POLITIKEN Fredag 12. oktober 2012 6 Danmark Siden er redigeret/layoutet af: Ole Friis Larsen/Kaspar Busch Regering sænker krav til klimaindsats Det vil skade borgerne og samfundsøkonomien, at kommunerne alligevel ikke bliver forpligtet til at lægge klimaplaner, advarer kritikere. Miljøministeren afviser. det nye klima R egeringen bakker i den lovede indsats for klimatilpasning, og det vil på længere sigt blive dyrt for borgere og samfundsøkonomi. Sådan lyder advarslen fra fagfolk og forskere, der ﬁnder det kortsigtet, at regerinMICHAEL ROTHENBORG gen alligevel ikke vil gøre det til et juridisk krav, at kommunerne udarbejder klimatilpasningsplaner. For det er langt dyrere at rydde op efter oversvømmelser, end det er at forebygge. »Når nu miljøministeren ellers har sat så mange initiativer i gang på klimaområdet, er det ærgerligt, at man har afmonteret selve motoren i arbejdet, nemlig den lov, som skulle gøre det obligatorisk for kommunerne at udarbejde klimatilpasningsplaner«, siger Jørn Jespersen, direktør i Dansk Miljøteknologi. Han bakkes op af blandt andre klimaekspert Karsten Arnbjerg, der lektor på DTU’s Institut for Vand og Miljøteknologi. »Det er meget bekymrende, hvis kommuner alligevel ikke forpligtes til at lave klimaplaner, for så vil arbejdet blive nedprioriteret mange steder – kommuner skærer ofte det væk, man ikke juridisk er forpligtet til. Det vil ikke mindst gå ud over de borgere, hvis boliger har stor oversvømmelsesrisiko, men endnu ikke ved det, netop fordi der ikke er lavet klimaplaner«, siger Karsten Arnbjerg. Regeringsgrundlagets formulering om at »sikre, at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning inden for maks. to år«, var en SF-mærkesag, og miljøminister Ida Auken (SF) har ﬂere gange præciseret, at kommuner skulle »forpligtes« på planerne. Miljøministeriet har da også været i gang med et lovforslag, men det er nu droppet – ifølge Politikens oplysninger efter opfordring fra Finansministeriet, fordi det ville have krævet forhøjelse af de såkaldte DUT-penge til kommunerne. I stedet har man skrevet ind i økonomiaftalen med Kommunernes Landsforening, KL, at vandselskaberne kan opkræve op mod 2,5 milliarder kroner mere end el- lers i årlige vandafgifter fra 2013. Men det er kommunerne ikke forDet kan også pligtet af på samhandle om me måde, påpeger menneskeliv, kritikerne. det her Frivilligheden Ole Mark, kan blandt andet forskningschef gå ud over de såkaldte oversvømmelseskort, som kommunerne helst skulle tegne på samme tid og facon, så de kan løse problemer med for eksempel fælles vandløb. Det er også typisk først, når der tegnes oversvømmelseskort, man kan se, hvilke væsentlige samfundsinstitutioner der er truet, påpeger Ole Mark, forskningschef i vandvirksomheden DHI. Ved skybruddet i København i august i fjor var vandet få centimeter fra at kortslutte strømmen på Hvidovre Hospital. »Så det kan også handle om menneskeliv, det her«, siger Ole Mark. Han tilføjer, at når det nu bliver frivilligt for kommunerne at lægge klimaplaner, er det »uhyre vigtigt, at der følges op, for eksempel ved at kommunerne bliver bedt om at indberette fremdriften«. Kritikerne frygter også, at mindre ambitiøse planer vil svække udviklingen af ny vandteknologi, som ellers kunne give vækst, eksport og de op mod 2.500 nye arbejdspladser, som regeringen har lovet. Formanden for KL’s teknik- og miljøudvalg, Martin Damm (V), medgiver, at når der ikke er tale om et egentligt krav, er klimaplanerne ikke på samme måde sikret minimumsstandarder. »Men vi forventer en udmelding fra staten om, hvad der nærmere bør indgå i disse planer. Vi har haft en fælles forståelse med staten om, at disse planer skal bruges til at kortlægge, hvor i kommunen der er særlige problemer«, siger han. Ida Auken siger i et skriftligt svar, at »regeringen har leveret en meget stor indsats, og jeg synes ærlig talt, at kritikken er forfejlet – og udtryk for en uberettiget mistillid til kommunerne«. »Det kan godt være, at der er nogle, der hellere havde set, at staten havde detailstyret og bestemt, præcis hvordan kommunerne skal løse opgaven med en egentlig lov. For mig at se er det vigtigste, at vi fra statens side sørger for, at kommunerne kan ﬁnansiere indsatsen, får råd og vejledning og har forpligtet sig klart og tydeligt på, at de skal levere en klimatilpasningsplan i løbet af det næste år«, skriver Auken. Hun henviser til, at hun fra sit rejsehold af eksperter ved, at »en femtedel af kommunerne allerede er færdige eller i gang«. Kritikerne mener derimod ikke, at en femtedel er særlig imponerende, og fastholder, at der skal mere til. LANG SIGT. Aalborg er en af de danske kanten mindst en gang årligt siden midt i 1990’erne. Tidligere fabrikker er nu skiftet ud med eksklusive boliger, og kajkanten blev i fjor hævet fra en meter til 1,90. Det er forberedt på nordsiden, for de 1,90 meter er bygget af betonelementer, der kan skiftes ud og suppleres. Det er straks værre på den anden side af fjorden, hvor man ikke kan bruge samme teknik. Men der har Aalborg Kommune trods alt nogle årtier til at udtænke en løsning. [email protected] Sikring: »Hellere mange bække små end en stor å« Aalborg blev klog af skade af heftige oversvømmelser. Nu adskiller man kloakog regnvand og forhøjer kajkanten ved Limfjorden. MICHAEL ROTHENBORG V ed Vor Frue Kirke i Aalborg er gravemaskiner og kloakarbejdere i gang med det, som mange andre kommuner ikke synes kan betale sig. »Men hvis man ser tre-ﬁre årtier frem, er der ingen tvivl om, at vi sparer penge på det her«, siger Bo Laden, afdelingsingeniør i Aalborg Kommunes kloakselskab. Maskinerne graver kloakrør op med en diameter på 25 cm, udvider hullet og lægger to kloakrør ned – et på 20 cm til de omkringliggende huses spildevand og et på 30 cm til regnvand. Ved denne såkaldte separatkloakering minimerer de den risiko for oversvømmelser, som bliver stadig større i takt med det nye klimas mere heftige skybrud. Og hvis midtbyen endelig skulle blive ramt af så meget ekstremregn, at der ikke er plads under jorden, vil beboerne blot få regnvand i gaderne – ikke ildelugtende og sundhedsfarligt kloakvand i kældrene. Aalborg ligner dog langt de ﬂeste andre danske kommuner derved, at der skulle skade til, før man blev klog. Forskellen er blot, at Aalborg blev ramt tidligere end andre: I 1994 førte et usædvanlig heftigt skybrud til store oversvømmelser i forstaden Vejgård med brunligt vand i kældrene og kloakdæksler, der bogstaveligt talt blev skudt op af vandmasserne. Det stod klart, at kommunens gamle kloakker ikke kunne klare ekstremregn i denne kaliber, og efter ﬂere voldsomme oversvømmelser og advarsler fra klimaforskere besluttede Aalborg i 2006 at separatkloakere overalt. Vand fra oven og fra siden Det er dyrt, men byen skulle som så mange andre alligevel opgradere kloaksystemet, og ekstraudgiften til klimasikring ville ’kun’ blive 10 procent oven i budgettet på 4 milliarder kroner. »Og de 400 millioner kroner tjenes ind nogle årtier efter investeringen, blandt andet fordi vi sparer rigtig mange penge på ikke at skulle pumpe alt regnvandet væk fra renseanlæggene«, siger Bo Laden. Udgifterne holdes også nede ved, at man ofte timer klimasikringen med, at kommunen alligevel skal ud og grave. Her ved Vor Frue Kirke udskiftes kloakrørene, mens der lægges fjernvarme. Her i den mest bebyggede del af byen var der i gamle dage seks bække til at lede regnvand ned til Limfjorden. De blev alle lagt i rør, samtidig med at den bare jords naturlige nedsivningsanlæg blev blokeret med asfalt, ﬂiser og beton. Det er ikke mindst derfor, der i vore dage er stor oversvømmelsesrisiko. »Det er på sin vis den gamle, naturlige tilstand, vi prøver at genskabe, ved at lægge mange mindre rørledninger ned til Limfjorden, så der ikke er risiko for, at en stor ledning vil blive overbelastet ved skybrud. Hellere mange bække små end en stor å«, forklarer Bo Laden. »Og i år har vi jo set, at det virker«, tilføjer han med henvisning de relativt små vandskader ved skybruddet over byen 6. august. Samtidig er risikoen for spildevand i Limfjorden minimeret. Som i mange andre danske kommuner kommer oversvømmelsesrisikoen ikke kun fra oven, men også fra siden: Selve Limfjorden udgør en stadig stigende trussel – ikke mindst lige vest for broen på Nørresundby-siden, hvor man har oplevet stormﬂod med vand over kaj- Sunshine deals by kommuner, der er længst fremme med grundige klimatilpasningsplaner – og med at efterleve dem. Foto: Magnus Holm Tid til en løsning Ifølge klimamodellerne skal højden dog i hvert fald op på 2,40 meter inden år 2100. Ministerium beskyldes for at vildlede I en orientering om ny tatovørlov fik sundhedsordførere kun »den halve sandhed« af Sundhedsministeriet. Tatovørlov KASPER IVERSEN I 4 495:CAPE TOWN 6 595:HONGKONG 4 895:MIAMI airfrance.dk Priserne gælder t/r fra København ved booking på airfrance.dk. Booking periode 11 – 31 okt 2012. Rejseperiode 11 okt – 31 mar ( USA 11 okt – 31 maj). Air France og Skyteam-partnere flyver til mere end 900 destinationer – for mere information se airfrance.dk. Vi forbeholder os ret til at ændre priserne. arbejdet med en ny lov, der skal beskytte mod skader efter tatovering, beskylder ﬂere ordførere Sundhedsministeriet for at misinformere Folketingets sundhedsordførere. 600.000 danskere anslås at være tatoverede, mens undersøgelser peger på, at omkring 42 procent af dem i større eller mindre grad har problemer med kropsudsmykningen, blandt andet i form af kløe, rødmen, hævelse og infektion. Politikere fra ﬂere partier mener, at Sundhedsministeriet fører dem bag lyset, fordi ministeriet i en mail til sundhedsog forebyggelsesordførerne kun oplyser om én mulig løsningsmodel for den kommende lov. Inden folketingsvalget sidste år arbejdede det daværende sundhedsudvalg imidlertid med to forskellige modeller: dels en omfattende »obligatorisk, lovpligtig registrering«, hvor samtlige tatovører skal registreres og godkendes af myndighederne ﬂere gange årligt, dels en såkaldt »frivillig brancheadministreret registreringsordning«, hvor alle fortsat kan tatovere uden tilsyn. Førstnævnte ordning vil både være administrativt og økonomisk tung for myndighederne, mens den frivillige model er langt billigere og mindre ressourcekrævende. Det møder derfor skarp kritik fra ﬂere sider, at ministeriet kun orienterer politikerne om den frivillige ordning. En ordning, som ﬂere eksperter i Politiken torsdag kritiserede kraftigt for at være uambitiøs og uden virkning. »Det er skandaløst og under al kritik, at Sundhedsministeriet i den grad vildleder politikerne. Det er et brud på tilliden«, siger Venstres forebyggelsesordfører, Jane Heitmann. Klart og ærligt svar, tak! Jane Heitmann henviser til mailen fra ministeriet, hvoraf det fremgår, at man vil fortsætte arbejdet med den frivillige ordning, som ifølge mailen »på langt de ﬂeste og væsentligste punkter ligner det lovforslag, I tidligere har set«. »Når man som politiker beder ministeriet svare på, hvad der har været på bordet før, må man kunne forvente, at man får et klart og ærligt svar og ikke bare den halve sandhed«, siger Jane Heitmann. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, betegner den manglende BLÆK OG HUD. Folketingets partier er enige om at stramme loven for tatovører. Men hvordan det skal gøres, er der forskellige meninger om. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn oplysning som »klar vildledning« fra ministeriets side, mens den konservative Benedikte Kiær synes, det virker »enormt mærkeligt«. »Det er ikke i orden, at man ikke får den fulde forklaring. For det er jo ikke os alle sammen, der har siddet med ved de tidligere drøftelser«, siger hun. Karl Bornhøft, der fungerede som SF’s sundhedsordfører frem til valget, betegner det som »ekstremt mærkeligt«, hvis man ikke tager begge modeller til overvejelse og derpå beslutter sig for en af dem. »Vi arbejdede hen mod en egentlig godkendelsesordning, så de, der ønsker at udføre tatovørarbejde, skal godkendelses«, siger det tidligere folketingsmedlem med henvisning til det mest omfattende lovoplæg. Sundhedsministeriet bekræfter i en mail til Politiken, at der i 2011 blev drøftet to modeller, men oplyser ikke nærmere, hvorfor kun den ene nåede videre til ordførerne. Og den praksis vækker undren hos både tidligere og nuværende politikere. »Havde jeg siddet i Folketinget i dag, var jeg formentlig blevet stikhamrende tosset. For det er absolut mærkeligt, at ministeriet træffer den politiske beslutning om, hvad man skal arbejde videre med«, siger den tidligere SF-ordfører Karl Bornhøft. Enhedslistens Stine Brix mener, at sagen skal belyses nærmere: »For jeg ville da gerne have, at vi kunne se fordele og ulemper ved begge modeller«. Flemming Møller Mortensen (S), formand for Sundhedsudvalget, mener imidlertid ikke, at ministeriet har gjort noget galt. »Man må som ordfører jo følge med i, hvordan debatten har været. Alt ligger jo fuldstændig åbent i forhold til det her«, siger han. [email protected]