KORT NYT - Scient - Københavns Universitet

SCIENT
# 3 årgang 11
STUDENTERMAGASINET FOR NATURVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Sødemidler
- fjende eller ven?
Vægttab
- en let spiselig oversigt
Flymad - ændrer smagen sig med højden?
Science fiction
bliver til virkelighed:
Soylent Green
Bakteriefabrikken i dig
QUIZ: vind et gavekort!
KORT NYT
▶ Kan man afkoge et æg?
▶ Sodavand og menstruation
▶ Jagten på den eneste ene
Elektromagnetisk stråling
forårsager en ny type
sukkersyge kaldes
diabetes 3. Læs mere på side 6
INDHOLD
Side 4:
Kort nyt
Side 6:
3. verdenskrig findes nu på alle
skalaer - også på molekylære og
elektromagnetiske niveauer
Nissa Khan,
medicinstuderende
Melanie Weilguny,
biologistuderende
Side 9:
Side 9 PhD: Ancient DNA - a
window into the past
LEDER
Side 12: Smagfulde højder
D
Side 14: Drinkable future
et er ikke så mange måneder siden, størstedelen af Danmarks befolkning åd sig propmætte i flæskesteg,
rødkål og ris a la mande. Og endnu
kortere tid siden at vi lå derhjemme og
lovede os selv og hinanden, at det nye
år vil være fyldt med motion og sund
mad. Men hvad er sund mad i grunden? Og hvilken betydning har mad til
hverdag og fest? Det er, hvad vi her på
Scient har undersøgt i forårets første
udgave af magasinet.
I ”drinkable future” på side 14 kan du
læse om ”soylent green” - en næringsrig
drik inspireret af science fiction-verdenen. På side 16 får du en udredning
af, hvilken effekt sødemidler har på
os i ”sødemidler - fjende eller ven”.
Har du undret dig over, hvad NOMAs
og Meyers nordiske menukort går ud
på? Få svar på side 17 i artiklen ”Ny
nordisk hverdagsmad - hvad skal vi
egentlig med det?”. Eller vil du hellere
have styr på, hvordan vægttab egentlig
fungerer? Så slå op på side 24 og læs
”Vægttab - en let spiselig oversigt”.
Vi har artikler til enhver smag, om du
er sulten efter den filosofiske eller fysiologiske vinkel på mad.
Vi vil derfor bare sige velbekomme og
rigtig god læsning!
- Redaktionen
2
Side 15: Quiz
Side 16: Sødemidler - fjende eller ven?
Side 17: Ny nordisk hverdagsmad hvad skal vi egentlig med det?
Side 20: Bakteriefabrikken i dig - kan
du hjælpe den på vej?
Side 23: Kokkehuen gives videre
- Eurest afløser amica
Side 24: Vægttab - en let spiselig oversigt
Side 27: Hvad, hvor, hvorfor: salt
Side 28: Boganmeldelse: Sandheden
om robotter
Side 29: Præstens klumme: Maden og
vejen til det evige liv
Side 30: Kalender
Side 31: Kaldender & kolofon
Indhold
• Artikel
eller annonce • Scient
Skribent
for magasinet
Formidlingsevner. Formuleringskompetencer. Selvstændighed. Kreativitet.
Scient er en uafhængig studenterforening, der udgiver bladet af samme navn.
Scient bliver skrevet af de studerende selv og behandler bredt og kritisk universitetsuddannelserne, videnskaben og ikke mindst studielivet. Scient
udkommer fire gange om året og uddeles gratis på SCIENCE.
Fordelene ved at blive Scient-skribent er
-at man kan træne sin sans for vinkling, hvilket også er vigtigt, når man skriver
videnskabeligt eller skal ansøge om fondspenge eller jobs!
-at man lærer at overholde en deadline
-at man tilegner sig evnen til at udføre journalistisk arbejde kendetegnet ved
grundig og reflekteret research.
-at man opnår at beherske et flydende og korrekt skriftligt dansk tilpasset sin
målgruppe.
Hvis DU nu synes, at det lyder spændende, så skynd dig at skrive til red@
scientmagasin.dk Og hvis du ikke liiige ved, hvad du skal skrive om, så tøv ikke
med at skrive til os - vi hjælper dig i gang. Du behøver ikke at have erfaring - du
skal bare have lyst til at skrive, det er nok. Vi glæder os til at høre fra dig
Med venlig hilsen
Redaktionen på Scient
S æt
aller
e de
X
kr yd
sik
Vi h
alen
olde
dere
r næ
n nu
mar
s
ts kl
te sk
!
. 18
rivem
.
0
0
øde
Ligh
i vor
den
thou
es ny
se –
19.
e
l
o
kaler
og s
så m
å hå
i Gre
ange
ber v
en
af je
i
på at
r som
Vi g
se
iver
muli
aften
gt.
sma
- Re
d :-)
dakt
ione
n
Foto: Florian Klauer
KORT NYT
af Nissa Khan og Melanie Weilguny
Mobning og depression
Det er måske ikke en overraskelse, at mobning kan føre til depression. Men ny dansk
forskning har netop vist, at mobning øger risikoen for depression hele ni gange! Dette
gælder, hvis man bliver mobbet dagligt eller ugentligt på arbejdspladsen. Risikoen gælder for personer, som ikke tidligere har oplevet en depression. Sammen med depression
er psykiske sygdomme generelt et stigende problem. De seneste tal fra Arbejdsskadestyrelsen viste, at anmeldelser af psykiske sygdomme som følge af arbejdet steg med
49% fra 2006 til 2012. Fra 2990 anmeldelser i 2006 til 4468 i 2012.
Kilde: videnskab.dk
Jagten på den eneste ene
Hvorfor tror mange på den eneste ene? Svaret kan findes tilbage i tiden, hvor
et studie undersøgte tusinder af generationer i løbet af menneskets evolution
ved hjælp af en computermodel. Vores nutidige opførsel er meget tæt forbundet
med fortidens menneskers væremåde.
Forfatteren til studiet, mikrobiolog Chris Adami ved Michigan State University
forklarer: “I fortiden var primitive mennesker ofte tvunget til at tage en beslutning om, hvorvidt de kunne finde en partner eller ej. Valget stod mellen at vælge
den første, og dermed risikere at få et dårligt afkom, eller også vente på en perfekte partner, men dermed også risikere slet ikke at få noget afkom.”
Undersøgelsen viste, at mennesket igennem tusinder af år har udviklet en tendens til at løbe en større risiko - og altså i højere grad vente på den ‘eneste ene’
frem for at hoppe på den første, der kom forbi. Denne tendens er ifølge forfatteren til studiet udviklet efter, at mennesket er gået fra at leve i mindre grupper
adskilt fra hinanden til nu at leve i meget større grupper.
Kilde: videnskab.dk
Sodavand og menstruation
Ifølge et studie publiceret i Human Reproduction får piger, der drikker
1,5 glas sukkerholdige drikkevarer om dagen, deres menstruation tre
måneder tidligere.
Amerikanske forskere har undersøgt 5.500 piger mellem 9 og 14 år, der
endnu ikke havde fået deres første menstruation. De fik dem til at besvare en masse spørgsmål blandt andet om, hvor tit de drak sodavand og
andre sukkerholdige drikkevarer. Forskningen viste, at drikkevarer med
tilsat sukker som sodavand kunne linkes til tidligere menstruation, men
drikkevarer uden tilsat sukker, såsom nogle typer af juice, gav ikke denne
effekt.
Resultaterne skal ifølge forskernes undersøges nærmere, da de kun kan
finde et link, men ikke en direkte årsagssammenhæng mellem indtag af
sodavand og tidlig menstruation.
4
Kilde: videnskab.dk
KORT NYT
Probiotika og jordnøddeallergi
Et lille studie publiceret i tidsskriftet Journal of
Allergy and Clinical Immunology har vist, at
det er potentielt muligt at fjerne jordnøddeallergi hos børn ved at give dem probiotika. Forskerne bag studiet understreger dog, at studiet
dækker over en kort tidsperiode. Resultatet skal
derfor ikke opfattes som definitivt. Deltagerne i
studiet var cirka 30 børn under 10 års alderen, som
havde jordnøddeallergi. Børnene fik en stadig større dosis jordnøddeprotein sammen med en dosis probiotika. En
anden gruppe med 30 børn med de samme allergier fik placebo.
I slutningen af studiets forløb var 80% af børnene i den første
gruppe i stand til at spise fire gram jordnødder uden at få en allergisk reaktion. Det samme var kun tilfældet for 4% af børnene
i gruppen som fik placebo. Fire procent svarer til det antal børn,
som normalt vokser fra jordnøddeallergi.
Ifølge forskerne skal der flere undersøgelser til, før at man
endeligt kan bekræfte, om børn i fremtiden kan behandles med
probiotika mod jordnøddeallergi. Men indtil videre, er resultaterne positive.
Kilde: videnskab.dk
883.500.000 er antallet er underernærerede mennesker i verden. Til sammenligning er 1.605.000.000 overvægtige.
Kilde: www.worldometers.info
Kan man afkoge et æg?
At koge et æg er nemt nok. Men nu har det formået forskere fra
Australien og USA at få et kogt æg tilbage i en ukogt tilstand.
Som de fleste ved, består æg af en masse proteiner, der sidder i en
bestemt orden. Når ægget bliver kogt, ændrer disse proteiner sig
ved at folde sig ud og ind mellem hinanden. Forskerne bag eksperimentet kogte æggehvider i 20 minutter ved 90 grader, indtil
proteinerne begyndte at vikle sig sammen. Derefter tilsatte de en
substans, der fik æggehviderne til at blive mere flydende. Til sidst
kom æggehviderne op i en maskine, der kunne forme æggets proteiner ind i den orden, som de havde, inden ægget blev kogt.
Resultaterne af dette studie kan anvendes i blandt andet medicinalindsustrien til at skabe antistoffer i cancer-behandling.
Kilde: videnskab.dk
KARRIEREDAGENE 2015
- BESØG DANMARKS STØRSTE
JOB- OG KARRIEREMESSE
Som studerende eller nyuddannet
kan det være svært at vide, hvilke
karriereretning du skal gå og hvilke
virksomheder der er interesseret i
netop dig og din profil. På Karrieredagene 2015 kan du møde mere
end 70 virksomheder og organisationer på nationalt og internationalt
niveau, høre interessante foredrag, få
professionel rådgivning og CV tjek,
finde aktuelle job og praktikforløb,
networke og få taget et foto til dit
CV/LinkedIn.
FORHÅNDSREGISTRER DIG NU
Forhåndsregistrer dig på
www.karrieredagene.dk og spring
køen over ved indgangen.
TID OG STED
Fre. 6. marts 2015 • kl. 10.00-16.00 •
Øksnehallen • Halmtorvet 11 •1700
København V. (GRATIS ENTRE
FOR STUDERENDE OG NYLIGT
DIMITTEREDE)
Billeder: wikipedia.org og pixabay.com
5
3. verdenskrig findes nu på
alle skalaer – også på
molekylære og
elektromagnetiske niveauer
Af Estahel Naseri, studerende på Nanoscience
Ernæringsrige madvarer står på frontlinjen i kampen mod elektromagnetismens strålinger (EMS), som menneskeheden bliver udsat for og
uskadeliggjort af – døgnet rundt.
En ny form for diabetes, kaldet Type 3 diabetes, er blevet
opdaget. Denne type diabetes findes hos mennesker med
sensitivitet overfor unaturlig elektromagnetisk stråling. Dette
kendetegnes ved forøget sukkerindhold i blodet og forøget
hjertebanken under udsættelse for elektrisk forurening emitteret fra elektriske udstyr som; computere, tv, mobiltelefon og
kompakte fluorescerende lamper.
6
T
rist og traditionelt vides at mennesker mister hjerneceller med alderen af naturlige årsager, men er vi
bevidste om teknologiens fremmende effekt på tabet
af hjerneceller? Kan vi endelig kalde teknologiens fremgang
for vores tilbagegang? Det kan vi i hvert fald, når det gælder
vores helbred.
Elektroforurening
Den usynlige forgiftning – i form af menneskeskabt
(unaturlig) elektromagnetisk stråling. Eksplosionen af
apparater med elektriske enheder og nyt teknologisk udstyr;
smart phones, tv, tabletter, fjernstyret legetøj, fluorescerende
lamper mm. har forøget EMS i miljøet omkring os til en helbredssvigtende grad. Strålingers kvantemekaniske egenskaber, dvs. deres høje energiniveauer, muliggør penetration i
menneskekroppen, som bl.a. resulterer i elektrisk forstyrrelse
i nervecentralen – midlertidigt og evt. permanent. Som konsekvens medfører dette udløsning af biokemiske reaktioner,
som endvidere danner grundlag for adskillige sygdomme.
Hvert enkelt af de syv trillioner menneskeceller opererer
på elektriske impulser udstedt af vores elektriske felter. Forestil dig det elektrisk forstyrrede kaos, der forekommer i vores
kroppe. Graden på EMS’ skadelige effekter på mennesker er
afhængig af forskellige faktorer; strålingens egenskaber, eksponeringstiden, menneskers biokemiske tilstande mm. Men
højt prioriterede er de EMS, hvis frekvensers bølgelængder
er bioaktive. Hjernebølger opererer på bioaktive bølgelængder mellem 0 og 33 hertz (cyklus pr. sekund). Hjernebølgers
aktivitet nedsættes ved direkte påvirkning af EMS. Dette
medfører hovedpine, koncentrationsvanskelighed, hukommelses- og søvnforstyrrelse samt muskelsmerter.
Andre frekvenser, afhængigt af deres bølgelængder,
resonerer med elektrisk ladede partikler i vores kroppe som
calcium- og natriumioner, og endda med nogle organer, der
medfører elektrisk og biologisk ustabilitet.
Som et eksempel på biologisk respons på elektromagnetisk felt er menneskers helingsproces på en ekstern skade.
Elektrisk stimulation har været kendt og brugt i klinisk
terapi i over 30 år til sår og helingsprocesser; hvis strømmen
er negativt ladet fremmes helingsprocessen, og hæmmes, når
strålingen er positivt ladet. Da EMS genereres og udstedes
fra forskellige materialer og apparater, og fra forskellige
vinkler, er overvågning af de magnetiske felters mønstre
uoverskueligt.
Bevidsthed og Bivirkninger
På globalt plan har regeringer, naturvidenskabsfolk, industri
og militære embedsmænd debatteret om EMS’ dårlige virkninger på helbredet siden begyndelsen af 1960’erne. På trods
af dette har teknologiudviklingen frie vinger.
Et estimeret antal på 5000 studier har relateret trådløse
lavniveau-signaler samt andre EMS med 122 biologiske
effekter. Studier på BIOINTIATIVE relaterer ligeledes lavniveau EMS med; DNA-skade, kromosombrud, hjernekræft,
brystkræft, børnecancer og inflammation. Den nye type af
”trådløs forurening” underminerer vores helbred og bør
bekæmpes med ernæring, så majoriteten af tabte funktioner
kan gendannes.
Ernæring er menneskets atomare superpower
Energi kan bekæmpes med energi. Vi veksler hjerneceller for
teknologiens udvikling. Vores hjerneceller er beskadiget, det skal
vi først få øje på at få helet med ernæringsrige madvarer, friske og
konservative frie samt genetisk intakte grønsager og frugter:
• Spinat: er magnesium- og kaliumrig, som er fundamental
for hukommelse og læring. Det indeholder også vitamin B6,
E og folate, der optimerer hjernefunktionen.
• Kartofler: er en anden god ressource til vitamin C, B6, kalium og mangan, hvilket også booster hjernens sundhed.
• Broccoli: hjælper hjernens selvforrebygelse for skader indeholdende det kemiske stof sulforaphane. Dette bør indtages
mindst to gange ugentligt.
• Valnødder: er kendte for deres vitamin B6 og omega-3
7
fedtsyrer, som er til gavn for hjernens neurotransmittere.
• Kikærter: indeholder vitamin B6 og folate, som tilsammen
forhindrer blodåreskader og har vist at kunne forhindre
Alzheimers og andre hjernerelaterede sygdomme.
• Gurkemeje: er kendt for sine anti-inflammatoriske egenskaber, som beskytter mod; brud på cellemembraner, hjernerelaterede sygdomme såsom Alzheimers.
• Mørke bladgrøntsager: nedlægger homocysteine (som
forårsager demens, Alzheimers og nedbrydning af arterievægge) ved hjælp af folate og vitamin B og B6.
• Helkorn: Helkorn og brunris nedbryder også homocysteines, da det indeholder vitamin B6 samt forstærker kognitiv
funktion vha. magnesium.
• Kakao: er et antioxidant, som forhindrer oxidativ stress, der
bland andet kan medføre Parkinsons, hjertefejl og Alzheimers.
• Nødder: er multifunktionelle, da de er gode antioxidanter
(som formindsker kolesterol), indeholder omega-3 (der forstærker hjernen), og andre ingredienser som vedligeholder
blodkarfunktionen.
• Andre antioxidative ressourcer: te (forbedrer kognitive
egenskaber og forøger blødstrømmen), vin (regulerer kolesterolniveauet), hvidløg (forbedrer cardiovascular system og
bekæmper infektioner) og olivenolie (indeholder antioxidanter, der formindsker blodtrykket og reducerer kolesterol).
Gentænkning af moderne livsstil
Desværre kan ikke alle lidelsesfremmende fænomener
bekæmpes og forhindres i samme grad som EMS. Tænk kreativt og tilpas din hverdag til minimal eksponering af EMS.
Her er en række do’s, der bør overvejes:
• Brillerammer bør være lavet af plastik, da de ellers kan
servere som antenner for radio og telefonstråling og dermed
forøge penetrationen af hjernen.
• Afstand. Brug telefonen på højtaler, da jo tættere den er på
hovedet jo større risiko for gennemtrængning af EMS.
•Brug eksterne beholdere til telefonen i stedet for jakkelommen eller andre påklædningsdele.
•Ophold og oplad telefonen i et rum uden menneskers
tilværelse.
• Sluk for al elektronik under hvile og søvn, sådan at hjernen
kan regenerere sig.
• Brug elektromagnetisk filter til hjemmet, som samler al
EMS og støj fra elektronisk udstyr som telefoner, tv mm. og
tilbagesendt til ledninger eller jorden.
• Sæt wifi-apparater langt fra eller et andet sted end hvor der
soves/tilbringes meget tid.
• Brug “air-tube” til mobiltelefoner som stopper signalet,
inden det transmitteres til hovedet.
• Lad aldrig et inaktiv bluetooth-apparat (som fx høretelefoner) blive siddende på hovedet, da de sender stærke steady
EMS direkte ind i hovedet. Hvis muligt, undgå dem.
• Sluk mobiltelefoner, når de ikke er i brug, da de er i konstant kommunikation med signaltårne.
• Udendørs motion er helt klart den mest optimale motionsmetode, da indendørs motionsmaskiner også kan være af
potential fare afhængigt af deres byggemateriale og elektroniske egenskaber ■
8 Illustrationer: wikipedia
Vidste du at:
• Kognitive tanker er energi?
• Elektromagnetiske bølger har direkte indflydelse på vores
opfattelse og kvalitet af livet?
• Nerveceller kommunikerer med ekstern EMS ved hjælp
af biokemisk respons i menneskekroppen?
• Når “dirty” elektricitet er genereret indenfor en bygning,
cirkulerer det ud af bygningen og evt. til andre bygninger.
Derefter stråler det ud i nærmiljøet via elektronisk udstyr
og ledninger/kabler, som udsætter mennesker for elektromagnetisk forurening?
• EMS emitteret af mobiltelefoner forårsager dysfunktion af celler, proteiner og DNA i mennesker og har vist
at ødelægge hormonbalancen ved at forøge østrogen- og
adrenalinniveauerne i kroppen?
• Ældre der bruger mobiltelefoner over et årti forøger
risikoen for hjernekræft med 40%? Endnu værre er, at
mennesker som første gang begynder at bruge mobiltelefon, når de er under 20 år, forøger risikoen for hjernekræft
med 500%.
• EMS kan ændre celleretningen, da cellulære overflader (cellemembran, cellekernemembran mm.) er ladede?
• Børn er mere sårbare overfor EMS end voksne, da celledeling er en elektrisk sensitiv proces, hvilket sker hyppigere hos børn?
• Eksterne elektromagnetiske felter interferer med hjertet og
medfører ændringer i calciumkoncentrationen i neuroner og
hjerteceller? Dette giver forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme samt øget dødelighed.
• i 1980’erne, udbruddet af den trådløse revolution, inducerede dramatisk tilbagegang på menneskers helbred og
især for neurologiske forstyrrelser såsom; ALS, sklerose
(MS), Parkinson og Alzheimers? Også en stigende andel af
befolkningen fik modermærkekræft, testikelkræft, lymfekræft og brystkræft.
• 1990’erne var året for ADD/ADHD- og autisme-opblomstring, som også relateres til EMS.
SIDE 9 PhD
Ancient DNA – a window into the past
I
studied my bachelor on Genomic Sciences at the National Autonomous University of Mexico, in which I was
trained with a hybrid laboratory-computational approach. I decided to specialize in bioinformatics, which is the
analysis with computational tools of genomic data, meaning,
of the entire DNA present in a cell. But other friends of mine
decided for the wet-lab, that’s what we bioinformatitians call
those that work with cells and solutions. In the last year of
my career I made a research internship in a center for ancient DNA (aDNA) in Denmark called Centre for GeoGenetics. The aDNA is DNA coming from an ancient sample that
is possible to be extracted in spite of the passing of so many
years since the death of the organism it comes from. How
old should DNA be in order to be to be called “ancient”?
aDNA projects use samples that range from hundreds to
thousands of years. So there is not a defined threshold, rather
DNA is considered ancient if it has the damage patterns that
characterize it and if the sample it comes from has not been
deliberately kept in appropriate conditions for its later DNA
extraction and analysis no matter the age of the sample. Subjectivity and a descent common sense also play a good role
of differentiating ancient from modern.
was a species different from zebra or
horse, but with this
study it was confirmed that it really is
a close relative to
the zebra. Today,
it is classified as a
subspecies of the
common zebra.
Since then, the
aDNA has proven
to be very useful to
M. Lisandra
Zepeda Me
answer an enorndoza,
PhD studen
t
mous variety of
questions such as:
what was it like to live in the world long ago for the enormous mammals before they went extinct? Which genes are
involved in the process of the domestication of dog, maize,
or grape? What did the hominds eat? How was the American
continent populated? And what were the mammoth or the
saber-tooth cat like?
In the beginning, I thought that working with aDNA would
not be much different from working with “normal” DNA,
meaning, DNA coming from modern samples that has not
suffered so much damage and degradation. Later, I realized
how wrong I was. The first project I worked with was from
DNA from a maize sample approximately 1100 years old.
With this kind of sample, one can study the genetic characteristics of maize during its domestication process and thus
identify if these characteristics are present in the maize that
you can get nowadays in your local supermarket or if these
characteristics were lost during time. After my internship
I returned to my university in Mexico and excitedly told a
wet-lab friend of mine what I had done; after all my explanation his only replied was “ah, so you worked with stale
cobs…”
Research on aDNA started using very few and short DNA
sequences from which not much information could be
extracted. Later, other laboratory techniques that allowed
amplifying minuscule amounts of aDNA to study them with
less complication revolutionized the aDNA field taking it to
its second stage. In this second stage it was possible to reconstruct the first sequence of a part of a gene from a Neanderthal. Other typical studies of this stage are those that allow
tracing the population history of many different species like
the red squirrel, the penguin, the bear, the woolly mammoth,
etc. However, still in this stage, only few short pieces of DNA
could be obtained.
The lessons from aDNA
Back in those days, my scientific level was in its infancy and
I was not able to explain to my friend the importance of the
studies of aDNA. Now I can, and I know now that getting
into the world of aDNA is not as straightforward and easy
as I thought, neither for those working with computers, nor
for those working with pipettes. For the last 30 years, the
field of aDNA has been growing, discovering and planning
things that before were unimaginable. It all started in 1984
with the first successful DNA extraction from a sample of a
South African equine recently extinct (ends of XIX), Equus
quagga, a peculiar and famous animal from which only
stuffed museum samples remain. The animal looks like half
zebra and half horse. Before, it was thought that the quagga
Then, on the third stage, high throughput sequencing started
to be used as the standard methodology to study aDNA. This
kind of sequencing allows getting the genetic information
of hundreds of thousands of DNA pieces from all over the
genome in a very short time. The mitochondrial genome was
the first target of aDNA. The mitochondrion is the cellular
organelle that produces the energy that the cell requires
to live. The reason for mitochondrial DNA to be the main
target of aDNA is that the mitochondrion is present in a
high copy number per cell, so it is the main source of DNA
in ancient samples. In 2001, it was possible to get the first
complete ancient mitochondrial genome, when two groups
independently showed the mitogenomes of four individuals
of an extinct wingless bird species called moas, which were
endemic from New Zealand. Another example comes from
the mitochondrial genome of a woolly mammoth, coming
from the Pleistocene, a geologic period the goes from ap-
prox. 2.59 million to 10,000 years ago.
More recently, with the development of new laboratory
protocols and new computational techniques, it was possible
to investigate entire ancient nuclear genomes. An example
is the genome of a prehistoric man belonging to the culture that was the first one to settle down in “The New Arctic
World”. This was the first ancient human genome to be
sequenced and it was approx. 4,000 years old. With this information, it was possible to describe what this Greenlandic
pre-historic man looked like: he had tendency to baldness,
brown eyes, dark skin, blood type A+, and was genetically
adapter to low temperatures. With the DNA of this bald
man, it was determined that the people of his clan arrived
to America in a migration wave that left from north-east
Siberia approx. 4,400-6,400 years ago. This happened independently from the other migration of the ancestors of the
Native Americans.
A multidisciplinary field
However, aDNa is not easy to handle. The reason for this is
that after someone has managed to get a good sample with
historical or biological value, like a tooth (if it has caries,
then even better), a mammoth bone, some seeds, or even a
buried pot that used to contain biological material that left
traces in there, one has to extract and analyze the DNA with
specially refined and tuned methods to deal with the degraded and fragmented nature of aDNA. When an organism
dies, the DNA starts to degrade by diverse biological and
environmental aspects, such that the DNA ends up highly
fragmented and with various chemical modifications. Hot
and humid places damage DNA the most, which is why most
of the best ancient samples come from very cold places, where the action of the enzymes that destroy DNA is inhibited.
If cold is the best friend of aDNA, its worst enemy is modern
DNA which can contaminate very important samples and
ruin or complicate its later computational analysis. Fortunately, the joint action of different fields such as genetics, molecular biology and bioinformatics has helped to overcome
these obstacles.
It is worth mentioning the other disciplines that have helped
to develop this exciting field other than the obvious ones
that first come to mind (e.g. genetics, molecular biology and
bioinformatics). Archeology is a very important contributor
to aDNA studies. It turns out that very few aDNA studies
would be interesting if they didn’t have a historical frame of
importance. The field of archaeology makes it possible
to identify the sites that could have the best samples
to answer the question of the study. One can
also add anthropology to the list. For the
human aDNA studies, physical anthropology is essential for establishing
gender and age of the skeletal
remains. Some kinds of
human aDNA studies
include answering
how the continent
10
of America was populated, and tracing the migrations that
support the theory of humans coming from Africa.
It is a bit harder to guess which other disciplines are linked
to aDNA. To mention some, there are geology, physics, and
statistics. Geology is important since this field makes it easier to understand the conditions of the sites the samples come
from. This is used to determine the preservation conditions
of the samples and to evaluate if they are suitable for molecular analysis or not. Physics can be used to date the sample
with the 14C-method or with other isotopes like 13C or
15N. Statistics has an enormous relevance given that most of
the data generated from the archaeological samples have to
be analyzed in a statistical framework, which is the base for
the construction of bioinformatic tools. With this widened
view of the complementarity of the disciplines, it is easier to
imagine the contribution of other fields such as chemistry,
botanic, zoology, and microbiology.
The social impact of aDNA
It is important to note that aDNA has had an impact to society in general and has produced important ethical issues to
consider. The bioethics people that focus on aDNA address
issues regarding intellectual property, consent, privacy and
the concept of race. Human ancestry is the main point of
discussion, since the concept of race could have sociopolitical implications; although this applies to ancient as well as
modern DNA. An example of an aDNA study that stirred
social and bioethic discussions is that of the English King
Richard III of the XV century. He is the so-called “tyrant
on the throne”. It is said that he killed his own nephews as
soon as his brother, the previous king, died in order to seize
the throne. But King Richard III then died in the battle of
Bosworth in 1485 which ended the “War of the two roses”, in
which the lineages of York (Richard III’s side) and the Lancaster fought. He was the last English king to die in battle,
and there was no information of where his tomb was located,
until August 2012 when a group from the University of Leicester in collaboration with the Richard III Society and the
Leicester City Council decided to find it. This group showed
that some found skeletal remains belonged to King Richard
III, and this led to several discussions regarding privacy and
confidentiality issues that the use of aDNA from famous
people could generate. In order to understand why such
results generate an ethical fuss, one has to imagine for a moment that someone calls your phone and tells you that you
descend from a hated historical character; or imagine that
you already knew this but you feel uncomfortable talking
about. But all of a sudden, a scientist from the other side
of the world calls you and tells you that he knows your
little secret. Something similar happened in the case of
Richard III; a geneticist from the University of Leicester
was able to identify two descendants from the king: a
Canadian furniture maker called Michael Ibsen and
another person that wishes to remain anonymous.
The use of human remains could also have strong
implications to the descendants, particularly for
tribal groups where samples can be taken to other
places without permission (and even with consent, some
people may end up upset). This has been a delicate topic in
the USA, where the Native Americans have been mistreated
for many years and are especially concerned about their
traditions and everything related to their origins. To properly illustrate the entire tribal, political, social and scientific
implications an ancient skeleton might unleash, another case
can be mentioned. This case is about the Kennewick man. In
1996 close to Kennewick, Washington, someone found almost complete skeletal remains of a person that at first sight
of well-trained anthropologists was a “various centuries old”
white European man. The controversy arises when history
reveals that there could not have been any white man with
clear European characteristics in the American continent
oped
about 9,200-9,600 years ago (the age was determined with
to take advantage of
14C datation). On the other hand, various different Native
this new information.
American tribes started to claim the remains as belonging
However, the main problem this field will always face is that
to an ancestor of theirs. What the natives demanded was to
which gave birth to it: the archaeological samples it works
burry their ancestor according to their traditions. It also has
with. Indigenous groups, who may not want to cooperate,
to be remembered that indigenous people claim ownership
are the keepers of many samples. There are also samples forof the lands based on the logic that the lands they inhabit are gotten in some recondite drawer in collections from musetheirs since they arrived there first (the precession right). But ums, just waiting for someone to examine them and discover
what if they were not the first ones there, but Europeans that the interesting biological stories they can tell. Also, there are
lived at the same time as the first Mongolian invaders? Could samples that are under nobody’s care. These samples are still
they still occupy the
buried somewhere just
lands based on the
”An example of this kind of projects is the efforts
waiting for archaeoloprecession right?
gists to find them.
that are being done to reconstruct the entire
As described, the
genome of the mammoth and make an elephant
subject of aDNA
Furthermore, these
give birth to a bioengineered baby mammoth”
has even placed the
kinds of basic science
government in an
studies are extremeuncomfortable situation.
ly expensive. The prices of sequencing are getting cheaper
There are other kinds of ethical concerns that aDNA can
lead to. Given that its methods are getting better every day,
the ideas and projects are also getting a touch of sci-fi. By
this I mean the de-extinction projects, in which, as the name
suggests, scientists try to make a living species give birth
to an extinct species. Surely, by reading this, many readers
must be thinking about the movie “Jurassic Park”… Too bad
dinosaurs lived so long ago for their DNA to survive until
today! An example of this kind of projects is the efforts that
are being done to reconstruct the entire genome of the mammoth and make an elephant give birth to a bioengineered
baby mammoth.
The future of aDNA
aDNA has been able to overcome many obstacles along its
relatively short existence. The obstacles have varied from technical to cultural. Thanks to the development of laboratory
methodologies and the development of specialized computational programs, it has been possible to analyze and interpret
damaged pieces of DNA present in small quantities in ancient samples. But still this is not enough. Nowadays, several
molecular biology techniques are being refined to make it
possible to extract aDNA from samples that until today have
been impossible to extract anything from. At the same time,
more and better computational programs are being devel-
every year, but that still represents a super high cost for
many research centers. Besides, the required installations for
this kind of research also have a high cost of maintenance.
Besides the cost of the actual machinery and reagents, there
is also the cost of the expeditions to get the samples. Imagine
being an archaeologist going to a site and dig for days and
days and find nothing, or only find a sad little broken pot.
Or to go to the North Pole where one can only move around
by helicopter and work with special equipment to extract
pieces of frozen soil from below the surface, only waiting
for one of the pieces of ice to contain DNA that can make a
good biological story.
In spite of all this, in the end, it is the sum of the effort of
many people working in many different conditions what
helps on the development of aDNA. From the strong paleontologist working hard to get samples in horrible weathers
without confusing a simple rock with a fossil, to the laboratorist who has to exaggerate cleaning measures and has to
decipher all the experimental details, to the bioinfomatician
who speaks in human language but thinks and writes in
computer language, and several other people. This is what
makes the field of aDNA grow so rapidly, always taking into
account that the lessons from the past are invaluable for a
better future.
Illustrationer: wikipedia og skribentens egne
11
Smagfulde
højder
Tips til e
1
Af Klara Andrés Rask, biologistuderende
Jeg tror vist, at vi alle har oplevet at få serveret en yderst
kedelig portion mad under en flyvetur. De fleste af os har tilmed oplevet, at der er stor forskel på den mad, vi får serveret
i højderne. Og nogle af os har måske endda bemærket, at der
inden for de sidste par år er sket forandringer hen mod en
mere positiv madoplevelse. En oplevelse, hvor flymaden ikke
kun fungerer som nyttig tidsspilde, men en oplevelse som
gør den ellers så ustimulerende rejse en anelse mere tålelig.
At der er en ren videnskabelig grund til denne smagløshed,
man ofte ender med på tungen, som ikke kun kan bebrejdes
flyselskabernes manglende evner i køkkenet, er det dog de
færreste, der ved.
Smagssansen ændrer sig med højden
Den store udfordring ved at producere mad til fly er, at
smagssansen ændrer sig i luften. Vores smagsløg bliver simpelthen dårligere, når vi er ude at flyve. Derfor er det svært
for flyselskaberne at servere mad, der smager af mere end
ingenting. Smagsløgene ændrer sig på samme måde, som når
man er forkølet, og smagssansen derfor dæmpes.
Fly kan i dag nå en højde på 12 kilometer, men er trykindstillet således, at det føles, som om man kun befinder sig 2,5
kilometers højde. Dette hjælper os til at kunne trække vejret
i højderne, men har den ærgerlige sideeffekt, at mundens
smagsløg bedøves. Der er også andre aspekter ved flymaskiners kabineluft, som gør dem mindre ideelle til gastronomiske udfoldelser. Luftfugtigheden i et fly er typisk kun på
20% sammenlignet med de 30 %, der normalt er indendørs.
Denne tørre luft mindsker lugtesansen, som er uvilkårligt
forbundet med smagsoplevelse.
Flyselskaber har derfor en stor udfordring i at kunne servere smagfuld mad til de flyvende gæster. For at tage kampen
op mod den fade smag har flyselskabet Lufthansa i samarbejde med Fraunhofer undersøgt, hvad det er, der helt præcist
sker med maden, når man indtager den oppe i luften. Ved
at få et forsøgspanel til at smage på maden i et trykkammer
med de samme forhold som et fly placeret i de højere luftlag,
fandt de ud af, at maden på en flyrejse både smager mindre
salt og mindre sødt, end den gør nede på jorden. En simpel
løsning kunne være at hælde mere salt – eller sødt for den
sags skyld – i retterne. Men Lufthansa vil af helbredshensyn
heldigvis ikke servere retter med 30 procent mere salt i. Derfor er flyselskabet sammen med Fraunhofer gået en anden
vej. Testen viste, at typiske asiatiske krydderier som ingefær,
kanel, citrongræs og chili holder deres smag rigtig godt. Derfor er luftselskabet begyndt at bruge naturlige ekstrakter og
naturlige produkter for at give maden mere smag.
Lyd blokerer for god smag
Det er dog ikke kun den dårlige luft men også selve lyden fra
maskinen, der får maden til at smage anderledes.
Ny forskning tyder på, at den forstyrrende brummen, som
flyet laver, når den er i luften, er med til at ødelægge vores
mad om bord. Eller i hvert fald vores smagsoplevelse mens
vi indtager maden. Studier har vist, at visse lyde helt kan
blokere for vores evne til at smage sødt og surt, mens blød
jazz skaber en mere smagelig atmosfære. Lyden af en brummende flymotor er altså ikke kun irriterende - den er direkte
usmagelig.
Forskerne ved med sikkerhed, at to af de fundamentale
smage, sødt og salt, i den grad undertrykkes af ubehagelig
baggrundslyd. Heldigvis er det ikke alle smage, som undertrykkes af lyd. Umami-smagen er muligvis den eneste smag,
som er immun over for lydens undertrykkende effekt. Derfor
kan vi måske alligevel opleve gourmet i skyerne ■
levelse
p
o
s
g
a
m
s
en bedre
2
Bestil tomatjuice
N
år folk er ude og flyve, bestiller de tomatjuice
og Bloody Mary oftere end andre steder.
Meget tyder på, at dette ikke er et tilfældigt valg af
drikkevarer, selvom folk måske ikke nødvendigvis
selv er klar over baggrunden for deres valg. Tomater er nemlig proppet med umami. Ikke nok med at
umami-smagen tilsyneladende undertrykkes mindre af lyd, hjælper den også til at styrke de andre
smage, som ellers er blevet undertrykt af larmen.
Hør musik
3
Flyv med SAS
D
et skandinaviske
flyselskab har
vundet rejsesøgemaskinen Skyscanners
European Airline Food
Awards. SAS scorede
flest point i kategorien
’Bedste mad på de korte
ruter’, og kom derved
foran tyske Lufthansa.
British Airways tog sig
af fjerdepladsen, mens
femtepladsen gik til russiske Aeroflot. Panelet
bedømte måltiderne ud
fra smag, anretning og
valgmuligheder og også
på kvalitet for pengene.
SAS udtaler, at de bruger
gode råvarer, som gerne
skal være dyrket lokalt
og økologisk, og det
er jo ikke nogen dum
bonus.
S
elvom det måske kan synes en kende asocialt at sidde
med kæmpe hørebøffer på under måltidet, er en flyrejse
din perfekte undskyldning for denne slags upassende
adfærd. At lukke motorstøjen ude og erstatte den med mere
musikalske toner er tilsyneladende den bedste mulighed for
at kunne ændre smagsoplevelsen uden faktisk at ændre på
selve maden.
Medbring smagsforstærker
4
H
vis ikke du er på vej med et fly enten til eller fra Asien,
og derfor ikke har fornøjelsen af at nyde godt af deres
forkærlighed for krydret mad med chili og ingefær, kan du
jo selv spice flymaden op med lidt medbragt soya, chilisauce, eller andre smagsgivere. Fordi chili ikke er en smag
men en smerteopfattelse, påvirkes det ikke af luftforholdende i kabinen. Desuden er soya utrolig rig på umami. Tørre
krydderier anbefaler jeg ikke, da det eftersigende smager
som hø oppe i luften.
Fotos: wikipedia og pngimg
13
Drinkable future
af Kevin Rosenberg, biologistuderende
I
dagens Danmark er det efterhånden svært at finde hoved
og hale i ernæringsfakta. Er rawfood vejen frem, eller
skal man tilslutte sig palæobølgen? Mad er blevet et
stilistisk virkemiddel for det udtryksbevidste menneske en
tidsalder, hvor folk puster liv i gamle traditioner og forsøger
at genskabe noget originalt fra fortiden. Er det måske tid til
at kigge frem ?
som et reelt alternativ, så er det ikke alle, der har tid i deres
stressede uni-/arbejdsliv til at forfølge den ”rene” vej og spise
ny nordisk mad. Når man kigger på opskrifterne, virker det
som om, at der er et skjult bevæggrundlag ved ny nordisk
mad, lidt ligesom når Arla udgiver opskrifter, hvor hovedingredienserne er mælkeprodukter. Mange af ingredienserne
har direkte produktmærkninger i.e. nordisk sydesalt.
Soylent green, eller soylent liquid, er en all-round næringskilde, som i teorien skulle kunne erstatte normal føde.
Det er produceret som pulver og olie, der blandes med vand
og herefter indtages som en flydende væske. Producenten
bag lover, at man med soylent kan spare mange penge og
ikke skulle bekymre sig om at få de rigtige næringsstoffer.
Originalt startede ideen fra science fiction-filmen ”Soylent
Green” fra 1973, som er baseret på novellen ”Make Room
Make Room!!”.Filmen går i korte træk ud på, at verden er
overbefolket. Som løsning på verdens fødevareproblemer
lancerer soylent-firmaet, der står bag størstedelen af madproduktionen i en dystopisk fremtid, soylent green. Det viser
sig dog, at soylent ikke er lavet af alger men af mennesker.
Måske er det ikke den bedste start for en virksomhed at
blive associeret med en kultfilm, hvor produktet er skurken.
Men går man ind på www.soylent.me, mødes man tvært
imod af en meget tiltalende side med spørgsmålet ”what if
you never had to worry about food again”.
Bag projektet stå Robert Rhinehart, 24 årig sillicon valley
entreprenør. Bevæggrundlaget er baseret på, at folk, især i
USA, har problemer med alt det praktiske omkring måltider.
Manglede viden og overflod af mad gør, at folk enten spiser
for meget eller for lidt og derved har svært ved at balancere
deres næringsindtag.
Soylent er potions anrettet så en dagspakke indeholder
2000 kcal. Prisen ligger på 300 fede dollars for 28 rationer
omregnet er det ca 70 kr om dagen. Prisen overstiger de danske priser på studentermad, men hvis man alligevel benytter
sig af kantinen på studiet, kan det hurtigt betale sig.
Der er flere reviews på nettet, hvor folk har prøvet soylent og
beskriver, at de er blevet mere fokuserede, efter de har skiftet
deres kost ud. En enkelt har endda målt sine vitalparametre.
Men i sidste ende må vi nok konkludere, at kliniske tests må
gennemføres, før man kan udlede noget endeligt.
Men hvad har vi egentlig brug for? Der er mange bud, og her
kommer der en hurtig oversigt over de ledende madtendenser inden for de sidste par år:
▶Rawfood
Vi har alle sammen haft veganervenner, som kunne trylle
de mest fantastiske retter frem kun ved hjælp af grøntsager
og krydderier. Deres bevæggrundlag er typisk politisk á la
”i sympati med den patologiske kødproduktion”, eller det
mere logiske argument ”kød er en luksusvare, som ikke skal
overspises, da den koster for meget at producere”.
Rawfood-spiseren er af en lidt anden kaliber. Med argumenter som ”den er god, fordi den er gul” kværner de tonsvis af
frugt igennem deres 1800w juicemaskine til lækre superfrugt-juicer. Deres to grundprincipper ligger i, at maden skal
være 100 procent vegansk, og at man ikke må varme maden
til over 42 grader, for ikke at denaturere enzymerne. Argumenterne er typisk vage og meget pseudovidenskabelige, i.e.
”enzymer er kilden til vitalitet og ungdommens skønhed og
derfor stærkt anti-aging” Kilde: www.raabar.dk
▶Ny nordisk
Ny nordisk er mere en kulturspise. Hele ”back to the
wild”-bølgen kan i stigende grad ses som et oprør mod den
supermarked-inficerede madlavning, hvor køledisken i Netto
dikterer, hvad man smider i munden. Det er haute cusine og
ikke for den almene borger. Selvom man gerne vil brande sig
Fotos: wikipedia
14
▶Stenalderkost/palæo
Ligesom ny nordisk er denne diæt også baseret på et ”back
to the wild”-koncept. Ideen er, at man spiser, som mennesket
gjorde (eller man mener, de gjorde) i palæolistisk tid (jægerstenalder). Basalt set baseres kosten på en række grundelementer: kød, frugt, grøntsager, fisk, æg og nødder, og altså
ikke kornprodukter. Argumentationen minder meget om
både rawfood og ny nordisk kost samtidig med, at kostformen har en meget stringent holdning til kulhydrater, da det
er opfattelsen, at man ikke spiste det i stenalderen. Nyere
arkæologiske fund har dog sået tvivl.
Alt i alt er soylent dyrt. Men i forhold til slet ikke at spise
andet ligger det på en fair pris. Måske vi i fremtiden kan leve
kun af denne føde i stedet for ligegyldig og dårligt nærende
fastfood. Måske måltider bliver en slags luksus, som man
kun får en gang om ugen. Den enormt store kritik, der har
været af soylent, virker ikke til, at have afskrækket mange.
Især er der blevet lagt vægt på, at det ikke er sikkert at spise,
at det ikke har sin relevans i vores samfund, og at firmaets
ejer ikke har nogen erfaring inden for fødevarevidenskab.
Trods alle kritikpunkterne har soylent en leveringsventetid
på 6-8 uger, så firmaet ser ud til at være en succes, og der er
endnu ikke rapporteret store fejl i produktet. Der er mange
muligheder for udviklingen af soylent, som lige nu har nået
version 1.3. Der findes også opskrifter, så man selv kan eksperimentere med at lave sin egen soylent ■
Quiz
Svar på følgende spørgsmål – måske bliver du den heldige vinder af et
gavekort på 100 kr. til Baresso! Send dit svar til [email protected]
Hvilken frugt har sorterne Jonathan og Dronning Louise?
Den heldige vinder fra sidste nummer er Marc Allentoft-Larsen, som
svarede ”bjørnedyr”. Tillykke!
SAMTALER MED STUDENTERPRÆST NICOLAI
HALVORSEN & SOGNEPRÆST MARIE DAMM
Samtalerne tager udgangspunkt i deltagernes
egne erfaringer og overvejelser. Vi vil sørge
for en god ramme og medvirke til at samtalen
holder fokus.
TID: Torsdage 12/3; 26/3; 16/4 kl. 19-21.30
STED: Skt. Hans Torv 30
INFO & TILMELDING: [email protected] | 28 75 70 94
smikbh.dk
facebook.com/smikbh
&
EKSISTENS
Samtaler om tro og eksistens
TRO
S i
15
15
StudenterMenigheden i København
Sødestoffer
- Fjende eller Ven?
Af Rikke B. Johansen, medicinstuderende
Mange medier har gennem tiden omtalt de ‘farlige’ sødestoffer, der hyppigt bliver brugt i vores madvarer.
Men hvad består sødestoffer af? Er de reelt farlige?
D
et hyppigst anvendte sødemiddel siden 1980‘erne
er aspartam også kaldet NutraSweet eller Canderel.
Aspartam er næsten 200 gange sødere end almindeligt sukker men indeholder meget få kalorier. Det er derfor
en ideel kandidat for folk, der gerne vil nyde den luksuriøse
smag af sukker, men ikke vil betale for det på løbebåndet
eller ikke må pga. fx diabetes. Det bliver også brugt hyppigt i
‘færdiglavet’-industrien, bl.a. i sukkerfrit tyggegummi.
Kemien i magien
Stoffet består af bl.a. af aminosyrer (aspartamsyre udgør
40% og phenylalanin udgør 50%) hvilket nedbrydes i kroppen på samme måde som proteiner. Derudover består 1/10
af aspartam af en alkohol kaldet methanol.
Methanol (træsprit) findes flere steder i dagligdagens brug,
bl.a. i parfumer. Det kan optages via direkte indtag eller
gennem huden. Den skadelige dosis anslås til at være omkring 1 g/kg kropsvægt eller 30-240 ml. I leveren nedbrydes
methanol til stoffet formaldehyd (balsameringsvæske) og
derfra videre til myresyre. Formaldehyd er ved stuetemperatur en farveløs gasart, mens det i en vandig opløsning
hedder formalin. Det er yderst effektivt i at fjerne bakterier,
og bruges derfor i dagligdagen som desinfektionsmiddel
eller til præservation af præparater.
Myresyre er en organisk carboxylsyre, der er naturligt forekommende hos flere dyr og planter. Nedbrydningsprodukterne for methanol er skadelige for vores krop. Ubehandlet
kan et for højt indtag af methanol medføre blindhed samt
mulig forsurring af blodet, der kan medføre koma og i værste tilfælde død.
Fordi indholdsstofferne i aspartam kan have en del bivirkninger (i rigelige mængder), er der kommet en del voldsomme debatter. Men ny forskning viser, at der ikke er nogen
grund til diskussion. Det anbefalede daglige indtag er 40
mg pr. kg kropsvægt pr. dag. Hvis man ikke fylder sin krop
med et unødvendigt stort indtag (et indtag så stort, at det er
blevet beskrevet som ‘helt umuligt at spise så meget ved almindelige kostvaner’ - Alicja Mortensen), burde der absolut
ikke være grund til bekymring.
Det naturlige valg
Hvis man stadigvæk er utryg ved de kemiske sødemidler, er
der masser af alternativer. Stevia er blevet meget populær,
siden den i Danmark i 2011 blev godkendt til brug i maden.
Plantens kemiske forbindelser er 450 gange sødere end sukker og endnu bedre, den indeholder ingen kalorier. Diabetikere kan uden omtanke gøre sig brug af planten. Faktisk
skønner flere forskere, at dette naturlige vidunder kan være
med til at forebygge og helbrede mange af dem, der i dag
døjer med sygdommen. Det er vist, at stevia inducerer
insulinfrigivelse (det mange diabetikere ikke kan, hvorfor
nogle er insulinafhængige) samtidig med, at den hæmmer
glukagonniveauet i blodet. Summa summarum, den er med
til at sænke blodsukkeret, forhøjet blodtryk og blodfedt.
Hvad består aspartam af?
Phenylalanin
Methanol
+
16
Aspartam
Aspartamsyre
+
=
Billeder: mgx.com, wikipedia.org, helbalmist.com
Ny Nordisk Hverdagsmad
… hvad skal vi egentlig med det?
Af Ida Villesen, biologistuderende
M
åske har I endnu ikke opdaget det, eller også har I,
og føler det endda allerede som en mindre landeplage. Ny Nordisk Hverdagsmad er marcheret ind
i Danmark og banker nu ihærdigt på i de små danske hjem.
Denne nye ”mad-bevægelse” er opstået fra et ønske om at
gøre os danskere mere sunde, bæredygtige og ikke mindst
stolte af vores nordiske identitet. I spidsen går Claus Meyer
og Arne Astrup og drømmer sammen om et Danmark med
sprudlende sundhed og masser af madglæde.
Projektet i sig selv
Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH) er udviklet som en del
af det større forskningsprojekt kaldet OPUS. Arne Astrup
sidder som centerdirektør, og projektet er støttet af Nordea-fonden med 100 millioner kroner. Udviklingen af NNH
har taget sit udgangspunkt i viden fra et stort europæisk
koststudie, ’Diogenes’, som er det største koststudie lavet på
verdensplan hidtil. Diogenes har undersøgt forskellige sundhedsgavnlige effekter på overvægtige forsøgspersoner. Blandt
andet har de fundet ud af, at vægttab bedre opretholdes,
hvis kosten har et øget protein indhold og et lavt glykemisk
indeks. Glykemisk indeks er et mål for, hvor hurtigt den
indtagede mad, hæver ens blodsukker. Det vil sige, at kost
med lav glykemisk indeks, har en langsommere optagelse og
derfor hæver blodsukkeret langsommere og over en længere
periode. Blodsukkeret bliver derved mere stabilt, hvilket er
vigtigt for optimal hjernekapacitet, regulering af sultbalan-
cen og meget mere. Altså en rigtig vigtig spiller.
Den nordiske identitet
I Danmark er der opstået en stigende interesse for, at vi
som danskere kan identificere vores madkultur og nordiske
identitet. Danmark har med internationalt højt rangerende
restauranter som Noma og Geranium fået styrket selvtilliden
og kigger derfor ikke længere så meget mod syd til det franske og italienske køkken. Claus Meyer mener, at vi i Norden
har en unik smagsidentitet i vores fødevareprodukter. Det
kolde klima og de utallige mørke timer, skaber denne smagsidentitet, der skal dyrkes, fremmes og ikke mindst brandes
-Danmark skal på det gastronomiske verdenskort!
Miljøet … hvordan klarer vi lige den?
Klimaet ændrer sig hurtigt, og alle er derfor mere eller
mindre nødsaget til at vide mere om kloden og dens lunefulde tidsalder. Vi skal efter aftale med EU nedsætte vores
CO2-forbrug, og en af de helt store CO2-syndere i Danmark
er mad(over)forbrug! Madspild er i Danmark et kæmpe problem, og det skønnes, at vi pr. person årligt smider
omkring 100 kg mad ud, det værende spiseligt mad vel at
mærke. Derudover er vi et af det land i verden, der spiser
allermest kød. Kød koster rigtig meget CO2 at producere og
er derfor en af de mest aktuelle løsninger til en forbedring
af vores CO2-problem. Med NNH bliver vi opfordret til at
spise mindre kød, og i stedet mere protein fra plantekilder
17
3 eksempler på ny nordisk
mad fra NOMA
1
Marv med syltede grøntsager
2
Blomkål og gran
3
som bønner og ærter. Når vi spiser kød, skal vi vælge kød af
høj kvalitet, dvs. økologisk produceret, hvilket også i meget
højere grad vil bære præg af den nordiske smagsidentitet.
Argumenterne er mange.
How to..
Danskernes madkultur, både af ældre og nyere karakter, får
med NNH et nyt design. Gammeldags retter bliver fornyet,
og de udenlandske efterhånden velintegrerede retter, bliver
modelleret til at indeholde flere nordiske ingredienser.
En arbejdsgruppe bestående af Claus Meyer, Mathias Krog
Holt og Emil Blauert, alle fra Meyers Madhus, har i samarbejde med kokke og ernæringseksperter udviklet rapporten
Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad. Her kortlægges
ambitionerne for projektet og bagvedliggende videnskabelige
overbevisning. Rapporten opstiller 10 overordnede grundprincipper, der forsøger at gøre ændringerne overskuelige,
og som er nemme at adoptere for den enkelte dansker.
1.Mere frugt og grønt hver dag (meget mere: bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter)
2.Mere fuldkorn især havre, rug og byg
3.Mere mad fra havet og søerne
4.Kød af højere kvalitet, men mindre af det
5.Mere mad fra de vilde landskaber
6.Vælg økologisk når du kan
7.Undgå tilsætningsstoffer i maden
8.Flere måltider tættere på sæsonen
9.Mere hjemmelavet mad
10.Smid mindre ud
Principperne bærer i høj grad præg af, at vi skal lære at
vælge fødevarer, der dyrkes og generelt findes i vores danske
natur. Et af de vigtigste budskaber som Meyer gang på gang
påpeger, er, at vi skal være bedre til at spise efter årstiderne,
altså spise de grøntsager og frugter, der er i sæson. Meyers
hovedbudskab omkredser problemstillingen med konventionelt produceret mad, der i Meyers perspektiv ødelægger smagsidentiteten af de forskellige råvarer. I rapporten
Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad skriver Meyer, at når
vækstperioden forkortes, bliver afgrøderne smagsmæssigt
fortyndet, da planterne optager mere vand og danner færre
komplekse forbindelser. Både nærringsindhold og smag bliver på den måde forringet. Meyer gjorde allerede dette klart
med kogebogen Almanak, der omhyggelig gennemgår året
dag for dag med sæsonaktuelle opskrifter. Almanak er en
slags “kogebogskalender hvor der gøres brug af råvarer i de
uger, hvor de er færdigmodnet og lækrest. Som tidligere nævnt, skal det danske kolde- og mørke klima blive et
smagsmæssigt varemærke, for de grøntsager og frugter, der
produceres økologisk i Danmark.
Videnskaben
Den videnskabelige del af projektet, OPUS, ønsker med
NNH at fremme forebyggelse frem for behandling. OPUS
Rå rejer med tang, rabarber og urter
mener, at vi med en bedre kost og mere fysisk aktivitet kan
undgå den stigende tendens til fedme, der medfører øget
risiko for hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft.
Ved målstregen forestiller OPUS sig individer med optimal
mental og fysisk ydeevne. Med NNH integreres de nordiske
råvarer i vores dagligdag frem for færdigretter og junkfood,
som udgør en af de største trusler mod befolkningens sundhed. Ved at sammenligne næringsstoffordelingen i NNH
med den gennemsnitlige danske kost og de offentlige nordiske ernærings-anbefalinger, er det tydeligt, at NNH følger de
grundlæggende retningslinjer (se tabel).
Den del af budskabet er ikke ny viden, men det skader jo
aldrig at gentage gode råd. Adskillelsen fra NNH og de generelle nordiske ernæringsanbefalinger (NNR), består i et øget
proteinindtag, da nyere studier peger på, at protein kan have
positive effekter for mætheden målt i forhold til kulhydrater
og fedt. Protein menes at skabe en øget termogen effekt, dvs.
selve fordøjelsen af maden forbrænder energi via varme,
hvilket i sidste ende vil skabe en øget helkropsforbrænding.
De nye bud handler, i dette projekt, lige så meget om at skabe
et klart nordisk råvaregrundlag, og derigennem en identitet
og forædling af den danske madkultur. Projektet ønsker, at
danskerne skal tage mere hensyn til naturen omkring os og
derigennem bæredygtigheden. Der skal forkæles om smagen, og kærligheden skal tilbage i madgryderne. For OPUS
er NNH den arbejdsgruppe, der skaber ændringerne, mens
OPUS efterfølgende undersøger teoriernes styrke og svagheder.
Teorien
OPUS har opstillet nogle aktuelle problemstillinger, hvor de
mest interessante lyder på, om nordiske råvarer bærer en aktuel sundhedsværdi, der endnu ikke har vundet anerkendelse. Kan vi udvikle et råvaregrundlag, der kan vinde indpas og
blive det 21. århundredes svar på Middelhavskosten? Samt
om Ny Nordiske Hverdagsmad kan fremme den danske konkurrence og samtidig forbedre planetens tilstand med flere
bæredygtige fødevareproduktioner.
Som tidligere nævnt, ønsker OPUS med NNH at undersøge
den nordiske kosts effekt og indvirkning på den mentale- og
fysiske sundhedsudvikling. NNH formidles og markedsføres
ud til befolkningen sideløbende med, at selve forskningsdelen, OPUS, undersøger effekterne på forsøgspersoner. Dette
er derfor en noget atypisk forskningsmetode, hvor resultaterne skal understøtte de allerede udbredte budskaber.
Fremtiden
Det bliver spændende at følge projektet i fremtiden og se, om
det vil lykkes at ændre på de danske fasttømrede spisevaner.
Supermarkederne spiller her en stor rolle! Skal integrationen
lykkes, skal det være nemt at få fat i ingredienserne, og der
skal appellere til forbrugeren om det grønne og naturbevidste liv. “Samlesæt måltiderne” er et godt eksempel på
hvordan dette kan opnås. Her levere butikken både opskriften, ofte ved indgangen, og efterfølgende alle de aktuelle
ingredienser, alt på samme sted.
ida
Hverdagen hos den almindelige danske familie er ofte præget
af stress og jag, og måltidet skal derfor passe ind i to fuldtidsstillinger, motion, pligter og børn. Måltidet bliver derfor
mange gange valgt efter bekvemmelighed. Ser man dog
på mængden af kogebogsudgivelser og madprogrammer,
fortæller det om et folk med en lettere fanatisk interesse for
mad. Mon ikke også de fleste danskere har en grundlæggende lyst til at spise velsmagende mad, der føles godt i maven?
Det tror jeg. Jeg har i hvert fald og vil derfor springe på den
nordiske bølge med begge ben først, så må tiden vise om
andre følger efter.
Er din interesse blevet vagt, kan rapporten Ny Nordisk Hverdagsmad læses inde under http://foodoflife.ku.dk/opus/wp/
nynordisk/, hvor også siden Idegryden.dk kan bidrage med
opstartshjælp og inspiration ■
Oversigt
Nærringsstoffordelingen i NNH, den gennemsnitlige danske kost og NNR, 2012.
Foto: Wikipedia og NOMA
19
Bakteriefabrikken i dig
– kan du hjælpe
den på vej?
Af Andrea Qvortrup og Miriam Helbig
D
u kan ikke mærke det, men inden i din fordøjelseskanal findes en kæmpe bakteriefabrik, der hjælper dig
med at nedbryde det, du spiser, og hive den nødvendige næring ud af din kost. Faktisk indeholder menneskekroppen omtrent 10 gange så mange bakterieceller som
menneskeceller! Denne fabrik er menneskets tarmflora, og
bakteriesammensætningen varierer meget fra person til person og afhænger af, hvilken kost du spiser, hvor i verden du
bor, og flere andre faktorer. Det er for eksempel blevet vist,
at slanke og overvægtige mennesker indeholder forskellige
grupper bakterier i deres tarm, så ordsproget ”du er, hvad
du spiser” passer rent faktisk. Du har måske hørt eller set
reklamer for de såkaldte probiotiske og præbiotiske bakteriekulturer, man kan indtage for at hjælpe sin fordøjelse på vej
- men hvad foregår der egentlig i din indre bakteriefabrik, og
kan du overhovedet hjælpe den på vej?
Igennem fordøjelseskanalen bliver pH’en mindre surt, hvilket tillader det bakterielle samfund at stige i både diversitet
og antal. Samtidig bliver miljøet i stigende grad mere iltfrit.
Dette medfører en konstant ændring af det mikrobielle samfund igennem kanalen.
Fordøjelseskanalen
Den menneskelige mave-tarmkanal bærer rundt på et særligt
økosystem bestående af omtrent 1014 bakterielle celler og
udgør den del af fordøjelsessystemet, som er ansvarlig for
nedbrydning af fødevarer og optagelse af næringsstoffer.
Tarmfloraens egenskab er at nedbryde fødevarer og dets
materialer yderligere, end hvad selve kroppen er i stand til.
Et eksempel på dette er produktionen af essentielle vitaminer
såsom B12 og K, hvilke menneskekroppen ikke kan producere selv.
I tyndtarmen ligger pH’en mellem 4 og 5, og her nedbrydes
de resterende kulhydrater, fedtstoffer og proteiner ved hjælp
af hydrolytiske enzymer til henholdsvis monosakkarider,
fedtsyrer og aminosyrer, som absorberes via epitelcellerne.
Men den største diversitet af bakterier findes i tyktarmen,
som har en pH på 7. Her ophobes ufordøjet materiale
midlertidigt indtil bakteriel metabolisme. Fakultative aerobe
bakterier, såsom Escherichia coli, konsumerer det resterende
oxygen, hvilket gør miljøet rent anaerobt. Som følge af dette
promoveres væksten af obligate anaerobe bakterier, som
20
Mavens funktion i mave-tarmkanalen er at opløse madens
makromolekyler via udskillelse af saltsyre, som er en stærk
mineral syre (HCl). Dennes funktion er at aktivere protein-nedbrydende enzymer, såsom pepsin, der spalter proteiner til peptider. Disse enzymer har en optimal funktion ved
pH på 2, hvilket giver maven en funktion som en kemisk
barriere. Mikroorganismer, der prøver at trænge ind i fordøjelseskanalen i forbindelse med indtagelse af fødevarer, bliver
dræbt af det sure miljø. Der findes dog undtagelser, såsom
syretolerante og -elskende bakterier.
Bacteroides og Chlostridium. Omtrent 99 % af bakterierne i
tyktarmen er gram positive.
Mælkesyre bakterier
Ved hvert måltid indtager vi ikke kun energi, men også
bakterier, der befinder sig i fødevarerne. Til gengæld vil de
fleste af disse bakterier ikke overleve grundet mavesyren,
medmindre de er syretolerante. Mælkesyrebakterier er et
godt eksempel på nogle organismer, der kan overleve i dette
ekstreme miljø. De tilhører phylum Firmicutes og er staveller kokke-formede gram positive bakterier med lavt GC
indhold. Mælkesyrebakterier gror under anaerobe forhold,
men kan være aerotolerante. De får deres energi ved at forgære sukrer (for eksempel glukose og laktose). De kan deles
op i to undergrupper: homofermentative, som producerer
mælkesyre som det eneste forgæringsprodukt, og heterofermentative, som producerer ethanol og kuldioxid ved siden
af laktat. En af de mere syretolerante mælkesyrebakterier er
den stavformede, oftest homofermentativ Lactobacillus.
Lactobacillus bruges meget i fødevareindustrien; L.
acidophilus tilføjes produktionen af acidophilus mælk, og L.
delbrueckii bruges til præparation af yoghurt. Andre arter
bruges i produktionen af surkål og syltede agurker eller også
til malolaktisk forgæring i vinproduktionen. De forskellige
metaboliske anvendelsesformer af Lactobacillus har vist, at
den er aktiv, når pH er lavere end 4 og dermed mere tolerant
overfor syre end andre mælkesyrebakterier. Desuden er det
blevet vist, at væksten af Lactobacillus rhamnosus GG øges
under tilføjelse af glukose; i så fald vil den have en større
overlevelsesrate i et surt miljø og være i stand til at kunne
komme ind i fordøjelseskanalen.
Antibiotika
En bakteriel infektion bliver behandlet med antibiotika, der
enten virker ved at hæmme bakteriel vækst eller ved at dræbe selve organismen. Problemet ved brug af antibiotika er, at
det ikke kun er de sygdomsfremkaldene bakterier, som bliver
påvirket, men også den normale tarmflora. Tabet af antibiotika-følsomme bakterier kan føre til løs afføring og diarre.
Som resultat vil mindre antibiotika-følsomme bakterier have
chance for at kolonisere sig i fordøjelseskanalen som følge
af at have mere plads til rådighed og mindre konkurrence
omkring næringsstoffer. I tilfælde af at flere patogene arter
er til stede, kan tabet af den normale flora medføre alvorlige
betændelser og sygdomme. Dette er der dog teorier om at
kunne forebygge ved hjælp at probiotika og præbiotika, som
hurtigt vil genkolonisere fordøjelseskanalen.
Hvad så med probiotika og præbiotika?
Der findes et utal af fødevare, naturmedicin og håndkøbsmedicin, der bliver solgt som enten probiotika eller præbiotika.
De meste velkendte er yoghurtmærker såsom Cultura® eller
Actimel® med tilsatte bakteriekulturer som lactobacillus, der
reklamerer med at hjælpe med at holde maven i balance.
21
FAKTA
Probiotika:
▶ Et produkt, som indeholder levende mikroorganismer kendt som gavnlige for fordøjelsen
▶ Findes i form af gærede mejeriprodukter som yoghurt eller som frysetørrede bakterier i tablet form
▶ Formålet er at skabe balance i mavetarms-kanalens bakteriesammensætning
Præbiotika:
▶ Et produkt, som fremmer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelseskanalen
▶ Findes især som plantefibre f.eks. inulin eller frukto-oligosakkarider.
Indtages gennem fiberrig kost eller i tablet form.
▶ Formålet er at skabe gunstige levevilkår for gavnlige bakterier, hvor
præbiotika fungerer som næringsstoffer eller ved at ændre miljøet i fordøjelseskanalen.
Derudover findes naturmedicin med frysetørrede bakteriekulturer, der påstås at kunne hjælpe med alt fra allergier til
depressioner.
Selvom probiotika kan indeholde store mængder af bakteriekultur per ml, må det stadig siges at være minimale mængder i forhold til de 1014 bakterier, vores fordøjelseskanal
naturligt indeholder. Derudover skal de indtagne bakteriekulturer overleve vejen gennem vores mund og særligt
mavesækken med den lave pH. Hvis bakterierne når frem
til de nedre dele af vores tarmsystem, hvor de vil have deres
naturlige habitat, mangler de stadig at vedhæfte sig tarmens
celler og formere sig, før de er blevet en fast del af tarmens
flora. Langt de fleste probiotika formodes slet ikke at have
denne evne i raske mennesker, hvor tarmens vægge i forvejen er optaget af billioner af bakterier. Der er udført en del
forskning på området omkring probiotikas gavnlige effekter
hos raske mennesker, men forsøgene er generelt mangelfulde
og beviserne uklare.
Man har derimod opnået bedre resultater for den gavnlige
effekt af probiotika hos syge mennesker. Her er der især
tale om sygdomme eller behandlinger, der ødelægger den
natdurlige bakterieflora i tarmen, som for eksempel antibiotika-forårsaget diarre eller kemoterapi mod kræftsygdomme.
Her har probiotika vist sig at kunne genoprette en naturlig
balance i fordøjelsen hurtigere, end kroppen ville være i
stand til naturligt. Præbiotika fungerer noget anderledes end
probiotika. Idéen er nemlig at fodre de bakterier, vi natuligt
22
Illustration: pngimg.com
har i tarmfloraen, der er gode for os, for at nære dem og
fremme deres vækst.
Præbiotika bliver oftest solgt i form af tørrede plantefibre i
tablet- eller pulverform og er altså helt naturlige. De hyppigste anvendte præbiotika er produkter af cikorierod, jordskokker, mælkebøtteblade og hvidløg.
Forsøg har vist, at det godt kan lade sig gøre at fremme væksten af bestemte bakterier ved at spise en bestem kost. Dette
er sandsynligvis også grunden til, at man finder forskelle i
bakteriesammensætningen i tarmflora mellem overvægtige
og slanke mennesker. Det lader til, at det godt kan betale
sig at fodre de gode bakterier i tarmen for at fremme deres
vækst og dermed sin egen fordøjelse. Der er dog ingen beviser for at præbiotika i tablet- eller pulverform skulle være
mere effektivt end en sund, fiberrig kost.
Som rask person er det bedste, man kan gøre for at holde
sin mave og fordøjelse sund, desværre så kedeligt, som at
holde sig til sundhedsstyrelsen anbefalinger: en varieret kost
med mange kostfibre, drikke nok væske og dyrke regelmæssig motion. Derudover bør antibiotikakure kun tages efter
forskrift fra en læge, da sådanne let kan skabe ubalance i den
normale bakterieflora ved at ramme de bakterier, der er vigtige for fordøjelsen. Man kan også roligt tage både probiotika
og præbiotika, hvis man personligt er fan – de skader ikke,
så længe man ved, at de videnskabelige beviser for effekterne
er minimale ■
Kokkehuen gives videre
- Eurest afløser Amica
Af Miriam Helbig, biologistuderende.
”Uden ordentlig næring kan vi ikke uddanne de bedste
hjerner i verden” er et citat fra Helle Blæsild, videnskabsformidler på Biologisk Institut, til firmaet Fazer, der forplejede
Københavns Universitet gennem deres kantinedrift Amica.
Firmaet leverede enkle og veltilberedte frokostbuffeter men
blev mandag den 2. februar 2015 afløst af Eurest.
Hvad er Eurest?
Eurest er en cateringvirksomhed ejet af Compass Group,
en britisk multinational support service, der udover at være
involveret i fødevarebranchen også tilbyder facilitetsmanagement og rengøring. Compass Group er med over 500.000
medarbejdere og verdens førende udbyder af kantinedrift.
Deres fokus ligger på gode medarbejdere, god service og
gode resultater.
”Vi gør det til noget, du ikke glemmer lige
med det samme”
Eurest har eksisteret i næsten 40 år, hvor de har samlet en
masse erfaring, men hvad kan vi forvente fremover? Firmaet tænker ud ad boksen, når det handler om catering. De
lægger vægt på innovation og udvikling af nye koncepter, så
de kan levere den service, deres kunder har brug for gennem variation og tilpasning. Deres tillid til både kunder
Billeder: wikipedia.org og pixabay
og gæster giver dem mulighed for, at få de informationer
omkring smag og præferencer de skal bruge for at gør folk
mætte og glade. Medarbejdernes åbne og positive indstilling
muliggør, at nye idéer og gamle favoritter kan kombineres;
nytænkning, forandring og konstant forbedring for at opnå
mangfoldighed.
Du får gourmetoplevelsen
Man skal ikke have følelsen af at spise i en kantine, men det
skal virke som om, man er på en restaurant. Andre virksomheder, såsom Telia og Lundbeck, virker tilfredse med Eurests’
høje kvalitet af råvarer og deres passion for mad. Det hele baserer på teamwork og sammenspillet mellem virksomheden,
medarbejderne og kunderne. Deres principper indeholder:
• Sundhed: masser af variation i et ernæringsbevidst og
afslappet miljø, så man har mulighed for at forny ens
energi
• Sikkerhed: de tager ansvar, både for deres medarbejdere
men også for deres kunder. Firmaet lægger vægt på bæredygtighed og etik.
• Miljø: friske ingredienser, sæsonens råvarer, minimal
transport for at minimere CO2-udslip samt klima- og
miljøfokuserede leverandører
I hvert fald glæder vi os til at afprøve det nye firma, og vi har
så sandelig høje forventninger.
23
Vægttab – en let
spiselig oversigt
Julen og nytåret er vel overstået, og hvis du, med munden
fyldt med kransekage, stod og lovede dig selv at blive strandlækker til sommer, har du sikkert ikke været den eneste. I
dette nummer af SCIENT fokuserer vi på mad, og det er med
sommerens snare komme meget nærliggende at kigge på,
hvad det egentlig kræver at blive et hot shot på stranden.
Af Simon Jønck, medicinstuderende
Baggrundsbilledet
forestiller en masse
fedtceller (adipocytter). Deres vigtigste
funktion er oplagring
af energireserver
i form af fedt, men
dertil også som polstring og varmeisolering af kroppen
24
De energigivende
næringsstoffer,
som maden normalt bliver fordelt i,
omdannes til disse
energimængder ved
forbrænding.
kJ/gram 40 35 30 25 kJ 20 15 10 17 17 30 38 5 0 Protein Kulhydrat E
t ønske om at tabe sig er velkendt blandt store dele af
verdens befolkning, og Danmark skiller sig ikke ud på
den front. Der kan være mange grunde til dette ønske,
men set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, er der nogle
klare fordele. Overvægt og fedme er medvirkende årsag til
flere kendte livsstilssygdomme som type 2-diabetes, forhøjet
blodtryk, blodpropper i hjerte og hjerne, galdesten, lidelser
i muskler og led og sidst men ikke mindst psykiske lidelser.
Alt sammen noget som både kan forringe og forkorte den
enkelte persons liv. I Danmark ligger følgesygdomme af fedme beslag på ca. 10-15% af den samlede udgift på sundhedsvæsenet, så at tabe sig og være aktiv er ikke kun godt for den
enkelte men hele samfundet.
Energiomsætning
Den totale energiomsætning omfatter følgende parametre:
basal-energiomsætningen, føde-induceret termogenese og
fysisk aktivitet. At trække vejret, bevægelse af tarmene og generelt varmeforbrug indgår under basal-energiomsætningen
som udgør ca. 65% af det samlede energiforbrug. Variationen i basal-energiomsætningen tillægges i høj grad forskellen i den enkeltes fedt-fri masse. Helt konkret betyder dette,
at har du mindre fedt på kroppen (en større fedt-fri masse),
vil din basal-energiomsætning være større.
Den klassiske metode til at måle basal-energiomsætningen
indbefatter et indirekte kaloriemetri, hvor man måler udåndingsluften, men har du ikke lige et sådan liggende, gælder
denne formel:
Basalenergiomsætningen (Mj/døgn) = 0,09 * fedtfri masse
(kg) + 1,55.
Hertil tillægges døgnets fysiske aktivitet i ligningen. Basal-
Alkohol Fedt energiomsætningen kan således fordobles ved en særlig aktiv
dag. Fødens termogene effekt defineres som en stigning i
basal-energiomsætningen efter indtagelse af et måltid. Størrelsen af den termogene effekt kan ændres ved påvirkning af
fx ekstreme temperaturer, farmakologiske stimuli (medicin,
nikotin, koffein), madens indhold og stress. Af hensyn til artiklens længde tillægger jeg ikke denne fluktuation den store
opmærksomhed. Den generelle termogene effekt er typisk
10% af den totale energiomsætning.
Energibalance
Energibalancen siger i alt sin enkelthed at energibalance =
energiindtag – energiomsætning. Øger du din energiomsætning uden at øge dit energiindtag, vil energibalancen således
blive negativ, og et vægttab vil finde sted. Energibalancen
vil for det normale individ være positivt stigende gennem
livet, hvilket kan tillægges nedsat aktivitet og en mindre
fedtfri masse. Fedtmassen vil dermed stige mellem 10-20%
over en gennemsnitlig levealder, trods uændret legemsvægt.
Det lyder måske ikke af meget, men ser vi på de faktiske tal,
vil denne ændring være ganske stor: Gennem et liv vil en
gennemsnitsdansker indtage 50 mio. kcal, svarende til 6 tons
fedt. En ændring i den fedtfrimasse på 10-20% (se ligning
tidligere) vil betyde en lavere basal-energiomsætning, og
set over mange år kan dette få konsekvenser i form af øget
fedtmasse og større risiko for udvikling af livsstilsygdomme.
Studier har vist, at ved regelmæssig motion og styrketræning er den menneskelige krop i stand til at forlænge den
uundgåelige nedbrydning, hvorfor man over længere tid kan
bibeholde sin fedtfri masse og dermed sin basalenergiomsætning. (fortsætter på næste side)
25
KONKRET EKSEMPEL
For at gøre det hele mere spiseligt har jeg i nedenstående
udregnet et eksempel på en typisk dansk overvægtig ung
kvinde.
Mette er 25 år gammel, hun er 170cm høj og vejer 73kg.
Hendes BMI er dermed på den forkerte side af 25, og hun
er per definition overvægtig. Line vil gerne tabe sig, og for
at konkretisere regnestykket har hun sat sig et erklæret mål,
som er en BMI på 22. Da vi ved, at BMI udregnes som kg/
m2, ser regnestykket således ud:
22 = kg/1,72, kg=63,6. Line skal altså tabe sig 73 – 63,6 kg =
9,4 kg
Fedtprocenten for normalvægtige kvinder er opgjort i diverse statistikker, og tallet er for normalvægtige 20-30%. Vi
antager med Mettes nuværende BMI, at hendes fedtprocent
er 30. Således er Mettes fedtfri masse 70% af 73kg = 51,1.
Antager vi, at Mette intet fysisk foretager sig, ser regnestykket således ud:
Basalenergiomsætning (MJ/døgn) = 0,09 * 51,1 + 1,55 =
6,15MJ/døgn = 6150 kJ/døgn
hedsvæsenet. Vi antager, at 25 årige Mette generelt er i dårlig
form, hvorfor hendes maximale iltoptagelse kan estimeres til
2 l ilt/min. Under let/moderat arbejde vil Mette arbejde med
70% af sin maksimale iltoptagelse, hvilket svarer til 1,4 l ilt/
min. Vi ved, at 1 l ilt svarer til 20 kJ, hvorfor Mette forbrænder 28kJ /min, som svarer til 840kJ under 30min let/moderat
arbejde. Adderer vi de 840 kJ til Mettes basal-energiomsætning, ser vi følgende: 840 kJ + 6765 kJ = 7.606 kJ. Der ses
altså stadig en positiv energibalance på 10.000 kJ – 7.605 kJ
= 2.395 kJ, eller 63 g fedt.
Mette beslutter også at ændre sin diæt. Mette skal alene
skære ned på 2.395 kJ for at komme i energibalance. Dette
svarer ca. til 100 g chokolade eller 150 g Cornflakes. Mette er
som få, og hun følger træningsprogrammet og stopper med
sin daglige chokoladesnack. Mettes energibalance er dermed
i nul. Dette betyder dog alene er hun er i energibalance, og
hun taber altså ikke de 9,4 kg.
Lig dertil den termogene effekt (vi antager at Mette hverken
ryger, drikker kaffe, tager medicin eller på anden måde er
ekstrem stresset) på 10%: 615 kJ + 6150 kJ = 6765 KJ /døgn.
Mette vil som sagt gerne tabe sig, så hun begynder med 30
minutter let –til moderat motion som anbefalet af Sund-
9,4 kg fedt svarer til 357.200 kJ. Eller 148 chokoladebarer á
100 g. Eller 425 30min gå/løbeture ved moderat intensitet.
Mette skal altså finde en måde, hvorpå hun yderligere skal
undgå 357.200 kJ, og det kan være meget krævende for selv
den mest ihærdige person. Selvsagt skal disse tal ses som
antagelser, og Mette vil sandsynligvis også være i stand til at
yde et større arbejde, når hendes arbejdskapacitet øges med
tiltagende form.
Kalorier
kontor, kører i bil og ikke dyrker motion - hver dag.
Alle snakker om dem, men de færreste ved, hvad ordet
egentlig dækker over. En kalorie er defineret som den mængde
energi, det kræver at varme 1g vand op fra 14,5 til 15,5 grader
Celcius. En kalorie udtrykkes i Joule som værende: 1 kalorie
= 4,18 J. I hverdagssprog bruges termen kilokalorie, hvorfor 1
kilokalorie = 4,18 kJ.
Indenfor ernæring inddeles maden generelt i protein, kulhydrat og fedt*. Et gram af disse svarer til henholdsvis 17 kJ, 17
kJ og 38 kJ. Det typiske daglige indtag for en mand er 12.000
kJ og for kvinder 10.000 kJ. Et dagligt indtag på 100 g fedt,
100 g protein og 300 g kulhydrat svarer nogenlunde til 10.000
kJ. Forbrændingen af energi udregnes som forbrug af ilt. En
normal kvinde i hvile vil forbruge 0,2 l ilt/minut, og da 1 liter
ilt svarer til 20 kJ, vil dette betyde en total energiomsætning
i hvile på 4 kJ/min. Over et døgn svarer dette til 5.760 kJ.
Såfremt denne kvinde intet fysisk foretager sig i løbet af dette
døgn, vil hun have akkumuleret 4.240 Kj, som svarer til 4.240
kJ / 38 kJ/g fedt = 112 g fedt. Det lyder måske som højst
usædvanligt, at man intet fysisk foretager sig, men overvej den
enorme menneskemængde som arbejder på et stillesiddende
De hårde realiteter
Forskere kigger stadig langt efter studier, som viser, at et
statistisk signifikant varigt vægttab reelt er muligt. Kroppens
evne til at kompensere for et vægttab ved b.la. at øge appetitten er tilsyneladende en for stor kraft for mange. Studier har
vist, at mange vil være i stand til at tabe sig 6-12kg på et halvt
år, men studiets opfølgningstid er direkte korreleret med en
stigning i vægt for forsøgspersonerne. Således vil 50% af forsøgspersonerne efter to år være tilbage til udgangspunktet,
og efter 5 år vil tallet være steget til 90%.
Som I kan læse, kan tallene være ganske skræmmende og
uoverskuelige. Men den gennemsnitlige læser er studerende og ung. Med alderen bliver det kun sværere at tabe sig.
Undskyldninger for først at starte sin træning ”næste år” må
derved siges at være en dårlig plan. Totale livsstilsændringer
virker til, at være den eneste måde hvorpå, et varigt vægttab
kan holdes. Diverse superslankekure kan være motiverende
og kan virke som en god kickstart til vægttab, men det er de
færreste som reelt kan formå at leve sådan i mange år ■
*Alkohol indgår som en selvstændig enhed her, men jeg må referere til min artikel vedrørende dette i sidste udgave af SCIENT.
26
Fotos og illustrationer: wikipedia.com, pngimg.com, diviantart.com
SALT
Af Klara Andrés Rask, biologistuderende
S
alt er en af de allermest basale ting, vi har i køkkenskabene, og som langt de fleste af os bruger hver dag. Som
med de fleste ting gør det faktisk en forskel, hvilken
slags salt du bruger. Der er, efter min mening, for lidt opmærksomhed omkring kvaliteten af det salt, vi spiser. Der
er stor forskel på salt, hvorfor det også her handler om at
være kvalitetsbevidst og prøve at gennemskue de forskellige
varetyper.
Hvad?
Uraffineret salt er salt, som er høstet efter traditionelle
metoder. De traditionelle metoder indebærer, at saltet ikke
er vasket, ikke er raffineret eller tilsat tilsætningsstoffer af nogen slags, og derfor indeholder alle dets naturlige mineraler
og sporstoffer. Nogle er mangefarvede; andre har en lyserød
farve.
Hvor?
Fandt dette specielle salt i Netto i deres øko-rodehylle, men
det kan sikkert ligeledes købes i andre butikker, der forhandler urtekram, eller via nettet.
Uraffineret groft atlanterhavssalt også fra urtekram kan købes for 19,75 kroner for 1 kg hos Mad & Vin i Magasin.
Om produktet
”Vi høster vores fine havsalt
manuelt fra såkaldte saltpander
eller lerfordybninger ved Atlanterhavskysten i Spanien. Her
respekteres de gamle traditioner
stadig, og derfor raffineres eller
vaskes havsaltet ikke, men forbliver helt naturligt. Fyldt med
det naturlige indhold af sporstoffer fra havvandet, der giver
saltet den helt særlige karakter
og smag.”
HVAD - HVOR - HVORFOR
biokemi har behov for såvel kalium-, som natrium-, magne
sium-, selen- og jodsalte for at opretholde den optimale balance. Ved alene at spise natriumsalt kan der opstå ubalancer,
og det kan bl.a. medføre væskeophobninger i kroppen samt
forhøjet blodtryk. Den dehydrerende effekt af almindeligt
køkkensalt (NaCl) kan føre til dannelsen af galdesten, vægtforøgelse, forhøjet blodtryk og andre helbredsproblemer. Det
er dog ikke sådan, at vi slet ikke har brug for salt. Tidligere
blev salt anvendt til at behandle større fysiske og mentale
ubalancer, alvorlige forbrændinger og andre lidelser. Undersøgelser har vist, at havvand fjerner kemiske ubalancer, som
kan føre til tab af immunrespons, allergier og andre helbredsproblemer. Kroppen har brug for salt til blandt andet
at kunne omdanne kulhydrater. Da der findes naturlig salt
i spyt og mavesækssekreter, er disse i stand til at nedbryde
kulhydratholdig føde. I sin opløste og ioniserede tilstand
fremmer salt fordøjelsesprocesserne og holder mave-tarmkanalen ren ved at holde skadelige bakterier i skak.
Kommercielt produceret salt har dog den stik modsatte
effekt. For at gøre salt i stand til ikke at optage fugtighed,
og derved gøre det nemmere for forbrugeren, tilsætter
saltproducenterne kemikalier såsom tørremidler, såvel som
forskellige blegemidler til den endelige saltblanding. Efter at
have undergået disse processer, kan salt ikke længere indgå
forbindelser med kropsvæskerne.
Det, der gør raffineret salt farligt for kroppen, er dets
indhold af giftige stoffer, som tilsættes ved raffineringsprocessen. En del af processen ved raffinering af salt involverer
brugen af aluminium, ferro cyanid og blegemidlet chlorin.
En yderligere ødelæggende effekt af processen består i, at
næsten alle de vitale mineraler fjernes. Kontinuerlig daglig
brug af denne salttype kan derfor i værste tilfælde forårsage
svag aluminium forgiftning. Samtidig er ferro cyanid listet af
EPA (Environmental Protection Agency) som et stof, der er
toksisk ved indtagelse ■
Hvorfor?
Almindelig raffineret bordsalt består af natriumklorid
(NaCl). Derimod indeholder uraffineret havsalt, udover
natriumklorid, over 80 forskellige mineraler og andre nyttige
stoffer; heriblandt en række andre livsnødvendige salte, sporstoffer og andre balancerende mikronæringsstoffer, som er
gode for os. I uraffineret salt findes blandt andet mineralerne
magnesium, calcium, kalium og sulfat. Natrium udgør kun
50 % af det totale mineralindhold i modsætning til de 99 %,
der findes i raffineret bordsalt. Mineralerne er væsentlige
for kroppens indre biokemiske balancer, og det vil derfor
være langt bedre for os at få dækket vores daglige saltbehov
fra sådanne kilder i stedet for rent bordsalt. Kroppens indre
Billede: Urtekram
27
27
”I vores nære fremtid skal vi have et robotsamfund …”
- en boganmeldelse af ”Sandheden om robotter” af Niels Ebdrup
... Sådan sagde professor Hiroshi Ishiguro, en af verdens førende robotudviklere, til en forelæsning på Aarhus Universitet,
og han fortsætter: ”… Jeg tror snart, det sker, for jeg skaber
det.” Men hvordan kommer det lige til at fungere med en
hverdag invaderet af menneskelignende maskiner? Nogle vil
måske forestille sig en dystopisk fremtid, hvor verdensherredømmet er overtaget af robotter, der, til menneskehedens
overraskelse, har oversteget vores intelligens og kreativitet.
Eleven har overgået læreren. Og nu høstes mennesket som
energi, som vi ser det i ”The Matrix”, eller narres til at gå i
krig imod hinanden som i ”Oblivion”. Er det ikke sådan, vi
kender robotter bedst? Krigeriske, ressourcestjælende og (u)
menneskeligt kloge? Men er det virkelig med frygt, vi skal
tænke på et samfund med robotter? Det kan vi finde svar på
i bogen ”Sandheden om robotter” af Niels Ebdrup.
Og i lige netop den, kan man også læse om andre mindre
frygtindgydende scenarier, hvor robotter er og vil indgå i. Jeg
må afsløre, at fremtiden ser en del lysere ud end for skuespillerne i vores yndlingsrobotfilm. Og trods det sort/hvide og
røde ydre samt skarpe linjer, er det da også det første, man
tænker på, når man ser omslaget. Man får med det samme
øjenkontakt med den sympatiske Wall-E. Og kigger man lidt
rundt, får man blandt andet også øje på et velkendt ansigt i
form af robot-Einstein og en fløjtespillende elektrisk dukke.
Det mest skræmmende er billedet af de to identiske mennesker nede i højre hjørne … eller er det robotter?
Bogen starter med at fortælle om de første kunstige mennesker, og hvordan vi i tidens løb har ændret opfattelse om
bevidstheden som ikke-materiel til, at den sidder i hjernen
– altså i ét med kroppen. Så når man har bygget en krop,
hvordan skaber man så egentlig kunstig intelligens, og
hvordan ved man, at tankegangen er ligesom et menneskes?
En anekdote i bogen fortæller, at det var noget den kunstige
intelligens’ far Alan Tyring satte sig for at finde ud af. Og
han fandt frem til … at det kan man ikke vide! Til gengæld
opfandt han en test, Tyring-testen, der skulle vise, hvor overbevisende en kunstig intelligens er. Testen, som du kan læse
mere om i bogen, blev første gang bestået juni sidste år af en
13-årig robotdreng – 60 år efter Tyrings død.
At en 13-årig dreng består en test lyder ikke videre uhyggeligt. Men at han er lavet af stål – og kan narre forskere til at
tro, at han er et rigtigt menneske, er nok til at få hårene til at
rejse sig. Men hvorfor? Det besvares af den japanske robotforsker Masahiro Mori med en graf. Grafen viser, at jo mere
en robot ligner et menneske, jo flere positive følelser har vi
for den. Men kun til et vist punkt. Punktet hvor vi bliver i
tvivl om, om vi har socialiseret en robot eller et rigtigt menneske. En situationen vi ikke kan afkode, gør os utrygge, og
på grafen er vi da også lige faldet ned i ”uhyggens dal”. Ifølge
forfatteren kommer vi først ud af dalen igen, når robotter
ligner mennesker 100%.
28
Så robotterne skal helst ligne mennesker, når de socialt skal i
kontakt med os. Her fortæller bogen både om ældre mennesker, der har været forsøgskaniner for en uhøflig japansk robot, og om sexrobotten Roxxxy med de fem personligheder.
Og jeg kan godt afsløre, at sexrobotter er mere efterspurgt
end som så. Faktisk fortælles der, at en engelsk undersøgelse
viser, at en ud af fem mænd gerne vil have sex med en robot.
Men kan vi ikke bruge robotter til mere end det? Og skal de
absolut ligne mennesker? Indtil videre er der både opfundet
selvkørende biler, og robotter der ligner æsler, som skal bære
tungt krigsudstyr. Det mest spændende kapitel er dog det,
der behandler emnet, om vi en dag bliver til cyborgs. Cyborgs er ifølge bogen ”et væsen der består af både biologiske
og mekaniske dele”. Her fortælles for eksempel om, hvordan
et mekanisk exoskelet vil kunne få lamme til at gå, ved hjælp
af tankens kraft.
”Sandheden om robotter” er en interessant sammenfatning
af alt, hvad der foregår i forskerverdenen, når det kommer til
robotter. De spændende eksempler og anekdoter fra forskernes tanker til robotternes skabelse og deres prøvekørsler i
en menneskelig hverdag, fanger enhver sand science-fiction-fan. Så hvis du vil vide, hvor langt vi er fra, at robotter
bliver science-faction, eller er du bare nysgerrig på robotter,
så vil jeg anbefale dig at læse bogen.
Skrevet af Melanie Weilguny, biologistuderende
PRÆSTENS KLUMME
Maden og vejen
til det evige liv
V
i spiser for at leve. Nogle lever for at spise. Men uden
mad kan vi ikke overleve. Maden har altid været
vigtig.
I alle kulturer og religioner spiller maden en rolle. Tænk
blot på spiseregler af forskellig slags. Forsøg på at rationalisere religiøse spiseregler er utilstrækkelige, selvom man ofte
hører forbuddet mod at spise svinekød begrundet i faren for
trikiner. Men det er ikke så enkelt. Fraværet af trikiner og
moderne hygiejne har ikke ændret hverken de jødiske eller
muslimske spiseregler. Spiseregler og rent/urent handler
ikke alene om sundhed, men om bekræftelse af det religiøse
tilhørsforhold og fællesskabet omkring maden.
Selvom nogle måske vil hævde, at vi vesteuropæere har
et rationelt forhold til mad, så er det langtfra tilfældet. Mad
handler om sundhed eller jagten på sundhed, og også det har
religiøse overtoner, fordi man spiser sundt for at leve længere
og bedre. Dette er selvom, der ikke er meget, der tyder på, at
vi kan undgå lidelsen og døden. Eller man spiser god mad
på dyre restauranter for at sætte nydelsen i højsædet. Dermed tager vi forskud på det evige liv ved at gøre nydelsens
øjeblik til en værdi.
Jeg siger ikke dette for at pege fingre eller kritisere. Jeg
elsker selv god mad. Men det var blot for at påpege, at maden
stadig handler om værdier, og om liv og død. Biologisk
set dør vi formentlig også af mad, i al fald kan maden kun
opretholde vores individuelle eksistens for en stund. Vi dør
jo, selvom vi spiser sundt. Den termodynamiske uligevægt,
vi som organismer repræsenterer, kan ikke opretholdes over
tid. Den kan kun opretholdes for en tid. Det er den tid, vi
kalder vores liv. Mad er energi, og den er nødvendig for, at
vi som kroppe kan opretholde den termodynamiske uligevægt, som vores liv er.
Visse transhumanister mener, at vi i fremtiden ville kunne
leve som ren bevidsthed, f.eks. ved at lave en digital repræ-
Billede: en.wikipedia.org
sentation af bevidstheden. Således befriet fra kroppen ville
vi kunne leve evigt. I al fald ville vi ikke skulle spise længere,
men selv en digital bevidsthed skal vel bruge energi. Jeg tror
ikke, at man kunstigt kan skille bevidsthed og krop ad. Vores
bevidsthed er koblet til vores kropslighed og vores følelser.
En kropsløs eksistens er ret svær at forestille sig; det bliver en
form for spøgelse. Men denne radikale transhumanisme er
udtryk for en længsel efter det evige liv. Selvom det følger en
vestlig og særligt græsk tradition for at skille sjæl og legeme i
to verdener og privilegere den sjælelige.
Jeg vil nok foretrække kroppen og maden, og i det yderste
perspektiv kødets opstandelse. I kristendommen er det evige
liv i al fald forbundet med kødets opstandelse. Der har, især
i kirkelige kredse og visse medier, været en længere debat om
opstandelsens art henover julen. Er den fysisk? Er den legemlig? Er den billedlig eller åndelig? Og hvad er forskellen?
Men, som jeg ovenfor nævnte med spisereglerne, kan opstandelsen heller ikke rationaliseres. Det kan der siges meget
om, og der er en del forskellige udlægninger. Men den er
også knyttet til det fælles måltid, som vi i kirken gentager,
hvor vi spiser Guds legeme og drikker hans blod. Ligesom
den mad, vi almindeligvis spiser, er en gave fra naturen til at
opretholde os i dette liv, så er nadverens brød og vin Guds
gave til at opretholde os i troen på, at døden ikke er absolut.
Men måltidet er igen også et billede på det evige liv, som et
kropsligt og åndeligt fællesskab.
Men alt dette er ikke videnskabelige udsagn, heller ikke
rationelle, men alene udsagn til den tro, der ville holde sig til,
at der er mere mellem himmel og jord end det, som ens egen
fornuft kan fatte ■
Af Nicolai Halvorsen, studenterpræst de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter.
29
FORÅR 2015
Kalender
Åbent observatorium
Vi ser på nattehimlen gennem kikkerten på toppen af tårnet.
Tid og sted
Tir. d. 3. marts 2015 (hver tirsdag og onsdag), kl. 19-21. (Entré: 25/5). Rundetårn, Købmagergade 52A, København K
Uperfekt - foredrag med Christian Bitz
”Uperfekt” er Christian Bitz’s nye sunderholdningsshow, hvor
han en gang for alle gør op med myten om det perfekte liv.
Tid og sted
Ons. d. 4. marts 2015, kl. 19. (Entré: 150 kr). DGI-Byen, Tietgensgade 65, København V
Mikrokosmos
Foredrag med Vin & Videnskab v./ professor og zoolog Reinhardt Møbjerg Kristensen, marinbiolog Katrine Worsaae,
evolutionszoolog Jørgen Olesen, og zoolog Martin Vinther
Sørensen. Arrangeret af Statens Naturhistoriske Museum.
Tid og sted
Ons. d. 4. marts 2015, kl. 19-21. Geologisk Museum, Øster
Voldgade 5-7, København K
Planck missionen og Big Bang
Marts måneds After Dark. ESAs Planck Mission blev opsendt
I 2009 og brugte to år til at kortlægge den svage stråling der er
tilbage fra Big Bang over hele himlen.
Tid og sted
Tor. d. 5. marts 2015, kl. 19. Tycho Brahe Planetarium, Gammel Kongevej 10, København V
BESØG DANMARKS STØRSTE JOB- OG KARRIEREMESSE
Kickstart din karriere og få en unik chance for at møde mere
end 70 virksomheder og organisationer på både nationalt og
internationalt niveau. Du har også mulighed for at høre en
række interessante foredrag, få en professionel gennemgang
af dit CV og få taget et foto til dit CV/LinkedIn profil.Læs
mere på vores hjemmeside www.karrieredagene.dk
Tid og sted
Fre. 6. marts 2015 • kl. 10.00-16.00 • Øksnehallen • Halmtorvet 11 • 1700 København V. (GRATIS ENTRE FOR STUDERENDE OG NYLIGT DIMITTEREDE)
Under overfladen: Med undervandsfotografer i felten
Foredrag med Vin & Videnskab v./ naturfotograf Henrik
Egede-Lassen, huledykker og biolog Tom Boesgaard, samt
undervandsfotograf, forfatter og biolog Martin Kielland. Arrangeret af Statens Naturhistoriske Museum.
Tid og sted
Ons. d. 11. marts 2015, kl. 19-21. Geologisk Museum, Øster
Voldgade 5-7, København K
Borneo
Rejse-foredrag om Borneo ved forsker Hanne Christensen.
Tilmelding via www.viktorsfarmor.dk/foredrag. Arrangeret
af Viktors Farmor.
Tid og sted
Ons. d. 11. marts 2015, kl. 19.30. (Fri entré). Café Globen,
Turesensgade 2B, København K
Misty, mig og alt det dyrebare.
Kom med på en uforglemmelig rejse med en familierundvisning på Zoologisk Museum. Vi har museet for os selv efter
lukketid, og når stilheden sænker sig vil kæmpe-dinosauren
’Misty’ byde os velkommen i den helt nye udstilling Det dyrebare. Arrangeret af Statens Naturhistoriske Museum.
Tid og sted
Lør. d. 14. marts 2015, kl. 16.50-18.40. Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15, København Ø
Sex!
Hvordan flirtede man i 1700 tallet, og hvad brugte man et udskylningsapparat til? Kom ind og få en anderledes rundtur i
Danmarkshistorier 1660-2000, når vi fortæller om lyst, skam
og fortielser igennem 340 år.
Tid og sted
Søn. d. 15. marts 2015, kl. 14-15 & 15-16. (Entré: 50 kr). Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K
Astronaut Andreas Mogensen: På vej i rummet
Foredrag med Vin & Videnskab v./ Astronaut Andreas Mogensen. Arrangeret af Statens Naturhistoriske Museum.
Gåtur: Bæredygtige Indre By
På denne tur kan du opleve en række af de tiltag som bidrager
til at København kan blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Oplev bl.a. Sankt Annæ Plads, Sølvgade skole
og Ny Nørreport Station.
Tid og sted
Tor. d. 19. marts 2015, kl. 19-21. Geologisk Museum, Øster
Voldgade 5-7, København K
Foredrag med hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust
Musik er ikke bare musik. Det er også et biologisk fænomen,
der udløser reaktioner i hjernens belønningscenter. Samtidig
synes musik at have en vigtig plads i menneskehedens udviklingshistorie.
Tid og sted
Søn. d. 8. marts 2015 (hver søndag), kl. 14-16. (Entré: 85 kr.)
Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, København K
Tid og sted
Søn. d. 22. marts 2015, kl. 19-21. Flintholm Kirke, Junggreensvej 14, Frederiksberg
30
Kalender + kolofon
Astronomi
Underviser: Allan Reib. Bliv klogere på verdensrummets
mangfoldigheder. Vi starter med Big Bang, ser på stjerne
fødsler, vores eget solsystem og de teknologier, som de seneste årtier har øget vores kendskab til det univers, som jorden
er en del af. Arrangeret af DOF Københavns Oplysnings Forbund.
Tid og sted
Tor. d. 15. januar til tor. d. 26. marts 2015, 10 kursusdage kl.
10. (Pris: 820 kr). Seniorhøjskolen ved Nyboder, Fredericiagade 84, København K
Tranetur til skåne med Zoo
Tag med Zoos naturvejleder på trane tur til Pulken og få en
fantastisk naturoplevelse i fuglenes tegn.
Tid og sted
Lør. d. 28. marts 2015, kl. 10-20.30. (Entré: 850). Zoologisk
Have, Roskildevej 32, Frederiksberg
Vandretur på Holmen
Området beretter om 300 års dansk flådehistorie. Vi skal høre
om flådens rolle i Den store nordiske Krig, Slaget på Reden
og flådens sænkning i 1943. Vi mødes ved Mastekranen. Tilmelding til [email protected] eller 46356860 senest 26.
marts. Arrangeret af Foreningen NORDEN Roskilde - Lejre.
Tid og sted
Tor. d. 9. april 2015, kl. 10. (Pris: 40,00). Dokøen, Holmen,
København K
Hverdagsmad - nem og sund
Underviser: David Lyng Madsen. Mangler du inspiration til,
hvordan du kan ændre din livsstil, uden at det betyder kedelige måltider, højere omkostninger, meree tidsforbrug og
manglende mæthed? Læs mere. Arrangeret af AOF Hovedstaden.
KOLOFON
SCIENT
Universitetsparken 5
2100 København Ø
[email protected]
www.scientmagasin.dk
Annoncer
[email protected]
Udgiver
Foreningen SCIENT, SCIENT
er tilknyttet SCIENCErådet
under Forenede Studenterråd
Skribenter i dette nummer
Nicolai Halvorsen, Melanie
Weilguny, Nissa Khan, Rikke
Johansen, Simon Jønck, Klara
Rask, Andrea Qvortrup, Miriam Helbig, Estahel Naseri, Ida
Villesen, Kevin Rosenberg
Fotografier og illustrationer i
dette nummer
pixabay, wikipedia, wikimedia,
muusman forlag, devianart,
pngpimg, Urtekram, NOMA,
mgx, helbalmist
Forsidefoto
pngimg og wikipedia
Tid og sted
Tor. d. 19. februar til tor. d. 9. april 2015, 4 kursusdage kl.
17.30-21.10. (Pris: 789 kr). Lindevangskolen, P.G. Ramms
Alle 26, Frederiksberg
Street Food Marked-01
Dette street food marked præsenterer de bedste street food
aktører i København - På en markedsplads hvor alle sanser
bliver aktiveret. Kom og oplev et mangfoldigt street food marked fyldt med gode historier og et væld af mad lige til at spise.
Tid og sted
Tor. d. 9. til søn. d. 12. april 2015. Halmtorvet, København V
Cykeltur: Københavnertur
Vi besøger som sædvanlig spændende steder i København.
Vi kører til Mellemfortet, hvor vi spiser den obligatoriske frokost. Derefter kører vi hjem gennem grønne områder, med
en is- eller kaffepause undervejs. Arrangeret af Dansk Cyklist
Forbund, Ballerup-Måløv-Skovlunde.
Tid og sted
Søn. d. 12. april 2015, kl. 10-17. (Pris: ca. kr. 150)
Valby S-station, Mellemtoftevej, Valby
Københavns Universitet.
Underviser: Pia Mengel. Det er lykkedes at få åbnet dørene
til vort gamle universitet i København,. Nuværende bygning
er fra slutningen af 1800-tallet, men det var i dette område, at
kong Chr.I åbnede landets første universitet i 1479.
Tid og sted
Tor. d. 16. april 2015, kl. 15.50-17.30. (Pris: 265 kr)
AOF Hovedstaden, C. F. Richs Vej 103, 3., Frederiksberg
Tryk
KLS Grafisk Hus A/S
Oplag
1500 eksemplarer
Næste deadline
Nr. 4, 11. årgang
3. april 2015
Annoncedeadline
3. april 2015
Næste nummer
udkommer 1. maj 2014
Bestyrelsen
Nynne Sørgaard, Nicolai Halvorsen, Pernille Rusterholz,
Melanie Weilguny, Nissa Khan
Redaktion
Melanie Weilguny, Nissa Khan
ISSN: 1604-3065
Kopiering af artikler fra
bladet er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere i indsendt materiale.
Meninger der kommer til
udtryk i artikler er udtryk
for skribentens holdning og
afspejler ikke nødvendigvis
redaktionens eller foreningens holdning.
SPOTBlok 3
2015
How to find and contact a company
Tuesday 3 March
Planlæg din studiehverdag
Fredag den 6. marts
Håndtér en travl hverdag - undgå stress
Fredag den 6. marts
Udlandsophold
Tirsdag den 10. marts
Kend din type
Tirsdag den 10. marts
Study Abroad
Thursday 12 March
Virksomhedsdag
Fredag den 13. marts
Use your network and LinkedIn
Wednesday 18 March
Styrk din eksamenteknik
Fredag den 27. marts
Din Karriere - Næsten kandidat
Mandag og torsdag den 13. og 16. april
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på:
www.science.ku.dk/spot
de t nat u r- og biov i de nsk a be l ige fa k u lt e t
k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
SCIENCE Studenterservice | Green Lighthouse | Tagensvej 16 | 2200 København N | [email protected] | www.science.ku.dk/studerende