24. årgang - Maj 2011 - Nr. 54
zone nyt 24. årgang - Maj 2011 - Nr. 54 For manden har ordet Kære medlemmer Indhold Undskyld, men jeg synes det går rigtig godt i vores forening. Kolofon og leder ..................... 2 De to køretøjsgrupper buldrer der ud af med vedligeholdelse og restaurering af køretøjer. Et medlem er ved at lave en udstilling på Nexø Museum om ZR på Bornholm. Efter at ZONE-NYT ikke længere sendes gratis til Falck-stationerne, har nu omkring 20 stationers Trivselsklubber tegnet et foreningsabonnement. Og tilgangen fortsætter. Nyt fra Foreningen ..............3-4 Invitation ............................... 5 Breve fra læserne ............... 6-7 Hvad nettet bragte om ZR .............................. 8-10 Personhistorie .................11--16 Som redaktør af bladet har jeg konstant artikler på lager fra medlemmerne mindst et år frem. Via nettet får vi løbende henvendelse om nye og spændende effekter og billeder. Foreningen lever, og meget tyder på, at ideen om at bevare ZRs og Zone-folkenes minde er bæredygtig langt ud i fremtiden. Alle medlemmer ønskes en god sommer, husk alle vores arrangementer til Fars Dag, i Pinsen, Zone-træf i juni og brand- og redningsweekenden i juli. Med Zone-hilsen Frederik Madsen, formand ZONE-NYT udgives af ZoneRedningskorpsets Venner Grøndals Parkvej 60 2720 Vanløse [email protected] www.zone-redningskorpset.dk Redaktion: Frederik Madsen, formand tlf. 40 43 02 50 Medlemsskab: Kr. 225 årligt ved betaling til konto 9570 3 58 86 29 2 I Maj 2011 Medlemsservice: Ingelise Nielsen tlf. 30 63 75 36 medlemsservice@ zone-redningskorpset.dk Oplag: 550 eksemplarer I 2011 udsendes Zone-Nyt således: Uge 42 med deadline uge 38 Tryk: Grafisk Hus, Hedensted Rundvisning i Helsingør: Uffe Mortensen, næstformand tlf. 49 20 23 01 Forsiden: Georg er ved at blive opslugt i forbindelse med reparationen af Chevroletambulancen. Foto Freddie Søeborg Larsen. Al tekst i Jeg-form er redaktørens ord, medmindre andet er anført. Arbejdet med at producere ZONE-NYT er som alt andet arbejde i Zone-Redningskorpsets Venner frivilligt og ulønnet. Redaktøren modtager meget gerne indlæg og fotos fra læserne, men forbeholder sig ret til at ændre/redigere i modtaget tekst. Fremsendelse af sådant materiale tages som udtryk for, at det kan benyttes uden vederlag. Frivilliggruppe i Helsingør: Georg Tegne-Hansen tlf. 48 79 46 05 Frivilliggruppe i Holbæk: Poul Wissing tlf. 40 53 35 61 “Zonen” / “Zone-Redningskorpset” / og “ZR” betyder det samme og anvendes vilkårligt. zone-nyt Nyt fra Foreningen Medlemmer Nyt fra Helsingør Velkommen til nye medlemmer: ”Sådan ser en delvis adskilt motor ud i vores ambulance”, skriver Freddie. Freddie Søeborg Larsen skriver 29. april: I Helsingør er vi gået i gang med klargøring til sommerens arrangementer. Vi planlægger deltagelse ved Fars dag på Teknik Museum 5. juni, tur til veterantræf i Græsted i Pinsen, samt arrangementet i Holbæk 2-3. juli. 24. februar holdt Louise Skyggebjerg afskedsreception, hun var vores forbindelsesled til museet. Fremover skal hun være direktør på arbejdermuseet. I februar blev en ny Opel model præsenteret for nordiske journalister, i den anledning havde vi kørt vores Blitz hen foran cafeteriet, så den kunne beses under spisningen. Chevrolet-ambulancen er ved at være på mærkerne igen. Den har fået slebet og udskiftet ventiler. Bortset fra vores Chevrolet, er alle biler startet op og er i fin form. ZRV 1316 Thorbjørn Wisth, 5450 Otterup ZRV 1317 Peter Rennebæk, 5270 Odense N ZRV 1318 M ogens Lohse Hansen, 4930 Maribo ZRV 1319 Jørgen Hemmingsen, 2610 Rødovre Velkommen til nye Trivselsklubber ZRV-FT 0118 Falck Ringe ZRV-FT 0119 Falck Esbjerg ZRV-FT 0120 Falck Kerteminde ZRV-FT 0121 Falck Århus ZRV-FT 0122 Falck Helsinge Nyt fra Holbæk Poul Wissing skriver 29. april bl.a.: En ny sæson er begyndt, og der er igen liv på Nyvang. Stemningen er først helt rigtig, når de besøgende er en del af livet i Nyvang. Vinteren har været en meget travl tid, med gang i mange store og små opgaver, og opgaverne har været udført under mildt sagt ikke de bedste forhold, så der er bestemt ikke noget at sige til, at alle glæder sig ubeskriveligt til, at Frederik Madsens Vognmandsforretning og Zoneredningsstation står færdig. Det kan kun gå for langsomt. Som det ser ud lige nu, så skulle der være penge til at råhuset kan påbegyndes i år, og forhåbentligt være færdigt, så vi kan til den kommende vinter kan have en håndfuld biler under tag. Næste år regner vi med at der er penge til den indvendige del af byggeriet, og forhåbentlig kan indvielsen finde sted i 2013. Igen i år vil der blive afholdt en brand og redningsweekend i samarbejde med drengene i Helsingør den 2. og 3. juli 2011, så husk at reserver en af dagene. Programmet kan hentes på Nyvangs hjemPoul Wissing i aktion unmeside, www.andelslandsbyen.dk, her kan man også der Zonens brand- og redse sæsonens øvrige program og videoklip om livet på ningsweekend 2010. Nyvang. Foto: Poul Eberhardt. zone-nyt Dødsfald ZRV 0617 Henning Lund, Køge ZRV 0888 Søren Christensen, Randers C ZRV 1019 Bent Christensen, Holbæk ZRV 1054 Villy Larsen, Helsinge ZRV 1300 Boye Rasmussen, Skævinge Æret være deres minde Zone-kalender 2011 2011 Søndag 5. juni: Fars Dag på Teknisk Museum Lørdag 18. juni: Zone-træf / generalforsamling på Teknisk Museum Lørdag 2. - søndag 3. juli: Zonen redder liv, Nyvang Maj 2011 I 3 Nyt fra Foreningen Telefon fra Glostr up Særudstilling om Zonen på Bornholm Vi har modtaget en telefon, som har været i brug på stationen i Glostrup. Telefonen står i vindueskarmen på billedet herunder fra stationens vagtstue, hvor Knud Lyngby Sørensen passer vagten. Det kunne være spændende at høre de samtaler, der er blevet ført i denne telefon. Telefonen er tilgået Fonden Redningsteknisk Samling. Diorama der viser Zonens kranvogn fra Rønne i aktion under besættelsen. Rene Kaspersen, Nexø, skriver: I år er det 80 år siden, at Zonen kom til Bornholm, og det vil blive markeret med en særudstilling om ZoneRedningskorpset på Nexø Museum i perioden fra 23. maj til 21. oktober 2011. Udstillingen vil blive gennemført i samarbejde med Nexø Museum og undertegnede. Der vil kunne ses mange spændende fotos fra øen, og det ser ud til, at der er fundet nogle ikke hidtil kendte fotos om ZR. Der vil i montre blive udstillet over 30 dioramaer, der med tekst vil fortælle om Zonen i hele Danmark fra 1930 til 1963. Der vil også blive udstillet andre effekter med relation til Zonen. Jeg har under arbejdet med dette arrangement bemærket, at bornholmerne ikke har glemt deres gamle redningskorps, og har hørt mange spændende historier. I skrivende stund er flere personer i gang med at gøre udstillingen klar, og selv om der endnu er nogle løse ender, er jeg sikker på, at vi den 23. maj kan åbne for en oplysende og interessant udstilling. Nexø Autoværksted præsenterer sin nye kranvogn med en formentlig hjemmebygget kran. Nexø Autoværksted fik station for Zone-Redningskorpset, men vi ved ikke så meget om det. Måske udstillingen i Nexø kan bane vej for mere viden. Billedet er en gave fra Bornholms Motorveteraner. 4 I Maj 2011 zone-nyt Invitation til Zone-Træf og Generalforsamling 2011 Lørdag 18. juni 2011 holder vi vores traditionsrige Zone-Træf på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. I år har vi ekstra mange spændende ting på programmet: 10.00 Teknisk Museum åbner dørene. 10.30I Zone-stationen vises afdøde stationsleder Knud Madsen farvefilmoptagelser fra 1959. Se omtalen længere fremme i bladet. 11.00Jens Johannessen har arrangeret, at Helsingør Brandvæsen møder med sin nye drejestige, der demonstreres. 12.30Spisning. Vi får et flot italiensk tag-selv bord med lækre retter. Menuen støttes af foreningen økonomisk, og koster derfor kun kr. 95,00 pr. deltager. 14.00Foredrag af Børge Andersen om ZR Gelsted. Børge Andersens forældre Inger og Aage Andersen drev stationen i Gelsted fra 1953 til sammenslutningen i 1963, og Børge deltog i driften. Hør en spændende beretning om livet på en lille Zone-station. Menu: Laksetar tar på rugcroutons og semidried tomatos, grillede tigerrejer med basilikums aioli, tærte med gedeost, kartoffel, rosmarin og trøffelolie, hvide crutons med parmaskinke og aubergine mousse, grillet koldskåret okse filet fra Himmerland med kerner og krydderurter, bresola med æbler og valnødder, ost med olivenmix samt brød 15.00Generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne: 1) Valg af dirigent 2) Bestyrelsens beretning v. formanden 3) Regnskab 2010 4) Kontingent 2011 5) Valg af bestyrelse 6) Valg af revisorer 7) Indkomne forslag 8) Eventuelt 16.00Teknisk Museum lukker, tak for i dag. Alle medlemmer og de aktive i køretøjsgrupperne er velkomne, men af hensyn til spisningen anmoder vi om tilmelding til: Ingelise Nielsen på telefon 30 63 75 36 eller mail [email protected] senest 13. juni 2011. Betaling skal ske kontant ved fremmøde. Medlemmer der ønsker at deltage i Generalforsamlingen, uden at deltage i dagens øvrige arrangementer, er velkomne fra kl. 15.00. Tilmelding er unødvendig. zone-nyt Maj 2011 I 5 Artiklen om ZR Hillerød i Zone-Nyt nr. 52 Artiklen om Fedder Bentins tid ved ZR Hillerød har ved Fedders indsats medført, at vi har modtaget materiale fra tre tidligere reddere i Hillerød: Mogens Adamsen, som stadig kører som afløser hos Falck, Asta Nielsen, enke efter Godtfred Nielsen, som var i Hillerød fra marts til sommeren 1961, og Henning Kristensen, som var på stationen en kort periode i 1962. Alle har afleveret forskelligt materiale, Asta Nielsen de fire viste billeder herunder. Breve fra læserne Billeder fra kontorlivet i Nykøbing F Bente Mortensen, som i 1954 hed Jørgensen og var 16 år gammel, blev 1. august 1954 ansat i bogholderi- og rapportafdelingen på Zonens Hovedkontor i Nykøbing F. Hun fratrådte efter udstået læretid 1. august 1958. Bente har sendt os lidt billeder fra tiden ved ZR, som hermed bringes. ZR 580 Godtfred Nielsen og Fedder Bentin på ambulancevagt på speedway-banen. Stationen med køretøjer. Nødslagtningsopgave. 6 I Maj 2011 Tre kontorpiger foran vagtstuen 26. januar 1956: Bente Jørgensen, Enid Hampe. Tove Lerche Andersen. zone-nyt Breve fra læserne Artiklen om ZR Køge i Zone-Nyt nr. 53 Niels Jørgen Hansen, der som dreng optræder på billedet i sidste nummer af ZoneNyt side 13 i Lene Klarskov Gammeltofts historie om ZR Køge, har henvendt sig til os med en spændende historie også om ZR Køge, hvilken vil blive bragt senere, sammen med Niels Jørgen Hansens billeder fra stationen. Reddere i mandskabsrummet vinter 1956. Fra venstre Kaj Andersen ”Kaj Frø” / Knud Legene Jensen ”Sømanden” / Børge Clemmen Rasmussen / Hans Simonsen / Valter Jacobsen / ukendt - navn efterlyses. Niels Jørgen Hansen skriver, at han ikke mener, at redderen på billedet side 9 er Tage Malm, i hvilken forbindelse det må erindres, at Lene kun var fem år, da hendes far blev stationsleder i Køge. Kan læserne hjælpe med, hvem redderen så er? Er der læsere, der har billeder af Tage Malm eller oplysninger om ham i øvrigt? Lene Klarskov har i øvrigt oplyst, at medaljerne vist på side 8 ikke har været ophængt på væggen i hendes forældres hjem, sådan som jeg skrev. Hun skriver bl.a.: Med hensyn til medaljerne, så har min forældre ikke haft dem hængende på væggen. Alt det kors og bånd interesserede ikke min far, han havde aldrig nogen på sin uniform. Station med åbne porte, efteråret 1955. Kontorbudet Jørgen Jensen ”Jørgen Post” sat i kravlegård vinteren 1956. zone-nyt To kontorpiger foran stationen 22. maj 1956: Bente Jørgensen og Tove Lerche Andersen. Maj 2011 I 7 Hvad nettet bragte om Z R Monosparen lander ved Vordingborg Uden internettet ville mange nye kilder til ZR’s historie ikke være dukket op. Folk finder noget om ZR i deres gemmer, de ved dårligt selv hvad ZR er for noget, de googler og finder vores hjemmeside, og vupti tilflyder der os genstande, fotos og historier. Fremover vil Zone-Nyt have en fast rubrik med sådant materiale, i det omfang pladsen tillader det. Og læserne kan godt glæde sig. 5. oktober 2010 sender Hans Christian Petersen følgende mail til os: I forbindelse med en hjemmeside for Vordingborg Avis, hvor min far var redaktør fra 1933 til 1958, har jeg mellem de mange billeder fra avisen, fundet nogle billeder af et Zone-fly som er landet i Vordingborg eller omegn og jeg ville høre om Zonen’s Venner kunne hjælpe med at beskrive fly og ambulance og evt. kan man give et navn på piloten. Da der er en politibetjent som optager rapport, kunne det tænkes at landingen måske ikke har været planlagt. Som lille dreng var jeg med min far og Zone-stationsleder Borre, under fuld udrykning i en ambulance til en stor brand på Langøgården på Langø i Ulvsund. Der var ingen tilskadekomne, men Borre mente at redaktøren skulle hurtigt frem for at berette om branden. Idet jeg håber I kan hjælpe. Med venlig hilsen Hans Chr Petersen, Hvalsø Vedhæftet var tre fantastiske billeder med Monosparen, der er landet på en mark. Pilot Kaj Simonsen afgiver rapport til en betjent. Det vides ikke, af hvilken årsag, der blev optaget rapport. Måske landmanden havde klaget over landingen på sin mark. 8 I Maj 2011 6. november 2010 skriver Hans Christian Petersen igen: (forkortet) Kære Frederik Madsen. Tak for dit svar på min mail om Zonen i Vordingborg. Det er interessant at kunne sætte navne på billederne på hjemmesiden. Det giver billederne mere liv. Naturligvis må I benytte billederne i jeres blad med kildeangivelse som Vordingborg Avis. Hvad der egentlig skete med Borre, er jeg ikke rigtigt klar over, så jeg ville gerne fyldes ind med hans generalier. I øvrigt kan jeg oplyse at jeg som spejder- fører har haft Jørgen Røpke som gul spejder i Kong Volmers Trop i Vordingborg. Jeg mener, at hans far var stationsleder i Vordingborg. Som nævnt har jeg arvet temmelig mange billeder fra min fars tid som redaktør på Vordingborg Avis og der kunne da godt dukke nogle flere Zone motiver op og så skal jeg lade dig det vide. Jeg har vedhæftet nogle flere billeder fra samme landing med Monosparen. Med venlig hilsen H.C. Petersen Jeg kunne jo til dette kun bekræfte, at Jørgen Røpke er søn af Kaj Børge Røpke og fortælle, at stationsleder Borre i 1950 blev anholdt for mord på en kvinde i København. (Jf. ZoneRedningskorpset i Danmark under Vordingborg). Til denne oplysning skriver Hans Christian Petersen 15. november 2011: (forkortet) Kære Frederik Madsen. Tak for tilsendte artikler om Borre. Jeg var ikke klar over at det endte så galt med Borre. Jeg var kun ni år på dette tidspunkt, så vi har sikkert talt om det, men jeg husker det ikke. Så det vil altså sige, at jeg som lille dreng har kørt i en ambulance med udrykning med en morder ved rattet. Jeg håber, at jeg må benytte materialet på min hjemmeside for Vordingborg Avis, da jeg har et afsnit med Zonen og flyveren. Og jeg kan næsten fornemme at Vordingborg har spillet en stor rolle for Zonen lige efter besættelsen og det må have været i 1949 at Langø Gården brændte og vi kørte derud i Ford V8’en med gult udrykningsflag og min far sad og trak i udrykningshornet og jeg sad inde bagi ved siden af båren. Med venlig hilsen Hans Chr Petersen. zone-nyt Hvad nettet bragte om Z R Øverst: Et supergodt billede af Monosparen og en ambulance, der sandsynligvis er fra Vordingborg Sygehus. Nederst: Jørgen Grothum Bergh i maskinen. zone-nyt Maj 2011 I 9 Hvad nettet bragte om Z R Det er så heldigt, at vi på museet har logbogen for Monosparen, og jeg bad derfor museets bibliotekar Niels Christiansen om at undersøge, om der mon var en flyvning til Vordingborg fra en af de første krigssomre. Det lykkedes meget hurtigt for Niels Christiansen at lokalisere turen i logbogen. Han skriver 2. maj: Hej Frederik. Det er rigtigt at vi har Monosparens logbøger og jeg har nu set den igennem, der omhandler 1939-1941. Der optræder enkelt tur til Vordingborg foregået den 22.7.1941. Maskinen kom fra Rønne hvor den afgik kl. 12.35 med ankomst Vordingborg 14.05. Pilot var K.E. Simonsen og telegrafist J.G. Bergh. Anledningen var en ambulanceflyvning af Fru N, der led af alvorlig sindslidelse. Hun var ledsaget af Hr. N. Kl. 14.25 lettede maskinen igen og ankom til Kastrup 15.00. Det står ikke nævnt, men mon ikke Fru N’s bestemmelsessted har været Sindssygeanstalten på Oringe. M.v.h. Niels. Det var jo fantastisk, at vi nu også kunne få en dato og historien bag billederne. I Falcks arkiv fandt jeg en kort notits om flyvningen, men intet om, hvorfor der blev optaget politirapport. Men historien viser jo ikke mindst, hvor udviklet velfærdsstaten var i 1939, og hvordan Zone-Redningskorpset ydede sit bidrag hertil, ved at kunne tilbyde det offentlige en hurtig og patientvenlig overførsel pr. fly, som ville have taget flere dage, og have lagt beslag på mange mandtimer, om den skulle have været udført med en ambulance. Pilot Kaj Simonsen og telegrafist Jørgen Grothum Bergh, der senere forlod ZR for at gå ind i modstandsarbejdet som illegal telegrafist for SOE. Man kan have en fantasi om, at de to Zone-flyvere har den unge kvindes bevågenhed. Øverst: Monosparen lander på marken midt mellem de græssende køer. Nederst: Landingen med optagelse af politirapport har tiltrukket sig opmærksomhed. 10 I Maj 2011 zone-nyt Personhistor ie Mit Liv som Zone-kone Herdis Lohse Hansen var gift med Zone-leder Hans Lohse Hansen i Maribo. I denne artikel fortæller hun om, hvordan hun uden nogen form for løn, måtte være til rådighed hele døgnet for at sikre, at beredskabet altid var intakt. Jeg selv er meget betaget af Herdis’ historie, der sikkert vil få mange unge reddere til at tage sig til hovedet over, hvordan man dengang kunne rykke ud med ambulancer bemandet med maskinarbejdere og slagtere. Men husk så, at konteksten var at sørge for hurtig transport, ikke at foretage behandling. Og til det formål var organisationen ekstremt dygtig. Jeg besøgte Herdis i hendes hjem i Maribo 26. marts 2011. Hans Lohse Hansen døde i 1998 og siden har hun boet alene i huset. Sønnen Mogens Lohse Hansen er også til stede. Herdis har bagt boller i anledning af mit besøg, hvis formål er at høre om livet som kvinde gift med en Zone-leder, i Zonesprog ”at være Zone-kone”, en term Herdis også selv benytter. Herdis er født 1920. Hun blev gift med Hans Lohse Hansen i 1944. I 1946 fik de Mogens, i 1949 Marianne og i 1955 fik de trillinger: Annette, Susanne, Birgitte. Hans var dengang mekaniker, og arbejdede på sin far, enkemand Sofus Hansens, værksted i Slemminge. Sofus Hansen var cykelsmed og desuden leder af ZRs brandvagt i Slemminge. Udover værkstedet kørte Sofus Hansen taxa med en Chevrolet 1934. Dengang modtog brandvagten brandmeldingen direkte fra brandstedet, typisk den brandlidte eller en nabo, der havde opdaget branden. Det kunne også ske, at centralen tog imod alarmen og selv gav den videre til Zonen. Om at passe en alarmtelefon Herdis’ opgave var at passe hjem, børn og telefon. Værkstedet lå på den anden side af vejen. Når der var brandmelding, måtte Herdis løbe over vejen for at alarmere Sofus og Hans. Senere, omkring 1945, blev der bygget et værksted i forlængelse af huset, og det gamle værksted blev brugt til garage til en reservesprøjte. Så længe Mogens kan huske, har der stået en gammel sprøjte i garagen. En gang blev der også gemt en helt ny Ford Thames kranvogn. Alle ville have ny kranvogne, men af en eller anden grund skulle den lige gemmes zone-nyt væk, så ikke stationslederne så den, når de kom til møder i Nykøbing F. Hans kunne dog ikke dy sig for at lade porten stå åben, så ikke mindst Falck-folkene kunne se den nye bil, når de kørte forbi. Det var før 1953. Udover familien Hansen bestod brandvagtens beredskab af Sofus’ bror Valdemar Hansen, som var smed og nabo til Zone-stationen, hans to sønner Erhard og Alfred, Peter Andersen, brøndborer, boede overfor stationen og Kaj Petersen, landmand, var nabo til Peter Andersen De forskellige folk blev tilkaldt ved at Hans brugte udrykningshornet, eller ved at Herdis løb ind til dem og fik fat i dem. Hans’ bror Poul var også en del af beredskabet, når han hørte sprøjten på Engestoftevej køre mod Maribo, Hunseby, Østofte og Hillested, gik han ud til vejen for at køre med. Hans forsøgte i flere år at få Zonen til at give broderen en telefon, men det lykkedes aldrig. Alt var baseret på sparsommelighed. De mennesker, der ringede efter Zonen, var ofte forvirrede og oprevne. Herdis skulle sikre sig navn, adresse og hvad der var sket. Somme tider var folk så oprevne, at de ikke fik givet ordentlig besked. En gang ringede en dame og sagde: ”Det brænder hos min nabo, skynd Jer at komme” hvorefter hun smækkede røret på. Heldigvis kunne Herdis genkende stemmen og få brandudrykningen af sted. Det var dog ikke altid så heldigt, at Herdis kunne genkende stemmen, i så fald kunne hun ringe til telefoncentralen og spørge hvor opkaldet kom fra. Centralen kunne også hjælpe med at ringe til brandfogeden og de brandsvende, som havde telefon. Alene på jobbet I sidste nummer af Zone-Nyt fortalte Lene Klarskov om nogle paletter, der blev givet ved en Zone-udflugt. Dem havde Herdis fortsat liggende, og de blev straks overgivet til samlingen ved mit besøg i Maribo, hvor Herdis her viser dem frem. Nærbillede der viser, at paletterne var designet til at kunne holde et Zone-ølglas. En mærkat på bagsiden viser, at de var sponsoreret af ZRs leverandør af forbindsstoffer Rost gaard-Sørensen. Paletterne er sandsynligvis fra Zone-leder Foreningens 25 års jubilæum 12. november 1961, hvor deltagerne netop fik et ølglas med jubilæets inskription. Herdis husker, at Hans havde meget arbejde med som formand at få leverandørerne til at sponsorere foreningens aktiviteter. En salut til Zonekonerne. Museets arkiv. Maj 2011 I 11 ZR-Smalfilm fundet i Nakskov Ved mit besøg i Maribo havde Herdis’ søn, redder Mogens Lohse Hansen via sin kollega i Nakskov Søren Madsen, modtaget fire ruller smalfilm med Zone-optagelser. Filmene er optaget af Søren Madsens far Knud Madsen, der var stationsleder i Nakskov fra 1. december 1959 til sin pensionering 31. oktober 1990. Søren Madsen vidste ikke selv, at hans far havde lavet smalfilmsoptagelser, men Mogens kunne huske at have set dem som ung mand, og det fik Søren til at lede i gemmerne. Frem blev tryllet nogle ganske enestående farvefilm fra 1959 med optagelser fra Nakskov, Maribo og Nykøbing F. Søren Madsen har skænket de fire film til museet, og de er nu lagt på DVD og vil blive vist til vores generalforsamling 18. juni. Så glæd Jer! Det er meningen senere at tilbyde filmene til medlemmerne. Zonen rykker ud i Nakskov. Filmoptagelsen som den tager sig ud fra min PC-skærm. Det er første gang, jeg ser så enestående originale ZR-farveoptagelser. Stationsleder Knud Madsen var en utrættelig agitator for Zonen, men han var også parat til uden videre at blive en lige så kraftfuld forkæmper for Falck, efter at korpsene var blevet sammenlagt 1. januar 1963. Foto fra en agitationstur omkring 1960. Knud Madsen står i stationens trailer med fastmonteret talerstol, altid klar til at agitere for Zonen. 12 I Maj 2011 Personhistor ie En gang, det var efter stationen var flyttet til Maribo, ringede en mand med meget rolig stemme. ”Det er NN” og så en adresse i Stokkemarke. ”Træffer jeg Hans?” Herdis sagde, at han ikke var hjemme. Manden sagde så: ”Jeg er lige kommet hjem og opdager at gården brænder.” Herdis blev helt forvirret. Hun havde aldrig før modtaget en sådan brandmelding. Hun udbrød: ”Brænder gården?”. ”Ja” sagde manden, ”Det brænder ovre i svinestalden.” Herdis fik herefter sendt en brandudrykning af sted og alarmeret Zonen i Nakskov. Det viste sig senere at omstændighederne ved branden var lidt besynderlige, så Herdis blev afhørt af politiet om meldingsmodtagelsen. Betjenten spurgte, om Herdis var vant til at tage imod brandmelding, og det var hun jo til overflod, og det var også derfor hun kunne sige, at det var en usædvanlig melding. Når sprøjten var kommet af sted, var det Herdis’ opgave at ringe til den stedlige brandfoged, politiet og samtlige lokale blade, Folketidende - det var fru Hellesen i Sakskøbing - , Lolland-Falsters Venstreblad, Stifttidende, Ny Dag. Der blev ikke gjort forskel, alle fik adressen hvor det brændte og intet andet, også selvom det var midt om natten. Når mændene var kørt, kunne Herdis ikke gøre andet end at vente. Hun vidste intet om hvor længe de var væk og hvad der nærmere var sket. Hun var dog ikke urolig. Men hun tænkte alligevel uvilkårligt på hvad der mon skete og hun havde det i tankerne, til de var hjemme igen. En gang imellem fortalte Hans om en farlig situation opstået under en brand, men det bekymrede nu ikke Herdis. Om natten tog de telefonen med op i soveværelset, og så var det Hans der passede dem, men var der alarm, måtte Herdis op og alarmere brandfoged, politi og presse. Maribo Den 1. juli 1953 overtog Hans ledelsen af Zone-stationen på Leonora Christinesvej i Maribo. Herdis og Hans købte ejendommen hvor stationen havde til huse, og Zonen lejede sig ind. Stationen i Slemminge blev dog først nedlagt i 1954, og i den periode blev den passet af Valdemar Hansens to sønner Erhard og Alfred. Maribo-stationen havde foruden sprøjten også to kranvogne og to ambulancer. Maribo Brandvæsen fik først motorsprøjte i 1947, så fra gammel tid havde Zonen aftale med brandvæsnet om at rykke ud i Maribo by. Der var dengang tre ansatte i Maribo: Fritz Andresen, Leo Monk og Henrik Ploug. Efter nogen tid fik de lov til at ansætte en mand mere, Keld Rasmussen (ansat 1. april 1955), så der kunne være to mand på hvert vagthold. Herdis var fortsat hjemmegående, havde fem børn, hvoraf de tre var meget små, og hendes opgave var fortsat at passe telefonen, ”også selvom jeg var midt i at amme et af de mange børn”, som hun siger. Herdis fortæller dog også, at Hans fik en bonus, når der var gode økonomiske resultater, så de havde også selv en interesse i, at der ikke blev brugt for mange penge på lønninger. Med to mand på vagt + Hans kunne stationen hurtigt blive tømt for mandskab. ”Så stod jeg alene tilbage med resten af vognene og håbede inderligt på, at der kom nogen hjem”, siger Herdis. Beredskabet altid intakt De havde forskellige løse hjælpere, de kunne trække på: En slagterfamilie havde to sønner, som Herdis kunne tilkalde udenfor arbejdstid: Jens Kofoed Hansen, der var maskinarbejder og Knud Kofoed Hansen der var chauffør på dampmøllen som brødkusk. En slagter Aksel Jensen og et postbud, Poul Rasmussen med øgenavnet ”Poul Post” kunne også tilkaldes. Endelig var der Hans’ bror, Poul Lohse Hansen, som var kølemontør hos P. Hatten, og altid var parat til at stille op, også selvom kølefirmaet sagde noget andet. Det kunne endda ske, at Poul vendte kølemontørbilen og kørte efter sprøjten, når den kom susende, for at hjælpe til. De fleste af disse hjælpere fik ikke løn. De gjorde det i deres fritid og syntes det var spændende. Desuden var der frivagten, de ansatte reddere boede på stationen eller tæt på stationen og kunne altid tilkaldes. Ingen af dem havde telefon, så det var Mogens’ opgave som dreng at cykle ud og få dem til at komme. Da Mogens kom i skole, mistede Herdis denne mulighed i skoletiden. Det skete dog, at zone-nyt Personhistor ie Stationen i Slemminge 1943. Fra venstre smedemester Erhard Hansen, brøndborer Peter Andersen, Hans Lohse Hansen og Sofus Hansen. I Zone-Redningskorpset i Danmark under Slemminge findes Justitsministeriets Brandudvalgs rapport om en prøveudrykning fra stationen 6. oktober 1950, og den stemmer godt med Herdis’ forklaring af alarmeringsforholdene. Stationen på Østre Landevej 6 fotograferet af Erik Hansen omkring 1954/55. Med to mand på vagt + stationslederen, kunne stationen hurtigt blive tømt for mandskab. ”Så stod jeg alene tilbage med resten af vognene og håbede inderligt på, at der kom nogen hjem” fortæller Herdis. Kom der en ny melding, viser Herdis’ fortælling, at det var hendes opgave at få genetableret beredskabet, så en udrykning kunne sendes af sted, hvilket kunne ske ved, at sønnen Mogens på cykel blev sendt rundt til diverse løse medhjælpere. En mulighed Herdis mistede i dagtimerne, da Mogens begyndte i skole. zone-nyt Maj 2011 I 13 Personhistor ie Sofus Hansen, leder af Zone-brandvagten i Slemminge fra dens oprettelse 1. august 1926 til han afgik ved døden i 1951. Foto 1941. Hans Lohse Hansen, født 1914 og har som søn af Sofus Hansen deltaget i Zone-arbejdet fra barnsben. Leder af stationen i Slemminge fra 1951 og i Maribo fra 1953 til 1969. Fratrådte 1979. Herdis og Hans ved Zone-lederforeningens 25 års jubilæum i 1961. Der findes ingen billeder fra Maribo, hvor Herdis står sammen med mandskabet eller ved telefonpasning. Ikke unormalt, men ikke så lidt tankevækkende, når hendes betydning for stationens virke tages i betragtning. Mogens Lohse Hansen, redder i Maribo, søn af Hans og Herdis. Var allerede før han begyndte at gå i skole med til at sikre beredskabet ved at have til opgave at cykle rundt til de løse medhjælpere, når en alarm var indløbet. Deltog første gang som lønnet medhjælp på en brandudrykning som 16-årig i 1962. 14 I Maj 2011 nogle af dem mødte selv, når de hørte udrykningen. Endelig var der repræsentanterne, de var i uniform og kunne også træde til, hvis de var på stationen når en alarm indløb. Sorger og glæder Herdis var bekymret, hvis folk ikke kunne få hjælp. Kun autohjælp kunne klares med en sludder for en sladder, men gjaldt det ambulanceudrykning, var det bedre at få fat i Jens Kofoed eller at ringe til Nakskov eller Nykøbing F., end at ringe til Falck i Maribo. Det er dog sket, at Herdis måtte ty til den mulighed, men det gjorde hun meget nødig. Herdis følte dårlig samvittighed, hvis folk ikke kunne få hjælp, nogle gange ligefrem skyld, også selvom hun godt kan se, at det slet ikke var hendes ansvar. Herdis talte ikke med nogen om det, for der var ingen andre muligheder. Det var bare sådan. Når hun i dag fortæller børnebørn og oldebørn om det, siger de, at hun var sej. Somme tider kunne Hans have brug for at tale, der var en gang, hvor en 10-årig datter af en de kendte blev færdselsdræbt, det tog hårdt på Hans. Herdis kunne se det på ham, så røg han cigaretter, men de talte ikke overvældende om det. En oplevelse der påvirkede Herdis meget var et færdselsuheld juleaftensdag 1953. To brødre var på vej til Nakskov på motorcykel for at fejre jul hos deres gamle mor. Ved Kølles Gartneri i Lysemoseskoven ved Grimstrup, bakkede en mørklagt bus ud foran de to brødre, der blev slået ihjel. Der blev fra stationen i Maribo afsendt to ambulancer bemandet med Hans, Aksel Jensen, Poul Lohse Hansen og en mere. Poul Lohse Hansen blev givetvis samlet op på vej til stedet. I de to ambulancer blev brødrene kørt til Nakskov Sygehus, idet Maribo Sygehus ikke havde skadestue. De fire Zone-folk kom først hjem kl. 21.00 så julemaden blev forsinket. Ulykken påvirkede dem alle, ikke mindst Poul, der havde siddet i bårerummet med den ene bror til hospitalet, mens han hele vejen skreg af smerte. Herdis spekulerede i mange år på moderen, der havde mistet sine to sønner, på vej hjem for at fejre juleaften. Det var en episode der gjorde stort indtryk, for Herdis kunne sætte sig i den gamle kones sted. Herdis husker det den dag i dag, selvom det er over 60 år siden. Der var også gode oplevelser. Der var en dame i byen uden ben, hvert år når der var optog i byen, tog Hans gardinerne ud af en ambulance og kørte hende en tur uden beregning, så hun kunne se, hvad der skete. En gang var (skuespilleren) Osvald Helmuth med, han kom hen og hilste på damen og takkede bagefter Hans for omsorgsfuldheden. ”Jeg gjorde hvad jeg kunne, og har god samvittighed over at have hjulpet” I Zonen var der ikke noget med ferie. Herdis og Hans har aldrig været på ferie. Der var hvert år udflugt med Zonelederne (som Hans var formand for), det var det eneste fri de havde. Så kom Poul Lohse og hans kone Inger og passede telefonen. Hans og Herdis spillede kort en aften hver uge, og i sådanne tilfælde kom en af reddernes koner og passede telefonen. Hvis Herdis skulle på indkøb, måtte redderne passe telefonen, men altid måtte hun skynde sig hjem. Det skete, at nogen ringede og brokkede sig over et eller andet. F.eks. havde Hans engang sendt et brev ud til alle brandfogeder, og bedt om telefonnumre på dem, der havde hjælpesprøjter stående. En brandfoged ringede og brokkede sig, det havde han ikke tid til, det var midt i roekampagnen osv. Det var Herdis han talte med, og hun sagde bare, at det var frivilligt og det måtte han jo så bare selv om. Senere blev brandfogeden klar over, at han havde talt med Herdis, og det blev han lidt flov over, men Herdis siger, at uanset hvem han havde talt med, så kunne han jo nok tale pænt, han behøvede ikke tage den mine på. Det morede Herdis i lang tid. En anden episode var, da Herdis en nat skulle ringe til Nakskov for at alarmere dem til brand. Det var Agnes Petersen, stationslederens kone, der tog telefonen, ”Agge” hed hun, og hun kunne godt være lidt skrap. Hun sagde hvast til Herdis, at ”Det ved jeg da godt, det er jo os der har alarmeret Jer”, men det tog Herdis sig ikke af, det var om natten og zone-nyt Personhistor ie hun havde ikke selv taget telefonen. I 1962 hørte de i radioen, at Zonen var solgt til Falck. Det kom som et forfærdeligt chok, at de skulle slås sammen med ærkefjenden som de havde bekæmpet i så mange år. Hun syntes dengang og i dag, at det var en svinestreg at gøre det hen over hovedet på dem alle sammen uden at orientere om det. Direktionen svigtede, men man måtte bare tage det til efterretning. Jeg spørger Herdis, om hun nogensin- de har fået løn for sit arbejde. ”Aldrig” siger Herdis. Men Herdis føler ikke, at hun blev udnyttet. Sådan var det for alle dengang. Herdis siger, at hun har haft et indholdsrigt liv. ”Jeg gjorde, hvad jeg kunne og har god samvittighed over at have hjulpet. Det var ikke altid sjovt at stå alene med alle de børn og alle de vogne, men man kan noget, når man skal, og sådan var det,” siger Herdis. De tre ZR-stationer i Nykøbing F., Maribo og Nakskov havde alle som første ambulance en stor, tung og hurtig Ford V8 1946. De havde ZR 264, 265 og 266 og var alle i drift også efter sammenslutningen med Falck i 1963. Billedet viser Maribo og Nakskovs 264 og 265. Herdis og Hans har gemt mange dokumenter, rapporter og breve fra deres tid med ZR, og materialet giver mange nyttige informationer om korpsets organisering og indtjeningsgrundlag. 16. september 1956 blev stationen kaldt til en cyklist, der var væltet. Rapporten viser, at stationslederen selv og alene foretog udrykningen i ZR 264. Han kørte den tilskadekomne til lægen, hvor denne blev behandlet, og dernæst blev han kørt til sit hjem i Rødby. For denne opgave fakturerede ZR Maribo Kommune kr. 27,30. Som det fremgår af påtegningen på fakturaen, afviste kommunen at betale, formentlig fordi hverken kørsel til læge eller hjemkørsel fra læge var dækket af den offentlige betalingsforpligtelse. ZR fakturerede så den skadelidte, men han afviste betalingen med henvisning til, at han havde Falck-abonnement. Et godt eksempel på, at markedet for ambulancekørsel var fuldstændig frit. Både Falck og Zonen havde som formålsbestemmelse, at hjælpen altid kunne tilkaldes uden hensyn til betalingen, og dette blev efterlevet med den logiske konsekvens, at man kunne komme til at køre en tur uden betaling. zone-nyt Maj 2011 I 15 indgik . Alarmen ø k s A å p nd , s å ns gård en Femøsu gnefogede rg o s fæ p te d m n a d ræ n D er v a r k u d s k a b et p å r 19 52 nedb . n e g a b in m m e tn te rg p æ e s s fæ d ge mere e til un Fredag 19 . fra Slemmin e man alar n n e ko m m n tt u e å k jt m e rø t g p rs s . in fø e m g kl. 4 .10 og o og Slem a Bandholm et måtte ta fr ib r b n a a e k M s rg d a n fr fæ a r å jte bord p brandm t. Zonens sprø stærkt tr ue færgen , så ick med om u e å B p rd s j å o tø g ib e re r d ø a k iggen nten n fra M plads til et nogle nærl , landbetje le r og pumpe e e g g o ll in n u r r m e a m g v n le suden n s en S samt to sla ndte og de en Maribo, r Alfred Ha ræ rs b te e s d d e e n n m A e n y d e r e er H en en e s m Hele gård Maribo, på stationsled r Zone-folk g , u n te e n lo e P rs v t te ik e e r P d n i e tor På bille yldes svigt og redder H k sistent Vik s s e e a g k ti in li ik o m n p m e brand sen Sle i Bandholm klip kunne L oh s e H a n d s u n is a v H a r t e e d rden . I følge stationsle icitet på gå Bandholm . tr l k ti le e e g e a k lb ik var slet færgen ti ne, for der r e n o ti a ll elinsta
© Copyright 2024