1. No category

Nr 3 / 2010
portræt / Kellermensch
MELODISK MELANKOLI
OG EN ORDENTLIG
GANG SMADDER
Tema
Musik betyder alverden – for bundlinjen og
for dit helbred. – Hvis
du bruger den rigtigt
Dansk musik på
Roskilde Festival
Når Nordens største
festival booker danske orkestre
Direktørskifte
i KODA
Niels Bak på pension
efter 25 år
Spil Dansk Dagen
10 års jubilæum for
musikkens festdag den
sidste torsdag i oktober
KODA-støtte
128 kunstnere fik penge
til ny dansk musik fra de
kollektive båndmidler
KODA / leder
Nr 3 / 2010
En effektiv, fair og nødvendig ordning
I min sidste leder som KODA’s direktør vil jeg slå et inderligt
slag for den kollektive forvaltning. I al sin enkelthed er den
nemlig den mest effektive, den mest fair og den mest samfundsnyttige model – også i en globaliseret verden.
Den enkelte kunstner har ikke en reel mulighed for at holde
hånd i hanke med, hvornår, hvordan og hvor i verden hans eller
hendes musik bliver spillet. Det er til gengæld dét, den kollektive forvaltning er til for og kan. Den kollektive forvaltning sikrer
nemlig, at brugen af et stykke musik stort set hvor som helst i
verden resulterer i et honorar til den, der har skabt det. I Danmark samarbejder vi om dette med de andre rettighedshavere
som Gramex, Copydan, IFPI og mange flere. Det gør os kun
mere effektive, og vi samarbejder meget gerne med flere –
også internationalt.
Tekst: Niels Bak /
Direktør i KODA
En samlet stemme
– til gavn for såvel kunder som medlemmer
KODA kan forhandle på vegne af sine medlemmer med én samlet
stemme. Det gør, at KODA står stærkere i forhandlinger end den enkelte
kunstner ville gøre. På den måde gavner en kollektiv forvaltning den enkelte kunstners mulighed for at få en rimelig betaling.
poRTRæT / KellerMeNscH
MELODISK MELANKOLI
OG EN ORDENTLIG
GANG SMADDER
Tema
Musik betyder alverden – for bundlinjen og
for dit helbred. – Hvis
du bruger den rigtigt
Dansk musik på
RoskilDe FesTival
Når Nordens største
festival booker danske orkestre
DiRekTøRskiFTe
i koDa
Niels Bak på pension
efter 25 år
spil Dansk Dagen
10 års jubilæum for
musikkens festdag den
sidste torsdag i oktober
koDa-sTøTTe
128 kunstnere fik penge
til ny dansk musik fra de
kollektive båndmidler
Nr 3 oktober 2010
Udgiver koda
Landemærket 23-25
Postboks 2154
1016 København K
Telefon 33 30 63 00
Telefax 33 30 63 30
E-mail [email protected]
Internet www.koda.dk
Ansvarshavende Niels Bak
Redaktør Birgitte Theresia Henriksen
Korrektur Birgitte Nordkvist og Par No 1
Grafisk design Par No 1
Produktion Par No 1
Forside Kellermensch
Foto Lars Svankjær
Oplag 32.372 stk.
ISSN 1603-256X
Koda er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale
ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker.
Det er imidlertid ikke kun for vores medlemmer, at den kollektive forvaltning er en god idé. Den er også fordelagtigt for vores kunder – musikbrugerne. I kraft af den kollektive forvaltning behøver brugerne af musikken nemlig kun at henvende sig et sted – hos KODA – for at få retten
til at spille stort set al verdens musik. Alternativet ville være at skulle
spørge Bruce Springsteen, hans musikere, og pladeselskab m.fl., hver
gang man ville spille ”Born In The USA” offentligt.
Koda er en forkortelse for KOmponistrettigheder i DAnmark.
En billig løsning
Ca. 35.200 danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer
Samtidig er den kollektive forvaltning omkostningseffektiv, fordi vi reelt
arbejder med én – omend ganske stor – samlet ”bunke” rettigheder.
Dette gør det billigere at administrere. I forhold til de procentsatser hos
nogle af de andre funktioner, som kunstnere i dag benytter sig af, såsom booking, management, rådgivning mv., er KODA’s ”pris” meget lav.
Og hvis vi ser på KODA’s administrationsprocent gennem de seneste år,
er den kun blevet lavere.
Udvikling af ny, dansk musik!
Sidst og ikke mindst bidrager KODA som kollektivt forvaltningsselskab
til udvikling af dansk musik med 10 pct. af vores samlede indtægter – de
såkaldte ”nationale midler”. Sidste år blev det til 51 mio. kr. Et betydeligt beløb, der medvirker til, at initiativer som Spil Dansk Dagen, KODA
Skolekontakt, KarriereKanonen, Local Heroes, Music Export Denmark
og ikke mindst Musikzonen på hver deres måde styrker og udvikler
dansk musik.
Kort sagt; den kollektive forvaltning af ophavsretten er en rigtig god idé
for alle parter. Jeg tror og håber på, at KODA også fremover vil være et
stærkt og effektivt kollektivt forvaltningsselskab – til glæde og gavn for
medlemmerne, for kunderne og i det hele taget for det danske samfund.
Koda varetager også forvaltningen af rettighederne til musikværker på fonogrammer. Det sker gennem Nordisk Copyright
Bureau (NCB).
Koda blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret siden 1935, nu i henhold til ophavsretslovens § 75a.
af KODA. Herudover repræsenterer Koda stort set hele verdensrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler
med udenlandske søsterselskaber.
Koda ledes af en bestyrelse, der består af medlemmer fra
Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA) og
Dansk Musikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går
hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's
råd har følgende sammensætning:
Pia Raug (formand), DJBFA
Klaus Ib Jørgensen (næstformand), DKF
Niels Rosing-Schow, DKF
Ivan Pedersen, DPA
Jacob Morild, DPA
Susi Hyldgaard, DJBFA
Jørgen Andresen, DMFF
Tine Birger Christensen, DMFF
Ole Dreyer Wogensen, DMFF
Koda er åben for personlig og telefonisk henvendelse på
hverdage kl. 8.30-16.00, tlf. 33 30 63 00.
Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et PR-foto.
2 / KODA / DK
Fotograf: Lars Svankjær
KODA / xxx
“
Det må gerne være på grænsen til at gå galt, så bliver det interessant. Den mest kedelige
musik, det er,”se, hvor dygtige vi er”. Så bliver det lidt ligesom at se sport for mig, og så er
det ikke kunst længere. Det skal være op ad bakke. Der skal være noget på spil!
Sanger og sangskriver i Kellermensch, Sebastian Wolff, i portræt side 4
4
PORTRÆT
KELLERMENSCH:
TUNGSINDIGE VESTJYDER SPILLER RÅ OG ORIGINAL ROCK
8 Tema: Musikkens betydning 18 S
PIL DANSK DAGEN
– for dit brand og for dit
helbred  Den 28. oktober – og for 10. gang i træk – indhyller Spil
Dansk Dagen landet i dansk musik. KODA / DK ser tilbage
 Brug musikken strategisk og få kroner i kassen. Og hvis
på 10 opsigtsvækkende arrangementer fra Spil Dansk Dadu bliver syg, hjælper musikken på helbredet.
gens historie. Og vi præsenterer 10 lovende begivenheder
fra årets program.
14HØJ SOL OVER
ROSKILDE FESTIVAL
 Gode råd til dansk musik - på KODA’s stand
under Roskilde ’10.
5 NÅR ROSKILDE
1
FESTIVAL BOOKER
 ”Det skal være unikt,” siger musikchef Rikke Øxner. Hvert
år er 20-30 pct. af festivalens orkestre danske, men hvad skal
de kunne, og hvad gør man?
16DIREKTØRSKIFTE I KODA
 Direktør gennem 25 år Niels Bak takker af. – Et flot eftermæle med masser af udvikling og godt styr på bundlinjen.
Anders Lassen bliver ny direktør fra 1. november.
20 STØTTE
 128 kunstnere modtog KODA’s båndmidler i år, heriblandt
Matilda Kristina Ejgreen Tjelldén, Mads Mathias med 10
kompositioner til bigband og Treefight for Sunlight.
22BEHIND THE SCENES I KODA
 Hvad er KODA Dramatik for noget?
23NETTET SOM KREATIV
SPARRINGSPARTNER
 En moderne sangskriver har øjeblikkelig adgang til en
guldgrube af inspiration på nettet – også til tekster.
28
Rundt om sangen:
Dig og mig

Johan Gerup Nielsens rene popmelodi blev først et rigtigt
hit med Blå Øjne og dernæst – og bedst – med Natasja.

koda / info til medlemmerne
24 D
e største danske sommerhits i 10 år
26 Støtte til dansk musikdramatik
25 N
yt dansk site for alternativ musik
26 A
bonnér på nyhedsmail fra KODA
25 ASCAP Awards
26 J azz - Powered by KODA
25 Foreningen BFM: Plads til flere medlemmer
27 KODA's revypriser 2010
25 Nye vedtægter i KODA
27 Anders Lassen er KODA's nye direktør
3
KODA / portræt
Melodisk melankoli
og en ordentlig
omgang smadder
Kellermensch er ikke bange for at bryde grænser, tværtimod. De seks kældertungsindige vestjyder spiller rå og original rock. Uroligt sværmer de om et
ståsted mellem det hårdtslående, melankolien og det stærkt melodiske.
Ifølge BBC Radio er de intet mindre end: ”One of the finest bands to ever
come out of Denmark.”
4 / KODA / DK
KODA / portræt
Tekst: Birgitte Theresia Henriksen
Foto: Lars Svankjær
U
d over de flotte ord fra BBC Radio 1’s
Rock Show skorter det ikke på rosende omtale for esbjergensiske
Kellermensch. Deres energidrøn af en koncert på årets SPOT Festival gav 6/6 stjerner i
Gaffa. Og de er Music Export Denmark’s
(MXD) store udlandssatsning i år. Ifølge
MXD’s chef Thomas Rohde er Kellermensch
nemlig ”unikt ikke bare i Danmark, men på
verdensplan.” Med hjælp fra MXD har sekstetten allerede spillet toneangivende steder
som den tyske branchefestival Popkomm og
festivalen Sonisphere i England.
Kældermenneskene blev dannet i 2006 af
seks venner fra Esbjerg. Første mål var at
”lave en fed plade”, som blev til den selvbetitlede debut i 2009. Få måneder efter brød de
gennem muren til udlandet på SPOT Festival i
2009. Bandet havde selv kontaktet key speaker, engelske Tim Hole, der var inviteret til festivalen. Mest for bare at samle information
om udlandet.
”Det viste sig, at Tim Hole både kendte vores plade og kunne lide den. Han ville gerne
høre koncerten, før han besluttede sig for at
arbejde med os. Det var helt vildt. Vi troede,
at vores musik var for speciel og mærkelig,
og at vi bare skulle snakke lidt. Efter koncerten var han klar til at give det et skud som
manager for os,” fortæller Kellermensch’
sanger, sangskriver og guitarist Sebastian
Wolff.
Tim Hole samlede et hold, der nu arbejder
for Kellermensch i England med distribution,
radiopromotion og booking. Samarbejdet er
blandt andet mundet ud i ovennævnte BBC 1
live session, hvor værten Daniel P. Carter udnævnte dem til ”det bedste fra Danmark nogensinde”.
Smadder, skrål og
gode melodier
”Jeg tænkte, at vores plade var usælgelig,
fordi den er anderledes,” konstaterer Sebastian Wolff tørt, mens han rører en pose sukker i sin kaffe. I dagens anledning har han
bevæget sig på en af sine mange ture tværs
over Danmark – fra fiskerhøjborgen Esbjerg
til Kødbyen i København – for at fortælle om
det, han brænder mere for end noget andet:
Kellermensch.
”Vores musik kræver, at man sætter sig ind
i det, for vi er ikke rigtigt en genre. Mest synes jeg nok, at vi er indie i hvert fald i ånd, for
vi vil ikke lægge os op ad nogen regler, og vi
er absolut ikke bange for, at det bliver for
hårdt. Måske ville metalfolk tænke, at der
ikke er nok smadder. Og rockfolk ville måske
synes, at det er nogle gode melodier, men
pakket ind i råb og skrål. Vi frygtede at sidde
lidt i saksen dér. Men det virker som om, at
rockfolket er positive, og at metalfolkene betragter os som et rockband. Jeg tror, at vi har
været virkelig heldige at spille på både SPOT
og Roskilde, hvor publikum er fede, fordi de
er på jagt efter noget nyt, og de lytter efter.
Folk skal nærme sig vores musik og tage del i
den for at fange den. Det er sådan, vi selv
gør. Vi hører alt muligt forskelligt i bandet.
Jeg synes, der er nogle, der gør det fedt inden for alle genrer. Det er godt, at vi ikke
passer ind i en bølge, for det blokerer for at
tænke kreativt.”
Esbjerg – tæt på verden
Teenageårene i 90’erne blev fyldt af musik
med optimal energiudladning som Sepultura
og Black Flag. Den hårde tunge rock danner
basis og har ”sat nogle standarder” for Sebastian Wolff, hvis smag senere er blevet udvidet med bl.a. Tom Waits, Nick Cave, Morrissey og Arcade Fire. Dansk musik fyldte
ikke så meget, før Sebastian selv blev en del
af musikmiljøet, for Esbjerg var ligesom lidt
isoleret, og han følte ikke en særlig musikalsk forbindelse til resten af landet frem for
til udlandet.
Faktisk er der ikke langt til resten af verden, når man er fra Esbjerg. I stedet for at
være i udkanten af landet, er byen, der mest
er kendt for sine fisk, tættere på verden end
så mange andre steder i Danmark. Det er
praktisk, når man er Kellermensch, der i deres korte karriere som band allerede har fået
opmærksomhed i udlandet. Bandbilen til koncerten på Sonicsphere Festival i juli rullede
på fem minutter fra øvelokalet ned til Esbjerg
Havn og ombord på Englandsfærgen. Takket
være et samarbejde mellem DFDS og MXD/
ROSA er sejltur og kahyt som regel gratis. Og
har man ambitioner og store planer for sin
musik, som Kellermensch har det, ja så er
det naturligt at tænke: Fire timer til Hamborg
og seks til Berlin i stedet for at der er tre timer ”langt” til København.
Fra Kurt Weill til
amerikansk blues
Det er Sebastian Wolff, der skriver det meste
musik og tekst i Kellermensch. Ikke fordi han
insisterer på det, men fordi han er den eneste uden anden fuldtidsbeskæftigelse. Han understreger dog flere gange, at Kellermensch er
et band, og at den kreative proces er fælles:
”Musikken vil ikke være den samme, hvis det
5
KODA / portræt
trædeorgel, gulvbas, cello og violiner. Når
kun er mig, der arbejder med den. Det ville
Det analoge i Kellermensch’ musik er noget
Sebastian Wolff komponerer, er det typisk på
være fedt, hvis vi havde mere tid sammen.
nær centralt for bandet, der gør en dyd ud af
enten guitar eller trædeorgel. Han indspiller
Det håber jeg, vi får på den næste plade.”
det digitale fravær. På deres seneste udspil,
en masse brudstykker på sin diktafon og går
Den 30-årige esbjergenser lytter til alt
ep’en "Narcissus", pointeres det sågar på coog lytter på det.
muligt, for der er noget godt inden for alle
veret med ordene: “This recording was made
”Jeg har stor beundring for folk, der gør
musikgenrer. Han savner, at Danmark har
without the use of samples, keyboards,
noget færdigt med det samme, for jeg er altid
sin egen lyd og nogle rødder i en opdateret
pitchcorrection or beat quantization debange for at tage faste beslutninger. Bange
folkemusik. Det er ærgerligt, at den musik
vices.”
har fået lov at dø, syDen sortklædte
nes han. Med en chivestjyde
ser bestemt
I Kellermensch vil jeg gerne blive ved med at modstå at
lensk halvbror
frem for sig. Det er
blive i et udtryk. Der skal hele tiden være nye opgaver, så vigtigt det her: ”I moClaudio, der spiller
elbas, har det optaderne rock er det så
vi ikke kører på autopilot. Og vi skal ikke have samme
get ham, at de
let at lade teknologien
mål hele tiden, så bliver det befriende og udviklende.
spansktalende lande,
smitte af på musikken
som familien har rejst
og udtrykket. Det digiSebastian Wolff
meget i, har en lyd,
tale gør noget ved
der er deres. Men så
musikken, som jeg
for at det ødelægger kreativiteten og ikke får
borer han i andre kulturers lyd i stedet og
ikke synes, vi skal. Vi vil gerne vise en anden
det hele med.”
tager den ind i Kellermensch’ univers. Gør
vej.”
Han starter ud med enten trædeorgel eller
den til sin egen ting. Med alt fra Kurt Weill
En logistisk og økonomisk
guitar. Og valget af instrument bliver afgøtil ”den særlige lyd” i pentatonakkorderne i
udfordring
rende
for,
hvordan
den
færdige
sang
kommer
amerikansk blues.
til
at
lyde.
Kellermensch’ tunge og dystre musik udFor Sebastian Wolff har Kellermensch aldrig
”Med orglet bliver det meget melodiorienleves på gængse rockinstrumenter tilsat
kun været en hobby. De andre kældermenneteret, fordi tempoet og rytmen først kommer
sker er alle fuldtidsbeskæftigede med noget
på senere. Og så er det måske lidt hårdere
andet end bandet – alt fra pædagog til HFog hurtigere, hvis jeg tager guitaren først.
studier. Men sangeren og sangskriveren er
Om KODA
Tekstarbejdet gemmer jeg til efter, hele meloden, der holder sammen på det hele.
distykket er færdigt. Hvis bandet ikke har tid
”Det er idéen i bandet, der driver det, for
 ”Uden KODA ville jeg være nødt til
til at mødes, kan jeg godt finde på at indspille
folk skal have fri fra arbejde og gå ned i løn,
at lægge musikken på hylden.
det hele selv – for at komme videre, men når
hver gang vi spiller,” siger han og tilføjer, at
KODA er helt uundværlig og på en
de andre kommer, så sker der alt muligt, og
han som den eneste i bandet lever af musikmåde sidste bastion for indtægt.
numrene får et andet liv. Jeg tænker alt ind
ken. Af KODA-indtægterne og af koncertpenJeg synes, at det er synd, at
fra starten: Trommer, violiner, bas – det hele.
gene. Men han underviser desuden i musik
KODA bliver hængt ud i medierne
Men jeg er ikke så god til det med noder, så
et par dage om ugen på Esbjerg Ungdomsfor at mene, at der skal betales for
da vi indspillede debutpladen, og vi skulle
skole – og egentlig læser han også filosofi på
musikken. Der er sådan en ærgerhave violiner på, måtte jeg nynne for dem,
Århus Universitet...
lig holdning om, at hvis man ikke
hvad de skulle spille. Godt nok bruger jeg
Ellers er al Sebastian Wolffs tid travlt dedikan gøre musikken gratis, så følprogrammering i processen, og der kan jeg
keret til et stort logistisk arbejde, for bandet
ger man ikke med tiden…”
jo også lægge strygere på, men forskellen i
har øvelokale i Esbjerg, men bopæle i både
lyd er bare gigantisk, så man kan slet ikke
Esbjerg, Århus og København. Det er en udSe og hør Kellermensch i
høre, hvor fedt det faktisk kommer til at lyde
fordring at finde øvetider, ordne transport til
nærmeste fremtid
med rigtige violiner. Det kommer let til at lyde
koncerter, og der skal være tid til at skrive
kikset, når det er digitalt!”
sange samtidig med, at al logistikken skal
 Live:
køre, og det hele skal glide.
22. oktober - Manchester
Overskuddet fra Kellermensch’ koncerter
Roadhouse
investerer de i flere koncerter. Bandet mod23. oktober - Glasgow - Stereo
Om musik
tager også støtte i form af penge og rådgiv24. oktober - Leeds - Cockpit2
Musik betyder rigtigt meget for
ning fra MXD/ROSA, og det er en vigtig
25. oktober - Nottingham
os alle. Vi har altid beskæftiget
hjælp.
Rock City
os med musikken – først ved at lytte
”MXD betyder rigtigt meget. Alene det at
26. oktober - Cardiff - Barfly
og senere ved også at spille musik.
få
at vide, at vi har potentiale og at få noget
27. oktober - Southampton, Joiners
Vi har diskuteret musik i vores venvejledning
og økonomisk støtte til at udgive
28. oktober - London - Barfly
nekreds, og derfor er det fedt at
vores
plade.
Det er rart at tale med nogen
05. november -Tobakken, Esbjerg,
kunne tage del i diskussionen på en
midt
i
det
her
rockkaos, og det er fedt med en
med The Floor is Made
lidt anden måde ved selv af lave
brancheorganisation,
der arbejder for os.”
of Lava.
musik. For mig personligt er det at
 På plade:
lave musik en helt uundværlig udKunst, ikke sport
2009: Kellermensch/Kellermensch
tryksform.”
2010: Kellermensch/Narcissus (EP)
”Vi vil gerne sprænge nogle rammer, og hvis
Sebastian Wolff
noget går galt, er det ikke nødvendigvis dår-
6 / KODA / DK
KODA / portræt
ligt for os. Fx har vi spillet med halvdelen af
bandet på gulvet engang, fordi vi ikke kunne
være på scenen. Og jeg bliver tit viklet ind i
kablerne.”
Han smiler næsten fornøjet ved kabelminderne og fortsætter: ”Men nu er det blevet
en vane, at det er lidt kaotisk, når vi spiller.
Det må gerne være på grænsen til at gå galt,
så bliver det interessant. Jeg så engang
Neil Young på Roskilde, og det var fantas­
tisk med den lyd, der bare tordner ud af
hans udstyr. Det kæmpe drama, der udspiller sig, samtidig med at han er vildt gammel og ser ud som om, han kan dratte om
hvert øjeblik. Det mest kedelige musik, det
er: ”Se hvor dygtige vi er”. Så bliver det
lidt ligesom at se sport for mig, og så er det
ikke kunst længere. Det skal være op ad
bakke. Der skal være noget på spil!”
Midt i rockkaoset har Sebastian Wolff sit
filosofistudie i Århus. Selvom han godt kan
mærke, at han ikke brænder for det så meget, som de andre han læser med, så er
det en rar modpol.
”Der er så meget myte i rockmusik, og
jeg kan godt lide det saglige i at studere og
være fritaget for at være øldrikkende rockmusiker. ”
At smadre spejlet
igen og igen
Filosofien har sneget sig dybt ind i Kellermensch’ indre på flere fronter. I et dystert
tekstunivers. Og i selve navnet. Kellermensch stammer fra Dostojevskis roman af
samme navn. Den store russers barske for­
tællinger om kældermenneskets triste og frustrerede verden danner inspiration for de lyriske temaer hos bandet, der altid har følt sig
som musikalske outsidere.
Også Sartre er ind over. ”Sartre mente,
at ens selvbillede bliver skabt ved, at andre ser på en, og at udvikling handler om
at smadre det billede. Det er jeg meget enig
i, altså det med at udvikling er målet med livet. I Kellermensch vil jeg gerne blive ved
med at modstå at blive i et udtryk. Der skal
hele tiden være nye opgaver, så vi ikke kører
på autopilot. Og vi skal ikke have samme mål
hele tiden, så bliver det befriende og udviklende.”
Drømmescenariet for Kellermensch er at
kunne leve af musikken og turnere i Europa.
Og så vil de lave plader, der gør en forskel –
og kommenterer på, hvad man kan inden for
musik. Musik skal drives til nye højder uden
gentagelser. For gentagelser fremmer ikke
kunsten. Selvbilledet skal smadres, og grænser skal brydes, når de går på opdagelse. Og
kældermenneskerne er i godt selskab med
lytterne – både ude og hjemme. 
Seks kældermennesker
Christian Sindermann: vokal, orgel
Sebastian Wolff: vokal, guitar
Anders Trans: trommer
Claudio Wolff Suez: bas
Jan V. Laursen: guitar
John V. Laursen: gulvbas
7
KODA / tema
Musik
betaler sig
Der er bartricket: Jo højere musik, jo mere drikker du. Og supermarkedsfiffet: Jo langsommere musik, jo mere køber du. Hver dag bombarderes vi
med sanseindtryk. Men i modsætning til vores øjne, er ørerne ikke sådan
lige at dirigere i en anden retning. Vi hører alt, også selvom vi ikke lytter
eller overhovedet bemærker, at der er musik. Det bliver udnyttet – ofte
uden at vi opdager det.
Tekst: Birgitte Theresia Henriksen
H
ver dag foretager vi masser af til- og
fravalg på grund af musik. Også
selvom vi ikke er bevidste om, at det
er musikkens skyld. På din vej rundt i byen
synes du måske ikke, at du har hørt noget
musik af betydning. Det er ikke rigtigt. Måske
har du ikke lyttet til noget musik, men hørt
musik, det har du så sikkert som amen i kirken.
Tidligere købte folk det, de manglede. Det
nødvendige. I dag er forbrug styret af følelser
og lyst. Kun 21 pct. af danskernes forbrug
hører under kategorien ”livsnødvendigt, basalt vigtigt”, viser en undersøgelse lavet af
Deloitte og Touche. Derfor handler det om at
give folk en oplevelse, for det skaber lyst til
at forbruge. I oplevelsesøkonomien er musik
helt afgørende, for lyd er en af de mest effektive former for kommunikation.
Vælg musikken med omtanke
”Vi har konstant ørerne åbne, og vi er dermed konstant i færd med at afkode eller aflytte,” siger Charlotte Rørdam Larsen, lektor ved Institut for Æstetiske Fag, Århus
8 / KODA / DK
Universitet. ”Derfor påvirker musik os meget mere, end vi tror. Og derfor er musik et
uvurderligt redskab for alle, der ønsker at
brande sig over for et specifikt publikum.”
Hvis musikken understøtter det, man ønsker at sælge/brande – om det er i en butik,
virksomhed, en film, reklame, restaurant – ja,
så har man ramt rigtigt. Ofte bliver man nem-
lig mest bevidst om musikken,
hvis den ikke matcher situationen. Også selvom den fx spiller lavt i
en butik eller restaurant. Heavy metal i en
blomsterbutik vil ganske givet få kunderne til
at undre sig og måske tro, at de er gået forkert.
Hvorimod lyrisk musik eller blød pop vil smelte
sammen med blomsterbutikkens øvrige æste-
FACTS OM MUSIKKENS BETYDNING

Musik og mad: 80 pct. kan lide at høre
musik, når de spiser ude. Mere end 70
pct. føler, at det er mere romantisk,
når der spilles musik, og at god musik
får dem til at nyde maden mere, blive
længere og komme igen.

Musik i røret: 71 pct. siger, at de fore
trækker at høre musik, når de venter i
telefonen. Der er op til 35 pct. færre
frafald, hvis der bliver spillet musik i
en telefonkø.

Musik på arbejdet: Mere end 70 pct.
vil gerne høre musik, mens de arbejder. En ud af tre er mindre tilbøjelig til
at sygemelde sig, hvis de kan høre
musik på arbejdspladsen. Mere end
80 pct. siger, at musik gør dem gladere
og mere produktive.

Det taler vi om: Musik er det mest
hyppige samtaleemne, når vi skal lære
nye mennesker at kende – musik skaber relationer.

Mest værdi: Sammenlignet med bøger,
magasiner, film, tv, tøj og mad, tillægger vi musik mest værdi i vores liv.
Kilder: ”Musikkens værdi” udgivet
af KODA/Gramex 2010 (red.: Line
Fog Mikkelsen) / ”Speedforum”
på Roskilde Festival 2010.
KODA / tema
Illus
trati
on:
S
hutt
erst
ock.
com
tik og derfor ikke nødvendigvis blive
noget, man ”opdager” bevidst.
Spil langsomt og
øg omsætningen
Det betaler sig at ”holde trit” med sine kunder.
Langsom musik får nemlig omsætningen til at
stige i et supermarked. Kunderne går langsommere og køber derfor mere. Hurtig musik får
folk til at opholde sig i kortere tid, de følger
simpelthen takten i musikken på deres vej
rundt ved hylderne. Er man interesseret i at få
sine kunder ud af butikken i en ruf, ja så kan
man med fordel helt undlade at spille musik.
Årsagen er simpelthen, at den manglende musik gør, at man tydeligt kan høre alle de stressende lyde som fx børn, der plager om slik, indkøbsvognens knirken osv. Så på med den langsomme musik og øg omsætningen!
Spil højt, hvis der skal
drikkes igennem
Når musikken er høj, er det sværere at føre
en samtale. Måske er det derfor, man drikker
mere i en bar med høj musik. I hvert fald stiger folks alkoholindtag i takt med, at volumenknappen skrues opad. Om det er muligheden for samtale, der mindskes på grund af
lydniveauet, og man derfor drikker mere, eller om høj musik simpelthen også stimulerer
til at drikke sig en ordentlig kæp i øret, ved
man ikke med sikkerhed.
Vent med velvære
Alle kender det: Man ringer til en virksomhed
og bliver sat i telefonkø… Æv! Måske er der
en stemme, der siger: ”Du har ringet til…”
eller en ventelyd, der siger ”ding”. Eller der
kan være musik…
Ikke overraskende venter vi længere, hvis
der er musik i telefonkøen. Og vi føler ligefrem
”større velvære” ved at vente. Man har målt
folks reaktioner på 1) Musik med The Beatles
spillet i loop 2) Samme musik spillet på pan-
fløjte 3) En stemme der siger:
”Der er stadig optaget, vent venligst”. Det viser sig, at de, der hørte panfløjtemusik, ventede længst! Dernæst kom de, der
hørte The Beatles i originalversioner. Den
talte besked med ”vent venligst” blev betegnet som ”aggressiv”, og her blev røret lagt
hurtigst på. Musik i telefonlinjer hjælper
altså på tålmodigheden, men at den var
størst til panfløjtemusikken skyldes, at den
var tættest på den type musik, man forventer
i en telefonkø.
Lyd som målgruppen
- på din hjemmeside
Musik kan også holde fast i folk på nettet.
Her er konkurrencen omend endnu større
end i ”virkeligheden”, fordi vores opmærksomhed er ultrakort, når vi er online. Så her
handler det virkelig om at fange interessen
hurtigt og om at adskille sig fra de milliarder af
9
KODA / tema
Musik igen og igen og…
Et tæt samarbejde mellem musik og erhvervsliv skaber gensidig branding, hvis
det bliver gjort rigtigt. I USA har man
længe arbejdet med sponsorater af musik,
ligesom man kender det fra sportens verden, men i Danmark er det relativt nyt.
Nephew har et samarbejde med DSB
Wildcard, og det giver mening, fordi det
”handler om unge mennesker og offentlig
transport,” siger guitarist Kristian Riis. Han
fortæller, at bandet aldrig vil gøre som fx
Timbaland. ”Da vi samarbejdede med ham,
så vi, hvordan hans videoer blev indledt
med ”den gyldne måge” (McDonalds-loget,
red.). Det vil vi aldrig gøre, for et sponsorat
skal være relevant og sgu ikke McDonalds.
Vi har en værdi, som vi kan bruge til noget
over for erhvervslivet. Men det skal være
relevant og i tråd med, hvem vi er,” siger
På Baresso får du jazz, blød
pop eller gamle klassikere til
din kaffe latte. Det handler om
at give gæsterne en ”komplet
oplevelse og en timeout,” siger produktchef hos Baresso,
Anita Grubbe Nørgaard.
Fotograf: Jeannette Pardorf
andre websider, der brander sig med deres restaurant, hotel, tøj, eller hvad det nu er. På nettet er det let at klikke på ”mute”, så musikken
skal være superskarp i forhold til målgruppen.
Er den det, så virker det til gengæld.
Tøjfirmaet Diesel forstår at bruge musik på
nettet. På deres hjemmeside finder man
”DIESEL:U:MUSIC”, som forbinder brandet
med musik. Her er musikvideoer og netradio,
og der bliver lanceret koncerter i hele verden, som knyttes sammen med tøjet. Mærket
Hilfiger er et andet eksempel på et firma, der
i høj grad brander sig med musik på nettet.
han. Også Kashmir er indgået i et partnerskab med erhvervslivet. I samarbejde med
Royal Beer og under parolen ”Tak rock”
søger Kashmir opvarmningsband til sin efterårsturné. Det giver cool factor til Royal
Beer, benefits til Kashmir og spot på et upcoming band.
Musik til din latte
Musik er med til at brande kaffe – på Baressocaféerne.
”Musikken er i høj grad med til at sætte
stemningen på Baresso, og det kommer
også til udtryk i den musik, vi har valgt. Det
skal være musik, der tager pulsen ud af en
hektisk hverdag. Og det skal være noget for
alle,” fortæller produktchef Anita Grubbe
Nørgaard.
Baresso er i samarbejde med Red Dot
Music begyndt at udgive cd-kompilationer med titlen ”"Black Coffee"”, som man
også kan købe i butikkerne. De byder på
tilbagelænede hits med jazzy grooves fra
kunstnere som John Mayer, Sinne Eeg med
flere.
”I vores verden er det afslappethed og
nydelse. Vores motto er ”Glæden ved god
kaffe”, og med "Black Coffee" her så siger
vi: ”Glæden ved god kaffe – og ved god
musik.” Det sætter sådan set en sætning
på, hvad det har med hinanden at gøre, og
det vil give noget mersalg!” 
Musik muzak
Bogudgivelse: ”Musikkens værdi”
 Funktionel baggrundsmusik er udviklet af The
Muzak Corporation (grundlagt 1934) m.h.p. at
skabe manipulerende, stimulerende lydmiljøer,
der skal virke fremmende på fx arbejdsevnen og
købelysten uden at tiltrække sig opmærksomhed.
Melodier fra populærmusikken danner baggrund
for muzakarrangementerne, der oprindelig blev
udført efter bl.a. følgende hovedprincipper: Ingen
brug af vokale stemmer, instrumentale soli, bratte
temposkift, modulationer eller dynamiske udsving
i øvrigt. De høje og dybe tonefrekvenser er fjernet, og overgangene mellem de korte numre (totre min.) skal være glidende. Muzakken tilpasses
til brug på fabrikker, kontorer, i forretninger, restauranter og offentlige rum og distribueres i dag
via telefonnettet. Konkurrence har gradvis opblødt de oprindelige meget rigide principper, således at også vokalmusik og kendte numre i original
indspilninger i dag anvendes i muzak.
Kilde: Den Store Danske
(Gyldendals Encyklopædi)
 Der er penge i at vælge den rigtige musik på det rigtige sted på det
rigtige tidspunkt. Det kalder vi musikkens værdi, og det har KODA og
Gramex i samarbejde udgivet en bog om, så vores kunder kan få mest
muligt ud af den musik, de bruger og betaler for.
10 / KODA / DK
 KODA og Gramex samarbejder om at gøre opmærksom på musikkens
værdi, fordi de penge, der kommer ind fra radio/tv/butikker/restauranter/internet osv., går videre til kunstnerne/producenterne. Jo mere musik,
der bruges rigtigt, jo større
værdi for vores kunder og jo
flere penge til vores medlemmer.
 Du kan læse bogen i pdf på
KODA’s hjemmeside: www.
koda.dk/kunde/brug-musikstrategisk eller få den tilsendt ved at udfylde onlineformularen samme sted.
MUSIKKENS VÆRDI
KODA / tema
Musik
som medicin
Musik er blevet en del af behandlingen på landets sygehuse og private klinikker. Forskningsprojektet ”Musica Humana” har vist, at musik kan have en
gavnlig virkning på sygdomsbehandling. I nogle tilfælde kan det endda erstatte
medicin. Komponist Niels Eje leverer tonerne, som er blåstemplede af videnskaben.
Tekst: Anders Houmøller Thomsen
N
iels Ejes cd-serie med titlen ”MusiCure”
et blevet et kæmpe hit.
Ikke som radiotræffer. Og ikke på cdhylderne i hverken Fona eller TP.
Men derimod som afstressende musik, der
dagligt bruges på hospitaler verden rundt. Og
som en vare, der på grund af den kliniske dokumentation kan købes på apoteker i ind- og udland.
Brugerne er fx operationspatienter, som vågner til den blidt billedskabende musik fra en
specialdesignet afspiller. Kontrolgruppeforsøg
har vist, at patienter, som vågner på denne
måde, har mindre behov for morfin end andre,
der vågner uden musik efter en operation. En
anden undersøgelse har vist, at flere psykiatriske patienter kan undvære sovemedicin og beroligende medicin, når de lytter til musikken.
Andre brugere af ”MusiCure”-cd'erne er
ganske enkelt stressede danskere, der har
svært ved at falde i søvn, og som derfor køber
en eller flere cd'er på apoteket.
Dokumenteret virkning
Det virker for rigtig mange, og det er dokumenteret. Det sidste var ønskedrømmen for
Niels Eje, da han i 1998 var med til at stifte
forskningsgruppen ’Musica Humana’. Et storstilet samarbejde mellem den danske komponist og en række læger, sygeplejersker og terapeuter fra Norden og USA. Nu skulle det
være slut med at famle i blinde, når det gjaldt
virkning af musik i medicinsk sammenhæng.
Efter fem års forskning var Niels Eje klar til at
høste frugterne af de mange år med research
og finpudsning af musikken: Den første cd i
”MusiCure”-serien udkom i 2003.
”Mange læger var først yderst skeptiske, så
det var de videnskabelige artikler, der blev offentliggjort, som var med til at vende billedet.
11
KODA / tema
Niels Eje: Blå bog
Undersøgelser har vist, at mange hjertepatienter kan undvære beroligende
medicin, før de skal undersøges, hvis
de i stedet lytter til Niels Ejes musik.

Klassisk uddannet musiker (obo)
og komponist.
 Fra 1979 til 1983 ansat som
solooboist i DR UnderholdningsOrkestret - og siden 1984 som
solooboist i DR SymfoniOrkestret.

Medstifter af Trio Rococo, som
han var med til at komponere og
arrangere musik til.
 Han har medvirket på over 40
cd-udgivelser.

Udgav i 2003 den første cd i serien ”MusiCure”. Et resultat af
forskningsprojekter, hvor han
leverede specialkomponeret
musik til afspænding og afstresning.

Mere om MusiCure:
www.musicure.com
Det blev påvist, at musikken virker afstressende og beroligende. I dag er det et holistisk
syn på tingene, som vinder frem, så man nu
f.eks. også kan få akupunkturbehandling på hospitalerne,” siger Niels Eje. Han var allerede for
20 år siden overbevist om, at musik har en effekt på kroppen, der kan konkurrere med medicin.
”Det, som dybest set interesserer mig, er
musik, der nedbryder grænser og fordomme.
Jeg kommer ud af den klassiske tradition, men
jeg har også arbejdet meget med rytmiske musikere. Jeg spillede i mange år i Trio Rococo,
som lavede crossover-musik, hvor vi blandede
forskellige genrer fra klassisk til rytmisk musik.
Vi spillede bl.a. The Beatles- og The Beach
Boys-sange i nye arrangementer og gav koncerter lige fra Roskilde Festivalen til landsbykirker. Musikken ramte på tværs af generationer,
Historisk
musikterapi
Idéen med at bruge musik som del
af helbredelse er ikke ny. Man kan
snarere sige, at den gavnlige virkning af musik ved sygdomsbehandling har været glemt i århundreder. I
arabiske lande og i Indien, Grækenland og Kina var det engang almindeligt med musik på hospitaler og i
helbredende centre. Musikken blev
spillet på strengeinstrumenter og fx
kombineret med den beroligende
lyd af vand fra fontæner.
12 / KODA / DK
og jeg oplevede flere gange, at folk blandt publikum fortalte mig, at de havde haft stor glæde
af vores musik i forbindelse med et sygdomsforløb. Nogle havde f.eks. haft Trio Rococo-cd'er
med på hospitalet, fordi de syntes, musikken
skabte en behagelig, afstressende og beroligende
atmosfære. Jeg begyndte at søge mod en musik,
der raffinerede det,” siger Niels Eje.
og Skandinavien. Det opfylder et grundlæggende behov, og især moderne mennesker har
brug for at komme i kontakt med naturen. Natur
er per definition lig med liv. Men det er jo
mange ting. Det er både larmen fra en vulkan
og sangen fra en solsort. Så det gælder om at
vælge det rette. Jeg bruger ikke kun naturlyde i
intro og outro, som man ofte oplever det. Jeg
Helt naturligt
Han fik masser af erfaring i forbindelse med
Musica Humana-projektet, hvor han leverede musik til en række forskningsprojekter.
Formlen, der virker, er en blanding af naturlyde og bløde, ambiente og meditative musikalske forløb – primært spillet på keyboards, obo,
harpe, cello og guitar.
”Der er nogle grundelementer: Tempoet skal
være roligt og musikken ikke for dynamisk, som
en del klassisk er det. Til gengæld er der tale
om ret komplekse produktioner med mange oplevelseslag. Jeg laver en slags 3D-lydlandskab,
man kan gå på gentagne opdagelsesrejser i.
Musikken skal være nem at lytte til – men samtidig kompleks konstrueret. Den rolige puls giver fysisk afslapning, men de mange lag i musikken tilføjer en mental stimulation: Noget billeddannende, der taler til fantasien. Jeg arbejder både med melodiske forløb, der fører lytteren gennem lydlandskaber – men også stemningsskabende, melodiløse passager. Der må
ikke gå Beethoven i den med meget krævende
skift i intensitet. Det er selvfølgelig fantastisk,
hvis man hører Beethoven i en koncertsal. Men
”MusiCure”-musikken skal alle kunne lytte til,
uden at den stjæler opmærksomheden. Samtidig bruger jeg naturlyde både fra tropiske egne
Timeout
Heidi Larsen, 37 år, Odense, bruger
”MusiCure”-cd'erne i flere forskellige sammenhænge:

”Musikken virker fx beroligende
på mig, når jeg har brug for at
stresse ned, eller når jeg er urolig og/eller angst og måske har
mange katastrofetanker. Jeg
bruger også musikken forebyggende. Jeg lægger mig i sofaen
eller sætter mig tilrette i lænestolen og tager en timeout, hvor
jeg nærmest mediterer, mens
jeg lytter til en af cd'erne.”

””MusiCure” virker også meget
inspirerende, når jeg skal
skrive.”

”"The Journey" er god til inspiration. "Fairy Tales" og "Peace" er
dem, jeg lytter til, når jeg skal
stresse ned eller meditere. Og
"Seasons" bruger jeg, når jeg tager en timeout.”
KODA / tema
integrerer det i stærkt manipuleret form direkte
ind i musikken.”
Praktisk problem
”Det kan være bølger, fuglesang og flodløb,
og jeg har særlig fokus på indspilningerne og
på at få lydene mikset helt rigtigt ind i lydbilledet,” siger Niels Eje og tilføjer:
”Meget repeterende new age-musik har kun
som formål at få en til at slappe af, og hele markedet er en gråzone med meget stor spændvidde i kvalitet. Jeg lægger vægt på, at min musik er lavet på basis af videnskabelige resultater,” siger Niels Eje.
En ting er dog teoretisk viden. Noget andet
praktisk anvendelse. For hvordan skulle hospitalspatienterne lytte til musikken? Niels Eje allierede sig med et iværksætterfirma, og resultatet blev den såkaldte ”Maysound”-nyskabelse.
Et afspiller- og højtalersystem, som kan placeres i forlængelse af puden, og som sikrer, at
brugeren både kan høre musikken og samtidig
kommunikere med personalet. Uden f.eks. at
skulle tage sine hovedtelefoner af.
Musikalsk vandland
”Det var uhyre spændende at arbejde med.
Vi eksperimenterede først med audiopuder,
men der var noget selvmodsigende i at have
højttalere indbygget i noget støjdæmpende,
så vi nåede frem til en applikation, som er
placeret rundt om puden. Den er siden blevet
indkøbt af både hospitaler, virksomheder, private - og endda militæret - verden rundt. På
sigt er det håbet, at afspilleren også kan
dæmpe omgivende støj ved hjælp af en indbygget mikrofon, som opfanger uønskede
lyde og straks neutraliserer dem via modfasebølger,” fortæller Niels Eje. Han holder
meget af den slags praktiske udfordringer, og
han har bl.a. designet hele lydmiljøet på Hotel Vejlefjord Kur og Spa. Det betød, at komponisten måtte have hovedet under vand for
at mikse musikken i et særligt lydbassin!
Men det er til gengæld helt slut med turnélivet for Niels Eje.
”Jeg spillede rigtig meget med Trio Rococo i
90'erne, så det har jeg prøvet. For mig er det
mest berigende at arbejde i studiet. Lige nu har
jeg og min kone (musiker Inge Mulvad Eje, red.)
også en stor udfordring foran os med at få distribueret musikken til udlandet. Vi har hidtil udgivet på eget selskab, men vi har netop lavet en
aftale med Sony Music, som skal hjælpe os i
udlandet. Meningen er fortsat primært at distribuere via apoteker for at sikre vores troværdighed i forhold til det brogede udbud af
”wellness”-cd'er,” siger Niels Eje om sin nicheprægede pionervirksomhed. 
Det venlige hospital
Professor og overlæge Lars Heslet var blandt pionererne i Musica Humana-projektet,
og han har gjort sig følgende erfaringer:
”Hos meget syge patienter fornemmer man ofte, at de forsøger at trække sig ud af
deres krop, og deres pårørende taler ofte om, at det virker som om de mister livsviljen,
uden at det er noget patienterne kan tale om, da de netop ofte er uden sprog. Som et
supplement til den medicinske behandling, vi som læger kan tilbyde, er det således
vigtigt, at vi også kan fremkalde positive og livsbekræftende følelser hos patienterne:
Gode oplevelser som giver dem en fornemmelse af, at de er levende og fastholder dem
i kroppen, og som giver både krop og sjæl styrke til at restituere. Vi har for længst accepteret og anerkendt den vitale forbindelse mellem hjernen og kroppen i den moderne lægevidenskab, specielt med fokus på patienternes følelser – og netop musikken er her central, fordi den fastholder det fysiske element.”
”Et livsbekræftende og optimistisk lydmiljø er derfor en af de vitale faktorer, der kan
ændres. Ved at skabe en positiv billed/drømme-agtig oplevelse for patienterne gennem
et specialdesignet lydmiljø, kan omgivelserne på en hospitalsafdeling pludselig føles
helt anderledes og langt mindre angstfuld for patienterne,” påpeger Lars Heslet.
Mere om Musica Humana: www.musicahumana.org
Hjernen belønner
favoritmusik
Peter Vuust: Jeg tror, at der er
mange gode perspektiver i at benytte musik
som del af en behandling, men man skal bruge
sund fornuft, når det gælder hvilken musik, man
anvender,” siger Peter Vuust. Han er professor
ved Det Jyske Musikkonservatorium og lektor
ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Århus Universitet, så han kan fortælle noget om, hvordan musik påvirker hjernen.
”Musiksmag er noget meget individuelt. Derfor vil selvvalgt musik – patientens yndlingsmusik – ofte være det bedste at bruge. Med mindre man fx ikke vil have sin favoritmusik forbundet med et besøg hos tandlægen. Her kan afslapningsmusik virke, hvis patienten ønsker det.
Jeg har været med til at undersøge, hvorfor vi
opnår smertelindring af musik, vi holder af. Det
ser ud som om, afledningseffekten er vigtig: At
man fokuserer mere på musikken end på smerten. Denne afledning kan også opnås på andre
måder, fx ved at patienten løser regnestykker.
Det virker faktisk bedre, men det kræver jo en
del engagement – modsat at lytte til musik,” siger Peter Vuust og giver et eksempel på, hvordan musik kan stimulere vores hjerne.
”Flere undersøgelser tyder på, at stoffet dopamin, som udskilles i hjernen, når vi gør noget,
der gavner vores og artens overlevelse, også er
involveret i vores oplevelse af musik. Det er en
belønning fra hjernen, som falder, når vi fx spiser eller dyrker sex. Belønningssystemet bliver
således aktiveret, når vi får kuldegysninger af at
lytte til musik, og det er en af grundene til, at vi
elsker musik. Det er et følelsesmæssigt kommunikationsmiddel, vi måske har udviklet som et
abstrakt supplement til vores mere konkrete
sprog. Musik gør det muligt at kommunikere følelser i grupper på en lynhurtig og subtil måde.
Til en begravelse skaber musikken fx et fællesskab, så det er naturligt, at vi først samles om
orgeltoner og sang, når vi er klar til at høre det
triste budskab. Og i butikker kan vi bringes i en
følelsesmæssig stemning, der får os til at købe
mere. Afslapningsmusikken er karakteriseret
ved langsomt tempo, monotoni og ved ikke at
have nogen brud på de musikalske mønstre, vi
kender i forvejen.”
”Der er lovende resultater på området med
musik og behandling. En finsk undersøgelse har
fx vist, at hvis folk, der har været ramt af et slagtilfælde, lytter til deres yndlingsmusik en time
om dagen, så er de mindre udsat for depression, hvilket ellers er en hyppig følgeeffekt af et
slagtilfælde.
13
KODA / ROSKILDE FESTIVAL
Roskilde på dansk
Det er knivskarpt på musikkens præmisser, når der bookes orkestre til
Roskilde, for festivalens internationale profil lægger ikke op til kvoter for dansk
musik. Den danske andel af festivalplakaten svinger hvert år mellem 20-35 pct.
– og mange af danskerne spiller på Pavilion Junior-scenen.
Tekst: Birgitte Theresia Henriksen
”Vores danske publikum kan se dansk musik
mange steder og bliver ikke nødvendigvis tiltrukket af et dansk lineup. Vi mener, at festivalen er sjovere, når der er en geografisk diversitet,” fortæller musikchefen på nordens største
musikfestival, Rikke Øxner.
Sammen med fire andre bookere tager musikchefen udgangspunkt i nogle kriterier, hvor orkestrene gerne skal ramme plet på et eller flere
punkter for at komme gennem nåleøjet. Hun nævner bl.a. ord som aktualitet, eksklusivitet, det eksperimenterende eller legende og den store samlende oplevelse. Og så ”den store fest – gerne
både en med luftguitar og så en elektronisk!”.
erfaring i at spille for et stort publikum. Vi er jo
et lille land, og det er et stort hop fra at optræde på spillesteder rundt om i landet for
100 mennesker til at stå på vores mindste
scene, Pavilion, for 2.000 publikummer. På
Pavilion Junior, som er den eneste scene i
dagene op til Festivalpladsen åbner, er 80
pct. af lineup til gengæld danske, så her har
vi en god platform for danske bands,” siger
Rikke Øxner. 
Fra små til store scener
”Det er en udfordring for danske bands at få
Roskildeansøgning
inden den 1. januar
Det er nu, du skal i gang, hvis drømmen
er at spille på Roskilde næste sommer!
Ansøgningsfristen er 1. januar. Med
plads til 150 bands og ca. 3.000 ansøgninger er der kamp om pladserne.
Ofte er det et dansk eller nordisk navn, der åbner Orange Scene. Det er
en kæmpe udfordring og en særlig plads at fylde ud. I år fik When Saints
Go Machine det ærefulde hverv.
”Det var fantastisk… fedt og forunderligt – virkelig langt ude,” fortæller forsanger Nikolaj Manuel Vonsild. ”Vi var selvfølgelig nervøse,
men det var fantastisk at komme ind på scenen og høre folk juble.
Vi øvede til jobbet på Orange i flere måneder og var ude i alt muligt
14 / KODA / DK
Rikke Øxner
En indsats for dK musik
Dansk musik får ikke special treatment
på selve festivalen. Men Roskilde støtter dansk musik i flere andre sammenhænge:

European Talent Exchange Pro
gramme (ETEP): I samarbejde med
DR pitcher Roskildes bookinggruppe
danske navne over for andre europæiske festivaler. I år betød det, at
bl.a. Lucy Love spillede på Italia
Wave-festivalen.

KarriereKanonen: Et talentprojekt for
upcoming dansk musik, hvor festivalen samarbejder med DR, Spillesteder dk, Bandakademiet og KODA.

Music Export Denmark (MXD): Sam
men med ROSA, DR, IFPI og KODA er
Roskilde Festival medlem af MXD’s
bestyrelse.

I august spillede Oh No Ono, I Got
You On Tape, When Saints Go Machine m.fl. på Stockholm Kulturfestival som led i et mindre eksportfremstød for dansk musik med Roskilde
Festival som primus motor.
sceneshow, men så blev vi enige om, at vi jo blev booket på grund
af vores musik, så det var det, vi valgte at koncentrere os om. Stor
tak til Roskilde Festival og alle de mennesker, der var til koncerten.
Selvom vi nu har spillet der og måske er farvede af det, vil jeg stadig sige, at det er et virkelig godt koncept at give mindre bands som
os chancen for at åbne Orange Scene. Kæmpe stort var det i hvert
fald!”
KODA / ROSKILDE FESTIVAL
Gode råd til dansk musik – på Roskilde
Badet i sol og musik samledes musiklivets organisationer på en fælles stand i
Roskildes Medieby. Under titlen "ORDLYD speedforum" bød KODA, Spillesteder
dk, ROSA, MXD og Musikzonen inden for under parasollen til intime og lynhurtige oplæg fra nøglepersoner i musikkens verden med efterfølgende debat.
Tekst: Birgitte Theresia Henriksen
Foto: Martin W. Hansen, :kolon & Morten Fischer
Blandt emnerne på ORDLYD speedforum var:
”Hvorfor management i Danmark?” og ”Kan
danske sangskrivere få succes i udlandet?”.
En bred vifte af eksperter fra bl.a. EMI Publishing, KODA, MXD, DMF, Roskilde Festival
og Musikzonen kom med rasende hurtige oplæg om emner fra musikkens verden.
Ole Dreyer (EMI Publishing/KODA’s bestyrelse)
”Kan danske sangskrivere få succes i
udlandet?”
”Ja” var det korte
svar fra Ole
Dreyer. ”Men det
kræver investering, og så skal
sangskriverne huske, at de skal lyde
som i morgen. Jeg får masser af sange ind
ad døren fra folk, der gerne vil skrive til andre, men mange af sangene lyder som alt det andet, der er lige nu, og den tekniske kvalitet er simpelthen for dårlig. Det kan jeg ikke arbejde med. ”
Direktøren i den danske afdeling af EMI
Publishing understregede, at man skal investere der, hvor det batter. ”Vi skriver generelt
langt bedre sange end tyskerne, så der er
virkelig et marked, og det er der også i USA,
TIPS
Hvad skal du gøre, hvis du gerne vil spille
på Roskilde?

Læg en strategi for din karriere.

Dyrk dit netværk virtuelt og i den virkelige
verden.

Opbyg så meget live-erfaring som muligt.

Skil dig ud, lyd anderledes eller federe end
de andre.

Tænk over timingen. Har du en cd-udgi
hvor de er meget åbne over for os. England
er til gengæld ret lukket over for ikke-britiske
sangskrivere.”
Ole Dreyer understregede vigtigheden af
at investere i sangskrivermiljøer, som fx det
center for sangskrivning, der er under udvikling bl.a. i KODA-regi. For co-writing skaber
bedre sange og et helt uvurderligt netværk.
”Vi skal skabe rammer for, at co-writing
kan opstå – både mellem danske sangskrivere og med folk fra udlandet. Og så skal vi
have MXD (Music Export Denmark, red.) på
banen ift. eksport af sange, og derfor er det
afgørende, at KODA nu også er med i MXD.”
Kristian Riis (Volcano Management/guitarist i
Nephew) “Hvorfor
management i Danmark?”
Ifølge Kristian Riis
er det absolut ikke
alle bands, der har
brug for management. Og management kan være alt
fra styring af økonomi, planlægning af strategi, juridisk rådgivning, hjælp med netværk, booking og meget
andet. Så for Nephew, Kashmir, Spleen United, VETO og de andre ”Volcano-clients” er
det vidt forskelligt, hvilken form for management de bruger hos Volcano.
velse på vej eller noget andet, der gør, at
du vil være aktuel netop på Roskilde.

Vær vedholdende.

Send en fysisk cd i stedet for links til din
musik. Selvom festivalen bruger MySpace
osv., kan udgivelsen af en cd vise, at der er
lagt mere arbejde i det.

Hav nok interessant materiale – en koncert
på Pavilion Junior varer 45 min., og på de
andre scener er det minimum en time.
”Der er mange måder at styre det karrieremæssige skib,” understregede Kristian Riis.
”Og vi kan være med til at hjælpe, der hvor vi
har ekspertisen. Som musiker i dag skal du
vide og gøre en masse selv. Der er ikke noget,
der bare sker. Og så skal der være færrest mulige at dele pengene med. Det er vigtigt at
skære ind til benet og finde ud af, hvordan du
laver penge på din musik.”
Kristian Riis præsenterede også noget helt nyt,
som Volcano netop har sat i søen: En uddannelse.
”Vi tilbyder uddannelse møntet på den
person, der har den styrende rolle i et band –
i samarbejde med Music Managementuddannelsen, Region Sjælland, Gimle og Stars.
Typisk til sangskriveren, produceren eller bare
den, der oftest står for styringen af praktik og
strategi. Vi bruger vores egne artister som undervisere, så man kan sige, at det er en slags
mesterlære, hvor underviserne er inspirerende, netop fordi det er dem.”
Ud over Ole Dreyer og Kristian Riis bød standen også på oplæg fra:
Lisa Klint (Musikzonen), Anders Laursen
(DMF), Pernille Frahm (SF), Brian Nielsen (Scandinavia), Gunnar Madsen (ROSA), Fabian Holt (RUC),
Esben Danielsen (Roskilde Festival), H.C. Smed
(Roskilde Festival), Jesper Nordahl (spillesteder dk)
og Trine Nielsen (KODA).
Resultaterne af diskussionerne bliver bragt
til handling senere ved et seminar arrangeret af Musikzonen. 

Stil efter Pavilion Junior-scenen.
Nephew, Oh No Ono, Ida Corr, Choir of
Young Believers, Turboweekend og en
bunke andre kendte navne har trådt deres “barnesko” på Campingscenen (nu
Pavilion Junior) og er senere rykket til
større scener og ud i verden. I år spillede Nephew på Orange Scene for anden gang i deres karriere.
15
KODA / Bagmanden takker af
Bagmanden takker af
Direktør Niels Bak har ført KODA gennem mangedobling af medlemstal og ind
i den digitale tidsalder, mens han tålmodigt har forklaret til højre og venstre,
hvorfor musik er en vare, der koster penge. Nu er det slut efter 25 år.
Tekst: Allan Højsgaard
Foto: Lars Svankjær
I februar 1983 kom Niels Bak til KODA. Med
sig havde han de moderne tider. Ja, intet
mindre. Den pæne handelsuddannede mand
fra Slagelse, der var så flink til tal og nu
skulle være souschef, skabte simpelthen en
kulturrevolution fra sin første dag. Han forlangte nemlig at
være dus. Hans navn skulle være Niels, og
ikke hr. Bak eller ’kontorchefen’.
”Godt,” sagde direktøren, professor Lund
Christiansen, ”så skal du kalde mig Halvor!”
Og således trådte KODA ind i firserne.
Det lignede en
begravelsesannonce
1983 var et år med meget nyt under solen, ikke
mindst i musikbranchen. Der blev eksperimenteret med tøj og seksualitet, og nye genrer som
hiphop trængte sig på fra undergrunden. Men
i KODA’s kontor på Østerbro var fremtiden
ikke slået igennem. Her sad 40 mand – de
fleste var damer, hulkort-damer – og regnede
rutinemæssigt på de vederlag, DR og spillestederne skulle betale. Præcis som de havde
gjort i årtier.
”Tingene kunne gøres meget enklere. Tarifferne trængte også til en modernisering. Det
eneste informationsmateriale, der fandtes
om KODA, var et sort-hvidt A4-ark, der lignede
en begravelsesannonce. Der var nok tage fat i.”
Sådan fortæller Niels Bak i dag – 27½ år efter
han kom til og de sidste 25 år som direktør. Og
nu er det hele ved at være slut. Jubilæet er et
passende tidspunkt at sige: Tak for sangen.
”Man vil jo gerne forlade virksomheden, mens
det går godt,” siger han, men indrømmer, at der
skulle et års tilløb til at tage den beslutning.
Den onde afgifts-mand
Niels Bak er en rar mand. Det siger hans medarbejdere, og det tænker man selv, når man sidder
i hans sofa på Landemærket. Han har efterhånden nået morfar-alderen, og der er en behagelig
ro i stemmen, når den gråhårede mand taler.
Derfor er det sjovt at tænke på, hvordan han i
manges øjne har været alt andet end den rare
onkel Morfar. Tværtimod har Niels Bak ofte været set som den onde mand, der med sine statskoncessionerede afgifter kom og gjorde det næsten umuligt at drive spillested, restaurant eller for
den sags skyld frisørsalon.
Han husker selv de første år efter, han var blevet direktør, hvor en lang række lokalradioer
skød op i hele landet. Niels Bak inviterede de
nye kunder til møde i sit kontor, så de kunne
diskutere KODA-betalingen. Det blev lidt af et
gedemarked.
”Så sad jeg der ene mand med græsrødder
og alle mulige mennesker. Og de var heller
ikke indbyrdes enige om, hvordan der skulle
afregnes. Allerede dengang truede de med,
at taksterne ville få dem til at lukke. Men jeg
havde sat mig ind i deres økonomi og vidste, at
de kunne klare det,” siger han og tilføjer, at harmen sågar fik de københavnske lokalradioer til at
foranstalte en hel lille demonstration foran KODA’s
daværende hus på Rosenvængets Hovedvej.
Fra inkasso til partner
Niels Bak takker af
16 / KODA / DK
Episoden illustrerer meget godt den opgave,
Niels Bak har bakset med i sine samtlige 25 år
som direktør; nemlig at forklare kunderne især
og danskerne i almindelighed at musik i højttalerne er en vare, der rimeligvis skal betales for
som alle andre forbrugsvarer. ”Det, vi repræsenterer, er meget svært at forklare, og vi er
ofte blevet betragtet som monsteret i fortællingen, selvom dem, vi er oppe imod, ofte er både
større og stærkere. Vi har haft et imageproblem,
og det er en af de største udfordringer.”
Et af svarene på det problem har Niels Bak
selv været idémand bag, nærmest lidt tilfældigt.
KODA / Bagmanden takker af
Da KODA i 2001 fyldte 75 år, skulle det markeres på en original måde, og løsningen var Spil
Dansk Dagen.
”Vi sad og brainstormede lidt omkring det og
fandt så på, at den bedste gave til KODA ville
være, hvis der blev spillet rigtig meget dansk
musik på jubilæumsdagen,” fortæller Bak.
Spil Dansk Dagen blev som bekendt en årlig
begivenhed og markeres i dag med mere end
tusinde arrangementer over hele landet. Men
Niels Bak betragter også initiativet som første
skridt i en proces, hvor KODA bevæger sig fra
at være et ”inkassokontor”,som han selv kalder
det, til en partner i dansk musikliv og en organisation, der ikke blot yder service til medlemmerne, men også til kunderne.
Han nævner ’Musikzonen’ som et af de seneste initiativer i samme udvikling.
Jazz-freak
Men opgaven med at gøre opmærksom på musikkens værdi er der stadig, og den er ifølge
Niels Bak ikke blevet mindre i en tid, hvor internettet har muliggjort en gratistkultur. ”Når
nogen får fri adgang over nettet, er det hele
sværere at styre. Men i dag er ingen i tvivl
om, at de gør noget forbudt, når de kopierer
ulovligt, og det, tror jeg, er en vigtig ting. Vi
må gå frem med små skridt. Da jeg kom til
KODA, anede ingen, hvad det egentlig var udover noget med Codan eller Kodak. I dag ved
de fleste, at det handler om komponistrettigheder,” siger han.
Således er folk blevet klogere, og det er
Niels Bak også. Han anede for eksempel ikke,
hvad partiturmusik var for en fisk. Det blev han
introduceret til i KODA, og nu ligger der Chopin
på cd-tallerken derhjemme.
Til gengæld var han lidt af en jazz-freak. I sin
ungdom gik han på Slagelse Jazzklub, der var
stor nok til at koryfæer som Ben Webster og
Stuff Smith tog turen fra København for at
spille. Bak gik sågar selv og truttede lidt i en
saxofon, men det holdt han op med igen. Først
da Beatles-feberen ramte landet, begyndte han
at udvide den musikalske horisont for siden at udvikle sig til at være det, han selv kalder ”musikalsk
altædende”.
Han gik på Handelshøjskolen og fik et regnskabsjob i et firma, der lavede rengøringsmidler.
Men i længden havde han svært ved at se sjælen
i skurrepulver. Så var der noget mere perspektiv,
da han søgte og fik stillingen som økonomichef i
Filminstituttet. Han nåede også en tur forbi Biblioteksstyrelsen som administrationschef, inden han
kom til KODA.
Der kom styr på det
Når han kigger tilbage på milepælene i hans tid,
nævner han som det første udviklingen af KODA’s
eget it-system i begyndelsen af halvfemserne. Et
lidt nørdet svar, men det var, forklarer han, en
kæmpe opgave for alle, som kom til rent socialt at
binde huset sammen på en ny måde. Resultatet
var et system, der har kunnet håndtere den
voldsomme vækst i antallet af både medlemmer og afregninger – Bak skyder selv på en tidobling – i de 25 år. Og samtidig et bedre serviceniveau omkring afrapportering og betaling.
Disse kerneydelser er noget, der stadig kan
gøre Niels Bak stolt og glad for sit arbejde.
”Jeg synes, det er sjovt at kunne rapportere,
når for eksempel en komponist er blevet spillet
i Sydafrika. Det giver måske ikke så mange
penge, men alene det at medlemmet kan se på
sin udskrift, at nu er jeg blevet spillet der og der.
Det giver en personlig tilfredsstillelse og motivation til at skabe ny musik. Og så viser vi også,
at vi har lidt styr på det her. Men det helt overordnede gennem alle 25 år har selvfølgelig været
at arbejde for, at komponister, sangskrivere og deres forlag i højere grad har kunnet leve af deres
skabervirksomhed og fortsætte med at skrive ny
musik til glæde og gavn for alle, siger Niels Bak,
der ser frem til at kaste sig over interessen som
'altædende musikbruger' på fuld tid. 
Læs også om KODA’s nye direktør på side 27.
KODA’s bestyrelsesformand
Pia Raug (DJBFA) har kendt
Niels Bak siden 1989.
”Niels Baks måde at være direktør
for et ophavsretsselskab på har været ganske unik. Han har på forbilledlig vis delt viden med sine skiftende
bestyrelser, og han har givet plads for
en ellers uset medbestemmelse hos
repræsentanterne for de kunstnere,
som i fællesskab ejer virksomheden.
Det er Niels Baks fortjeneste, at KODA’s
bestyrelse har udviklet sig til at være
én af de bedst kvalificerede i verden til
- i samarbejde med administration - at
løfte de opgaver, ophavsretten må stå
ansigt til ansigt med. Det er et vigtigt,
men også dybt forpligtende arvegods,
Niels Bak til november efterlader os
med. De spor han har sat sig vil række
langt ind i fremtiden og gøre en forskel
- ikke bare i Danmark men også internationalt. Niels Bak har i arbejdet været uforfængelig på egne vegne, men
har til gengæld lagt så meget mere ære
ind i KODA og forsvaret for komponisternes rettigheder. ”
17
KODA / Spil dansk
10 år med
Spil Dansk Dagen
10 historiske
I premiereåret 2001 gik det løs i den Svenske
Villa i Bernstorffsparken, hvor der blev holdt
”Gentofte spiller dansk”-koncert. Her slog
blandt andre følgende et slag for de danske
toner: Sanne Salomonsen, Bo Stief, Bobo
Moreno og Palle Mikkelborg.
Rap-lektion
havde en særlig Spil Dansk-medaljon om halsen, da de gav deres bidrag, og sangene blev
ført i en logbog. "Spil Dansk-stafetten kom både
ud at sejle, køre i bus, i bil og på cykel. Og det
blev endda til en taxa-tur, da Methas Biler kom
forbi rådhuset og "hentede" Spil Dansk-sangen," erindrer kulturkonsulent Lene Bjarke
Skov, Horsens Kommune.
Spil Dansk Dagen inkluderer selvfølgelig
også rap, og her var Per Vers med allerede i
2002. Den danske hiphop-poet, der har rappet
sig til flere sejre i dysten MC's Fight Night,
gav koncerter på Høng Husmandsefterskole
og Luftkastellet i København.
Rundt om sangen
Børnesang fra vandtårn
Mellem Esbjerg og Fanø
Den har stået på særdeles kreative indslag
lige fra de første år, der blev afholdt Spil
Dansk Dag. I Ikast i 2003 bølgede børnesange
på vinden ud over kommunen, da et markant
vandtårn blev spækket med højttalere - og to
kvinder sang fra bygningen.
”Vores udgangspunkt har været, at det ikke
bare skal være kvantitet - men kvalitet - og vi
gør det for at gøre noget sjovt i kommunen,”
forklarede Mads Stendorf fra Ikast Kommune
dengang.
Færgepassagererne på ruten mellem Esbjerg
og Fanø fik sig en ekstra oplevelse, da de sejlede på Spil Dansk Dagen i 2005. Her sørgede
folk-bandet De Samspilsramte for, at musikken også blev søsat.
Sang på rejse
Rundesang, rundesang - hvem mon synger
den næste sang?
Denne gamle børneklassiker gav i 2004 idéen
til en imponerende sangstafet, som løb fra den
lille ø Endelave til Horsens. Børnene på Endelaveskolen startede rundesangen og bragte den
med sig på syv-færgen fra øen. Sangen forstummede først ud på aftenen efter en finale i
Komediehuset i Horsens. Alle 120 medvirkende
18 / KODA / DK
Man kom virkelig rundt om den danske sang i
Aabybro i Nordjylland i 2004. Her leverede et
lokalt kor morgensang i byens store rundkørsel for de morgenduelige – og måbende – trafikanter.
Opera og ringetoner
Den Rullende Opera har et motto, der hedder:
”Opera for folket”. Turnéteatret blev virkelig
mobilt, da det i 2008 spillede dansk for mobiltelefon-giganten Nokias medarbejdere i København. ”Jeg havde bestemt fornemmelse
af, at Nokia var glade for samarbejdet og for
at kunne forkæle medarbejderne med en speciel oplevelse ved fyraftenstid. Kunst og kultur er noget, som virksomhederne skal drage
nytte af i langt højere grad, end de gør lige
nu,” siger Jacob Heide Madsen fra Den Rullende Opera, som også er med i år: I Hjørring
Kommune og Horsens Kommune.
På vingerne
Det store danske musikarrangement har
både været til lands til vands og i luften. Bandet Små Oaser gav de rejsende musik med på
flyturen, da gruppen sørgede for musikalsk
take-off ved en koncert i Københavns Lufthavn i 2009. 
Et sammenspillet Danmark
Fotograf: Johan Rosenmunthe
Premiereminder
I 2006 blev de kommunale sammenlægninger
fejret med en gave til alle landets 98 kommuner. De fik en gratis koncert med forskellige
etablerede danske musikere. Eksempelvis
spillede Michael Falch for de indsatte i Nyborg tatsfængsel – og Dicte underholdt publikum i Sønderborg.
Grænseoverskridende Olsen
Festdagen for dansk musik når også ud over
landets grænser. I 2007 var Allan Olsen på
spil i grænseområdet, hvor han delte plakat
med de dengang endnu ret ukendte Thomas
Buttenschøn og Annika Aakjær. De meget
danske sangskrivere optrådte bl.a. i den
nordtyske havneby Kiel.
Sådan gør du!
Vil du selv tilmelde et arrangement til
Spil Dansk Dagen torsdag den 28. oktober? Eller vil du se, hvad der sker i dit
nabolag? Så gå ind på den officielle
hjemmeside: www.spildansk.dk
KODA / spil dansk
I år er det 10. gang, KODA tager initiativ til Spil Dansk Dagen herhjemme.
Torsdag den 28. oktober vil landet igen blive indhyllet i dansk musik, der genlyder fra radio- og tv-stationer og fra hundredvis af festlige koncerter landet rundt.
KODA / DK ser tilbage på 10 opsigtsvækkende arrangementer fra Spil Dansk Dagens historie. Og vi præsenterer 10 lovende begivenheder fra årets program.
10 aktuelle
Spil Dansk-veteran
Ida og koret
Salme-quiz
James Rasmussen har været med ved hver
eneste Spil Dansk Dag, og han deltager selvfølgelig også i år: ”Jeg sang i sin tid med Danmarks første boyband, Four Jacks, med John
Mogensen, Poul Rudi og Bent Werther. Jeg afløste Otto Brandenburg i gruppen i 1958, og når
jeg i dag er ude og spille, er det Four Jackssangene, jeg entrerer med. Det er dansk, så det
batter, og musik der gør folk glade,” siger
James Rasmussen.
Tid/sted: Rødovre, Slagelse og/eller Næstved.
Arrangementet var ikke fastsat ved magasinets
deadline.
Soul-søster Ida Corr er i år midtpunkt for Spil
Dansk Dagens landsdækkende fællessang.
Alle kan være med. Bare tænd for DR P2 eller
P4, hvor live-indslaget sendes med Søren Dahl
fra programmet Café Hack som vært.
Tid/sted: Kl. 11.03 – 11.30. Kunstmuseet Aros i
Århus.
Børn kan vinde præmier, hvis de kan gætte
danske salmer, når Mariakirken på Vesterbro
inviterer indenfor. Børnene kan også komme
helt tæt på kirkens flotte og spændende orgel.
Tid/sted: Kl. 17. Mariakirken, København.
Fotograf: Lars Svankjær
James Rasmussen trio
Ida Corr
Nu falmer skoven...
Den står på blæsende, regnfulde og trampende efterårssange, når eleverne på Gullestrup Skole fejrer Spil Dansk-temaet.
Tid/sted: Kl. 10.15. Gullestrup Skole, Herning.
Punk i spjældet
Hvem står bag?
KODA er hovedarrangør af Spil Dansk
Dagen, og det er her, sekretariatet ligger. Samtidig er en lang række af Danmarks største musik- og kulturorganisationer med til at arrangere dagen.
Læs mere på www.spildansk.dk.
Johnny Cash gjorde det i Folsom-fængslet. Nu
gør punkrock-bandet Pranksters det i Vridsløselille: Spiller for de indsatte.
Tid/sted: Kl. 11. Vridsløselille Statsfængsel, Albertslund.
Sang på sygehuset
Sygehus Vendsyssels eget kor, Pi'rne, fejrer 20
års jubilæum – bl.a. ved at deltage i Spil Dansk
Dagens 10 års jubilæum.
Tid/sted: Kl. 15. Sygehus Vendsyssel, Hjørring.
Shop amok til livemusik
KODA sørger i år for livemusik i en stribe butikker ved at give støtte til 25 koncerter i supermarkeder landet over. Herunder alle landets 15 Bilka-varehuse.
Tid/sted: Endnu ikke fastlagt ved red. deadline.
Elektrisk nordisk folk
Dansk musik og verdensmusik mødes i Aalborg. Det danske folktronica-band, Valravn,
giver koncert og har inviteret internationale
verdensmusikere til at bakke op.
Tid/sted: Kl. 20. Skråen i Nordkraft, Aalborg.
Tyvstarten går
Der tyvstartes i Odense med arrangementet
"Vi Spiller Dansk – kom og hør hvorfor.” Musikken sørger Heyde-Trioen for.
Tid/sted: Kl. 14. Mandag den 25. oktober.
Kulturmaskinen, Odense.
Genbrugs-hits
Affaldscenter Vendsyssel Vest er nok det sidste sted, man forventer at møde levende musik. Men mon ikke det bliver et miljøvenligt
genbrugshit, når affaldscentret indbyder til
en event?
Tid/sted: Kl. 14. Affaldsselskabet Vendsyssel
Vest, Hjørring. 
19
KODA / STøtte
De kollektive
blankbåndsmidler
– en vigtig støtte til ny musik
I år udgjorde puljen til ny dansk musik fra blankbåndsmidlerne 1.6 mio. kr.
– en halvering i løbet af de seneste fem år.
Tekst: Birgitte Theresia Henriksen
128 kunstnere inden for alle genrer modtog mellem 10.000 og
20.000 kr. Ikke voldsomme beløb, men alligevel har det stor betydning i en branche, hvor pengene ofte er små – især når man
Arbejdslegat til
Matilda Kristina
Ejgreen Tjelldén
For singer-songwriter Matilda Tjelldén
har det været helt afgørende at modtage båndmidler. Pengene går til projektet ”Martin and I”.
”Projektet var ikke blevet til noget
uden pengene. Ud over det økonomiske aspekt har det også haft en meget
stor "moralsk side-effekt'. Det, at andre troede på projektet, styrkede mig i,
at det virkelig var en god idé,” siger
Matilda Kristina Ejgreen Tjelldén.
Pengene skal bruges til turnévirksomhed, studieindspilning samt en Myspace-side ved navn ”Martin and I” –
layoutet af en professionel grafiker. Siden overtages af den næste modtager af
vandreguitaren Martin, som hun modtog
fra Århus Sangskriverforening sidste år.
www.myspace.com/martinandi.
20 / KODA / DK
er upcoming eller niche. Blankbåndsmidler er tænkt som kompensation for hjemmekopiering og er indlagt i prisen på blanke
cd’er og dvd’er. Men kopiering er flyttet over på indbyggede medier, og derfor bliver pengene – blankbåndsmidlerne – desværre
færre år for år.
KODA / Støtte
Fakta
Mads Mathias’
bigband soloalbum
I 2010 udgjorde blankbåndsmidlerne 1.625.476 mio. kr. – penge
som vi modtager fra Copydan
Båndkopi. Alle KODA’s medlemmer kan søge om støtte fra puljen,
der er en kompensation for hjemmekopiering og er indlagt i prisen
for fx blanke cd’er og dvd’er. 848
komponister og sangskrivere
søgte om penge, hvoraf 128 modtog støtte i kategorierne ”komponisthonorar”, ”cd-udgivelse” og
”arbejdslegat”. Uddelingen foretages af KODA's bestyrelse efter
indstilling fra et særligt udvalg
nedsat af KODA’s bestyrelse.
Mads Mathias har modtaget støtte til et
album, der udkommer til jul. Han står bag
alle kompositioner på pladen, som han
har arrangeret for bigband.
”Da jeg modtog båndmidlerne, var jeg
godt i gang med mit projekt og havde investeret temmelig store summer i det, så
det betød, at jeg kunne få et lille pusterum i min økonomi. Jeg har besluttet mig
for ikke at gå på kompromis. Det har bl.a.
betydet, at der medvirker over 35 musikere på pladen, og at timerne i studiet
langt er oversteget de 200, hvilket har
været ved at ruinere mig, fordi jeg har finansieret det hele selv.”
www.madsmathias.dk.
Læs mere på www.koda.dk/medlem/soeg-stoette/kodas-kollektive-baandmidler.
Omlægning til
Finanslov?
Treefight For Sunlights debutalbum
maden, eller om det er udgifter til mastering!,” siger sanger og trommeslager Mathias Sørensen.
Treefight For Sunlights album er blevet til
i samarbejde med bl.a. Aske Zidore fra Oh
No Ono, der også fungerer som producer.
Bandet var Ugens Uundgåelige på P3 i uge
22. Albumrelease den 4. oktober.
www.treefightforsunlight.com.
Fotograf: Simon Birk
”Støtten fra båndmidlerne betyder virkelig
meget for os. Det er blandt andet foranstaltninger som denne, der gør det muligt for os
at lave musik på et seriøst niveau - så derfor kan denne støtte ikke roses nok! Vi har
søgt om penge til alt fra forplejning i studiet til leje af udstyr. Alle udgifter i forbindelse med skabelsen af et album er vigtige,
uanset om det er agurken til leverpostejs-
Folketinget har desværre afvist at
lade blankbåndsmidlerne omfatte
indbyggede medier som fx harddiske og mp3-afspillere, hvilket ellers er tilfældet i 15 andre EUlande. Derfor er puljens størrelse
gradvist faldende år for år, efterhånden som kopiering i stigende
grad foregår via indbyggede medier.
Blankbåndsmidlerne er halveret i
løbet af de seneste fem år. I 2009
var KODA’s andel af de kollektive
blankbåndsmidler således på 1,9
mio. kr. I 2008 var den 2,1 mio. kr.,
i 2007 2,9 mio. kr. og i 2006 3,2 mio.
kr. Reelt er ordningen under udfasning i Danmark – til skade for
musikkens vækstlag fremover.
Den samfundsmæssigt bedste og
billigste løsning er at omlægge
ordningen, så vederlagene betales som i Norge, nemlig via Finansloven. En ordning der vil give
erhvervslivet store administrative
lettelser, fremtidssikre dansk musikliv, og blanke cd’er og dvd’er
vil falde i pris til glæde for forbrugerne.
21
KODA / KODA
KODA / info
Behind the scenes:
Hvad laver de egentlig i KODA?
Teater og musik hænger for det meste sammen.
Noget af musikken forvalter KODA, og noget andet
hører til i KODA-Dramatik. Brug af musik i teater
har været gennem en rivende udvikling i de senere
år, og én, der har fulgt med close up, er chefkonsulent Jens Carlsen i KODA.
Tekst: Birgitte Theresia Henriksen
D
er var engang, hvor teater var teater,
og koncerter var ja, koncerter. Men
så opstod teaterkoncerten engang for
et par årtier siden. Og det skabte udfordringer
for håndtering af rettighederne til musikken,
når det gælder KODA-afregning.
”Teatre i Danmark laver alt muligt nu – fra
traditionelt teater til teaterkoncerter, stand-up,
revyteater mm., og det skaber en gråzone
mellem, hvad KODA kan og skal håndtere af
rettigheder,” siger Jens Carlsen, der siden
1977 har arbejdet med bl.a. teaterområdet.
Skræddersyet musik i
KODA-Dramatik
”Når du skriver ny musik skræddersyet til et
sceneværk, fx en musical, et skuespil eller
lignende, er der tale om de såkaldte "store"
rettigheder. Her skal man som komponist,
sangskriver eller musikforlag indgå en aftale
direkte med teatret om royalty-betaling. Kategorien ”store” rettigheder betyder altså, at
du ingen afregning får fra KODA,” siger han
og fortsætter: ”Til gengæld tilbyder KODADramatik den service at vejlede om disse aftaler – eller sågar at indgå en kontrakt på
vegne af et medlem.” KODA-Dramatik er således en slags datterselskab til KODA, som
rådgiver om og forvalter musikdramatik for
KODA’s medlemmer.
Eksisterende musik som baggrund i teaterstykker og alle andre områder for den offentlige fremførelse som fx radio, tv, koncerter,
på nettet osv. hedder ”små” rettigheder i ophavsretsligt sprogbrug. Her er det altid
KODA, der sørger for at indgå aftaler og af-
22 / KODA / DK
regne for musikbrugen til musikskaberne.
Men der har været undtagelser – især efter
fremkomsten af fænomenet teaterkoncerter.
Gasolin’ og de andre
teaterkoncerter
Den første teaterkoncert i Danmark var Jakob Cederholms Gasolin’, hvor man dramatiserede koncertoplevelsen af Gasolin’s musik med
kostumer og skuespil. Koncerten udfordrede
den traditionelle opdeling mellem store og små
rettigheder, husker Jens Carlsen.
”Store rettigheder var tidligere kendetegnet ved, at musikværker var skræddersyet og
skrevet til et bestemt stykke – fx en musical,
opera, ballet mv. Men med teaterkoncerten
må vi ind og vurdere i hver enkelt sag. Hvis
musikken bliver brugt som stykkets omdrejningspunkt og bestemmer handlingen – fx et
stykke om Gasolin’ og med Gasolin’s musik,
bliver rettighederne ”store”, og så skal arrangøren indgå aftale direkte med komponisten/forlaget og ikke med KODA,” siger Jens
Carlsen, der tilføjer, at det omvendte – at
man bruger eksisterende musik i ikke-dramatiseret form, er kategoriseret som "små" rettigheder og forvaltes af KODA. Det sidste er
tilfældet for teaterkoncerten Gasolin’, fordi
handlingen var ikke-eksisterende og slet ikke
drejede sig om Gasolin’.
Tariffen
Tariffen for eksisterende musik i teaterstykker er 12 pct. af billetindtægten, når det drejer sig om små rettigheder. Når det gælder
store rettigheder, rådgiver KODA-Dramatik
medlemmerne i hvert enkelt tilfælde om bestillingshonorar og royalty. 
Jens Carlsen
Fakta

Ud over teaterområdet har chefkonsu
lent Jens Carlsen ansvar for KODA’s
konsulenter i ”marken”, dvs. de medarbejdere der rejser landet rundt for at
indgå aftaler med hoteller, restauranter, butikker osv. Og han forhandler
også rammeaftaler med spillesteder,
fitnesscentre, hoteller mv.
Jens Carlsen kan kontaktes om området for teatermusik samt om rådgivning på området for store rettigheder
(KODA-Dramatik), på tlf: 33 30 63 60 /
[email protected].
Om KODA

Ca. 110 ansatte fordelt i tre afdelinger:
Medlemsafdeling, Markedsafdeling
og Administrationsafdeling, hvorunder hører afdelinger for Kommunikation, IT, hr, juridisk rådgivning og
økonomi.
Fotograf: Sony Music
KODA / musik på nettet
Med nettet
som kreativ
sparringspartner
Tidligere tiders komponister kunne
ofte kun hente inspiration i natur og
omgivelser og skrev derfor ting som
”Hvor smiler fagert den danske
kyst”. En moderne sangskriver har
øjeblikkelig adgang til en langt større
guldgrube af inspiration på nettet.
Tekst: Nils Harbo
U
anset hvilket sprog du skriver på, kan du
få en god håndsrækning til både rim og
synonymer. Tjek bl.a. onlineordbog.dk eller rhymezone.com eller prøv sangskriveren Bryant McGills’ ”English Dictionary of Rhyme”, der
anbefales af mange og er et fantastisk værktøj
for engelsk sangskrivning. På danske slangster.
dk og engelske wordspy.com kan du finde
sproglig fornyelse i form af slangudtryk. Hvis du
ellers tør bruge let forgængelige ord i din tekst,
kan du på online-slangordbøgerne få forklaret,
hvad ”jader” er og få at vide, at sømænd taler
om bølger, når de siger ”buler på vandet”. På
phrasefinder.co.uk kan du finde engelske idéer
til fraser, som måske kan kickstarte dit næste hit
eller bryde din skriveblokering. Du kan måske
starte med en omskrivning af et ordsprog, som fx
”Skomager bliv i din blæst” eller ”For meget af
det gode, kan man aldrig få”.
Keep fucking that chicken
Når nu de kendte søgemaskiner er suveræne
kilder til information, hvorfor så ikke også
bruge dem til at få tyngde i teksterne? Søg på
Shakespeare og du vil hurtigt få idéer – uanset om du vil synge om stor ståhej for ingenting eller finde ud af, hvem der var Romeos
kæreste. Søg på kendte forfattere og find
Don Quixotes tro væbner eller Nick Hornbys
fodboldhold. Du kan også bruge tilfældighedsprincippet og dykke ned i UFO’er fra
Area 51 eller i historien om Kasper Hauser
fra Nürnberg.
Der er også god inspiration i filmens verden. Filmbasen IMDB har resumeer af plots
fra mere end 1.6 mio. filmtitler. Det er her, du
kan læse de underfundige historier om "Mojave Phone Booth" eller få at vide, at udtrykket ”Keep fucking that chicken” stammer fra
filmen "Anchorman" og betyder "fortsæt det
gode arbejde". Mangler du et godt billede på
et parforhold, kan du finde berømte filmpar
som fx Bogart og Bergman fra "Casablanca" eller Julia og Richard fra "Pretty Woman".
Det er også god inspiration for en sangskriver at studere, hvad der hitter i andre lande.
Mens disse linjer skrives, er der fx en debuterende rockgut, der ligger nr. 2 i Australien. Han hedder Michael Paynter, og hans
sang ”I love the Fall” med tvilingesøstrene fra
The Veronicas kan måske trigge dig? Hvad enten sangen irriterer – eller inspirerer!
Nettet indeholder også et hav af sangtekster på diverse ”lyrics”-sider. Man skal dog
færdes med forsigtighed her, da de fleste af
disse sider er lavet af private, der ingen aftale har med ophavsmænd om gengivelse af
tekster. Finder du tekster på kunstnerens
Den canadiske sangskriver Leonard
Cohen er i dag 75 år. Hans sang
”Hallelujah” blev skrevet i 1984 – bl.a.
med inspiration fra Bibelen.
egne sider, kan du være mere sikker på, at
det legale er i orden – og dermed undgå at
træde kollegaer over tæerne.
Links:
onlineordbog.dk · ddoo.dk; ordbog.gyldendal.
dk; ordbogen.com · bryantmcgill.com
rhymezone.com · phrasefinder.co.uk
wikipedia.com · gaffa.dk/pedia · denstoredanske.dk · sproget.dk · slangster.dk
wordspy.com · sprogmuseet.dk · urbandictionary.com · hitlisterne.dk · billboard.com/charts
· ariacharts.com.au
Ønsker du hjælp direkte på computeren til
sangskrivning, kan du bruge freeware som VersePerfect (til PC) og Rhyme Genie (til Mac). Eller Masterwriter, som koster 99 USD pr. år. 
Om Nils Harbo
Dansk musiker, producer og
journalist. Arbejder i øjeblikket med soloprojektet
"Mohavi", hvor teksten til et af
numrene skrives af Harbos
Facebook-venner, der hver
især bidrager med en sætning, som Harbo til sidst sætter i musik.
23
Fotograf: Casper Sejersen
KODA / info
MEW
De største danske sommerhits i 10 år
Den danske sommer er mangfoldig – ligesom sine hits. Et ægte sommerhit kan vække
minder om netop dén sommer, hvor solen
var trofast, og alt var godt. Eller om regnfulde dage, hvor kedsomheden hobede sig
op i gummistøvlerne.
KODA har fundet de største danske
sommerhits på P3 frem. I 2009 toppede
Mew listen med singlen "Introducing Pa-
lace Players" fra albummet "No More stories..." Og det på trods af at nummerets første minut er temmeligt atypisk for et hit;
nemlig instrumentalt.
Mews drømmende, nordiske melankoli
var soundtracket til de lange, lyse nætter
ikke blot i sommeren 2009, men også 2005.
Dengang med nummeret "Apocalypso". I 2008
var det Hej Matematik, der med ørehænge-
ren "Walkmand" fulgte med danskerne rundt i
feriedagene.
Også Martin Brygmann, der stod bag det
mest spillede nummer i hele DR Radio de
seneste 20 år, er med. Endda på hele to
numre: "Vi skal ud i det blå" og "Beverly
Way". Og Burhan G er ophavsmand til to
numre: "Who is He" og "I går var det en vild
nat".
ÅR
TITEL
KOMPONIST/SANGSKRIVER
KUNSTNER
2009
INTRODUCING PALACE PLAYERS
JONAS BJERRE, SILAS GRAAE, BO RUNE MADSEN
MEW
2008
WALKMAND
MICHAEL HARDINGER, SØREN RASTED, NICOLAJ RASTED
HEJ MATEMATIK
2007
WHO IS HE
BURHAN GENC, FREDERIK NORDSØ, PAUL SIMON BROWN
BURHAN G
2006
8-6-6-0
PETER SOMMER
PETER SOMMER
2005
APOCALYPSO
BO RUNE MADSEN, JONAS BJERRE, JOHAN HASLUND, SILAS GRAAE
MEW
2004
CITY OF DREAMS
KIM LARSEN, JAKOB WEISE HELLUM, MARTIN BØGE PEDERSEN
THE LOFT
2003
WILD WONDERS
LAU HØJEN, SØREN BALSNER, MORTEN THORHAUGE
CARPARK NORTH
2002
BEVERLY WAY
MARTIN BRYGMANN, SØS FENGER, JOSHUA STANDER, HALFDAN E
SØS FENGER
2001
I GÅR VAR DET EN VILD NAT
VAGN LUV, AUSAMAH SAEED, BURHAN GENC, JONAS STRUcK
U$O FEATURING BURHAN G
2000
BE THANKFUL
CHIEF 1, STINA STINA
STINA STINA
1999
VI SKAL UD I DET BLÅ
MARTIN BRYGMANN, HELLA JOOF, PETER FRØDIN
DET BRUNE PUNKTUM
Statistik baseret på fremførelser på DR P3 i sommerferieperioden (15.06-15.08)
24 / KODA / DK
KODA / info
Nyt dansk site for
alternativ musik
WavesOut byder på indie-rock og
electronica i en ny streamingtjeneste,
der lanceres fuldt ud til efteråret. Lytning er gratis for musikbrugerne, men
alligevel er der penge til dem, der har
skabt musikken. KODA's aftale med WavesOut indebærer, at en procentdel af
indtægter på reklamer går til kunstnerne. Desuden skal kunstnerne godkende brugen af deres musik.
I KODA vurderer vi, at det er en god
platform for nichepræget musik:
"WavesOut indeholder ny, alternativ
musik, som vil have svært ved at fungere
under almindelige, kommercielle markedsvilkår. Derfor er aftalen baseret på, at
de betaler en procentdel af reklameindtægterne til kunstnerne i stedet for pr.
stream," siger KODA's pressechef Birgitte
T. Henriksen.
Det er en vigtig pointe, at kunstnerne
selv skal sige god for aftalen:
"Når betalingen til kunstnerne afhænger af reklameindtægter, er der risiko for,
at det bliver en procentdel af ingenting.
Derfor indebærer aftalen, at vores medlemmer skal give en direkte accept af, at
WavesOut bruger deres musik. Alt i alt er
det en fin tjeneste, hvis profil hænger
godt sammen med tendensen til mere
genrebaserede musiktjenester, der med
tiden kan være med til at skabe et godt
community for fans," siger pressechefen.
Drengene bag WavesOut brænder selv
for netop den musik, man vil kunne nyde
på sitet:
"Vi er selv en del af målgruppen," understreger Mark Petersen. "Vores overvejelser har hele tiden været: "Hvad vil vi selv
gerne have", og derfor har vi også et
community med i udviklingsplanen for sitet.
Grundlæggende vil vi gerne skabe et univers for indie-rock og electronica for folk,
der gerne vil udforske den musik."
På længere sigt vil der være en betalingsknap på WavesOut.dk, så man kan gå
ind og købe musikken.
Foreningen BFM:
Plads til flere
medlemmer
Fire år efter sin start tæller Brancheklubben for Film- og Mediekomponister nu knap
50 medlemmer. Alle komponister med erfaringer fra film- og mediebranchen. Gennem
deres medlemskab får de nyhedsbreve og invitationer til klubbens medlemsarrangementer, som er en god mulighed for at møde andre film- og mediekomponister.
BFM har fået sat fokus på filmmusikken som
en yderst vigtig del af kunstværket film, ligesom komponisterne til film og/eller medieproduktionerne ofte honoreres mere anstændigt,
end det før var tilfældet. Men BFM har stadig
meget arbejde foran sig, og hvis klubben for alvor skal opfylde sin intention, skal der flere
medlemmer til.
Medlemskab
Det koster 500 kr. om året at være medlem.
Til gengæld bliver du også medlem af FAF
med de deraf følgende muligheder for at få
del i FAF’s tilbud om helbredssikring og indkøbsordninger.
Læs mere på www.filmkomponister.dk.
ASCAP Awards
Hvert år modtager KODA penge fra det
amerikanske forvaltningsselskab AscAP for
dansk musik spillet i USA. Men AscAP kan
ikke opkræve vederlag for alle spillesteder i
USA, sådan som KODA fx gør for både danske og udenlandske koncerter i Danmark.
Derfor afsætter ASCAP hvert år en sum
penge til udenlandske komponister og sangskrivere, som er blevet spillet live i USA.
KODA søger om penge fra ASCAP på dine
vegne. Derfor:
Rapportér til KODA, hvis din musik er blevet spillet live i USA i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 30. september 2010.
Hvis din musik er blevet spillet live på et spillested, hvor ASCAP ikke opkræver penge,
kommer du dermed i betragtning til penge fra
ASCAP International Awards Program. Hvis
din musik bliver spillet på et spillested, hvor
ASCAP har aftale om betaling, kan du forvente at få almindelig afregning herfor fra
ASCAP (via KODA).
Vi kan ikke på forhånd sige, om et givent
spillested i USA er omfattet af en aftale med
ASCAP, men det gælder typisk de større, deciderede koncert-spillesteder.
Deadline for ansøgning er den 1. januar 2011.
I det omfang ASCAP godkender ansøgningen,
forventer vi at udbetale penge fra ASCAP International Awards Program 2009/2010 i august
2011.
Hvordan gør du?
Rapportér koncerterne på KODA-lister via MitKODA eller mail koncert-oplysningerne til os
på: [email protected].
Nye vedtægter
i KODA
På KODA's ekstraordinære generalforsamling den 17. august blev forslaget om modernisering af KODA's love endeligt vedtaget af
en enig generalforsamling.
Vedtagelsen indebærer, at KODA's love fremadrettet hedder KODA's vedtægter, ligesom KODA's råd har ændret navn til det mere tidssvarende KODA's bestyrelse. Der er herudover
gennemført en række yderligere moderniseringer af sproget i vedtægterne.
Med vedtægtsændringen er det endvidere
sikret, at vedtægterne afspejler den praksis, der
gælder på de forskellige forvaltningsområder.
Fx fremgår medlemmernes mulighed for tilbagetrækning af rettigheder nu direkte af vedtægterne. En mulighed som længe har eksisteret,
og som hidrører fra EU's regler og praksis på
området.
Du kan se de nye vedtægter på www.koda.dk/medlem/vedtaegtsmodernisering/
25
KODA / info
Støtte til dansk
musikdramatik
KODA-Dramatik støtter udarbejdelse og opførelse af ny, original dansk
musikdramatik:
Opførelse af danske musikdramatiske
værker på steder og i sammenhænge de ellers ikke normalt finder sted.
Arbejds-, rejse- og studielegater til medlemmer af KODA-Dramatik, hvis de kan bidrage til dansk musikdramatik ved at iværksætte nyskabende projekter.
Fotograf: Thue Iversen
Ansøgningen skal indeholde en detaljeret
beskrivelse af projektet, et budget og følgende oplysninger:
Er der søgt støtte andre steder?
Hvordan realiseres projektet?
Hvordan honoreres komponisten? Det er
vigtigt, at komponisten sikrer sig både et be-
stillingshonorar og et opførelseshonorar
(KODA afregner ikke for musikdramatiske
forestillinger).
Send gerne eksempler på komponistens
produktion, men aldrig originaler – kun kopier.
Ansøgninger skal være KODA-Dramatik i
hænde senest fredag den 22. oktober 2010.
Sendes til:
KODA-Dramatik
Landemærket 23-25
Postboks 2154
1016 København K
E-mail: [email protected]
Svar udsendes ca. den 1. december 2010.
Abonnér på
nyhedsmail
fra KODA
Få sidste nyt hver måned fra KODA
direkte i din mailboks – i lækker grafik
og med sidste nyt om støttemuligheder, kurser, MitKODA, nye musiktjenester, afregning og meget mere, der er
værd at vide som komponist og sangskriver.
Tilmeld dig nyhedsmailen på
www.koda.dk/nyheder.
Med nyhedsmailen modtager du
også automatisk KODA's blad og årsberetning i pdf. Ønsker du ikke at
modtage bladet fysisk, kan du afmelde det ved at skrive til os på
[email protected].
I Got You on Tape bød på atmosfæriske
indierock-toner på KODA’s
”Something Else-scene”.
Jazz
- Powered by KODA
Bands fra musikkens avantgarde satte strøm til
Charlottenborgs gårde under Copenhagen Jazz Festival. "Something Else" var titlen på KODA's scene,
der bød på en anderledes jazzoplevelse.
Programmet løb over fire varme sommeraftener
med Little Red Suitcase, Kostcirklen, Angel feat.
Maja Ratkje, Emil de Waal Big Plus + Lars Møller
meets Bjørn Svin, I Got You On Tape og Efterklang.
KODA støtter hvert år en scene på Copenhagen
Jazz Festival. I år valgte vi bands, der er nicheprægede i flere betydninger. De udfylder både deres helt
egen niche, og de tilhører en niche af moderne musikere, der på trods af at være rubriceret i andre
genrer har deres rødder i jazzens ånd.
26 / KODA / DK
KODA / info
Fotograf: Henrik Petit
KODA's revypriser 2010
For syvende år i træk uddelte KODA-Dramatik årets revypriser
under Revyernes Revy, der er den store fejring af de danske revyer.
Priserne går til komponister og tekstforfattere, der har gjort sig
særligt bemærket på den danske revyscene i det forgangne år.
Titlen som Årets Revykomponist gik til Jens Krøyer for hans musik
til Rottefælde-revyen i Svendborg, mens titlen som Årets Revyforfatter
gik til Jakob Morild bl.a. for hans tekster til Ganløse-revyen. Sammen
med titlerne følger en pris på 10.000 kr. Revypriserne er indstiftet af
KODA-Dramatik for at værdsætte og støtte udviklingen af den danske
revytradition. Priserne uddeles i et samarbejde med Skuespillerforeningen af 1879 på den årlige Revyernes Revy på Bakken, som i år
fandt sted den 23. august.
Tidligere prismodtagere
 2009: Henrik "Baloo" Andersen og makkerparret René Vase og
Jannik Fuglsang.
 2008: Keld Haaning Ibsen og makkerparret René Vase og Jannik Fuglsang.
 2007: Mickey Pless og Carl-Erik Sørensen årets revypriser.
 2006: Fini Høstrup og makkerparret René Vase og Jannik Fuglsang.
 2005: Flemming Jensen og Thomas Pakula Andersen.
 2004: Jacob Morild og James Price.
Modtagerne af prisen er valgt af et bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter fra revykritikerne.
Jakob Morild modtager KODA's
pris som årets revyforfatter.
Anders Lassen er
KODA's nye direktør
Anders Lassen, der er direktør i Infomedia,
overtager fra 1. november posten efter Niels
Bak.
Anders Lassen, 51, er oprindelig uddannet
journalist. Han har en lang og alsidig karriere
bag sig i mediebranchen – hovedsagelig inden for tv og digitale medier. Han har bl.a.
været morgenvært på Kanal 2's Morgenflimmer og vært på TV 2 Lorry.
Anders Lassen har nu 11 års erfaring som
administrerende direktør og har de sidste
fem år været direktør for Infomedia, der tilbyder medieovervågning og nyhedsdatabaser.
Her har han bl.a. været med til at sikre dagbladene markant øgede indtægter i form af licenser til at videreudnytte deres artikler.
"Musik er essentielt i alle menneskers liv –
også i mit eget. Så at få lov til at arbejde med
at udbrede musikken på alle niveauer gør
dette job til noget helt særligt for mig. KODA
spiller jo en helt central rolle i det danske kulturliv, og jeg ser frem til at være med til at udvikle den position yderligere i den kommende
tid," siger han.
Formand for KODA's bestyrelse Pia Raug
siger: "Vi har glædet os over det yderst kvalificerede kandidatfelt, som har haft lyst til at
brænde for vores virksomhed. Anders Lassen
repræsenterer alle de fremadrettede, faglige
og personlige kvaliteter, vi på nogen måde
har kunnet ønske os for KODA. Vi er taknemmelige for, at han har mod på opgaven, og vi
glæder os til sammen med ham at tage livtag
med de mange udfordringer, vi står overfor."
"Det er en stor, men også meget spændende opgave, og jeg glæder mig meget til
at være med til at løfte den," siger KODA's
nye direktør, Anders Lassen.
27
Dieters Lieder:
Dig og mig
Musik/tekst: Johan Gerup Nielsen.
Relanceret på soundtracket:
”Sonny Soufflé: Fra Tonny til Sonny”
(Ebba Ejlertsens Pladeselskab, 1987).
Tekst: Anders Houmøller Thomsen
”Dig og mig” er blevet et af de mest kendte
dansksprogede pophit, men sangens vej til
evergreen foregik faktisk i slæbende slowmotion. Da Dieters Lieder udgav den på single i
1984 i en uforløst demoproduktion, fik den behersket opmærksomhed, selv om ophavsmanden havde mærket hitfeberen brænde. Johan
Gerup var blevet inspireret på en togtur, hvor
han havde et øjebliks hed øjenkontakt med en
smuk pige, som han aldrig så igen. Han var
dengang murerlærling, og da han en frostkold
dag i 1984 stod og holdt stigen for sin svend,
kom refrænet dansende ind i hans bevidsthed.
Med rystende hænder og en fedtet murerblyant noterede han: ”Dig og mig/ smil fra dine
øjne og din mund/ dig og mig/ der er kun os der
findes kun/ dig og mig.”
”Harmonierne stammede fra et akkord-forløb, som vi havde kasseret fra et andet nummer. Det rummede et sjovt skift fra dur til mol,
og titlen var inspireret af noget, jeg havde hørt
Keld Heick sige: At man skal synge om det,
man virkelig føler for og placere noget fængende i omkvædet, som alle kender. Fx ”Sku'
du spørg' fra no'en?”. For mig var det vigtigste
at finde den rigtige kvinde. En universel drivkraft, som stadig gælder i mit liv: Mig og min
kvinde. Så jeg havde titlen ”Dig og mig”, og da
28 / KODA / DK
Fotograf: Erik Lindstråm
KODA / rundt om sangen
refrænet dukkede op, følte jeg virkelig, at jeg
havde skrevet et hit,” fortæller Johan Gerup.
Han måtte dog vente længe, før nationen sang
med.
”Vi havde udgivet vores debutalbum på
Genlyd, og jeg talte meget varmt for nummeret.
Det endte med en forhastet single. Den blev
dog spillet i radioen og hørt af Steen Rasmussen og Michael Wikke, som ville bruge den i
deres tv-serie ”Sonny Soufflé Chok Show”. De
bad os lave en bedre indspilning af den, og det
gjorde vi med Kim Sagild, som havde produceret hits for Nanna og Helmig. Det blev en lovlig
tidstypisk produktion, hvor der blev genbrugt
tricks fra tidens succeser. Men det virkede, og
”Dig og mig” blev landskendt i 1986. Det sjove
var, at nummeret dengang ikke blev den helt
store landeplage. Det skete først, da den blev
taget op af Blå Øjne i 1998 og Natasja i 2008.
Jeg synes, at Natasjas version er den bedste –
også bedre end originalen. Hun sang den med
et vedkommende nærvær, og hun fangede den
sørgmodighed, som jeg oprindelig gerne ville
have frem.”
”Sangen skildrer en berusende forelskelse,
hvor alt andet end ”Dig og mig” forsvinder.
Men det er også en usikker periode, hvor man
ikke aner, om man er købt eller solgt. Det er
noget, alle kan identificere sig med, og det har
gjort sangen langtidsholdbar,” siger Johan Gerup om sit gamle guldæg, der stadig sikrer ham
gode KODA-kroner.
Men han opgav at lave et nyt kæmpehit. I
dag er han tilbage i murerfaget og spiller mere
fritidspræget i 60'er-bandet Red Squares. 
Al henvendelse til
KODA
T: 33 30 63 00
[email protected]