Nr 2 / 2010 KODA / xxx portræt / Ibrahim Electric Tema Dansk musik taget på ordet: Sang skrivere fortæller om at få ordet i sin magt Udlandet hører dansk musik Men hvor hører de hvad? Top 5 i 4 lande Copenhagen Jazz Festival Nye toner fra KODA på Charlottenborgscenen Danske bands på udenlandske landeveje Hvem har givet flest koncerter i udlandet? KarriereKanonen Kursuskatalog Ignug, Mescalin Baby I midten af bladet og Hunch Bettors – tre fantastiske og vidt for skellige vindere i 2010 KODA / leder Nr 2 / 2010 KODA / xxx Den, der lever stille, lever farligt Tekst: Niels Bak / Direktør i KODA pOrTræT / IBrAHIM ElECTrIC TemA Dansk musik taget på ordet: Sang skrivere fortæller om at få ordet i sin magt UDlAnDeT hører DAnsK mUsiK Men hvor hører de hvad? Top 5 i 4 lande COpenhAgen JAzz FesTivAl Nye toner fra KODA på Charlottenborg scenen Der er næppe mange organisationer, der i dag tror på, ”at den, der lever stille, lever godt”. Tværtimod er der efterhånden ud bredt enighed om, at det ikke længere er hverken muligt eller ønskværdigt, at virksomheder ikke bliver holdt øje med og set efter i sømmene. Musik betyder meget i de fleste menneskers liv, og derfor ople ver vi selvfølgelig også en stigende interesse for KODA. Dagligt bliver vi spurgt til vores holdninger og mødt med krav om at re degøre for, hvorfor vi gør, som vi gør. Og det er vel at mærke en interesse, der kommer fra alle sider; fra samarbejdspartnere, medier, politikere, universitetsmiljøet, fra vores kunder og selv følgelig også fra vores medlemmer. Og selv om interessen af og til kan være udfordrende, er det både sundt og udviklende, at vi hele tiden skal stå til regnskab og forklare vores valg og synspunkter. Aktiv rolle i musikkens fødekæde Oplag 31.933 ISSN 1603-256X Grunden til den stigende interesse skyldes nok også, at KODA’s rolle de senere år har ændret sig. Måden, der købes musik på i dag og de helt nye adgange til musik, har medført, at hele musikbranchen er under for andring. Her betyder KODA’s placering i musikkens fødekæde, at vi ikke kan være anonyme, tværtimod forventes det helt selvfølgeligt, at vi er synlige og tilgængelige, at vi tager initiativ og handler ansvarligt. Og ikke kun for at fremme egne interesser, men for hele branchen. Det an svar er vi os meget bevidste, og derfor retter vores aktiviteter sig også mod et helt overordnet mål om at optimere betingelserne for dansk mu sik – ikke kun til gavn for KODA og medlemmerne, men til gavn for hele branchen og for samfundet som sådan. Store ord måske, men ikke desto mindre er det sådan, vi ser på vores rolle i den danske musik branche. Et eksempel er Musikzonen, hvor KODA som initiativtager samlede mere end 50 virksomheder og organisationer, og hvor Er hvervsministeriet efterfølgende udpegede musikken som ”zone”. Andre eksempler er KarriereKanonen, Local Heroes og Spil Dansk Dagen. Landsdækkende kommerciel radio Et af de områder, vi på det seneste har forsøgt at skabe nogle bedre rammebetingelser for, er de landsdækkende kommercielle radioer, der har det særdeles vanskeligt for tiden. Her har vi i den nye medieaftale sammen med Gramex indgået en aftale med regeringen. Aftalen imøde kommer på flere områder de kommercielle radiostationers ønsker. Blandt andet tilbyder vi de kommercielle landsdækkende FM-radioer en fireårig reduktion af minimumsvederlaget på yderligere 20 pct. og giver tilsagn til de kommende kommercielle DAB-radioer om en tidsbegræn set opstartsordning for betalingen til musikskaberne. DAnsKe bAnDs på UDenlAnDsKe lAnDeveJe Hvem har givet flest koncerter i udlandet? KArriereKAnOnen KUrsUsKATAlOg Ignug, Mescalin Baby I midten af bladet og Hunch Bettors – tre fantastiske og vidt for skellige vindere i 2010 Nr 2 JUNI 2010 Udgiver koda Landemærket 23-25 Postboks 2154 1016 København K Telefon 33 30 63 00 Telefax 33 30 63 30 E-mail [email protected] Internet www.koda.dk Ansvarshavende Niels Bak Redaktør Birgitte Theresia Henriksen Sekretærer Lone Holtmann og Birgitte Nordkvist Grafisk design Uberkant Produktion Uberkant Forside Ibrahim Electric Foto Lars Svankjær Koda er en forening, der på vegne af komponister, sangskri vere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. Koda er en forkortelse for KOmponistrettigheder i DAnmark. Koda varetager også forvaltningen af rettighederne til musik værker på fonogrammer. Det sker gennem Nordisk Copyright Bureau (NCB). Koda blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret si den 1935, nu i henhold til ophavsretslovens § 75a. Ca. 35.200 danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer af KODA. Herudover repræsenterer Koda stort set hele ver densrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler med udenlandske søsterselskaber. Koda ledes af et råd, der består af medlemmer fra Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA) og Dansk Mu sikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's råd har føl gende sammensætning: Pia Raug (formand), DJBFA Klaus Ib Jørgensen (næstformand), DKF Niels Rosing-Schow, DKF Ivan Pedersen, DPA Jacob Morild, DPA Vi er tilfredse med aftalen, og vi håber, at vi med en yderligere tidsbe grænset reduktion i prisen kan medvirke til at give landsdækkende kommerciel radio mere arbejdsro og bedre mulighed for at stabilisere deres forretning. Til gavn for kommerciel radio og deres lyttere, for mu sikere og producenter og for komponister og sangskrivere, til gavn for hele den danske musikbranche. Susi Hyldgaard, DJBFA Jørgen Andresen, DMFF Tine Birger Christensen, DMFF Ole Dreyer Wogensen, DMFF Koda er åben for personlig og telefonisk henvendelse på hverdage kl. 8.30-16.00, tlf. 33 30 63 00. Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et PR-foto. 2 / KODA / DK KODA / xxx “ Der er måske nogle inden for jazzmiljøet som ikke synes det er fint nok, det vi laver. Og det samme i rocken, at vi ikke er effektive nok og at det er underligt at vi ikke har en sanger. Men på den anden side, så ved alle jo, at vi kan spille. Der er ikke nogen, der kan sige, at vi ikke kan spille på vores instrumenter, det ville være dumt at sige. Ibrahim Electric i portræt side 4 4 PORTRÆT IBRAHIM ELECTRIC: Live er de en fest, og så spiller de bedre end de fleste! 8 Tema: I BEGYNDELSEN VAR ORDET – ELLER VAR DET MELODIEN? Vi har spurgt kunstnerne om, hvordan de tæmmer sproget. 14DANSK MUSIK I UDLANDET: De hører Alphabeat i Storbritannien, Rune RK i USA og Jacob Groth i Sverige. 1 5 HVAD FÅR DU, NÅR DIN MUSIK BLIVER SPILLET? Eksempler på KODA-penge for musik i radio, tv, live osv. 16TIL UDLANDET EFTER 18 NYE TONER FRA KODA UNDER COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL: Something Else – Powered by KODA – byder på bl.a. Ef terklang, Wassabi og I Got You on Tape. 19 KARRIEREKANONEN 2010: Vinderne er skudt af med Mescalin Baby, Hunch Bettors og Ignug. 20Alle tror, alle andre har betalt: KODA på Spot: Panel om gratis musik. 28Rundt om sangen: Re-Sepp-Ten De sang falsk, men den gamle klassiker af Michael SPILLEJOB: Bruun, Jarl Friis Mikkelsen og Henrik Bødtcher holder maks. Stadigt flere danske bands turnerer i udlandet, flere af dem med støtte fra MXD/ROSA. koda / info til medlemmerne 22 K ODA rækker de kommercielle radioer en hånd 24 Støtte fra KODA’s nationale midler 22 S kriv en ny fødselsdagssang for voksne 25 Sangskriverfestival i Svendborg 23 Reelle indtægter for musik på nettet 25 Information om afregning juni 2010 – også i TDC Play 23 Nye funktioner i Mit KODA 23 Sælg din musik på nettet 24 En guide til musikkens værdi 24 N y aftale giver rimelig betaling til musikskaberne 24 P engestrømme i musiklivet kortlægges af Statens Kunstråds Musikudvalg 25 Nordiske Musikdage i DK til september 25 N yt om skat 26 VEGA VISION – mobilt studie skal rundt i hele Danmark 26 Danske kunstnere hædres i The International Songwriting Competition (ISC) 26 KODA på Roskilde igen i år 27 Ekstraordinær generalforsamling 3 KODA / portræt “ Det er en kæmpe luksus for os som band at få lov at spille, med instrumenterne i fokus Ibrahim Electric 4 / KODA / DK KODA / portræt Ibrahim Electric er en boblende gryde af jazz og rock tilsat en knivspids surf og rørt godt op med et iltert drive. Live er de en fest. Og så spiller de bedre end de fleste. Også hvis de selv skal sige det. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Lars Svankjær D et startede lidt tilfældigt med en forry gende trio jamsession som viste sig, at Jeppe Tuxen, Stefan Pasborg og Niclas Knudsen gik op i en højere treenighed. De kom fra hver sin musikverden, og sammen blev de i 2002 til fænomenet Ibrahim Electric. Faktisk var Jeppe slet ikke klar over, at han ”spillede så fedt Hammond” før det musikal ske møde med de andre Ibrahim-drenge. Trommeslager Stefan havde i flere år næsten kun spillet frit improviseret musik, så for ham var det ”ligesom en åbenbaring at spille sammen med Jeppe og guitaristen Niclas, som var enormt dedikerede til time”. Det kan være nærliggende at sætte Ibra him Electric i bås med jazz. Men trioen har udviklet sig til at være meget mere end det og har da også et usædvanligt stort og dedi keret publikum af et instrumentalband at være. Det har de aldrig forstået til bunds. ”Der må være et eller andet uragtigt ved vo res musik," funderer Jeppe og Stefan over kaffen på Nørrebro Bryghus. Man må ikke være negativ Tema og komposition betyder mere nu, end dengang Ibrahim Electric fandt sammen. ”Vi spiller intet uden improvisation, men nu har vi en metode, når vi komponerer,” forkla rer Jeppe. ”Vi mødes i mit øvelokale med ideer, som vi præsenterer for hinanden. Den første gang, må man ikke sige nej til noget el ler være negativ. Man må ikke sige ”det, sy nes jeg, er en dårlig idé”. Vi indspiller musik ken og går derefter rundt og lytter på det. På den måde vokser nogle af ideerne, inden vi mø des igen. Faktisk er det meget sent i processen, at vi tager den kritiske hat på og ser på, hvilke ideer vi kan lide, og hvilke vi ikke føler kan komme til at fungere,” understreger organisten. Numrene bliver bedre, når de har fremført dem en masse live og set, hvordan publikum oplever dem. At indspille en plade er bare et øjebliksbillede. Live spiller de aldrig numrene på samme måde fra koncert til koncert. Her er det situationen, der afgør, hvad der skal ske. ”Det er helt klart nysgerrigheden og en konstant søgen efter nye muligheder på vo res instrumenter, som driver os. Jeg synes aldrig, at vi keder os, og det er det vigtigste. For så bliver musikken forudsigelig og uved kommende! Derfor har vi ingen gennemkom ponerede numre med lange faste temaer. Im provisation er efterhånden en ret sjælden ting i moderne musik, og måske er det i virke ligheden derfor, at så mange kommer til vo res koncerter. Folk kan lide ”legen” med vo res instrumenter samtidig med, at vi spiller forholdsvis udadvendt musik,” siger Stefan. ”Den måde, jeg spiller soloer på, bygger på jazzens og den frit improviserede mu siks sprog. Jeg er meget taknemlig for at få lov til at spille “helt ud”. Folk gider faktisk godt lytte på mine soloer, selvom de er lange, og jeg tager den helt til månen.” Han tilføjer et forsigtigt ”tror jeg…” til den sidste sæt ning, hvilket resulterer i høj latter og et klap på skulderen fra Jeppe. Der grines bordet rundt. Det er tydeligt, at en god portion selv ironi er en vigtig komponent i trioens samar bejde. Fortæl om processen med et af jeres yndlingsnumre? ”Nummeret Absinthe er lavet af mig og Jeppe, hvor vi drak en hel flaske – Absint sjovt nok”, siger Stefan. ”En hel flaske,” gentager Jeppe med jysk vægt på ”hel”. Snakken om Absint afbrydes af, at en meget våd Niclas træder ind ad dø ren. Med guitar på ryggen har han endelig kæmpet sig gennem regn og blæst til Nørre bro. Han bestiller Ramlösa og smørrebrød med flæskesteg. Efter lidt brokkeri over det forår, der har valgt at glimre totalt ved sit fra vær, afslutter Jeppe historien om Absinthe. Nummeret er endt med at blive lidt af et hit. I hvert fald er det ofte afskedsnummeret til bandets koncerter. Der må godt danses For et instrumentalorkester har trioen et vir kelig stort og bredt publikum. Der er et kraf tigt festelement til koncerterne. Og der dan ses. Mange har sågar t-shirts, hvorpå der står ”Ibrahim Electric” eller bare ”Jeppe Tuxen” (!). Men det er ikke rigtigt med vilje. Faktisk tog Stefan dansen som noget nega tivt i starten. ”Stefan var lidt sur over, at de ikke sad og kiggede på ham,” ler Jeppe. Stefan forklarer: ”Jeg blev bare irriteret over, at de skulle danse. Jeg kom jo fra at spille mere ”alvorlig” musik, hvor folk havde siddet stille og sagt ”hmmnnn, meeeeget in teressant”, hvis jeg fx slog på en klokke”. Han tager sig til hagen med en højtidelig mine for at illustrere et meget seriøst, lyt tende publikum. 5 KODA / portræt Jeppe Tuxen: hammondorgel Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Var oprindelig pianist, men over gav sig til Hammond B-3 efter en enkelt ses sion med instrumentet i et pladestudie. Siden da er Jeppe blevet sammenlignet med alt fra Booker T. Jones til Jimmy’erme Smith og McGriff.Spiller også i andre orkestre og har sit eget studie. De andre om Jeppe: ”Jeppe er den yngste og var i starten den, der mæglede mellem os, når vi blev for hidsige. Oprindeligt var han en sindig jyde. Nu er han mindst ligeså hidsig som os! Jeppe er limen i bandet, han limer guitaren sammen med trom merne. Han fylder meget i musikken, og har den mest fantastiske time-fornemmelse!” Stefan Pasborg: trommer Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i Kø benhavn. Har spillet de fleste stilarter inden for rytmisk musik, men har i en lang årrække dyrket den mere eksperimenterende og frit improvise rede musik. Stefan har modtaget to Grammy’er, bl.a. for ”Årets nye jazznavn” samt flere priser og legater i både Danmark og udland. Spiller i flere andre orkestre bl.a. i Pasborgs Odessa 5, Delirium og Fra De Varme Lande. Har spillet med internati onalt kendte musikere som Marc Ducret, Tomasz Stanko, Ellery Eskelin m.fl., og i Danmark bl.a. med navne som Carsten Dahl, John Tchicai og Alex Riel. De andre om Stefan: ”Stefan er den mest ambitiøse i det her band. Han er altid videre til next level. Nogle gange siger vi ”nej, skal vi virkelig videre – altså!” Stefan er grunden til, at vi har fået så meget succes, at han siger, ”okay nu skal vi fremad”. Et virkelig godt drive,... og meget meget dygtig!” Niclas Jesper Knudsen: guitar Uddannet på Berkelee College of Music i USA og har spillet stort set alle genrer, men mest jazz. Niclas har modtaget en Grammy for gui tarspil på jazz saxofonisten Hans Ulriks cd ”Jazz And Mambo” samt flere priser bl.a. ”Ro land Music Award”. Spiller i flere orkestre bl.a. Junglebreed, Fra De Varme Lande og Knudsen/ Garrison/Mogensen. Underviser i guitar på Rytmisk Musikkonservatorium i Odense. De andre om Niclas: ”Niclas er først og fremmest en fantastisk gui tarist med en enormt bred genrebevidsthed og en rigtigt god komponist. Han er god til at holde fokus, fordi han har et naturligt kompositorisk overblik over musikken. Niclas er ham, der taler i mikrofon, samtidig med at han ser smart ud. Det er ret flot.“ 6 / KODA / DK ”Det var noget af en omvæltning for mig, at folk stod der og dansede. Det synes jeg ikke var så godt. Men nu synes jeg, det er fantastisk, at folk reagerer fysisk til musikken”! Hvornår fandt I ud af, at dansen egentlig var meget fedt? ”Jeg har altid godt kunnet lidt det,” lyder det fra den stadigt smilende Jeppe. På et tidspunkt begyndte Niclas at insistere på at få folk op at stå og skabe en fest. Det blev et projekt fx at få folk op at stå på Copenhagen Jazzhouse, hvor folk ellers plejer at sidde så dan meget kunstagtigt. ”Nu er det faktisk næsten sjovest, når folk ikke har lyst til fest. En udfordring,” siger Niclas. ”Det er et dilemma at være et festor kester i en eller anden grad, hvor folk ofte forventer, at alt er som sidste gang, de så os – noget trygt og genkendeligt. Men vi er me get interesserede i at udvikle os, og har altid noget nyt med, som vi ønsker at udsætte publikum for. Det er meget fristende at give folk, det de gerne vil have. Heldigvis har vi kun net klare presset indtil videre.” De er enige om, at succeskriteriet er at have det sjovt med det, de gør, for så smitter det af på folk. De kan godt lide kombinationen af, at de ”spiller godt og at folk lytter… Og at det så ender med en fest, er bare en ekstra bonus!” ”Vi har prøvet at spille til fester, hvor folk var optaget af dem selv, og vi skulle stå bag ved og holde rytmen for dem. Det er vi ikke gode til. Vi har alt for store egoer,” griner Niclas og de andre følger trop. Han tilføjer: ”Folk skal kigge på os, det er os, det handler om, og så tager vi den derfra.” Det kedeligste publikum Den første gang, de spillede i Sverige, havde Stefan, Niclas og Jeppe ikke lige fanget, at det svenske publikum kan være anderledes: Stefan: ”Det var til en jazzfestival, og der begyndte Niclas at straffe publikum, fordi de ikke var med. Det var nok det kedeligste pub likum, vi har haft.” ”Det var på den der dekadente svensker agtige måde, hvor man står og oplever med hvidvinen i hånden ved højborde,” siger Jeppe, mens han forsøger at se tom ud i blik ket med et imaginært vinglas. ”Vi fyrede den fuldstændig maks af, og Niclas gik ud blandt publikum. Og så var det, du blev sur!” Niclas: ”Jeg tænkte, nu laver jeg et show! Jeg havde en trådløs guitar, så jeg hoppede op på et bord og gjorde en ældre dame me get angst. Og så spillede jeg lidt rundt på bordene. Jeg tænkte: helt ærligt hvis der er en, der gør sådan noget her, så må man da kigge på det. Og så var der en fyr, der havde hentet fadøl. Han stødte ind i mig, sådan ”hov, jeg havde da ikke opdaget, at du stod KODA / portræt dér”. Det synes jeg var megaprovokerende, at han var så ligeglad med, hvad der foregik. Så måtte jeg gå ud, det gad jeg simpelthen ikke det der.” ”Nej, du stod først og straffede ham med guitaren først, sådan dååååådååååådåååå”. Jeppe står nu op og spiller luftguitar med gui tarhalsen rettet over mod Niclas på mest mu lig truende måde. Guitaristen griner længe af den meget illustrative optræden: ”Det var min meget ubalancerede peri ode… Men nej, helt seriøst: Vi vil gerne have en reaktion, ikke det der tvangsklap. Det mærkelige var, at da vi så var færdige, så råbte de pludselig jättebra i kor.” Stefan: ”Ja, så måtte Jeppe og jeg gå ind og spille ekstranummeret alene, for Niclas gad bare ikke. Skidesur var du!” Ifølge Niclas har de aldrig spillet en kon cert, som ikke var en succes. "Det er måske lidt mærkeligt at sige i jantelovsdanmark. Men det tror jeg ikke. Jeg har tit oplevet, at folk har haft svært ved at forholde sig til vores musik, hvis de kun har hørt det på plade. Men de samme mennesker, finder ud af hvad vi er for noget, når de hører os live. Live er vores rette element. Plader er kun en biting, som gør, at folk kommer til vores kon certer og kender vores navn.” Ibrahim Electric er en egyptisk købmand Det kom ikke til dem med det samme – nav net. Først hed de Knudsen, Tuxen, Pasborg, men ”det var alligevel for omstændeligt og for jazzet”. Stefan, Niclas og Jeppe diskuterede det med navnet længe. De havde spillet sammen i et par år og var gået fra at være tre individu alister til at blive et rigtigt band. Der var op stået en rigtig bandvibe, og så skal man jo have et ordentligt navn. ”Det er jo ikke ligegyldigt, hvem der spiller i det her band, for man kan ikke bare fx skifte Stefan ud med en anden trommeslager, for klarer Jeppe: “Vi er alle tre en vigtig brik i Ibrahim Electric.” “Men så kom Niclas hjem fra en ferie i Egypten og sagde ”jeg har fundet et navn, vi skal hedde Ibrahim Electric!”.” I Egypten var der en gade, hvor alle forret ningerne solgte toiletpapir og tandpasta, og så lå der én butik, som hed Ibrahim Electric. Logisk nok tænkte Niclas, at ”den butik må da sælge noget andet”, men det gjorde den ikke. Niclas tog et billede af butikken, som kom til at pryde coveret på trioens første plade og deres band-t-shirt. Jeppe: ”Det gode ved navnet er, at man bli ver forundret, når man hører det. Hvad går det ud på? Det gør måske, at folk kommer med et åbent sind til vores koncerter. Vi er ikke interesserede i at komme i en eller an den genrebås, og det synes vi heller ikke, at vi gør med vores navn!" Fakta Ibrahim Electric har givet koncert i mere end 20 lande på fire kontinenter og lever af musikken. De spiller en masse koncerter (ca. 70 om året) og desuden hver især med andre bands. Fælles inspirationskilder er svære at blive enige om, måske fordi trioen netop sam men bliver til noget andet og mere end tre individer. Men der er noget med Booker T & the MG’s, Tony Williams 'Lifetime’, The Doors, Fela Kuti, Jimi Hendrix og John Col trane Quartet. I sommerens løb kan Ibrahim Electric op leves live på Copenhagen Jazzfestival den 3. juli på Musikcaféen (Huset i Mag stræde) og den 9. juli i Pumpehuset. Des uden den 17. juli på Voxhall under Århus Jazz Festival. Herudover i bl.a. Marokko, USA, Canada og Finland. Læs mere på www.ibrahimelectric.dk Udgivelser: 2010 - Nyt album til efteråret 2008 - Brothers of Utopia 2007 - Meets Ray Anderson Again 2006 - Absinthe 2005 - Meets Ray Anderson 2004 - Ibrahim Electric 7 KODA / tema Dansk musik taget på ordet I begyndelsen var ordet – eller var det melodien? Hvordan skriver danske kunstnere tekster, og hvordan er deres forhold til lyrikken? KODA / DK lader poesibogen gå på omgang til en stribe danske sangskrivere, som giver deres bud på, hvordan man tæmmer sproget og får det i sin magt. Læs om metoder, magiske musestunder og kontant håndværk. Tekst: Anders Houmøller Thomsen eksempel på en fantastisk vellykket tekst. Michael Stipes sange er ikke altid lette at tolke, men her synger han med enkle ord om ensomhed og det, at vi sårer hinanden, med så stor indlevelse, at det får en smuk trø stende virkning.” Dictes feberredning ”Drømmen for enhver sangskriver er at lave et nummer, der forlader ens eget univers og ender med at blive fælles gods,” siger Dicte. Hun har forfulgt denne drøm over foreløbig syv soloalbum, og hun giver følgende bud på sange, der for hende har status af tidløse klassikere: ”Det kunne være C.V. Jørgensens ”Indian Summer”, der er blevet fortolket af forskel lige kunstnere, og som har vist sig at være 8 / KODA / DK vedkommende for rigtig mange. En af mine tekstfavoritter er også - måske lidt mere overraskende - George Michaels ”Careless Whisper”, hvor han bl.a. synger: ”I'm never gonna dance again/ guilty feet have got no rhythm”. En sang om skamfølelse hvilket vi vel alle kan relatere til. Det er den vildeste popsang, men den har meget dybde, og dén kombination er jo komprimeret lykke.” R.E.M.s ”Everybody Hurts” er også et godt Hvilken af dine egne tekster anser du som særlig vellykket? ”Det kunne være ”Easy Elegance” fra mit se neste album. Det beskriver en følelse, som jeg tror, mange har oplevet, og den anerken der og omfavner skønheden i en vanskelig si tuation: ”It's easy elegance when I let you in/ it's easy elegance when you leave again/ all that you gave and all that we had/ is gone with the wind when you take it back.” ”Det kan i øvrigt være inspirerende at få en bunden opgave. I 2007 blev jeg bedt om at lave et dansksproget nummer til en miljø kampagne (”Har vi feber”, red.). Jeg havde aldrig skrevet på dansk før, så det var vanvit tigt svært. Jeg arbejdede med den i tre uger, og på dagen for deadline var jeg ved at give op. Jeg åbnede avisen, og der stod: ”Jorden har feber”. Det fik mig til at tænke på min seks-årige søn, som havde spurgt til over svømmelser, og jeg forklarede ham, at der kunne være sammenhæng mellem vores energiforbrug og sådanne naturkatastrofer. Det gjorde, at jeg fik sangen ned i børne højde med perspektivet om, at det især er den næste generation, der skal døje med kli maforandringer. Jeg tror, det betød, at mange flere kunne forholde sig til budskabet,” vur derer Dicte. KODA / tema ikke tekster til én selv – men tekster til en fremmed. Faktisk kan det være meget befri ende at være tvunget til at se tingene fra en anden persons vinkel.” Foto: Michael Tonsberg Kan du nævne en af dine tekster, som er særlig vellykket? ”Måske ”Cradlemoon”. Det er en slags kom bineret nocturne og generationsrefleksion. En melodisk ganske enkel sang med et ro mantisk og alligevel reelt billedsprog. Jeg kan godt lide den slags sange, der kombine rer den personlige historie med et mere overordnet tema.” Hall opsøger ekstremer ”Jeg mener, at jeg har omkring 1.000 sange registreret hos KODA, så de kan næppe være lige gode alle sammen,” konstaterer Martin Hall. Når det gælder tekster, indrøm mer han da også, at hans sortmalede lyrik fra firser-bandet Ballet Mécanique var ”fuldkommen uforståelig for de fleste døde lige”. ”Men ikke desto mindre er det da forfri skende med linjer som ”hate is to be purity, hate is of truth, I will not tolerate the inbred indulgence,” siger Martin Hall og tilføjer: ”Jeg mener, hvem gider høre på en sang, der handler om dilemmaet: hvad man skal vælge til morgenmad? Det kan være et stort plus, at man går til ekstremer.” Har du nogle metoder til at blive inspireret, når du skal skrive tekster? ”For mit vedkommende begynder en tekst of test med en enkelt linje, nogle gange endda med selve titlen. Det starter med en overord net idé, som man begynder at bryde op og folde ud i forskellige lag og underdelinger. Mens jeg havde publishing-kontrakt med EMI Tyskland, blev jeg til tider nødt til at for holde mig til tekstskrivningen som en ar bejdsopgave, men så var det omvendt heller Du har engang udtalt: ”Hvis man vil ændre verden, så er det at skrive en popsang måske ikke den mest realistiske måde at gøre det på.” Mener du, at der er grænser for hvor vidtløftig og prætentiøs, man bør være som tekstforfatter? ”Jeg mener, man skal være påpasselig med ikke at forveksle en popsang med hverken bib len, koranen eller upanishaderne. Fodbold kampe og rockkoncerter har altid været store sociale hits, idet begge dele tilbyder stor følel sesmæssig massage – en slags kollektiv or gasme. Hvis en sang virkelig havde den effekt, mange håber på at kunne igangsætte, så ville verden logisk nok se anderledes ud. Omvendt er en sang måske netop det, der på mere mi krokosmisk niveau har den allerstørste effekt overhovedet: Hvem er ikke blevet løftet, eksal teret, hvis ikke fuldkommen ekstatisk, over mi nimum ét nummer i deres liv? Da jeg som helt ung dreng lyttede til Bowie og Sex Pistols, gav det da en kolossal fornemmelse af håb og fremdrift i en ellers temmelig håbløs 70’er-ver den. Sange er pitstops, blikke ind i fremtiden, koncentrerede lommer af håb eller fortabelse.” Har du eksempler på lyttere, der har sagt til dig, at de har flyttet sig personligt på grund af dine sange? ”Det er sket rigtig mange gange faktisk. Så sent som for et par dage siden fik jeg en mail fra en goth-pige i starttyverne, der fortalte mig, at hun ville have tatoveret en sætning fra mit nummer ”Another Heart Laid Bare” på sin krop, eftersom denne sentens havde betydet mere for hende og hendes liv end noget an det. Det er jo både rørende og vildt. Pointen er, at hvis en oplevelse for alvor rører én, så sker det jo sjældent med noget større intellektuelt forbehold. Det er tribalt, det er voldsomt, det er definitivt. Det er nok det, jeg elsker aller mest ved både musik og kunst i al (u)alminde lighed – det at begge dele evner at røre os i vores inderste. Kunst og kærlighed er, når alt kommer til alt, et par svært udemokratiske størrelser,” siger Martin Hall. 9 KODA / tema Den blå stund Peter A.G. Nielsen fra Gnags nævner san gen ”Ulykkesfugle”, som en af sine mest vellykkede. En tekst om en kvinde, der laver fugle af ler ”lette som sommervinden bøl ger”. Til sidst kan skaberværket faktisk mi rakuløst flyve – men: ”Tryllede en fugl med sine hænder/ netop som hun drømte, at den lettede så smuk/ skælvede den imellem hendes hænder/ og faldt sammen med et suk”. Er der omvendt nogle tekstlinjer, som du har været mindre tilfreds med? ”Sidste vers af ”Lav sol over Århus”. Jeg synes, det er overflødigt, og det blev også kun skrevet, fordi jeg dengang syntes, der skulle være symmetri i teksten. Når vi spil ler sangen, lader jeg bare være med at synge sidste vers. Så slutter sangen med det helt centrale ønske: ”Gid ingen iblandt os skal ende med at bli´/ så alene at slet in gen ved det”. 10 / KODA / DK Du har udgivet dine sange i bogform. Skal den gode rock/pop-tekst kunne klare denne test: At stå alene uden musikken at læne sig op ad? ”Jeg var nødt til at overveje netop det spørgsmål omkring bogudgivelsen. Mit svar er: Ja, en god tekst skal kunne stå alene. Som det stillads, musikken vokser på. Kunst nerisk set er det ikke nok at synge om noget. Man skal "være" det, man "siger". En god sang er når tekst og musik går op i den hø jere enhed. Tag fx Ingemann og Weyses sal mer. Det er musikken, der gør, at sangen bli ver til det, teksten udsiger. Musikken forstær ker stemningen, så kan teksten faktisk også til lade sig at være nøgtern som et stillads.” I din sang "Lang lang snoet sti" synger du: "Nogen vil ha' os/ lagt i rør/ vil hverken la' os/ se eller høre/ du ka' bli' afvist så mange gange/ så mister du det sidste håb/ hvis du vil swinge - lange slange/ så la' vær' og skub". Her lyses det trøstesløse landskab op af et skud humor. Er det midlet, hvis man vil skrive om tabu-trælse emner? ”Alle kneb gælder. Kunst er agitation!” siger Peter A.G. “ Tryllede en fugl med sine hænder/ netop som hun drømte, at den lettede så smuk/ skælvede den imellem hendes hænder/ og faldt sammen med et suk Peter A. G. Nielsen KODA / tema “ Who would have known that I could conquer your heart/ by reflecting in someone else/ and who would have known that I could comfort your heart/ when I can't recognize myself Foto: Jette Jørs Nanna Øland Fabricius Det si'r sig selv En række kunstnere har netop fortolket C.V. Jørgensen på albummet "12 bud på CV", og Nanna Øland Fabricius (alias Oh Land) for tæller om, hvilke tanker det har sat i gang omkring sangskrivningen. ”C.V. Jørgensen har et stort overblik og overskud i forhold til sproget, som gør ham i stand til at bruge og lege med ordsprog og talemåder. Han bevæger sig fuldstændig frit, som om sproget aldrig hæmmer ham.” Du har tolket "Altmuligmanden". Hvorfor lige den? ”Fordi den er smuk og rørende. Teksten gør indtryk på mig, fordi den kvinde, han beskri ver, både er beundringsværdig og stærk, men samtidig altopofrende og destruktiv. Man får ondt af hende, elsker hende og er bange for hende.” C.V. Jørgensen har det med at massere sproget ved at dreje nogle klicheer til nye betydninger. Føler du dig lidt åndsbeslægtet med hans måde at gribe tekster an på? ”Jeg kan godt relatere til det at bruge tale måder og klicheer på min egen måde og give det ny betydning. Jeg har fx lige skrevet en sang, der hedder ”Sun of a Gun”, som hand ler om det tvetydige symbol, solen er blevet. Vi er afhængige af den og roterer om den, men samtidige er den farlig for os og miljøet, og vi må beskytte os mod den. Jeg starter ofte med en klar idé, når jeg skriver en tekst. Meget ofte en enkelt sætning eller et ord, som jeg synes siger det hele.” ”Nogle linjer jeg selv finder vellykkede: ”Who would have known that I could con quer your heart/ by reflecting in someone else/ and who would have known that I could comfort your heart/ when I can't recognize myself.” Det er de første linjier i en sang, der hedder "Perfection". Jeg er meget glad for teksten, fordi den vipper på den fine grænse mellem forelskelse og besættelse. Hvad man er villig til at ofre for at gøre indtryk på et an det menneske.” Langt det meste, jeg skriver, kasserer jeg dog. Det, der ofte gør, at jeg ikke er tilfreds med en tekst, er, når følelsen forsvinder i ord. Hvis det bliver for forvirrende og uklart. Eller det modsatte, når jeg føler, jeg overforklarer. Et eksempel på det kunne være fra en sang, jeg har valgt ikke at bruge: ”Sand to a pearl/ it starts from the smallest things/ little bird scared to fall/ but then it finds its wings/ like being left alone/ being forced to grow/ stand on your own”. Her synes jeg, at jeg siger det samme tre gange,” siger Nanna Øland Fabri cius. Hun pønser på at dele ud af sine sange. ”Jeg elsker friheden ved ikke at skulle passe musikken til mit eget udtryk. Fx synes jeg, det er sjovt at skrive meget poppede sange og bare lade mig rive med af den store følelse. Men jeg ville aldrig selv kunne bruge dem i mit regi, så det vil være en mulighed for mig for at få noget ud på en anden måde, så man ikke bare skriver til skuffen.” 11 Foto: Brita Fogsgaard KODA / tema Det rigtig gode grin Jacob Morild er en af landets mest efter spurgte revyforfattere, og selv om revygen ren traditionelt sætter et spejl op foran an sigtet på tidsånden, så vil han helst undgå tekster, der tager fat om konkrete her-og-nusager. ”Jeg prøver mere at skrive sange om ten denser og strømninger i tiden og mener, at revysange også kan have en relevans 10-20 år efter, de er skrevet. Jeg lavede eksempel vis sangen ”Skuffejernet” - om impotens for snart tyve år siden, og den optræder jeg stadig med ind imellem. Jeg har måttet skifte Bengt Burg ud med Reimer Bo, men ellers holder den stadig, og folk er flade af grin. Hvad angår de klassiske revyviser, så sprin 12 / KODA / DK ger PH jo altid i øjnene. Men også sange som ”Mig og Maggiduddi” huskes stadig, og Shubi-duas ”Costa Kalundborg” kunne lige så godt have været en revyvise. Deres behand ling af problematikken med global opvarm ning, kan bare ikke overgås sang- og idemæssigt.” ”Jeg ved, at der er et af mine numre, som folk husker og reflekterer meget over, hvilket gør mig stolt - og hvilket gør tekstforfatteriet meningsfuldt. Det var en tekst til Det Kgl. Te aters revy, som hed ”Vejrlig”. Den handlede om tre menneskeskæbner, som gik voldsomt galt og ændredes dramatisk på et kort øje blik. Den sidste skæbne var en soldat i Af ghanistan. Slutlinjen i hvert af de tre vers var: ”Men ellers skinned' solen hele dagen her i går.” Dog med denne variation i sidste vers: ”Men ellers skinner solen meget i Afghani stan.” Den tekst har et grotesk sprogligt bil lede, som fik publikum til at grine, men se kundet efter opdagede de, at det var alvor, så grinet blev siddende i halsen,” siger Jacob Morild. Han finder ofte inspiration til de store perspektiver i de helt små sproglige detaljer. ”Jeg kan godt blive inspireret af ord, som kan bruges i mange forskellige sammen hænge med forskellige meninger – eksem pelvis ordet og vendingen "at gå": man kan gå til, gå til noget, gå op i noget, gå ned, gå amok, gå i hundene og så videre. Det kan in spirere til en hel sang.” KODA / tema Foto: Marin Dam Kristensen dan Danmark sammen med bl.a. Bush og Blair gik i krig i Irak. Sangen er ikke slid stærk, fordi den forholder sig til regeringer, som ikke sidder længere, hvilket er trist, for krigen er der jo endnu,” siger Annika, som tager det ”dødensalvorligt at være sangskri ver”. ”Når folk griner af det groteske, er det jo fordi, de ikke ved, hvad de ellers skal gøre med det. Jeg bruger humor, når jeg optræder - imellem numrene - og det er for at folk ikke nødvendigvis skal have lyst til at gå ud og hænge sig selv efter koncerten. For at balan cere den triste sandhed og det groteske med humorens eskapisme.” Skønhedssøvn til drømmer ”"En drømmer skal have sin søvn." Fragmentet er fra sangen ”Dagens tekst”, og det er en af de tekstlinjer, som 27-årige Annika Aakjær er særlig tilfreds med. Hun fremhæver derudover sangen med den over rumplende titel "Drømmenes toilet", som en ”Annika Aakjær-evergreen”. ”Jeg synes, at teksten har et meget origi nalt tema, og jeg kan mærke, hvordan den vækker genkendelse i folk. Det er smukt, hvordan den hiver noget frem i folk, som de havde glemt, men altid vidste var der. Det er en sang, som jeg nogle gange må knibe mig i armen for at forstå, at jeg har fået lov til at skrive,” siger Annika Aakjær og giver et om vendt eksempel. En sang, som hun mener ti den risikerer at sætte sine grådige tænder i. ”Nummeret "3 små soldater" er ikke kom met med på nogen af mine plader. Ikke nød vendigvis fordi den er dårlig, men fordi den på grund af teksten er meget bundet af sin tid. Det er en børne-/godnat-sang om, hvor Har du et bud på en andens sangtekst, du synes er noget nær perfekt? ”Jeg kan nævne mange. Fx ”Jens Vejmand” af Jeppe Aakjær, ”A poem On the Under ground Wall” af Paul Simon og ”I den by jeg kommer fra” og ”Taberens søn” af Allan Ol sen. Det afgørende er, at personens tekster befinder sig i sit helt eget univers, og at or dene kan genkendes, som om de kun kunne være børn af netop den sangskriver.” Få skub i skriveriet Forfatter Bo Skjoldborg har i samar bejde med KODA arrangeret kurser for danske sangskrivere. Til efteråret er det kurset ”Næste skridt” – læs mere i kursuskataloget i midten af bladet. Deltagerne får inspiration til at skabe de bedste rammer omkring en produktiv, flydende og glædesfyldt skriveproces. Se også www.boskjoldborg.dk Tekster i udpluk ”Alle går vi rundt og leder som besatte/ nogen finder noget og andre sig selv/ alle mister noget ingen kan erstatte/ nogen går omkring og slår tiden ihjel” C.V. Jørgensen: ”Indian Summer” ”Hellere leve i drømmen/ end at leve den ud/ I morgen er alt muligt/ Og jeg frygter den dag/ hvor ingen frygter dommedag” Peter Sommer: ”I morgen er alt muligt” ”Skøjteløb på Bagsværd sø/ kærlighed i kolde biler/ og så er man sgu bange for at dø” Gasolin': ”Det bedste til mig og mine venner” ”The jukebox churns out songs about sex/ come on baby you’re my best fix” The Raveonettes: ”Love in a Trash Can” ”Ingen ved hvor kærlighed begynder eller ender/ ingen har patent på sandheden længere” Sebastian: ”The Greatest Story” ”It’s late to realize a mistake halfway through the wedding cake/ but there’s nothing to debate/ It was something close to love/ It just wasn’t close enough” Moi Caprice: ”A Supplement To Sunshine” ”Nutidens voksne er/ ræverøde rønnebær/ sagde de unge og lod træet fælde” TV-2: ”Ræven og rønnebærerne” ”But what's a man without a past/ We love him for his lies/ And then we try to break him down to make it last/ 'Til they come true/ Thank God for this beautiful view” Tina Dickow: ”Room With a View” 13 KODA / Dansk musik i udlandet Hvor lytter de til dansk musik? I KODA’s årsberetning 2009 (indlagt i forrige KODA / DK) kunne man som vanligt læse, hvilke danske hits der har snurret mest i udenlandske ører. Vi har nu zoomet ind på udvalgte lande i verden for at se, hvilke danske komponister/sangskrivere der hitter hvor. D e hedder Enur, Ida Corr, Jonas Jeberg og Anders Bønløkke/Alphabeat, men også Jacob Groth og Carl Nielsen. Og de bli ver spillet i radio, tv eller på film – og/eller spiller en masse live. KODA’s statistikker indeholder alle typer af den såkaldte ”offentlig fremfø relse”, når det gælder de mest spillede danske komponister rundt om i verden. Rune RK er nummer 1 på vores top 5 for USA med dance-numrene Calabria og The Anthem. "Det er sådan sket lidt af sig selv, og det er kun airplay," fortæller han: ”Calabria blev bare et hit, da den udkom i USA i 2008. Inden da havde den hittet i Europa i 2003 og så igen i 2006, da jeg lavede vokalver sionen af desværre afdøde Natascha. Calabria Top 5: dansk musik i USA Rune RK Jonas Jeberg (bl.a. med hits til Pussycat Dolls) Carl Nielsen Ib Glindemann (bl.a. musik i tv-serier) Ida Corr hittede både på Dance Top 40 og på Latin Ra dio derovre, hvilket egentlig er ret sjovt, fordi Natascha jo synger på Jamaica-dialekten pa tios , så de har nok ikke forstået meget af det. Møbelkæden Target (en slags amerikansk Ikea, red.) brugte Calabria til en reklame, så det har nok været med til at sætte det i gang, men egentlig har den mest haft sit eget liv, og det er jo dejligt. I 2008 var jeg på en kort radio tour i Canada, USA og på Bahamas, hvor sel veste Lady Gaga faktisk varmede op til os. – Det var dengang… før hun blev kendt!” siger Rune RK. Alphabeat topper i både England og Tyskland – med flere numre bl.a.10.000 Nights of Thun der og Fascination. Resultatet af en målrettet indsats ifølge det unge bands danske plade selskab Copenhagen Records: ”Alene i England spillede de mere end 160 job på baggrund af deres første plade This is Alphabeat, og de har turneret intensivt i Tysk land, Holland og Frankrig,” siger Torben Ravn, Product Manager i Copenhagen Records. Han tilføjer, at Alphabeat i øvrigt er bosat i Eng land, har engelsk management, og at deres første plade blev signet til EMI derovre og li censieret i hele Europa. Top 5: dansk musik i Tyskland Anders Bønløkke/Alphabeat Anders Marcus Fredrik Poulsen (musik til reklamespot for Compeed Coldsore Patch) Jacob Gade (klassikeren Tango Ja lousie) Anders Trentemøller Ida Corr Top 5: dansk musik i Sverige Jacob Groth-Andersen (bl.a. musik til filmen Mænd som hader kvinder og serien Ørnen Frans Bak (musik til serierne Forbrydelsen og Nikolaj og Julie) Jonas Krag (musik til diverse reklamer) Lars Daniel Terkelsen (musik til serien Anna Pihl) Jacob Sæther (musik til dokumen tarfilmen Den bitre smag af te) Alphabeat Rune RK 14 / KODA / DK Top 5: dansk musik i UK Anders Bønløkke/Alphabeat Jonas Jeberg (bl.a. med hits til Pussycat Dolls) Ida Corr Remee Camille Jones Bag om statistikken tatistik på de ”mest spillede” i diverse S lande inkluderer alle ”offentlige fremførel ser” – radio, musik på nettet, koncerter, tv, film osv. Statistikkerne er baseret på afreg ning i 2009. Du kan læse mere om afregning pr. musiknummer i Danmark på næste side. Foto: Nordisk Film A/S Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Mænd der hader kvinder KODA / Afregning Hvad får du, når din musik bliver spillet? Som medlem af KODA får du penge for den såkaldte ”offentlige fremførelse” af din musik. Dvs. når din musik bliver spillet i fx radio, tv og til koncert. I starten af hvert år modtager vi rapportering fra de medier, der har brugt musik. Og efter en kompleks beregning udbetales de rette beløb til komponister, sangskrivere og musikforlag i juni. Tekst: Andreas Dalvad Hansen D et beløb, du modtager fra KODA, afhæn ger af antallet af lyttere eller publikum mer, hvor lang tid musiknummeret varer, hvilket medie din musik spilles i/på, om det er en uropførelse (første gang nummeret fremfø res offentligt, red.) m.m. Det afhænger også af, hvor mange penge KODA har til udbetaling det pågældende år. Tendensen gennem en årrække har været, at brugen af musik er markant sti gende. ”Siden sidste år er antallet af medier i Dan mark, der bruger musik, øget, ligesom allerede kendte radio- og tv-stationer gennemsnitligt bruger mere og mere musik. Det betyder sam let set, at vi forventer udsving i afregningen for brugen af musik i forhold til sidste år,” siger Jens Juel Andersen, der er planlægnings- og udviklingschef i KODA. Din musik i kroner og øre Følgende eksempler er fra sidste år og er derfor kun vejledende. Se de præcise og ak tuelle tal for 2010 på www.koda.dk. Når Nephews Police Bells and Church Si rens (Simon Kvamm, Søren Arnholt Rasmus sen, Kristian Riis, Kasper Toustrup, René Munk Thalund) bliver spillet på P3 giver det 200,62 kr. (Spilletid: 05:10). Når Sys Bjerres Malene (Sys Engstrøm Bjerre, Casper Lindstad, Erik Fryland) bliver spillet landsdækkende på P4 afregnes der 243,22 kr. (Spilletid: 03:25). Hvis nummeret i stedet bliver spillet i en af DR’s 11 regionale P4-stationer giver det i stedet 22,11 kr. Når Kandis spiller Mød Mig i Memphis (Johnny Dahlgård Hansen, Torben Eschen) til en halfest i Mørkøv hallen for 600 mennesker giver det 56,14 kr. (Spilletid: 02:41). Når Per Nørgaards Wiigen-Lied bliver spil let live på P2 afregnes der 639,97 kr. (Spilletid: 03:26). Hvis Rasmus Seebachs Engel (Rasmus Seebach, Nicolai Seebach) bliver sendt på Horescon Instore Radio 383 gange giver det 130,75 kr. (Spilletid: 04:14). (En instore radio er en internetradio, der sender musik ud til butik ker med abonnement fra en central server). Når Jacob Groth-Andersens underlæg ningsmusik bliver brugt i 22 minutter i tv-se rien Ørnen på DR1 i primetime, giver det 6210,07 kr. Alle de nævnte udbetalinger er beløb til fordeling mellem dem, der har skabt musik og tekst. Den procentvise fordeling bestemmer kunstnerne bag musikken internt. Baggrundspuljen - en yderligere afregning for den brug af musik der ikke registreres Da det ikke er muligt at registrere, hvilken baggrundsmu sik hver enkelt butik, lokalradio, internet osv. spiller rundt om i landet, er en særlig pulje penge reserveret til at af regne KODA´s medlemmer for denne brug. Fordelingsnøg len for puljen er bestemt ud fra informationer om, hvilken musik der ellers bliver spillet i Danmark fx på de lands dækkende radiostationer. Her er to eksempler på den eks tra afregning, som baggrundspuljen kan give: Nephews Police Bells and Church Sirens ville få en ekstra afregning på 437,68 kr. fra baggrundspuljen for at blive spillet i dagti merne på P3. Dette hænger sammen med, at der er en høj sandsynlighed for, at den musik, der bliver spillet på P3 i dagtimerne, er baggrundsmusik andre steder i Danmark. Kandis´ Mød Mig I Memphis ville tilsvarende give en eks tra afregning på 49,27 kr. fra baggrundspuljen. Dette er beregnet ud fra, at Mød Mig I Memphis, udover at blive spillet live til den pågældende koncert, eksisterer i ind spillet form, hvilket giver en vis sandsynlighed for at num meret også afspilles som baggrundsmusik andre steder i Danmark. Du kan læse mere om baggrundspuljen på vo res hjemmeside. Uden KODA-checken ville vi være tvunget til at være amatører. I dag er vi i stand til at arbejde som professionelle musikere og sangskrivere, og det ville være umuligt uden indtægten fra KODA, som udgør ca. halvdelen af vores samlede indkomst. Den anden halvdel stammer fra livejob, og faktisk ser vi ikke en krone fra pladesalget, da det lille overskud, det giver, går til promotion. Lau Højen – Carpark North 15 KODA / live Danske bands på udenlandske landeveje Stadigt flere kigger uden for Danmarks grænser efter spillejob. Vidt forskellige kunstnere som Son Clasico, Efterklang, Thomas Sandberg og WhoMadeWho har turneret udlandet tyndt i 2009 – som resultat af hårdt arbejde og en målrettet indsats. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen S on Clasico topper listen med flest koncerter i udlandet sidste år. Orke sterleder Jorge Cordero fortæller: ”Vi blev kontaktet af Rikskonser tene, efter at en af deres konsulenter ved et til fælde havde set os live. Derefter sendte de en producer til Danmark, som var med til vores prøver. Når vi nu spiller på skolerne, er hele koncerten én lang musikalsk rejse i salsaens historie fra Cuba blev opdaget af spanierne til de afrikanske slavers ankomst til øen og frem til i dag. Det kulminerer med en stor fest, hvor vi også instruerer i salsadans. Så meget "gang i den " er de ikke vant til i det kolde Norge!” For komponist, musiker og sanger Tho mas Sandberg, der er nummer tre på listen, er det også vores nordlige naboer, der har nydt godt af hans skolekoncerter gennem Rikskonserterne. Ud i verden med MXD Efterklang, WhoMadeWho, Hatesphere og Thomas Sandberg D-A-D Foto: Lars Svankjær Foto: Kim Wendt Foto: Freja Klint Sandberg WhoMadeWho Son Clasico 16 / KODA / DK Dúné har spillet meget under udenlandske spotlights i de seneste år – til dels med støtte fra Music Export Denmark (MXD). Ifølge Ras mus Stolberg fra Efterklang er støtten fra MXD en kæmpe hjælp til at komme i gang: ”Vi kan faktisk tjene penge ved at turnere med vores ret nicheprægede musik nu. Det er ret fantastisk,” siger han. MXD arbejder målrettet på at få dansk musik ud i verden. Man starter allerede på SPOT Festivalen hvert år med at invi tere udenlandske branchefolk og journali KODA / live KODA nu i MXD's bestyrelse ster som en slags juryer for hvert lands musiksmag. ”Landene vælger ekstremt forskellig musik,” fortæller Thomas Rohde, chef for MXD. ”Tag bare Belgien og Holland fx – her vælger Belgien altid noget super alter nativt, mens Holland er til ren mainstream. Ørerne er simpelthen forskellige, så vi starter med at skabe et medarbejderskab hos de branchefolk, vi har inviteret til SPOT. Hvis de brænder for det, så har vi de bedst mulige ambassadører for dansk musik i de lande, vi sender bands’ne ud i,” siger han. Respekt for dansk musik I år var der i øvrigt ca. 30 pct. flere inter nationale gæster på den netop overståede SPOT Festival end sidste år. Det har gen nem 10 år været en bevidst strategi fra ROSA/SPOTs side at invitere udenland ske branche-medie- og kulturfolk til fe stivalen, som nu styrkes i tæt samarbejde med MXD. Ifølge Gunnar Madsen, leder af ROSA/ SPOT, respekten for dansk musik er meget stor og heldigvis breder interesserne sig over mange genrer og stilarter: ”Tyskland og Beneluxlandene har et relativt svagt hjemmemarked af egen musik og er meget åbne over for den danske scene. Men også flere års samarbejde med franske og schweiziske partnere ser ud til at give ud bytte. SPOT synes i stadig stigende grad at blive et sted, der prioriteres af internatio nale fagfolk, som benytter festivalen som relevant mødested omkring forretnings- og vidensdeling udover den specifikke inte resse for dansk musik,” siger han. rganisationen bag MXD består af O ROSA, DR, IFPI og Roskilde Festival. KODA trådte ind i MXD som observatør i juni og er fuldgyldigt medlem pr. 1. ja nuar 2011. Søren Krogh Thompson, der er bestyrelsesformand for MXD og IFPIs repræsentant i MXD, udtaler: "Det er et naturligt skridt for MXD at udvide eksportarbejdet omkring pub lishing og sangskrivning gennem et tættere samarbejde med KODA, der med sin markante position i musikbran chen tilfører bestyrelsen øgede kompe tencer og ressourcer.” I perioden indtil den 1. januar 2011 vil KODA engagere sig i konkrete projek ter og forberede indsatsområder i for bindelse med sin indtræden og de nye visioner. ”At skabe optimale rammer for udbre delsen af dansk musik er et grundlæg gende udgangspunkt for alle KODA’s aktiviteter. Derfor er vi også glade for nu at træde ind i MXD, der jo netop handler om at optimere mulighederne for dansk musik – her bare på den in ternationale scene. Vi ser frem til med vores knowhow og kompetencer at give arbejdet i MXD en sangskriverdi mension og ikke mindst være med til at skabe nye internationale succeshistorier for dansk musik,” siger Niels Bak, direk tør i KODA. Læs mere på www.mxd.dk Forbehold for statistikken: I KODA har vi desværre ikke fuldt kendskab til alle afholdte koncerter i udlandet. Det er det enkelte med lems ansvar at rapportere sine kon certer til os. A lle solister/bands på listen omfatter mindst ét KODA-medlem. For 2009-statistikken kan der være enkelte koncerter, som medlemmerne ikke har nået at anmelde endnu. Top 10 over flest koncerter i udlandet i 2009: 1. SON CLASICO 89 koncerter 2. EFTERKLANG 68 koncerter 3. THOMAS SANDBERG 64 koncerter 4. WHOMADEWHO 62 koncerter 5. D- A- D 54 koncerter 6. HATESPHERE 46 koncerter 7. MOUSSA DIALLO 42 koncerter 8. DÚNÉ 41 koncerter 9. PILLOW 37 koncerter 10. CHOIR OF YOUNG BELIEVERS 35 koncerter KODA-medlemmernes totale antal koncerter i udlandet: 3.323 koncerter i 2009 3.250 koncerter i 2008 2.866 koncerter i 2007 2.354 koncerter i 2006 Fakta om afregning for koncerter i udlandet oncerter i udlandet bliver afregnet ef K ter reglerne i det pågældende land. Reg lerne kan være meget forskellige fra KODA's - eksempelvis er mange koncer ter i England og USA ikke berettigede til afregning. Både PRS (forvaltningssel skabet i England) og ASCAP (USA) af regner for koncerter spillet på de største spillesteder, hvorimod øvrige koncerter bliver afvist. Koncerter afholdt på pub ber, barer, klubber, cafeer, hoteller m.v. er normalt ikke berettigede til afregning i England eller USA. I erkendelse af, at mange koncerter bliver afvist, har ASCAP etableret den såkaldte ASCAP Awards, så du bør fortsat anmelde dine USA-koncerter til KODA. For mere information om udlandet, se www.koda.dk/udland (fol dere i pdf: ”Bliver din musik spillet i ud landet” og ”Film i udlandet"). 17 KODA / jazz festival “ Jazz kræver en evne og vilje til at udforske og en udpræget bevidsthed om egen sound – både som musiker og band. Disse betingelser er i den grad til stede hos de bands, som er udvalgt til dette års KODA-scene på Charlotteborg Kenneth Hansen, Copenhagen Jazz Festival Nye toner fra KODA under Copenhagen Jazz Festival Under parolen ”Powered By KODA” sætter bands fra musikkens avantgarde strøm til Charlottenborgs gårde. ”Something Else” er titlen på KODA’s scene på årets Jazz Festival, der byder på en anderledes jazzoplevelse. Tekst: Andreas Dalvad Hansen H vordan pengene skal fordeles, er et arbejdsområde, som selvsagt er i fokus hele tiden. Scenen ”Something Else – Powered by KODA” er et friskt pust af aktuel original musik, der viser et andet billede af jazz. I samarbejde med Copenhagen Jazz Fe sitval har vi valgt bands, der er niche prægede i flere betydninger. De udfyl der både deres helt egen niche, og de tilhører en niche af moderne musikere, 18 / KODA / DK der på trods af at være rubriceret i andre genrer, har deres rødder i jazzens ånd. ”Sammen med KODA har vi udviklet ”So mething Else”, som er et anderledes bud på, hvad begrebet jazz dækker. Vi introdu cerede dette festivaltema for et par år si den i Skuespilhuset, og i år er vi så rykket ind i Charlottensborgs eksklusive rammer” lyder det fra Copenhagen Jazz Festival. ”Baggrunden for ”Something Else” er, at jazz altid har været en foranderlig stør relse, og derfor har det været vigtigt for os med et tema, som løbende udfordrer jazz begrebet og samtidig viser, hvordan jaz zens grundstof faktisk er til stede i mu sik, som de fleste ville undlade at for binde med jazz.” KODA’s direktør Niels Bak samtykker: ”Vi er meget stolte over et samar bejde, der kan tilbyde publikum noget andet og mere end det, de forventer til en festival helliget jazz.” Læs mere om KODA’s scene på Co penhagen Jazz Festival på www.koda. dk/jazzfestival. KODA / jazz festival Something Else - Powered By KODA: Seks bud på jazz Little Red Suitcase / Kostcirklen / Angel feat. Maja Ratkje / Emil de Waal Big Plus + Lars Møller meets Bjørn Svin / I Got You On Tape / Efterklang. Quarin Wikström Den 8. juli kl. 18.00: Kostcirklen Sangeren og sangskriveren Quarin Wiks tröm, kendt fra bla. Attaboy og Sekten, dan nede dette meget ejendommelige band i det tidlige forår 2006. Bandet skruer op for pop knappen og visetraditionen i et slør af træde orgel, horn og mandskor. Melodierne er mere retlinede, uden at originaliteten dog går fløj ten, og de lidt utraditionelle instrumenter er med til at understrege teksternes kredsen om sejladser og romantik og skaber en mo derne form for skandinavisk visetradition, hvor både hjemstavnen og udsynet er på plads. Også fordi der konsekvent synges på svensk. Den 8. juli kl. 22.00: Lars Møller Quartet meets Bjørn Svin / Emil De Waal + "Elguitar & Saxofon" tar) og Tyskslands nye bas/tromme-team Ro bert Landfermann (bas) og Jonas Burgwinkel (trommer). Ved koncerter i 2010 har bandet inviteret den fantastiske electronika kompo nist/ performer Bjørn Svin som gæst. Bosat i Berlin er Bjørn Svin bredt anderkendt som en af Danmarks førende musikere inden for den electroniske musikscene, og han mestrer da også den improviserede liveoptræden. Emil De Waal Emil De Waal + "Elguitar & Saxofon" Gustaf Ljungreen , Jenno/Jens Bjørnkjær , Albert Raft (s, g), Emil de Waal (dr, electro nics) "Elguitar & Saxofon" spiller musik kompo neret til en line-up af tre saxofonister, som også spiller guitar - det er Gustaf Ljungreen, Jenno (Jens Bjørnkjær) og Albert Raft - og med bandlederen selv på trommer og elek tronik. Med Emil de Waal +´s nye projekt be væger bandet sig i en mere melodisk retning, men der er stadig plads til hele spektret af improvisationer, tunge grooves og skøre elektroniske udskejelser, der har karakterise ret Emil de Waal + hele vejen igennem. En helt ny album er på gaden lige før festi valen, og denne koncert på Charlottenborg er denne konstellations live-debut. belt "all-star hold" af anerkendte musikere fra Københavns indie-, jazz- og undergrunds scene forenet i et unikt tonesprog og en ud søgt god smag. De hører til blandt de bedste liveacts i Danmark og har turneret i Canada, Frankrig og Spanien. Den positive respons på "Spinning ..." kulminerede, da bandet vandt den meget prestigefyldte " første pris " ved dette års" P3 GULD ". Wassabi Den 10. juli kl. 18.00: Wassabi Et minimalistisk band med en maksimal lyd oplevelse. Electronikajazzduoen Wazzabi mødtes i NYC for 12 år tilbage og indledte straks et samarbejde. I 2005 startede de gruppen, der spiller et kalejdoskopisk og ci nematisk genresammensurium, med hvilket de og sangeren Shaka Loveless (Are We Brothers?) netop har turneret i USA. Wazzabi arbejder ydermere sammen med Camille Jo nes, Tue Track og DJ Noize, og debutalbum met kommer til maj. Efterklang Bjørn Svin Lars Møller Quartet meets Bjørn Svin Lars Møller (ts), Thor Madsen (g), Robert Landfermann (b), Jonas Burgwinkel (dr) Bjørn Svin (electronics) Med sit dansk/tyske orkester præsenterer saxofonisten Lars Møller en spændende op datering af hans stærke personlige jazzuni vers, som både har afsæt i den moderne jazztradition samt indisk klassisk musik. I hans kompositioner kan man høre den ene stående kommunikation med den mange årige samarbejdspartner Thor Madsen (gui I Got You On Tape Den 9. juli kl. 22.00: I Got You On Tape Jacob Bellens(voc, keyb), Jacob Funch (g), Jeppe Skovbakke (b), Rune Kielsgaard (dr) I Got You On Tape er uden tvivl en af de ab solutte sværvægtere på den blomstrende Kø benhavnske indiescene. Bandet er et verita Foto: Nikolaj Holm Moeller Charlottenborgs gårde fra den 8. juli til den 10. juli Den 10. juli kl. 22.00: Efterklang Efterklang har positioneret sig som et af ti dens mest velspillende post-rock bands og de gør præcis, hvad genren har sat sig for: at bruge rockinstrumenter på nye og spæn dende måder. ”Magic Stole” (udgivet tidli gere i år) er det tredje fuldlængde album fra Ef terklang, hvor de udvider deres i forvejen eks pansive lyd og søger ind til kernen af deres mu sikalske univers. Efter seks år med flere ambi tiøse udgivelser og koncerter rundt i hele ver den har Efterklang landet deres mest umiddel bare og fokuserede album til dato. 19 KODA / KARRIEREKANON Vinderne af KarriereKanonen 2010 De 800 håbefulde bands og solister, der meldte sig til årets KarriereKanon, blev i maj til tre vinderbands: Københavnerbandet Mescalin Baby, IGNUG fra Esbjerg/Varde og Holstebrodrengene Hunch Bettors. De tre vindere af KarriereKanonen gav sig 100 pct. foran SPOTs publikum. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen T i showcases med liveoptrædener fra 24 af Danmarks bedste unge bands udvalgt blandt 800 tilmeldte kulminerede i star ten af maj med tre vindere. Mescalin Baby, IGNUG og Hunch Bettors får nu tilbudt intensiv talentudvikling og rådgivning – skræd dersyet efter deres ønsker og behov. De tre "kanoner" er vidt forskellige. Mescalin Baby leverer fløj tende gadedrengerock, mens IGNUG leder tankerne hen på fransk elektro og tidlig Prince, og Hunch Bettors spiller følelsesfuld og vel klingende pop. De har originaliteten til fælles, og sammen er de bevis for, at vækstlaget i dansk musik lever, er mangfoldigt og har det over ordentligt godt. Kampen var tæt og hård, men dommerne fra KarriereKanonens lyt tepanel er enige: "De tre nye kanoner har gjort sig bemærket på hver deres måde. IGNUG og Mescalin Baby har inden for hver deres genre leveret nogle af de stærkeste og mest medrivende liveoptrædener, vi har set i dette års KarriereKanon. Vi glæder os til at se endnu flere koncerter med dem i den kommende fremtid. Hunch Bettors, som er et meget nyt og ungt band, har originalitet og et kæmpe udviklingspotentiale, og samtidig er Holstebro-bandet beviset på, at det syder og bobler i det danske vækstlag - også uden for København og Århus," lyder det fra lyttepanelets dommere, der tæller folk fra Roskilde Festival og P3. IGNUG Hunch Bettors Langsigtet præmie KarriereKanonen er ligeså meget langsigtet talentudvikling som en kon kurrence. De tre vinderbands får således ikke alene æren, spilletid i æte ren, en showcase på SPOT Festival og muligheden for at spille på Ros kilde Festivals Pavillion Junior-scene. En væsentlig del af præmien er også rådgivning og hjælp til at justere, finpudse og vejlede, så de står bedre rustet til et liv i musikbranchen. KarriereKanonen har tidligere skudt mange nye danske topnavne af sted mod en professionel karriere. Eksempelvis Magtens Korridorer, Ras mus Nøhr, Birk Storm, Tue West, Marie Key Band og Johnny Deluxe. KarriereKanonen er et samarbejde mellem KODA, DR, Ros kilde Festival, Bandakademiet og spillesteder dk. KarriereKa nonen tilbyder talentudvikling for vækstlaget i dansk rytmisk musik. Læs mere på: www.dr.dk/kanon og Facebook. 20 / KODA / DK Mescalin, Baby KODA /FESTIVAL Alle tror, alle andre har betalt KODA’s vicedirektør Martin Gormsen deltog i panel om musik på nettet på årets SPOT Festival. Han og en række andre aktører i musikbranchen var samlet for at diskutere om ”gratis musik” er smart promotion, spildt indtægt eller misbrug af ophavsret. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Thue Iversen "1.000 lyttere og 100 købere er bedre end 100 lyttere og 100 købere,” lød det indledningsvist fra Martin Thörnkvist fra The Swedish Model. - En sammenslutning af seks pladeselskaber i Sverige. Han understregede, at gratis musik som promotion er den eneste mulighed for at få lyttere til ny musik nu om dage. Der var bred enighed i panelet om, at gra tis musik kan være et godt værktøj til at skaffe publikum til ny musik. Men bl.a. Martin Gormsen, KODA, og Neel Lykkegaard, Dansk Artist Forbund, understregede, at ”gratis” også risikerer at devaluere musikken. For hvornår holder det egentlig op med at være promotion? Og hvem skal så betale? Et godt spørgsmål. Mange musikskabere bliver nemlig mødt med argumentet ”det er jo promotion” (læs ”gra tis”), når betaling for musikken kommer på ba nen. Martin Gormsen henviste til Simon Kvamms udmærkede oplæg på en konference om oplevelsesøkonomi på Christiansborg for nylig: "Alle tror, andre har betalt,” sagde Simon Kvamm. Som sanger og komponist i Nephew kan man ikke just sige, at han spiller ”ny mu sik, der er nødt til at være gratis for at få et publikum”. Men alligevel møder bandet gang på gang udsagnet: ”Vi har ingen penge, men det er rigtig god PR for jer!” fra folk, der gerne vil bruge deres musik til alt muligt. Værdi af ny kontra gammel musik? Panelet kom ikke med løsninger, men konklu derede, at ikke al musik er lige meget værd. Martin Gormsen påpegede, at musik stiger i værdi, jo mere man hører det. I modsæt ning til fx en bog og en film, som man ofte kun læser/ser én gang uanset, hvor godt det er. Derfor kan ”gratis” være godt for ny mu sik. Det er bl.a. grunden til, at KODA har lavet en aftale med BandBase.com og WavesOut.dk. Her er brug af ny musik baseret på en pro centdel af omsætningen på netreklamer til KODA, så selve musikken faktisk er gratis for brugerne – til gengæld har KODA bedt alle kunstnerne give deres individuelle samtykke til brug af deres musik. En ting er ny musik, en helt anden er pro fessionel musik og bagkatalog. Her dur argu Panelet "Gratis musikstreaming og download - smart promotion, spildt ind tægt eller misbrug af ophavsrettig hed?” bestod af Martin Gormsen fra KODA, Martin Thörnkvist fra The Swedish Model, Neel Lykkegaard fra Dansk Artist Forbund, Rasmus Ardahl fra Bandbase og Eldar Ástthórsson fra Gogoyoko. Moderator var Carsten Ort mann fra DR. mentet ”promotion” ikke. ”Professionelle kunst nere skal naturligvis have betaling for deres ar bejde,” understregede chefjurist Neel Lykkega ard fra Dansk Artist Forbund. Vicedirektør, Martin Gormsen, på SPOT panel KODA på SPOT Solen skinnede på KarriereKanonens nye stjerneskud, da KODA inviterede til reception under teltdugen på SPOT Festival. Gæsterne på Århusfestivalen kunne også opleve de tre vindere af KarriereKanonen 2010. KODA's telt dannede fredag den festlige ramme om receptionen for vinderne af dette års KarriereKanon. Orkestrene IG NUG, Hunch Bettors og Mescalin, Baby blev fejret med manér. Og lørdag spillede de live til en velbesøgt showcase i Ridehuset. Under hele festivalen kunne publikum, med lemmer og branchefolk hilse på og få en faglig snak om, hvordan vi arbejder med musikken og håndterer musikskabernes ret tigheder. Glade vindere af KarriereKanonen nød blomster, øl og opmærksomhed under SPOT Festivalen. 21 KODA / info KODA rækker de kommercielle radioer en hånd I den nye medieaftale har KODA og Gramex indgået en aftale med regeringen, der imøde kommer de kommercielle radiostationers øn sker på flere områder. Baggrunden for aftalen er, at reklamemarkedet for landsdækkende radioreklame er kollapset, så de kommercielle landsdækkende radioer i Danmark ikke mener at have råd til at betale for musikken. De kommercielle radioer har derfor ført en omfattende lobbykampagne for, at mu sikken skal være markant billigere, selv om både KODA og Gramex tidligere har sat pri serne ned. KODA har vurderet, at markedssitu ationen for de landsdækkende kommercielle radioer er så speciel, at det er acceptabelt med en fireårig reduktion på 20 pct. mod KODA's og Gramex' medlemmer modtagere en højere an del af omsætningen, hvis der kommer optur på markedet. Reduktionen indgår i en aftale, som KODA og Gramex har indgået med regeringen og de øv rige partier bag den nye medieaftale. Aftalen in debærer også, at KODA har givet tilsagn om en tidsbegrænset ordning for optrapning for kom mercielle DAB-radiokanaler, hvor der bl.a. ta ges hensyn til det begrænsede antal modtage apparater. Aftalen er et udtryk for, at musikska berne i høj grad ønsker at bidrage til et mang foldigt og sundt radiomarked over hele landet. KODA's direktør Niels Bak siger: "Vi håber, at vi med yderligere tidsbegrænset reduktion i pri sen kan medvirke til at give landsdækkende kommerciel radio mere arbejdsro og bedre mu lighed for at stabilisere deres forretning. Vi kan se en nødvendighed i, at radiostationerne og musikkens ejere bliver bedre til at samarbejde, så radiostationerne kan udvikle deres produkt, komme ind i den digitale verden og finde forret ningsmodeller, der rentable for alle involve rede". KODA har i processen fået stor opbakning fra en række fremtrædende KODA-medlemmer. Opbakningen har været medvirkende til at sikre en balanceret aftale, som fortsat hviler på ve derlagene skal fastsættes ved frie forhandlin ger. Aftalen mellem KODA og regeringen kan læses i sin helhed på www.koda.dk. Skriv en ny fødselsdagssang for voksne – deadline den 1. juli! Kom med en vindersang til dommerpanelet i Spil Dansk Dagens sangskriverkonkurrence i kategorien ”Fødselsdagssangen for voksne”. Selvom de færreste kender titlen er ”Oles fødselsdagssang” den mest brugte til fødsels dage i Danmark, men ordene ”I dag er det …” høres mest til børnefødselsdage. I år skal der i den ene af kategori erne i Spil Dansk Da gens sangskriver konkurrence fin des et alterna tiv til de voksne. Deadline for indsendelse af dit bud på en ny dansk fødselsdagssang for voksne er den 1. juli, så de hurtige kan stadigt nå det! Dommerkomitéens sammensætning Igen i år er det lykkedes at samle en række yderst kompetente danske sang skrivere og komponister til at afgøre kon kurrencen. Dommerkomitéen består af fire hoveddommere, som er udpeget af DJBFA, DPA, DKF samt Dansk Musiklæg gerforening. Desuden vil to meddommere også deltage i det møde, hvor de endelige vindere findes. • Hoveddommerne er: Bodil Heister (udpeget af DPA) Kasper Parby Vig (udpeget af DJBFA) Fuzzy (udpeget af DKF) Finn Olafsson (udpeget af DMFF) • Meddommerne er: Bent Fabricius-Bjerre Martin Brygmann Spil Dansk Dagen fylder 10 år Spil Dansk Dagen er en fast tradition i dansk musikliv. I år har dagen 10 års ju bilæum, og derfor bliver der gjort ekstra me 22 / KODA / DK get ud af musikkens festdag den sidste torsdag i oktober. Der er også bevilliget ekstra ressourcer til dagen fra Spil Dansk Dagens mange samarbejdspart nere. Så her i 2010 vil den 28. oktober genlyde ekstra højt af KODA’s medlemmers musik. Formålet med Spil Dansk Dagen er at sætte fo kus på musik skabt og produceret af danske musikere, komponister og sangskrivere. Det er musik i alle genrer, og teksterne kan være på alverdens sprog. Normalt er der op mod 1.000 arrangementer på dagen fordelt over hele Danmark, men her i jubilæumsåret vil aktivite terne også række ud over selve dagen. Støtte til særlige Spil Dansk Dagen 2010-koncerter Har du en helt særlig Spil Dansk Dagen 2010-koncert, som du mangler en lille økono misk håndsrækning til at kunne realisere? Så har du nu mulighed for at søge støtte til det. KODA støtter specielle musikalske oplevelser, som ellers ikke ville blive til noget på Spil Dansk Dagen. KODA er initiativtager til og sekretariat for Spil Dansk Dagen. Læs mere og følg med i de mange nye tiltag på www.spildansk.dk og bliv ven med dagen på facebook. KODA / info Reelle indtægter for musik på nettet – også i TDC Play TDC og de multinationale pladeselskabers organisation, IFPI, har i april indbragt størrelsen af TDC's betaling til komponister og sangskrivere for Ophavsretslicensnævnet*. Det handler om prisen for brug af musik på TDC PLAY.TDC's krav er, at betalingen til kunstnerne skal nedsættes væsentligt, og at en langt større del af TDC's betalinger skal gå til pladeselska berne. Hertil siger vicedirektør Martin Gorm sen: "Vi synes, det er vigtigt, at kunsterne får re elle indtægter for brug af deres musik online, og helt grundlæggende synes vi ikke, det er ri meligt, at aftalerne med TDC skal ændres, så hovedparten af pengene går til de multinatio nale pladeselskaber." De multinationale pladeselskaber fremfører, at deres intervention i sagen er begrundet i et ønske om, at online-musikmarkedet skal kunne udvikle sig. "Det er også KODA's ønske, at der er så mange online-musiktjenester som muligt," siger Martin Gormsen og tilføjer: " KODA har Nye funktioner i Mit KODA Lettere at anmelde fordeling på musikværker. Nu kan du anmelde et nyt originalværk med aftalt fordeling i Mit KODA uden at ind sende underskrifter fra de øvrige ophavs mænd på værket. – En funktion der længe har været et ønske blandt vores medlemmer. Fremover får du besked i Mit KODA, når et musikværk, du har rettigheder på, er an meldt af anden ophavsmand eller forlæg ger. Du får beskeden, uanset om musikvær ket er anmeldt med en aftalt eller en stan dardfordeling. Fremover får du også besked i Mit KODA, når et forlag har anmeldt et musikværk, du selv tidligere har anmeldt. Vi opfordrer dig derfor til jævnligt at logge på Mit KODA og tjekke, om der er anmeldt mu sikværker med dig som rettighedshaver. Du får besked, når nye originalværker (fra ophavsmænd eller forlægger) bliver an meldt første gang, og når et forlag anmel der et tidligere anmeldt originalværk. Du får ikke besked ved anmeldelse af ar rangementer/nye versioner, oversættelser, genanmeldelser osv., som fortsat kræver tilladelse/underskrifter fra rettighedsha verne på originalværket. Er du uenig i en anmeldelse af et musik været meget åbne for brug af musik online, og Danmark er blandt de lande i Europa, der har allerflest musiktjenester." Sagen har givet anledning til stor debat i mu sikbranchen. Dansk Musiker Forbund har i deres medlemsblad støttet KODA's syns punkter i forhold til TDC og IFPI. Ifølge IFPI's digitale rapport 2010 ligger Danmark på tred jepladsen for de små- og mellemstore lande i Europa, når det gælder antallet af lovlige on line musiktjenester. I front ligger Sverige med 33, Østrig med 25, Danmark med 24 og så fremdeles for nedadgående indtil Malta, der ligger i bund med blot en enkelt lovlig online musiktjeneste. Alle de store teleselskaber i Danmark har nu egen online-musiktjeneste, hvor der for alle (bortset fra TDC) er aftaler med både KODA og pladeselskaberne. *Ophavsretslicensnævnet er et uvildigt nævn nedsat af Kulturministeriet i henhold til ophavsretsloven. Nævnet har tidligere fastsat KODA's tariffer for musik i tv og radio. værk, bedes du kontakte Medlems- og værkregistrering i KODA på mail: mov@ koda.dk / tlf.: 33 30 64 06. Fristen for rekla mationer er senest 15 måneder efter første udbetaling, men det er selvfølgelig bedst at reagere, mens anmeldelsen er ”frisk”. Flere detaljer for afregning af musikværker I Mit KODA kan du se detaljer for afregning af dine værker for én udbetaling ad gan gen. Nu kan du også søge på tværs af ud betalings- og fremførelsestidspunkter og se oplysninger om, hvordan brugen af din musik er afregnet. Du kan søge på et eller flere af dine mu sikværker kombineret med type og tids punkt for udbetaling eller fremførelse. Det kan være en fordel at oprette egne lister med musikværker for fx en cd-udgivelse, sætliste eller andet, så du får præsenteret detaljerne samlet i Mit KODA. Resultatet af dine søgninger præsente res i tre faneblade, hvor du kan se total pr. udbetaling og total pr. område samt afreg ningsdetaljer, hvor du samtidig kan se den rapportering, der har dannet grundlag for din afregning. For musikforlag er der des uden en gruppering for aftaler. Du finder den nye funktion i Mit KODA ved linket ”søg afregning”. Læs mere på www.koda.dk/omkoda/kodadramatik Rettelse På side 18 i seneste udgave af bladet ”01/2010” kom det fejlagtigt til at fremgå, at komponist og musiker, Michael Ny vang, er partiturkomponist. Michael Ny vang har meddelt redaktionen, at han slet og ret er komponist og musiker: "I respekt for de musikere, jeg beundrer, vil jeg gerne indrømme at være såvel komponist som musiker. Uden prefix," siger Michael Nyvang. Sælg din musik på nettet RedAntenna er en ny dansk online Mini Shop-service, hvor du kan sælge din musik på nettet som MP3 downloads. Du har selv fuld kontrol over priser og indtjening, og alle salg bliver rapporteret til de officielle hitlister. KODA giver støtte til oprettelse af en MiniShop fra RedAntenna. Vi giver i for vejen også støtte til salg og markedsføring af din musik på nettet via fx DiGiDi og Base point Media. Læs mere på www.koda.dk/ medlem/soeg-stoette/saelg-din-musik-paanettet 23 KODA / info Ny aftale giver rimelig betaling til musikskaberne WiMP har en dansk musikredaktion, og desuden er kunstnerne Szhirley, Johan Olsen, Kjeld Tolstrup og Jokeren såkaldte "WiMP Wizards", der hver uge anbefaler musiknumre med deres personlige playlister. Pengestrømme i musiklivet kortlægges af Statens Kunstråds Musikudvalg Musikudvalget har bedt Rambøll Management Consulting analysere pengestrømmene i dansk musikliv. Dermed ønsker man at skabe et faktabaseret grundlag for den fremadrettede debat på det musikpolitiske område. Analysen skal give en bedre baggrund for at vurdere, om musikken får den støtte, den skal have og sikre, at der bliver lavet langsigtede strategier både i det offentlige og det private. Undersøgelsens mål er at give et samlet billede af dansk musiklivs økonomiske situation, pengestrømme og ressourcer i Danmark og i udlandet. Undersøgelsen omfatter både den del af musiklivet, der helt eller delvis finansieres af det offentlige, og den del, der klarer sig på kommercielle vilkår. Analysen forventes at være afsluttet i september 2010. KODA og mange andre parter i musik branchen bidrager med tal og statistikker til undersøgelsen. Telenors kunder i Danmark har siden april haft mulighed for at benytte sig af en spritny musiktjeneste både på nettet og på mobilen. Det drejer sig om den streamingtjenesten WiMP, der nu udbydes til Telenors kunder herhjemme. I KODA glæder vi os over at få en aftale i hus, der indeholder en rimelig betaling til kunstnerne. ”Midt i virakken mellem TDC, pladesel skaber og sangskrivere om betaling for musik på nettet er det lykkedes os at få en ny og spændende musiktjeneste til Danmark," siger KODA's vicedirektør, Mar tin Gormsen og fortsætter: "I KODA er vi me En guide til musikkens værdi Hos KODA kan man få hjælp til at bruge musik strategisk i sin café, butik, restaurant mv. Blandt andet har vi netop – i samarbejde med Gramex – udgivet bogen ”Musikkens Værdi”, som er baseret på en større ind samling af viden, forskning og cases om, hvad musik kan, hvis den bruges aktivt og strategisk. Musikkens Værdi er målrettet folk – især KODA’s kunder – der ønsker at bruge musik ken aktivt og strategisk i deres virksomhed. I guiden kan man læse om, hvorfor musikken virker, som den gør, og hvordan man kan brande sin virksomhed ved hjælp af musik. Læs guiden Musikkes Værdi i pdf på www. koda.dk/kunde/brug-musik-strategisk. MUSIKKENS VÆRDI Støtte fra KODA’s nationale midler Mescalin Baby Den 1. september er ansøgningsfrist for støtte fra KODA’s nationale midler til de af vores medlemmer, der ikke er medlem af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA), Dansk Kompo nist Forening (DKF) eller Dansk Musikforlægger Forening (DMFF). De samlede nationale midler består af 10 pct. af KODA’s nettoindtægt og er øremærkede til at støtte dansk musik. Den del af midlerne, som de, der ikke er medlem af en af ovennævnte or ganisationer (de såkaldte ”tilsluttede” medlem mer) kan søge støtte fra. De nationale midles bevilges sædvanligvis i portioner på 5.000 til 15.000 kr. Hvordan? For at søge om penge fra KODA’s nationale midler skal du downloade og udfylde et an 24 / KODA / DK get glade for, at det er lykkedes at få en af tale på plads med WiMP, som er en innovativ og særdeles brugervenlig tjeneste. Aftalen skaber ordnede forhold og en rimelig beta ling til danske sangskrivere og komponister." Ifølge anmeldere i WiMPs hjemland, Norge, er tjenesten bedre end andre tilsvarende tjenester som fx Spotify. WiMP tilbyder ubegrænset streaming af fem-seks millio ner musiknumre i høj kvalitet. For de Tele norkunder, der udelukkende har et mobila bonnement, koster musikken 99 kroner om måneden. For de, der både har internet- og mobilabonnement hos Telenor, koster den det halve. Ignug Hunch Bettors søgningsskema og budgetskema på www. koda.dk under Medlemmer/Støttemulighe der/Nationale Midler. Du kan også rekvirere skemaet ved at kontakte Medlemsinforma tion på 33 30 63 20 eller [email protected]. Læs mere på www.koda.dk. Et udvalg af komponister/sangskrivere og musikforlag, nedsat af KODA’s bestyrelse, behandler ansøgningerne. Svar på ansøgnin gen kan forventes i slutningen af november. KODA / info Sangskriverfestival i Svendborg Fredag den 6. august løber Svendborg Songwriter Festival af stablen for fjerde år i træk. Foreningen Songwriters Corner, der står bag festivalen sammen med Svend borg Festdage, byder på koncerter med foreningens medlemmer, andre sangskri verklubber og kunstnere udefra. I år optræder blandt andet: Sean Need ham (Irland), Ruben Johannessen (Norge), Annemarie Zimakoff, Nanna Larsen, Matka, Rolf Heitmann, John Schmidt, Strawberry Blonde, Visens Venner, Peter Bjørn, Søren Lau, Drivtømmer – og ikke mindst medlem mer af Songwriters Corner som Ole War burg, Stig Jacob Andersen, Tommy John Bandet Drivtømmer spillede på sidste års Songwriter Festival, fotograf: Ann-Marie Sofie Højgaard Andersen, Micael Castor og Tommy Hovgård Nielsen, Kirsia Isabella Olufsen, Greg Harri son med musikere fra Bifrost, Henrik Igelsø, Charlotte Lembourn, Michael Christensen, Jan Schønemann, Paul Giles og Jack Frederiksen. Svendborg Songwriter Festival tilstræber at være en scene for foreningens medlemmer, men er også meget opmærksom på at få nye og spændende kunstnere i programmet udefra. Svendborg Songwriter Festival arrangeres af Songwriters Corner i samarbejde med Svendborg Festdage. Læs mere på www. songwriterscorner.dk og www.svendborg festdage.dk. Information om afregning juni 2010 KODA afregnede den 16. juni for fremførel ser i 2009 og tidligere. På www.koda.dk kan du finde information om de områder, der er Nordiske Musikdage i DK til september Nordiske Mu sikdage er en af verdens ældste fe stivaler for klassisk musik og går på tur nus mellem Sverige, Norge, Finland, Is land og Danmark. I 2010 finder Nordiske Musikdage sted i København den 8.-11. september. Festivalen arrangeres af komponisterne selv og har koncertoplevelsen i centrum i genrerne ny kompositionsmusik, elektroaku stisk musik og nordisk folkemusik. På pro grammet er både koncerter, projekter for børn og unge samt en international konfe rence om publikumsudvikling med fokus på pædagogisk udviklingsarbejde, eksiste rende publikum og sprog og kommunikation. Nordiske Musikdage organiseres af det enkelte lands komponistforening for Nor disk Komponistråd, der står bag festivalen. Første gang, den løb af stablen, var helt til bage i 1888. Komponister som Edvard Grieg, Jean Sibelius og Carl Nielsen er alle blevet spillet på Nordiske Musikdage, dengang de var samtidens komponister. Læs hele programmet på www.nordicmusicdays2010.org blevet afregnet for. Alle, der skal have af regning, har modtaget et brev. Læs også mere på Mit KODA på www.koda.dk eller kontakt Medlemsinformation på tlf. 33 30 63 20 eller e-mail [email protected], hvis du har spørgsmål. Nyt om skat Nu kan KODA indberette skat på andre end dig selv, hvis dine KODA-indtægter udbetales til fx dit forlag eller dit eget selskab. virksomhed, der står som betalingsmodta ger af KODA-indtægterne. Du skal dog kunne dokumentere over for KODA, at du er eneaktionær og eneejer af selskabet. Flere af vores medlemmer har udtrykt ønske om at kunne indberette den egen tlige betalingsmodtager til SKAT frem for medlemmet selv. Det imødekommer vi nu. Indberetning af KODA-vederlag til SKAT kan derfor nu ske på andre end det per sonlige medlem, når udbetalingen går til et forlag eller selskab. Vi kan skatteindberette på andre end dig selv i følgende tilfælde: Sådan gør du Hvis du ønsker at benytte den nye ordning, kan du se mere på www.koda.dk/skat. 1. Forskud fra forlag Du har modtaget et forskud fra dit forlag, og forlaget står som betalingsmodtager af KODA-indtægterne, indtil forskuddet er dækket ind. Forlaget skal kunne dokumen tere, at de har udbetalt et forskud. Vi kan fremover skatteindberette på forlaget indtil forskuddet er tilbagebetalt. 2. Ophavsmanden som selskab Du er eneaktionær og eneejer af et sel skab/virksomhed og har hånd i hanke med rettighederne til din musik. Vi kan fremover skatteindberette på det selskab eller den Hvis du er selvstændig erhvervsdri vende, kan du benytte dig af Virksomheds skatteordningen (jf. reglerne herom i virk somhedsskatteloven) med en række af de økonomiske og skatteretlige fordele, som typisk er forbundet med at drive virksom hed i selskabsform. Her bliver der udbetalt til dig selv og indberettet til SKAT med brug af dit personlige CPR nr. Du skal selv sørge for, at der er "vandtætte skotter" mellem din privatøkonomi og selskabets økonomi. Vær opmærksom på, at vi ikke rådgiver medlemmer om skattemæssige forhold. Her henviser vi til SKAT (www.skat.dk). Har du spørgsmål vedr. de aktuelle æn dringer i skatteindberetning fra KODA, er du velkommen til at kontakte juridisk konsulent Anne Sophie Gersdorff Schrøder på ags@ koda.dk. 25 KODA / info VEGA VISION – mobilt studie skal rundt i hele Danmark Danske kunstnere hædres i The International Songwriting Competition (ISC) To danske bands har modtaget hæder fra den internationale sangskrivningskonkurrence ISC 2009: københavnske Kind of Girl og Mama's Blues Joint fra Værløse. ISC’s dommerpanel består af et særde les prominent hold kunstnere og musik branchefolk, blandt andet Tom Waits, Ro bert Smith (The Cure) Loretta Lynn, Black Francis (The Pixies), Robbie Williams, Jeff Beck, Steve Winwood og Jerry Lee Lewis. Kind of Girl med Sissel Olander i spidsen modtog ”Honorable Mention” i kategorien ”AAA”(Adult Album Alternative) med num meret "She Said". I kategorien ”Blues” modtog Mama’s Blues Joint (Lene Strøyer Mama’s Joint KODA på Roskilde igen i år Kind of Girl og André Sørensen) ligeledes ”Honorable Mention”, og det var for nummeret ”Give Some”. ISC 2010 er allerede i gang, se www.song writingcompetition.com for info og ansøgning om deltagelse. Deadline er den 6. oktober. Torsdag til søndag under Roskilde Festival kan du møde KODA i Mediebyen. I samarbejde med ROSA/MXD og Spillesteder dk byder vi på ”speedforums” – kom og debat tér med en ankerperson fra musikbranchen el ler andre spændende personligheder. Oversig ten over, hvem der kommer hvornår, finder du på www.koda.dk inden festivalen ellers tjek vores store tavle på standen i Mediebyen. Foto: Jakob Hüttel Et nyt mobilt studie har indtaget de dan ske landeveje. Det er spillestedet VEGA, der ruller studiet ud med økonomisk støtte og sparring fra KODA, Musikzonen, TDC, Statens Kunstråds Musikudvalg, Køben havns Kommune og Tuborg Fondet. VEGA VISION er en helt central brik i spillet om at fremme den rytmiske musiks vækst lag. Den rytmiske musik lever og udvikler sig i dag i et spændingsfelt mellem koncert situationen og de digitale medieplatforme. Ved at optage koncerter i høj kvalitet får nye målrettede artister både et stærkt værktøj til at promovere deres musik over for branche og publikum og muligheden for at studere og forbedre deres performance m.v. Ligeledes får VEGA, KODA og de andre partnere i projektet adgang til unikt ind hold, vi kan bruge i vores arbejde med at præsentere morgendagens stjerner på di verse digitale platforme. ”VEGA Vision er et innovativt projekt, der giver kunstnere mulighed for at lege med medierne, afprøve egne færdigheder og dele optræden med fans og andre interes senter på forskellige platforme. Det er et eksperimentarium, hvor vi alle har mulig hed for se, hvad de digitale medier kan gøre for musikken, og det hilser vi i KODA meget velkommen,” siger Trine Nielsen, markedsdirektør i KODA. Foto: Gudmund Thai Ny mulighed for vækstlaget i rytmisk musik: Optag din koncert og udgiv den på digitale platforme. VEGA i samarbejde med bl.a. KODA. Manglende fotokredit I KODA /DK’s martsnummer bragte vi på side 9 et foto uden at være blevet oplyst fo tografens navn. Vi har siden modtaget in formation om, at fotografen hedder Ole Haupt. Billedet ledsagede artiklen om Sangskriveruddannelse på Rytmisk Musik konservatorium. 26 / KODA / DK KODA / xxx KODA / generalforsamling KODA / info Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 17. august 2010 KODA indkalder til ekstraordinær generalforsamling på Landemærket 23-25, 1016 København K. Tirsdag den 17. august 2010, kl. 16.00 På den ordinære generalforsamling den 26. april 2010 stillede KODA’s råd forslag om ændring af KODA’s love. Forslaget indebærer en ge nerel modernisering af KODA’s vedtægter og enkelte egentlige indholdsændringer bl.a. af formålsbestemmelsen i § 1. Forslaget blev ved taget med mere end 2/3 flertal. Ifølge § 16, stk. 5 i KODA’s vedtægter kan vedtægtsændringer kun gennemføres, hvis mindst halvdelen af de ordinære medlemmer er til stede på generalforsamlingen, og 2/3 af de tilstedeværende stemmer for de foreslåede ændringer. På den ordinære generalforsamling var mindre end halvdelen af de ordinære medlemmer til stede, og derfor kræver endelig vedtagelse, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling med det umiddelbart vedtagne forslag på dagsordenen. Denne generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. Vedtagelse af forslag til vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal. Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling er: 1. Valg af dirigent 4. Eventuelt 2. Forslag stillet af rådet om ændringer af KODA’s love F orslaget kan læses i sin helhed på www.koda.dk/medlem/vedtaegtsmodernisering. 3. Valg af revisor a revisor Jesper Reginal Petersen ikke længere er medlem af D Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, skal der udpeges ny revisor. Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer indstiller Kas per Michael Wanger til valg. F or at sikre at eventuelle forslag fra medlemmerne kan komme til alle medlemmers kendskab i god tid inden den ekstraordinære generalforsamling, skal forslag være rådet i hænde senest den 17. juli 2010. Kun medlemmer med legitimation, har adgang til ge neralforsamlingen. København, den 14. juni 2010 Niels Bak Direktør KODA’s generalforsamling den 26. april 2010 På KODA’s ordinære generalforsamling afgik Ivan Pedersen (DPA) som KODA’s rådsformand. Pia Raug (DJBFA) er ny formand i KODA’s råd. Foto: Anders Beier Tak til nu afgåede formand Ivan Pedersen og velkommen til ny formand Pia Raug 27 KODA / rundt om sangen VM-landsholdet Re-Sepp-Ten Musik/tekst: Michael Bruun/Jarl Friis Mikkelsen og Henrik Bødtcher Fra albummet: Re-Sepp-Ten (Replay Records 1986) Moder Danmark elsker alle danske drenge, der kan knalde bolden ud til verdens skue som en lille ny havfrue Tekst: Thomas Brunstrøm M elodien består kun af fem toner, hovedparten af de medvirkende kan ikke synge, og teksten inde holder pølsepenalhus-rim a la “Som den lille, store Klaus/klapper vi med hatten, davs!”. Alligevel solgte ”Re-Sepp-Ten” fra 1986 156.000 eksemplarer og er stadig en rasende populær slagsang, der kan høres på barer, fodboldstadions og foran husaltre, hver gang landsholdet har snøret støvlerne. Forklaringen findes bl.a. i melodien, som produceren og Tøsedrengene-guitaristen Michael Bruun stod bag. “Jeg havde produceret den første danske fodboldsang, ”Gunnar Nu Rap”, i 1984, så jeg fik også lov til at skrive og producere sangen i ’86, mod at vi betalte et lille beløb til DBU. Jeg satte mig for, at både omkvæd og Astykke kun skulle gå over fem toner – inspi reret af ”Da Doo Ron Ron” med The Crystals, som kun har tre toner. Både fordi jeg gerne ville have, at den skulle være let at huske, men også fordi fodboldspillerne overhovedet ikke kunne synge, så den skulle være let at 28 / KODA / DK have med at gøre,” fortæller Michael Bruun. “Morten Olsen havde dog fortalt, at Frank Arnesen faktisk sang helt godt, så jeg beslut tede, at han skulle synge de to første vers, selv om det var lidt satset. Han sang heller ikke helt rent, og det var jo inden Auto-Tune, så det tog noget tid at få de to vers i kassen – det endte med, at jeg måtte klippe noget sammen af flere forskellige versioner,” griner Michael Bruun. Resten af landsholdet sang endnu værre, så selv om Michael Bruun havde indspillet et kor, de kunne synge med på, var det temme lig spændende at indspille sangen. “Vi havde kun fået lov til at få spillerne i en halv dag, så vi havde travlt. Men der var god stemning i studiet. Sepp Piontek ville gerne dirigere med det hele, men jeg blev ved med at rykke ham længere og længere fra mikro fonerne, fordi han sang falsk. Det syntes spil lerne var ret sjovt”. Udover landsholdet medvirker også Henrik Stanley fra Tøsedrengene og en dengang helt ukendt sangerinde ved navn Dodo Gad. “Jeg havde først spurgt Sanne Salomon sen, men hendes pladeselskab sagde nej. Heldigvis, for så kom jeg i tanke om Dodo. Jeg var ved at producere Dodo and the Do dos debutalbum, så jeg vidste, at hun sang skidegodt, og i dag kan man jo ikke forestille sig andre synge det vers,” siger Michael Bruun – der i øvrigt fik Frank Arnesens fod boldstøvler som souvenir. “Jeg spillede selv fodbold på amatørplan, og da jeg fik de støvler på, blev jeg fly vende.” Al henvendelse til KODA T: 33 30 63 00 [email protected]
© Copyright 2024