1. No category

Læreruddannelsen i Århus –
samfundsfag –
Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen
1
” Samfundsfag i skolen - En undersøgelse
af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus
på politiske kundskaber, demokratisk
dannelse og færdigheder”
En undersøgelse af hvilke variable (faktorer), som har betydning for
eleverne i 9. klasse i relation til a) politiske kundskaber b) demokratisk
dannelse (og valgt fire dimensioner) c) samfundsfaglige færdigheder med
vægt på koblingen mellem faglig læsning og tabellæsning og d)
engagement. Undersøgelsen er med afsæt i bl.a. nordiske undersøgelser og
diskussioner med nordiske kollegaer.
88 klasser deltager, hvor lærere og eleverne kobles direkte sammen . I
alt har 94 skoler deltaget, 1556 elever, og videre har flere lærer svaret
uden klasser og således i alt 127 lærersvar.
Lærerdata (variable) kobles på elevdata således, at lærerdata bliver
elevbaggrundsvariable. Der er udtrukket klyngevis (klasser). Dette
nødvendiggør og muliggør multilevelanalyse.
Multilevelanalysen undersøger klassens og lærerens betydning (level 2)
for den enkelte elevs score. Vi kan således se bl.a. samfundsfagslærerens
og klassens betydning (bl.a. klassekammerateffekt - peer effect ) for
politiske kundskaber, demokratisk dannelse og samfundsfaglige
færdigheder, og altså ikke kun antagelser om sammenhænge. 2
Model – årsagssammenhæng (simple model)
eleven (level 1)
Politiske kundskaber
Kulturel kapital
i klassen (level 2)
Politiske ideologier, magtadskillelse og
aflæsning af valgplakat
Anerkendende demokratisk klassemiljø
eleven (level 1)
Dimensioner ved
demokratisk dannelse
Etnicitet
i klassen (level 2)
Køn
Deltagelse, demokratiopfattelse og
tillid, kildekritiske færdigheder og
politiske kundskaber
Engagement - eleven
Færdigheder
Arbejdsformer
Analyse og læsning af talmateriale og
tabeller
Samfundsfagslæreren
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse
Politiske kundskaber (0-100)
(ændring ved 10 procentpoints(sort) ellers kategorisk variabel(referencekategori(rød))
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
Klasseniveau(level 2)
Læreruddannelse
(grundskole og gymnasial baggrund er
referencekategori)
Linjefag
3,626*
2,641
2,500
2,815
Universitet
6,471*
5,868*
5,934*
5,658*
Andet
2,326
4,182
4,313
4,744
Anciennitet
-0,288
-0,350
-0,346
-0,234
Mandlig lærer
(Kvinde er referencekategori)
-0,353
-0,769
-1,206
-1,447
Kollegasamarbejde
1,2004***
1,1249**
1,1340**
Ønsker at undervise i samf.
0,092
0,061
0,022
Lærervurdering af resurser
0,085
0,019
-0,113
Lærer aktiv i politik
0,379
0,328
0,344
Elevindflydelse på indhold
0,625
0,661
Elevindflydelse på arbejdsformer
-0,032
-0,030
Interaktiv undervisning
1,213
1,029
Aktiv undervisning
0,635
1,071
Kulturel kapital på klasseniveau
7,672***
7,266***
7,336***
6,852***
Andel indvandrere fra ikke vestlige lande
-3,046**
-3,294**
-3,194**
-3,141**
Dreng
(Pige er referencekategori)
2,611**
2,565**
2,657**
1,905
Kulturel kapital hos forældre
3,502***
3,499***
3,500***
2,151***
Indvandrer, vestligt land
-10,161***
-9,920***
-9,861***
-9,448***
Indvandrer, ikke vestligt land
-10,662***
-10,695***
-10,675***
Elevniveau (level 1)
Etnicitet
(”etnisk dansker” er referencekategori)
-11,168***
Anerkendende demokratisk klassemiljø – elevens
vurdering
0,220
Engagement – politisk interesse og
”nyhedsorienterethed”
2,529***
Intercept (γ00)
-8,586
-13,212
-26,015
-30,332
Antal respondenter
1 364
1 364
1 364
1 364
Uforklaret standardafvigelse på klasseniveau
5,992037
5,338799
5,217919
5,219359
Uforklaret standardafvigelse på elevniveau
23,15288
23,15339
23,14583
22,45431
Intraclass correlation (ICC)
0,0627745
0,0504847
0,0483638
0,0512604
0,578
0,665
0,680
0,680
Forklaret varians (R²)
Klasseniveau
4
Dimensioner ved demokratisk dannelse(0-100)
(ændring ved 10 procentpoints(sort) ellers kategorisk variabel (referencekategori(rød))
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
1,720**
Klasseniveau(level 2)
Læreruddannelse
(grundskole og gymnasial baggrund er
referencekategori)
Linjefag
1,994**
1,432
1,253
Universitet
3,323**
2,796*
3,308**
3,185**
Andet
2,971**
3,879***
3,517***
4,043***
Anciennitet
-0,279
-0,835
Mandlig lærer
(Kvinde er referencekategori)
0,331
0,108
-1,048
-0,130
-0,197
-0,392
Kollegasamarbejde
0,4341**
0,2927
0,2352
Ønsker at undervise i samf.
0,170
0,089
0,034
Lærervurdering af resurser
-0,078
-0,076
-0,151
Lærer aktiv i politik
0,297*
0,272*
0,275*
Elevindflydelse på indhold
0,062
0,090
Elevindflydelse på arbejdsformer
0,077
0,030
Interaktiv undervisning
1,332**
1,179**
Aktiv undervisning
-0,301
0,030
Kulturel kapital på klasseniveau
2,594***
2,474***
2,566***
1,992***
Andel indvandrere fra ikke vestlige lande
-1,454***
-1,460**
-1,186**
-1,022*
Dreng
(Pige er referencekategori)
-1,212*
-1,207*
-1,196*
-1,959*
Kulturel kapital hos forældre
2,941***
2,942***
2,948***
1,736***
Indvandrer, vestligt land
-8,632***
-8,506***
-8,494***
-8,245***
Indvandrer, ikke vestligt land
-5,811***
-5,822***
-5,824***
Elevniveau(level 1)
Etnicitet
(”etnisk dansker” er ref.kategori)
-6,545***
Anerkendende demokratisk klassemiljø – elevens
vurdering
0,870***
Engagement – politisk interesse og
”nyhedsorienterethed”
1,989***
Intercept (γ00)
23,160***
20,273***
14,415*
12,897*
Antal respondenter
1 332
1 332
1 332
1 332
Uforklaret standardafvigelse på klasseniveau
1,862088
1,400506
0,5875807
1,062027
Uforklaret standardafvigelse på elevniveau
12,53531
12,53836
12,53414
11,55608
5
Politiske kundskaber - operationalisering
Ideologier – viden om den traditionelle konfliktlinje(tre
spørgsmål)
Magtadskillelse – tredelingen af magten (tre spørgsmål)
Aflæsning af valgplakat med fokus på værdipolitik(bl.a.
integration) og diskussion om integration(tre spørgsmål)
6
Dimensioner ved demokratisk dannelse
operationalisering
Politiske kundskaber (indeks)(ni spørgsmål)
Deltagelse i ”det lille demokrati”(indeks) – deltagelse i
klassediskussioner og stille forslag til klasserepræsentanter(to
spørgsmål)
Kildekritiske færdigheder (indeks) – vurdering af forskellige
kilders troværdighed (fem spørgsmål)
Tillid til det demokratiske system og politikere (indeks) (to
spørgsmål)
7
Samfundsfaglige færdigheder operationaliseringer
Læsning af tekst og analyse af arbejdsløshedsgraf (tre
spørgsmål)
Læsning af tekst med politisk indhold og relative tal
(to spørgsmål)
8
Konklusioner – resultater – de mest
centrale
Læreren i samfundsfag gør en forskel, hvis han/hun fremmer et anerkendende
demokratisk klassemiljø. Det betyder, at eleverne bliver mere engagerede, lærer
mere (politiske kundskaber) og bliver mere demokratisk dannede (dimensioner ved
demokratisk dannelse).
Elevernes ”eget” engagement – politisk interesse og ”nyhedsorienterethed” - har
stor betydning for deres politiske kundskaber og samfundsfaglige færdigheder, og
”kompenserer” i et vist omfang for social baggrund (kontrol for kulturel kapital).
Klassesammensætningen(level 2) - kulturel kapital og etnicitet(andel nydanskere fra ikkevestlige lande) - har meget stor betydning for elevernes politisk kundskaber og i
mindre omfang for demokratisk dannelse; tese: klassekammerateffekt og
lærerforventninger. Kulturel kapital (level 1) etnicitet (level 1) har også betydning
for elevernes score.
Jo vanskeligere indholdet i undervisningen er (samfundsfaglige færdigheder) jo
større betydning har ”eksterne forhold” (kulturel kapital).
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse
Konklusioner – resultater – de mest
centrale
Lærernes kollegiale samarbejde har betydning for elevernes politiske kundskaber.
Lærernes samfundsfaglige baggrund, herunder linjefaget (samfundsfag i
læreruddannelsen), har beskeden (lille) betydning for elevernes politiske
kundskaber og dimensioner ved demokratisk dannelse.
Lille kønsforskel i resultaterne - drengene scorer højere på politiske kundskaber og
færdigheder, og pigerne scorer højere i relation til dimensioner ved demokratisk
dannelse.
Eleverne er meget glade for samfundsfag og lærerne er meget glade for at undervise
i samfundsfag.
Eleverne har i et vist omfang interesse for politik og samfundsforhold, men en
relativt stor gruppe (17%) har ingen interesse.
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse
Konklusioner – resultater – de mest
centrale
Elevernes analytiske færdigheder, hvor talmateriale og tabellæsning inddrages, er
ikke tilfredsstillende.
Eleverne oplever, at deres lærere lytter til dem og tager dem alvorligt – ”blød”
medindflydelse.
Elevernes oplever, at deres lærere ikke i tilstrækkelig grad inddrager dem i klassens
”lille demokrati” i relation til beslutninger om bl.a. indhold og arbejdsformer –
”hård ” medbestemmelse.
Eleverne demokratiopfattelse er primært samtaledemokratisk (deliberativ), og
meget få elever støtter op om et aktivt deltagelsesdemokrati. Dette er på linje med
lærerne og andre undersøgelser af demokrati og deltagelse i Danmark (bl.a.
magtudredningen.dk).
Et stort flertal af eleverne har tillid til den demokratiske styreform, men et relativt
stort mindretal støtter ikke op om demokratiet og har ikke tillid politikerne.
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse
Konklusioner – resultater – de mest
centrale
Eleverne har gode kildekritiske færdigheder.
Elevernes politiske kundskaber er svingende - på visse spørgsmål tilfredsstillede og
på andre ikke tilfredsstillende.
Et flertal af eleverne foretrækker mere interaktive arbejdsformer, bl.a.
klassediskussioner og gruppearbejde.
Eleverne synes, at mere ”personlige emner” er spændende, men finder også
overraskende EU og økonomi interessant.
Lærerne finder, at elevernes kritiske sans, at tilegne sig egne holdninger og værdier,
og videre at være i besiddelse af viden og kundskaber, er vigtige
dannelsesmålsætninger.
Lærerne støtter op om indførelse i 2007 af prøve(eksamen) i samfundsfag, og de
finder at det har betydning for elevernes motivation i forhold til arbejdet i faget.
Lige under halvdelen af lærerne har linjefaget samfundsfag(lærerudd.) og er meget
glade for at undervise i faget.
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse
Politiske kundskaber
Kulturel kapital
Engagement - eleven
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse
Anerkendende
demokratisk
klassemiljø
Engagement - eleven
Politiske kundskaber
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse
Dimensioner ved
demokratisk dannelse
Kulturel kapital
Engagement - eleven
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse
Anerkendende
demokratisk
klassemiljø
Engagement - eleven
Dimensioner ved
demokratisk dannelse
Samfundsfag – en demokratisk værktøjskasse