Professionel rockmusiker, producer, friskoleleder og far til tre små børn Rækken af titler kan tage pusten fra de fleste, men ikke for 33-årige Thor Kortegaard fra Thy. Han formår at jonglere de fire kasketter. Af Troels Frøkjær Freelancejournalist ”Thor kan alt, han giver sig i kast med,” fortæller Thors smukke kone, lærer og kunstner, Vibeke Kortegaard med et varmt smil, der afslører stor respekt for og kærlighed til sin mand gennem 11 år. Sammen bor de i en nedlagt landejendom i den nordlige ende af Thy sammen med de fælles børn William, Benjamin og August på henholdsvis ni, seks og tre år. Vibeke, der netop er startet på en pædagoguddannelse i Thisted, mener ikke, at manden forsømmer hverken familie eller skole. ”Jeg har en meget omsorgsfuld mand, som aldrig bliver stresset og når det, han skal til tiden,” fortæller hun. Thor Kortegaard opfatter da også i høj grad sig selv som et familiemenneske og har ikke sjældent sagt nej tak, når større danske navne har ønsket at få den talentfulde trommeslager og producer til at arbejde for sig eller tage med på en længere turné. “Jeg har i modsætning til de fleste musikere, jeg kender, ingen udlængsel”, forklarer han. “Jeg glæder mig altid til at komme hjem.” Spillet med Johnny Madsen At Thor Kortegaard er et naturtalent ud i musikken, stod allerede klart som barn i Vildsund, hvor han, som han selv udtrykker det, kunne spille musik, før han kunne gå. Seks år gammel spillede han tohændigt orgel, når der var familiefest. Som 2318 Thors kone, Vibeke eller Vibse, som han kalder hende, synes ikke, at Thor er væsentligt mindre hjemme, efter at han er blevet leder af Hundborg Friskole. årig blev Thor trommeslager i bandet Nordfolk, hvor storebror Simon var guitarist. De spillede typisk 30-40 livejobs om året over de næste fem år. Thor medvirkede således på bandets to sidste plader ”Pretty Sue” og pla- den med den underfundige titel ”Kvart I Blå.” Da Johnny Madsens søn, den talentfulde guitarist Rasmus Madsen, skulle indspille sin første plade ”Rocket Lounge” i 2004, ringede telefonen hjemme hos Thor. Rasmus spurgte, om Thor ville indspille trommerne. Fra den dag har Rasmus og Thor delt musikpassionen og har på trods af stor forskelighed et fint venskab, såvel privat som musikalsk. Sidste forår åbnede et nyt spillested i Esbjerg, hvor Rasmus Madsens kæreste, kunstneren Amalie Egholm var ansat som booker. Hun ville gerne sætte ”Torvegade 11” på landkortet og spurgte svigerfar, Johnny Madsen, om han ville spille et par klubjobs, hvilket han ikke havde gjort i mange år. Det indvilgede Madsen senior i og bad sønnen Rasmus samle et band til lejligheden med de mennesker, han helst ville spille med. Så ringede telefonen igen hos Thor Kortegaard fra Thy. Thor har stor respekt for Johnny Madsen, som han kalder en af de største herhjemme, hvad angår patos, poesi og sangskrivning. Samtidig har Johnny Madsen, ifølge Thor, et helt usædvanligt stort output som sanger, som gør, at man kan larme, som man vil, på guitar. Johnny vil på en god aften altid trænge igennem, og Kortegaard sammenligner ham på det punkt med sit største musikalske forbillede Bob Dylan. De brænder begge igennem. ”Der skete noget helt specielt den første aften, vi spillede sammen. Vi oplevede en enorm kraft udgå fra Johnny. Vi gav et modspil, som han måske ikke altid, med al respekt, normalt får fra sit band.” fortæller Thor. Thor Kortegaard synes, det er lidt trist, at en sanger og sangskriver med Johnny Madsens potentiale lidt for ofte lader mageligheden overtage. Valgt af Dalton En anden af Thors venner er produ- Et snapshot fra den første af de to koncerter i Esbjerg med Johny Madsen og sønnen Rasmus med Thor bag trommerne. ceren og musikeren Thomas Alstrup, som fik til opgave at producere den nye plade med Dalton-brødrene, Lars Lilholt, Johnny Madsen og Allan Olsen, da de forrige år under stor mediebevågenhed red ud på nye eventyr med cd’en ”Tyve Ti.” ”Når Thomas og jeg laver noget hver især, sender vi det altid til hinanden og bruger hinanden som sparringspartnere.” På Johnny Madsen/Dalton-sangen ”Nattens Sidste Gæst” indspillede Thor flere instrumenter på ny i sit eget hjemmestudie i Elsted. Dalton blev så begejstret for hans klaverspil, at det kom med på den endelige pladeudgivelse. Kortegaard har også spillet med navne som Ester Brohus, Franka og sit nye band Jonah Blacksmith, som i sommer fik den vanvittige ide at spille med fuld elektrisk opbakning ude midt i klitterne ved stranden i Vorupør. De 200 fremmødte koncertgæster fik en stor oplevelse i solnedgangen. Thor forklarer, at noget af det, han har sværest ved, er at gå på kompromis. Han gør tingene fuldt ud, når først han går i gang. Men de store PA-højttalere var tunge at bakse tilbage på parkeringspladen, indrømmer Thor. I klitterne hjalp sækkevogn eller lignende ikke meget. Strømmen fik bandet fra en dieselmotor et stykke derfra. Sammen med musikeren Lars Skjærbæk har Thor projektet Ramona med egne sange, som dog foreløbigt kun kan høres på nettet. Mens bandet Jonah Blacksmith derimod har store ambitioner om at nå så langt som muligt. Thor Kortegaard har produceret flere plader for lokale bands i sit eget stu19 I sommer gav “Jonah Blacksmith” med Thor på trommer stor rockkoncert midt i klitterne i Vorupør. 200 var mødt op til den totaloplevelse. die, blandt andet det talentfulde unge orkester Magnolia Shoals, som af flere musikkendere spås en stor fremtid. ”Ja, jeg kan godt lige nå ned og lave lidt i studiet, fra jeg har sat pastaen over og indtil den er færdig,” fortæller den unge hatteklædte musiker uden at fortrække en mine. Jo, han mener det skam! Leder af Hundborg Friskole Siden 1. maj har Thor Kortegaard været leder af Hundborg Friskole i det nordlige Thy, hvor han de sidste ni år har været lærer. Men det lå, ifølge ham selv, bestemt ikke i kortene, at den unge lærer skulle ende som skolens leder. Da skoleleder Lise Vestergaard Klausen stoppede, og skolen havde samtaler med nye håbefulde ledere, syntes man ikke, man kun20 ne finde den rette. Flere ville gerne have Thor som leder. ”Men det skulle jeg bare ikke!” fortæller han. Han gik dog tøvende med til at lade sig konstituere som skolens leder med den klausul, at det maksimalt skulle vare et år, indtil skolen fandt den rette afløser. ”Jeg ville ikke risikere at blive fedtet ind i det og ikke kunne slippe ud igen,” siger han. Men så skete der langsomt det forunderlige, at han slet ikke følte, han kunne undvære lederjobbet. ”Det føltes dejligt at være med til at styre ”skibet” i den rigtige retning. Og jeg oplevede, at jeg havde evner til at inspirere og lede vores dygtige lærerflok,” fortæller Thor, der tydeligvis er meget stolt at sin skole. Hundborg Friskole har 46 børn og fire lærere, en støttelærer og en lille SFO. ”Jeg synes, det er ligeså stor en oplevelse at skrive sange til et teater- Vibse og Thor. stykke på skolen, som at skrive sange til vore egne rockprojekter. Deri er der for mig ingen forskel,” siger Thor. ...Glemte jeg at fortælle, at Thor underviser i trommer hver onsdag eftermiddag i Nykøbing Mors? Hør Thor Kortegaards musik på jonahblacksmith.com og myspace.com/ramonahome
© Copyright 2024