m Kurvefabriken blev grundlag! Med &*fto©ftr«t*« på arbejdspladserne i ejerens fødselsår Syre i rørene gør vandet ludholdigt Tekst: True/s Albertsen Foto: Tegning: Bmrilm V e n f e Krik Sørensen Barndommens slid med fletning af enebærkurve blev til en solid, dansk fabrikation så de bliver endnu lettere at arbejde løvrigt har Jensen arbejdet med kurvefletning, så længe han kan huske, for der var små kår i forældrenes hjem, og børnene måtte hjælpe til, så snart de kunne. Børn var der nok af. Jensen er den ældste af et dusin, men til gengæld var det mere end småt med penge til at sætte mad på bordet. Det har nemlig vist alf, at det ludholdige vand giver rørana særlig smidighed og styrke, de Ikke ville kunne opnå, hvis man hel« tiden brugte frisk vand. Når rørene har været i vandbad et degn, tages de op og anbringes på et gulv et døgn mere, før de er klar til at gå ind Ul dagens produktion. de penge skulle han ikke alene forsørge familien, men også betale husleje, og det endte med, at han kom bagefter med lejen. Godsinspektøren truede med at smide ham ud, men så skrev far til godsets ejer, hofjægermesteren på Ravnholt, og fortalte hvordan sagerne stod. Hofjægermesteren var en forstående mand, og han skrev tilbage, at gælden var eftergivet, og samtidig fik inspektøren et brev om, at det var for lille en løn at byde en mand med så stor en familie. Inspektøren blev godt gal i hovedet, men han måtte tage den ordre, han fik, til efterretning og det rettede lidt op på tingene, selv om man på det tidspunkt fandt det helt uhørt, at en arbejdsmand kunne tænke sig at skrive til hofjægermesteren. — Se det er vel Ikke netop fabrikens historie, jeg nu fortæller, siger kurvemager Jensen, men det er næsten ikke til at give et billede af, hvad der er vokset op her i Mundelstrup, uden at vi tager begynSlid og fattigdom delsen med. Far var daglejer på Tiderne var anderledes. Det var godset Villestrup. Det gav 50 øre slid og fattigdom, og det glemmer om dagen og 1 krone i høsttiden, man ikke, selv om heldet senere hvor der skulle ekstra slid til. For har fulgt, så jeg kun har grund til at være taknemmelig. Men kommet af sig selv er det ikke. Der skal arbejde til, og jeg er glad ved at kunne sige, at min slidsomme far senere fik det bedre, og til sidst lykkedes det ham at få sin egen ejendom — en god gård på 33 tdr. land ved Arden. Men vi skal vel tilbage til kurfald svært at komme i gang med vene, og det er en historie i sig sit eget, — ja, det var vel nærmest selv. Vi børn hjalp til med at lave sådan, at alt muligt andet- var tørv om sommeren og enebærkurve om vinteren, så på den måde fik jeg bedre. Da jeg fik chancen her, tog kurvefletning ind i fingrene lige fra jeg den, og det har jeg ikke for- de tidlige barneår. Det så dog ikke trudt, for jeg har sider haft godt ud til, at det var her, min fremtid arbejde med undtagelse af en pe- skulle skabes, for efter nogle år riode under krigen, da råmaterialer. på landet kom jeg til Århus og tog fat som arbejdsmand. Det var min ne slap op. Arbejdet er interessa-nt, for mange år siden afdøde første der er mange forskellige slags kur- kone, der ikke kunne lide at være ve at arbejde med, selv om roe- og på landet, og jeg fulgte hendes ønske om at flytte. I Århus gik det mig ikke så ilde, og jeg havde forskelligt arbejde. til jeg blev sjakformand for en entreprenør. Ked af landbrugsarbejde, blev kurvemager i stedet Det, man kalder udlært kurvemager, er jeg vel ikke, siger kurvemager H e n r y M a d s e n , medens han med r a p p e tag føjer det ene smidige spanskrør over det andet, ti! en kurv i forbavsende kort tid er færdig. Men selv om vi ikke har stået i lære, kan man vist godt sige, at vi er kendt med arbejdet, for vi har olie været her i temmelig lang tid. For mit eget vedkommende er ^ Der blevikk noget for arbejdet Ind imellem havde jeg tanker om at få lidt ekstraarbejde, og da jeg en dag stod foran en kurvemagers vindue, kom jeg til at tænke på, at jeg måske skulle prøve at tage barndommens arbejde op igen. Jeg gik ind for at tale med kurvemageren, og han var interesseret i mit arbejde. Det gav imidlertid ingen penge, for kurvemageren fortalte at spanskror til en hektoliterkurv kostede 60 øre pundet, — og jeg kunne godt købe af ham. Prisen for en færdig kurv var 2 kroner, og det passede lige med, hvad spanskrør og jerntråd kostede, så der blev ikke noget til mig. Sagen var, at kurvemageren tog dobbelt så meget for spanskrørene, »om de kostede ham, men det opdagede jeg først noget senere, og så fik Jeg selv direkte forbindelse med Importøren i København. Det gav et helt andet billede, særiig da Jeg tilmed fik 10 pet. ved at aftage større partier. Så er vi vist i al korthed nået så langt, at vi kommer til Mundelstrup. Jeg flyttede hertil i 1919 og ville egentlig være landmand. Far kautionerede for 3000 kr. til købet, men jeg måtte arbejde om dagen og havde kun tid til at drive bedriften om aftenen og om søndagen. Så blev min kone syg, vore tre børn måtte i pleje, og det blev for meget for mig. Jeg solgte det meste af jorden og tog så fat på kurvene igen. Jeg havde fået en idé, der slog an med det samme, så der blev gjort en god Henry Madsen er ved at lægge sidste hånd på en avnekurv, medens frk. begyndelse. Martha Christensen, der har været på fabriken i 28 år, er beskæftiget ved en kartoffel kurv. det en snes år siden, jeg kom til kartoffelkurvene er det væsentligMundelstrup kurvefabrik. Jeg hav- ste. de fcndtil da Wpftret ude som tjenesteI hovedsagen arbejder vi på akkarl, men jeg blev ked af det arkord, og kun når der er særbejde, for den gang var det i hvert ligt arbejde, som ikke kan beregnes, arbejder vi på timeløn. VI kan så nogenlunde 1 snit tjene omkring 225 kr. om ugen, idet dog det kvindelige arbejde indbringer noget mindre. Rent For en del år siden begyndte fagligt er vi organiseret ! Træmargarinefabrik er ne i reklameøjeindustriarbejdernes fagforening, med at levere margarine i særlige og det er vi godt tilfreds med, bagerkurve. Når en bager aftog 25 idet vi finder, at vore Interesser kg margarine, fik han en kurv gratis. I Mundelstrup ville man gerne bliver varetaget så godt, som vi være med i produktionen, og der kan ønske. blev afgivet tilbud på 2,75 kr. pr. kurv, hvilket var meget billigt, da materialer og arbejdsløn beløb sig til 2,50 kr. Konkurrence fra fangerne i Horsens Fabriken svarede imidlertid, at hvis man ikke kunne få kurvene for 1,50 kr., havde tilbudet ingen interesse. Én nærmere undersøgelse viste, at når fabriken kunne få de billige kurve, )ar det, fordi de blev leveret fra fængslet i Horsens, hvor fangerne fremstillede bagerkurve i stor stil. En henvendelse til kurvemagernes fagforening fik hurtigt ændret det forhold, så arbejdet blev lagt ud til de rigtige kurvema&eritr. ve, skal de blødgøres I et vandbad, »Mundelstrup kurvefabrik« (Grundlagt 1886} står der på den prisliste, som kurvemager J. C. J e n s e n , Mundelstrup, sender ud til sine kunder. Der var imidlertid ingen kurvefabrik i Mundelstrup på den tid, og 1886 var netop det år, hvor Jensen blev født. Men alt har sin forklaring. I dette tilfælde er det den, at J. C. Jensen har fortsat det kurvemageri, som hans far begyndte i Akselterp ved M a d a n sø i Rold skov, og så stemmer det med årstallet. Arbejdsmanden skrev til hofjægermesteren Fabrikant J. C Jensen præsenterer i sit kontor nogle prøver af de spanskrør, der udvælges til fletningen af de mange forskellige kurve, der bliver til pa fabriken. I'ør de I sig selv smidige spanskror er klar til at bliv* flettet i kur* bevirker, at vandet de tegges K bliver til en temmelig itørkt lugtende lud, men man skifter Ikke vandet alt for ofte. Brevduerne rejser i Mundelstrup-kurve Der er flere hundrede brevdueforeninger landet over. De afholder olie kapflyvninger, og når brevduerne skal prøve vingerne hjem fra fjerne steder, skal de først transporteres til det sted, flyvningen foregår fra. — Duerne skat have det godt under transporten, og der er velindrettede kurve specielt til dette brug, De fleste kurve kommer fra Mundelstrup. — Det begyndte i 1930, for indtil den tid fik man kurvene fra Tyskland. — Brevduefolkene var imidlertid Ikke tilfredse med kvaliteten. Det skete alt for øfta, en kurv gik i stykker, og det var selvsagt ikke heldigt, når én due viste sig hjemme i slaget før den egentlig skulle være sluppet les. — Så kom man i forbindelse med Mundelstrup kurvefabrik, der fremstillede en prøvekurv, — Den slog så godt an, at den blev fastsat som standardkurv for forsendelse af brevduerne, og der kom mange ordrer. — Fabrikant J e n s e n prøvede Johs. Sønderfald var arbejdsmand for 11 år siden, a t få patent på men er nu en sikker kurvearbejder, der har frem- kurvene. Det lykstillet mange hundrede af de brevduekurve, der er kedes ikke, og de et af virksomheden* specialarbejder. Trods sine 75 fir hjælper Søren Mikkelsen endnu med t i l , hvad der falder af ved lettere arbejde. Han skærer her blikplader Hl og er g l a d ved at kunne tjene en ekstra skilling til folkepensionen. terlavet flere steder i landet, men hovedfabrikationen finder stadig sted i Mundelstrup. Således fortæller fabrikant Jensen, at han har foretaget en prøveoptælling på flyvepladsen i Skrydstrup, da 700 kurve brevduer skulle sendes med flyvemaskine til en stor flyvning fra udlandet. Da Jensen var færdig med optællingen, kunne han konstatere, at kun en femtedel af de mange kurve havde et andet fabrikationssted end Mundelstrup. »Vore kurve har bare den fejt, at de holder for længe«, siger fabrikanten med et .s/ni/, der siger, at han med fagmandens stolthed over veludført arbejde viser det modsatte. »Vi har netop haft nogle kurve til reparation, der blev fremstillet i 1931. vil sige, at nogle af de ældste er siden blevet ef- Det brevduekurve, der er gået ud fra virksomheden her, endnu er godkendt til den ret krævende transport af duerne«. Fra Østens fagre riger til dansk landbrugskurv Nogen let opgave har det Ikke været. Kurvemager Jensen søgte engang selv at blive importør. Han skrev til 6 firmaer i Østen. De svarede alle, men priserne var for det første ens, og for det andet nøjagtig de samme som de priser, eksportører I Holland og England forlangte. Det var ret naturligt, for en nærmere undersøgelse viste, at alle firmaer forgrenede sig ind I hinanden, hvorved konkurrencen blev temmelig problematisk. Men Danmark er altså også kommet med i »legen«, og småting er det ikke. — Mundelstrup kurvefabrik har Uge fået sit lager suppleret op. Ordren lød på spanskrør for 38.000 kr. DSjZ Kurvefabriken i Mundelstrup har på adskillige områder taget arbejde, der tidligere var forbeholdt udlandet. Man fik før landbrugskurve fra Sverige og brevduekurve fra Tyskland. Fiskerne fik derimod deres kurve i England, men en dag kom en fisker fra Thyborøn ind med en kurv, han viste kurvemager Jensen, idet han sagde: ,,Ka' do et law wos så'n en ting?" Det kunne Jensen uden vanskelighed, og nu er også fiskekurve i særlig solid udførelse blevet en af de varer, der står på virksomhedens standardprogram. Da kurvefabrikant Jensen var kommet godt i gang med sin produktion, fik han besøg af en konkurrent i Århus, der solgte svenske kurve. Han gav Jensen det tilbud, at de to kurvemagere skulle arbejde sammen, således at manden i Århus ville give en kontrakt, så han fik eneret på salget af kurvene fra Mundelstrup. — Så skal De også skrive under på, at De vil aftage alle de kurve, jeg fremstiller, sagde Jensen — og det bliver ikke så få. Men det ville konkurrenten ikke. Meningen var nemlig, at de svenske kurve skulle dominere i salget, og Jensens produktion fryses ud. Fidusen lykkedes bare ikke, for så let var det ikke at tage fabrikanten fra Mundelstrup ved næsen. vær*e det bedste kurve fletningsmateriale, og det vokser kun I de varme himmelstrøg. På Malakka-halvøen og i Indonesien dyrkes spanskrørene, og indfødte arbejdere høster dem, hvorefter de rned skib sendes til Danmark, hvor en stor del ender i Mundelstrup. Her forarbejder øvede arbejderhænder rørene, hvorefter de som færdige kurve sendes rundt i by og på land. De store eksportfirmaer har til hus i Bombay og Singapore. Firmaerne har agenturer i Holland og England, men også herhjemme er vi kommet med, og et firma i København har kunnet tage en prismæssig konkurrence op med de store udenlandske firmaer, så ordrerne fra Mundelstrup i hovedsagen ekspederes herhjemme fra. DLzT VFra MOfh DUB i/tjfzyé /uå. Arbejde fra udlandet hjem til Danmark En fidus, der ikke gav resultat Spanskrør fra M a l a k k a og Indonesien til Mundelstrup Hvem tænker egentlig over, at der er en anelse af det fjerne Østens varme og sol over en kartoffelkurv, der står I en dansk landmands gård. Men også kartoffelkurvea har sit at fortælle om, hvordan man overalt i I landbruget brugte man enebær- hele verden er afhængig af råmatekurve til kartofler og roer. Jeg prø- rialer, der handles land og land vede med spanskrør. De var noget imellem. Spanskrør har vist sig at dyrere, men tre gange så stærke. Fællesforeningen i Århus fik mine den også«, blev der Magt, og det kurve at se, blev interesserede og tog et parti. De slog godt an ude på blev aftalen, at man ville forsøge landet, hvor man hovedsagelig brugat sælge dem i udsalgene. De rejte enebærkurve, der var indført fra sende fik et udva'lg med, og da Sverige, men det stærkere materiale do havde været i de 16 første blev populært, og så begyndte min brugsforeninger, havde jeg orvirksomhed at vokse frem, og selv drer på 8000 biitikskiirve, — og om produktionen har ændret sig de skulle være færdige 1 en fart. gennem årene, går arbejdet sin roDet var begyndelsen til, at jeg lige gang, og jeg har den glæde, at fik folie i arbejde, og så gik det de, der er kommet i arbejde her, støt fremad. Der er kommet mehar været i virksomheden i mange get andet kurvemagerarbejde til år. siden, VI raver hundekurve, og vi yi Det glh »tot tremad. har et betydeligt arbejde med Det blev ikke ved landbrugskurkur\e til de danske brevdueforvene. En dag fandt jeg på at lave eniflger, der bruger kurvene til en butikskurv, og den præsenterede forsendelse af duer til kapflyvjeg også i fællesforeningen. ning. »Den ser godt ud, og stærk er Der er kulkurve i rund og firkantet facon, der er en oval fiskekurv, kurve med åben bund og med tæt bund, med klodser under bunden, og har man specielle ønsker ud over, — Vi fremstiller 10 størrelser af hvad vor prisliste fortæller, opfylhundekurve, siger man i Mundel- der vi dem, så godt vi kan. Jeg selv strup. Den mindste er til en kat. er både arbejdsgiver, værkfører og Størrelsen på kurvene er meget kontorist; min dygtige kone har forskellige, fra 75 til SO centimeter været en stor hjælp i arbejdet, og i diameter, og man har været ude når man ikke selv er bange for at for, at en hundeejer med en særlig tage fat, kan man godt nå at tjene velvoksen hund skal have en kurv en skilling herhjemme, så det er på helt op tU 85 centimeter frem~ såmænd ikke nødvendigt 'at udvanstillet som specialordre. dre for at klare dagen og vejen. 10 størrelser i kurve til hunde Når Karo eller Delle skal have det, som en hund helst skal leve, må der en kurv til, sd den firbenede husven kan få sig rullet sammen i den facon, der passer bedst. Hundekurve er derfor en ret stor artikel, og da hundene er af forskellig størrelse, er kurvene det også. med. En syre, som finde« i rørene, Bare de ikke er for pæne Her er det et låg til en brevduekasse, der er under arbejde, og Niels Jensen Nielsen er velkendt med arbejdet, som han har været beskæftiget med siden 1926. S*rr<*, Den største vanskelighed, fabrikant Jensen modte, da han for første gang præsenterede en landbrugskurv af spanskrør, var hverken et spørgsmål om pris eller holdbarhed, men om udseende. »Bare de ikke er for pæne«, var den bemærkning, han blev mødt med, og heri lå en tvivl om, at man kunne få landboerne til at erstatte de mere klodsede enebærkurve med de fiksere spanskrørsprodukter. — Det viste sig imidlertid hurtigt, at landmændene forstod at vurdere den fordel, de nye kurve havde, idet de har tre gange så lang levetid som en enebærkurv — og det pæne udseende kom altså ikke til at skade produktionen. >£Mufe/>Æ/l/2t?p /
© Copyright 2024