Demokraten

m
Kurvefabriken blev grundlag!
Med &*fto©ftr«t*« på arbejdspladserne
i ejerens fødselsår
Syre i rørene gør
vandet ludholdigt
Tekst:
True/s
Albertsen
Foto:
Tegning:
Bmrilm V e n f e
Krik Sørensen
Barndommens slid med fletning af enebærkurve blev til en solid, dansk fabrikation
så de bliver endnu lettere at arbejde
løvrigt har Jensen arbejdet med
kurvefletning, så længe han kan
huske, for der var små kår i forældrenes hjem, og børnene måtte
hjælpe til, så snart de kunne. Børn
var der nok af. Jensen er den ældste af et dusin, men til gengæld var
det mere end småt med penge til
at sætte mad på bordet.
Det har nemlig vist alf, at det
ludholdige vand giver rørana særlig
smidighed og styrke, de Ikke ville kunne opnå, hvis man hel« tiden
brugte frisk vand. Når rørene har
været i vandbad et degn, tages de
op og anbringes på et gulv et døgn
mere, før de er klar til at gå ind Ul
dagens produktion.
de penge skulle han ikke alene forsørge familien, men også betale husleje, og det endte med, at han kom
bagefter med lejen. Godsinspektøren truede med at smide ham ud,
men så skrev far til godsets ejer,
hofjægermesteren på Ravnholt, og
fortalte hvordan sagerne stod. Hofjægermesteren var en forstående
mand, og han skrev tilbage, at gælden var eftergivet, og samtidig fik
inspektøren et brev om, at det var
for lille en løn at byde en mand med
så stor en familie. Inspektøren blev
godt gal i hovedet, men han måtte
tage den ordre, han fik, til efterretning og det rettede lidt op på tingene, selv om man på det tidspunkt
fandt det helt uhørt, at en arbejdsmand kunne tænke sig at skrive til
hofjægermesteren.
— Se det er vel Ikke netop fabrikens historie, jeg nu fortæller,
siger kurvemager Jensen, men det
er næsten ikke til at give et billede
af, hvad der er vokset op her i Mundelstrup, uden at vi tager begynSlid og fattigdom
delsen med. Far var daglejer på
Tiderne var anderledes. Det var
godset Villestrup. Det gav 50 øre slid og fattigdom, og det glemmer
om dagen og 1 krone i høsttiden, man ikke, selv om heldet senere
hvor der skulle ekstra slid til. For har fulgt, så jeg kun har grund til
at være taknemmelig. Men kommet af sig selv er det ikke. Der skal
arbejde til, og jeg er glad ved at
kunne sige, at min slidsomme far
senere fik det bedre, og til sidst
lykkedes det ham at få sin egen
ejendom — en god gård på 33 tdr.
land ved Arden.
Men vi skal vel tilbage til kurfald svært at komme i gang med vene, og det er en historie i sig
sit eget, — ja, det var vel nærmest selv. Vi børn hjalp til med at lave
sådan, at alt muligt andet- var tørv om sommeren og enebærkurve
om vinteren, så på den måde fik jeg
bedre. Da jeg fik chancen her, tog kurvefletning ind i fingrene lige fra
jeg den, og det har jeg ikke for- de tidlige barneår. Det så dog ikke
trudt, for jeg har sider haft godt ud til, at det var her, min fremtid
arbejde med undtagelse af en pe- skulle skabes, for efter nogle år
riode under krigen, da råmaterialer. på landet kom jeg til Århus og tog
fat som arbejdsmand. Det var min
ne slap op. Arbejdet er interessa-nt, for mange år siden afdøde første
der er mange forskellige slags kur- kone, der ikke kunne lide at være
ve at arbejde med, selv om roe- og på landet, og jeg fulgte hendes ønske om at flytte. I Århus gik det
mig ikke så ilde, og jeg havde forskelligt arbejde. til jeg blev sjakformand for en entreprenør.
Ked af landbrugsarbejde,
blev kurvemager i stedet
Det, man kalder udlært kurvemager, er jeg vel ikke, siger kurvemager H e n r y M a d s e n , medens han
med r a p p e tag føjer det ene smidige spanskrør over det andet, ti! en
kurv i forbavsende kort tid er færdig. Men selv om vi ikke har stået
i lære, kan man vist godt sige, at
vi er kendt med arbejdet, for vi har
olie været her i temmelig lang tid.
For mit eget vedkommende er
^
Der
blevikk
noget
for
arbejdet
Ind imellem havde jeg tanker om
at få lidt ekstraarbejde, og da
jeg en dag stod foran en kurvemagers vindue, kom jeg til at
tænke på, at jeg måske skulle
prøve at tage barndommens arbejde op igen. Jeg gik ind for at
tale med kurvemageren, og han
var interesseret i mit arbejde.
Det gav imidlertid ingen penge,
for kurvemageren fortalte at
spanskror til en hektoliterkurv
kostede 60 øre pundet, — og jeg
kunne godt købe af ham. Prisen
for en færdig kurv var 2 kroner,
og det passede lige med, hvad
spanskrør og jerntråd kostede,
så der blev ikke noget til mig.
Sagen var, at kurvemageren tog
dobbelt så meget for spanskrørene, »om de kostede ham, men
det opdagede jeg først noget senere, og så fik Jeg selv direkte
forbindelse med Importøren i København. Det gav et helt andet
billede, særiig da Jeg tilmed fik
10 pet. ved at aftage større partier.
Så er vi vist i al korthed nået så
langt, at vi kommer til Mundelstrup.
Jeg flyttede hertil i 1919 og ville
egentlig være landmand. Far kautionerede for 3000 kr. til købet, men
jeg måtte arbejde om dagen og havde kun tid til at drive bedriften om
aftenen og om søndagen. Så blev
min kone syg, vore tre børn måtte i
pleje, og det blev for meget for mig.
Jeg solgte det meste af jorden og
tog så fat på kurvene igen. Jeg
havde fået en idé, der slog an med
det samme, så der blev gjort en god
Henry Madsen er ved at lægge sidste hånd på en avnekurv, medens frk. begyndelse.
Martha Christensen, der har været på fabriken i 28 år, er beskæftiget ved
en kartoffel kurv.
det en snes år siden, jeg kom til kartoffelkurvene er det væsentligMundelstrup kurvefabrik. Jeg hav- ste.
de fcndtil da Wpftret ude som tjenesteI hovedsagen arbejder vi på akkarl, men jeg blev ked af det arkord, og kun når der er særbejde, for den gang var det i hvert
ligt arbejde, som ikke kan beregnes, arbejder vi på timeløn.
VI kan så nogenlunde 1 snit tjene omkring 225 kr. om ugen,
idet dog det kvindelige arbejde
indbringer noget mindre. Rent
For en del år siden begyndte
fagligt er vi organiseret ! Træmargarinefabrik er ne i reklameøjeindustriarbejdernes
fagforening,
med at levere margarine i særlige
og det er vi godt tilfreds med,
bagerkurve. Når en bager aftog 25
idet vi finder, at vore Interesser
kg margarine, fik han en kurv gratis. I Mundelstrup ville man gerne
bliver varetaget så godt, som vi
være med i produktionen, og der
kan ønske.
blev afgivet tilbud på 2,75 kr. pr.
kurv, hvilket var meget billigt, da
materialer og arbejdsløn beløb sig
til 2,50 kr.
Konkurrence fra
fangerne i Horsens
Fabriken svarede imidlertid, at
hvis man ikke kunne få kurvene
for 1,50 kr., havde tilbudet ingen
interesse. Én nærmere undersøgelse viste, at når fabriken kunne få de billige kurve, )ar det,
fordi de blev leveret fra fængslet
i Horsens, hvor fangerne fremstillede bagerkurve i stor stil.
En henvendelse til kurvemagernes fagforening fik hurtigt ændret det forhold, så arbejdet blev
lagt ud til de rigtige kurvema&eritr.
ve, skal de blødgøres I et vandbad,
»Mundelstrup kurvefabrik« (Grundlagt 1886} står der på den prisliste,
som kurvemager J. C. J e n s e n , Mundelstrup, sender ud til sine kunder.
Der var imidlertid ingen kurvefabrik i Mundelstrup på den tid, og 1886 var
netop det år, hvor Jensen blev født. Men alt har sin forklaring. I dette tilfælde er det den, at J. C. Jensen har fortsat det kurvemageri, som hans
far begyndte i Akselterp ved M a d a n sø i Rold skov, og så stemmer det
med årstallet.
Arbejdsmanden
skrev til hofjægermesteren
Fabrikant J. C Jensen præsenterer
i sit kontor nogle prøver af de
spanskrør, der udvælges til fletningen af de mange forskellige kurve,
der bliver til pa fabriken.
I'ør de I sig selv smidige spanskror er klar til at bliv* flettet i kur*
bevirker, at vandet de tegges K bliver til en temmelig itørkt lugtende
lud, men man skifter Ikke vandet
alt for ofte.
Brevduerne rejser i
Mundelstrup-kurve
Der er flere hundrede brevdueforeninger landet over. De afholder olie
kapflyvninger, og når brevduerne skal prøve vingerne hjem fra fjerne
steder, skal de først transporteres til det sted, flyvningen foregår fra. —
Duerne skat have det godt under transporten, og der er velindrettede kurve specielt til dette brug,
De fleste kurve
kommer fra Mundelstrup. — Det
begyndte i 1930,
for indtil den tid
fik man kurvene
fra Tyskland. —
Brevduefolkene
var imidlertid Ikke
tilfredse med kvaliteten. Det skete
alt for øfta, en
kurv gik i stykker,
og det var selvsagt ikke heldigt,
når én due viste
sig hjemme i slaget før den egentlig skulle være
sluppet les. — Så
kom man i forbindelse med Mundelstrup kurvefabrik,
der fremstillede en
prøvekurv, — Den
slog så godt an,
at den blev fastsat
som standardkurv
for forsendelse af
brevduerne, og der
kom mange ordrer. — Fabrikant
J e n s e n prøvede
Johs. Sønderfald var arbejdsmand for 11 år siden, a t få patent på
men er nu en sikker kurvearbejder, der har frem- kurvene. Det lykstillet mange hundrede af de brevduekurve, der er kedes ikke, og de
et af virksomheden* specialarbejder.
Trods sine 75 fir
hjælper Søren Mikkelsen endnu med
t i l , hvad der falder
af ved lettere arbejde. Han skærer
her blikplader Hl og
er g l a d ved at kunne tjene en ekstra
skilling til folkepensionen.
terlavet flere steder i landet, men
hovedfabrikationen finder stadig
sted i Mundelstrup.
Således fortæller fabrikant Jensen, at han har foretaget en prøveoptælling på flyvepladsen i Skrydstrup, da 700 kurve brevduer skulle
sendes med flyvemaskine til en stor
flyvning fra udlandet. Da Jensen
var færdig med optællingen, kunne
han konstatere, at kun en femtedel
af de mange kurve havde et andet
fabrikationssted end Mundelstrup.
»Vore kurve har bare den fejt, at
de holder for længe«, siger fabrikanten med et .s/ni/, der siger, at han
med fagmandens stolthed over veludført arbejde viser det modsatte.
»Vi har netop haft nogle kurve til reparation, der blev fremstillet i 1931.
vil sige, at nogle af de ældste
er siden blevet ef- Det
brevduekurve, der er gået ud fra
virksomheden her, endnu er godkendt til den ret krævende transport
af duerne«.
Fra Østens fagre riger
til dansk landbrugskurv
Nogen let opgave har det Ikke
været. Kurvemager Jensen søgte
engang selv at blive importør.
Han skrev til 6 firmaer i Østen.
De svarede alle, men priserne
var for det første ens, og for det
andet nøjagtig de samme som de
priser, eksportører I Holland og
England forlangte. Det var ret
naturligt, for en nærmere undersøgelse viste, at alle firmaer forgrenede sig ind I hinanden, hvorved konkurrencen blev temmelig
problematisk. Men Danmark er
altså også kommet med i »legen«, og småting er det ikke. —
Mundelstrup kurvefabrik har
Uge fået sit lager suppleret op.
Ordren lød på spanskrør for
38.000 kr.
DSjZ
Kurvefabriken i Mundelstrup
har på adskillige områder taget arbejde, der tidligere var
forbeholdt udlandet. Man fik
før landbrugskurve fra Sverige og brevduekurve fra Tyskland. Fiskerne fik derimod deres kurve i England, men en
dag kom en fisker fra Thyborøn ind med en kurv, han viste
kurvemager Jensen, idet han
sagde: ,,Ka' do et law wos
så'n en ting?" Det kunne Jensen uden vanskelighed, og nu
er også fiskekurve i særlig solid udførelse blevet en af de
varer, der står på virksomhedens standardprogram.
Da kurvefabrikant Jensen var
kommet godt i gang med sin produktion, fik han besøg af en konkurrent i Århus, der solgte svenske kurve. Han gav Jensen det tilbud, at de to kurvemagere skulle
arbejde sammen, således at manden i Århus ville give en kontrakt,
så han fik eneret på salget af kurvene fra Mundelstrup.
— Så skal De også skrive under
på, at De vil aftage alle de kurve,
jeg fremstiller, sagde Jensen — og
det bliver ikke så få.
Men det ville konkurrenten ikke.
Meningen var nemlig, at de svenske kurve skulle dominere i salget,
og Jensens produktion fryses ud.
Fidusen lykkedes bare ikke, for
så let var det ikke at tage fabrikanten fra Mundelstrup ved næsen.
vær*e det bedste kurve fletningsmateriale, og det vokser kun I de
varme himmelstrøg.
På Malakka-halvøen og i Indonesien dyrkes spanskrørene, og indfødte arbejdere høster dem, hvorefter de rned skib sendes til Danmark,
hvor en stor del ender i Mundelstrup. Her forarbejder øvede arbejderhænder rørene, hvorefter de som
færdige kurve sendes rundt i by og
på land. De store eksportfirmaer
har til hus i Bombay og Singapore.
Firmaerne har agenturer i Holland
og England, men også herhjemme
er vi kommet med, og et firma i
København har kunnet tage en prismæssig konkurrence op med de store udenlandske firmaer, så ordrerne
fra Mundelstrup i hovedsagen ekspederes herhjemme fra.
DLzT VFra MOfh
DUB i/tjfzyé /uå.
Arbejde fra udlandet
hjem til Danmark
En fidus, der ikke
gav resultat
Spanskrør fra M a l a k k a og Indonesien
til Mundelstrup
Hvem tænker egentlig over, at
der er en anelse af det fjerne Østens
varme og sol over en kartoffelkurv,
der står I en dansk landmands gård.
Men også kartoffelkurvea har sit at
fortælle om, hvordan man overalt i
I landbruget brugte man enebær- hele verden er afhængig af råmatekurve til kartofler og roer. Jeg prø- rialer, der handles land og land
vede med spanskrør. De var noget imellem. Spanskrør har vist sig at
dyrere, men tre gange så stærke.
Fællesforeningen i Århus fik mine
den også«, blev der Magt, og det
kurve at se, blev interesserede og
tog et parti. De slog godt an ude på
blev aftalen, at man ville forsøge
landet, hvor man hovedsagelig brugat sælge dem i udsalgene. De rejte enebærkurve, der var indført fra
sende fik et udva'lg med, og da
Sverige, men det stærkere materiale
do havde været i de 16 første
blev populært, og så begyndte min
brugsforeninger, havde jeg orvirksomhed at vokse frem, og selv
drer på 8000 biitikskiirve, — og
om produktionen har ændret sig
de skulle være færdige 1 en fart.
gennem årene, går arbejdet sin roDet var begyndelsen til, at jeg
lige gang, og jeg har den glæde, at
fik folie i arbejde, og så gik det
de, der er kommet i arbejde her,
støt fremad. Der er kommet mehar været i virksomheden i mange
get andet kurvemagerarbejde til
år.
siden, VI raver hundekurve, og vi
yi
Det glh »tot tremad.
har et betydeligt arbejde med
Det blev ikke ved landbrugskurkur\e til de danske brevdueforvene. En dag fandt jeg på at lave
eniflger, der bruger kurvene til
en butikskurv, og den præsenterede
forsendelse af duer til kapflyvjeg også i fællesforeningen.
ning.
»Den ser godt ud, og stærk er
Der er kulkurve i rund og firkantet facon, der er en oval fiskekurv,
kurve med åben bund og med tæt
bund, med klodser under bunden, og
har man specielle ønsker ud over,
— Vi fremstiller 10 størrelser af hvad vor prisliste fortæller, opfylhundekurve, siger man i Mundel- der vi dem, så godt vi kan. Jeg selv
strup. Den mindste er til en kat.
er både arbejdsgiver, værkfører og
Størrelsen på kurvene er meget kontorist; min dygtige kone har
forskellige, fra 75 til SO centimeter været en stor hjælp i arbejdet, og
i diameter, og man har været ude når man ikke selv er bange for at
for, at en hundeejer med en særlig tage fat, kan man godt nå at tjene
velvoksen hund skal have en kurv en skilling herhjemme, så det er
på helt op tU 85 centimeter frem~ såmænd ikke nødvendigt 'at udvanstillet som specialordre.
dre for at klare dagen og vejen.
10 størrelser i kurve til hunde
Når Karo eller Delle skal have
det, som en hund helst skal leve,
må der en kurv til, sd den firbenede husven kan få sig rullet sammen i den facon, der passer bedst.
Hundekurve er derfor en ret stor
artikel, og da hundene er af forskellig størrelse, er kurvene det også.
med. En syre, som finde« i rørene,
Bare de ikke
er for pæne
Her er det et låg til en brevduekasse, der er under arbejde, og Niels
Jensen Nielsen er velkendt med arbejdet, som han har været beskæftiget med siden 1926.
S*rr<*,
Den største vanskelighed, fabrikant Jensen modte, da han for første gang præsenterede en landbrugskurv af spanskrør, var hverken et spørgsmål om pris eller
holdbarhed, men om udseende.
»Bare de ikke er for pæne«, var
den bemærkning, han blev mødt
med, og heri lå en tvivl om, at man
kunne få landboerne til at erstatte
de mere klodsede enebærkurve med
de fiksere spanskrørsprodukter. —
Det viste sig imidlertid hurtigt, at
landmændene forstod at vurdere
den fordel, de nye kurve havde, idet
de har tre gange så lang levetid
som en enebærkurv — og det pæne
udseende kom altså ikke til at
skade produktionen.
>£Mufe/>Æ/l/2t?p
/