Meteorologi
Y3 Nivå Bådelaug 2012/13
Del 2:
l
Jordfriktion, vind
l
Luftmasser
l
l
l
Skyer
Nedbør
Tåge og dis
Jordfriktion
Ø
Ø
Ø
Ø
Luftstrømmes afbøjes ind mod et
lavtryk og væk fra et højtryk
Friktion tættest på jorden og op til
1000 m højde
Konsekvens: lavtryk fyldes op,
højtryk svækkes
Uden friktion: vind følger
isobarerne
Vindens retning
Vindens retning
Vindens retning
VIND
Vind er vandret eller næsten vandret bevægelse af luft
Vind skyldes trykforskelle, og …
… trykforskelle skyldes temperaturforskelle
Termiske højtryk og lavtryk:
- dannes begge direkte af temperaturforskelle
Dynamiske højtryk og lavtryk
- dannes begge som følge af luftbevægelser
Vindens tre størrelser
•
Vindretning
– den retning luften kommer fra
•
Vindhastighed
– knob eller meter/sekund
•
Vindstyrke
- Beaufort 1-12
•
Vinddrejning
- veerende eller højredrejende
- bakkende eller venstredrejende
Vinddrejning
Vindens hastighed
Vindhastigheden er bestemt af:
1.
2.
3.
4.
Isobarafstand (trykgradient, gradientkraft)
Isobarernes krumningsradius (centrifugalkraft)
Stedets bredde (corioliskraft)
Gnidningsmodstand (friktionskraft)
Vindhastigheder og -styrker
Vind ved kysten
Relativ vind
egenbevægelse ð fartvind
fartvind + sand vind = relativ vind
Vejrtyper i tempereret område
•
Luftmassevejr – stabil eller instabil luft
•
Højtryksvejr
•
Frontvejr - lavtryksvejr
Luftmasser
- betydelig geografisk udstrækning, min. 1000 km
- ensartet temperatur og fugtighed, varmere eller koldere end underlaget
Højtryksvejr
•
•
•
•
•
•
•
Når lufttrykket kommer over 1020 hPa
Barometret siger: SMUKT
Luften synker ned, og vi får:
Stabil vejrtype – ensartet vejr
Skyer eller skyfrit – men ingen nedbør
Oftest svage vinde – men det kan blæse
Dis og tåge kan forekomme i fugtig luft
Luftmassevejr – stabil luft
•
•
•
•
•
•
•
•
Dannes når varm luft afkøles af et koldere underlag
ved varmluftadvektion eller afkøling
Eller dannes i højtryk, hvor luften synker ned
Ingen spontan konvektion
Ingen skyer eller måske lave stratus
Ingen nedbør eller eventuel finregn fra lave stratus
Dis eller tåge hvis luften er fugtig
Oftest svage vinde – men det kan blæse
Rimelig konstant vindhastighed og retning
Luftmassevejr – instabil luft
•
•
•
•
•
•
Dannes når kold luft opvarmes af et varmere
underlag ved koldluftadvektion eller solopvarmning
af jorden
Spontan konvektion overalt
Mange skyer som er cumulus
Nedbør i byger, hvis cumulusnimbus
God sigt … mellem bygerne
Turbulent luft, som giver vindstød, vindbyger og
vindspring
Adiabatiske processer – instabilt
vejr
Næste emne: Skyer og nedbør
Definition:
•
Skyer er hydrometeorer, som består af små partikler af
vand og/eller is, som svæver i den frie atmosfære og
normalt ikke rører jorden.
Skyernes dannelse
•
•
•
•
Skyer dannes fordi luften løftes op og afkøles, hvorved
vanddampen fortættes.
Skyer opstår kun når der sker mættet afkøling, dvs. når
vanddampen kondenserer til dråber / iskrystaller.
Op- og nedgående luftstrømme betyder, at skyer hele
tiden dannes og forsvinder
Hvis dråber eller snefug i skyen er store og tunge nok,
kan de falde helt ned til jorden som regn eller sne,
inden de fordamper
Skyer fortsat
•
•
•
•
Skyer kan strække helt op til tropopausen i 18 km
højde (ved ækvator)
I de nederste lag af troposfæren består skyerne af
vanddråber, evt. underafkølede
Længere oppe består skyerne af iskrystaller
Skyhøjden eller skybasen – fra observationspunkt til
skyens underkant
Mættet afkøling: 0,5 °C pr. 100 m højdeforandring
Umættet afkøling: 1 °C pr. 100 m
Underafkøling: partikler / kondensationskerner mangler
Skyformer I
Skyformer II
De 10 skyslægter
Skybase
Etage
Slægt
Skynavn
Høj
1
2
3
Mellem
1
2
Lav
1
2
3
4
5
Forkortelse
Højde skybase
Tempereret
De 10 skyslægter
Skybase
Etage
Forkortelse
Højde skybase
Tempereret
Høj
1 Cirrus
2 Cirrostratus
3 Cirrocumulus
Ci
Cs
Cc
5 – 13 km
Mellem
1 Altostratus
2 Altocumulus
As
Ac
2 – 7 km
1 Stratus
2 Stratocumulus
3 Nimbostratus
4 Cumulus
5 Cumulonimbus
St
Sc
Ns
Cu
Cb
under 2 km
Lav
Slægt
Skynavn
Hvad siger vejrudsigten?
Skymængden
5 grupper
Betegnelse efter
skymængde
Betegnelse efter
solmængde
0/8 - 1/8
skyfrit
solrigt
1/8 – 3/8
let skyet
en del sol
3/8 - 5/8
halvskyet
nogen sol
5/8 - 7/8
skyet
lidt sol
8/8
overskyet
ingen sol
Cirrus
Cirrocumulus og Cirrostratus
Altocumulus og altostratus
Stratus og stratocumulus
Nimbostratus og Cumulus
Stor farveforskel = voldsomt vejr
jo mørkere sky, desto mere nedbør
Cumulonimbus
Tordenskyer:
- Kraftige og uforudsigelige vindstød
- stor energimængde
- pumpevirkning i skyen
Nedbør
dannes i lave og mellemhøje skyer
Ø
Fugtig luft stiger til vejrs og fortættes efter dugpunktet
Ø
over 0°C-grænsen dannes iskrystaller
Ø
Iskrystaller suger vanddamp og små dråber til sig
Ø
… og bliver for tunge til at kunne svæve
Ø
Krystallerne falder mod jorden og vokser yderligere
Ø
Ø
Nedbørstyper:
Ø
Finregn (tågeskyer, lav stratus)
Regn (stratus eller cumulus-byger)
Ø
Sne, tøsne, slud, hagl
Ø
Isslag (underafkølet regn)
Dug og rim
•
•
Dug dannes, når vanddamp
kondenserer på overflader,
der er afkølet under
dugpunktet
Rim dannes, når vanddamp
går direkte over på
krystalform
Dug og rim dannes i højtryksvejr
med stor udstråling og
vindstille
Tåge og dis
Når sigtbarheden er nedsat til under 1.000 meter
•
•
Afkølingståge
- udstrålingståge (landtåge, næsten vindstille)
- advektionståge (havtåge, varm og fugtig luft
over kold vand)
Fordampningståge
- fronttåge (langs varmfronten)
- sørøg (havtåge, kold luft over varmt vand)
Tåge opløses af: sol, vind, regn