1. No category

Nr. 4 / 32. årgang
November 2010 (125)
- tidsskrift for vejr og klima
VEJRET
- tidsskrift for vejr og klima
Medlemsblad for
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o Michael Jørgensen
Drosselvej 13, 4171 Glumsø
Tlf. 3915 7271, [email protected]
Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK45 3000 0007 3522 63
Hjemmeside: www.dams.dk
Formand:
Eigil Kaas
Tlf. 46 73 10 43, [email protected]
Næstformand:
Sven-Erik Gryning
[email protected]
Sekretær/ekspedition:
Michael Jørgensen
Drosselvej 13, 4171 Glumsø
Tlf. 3915 7271, [email protected]
Kasserer:
Gudfinna Adalsgeirsdottir
Rolfsvej 5, 2. tv., 2000 Frederiksberg
Tlf. 20 96 21 45, [email protected]
Redaktion:
John Cappelen, (Ansvarh.)
Lyngbyvej 100, 2100 København Ø
Tlf. 39 15 75 85, [email protected]
Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper
Eriksen - Thomas Mørk Madsen
Fra
redaktøren
Kære læser.
Vejret nummer 125 er årets sidste blad, og i
denne udgave kigger vi tilbage på sommervejret, som var temmelig varmt og temmelig
solrigt, men samtidig også bød på på en hel
del nedbør. I august åbnede himlen sig og gav
anledning til, hvad vi kan kalde monsterregn
i København og Brande.
Vi forlader sommerens varme og regn og bevæger os op til Grønland, hvor distriktslæge i
Ammassalik, Hans Christian Florian, fortæller
om konsekvenserne af klimaændringer set
gennem hans vindue.
Vinteren og dens udfordringer for luftfarten
er også temaet i artiklen om isning på fly.
God læselyst!
Thomas Mørk Madsen
Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt.
på email: [email protected]
Foreningskontingent:
A-medlemmer: 220 kr.
B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende):
120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr.
Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til
Selskabet, att. kassereren.
Korrespondance til Selskabet stiles til
sekretæren, mens korrespondance til bladet
stiles til redaktionen.
Adresseændring meddeles til enten sekretær eller
kasserer.
Redaktionsstop for næste nr. : 15. januar
2011
©Dansk Meteorologisk Selskab.
Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med
korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke
betragtes som Selskabets mening, med mindre det
udtrykkeligt fremgår.
Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85
ISSN 0106-5025
Indhold
Monsterregn i august ...................... 1
Farvel til de lange underbukser ........20
Isning på fly ................................25
Naturkanonen..............................34
Referat fra vejrkonference ..............36
Sommervejr 2010 .........................39
Spørg Vejret.................................43
Verdens største snefnug...................46
Forsidebilledet
Nat på Tsikiviitsor's højeste punkt. Udsigt mod NØ
over de mange isfjelde i Køge Bugt / Ikeq, hvor DMI's
automatstation Ikermiit gemmer sig.
Bagsidebilledet
Udsigt fra Tasiilaq over Kong Oscars Havn Polhem
Fjeld. For- og bagsidebillederne er begge
fotograferet af Hans Christian Florian.
Monsterregn i august
Af Flemming Vejen, DMI
Om oversvømmelserne i
Storkøbenhavn 14/8 og
Brande 18/8-2010
De senere år og specielt
i sommeren 2010 har der
været flere efter dansk
målestok voldsomme regnvejr med oversvømmelser,
ofte beskrevet som ”monsterregn”. Flere af disse
har i sommer været at den
spektakulære af slagsen og
af en karakter, der gjorde
dem til naturlige tophistorier i medierne. De to kraftigste var nok regnen 14/8
på Østsjælland og 18/8
omkring Brande. Mange bebyggelser og færdselsårer
opleverede heftige oversvømmelser, og billeder
fra lokale katastrofer gik
landet rundt. Spørgsmålet
er som altid: hvor megen
regn kom der, hvor kraftig
var den, da det var værst,
og kunne nogle af følgevirkningerne være undgået
ved andre måder at regulere afløbssystemerne på?
Denne artikel vil komme
rundt om nogle af disse
spørgsmål.
Traditionelt måles nedbør med nedbørmålere,
men da disse kun giver ned-
børmængden i et punkt, er
det i visse typer nedbørsituationer nær umuligt
at sige noget om nedbøren blot få kilometer fra
målingen. Det kan regne
så lokalt, at ingen målere
får fat i nedbøren. Det kan
være ganske fatalt, hvis
nedbørmålingerne
ikke
kan dokumentere en regn,
der ville berettige f.eks. en
husejer til erstatning for
vandskader. Hvor traditionelle målemetoder giver
fortabt, kan en anden kilde
til regninformation, nemlig vejrradardata, træde til
med brugbare oplysninger.
Følgevirkninger af de to uvejr
Allerede om eftermiddagen den 14/8 trak et område med kraftig regn op
over Østersøen med kurs
mod Øresund. Regnen trak
under yderligere udvikling
op over det østlige Sjælland, ramte især hårdt
langs Øresundskysten og i
Københavnsområdet og gav
stedvis meget voldsomme
oversvømmelser. Radarbilledet fra kl. 20 i figur 1
antyder regnvejrets intensitet. Udviklingen af det
Figur 1. Radarbillede fra kl. 20 dansk sommertid (18z) den 14/82010. Figuren viser også DMI’s net af vejrradarer. Cirklerne angiver
radarernes dækningsområde på 240 km.
Vejret, 125 november 2010 • side 1
Figur 2. Øverst tv.: kraftig regn og oversvømmet Lyngbyvej, foto Jens Dresling. Øverst th.: vandmasser på Rungstedvej ved Rungsted Bytorv, foto Kurt Harboe. Nederst tv.: så er det sket, regnen har
vundet - situationsbillede fra Lyngby-motorvejen, foto Jens Dresling. Nederst th.: situationsbillede
dagen derpå af Nive Å ved Nivå Landsby, foto Svend Erichsen.
kraftige uvejr fik næring
af sammenstødet mellem
to meget forskellige luftmasser: kølig maritim luft
vestpå og meget varm luft
øst for os.
Store vandmasser samlede sig i viadukter, gangtunneler blev fyldt med
vand, kloakdæksler blev
skudt op og vandet stod
op som fontæner, der var
vandskader i mange huse,
og flere vejstrækninger var
massivt oversvømmede.
Vandet skyllede som floder gennem veje og gader,
og særlig spektakulær var
oversvømmelsen ved Ryparken station ved Lyng-
byvej, der pludselig var
som forvandlet til en flod
flankeret af smuk mangrovebevoksning. Figur 2 viser
billeder af denne og andre
oversvømmelser rundt omkring på Østsjælland.
Det usædvanlige ved
regnvejret var ikke så meget spidsintensiteten, men
snarere det faktum, at det
regnede jævnt kraftigt
i meget lang tid og over
et meget stort område.
Nedbøren var henover det
samlede tidsrum meget
kraftigere, end et normalt
dimensioneret
afløbssystem kan håndtere. Det
betød, at disse mange ste-
side 2 • Vejret, 125, november 2010
der blev fyldte og at vandet
kun havde en vej tilbage:
op! Og da først vandet
”sprang op af jorden”
(figur 3), gik det stærkt!
Den største officielle nedbørmængde blev målt ved
Vedbæk Renseanlæg, der
fik intet mindre end 98,6
mm henover døgnet, og i
Hørsholm blev der ved privat målestation registreret
helt op til 168 mm!
Trods et tæt net af nedbørmålere i Nordsjælland
(figur 4), var disse alligevel
for få til at beskrive nedbørfordelingen præcist på
mange af de kritiske lokaliteter som f.eks. oversvøm-
Figur 3. Her gives lidt at forklaringen på, hvordan bilister bliver
overrasket af vandet; da det kom, gik det stærkt! (foto: Localeyes).
melserne ved Lyngbyvej,
Motorring 3 ved frakørsel
17 og 18, samt Folehaven
(figur 5). Der melder sig
unægtelig spørgsmålene:
hvordan kunne regnintensiteten karakteriseres og
hvor store mængder regn
kom der? Dette vender vi
tilbage til.
Der gik kun få dage, inden der igen blev udløst
massive vandmængder fra
oven. Et kraftigt regnvejr
bredte sig langsomt vestover fra Østersøen, gav
på sin vej skybrud på det
sydligste Bornholm natten
til den 16/8, trak derefter et mildere spor efter
sig, inden det om morgenen den 18/8 med fornyet
kraft udløste meget store
vandmasser over dele af
det centrale Jylland og
bl.a. gav oversvømmelser
i Brande samt førte til,
at al trafik i Billund Lufthavn måtte aflyses, mens
det stod på. I Billund blev
der målt 138,6 mm, og i
Blåhøj Kirkeby hele 157,3
mm! Figur 6 viser et radarbillede fra omkring det
tidspunkt, hvor regnen var
mest intens over Brande,
og figur 7 viser resultatet:
de utrolige oversvømmelser i byen.
Mængden af skader for
periodens mange kraftige
regnvejr gør det oplagt at
belyse omfang og styrke af
disse vha. radardata, som
netop er velegnede til at
registrere nedbørens fordeling, mængde og intensitet: hvor regnbyger f.eks.
let kan smutte gennem et
konventionelt målernetværk uden at blive “set”,
skal de være meget små,
førend radaren overser
dem. I de næste afsnit ses
der på, hvordan en radar
kan bruges til en sådan
analyse, hvorefter nedbørforholdene for de to hændelser dokumenteres.
Lidt om en vejrradars
virkemåde
En vejrradar virker ved at
udsende elektromagnetiske pulser i atmosfæren og
derefter måle, hvor stor
en del af den udsendte
stråling, der reflekteres
tilbage til radaren af ned-
Figur 4. DMI-stationer der måler nedbør, august 2010.
Vejret, 125 november 2010 • side 3
børpartikler eller andre
for nedbørmålingen uvedkommende objekter såsom
skibe, huse, bakker, fly,
støv, fugle og insekter.
Den returnerede energi
Pr, som radaren måler, er
via den såkaldte radarligning (Battan, 1973) relateret til den energi, radaren
transmitterer, til de reflekterende elementer (nedbør, insekter, osv.), strålen
møder på sin vej, til atmosfærefysiske forhold såsom
spredningsegenskaber for
nedbørpartikler og svækkelsen i atmosfæren af den
transmitterede energi, til
afstanden r mellem radar og mål, og sidst men
ikke mindst til parametre
for radarsystemet. Ved
at samle alle radarkarakteristika i en konstant C
og bibeholde de variable
parametre svækkelsen η,
D (og Z), samt K og r, kan
radarligningen skrives på
en forenklet form, idet
styrken af det modtagne
signal Pr betragtes som en
middelværdi af målinger
på adskillige radarpulser
for at reducere følsomheden overfor støj og hurtige
fluktuationer.
D er diameteren for én
hydrometeor, og ∑Di6 er
summen af refleksionerne
fra hver nedbørpartikel i
et volumen luft svarende
til det totale reflekterende
areal i volumenet. I radarligningen er alle værdier
i princippet kendte eller
målte undtagen summationen over dråbediameter D.
Denne summation pr. enhedsvolumen kaldes radarens reflektivitetsfaktor Z,
der er et mål for den reflekterede energi. K er en dielektricitetskonstant, som
afhænger af brydningsindeks for den reflekterende
hydrometeor. K afhænger
af partiklernes tilstand,
fordi is og vand ikke reflekterer samme brøkdel af det
modtagne signal. Således
er |K|²=0,93 for vand og
0,197 for is ved bølgelængder på 3-10 cm. Det er derfor vigtigt at vide, om nedbørpartiklerne er frosne
eller smeltede, da vand
reflekterer ca. 4,7 gange
kraftigere end is ved given
bølgelængde. Dermed kan
Z udtrykkes ved:
Z kan udledes ved at korrigere det målte signal Pr
med afstanden fra radaren, radarkarakteristika,
signaldæmpningen mellem
mål og radar og partiklernes tilstandsform. Af praktiske grund angives Z på logaritmisk skala. Forskellen
i energi mellem to niveauer
P1 og P0 angives ved decibel
(dB) som p(dB)=10log10(P1/
P0). For Z defineres energiforskellen i forhold til
en referenceværdi, der er
den Z værdi, der ville blive
målt, hvis der i et volumen
på 1 m3 kun er én dråbe med
en diameter på 1 mm. Så-
side 4 • Vejret, 125, november 2010
ledes er Z(dB), også kaldet dBZ, defineret som
Z(dB) = 10log10(Z/1). dBZ
kan spænde over værdier fra -30 til 70 dB for
DMI’s radarer, svarende
til Z værdier på 0,001 til
14,45·107 [mm6mm-3].
Svækkelsen af radarstrålen skyldes atmosfæriske gasser, skyer
og nedbør, og i praksis
benyttes en kompleks
korrektionsmetode, der
fører et kompliceret
regnskab over de enkelte strålingsbidrag for
hver eneste bid af radarstrålen for afstande r fra
radaren (figur 8). Hagl
svækker mest, derefter
kommer kraftig regn, så
sne fulgt af skydråber,
og til sidst atmosfæriske
gasser, der kan ignoreres
i C-båndet. DMI’s vejrradarer er C-bånds radarer, der opererer ved en
bølgelængde på 5 cm og
måler ekkoer ud til 240
km’s afstand. Figur 1 viser dækningsområdet for
DMI’s 5 vejrradarer.
Om hvordan Z og
nedbørintensitet hænger
sammen
Reflektivitetsfaktoren
Z afhænger af dråbestørrelsesfordelingen og
dermed også af nedbørintensiteten og er givet
ved antal dråber N og deres diameter D (Battan,
1973):
Figur 5. Områderne med oversvømmede motorveje (grå circler) samt nærmeste nedbørmålere (sorte
prikker).
At dråbediameteren indgår
i 6’te potens og at Z er sammensat af to ubekendte får
dramatisk effekt: i byger
som typisk indeholder få
men store dråber, er refleksionen væsentlig kraftigere end i finregn med
mange små dråber, også
selv når den samlede vandmængde i de to tilfælde
er ens. Det er derfor ikke
muligt at bestemme nedbørmængde eller nedbørintensitet alene ud fra
værdier af Z.
Som det kan anes af udtrykket, bør der eksistere
en relation mellem nedbørintensitet R og Z, og det
er præcis, hvad der gør.
Talrige empiriske undersøgelser har eftervist den
generelle form:
Vejret, 125 november 2010 • side 5
Figur 6. Rømø radarbillede fra 18/8-2010 kl. 09.00z, som viser
relativ regnintensitet. Blå er kraftigst. Brande er markeret med
rød prik.
hvor A og b er konstanter,
der afhænger af, hvilken
slags nedbør der er tale
om. Altså om der er tale
om f.eks. udbredt regn,
finregn, sne fra stratiforme
skyer, byger eller tordenstorme. Stor variation i
nedbørforhold giver et
meget bredt spektrum af
dråbestørrelsesfordelinger
og Z-R relationer. I figur 9
er samlet Z-R relationer for
tre almindelige nedbørtyper, der er typiske på vores
breddegrader. Det fremgår,
at valget af Z-R relation
til nedbørjustering ikke
er uden betydning, men
afhænger af nedbørens
karakteristika og vejrsituationen. Specielle nedbørtyper som hagl og slud giver
særlige problemer. F.eks.
opfører smeltende sne og
våde hagl sig som vandpartikler med store |K|2 værdier, og resultatet er høje
reflektivitetsfaktorer: for
smeltende sne op til faktor
5 mere, end vandmængden
berettiger til. Det er derfor
vanskeligt at etablere Z-R
relationer for disse nedbørtyper.
Beregning af nedbørmængde
Når alle radardata er i hus,
dannes der mindst 6 gange
i timen radarbilleder, hvor
hvert billedelement har
en rumlig opløsning på 2×2
km2 (en pixel). Vha. disse
billeder kan der beregnes
nedbørparametre. Hvert
billede giver en form for
side 6 • Vejret, 125, november 2010
snapshot af nedbørfordelingen, men der er ret
stor usikkerhed forbundet med at sammenligne
øjebliksværdier af Z og R.
Det skyldes, at Z udtrykker
den samlede refleksion fra
dråber i et stort volumen
luft i en eller anden højde
over jordoverfladen, mens
R bliver målt i et punkt
af en nedbørmåler. Usikkerheden afhænger især af
nedbørsystemernes rumlige struktur, dvs. de tidslige og rumlige variationer
i dråbestørrelsesfordelingen, en variation der kan
være meget stor i byger,
men er mere begrænset i
frontregn.
En ofte anvendt praksis
er at beregne nedbørsum R*
ved at integrere radardata
henover passende tidsrum
ved brug af standard Z-R
relationer såsom Z=220R1,60
for frontregn (Marshall og
Palmer, 1948). Som antydet af figur 9, vil antagelsen om frontregn føre til
afvigende R* værdier, hvis
nedbørtypen er en anden.
Der udføres derfor statistiske analyser af bias mellem
standardberegnet nedbørsum R* og målt nedbørsum
G, hvorved det er muligt at
beregne en justeringsfaktor F for hver eneste pixel
i radarbillederne. Dette
gøres med en interpolationsteknik, der for hver
pixel trækker oplysninger
om nedbøren ind fra nedbørmålere, der befinder sig
ud til en vis afstand fra
pixlen.
Det lyder enkelt, men
Figur 7. Billeder fra oversvømmelserne i Brande som følge af den kraftige regn 18/8. En bebyggelse
er forvandlet til et lokalt Venedig (foto Gitte Solveig Nielsen); det øverste af et mål afslører, der
er tale om en fodboldbane og ikke en lokal sø (Allan Jensen); en bilist erkender (forhåbentlig), at
vandmasserne ikke kan forceres (Jakob Albøge); det fornuftigste transportalternativ ser ud til at
være en robåd (Helene Krusborg)!
Figur 8. Principskitse for ændring af radarstrålens energi på dens
vej gennem atmosfæren pga. gasser, skyer og regn. Ved passage af
et volumen luft ændres radarstrålen både på vej ud og tilbage til
radaren som følge af spredning, absorption og refleksion, og energiniveauet Pr1 og Pr2 ved afstand r1 og r2 fra radaren er forskelligt.
Vejret, 125 november 2010 • side 7
Figur 9. Tre typiske Z-R relationer, der ofte anvendes her i landet til nedbørjustering af radardata.
Figur 10. Oversigt over nogle fejlkilder på radardata: (1) radarstrålen skyder henover overfladenær
nedbør, især på lang afstand, (2) fordampning nær jordoverfladen under radarstrålen, (3) orografisk
forstærkning af nedbør, som sker under radarstrålen, (4) bright-band effekten, (5) underestimering
af intensiteten for finregn pga. fraværet af store dråber, (6) afbøjning af radarstrålen ved specielle
atmosfæriske forhold, f.eks. temperaturinversion, så strålen rammer land eller hav (fra Browning,
1978, i Collier, 1989).
side 8 • Vejret, 125, november 2010
ret beset er der en del komplicerede skridt undervejs
i processen. Der skal tages
højde for variationer i den
lokale
observationstæthed, så observationer i et
tæt net vægter anderledes
end i et område med langt
mellem observationerne.
Der skal tages hensyn til,
hvor stort et område en
nedbørmåler er repræsentativ for i en given vejrsituation. Endelig skal der
for hver pixel korrigeres
for, at radarstrålens højde
vokser med afstanden fra
radaren og derfor fører til
systematisk lavere nedbørsummer ved øget afstand.
F giver således, hvor meget den rå radarnedbørsum
Figur 11. Nedbørmængde på Sjælland for det meteorologiske døgn
14-15. august 2010 kl. 8 til 8. Pilen angiver stedet for hændelsens
nedbørrekord, uofficielt ca. 168 mm nedbør!
R* skal justeres med for at
give en sum, der så vidt
muligt afspejler de fak-
tiske nedbørforhold. Der
kan beregnes både nedbørmængder og intensi-
Figur 12. Nedbørmængde for to udvalgte regioner i Storkøbenhavn. Til venstre: København med
markering af motorvejsstrækninger med store oversvømmelser. A: Motorring 3 frakørsel 17, B:
Motorring 3 frakørsel 18, C: Lyngbyvej, D: Folehaven. Til højre: et område med Hørsholm/Usserød
i centrum (pilen). Kortudsnit: Kort & Matrikelstyrelsen.
Vejret, 125 november 2010 • side 9
Figur 13. Regnintensiteter for forskellige varigheder sammenligningen med regnkurver for SVKskrift 28 [svk, 2006] (grå kurver) samt landsregnkurverne [SVK, 1974] (sorte kurver) for regionen
Øst for Storebælt. Figuren viser gentagelsesperiode for forskellige intensiteter og varigheder. De
højeste radarberegnede intensiteter for pixels ved Motorring 3 (punkt A og B), Ryparken (punkt C)
og Folehaven (punkt D) er vist for perioderne 10 minutter, 1-time, 3 timer og for den værste del
hhv. hele hændelsen.
tetsparametre, men inden
det kommer så vidt, bør
fejlkilder på radar- og nedbørmålinger være dæmpet
mest muligt.
Figur 14. Radarberegnet regnintensitet henover 3 timer for pixels
omkring Motorring 3 og Lyngbyvej ved Ryparken. Bemærk at tiderne er i utc, som er to timer bagud i forhold til dansk sommertid.
side 10 • Vejret, 125, november 2010
Fejlkilder på radarberegnede
nedbørparametre
Ved bestemmelse af Z bør
der tages højde for fejlkilder, hvis optimale resultater skal opnås. Der kan
være fejlbidrag som følge
af refleksionsforholdene i
atmosfæren og de meteorologiske processer i nedbørsystemet samt det faktum, at radaren ikke måler
i samme højde over jordoverfladen overalt. Af betydning for usikkerheden
på estimaterne er også, at
et radarvolumen kan have
forskellige delværdier af
Z, kan indeholde nedbør
af blandet fase og nogle
gange kun delvis er fyldt
med nedbørpartikler, hvilket har betydning for, hvor
repræsentativ en Z værdi
er. Også justeringen vha.
nedbørmålinger er behæftet med usikkerhed. Desuden kan der være usikkerhedsbidrag fra selve
radaren, såsom usikkerhed
på antennegain, energitab
i radarsystemet og bias på
elevationsvinkler. Fejlkilder på radar- og nedbørmålinger bør nedbringes, hvis
der skal “noget fornuftigt”
ud i den anden ende. Heldigvis kan der gøres meget.
Figur 10 opsummerer vigtige fysiske fejlkilder.
Radarstrålen påvirkes
på sin vej gennem atmosfæren. Temperatur- og
fugtighedsforhold gør, at
radarstrålen normalt afbøjes med en lidt større
krumningsradius end Jordens, så radarmålingerne
bliver foretaget gradvis
højere oppe i atmosfæren
ved stigende afstand fra radaren. Ved større afstande
er målingerne knap så repræsentative for nedbørforholdene ved jordoverfladen end tættere på, så
de kan sædvanligvis kun
benyttes kvantitativt ud
til 100-150 km’s afstand.
Radarstrålen kan især
om vinteren skyde henover
nedbørområder og overse
dem (punkt 1 i figur 9), eller samplingsvolumenet er
Figur 15. Som figur 14, men for to pixels i Hørsholm/Usserød.
så stort på større afstand,
at et mindre nedbørområde
ikke kan fylde det ud og
give signifikant refleksion.
Der kan ske fordampning
af nedbørpartikler under
radarstrålen (2) eller nedbøren kan forstærkes pga.
orografi (3). Resultatet af
1 og 2 er som regel stærk
Figur 16. Samlet nedbørmængde ifølge radaren for 48 timer fra
17/8 kl. 6z til 19/8 kl. 6z. Kortudsnit: Kort & Matrikelstyrelsen.
Vejret, 125 november 2010 • side 11
Figur 17. Diagram med gentagelsesperiode for forskellige intensiteter og varigheder som for figur
13, men for regionen Vest for Storebælt. De røde streger viser de maksimale intensiteter henover
de to døgn for hhv. 10 minutter, 1 og 3 timer. Punktklyngerne viser den samlede intensitet for 9
pixels omkring Brande for hændelse 1 (17/8), hændelse 2 (18/8) og den samlede regn for de to døgn.
underestimering af nedbørmængde og -intensitet
ved større afstande.
En særlig effekt er, at
radarstrålen kan ramme et
lag med smeltende snekrystaller med deraf følgende
meget kraftig refleksion,
den såkaldte bright-band
effekt (4). Herved overestimeres nedbøren. Fravær
af store dråber i finregn kan
betyde understimering af
nedbøren ved anvendelse
af standard Z-R relation til
nedbørjustering af radardata (5). I vejrsituationer,
hvor f.eks. temperaturen
modsat det normale stiger
med højden, kan afbøjningen af radarstrålen være
så kraftig, at den rammer
jordoverfladen (6) og resulterer i ”falsk nedbør”.
Dette fænomen optræder
som oftest under højtryksvejr, heldigvis, og forstyrrer kun sjældent hændelser med kraftig regn.
Alt dette til trods giver
radardata et overordentlig
godt bud på den rumlige
fordeling af nedbørens relative intensitet, og heldigvis
kan den samlede usikkerhed som følge af fejlkilder
nedbringes væsentligt ved
anvendelse af passende
korrektionsmetoder. F.eks.
kan falske ekkoer med god
nøjagtighed filtreres bort
inden nedbørberegning.
Hvad siger radaren om regnen i
Storkøbenhavn?
Nedbørparametre såsom
intensitet og mængde kan
nu beregnes ud fra ra-
side 12 • Vejret, 125, november 2010
dardata ved at analysere
sammenhængen med nedbørobservationer fra området. Figur 1 viser, at der
er mange nedbørstationer
i området, men muligheden for at opnå gode radarestimater afhænger også
af, hvor godt målingerne
repræsenterer nedbørområdet, altså hvor mange af
dem der giver indblik i nedbørforholdene i stormens
øje. Selv med et tæt net
af nedbørmålere kan der
ske oversvømmelser, uden
at målingerne melder om
noget usædvanligt; dette
var dog ikke tilfældet her!
Der kan også være så store
variationer i regnintensitet, at det kan være svært
at bedømme, hvor repræsentative regnmålingerne
har været.
Da det trods et tæt net
af nedbørmålere i Storkøbenhavn ikke er muligt
at give en god beskrivelse
af nedbørforholdene ved
de værst ramte områder,
vender vi blikket mod de
muligheder, vejrradardata
kan give for en analyse af
oversvømmelserne. Den
før beskrevne metode har
givet nedbørsummerne vist
i figur 11 for Sjælland og i
figur 12 for specielt to særlig interessante områder:
København med bl.a. de
oversvømmede motorvejsstrækninger samt Hørs-
holm/Usserød, der stod
for døgnets nedbørrekord.
Hvert tal i figur 12 repræsenterer et areal på 2×2
km2, og gridnettet viser
placeringen af hver enkelt
radarpixel. Af figur 11 ses,
at der har været betydelige regnmængder i meget
stort område i det nordøstlige Sjælland, og at regnen
har været særlig voldsom i
2-3 mindre områder, hvor
pilen peger på den mest
ekstreme del.
De to områder giver interessante og meget karakteristiske detaljer om
nedbørens fordeling og
mængde. De rumlige variationer er stedvis meget
store, og ifølge radaranalyserne ser det ud til, at
der flere steder er faldet
over 100 mm regn. Ved
Motorring 3 ca. 100 mm,
ved Lyngbyvej små 80 mm,
og i Hørsholm/Usserød op
mod 150 mm. Den officielle
nedbørmåling, der ligger
tættest på sidstnævnte radarværdi, er 97,4 mm ved
Vedbæk Renseanlæg nogle
km længere mod sydøst –
her siger radaren omkring
100 mm.
Da en lokalitet med
oversvømmelser
ikke
Figur 18. Radarberegnet regnintensitet henover 10 minutter for 9 pixels omkring Brande. Bemærk
at tiderne er i utc, som er to timer bagud i forhold til dansk sommertid.
Vejret, 125 november 2010 • side 13
Figur 19. Som figur 18, men for intensiteter henover 3 timer.
nødvendigvis er placeret
i midten af en pixel, kan
det være nødvendigt at
inddrage flere pixels i en
bedømmelse af nedbøren,
f.eks. er Motorring 3 frakørsel 18 (punkt B i figur
12) placeret akkurat på
grænsen mellem to pixels.
En pixel repræsenterer en
arealværdi, altså en middelværdi for 4 km2, og det
er ikke muligt at angive den
præcise regnmængde i noget punkt. Derimod giver
radardata en udmærket indikation på nedbørforholdene over en større flade.
Da der er tale om middeltal, og da der har været
store rumlige og tidslige
variationer i nedbørmængden, kan det betragtes som
helt sikkert, at der inden
for hver pixel lokalt har
været måske væsentlig
større regnmængder, end
middeltallet angiver. Det
er derfor plausibelt, at der
i pixlen i Usserød uofficielt
er målt væsentlig mere
regn end de 132 mm, radaren angiver. Samme betragtning kan anlægges for
områderne i figur 12 tv.
Nu er regnmængder i sig
selv uinteressante set i et
oversvømmelsesperspektiv. Det afgørende for, om
regnen giver problemer, er
hvilke muligheder, vandet
har for at strømme af og
samle sig, samt ikke mindst
over hvor lang tid regnet er
faldet, og hvor kraftig den
har været i de enkelte tidsafsnit i hændelsens løb.
Der er derfor beregnet regnintensiteter for forskellige varigheder, hvorefter
side 14 • Vejret, 125, november 2010
disse er sat i forhold til de
såkaldte landsregnrækker,
der angiver, hvor ofte forskellige intensiteter forekommer statistisk set for
en given lokalitet. Intensiteten angives i μm/sek,
en i afløbsteknisk sammenhæng ofte benyttet enhed.
Sammenligningen ses i
figur 13 for 10 minutter,
1 time, 3 timer og hele
hændelsen for udvalgte
lokaliteter. Det ses, at der
har været intensiteter,
der henover 3 timer, men
især for hele hændelsen
og den værste del af den,
har været langt oppe over
en 20-års regn. Faktisk
har intensiteterne været
så ekstreme, at de ifølge
figur 13 kun forekommer
væsentligt sjældnere end
hvert 20. år. Altså en regn
der kun indtræffer få gange
pr. århundrede! Det ses tydeligt, at det usædvanlige
ved hændelsen ikke var
intensiteterne
henover
kortere tidsperioder, men
hændelsens vedvarende
karakter.
Der skal derfor i det
følgende ses nærmere på
udviklingen i 3-timers intensiteter henover tid. I
Københavnsområdet star-
tede hændelsen omkring
kl. 15 lokal sommertid og
sluttede ca. en time efter
midnat, mens den i Hørsholm/Usserød startede og
sluttede noget før: fra lidt
over 12 begyndte det at
småregne, men først mellem 16 og 16:30 startede
den voldsomme regn. Men
da først der var gang i løjerne, blev det ved – helt
frem til midnat. Den vær-
ste del varede her i kortere
tid end længere sydpå; da
regnmængden samtidig var
større, har intensitetsforløbet været ekstremt, hvilket ses af 3-timers intensiteterne i figur 14 og 15.
Som figur 14 viser, nåede
området omkring Motorring 3 i en ret lang periode
op på eller op over gentagelsesperioden for en 20års regn og toppede ved
Figur 20. Sammenligning af middelværdi af bias for nedbørdata, der indgår i beregningsmodellen, og uafhængige nedbørmålinger. Data er indsamlet for maj-september
for 2004-2006. Med rødt og blåt er markeret bias på modellen for hhv. 14/8 (regnen
i Storkøbenhavn) og 17-18/8 (regnen i Midtjylland).
Vejret, 125 november 2010 • side 15
5,612 μm/sek ved frakørsel
17. Ved frakørsel 17 kom
regnen over 20-års grænsen i op mod 4 timer og
ved frakørsel 18 i næsten
2 timer. Ryparken havde
også disse intensiteter,
men i næsten 3 timer toppende ved 4,263 μm/sek.
Hørsholm/Usserød og omegn tog dog prisen: 4-5 timer over en 20-års regn og
op til ekstreme 8,323 μm/
sek! En intensitet der kun
forekommer få eller måske
kun brøkdele af gange pr.
100 år!
Disse intensiteter sætter tyk streg under, hvad
der gjorde denne hændelse så speciel: det var
ikke de kortvarige spidsbelastninger, men derimod
den vedvarende påvirkning
af afløbssystemerne med
forholdsvis intens, men i
sig selv ikke usædvanlig
kraftig regn, der var medvirkende eller afgørende
faktor oversvømmelserne.
Radarberegnet regnmængde
omkring Brande
Der er udført de samme typer beregninger og analyser for Brande som for Storkøbenhavn: regnmængde
samt regnintensitet for
forskellige nedbørvarigheder er undersøgt for pixels
i området omkring Brande.
Figur 16 viser de meget
store mængder nedbør omkring byen ifølge radarberegningerne. Tallene dækker over 2-døgns perioden
17/8 kl. 6z til 19/8 kl. 6z.
Det ser ud til, at specielt
sydøst for byen er der kom-
met meget regn, mere end
200 mm! Ikke urealistisk,
da DMI’s station i Blåhøj
Kirkeby 12 km sydvest
for Brande fik 168,5 mm i
samme periode.
Regnen faldt i to omgange: den 17. kom der en
del om end ikke alarmerende omgang regn, ifølge
radaren 35-50 mm med en
samlet intensitet svarende
til en 10-20 års regn (figur 17). Efter en stilstand
på ca. 13 timer med kun
sporadiske smådryp kom
så skybrudet den 18., som
på omkring 7 timer gav fra
ca. 70 mm mod nordvest
til op i omegnen af 140
mm regn sydøst for byen.
Sammenlignet med gentagelsesperioder i figur 17
ses intensiteterne for det
samlede skybrud at være
langt sjældnere end en 20
års regn for given lokalitet. Den højeste samlede
intensitet for en enkelt pixelværdi omkring byen var
for selve skybruddet intet
mindre end 5,279 μm/sek
ifølge radardata! For de 4
pixels, der indeholder selve
Brande by, var den højeste
intensitet for skybruddet
3,621 μm/sek. Som figur
16 og figur 17 antyder, var
der store rumlige forskelle
i regnens mængde og intensitet, hvilket også understøttes af radarbilledet
i figur 6, som viser en linjeformet nedbørstruktur
nær Brande kl. 9:00z (kl.
11 lokal tid) den 18/8.
Normalt er en nedbørhændelse defineret ved, at
der skal være en tørvejrs-
side 16 • Vejret, 125, november 2010
pause på mindst én time
før og efter nedbøren. Det
vil derfor ikke give noget
brugbart resultat at holde
den samlede effekt af de
to regnvejr op mod gentagelsesperioderne i figur 17,
da statistikken i diagrammet holder sig strengt til
definitionen for en hændelse. Men der er næppe
nogen tvivl om, at det er
meget usædvanligt med to
så kraftige regnvejr inden
for så kort et tidsrum.
Som for regnen østpå
nogle dage forinden var det
usædvanlige ikke så meget spidsintensiteterne på
kort tidsskala, selvom det
er slemt nok med 10-minuts intensiteter svarende
til en 20-års regn. Det er
intensiteterne
henover
f.eks. 1 og 3 timer samt
den totale intensitet for
skybruddet, der sprænger
grænserne. Figur 18 viser
tydeligt forskellen mellem regnen den 17., der
var forholdsvis harmløs, og
den 18. som havde meget
høje 10-minuts intensiteter. Det samme billede
tegner sig for 3-timers intensiteterne. Her når den
første hændelse for en ret
kort bemærkning højst op
på ca. en 10-års hændelse,
mens skybruddet den 18. i
mange timer når over i en
intensitet, som er betydeligt sjældnere end 20-års
hændelsen.
Faktisk ligger alle pixels
omkring Brande over 20års grænsen i 5-6 timer,
og over endnu sjældnere
grænser i adskillige timer.
Figur 21. Som for figur 20, men for absolut bias.
Helt på linje med hændelsen den 14/8, var det specielle i Brandeområdet således regnens vedvarende
karakter. Dertil kommer, at
vandmagasinerne i jorden
formentlig har været fyldt
godt op af regnvandet fra
dagen før, så jordbunden
har den 18. formentlig ret
hurtigt så at sige mistet
evnen til at opsuge mere
vand. Dette bidrog efter alt
at dømme yderligere til,
at betingelserne for oversvømmelser var til stede.
Hvor sikre kan vi være på
estimatet?
Radaren giver et samlet tal
for 2×2 km2, så der kan
sagtes have været endnu
højere intensiteter lokalt
i den enkelte pixel, specielt fordi radardata antyder stedvis store rumlige
forskelle i regnens fordeling for begge hændelser.
Da radaren måler hvert
10. minut, kan der også i
tidsskridtene mellem radarmålingerne have været
såvel højere som lavere
intensiteter. Men radarmålingerne giver et rigtig
godt bud på såvel intensiteter som rumlig fordeling
af nedbørsum.
Det har ikke været muligt
at verificere intensiteterne
mod samtidige punktnedbørmålinger, ligesom det
er vanskeligt at bedømme
usikkerheden på øjebliksværdier, netop fordi radaren giver en middelintensitet indenfor et areal
på 4 km2, indenfor hvilket
der kan være store variationer i intensitet. Det kan
således ikke udelukkes, at
radaren ville dokumentere
højere intensiteter end de
beregnede, hvis der blev
målt med større tidslig- og
rumlig opløsning, f.eks.
hvert 5. minut og 500×500
m 2.
Verifikation kræver, at
resultaterne sammenlignes med uafhængige data,
altså data der ikke indgår i
beregningerne. Dette krav
Vejret, 125 november 2010 • side 17
Figur 22. Som for figur 20, men for korrelationskoefficient.
giver et dilemma: hvis et
passende antal nedbørmålinger skal reserveres
til en sådan test, kan det
resterende antal målinger
i DMI’s nuværende nedbørnet blive for tyndt til valide
beregninger. En anden metode er at benytte en såkaldt jackknifing test, som
går ud på efter tur at fjerne
en nedbørmåling, hvorefter resten af data bruges
til at beregne den fjernede
uafhængige værdi. Beregningerne gentages for hver
nedbørmåler, altså mange
hundrede gange. Logistikken er dog i øjeblikket ikke
klar til at gennemføre en så
omfattende form for test.
Derfor er der forsøgt med
en form for indirekte verifikation.
Til og med 2006 var der
et tættere nedbørnet, og
det var muligt at reservere
ca. 200 målere til brug for
et uafhængigt datasæt.
Det kunne derfor være interessant at se, hvordan
bias og korrelation for de
uafhængige data forholder sig til samme statistiske parametre for de data,
der indgår i modellen for
beregning af radarnedbør.
Dette er gennemregnet
for nedbørdøgn i perioden
maj til september for sommerhalvårene i 2004-2006
(maj-september) for mid-
side 18 • Vejret, 125, november 2010
del af bias, absolut bias og
korrelation. Resultatet er
vist i figur 20-22, i hvilken modellens værdier af
middelbias, absolut bias og
korrelationskoefficient for
regnen i Storkøbenhavn og
Brande er markeret med
hhv. rødt og blåt. Som forventet er absolut bias for
de uafhængige data højere
end modellens bias, og de
uafhængige data er generelt dårligere korreleret
end modellens data. Middelbias er generelt nogenlunde den samme for de to
datasæt.
Selvom denne analyse
siger mere om beregningsmodellens generelle op-
førsel end om specifikke
regnhændelser, giver figurerne alligevel en vis
fornemmelse af, hvordan
bias og korrelation ville
have været for et uafhængigt datasæt for de to omgange monsterregn. Det
skal imidlertid understreges, at figurerne er baseret
på et stort antal nedbørdøgn, og at de repræsenterer en tilsvarende stor
døgn til døgn variation,
men datagrundlaget ville
være for spinkelt, hvis der
kun blev afbildet døgn med
monsterregn. Desuden repræsenterer hvert punkt
for biasfigurerne et vist
spektrum af variation på
stationsbasis.
Trods forbeholdene må
de estimerede radarnedbørværdier således regnes
for rimelig pålidelige, og
det må på det foreliggende
grundlag konkluderes, at
der for begge hændelser er
faldet endog meget store
regnmængder, samt at den
samlede
regnintensitet
pga. regnens vedholdenhed har været særdeles
høj. Intensiteterne på kort
tidsskala giver ikke anledning til de store overskrifter, men henover 1-3 timer
er tallene oppe over 20 års
hændelsen, og samlet er
intensiteterne ude en sjældenhed, der er vanskelig at
bedømme eksakt.
Hvad kan vi lære af dette?
Som følge af de forventede
klimaændringer
regnes
monsterregn fra mange sider for at være fremtidens
virkelighed. Det er realiteter, der allerede nu bør
tages forholdsregler for,
og der udføres derfor et
stort analysearbejde rundt
omkring for at finde ud af,
hvad der bør gøres for at
imødegå følgevirkningerne
af et ændret nedbørklima.
Forventet øget grundvandsstand vil gøre flere
områder uegnede til beboelse, og dette sammen
med den øgede risiko for
oversvømmelser kan gøre
det nødvendigt at opgive
eksisterende beboelser.
Det bliver om muligt
endnu vigtigere at forudsige og dokumentere kraftig regn. Radarmålinger
anviser veje til sådanne oplysninger. Når nedbørparametre er beregnet, mangler der principielt ”kun”
at undersøge, om de hydrologiske betingelser for
oversvømmelser har været
eller vil være til stede i en
given situation. Er det lokale afvandingsområde af
en sådan beskaffenhed og
i en sådan tilstand, at store
vandmængder kan opsuges
og afstrømning forsinkes?
Er afløbssystemer, reguleringsmekanismer og bassinkapaciteter i byområder i stand til at forsinke
og tilbageholde vandet, så
oversvømmelser undgås eller minimeres? Forskningsprojekter, som DMI er med
i, søger at afklare flere af
disse spørgsmål.
phere. The University of
Chicago Press, Chicago.
Collier, C. G. (1989): Applications of weather radar
systems. Ellis Horwood,
pp. 294.
Marshall, J. S. and Palmer,
W. McK (1948): The distribution of raindrops with
size. J. Meteor., vol.
5, 165-166.
SVK (1974): Bestemmelse
af regnrækker. Dansk Ingeniørforening Spildevandskomitéen. Skrift nr. 16.
SVK (2006): Regional Variation af Ekstremregn i
Danmark – Ny bearbejdning (1975-2005). IDA Spildevandskomtiteen. Skrift
nr. 28.
Litteratur
Battan, L. J. (1973): Radar
observation of the atmosVejret, 125 november 2010 • side 19
Farvel til de lange underbukser…
Østgrønland - Sommeren 2010
Af Hans Christian Florian, Tasiilaq
Klimaændringer - vi hører om dem, og måske
trækker vi på skuldrene.
Men nogle af os ser konsekvenserne ved at kaste et blik ud af vinduet.
Hans Christian Florian
har været distriktslæge i
Ammassalik i en årrække
og kender sit område på
fingrene. Den 24. august
skrev Hans Christian i en
mail:
”Det ser ud til, at vi får
en rekord sommer heroppe - ikke voldsomme
max.-temperaturer, men
gennemsnittet kommer til
at ligge højt for juni-juliaugust måned. Specielt
august måned har været
- og er - varm. I dag 14
grader i skyggen. Sidst, der
blev målt negative temperaturer, var d. 11.06. Det er
den tørreste og mest ”dramatiske” sommer mht.
”gletscher-skrumpning”
indtil nu - 2007 var ekstrem, men i år er der stort
drama, når man bevæger
sig op på gletscherne. Oppe
ved ”min” fjeldhytte (750
moh.) ved Karale Gletscher
er isen sunket flere meter,
og man skal langt op for at
finde sne. Vandet skyller af
isen selv om natten - da vi
var oppe kl. 05 d. 07.08.
var det 10 grader varmt -
Udsigt fra Tasiilaq over Kong Oscars Havn februar 2010 mod det 1.003 m høje Polhem Fjeld. Der er
nyis og delvist sejlbart i et område, hvor der på det tidspunkt ellers plejer at være isdækket og
sikkert for færdsel med både snescooter og hundeslæde.
side 20 • Vejret, 125, november 2010
Nat på Tsikiviitsor's højeste punkt. Udsigt mod NØ over de mange isfjelde i Køge Bugt / Ikeq, hvor
DMI's automatstation Ikermiit gemmer sig. Man kan jo ikke se, at det er plusgrader, men det er det.
det var en klar nat, og ”i
gamle dage” ville vi nok
have forventet, at der var
så megen udstråling, at der
lå lidt is på vandpytterne.
For første gang har vi måttet hvile midt på dagen - på
grund af varme – for første
gang har jeg ikke haft lange
underbukser på...”
Vi bad om lidt uddybning. Her
er hvad vi fik:
Utallige er de klimaindikatorer som normalt omtales: Atmosfærens indhold
af CO2, havenes stigning,
planternes vækstperiode,
vinter- og polarisens tykkelse og udbredelse, hundeslædesæsonens længde,
fangstdyrenes
ændrede
adfærd og fordeling – og
mange andre forhold og
fænomener, som er velbeskrevne og omdiskuterede.
De fleste af disse klimaindikatorer er ikke nogen
man umiddelbart lægger
mærke til – nedenfor vil
jeg fortælle lidt om et par
usædvanlige klimaindikatorer – der er ikke meget
videnskab i dette. Det er
empiri, og endda empiri
over forholdsvis kort tid,
men det er umiddelbart
synlige indikatorer og som
kuriositeter kan det måske
have interesse.
Sommeren 2010 tilbragte
jeg med ”lokal ferie” her
i Østgrønland. Det vil sige,
at jeg var en del rundt i
området strækkende sig
fra Ikermiit/Jens Munks Ø
(Tsikiviitsor) i syd og til Karale Gletscher i Nord.
Fjordisen i Kong Oscars
Havn bryder som regel op
første uge i juni (se ”Vejret” 120), men i år, skete
det midt i maj måned.
Vinteren var kommet sent.
December og januar måneder var usædvanligt varme,
januar måned godt 5 grader
over normen. Først hen i
februar blev det vinterligt
med islæg på Kong Oscars
Havn. I marts og april så
det helt ”normalt” vinterligt ud med hundeslæder,
snescootere, skiløbere og
is fiskere spredt på fjordisen, men da mildere vejr
i slutningen af april og begyndelsen af maj indtraf,
brød fjordisen hurtigt op.
Vejret, 125 november 2010 • side 21
Tasiilaq Fjeldhytte sommeren 2003. Gletscheren ses snedækket – det er midt på sommeren. Vi befinder os over akkumulationshøjden på gletscheren.
Isen var kommet sent og
derfor ikke ret tyk – og brød
derfor tidligt op. Sidst det
skete var i 2005.
Årets første atlantskib fra
Royal Arctic Line plejer at
ankomme første uge i juli,
når storisen begynder at
tynde en smule ud. RAL er
dog også fulgt med i tidens
klimamæssige ændringer
og i år ankom de nye forsyninger midt i juni. Det
samme gjorde bygdeskibet Johanna Kristine, som
overvintrer på Vestkysten.
Det var derfor muligt at
få friske varer ud til bygderne allerede midt i juni.
Af samme årsag kunne
Præstegældet planlægge
årets konfirmationer lidt
tidligere end ellers. Konfirmationerne planlægges
i by og bygd således, at
man kan være nogenlunde
sikker på, at der er rigeligt
med madvarer, gaver, slik
o.a. at købe. Den mindre
mængde storis betyder, at
skibene kommer tidligere,
og så kan man holde konfirmationerne tidligere på
sommeren.
Vores egen lille båd kom i
vandet én af de sidste dage
i maj. Det var tre uger tidligere end de foregående år.
Juni måned var 2,5 grader over normen, og årets
varmeste dag med 17,9 ºC
faldt d. 10.06 i forbindelse
side 22 • Vejret, 125, november 2010
med en lille sommer Piteraq (Föhn vind). Natten efter havde vi den sidste frost
nat indtil skrivende stund
(18.09.10) – og det er meget usædvanligt, at vi slet
ikke har en nat med frost
i august eller september
(det kommer dog nok – der
er jo stadig 12 dage tilbage
af september).
Det regnede en del i juni,
ikke ret meget i juli. De to
måneder set over et havde
en nogenlunde normal nedbørsmængde. Derfor var
det overraskende for mig
at se, at vores vandkraftsø bugner med vand. Det
hydroelektriske anlæg er
lige på kanten af at være
Tasiilaq Fjeldhytte sommeren 2010. Gletscheren er stort set snefri, og mange af de ”permanente”
snefelter er væk. Gransker man billederne nøje, aner man at gletscheren er sunket i forhold til
2004. Akkumulationshøjden er rykket ganske betydeligt op.
underdimensioneret – ca.
1,2MW, hvilket knapt rækker i spidsbelastningsperioderne (bl.a. juleaften),
og jeg har med bekymring
set, at vandstanden i søen
flere år i træk er sunket
betragteligt. Bare ikke i år.
Der er masser af vand. Der
er så meget vand, at der
er et betydeligt overløb.
Det er ikke ”frisk” nedbør, men afsmeltning fra
to gletschere, der dræner
til vandkraft søen. Meget tidligt på sommeren
kunne man se, at sneen var
fuldstændig væk fra gletscherne, og med det kontinuerligt milde vejr – uden
nattefrost – er der ubønhørligt sket afsmeltning af
selve gletscher isen.
Når jeg kigger mig omkring fra mine stuevinduer,
ser jeg, at ”kendte” snefaner, der plejer at overleve
sommeren, er væk. De små
lokale gletschere er grå og
tydeligvis blevet mindre.
Hvert år går jeg flere gange
op på toppen af Polhems
Fjeld. Det er en dejlig tur
til toppen af det mest prominente fjeld i nærområdet. Turen op går i ur og
på klippe æg, men på nedturen plejer jeg at gå en
omvej, så jeg kan komme
ud på en lille gletscher og
kure god 300 højde meter –
det er ”gratis” i forhold til
anstrengelserne ved at gå i
løse klippe blokke. Det har
ikke været muligt i år. Gletscheren er praktisk taget
væk. Det, der er tilbage,
er små områder med bar
is overstrøet med klippe
blokke. Så er den fornøjelse en saga blot. Udsigten
fra toppen af Polhems Fjeld
er dog lige imponerende.
Deroppe fra kan man i klart
vejr se godt 200 kilometer
sydpå. Dernede, på sydsiden af Køge Bugt /Ikeq, ser
man Angnikitseq ca. 1250
meter højt. Umiddelbart
foran Angnikitseq ligger
den ca. 80 kilometer lange
Jens Munks Ø (”Tsikiviitsor” = ”Altid is”).
Som det lokale navn antyder, så er Tsikiviitsor
gletscherdækket stort set
fra nord til syd. Gletscher
højden er ca. 500 meter
over havet. I juli måned
Vejret, 125 november 2010 • side 23
sejlede jeg til Tsikiviitsor
for at gå på ski over denne
gletscher. Vi var tre ældre
eventyrere, som blev sat
af på nordspidsen af øen.
Relativt hurtigt nåede vi op
på is plateauet. Her var der
da sne, så det var muligt
at gå på ski. Sneen var våd
og tung at gå i, men da det
havde været en varm dag,
og vi var startet midt på
eftermiddagen, så var det
ikke nogen overraskelse.
Det var derimod en overraskelse, at det slet ikke
blev frostvejr om natten
– jeg er vant til, at sneoverfladen fryser på grund
af den kraftige udstråling,
men det skete ikke. Nu var
det jo også kun 5 dage, vi
var på dén skitur, så det
kan man ikke lægge ret meget i. Dog var det imponerende at se, hvor meget
gletscheren har ændret sig
i forhold til Kort- og Matrikelstyrelsens flyfotos fra
1980. Selve udbredelsen af
gletscheren er betydeligt
mindre og der er dukket
flere nye Nunatakker op.
August blev årets varmeste
måned med et gennemsnit
på 9,1 ºC. Det er 3,1 grader
over normen og 0,8 grader
varmere end juni måned
i år.. Varmeste dag var d.
09.08. med 16,9 grader.
Det er temperaturer målt
i Tasiilaq, som ligger meget
kystnært. Kommer man ind
i de indre dele af fjordene
er det betydeligt varmere.
Cirka 25 kilometer nord
for bygden Kuummiut ligger ”Tasiilaq Fjeld Hytte”
i 750 meters højde, lige
på kanten af én af Karale
Gletschers sidegrene. Hytten blev bygget i 1996, og
siden da er gletscheren
bare skrumpet og skrumpet. Adgangsvejen til hytten har måttet ændres
flere gange, fordi snefaner
er forsvundet og erstattet
af ustabile klippefelter. De
første år var hytten absolut mygge-fri. Det er den
ikke mere – det stemmer
overens med, at der nu
også mødes myg og fluer
i Kangerlussuaq ca. 400
kilometer mod nord. Det
var heller ikke tilfældet for
bare 10 år siden.
Jeg gik til Tasiilaq Fjeldhytte i begyndelsen af
august i år. Det var dejligt
vejr, klart, stille og – overraskende – faktisk lidt for
varmt til at gå i. Ved kanten
af gletscheren var der en
lille brise – en kold faldvind
ned af isen, men det var
en kort afkøling. Oppe ved
hytten var det 21 grader i
skyggen. Natten var helt
klar, og kl. 5 om morgenen
var det 10 graders varme
– vandet formeligt fossede
af gletscherne uden ophør
døgnet rundt.
Og, ja – så er der det med
de lange underbukser.....
Selvom det måtte være
læseren uvedkommende så
betyder de ændrede forhold – det varmere vejr – at
jeg ikke mere bruger lange
underbukser, når jeg er på
tur om sommeren.
Note: Temperaturer m.m.
er fra min egen vejrstation
og således kontinuerlige
side 24 • Vejret, 125, november 2010
hele sommeren - det har
DMI jo ikke rigtig kunnet
stille op med. Mine målinger korresponderer stort
set altid med DMI’s undtagen for vindhastigheder,
hvor mine værdier er lidt
lavere...
Isning på luftfartøjer
Af Thomas Mørk Madsen, DMI
Isning er en af de store meteorologiske farer for luftfarten og den forekommer,
når flydende vanddråber
fryser fast på et luftfartøjs kolde overflade eller
når vanddamp i fugtige og
kolde omgivelser depositioneres på flykroppen. Når
et luftfartøj gennemflyver
et område med negative
temperaturer, er der altid en risiko for dannelse
af is på flyets overflade,
og den eneste mulighed
for at undgå isningen er
at flyve så tilpas hurtigt,
at den friktionsbetingede
opvarmning af flykroppen
er så stor, at overfladetemperaturen stiger til over 0
°C. For at opnå den tilstrækkelige opvarmning
kræves imidlertid ganske
store hastigheder. Et fly
med en flyvehøjde på fx
3000 fod (ca. 1 km) skal
ved en lufttemperatur på
-5 °C flyve med en hastighed på lidt over 200 knob
for at hæve overfladetemperaturen til 0 °C, og det
er ikke praktisk muligt for
mindre fly. Derfor må man
gå andre veje for at undgå
isningen – fx helt undgå at
flyve i vejrforhold, hvor isning kan forekomme.
Flyets størrelse og form
spiller også en rolle i forhold til graden af isning,
da disse har en betydning
for opsamlingen af vanddråber under flyvning i
isningsforhold. En tynd
vinge har nemlig en bedre
evne til at opsamle vanddråber end en tilsvarende
tyk vinge. Dette måske lidt
uventede faktum finder sin
forklaring i det forhold, at
nok vil den luftmængde og
dermed også den mængde
af vand, som flyet med den
tynde vinge gennemflyver
være mindre end for den
tykke vinges tilfælde, men
vanddråberne har en større
tendens til gennembryde
luftens strømningslinjer
omkring den tynde vinge
og derved nå ind til vingens
overflade og sætte sig fast
der.
Meteorologiske forhold ved
isning
Betingelsen for at vand
kan aflejre sig som is på et
luftfartøj er, at en vis andel af vanddråberne i det
volumen af luft, som flyet
bevæger sig igennem, rammer flyet. Vanddråben skal
desuden være underafkølet, så den i et vist omfang
fryser ved kontakten med
flyets overflade. Alternativt skal flyets overfladetemperatur være under
Figur 1: Frontpartiet af et fly dækket af såkaldt ”mixed ice”, som
er dannet ved gennemflyvning af en sky med et stort indhold af
underafkølede skydråber.
Vejret, 125 november 2010 • side 25
0 °C, så varme regn- og
skydråber kan fryse ved
kontakt med flyoverfladen
i positive lufttemperaturer. Det er en isningsmekanisme vi ikke vil beskæftige os yderligere med her,
da der altid er en risiko for
isning, når overfladetemperaturen er under 0 °C.
Ved
lufttemperaturer
mellem 0 °C og ca. -15 °C
består skyer oftest udelukkende af flydende, underafkølede vanddråber. En
blanding af flydende dråber og iskrystaller finder vi
i intervallet -15 °C til -25
°C, og ved temperaturer
under -25 °C består skyerne stort set kun af iskry-
staller. I området mellem 0
°C og -15 °C finder vi altså
den største isningsfare,
da stort set alle dråber vil
være flydende, og ydermere vil der være en klar
tendens til, at dråbestørrelsen er størst lige under
frysepunktet, og det påvirker dels den form, som
isen antager ved kontakt
med flyets overflade, men
det øger også den samlede
vandmængde i skyen.
Fryseprocessen
sker
gradvist, når dråben rammer flyet, da der frigives
såkaldt latent varme til
resten af dråben, og det
betyder, at den del af dråben, som ikke fryser umid-
delbart ved kontakt med
overfladen, har mulighed
for at bevæge sig længere
tilbage i luftstrømmen
over vingen, før den fryser.
Fysiske betragtninger om
vands egenskaber fortæller os, at ca. 1/80 af dråben
fryser pr. grad under 0 °C.
Ved -5 °C fryser derfor 1/16
af dråben øjeblikkeligt, og
ved -20 °C fryser 1/4 af
dråben med det samme.
Jo mindre en del af dråben, der fryser ved første
kontakt, jo større en del
af dråben kan sprede sig
bagud over vingen, og derfor ser vi den største grad
af tilbageflydning ved store
dråber med en temperatur
lige under 0 °C.
Isning optræder i 3 overordnede former:
• Klaris
• Rimis
• Rimfrost
Figur 2: Forskellige tænkte temperaturprofiler i den nedersete
atmosfære. Den røde kurve viser et temperaturforløb, som kunne
give anledning til dannelse af underafkølet regn - eller isslag. Kilde
Wikimedia Commons, J.R. Carmichael
side 26 • Vejret, 125, november 2010
Klaris
I en vejrsituation med
store underafkølede skydråber, vil dråberne ved
kontakt med vingeforkanten blive slået i stykker og
flyde bagud, før de fryser
helt. Isen dannes i temperaturintervallet 0 °C til
-15 °C, hvor den forsinkede
fryseproces gør, at vandet
kan nå at brede sig bagud
over et stort område, før
det er helt frosset. En
overflade dækket af denne
form for is fremstår jævn
og gennemsigtig og deraf
navnet klaris. Isen har kun
enkelte ujævnheder, men
den følger ikke nødvendig-
Figur 3: En vinge med de-icer boot, som er i stand til at brække isen af ved at sætte gummibelægningen i vibrationer med trykluft. Vi ser, at der bag afisningsanordningen findes større isaflejringer,
som i høj grad har påvirket vingens aerodynamiske egenskaber.
vis vingens form, og det
betyder, at selv tynde lag af
klaris kan forstyrre vingens
aerodynamiske egenskaber ganske betragteligt og i
værste fald helt ødelægge
disse, så flyet mister sin opdrift og dermed flyveevne.
Vægten af klaris er også
en faktor, som i høj grad
påvirker flyets bæreevne,
og desuden har klaris en
grim tendens til at brække
af i større stykker, som kan
beskadige flyet omkring
halepartiet.
Ved flyvning i et koldt
luftlag, med temperaturer
under 0 °C, hvorigennem
der falder regn – fx under
en varmfrontflade – vil regnen være underafkølet, og
på kort tid vil regnen kunne
afsætte store mængder
klaris på flyets overflade.
Figur 2 viser forskellige
temperaturprofiler, hvoraf
den røde ville kunne give
anledning til dannelse af
underafkølet regn, eller
isslag som vi kalder det i
daglig tale.
Da klaris er tung og
kompakt, er den svær at
fjerne, og derfor er klaris
den mest farlige isningsform under flyvning.
Rimis
Rimis dannes når ganske
små underafkølede vanddråber rammer en overflade med en temperatur
under frysepunktet. For
små dråber har vandets
overfladespænding en stor
betydning, så langt størstedelen af de enkelte, små
dråber fryser ved den første kontakt med den kolde
overflade, og det betyder,
at vi ikke ser nogen tilbageflydning som ved klarisens
tilfælde. Resultatet er en
ansamling af små ispartikler med fangede luftbobler
imellem sig, og det giver
en ujævn, uigennemsigtig
og skrøbelig overflade, der
minder meget om de rim-
Vejret, 125 november 2010 • side 27
Intensitet
Akkumulation på luftfartøjet
Trace (trace)
Is bliver synlig på fx forruden, men
opsamlingsraten er kun marginalt større end
sublimationsraten, så isen udgør normalt ingen
fare, selv for maskiner uden afisningsudstyr.
Opsamlingsraten bliver et problem, hvis
flyvningen foregår i en længere periode under
disse forhold (en time eller mere). Brug af
afisningsudstyr fjerner isdannelser og
forhindrer yderligere opsamling, så for fly med
afisningsudstyr udgør let isning normalt ikke et
problem.
Opsamlingsraten er så høj, at selv kortere
gennemflyvninger af områder med moderat
isning bliver et problem. Konstant brug af
afisningsudstyr eller kurs-/højdeændring er
påkrævet.
Opsamlingsraten er så høj, at afisningsudstyr
ikke kan følge med og en øjeblikkelig kurseller højdeændring er påkrævet.
Let (ligth)
Moderat
(moderate)
Kraftig (severe)
skellige
dråbestørrelser
i den samme luftlomme,
og det betyder, at vi ved
gennemflyvning af skyer
oplever, at de store underafkølede dråber giver en
aflejring af klaris, mens de
små dråber giver rimis, og
resultatet bliver derfor en
blandingsis, som er den isningsform vi oftest møder
i atmosfæren.
blæses af. Vi kender rimfrosten fra den kolde, klare
og næsten vindstille vintermorgen, hvor vi finder
bilen dækket af et ganske
tyndt lag rim.
Rimfrost dannes ofte,
som i tilfældet med bilen, når flyet er parkeret
for natten under rolige og
klare vejrforhold, som gør,
at overfladetemperaturen
på flyet – eller bilen – kan
falde til under luftens dugpunktstemperatur. Rent fysisk giver det en overmætning af vanddamp i luften,
og det overskydende vand
sætter sig som rimfrost på
den kolde overflade.
Rimfrost kan også dannes, når et fly i stor højde
og dermed lav temperatur
bevæger sig nedad i atmosfæren og kommer til
et varmt og fugtigt luftlag
nær overfladen, eller i lidt
sjældnere tilfælde, når et
kold fly stiger op gennem
en markant inversion og
kortvarigt når op i varmere
og fugtigere luft.
Rimfrost
Rimfrost afsættes på en
overflade med en temperatur under frysepunktet,
når den udsættes for en
fugtig luftmasse. Vanddampen i den fugtige luftmasse sætter sig på den
kolde overflade direkte
som is ved den proces,
man kalder for deposition,
ved at gå fra dampform og
direkte til fast form. Aflejringen har et næsten krystallinsk udseende og kan i
nogle tilfælde børstes eller
Isningsintensiteter
Når en pilot melder om isning, forholder han eller
hun sig til nogle definitioner, som er bestemt af de
civile luftfartsmyndigheder:
Trace: Is bliver synlig på
fx forruden, men opsamlingsraten er kun marginalt
større end sublimationsraten, så isen udgør normalt
ingen fare, selv for maskiner uden afisningsudstyr.
Let:
Opsamlingsraten
bliver et problem, hvis flyv-
Tabel 1: Beskrivelse af relationen mellem rapporteringsintensiteter (og deres engelske betegnelser) og akkumulationen af is på
et luftfartøj.
ansamlinger mange af os
kender fra fryseren. Rimis
dannes ofte på forkanten
af vingerne, og kan derved påvirke strømningen
hen over vingen og dermed vingens bæreevne og
kontrollerbarhed. Et andet
yndet sted for dannelse af
rimis er ved indsugningen
til motorerne, og det kan
i høj grad påvirke deres
ydeevne.
Rimis indeholder store
mængder luft, og derfor
er den øgede vægt ved rimisansamlinger som regel
ikke det største problem.
Rimis kan også dannes i
et koldt luftlag, hvorigennem der falder underafkølet finregn. Dette forekommer under lave stratusskyer
i vinterhalvåret, og derfor
er rimis den største isningsfare under start og landing.
Mixed ice eller ”blandet is”
I mange skyer ser vi for-
side 28 • Vejret, 125, november 2010
ningen foregår i en længere
periode under disse forhold
(en time eller mere). Brug
af afisningsudstyr fjerner
isdannelser og forhindrer
yderligere opsamling, så
for fly med afisningsudstyr
udgør let isning normalt
ikke et problem.
Moderat: Opsamlingsraten er så høj, at selv
kortere gennemflyvninger
af områder med moderat
isning bliver et problem.
Konstant brug af afisningsudstyr eller kurs-/højdeændring er påkrævet.
Kraftig: Opsamlingsraten er så høj, at afisningsudstyr ikke kan følge med
og en øjeblikkelig kurs- eller højdeændring er påkrævet.
Skyer og fronter
Skytypen spiller en afgørende rolle for den art af
isning, som vi risikerer ved
gennemflyvning af en skyet
Figur 4: Eksempel på en cumuliform sky - her en cumulus mediocris
i skygadeformation.
luftmasse.
Stratiforme skyer er
kendetegnet ved stabile
forhold og forekommer
ofte under inversioner.
Vandmængden og dråbestørrelsen i skyerne tiltager med højden og finder
sit maksimum lige under
inversionsbasen. Vi finder
derfor den største isnings-
Figur 5: Eksempel på stratiforme skyer - her et lag af lave stratus, som hænger over København. Skydækket startede som tåge
omkring solopgang, men i løbet af morgenen løftede laget sig til
stratus og en time efter dette billede blev taget, var det skyfrit.
grad i toppen af lave og
mellemhøje stratiforme
skyer som stratus, stratocumulus og altostratus.
Isningsgraden begrænser
sig dog ofte til intervallet
let til moderat. Højtliggende stratiforme skyer
som cirrostratus eksisterer
under så kolde forhold, at
de udelukkende består af
iskrystaller og derfor ikke
udgør nogen fare for isning.
Stratiforme skyer har
ofte en stor horisontal udbredelse, så faren er ved
disse skyer er især længere
tids flyvning igennem dem.
Cumuliforme skyer har
en mindre udbredelse i
det horisontale plan, men
til gengæld udvikler de sig
ganske betragteligt i det
vertikale plan og har således muligheden for at føre
underafkølede vanddråber
højt op i troposfæren. Isningsgraden veksler meget i cumuliforme skyer,
afhængigt af skyens udviklingsstadium. I små cu-
Vejret, 125 november 2010 • side 29
mulusskyer finder vi som
regel kun let isning, mens
vi kommer op mod kraftig
isning i cumulus congestus
og cumulonimbus. Den
kraftigste isning finder vi
i cumulus congestus umiddelbart før den overgår
til cumulonimbus-stadiet,
og det skyldes, at skyens
vandindhold
reduceres,
når nedbøren begynder at
falde ud af skyen, og den
derved per definition karakteriseres som en cumulonimbus.
Det er svært at sige noget generelt om isning i
frontskyer, da forholdene
varierer meget fra front til
front. Man kan dog antage,
at der for det meste er en
større isningsrisiko i frontskyer end i andre skyer på
grund af et større vandindhold og opstigning hen over
frontfladen. Frontskyer har
også en stor horisontal udbredelse, så områder med
signifikant isning kan være
betragtelige.
For mere information
om skytyperne, se artiklen ”Kig op på skyerne” s.
36 i Vejret 121, november
2009.
Isning i varmfronter forekommer både over og un-
der frontfladen. Især i vinterhalvåret er atmosfæren
ofte indrettet således, at vi
finder positive temperaturer lige over frontfladen og
et lag med negative temperaturer under fladen - og i
nogle tilfælde helt ned til
overfladen. Regn dannet i
frontskyernes lag med positive temperaturer bliver
underafkølede, når de falder ned gennem det negative lag under frontfladen,
og høje grader af isning
kan forekomme her i form
af klaris. Se igen figur 2.
Store mængder kan afsættes på et fly over ganske
Figur 4: Forventet isninsgrad baseret på HIRLAMs isningsindeks B. Der skelnes mellem gule områder
med let til moderat isning og røde områder med moderat til kraftig isning. På kortet er desuden
angivet højden af nulgradsisotermen – den såkaldte nulgrad – i fod over middel havnieau.
side 30 • Vejret, 125, november 2010
Figur 5: Et skematisk tværsnit af en varmfront. Varm og derved letter luft glider hen over den kolde
og tunge luft ved overfladen. Denne fordeling af luftmasser giver ofte anledning til en temperaturprofil i den nedre troposfære som illustreret i figur 6.
kort tid – i størrelsesordenen minutter – så flyvning
i dette område bør undgås.
Isningsgraden over frontfladen er ofte begrænset
til let til moderat og ofte i
et smalt horisontalt bånd.
I koldfronten er isningen normalt af mindre
horisontal udbredelse, og
høje isningsintensiteter er
som regel ret lokale. Grunden til dette skal vi finde i
koldfrontens anatomi, som
afslører, at den aktive koldfront i høj grad består af
cumuliforme skyer. I den
mindre aktive koldfront,
som i en stor del af luftsøjlen er karakteriseret
ved nedsynkning relativt
til frontfladen, finder vi
primært stratiforme skyer
og dermed mindre isningsintensiteter. I begge koldfronttyper finder vi den
kraftigste isningsintensitet
umiddelbart over frontfla-
Figur 6: En typisk temperaturprofil i forbindelse med varmfronter
i vinterhalvåret. Nedbøren dannes i kolde omgivelser som sne og
falder herefter ned gennem gradvist varmere luft, og på et tidspunkt er al sneen smeltet til regndråber. Dråberne falder videre
ned gennem det kolde bundlag og bliver derved underafkølede.
Vejret, 125 november 2010 • side 31
w (cm/s)
<0
0 - 10
10 - 20
20 - 30
> 30
Indeks B
A-1
A+1
A+2
A+3
A+4
Tabel 2: Isningsindekset A justeres i forhold til vejrmodellens vertikalhastigheder til indekset B i
henhold til værdierne i denne tabel.
den.
Okklusionen kan antage
både varm- og koldfrontskarakter, så isningsintensiteten er derfor i store træk
den samme som ved varmog koldfronter.
Underafkølet finregn er
ikke forbundet med fronter, men ses i forbindelse
med stratusskyer om vinteren og gerne i kystnære
områder. Dråbestørrelsen i
den underafkølede finregn
er noget større end den
typiske skydråbe, så opsamlingspotentialet på et
fly er stort, og på grund af
den store horisontale udbredelse af stratusskyerne
kan isningsgraden blive
ganske høj.
Orografisk løft af en luftmasse hen over en bjergkæde har stor betydning
for
isningsintensiteten.
Det skyldes, at luften på
opstrømssiden af bjergkæden tvinges til vejrs,
og denne vertikale strøm
påvirker
dråbespektret
i skyerne, således at der
dannes mange store dråber. Hvis en front passerer
en bjergkæde, vil bevægelsen hen over forhindringen forstærke den generelle opstigning i fronten,
og der kan opstå områder
med meget kraftig isning
på opstrømssiden og hen
over bjergtoppen.
Flyvning i områder med isning
Dannelse af is på et luftfartøj vil ændre dets form og
vægt og giver derfor en forringelse af opdriften. Den
øgede friktion på grund
af den ujævne is kræver
endvidere en højere motorydelse for at kunne opretholde flyvehøjden, så i
tilfælde med kraftig isning
på mindre fly, og i tilfælde
hvor motoren er påvirket
af isningen, kan det være
vanskeligt, måske umuligt
at øge motorydelsen, og
flyvehøjde og hastighed
kan måske ikke opretholdes.
Isaflejringerne på flyet
påvirker også de aerodynamiske egenskaber i en
sådan grad, at kontrollen
over flyet bliver besværlig eller i grelle tilfælde
ikke længere kan bevares.
Sammenholdt med vægtog friktionsproblemerne
kan flyvning i forhold med
isning i yderste konsekvens
ende med et havari.
Flyvning i kendte forekomster af isning skal derfor så vidt muligt undgås,
hvis flyet ikke er udstyret
med afisningsanordninger.
Forudsigelse af isning
Når
flyvemeteorologen
side 32 • Vejret, 125, november 2010
skal vurdere isningsgraden
i et givent skyområde, anvender han eller hun sin
viden om skyfysik sammenholdt med en grundig forståelse af skyfordeling og
temperaturforhold og ikke
mindst erfaring fra tidligere, lignende situationer
til at vurdere isningsgraden i de pågældende skyområder. Det giver ofte en
god forudsigelse målt på
hit rate, men der er en
tendens til, at isningsgraden overforecastes med
for mange falske alarmer
til følge. Grunden til denne
overforecast skal vi sandsynligvis finde i hensynet til
flysikkerheden, hvor en vis
grad af falske alarmer er at
foretrække i forhold til isningstilfælde, der ikke har
været forudsagt korrekt.
I dag har vi en mulighed for
at supplere meteorologens
”fingerspidsfornemmelse”
for isning med output fra
de numerisk verjmodeller.
I HIRLAM-samarbejdet har
man udviklet et isningsindeks[1], som tager hensyn
til de fysiske parametre,
som vi i de ovenstående
afsnit har behandlet mere
eller mindre implicit. Den
vel nok vigtigste parameter i forbindelse med isning
i skyer er disses indhold af
vand udtrykt ved variablen
B = 5 + ln(cw) + k(w)
værdier kan relateres til
en isningsgrad. Hvordan
indekset skal omsættes til
en isningsgrad afhænger af
modelfysik og klimatologi,
så der skal en regional og
modelmæssig tilpasning
til, hvis indekset skal bruges på andre modeller og i
andre områder end Skandinavien.
Sammenligninger af meldinger fra piloter om deres
oplevelse af isningsgraden
hen over to vintersæsoner i
Sverige afslører, at indekset
B præsterer ganske godt og
er bedre til at opløse ekstremerne end det simplere
indeks A. Isningsindekset B
præsenteres i Danmark for
luftfartsbrugerne gennem
DMI’s selvbriefingsystem,
og figur 4 viser et eksempel på den grafik brugeren
præsenteres for.
Det skal understreges,
at indekset B udelukkende
tager hensyn til de meteorologiske faktorer inde
i skyerne, og ikke tager
højde for flyets hastighed
eller eventuelt udstyr til
at forhindre isdannelse på
flykroppen. Desuden er indekset udelukkende baseret på modellens bud på
skyvand og vertikalhastighed, så indekset skal blot
betragtes som vejledendefor brugerne. En konsultation med den vagthavende
flyvemeteorolog vil altid
give den bedste vurdering
af isningsforholdene forud
for en flyvetur.
Indekset B giver et tal
mellem 0 og 9, og disse
Litteraturliste
[1]
Olofsson et. al., ”A
skyvand cw, og den indgår i
isningsindekset A således:
A = 5 + ln(cw)
Indekset A har en høj succesrate, men det overvurderer den horisontale
udstrækning af isning, og
områderne med den kraftigste isning er ikke specielt veldefinerede. Den
ingrediens, som mangler i
A, og som sandsynligvis vil
kunne forbedre indekset er
dråbespektret i skyen. En
overvægt af store dråber
vil nemlig give klaris, mens
små dråber giver rimis, og
denne skelnen mellem isningsformer er der ikke
taget højde for i A. Dråbespektret er ikke tilgængeligt i et operationelt setup
af de fleste vejrmodeller,
så man vælger at beskrive
dråbestørrelsen ved hjælp
af vertikalhastigheden i
det niveau, hvor skyen findes. Som vi tidligere har
været inde på i forbindelse
med den orografiske forcering, er der en klar tendens
til, at opadgående luftstrømme i en sky forskyder dråbespektret hen mod
store dråber og opstigning
øger generelt sandsynligheden for, at skydråberne
er underafkølede.
Indekset A justeres for
vertikalhastigheden i henhold til tabel 2 og bliver
herved til indekset B.
new algorithm to estimate
aircraft icing”, Royal Meteorological Society, Meteorological Applications,
Volume 10 Issue 2, Pages
111-114
[2] Finn Brinch, "Meteorologi Bind 2, KDA, side 4854.
[3] Oxford Aviation Training, "Meteorology", side
287-304-
Vejret, 125 november 2010 • side 33
Naturkanon med løst krudt
Af Leif Rasmussen
Når man besøger sit
bibliotek eller – nu om
dage – strejfer omkring
på Google, kommer man
let på afveje. Det skete
for den, der skriver disse
linier. Afvejen førte til
Danmarks Naturkanon,
som så dagens lys sidste
efterår. Et tidens tegn,
om man vil. Om behovet
for et sådant redskab
anførte biologen Michael
Stoltze i Politiken bl.a.
tre grunde:
”For det første har skolen svigtet i tre-fire årtier,
hvor naturen i stor stil er
blevet smidt ud af klasselokalerne, og eleverne er
kommet gradvist mindre
ud i naturen. Den sansede
tilgang er forsvundet. Det
er katastrofalt.
For det andet er fokus
i undervisningen blevet
rettet mere mod det videnskabelige og abstrakte
end mod det basale, der
bare handler om at lære
verdenen at kende og at
kalde ting ved navne, så
de får sjæl og værdi. Det
har medført, at poesien og
magien, som er afgørende
for at fastholde vores fornemmelse og interesse for
verden, er forsvundet. Poesien og den sansede tilgang til naturen tillægges
ringe vægt i videnskab.
For det tredje er læren
om naturen i stor udstrækning blevet problematiseret i forhold til miljø. Det
har sine gode grunde, men
da naturen er grundlag for
alt, er det vigtigt, at skolen
også beskæftiger sig med
naturens betydning for
digtning, musik, kunst og
religion. Resultatet er, at
mange har et snævert natursyn eller ganske enkelt
ikke aner, hvad natur er”.
Arbejdet med en naturkanon gik i gang for et par
år siden. Alle kunne komme
med forslag til indholdet,
og udvælgelsen blev foretaget af et udvalg, som
bestod af en formand, elleve faglige eksperter og
fem borgere som repræsentanter for den almindelige naturbruger. I det
færdige produkt finder vi
sytten emnegrupper eller
kapitler, hver med tolv eksempler på dansk natur.
side 34 • Vejret, 125, november 2010
Og så det store spørgsmål
for den vejrinteresserede:
Er der også noget om den
del af naturen, som alle taler om? Jo, man har faktisk
løftet blikket fra jorden.
Vejr- og himmelfænomener hedder et kapitel, som
skal være ”en øjenåbner
til vigtige naturvidenskabelige processer”. Astronomien tager halvdelen af
pladsen, resten tilfalder
meteorologien. Her er de
seks øjenåbnere kommet
til at hedde: Vestenvinden,
Regnbuen,
Bygeskyen,
Frontpassager, Mosekonebryg og Sne. Hvert emne
er beskrevet af et foto, en
kort tekst og et par referencer. En meteorolog (om
en sådan havde medvirket)
ville nok have valgt anderledes, men har man noget
på hjerte i sammenhængen, er det vel godt nok,
om end noget snævert.
En øjenåbner stod der. Javel. Det første, der falder
i øjnene, er, at tre af de i
øvrigt pæne billeder viser
noget andet end det anførte. ’Bygeskyen’ er ikke
Denne smukke aftenstemning er naturkanonens opfattelse af en
frontpassage. (Foto Henrik Granat).
en bygesky, ’mosekonebryg’ illustreres af et billede af vintertåge i en skov,
og ’frontpassagen’ har ikke
det fjerneste med en front
at gøre. Billedredaktøren
må være gået gennem tilværelsen uden at have fået
sine øjne åbnet – en sky
er vel en sky! Eller måske
har billedarkivet bare været for dårligt til formålet,
i så fald et udtryk for et
svagt engagement. Skal
man ikke gøre sig (særlig)
umage med stof, der har et
undervisningssigte?
Herefter er det med en
vis skepsis, man går i lag
med teksterne. Når man
ikke har styr på det med
skyerne, hvad kan vi så ellers forvente os? Ikke en
lærebog i meteorologi, naturligvis – derimod meget
gerne et antal smagsprøver, der giver inspiration
og appetit på mere. Men
det, vi finder, er en samling kortfattede tekster,
der fører tanken hen på
pligtstof. Det er skolestile
- pænt og nydeligt serveret udenadslære, men
stereotyp og uden fascination. Tilgangen ”Nu skal I
bare høre!” er der ikke.
F.eks. kunne man, når det
handler om varmfronten,
have nævnt, at skyerne i
optrækket bevæger sig i en
anden retning end vinden
nede ved jordoverfladen,
og at den iagttagelse har
været til nytte for vores
forfædre, da de var henvist
til selv at skønne over det
kommende vejr. Regnbuen
nævnes som det hyppigste
optiske fænomen, men den
ære må dog vist tilfalde
haloen, som slet ikke er
nævnt. Regnbuen fortæller, hvordan vejret er - haloen antyder, hvordan det
bliver. I regnbuen afbøjer
dråberne lyset ved en proces, der kaldes refraktion,
hedder det, men når vi kun
ser regnbuen (-buerne)
med solen i nakken, må
der også optræde en anden proces, nemlig refleksion eller spejling. ”Sne er
ikke specielt dansk” (!) får
vi at vide. Men der står ikke
noget om, at den enkelte
snekrystal er unik og dermed fortæller historien om
sit livsforløb. Er det ikke
noget, der kunne appellere
til fantasien?
Snævert var den beskrivelse, jeg hæftede på emnevalget ovenfor – snævert
i forhold til alt det, faget
indbyder til. Som en målestok kan håndteringen
af naturkanonens øvrige
seksten discipliner tjene.
Bedømmelsen er let: vejret er stedmoderligt behandlet.
Skolen har svigtet i tre-fire
årtier, skrev Mikael Stoltze.
Den sansede tilgang er forsvundet. Er det det, vi ser
afspejlet i kapitlet om vejret, eller har vi bare været
uheldige?
Find naturkanonens afsnit
om vejr- og himmelfænomener her:
http://www.skovognatur.
dk/Ud/Naturkanon/Faenomaen/default.htm
Vejret, 125 november 2010 • side 35
Vejrkonferencen 2010
Af Jesper Eriksen,
medlem af bestyrelsen i DaMS og Vejrets
redaktion
Gennem tiderne har der
været mange arrangementer i DaMS, men i år blev der
for første gang afholdt en
vejrkonference, dette blev
gjort i samarbejde med
Vildtvejrsklubben (VVK).
Konferencen havde ikke noget overordnet tema, men
bestod af en række forskellige foredrag fra forskellige
frivillige aktører. Der var
tale om et heldagsarrangement, som blev afholdt
i universitetets lokaler på
HCØ i København. Vejrkonferencen var generelt
velbesøgt, med en 20-30
deltagere, og der var kommet tilhørere langvejs fra.
Efter konference var det
mange positive tilkendegivelser, så arrangementet
må betegnes som en stor
succes, dog med plads til
lidt forbedringer på den
logistiske front:) (læs servering af lidt kaffe, te og
kage i pauserne, samt muligheden for at få en øl
eller vand). Det er derfor
mit håb at en ny vejrkonference måske kunne komme
på tale næste år og i årene
der følger? Fordi den danske vejr- og klimabranche
er utroligt bred, så der er
mange spændende temaer
og foredrag at tage af i
fremtiden. Og udover det
faglige input og det jo også
generelt hyggeligt at møde
folk med samme interesse
som en selv, så en vejrkonference er jo en oplagt
DaMS' formand Eigil Kaas er så småt ved at gå i gang med sit foredrag om hans daglige arbejde.
side 36 • Vejret, 125, november 2010
Danny Høgsholt er ved at fortælle om meteorologistudiets opbygning.
mulighed for at samle det
danske vejrfolk.
I år var det dejligt nemt
for Thomas Dolmer Nielsen
(formanden for VVK) og undertegnede at finde frivillige til at holde et foredrag til vejrkonferencen,
faktisk fik vi ikke et eneste
nej. I den forbindelse vil vi
(VVK og DaMS) selvfølgelig
gerne rette en varm tak til
foredragsholderne til vejrkonferencen.
Vejrkonferencen
blev
indledt med et foredrag af
DaMS formand og meteorologi professor, Eigil Kaas,
som holdt et spændende
oplæg om sit daglige arbejde. Dernæst fulgte
Danny Høgsholt med et
indlæg om det at studere
meteorologi og arbejde på
Danmarks nye private vejrtjeneste, TV2-Vejrcenter.
Danny holdte et rigtigt godt
foredrag og var rigtigt flink
til at svare på spørgsmål
fra tilhørerne angående
det at studere meteorologi og kom også med lidt
baggrundsviden om det nye
TV2-Vejrcenter. Det står
dog stadig hen i det uvisse
hvem der har sat TV2-WRFvejrmodellen op, men TV2Vejret skal være hjerteligt
velkommen til at bringe en
artikel om deres vejrmodel
her i Vejret, hvis de skulle
ønske det?
Hernæst var der frokostpause og efterfølgende
holdte Jesper Thiesen fra
vejrfirmaet ConWX ApS, et
spændende foredrag om
hvad firmaet står for og
satser på inden for vejrbranchen, krydret med
nogle eksempler fra virkelighedens verden.
Efter dette fulgte Gorm
Raabo Larsen fra DMI, med
et entusiastisk, illustrativt
og meget pædagoisk foredrag om Jordens klima og
fremtidsvisionerne for at
CO2-neutralt transportsystem.
Hefter var det undertegnedes tur, jeg holdte et
foredrag om vejrudsigternes styrke og svagheder,
hvor jeg ud fra konkrete og
praktiske vejreksempler,
prøvede at belyse hvorfor
der er nogle vejrparametre, som f.eks. konvektiv
nedbør, der er langt sværere at forudsige end andre, som f.eks. luftrykket
Vejret, 125 november 2010 • side 37
Gorm R. Larsen fortæller om Jordens klimasystem.
og vinden.
Efter mit foredrag, var
det Jesper Rasmussens
(tidligere Vejr2 og nu DMI)
tur til at komme på banen, med sit foredrag om
vejrudsigter til energibranchen, hvor det blandt
andet blev belyst hvor meget vejret ret faktisk kan
betyde for denne branche.
Jesper har endvidere lovet
et han på at tidspunkt vil
skrive en artikel om sit daglige arbejde til Vejret, den
ser vi frem til at modtage
og bringe til jer læsere.
VVK-erne fra Chase
Team Denmark fik lov at
slutte vejrkonferencen af
med et foredrag om deres
årlige tur til USA, for at
jage tornadoer og superceller. Foredraget var kryd-
ret med en masse fantastiske billeder og videoklip, og
efterfølgende blev Thomas
og Per da også bombarderet
med spørgsmål fra det begejstrede publikum.
Vejrkonferencen
2010
blev som sagt en stor succes,
men skulle man sige noget
kritisk, er min egen holdning
at en hel dag med foredrag,
måske er lige i overkanten
tidsmæssigt. Måske man næste år kunne nøjes med en
eftermiddag, hvor der var
en slags overordnet tema?
Hvor man så efterfølgende
havde mulighed for at gå ud
og spise og hygge sammen,
hvis der var opbakning for
dette.
Men mit håb er som sagt
at der også kommer en vejrkonference i 2011, har du
side 38 • Vejret, 125, november 2010
nogle gode ideer til den, er
du meget velkommen til at
kontakte mig på [email protected]
Sommeren 2010 var temmelig varm
med overskud af sol og regn
Af Stig Rosenørn
Sommeren 2010 var som
helhed temmelig varm
og temmelig solrig, trods
overskud af nedbør.
Junivejret var lidt køligere
end normalt med overskud
af sol, og vestenvinde var
de mest fremherskende.
Julivejret var meget varmt
med overskud af sol og vestenvinde var der fremdeles mest af. Augustvejret
var forholdsvis varmt med
underskud af sol og med
lokalt meget store nedbørmængder, ligesom vesten-
vinde fortsat var de mest
hyppige.
I hele sommerperioden var
vinde omkring W de hyppigste, men sommeren som
helhed blev alligevel temmelig varm.
Pr. definition indgår vejret
i månederne juni, juli og
august i sommerens vejr
og for månederne i 2010
blev de vigtigste klimabeskrivende tal de i tabellen
viste, idet standardnormalerne for 1961-90 er angivet i parentes.
Vejrforløbet i juni
Efter regn stedvis d. 1.
stabiliseres vejret ved
højtryksforstærkning over
Sydskandinavien. Tørt og
solrigt vejr dominerer frem
til d. 6-7., hvorefter vejret
bliver ustadigt med til tider
regn og noget køligere vejr
frem mod midten af måneden. Fra d. 15. og måneden
ud er vejret stor set tørt
i hele perioden. Vestenvinde dominerer meget,
og temperaturerne er omkring eller under det normale med sol ind imellem.
Egentlig
sommervarme
med temperaturer over 25
grader forekommer kortvarigt omkring d. 28-29.,
hvor varm kontinentalluft
trænger op over landet fra
SE og S. Sct. Hans-vejret
var tørt og solrigt med svag
KLIMATAL FOR SOMMEREN 2010
Døgnmiddeltemperatur
Døgnmiddelmax.temp.
Døgnmiddelmin.temp.
Abs. højeste temp.
Abs. laveste temp.
Soltimer
Nedbørmængde (mm)
Antal nedbørdøgn
Sommerdage
max.temp. >25C
Hyppighed i % af blæst,
(  6 Bf)
Fremherskende
vindretning i %
Fremhævede tal
Understregede tal
:
:
juni
13.9 (14.3)
18.0 (18.7)
9.8 (9.9)
28.3 (29.4)
2.2 (0.0)
248 (209)
52 (55)
9.8 (12)
0.9 (1.9)
juli
18.7 (15.6)
23.3 (19.8)
14.3 (11.5)
34.1 (29.5)
5.6 (2.9)
247 (196)
69 (66)
14 (13)
7.9 (2.6)
August
16.2 (15.7)
20.1 (20.0)
12.4 (11.3)
26.4 (29.3)
3.6 (1.5)
151 (186)
124(67)
19 (13)
0.7 (2.3)
sommer
16.3 (15.2)
20.5 (19.5)
12.2 (10.9)
34.1 (31.3)
2.2 (-0.1)
645 (591)
246 (188)
43 (37)
9.5 (6.8)
2 (5)
2 (5)
4(5)
3 (5)
W: 37
(W29)
W: 22
(W35)
W: 24
(W28)
helt usædvanlige klimatal
sjældne klimatal
Vejret, 125 november 2010 • side 39
Figur 1. Sommerens termogrammer fra region Bornholm, hvor
årets højeste temperatur på 34,1°C blev målt ved Hammer Odde
den 11. juli. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur,
den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne
er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet
over regionen. Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv.
side 40 • Vejret, 125, november 2010
Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade
for juni og juli 2010 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM
analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI.
Vejret, 125 november 2010 • side 41
Figur 3. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for
august 2010 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser.
Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI.
vind og temperaturer omkring 17°C.
Juni måneds vejr var således mest tørt med en
regnfuld periode fra d.
7-14. Temmelig køligt vejr
forekom især i midten af
måneden.
Vejrforløbet i juli
I de første 3-4 dage af juli
trænger varm luft op over
landet fra SE med temperaturer generelt mellem 25
og 30°C. Vejret er samtidigt tørt og solrigt. En svag
koldfront med stedvis regn
passerer fra W omkring d.
6-7., men varmen vender
hurtigt tilbage ved varmt
højtryksvejr over Kontinentet. Det langt overvejende varme vejr består
frem til omkring d. 23.
med kortvarige indslag af
regn og torden. I den sidste
uge er der mest vestenvind
med noget køligere vejr,
men ikke koldt vejr.
Juli måneds vejr var således langt overvejende
varmt med sol, men også
med indslag af regn ind
imellem.
Vejrforløbet i august
I den første uge af august
er vejret roligt og forholdsvis varmt men også med
mest skyet vejr. Regn forekommer også ind imellem.
Derefter bliver vejret mere
ustadigt med til tider kraftig regn, men vejret forbliver forholdsvis varmt
frem til omkring d. 21. Den
14. er vejret usædvanlig
regnfuldt over de østligste
egne af Sjælland. Varm
fugtig luft presser på fra
side 42 • Vejret, 125, november 2010
E, og på ca. 6 timer falder
der mange steder over 100
mm regn, der giver store
problemer med oversvømmelser. Fra d. 24-25. og
måneden ud er vejret mest
tørt og forholdsvis køligt
ved overvejende vestlige
vinde.
August måneds vejr var
således mest ustadigt med
stedvis store regnmængder, men vejret var samtidigt forholdsvis varmt i de
første 3 uger.
Spørg VEJRET:
En hesteskoformet hvirvelsky
Redaktionen har modtaget
følgende spørgsmål:
Jeg er en ung fotograf fra
Århus, der også altid har
været fascineret af vejret.
Har været heldig hele tre
gange at observere skypumper i Danmark.
I søndags (den 1. august)
opdagede jeg noget andet
fra min lejlighed. Min første tanke var, at det var en
”horseshoe vortex cloud”,
men eftersom at jeg aldrig
har hørt om observationer
fra Danmark er jeg lidt
forsigtig med at kalde den
det. Jeg fik taget tre billeder, men var desværre lidt
langsom til at få kameraet
frem, så da jeg tog det
første (gengivet her), var
den allerede ved at opløses. Fra jeg først så den
til den var væk gik der ca.
2-3 min.
Hvad tror I?
De bedste hilsner,
Nikolaj Lund
Hvis man sådan henkastet
siger, at man for resten lige
har set en horseshoe vortex
cloud, vil reaktionen nok
være ”en hvad for en?”.
Meget bedre bliver det
næppe, hvis man forsøger
sig med en dansk oversættelse. Da fænomenet er
både flygtigt og sjældent,
har det alle chancer for
at forblive upåagtet. Hvis
man altså ikke lige er en
Nikolaj Lunds foto af en ’horseshoe vortex cloud’ i begyndende opløsning. Århus, den 1. august 2010
kl. 16:00.
Vejret, 125 november 2010 • side 43
Kondensation af vanddamp omkring et landende fly i en fugtig atmosfære. Trykfaldet medfører
tågedannelse umiddelbart ved vingen, men kun i de to hvirveltråde, der fremkommer ved vingernes
flaps, består tågen som skypumpeagtige dannelser. Det skyldes det lave tryk i hvirvlernes akse. Foto:
Benjamin Freer, Australia.
af dem, der bruger øjnene
og formår at undres over
det, de ser.
Hvirveldannelser opstår
i grænsezonen mellem
luftmasser med forskellig
bevægelse. Ligger de to
luftmasser side om side,
kan der evt. komme en
skypumpe ud af det, hvis
betingelserne for kraftig
konvektion (cumulus-dannelse) er opfyldt. Men sådan
var det aktuelle mønster
ikke – her skete vindændringen med højden, og
luftmassegrænsen var en
frontflade, som (skønnet
ud fra radiosonderinger fra
Schleswig og Göteborg) lå
i et par kilometers højde.
Den udgjorde en svag inversion, altså et spærrelag
i forhold til vertikalbevægelser. I koldluften under
frontfladen var vinden ret
svag fra vest eller nordvest,
men i den overliggende lidt
varmere luft sydvestlig og
kraftigere, op omkring 15
m/s.
Med dette mønster som
baggrund skal jeg, med lidt
rysten på hånden, forsøge
mig med en tolkning af dit
billede. Cumulusskyerne er
udviklet i konvektive celler
i koldluften. De flader ud
ved mødet med den varmere luft i højden, men
en enkelt celle har i kraft
af sin bevægelsesenergi
side 44 • Vejret, 125, november 2010
formået kortvarigt at gennembryde spærrelaget, inden den er sunket tilbage
igen og opløst. Cellen har
medbragt sin beskedne
vindhastighed fra jordoverfladen, og ved mødet
med det kraftige vindfelt
har mulighederne for hvirveldannelse i grænsezonen
været gunstige. Sådanne
hvirvler er beslægtet med
røgringe og har som disse
’deres eget liv’. De driver
med vinden og kan bestå en
vis tid, dels fordi den mættede luft, de indeholder,
er fanget i rotationen og
kun langsomt blandes med
omgivelserne, dels pga.
det undertryk, der hersker
i hvirvlen.
Hvirvelskyer er som
nævnt sjældne i naturen, men de kan dannes
ad kunstig vej. F.eks. kan
de undertiden ses i ’kølvandet’ på startende eller
landende fly, hvor de eventuelt kan være til ulempe
for andre fly. Følger man
i kikkert en kortlivet kondensstribe efter et fly i stor
højde, kan man være heldig at se ’en tynd slange’
overleve en vis tid.
Med venlig hilsen
Leif Rasmussen
Indiansk vejrudsigt
Det var efterår, og indianerstammen, som boede i
et meget isoleret område
havde fået ny leder. De
spurgte lederen om den
kommende vinter ville
blive kold eller mild.
Da den nye leder levede
i et moderne samfund,
havde han aldrig lært de
hemmelige svar, som de
tidligere ledere gav på den
slags spørgsmål. Når han så
på himlen, kunne han ikke
vide, hvordan vejret ville
udvikle sig. For at være på
den sikre side sagde han
derfor, at vinteren ville
blive kold, og at de skulle
samle brænde, så de havde
nok til vinteren.
Da han var en moderne
leder, fik han efter nogle
dage den idé, at han ville
ringe til den nationale vejrtjeneste. Det gjorde han
og stillede sit spørgsmål.
Svaret var: ”Det ser ud til,
at den kommende
vinter kunne blive ret
kold.” Så høvdingen gik tilbage og sagde til sit folk,
at de skulle samle endnu
mere brænde.
En uge senere ringede han
igen til vejrtjenesten, og
denne gang var svaret, at
det ville blive en meget
kold vinter. Derpå gik han
tilbage til sit og gav dem
besked på, at samle alt det
brænde, som de kunne få
fat.
Atter en uge gik, og atter ringede høvdingen til
vejrtjenesten med spørgsmålet: ”Er du sikker på, at
det bliver en meget kold
vinter.” Svaret var: ”Helt
bestemt. Det bliver en af
koldeste vintre i mands
minde.” Høvdingen var alligevel usikker og spurgte
så: ”Hvordan kan du være
så sikker,” hvortil meteorologen svar svarede: ”Fordi
indianerne samler brænde,
som var de tossede...”
Vejret, 125 november 2010 • side 45
Verdens største snefnug
Af Leif Rasmussen
Julen står for døren. Et
sikkert tegn er de mange
snefnug, vi bliver omgivet
af – dog ikke nødvendigvis
udendørs, men i butikkernes og reklamernes julebudskaber. De er kunstige,
og det er fænomenet på
billedet sådan set også,
idet det er dannet af såkaldte contrails: frosne
kondensstriber fra fly
i stor højde. I et stærkt
trafikeret luftrum har tre
fly krydset hverandres vej
og helt utilsigtet tegnet et
snesymbol på himlen. Små
konvektive udvækster fra
stribernes overside kan
være et resultat af den
varme, der er frigjort ved
fortætningsprocessen.
En forudsætning for dannelse af contrails er den
lave temperatur, vi finder
i ca. 10 kilometers højde,
og en forudsætning for, at
striberne bliver holdbare
er, at luften er vanddampmættet i forhold til is. Er
den ikke det, vil striberne
blive ganske korte eller
side 46 • Vejret, 125, november 2010
helt mangle. Sådan er det
det meste af tiden.
Varige contrails kan med
tiden brede sig ud over
en større del af himlen.
De bliver dermed ikke til
at skelne fra et naturligt
tyndt optræk af cirrostratus. Dette ses især i stabile
højtryk, hvor tropopausen
ligger højt.
Billedet er taget i juli måned nær Chicago af Dale
L. Hugo.
Foredrag i DaMS:
Vulkanudbrudet på Island
Geologisk baggrund, simuleringer og
praktisk erfaring med varsling
Jens Havskov Sørensen og Thomas Mørk Madsen fra DMI vil
fortælle om vulkanudbruddet
fra Eyjafjallajökull tilbage i
april 2010.
Jens vil fortælle om spredningsberegninger af askens udbredelse og usikkerheder forbundet med dette, mens Thomas
fortæller om Vejrtjenstens
erfraringer medvulkanudbruddet og flyvemeteorologernes
arbejde relateret hertil.
Foredraget foregår i DMI's auditorium torsdag d. 27. januar
2010 kl. 19.00.
Adresse:
DMI
Lyngbyvej 100
2100 København Ø
Gæster modtages foran receptionen og vil blive ledsaget til
auditoriet.
Vejret, 125 november 2010 • side 47
Bog modtaget på redaktionen
Forlaget skriver:
"Orkaner og haglbyger,
støvregn og sommersol dagens vejr optager alle
mennesker, og fra tidernes
morgen har vi betragtet
himlen og funderet over
universets
indretning.
Vejret gennem 5000 år er
den første samlede oversigt over meteorologiens
historie.
Bogen følger de videnskabelige
gennembrud
og vildfarelser, der førte
fra oldtidens astrologiske
vejrvarsler til nutidens
langtidsprognoser baseret
på satellitter og computere. Undervejs inddrages
historiske begivenheder,
hvor meteorologien har
spillet en afgørende rolle
- fra søslag i det gamle
Grækenland til vejrudsigternes indflydelse på
forløbet af de allieredes
invasion i Frankrig i 1944.
Et andet spor i fortællingen er menneskers forsøg
på at kontrollere vejret.
Vi prøver ikke længere
at formilde vejrguderne
gennem ritualer, men det
diskuteres, om voldsomme
cykloner og stigende temperaturer er varsler om
kommende klimakatastro-
fer, og om det er muligt
at afværge ragnarok. Set i
perspektiv har meteorologien måske ikke forandret
sig så meget på 5000 år.
Vejret gennem 5000 år kan
læses af alle, der interesserer sig for vejret eller er
nysgerrrige efter at vide
side 48 • Vejret, 125, november 2010
noget om meteorologiens
kulturhistorie."
Julemøde i
Dansk Meteorologisk Selskab
Tirsdag den 14. december 2010 kl. 19.00
H.H.Kock auditoriet på RIsø DTU
Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde
Så er det atter tid til Dansk Meteorologisk Selskabs traditionelle
julemøde.
På mødet vil Andrea Hahmann fortælle om "Fra vind til vindenergi - hvorledes forudsiger man vindressourcer?".
Vel mødt!
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o G. Adalgeirsdottir
Rolfsvej 5, 2.tv.
2000 Frederiksberg
Returneres ved varig adresseændring
Dansk Meteorologisk Selskab