1. No category

Brugerhåndbog Version 4 DK
GT-Command & GT-Position
GamesOnTrack GT-Command, GT-Position, GT-Games. GT-Xconnect, GT-Xcontrol
erGamesOnTrack A/S produkter
GamesOnTrack A/S ejer alle trademarks og IP-rettigheder
GamesOnTrack A/S, Uhresoevej 35, DK 7500 Holstebro, Denmark, www.gamesontrack.com
Tel: +45 3070 3777, email: [email protected], CVR and VAT number: DK 3105 3013
x
Om denne håndbog
Håndbogen dækker V 4.x af PC-Software til produkterne GT-Command, GT-Position og GTGames. Håndbogen bygger på sin forgænger til version 3.6, som indeholder specielle detaljer
vedr. automation og stemmestyring, som ikke dækkes lige så dybt her. V 3.6 håndbogen kan frit
downloades fra vores websites hvis du er kunde.
Håndbogen dækker al funktionalitet til alle brands. Specielle afsnit relateret til HW for dedikerede
løsninger findes for:
Faller Car System ® i afsnit 4.1 (delvist), 4.4, og Appendix 6
LEGO® Tog i afsnit 4.1 (delvist), 4.6 og 4.8
Håndbogen indeholder kun HW-specifikationer hvor det er nødvendigt for at forstå virkemåden
eller varianter af et givet modul eller apparat.
Håndbogen er et PDF-dokument som kræver at du har en PDF-reader for at kunne læse den. Du
kan søge forskellige beskrivelser i dokumentet gennem PDF readerens søgefunktion.
Indhold
Brugerhåndbog Version 4 DK ......................................................................................................... 1
Indhold ............................................................................................................................................ 2
1: GT-Command 4.x Konceptet....................................................................................................... 6
1.1 V 4.x forskelle til 3.6 - sammenfatning ................................................................................... 7
2: Installer, Registrer og gør klar ..................................................................................................... 8
2.1 Installer GT-Command .......................................................................................................... 8
2.2 Indsæt licensnøglen .............................................................................................................. 8
2.3 Installer og forbind din GT-Position Master (XCONNECT) ................................................... 10
2.4 Forum .................................................................................................................................. 12
2.5 Prøv at køre før du for alvor installerer HW.......................................................................... 12
2.6 Konverter fra 3.6 til 4.x ........................................................................................................ 13
3. Hovedmenuen........................................................................................................................... 15
3.1 Filmenuen ........................................................................................................................... 15
3.2 Redigeringsmenu – også kaldet Edit Menu......................................................................... 15
3.3 Visning på skærmen ............................................................................................................ 16
3.4 Indstillinger .......................................................................................................................... 16
2
3.5 Digitale Controllers .............................................................................................................. 17
3.6 Positionsmenuen ................................................................................................................. 18
3.7 Værktøjsmenuen ................................................................................................................. 18
3.8 Sprogmenuen ...................................................................................................................... 19
3.9 Hjælpemenuen ................................................................................................................... 19
4: Forbered din kørsel og kør ........................................................................................................ 21
4.1Indstillinger og Indstillinger ved Uheld................................................................................... 21
4.2 Indstil dine køretøjer og kør ................................................................................................. 22
4.3 Toglængder og afstandsstyring ........................................................................................... 27
4.4 Køretøjs Grupper ................................................................................................................. 28
4.5 Indstil dine LocoNet moduler ............................................................................................... 29
4.6 Indstil dine sporskifter .......................................................................................................... 31
4.7Indstil din Servo til LEGO sporskifter og. styring af en PF-motor........................................... 33
4.8 Indstil signalerne ................................................................................................................. 34
4.9 Indstil signaler for LEGO...................................................................................................... 36
4.10 Opret og indstil afsnit (blokke) ........................................................................................... 36
4.11 Indstil ruter......................................................................................................................... 39
4.12 Faller sounds ..................................................................................................................... 40
4.13 Opret automationer og kør dem ......................................................................................... 41
5: Opret Målescenarier, tegn din bane .......................................................................................... 41
5.1 Sæt op og kalibrer et enkelt 2D scenarie ............................................................................. 41
5.2 Opsætning af et 3D scenarie ............................................................................................... 43
5.3 Udvid dit 3D scenarie med flere satellitter ............................................................................ 44
5.3.2 Udvid med flere scenarier ................................................................................................. 48
5.4 Tegn dit anlæg og forbered automation og afstandsstyring ................................................. 48
5.5 Forbind punkter, forbind anlæggets spor ............................................................................. 49
5.6 Det Hvide, det Gule, og det Røde punkt .............................................................................. 50
5.7 Udvid din tegning til tunneller ............................................................................................... 51
5.8 Indsæt og rediger sporskifter. .............................................................................................. 51
5.9 Blokstyring og afstandsstyring til signaler ............................................................................ 53
5.10 Kør i simulations- mode ..................................................................................................... 54
3
5.11 3D-visning, 3D rediger ....................................................................................................... 54
5.12 Flere visninger af hovedvinduet ......................................................................................... 56
5.13 Sammenkør scenarier ....................................................................................................... 57
6: Automationer ............................................................................................................................ 63
6.1 Rediger Automationer .......................................................................................................... 63
6.2 Kør automationer ................................................................................................................. 65
6.3 Kør i tunneller ...................................................................................................................... 65
6.4 Aktiver Faller lyd under kørsel ............................................................................................. 66
6.5: Kvik-guide til standard automationer ................................................................................... 67
6.6 Automation assistent til Faller Car, eksempel kryds ............................................................. 70
7: Stemmestyring .......................................................................................................................... 72
7.1 Stemmestyrings principper. ................................................................................................. 72
7.2 Kvik guide til stemmestyring ................................................................................................ 73
Appendix 1: PC/HW-krav .............................................................................................................. 77
Appendix 2: Radio konfigurationen og kapaciteten........................................................................ 78
App2-1: GT-Xconnect V1: Standard indstillingerne .................................................................... 78
App2-2: GT-Xconnect V2: Standard indstillingerne .................................................................... 78
App2-3: Brugerdefinerede indstillinger ....................................................................................... 80
App 2-4: LocoNet og Temperatur ............................................................................................. 82
Appendix 3: Nye værktøjer............................................................................................................ 84
App3-1 Rediger køretøjs typer................................................................................................... 84
App 3-2 Måle systemets statistik rapport - log .......................................................................... 85
App 3-3 Radio enheders Log-vindue ......................................................................................... 85
Appendix 4: Hardware .................................................................................................................. 87
App 4.1 GT-COMMAND Radio styring og måle komponenter ................................................... 87
App 4.2 GT-Xconnect V2 og Faller Master ................................................................................ 87
App 4.3 Radio Typer og ID’er .................................................................................................... 89
App 4.4 GT-Xcontrol .................................................................................................................. 89
App 4.5 GT-Xsatellite ................................................................................................................ 90
APP 4.6 GT-Position Senders ................................................................................................... 90
App 4.7 GT-Xcontrol IR and GT-Xcontrol Servo for LEGO® Trains ........................................... 90
4
App 4.8 Faller Cars ................................................................................................................... 90
Appendix 5 Digital Controllers ....................................................................................................... 91
Appendix 5.1 Loconet, Uhlenbrock Intellibox, IBCOM, Digitrax, RR-Cirkuits.............................. 91
Appendix 5.2 Märklin CS 2 60213, 60214, 60215 ...................................................................... 91
Appendix 5.3 ESU EcOS 50000 og EcOS 50200 ...................................................................... 92
Appendix 5.4 Massoth Dimax .................................................................................................... 92
App 6: Opsætning af satellit systemet ........................................................................................... 94
App 6.1: Standardopsætning ..................................................................................................... 95
App 6.2: Udvid dit satellitsystem med flere satellitter ................................................................. 96
Indsæt en satellit mere i et allerede kendt 3D-scenarie .......................................................... 97
APP 6.3: Tilføj et nyt scenarie ................................................................................................... 97
App 6.4: 2D-scenarie ................................................................................................................. 98
Appendix 7: Faller Systemet ......................................................................................................... 99
App 6.1 Faller Car (FC) ............................................................................................................ 99
APP 6.2 Faller Moduler til sporskift og signaler........................................................................ 100
APP 6.3 Faller Satelliter (FS)................................................................................................... 101
APP 6.4 Faller PC-System og GT-COMMAND ........................................................................ 102
5
1: GT-Command 4.x Konceptet
GT-Command er fælles navn for al PC-SW. Den indeholder også SW-delene til GT-Position og
GT-Games, samt links til GT-Command Mobile. Gennem hele håndbogen bruges stort set kun GTCommand som reference som navn på denne PC-SW.
GT-Command kan bruges på mange måder f.eks:.
1. Som et styresystem til modeltog i varierende størrelse under samtidig brug af en digital
controller., Styring betyder at du kan beskrive, køre, og stille dine tog samt de tilhørende
moduler til sporskifter, signaler o.l. Du kan bruge PC’en direkte med musen, eller også
stemmestyring og smartphones/tablets som er forbundet til din PC.
2. Som et styre- og måle system sammen med GT-Positions komponenter. Herved kan du
desuden tegne din sporplan, få at vide hvor dine tog er, og on-line overvåge deres kørsel
på en skærm. Du kan bygge signaler, sporskifter og andre komponenter direkte ind på din
sporplan og klikke på dem for at styre. Du kan bruge både V1 og V2 af GT-Position.
3. Som et styresystem til LEGO® Tog og LEGO sporskifter, signaler og andet tilbehør
4. Som et styresystem og målesystem til Faller Car 3.0 alene eller sammen med model tog.
5. Som et styresystem til at operere og overvåge køretøjer med DCC styring. Du sender styre
signalerne via Radio og modtager dem i køretøjer vha. af vores GT-Xcontrol. Køretøjer kan
være LEGO tog, Spor G/1/0-tog eller tog /biler i andre størrelser som kan indeholde en radiostyret dekoder.
6. Som et simuleringsprogram hvor du loader et kørende anlæg som er tegnet op og kører/styrer det med virtuelle køretøjer. Dette er velegnet til at lære systemet at kende og til at
få indsigt i hvad man selv kan gøre, når man ser andres anlæg.
Definitioner:
Vi bruger følgende termer:
 Digital Controller er en DCC eller Motorola boks med et PC-interface. Boksen/terminalen
kan overføre DCC/Motorola til skinnerne. Vi har en liste af bokse i GT-Command Controller
listen, som vi umiddelbart interfacet til.
 GT-Position Master er den eksisterende V1 master til positionering, GT-Xconnect er den
nye V2 Positions- og Radio Master. Vi bruger Xconnect om begge mastere, hvis vi skal
skelne bruger vi V1 og V2.
 GT-Position Sender (kort Sender) er et stykke elektronik i et køretøj eller på banen som
kan modtage og sende information via radio. Den bruges bla. som positions giver.
 GT-Position Receiver (eller synonym Satellit) er et lille modul i loftet eller på siden af banen som anvendes til at måle køretøjernes position med, dvs signalet fra senderen.
 GT-Xcontrol (kort Xcontrol) er et lokalt print i et køretøj som modtager styreinformation
fra GT-Xconnect V2 og kan kommunikere det til køretøjet. Kan også fungere som en sender.
 Stemmestyring betyder tale via et headset, som kan oversættes til styrekommandoer og
få et køretøj til at køre, eller spor til at blive stillet.
6




Mobile er en Android eller iOS smartphone eller tablet.
Køretøj betyder en vilkårlig Faller Car eller Model tog eller LEGO køretøj som styres eller
positioneres via radio.
Model tog betyder et tog med DCC-dekoder skala N/H0/00/0/1/G.
LEGO køretøj betyder et Lego tog eller bil som kan opereres med LEGO’s IR- fjernbetjening.
1.1 V 4.x forskelle til 3.6 - sammenfatning
V 3.6 og V 4.x kan eksistere samtidig på din PC. Vi anbefaler at du har begge installeret i overgangsfasen.
V4.x indeholder en del store ændringer i forhold til V 3.6:
1) Alle køretøjer er eksempler på en køretøjs type. Typerne er beskrevet i et separat typeskema med ikoner for toget og for køretøjs funktioner. Du kan selv vælge hvilken type,
som passer bedst, eller du kan lave dit eget type skema. Al beskrivelse af køretøjer,
sporskifter, signaler, scenarier osv sker under den same editeringsmenu. Du kan få adgang via hovedmenuen eller ved at klikke på det konkrete symbol på tegningen for at
kommer til at ændre. Hvis editerings vinduet er åbent kan du ikke lave andet end at editere.
2) Sortering af tabeller sker efter ID i editeringen og efter navn i kørevinduet. Dermed bestemmer du selv den viste rækkefølge, når du kører. Du kan vælge ID hvis det passer
dig bedst.
3) Køretøjer styres fra en speciel kørekontrol.
4) Du kan oprette grupper af køretøjer og programmere automatik for dem.
5) Alle komponenter som sporskifter, signaler, lyde, ruter, automationer m.v. sættes i separate vinduer eller direkte på den optegnede bane. Hovedvinduet viser banen. Vinduet
har 3 modi: Kørsel, edit og sporredigering. Du kan skifte dynamisk imellem dem, også
under kørsel. Det er meget enklere i V 3.6
6) Stemmestyring og mobil enheder tilsluttes i proces-linen i bunden af skærmen. Der skal
ikke åbnes specielle vinduer til det.
7) Positionssystemet bruger den sammenhængende sporplan til at forudberegne nye positioner. Derfor skal sporplanen hænge sammen. Nye værktøjer til at gøre det er inkluderet - også til 3D. Hvis sporplanen ikke hænger sammen køres kun via positions plot.
8) Hvis du er 3.6 kunde kan din licenskode genbruges i 4.x Men du skal registrere den
igen i det nye registreringsfelt i licensvinduet. Registrering gælder dog kun adgang til
gratis opdateringer og aktuel e-mail adresse hertil. Øvrige registreringer i forum ændres
ikke.
7
2: Installer, Registrer og gør klar
Her beskrives:
a) Installationen på din PC
b) Licens og opgradering
c) Tilslut Master
d) Register GT-Command
e) Konverter fra V 3.6
2.1 Installer GT-Command
GT-Command kan installeres på en vilkårlig Windows PC, tilbage til Windows XP II.
Se appendix 1.
GT-Command leveres via en CD eller via download fra en af vore servere. Linket finder du på
www.gamesontrack.dk , eller på.
www.gamesontrack.com
Opgradering til nye versioner fra 4.0 sker via en opgraderingsmenu i hjælpemenuen.
Hvis du installerer V 4.x første gang eller opgraderer fra 3.6 skal du gennemføre den fulde installation, incl.:
.NET framework V 4.0 fra Microsoft
- Silabs (Silicon Labs) driver til vores GamesOnTrack-HW-produkter.
Du kan undlade installation af disse komponenter hvis de allerede er på din PC.
Hvis du opgraderer behøver du ikke at afinstallere den gamle version. Den nye overskriver og placeres på same sted. Dermed virker dit ikon også, når det første gang er sat op. Venligst brug standard installationen hvis overhovedet mulig.
2.2 Indsæt licensnøglen
Når installationen er gennemført bliver du bedt tom første gang at indsætte licensnøglen. Du finder
den i din produktpakke, eller du har fået den tilsendt via mail. Indsæt og accepter, gerne Paste.
8
Vi leverer mere funktionalitet til dig via en opgraderet licensnøgle. Du indsætter blot den nye nøgle
oven i den gamle. Skulle du miste din nøgle kan vores [email protected] hjælpe dig
Nu kan du trykke Online registrering. Et lille vindue spørger om e-mail adressen. Registreringsnøglen sendes til den e-mail adresse. Både nye og gamle kunder skal registrere 4.x versionen første
9
gang. Opgraderingsnøgler bør også registreres. De sikrer adgang til nye biblioteker.
2.2.1 Registrerings nøglen
Den består af 3 cifre/bogstaver. Den følger dig, også når du installerer på en ny PC. Dermed kan
du med netop din master køre på en ny PC uden at skulle have ny licenskode. Men den må og kan
ikke bruges af andre.
2.3 Installer og forbind din GT-Position Master (XCONNECT)
Indsæt USB-kablet i GT-Xconnect Hvis din installation er gået godt så har du alle drivere om bord.
Venligst vent indtil SW skriver forbundet med grønt nederst til venstre. Hvis noget er gået galt skriver den bl.a. license error. Det taget lidt tid inden COM-porten til din Master er registreret på
PC’en.
GT-Xconnect V1 (GT-Position Master) er denne:
Der er et link mellem din Master og din licenskode. Hvis det er brudt kan masteren ikke forbindes.
GT-Xconnect V1 starter med at arbejde når den får strøm fra USB’en. Den installerer sig selv.
Måske skal den have hjælp til at finde en COM-port. Den grønne diode lyser ved USB-tilslutning.
10
Rx og Tx lyser for henholdsvis mindst en modtager og mindst en sender. Hvis du bliver bedt om at
indsætte en COM-port, så find den venligst under PC’ens enhedsindstillinger.
GT-Xconnect V2 er denne:
XCONNECT V2 starter når den får strøm. Det kan ske gennem:
a) USB-kablet,
b) 16 V AC til de to klemmer i venstre side,
c) Via en DCC-controller eller via LocoNet.
Når GT-Xconnect V2 kører blinker den røde diode. Så er radioen aktiv og den begynder at lede
efter modtagere og sendere og andre radioenheder. Når de findes begynder henholdsvis Rx og Tx
at blinke.
Hvis XCONNECT sender data via USB lyser USB-dioden. Hvis Xconnect er forbundet til locoNet
lyser denne diode.
11
2.4 Forum
Er du allerede registreret på forum skal du ikke gøre det igen. Ellers er dit næste trin at registrere
dig som herunder. Medtag din licensnøgle. Den valideres på serveren.. Testlicenser kan også bruges.
Venligst gå til nedenstående www.gamesontrack.dk
som også laver licensvalideringen. Er licensen ikke aktiv, send en
[email protected] , som så kan indsætte den hvis den skulle mangle.:
mail
til
sup-
2.4.2 Off-line Registrering
Hvis din GT-Command kører på en PC uden internet, venligst brug da en anden PC’er til at installere på og gennemføre registreringen – og tag registreringsnøglen med over på din kørsels PC’er.
2.5 Prøv at køre før du for alvor installerer HW
Med produktet følger et test anlæg: Uhre20 DK.got som systemfil. Det er en komplet beskrivelse af
et lille anlæg med Skyggebanegård, 3D scenarie øverst og 2D scenarie nederst. Der er 5 tog, heraf 2 virtuelle, 15 sporskifter, Blokstyring, signaler m.v. Du kan prøve at åbne systemfilen. Den er
også brugt i håndbogen som billedgrundlag.
Så kan du operere et virtuelt tog. Klik på et tog ikon, C010 eller C208. Toget springer ind på banen
et vilkårligt sted. Giv det fart, frem - tilbage. Brug sporskiftere, sæt rødt signal, kør blokstyring på
12
ringen, prøv med at give det navne, prøv med stemmestyring ved at åbne mikrofonen – klik på
den. Brug både de specielle vinduer eller klik på banetegningen. Klik på en blok, rød, grøn.
Klik en container ind på layoutet den kører ikke, den har ingen slider, den står bare og blokerer.
Klik den væk igen. Den bliver først operationel når den konfigureres som et tog.
Gå i edit mode og prøv at justere på signaler, indsæt et nyt direkte, gå i spor/track mode og ret evt.
på sporplanen.
Gem evt. under nyt navn.
2.6 Konverter fra 3.6 til 4.x
Du kan vælge at konvertere din 3.6 systemfil til 4.0 format. Det sker ved blot at åbne den og gemme den igen. Den får ny extension, .got.
Men 4.0 indeholder nye ting og 3D forhold og er et sammenbundet koordinatsystem. Og generelt
skal dine iD’er nu følge den stringente anvisning fra 3.6, selvom vi tillod stor variation. Derfor går
konverteringen måske ikke helt så let:
Vi konverterer således:
a) Vi bruger samme ikon på skrivebordet venligst omdøb det gamle ikon til 36. Vi installerer V
4.0 i en ny mappe ..c/Programs(x86)/GT-Command. I Windows 7 og 8 vil systemet bede
dig godkende en ukendt fremstiller. Det bliver du nødt til for at komme videre.
b) Tog og køretøjer øvrigt bliver hver sin egen type. Du må selv type bestemme dem. Hvis du
har navngivne lok-funktioner finder vi tilsvarende lok-funktioner til din kontrol.
c) Sporskifter vil blive sat til type Motorola/DCC . 3-way og 4-way vil ikke blive konverteret. Alle skal have ID=T….
d) Signaler: virtuelle vil forblive virtuelle og alle sættes i position 0,0,0. Øvrige vil blive konverteret til type Motorola/DCC. , alle skal have ID med V…
e) Blokke/Sektinoer konverteres. Ny ID-notation er S….. (Sektion – mere rigtigt). De gamle
blokke med Bnnn forbliver Bnnn. Bx blokke o.l. bliver Snnn.. Højder/dyber på sektioner blive sat til 200 mm +/- 100 mm over gennemsnit skinnehøjde. Vi konverterer ikke tunnelblokke – nyt concept i 4.0.
f) Automationer konverteres, evt. kan vi ikke finde den rigtige sektion. Så ser du den med rød
linje, den skal du selv rette.
g) Ruter konverteres som de er.
h) Scenarier: Vi forskyder 2., 3., 4..,.. scenarie dybt under første scenarie, derved bliver de
indsat i samme koordinatsystem. Første scenarie bliver Main. Hvis muligt vil vi flytte blokke
og sporskifter m.v. med. Ellers må du selv gøre det. Du skal bruge ”Sammenkør Scenarier”
(kapitel 5.13,) og flytte scenarierne rigtigt på plads.
13
Vi kan ikke direkte konvertere:
a) Dine spordata i systemfilen. Men du kan loade din POS fil i optagelses vinduerne og derved
få alle spordata konverteret.
b) Hastighedsprofilen på toget. Den skal have en mere præcis profil jf type skemaet. Du kan
selv kalibrere den ved tryk på GPS-knappen.
c) MFX-notationen for Märklin tog. Fremover skal du blot bruge den opgivne tog adresse, så
finder vi selv den adresse, vi skal bruge på CS2.
14
3. Hovedmenuen
Al funktionalitet er til rådighed fra hovedmenuen, som er et klassisk windows menu system.
Du kan finde punkter som er lysegrå, det betyder de ikke er til rådighed, enten fordi du f.eks. ikke
har en Master isat, eller fordi du ikke har licens til det. Det kan evt. også ske, at disse punkter er på
vej ind som ny funktionalitet, men endnu ikke frigivet.
3.1 Filmenuen
Du kan hente en systemfil, du kan åbne en ny og du kan gemme, enten direkte eller gem-som,
hvorved du får en ny kopi med nyt navn.
Alle data – også positionsdata - gemmes I den såkaldte systemfil – du kan finde den med extension .got
Du kan åbne en standard systemfil fra os eller Faller og lege med den.
Du kan omdøbe en systemfil med save as
Du kan åbne en V 3.6 systemfil og gemme den som 4.0 systemfil.
Du kan forlade systemet her, eller ved at trykke på krydset.
CTRL+s gemmer også
Hvis systemet går ned gemmes en umiddelbar kopi af systemfilen forinden som en skjult fil (.bak)
3.2 Redigeringsmenu – også kaldet Edit Menu
Du kan beskrive hele dit system I denne menu:
15
Vælg en tab, detaljerne ses i kapitel 4
Husk at give dit system en kort beskrivelse og vælg systemskala.
Tag stilling til hvordan du vil håndtere evt. uheld – mest Faller. Se evt. Kapitel 3.9 .
3.3 Visning på skærmen
Brug denne til at bestemme hvordan dit skærmbillede skal se ud. Brug specielt Nulstil Vindue til at
få det hele med på en pæn måde. Brug Nyt vindue til at åbne en ny visning af din bane, f.eks for at
focusere på skyggebanegården.
3.4 Indstillinger
Der er et vindue til V1 Master og et vindue til V2 Master
I V1 kan ud stille temperaturen og måleintervaller fra 90 ms til 150 ms.
I V2 kan du vælge flere indstillinger. Brug i begyndelsen en Standard, f.eks ”Stor” med 6 satellitter
og 80 ms måletid og 400 DCC kommandoer pr sekund. Radiostyrken er sat til stor og sendestyr-
16
ken på køretøjerne er også sat til stor. Dette passer normalt til modeltog – og LEGO anlæg. Faller
systemer bør normalt køre lidt lavere.
Du kan vælge en individuel indstilling, men læst først Appendix 2.
3.5 Digitale Controllers
Hvis du kører modeltog kan du bruge en digital controller. Når du vælger en fra listen vil SW automatisk prøve at forbinde til den, og næste gang du starter op igen prøve at forbinde til den samme
controller.
Brug Afbryd forbindelse og genvalg til at sikre en genstart hvis forbindelsen ikke kommer automatisk
Du skal bruge en digital controller hvis du kører DCC/Motorola over skinner. Men du kan også bruge vores radioenhed GT-Xcontrol til at levere DCC til toget, se appendix 4.
17
Du kan operere med blandet DCC på skinner og via radio, det gør du f.eks. når du også kører med
Faller. På denne måde kan du trinvist introducere radiometoden.
Hvis du har en DCC-controller og ingen PC kan du forbinde din GT-Xconnect V2 til den digital
Controller via DCC indgangen, så bruger du f.eks. GT-Xcontrol til at løfte DCC signalet til toget i
f.eks spor G sammenhæng.
Se Appendix 5 for flere detaljer.
3.6 Positionsmenuen
Brug denne menu til at vælge om du vil optage i 2D eller 3D. I begge menuer kan du forbinde din
sporplan så du får sammenhæng og de rigtige sporskiftepositioner. Men du kan KUN indsætte
signaler og sporskifter og sektioner i 2D vinduet.
3.7 Værktøjsmenuen
Brug værktøjsmenuen til at opdatere din Master med ny firmware, eller til f.eks. at genstarte din
Master hvis noget er gået galt. Du skal kun opdatere med ny firmware hvis du får en sådan anbefaling fra GamesOnTrack eller opdateringssystemet fortæller det. Ved genstart af Master vil alle
18
enheder blive indmeldt igen og gamle enheder som er slukket vil helt forlade systemet. Hvis du
ændrer indstillinger genstartes Master altid.
Du kan udbygge dit eget køretøjs type skema, du kan kopiere og tilføje og ændre, men ikke i de
grundlæggende typer, som følger med systemet. Venligst se Appendix 3. Bemærk at selve hastighedskalibreringen sker via et tryk på GPS-knappen og denne kalibrering gemmes lokalt pr køretøj i
systemfilen – den overskriver således typekalibreringen.
Med Sammenkør Scenarier forbinder du to scenarier. Du forskyder det andet scenarie i forhold til
Main vha piltaster. Det skal gøres før du tegner banen i det nye scenarie – se kapitel 5.13.
Med ”Start monitoring” påbegynder du optagelse af 1000 målinger i en fil, til brug for support eller
til brug for kontrol med uregelmæssigheder og målinger, som er svære at forstå. Den kører med en
rød knap nederst til venstre til den bliver grøn, Klik på den grønne visning og filen åbnes.
Med vis Logvindue ser du alle dine radioenheder. Med det vindue ved du om du har alle med, og
om de opfører sig rigtigt. Det er et rigtig godt vindue til kontrol. Mere i Appendix 3.
3.8 Sprogmenuen
Brug sprogmenuen til at vælge sprog på vinduestekster og på stemmestyring - - eller brug flaget
forneden i proceslinjen.
Din Licenskode fortæller om du har adgang til stemmestyring
3.9 Hjælpemenuen
Du får adgang til hjælpefilen med F1 eller ved at trykke på hjælp.
Du skal søge specifikt efter hjælp ved at vælge et søgeord i PDF-søgningen.
Du kan se om der er nye versioner til rådighed ved at klikke på ”Søg opdatering”. Er der det får du
også adgang til at downloade dem direkte og kan umiddelbart opdatere dit system. Det kræver at
du er on-line. Hvis du både der online og registreret kommer automatisk en pop-up på din skærm
når en ny version er til rådighed.
Du får adgang til Licensvindue og registrering via Licens.
Du kan se din version ved at kigge i ”Om”
19
20
4: Forbered din kørsel og kør
Du har installeret GT-Command
Din GT-Xconnect er forbundet til PC’en – GT-Command viser grønt forbundet
Eller din Faller Master er forbundet på samme måde.
Når du åbner GT-Command kommer den op som du forlod den. Hvis du åbner første gang kan du
vælge vinduer i visningsmenuen.
4.1Indstillinger og Indstillinger ved Uheld
Systemet indeholder et sæt funktioner til at hjælpe med en sikker kørsel
-
-
-
21
I Systemvinduet skal du først og fremmest vælge Spor Skala, give dit system et navn, og
give dine kommentarer.
I Nødstop sektionen kan du vælge nødstop indstillinger. Nødstop kørsel betyder at et køretøj som konstant spinder rundt men ikke flytter sig (GPS) bliver standset efter nødstop tidsgrænsen.
I Nødstop anlægsgrænsen gælder at et køretøj standses hvis det forlader en zone rundt
om anlægget med afstand -, i dette tilfælde 30 cm - fra yderste spor. Den er beregnet til at
standse biler eller batteridrevne køretøjer som falder på gulv eller på anden vis kommer
udenfor anlægget og stadig kører. Denne indstilling SKAL fravælges mens du tegner anlægget (for der har vi ingen grænse at regne efter).
Når du genstarter eller lukker GT-Command sendes en STOP kommando til alle køretøjer,
og alle automationer vil blive standset. Det samme som F12.
Når du henter en ny systemfil genstarter GT-Xconnect for at fjerne gamle indstillinger fra
GT-Xconnect – det forhindrer at systemet evt. gemmer på gamle køretøjer.
Hvis dit køretøj har aktuel kørehastighed men står stille kan det f.eks. være kørt ind i en
bom eller ind i et andet køretøj. Efter 9 målinger på same sted sendes en stop-kommando
-
-
til køretøjet. I tunneller kan det tage længere tid at vise at køretøjet faktisk er på samme
position.
Hvis batteri drevne køretøjer mister spænding dør de på radioen. Så vil de stadig være på
anlægget et stykke tid og få en blinkende cirkel rund om sidste position. Det vil andre køretøjer kunne se, de kan også belægge blokke på den måde. Cirklen er på i ca 30 - 60 sekunder eller længere, indtil du har klikket køretøjet væk ved at klikke på dets ikon.
Hvis GT-Command bryder ned vil så vidt muligt alle køretøjer standse og al automatik
standses.
-
Tryk F12 eller sig Stop alle i stemmestyring. Alle kørestøjer standses og alle automationer standses også. Automationerne standser afviklingen hvor de kom til, og
hvis du trykker F12 igen fortsættes fra dette sted, og køretøjernes hastigheder og køretøjer fortsættes også med tidligere hastigheder og retninger.
-
Har du brug for at standse strømforsyningen til skinnerne og bruger du en digital
controller kan du trykke F11 – og genstarte med F11. Det standser tog men ikke automationer, de pauses udelukkende og genoptages ved næste F11.
4.2 Indstil dine køretøjer og kør
Tænd dit første tog, sæt det på sporet, eller tænd din første bil.!
22
Hvis dit køretøj har en radiosender til positionering eller evt også til kørsel, så vil alle det vise sig
første gang på den blanke skærm som ukendt med en default konfiguration. Du skal så vælge den
aktuelle konfiguration for køretøjet.
Du kan også konfigurere tog uden sender, som du blot tilføjer i editeringsmenuen.
Du kan konfigurere en containersender som et tog, men du kan ikke først konfigurere et tog og
siden indsætte en containersender. SenderID kan ikke rettes. Skal du ændre senderen på et tog
så slet toget og tænd den nye sender og begynd med den. Men du kan nemt skifte DCC-adresse
på en containersender – og dermed køre den for et andet tog.
Gå ind i rediger menuen under køretøjer. Vælg et køretøj fra listen og tryk rediger. Brug Tilføj til at
sætte et nyt køretøj i listen og Fjern til at fjerne et.
23
Vi har konfigureret L120. Et tog med batterisender. Batterisenderen har serienummeret 11120 og
kører nu som positionering for en dampmaskine BR90 med adresse 12 og farven lilla. ID er sat til
L120 (systemet foreslår dette ID som afledes af serienummeret – du kan vælge det anderledes).
Køretøjsnavnet er Hans.
Hvis senderen er et LEGO-tog vil det konfigureres på same måde. Serienummeret er senderens
entydige GOT-adresse, her 120. Du binder den i konfigurationen til den IR-kanal, f.eks 1 og rød,
som motoren i toget sidder på. Hvis toget har LEGO-lys, så antager vi at det sidder på tilsvarende
1 blå.
24
Dette køretøj er et tog med Navn A66 og ID C17 og DCC adresse 17. Senderen har det entydige
serienummer = GOT-adresse 11121.
Hvis man kører musen henover “I” fremkommer alle disse informationer, inklusive statistik for togets sendefunktion. Med tryk på den lille drop-down pil til venstre fremkommer alle lokfunktionerne. De kan lukkes igen. Skydebaren bruges til at køre toget med, pil til højre er frem, pil
25
til venstre er baglæns, tryk på pilen skifter retning og standser toget. Toget har ingen batteristatus,
det er et DCC-tog på skinner med DCC dekoder. Tog typen er A66. Tryk på f.eks. F0, så tændes
lyset, eller tryk på en anden funktion. Ethvert køretøj kan opereres fra kontrollen med musen, fra
smartphones eller fra stemmestyring., eller direkte fra den digitale controller, hvis en sådan en er
med.
Venligst se køretøjs type skemaet i appendix 3 eller vælg “Rediger Køretøjstyper” i værkstøjsmenuen.
Tryk på GPS-funktionen for at kalibrere togets hastighed, dvs finde den aktuelle mm/s hastighed
svarende til alle køretrin, det gennemkører 0-127 med spring på 9, eller hvis LEGO tog så alle 7
køretrin. Nedenstående menu dukker op, hvor du kan bestemme om du vil køre alle køretrin og
hvor detaljeret, 60 eller 40 målinger pr køretrin og du kan også rette manuelt. Når du siger Start
begynder køretøjet at køre på første køretrin, lave f.eks 60 målinger og skifte til 2. trin osv. Når
trinnene er kørt igennem og du evt har korrigeret manuelt, trykker du OK for at acceptere værdierne. De skrives som detailkalibreringen af netop dette køretøj, uanset typen. Med Annuller afbrydes
kalibreringen.
Målinger fra kørsel i tunneller og skyggearealer overspringes.
.
Pas på, det kører stærkt på de høje køretrin..
Containere med sender
En container med sender kan bruges på 2 måder:
26
1) Som positionssender for det tog hvor den kører. I så fald konfigureres containersenderen
som det tog og med den DCC-adresse, toget har.
2) Som selvstændig container, hvis den f.eks skal følges i en vognstamme, køre på en lastbil,
eller fungere som en spil-brik. Den konfigureres som selvstændig container uden egen fart
og uden funktioner. Den måles automatisk og fremregnes på skærmen på det spor, hvor
den kører, hvis den kan snappes til et spor. Toget kan have en anden sender.
4.3 Toglængder og afstandsstyring
I fartøjskortet man du kopiere et tog til din egen type. Du kan så konfigurere dit aktuelle tog til at
være denne type. Hvis dette tog skal køre med toglængde eller afstandsstyring kan du indsætte
f.eks afstanden til bagerste vogn i stedet for afstanden til bagerste del på dit lok. Dermed skaber
du en hel toglængde hvor den samlede længde er afstanden fra senderen til front + afstanden til
slut på bagerste vogn.
Hvis denne afstande er over 150 mm tegnes toget med en kasse på 150 mm og to prikker med
afstand fra senderen svarende til din beskrivelse. Disse prikker er forbundet med en tynd stiplet
linje. Dette udgør hele dit tog, og det plottes som vist herunder.
Hvis du kører med blokstyring vil en blokbesættelse ske blot en del (bagerste vogn f.eks.) besætter
blokken. På billedet ses at det brune tog 1311 har en bagerste vogn som stadig holder blok B73
rød selvom selve lok’et med sender har forladt blok B72.
27
Afstandsstyring med tog
Afstandsstyring er normalt forbeholdt biler (Faller Car f.eks.).
I system tabellen kan du afkrydse afstandsstyring, så det gælder for tog. Togene vil så hele tiden
beregne afstanden til andre tog i kørselsretningen i respekt for sporskiftestillingerne. De vil så
bremse op – f.eks. hvis to tog kører mod hinanden, eller hvis et tog bagfra henter et foregående
tog. Forudsætningen er at:
- Togene er målt med positionssystemet
- Togene er korrekt specificerede med afstande som vist ovenfor
- Sikkerhedsafstanden er den buffer som brugers til at bremse i
- Toget skal – normalt – have en meget kort bremseforsinkelsen, CV4 = 1 foretrækkes
- Toget kan i bremsesituationen ikke afgøre hvilken vej det forankørende tog bevæger sig og
vil derfor anvende den største afstand fra senderen – f.eks. bagud – som det forventede
togs længde – det kan betyde at det holder temmelig langt fra det forankørende tog.
Afstandsstyring kan køres sammen med blokstyring eller kan køres uden. Normalt er togenes dynamik sådan at de har meget lang standselængde. Derfor skal afstandsstyring ses som et supplement til øvrig sikkerhed (blokstyring) og normalt ikke som eneste sikkerhed. Afstandsstyring kan
forhindre en evt. sammenkobling på et rangerareal.
4.4 Køretøjs Grupper
Du kan inddele dine køretøjer i grupper. Et køretøj kan være med i flere grupper.
Du bygger en ny gruppe ved at trykke ”Ny” i gruppebilledet og give den et navn., her damptog. Så
trækker du et køretøj over i gruppen og slipper det under gruppenavnet, når figuren viser den lille
firkant.
28
Grupper kan bruges i automationer. Man kan skrive en NLW for en gruppe, så gælder det kun køretøjerne i den gruppe, man kan sætte lys eller fart på alle i en gruppe. Man kan standse alle køretøjer i en gruppe.
4.5 Indstil dine LocoNet moduler
GT-Xconnect V2 har interface til LocoNet og kan operere som LocoNet Master. Faller bruger LocoNet til sine sporskifter og signaler. Du kan ligeledes bruge LocoNet via GT-Xconnect og derved
spare en digital controller, passer f.eks til radiodstyring. Du kan indstille dine LocoNet moduler som
her beskrevet.
LocoNet moduler skal indstilles før brug.
GT-Command konfigurerer dem med digital adresser til alle porte og indgange. På portene kan du
tilslutte sporskifter, signaler og magenetartikler i øvrigt. På indgangene kan du bruge sensorer., fra
veje eller skinner. GT-Command sætter de digitaladresser du skal bruge efter følgende princip:
Modul 1 får adresse 101-112 på de 12 porte (klemmer), modul 2 får 201-212 osv. Modul 1 får
E101-E111 som indgangs event (sensor) på det første modul og E201-E211 på 2. modul osv.
F.eks kan du vælge at sporskifte T21 bruger port digitaladresse 207 som er port 7 på modul 2.
Eller du kan I en automation skrive NLW E105 besat, hvis du venter på at sensor 5 på modul 1
skal aktiveres.
29
Eksemplet viser indstillingen på modul 1 på Fallers 2 halve moduler, et med porte og et med indgange. Du kan konfigurere modulet som standard eller bruge portene kombinatorisk::
1) Vælg LocoNet tab’en
2) Tryk Tilføj eller Rediger, det første modul er #1
3) Alle digital adresser er prækonfigureret. Men du kan vælge at bygge grupper, f.eks til 3aspekt eller 4-aspekt signaler, som du kun aktiverer ved at bruge en digitaladresse. F.eks
kan du ved at klikke drop-down i A10 vælge at både A10, A11 og A12 får adresse 110. Hvis
du senere vil omkonfigurere modulet skal du først nul-stille til enkelt adresser, hvorfra du så
kan vælge på ny.
4) Du slutter med at trykke Gem, hvorefter adresserne skrives i modulet.
30
5) Hvis
alt
går
forkert
kan
du
slette
modulet
og
starte
forfra.
4.6 Indstil dine sporskifter
Du har sporskifter til at skifte væk fra eller ind på andre strækninger, veje eller skinner. I faller har
du også flette sporskifter, hvor du ikke stiller men bare fletter sammen. De skal også have en gul
sporskifte markør på tegningen, men ikke nødvendigvis et sporskifte symbol.
Sporskifter kan stilles direkte på tegningen eller i sporskifte vinduet eller via stemmestyring og
smartphones. Sporskifter får ID som starter med T og så et unikt nummer. Du kan også navngive
dem som f.eks. T23 . Vælg i menuen nedenfor et sporskifte at redigere eller at slette eller at tilføje
et nyt.
Du behøver ikke at erklæree alle sporskifter på forhånd, du kan vælge nye på tegningen og så skal
du bare oprette dem derfra.
31
Systemet foreslår et ID, men du kan selv vælge et andet, de skal dog være unikke og det testes
der på. T18 svarer til det original T18, udtales Tango atten i V 3.6 Vælg blandt 5 typer af sporskifter::
A) Faller Type = Loconet type, her sætter du selv den digitale adresse ind.
B) Motorola/DCC-type, det klassiske digitale sporskifte med digital dekoder. Her sætter du
selv den digitale adresse ind.
C) GT-Xcontrol, hvor sporskiftet stilles via radio., her er den digitale adresse = serienummeret
på GT-Xcontrol
D) Faller Type=Loconet Type hvor GT-Xcontrol bruges i stedet for Fallers egen spole, det stilles via radio LEGO® Sporskifte med to Servo motorer, en til hver 2 sporskifter, dvs 2 sporskifter T18 og T19 kan have samme GT-Xcontrol servo serienummer.
32
Et sporskifte trækkes som standard i 300 ms.
GT-Xcontrol kan trække et LGB-sporskifte (polært) såvel som det normale to-spolede træk.
4.7Indstil din Servo til LEGO sporskifter og. styring af en PF-motor
LEGO sporskifter kræver ca 1,2 kg træk/skub på plastikhåndtaget. Det gør en servo motor i et LEGO hus.: Du bruger GT-Xcontrol Servo 1302762 som har to servo udgange: .Servo 1 and Servo
2,
Indsæt Radio adressen some er serienummer på printet, ofte 4xxxx . Det står på æsken, eller dukker op i Log’en, når radioen finder det.
Vælg servo 1 først (nederste) og så Servo 2 – den øverste udgang på printet.
For hver Servo sættes slideren på armens bevægelse. Og du sætter hastigheden. Figuren viser
den normale standard opsætning, men motorerne kan være lidt forskellige og sporskiftet kan binde
mere eller mindre. Du skal normalt IKKE bruge den fulde bevægelse men tæt på. Kør ikke for
langsomt. Test bevægelsen før du monterer det i sporskiftet.
Styring af en PF-motor
Du kan styre en vilkårlig PF-motor med GT-Xcontrol IR 1302761.
Du sætter motoren til en LEGO IR Kanalvælger.
Du GT-Xcontrol IR tæt på denne eller tæt på en gruppe
Opsæt denne styring her:
33
Dermed styrer du både kanalen den sidder på, hastigheden den kører, retningen og hvor længe.
Styringen kan i automatikken kaldes med Txx, her T67
Husk at gemme.
4.8 Indstil signalerne
Signaler kan være virtuelle eller fysiske. Se typerne i drop-down listen:
Virtuelle signaler betyder at de kun optræder på skærmen.
Fysiske signaler er forbundet til HW, LocoNet moduler, Dekodere, GT-Xcontrol, m.v.
De står på din Bane og viser signalstillingen. Signalerne kan stilles direkte på skærmen, i signalvinduet, i automationer, eller via stemmestyring eller smartphones.
34
Signal ID starter med V.
Signalerne har de samme typer som sporskifter.
De kan dog også være virtuelle. Og de kan tilknyttes blokke eller bare være Punkt signaler. Som
Punkt signal ses de af køretøjet på den position, hvor de står på tegningen og køretøjet kan holde
automatisk for rødt og køre for grønt. Punktsignaler kan tilknyttes blokke/afsnit og derved kan et
tog standses lige foran et blok signal. Når signalet er rødt er blokken det også. Toget rammer den
røde blok, farten reduceres automatisk til ca 25 køretrin, toget fortsætter til lige foran signalet og
standser..
Du kan vælge 2 eller 3 farvet signal, 2 farver til tog, 3 til biler – generelt, men du kan blande dem
som du vil.
Hvis du vil standse foran et signal automatisk skal du have en hastighed og en bremseafstand,
som tillader at du kan standse foran, eller vil det ”overshoote” og køre – ofte langsomt – forbi.
35
4.9 Indstil signaler for LEGO
Indstillingen reflekterer tilslutningen på GT-Xcontrol Servo 1302762.
Du kan indsætte 2 sæt dioder, Led1 og Led 2 – alt sammen med de to servoer. Og de opererer
uafhængigt af de to servoer. Vælg hvilket set, du vil indstille.
Vælg ID, eller brug det foreslåede, vælg navn.
Indsæt radio adressen som printet på æsken eller som den fremkommer i loggen, når den meldes
ind på radioen. Vælg om det er 2 farvet eller 3- farvet, Pt er de dog alle 2-farvede, gult er blot et
mellemstadie.
Vælg hvad de to Led’s skal gøre, når signalet viser grønt, henholdsvis rødt. F.eks. på skift den
første til og den anden fra, ved rød den første fra og den anden til. Eller de blinker begge to – som
ved en overgang når der vælges rødt (som så er for bilerne).
Afslut med at gemme.
4.10 Opret og indstil afsnit (blokke)
Afsnit kan svare til blokke for togkørsel, men vi bruger generelt afsnit i V 4.x
Afsnit bruges til at trigge køretøjer når de passerer et bestemt sted på anlægget. De bruges til at
sætte hastighed, tænde funktioner, bremse for forankørende og i det hele taget regulere automatikken.
36
Et afsnit er en figur på din anlægstegning, ofte en tynd ramme rundt om et givet spor stykke, men
det kan være en vilkårlig lukket figur.
I version 4.x er figuren 3D, dvs en har også en højde – en fast højde og er som sådan en boks.
Køretøjet skal være inde i boksen for at besætte afsnittet.
Du kan redigere/oprette alle afsnit direkte i redigeringsmenuen, eller du kan oprette dem ”as you
go”.Et afsnit har et ID som begynder med S (vi tillader B fra det gamle 3.6 system også), alle nye
afsnit får ID med S (sektion). Via GPS-systemet og forudberegningen ved vi hvornår et givet køretøj passerer et giver afsnit., det bruges i automatikken til at regulere både dette køretøj og andre
køretøjer og hele animationen på anlægget.
Et afsnit har flere tilstande:
1) Ubesat, farve lys grå.
2) Besat, farve hvid
3) Fri til kørsel, ramme grøn
4) Kræver stop, ramme rød
5) Indgang til tunnel, farve mørkere grå, når køretøjet passerer bliver køretøjets farve mere
transparent og det måles ikke mere men fremregnes.
6) Lukker tunnel (udgang) farve meget grå., når køretøjet passerer genoptages målinger og
farven bliver atter hel.
Et afsnit kan have et signal tilknyttet, i så fald viser signalet det samme som blokken..
Et afsnit har en højde. Som det ses på den blå figur er højden fast for hele afsnittet. Den har et
midterpunkt som normalt er vejens/skinnes højde og så halv højde op og ned. Er grundlaget skrå
bruges gennemsnitttet indenfor afsnittet. Du kan selv sætte denne højde, men den er standard 100
mm.
37
Når du indstiller afsnittet tilvælger du egenskaberne for afsnittet
via drop-down listerne. Kun frie signaler kan vælges, en blok kan Kun være ind eller ud tunnel.
Et klogt valg er at kalde afsnittes same navn som ID, jf ovenstående.
Du opretter et afsnit ved enten at erklære det i redigeringen på forhånd, eller ved at klikke på sporplanen, f.eks. på to sporpunkter, som så forbindes til et afsnit. – “-as you go”
38
4.11 Indstil ruter
Ruter er grupper af sporskifter og signaler som alle sættes til en given stilling på en gang. De støtter en given trafik og sikrer at alt er stillet. Ruter spærrer ikke for anden trafik. Ruter bruges i automationer eller styring.
Rute ID er R efterfulgt af unikt nummer.
.
Ruterne vises i eget vindue på skærmen. Hvis ruten er grøn er alle spor i denne rute stillet, er den
rød er mindst et spor forkert stillet.
39
Klik på “W” symbolet for at stille en given rute. Ruten bliver altid grøn umiddelbart efter et klik.
Medmindre en automation omgående stiller anderledes.
4.12 Faller sounds
Faller Sound er anlægs lyde. Ideen er at du kan bruge Fallers modul til at sætte lyde og små højttalere på anlægget og du kan bruge GT-Command til at aktivere dem. De kan indgå i automationer. Eller du kan kalde dem fra stemmestyring, musen, smartphones osv.
Faller sound er et LocoNet modul. Det kræver derfor at du har GT-Xconnect V2.
Lydene installers via en USB-stick fra Faller som indlæses på PC’en og der sætter du en digitaladresse til hver lyd. Du kan bruge en vilkårlig adresse fra 0-9999, lyden kører til ende, hvis det ikke
er en båndsløjfe.
Du opretter et ID for hver lyd, det starter med P og et unikt nummer.
40
4.13 Opret automationer og kør dem
Venligst se kapitel 6.
5: Opret Målescenarier, tegn din bane
5.1 Sæt op og kalibrer et enkelt 2D scenarie
Et scenarie er et udsnit af dit anlæg – eller dit totale anlæg – som måles med mindst 2 satellitter
udgør et 2D scenarie. Et 2D scenarie betyder at vi kun bruger 2 satellitter til at måle dine køretøjer
med, hvilket betyder at vi antager de kører på et vandret plan. Det betyder også – af hensyn til
nøjagtighed – at de helst skal sidde ca 500 mm udenfor dit anlæg, eller hvis det er en skyggebanegård, lige så langt væk som den er høj. Dvs opsætningen kan ikke sidde lige over anlægget.
Hvis du har broer og bakker kan du stadig godt bruge 2D, men målingerne på de højere arealer
bliver trukket tættere på satelliterne,, så du ser en lille afbøjning.
Du kan forbinde flere 2D scenarier sammen (se kapitel 5.13), eller udvide et 2D scenarie med op til
6 satellitter på stribe.
41
Alle målinger i et 2D scenarie får pr definition z værdien 0. Men hvis et 2D scenarie er kørt sammen med et andet scenarie, jf kapitel 5.13, så kan disse to scenarier have forskellig Z-værdier.
Du sætter dit 2 D scenarie op på en meget enkel måde: De to modtagere skal side lige højt oppe
over anlægget og helst lige langt til siden for det.
Mål højden fra togets top til satellittens måleåbning I mm
Mål afstanden i mm mellem de to satellitter
1. Vælg redigeringsmenuen og Tab Scenarie
2. Tilføj scenarie, vælg 2D i drop down
3. Vælg de to aktuelle satellitter (ID’ere) i deres drop-down Den første satellit i tabellen bliver
0,0,0 og skal svare til den satellit der sidder til venstre når du og staellitterne kigger på anlægget.
4. Indsæt højden til I venstre matrix og afstanden I højre matrix
5. Tryk OK, afvent at den viser grøn bjælke.
Nu kan du tegne den del af anlægget op. Hvis du vil udvide dit 2D scenarie kan du tilføje flere satellitter. De skal placeres på same linje med de to øvrige, og videre til højre. Afstand mellem dem
ca 1000-3000 mm.
Når de er sat op, vælg 3 modtagere i drop down. En ny tom søjle fremkommer. Vælg den 3. Modtager I rækken til den. Du kan nu enten indsætte afstandene til de to andre direkte i matricen, eller
du kan sætte en sender ud for modtager 2 (midt mellem 1 og 3 ca) og tryk kalibrer. Så vil senderen
selv måle de nødvendige afstande, og evt. udjævne dine ikke helt præcise opsætninger. Senderen
skal placeres på layoutet i samme højde som togsenderen kører.
Inden du laver en kalibrering med en modtager, venligst sæt temperaturen rigtigt. Kan gøres i appendix 2 under under indstillinger. Husk at trykke OK. Du kan max have 6 satellitter i et 2D scenarie.
En video på vores kanal på youtube: www.youtube/gamesontrack viser denne opsætning.
42
5.2 Opsætning af et 3D scenarie
Et 3D scenarie kræver mindst 3 satellitter. De kan placeres på et vilkårligt sted over dit anlæg, gerne så højt som muligt. I 3D måler vi en ægte højde. Det betyder at bakker og broer bliver projiceret
normalt på anlægget. Vi anbefaler at du har et 3D scenarie som dit hovedscenarie (main) og bruger 2D til f.eks. skyggebanegårde o.l.
Afstanden mellem satellitterne bør helst være mellem 1 og 2 m, og 1-3 m over anlægget. De 3
satelitter udgør en satellit trekant. De skal placeres sådan at ingen vinkel inde i trekanten må være
mindre end 20 grader eller større end 150 grader. Aller bedst bliver det når siderne er tæt på lige
lange, men bare 30 grader væsentlig bedre end 20 grader rent nøjagtighedsmæssigt
Vi tester i kalibreringen på disse vinkler.
Tænk på når du sætter dem op at det altid er den satellit med den dårligste position i forhold til et
givet køretøj, som bestemmer hvor god målingen er. Derfor er det bedre at samle satellitterne end
sprede dem til hvert sit hjørne., derved får de ofte næsten det same signalniveau, og derved kan
man også orientere dem i retning mod det fjerneste punkt, som skal måles. Vi anbefaler ca 30-45
graders vinkel med loftet. Hvis du har steder på anlægget hvor det er umulligt at nå en af satellitterne kan du udvide med en 4. Satellit..
Et 3D scenarie behøver en kalibreringsproces. Den gør det at alle satellitterne indmåles på en nøjagtig 3D position i forhold til dit koordinatsystem. Og du bestemmer selv hvordan du lægger det på
dit anlæg. Processen er sådan her: Bestem dig for, hvor du vil have din X-akse, den akse som
kommer vandret i bunden af skærmbilledet. Normalt anlægskanten eller er spor langs med anlægskanten. Vælg 3 punkter hvor det første punkt bliver dit 0,0,0 og er til venstre og det andet
punkt ligger på din X-akse til højre, Vælg det 3. punkt fremme foran dig længere inde på anlægget.
Vælg punkterne sådan at:
Afstanden mellem dem er ca 1-2 m, ikke under 40 cm ikke over 200 cm
Vinklen mellem punkterne ikke er under 25 grader, og gerne så ligesidet en trekant som muligt.
Mål afstandene (1) fra 0,0,0 til x,0,0, (2) fra x,0,0 til X,Y,0 og (3) fra X,Y,= tilbage til 0,0,0. i mm. (
1) Check temperaturen og indstil den til den korrekte i grader, gøres under indstillinger i appendix 2 første gang. Vælg Redigeringsmenuen og vælg scenarier, opret nyt, vælg 3 D
Vælg de 3 satellitter (modtagere) i de 3 søjler i vilkårlig rækkefølge. Indsæt de 3 afstande I
tabellen til venstre i rigtig rækkefølge. Og tryk: Opsæt 3D scenarie
2) Du bruger en sender til at lave kalibreringen, ofte en batterisender, den kan stå hvor som
helst. Vælg den du skal bruge fra den nye drop-down menu.
, Følg guiden, sæt først senderen I 0,0,0, vent til der ro på målingerne, tryk næste, sæt senderen I X,0,0, vent til der er ro på målingerne, tryk næste, sæt senderen I X,Y,0, vent til der er ro
på målingerne og tryk afslut. Tryk OK, og du får en grøn bjælke. Hvis ikke kommer der en fejlmeddelelse. Følg anvisningerne. Det som tit går galt er, at de 3 afstande til venstre er indsat i
43
forkert rækkefølge eller indsat med forkerte værdier. Husk det er mm. Du kan tilføje flere scenarier og dernæst forbinde dem til dit hovedscenarie i kapitel 5.13. Det gøres et ad gangen.
Husk at forbinde det til hovedscenariet før du tegner banen. Derved sikrer du dig at alle banes
punkter ligger i et globalt koordinatsystem – et ægte 3D system.
3)
I
Alle scenarier skal orienteres med parallelle planer, men de kan være forskudt eller drejet om Zaksen.
5.3 Udvid dit 3D scenarie med flere satellitter
Generelt kan du udvide dit anlæg med to metoder:
a) Tilføj flere satellitter til dit scenarie og/eller
b) Byg et nyt scenarie og forbind dem.
Vi anbefaler metode a) til ekstra 1-2 satellitter, og metode b hvis det er store udvidelser eller skyggebanegårde etc. Derved minimeres usikkerheden på målingerne som flytter med ved hver kalibrering.
5.3.1 Tilføj en ekstra satellit
Tilfør en ekstra satellit for større dækning eller mere præcision.
1) Gå til Rediger scenarie, vælg det scenarie, du vil udvide
2) Klik tilføj modtager, sørg for at en ny er tændt,
3) vælg den fra drop down listen
44
4) Bekræft temperaturen – du ser den i kørevinduet også
5) Vælg en sender at kalibrere med, gerne en batterisender,
Metoden er at placere denne sender på 4 punkter på anlægget, så den hele tiden ser 3 af de allerede indmålte satellitter så godt som muligt og samtidig den 4. nye satellit. Lad de 4 punker være i
samme plan og med afstande mellem 700 og 1000 mm evt. en firkant. Systemet siger til hvis de
ikke duer.
Placer senderen i det første punkt og vent til systemet har regnet det punkt igennem, hvis senderen har en lyd funktion høres denne, eller vises en progress bar på figuren herunder og du kan
flytte senderen til et nyt punkt. Følg wizard’en ,gentag det gerne ved at fjerne senderen og prøv
igen, hvis du er i tvivl. Meget hurtig metode men den må ikke udvides for langt.
Du bør ikke tilføre mere end 1-2 satellitter på denne måde i begge retninger af hensyn til usikkerheden.
En ny satellit kan ikke fjernes mere end 4-5 meter fra de oprindelige med den metode.
En ekstra satellit udvider antallet af måletrekanter (3 satellitter udgør tilsammen en måletrekant) fra
1 til 4. Enbdnu en udvider fra 4 til 10. Når du opsætter den nye satellit tænk på hvilke måletrekanter, du så helst vil bruge. Husk ingen trekanter med vinkler under 20 grader og sider over 5 meter
kan anvendes. Se i vinduet ” Måletrekanter” for at se hvilke trekanter som er accepteret og i brug.
.
45
46
Og sådan ser det ud, når alle 4 punkter er OK
Konfigureringsdata er positionerne på dine satellitter og de kombinatioer af dem, du kan bruge
En ”kalibrator” er et instrument, som vi sælger, der kan autokalibrere anlæg – har faste afstande.
I vinduet måletrekanter ses de gyldige trekander og satellitternes nøjagtige position.
47
5.3.2 Udvid med flere scenarier
Lav et nyt 2D eller 3D scenarie og sammenkør dem med dit hovedscenarie, beskrevet i kapitel
5.13.
5.4 Tegn dit anlæg og forbered automation og afstandsstyring
Vælg Positionsmenuen og ”Rediger optegnelse”
Et tomt billede optræder. Du kan åbne en eksisterende positionsfil, evt. fra en ældre 3.6 version,
og arbejde videre på den, eller starte med at tegne fra scratch. Når du trykker start optagelse kan
du slette alt tidligere og starte på en frisk eller køre videre i den gamle optagelse.
Hvis du trykker:
- Slet alt starter du fra en tom tegning
- Trykker du start optegnelse skal du vælge sender til at tegne med – I ældre udgaver skulle
du kun have et tog, det gælder ikke mere.
- Når du bevæger senderen med køremenuen så tegner den og du kan tegne færdig, eller
lave dele. Det gælder om KUN at køre en gang over spor – så vidt muligt. Brug Udglat til at
rense med og husk at trykke
- Anvend banen for at bruge din optegnelse, ellers er den spildt.
- Du kan gemme og hente en positionsfil stadig, men i praksis unødvendigt.
48
-
Du kan arbejde videre i 3D, dette billede er kun 2D visningen af en grundlæggende 3D optegnelse. En optegnelse kunne starte sådan her:
Venligst tryk anvend banen for at gemme og arbejde videre på den. Den gemmes i systemfilen.
Vigtigt at vide::
a) Tidligere skulle du køre langsomt og flere gange. Nej, nu kører du en gang og gerne lidt
kvikt
b) Hvis du kører flere gange over et spor – det samme – vil systemet undgå at plotte hvis muligt. Får du lidt usikkerhed og den plotter lidt ved siden af får du mange gule og røde plot
punkter. Betyder mange forbindelser. Du bør bruge “Udglat banen”/”Simplificer” til at fjerne
en del overflødigt efter hver optegnelse. .
c) Du skal forbinde de hvide endepunkter vha musen. Højreklik på et og derpå på forbindelsespunktet.
Efter endt optagelse kan du redigere dit anlæg manuelt. Du kan indsætte tunneller manuelt, du kan
forbinde 3 punkter til sporskifter (med højreklik), du kan slette overflødige optegnelser, du kan indsætte flere punkter for at gøre kurver fine, osv. Husk til sidst at bruge ”anvend banen”. Du kan arbejde her, eller arbejde under ”bane” i hovedvinduet, der sker det samme.
5.5 Forbind punkter, forbind anlæggets spor
Den største forskel til V3.6 er ”connectivity”. Alle punkter skal forbindes til hinanden. I V 4.x regnes
forud med toget ad sporet og ad den stillede kørevej. Og hastighed m.v. indgår. Derved kan vi forudse næste position meget nøjagtigt og opdatere køretøjets position meget ofte, f.eks. hvert 100
49
ms. Så er vi ikke længere afhængig alene af målinger men kan bygge styringen på det faktuelle
anlæg også.
Forbind punkter med musen. På billederne, lav et sporskifte mellem de hvide endepunkter :.
a) Brug højre musetast. Klik dermed på et hvidt punkt, klik igen med højre på det næste og de
to punkter er forbundet med en lige linje. Forbind på den måde både lige linjer og sporskifter. Når 3 punkter forbindes optræder et gult mærke, som er et sporskifte. Her kan indsættes et logisk sporskifte. Det er vigtigt at denne gule cirkel står så tæt som muligt på det
GPS-punkt, hvor satellitterne vil måle at togte begynder at afvige.
b) Brug midterhjulet klik på en linje og den slettes. Eller klik på det røde kryds foroven og fjern
dermed punker indenfor en ramme. Indsæt punkter med venstre musetast. Kun 1 punkt ad
gangen. Du kan ikke – som i 3.6 – indsætte mange punkter.
Brug teknikken til at forbinde alle punkter rigtigt – husk i optage vinduet at sige ”Anvend banen”.
Men i ”bane editeringsmode” i hovedvinduet har alle rettelser umiddelbar effekt. Husk dog den generelle Gem.
5.6 Det Hvide, det Gule, og det Røde punkt
-
-
Når du begynder at tegne, plotter systemer alle punkter fra køretøjet. Du kan gemme en positionsfil
kun med plot. Du kan gennemføre tegningen i små tempi, hele tiden lægge mere til.
Når du vælger “Udglat Banen” vil systemet sætte gule markører på alle steder på grafen hvor
sporet viger ud. Og røde markører hvis det ser en 4 forbindelse. Det kan ske hvis du kører over
sporene for tit. Så begræns kørslerne, ellers skal du selv fjerne de for meget anbragte markører:
Hvide store punkter er ende stop
Gule store punkter er sporskifte,
Røde store punkter er 4-spors kryds
I de fleste tilfælde skal du selv lave sporskiftet som en forbindelse mellem 3 punkter
50
5.7 Udvid din tegning til tunneller
Du kan åbne en gammel positionsfil, eller du kan starte med at redigere direkte i dine tegnede
punkter.
Hvis du har en tunnel eller et - for en satellitterne - uindset område vil dine punkter springe rundt
og kan ikke rigtig bruges. Det bedste du kan gøre er at slette dem og manuelt tegne sporet i din
tunnel, fra indgang til udgang. Du starter med at forbinde et Ok punkt I indgangen med et Ok punkt
i udgangen. Så indsætter du nogle punkter imellem de to punkter og trækker disse punker så de
danner det spor, du har. Hertil bruger du indsæt med venstre musetast og trækker også med venstre musetast.
Du kan også lave øvelsen i 3D, men nemmest er det at gør det først i 2D, og derpå justere højden i
3D.
Når banen i tunnellen er forbundet kan du evt. også indsætte sporskifter. Det kan virke (grundet
forudberegningen) hvis det er gjort rigtigt. Men vi anbefaler at have målinger også, når man viger
ud.
Husk at overfør banen og gemme.
5.8 Indsæt og rediger sporskifter.
Vælg Rediger på hovedbilledet for at indsætte sporskifter, signaler, afsnit m.v. Hvis du fjerner et
afsnit fjerner du også den logiske del af afsnittet, så er det helt væk, så skal det skabes igen ved at
vælge det som nyt.
Du kan beslutte at redigere alle sporskifter, signaler og afsnit på forhånd i redigeringsmenuen, før
du tegner dem. Så skal de blot vælges. Eller du kan beslutte at de redigeres ”as you go”. Så vil en
pop-up menu hjælpe dig igennem hver gang.
.
Et par gode råd:
a) Sporskifterne har mange modi. Det normale er Motorola/DCC, hvor sporskiftet styres af en
digital dekoder. Men der er også Faller mode som svarer til LocoNet og Xcontrol mode som
svarer til ren radiostyring.
b) Afsnit kan tilforordnes signaler. Du kan kun vælge frie signaler, som endnu ikke er bundet.
Du bør vente til du har lavet din blokstyring med at tilknytte signaler til blokkene. I princippet
behøver du ikke signaler på blokkene, fordi de med farver selv fortæller rød/grøn. Signalerne følger blot blokken, du bør kun bruge dem, hvis der er tale om fysiske signaler., Brug frie
(evt virtuelle ) signaler til at standse tog og biler hvor som helst. Men husk at dine køretøjer
skal være godt kalibrerede for at de bremser i god tid. Når du indsætter sporskifter og sig-
51
naler på tegningen så skal de være blå på kanten. Hvis de er røde er de IKKE tilknyttet
sporet og vil ikke blive set. Det er ofte z-værdien, som er problemet. For høj eller for lav.
Du kan åbne 3D vinduet i Positionsmenuen og se om dine spor ligger rigtigt. Du kan her
flytte dem hvis nødvendigt.
T27 er ikke tilknyttet noget og kan ikke ses af beregningerne Vigtigt: Det er vigtigt at et sporskifte
kan kendes som et sporskifte og om det er højre/venstre. Derfor SKAL lige ud være lige ud og ikke
en bøjet linje, og afvigeren skal være markant i forhold til den lige linje, hellere lidt mere end normalt.
På den øverste cirkel er det tydeligt at lige ud er den øverste og at den anden er en venstre afviger. Men på den nederste cirkel er det ikek så tydeligt og systemet kan tage fejl. Den lige linje
knækker lidt. Er du i tvivl så brug en vinkel svarende til blå markør på sporskiftesymbolet. Det er et
spørgsmål om at forudberegningen virker rigtigt.
5.8.1 Lav et afsnit, flyt dine symboler
Der er to måder at lave et afsnit på. Det ene er at klikke på to positioner på tegningen, hvorved et
afsnit skabes mellem de to punker. Det er en hurtig måde at lave blok styring på. Den anden måde
er at du selv laver en form/figur, som du ønsker at bruge (som i 3.6).
Alle objekter kan flyttes:
a) Peg på centeret og træk dem derhen hvor du vil have dem. Husk at få label med. Det er et
ekstra træk. Sporskifter og signaler kan roteres, klik på den grønne pil i midten. Roterer 7
grader pr klik.
b) Sporskifter kan tilpasses i størrelse ved at trykker CTRL+ klik på symbolet, roterer blandt 4
størrelser.
c) Afsnit kan også flyttes, men de bevarer formen, virker bedst med lige afsnit.
52
Lyd ikonerne kan kun anvendes hvis du har et LocoNet Faller lyd modul tilknyttet din Master.
Der er lidt forskel på biler og tog. Hvis biler kun kører en vej (som Faller gør), så kan visse sporskifter udelades. De såkaldte indfletninger.
5.9 Blokstyring og afstandsstyring til signaler
Når dit anlæg er tegnet op og sporskifter+afsnit + nogle signaler er indsat kan du prøve nogle overraskende og smarte ting:
a) Forudsætningen er en god hastighedskalibrering af dine køretøjer, så virker forudberegningen bedst. Vælg et køretøj og tryk på GPS-knappen. Så kan du gennemføre en
hastighedskalibrering pr køretøj, dvs. en direkte sammenhæng mellem køretrin i 0-127
og mm/sekund. Du gemmer den i din systemfil og dit køretøj vil altid bruge den. Den
overskriver hvad typen måtte have specificeret. Pas på til sidst. Køretøjet kører hurtigt.
Kig på dine CV-indstillinger. Som standard bremser køretøjer hurtigt svarende til snævre anlæg. Måske skal de justeres til dine tog, det kan du gøre direkte for radio tog, men
du skal bruge programmeringsspor for normale tog.
b) Prøv at køre baglæns mod et rødt signal
53
c) Prøv at lave nogle blokke og en FBF (fri blok fremad) automation. Se hvordan besatte
blokke stiller røde blokke bagud, så ingen tog kan komme videre derfra før den forreste
blok er tom.
d) Prøv at køre med ekstra sender i bagerste vogn – og tab vognen.
e) Prøv at standse køretøjer foran røde signaler og lad dem stå der. Hvor længe går det?
f) Prøv at sætte et signal ind i en tunnel og standse der foran rødt.
5.10 Kør i simulations- mode
I 4.0 og fremad vil systemet tillade virtuel kørsel. Du kan køre en vilkårligt layout og sætte virtuele
tog og gennemkøre anlægget på skærmen i simuleringsmode.
Dertil skal du bruge et tog/køretøj, som skabes som et rent radio-tog, dvs ikke med ud gang til digital Controller. Bare lav toget i Rediger-mode, eller vælg et som er medleveret på banen. Hvis du
åbner det tog, vil det vise sig I toppen af køremenuen med blå batteristav. Klik på farten og det
kører – på skærmen. Det blev indsat tilfældigt, så du skal selv justere sporskifter for at køre derhen, hvor det skal starte. Du kan også indsætte det som tog blandt dine fysiske tog, og så optager
det plads f.eks.på blokkene, eller som afstandsstyring med bilerne – de venter på den virtuelle bil
Det er en effektiv made at teste dit anlæg på, for den koster intet, og du kan se om dine automationer virker før du prøver i praksis.
Klik på deres ikon og de forsvinder i den blå luft – så nemt som de kom.
Og så hvad?
Hav altid et par stykker, de er rigtig gode at teste med. Vis dit anlæg til vennerne, brug bare de
virtuelle køretøjer, så forstår man hvordan det arbejder. Eller del dit anlæg med andre og få inspiration ved at se andres anlæg – virtuelt.
Du er måske allerede på vej ind i en ny verden med spil og oplevelser.
5.11 3D-visning, 3D rediger
Menuen Position indeholder både 2D optegnelse/redigering og 3D optegnelse/redigering. Hvis du
vælger 3D åbnes sporplanen fra din systemfil.
I 3D har du de samme redigeringsmuligheder som i 2D, men nu på alle 3 dimensioner. Du har brug
for 3D hvis du skal have justeret dine højder. Og du har brug for 3D for at se, om du har nogle bratte overgange, som f.eks. biler ikke kan køre på. Tidligere opererede vi med punkt indsættelser som
alle kom in i z=0, nu indsættes punkter mellem de to z-værdier på begge sider.
54
.
Du kan optage og redigere i 3D billedet sådan her::
1) Du kan åbne og gemme en decideret positionsfil (evt. en gammel fil) med åbn og gem, som
default åbnes med den sporplan, du har i din systemfil.
2) Du starter optagelse I 3D med at vælge køretøj og trykke start. Og du standser optagelsen
igen ved at trykke stop. Systemet ser ud til at standse optagelsen hvis du overkører det
samme område flere gange. Det er for at undgå små unøjagtigheder, som du senere selv
skal fjerne. Der er ikke noget behov for mange overkørsler af det samme område, 1 gang
er nok Hvis du umiddelbart er tilfreds kan du trykke Anvend banen og så kører du på det i
dit hovedvindue.
3) Redigeringen har en “fortryd” knap, som tillader at du fortryder din rettelse. Brug musen til
at zoome ind og ud med vha af musehjulet.
a. Flyt tegningen i vinduet ved at holde skifteknappen nede sammen med højre musetast, så flytter du tegningen med musen. Der er to “view’ere, en normal 3D view’er
og en gå-omkring view’er
b. Normalt flytter du dit synsfelt og retning når musen bevæges med højre musetast
nede. På denne made finder du nemt en vinkel og et zoom niveau som passer til
det område, du skal redigere. Brug små bevægelser i starten.
55
c. Med “Gå rundt om din tegning –mode fastholdes planerne .
d. Brug venstre musetast til at udvælge punkter til redigering træk et rektangel rundt
om dem. De vises med rødt, klik udenfor for at fjerne valget. Du kan operere de
valgte punkter med::
e. Slet – alle punkter slettes og tilstødende punkter vises som endepunkter (hvide).
Forbind to punkter. Marker det ene, og marker det andet, så forbindes de med en
ret linje. Bruges til at lukke huller og lave sporskifter (gule pyramider) med .
f. Brug de farvede pile til at skubbe alle de udvalgte punkter I en retning, eller rotere
dem. .
g. Et vigtigt punkt er at kunne flytte et helt lag af punkter, f.eks. en skyggebanegård op
og ned. Derfor er der separate pile til Z. Det skyldes bl.a. at vi konvertere 3.6 systemer med flere scenarier ind så de placeres i højden under hinanden. Brug også
Udglat Z til at udjævne springene i højden – men den kan være lidt vanskelig at
bruge – bedst til at udjævne alt til et plan. Brug f.eks. indsæt punkter til at køre kurver mere jævne eller få et ekstra punkt som et sporskifte kan lande på. Undlad venligst at indsætte massivt antal punkter. De nytter ikke og gør beregningerne
tungere.
h. Brug copy/paste til f.eks. at lave et spor i en tunnel, som du selv vil redigere.
i. Brug Simplificer til at smelte ting sammen med, finde en middelværdi blandt
mange punkter og reducere det nødvendige antal punkter mest muligt. Bør altid anvendes efter hver optegnelse – også fordi du ikke har brug for større afstande mellem punkter en 10 mm . Det gør også fremad beregningen hurtigere
hvis der er færre punkter (vektorer).
4) Prøv det, der jo en fortryd, så det kan ikke rigtig gå galt.
5) Slut altid med “Anvend Banen”, ellers er det spildt..
5.12 Flere visninger af hovedvinduet
Du kan konfigurere dine visninger, så du f.eks har flere views (vinduer) på dit anlæg, et billede af
venstre side og et billede af højre ide, eller skåret på anden vis. De er IKKE afhængige af dine
scenarier, de er udelukkende et snit (en kasse) af hele anlægget. Du kan gøre disse views store
eller små, Men du skal undgå at bruge ”nulstil visning” når du genåbner dit system.
56
Disse to visninger er lavet således:
1) Gå til Visning, vælg Nyt vindue.
2) Klik på Juster Visning for vinduet og juster X, Y og Z til at vise nøjagtig den “kasse” du vil
se. Her er Z-aksen hævet til at vise alt over -20 mm I det venstre billede og alt under -20
mm på det højre billede. Du ser det hele, men billedet undertrykker som “dimmed/transparent” den bortvalgte kasse - - og tekster er fjernet.
3) Tryk Gem, så du også ser disse to billeder når du genstarter
Du kan flytte billederne rundt som du vil indenfor den overordnede ramme. Du kan klappe venstre
margin sammen. En metode er at lave et mindre vindue med hele verden og så lave flere detail
vinduer med detaljerne, banegård, skygge, osv.
.
Hvis du bruger “Nulstil Visning” fjernes de ekstra vinduer.
5.13 Sammenkør scenarier
Scenarier anvendes som et lille separat satellit-system, som kan måle et givet område. Hvis du har
flere, f.eks. et scenarie over anlægget og et scenarie til en skyggebanegård – fordi man ikke kan
måle gennem pladerne – har du behov for at køre dem sammen i et koordinatsystem. Gør du ingenting vil begge scenarier lægge sig med samme punkt på skærmen i 0,0,0 og billederne vil vise
et uhensigtsmæssigt overlap – også selvom skyggebanegården er 30 cm under..
57
Så snart du skaber et nyt scenarie skal du placere det nye scenaries koordinatsystem i forhold til
hovedscenariet. Det kaldes at sammenkøre scenarier. I praksis er det ofte en simpel forskydning
med f.eks 300 mm nedad.
Bemærk, at et 2D scenarie altid kører og optager i z=0, men efter at du har forskudt det f.eks. 300
mm nedad, så kører det nu i z=-300
Åbn menuen Værktøjer og vælg Sammenkør scenarier.
Selvom det blålige scenarie er et 2D scenarie optræder det også med 3 akser.
I dette eksempel er det røde scenarie Main = hovedscenarie og det er låst. Det kan du kun flytte
ved at ombytte og pege på det andet scenarie som hovedscenarie. Så bliver det låst.
Vi ønsker at flytte 2D scenariet -300 mm i Y-aksens retning (ud mod brugeren) og 175 mm ned.
Dvs Y forskydes -300 og Z forskydes – 175.
I begyndelsen er begge scenarier I same 0,0,0. Klik på de grønne pile og det blå flytter sig. Se på
tallene i denne lille boks hvor meget og stands når det passer. I vinduet ser du også satellitterne og
du ser evt. nogle tog. De flytter med.
58
Hvis du nu starter optegnelsen vil dine tog på skyggebanegården blive forskudt som ovenstående.
det ser ud som herunder:
Efter at har lavet din optegnelse kan du begynde at binde sporskifterne sammen, du kan gøre det
både i 2D og i 3D. Hvis du bare har konverteret et 3.6 system med 2 scenarier uden at køre scenarierne sammen, kunne det se ud som herunder. I så fald skal du gøre 2 ting:
Sammenkør scenarierne som beskrevet - OG
59
Flyt alle dine punkter tilsvarende i 3D rediger vinduet. Og derpå flyt blokke, signaler og sporskifter tilsvarende i redigeringsmiljøet i hovedvinduet.
Det kunne se sådan ud i 2D:
Eller i 3D:
60
Sammenkør scenarier med “drive”
Hvis man har både forskydning og rotation om z-aksen kan det være hensigtsmæssigt at lade et
tog køre mens man sammenkører scenarierne. Så trækker toget et spor i begge scenarier, hvis det
kan måles. Opgaven er så at forskyde scenariet, så sporene ligger nøjagtig over hinanden. Man
kan pause optagelsen og så blot bruge piltasterne.
61
62
6: Automationer
Automationer bruges til at køre dit anlæg helt eller delvist automatisk.
Du kan lave så mange automationer, som du vil. Du danner og redigerer dem direkte i automations
tableau’et.
En automation er en sekvens af kommandoer og funktioner, som computeren udfører for dig når
du kalder automationen. Din Licenskode kan evt. sætte begrænsninger for hvor mange automationerne du kan udføre samtidigt.
6.1 Rediger Automationer
Alle automationer har et ID og et navn. Normalt begynder ID’et med A.
Du kan tilføje nye eller slette eksisterende automationer, eller bare redigere dem. Du kan også
trykke på automationen I afvikleren på hovedskærmen, så kan du redigere direkte.
63
Herunder
har
vi
åbnet
en
parkeringsautomation:
I V 4 er rediger menuen ny. Du kan cut/paste hele sekvenser og alle kommandoer valideres ”as
you go”. Hvis du laver fejltagelser bliver din linje rød. Du kan godt gemme automationen alligevel,
men ikke afvikle den. En rød linje kan skyldes forkerte ID’er på dine enheder eller forkert tekst. Du
kan skrive både dansk, engelsk og tysk som det passer dig.
Standard notationen for et køretøj er C og for afsnit S. Men vi bruger også L og B respektive som
overført fra V 3.6. Makro funktionerne I V 3.6 kendt som: FBF, FFR, FLB, LBx kan bruges, men
deres nye ækvivalente hedder: FSF, FFR, FCL, CSx. Se i tabellen den komplette notation, incl.
gruppe kommandoerne.
Automation lines are executed one line per 70 ms. Be aware that that might be too fast for decoders, so then you need to insert pauses in the lines. Automationer kan køre som gentagne. De kan
opereres direkte fra hovedskærmen, eller de kan startes af andre automationer, eller ved hjælp af
stemmen.
En automation kan ændres direkte i det nye automationsvindue (afvikleren). Også selvom automationen er i gang. Dobbeltklik på ID+Navnet og redigeringen åbnes. Nu kan du rette alle linjerne og
gemme dem igen. Hvis automationen var i gang skal den standses og startes igen før de nye rettelser får effekt.
64
6.2 Kør automationer
Alle automationer vises på skærmen I Automations control vinduet (automationsafvikleren). Klik på
start og de begynder at eksekvere, de skifter til grønt mens de kører. Tryk på stop for at standse
dem. Du ser altid i kommentarfeltet hvor automationen den befinder lige I øjeblikket
Tryk F12 for at standse alle automationer.
6.3 Kør i tunneller
Du kan køre et køretøj gennem en tunnel på flere måder:.
1) Du kan bare lade det køre. Det vil springe lidt rundt på skærmen I tunnellen, men vil bare
komme ud på den anden side og igen blive optaget på normal vis. Men springene kan vise
at være uheldige, og systemet kan ikke forudberegne et køretøj på den made I en tunnel.
2) Du kan indsætte en tunnel indgang og en tunnel luk egenskab på et lille afsnit indne tunnellen og lige efter tunnellen. Et afsnit kan KUN have en sådan egenskab. Kører du begge
veje skal du have to, tunnel exit (luk) yderst og tunnel ind inderst. Derved overtager beregningsfunktionen køretøjet og regner det fremad på sporet og flytter det på sporet. Du kan
stadig standse i tunnellen og køre igen. Du kan sætte signaler I tunnellen. Køretøjet vil blive
vist med en mere transparent farve. Afstandsstyringen virker, men køretøjerne får fordoblet
deres sikkerhedsafstand.
3) En 3. Mulighed er at tegne et stort felt som rundt om bjerg/tunnel/…Sørg blot for at det nås
mens køretøjet stadig måles korrekt (udenfor). Det kan f.eks. bruges hvis du har flere ind
og udgange på et lukket område. Modellen er lidt vanskelig at bruge, men du kan prøve dig
frem, hvad der virker bedst. Også indenfor dettee felt regner vi køretøjets position ud på
det tegnede spor.
65
Du kan også indsætte satellitter i en tunnel, hvis den er stor nok, så bliver det et separate scenarie.
Alle normale operationer virker på 2 og 3 også i tunneller.
6.4 Aktiver Faller lyd under kørsel
Faller lyd moduler er et LocoNet modul og er beskrevet i kapitel 4.
Alle lyde får en digital adresse og et ID med P.
I automationerne kaldes de blot som Pnn hvorved de starter og løber til de er afsluttede, hvis de
ikke er en båndsløjfe, så løber de hele tiden.
Det sjove er, at du kan kalde disse funktioner via automatikken:
a) Direkte når et køretøj når et bestemt sted hen, besætter et afsnit, så kan lyden afspilles,
dvs lyden bliver ”location aware”
b) Eller tilknyttet et sporskifte/signal, så kan lyden også afspilles
c) Eller
du
kan
bare
klikke
på
dem
under
kørsel.
Lyden kommer fra den højttaler, som er tilknyttet modulet. Den kan du placere hvor du vil. Men
f.eks. bylyd, dytten og skratten osv. hører vel mest hjemme i en by, mens banegårds udkald o.l.
kommer på stationen.
66
6.5: Kvik-guide til standard automationer
Den første table viser de generelle standard automationer som ikke kræver positionering ,men som
kan bruges sammen med banens øvrige HW og sensorer.
Generelt: LXXXX kan bruges såvel som CXXXX for LokID. Generelt: BXXXX kan bruges sammen
med den nye SXXXX som afsnits/blok ID.
Funktion
Kørsel
Form
Lxxxx
Eksempler, parametre
L1501 frem 20
L1501 F0 til
Forklaring
Kør LokID frem med 20 (køretrin
eller km/t)
Kør Lok med navnet Odin frem
med 20
Kør LokID L1501baglæns med 10
(køretrin eller km/t)
Kør Odin baglæns med 10 (køretrin eller km/t)
Kør alle tog i gruppen dammaskiner fremad med køretrin 10
Stands LokID L1501
Stands Lok med navn Odin
Alle tog i gruppen dampmaskiner
får F1 slået til
Standser alle tog i dampmaskine
gruppen.
Sæt ønsket hastighed på alle online tog til 0.
Tænd F0 på Lokid L1501
L1501 F2 fra
Sluk F2 på LokID L1501
T18
T18 lige
T18 drej
T18 grøn
T18 rød
V11 grøn
V11 rød
R31
Skift stilling på sporskiftet T18
Stil T18 til lige position
Stil T18 til dreje position
Stil T18 til lige position
Stil T18 til dreje position
Stil V11 på grønt
Stil V11 på rød
Stil rute R31
Odin frem 20
L1501 tilbage 10
Odin tilbage 10
Dampmaskiner frem 10
L1501 stop
Odin stop
Dampmaskiner F1 til
Dampmaskiner Stop
Stop all
Lok funkti- Lxxxx Fyy
oner
Sporskifter
Txx
Signaler
Vxx
Ruter
Rxx
67
Lyde
Pxx
P11
Automationer
Axx
A11 til
A11 fra
Broen til
Broen fra
Pause
Pause
Gentag
Gentag
Pause 5
Pause 5.3
Gentag
Gentag 4
Blok betin- NLW
gelser
NLW B1 besat
NLW B1 fri
NLW dampmaskiner S24
Øvrige betingelser
NLW T18 Lige
NLW L24 stop
Starts lyd P11 and kører den til
enden.
Start en automation med automationsID A11. Automationen kan
starte og standse andre automationer.
Stands afviklingen af A11
Start en automation med navn
broen
Stands en automation med navn
broen.
Programmet venter i 5 sekunder
Programmet venter i 5,3 sekunder
Programmet begynder igen fra
toppen
Programmet fortsætter igen fra
toppen 4 gange, derefter springes
videre eller afsluttes, hvis det er
sidste linje.
Fortsæt kun når et tog besætter
blokken B1
Fortsæt kun når blokken B1 er fri
Fortsæt kun hvis et tog i gruppen
dampmaskiner passerer S24
Fortsæt kun hvis T18 står lige
Fortsæt kun hvis LokId L24 er
standset.
Den anden table viser automationer som kræver positionering
Opgave
Individuel
blokstyring
Funktion
L36 B5
Eksempel
NLW L36 B5
LB5 F2 til
CS5 F2 til (i ny notation)
Forklaring
Fortsæt kun sekvensen hvis lokID
L36 besætter B5
Fortsæt kun sekvensen hvis Odin
besætter B27
Når et lok besætter B5 slås F2 på
toget til
LB5 F2 fra
Lok i B5 slår F2 fra
NLW Odin B27
Individuel
togstyring
68
LBx eller
CSx
Blokstyring – FBF
Fri Blok/afsnit
Fremad
LB5 stop
LB5 frem 20
LB5 frem langsom
FBF B5,B6
Eller i ny notation
FSF S5,S6
FBF B5,B6,B8, eller
FSF S5,S6,S8
Gem
hed
hastig-
CS5 Register
Resume gemt
hastighed
SkyggebaneFFR
gård,
Parkering i fri
blok
CS6 resume
Udkørsel,
Find Lok
Blok,
Stil rute
FLB L1501,B1=R11,B2=R12
$
69
FLB
i FSB
FFR
B8=R8,B9=R9,B10=R187
Eller
FSB C217,S1=R11,S2=R12
Mål blok
NLW $ besat
Lok i B5 standses
Lok i B5 køres frem med 20.
Lok i B5 køres langsomt frem
Fra blokken B5 undersøges om
B6 er fri. Hvis B6 er fri stilles det
virtuelle signal (eller fysiske signal) for blok B5 til grønt, hvis B6
er besat med et tog stilles signalet
til rød og et vilkårligt tog i B5
standses. Når signalet bliver
grønt fortsætter et tog i B5 med
samme hastighed som det kørte
ind i B5 med. Blokkene skal listes
uden mellemrum og med komma
imellem.
Samme som ovenfor, men både
B6 OG B8 skal være frie for at
signalet bliver grønt
Gem hastigheden på det køretøj
som lige nu kører i S5 – (for om
lidt bliver den måske ændret) – er
nomalt kun til Faller Car.
Genoptag hastigheden fra før når
køretøjet passerer C6.
FFR finder den første frie blok
blandt B8, B9, eller B10, f.eks B9.
FFR stiller den tilhørende rute, i
dette tilfælde R9. FFR sætter målet $=B9 (se herunder). Blok og
rute skal listes uden mellemrum
og med komma imellem.
FBL finder LokID L1501 i en af
blokkene B1/S1 eller B2/S2, og
stiller den tilhørende rute. Hvis
L1501 står i Blok B2 stilles rute
R12. Bruges f.eks til udkørsel fra
rangeranlæg. Ingen mellemrum,
kun komma mellem parametrene.
Venter på at et tog besætter den
blok, som er vores mål og som er
fundet af FFR, f.eks på et ranger-
L$
V$
LokID
i L$ frem 2
Mål blok
Signal
i V$ rød
Mål Blok
areal.
Kør Lok i mål blokken frem med 2
Stil signalet i mål blokken til rødt.
6.6 Automation assistent til Faller Car, eksempel kryds
Mange standard kørsels funktioner som f.eks. regulering af et kryds kan laves med en wizard. Med
Faller Car er der lavet en række sådanne assistent funktioner, som med få klik danner de automationer, som kører f.eks. et kryds. De findes ikke til Togene.
Du vælger dem i hovedvinduet. Du klikker på de afsnit og signaler og sporskifter, som skal avendes på dette princip, og vælger de aktuelle. Ved afslutning bygges den automation, som kan køre
dette.
Men det kan godt være at du skal forfine den efterhånden. Det kan du så gøre direkte i automations redigeringen.
70
71
7: Stemmestyring
Du kan bruge din stemme til at styre med, biler og tog, sporskifter, signaler, automationer – stort
set det hele.
Isæt headset i PC’en. Brug F2 til at skifte Mikrofon afbrudt (rødt felt), Mikrofon fra (gult felt) til Mikrofon til (grønt felt) Hav altid mikrofonen afbrudt, når du ikke bruger den.
Du kan også tale den fra. Og til.
Du kan se det lilel felt som vibrerer, når mikrofonen er aktiv. Stemmestyring kræver en licenskode,
men er en del af standard licensen til GT-Command.
You can turn on the voice control system if you insert the headset in the standard buttons on your
PC. You can use F2 (or a voice command: Microphone on) to activate the Voice Control shifting
the command line field to green. Please shift to red when not in use. You see the little running sensor moving with your speech.
You can only use Voice Control if your License code allows you to do so.
7.1 Stemmestyrings principper.
Metoden er i princippet 3 ord: Hvem, Hvad, Hvordan.
Hvem er navn eller ID
Hvad er aktionen, frem, tilbage, til, fra, grøn,rød, lige, drej, venstre, højre,…
Hvordan er hastigheder, til , fra, værdier
Du kan styre sådan – eksempler:
a) Køretøjer med navn, mikrofonsymbol vist for navnet: Karl frem 20, Karl tilbage 5, Karl stop.,
Karl Plus
b) Med ID: Charlie 7 frem enogtyve, hvis køretøjet har ID C7, Charlie 7 kørelys til.
c) Sporskifter med T-Tango: Tango 14 lige, eller bare Tango 14., så skifter det.
d) Signaler: V=Viktor: Viktor 17 rød, Viktor 17 grøn
e) Afsnit rød/grøn: Sierra 24 rød
f) Automationer: Alfa toogtyve til, Alfa toogtyve fra. Alle lok funktioner er beskrevet med standard
navne i køretøjs type skemaet, disse navne er Ok i stemmestyringsdatabasen og kan umiddelbart tales. F.eks er lys altid ”kørelys”. Du kan se navnene i køretøjs skemaet i Appendix 3. Du
kan selv ændre dem, hvis du vil. Men husk at du skal have mikrofonsymbolet ud for navnet
som bevis på, at den duer, og den er Case sensitiv.
72
7.2 Kvik guide til stemmestyring
Se de enkelte eksempler
Funktion
Mikrofon
Kommando
Tale Eksempler
Tænd mikro- ”Mikrofon til”
fon
Slå mikrofon ”Mikrofon fra”
fra
Strøm
Kørsel:
Frem,
Tilbage,
Stop
Strøm til
”System til”
Strøm fra
”System fra”
Odin frem 20
“Odin frem tyve”, eller
”Odin frem to nul”
Odin tilbage “Odin tilbage tyve”, eller
20
”Odin tilbage to nul”
36 frem 99
“seksog tredive frem ni ni”,
eller
”tre seks frem ni ni”, eller
”tre seks frem nioghalvfems”,
”36 frem nioghalvfems”
1711 frem 8
“Sytten elleve frem otte”,
eller:
“et syv et et frem otte”
”sytten et et frem otte”
L1711 tilba- “Lima sytten elleve frem otte”
ge 8
BR84 stands N/A
nu:
73
Forklaring
Når mikrofonen er i det gule vente
område kan man aktivere den
med denne kommando. Derefter
kan man tale kommandoer
Slå mikrofonen fra, når du vil tale
med andre, eller ikke vil kommandere
Slår strømmen til, hvis den f.eks
har været afbrudt grundet kortslutning, eller slået fra manuelt.
Svarer til F11
Slår strømmen fra, en form for
nødstop, svarer til at trykke F11.
Hvis F11 gentages skifter strømmen mellem til og fra.
Kør Lok med navn Odin frem med
20 (køretrin eller km/t)
Kør Lok med navn Odin tilbage
med 20 (køretrin eller km/t)
Kør Lok med navn 36 frem med
99 (køretrin eller km/t). 99 er den
maximale direkte talte hastighed,
derfra bruges plus.
Kør lok med navn 1711 frem med
8 (køretrin eller km/t)
Kør lok med navn L1711 tilbage
med 8 (køretrin eller km/t). Bemærk at man KUN kan tale tognavnet, ikke LokID.
Skulle udtales Bravo Romeo otte
fire stop, men det kan man ikke –
endnu. Vælg et andet navn, f.eks
I stedet for
Odin kan i
det følgende bruges
alle andre
tognavne
fremad
”Odin frem”
tilbage
“Odin tilbage”
hurtigere
”Odin plus”
langsomme- ”Odin minus”
re
frem
lang- ”Odin frem langsom”
som
frem middel
”Odin frem middel”
frem hurtig
”Odin frem hurtig”
stop
Odin stop:
“Odin Stop”
Stop alle tog:
“Stop alle”
Stop alle
C14 frem 20
Charlie fjorten frem tyve
”Odin Kørelys til”,
”Odin Funktion nul til”
”Odin Foxtrot nul til”
Slå
damp- ”Odin dampmaskine til”
maskinelyd
”Odin Fúnktion et til”
til
”Odin Foxtrot et til”
Slå
hornet ”Odin horn fra”
fra
”Odin Funktion to fra”
”Odin Foxtrot to fra”
Skift F3 til/fra “Odin agterlys”
“Odin funktion tre”
“Odin Foxtrot tre”
Lok funkti- Kørelys (F0)
oner
74
”84”
Odin skifter retning til fremad, og
på visse styrebokse kører langsomt frem. Hvis Odin allerede
kører fremad, så køres lidt hurtigere fremad.
Odin skifter retning til bagudkørsel og på visse styrebokse kører
langsomt tilbage. Hvis Odin allerede kører baglæns, så køres lidt
hurtigere baglæns.
Odin kører lidt hurtigere frem,
1/14 af max hastighed.
Odin kører lidt lansommere, 1/14
af max hastighed.
Kører Odin frem med 3 køretrin
Kører Odion frem på midterste
køretrin
Kører Odin frem på 4. højeste
køretrin.
Stands Lok med navn Odin
Stands alle loks. ”Stop alle” kan
ændres i taleordbogen til 3 andre
ord.
Hvis køretøjer er døbt med C,
eller s evt. Lima fjorten frem 20
Tænd F0 på Odin. Hvis navnet
”Kørelys” er brugt ud for F0.
Tænd F1 på Odin, ”Dampmaskine” står ud for F1 som navnet på
F1 hos Odin.
Sluk F2 med navnet ”Horn”
F3 skifter fra tændt til slukket og
omvendt.
Sporskifter
Skift nr 18
“Tango atten”
”Tango atten lige”
”Tango et otte lige”
”Tango et otte grøn”
”Tango atten grøn”
Stil nr 18 til ”Tango atten drej”
at vige ud
”Tango et otte drej”
”Tango atten rød”
”Tango et otte rød”
Stil
signal ”Charlie fem syv lige”
157 lige
”Charlie syvoghalvtreds lige”
Stil nr 18 lige
Signaler
Skift
42
signal ”Viktor toogfyrre”
”Viktor fire to”
Stil bloksig- “Viktor fjorten grøn”
nal V14 grøn “Viktor et fire grøn”
“Viktor togofyrre rød”
“Viktor fire to rød”
Stil alle spor- “Romeo syv”
skifter
og
signaleri rute
7
Start en mo- ”Delta tredive til”
tor på drejskiven (D30)
Stands
en ”Delta tredive fra”
motor
på
drejeskiven
Stil V42 rød
Ruter
Div artikler
Automationer
Start en au- ”Alfa elleve til”
tomation A11
Stands A11
”Alfa elleve fra”
Start en au- ”Broen til”
75
Skift stilling på sporskiftet T18.
T18 er ID for sporskifte 18 i enhedstabellen.
Stil T18 til lige position
Stil T18 til dreje position
Man kan kun direkte tale to cifre,
ved mere end 100 sporskifter
bruges ”C”, ”B”, ”D”, ”W” (Charlie,
Bravo, Delta,)
Signaler bruger primært V som
foranstillet i enhedstabellen, men
ovenstående kan også anvendes.
V14 kan være et fysisk signal
med digital adresse ELLER et
virtuelt signal UDEN digital adresse.
Stil V42 på rød
Stiller alle positioned på de tilknyttede signaler og sporskifter og
øvrige enheder.
Aktiver artikel ID D30 med f.eks
en afkoblingsskinne eller en bro
på drejeskiven
Standser motoren med ID D30
Start en automation med automationsID A11. Automationen kan
starte og standse andre automationer.
Stands afviklingen af A11
Start en automation med navn
tomation
med
navn
broen
Stands ”Bro- ”Broen fra”
en”
76
broen
Stands en automation med navn
broen.
Appendix 1: PC/HW-krav
Du kan bruge de fleste standard PC’ere – også ældre.
Vi anbefaler en PC med:
 Windows XP II op til W7 og W8, men undgå gerne Vista (selvom det også kører). Anbefaling er W7.
 En processor med mindst 2 GHz klokke, jo mere jo bedre. Begrænsningen er hvad En
kerne kan magte.
 RAM kapacitet mindst 2Gbyte, mere hjælper også. Disk kapacitet, stort set alt er OK ,
men minimum 1 G byte
 Din PC bør kunne komme på nettet, så du nemt kan få en ny version ned og så du kan
udveksle baner med andre og se videoer på Youtube.
 USB 2.0 er nødvendig for at kunne forbinde til vores master: GT-Xconnect.
 Vi anbefaler mindst 4 USB-porte.
 Stemmestyring bruger de to standard plugs, rød og sort for mikrofon og højttaler til
headset..
 Skærm, så stor som du har, mindst 20 “ hvis du vil have en god banetegning.
 Smartphones/tablet kan også bruges, de skal have WLAN for at forbinde sig til din
PC’er og styre. En 10” Tablet til tegningen. iPhone, iPad, Android smartphones, Opdateringerne kommer hurtigst til Android.
77
Appendix 2: Radio konfigurationen og kapaciteten
App2-1: GT-Xconnect V1: Standard indstillingerne
Du bruger GT-Xconnect V1 hvis du kun bruger radioen til positionsmåling. Skal du også bruge radioen til at styre med skal du bruge GT-Xconnect V2.
GT-Position V1 Master har kun nogle få indstillinger:
.
Standard indstillingen er et måleinterval på 100 ms. Måleintervallets størrelse hænger sammen
med antallet af satellitter. Du kan bruge 11 satellitter indenfor 100 ms. Hvis du sætter for mange til
opdager du det ved at de overskydende ikke måler og evt. slet ikke blinker.
Hvis du skal bruge mange satellitter kan du bruge 14 på 110 ms og 17 på 120 ms. Skal du bruge
færre kan du håndtere 6 på 90 ms.
GT-Xconnect V1 læser indstillingerne fra menuen herunder. Systemet finder selv ud af hvilken
master, der er tilsluttet.
Minimum er 90 ms maximum er 150 ms.
GT-Xconnect V1 tager også temperaturen som input den stilles i den sekundære tab. Den kan
også stilles i hovedvinduet.
App2-2: GT-Xconnect V2: Standard indstillingerne
78
GT-Xconnect V2 har mange flere indstillinger grundet kombination med målinger og styring. Du
stiller dem under indstillinger. Hvis du ændrer en indstilling vil Masteren genstarte.
GT-Xconnect V2 har 3 grundindstillinger, Lille (small), Mellem (medium) Stor (Large).
Standard er modellen er lille, god til 10 m2 med 3 satellitter og mindste sendestyrke i køretøjerne
for ultralyden. 200 DCC kommandoer pr sekund rækker rigeligt.
Den store model tillader 6 satellitter, har 80 ms måleinterval, 400 DCC kommandoer/sekund og en
større sendetyrke pr køretøj, Den er velegnet til større anlæg op til 25 m2. og 20 køretøjer. Du får
en positionsmåling pr 80 ms og alle køretøjer serviceres med korrigerende kommandoer hver 80
ms, f.eks til beregning af ny position så køretøjer plottes også hver 80 ms
.
Styrken på radio systemet bør normalt være 3 – den største. Kun i mindre rum med kan man med
fordel bruge en mindre sendestyrke, den rækker fint til 5-10 m. Sendestyrke 3 rækker også udendørs til 50 m. Du skal ikke bruge mere radio end nødvendigt, det bruger batterierne og kan i specielle tilfælde oscillere.
.
Du kan se dine indstiller I menuen, og du kan lave din egen kombination. GT-Command checker
på kombinationerne, så du ikke får skrevet noget ind, der ikke kan lade sig gøre. Hvis du har mere
end 6 satellitter bør du lave din egen radiokombination. Har du f.eks. 10 kan du køre med 90 ms
målefrekvens og stadig 400 DCC kommandoer/sekund.
Venligst check at alle dine satellitter flasher når du vælger en brugerdefineret indstilling. Og se App
2-3 for mere vejledning.
79
App2-3: Brugerdefinerede indstillinger
Når du ændrer radioindstillingerne vil det tage 2-5 sekunder før det er slået igennem på masteren,
ændrer du også kanalindstillingerne skal alle enheder også ændres. Det sker automatisk men
kræver en genstart af hele systemet for at det med sikkerhed får alle med.
Se nedenstående tabel hvor sammenhængen mellem de forskellige indstillinger er beskrevet.
FC betyder vilkårlig sender, cars betyder vilkårligt køretøj.:
RadioKanal: Normalt skal du køre på kanal 3, den har den største kapacitet og bedste rækkevidde..
Men hvis to naboer indenfor 50 m begge skal køre systemet Faller/GT-Command kan
de to Mastere påvirke hinanden på same frekvens. Så kan man hver vælge en af kanalerne 1 og 2. Og vælge radio sendestyrke 1 eller 2. Køretøjer og satellitter husker
den kanal (frekvens), hvor de var sidst var operationelle. Der vil de helst starte op
igen efter ny-start.
Den bedste metode til at hver nabo får sine egne sendere og satellitter er at man
hver isæt sætter systemet op. Sluk det ene system helt, tænd det andet systems enheder i rækkefølgen (vigtigt!!)
ved først at tænde PC,
dernæst master GT-Xconnect/Faller Master,
og til sidst satellitterne og køretøjerne.
Når alt er meldt ind på kanal 1 eller 2. Sluk det første system og tænd det andet og
gentag processen på den anden kanal, og sluk det. Når du slukker, skal det ske i
modsat rækkeføle, så Master altid er tændt mens specielt satellitterne slukkes.
Husk så ved opstart altid først at starte PC, så Master og sidst enhederne, så de kan
se deres normale master med det samme. Et køretøj vil også søge samme frekvens
efter en evt. genopladning. Årsagen til metoden er at enhederne for at være effektive
er ret aggressive og VIL finde en frekvens. Kan de ikke det hvor de var, søger de en
80
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
81
ny efter kort tid. . Halvkanal konceptet kan IKKE håndtere to anlæg indenfor mindre
end 10 m medmindre der er en kraftig væg imellem. Det skyldes at også ultralyden
løber over og kan forstyrre modsatte anlægs satellitter og medføre falske målinger.
Hvis man har et 10 m2 anlæg er der ingen forskel på kapaciteten, så er en halv kanal rigeligt som standard, op til 4-5 satellitter og 10 køretøjer samtidig.
Brug en standard model, eller lav en selv som en brugerdefineret model der passer til dig.
DCC-kommandoer: Hvis du bruger afstandsstyring er det godt at sende en fartkommando
til alle køretøjer hver 100 -200 ms. Du får sjældent brug for mere end 200 DCC kommandoer pr sekund, svarende til 20 DCC-kommandoer pr 100 ms, incl. Lys og lyd og signaler
og sporskifter. Det er ca 1,5 gange mere end et normalt DCC-.systems kapacitet. De fleste
kommandoer tilskrives afstandsstyring og automationer.
Måleinterval. Venligst tag en af standarderne. Du kan godt presse systemet ned til f,.eks 70
ms, eller måske endda 60 ms. Men prisen er mere strøm til batteridrevne enheder og måske oversprungne målinger. Det må du i givet fald holde styr på i debug-vinduet. Og antallet
af satellitter dernede er måske max 3-4. Samtidig presses også tiden til acknowledgements
fra de modtagne beskeder og det kan reducere den overordnede DCC-kapacitet. Derfor
ligger
grænsen
standard
ved
80
ms.
Men eksemplet hvor det kan betale sig at forsøge er større anlæg med mange køretøjer
samtidig hvor du kører meget manuelt og ikke bruger afstandsstyring. Absolut laveste målefrekvens er 50 ms.
Køretøjets sendestyrke (ultralyd):: Denne parameter sætter styrken på ultralyden til 1,2 eller 3. Ved små anlæg op til 4 m er 1 fin, lidt større er 2 og skal du måle konstant på 5-6 m
afstand eller mere, så skal du bruge 3. Ultralyd på styrke 3 kan lettere reflekteres og lettere
løbe i metalrammer, rør o.l. Så bliver den upræcis. I Vis Logvindue menuen kan du se alle
dine målinger og hvor gode de er. Sørg for at den svageste helst ikke kommer under 20 i
level og for det meste skal du operere omkring 50-100. hvor 255 er max. Brug ikke mere ultralyd end nødvendigt.
Antal satellitter: Du kan anvende fra 2 til 20 stjk i en standard opsætning. Men systemet har
kapacitet til 50 om nødvendigt. Vi ved at du kan addere 3 satellitter pr 10 ms måleinterval,
dvs f.eks bruge 9 ved 90 ms. Men afhængig af din opsætning kan du måske bruge 10-11
ved 90 ms. Check i log-vinduet.
Radio baserede terminaler: Firmaet Uhlenbrock leverer radiobaserede terminaler der bruger radio masteren. Det betyder at du også kan bruge dem som betjening. Den generelle
grænse er 20 terminaler. De bruger også lidt af båndbredden. Der er ikke sat grænser for
dem, men på alle niveáuer kan du nemt bruge 1 sådan. Vil du virkelig bruge 20 så tal med
vores support om det inden så vi kan lave en konfiguration, der passer. Og det kan være en
god ide hvis I kører meget manuelt med mange tog. Alternativt kan man bruge smartphones over WLAN: Der er ikke nogen grænser for det.
Ingen positionering: Dermed skal systemet KUN betjene DCC-kommandoer og acknowledgemenets og måske radio terminaler. Der er sådan set ingen grænser. Kapaciteten er
ca 3 gange almindelige DCC-systemer via skinner.
Brug Loggen under værktøjer til at se, hvor godt dit system performer. Der sker ikke noget ved at
skrue på det, du kan altid se, om performance er i orden. Og du kan normalt falde tilbage på standard indstillinger - - ellers send en mail til [email protected].
App 2-4: LocoNet og Temperatur
Brug GT-Xconnect V2 som LocoNet master hvis den skal operere dine LocoNet moduler. Du bør
kun ændre det hvis du har en anden box som SKAL være LocoNet Master, f.eks en intellibox. LocoNet moduler kan udgøre hele din styring af sporskifter, magnetartikler og evt. kontakskinner/tilbagemelding. Og du slipper for en dyr boks.
Standard temperatur i systemet er 20 grader. Den spiller en rolle ved målinger , temperaturen påvirker ultralydens hastighed. Denne er 343 m/s ved 20 grader. Den ændrer sig med 0,6 m/s pr
grad. Og den er lineær i vores temperaturområde.
Det betyder at hvis du har en temperatur ændring på f.eks 5 grader så ændrer målingerne sig ca 1
procent. Dvs ca 1 cm pr meter pr 5 grader. Derfor kan det betale sig at justere temperaturen før
optegnelser og ved kørsel. Og derfor kan den stilles BÅDE i indstillinger og i kørevinduet.
82
Hovedprincippet er således at hvis den aktuelle målte position krybet tættere på satellitterne, så
kan du få den tilbage på sporet ved at øge temperaturen. Og hvis den synes at komme længere
væk så kan du reducere temperaturen. Men ofte er det en blandet gang bolcher, så en god ide er
at kalibrere med en kendt temperatur og så stille den før kørselsopstart.
Hvis dine satellitter er 2-3 m væk fra banen og temperaturen ikke ændres væsentligt, så er betydningen for et normalt layout minimal.
83
Appendix 3: Nye værktøjer
App3-1 Rediger køretøjs typer
Du behøver ikke at redigere køretøjstyper, men omvendt kan du også ønske at bygge dine egne.
Det kan du gøre med det nye køretøjs type skema. Hvis du f.eks.
a) Har en række ens tog med same hastighedsprofil er det måske nemmest at lave en type til
dem.
b) Har special tog med meget forskelligartede lok funktioner.
c) Eller hvis du ønsker nye grafiske ikoner til dine tog.
Kan du bruge type skemaet til det.
1) Vælg en standardtype som kunne ligne, eller vælg en ukendt og kopier den til en ny. Du
kan ikke ikke ændre i de foruddefinerede typer.
2) Giv den et nyt navn – vigtigt – som type navn. Hvis du har konverteret en ældre 3.6 fil vil
der i typeskemaet optræde et ? for hver af dine ældre tog. Dem kan du evt. rette, eller fjerne. Mål toget og sender positionen på toget, indsæt i mm.
3) Vælg om det er et tog – så kører det ikke med afstandsstyring til næste tog men bruger
blokstyring.
84
4) Vælg om det kan køre i begge retninger – det kan det normalt, men det kan Faller biler ikke
5) Sæt max køretrin, normalt 127
6) Giv det er navn i det sprog, du vil bruge, her dansk. Navnet kan bruges i stemmestyring
hvis det findes i listen – det testes der for – du kan senere ændre navnet for det aktuelle
tog. Du kan også vælge at kopiere typenavnet. Find et ikon i ikon biblioteket i din installation. Eller find et andet ikon et andet sted fra. (bør være .png) Sæt hastighedstrinnene i
mm/s. Hvis du har kopieret en type kan du bare overtage dem, der var. Selve hastighedskalibreringen kan du gennemføre i programmet (tryk på GPS-knappen). Den gemmer så
den individuelle kalibrering i systemfilen. Du kan så manuelt overføre hastighederne derfra
til din type.
7) Du kan evt. tilføje CV’ere, som du vil ændre mens du kører, dog ikke CV1. I listen til højre
kan du vælge forskellige køretøjs funktioner til din type.
8) Hvis du klikker på et ikon kan du give det en timer, så det f.eks er på i 2 sekunder (2000
ms), og du kan gøre det invisibelt osv. Du kan evt have forskellige ikoner for til og fra. Du
kan også lave dine egne ud fra vores: 50 x 50 pixels, hvis det er det, du har lyst til.
Alle dine ændringer skrives direkte i dit typeskema uden save. Mappen med dine specielle
typer vil overleve opdateringer af GT-Command eller Faller, selvom der kommer nye typer
til.
App 3-2 Måle systemets statistik rapport - log
I værktøjsmenuen er der en log fil, som du kan vælge at køre under drift. Den optager 1000 målinger og skrivr en udvidet log for disse målinger det tager ca 90 sekunder. De gemmes i en af dig
valgt test fil. Du kan læse den direkte eller senere med f.eks Notepad ++
Filen er ment som en hjælp til at diagnosticere systemet og evt. hjælpe GamesOntrack support,
hvis du skulle får brug for det. Den kan direkte sendes til [email protected] med omtale
af et evt, måleproblem.
Rapporten skrives når du vælger punktet på menuen. Du bliver bedt om et navn på filen, så optræder et rødt firkantet felt nederst til venstre i 90 sekunder. Når det bliver grønt kan du trykke på
det felt og rapporten fremkommer på skærmen. Eller du kan slå den op hvor du har gemt den.
App 3-3 Radio enheders Log-vindue
I værktøjer kan du også vælge funktionen Log vindue. Så vises nedenstående vindue
85
Til højre i listen er alle aktive satellitter og sendere i form af biler, tog, batterisendere osv. Samtidig
en kort statistik. Vigtig er den såkaldte RSSI %, som gerne skal ligge over 95 %. Og antal målinger
med Level > 0 helst skal være mere end 90. I midterfeltet vises de sidste 5000 kommandoer til
systemet og hvis du trykker på Vis målinger kommer også listen af de sidste 5000 målinger frem,
Du kan starte forfra med clear. Du kan filtrere ved som filter evt. kun at vælge en enhed, en modtager, en bil eller en kommandotype.
86
Appendix 4: Hardware
GT-COMMAND understøtter individual hastighed, lyd, lys, etc. som stilles i real tid via et indbygget
radiosystem. Køretøjet styres af en DCC dekoder i selve køretøjet. Systemet overvåger alle køretøjers positioner via satellitter i loft eller på siden af dit anlæg og med indbyggede ultralydstransducere. Systemet er et komplet location aware system som udfører alle operationer afhængig af et
køretøjs position og relative position til andre køretøjer.
GT-COMMAND understøtter Faller Car System 3.0 og LocoNet styret sporskifter, signaler, og
vejsensorer.
GT-COMMAND kontrollerer en række HW-komponnenter, fra simple måle sensorer til fuldt funktionsdygtige køretøjsdekodere.
GT-COMMAND er et PC-system som selv kan forbinde sig med tablets og smartphone via WLAN,
Så kan disse standard enheder også styre med via en app GT-Command MOBILE.
App 4.1 GT-COMMAND Radio styring og måle komponenter
1. GT-Xconnect , svarer til Faller Master
2. GT-Xcontrol i forskellige udgaver:
a. Positionskontrol og styring af DCC-tog
b. Positions kontrol af LEGO tog.
c. Styring og skift af LEGO-sporskifter og signaler til LEGO-enheder.
3. GT-Satellite (Modtager), svarer til Faller Satellitter
4. GT-Position Senderer batteri sendere såvel som indbyggede sendere, der drives via skinnestrøm.
5. Faller Cars. Både positions kontrol og styring
6. Faller LocoNet Moduler
App 4.2 GT-Xconnect V2 og Faller Master
I princippet er de to mastere ens, men de er fra starten konfigureret forskelligt, dvs de har forskellig
version af den indbyggede firmare. En Faller master kan opgraderes til at samme niveau som GTXconnect top-modellen, hvorved begge Mastere kan anvendes til at styre et kombineret Faller car
og modeltogsanlæg.
GT- XCONNECT kan konfigureres på mange måder, og brugeren behøver ikke at udnytte alle faciliteter. .
GT-XCONNECT Kommunikerer med alle radio enheder i systemet. GT-XCONNECT transmitterer
DCC kommandoer til køretøjer incl. CV indstillinger, og modtager status information fra køretøjer
og sendere, f.eks batteriniveau.
GT-XCONNECT kan stillealle sporskifter, signaler og sensorer via LocoNet. Man kan også ad den
vej have køretøjer som bruger to-vejs locoNet bussen.
87
GT-XCONNECT kommunikerer al positionsinformation mellem køretøjer, satellitter og PC.
GT-XCONNECT Kommunikerer med GT-COMMAND systemet på PC over USB.
GT-XCONNECT installerer sig selv på din PC når du forbinder første gang. Den bruger en fri
COM-port. Du kan finde denne port i enhedsindstillinger på din PC med serial/Name GOT-Master.
Driveren til GT-Xconnect er en SILABS driver som installeres på din PC første gang du installerer
GT-Command. Driveren er frit tilgængelig på SILABs website.
GT-XCONNECT kan kommunikerer input fra en DCC-central via radio direkte til et køretøj uden
PC involvering
GT- XCONNECT kan strømforsynes via:
USB alene
Speciel 16 V AC Trafo
DCC-Central
GT-XCONNECT kan forsyne op til 6 satellitter hvis den selv er forsynet via ovennævnte trafo.
GT-XCONNECT er CE-mærket og opfylder alle krav til de såkaldte ”Short Range devices” indenfor
radiofrekvenserne 868-870 MHz .
GT-XCONNECT Specificationer
 XCONNECT Kommunikerer 110 kbit/s på hovedkanalen og 55 kBit/sekund på de to halvkanaler.
 Maximum antal DCC kommandoer er 600/second.
 Op til 20 radiostyrede fjernbetjenings-terminaler kan tilsluttes
 GT-XCONNECT bruger 300 mA via USB
88
 GT-XCONNECT kan drive op til 6 satellitter, hvis den selv er forsynet via trafo. 16-20 V AC
er tilladt. Flere satellitter skal have separat strømforsyning (DC 16-20 V)
 GT-XCONNECT rækker 50 m som standard.
 GT-XCONNECT kan overføre DCC fra tilknyttede DCC-centraler. GT-COMMAND kan konfigurere GT- XCONNECT med forskellige radiomodeller, hver tilpasset forskellige anlægstyper og opgaver.
 GT-XCONNECT’s interne firmware kan opgraderes under brug af GT-COMMAND PC- systemet. Se under værktøjer.
 GT-XCONNECT har et unikt serie nummer: Master ID som sidder under boksen. Dette ID
hænger sammen med den licenskode, som du anvender til GT-COMMAND.
App 4.3 Radio Typer og ID’er
Alle radioenheder har et unikt ID-nummer, også kaldet GOT-ID. Hver enhed er også en Type med
egne karakteristika, strømforsyning, egenskaber osv. Du finder dem i log-vinduet. Som bruger kan
du selv ændre nogle af typerne, og derved bruge en type på et andet område. Det kræver dog at
du har adgang til den funktionalitet i GT-Command eller at din forhandler gør det. Det er specielt
relevant for GT-Xcontrol type 2-3-4-5, som i princippet er ens men er konfigureret forskelligt afhængig af typen. Kun Type 2-3-4 kan f.eks. indeholde en positionssensor.
.
App 4.4 GT-Xcontrol
GT-Xcontrol kan konfigureres som følgende radio typer::
Type = 2: Til brug for LGB-tog med LGB standard dekoder. Bruger Broadcast mellem dekoder og
GT-Xcontrol. Derved er det kun GT-Xcontrol, som skal have DCC-adresse og den kan frit ændres
via kørekontrollen over radioen. Alle CV’er kan kommunikeres over radio til LGB-dekoderen.
Type = 3: Til brug for alle standard dekodere, Uhlenbrock, ESU… Dekoder adressen I toget skal
matche GT-Xcontrol adressen – de skal være identiske. Årsagen er at ikke alle dekodere tillader
almindelig drift via broadcast.
Type = 4: Dette er standard typen, når den leveres. Type 4 er lidt krævende ved radioen, idet den i
princippet opfanger alle kommandoer som udsendes af radioen og sender dem videre til dekoderen, som så laver filtreringen via sin egen adresse. I princippet er Type 4 en DCC-booster via radio. Type 4 er så at sige “skinner I luften”. Der er en begrænsning på 20 GT-Xcontrol’s samtidig.
Skal du bruge flere skal de være type 2 eller 3.
Type = 5: Denne type betyder at GT-Xcontrol opererer et Device, f.eks signal eller sporskifte. Du
indsætter blot ID ‘et i GT-Command ud for det sporskifte, du skal styre. Så sker det via radioen.
Hvis du KUN bruger en DCC-central uden PC forbindelse, så udgør de sidste 3 cifre i ID’et en
ækvivalent DCC-adresse.
89
App 4.5 GT-Xsatellite
GT-Xsatellite (receiver) har Type = 10 , samme type også for Faller Satellite. Derved kan de to
satellitter operere sammen, f.eks Fallers over anlægget og GT’s under anlægget. ,
APP 4.6 GT-Position Senders
Type = 6: denne type svarer til den normale batterisender, om den sidder i en container elleri en
vogn : : Item 1302711+ Item 1302714.
App 4.7 GT-Xcontrol IR and GT-Xcontrol Servo for LEGO® Trains
Type =7 for IR-sender til LEGO tog
Type = 8 for tilbehør, der bruger Servo og dioder til signaler.
App 4.8 Faller Cars
Venligst se Faller egen beskrivelse. Alle Faller Car er Type 1.
90
Appendix 5 Digital Controllers
Se I dette appendix hvordan du forbinder til en digital controller.
Ved start skrives ”Ingen Styreboks” nederst til HØJRE, betyder at du IKKE har forbindelse til nogen
Digital Controller. Når den er forbundet skrives controllerens navn samme sted.
Appendix 5.1 Loconet, Uhlenbrock Intellibox, IBCOM, Digitrax, RRCirkuits
Forbind vha disse trin:
a) Forbind USB kablet fra din Digital Controller til PC’en. Første gang vent indtil systemet har
fundet og installeret det nye device og den tilsvarende driver og fundet en COM-port til den
b) Start GT-Command 4.x
c) Vælg den specifikke Controller i Drop-down listen
d) Vent indtil system siger “Controllernavn” og COM-port i proceslinjen nederst til HØJRE. Du
kan afbryde forbindelsen og genetablere forbindelsen, det kan være nyttigt hvis forbindelsen fejler og spærrer en port, som den så ikke kan gen-forbinde til. Hvis du tidligere har
være forbundet til den controller vil systemet automatisk forbinde til den samme controller
igen.
Der er en kompleksitet med den nye GT-Xconnect V2. Driveren til den er den samme som den
driver Uhlenbrock bruger til Intellibox m.v. GT-Command installerer den nyeste driver på din PC’er.
Og GT-Xconnect V2 kan forsøge at agere Intelliboks II og derfor spærre for at den tilslutter sig.
Problemet løses ved først at lade Intelliboksen forbinde sig før du lader GT-Xconnect forbinde sig.
Appendix 5.2 Märklin CS 2 60213, 60214, 60215
Venligst forbind ved brug af disse trin:
a) Sørg for at din CS2 og din PC er på same router. Venligst vælg IP-vinduet eller CAN vinduet på CS2.
b) Vælg Broadcast
c) Indsæt PC’ens IP-adresse i Destination Address. Du kan muligvis se den i proceslinjen, ellers kan du se den i din IP-information, som DOS-promt: IPconfig. Venligst vælg Märklin
CS 2 i drop-down menuen. Vent indtil systemet siger “Märklin CS II” på proceslinjen til højre.
d) Når du næste gang åbner systemet vil det forsøge at forbinde sig via den samme adresse.
Sidder PC’en på den igen, så forbinder CS sig automatisk
e)
91
Bemærk:
Tidligere i version 3.6 skulle du bruge en speciel metode til at finde et MFX-togs kommunikationsadresse. Det er ikke længere nødvendigt. Nu skal du bare indsætte toget digitaladresse – så finder GT-Command selv den rigtige adresse at kommunikere på.
Appendix 5.3 ESU EcOS 50000 og EcOS 50200
Venligst forbind vha. af disse trin:
a) Sørg for at din PC’er og din ESU sidder på den samme Router.
b) Vælg ESU i drop down menuen. Vent til den siger ESU EcOS på proceslinjen til højre.
PC’en søger selv igennem de tilknyttede enheder og finder ESU’en. Det kan tage 20
sekunder.
c) Hvis den fejler med at forbinde kan du afbryde forbindelsen i menu-linjen og forbinde igen.
Måske har din PC’en ved genstart fået en ny IP-adresse. Venligst check det evt. med dospromt IPconfig. Efter første forbindelse vil GT-Command næste gang automatisk forbinde til
ESU’en .
Appendix 5.4 Massoth Dimax
Venligst forbind din Massoth Dimax Central sådan:
92
a) Forbind USB-stikket mellem Dimax centralen og PC’en. Derpå vil PC’en selv installere driver m.v. og erkende Dimax centralen. Afvent at Dimax’en er installeret og er blevet tildet en
COM-port.
b) Find COM-porten (i Enhedsindstillinger)
c) Vælg Massoth Dimax i menuen Styrebokse, På skærmen optræder en pop-up – som vist
herunder - som beder dig vælge den COM-port, som Dimax’en har fået tildelt. Gør det.
d) Vælg Speed steps. Du skal vælge et fælles speed step for alle dine tog, hvis PC’en dynamisk skal kunne skifte mellem styringen af dem – og du samtidig vil bruge Navigatoren. Vi
anbefaler 28 fordi derved kan de gamle LGB-tog også følge med. Massoths PC-protokol
håndterer PC’en som om det var en håndterminal, dvs et tog ad gangen. Vores implementering tillader multiple tog og dynamisk skift med Navigatoren.
e) Efter få sekunder skrives DIMAX… (COM-port nr) nederst til højre på skærmen. Forbindelsen er etableret.
f) Du kan nu sætte et tog på sporet med en DCC-adresse, og vælge det på PC’en og køre
det fra PC’en. Du kan også styre det samme tog eller et andet tog fra Navigatoren. Bemærk
at i overgangen vil Navigatoren først overtage når drejeknoppen har den af PC’en satte hastighed. Eller togets hastighed er sat til 0. Navigatorens hastighedsindstilling anvendes som
”desired speed” i GT-Command hastighedskontrol.
g) Du kan ligeledes styre sporskifter og signaler via type DCC/Motorola fra PC’en via DCCadressen.
h) Du kan ikke på PC’en se hvad du stiller på Navigatoren – dertil rækker Massoth protokollen
ikke.
93
App 6: Opsætning af satellit systemet
Ligesom et udendørs GPS bruges det indendørs system til præcist at måle, hvor et givet køretøj
befinder sig til enhver tid. Det gøres ved, at flere satellitter – ofte i loftet - samtidigt måler afstandene til et givet køretøj. Disse afstande omregnes, ligesom for en GPS, til køretøjets position i rummet.
Benævnelser:
Satellit: Enhed som hænger i loftet eller på siden/væggen
3 satellitter i trekant i loftet:
Sender: Enhed som kører eller skal måles
Kalibreringstrekanten: Den trekant du selv tegner på dit anlæg, og som du selv måler sidelængderne i. Punkterne i den bruges til at beregne satellitternes position. Kalibreringstrekantens grundlinje udgør din X-akse i dit koordinatsystem, og trekantens plan udgør dit grundplan.
94
Scenarie: Et scenarie er et koordinatsystem med en, to eller flere satellitter med kendte koordinater. Koordinaterne er fundet ved hjælp af kalibreringstrekanten. Der kan være op til 6 satellitter i et
scenarie. Der kan være flere scenarier i et rum.
Forbundne scenarier: Et scenarie udnævnes til hovedscenarie. Alle positioner i de øvrige scenarier tillægges ekstra værdier, så de i stedet for lokale koordinater nu passer i hovedscenariets koordinatsystem. Fordi alle scenarier ved fødslen har deres eget 0-punkt, svarer det til, at scenariernes 0-punkter forskydes i forhold til hovedscenariet.
App 6.1: Standardopsætning
Der skal bruges 3 satellitter. De skal sidde i loftet eller højt på væggen i en trekant med en sidelængde på mellem 1 og 2 meter. Vi tillader op til 5 meter, men vi tilråder at samle satellitterne af
hensyn til håndtering af måleusikkerhed.
Den bedste placering er, når hver satellit hænger/peger med sin åbning skråt nedad, ca. 30-45
grader i relation til loftet og i retning mod det længste punkt, hvor man vil måle.
Satellitterne skal have strøm. Det skal være jævnstrøm eller eventuelt DCC fra modeltogsystemer.
Nyere udgaver kan bruge batterier.
Kalibrering
Kalibrering betyder, at satellitternes position beregnes, så de får et entydigt 3D-koordinat fuldstændig ligesom det udendørs GPS.
Du bestemmer, hvordan dit lokale koordinatsystem skal lægges. Vi anbefaler, at du lægger det
sådan:
1) Stil dig foran det, du vil måle: et anlæg, en bane, et gulv.
95
2) Forestil dig, at tegningen af dit anlæg ser ud som på figuren herover. Den del af banen,
som er nærmest dig, ligger i bunden af skærmen. Foran dig er et vandret anlæg. Det skal
vises på en skærm. Du kan for eksempel tage et billede oppe fra loftet med et kamera. Når
du ser det billede på skærmen, så er underkanten af billedet den del af dit anlæg, som var
tættest på dig, hvis du vender kameraet normalt.
3) Læg dit ”globale” 0,0,0 til venstre for dig, marker det med et kryds, en tegnestift, eller en label, på anlægget, så du kan bruge et igen.
4) Læg din X-akse pegende til højre for dig og læg et punkt, som markerer denne retning mellem 1 og 2 meter til højre. Punktet kaldes X,0,0. Marker det med en label, et tegnestift, eller
et kryds.
5) Fastlæg dit grundplan. Det gør du ved at lægge et 3. punkt fast foran dig ca. 1-2 meter
længere inde, så dine 3 punkter danner en trekant. Vi kalder det 3. punkt X, Y, 0. Denne
trekant er dit grundplan. Det er f.eks. rigtig godt, hvis det er samme plan som dit gulv, dit
bord eller din plade. Det er ikke så vigtigt, hvor X,Y,0 ligger, om de 3 punker danner en retvinklet trekant, om den er ligebenet eller skæv. Kun må ingen sider være kortere end 400
mm og længere end 2000 mm, og ingen vinkler alt for spidse. Tilstræb en ligebenet trekant.
Marker punktet med label, en tegnestift, eller et kryds. Vi kalder denne trekant for kalibreringstrekanten, (modsat satellittrekanten).
6) Med målebånd måler du længden på siderne i kalibreringstrekanten:
a. Først 0,0,0 til X,0,0
b. Næst X,0,0 til X,Y,0
c. Sidst X,Y,0 til 0,0,0
7) Nu beregnes de 3 satellitter til dette koordinatsystem ved at måle afstandene fra alle 3 satellitter til de 3 punkter i din kalibreringstrekant. Det gøres i GT-Command-programmet, eller i vores SW-kit. I GT-Command vælger du Rediger/Scenarie – hermed bygger du dit første scenarie. Du måler afstanden ved hjælp af en sender, f.eks. container-senderen, en bil,
et tog, eller en batterisender. Senderen sættes i de 3 punker, et ad gangen, i rækkefølge
startende med 0, 0, 0 og sluttende med X, Y, 0 og står i hvert punkt længe nok til, at alle 3
afstande er målt stabilt – det ses i programmet, ofte blot 2-3 sekunder. Når alle afstande er
målt, afsluttes måleprocessen.
8) Indskriv de 3 afstande, du målte med målebåndet i mm i afstandstabellen og tryk OK i programmet. Når du genåbner scenariet, viser den grøn og klar.
Du har nu lavet et indendørs satellitsystem og kan måle en position på enhver sender, som kan
ses af de 3 satellitter, og som er inden for senderens rækkevidde. Det afhænger af senderens
styrke, men normalt 6 m i små anlæg. Vi kalder dette målesystem for et scenarie- her et 3Dscenarie. Du kan give det dit eget navn.
App 6.2: Udvid dit satellitsystem med flere satellitter
Du kan udvide din overvågning til områder, som dit første scenarie ikke kan dække f.eks., hvis du
har en skjult underetage, hvis du har et større areal, eller hvis du har en del genstande, som forhindrer gode målinger et bestemt sted på dit anlæg.
96
Princippet er hele tiden, at du enten udvider med et nyt scenarie eller sætter flere satellitter ind i et
eksisterende scenarie.
Indsæt en satellit mere i et allerede kendt 3D-scenarie
1) Opsæt endnu en satellit i forbindelse med de 3, du har. Maksimum 5 meter væk fra den
fjerneste.
2) Brug GT-Command og vælg i scenariet Tilføj ny satellit.
3) Brug en sender til at beregne afstanden til den nye satellit med. Det gøres ved at flytte senderen rundt på 4 tilfældige positioner, hvor den kan se både den nye satellit og de 3 øvrige.
GT-Command holder selv rede på, om dine målepositioner er gode nok. Brug f.eks. 4 punkter i et rektangel, korteste afstande ca. 500 mm. En fremskridtsbjælke viser, om /når et målepunkt er accepteret, og du kan flytte til det næste punkt.
4) Når du er færdig, trykker du OK. Nu har 4 satellitter afstande til din kalibreringstrekant, og
nu kan op til 4 satellit-trekanter (måletrekanter) benyttes til at måle position med (4 kombinationer af 4 satellitter). Se de gyldige kombinationer under måletrekanter i programmet.
Nogle trekanter vil IKKE være gyldige, fordi siderne er forlange eller vinklerne for små. Målesystemet vil i givet fald selv finde den trekant, som måler bedst.
5) Du kan udvide på denne måde til maks. 6 satellitter i et scenarie. Men…
6) Målemetoden har den svaghed, at den øger usikkerheden på de nye trekanter, fordi der
skal bruges lange afstande til at måle dem med. Det kan f.eks. ses ved, at højden over planet øges, og der optræder en slags ”banan-effekt”. Derfor anbefales det kun at øge et scenarie med få modtagere. Ved større udvidelser anbefales nedenstående fremgangsmåde.
APP 6.3: Tilføj et nyt scenarie
Du kan tilføje et nyt scenarie med 3 satellitter. Du kan genbruge 1 eller 2 satellitter fra et tidligere
scenarie. Opret et nyt scenarie i systemet. Følg metoden beskrevet under kalibrering. Det vigtige
her er:
1) Du skal nu lave en ny kalibreringstrekant med 3 nye målepunkter. Det er vigtigt, at denne
trekant er i plan med den første trekant, og af praktiske hensyn anbefales det (men er ikke
nødvendigt), at dens akser er parallelle med akserne i den første kalibreringstrekant.
2) Når det nye scenarie er kalibreret, har det sit eget 0,0,0. Dette skal nu forskydes på computeren, så dets position passer med de virkelige afstande til hovedscenariet (dit første scenarie). Hvis det nye 0-punkt ligger f.eks. 4 meter ud ad X-aksen på det første scenarie og 3
meter bag X-aksen, så skal det nye scenarie på PC’en forskydes +4000 mm i X og -3000
mm i Y i forhold til hovedscenariet.
3) Det gøres i menupunktet Forbind scenarier. Her fastlægges hovedscenariet, som du ikke
kan flytte på. Vælg det scenarie, du vil flytte, ved at klikke på det. Brug pil-tasterne til at
forskyde scenariet, og evt. rotere det, hvis det er lidt eller meget drejet. Du lukker bare vinduet, når du er færdig.
4) Hvis nu du bygger med biler eller tog og udvider, hvor du kan køre med en sender, så kan
du tegne i 3D i vinduet Forbind scenarier ved blot at bevæge senderen. Derved trækkes et
spor på skærmen med to farver, en for hvert scenarie. Du kan så fryse en optagelse, der er
97
god i begge scenarier. Du skal nu blot med piltasterne flytte dit nye scenarie, så de to spor
ligger præcist over hinanden.
5) Hvis dit nye scenarie ligger under/over hovedscenariet, kan du bruge samme metode. Forskellen er blot, at du sjældent kan måle i de to scenarier samtidigt, formodentlig med en
meget lille overgang, eller en overgang, som er skjult for begge scenarier. Så må du måle
alle 3 forskydninger med et målebånd. Husk du måler med retning fra hovedscenariet. Det
er klogt at fastholde parallelle akser, f.eks. en fysisk kant eller en væg.
På denne måde kan du udvide dit rum i princippet, så langt som du har satellitter til.
App 6.4: 2D-scenarie
Et 2D-scenarie er et specielt scenarie med kun 2 modtagere. Det forudsætter, at du kører nogenlunde plant eller kun vil måle i en højde.
2D-scenarierne er gode til lange, lave arealer f.eks. skyggebanegårde eller parkeringspladser.
Principperne er:
1) Mindst 2 maks. 6 modtagere som sidder på række og i samme højde over det plan, hvor
der skal måles.
2) Opsættes med åbningen så højt som muligt UDENFOR yderste spor, helst ca. 300 mm
3) Den første modtager udgør 0, 0, 0. Den første modtager er til venstre, når du står foran anlægget, og modtagerne er mellem dig og anlægget.
4) Scenariet måles manuelt med målebånd. Du skal kun bruge 1 højde, nemlig højden over
de kørende objekter (husk at fraregne selve køretøjets højde) og alle afstandene mellem
modtagerne i rækkefølge og akkumuleret. De indsættes i scenariet, når de er målt.
5) Dit 2D-scenarie kan sagtens arbejde alene også med stor højde/afstand.
6) Scenariet kan også indgå sammen med f.eks. et 3D-hovedscenarie. Husk her, at 2Dscenariet har sit 0-plan præcis i satellittens åbning. Når du forskyder 2D-scenariet i Forbind
scenarier, som omtalt ovenfor, skal du selv styre, hvilken Z-værdi du vil give det. Er det
f.eks. en skyggebanegård under dit anlæg med 30 cm højdeforskel, så vil 2D–scenariet, så
snart et køretøj viser sig der, måle det i X og Y og i den højde i forhold til hovedscenariet,
som du indsætter, f.eks. -300 mm. Hvis du senere forbinder disse spor, så får du et brat
fald, som ikke er godt for fremregningen af en position. Lav derfor manuelt en glidende
overgang i 3D-positionstegningen.
98
Appendix 7: Faller Systemet
App 6.1 Faller Car (FC)
Faller har forskellige type køretøjer: Busser, Vans, Fejemaskiner, Brandbiler etc. Typen står på
pakken.
FC har et unikt ID, som bruges som identifikation på radioen, den er også skrevet på pakken.
FC er forsynet via 2x1,2 V metalhydrid batterier. Batterierne lades via Faller opladesystem.
Batteristatus vises i systemet.
FC har en DCC-dekoder sammen med radiosenderen og positions senderen. All styring sker
via radio. FC dekoderen har en standard opsætning med væsentlige CV’er sat på forhånd. Alle
typer har samme standard indstillinger. Du kan selv differentiere dem på dit anlæg. FC er også
født med DCC-adresse 3. Den skal skiftes og det gør du direkte i kørekontrollen. Hvis to køretøjer har same DCC-adresse vil radioen finde dem og selv forelå en adresseændring, som du
bare kan acceptere.
FC tændes og slukkes i bunden. Så snart en bil tændes vil radio masteren opdage den og
standse dens hastighed. Den vil komme op på skærmen med sine standardværdier, som du så
kan justere, eller beholde.
FC programmers (konfigureres) i Faller PC-System eller i GT-Command systemet.
FC kører så snart den tændes. Den kan styres via::
a) PC og musen, stemmestyring, smartphone, keyboard.
b) En tilknyttet DCC-central
c) Et tilknyttet loconet modul.
FC har en ultralyds sender i taget, som positionerer bilen sammen med satellitterne. FC får
XYZ værdier i det koordinatsystem, som du har indtegnet og som satellitterne overvåger.
Når PC-systemet har læst Fallerbilens egne værdier kan du konfigurere den, så den passer til
din anvendelse. Du kan give den en type, hvorved du får alle Fallers typeegenskaber overført.
Lyd funktioner, lys, blink, billed, bremsedetaljer m.v. . Hvis du som bruger har registreret dit
Faller PC-system (eller dit GT-Command system som er opgraderet med Faller) får dine køretøjer automatisk adgang til Fallers typer og til alle nye typebeskrivelser for nye biler. Hvis systemet ikke er registreret skal du selv justere alle CV’ere m.v.
99
FC Specifikationer
 FC kan operere i ca 6 timer uden opladning. Tiden afhænger delvist af, hvordan du kører.
Mange akcellrationer kan reducere køretiden. FC fortæller sin batteristatus I kørekontrollen,
der er 3 niveauer. Hvis batteriet viser rødt er der mindre end 20 % kapacitet tilbage. Så bør
du snarest lade – også for at undgå at bilen løber helt tør. I så fald standses bilen af dekoderen, og den kan være svær at genoplade. En opladning tager typisk 60 minutter.
 FC følger en wire i vejen. Det er en magnet på en lille metalarm under forhjulene, som holder bilen på vejen. Magneten kan detekteres af vejsensorer. Magneten påvirkes også via
sporskiftespolen til at dreje forhjulene i den nye retning.
 FC’s måles ca hver 80-120 ms som standard. Jo flere målinger jo mere batteri bruges.
Normalt radio forbrug er 17 mA, hvis vi måler hvert 100 ms.
 FC kan sende en impuls tilbage via LocoNet til PC’en når den passerer en indbygget vejsensor.
 FC kan ikke køre baglæns – endnu, teknisk kan den godt, men den kan ikke styres når
denne kører baglæns.
 FC’s ultralyds signal har 3 niveauer. Det anbefales kun at bruge det niveau, som er nødvendigt. Små layouts kan nøjes med niveau 1.
APP 6.2 Faller Moduler til sporskift og signaler
PC-systemet bruger et Faller Extension Module (Erweiterungsmodule) til at forbinde sporskifter og
signaler og vejsensorer til PC’en med. Modulet er forbundet via LocoNet bussen. Nye moduler kan
konfigureres et ad gangen og tilsluttes nettet., det sker i PC-systemet, som også anbefaler et sæt
digitaladresser pr modul. Du kan dog bruge dine egne.
100
Modul Specifikationer
 Et modul kan forbinde op til 12 sporskifter eller stop relæer. Signaler bruger 3 eller 4 udgange på et modul. De tilknyttes en samlet adresse. Modulet kan forbinde 11 vejsensorer
 Modulet forsynes via en 16 V AC-trafo. Denne trafo kan også forsyne GT-Xconnect eller
Faller Master.
 Systemet kan adressere op til 99 moduler.
 Du konfigurerer et modul ad gangen ved bl.a. at nummerere dem fra 1 og fremefter.
APP 6.3 Faller Satelliter (FS)
FS kan bruges og blandes med normale GT-Xsatellites (modtagere) i V2.
FS placeres over layoutet og måler distance til alle køretøjer. De arbejder som modtager for signalerne i et såkaldt omvendt GPS-system.
FS måler flyvetiden af signalet. Og omregner til afstand under forskellige forhold. Målingerne fra
FS bruges til at beregne GPS-koordinaterne på PC’en.
FS skal mindst være 2, er der kun 2 tegnes alt i 2D. I så fald skal de placeres mindst 50 cm udenfor anlægget.
FS kan kalibreres med Faller PC-System eller GT-Command fra 2 to 20 FC’s i et system. Et
nrmalt system starter med 3 FS over anlægget.
FS har et entydigt ID, som sikrer kommunikationen med Faller Master/XCONNECT V2. Dette IDer
trykt på pakken og ligeledes under FS.
FS har en rød blinkende diode. Den blinker langsomt når den har strøm og hurtigt, når den måler.
Skulle den f.eks. have for ringe strømforsyning kan man se at den f.eks. springer over målinger.
Hvis den er helt sort (selv om den har strøm), så kan det være fordi masteren er sat til at anvende
færre FS end der aktuelt er på anlægget.
101
FS kan forsynes fra Faller Master/XCONNECT, kun op til 6 FS.
FS - Modul Specifikationer
 FS måler en FC på op til 6 m afstand. Anbefaling er 2-5 m. Ikke for tæt på og ikke for langt
væk.
 FS måler via ultralyd og kommunikerer en række informationer om hver måling til masteren,
så den kan vurdere godheden af målingen sammen med PC’en. FS kan tage 16-22 V DC,
optimalt er 18 V DC.
 FS kan forsynes separat f.eks. fra en gammel PC-laptop lader (de laver ca 18-20 V DC). 4
eller flere satellitter over et anlæg kan øge præcisionen eller udvide arealet. En måling
kræver kun 3 FS. De øvrige kan så agere som “reserver” og overtage en given afstand hvis
den fejler fra en satellit som du f.eks. står i vejen for, eller som på en del af anlægget skjules af et hus eller et bjerg. Ultralyd flyver rundt om hjørnerne, så det er et spørgsmål om at
bruge de rigtige signaler. Det sikrer vores patentanmeldte metode.
 FS måler ikke korrekt i tunneller. I stedet bruges en kombination af vej-logik og måleteknikker og beregninger til at forudse bilens position. Du kan også bruge vejsensorer i en tunnel,
problemet er bare at de ikke ved hvilken bil, der passerer.
 FS kan også bruges til at måle modeltog, LEGO-tog osv med.
APP 6.4 Faller PC-System og GT-COMMAND
GT-Command og Faller PC-System er ækvivalente SW-programmer til at styre hver sin egen type
af køretøjer.
Begge programmer kan opgraderes til at køre begge typer køretøjer samtidig. Du ender så med et
kombineret GT-Command system med begge muligheder og fælles type skema.
102
Du skal ligeledes opgradere din master til at indeholde både tog og biler. Venligst konsulter websites hos Faller eller hos GamesOnTrack, hvordan du sikrer en sådan opgradering og hvor du kan
få adgang til de nødvendige downloads.
Falle Car Website, eller:
www.gamesontrack.dk
Velkommen til flere fornøjelser og liv på anlægget.
103
104