Racehygiejne i dansk perspektiv
Racehygiejne i dansk perspektiv Indholdsfortegnelse: Abstract: .................................................................................................................................................. 1 Introduktion: .......................................................................................................................................... 1 Redegørelse: ............................................................................................................................................ 2 Socialdarwinisme og racehygiejne: ...................................................................................................... 2 Opsummering: .................................................................................................................................. 4 Individ og racehygiejne ........................................................................................................................ 4 Opsummering: .................................................................................................................................. 5 Undersøgelse: .......................................................................................................................................... 6 De danske racehygiejniske love............................................................................................................ 6 Ægteskabsloven af 1922 ................................................................................................................... 6 Lov om adgang til sterilisation af 1929 ............................................................................................ 7 Lov om foranstaltninger vedrørende åndssvage af 1934 .................................................................. 8 Lov om adgang til sterilisation og kastration af 1935 ....................................................................... 9 Lov om foranstaltning i anledning af svangerskab m. m. af 1937 .................................................. 10 Lov om ændringer i lov nr. 276 af 30. Juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning af 1938 . 10 Opsummering: ................................................................................................................................ 11 Diskussion: ............................................................................................................................................ 12 Racehygiejnen og velfærdsstaten ....................................................................................................... 12 Racehygiejnen i dag............................................................................................................................ 13 Konklusion: ........................................................................................................................................... 14 Abstract: In 1920, K. K. Steincke wrote the book “Fremtidens Forsørgelsesvæsen” in which he claimed that the future welfare state that he was to build could not function without racial hygiene. This paper have been focusing on the thoughts behind racial hygiene, how it viewed society as a whole, the individuals within society and not least, it’s goals for future societies. The racial hygiene programme, which had the goals of bettering humanity genetically, was done with a number of different laws that had the ultimate goal of creating a society which were inhabited by a genetically healthy population and in this society the true welfare state could work, because the only people who would need any help from the government would be those who could actually get back on track again. But today with our highly advanced medicine we don’t use the racial hygiene because today we cherish the individual, not society as a whole. Introduktion: Eugenik er den videnskabelige betegnelse for racehygiejne, jeg vil i denne opgave bruge betegnelsen racehygiejne, da det er det ord flest kender, og har mest relevans i en historieopgave. Racehygiejne stammer fra det tyske ord Rassenhygiene, men skal ikke nødvendigvis associeres med betydningen af ordet race, da det tyske ord Rasse også kan oversættes til befolkning eller folkeslag, derfor skal racehygiejne altså forstås som befolkningshygiejne, eller arvehygiejne som nogen også kalder det. Jeg vil i denne opgave starte med at forklare den racehygiejniske tanke, hvordan den opstod, hvad den gik ud på og hvordan den udsprang fra de socialdarwinistiske strømninger der kom efter udgivelsen af Darwins bog, Arternes Oprindelse i 1859. Eftersom racehygiejnen var en ny måde at se mennesket på, vil jeg også beskrive dens menneskesyn. Herefter vil jeg undersøge hvordan denne racehygiejniske tanke blev indført i de racehygiejniske love der blev vedtaget, og hvilken udvikling der samtidigt skete i de forskellige lovgivninger med hensyn til individets rolle. Herefter vil jeg diskutere hvordan om racehygiejnen er at finde i den danske politiske debat i dag, om den overhovedet har overlevet tiden. Redegørelse: Socialdarwinisme og racehygiejne: “Der er storhed i det syn på livet, at det, med dets forskellige kræfter, af Skaberen oprindelig er bleven nogle få eller en enkel form indblæst, og at, medens denne vor klode har rullet rundt efter tyngdens bestemte lov, har utallige former, højst skønne og højst vidunderlige, fra en simpel begyndelse udviklet sig og udvikles endnu.” 1 I denne korte, nærmest poetiske, sætning samler Charles Darwin hele sin teori om arternes oprindelse ud fra naturlig selektion, der blev, sammen med Gregor Mendels arvelighedsteori2, grundlaget for de socialpolitiske tiltag der kom til at kendetegne 30’erne og 40’ernes politiske liv, som kaldes racehygiejne. Tanken bag racehygiejnen var at egenskaber, positive og negative, fysiske og psykiske, var arvelige og at staten kunne, ved at have kontrol med hvem der havde lov til at få børn, og hvem der ikke havde lov til det, skabe et bedre samfund ved at forbedre befolkningen genetisk. Der var forskellige racehygiejniske metoder hvorpå man kunne sikre sig at den kommende generation ville overgå den foregående. En selektiv parring mellem mennesker med de arvematerialer og egenskaber der, for det meste af magthaverne, ansås for at være positive og som skulle videregives efter grundsætningen om den naturlige selektion: “Den naturlige selektion virker alene ved at bevare Varieringer, der på den ene eller den anden måde er fordelagtige”3. Dette er hvad der kaldes positiv eugenik, altså at folk med gode genetisk materiale opmuntres til at få så mange børn som muligt. Dette var den mest humane, men dog ikke den eneste eugeniske metode, der var også den såkaldte negative eugenik, hvilket var en aktiv forhindring af forplantning hos dem man ikke så egnede til at være forældre (sterilisation og kastration) og eutanasi, det man populært kalder medlidenhedsdrab, altså at folk med en eller andet defekt eller sygdom aflives. Darwin var dog selv påpasselig med at blande politik ind i hans teorier,4 men hans fætter, Francis Galton, var af en anden opfattelse. Galton, der var statistiker og som 1 2 Darwin, (1859) - s. 517 - 518 Teorien om at organismers egenskaber nedarves af uforanderlige, arvelige enheder (hvad den danske forsker Wilhelm Johansen døbte ”gener”. 3 Darwin, (1859) - s. 136 betegnes som racehygiejnens grundlægger, fortog i 1860’erne undersøgelser af særligt intelligente personers slægtskab og fandt, at begavede mennesker ofte var beslægtede, og at begavede familier var mere tilbøjelige til at få begavede børn end gennemsnitsfamilier5. Dette var startskuddet til den opfattelse at også mentale evner og laster var arvelige og at man kunne påvirke den menneskelige udvikling ved at f.eks. begavede forældre fik flere børn end ubegavede. Denne teori er dog, trods Darwins apolitiske indstilling, ikke upopulær hos ham der i ”Menneskets afstamning” skrev, at genialitet, der kræver en kompleks kombination af faktorer synes at være arvelig, men at sindssygdom og mental forringelse også synes at være arvelig.6 En der i lige så høj grad som Galton fik indflydelse på den racehygiejniske dagsorden var Cesare Lombroso, kriminalbiologien grundlægger. I 1870 obducerede han en tyv der ifølge Lombroso ”[…]har abnormiteter i kraniet, der minder om laverestående hvirveldyr”´,7 i hans bog ”det kriminelle menneske” konkluderede han at forbrydere havde tegn på atavisme8 tilbage til tidligere forfædre, og havde derfor dyriske rovinstinkter, lige i Darwins ånd. Lombroso mente at der var sammenhæng mellem fysiske træk og kriminel adfærd, f.eks. mente han at seksualforbrydere havde fyldige læber og funklende øjne mens mordere havde vigende pander, blodunderløbende øjne og hugtænder9 og han så også en sammenhæng mellem hovedform og kriminalitet.10 Da Gregor Mendels arvelighedsteori fra 1865 til 1900 var ubemærkede af den brede forskning, brugte forskere en blanding af lamarckistiske11 teorier og biometri,12 hvilket ikke gav racehygiejnen meget vind i sejlene, men efter genopdagelsen af Mendels teori fik ikke bare racehygiejnen, men også evolutionsteorien en konkret teori at forklare sig ud fra13. Opsummering: Racehygiejnen kom altså som en naturlig konsekvens af Darwins evolutionsteori og 4 Socialdarwinisme Koch, (1996). - s. 27 6 Darwin, (1871) - s. 206 7 Forbrydergener 8 Atavisme: ældre begreb for opdukken af en egenskab, der fandtes hos en slægtning flere generationer tilbage. 9 Forbrydergener 10 Lobroso, (1876) - s. 46 - 47 11 Teorien om at erhvervede egenskaber nedarves. 12 Blanding af genetik og statistik. 5 Mendels arvelighedsteori, hvilket havde gjort mennesket til et biologisk væsen og gjort mennesket i stand til at styre hvad der før kun var tilgængelig for Gud. Individ og racehygiejne “Befolkningskvaliteten var for vigtigt en sag til at den kunne overlades til den enkelte.”14 Da staten havde ansvar for den genetiske forbedring af befolkningen, kunne der i den forbindelse naturligvis ikke være plads til den store individualisme. Både politikere og forskere mente faktisk at den befolkningsmæssige forringelse var konsekvens af individernes egoistiske forplantningspraksis; de værdifulde lag af samfundet fik for lidt børn, fordi de tænkte for meget på egen bekvemmelighed, og de mindre værdifulde lag fik alt for mange børn uden at tænke på den samfundsbyrde de ville blive.15 Man mente altså at der fandtes både gode og dårlige lag i samfundet, befolkningen blev delt op i tre kategorier, de normale, de asociale og de abnorme. De normale var dem uden arvelige eller miljømæssige laster, de abnorme var dem med svært arvelige laster, f.eks. sindssyge, psykopater og epileptikere, de asociale var en mellemting, det var dem der var havde små arvelige og miljømæssige laster, f.eks. Prostituerede, arbejdsuduelige og småforbrydere. De asociale blev i sig selv ikke betragtet som syge, men nærmere som et symptom på et sygt samfund “thi et samfund med mange asociale kan ikke være sundt”.16 Opsummering: Grundholdningen til befolkningen fra idémagerne, videnskabsmændene og politikerne bag den racehygiejniske politik, var at der fandtes folk der ikke selv kunne tage vare på deres liv, eller selv kunne afgøre hvorvidt de skulle sætte børn i verdenen. Det var individualismen der havde forringet befolkningskvaliteten, derfor blev racehygiejnen stærkt elitær, som K. K. Steincke skrev i Fremtidens 13 14 15 16 Koch, (1996) - s. 30 Koch, (1996). - s. 18 Koch, (1996). - s. 18 Koch, (1996). - s. 173 Forsørgelsesvæsen fra 1920, så var det skadeligt for racehygiejnens fornuftige realisering hvis befolkningen blev oplyst om den17. Undersøgelse: De danske racehygiejniske love “Hvis disse forhold skal have lov Til fortsat at gøre sig gældende, Vil menneskematerialets gennemsnit I løbet af få generationer være af ganske Betydeligt ringere kulturel værdi.”18 Selvom tankerne om et organiseret dansk racehygiejnisk program først blev formuleret i K. K. Steinckes bog “Fremtidens Forsørgelsesvæsen” fra 1920, så var ideerne ikke nye. Hvis et svagt barn blev født i vikingetiden, blev det smidt i havet for at spare familien og landsbyen at skulle opdrage det,19 fra 1600-tallet var der forbud for at kastrater ikke måtte giftes og fra 1824 sagde ægteskabslovgivningen at det var forbudt for, “der, manglede fornuftens brug at indgå ægteskab”.20 Efter naturvidenskaben, og i denne forbindelse, biologien var blevet hvad der afgjorde sandhed fra myter, blev denne gamle tradition mere og mere omdannet til socialpolitik, så biologien skulle løse de sociale problemer. Ægteskabsloven af 1922 I forbindelse med forberedelsen af ægteskabsloven af 1922 blev der for første gang i Danmarkshistorien inddraget egentlige racehygiejniske overvejelser. Den racehygiejniske del af loven, som sagde at sindssyge og åndssvage i højere grad ikke havde lov til at gifte sig, havde til formål at dæmpe for de yderst degenereredes21 forplantning. Jorden var gødet til fremtidige racehygiejniske lovgivninger, og dermed en mindre demokratisk politik, da individet i denne nye ideologi ikke var løsningen, men problemet, og det ikke var borgerne vidste bedst, men lægerne og andre eksperter. 17 Koch, (1996). - s. 175 18 19 20 21 Leunbach, (1925). - s. 29 Ancient Warriors - The Vikings Koch, (1996). - s. 35 Degeneration: Betegnelse, opfundet af den franske psykiater Benoit Augustin Lov om adgang til sterilisation af 1929 Denne lov er at betragte som den vigtigste lov i Danmark hvad angår racehygiejnisk socialpolitik, da det var denne lov der for første gang tillod sterilisering af abnorme. I 1924 fik Socialdemokratiet for første gang regeringsmagten, hvilket uden tvivl var det der satte skub i den racehygiejniske udvikling. K. K. Steincke blev justitsminister, og nu kunne han indfri de tanker som han havde udgivet i Fremtidens Forsørgelsesvæsen fra 1920. Da racehygiejnen var videnskabs- og ekspertbaseret, og ikke demokratisk, nedsatte Steincke og S-regeringen, umiddelbart efter de fik regeringsmagten, Kommissionen Angående Sociale Foranstaltninger Over Degenerativt Bestemte Personer, bestående af eksperter indenfor inden for hvert relevant område; arvelighedens hovedpunkter, sindslidelsernes arvelighed, de åndssvages forhold, epileptikerne og forsorgsvæsnet i København - fem områder, fem personer. Fra Steinckes side var sterilisation22 i luften og kommissionens formål var derfor at skabe det videnskabelige grundlag for en lovgivning, hvem der skulle steriliseres og hvordan dette skulle foregå. Kommissionen anbefalede i 1926 Steincke at få en forsøgslov igennem,23 dette var af tre racehygiejniske årsager, kriminalpræventivt, social-eugenisk,24 og klassisk racehygiejne25. Det kriminalpræventive gik ud på kastration af seksualforbrydere, degenerationen skulle bremses med både racehygiejnen og social-eugenikken, forskellen på de to var kun mængden af videnskabelig materiale. Man valgte, efter kommissionens råd, at gå forsigtigt frem, derfor blev loven til en femårig forsøgsplan med udgangspunkt i patientens personlige frihed. “Personer, hvis kønsdrifts abnorme styrke eller retning udsætter dem for at begå forbrydelser […] efter egen begæring underkastes indgreb i kønsorganerne“,26 ved dette viser § 1 i 1929-loven både det racehygiejniske og det der forhindrer racehygiejnen i samme paragraf, nemlig den frie vilje til sterilisation. 1929-loven kan Morel, der beskriver resultatet at såvel nedarvede som sociale træk gennem slægterne. 22 I datidens terminologi var sterilisation og kastration begge beskrevet som sterilisation 23 Koch, (2000) - s. 40 24 Hjemmelavet ord: at steriliserer folk fordi de ikke er i stand til at kunne opdrage børn 25 Koch, (1996). - s. 60 - 61 26 Lov om adgang til sterilisation af 1929 §1 altså ikke betragtes som helt racehygiejnisk, selvom den havde et racehygiejnisk udgangspunkt. Lov om foranstaltninger vedrørende åndssvage af 1934 Hvad der bremsede den egentlige racehygiejniske udvikling, nemlig det frie valg, blev efter Tysklands første racehygiejniske lov i 1933, efter Adolf Hitler var kommet til magten, ikke længere et problem. Tysklands steriliseringslov havde nemlig det med, som danske forskere og politikere mente, men var bange for at sige, nemlig tvang. Det var nu almindelig kendt blandt racehygiejnere at intelligensen spillede den største rolle for menneskets sociale værdi, eller som Theodor Geiger27 udtrykte det: “Det moderne samfundsliv kræver fortrinsvis psykiske og åndelige kvaliteter, mens legemlige svagheder lettere kan tages med i købet.”28 og det var her forbedringen af det menneskelige materiale skulle begynde. Som en del af socialreformen blev der vedtaget en forsøgslov fra 1933, der pålagte kommunerne at indberette åndssvage29 til anbringelse, samtidig slap kommunen for at betale for de åndssvages anstaltsophold.30 “[…] pågældende på grund af åndssvaghed skønnes ikke at være i stand til på forsvarlig måde at opdrage sine børn eller ved eget arbejde at forsørge dem, […] eller når sterilisationen er gavnlig for den åndssvage selv”.31 Skønt der kun er gået 5 år fra forsøgsloven i 1929 er der sket en verdensforskel i retorikken, hvor det i 1929 var “[…]efter egen begæring[…]”, var det i 1934 på baggrund om den åndssvage “[…]skønnes ikke at være i stand til […]”, sterilisationen var altså gået fra at være en service til at være noget påtvunget. Man siger at Danmark var et racehygiejnisk forgangsland, og det er sådan set rigtigt nok hvis man altså ser 1929-loven som racehygiejnisk. Racehygiejnen kræver tvang til at opnå sit mål, og som lægen Otto Jacobsen sagde, “[…]man kan takke Hitlerregimet for, at denne lov blev gennemført.” 27 32 Tysk sociolog der flyttede til Danmark i 1933 efter at være blevet afskediget som nationalt upålidelig. 28 Geiger, (1935) - s 67 29 Åndssvag: Person som har nedsat intelligens, fx på grund af en arvelig sygdom eller en medfødt eller pådraget hjerneskade 30 Koch, (1996). - s. 92 31 Lov om foranstaltninger vedrørende åndssvage af 1934 §5 32 Koch, (1996). - s. 118 Lov om adgang til sterilisation og kastration af 1935 Forsøgsloven af 1929 stod til revision, og i bedste racehygiejniske ånd fungerede politikerne kun som dem der skulle vedtage lovene. Den politiske debat blev ført ud fra retslægerådets råd33. Retslægerådet havde fire kritikpunkter af 1929-loven som de mente skulle forbedres for at bremse den stigende degeneration. For det første angik 1929-loven kun de psykisk abnorme, ikke alle andre arvesyge, for det andet var det kun psykisk abnorme på anstalter, som loven kunne benyttes over for, for det tredje var det kun myndige personer, som loven kunne benyttes over for og for det fjerde så var retslægerådet imod frivillighedsprincippet. Retslægerådet mente i stedet at både sindssyge, epileptikere psykopater, alkoholister, forbrydere og fattiglemmer skulle kunne steriliseres34, retslægerådet mente at det var uacceptabelt at det kun var de anstaltsanbragte der blev påvirket af loven, for da loven skulle virke præventivt, så skulle de degenererede, de åndssvage, de sindssyge og alle de andre der ikke fortjente at forplante sig steriliseres så snart de var blevet frugtbare, og da det skulle virke for hele samfundets gode, så var det som hele forsøgsloven hvilede på, nemlig den personlige frihed, selvfølgelig at betragte som en forhindring mellem den ægte racehygiejne og degenerationen. “Sterilisation […] af en person kan efter indhentet erklæring fra Retslægerådet tillades af Justitsministeren, når samfundsmæssige hensyn tager derfor35”. Som det ses af denne paragraf, så fik retslægerådet alle dets punkter opfyldt. Den frie vilje var ophævet, og det eneste morale krav om sterilisation af et menneske var at samfundsmæssige hensyn talte derfor, så viften mulige steriliserede var nu bredt ud. Lov om foranstaltning i anledning af svangerskab m. m. af 1937 Hvor lovene optil svangerskabsloven af 1937 havde været med det formål at begrænse mindreværdige samfundsgruppers forplantning, altså den såkaldte negative eugenik, så var det videnskabelige samfund bange for at den frivillige sterilisation 33 34 35 Koch, (2000) - s. 67 Koch, (1996) - s. 110 - 111 Lov om sterilisation og kastration af 1935 §1 ville påvirke den såkaldte positive eugenik, altså at de bedre samfundslag fik flere børn, negativt.36 Tvangsabort til mødre der ville få et arveligt belastet barn, skulle sikre at så få arveligt belastet børn som muligt blev født. “En svanger kvinde kan så sit svangerskab afbrudt i følgende tilfælde: […] 3) når der er nærliggende fare for, at barnet […] vil blive lidende af sindssygdom”37 Denne lov er også meget langt fra den frivillighed, som kendetegnede 1929-loven, men som senere blev fejet af bordet da den virkelige racehygiejne blev introduceret. Lov om ændringer i lov nr. 276 af 30. Juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning af 1938 Som før nævnt, så var ægteskabsloven af 1922 den første lovgivning i Danmark hvor der havde egentlige overvejelser om et racehygiejnisk program bag, men nu var året blevet 1938 og det var på tide at ægteskabsloven blev opdateret, der var jo sket en hel del inden for den racehygiejniske politik. Søren Hansen fra Den antropologiske Komite38 og retslægerådet stillede forslag om en stramning af loven, både fordi at flere med arvelige eller sociale laster skulle nægtes ægteskab og fordi at præster ikke kunne håndtere en så lempelig lov, “Flertallet [af præsterne] vil sikkert betænke sig på at stemple en ung mand eller en kvinde som åndssvag i højere grad når han eller hun ikke i selve vielsesøjeblikket opfører sig som en ren idiot.” 39 Som jeg også før nævnte, så blev der ikke lagt skjul på at Adolf Hitler og NSDAPs40 magtovertagelse fik en kæmpe indflydelse på dansk racehygiejne. Socialministeriet var også ivrig for at den nye danske ægteskabslovgivning skulle minde om den tyske ægteskabslov fra 193541 hvad angik forbud mod at døve, blinde og talelidende giftede sig, dette blev dog afvist af Retslægerådet.42 Selvom punkterne fra den tyske ægteskabslovgivning af 1935 ikke kom med i den nye danske ægteskabslovgivningen blev den alligevel strammet og opdateret til hvad Den antropologiske komite og Retslægerådet så som en god racehygiejnisk lov, nemlig at “den, som er sindssyg, 36 37 38 39 40 41 Koch, (1996) - s. 123 Lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m. m. af 1937 §1 Dansk racehygiejnisk tænketank Koch, (1996), - s. 128 NSDAP: NationalSozialistische Deutsche ArbeiterPartei Den såkaldte Nürnberglov åndssvag, psykopat i højere grad eller kronisk alkoholist, må ikke indgå ægteskab” 43 . Opsummering: Grundideen til hvad der skulle blive til racehygiejnen ikke ny, den havde været der siden vikingetiden, og sandsynligvis før, men efter kirkens og myternes monopol på hvordan verdenen fungerede var ophævet, steg frygten for den truende degeneration der truede selve civilisationen. I Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920) luftede socialdemokraten K. K. Steincke sine ideer om fremtidens velfærdsstat, hvilket også indebar sterilisation af dem man ville tro velfærdsstaten skulle beskytte. Mellem 1920 og 1933 forsøgte skiftende regeringer med hvad nogen måske ville føle sig fristet til at kalde halvhjertede lovgivninger, for det der var bindingsled i disse lovgivninger var den frie vilje, det der skulle fjernes for at racehygiejnen kunne fungerer. Efter at Adolf Hitlers nationalsocialistiske tyske regering i 1933 fremsatte Tysklands første racehygiejniske lov, hvilken ikke gav den meget omtalte fri vilje meget råderum, og det var uden skyggen af tvivl det eksempel der fik den radikalisering af racehygiejnen og den eksplosive udvikling af love der skete i årene efter 1933. Diskussion: Racehygiejnen og velfærdsstaten “Hvad nytter den stigende humanisering, den stadig voksende forsorg? Den mangeartede omsorg, de store tilskud til børneforsorgen, dels kontante tilskud […] osv, osv. fører kun, takket være lægevidenskaben og sygeplejens stærke udvikling, til at svække slægten ved at holde liv i tusinder som samfundet var bedst tjent med bukkede under.44” Det kan for en i år 2009 virke noget mærkeligt at den socialdemokrat som står i vores bevidsthed som velfærdsstatens grundlægger og beskytteren af de svage i samfundet, 42 Koch, (1996), - s. 129 Lov om ændringer i lov nr. 276 af 30. Juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning af 1938 § 1 44 Steincke, (1920), - s.237 43 nemlig K. K. Steincke, var ham der også skabte det, mange prøver at glemme i den danske historie, nemlig racehygiejnen. For de fleste i nutidens Danmark er racehygiejnen hverken særlig socialistisk eller særlig demokratisk, og ikke noget vi forbinder med den velfærdsstat vi alle nyder så godt af, så hvordan kunne Steincke grundlægge tankerne om begge i en og samme bog? I Steinckes optik var velfærdsstat og racehygiejne uadskillelige, da man brugte for mange penge på undermålerne, de arveligt belastede åndssvage som også gik under betegnelsen degenererede, disse undermåler skulle behandles med al omsigt og kærlighed, men forbydes at formere sig,45 da disse undermålere aldrig ville kunne hjælpes, kun holdes i live. Dem der skulle hjælpes, var dem der var blevet hvirvlet ned i “firkonkurrencens malstrøm46” som han på bedste Marxistiske facon formulerede de sunde individer som uforskyldt var blevet ofre for arbejdsløshed og anden lidelse. For Steincke var der altså forskel på dem i samfundets nederste lag, der var dem der var svage fra naturens side og dem der var svage fra systemets side, derfor skulle der skabes et socialt sikkerhedsnet, der skulle sikre en eksistens for både sunde og arveligt belastet i det nederste lag, men at de arveligt belastet ikke måtte formere sig. Racehygiejnen i dag “Når gravide bliver tilbudt en scanning af deres foster, kan det ikke undgås, at det giver mindelser om mellemkrigstidens tanker om socialdarwinisme og racehygiejne. Det mener den tidligere formand for Det Etiske Råd, overlæge Ole J. Hartling47” I 2004 anbefalede sundhedsstyrelsen at alle gravide kvinder skulle tilbydes fosterdiagnostik, så de kunne få at vide hvis deres ufødte barn ville få genetiske sygdomme, f.eks. Downs Syndrom og selv kunne træffe beslutning om ville abortere eller de vil beholde barnet. Siden har der hersket en spydig diskussion mellem modstanderne af fosterdiagnostikken, som mener den er racehygiejnisk, og dem der er for fosterdiagnostikken, som mener at det handler om det frie valg. Racehygiejnen og det frie valg er igen modsætninger, men hvor tiltag fra staten før blev kaldt som noget 45 46 Koch, (1996), - s. 25 Steincke, (1920), - s.236 positivt, og den fri vilje som noget negativt, så er retorikken altså vendt 180 grader. Jennifer Maureen Jørgensen, stud.mag., Paula Louise Hedley, cand.scient. og overlæge Michael Christiansen skriver i et debatindlæg i weekendavisen at denne fosterdiagnostik udelukkende handler om kvindens frie valg, og på ingen måde om at “Normaliseringsbegrebet er blevet indsnævret.” 48 som de citerer Det Centrale Handicapråd for at sige49. Overlæge Ole J. Hartling, derimod, er at en anden opfattelse, han mener at fosterdiagnostik er klokkeren racehygiejne, da kvinden nærmest bliver skubbet ud i den beslutning at de burde få en abort.50 Overlæge på Skejby Sygehus Niels Uldbjerg er dog ikke så ligefrem i sin udtalelse, men mener nogenlunde det samme som Ole Hartling, “I retningslinjerne fra 2004 står der, at formålet med fosterdiagnostikken er at give den enkelte kvinde et valg – ikke at frasortere handicappede. Om det så gør en forskel i praksis er en anden sag, siger han.51” Konklusion: Racehygiejnen var tanken om at forbedre befolkningen genetisk ved at dem med genetiske lidelser ikke fik lov til at få børn og/eller ved at få dem som man mente havde de bedste genetiske egenskaber til at formere sig så meget som muligt, sidstnævnte blev dog ikke en aktiv del af den danske politik, men det gjorde førstnævnte, bl.a steriliserede man åndssvage, sindssyge og andre der stod i vejen for det samfund man ønskede. Racehygiejnen førte et menneskesyn med sig, som indenfor den demokratiske verden var ny, nemlig at individet var af lille eller ingen betydning, at individet kun indgik i en helhedssammenhæng og at individet ikke havde ret, og at samfundet ikke skulle indrettes efter gennemsnittet, men efter hvad eksperter blev enige om. De racehygiejniske love, der så småt startede med ægteskabsloven af 1922, voksede med eksplosiv kraft efter forsøgsloven om sterilisation af 1929, som var den første lovgivning med reelle racehygiejniske overvejelser. Men 1929-loven havde en fejl, 47 48 Hansen, Karin Dahl: Fosterdiagnostik sammenlignes med racehygiejne. I: Kristeligt Dagblad, 04.10.2008 Maureen Jørgensen, Jennifer, Louise Hedley, Paula og Christiansen, Michael m.fl.: Debat: Fosterdiagnostik : Det frie valg er vigtigst. I: Weekendavisen , 18.12.2009 49 Maureen Jørgensen, Jennifer, Louise Hedley, Paula og Christiansen, Michael m.fl.: Debat: Fosterdiagnostik : Det frie valg er vigtigst. I: Weekendavisen , 18.12.2009 50 Hansen, Karin Dahl: Fosterdiagnostik sammenlignes med racehygiejne. I: Kristeligt Dagblad, 04.10.2008 den byggede på at dem der skulle steriliseres selv skulle ville det, altså var individet i centrum, og det forhindrede racehygiejnen, så efter 1929 kom der forskellige nye love, f.eks. loven der tillod tvangssterilisation af 1934 og ægteskabsloven af 1938, begge love var inspireret fra Hitlers Tyskland, 1934 loven var dybt inspireret af den tyske lov om tvangssterilisation af 1933 og nogen talte for at ægteskabsloven af 1938 skulle have nogen af de samme elementer som Tysklands ægteskabslovgivning af 1935, den såkaldte Nürnberglov. Om vi er ved at få en racehygiejnisk lovgivning i Danmark i dag er meget omdiskuteret, da vi tillader at kommende forældre at få at vide om deres kommende barn bliver handikappet og få det aborteret hvis det er. Men vi vil aldrig kunne have en racehygiejnisk lovgivning så længe den hviler på et individualistisk grundlag. 51 Hansen, Karin Dahl: Fosterdiagnostik sammenlignes med racehygiejne. I: Kristeligt Dagblad, 04.10.2008
© Copyright 2024