Ressourcespild Dårlig wayfinding koster millioner for danske sygehuse At finde vej på offentlige danske sygehuse kan være lidt af en udfordring. Med de enorme mastodonter, der gennem de seneste årtier er skudt op, er udfordringen i at finde vej til sit mål blevet vanskelig, og der spildes uendeligt meget tid og endnu flere ressourcer på dårlig wayfinding. Wayfinding Wayfinding er begrebet, der bruges om den proces en person skal igennem for at finde fra ét sted til et andet, fra A-B, og kan defineres som en intellektuel aktivitet eller proces. Som aktivitet er der tale om en målrettet bevægelse gennem et givent kendt eller ukendt fysisk miljø, mod et ikke umiddelbart percipérbart kendt eller ukendt mål. Bevægelsen er styret af en proces med intellektuel og intuitiv bearbejdning af de indtryk fra de fysiske omgivelser, som modtages af alle sanser undervejs. For lige at trække denne definition tilbage på et forståeligt niveau, er det altså den kognitive proces, der sker når man skal finde vej fra A-B og således skaber sig et mentalt kort inde i hovedet, man forsøger at finde vej efter. Wayfinding gælder altså for den kognitive kortlægning, der er et mentalt indre kort man danner af sine omgivelser, og som opdateres og detaljeres løbende, som personen bevæger sig rundt i bygningen og suger indtryk til sig, og således skaber en fornemmelse og forståelse af rummet. 1 Se video om AskCody Scan her! AskCody ® Dårlig wayfinding koster ressourcer Det er en kendsgerning, at dårlige wayfindingsystemer og principper, dårlig skiltning, information og kommunikation, og dermed dårlige wayfindingoplevelser for brugere og besøgende hvert år er skyld et et kæmpe ressourcespild på offentlige danske sygehuse. Det kan afledes af det faktum at bygningsmassen på sygehuse og hospitaler vokser og bliver mere og mere kompleks. Det nye supersygehus, DNU, i Skejby er på størrelse med Ribe… Problemerne omkring wayfinding kan være baseret på dårlig skiltning, inkonsistens i terminologi og kommunikation, men i lige så høj grad baseret på, at bygningsmassen er så kompleks og omgivet af “støj”, at selv de bedste skiltesystemer og principper kommer til kort. Der er derfor brug for noget ekstraordinært, der nytænker og redesigner den måde man finder vej på hospitaler, det det eksisterende, kendte ikke er tilstrækkeligt. Samtidig er det en kendsgerning at en stor brugermasse af især offentlige bygninger og sygehuse/hospitaler er to-sprogede eller udenlandske og kan have svært ved at afkode og forstå den klassiske skiltning, som er et-sproget og statisk. På sygehuse bliver det endnu værre af, at det ofte er latinske betegnelser, der er anvendt til at navngive afdelinger. Dermed har brugere og besøgende svært ved at læse og forstå skiltenes terminologi, også selvom man forstår sproget. En undersøgelse fra 2004 påviste, at personalet på et mellemstort hospital i USA brugte 4.500 mandetimer om året på at vise vildfarne patienter og pårørende tilbage på rette spor – selv om der var skilte nok. I danske lønninger svarer det til 1,3 mio. kroner (Rapporten: Tilgængelighed i det offentlige rum - Wayfinding på hospitaler). Læg dertil omkostninger ved når patienter kom for sent til ambulant behandling, fordi de ikke kunne finde vej, og andre dermed måtte vente på at andre kom for sent, samt at regnestykket er uden at indregne patienternes spildtid ved at være Ressourcespild Dårlig wayfinding koster millioner for danske sygehuse faret vild. Læg dertil også omkostninger til personalet, der må på overarbejde for at nå det hele, samt den ikke målbare stressfaktor. På et laboratorium på Roskilde Amts Sygehus undersøgte man, hvorfor personalet var uforholdsmæssigt stresset, demotiveret og ineffektivt. Det viste sig, at de hele tiden blev forstyrret af patienter, der ikke kunne finde vej ud af afdelingen – selv om der var skilte nok (Rapporten: Tilgængelighed i det offentlige rum Wayfinding på hospitaler). Vi kan altså konkludere, at der afledt af dårlige wayfinding principper eller uoverskuelig bygningsmasse og kompleksitet, misbruges enorme mængder af ressourcer på at være på vildspor. ambulant behandling. Aldersfordelingen af patienterne kan ses i følgende tabeller: Antager vi, at tallene fra førnævnte, omhandlende ressourcespildet som konskvensen af dårlige wayfindingoplevelser for brugerne, kan overføres til offentlige danske sygehuse i al almindelighed, og sammenligner med statistikken omkring antallet af ambulante behandlinger, er det et skræmmende! 2 Se video om AskCody Scan her! AskCody ® Ambulant behandling på offentlige danske sygehuse I 2011 var antallet af ambulante behandlinger på offentlige, somatiske sygehuse 6,9 mio. behandlinger (Eksklusiv psykiatriske, ambulante behandlinger). Disse, var fordelt på 1.560.000 mennesker, som altså hver især i gennemsnit modtog 4,4 ambulante behandlinger. Det betyder altså, at 1.560.000 mennesker i i 2011 var igennen offentlige, danske sygehuse for at modtage Kilde: Danmarks Statistik *Ambulant behandling, er lægelig behandling, som ikke kræver indlæggelse på sygehus, men som foregår hos en praktiserende læge eller i et ambulatorium, i dette tilfælde på et offentligt, dansk sygehus. Ressourcespild Dårlig wayfinding koster millioner for danske sygehuse Prisen på dårlig wayfinding ved ambulante behandlinger hver af de 1.560.000 patienter modtager årligt, hvorved tallene ser ud som følger: Hvis vi blot for forsøgets skyld antager, at dårlig wayfinding er skyld af, at hver eneste person som ankommer til ambulant behandling koster 5 minutter i tidsspilde for enten sig selv eller andre som indgår i den enkeltstående ambulante behandling (således enten for sig selv, for personale, eller for andre som rammes af tidsspillet), giver dette samlet: DKR: 172.172.000,- 7.800.000 minutter 130.000 timer 5.416 døgn Det er vel og mærket lavt sat, og udelukkende baseret på rå tid. Hvad med stress-faktoren og konsekvenserne heraf? For ikke at tænke på, når den gennensnitlige danske timeløn for samme periode indregnes. Multiplicer her 301 kr. pr. time (Danmarks Statistik) med de 130.000 spildtimer. Væsgo: 39.130.000 gode danske kroner - blot ved at spildtiden for hver ambulant patient er 5 sølle minutter som konsekvens af dårlig vejvisning. Tallet skal naturligvis ganges yderligere med de 4,4 antal ambulante behandlinger som 3 Se video om AskCody Scan her! AskCody ® 34.320.000 minutter 572.000 timer 23.830 døgn Det reelle billede er med garanti langt højere, når også alle andre brugere af danske sygehuse indregnes. Vi holder dog for forsøgets skyld regnestykket simpelt. Det er altså tankevækkende, hvor mange timer, der hver evig eneste dag bliver brugt på at være faret vildt, samt hvor mange ressourcer personale anvender på at hjælpe vildfarede patienter tilbage på rette spor, samt på at vente på vildfarede partienter. Det må der kunne gøre noget ved… Hvad med AskCody? En mulig løsning? Ser vi for en kort stund på hvor mange mennesker, der i Danmark har og anvender en smartphone, ser talene for følgende aldersgrupper sådan ud: (Kilde: FDB Analyse) 15-34 årige: 75% 35-54 årige: 65% 55-74 årige: 35% Indregner vi dette i hvor mange personer i ovenstående aldersgrupper, som i 2011 modtog ambulant behandling, og som har en smartphone, er tallene således: 15-34 år: 304.000 personer modtog ambulant behandling, heraf 228.000 med smartphone. 35-54 år: 407.000 personer modtog ambulant behandling, heraf 264.550 med smartphone. 55-74 år: 495.000 personer modtog ambulant behandling, heraf 173.250 med smartphone Dette kan opstilles grafisk som på næste side. De konkrete aldersgrupper, gående fra 15 til 74 årige, udgør altså samlet 1.206.000 personer eller 77%, af det samlede antal personer, der i 2011 modtog ambulant behandling i Danmark. Af disse 1.206.000 personer havde 665.800 personer en smartphone, hvilket udgør 55 % af alle patienter i de konkrete Ressourcespild Dårlig wayfinding koster millioner for danske sygehuse 4 Se video om AskCody Scan her! AskCody ® proces, og til een, hvor den enkelte patient kan finde sit mål med mobiltelefonen i hånden. Med AskCody kunne man forestille sig at det oven i købet vil gå endnu hurtigere end tidligere, og den reelle besparelse derved var endnu højere. Og hvad hvis mere end 20% anvendte AskCody? Og det blot pr. år? aldersgruppe. Heraf ved yderligere mere end 90 % hvordan man downloader og anvender apps. Samlet giver dette, altså 599.220 personer i aldersgruppen, der har modtaget ambulant behandling 4.4 gange i 2011, og som må antages at kunne betjene og anvende en smartphone. For forsøgets skyld antager vi igen, at AskCody var tilgængeligt på offentlige danske sygehuse for patienter, som skal modtage ambulant behandling. Hvis vi heraf antager, at blot 20 % anvender AskCody WayFinder på smartphonen til at finde vej til, og dermed ikke længere spilder de 5 minutter, som vi tidligere opstille- de, vil 119.844 personer ikke længere, misbruge sin eller andres tid og ressourcer på ikke at kunne finde vej de 4.4 gange de modtog ambulant behandling. Det giver alså samlet en besparelse på: 2.636.568 minutter 43.942 timer 1830 døgn Regner vi her den gennemsnitlige danske timeløn ind i forsøget som ved ovenstående, giver dette altså en årlig besparelse på 13.226.782 kr., ved blot at kigge på den besparelse der ligger i at de ambulante patienter ikke længere misbruger 5 minutter ud fra den oprindelige wayfinding- Ovenstående er vel og mærke uden at indregne hvor mange, der hvert år er besøgende til sengeliggende patienter, der ikke kan finde en given sengestue, eksterne leverandører, administrationen eller andet internt personale, som også farer vild og ikke kan finde vej. De må også gerne bruge AskCody, nu det er der…