Hospitaler

Ressourcespild
Dårlig wayfinding
koster millioner for
danske sygehuse
At finde vej på offentlige danske
sygehuse kan være lidt af en
udfordring. Med de enorme
mastodonter, der gennem de
seneste årtier er skudt op, er
udfordringen i at finde vej til sit
mål blevet vanskelig, og der
spildes uendeligt meget tid og
endnu flere ressourcer på dårlig
wayfinding.
Wayfinding
Wayfinding er begrebet, der
bruges om den proces en person
skal igennem for at finde fra ét
sted til et andet, fra A-B, og kan
defineres som en intellektuel
aktivitet eller proces. Som aktivitet er der tale om en målrettet
bevægelse gennem et givent
kendt eller ukendt fysisk miljø,
mod et ikke umiddelbart
percipérbart kendt eller ukendt
mål. Bevægelsen er styret af en
proces med intellektuel og intuitiv
bearbejdning af de indtryk fra de
fysiske omgivelser, som modtages af alle sanser undervejs.
For lige at trække denne definition tilbage på et forståeligt niveau,
er det altså den kognitive proces,
der sker når man skal finde vej fra
A-B og således skaber sig et
mentalt kort inde i hovedet, man
forsøger at finde vej efter. Wayfinding gælder altså for den kognitive kortlægning, der er et mentalt
indre kort man danner af sine
omgivelser, og som opdateres og
detaljeres løbende, som personen
bevæger sig rundt i bygningen og
suger indtryk til sig, og således
skaber en fornemmelse og
forståelse af rummet.
1
Se video om AskCody
Scan her!
AskCody ®
Dårlig wayfinding
koster ressourcer
Det er en kendsgerning, at
dårlige wayfindingsystemer og
principper, dårlig skiltning,
information og kommunikation,
og dermed dårlige wayfindingoplevelser for brugere og besøgende hvert år er skyld et et kæmpe
ressourcespild på offentlige
danske sygehuse. Det kan
afledes af det faktum at
bygningsmassen på sygehuse og
hospitaler vokser og bliver mere
og mere kompleks. Det nye
supersygehus, DNU, i Skejby er
på størrelse med Ribe…
Problemerne omkring wayfinding
kan være baseret på dårlig skiltning, inkonsistens i terminologi
og kommunikation, men i lige så
høj grad baseret på, at bygningsmassen er så kompleks og omgivet af “støj”, at selv de bedste
skiltesystemer og principper
kommer til kort. Der er derfor
brug for noget ekstraordinært,
der nytænker og redesigner den
måde man finder vej på hospitaler, det det eksisterende, kendte
ikke er tilstrækkeligt.
Samtidig er det en kendsgerning
at en stor brugermasse af især
offentlige bygninger og sygehuse/hospitaler er to-sprogede
eller udenlandske og kan have
svært ved at afkode og forstå
den klassiske skiltning, som er
et-sproget og statisk. På sygehuse bliver det endnu værre af, at
det ofte er latinske betegnelser,
der er anvendt til at navngive
afdelinger. Dermed har brugere
og besøgende svært ved at læse
og forstå skiltenes terminologi,
også selvom man forstår sproget.
En undersøgelse fra 2004 påviste,
at personalet på et mellemstort
hospital i USA brugte 4.500
mandetimer om året på at vise
vildfarne patienter og pårørende
tilbage på rette spor – selv om
der var skilte nok. I danske lønninger svarer det til 1,3 mio. kroner
(Rapporten: Tilgængelighed i det
offentlige rum - Wayfinding på
hospitaler). Læg dertil omkostninger ved når patienter kom for
sent til ambulant behandling,
fordi de ikke kunne finde vej, og
andre dermed måtte vente på at
andre kom for sent, samt at
regnestykket er uden at indregne
patienternes spildtid ved at være
Ressourcespild
Dårlig wayfinding
koster millioner for
danske sygehuse
faret vild. Læg dertil også
omkostninger til personalet, der
må på overarbejde for at nå det
hele, samt den ikke målbare
stressfaktor.
På et laboratorium på Roskilde
Amts Sygehus undersøgte man,
hvorfor personalet var uforholdsmæssigt stresset, demotiveret og
ineffektivt. Det viste sig, at de
hele tiden blev forstyrret af
patienter, der ikke kunne finde vej
ud af afdelingen – selv om der var
skilte nok (Rapporten: Tilgængelighed i det offentlige rum Wayfinding på hospitaler).
Vi kan altså konkludere, at der
afledt af dårlige wayfinding
principper eller uoverskuelig
bygningsmasse og kompleksitet,
misbruges enorme mængder af
ressourcer på at være på vildspor.
ambulant behandling. Aldersfordelingen af patienterne kan ses i
følgende tabeller:
Antager vi, at tallene fra førnævnte, omhandlende ressourcespildet
som konskvensen af dårlige
wayfindingoplevelser for brugerne, kan overføres til offentlige
danske sygehuse i al almindelighed, og sammenligner med
statistikken omkring antallet af
ambulante behandlinger, er det et
skræmmende!
2
Se video om AskCody
Scan her!
AskCody ®
Ambulant behandling på offentlige
danske sygehuse
I 2011 var antallet af ambulante
behandlinger på offentlige,
somatiske sygehuse 6,9 mio.
behandlinger (Eksklusiv psykiatriske, ambulante behandlinger).
Disse, var fordelt på 1.560.000
mennesker, som altså hver især i
gennemsnit modtog 4,4 ambulante behandlinger. Det betyder
altså, at 1.560.000 mennesker i i
2011 var igennen offentlige,
danske sygehuse for at modtage
Kilde: Danmarks Statistik
*Ambulant behandling, er lægelig behandling, som ikke kræver indlæggelse på sygehus, men som foregår hos en praktiserende læge eller i et ambulatorium, i dette tilfælde
på et offentligt, dansk sygehus.
Ressourcespild
Dårlig wayfinding
koster millioner for
danske sygehuse
Prisen på dårlig
wayfinding
ved ambulante
behandlinger
hver af de 1.560.000 patienter
modtager årligt, hvorved tallene
ser ud som følger:
Hvis vi blot for forsøgets skyld
antager, at dårlig wayfinding er
skyld af, at hver eneste person
som ankommer til ambulant
behandling koster 5 minutter i
tidsspilde for enten sig selv eller
andre som indgår i den enkeltstående ambulante behandling
(således enten for sig selv, for
personale, eller for andre som
rammes af tidsspillet), giver dette
samlet:
DKR: 172.172.000,-
7.800.000 minutter
130.000 timer
5.416 døgn
Det er vel og mærket lavt sat, og
udelukkende baseret på rå tid.
Hvad med stress-faktoren og
konsekvenserne heraf? For ikke
at tænke på, når den gennensnitlige danske timeløn for samme
periode indregnes. Multiplicer her
301 kr. pr. time (Danmarks
Statistik) med de 130.000 spildtimer. Væsgo: 39.130.000 gode
danske kroner - blot ved at
spildtiden for hver ambulant
patient er 5 sølle minutter som
konsekvens af dårlig vejvisning.
Tallet skal naturligvis ganges
yderligere med de 4,4 antal
ambulante behandlinger som
3
Se video om AskCody
Scan her!
AskCody ®
34.320.000 minutter
572.000 timer
23.830 døgn
Det reelle billede er med garanti
langt højere, når også alle andre
brugere af danske sygehuse
indregnes.
Vi holder dog for forsøgets skyld
regnestykket simpelt.
Det er altså tankevækkende, hvor
mange timer, der hver evig
eneste dag bliver brugt på at
være faret vildt, samt hvor
mange ressourcer personale
anvender på at hjælpe vildfarede
patienter tilbage på rette spor,
samt på at vente på vildfarede
partienter.
Det må der kunne gøre noget
ved… Hvad med AskCody?
En mulig løsning?
Ser vi for en kort stund på hvor
mange mennesker, der i Danmark har og anvender en smartphone, ser talene for følgende
aldersgrupper sådan ud:
(Kilde: FDB Analyse)
15-34 årige: 75%
35-54 årige: 65%
55-74 årige: 35%
Indregner vi dette i hvor mange
personer i ovenstående aldersgrupper, som i 2011 modtog
ambulant behandling, og som har
en smartphone, er tallene således:
15-34 år: 304.000 personer
modtog ambulant behandling,
heraf 228.000 med smartphone.
35-54 år: 407.000 personer
modtog ambulant behandling,
heraf 264.550 med smartphone.
55-74 år: 495.000 personer
modtog ambulant behandling,
heraf 173.250 med smartphone
Dette kan opstilles grafisk som på
næste side.
De konkrete aldersgrupper,
gående fra 15 til 74 årige, udgør
altså samlet 1.206.000 personer
eller 77%, af det samlede antal
personer, der i 2011 modtog
ambulant behandling i Danmark.
Af disse 1.206.000 personer
havde 665.800 personer en
smartphone, hvilket udgør 55 %
af alle patienter i de konkrete
Ressourcespild
Dårlig wayfinding
koster millioner for
danske sygehuse
4
Se video om AskCody
Scan her!
AskCody ®
proces, og til een, hvor den
enkelte patient kan finde sit mål
med mobiltelefonen i hånden.
Med AskCody kunne man forestille
sig at det oven i købet vil gå
endnu hurtigere end tidligere, og
den reelle besparelse derved var
endnu højere. Og hvad hvis mere
end 20% anvendte AskCody? Og
det blot pr. år?
aldersgruppe. Heraf ved yderligere mere end 90 % hvordan man
downloader og anvender apps.
Samlet giver dette, altså 599.220
personer i aldersgruppen, der har
modtaget ambulant behandling
4.4 gange i 2011, og som må
antages at kunne betjene og
anvende en smartphone.
For forsøgets skyld antager vi
igen, at AskCody var tilgængeligt
på offentlige danske sygehuse for
patienter, som skal modtage
ambulant behandling. Hvis vi
heraf antager, at blot 20 %
anvender AskCody WayFinder på
smartphonen til at finde vej til, og
dermed ikke længere spilder de 5
minutter, som vi tidligere opstille-
de, vil 119.844 personer ikke
længere, misbruge sin eller
andres tid og ressourcer på ikke
at kunne finde vej de 4.4 gange
de modtog ambulant behandling.
Det giver alså samlet en besparelse på:
2.636.568 minutter
43.942 timer
1830 døgn
Regner vi her den gennemsnitlige danske timeløn ind i forsøget
som ved ovenstående, giver
dette altså en årlig besparelse på
13.226.782 kr., ved blot at kigge
på den besparelse der ligger i at
de ambulante patienter ikke
længere misbruger 5 minutter ud
fra den oprindelige wayfinding-
Ovenstående er vel og mærke
uden at indregne hvor mange, der
hvert år er besøgende til sengeliggende patienter, der ikke kan
finde en given sengestue, eksterne leverandører, administrationen
eller andet internt personale, som
også farer vild og ikke kan finde
vej. De må også gerne bruge
AskCody, nu det er der…