mortens mad & vin

6 : : : LØRDAG 2. JULI 2011
VEJLE AMTS FOLKEBLAD
: : : WEEKEND
:
FREDERICIA DAGBLAD
: : : MAD & VIN
MORTENS
MAD & VIN
Mortens Mad & Vin
Vejle Amts Folkeblad · Fredericia Dagblad
Skriv til Mortens Mad & Vin:
[email protected]
Kykeliky
for en
frokost
Hopballe Mølle holder kun
åbent i sommerhalvåret og
kun i weekenderne – det er
en skam, for spisestedet har
masser af fortrin, som gør det
en lille rejse værd
:::
AF MORTEN GULDBERG
[email protected]
J
eg har flere gange forsøgt at besøge Hopballe
Mølle uden for Jelling,
men er strandet på åbningstiderne. De begrænser
sig til weekenderne og sommerhalvåret, men i sidste måned lykkedes det omsider og
det udløste kun en enkelt ærgrelse:
At jeg ikke har lært stedet
at kende langt tidligere, for
både køkken, lokaler og omgivelser er mere end i orden
på den familiedrevede ejendom.
Det handler grundlæggende om fjerkræ i den høje ende
af kvalitetsskalaen, og selv
om Hopballe Møllekyllingen
ikke er økologisk, har den rigelig smag og struktur til at
være med blandt de bedste
herhjemme.
Omgivelserne er slægtsgården, som har været i samme
families eje i nu seks generationer, og som dårligt kunne
ligge mere favorabelt i fred og
ro ned til Grejs Å: Her er klinisk renset for trafikstøj. Fra
parkeringspladsen krydser
man gårdspladsen med den
velassorterede gårdbutik, inden man lander i restauranten, som har en pæn stor terrassetilbygning helt ned til
åen. Her kan man følge svaner og natur i ren Morten
Korch idyl, og så føler man sig
allerede godt tilpas, inden
spisekortet kommer i hånden.
Vi besøgte stedet til frokost, men Hopballe Mølle tilbyder tre forskellige serveringstidspunkter med varierende udbud: Brunch, frokost og aften.
Frokostafdelingen er den
mest velassorterede og nok
også den mest besøgte – måske fordi man er langt fra alfarvej til en middag sidst på
dagen.
Spisekortet bærer præg af
kyllingeproduktionen, priserne er absolut anstændige,
og restauranten har fine vine
fra Bichel Vine i Lystrup samt
lokalt produceret øl på fad til
rimelige priser. Prisniveauet
er i det hele taget beskedent
på Hopballe Mølle lige fra de
små frokostretter til under
hundrede kroner til kaffe
med kage, som kan erhverves
for 78 kr.
Vi valgte kortets to potpourrier for at teste så meget
som muligt og fik rigelig, velsmagende, veltilberedt mad
til under 200 kroner.
Og inden vi kom så langt,
var vi budt på to slags hjemmebagt klassebrød og smør
og isvand i flaske, mens vi
nød omgivelserne og fik pulsen ned i tilpas rytme.
Medanmelderen
valgte
Hopballes Tapasfad - 7 lækre
småretter anrettet med sæsonens garniture & friskbagt
brød (178 kr.)
Tapastallerkenen hørte til
den velkendte, danske af
slagsen, som ikke har ret meget med det spanske forlæg
at skaffe.
Syv forskellige elementer
anbragt på samme tallerken
inklusive ost og sødt. Det kan
man mene om, hvad man vil,
men det er nu engang den
etablerede variant herhjemme, og Hopballe Mølles udgave hørte til i den bedre ende
af skalaen:
En lille skål med dampende
varm karrysuppe med små
Hopballe Mølle
★★★★✩✩
Hopballevej 56, 7300 Jelling
Tlf. 75 85 32 56/hopballe.dk
Åben:
FREDAG: 12.00 - 17.00 (frokost/kaffe & kage) 18.00 -(3 retters
grillmenu)
LØRDAG: 10.00 - 13.00 (brunch) 12.00 - 17.00 (frokost/kaffe &
kage) 18.00 -(3 retters grillmenu)
SØNDAG: 10.00 - 13.00 (brunch) 12.00 - 17.00 (frokost/kaffe &
kage)
Menu: 286 (tre retter)
Cirkaudgift per person (frokost): 200 kr.
Parkering: Ja
kyllingestykker og sprøde urter, to små fiskefrikadeller
med (peberod?), sprængt og
røget kyllingebryst, tre forskellige salamier fra en deli-
katesseslagter, hvis produkter møllen også forhandler i
butikken. Sluttelig to skiver
oste i fast og lidt mindre fast
form fra et dansk gårdmejeri,
VEJLE AMTS FOLKEBLAD
:
FREDERICIA DAGBLAD
LØRDAG 2. JULI 2011
: : : MAD & VIN
::: 7
: : : WEEKEND
★★★★★★
Aagaard Kro, Aagaard
.............................. 3/7- 2010
14 års perfektion kaster
stadig stjernestunder af sig
i landsbyen mellem Vejle
og Kolding - kroen nægter
at bøje sig for kulinariske
trends men formår fortsat
at forædle og forbedre sin
klassiske stil. Vi bøjer hovedet. (tlf. 7555 3711)
MORTEN
ANBEFALER
★★★★★✩
Tyrstrup Kro, Christiansfeld .................................. 5/6 - 2010
En halv time syd for Vejle/Fredericia finder man både klassisk krostemning og moderne køkken af høj klasse. (tlf.
7456 1242/ www.tyrstrupkro.dk )
Merlot, Vejle .............................................................. 5/2 - 2011
Klassisk fransk på den kompromisløse, nidkære facon, der
kendetegner en dedikeret restaurant, som leverer varen
både på tallerken og i glas. (tlf. 7583 8844/www.merlot-vejle.dk)
Cafe Carlos, Fredericia ............................................ 2/1 - 2010
Autentisk, spansk køkken med rødder på Gran Canaria.
Uprætentiøst og tapas, som de serveres på spanske barer.
(tlf. 7592 0491/3054 2792)
Tree-Top, Vejle ......................................................... 3/4 - 2010
Tree-Top er tilbage i topform med nyt, ungt og ambitiøst
køkken, som er parat til at ruske op i sanser og sammensætninger. (tlf. 7642 8500)
★★★★✩✩
Comwell Kellers Park, Brejning ............................ 4/6 – 2011
Køkkenet på Comwell Kellers Park taler med mindre bogstaver end ved åbningen, og stilen er ikke længere åbenlys men der er stadig fine takter og plads til eksperimenter i
wellness-mekkaets restaurant.
Restaurant Fugholm, Horsens .............................. 2/4 – 2011
Rare omgivelser betjent af et dedikeret køkken med ambitioner og masser af energi. Horsens’ måske bedste spisested og et oplagt besøg værd. Selv med adskillige kilometers afstand fra bopælen. (tlf. 7562 0919/ www.restaurantfugholm.dk)
Ristorante Katia, Fredericia ..................................... 5/3-2011
Traditionelt, italiensk spisested med velkendte retter tilberedt med respekt for råvarer og traditioner. (tlf. 75 91 44
66/www.da-katia.dk)
Ålbækken, Give ......................................................... 6/11-2010
Ring i forvejen, og vær forberedt på at spise det, værten har
i køkkenet – til gengæld venter en usædvanlig oplevelse af
den gode slags. (tlf. 7573 4964).
Foto: Torben Glyum
og en skefuld vanilleis med
friske jordbær.
Det var en generøs frokostanretning efter medanmelderens mening uden nitter
med karrysuppen som fuldtræffer.
Jeg havde valgt Hopballefad - Hopballes kylling serveret på 5 forskellige måder. Serveres med sæsonens lækre tilbehør & friskbagt brød (186
kr.), og her var portionen heller ikke i petitesseafdelingen.
Faktisk var der så meget på
det lille fad, at det visuelle
indtryk gik lidt fløjten, fordi
tingene ramlede ind i hinanden – et problem som må være til at løse, fordi det var ikke
fordi anretningen efterlader
nogen gammelsultne:
Restaurantens hotwings
(to stk.) er et rigtig hit, som diverse burgerkæder ikke kommer i nærheden af at efterlade. Vingerne var kødfulde,
saftige med saftigt skind i en
diskret men afstemt krydring, som ikke efterlod ganen følelsesløs, men som havde klart ”bid”.
Herefter gik jeg ombord i
kyllingefrikadeller rørt med
masser af fintskårne grøntsager, et sprødstegt lår, der som
det eneste element savnede
krydring og henledte opmærksomheden på, at bordene ikke var forsynet med salt
og peber, samt to gange to
forsvarlige skiver sprængt og
røget bryst, saftigt, mørt og
tilpas lunt. Hertil små kogte
og smørvendte kartofler, en
god hjemmelavet agurkesalat med tykke skiver og sprød
konsistens samt diverse, syltede grøntsager inklusive artiskok og små tomater. Som
yderligere garniture kom der
to små skåle med en god,
kraftig basilikumpesto og en
lidt mere anonym peberfrugtpuré, og så var jeg bestemt tanket op.
Der kunne med fordel være
skruet lidt ned for volumenknappen, men serveringen
gav et godt indtryk af kyllingernes kvalitet og mulighederne for tilberedning - en
slags intro i Hopballe Mølleuniverset, som absolut kan
anbefales andre førstegangsbesøgende.
Vi sluttede med to store
krus latte til anstændige 30
kroner stykket, som vi nød til
svanefamiliernes paradetur
og den ubetalelige fred og ro,
som møllen har patent på i
forhold til områdets øvrige
spisesteder.
Som frokostoplevelse hørte besøget til mine bedste i
flere år, og jeg ser frem til ved
en senere lejlighed at prøve
både brunch og middag om
aftenen. Hopballe Mølle har
både sans for detaljen, for
den diskrete forkælelse og vigtigst af alt – den store udfordring i at trække den danske kyllings discountimage
op af sølet og hen til en fortjent hædersplads.
Skyttehuset, Vejle ................................................... 1/5 – 2010
Maden holder, og udsigten fås ikke bedre. Kun åben som a
la carte-frokostrestaurant i sommerhalvåret. (tlf. 7572
7275)
Remouladen, Vejle ............................................... 5/12 – 2009
Traditionelle danske retter af gode råvarer, og så har smørrebrødssedlen fået et velfortjent comeback. (tlf. 75 73 83
00)
The Lodge, Vejle .................................................... 3/10 - 2009
Traditionelt oksekød af høj kvalitet i retroinspiration. Omgivelserne er luksusiøse, og det er priserne også. (tlf. 75 73
85 00)
Namnam, Vejle ........................................................ 8/8 - 2009
Sushi og japansk mad med originalt tilsnit til yderst rimelige priser midt i Vejle - det trængte vi til. (tlf. 70 23 88 66)
Forklaring til stjernerne:
Seks: Fejlfri restaurantoplevelse på internationalt niveau.
Fem: Fremragende restaurantoplevelse på højt niveau. Fire: Anbefalelsesværdig, overvejende positiv restaurantoplevelse. Tre: Jævn restaurantoplevelser med plusser og minusser. To: Skuffende restaurantoplevelse. En: Uacceptabel
restaurantoplevelse.