KIRKEBLADET S C T. M O R T E N S S O G N 31. årgang · Nr. 4 · November 2011 Forsidebilledet I anledning af den tilstundende højtid bringes denne gang et billede af selveste Julemanden. Billedet indgår i kirkens gamle sidealtertavle, der hænger på sydvæggen af kirkeskibet. En nærmere beskrivelse af sidealtertavlens historie og dens funktion vil blive bragt på et senere tidspunkt. Her skal der blot peges på det kuriosum, at Sct. Mortens kirke faktisk råder over et gammelt billede af Julemanden. Personen på billedet forestiller nemlig den gamle Sct. Nikolaus, som er blevet til vore dages julemand – eller ”Santa Claus”, som han hedder på engelsk. Historien om Sct. Nikolaus begynder i det 4. århundrede. Han blev født ca. år 350 i det nuværende Tyrkiet, og hans navnedag er d. 6. december. Han var kristen og ud af en rig familie. Han blev biskop, og ifølge legenden var han kendt for sin store godgørenhed. Han hjalp de syge og fattige, så godt han formåede – og det fortælles, at han en gang hjalp en fattig familie ved at kaste tre guldposer ind gennem vinduet til dem. Forsidebilledet er kun et udsnit af portrættet af Nikolaus. Han optræder faktisk i fuld figur på sidealtertavlen, og her er de tre guldposer også med. Du kan selv se efter, næste gang du kommer i kirke! Sct. Nikolaus blev også dyrket som helgen for søfarende - ikke mindst i Holland, hvor han er kendt som Sinterklaas. Denne tradition blev bragt videre til Amerika, hvor den hurtigt blev meget udbredt, og hvor han kom til at gå under navnet Santa Claus. I løbet af 1800-tallet blev der i Amerika føjet nye træk til Santa Claus-figuren. Han mistede noget af sit helgenpræg og fik mere karakter af moralens vogter, der belønnede de artige børn og straffede de slemme. Og det skulle vise sig at være et ganske effektivt opdragelsesmiddel! Historier om hans flyvende rensdyr begyndte at dukke op, ligesom rygterne om hans besøg gennem skorstenen for at aflevere gaver til de artige børn vandt stor udbredelse. Også hans udseende ændrede sig markant – ikke mindst gennem Coca-Cola-reklamer, hvor han optrådte som en stor, lattermild tyksak med rødmossede kinder, et stort hvidt skæg og så den velkendte røde dragt med tilhørende nissehue. På kirkens billede af Sct. Nikolaus er han ikke iført en rød nissehue, men derimod en rød bispehue, en såkaldt ”mitra”. Han ligner langt fra en rigtig julemand. Han ser både bleg og trist og afmagret ud – og selv om man lytter rigtigt godt efter, kan man ikke høre det mindste Ho-Ho-Ho… Julehjælp Der er igen i år et mindre beløb testamenteret til julehjælp, som vil blive uddelt af Menighedsudvalget ved Sct. Mortens kirke. Ligesom andre år er det fortrinsvis enlige ansøgere med børn, der har svært ved at overkomme julens økonomiske byrde, der kan komme i betragtning. Enlige og pensionister kan kun komme i betragtning, når særlige grunde taler for dette. Ansøgeren skal være bosiddende i Sct. Mortens sogn. Ansøgningsskema kan fås hos kordegnen og skal afleveres samme sted senest mandag den 5. december kl. 12. 2 Musik i Sct. Mortens Kirke Søndag den 27. november kl. 16.30 Adventsvesper Med Sct. Mortens Kirkes kor og organist. Liturg; Søren Fahnøe. Torsdag den 8. december kl. 19.30 Julekoncert Med Roskilde Domkirkes drenge- og mandskor Tirsdag den 13. december kl. 16.30 ”Ind under jul koncert” Med Sct. Mortens Kirkes kor og organist Kurt Levorsen Torsdag den 15. december kl. 16.15 Tårnblæsning og ”ind under jul koncert” Med Den Sjællandske messingkvintet og organist Kurt Levorsen. Arrangementet indledes med musik fra kirkens tårn kl. 16.15. Herefter, kl. 16.30 er der musik i kirken. Til sidst er der musik på pladsen hvor menighedsrådet serverer gløgg og æbleskiver. Sct. Mortens Kirkes kor og organist Kurt Levorsen 3 Kirkeliv i børnehøjde Også i den kommende vinter afholdes der arrangementer specielt tilrettelagt for børn og deres familier Før-julegudstjenester Traditionen tro holdes der to korte før-julegudstjenester specielt tilrettelagt for de små kirkegængere: Tirsdag d. 6. december kl. 10.00 gælder det dagplejebørnene. Torsdag d. 8. december kl. 10.00 er det for børnehavebørnene. Alle er i øvrigt velkomne - også hjemmegående forældre med deres børn! Af praktiske grunde bedes større grupper af børn melde deres deltagelse forinden til sognepræst Erling Friis, tlf. 55 77 90 01 eller 55 72 24 77. Fastelavnsfest Søndag d. 19. februar 2012 er der fastelavnsfest, hvor der indledes med børnegudstjeneste i kirken kl. 14.00. Her vil der blive taget særligt hensyn til de små udklædte kirkegængere, hvad angår gudstjenestens form og længde m.v. Efter gudstjenesten fortsætter festlighederne i Sct. Mortens Gaard med udendørs tøndeslagning og indendørs traktement. Alle er velkomne, og det er gratis at være med! Gudstjeneste for menneskerettighederne Lørdag den 10. december kl. 12.00 I 1994 blev 16-årige Christi Cheramie USA idømt en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse. Det er i strid med FN’s børnekonvention at udstede netop denne type dom til en person under 18 år. Journalist og menneskerettighedsforkæmper Mohammad Sadiq Kabudvand afsoner en 10 års fængselsdom for at have gjort opmærksom på det kurdiske mindretals rettigheder i Iran. - og sådan kan man fortsætte med at berette om skæbner, hvor menneskerettighederne bliver overtrådt. Derfor afholder Amnesty International, Næstved Lokalafdeling sammen med Sct. Mortens Kirke en gudstjeneste på FN’s Menneskerettighedsdag lørdag den 10. december kl. 12.00 med masser af lys og sang og taler ved sognepræst Søren Fahnøe og lokalformand for Amnesty, Lillian Kristensen. Musikere fra Næstved Musikskole medvirker, og der vil være mulighed for at underskrive breve ”Skriv for Liv” efter gudstjenesten. Inden gudstjenesten er der fakkeloptog kl. 11.30 fra Sct. Mortens Kirke til Axeltorv og tilbage til Kirken. Arrangørerne håber, at mange vil møde op og være med til at markere FN’s Menneskerettighedsdag – der er desværre stadig brug for at kæmpe for menneskerettighederne. 4 Foredragsaften Torsdag den 12. januar 2012 kl. 19.30, i Sct. Mortens sognegård, med gadepræst Peder Thyssen fra Odense Præst på gaden. Kirken udenfor kirke. Foredraget handler om Peder Thyssens opsøgende gadearbejde blandt Odenses hjemløse og marginaliserede. Han vil fortælle om nogle skæbner, men frem for alt hvilken betydning det har, at kirken forlader sine beskyttende mure og opsøger de mennesker, som andre ser ned på, i bedste fald har medlidenhed med, og giver dem værdighed og håb. Peder Thyssen er initiativtager til den rullende (trehjulede) varmestue i Odense, hjemløseorkestret Baggårdsbandet samt gadegudstjenester. Fri entre. Kaffe og kage 20 kr. Musik- og sangaften Torsdag den 8. marts 2012 kl. 19.30, i Sct. Mortens sognegård, med sangduoen Polyhymnia Duoen Polyhymnia består af de to søstre Clara (18) og Terese (22) Poulsen og de spiller begge klaver og tværfløjte samt synger. Repertoiret er meget varierende fra let genkendelige numre bl.a. evergreens, danske og irske folkemelodier samt et par klassiske indslag. Clara og Terese har optrådt siden 2007 og har spillet til diverse arrangementer bl.a. konfirmationer, receptioner, bryllupper, loge-aftener mv. Fri entre. Kaffe og kage 20 kr. 5 Efterårstur Menighedsplejens efterårstur, tirsdag d. 6. sep., gik til Falster Vejret viste sig fra sin pæne side, og en busfuld veloplagte deltagere drog af sted. På traktørstedet ”Pomlenakke” var der dækket et lækkert kaffebord. Det er et meget charmerende sted, der ligger helt ud til Østersøen. Hvert år gør vinteren sit indhug i den høje skrænt, og stedet ligger nu så tæt på vandet, at der indenfor en kort årrække er fare for, at stedet forsvinder. Værtsparret kunne fortælle, at man er ved at udtænke en plan for ”Pomlenakkes” fremtid. Dagens næste stop var Stubbekøbing Kirke. En spændende kirke at gå på opdagelse i. Det blev en dejlig tur i et naturskønt område af Danmark. Sydsjællands Kirkehøjskole Foredrag og foredragsholdere i foråret 2012 Torsdag d. 12. jan.: Konsulent Annelise Thomsen, Næstved. ”Fra Ikonernes verden” Torsdag d. 26. jan.: Lektor Aksel Haaning, RUC. ”Natursyn og etik i middelalderen” Torsdag d. 9. febr.: Lektor Kirsten Andersen, Silkeborg. ”Tro og viden” udfra altermalerier i Vestjylland Torsdag d. 23. febr.: Lektor Dan Charly Christensen, RUC. ”H.C. Ørsteds Gudsbegreb m.m.” Torsdag d. 8. marts: Lektor Bodil Ejrnæs, København. ”Skriftsynet igennem den danske bibels historie” Torsdag d. 22. marts: Prof. Ole Jensen, Hurup. ”Natursyn og Gudstanke” Tilmelding til Annie Jørgensen tlf. 55 72 56 21 er nødvendig af pladshensyn. Pris 400 kr. Pensionister i Næstved Kommune 325 kr. 6 Femkløveraften Sct. Peders Kirke, tirsdag den 20. marts kl. 19.30. Kathrine Lilleør: Erkendelser og bekendelser Et collageforedrag om mødre og fædre, H.C. Andersen, jomfru Maria – og englevinger. Kathrine Lilleør er sognepræst og ph.d. på en afhandling om H.C. Andersens Eventyr. Hun er tidligere medlem af Det Etiske Råd og forfatter til flere bøger herunder ”kvinde, hvorfor græder du”, der er solgt i over 45.000 eksemplarer, og senest ”Liv og Ledelse, Lars Nørby Johansen set af Kathrine Lilleør.” Kaffe & te 30 kr. Kampen mod sult fortsætter Søndag d. 4. marts 2012 sender Sct. Mortens sogn frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe sult ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling. Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom og et overgreb mod menneskers grundlæggende ret til mad og liv. Nogle mennesker sulter, fordi de rammes af naturkatastrofer eller lever på steder, der er følsomme for den mindste variation i vejret. Nogle sulter, fordi andre krænker deres rettigheder og bevidst fratager dem deres ejendom eller muligheder for at klare sig selv. Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til sult med akut nødhjælp, langsigtet udviklingshjælp og ved at arbejde for menneskers ret til at leve i værdighed og uden sult på både lokalt og internationalt plan. Det arbejde vil Sct. Mortens sogn og flere end 1300 andre sogne sammen med omkring 20.000 frivillige indsamlere støtte, når de søndag d. 4. marts går på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult. Meld dig allerede nu som indsamler til søndag den 4. marts 2012 hos Kai Madsen tlf.: 26 17 38 64, eller på mail: [email protected]. 16-årige Samuel Ejoku fra Uganda fik sin jord tilbage med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp. 7 Foto: Rune Hansen Læserne skriver …. Følgende indlæg til Kirkebladet er modtaget fra en af bladets læsere: Det har været en stor glæde for mig som medlem af menighedsrådet at se, at flere fra sognet har haft lyst og tid til at bruge nogle timer som tilhørere ved de åbne menighedsrådsmøder. Jeg føler det som en stor inspirationskilde, at der er stigende interesse for den side af vores fælles kultur - netop i en tid, hvor der er mange meninger om brugen af vores folkekirke. Jeg er af den overbevisning, at større åbenhed, også i denne sammenhæng, kun er til bedste for os alle, og i særdeleshed for kirken og aktiviteterne omkring kirken. Derfor skal min opfordring være: Kom endelig til menighedsrådsmøderne, og hvis der er aktiviteter, man kunne ønske foregå i sogneregi, undersøger jeg gerne hvilke muligheder, der er tilstede. Med venlig hilsen Kai Madsen Oskarsvej 20, 4700 Næstved. E-mail: [email protected] Kultur og fællesskab Nyt kulturelt tiltag i Sct. Mortens Sogn Vil du være med til at se gode tankevækkende film, spændende udstillinger og opløftende forestillinger og koncerter sammen med andre rare mennesker i alle aldre, og har du efterfølgende lyst til inspirerende og reflekterende samtaler om dine oplevelser og tanker, så kom og deltag i Sct. Mortens Sogns "kultusse"-arrangementer. Vi hygger os og har det sjovt og det er helt uforpligtende. Man tilmelder sig fra gang til gang, og deltager blot i de arrangementer man har lyst til. Der vil også blive arrangementer for børn og barnlige sjæle. Og såfremt du ønsker det, så vil du selv få mulighed for at foreslå arrangementer. Alle er velkommen og du behøver ikke bo i Sct. Mortens Sogn for at deltage. Tilmeld dig Sct. Mortens nyhedsbrev, på hjemmesiden www.sanktmortenskirke.dk, og du vil få nærmere besked når det første arrangement løber af stablen. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at henvende dig til arrangørerne: Webredaktør Jannitara Skjoldborg, tlf.: 26 18 55 87, e-mail: [email protected]. Kirketjener Pia Dyhrberg Hansen, kirken tirsdag-fredag kl. 10-13, tlf.: 28 73 80 45. Kordegn Else Jensen, Sognegården, Ostenfeldtvej 18, tlf. 55 72 31 03. Sognepræst Søren Fahnøe, tlf.: 55 72 07 16, e-mail: [email protected]. 8 Menighedsudvalget - Vinter/Forår Tirsdag d. 6. december kl. 14.15 Adventsmøde med luciaoptog og trioen ”Poul, Karen og Sigvard” Mødet indledes med luciaoptog ved 4. klassernes piger fra Kildemarkskolen. Herefter kommer traditionen tro Poul Mogensen, Karen Hansen og Sigvard Holm og sætter os i advents- og julestemning. De synger og spiller for os, men der bliver også rig lejlighed til at synge med. En julehistorie bliver der også tid til, og som sædvanlig er der en lille juleblomst til alle. Tirsdag d. 7. februar kl. 14.15 ”Dirch Passer, Den elskede klovn” Sognepræst Otto Lundgaard, Ringsted, fortæller om skuespilleren og komikeren Dirch Passer, der døde med klovnekostumet på. Hvad var det, som Dirch Passer kunne glæde os med? Hvad var det, han rørte ved inden i os, så vi blev glade i hans selskab? Dette og meget andet fra en stor karriere vil blive berørt - også med lattermusklerne – når vi mindes den elskede klovn, Dirch Passer. Tirsdag d. 7. marts kl. 14.15 ”Før, nu og i fremtiden” En eftermiddag med tidligere borgmester Henning Jensen. I sin borgmestertid har Henning Jensen haft mange fantastiske oplevelser. Han har været ude på mange rejser og besøgt en række lande i embeds medfør. Hvilke spændende udfordringer vil han tage op i sin pensionisttilværelse? Alt det kommer vi til at høre om, når vi denne eftermiddag får besøg af Næstveds tidligere borgmester Henning Jensen. Tirsdag d. 3. januar kl. 14.15 Foredrag om Ove Sprogøe Højskoleforstander for Pensionisthøjskolen på Falster, Hans Jørgen Møller, kommer og fortæller om den folkekære skuespiller, Ove Sprogøe. Ove Sprogøe er den skuespiller, der medvirkede i flest danske film, og eftermiddagen vil være et gensyn med klip fra nogle af hans film. Der vil være anekdoter og historier om Ove Sprogøes liv, om mange af de ting som gjorde ham til et usædvanligt menneske. Blandt andet ejede han ikke et fjernsyn! Man kan glæde sig til en eftermiddag, hvor man hører og genser Ove Sprogøe i ord og billeder og får minderne genopfrisket om en uundværlig del af dansk film og teater! Gudstjenester på ”Munkebo” Den første torsdag i hver måned holdes der gudstjeneste på Plejecentret Munkebo. Det er en kort gudstjeneste med altergang. Datoerne for den kommende tid er: 1. december, 5. januar og 2. februar. Gudstjenesterne begynder kl. 10.30. Der indledes med kaffebord kl. 10.00, hvor alle også er hjerteligt velkomne. Endvidere holdes der julegudstjeneste juleaftensdag d. 24. december kl. 10.00, hvor der bagefter bydes på et lille glas og et stykke konfekt, hvor alle også er hjerteligt velkomne. 9 Det nye kirkeårs liturgiske farver Med adventstiden begynder et nyt kirkeår. I løbet af adventstiden banes der vej for julens store højtid. Det foregår over fire søndage, og adventstidens liturgiske farve er violet - forventningens og forberedelsens farve. Juleaften, Juledag og Nytårsdag er hvid eller gylden. Det er lysets og festens farve. Herefter følger Hellig-tre-kongertiden, der er en tid, hvor julens budskab skal bundfælde sig og slå rødder i os, og den bærer derfor den grønne farve. Fastetiden indledes med en nedtælling til påske over to søndage. Septuagesima er det latinske ord for tallet 70 - underforstået antallet af dage til påske regnet i runde tal, mens Seksagesima betyder 60 – altså 60 dage til påske regnet i runde tal. De to nedtællingssøndage samt hele fastetiden er violet. Der er igen tale om en forventnings- og forberedelsestid, og den lilla farve varsler denne gang påskens snarlige komme. 2. juledag skiller sig synligt ud på farvepaletten. Farven er rød. Den skal imidlertid ikke lede tankerne hen på et svulmende rødt julehjerte, men på en højdramatisk og blodig begivenhed, der fandt sted i Jerusalem for snart 2000 år siden. Den 25. december er oprindeligt en gammel helgendag - Sct. Stefans Dag – til minde om Stefanus, der var den første kristne, som led martyrdøden på grund af sin tro på Jesus. I tiden efter Jesu død og opstandelse og himmelfart gik Stefanus omkring i Jerusalems gader og forkyndte evangeliet om Jesus som Guds søn. Stefanus blev pågrebet og anklaget for gudsbespottelse, og efter en skueproces blev han stenet til døde. Læs selv den dramatiske historie i Apostlenes Gerninger, kapitel 6 og 7. En stening er som bekendt en barbarisk og blodig affære, og det er netop fra dette blod, at Sct. Stefans Dag har sin røde farve – midt i julens lysende, gyldne festfarve. Og på den måde bliver julens budskab sat i perspektiv. Nytårsgudstjeneste Traditionen tro er gudstjenesten den 1. januar rykket til kl. 14.00. Efter gudstjenesten vil der blive serveret et glas champagne og et stykke kransekage, så vi kan ønske hinanden et godt nytår. Menighedsrådsmøder Datoer for afholdelse af menighedsrådsmøder i det kommende kirkeår er ved redaktionens slutning endnu ikke fastlagt, men vil blive annonceret løbende i de kommende kirkeblade. Mødedatoerne vil endvidere blive løbende bekendtgjort på kirkens hjemmeside og under rubrikken ”Det sker i kirken” i Næstved-Bladet og fra kirkens prædikestol. Endvidere vil dagsordener og beslutningsreferater fremover blive fremlagt i kirken, i sognegården og på hjemmesiden og kan tillige rekvireres sammen med evt. relevante bilag hos kordegnen i dennes åbningstid. Menighedsrådsmøderne er åbne, og enhver er velkommen. 10 Hyggeklubben i Sct. Mortens Gaard Hyggeklubben holder juleferie fra d. 8. december, og vi begynder igen d. 5. januar 2012. Det er kl. 13.30 i Sct. Mortens Gaard. Kom og vær med! Vi har det rart, får kaffe/ the og hygger os. Evt. henvendelse til Annie Jørgensen på tlf. 55 72 56 21. Alle ønskes en glædelig Jul og et godt Nytår. Annie Jørgensen Kontakt Se også www.sanktmortenskirke.dk hvor du kan tilmelde dig et nyhedsbrev, så du får dugfriske nyheder direkte til din mail-box! Sct. Mortens Kirke Kirken er sædvanligvis åben tirsdag - fredag 9 – 13, dog med forbehold. Tlf.: 55 73 57 39 Kirketjener Pia Dyhrberg Hansen Tlf: 28 73 80 45 (hverdage undtagen mandag) 2. kirketjener/Sognegårdsassistent Helle Nygaard Tlf.: 20 83 54 87 (hverdage undtagen mandag) Kirkekontor/Kordegn Else Jensen Sct. Mortens Gaard Ostenfeldtsvej 18 4700 Næstved (indgang fra Sortebrødreparkeringen) Tlf.: 55 72 31 03 E-mail: [email protected] Åbent: mandag til fredag kl. 10–13, torsdag tillige kl.16-18 Organist Kurt Levorsen Tlf.: 55 77 62 78 Menighedsrådets formand Hanne Rasmussen Tlf. 55 72 51 82 Kirkegårdskontoret Østre Kapelvej 10 4700 Næstved Tlf. 55 78 05 00, hverdage kl. 9-13, undtagen lørdag Sognepræst (kbf) Søren Fahnøe Træffetid: Hverdage kl. 11-12 (undtagen onsdag) Tlf.: 55 72 07 16. E-mail: [email protected] Sognepræst Erling Friis Træffetid: Hverdage kl. 11-12 (undtagen fredag) Tlf.: 55 77 90 01 Vejledning vedr. kirkelige handlinger Der henvises til sognets hjemmeside: www.sanktmortenskirke.dk 11 Gudstjenesteliste November 2011 - Februar 2012 November 27. november 1.s.i advent Kl. 10.00 Fahnøe Kl. 16.30 Kirkekaffe Adventsvesper December 4. december 2.s.i advent Kl. 10.00 Friis 11. december 3.s.i advent Kl. 10.00 Friis 18. december 4.s.i advent Kl. 10.00 Fahnøe 24. december Juleaften Kl. 14.30 Friis Kl. 16.00 Fahnøe 25. december Juledag Kl. 10.00 Friis 26. december 2.juledag Kl. 10.00 Fahnøe 1. januar Nytårsdag Kl. 14.00 Fahnøe 8. januar 1.s.e.h.3 k. Kl. 10.00 Friis 15. januar 2.s.e.h.3 k. Kl. 10.00 Fahnøe 22. januar 3.s.e.h.3 k. Kl. 10.00 Friis 29. januar Sidste s.e.h.3 k. Kl. 10.00 Fahnøe Septuagesima Kl. 10.00 Friis 12. februar Seksagesima Kl. 10.00 Friis 19. februar Fastelavn Kl. 10.00 Fahnøe Kl. 14.00 Fahnøe Fastelavnsfest Kl. 10.00 Fahnøe Kirkekaffe Januar Kirkekaffe Februar 5. februar 26. februar 1.s.i fasten Kirkebilen kan benyttes af alle i sognet, der har svært ved at komme til og fra gudstjenester og arrangementer i kirke og sognegård. Ring til Taxa 55 77 72 72 senest 1 time før. Liftbus dog senest dagen før kl. 16.00. Kirkebladet udgives af Sct. Mortens Menighedsråd. Bladudvalg: Annie Jørgensen, Birthe Preus, Søren Fahnøe og Erling Friis (redaktør). Næste nummer dækker perioden marts-april-maj. Indlæg til bladet modtages med tak. Sidste frist for indlevering af stof: 13. februar 2012 til redaktionen ([email protected]) Trykt hos Faxe Bogtryk/Grafisk
© Copyright 2024