EMNEKATALOG FOR Bachelorprojekt & OSVAL II 2010 (senest tilrettet 22.oktober 2010) Emnekataloget for Bachelor og OSVAL II skal betragtes som en inspirationskilde. Du kan her finde forslag til emner, kontaktpersoner og mulige vejledere. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .............................................................................................................. 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab (IFSV)...................................................................... 4 Afdeling for Almen Medicin og Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning ..............................4 Afdeling for Almen Medicin (AAM) ........................................................................................................4 Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning (MKK) .....................................................................6 Afdeling for Biostatistik ............................................................................................................................7 Afdeling for Epidemiologi .........................................................................................................................7 Enheden for Medicinsk Videnskabsteori ...................................................................................................7 Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin .....................................................................................................8 Afdeling for Social Medicin ......................................................................................................................9 Enhed for Medicinsk Psykologi (tidligere Afdeling for Sundhedspsykologi) ........................................10 Afdeling for Sundhedstjenesteforskning .................................................................................................11 Medicinsk Museion .................................................................................................................................12 Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi (IISIM) .................... 13 International sundhed...............................................................................................................................13 Immunologi..............................................................................................................................................14 Mikrobiologi ............................................................................................................................................15 Institut for Neuro- og Sansefag (INS) ............................................................................... 16 Allergiklinikken, Rigshospitalet ..............................................................................................................16 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup ....................................................................................16 MR afdelingen, Hvidovre Hospital..........................................................................................................17 Neurokirurgisk Klinik Rigshospitalet ......................................................................................................17 Neurologisk Klinik N, Rigshospitalet......................................................................................................18 Neurologisk Afdeling Bispebjerg ............................................................................................................18 Neurologisk Afdeling Glostrup ...............................................................................................................19 Psykiatrien Roskilde ................................................................................................................................20 Psykiatrisk Afdeling Bispebjerg ..............................................................................................................20 Psykiatrisk Center Amager ......................................................................................................................21 Psykiatrisk Center Gentofte .....................................................................................................................21 Psykiatrisk Center Glostrup .....................................................................................................................22 Psykiatrisk Center Rigshospitalet ............................................................................................................23 Sankt Hans Hospital ................................................................................................................................23 Skleroseklinikken Glostrup .....................................................................................................................24 Sexologisk Klinik Rigshospitalet ............................................................................................................24 Øjenafdelingen Glostrup ..........................................................................................................................24 2 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi (INF) ......................................................... 25 Almen Farmakologi .................................................................................................................................25 Molekylær Farmakologi ..........................................................................................................................26 Neurofarmakologi ....................................................................................................................................26 Neurobiologi ............................................................................................................................................26 Anæstesi ...................................................................................................................................................27 Misbrug ....................................................................................................................................................27 Toksikologi ..............................................................................................................................................27 Øjensygdomme ........................................................................................................................................27 Anders Hay Smith....................................................................................................................................27 Hans Hultborn ..........................................................................................................................................28 Bispebjerg Hospital............................................................................................................. 30 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik .........................................................................................................30 Institut for Sygdomsforebyggelse ............................................................................................................31 Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse ................................................................................................32 Herlev Hospital ................................................................................................................... 33 Medicinsk Endokrinologisk Afdeling......................................................................................................33 Hvidovre Hospital ............................................................................................................... 33 Børneafdelingen .......................................................................................................................................33 Infektionsmedicinsk Afdeling 144 ..........................................................................................................34 Biomedicinsk Institut (BMI) .............................................................................................. 35 Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM) ...................................................... 39 Institut for Kirurgi og Intern Medicin (IKIM) .................................................................. 40 Institut for Ortopædi og Intern Medicin (IOIM) .............................................................. 43 Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri (IGOP) ................................................... 45 Professorer og lektorer i pædiatri ved Københavns Universitet, december 2008 ............ 47 Institut for Diagnostiske Fag (IDF) .................................................................................. 49 Roskilde sygehus ................................................................................................................. 51 Gynækologisk afdeling ............................................................................................................................51 Psykiatrien Roskilde ........................................................................................................... 51 Rigshospitalet ...................................................................................................................... 52 Øre- næse- halskirurgisk klinik F, Rigshospitalet ...................................................................................52 3 Institut for Folkesundhedsvidenskab (IFSV) Kommune Hospitalet (CSS) Afdeling for Almen Medicin og Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning Emnerne er ment til inspiration, kom selv med andre, hvis der er noget, du brænder for. Man kan som studerende skrive sammen eller enkeltvis. Man kan aflevere en rapport eller der kan lægges op til et forskningsprojekt og publicering. Vejlederne har kompetence fra bl.a. almen praksis, psykiatri, farmakologi og medicinsk antropologi. Kontaktpersoner: Professor Lars Bjerrum, tlf. 35 32 79 39, [email protected] (Afdeling for Almen Medicin, AAM) og lektor Birgit Petersson, tlf. 35 32 79 70, [email protected] (Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, MKK), bygning 24, opg. Q, CSS. Vejledere: Lektor John Sahl Andersen, professor Lars Bjerrum, adjunkt Anette Hauskov Graungaard, lektor Merete Jørgensen, professor Marjukka Mäkelä, lektor Birgit Petersson, lektor Margrethe Silberschmidt, lektor Margareta Söderström, lektor Klaus Witt. Emner: Der er også mulighed for vejledning i projekter, som ikke er anført i kataloget. Afdeling for Almen Medicin (AAM) Infektionssygdomme: • Hoste - hvornår skal man behandle med antibiotika? • Øvre luftvejsinfektioner – har man gavn af tests til at stille diagnosen? • Øre infektioner – hvornår og hvornår ikke behandle med antibiotika? • Bihulebetændelse – hvordan stilles diagnosen i praksis? • Bakteriel resistens – et stigende globalt problem • Lungebetændelse – en overdiagnosticeret sygdom i praksis? • KOL – nytter det noget at behandle? • Laboratorietests til hurtig-diagnostisk af infektioner – duer de til noget? • Underlivsinfektioner – hvad er rationel diagnostik i praksis? • Urinvejsinfektioner i praksis – nytter det at behandle? • Naturlig immunitet og hverdags infektioner – hvad ved vi? Kvaliteten af arbejdet i praksis, læge patient relationer • Hvordan måles kvaliteten af diagnostik og behandling i almen praksis? • Kvalitets databaser i primærsektoren – hvad kan de bruges til? • Den personlige elektroniske medicin profil (PEM) – konsekvenser og muligheder? • Den motiverende samtale – nytter det noget? • Konsultationsprocessen hos den praktiserende læge – betydning og konsekvenser? • Læge-patientkommunikation i almen praksis – hvordan kan den forbedres? • Coping hos patienter med alvorlig sygdom: kan vi støtte patienterne bedre? • Hvordan kommunikerer man om ressourcer i almen praksis? 4 • Patienters forståelse af teksten på indlægssedler i medicinpakker Psykiske lidelser og deres behandling: • Fødselsdepressioner og efterfødselsreaktioner - hvor hyppigt forekomme de? • Demens udredning i praksis – nytter det noget? • Angstdæmpende medicin og sovemidler – hvordan reduceres forbruget? • Depression – en diagnostisk udfordring i almen praksis • Antidepressive midler – hvad er rationel behandling? • Alkohol problemer - hvad er almen praksis’ rolle? • Funktionel sygdom – positive og negative kriterier for diagnosen? Forebyggelse og screening: • Rygestop – Hvad virker, og hvad virker ikke? • Blodtryksforhøjelse - Nytter det at behandle de gamle patienter? • Osteoporose – en overset sygdom i almen praksis? • Risikovurdering og risikostratificering i almen praksis – har det konsekvenser? • Screening – fordele og ulemper Problemer med særlig relation til børn • Hvilken viden har småbørns forældre om almindelige symptomer og deres sammenhæng med sygdom hos småbørn? • Hvilken viden har forældre om normale børns færdigheder og udvikling, og hvor har de denne viden fra? • Når bedsteforældre passer børnebørn, hvilke konsekvenser har det for sundheden? • Forsinkelser i diagnosticering af medfødte handicap hos børn • Børn med kroniske sygdomme: hvordan er samarbejdet mellem primær og sekundærsektoren? (Datamateriale haves) • Positiv, udholdelig og toksisk stress hos bøn og unge. Hvordan kan det skelnes? • Søvnvaner hos børn i Danmark – konsekvenser for sundheden • Børn med hyppige infektioner • Positiv, udholdelig og toksisk stress hos børn og unge- påvirkning på infektioner • Biologiske rytmer og infektioner hos børn • Børnevaccinationsprogrammet i Danmark – fungerer det optimalt? • Børn med kroniske sygdomme: hvilke behov har forældre og barn for hjælp fra den praktiserende læge? Materiale haves Graviditet, Amning: • Har forventninger til graviditetsundersøgelser (læge, jordemoder) betydning for amningen? • Hvorfor fravælger nogle mødre at amme? • Socialt netværks betydning for valg eller fravalg af amning • Betydning af hurtig udskrivning fra hospital i forhold til etablering af amningen • Er amning at foretrække frem for flaskemælk? • Jernindtag i graviditeten: komplikationer og compliance Gynækologiske problemer: • Blødningsforstyrrelser hos kvinder i almen praksis – rationel diagnostik og behandling • Abort og abortrelaterede problemer – sene og tidlige aborter, etiske problemer • P-piller – er de farlige? • Seksuelt overførte sygdomme (i Danmark) • Forekomst af klamydia og betydningen for patienten 5 Farmakoterapi i praksis • Polyfarmaci - godt eller skidt? • Lægemiddel interaktioner i almen praksis – forekomst og konsekvenser • Behandling med forebyggende lægemidler - nytter det? • Naturlægemidler og kosttilskud – hvad virker og hvad virker ikke? Andre almenmedicinske problemstillinger • Hvordan kan man være syg og føle sig rask? • Hvordan kan man være rask og føle sig syg? • Analyse af symptom oplevelse – individuelle variationer? • Hvad fejler danskerne, hvad går de til læge med og hvad dør de af? • Palliation i primærsektoren – hvad er der evidens for virker? • Patienters forskellige håndtering af kroniske sygdomme • Rygsmerter – hvad er rationel diagnostik og behandling i praksis? • Smerter hos kroniske patienter – hvad er rationel behandling? • Dyspepsi – hvordan opnås rationel diagnostik og behandling i praksis? • Forventninger og udbytte af kursus i Tidlig Patient Kontakt hos medicinstuderende (materiale haves) Enheden for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning (MKK) • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Køn og sygelighed / dødelighed i relation til daglig liv og arbejdsliv Køn i relation til arbejde, stress, misbrug mv. Screening for sygdom – etiske, kliniske og samfundsmæssige aspekter Etiske problemer i relation til forebyggelse Vold mod kvinder Køn, helbred og sundhedsadfærd i relation til arbejde, stress, misbrug mv. Hvorfor forværres kvinders arbejdsmiljø? Medicinsk antropologi i forhold til sundhed generelt i 3. verdens lande Medicinsk antropologisk teori og metode i forbindelse med forebyggelse Forskellige kulturers opfattelse af sundhed og sygdom Seksuel og reproduktiv sundhed og adfærd i den 3. verden Etiske problemer og befolkningspolitiske aspekter inkl. familieplanlægning i lavindkomstlande Uønskede graviditeter og illegale aborter i 3. verden HIV/AIDS og kommunikation Forebyggelse og/eller behandling i forbindelse med HIV/AIDS HIV/AIDS og stigma HIV/AIDS overførsel fra mor til barn Selvmordsforsøg og selvmord – kønsforskelle og mulig forebyggelse Spiseforstyrrelser, herunder fedme og fedmerelaterede problemer – data haves Er der en sammenhæng mellem Bulimia Nervosa og Polycystisk Ovariesyndrom? Antidepressive midler – underforbrug eller overforbrug? Antipsykotiske midler – er der et overforbrug i Danmark? Omskæring af piger og drenge: Etiske og sundhedsrelaterede problemer Vold mod børn og dens konsekvenser Overvægt – hvor stort er problemet? Kan det forebygges? Svangerskabsforebyggelse – forbrug, hvad anbefales, hvordan vælges Viden om prævention hos unge mænd og kvinder Viden og forestillinger om kønssygdomme hos teenagere Menstruationsrelaterede problemer – polycystisk ovariesyndrom, smerter mv. Undersøgelse af lægestuderendes forhold – data haves eller kan udarbejdes Lægers arbejdsvilkår / sociale forhold – data haves 6 Afdeling for Biostatistik Kontaktperson: Professor Niels Keiding, tlf. 35 32 79 03, [email protected] Den studerende skal selv fremkomme med en idé eller et emne. Afdeling for Epidemiologi Vejledere: Professor Elsebeth Lynge, lektor Dan Meyrowitsch Kontaktoplysninger kan findes på www.pubhealth.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Udvikling over tid i kræftsygdommenes forekomst • Incidens og overlevelse af kræftsygdomme • Danskernes middellevetid • Mammografiscreening • Screening mod livmoderhalskræft • Sociale forskelle i dødelighed • Sociale forskelle i kræftforekomst • Risikofaktorer for brystkræft • Tobak o Prædikatorer for sygeophør / relaps (litteraturstudie) o Analyse af forskellige typer rygeinterventionsprogrammer og deres succesrater Gennemgang af de forskellige metoder til rygeafvænning Analyse af de europæiske / amerikanske guidelines for rygeophør o Ændringer i tobaksmønster / rygeadfærd i Danmark de seneste 50 år o Helbredsfordele ved rygeophør • Alkohol o Socialt netværk blandt afholdende og storforbrugere af alkohol – tværsnitstudie af 13.000 københavnere o Forskelle i socialt netværk blandt øl, vin og spiritusdrikkere – tværsnitstudie af. 13.000 københavnere o Detaljeret analyse af sammenhængen mellem drikkemønster, peak-exposure og type alkohol – tværsnitstudie af 2.700 københavnere o Sammenhængen mellem mængde af og type fysisk aktivitet i fritiden – tværsnitstudie af 2.700 københavnere o Betydningen af øl, vin og spiritus for udviklingen af gynækologiske cancertyper – kohortestudie af 15.000 kvinder o Betydningen af Sundhedsstyrelsens Uge 40-kampagner for danskernes alkoholforbrug – tværsnitstudie af 20.000 personer Enheden for Medicinsk Videnskabsteori Faget Medicinsk Videnskabsteori omfatter medicinsk filosofi, medicinsk etik, forskningsmetodologi og klinisk beslutningsteori. Der kan både skrives opgaver af rent teoretisk karakter og opgaver som omfatter empiriske undersøgelser. Kontaktperson: Lektor Michael Norup, tlf. 35 32 79 32, [email protected] 7 Vejledere: Lektor Michael Norup, lektor Peter Rossel Kontaktoplysninger kan findes på www.pubhealth.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Årsagsbegrebet • Sandsynlighedsbegrebet • Reduktionisme • Revolutionære ændringer i videnskaben • Placebo-begrebet • Nocebo-begrebet o Kan oplysninger om mulige bivirkninger fremkalde bivirkninger? • Sygdomsbegrebet • Forskning i alternativ medicin • Etik i daglig klinik o Autonomi og paternalisme o Informeret samtykke o Tavshedspligtens grænser o Tvang i psykiatrien • Etik og nye reproduktionsteknikker • Etik og genetik o Prænatal diagnostik o Præimplantationsdiagnostik o Genetisk diagnostik og arbejdsmarkedet o Genetisk diagnostik og konfidentialitet o Genterapi • Etiske problemer i forbindelse med abort • Etik og stamcelleforskning • Etiske problemer ved livets afslutning • Etik og transplantation • Etik og behandling af alvorligt syge nyfødte • Etik og forebyggelse o Screening o Sundhedskampagner • Fordelingsretfærdighed og prioritering • Forskningsetik Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin forsker i sammenhænge mellem miljøfaktorer og helbredseffekter med henblik på at optimere forbyggelse. Vejledere: Professor Lisbeth E. Knudsen, professor Steffen Loft, lektor Peter Møller Kontaktoplysninger kan findes på www.pubhealth.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Almen toksikologi 8 • • • • • • o Præklinisk testning o Risikovurdering miljø, arbejdsmiljø o Klassificering af stoffer efter farlighed o Reproduktionstoksikologi o Alternativer til dyreforsøg Helbredseffekter af luftforurening Risiko ved nanoteknologi Oksidativt stress som sygdomsmekanisme DNA-skade og DNA-reparation Antioksidanter Hypoksi Afdeling for Social Medicin Sociale og psykosociale forhold er stærke prædiktorer for en lang række helbredsudfald f.eks. hjertekarsygdomme, kræft, psykiske sygdomme, fødselsudfald, selvvurderet helbred, funktionsevne og død. Sociale og psykosociale forhold indgår med en ætiologisk fraktion af mindst samme størrelsesorden som kendte biologiske faktorer. Desuden har sygdom og svækkelse alvorlige konsekvenser for patienternes sociale og psykosociale forhold. Afdeling for Social Medicin har gennem flere år fokuseret sin forskning omkring fem temaer: 1. social status / social ulighed herunder marginalisering 2. sociale relationer 3. coping og andre psykosociale faktorer 4. sundhedsadfærd 5. forebyggende interventioner Kontaktperson: Kontorfuldmægtig Marianne Holck Christensen, tlf. 35 32 77 44, [email protected] Vejledere: Adjunkt Ingelise Andersen, lektor Kirsten Avlund, lektor Mogens Trab Damsgaard, professor Finn Diderichsen, lektor Carsten Hendriksen, professor Bjørn Holstein, lektor Rikke Lund, lektor Else Nygaard, Adjunkt Mette Rasmussen, Lektor Naja Hulvej Rod, lektor Lone Schmidt, lektor Kirsten Schultz-Larsen, Adjunkt Karsten Thielen. Kontaktoplysninger kan findes på www.pubhealth.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Sundhedsfremme i praksis: kommuner, boligområder, skoler og arbejdspladser • Børns helbred og sundhedsadfærd i en social kontekst belyst med data fra skolebørnsundersøgelse • Infertilitet, f.eks. psykosociale aspekter, epidemiologiske aspekter eller forebyggelse • Gamle menneskers helbred og funktionsevne, f.eks. sociale og psykiske aspekter • Evaluering af kvalitet i og effekt af forebyggelse og rehabilitering hos ældre • Konsekvenser af indførelse af teknologi i ældreplejen • Hospitalslægens vurdering af patientens genoptræningspotentiale – og den faktiske kommunale genoptræning • Sundhedsadfærd og livsstil – mønstre, årsager og interventionsmuligheder • Sociale relationer og helbred • Arbejdsmarkedstilknytning og helbred • Psyko-socialt arbejdsmiljø og mental helbred • Stresspatienter i almen praksis • Stress blandt unge prædiktorer og konsekvenser 9 • • • • • • • • Sygdomsforløbet i forbindelse med stress Stress, søvn og helbred (cvp, cancer og neurodegenerative lidelser belyst ved longitudinelle befolkningsundersøgelser Social ulighed i hjertesygdomme Social ulighed i depression Sociale konsekvenser af sygdom Mekanismer og interventioner mod social ulighed i helbred Social kapital og helbred Unges helbred og sundhedsadfærd over tid belyst ved longitudinelle data Enhed for Medicinsk Psykologi (tidligere Afdeling for Sundhedspsykologi) Vejledere: Lektor Hans Henrik Jensen, lektor Erik Lykke Mortensen, lektor Gitta Wörtwein, adjunkt Gert Martin Hald Kontaktoplysninger kan findes på www.pubhealth.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II emner: • Perception • Indlæring • Hukommelse • Kognition og tænkning • Motivation og emotion • Emotionel og social udvikling • Kognitiv udvikling • Aldringens psykologi • Personlighed • Intelligens • Social psykologi • Psykologiske kønsforskelle • Hjerne og adfærd • Hjernens plasticitet • Adfærdsfarmakologi • Hjerneskader og rehabilitering • Arv-miljø • Seksualitet • Parforhold • Psykometri og Psykologiske tests • Spørgeskemaer • Sundhedsadfærd • Patient- og sygdomsadfærd • Psykiske egenskaber som risikofaktor • Psykiske egenskaber og livsstil • Kriser, forsvar og coping • Psykosomatik, somatisering • Smerter • Placebo • Patient-behandler forholdet • Compliance 10 • • • • • • • Den døende patient Psykologiske aspekter ved kronisk sygdom Psykologisk stressteori Angst Depression Spiseforstyrrelser Misbrug Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Hvorfor ser Sundhedsvæsenet ud, som det gør? Hvordan fungerer det som organisation? Hvad er effekten af Sundhedsvæsenets aktiviteter? Hvorfor er der så store regionale forskelle i Sundhedsvæsenets opbygning og aktiviteter? Hvordan styres det? Hvilken effekt har Sundhedsvæsenet på befolkningens helbredstilstand og dødelighed? Hvilke reformer gennemføres i Sundhedsvæsenet, og hvilken betydning har det for patienter, læger og andre personalegrupper? Kontaktperson og vejleder: Adjunkt Jan Kyrre Berg Olsen Friis, tlf. 35 32 79 35, mail: [email protected] eller [email protected] Kontaktoplysninger kan findes på www.pubhealth.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Rygepolitik i Danmark • Udviklingen i sygelighed og dødelighed i et historisk perspektiv • Forebyggelsespolitik • Forebyggelse og sundhedsfremme i et historisk eller komparativt perspektiv Forslag til emner for bachelor og specialeopgaver Dan Meyrowitsch (Hovedområde: Epidemiologi/International sundhed) Epidemiologisk transitionsteori anvendt som model til fremskrivning af hyppighed og udbredelse af kroniske, ikke-smitsomme sygdomme i udviklingslande. Ændringer i fysisk aktivitet, ernæringsmønstre, forbrug af tobak og alkohol i lavindkomstsamfund under modernisering, herunder muligheder for primær forebyggelse af kroniske sygdomme med fokus på diabetes type II og hjertekarsygdomme. Konsekvenser af anti-retroviral behandlingsprogrammer i udviklingslande, herunder effekt på HIVtransmission og sundhedssystem. Epidemiologiske og kontrolmæssige aspekter af de mest almindelige parasitiske infektioner i udviklingslande, herunder malaria, intestinale orm, schistosomiasis og lymfatisk filariasis, samt rejsemedicinske aspekter af malaria profylaksis. Sundhedsmæssige konsekvenser af mandlig omskæring i høj- og lavindkomstsamfund, herunder komplikationer og hiv/aids-forebyggelse Lene Koch 11 IVF metodens historiske udvikling. Sammenhænge mellem teknologiudvikling, etiske normer og forståelser af indikationer for barnløshed. Fosterdiagnostik: I samfundets eller individets interesse? Racehygiejne og tvangssterilisation. Danske lægers holdning til racehygiejne i 1930erne og 1940erne Etisk Råds rolle i den bioetiske debat siden 1987. Janne Lehmann Knudsen Evaluering af patientsikkerhed i kræftambulatorierne ved hjælp af "Physician Practice Patient Safety Assessment" Fremmer MDT arbejde kontinuiteten i kræftbehandlingen? Sænker MDT samarbejde i kræftbehandlingen ventetider? Den kommunale indsats: Hvorledes løfter kommunerne genoptrænings-/rehabiliteringsopgaven i forhold til kræftpatienter? Signild Vallgårda (sundhedspolitiske analyser) Forebyggelsespolitik Public health ethics Sammenligninger af sundhedsvæsener Sundhedsvæsenets historiske udvikling Rygepolitikken i Danmark Udviklingen i sygelighed og dødelighed i et historisk perspektiv Forebyggelse og sundhedsfremme i et historisk eller komparativt perspektiv Allan Krasnik Migration og sundhed Ulighed i sundhedsvæsenet Forebyggende lægemidler og aldring Medicinsk Museion Medicinsk Museion omfatter alle slags spørgsmål om lægevidenskab og lægekunst i et historisk perspektiv – gerne med fokus på biomedicinen i de sidste 50 år. Kontaktperson: Professor Thomas Söderqvist, tlf. 35 32 38 01, [email protected] Vejledere: Professor Thomas Söderqvist 12 Kontaktoplysninger kan findes på www.museion.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • • • • • Medicinens historie Medicinsk humaniora Medicinsk forskningskommunikation Medicin og litteratur Medicin og kunst Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi (IISIM) Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi udfører forskning baseret på eksperimenter, observationer, feltarbejde og teoriudvikling inden for international sundhed, immunologi og mikrobiologi. Instituttet er kendetegnet ved den store faglige spændvidde fra basal biomedicin over klinisk medicin til folkesundhedsvidenskab. Instituttet har følgende overordnede forskningstemaer: • International sundhed med fokus på de største sundhedsproblemer, der rammer lav- og mellemindkomstsamfund: smitsomme sygdomme, kroniske sygdomme, transition og sundhed, interaktion mellem miljø og sundhed, sundhed blandt særligt udsatte og sundhedssystemer. • Immunologi, herunder den molekylære og cellulære regulering af immunsystemets celler med særligt henblik på at forstå immunbetingede sygdomme samt immunologisk forebyggelse, bl.a. udviklingen af nye vacciner. • Mikrobiologi, herunder infektionssygdommenes diagnostik, patogenese, behandling samt generel og specifik forebyggelse. International sundhed Kommune Hospitalet (CSS) Forudsætninger Når du henvender dig til International Sundhed med ønske om at lave BACHELORPROJEKT eller OSVAL II, forventer vi • at du har udarbejdet udkast til en problemformulering for det projekt, du ønsker at arbejde med • at du har forslag til litteratur, du vil benytte dig af • at du har lavet udkast til tidsplan for projektet Såfremt dit projekt omfatter ophold i udlandet, skal du selv have kontakt til IMCC (PIT), hjælpeorganisationer, hospitaler eller lignende m.h.t de praktiske arrangementer. Information om mulighederne for økonomisk støtte til udlandsophold kan du f.eks finde på http://www.travelgrants.dk/ http://medicin.ku.dk/internationalt/fin-verden/ Hvis du er i tvivl om, hvordan du udarbejder problemformulering eller litteraturliste, så deltag i OSVAL seminarerne på Panums bibliotek hhv. Pædagogisk Udviklings Center. 13 Information om tidspunkter for seminarerne fås hos Susie Andersen ([email protected]) på Panums Bibliotek og Jørgen T. Østergaard ([email protected]) på PUCS Vi beder dig sende din problemformulering, inkl. litteraturliste og tidsplan til lektor Michael Alifrangis, tlf.: 35 32 76 80, [email protected]. Efter vurdering af dit oplæg vil vi vende tilbage med en meddelelse om, hvorvidt vi mener at kunne tildele dig en vejleder til projektet. Vi opfordrer dig til at henvende dig i god tid inden du forventer at starte projektet, dvs. min. 6 måneder. Kontaktperson: Post. doc. Michael Alifangis, tlf.: 35 32 76 80, [email protected] Studiesekretær Hanne Ingvorsen, tlf. 35 32 76 26, [email protected] Vejledere: professor Ib Bygbjerg (IB), lektor Flemming Konradsen (FK), lektor Vibeke Rasch (VR) Kontaktoplysninger kan findes på www.isim.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Faget beskæftiger sig bredt med sundhed og sygdom i lavindkomstsamfund fra antropologi over biomedicin til rejse- og tropemedicin. Bachelor og OSVAL II • Medicinsk antropologi (TD, BT) • Vand, sanitet og sundhed i lavindkomstlande (PKJ) • Sundhed i krise/katastrofe situationer (TD, PKJ) • Miljøsundhed i lavindkomstlande (FK) • Mødresundhed i lavindkomstlande (VR, BT) • Familieplanlægning i lavindkomstlande (VR, BT) • Reproduktiv sundhed blandt indvandrere (VR) • Abort (VR) • HIV/AIDS (IB, VR, BT) • Malaria ((IB, FK eller CMP (http://cmp.ku.dk/english/degrees/students/pregraduate/) • Tuberkulose (IB) • Køn og sundhed i lavindkomstlande (BT) • Sundhedssystemer og service i lavindkomstlande (BT) • International sundhed og etiske problemstillinger (BT) • Sundhed og transition (IB) • Børnesundhed i lavindkomstlande • Rejsemedicin (IB) • Paracitære sygdomme (IB) • ”Non-communicable diseases”, specielt Type 2 diabetes (IB) Immunologi Panum Instituttet Kontaktperson: Lektor Anders Elm Pedersen, tlf. 35 32 72 71, [email protected] Studiesekretær Britt Winkel, tlf. 35 32 78 59, [email protected] Vejledere: Adjunkt Anders Woetman Andersen (AWA), adjunkt, Christina Bartholdy (CB), professor Jens Bukh (JB), professor Søren Buus (SB), lektor Jan Pravsgaard Christensen (JPC), professor Mogens H. Claesson (MHC), professor Carsten Geisler (CG), lektor Mogens Holst Nissen (MHN), lektor Anders Elm Pedersen (AEP), professor Allan Randrup Thomsen (ART), professor Niels Ødum (NØ) Kontaktoplysninger kan findes på www.isim.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk 14 Emner: BACHELOR og OSVAL II • Medfødt immunitet (ART, CB, MHC) • Dendritiske celler (AEP, MHC) • Antigenpræsentation (AEP, KP, MHC) • BCR og immunoglobuliner, gener, struktur og funktion (CG, JPC) • MHC, gener, struktur og funktion (JPC, KP, SB) • TCR, gener, struktur og funktion (CG, JPC) • Signalering via TCR (CG) • Signalering via BCR • T-celleudvikling (AEP, CG, JPC, MHC) • B-celleudvikling • Cytokiner og cytokinreceptorer (AEP, AWA, MHC, NØ,) • Signalering via cytokinreceptorer (AWA, NØ) • Chemokiner og lekocyt migration (ART, JPC, MHC) • T-celle medieret immunitet (ART, CB, CG, JPC, KP, MHC) • Det humorale immunrespons • Regulatoriske T-celler (AEO, MG, MHC) • Interaktioner mellem dendritiske celler og regulatoriske T-celler (AEP, MG, MHC) • Infektionsimmunologi (ART, CB, JB, JPC, LH, TT) • Immunologiske undvigemekanismer hos virus (ART, CB, JB, KP) • Vaccination (ART, CB, JB, JPC, LH, SB, TT) • Immunologisk tolerance (AEP, JPC, MG, MHC) • Når immunsystemet løber løbsk: Autoimmunitet (AEP, MHC) • Nar immunsystemet løber løbsk: Allergi • Tumorimmunologi og cancervaccination (AEP, KP, MHC) • Cancerpatientens immunforsvar (AEP, KP, MHC) • Tumorantigener (AEP, MHC) • Bioassays og deres anvendelse i immunologien (JPC, MHC) • Cellekloningsmetoder (MHC) • Medfødte immundefekter • Erhvervede immundefekter – AIDS (ART) • Stress og immunsystemet (MHC) • Samspil mellem psyke og immunsystem (MHC) • Placeboeffekten (MHC) • Kronisk Inflammation (MHC) Mikrobiologi Panum Instituttet / Rigshospitalet Kontaktperson: Lektor Oana Ciofu, tlf. 35 32 78 99, [email protected] Studiesekretær Britt Winkel, tlf. 35 32 78 59, [email protected] Vejledere: Lektor Oana Ciofu, lektor Hanne Colding, professor Niels Høiby, lektor Helle Krogh Johansen samt de til enhver tid eksisterende eksterne lektorer Kontaktoplysninger kan findes på www.isim.ku.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: 15 Bachelor og OSVAL II • Patogenese, diagnostik, epidemiologi og behandling af bakterielle infektioner i: o Centralnervesystemet (meningitis) o Øvre og nedre luftveje (otitis, tonsillitis, pneumoni) o Mave-tarmkanalen (mavesår, diarré) o Uro-genitalsystemet (urinvejsinfektioner og seksuelt overførbare infektioner) o Hjertet (endocarditis) o Bevægeapparatet (osteomyelitis) • Vacciner / vaccineproblematik • Udvikling af antibiotikaresistens • Sepsis, herunder LPS’s biologiske egenskaber • Biofilm relaterede infektioner • Bakteriers tilpasning ved kroniske infektioner Institut for Neuro- og Sansefag (INS) Allergiklinikken, Rigshospitalet Kontaktperson: Professor Lars K. Poulsen, tlf. 35 45 73 56, [email protected] Vejledere: Overlæger, afdelingslæger og PhD-studerende ved afdelingen Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Immunologien bag allergiudvikling og symptomudløsning • Allergener • Astma og høfeber • Fødevareallergi • Insektgiftallergi • Lægemiddelallergi • Diagnostik af IgE-medieret 1 allergi • Immunterapi (vaccinationsbehandling) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Kontaktperson: Overlæge Anne Mette Skovgaard, tlf. 43 23 37 04, [email protected] Vejledere: Overlæge Torben Isager, Afd.læge Pia Jeppesen, Bernadette Buhl Nielsen, overlæge Anne Mette Skovgaard Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Antenatalt stress, biologisk programmering og outcome i barnealderen • Stressmarkører hos børn • Autisme predictorer i de første leveår 16 • • • • • • • • • • • • Neuro-regulatoriske forstyrrelser hos spæde og småbørn Mor-barn relationsforstyrrelser Amningens betydning for den psykiske udvikling Spiseforstyrrelser hos spæde og småbørn Spiseadfærd (eating attitude) hos mødre til spæde og småbørn med spiseforstyrrelser Tidlige vækstafvigelser / FTT som prædiktor for psykisk sygdom i skolealderen Tilknytningsforstyrrelser Prædiktorer for juvenile spiseforstyrrelser Skizofreni prædiktorer i barnealderen Genetiske forhold ved ADHD ADHD i førskolealderen Selvdestruktiv adfærd hos børn og unge MR afdelingen, Hvidovre Hospital Kontaktperson: Professor Olaf B. Paulsons, tlf.: 35 45 67 10, [email protected] Professor Hartwig Siebner, tlf.: 36 32 62 12, [email protected] Vejledere: Ovennævnte og afdelingens mange forskere med forskellig ekspertise, herunder seniorforskerne: Ellen Garde, Mark S. Christensen, William Baaré, Thomas Ramsøy, Henrik Lund, Lise Vejby Søgaard, Per Åkeson, Arnold Skimminge, Tim Dyrby, Lise Vejby Søgaard, Lars Hanson og Kristoffer Madsen. Der henvises i øvrigt til www.drcmr.dk Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: • Demens/Aldring • Integreret molekylær billeddannelse (PET, MR, genetik, adfærd) • Motorisk kontrol, hjernens plasticitet og bevægeforstyrrelser • Hjernens modning • Beslutningsprocessor • Plasticitet i det visuelle system • Multipel sklerose Alle projekterne omfatter magnetisk resonans (MR) skanning. I projekterne indgår funktionel magnetisk resonans (fMRI), strukturel MR og diffusions baseret MR. Der vil ligeledes være mulighed for at beskæftige sig med MR spektroskopi. Neurokirurgisk Klinik Rigshospitalet Kontaktperson: Professor Bertil Romner, tlf. 35 45 20 90, [email protected] Vejledere: Rachid Bech-Azeddine (RBA), professor Marianne Juhler (MJ), professor Bertil Romner (BR) Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Incidens af shuntdysfunktion hos 65 patienter med idiopatisk normaltryks hydrocephalus opereret på RH i perioden 1997-2004 (RBA) 17 • • • • • • • • Kan compliance målt ved en lumbal eller vintrikulær infusionstest hos 65 patienter med idiopatisk normaltryks hydrocephalus forudsige klinisk bedring ved shunt operation (RBA) Pre- og postoperative neuropsykologiske fund hos patienter opereret med shunt for idiopatisk normaltryks hydrocephalus. Gennemgang af data fra database (RBA) Kan Transcraniell Dopplerteknik bruges til non-invasiv trykmåling ved svær kranieskade? (BR) Maligne gliomer – omfang af primær tumorresektion (MJ) Pædiatrisk hydrocephalus – funktionsprognose (MJ) Stereotaktisk strålebehandling af cerebrale metastaser (MJ) Stereotaktisk strålebehandling af acusticus neurinomer (MJ) Incidensen af meningit / ventrikulit ved hydrocephalus, som behandles med ekstern drænage (BR) Neurologisk Klinik N, Rigshospitalet Kontaktperson: Forskningssekretær Birgitte Boesskov, Neurologisk klinik, tlf.: 35 45 28 62, mail: [email protected]. Koordinator: Klinisk lektor, overlæge, dr.med. Steen Hasselbalch, Neurologisk klinik, afsnit 6702, tlf.: 35 45 67 02, mail: [email protected] Vejledere: Professor, dr.med. Olaf Paulson (OP), professor, dr.med. Gunhild Waldemar (GW), professor, dr.med. Gitte Moos Knudsen (GMK), John Vissing (JV), lektor, overlæge, dr.med. Steen Hasselbalch (SH), PhD Peter Johannsen (PJ), overlæge, dr.med. Finn Sellebjerg (FS), Emner: • Hjernens funktionelle opbygning belyst ved undersøgelse med funktionel magnetisk resonans (fMRI) eller positron emissions tomografi (PET). F.eks. aktivering ved visuel analyse eller motorisk indlæring. (OP) • Hjernens blodcirkulations regulation ved f.eks. hypertension. (OP) • Demensdiagnostik og behandling (SH, GW) • Alzheimers sygdom (SH, GW, PJ) • Vaskulær demens (GW) • Sjældne demenssygdomme (GW) • Medikamentel behandling af demens (SH, GW, PJ) • Billeddiagnostik ved demenssygdomme (SH) • Hjernens neurotransmittersystemer vurderet ved emissions tomografi (PET og SPECT) (GMK) • Forstyrrelser i hjernens transmittersystemer ved medicinske sygdomme (f.eks. meningitis eller leversvigt) (GMK) • Monitorering af sygdomsaktivitet ved muskelsvindssygdomme. (JV) • Behandling af patienter med stofskiftesygdom i muskelvævet (JV) • Betydning af fysisk træning for patienter med muskelsygdomme (JV) • Reversibel demens (GW) • Kognitive symptomer ved medicinske sygdomme (GW) • Arvelige sygdomme: ataksi, spastiske parapareser, dystoni, Chorea og demens (GW) • Hjernens blodgennemstrømning målt med SPECT (SH, GW, GMK) • Interaktioner mellem hjernens neurotransmittersystemer (GMK) Neurologisk Afdeling Bispebjerg Kontaktperson: Hanne Christensen [email protected] 18 Vejledere: Professor Derk Krieger, Lektor Lise Leth Jeppesen, Lektor Lise Korbo, Forskningslektor Hanne Christensen Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Internationale trends i dødelighed efter apopleksi • Kønsforskelle ved apopleksi • Prognose efter hæmorrhagia cerebri • Temperaturens betydning ved akut apopleksi • Neuroprotektive principper • Teoretisk baggrund for køleterapi efter akut apopleksi • Adhærens til sekundær profylakse efter apopleksi • Sociale faktorer og apopleksi • Frekvens af atrie flimren ved akut apopleksi • Venøse tromboembolier som komplikation til apopleksi • Fysisk aktivitet og apopleksi • Vandladningsproblemer hos atypiske parkinson patienter. Opgørelse over kliniske data og litteratursøgning • Helicobacter pylori infektion hos fluktuerende PD patienter – pilotstudie af forekomst og effekt på de motoriske symptomer af behandling af infektionen. • REM sleep behavior disorder ved Parkinsonssygdom og Lewy Body demens Neurologisk Afdeling Glostrup Kontaktperson: Lektor Messoud Ashina, tlf. 43 23 30 54, [email protected] Vejledere: PhD.stud. Sohail Asghar, PhD.stud. Henrik Schytz, PhD.stud. Troels Wienecke Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Det parasympatiske nervesystem o Aktivering af det parasympatiske nervesystem under migræne o Parasympatiske neurotransmitteres receptorer i duras kar og deres mulige betydning for migrænesmerte o PACAP og nociception • Prostanoider o Interaktion mellem prostanoider og angiotensin OSVAL II med relevans for hovedpine og migræne o Prostanoiders frigørelse af pro-nociceptive mediatorer • Near infra-red spectroscopy (NIRS) o Role of NIRS oscillations for autoregulation o Relation between the NIRS oscillations and neuronal activity o NIRS and pain stimulation o NIRS and motor task • Funktionel MRI (fMRI) 19 o Nye MR-teknikker til funktionel imaging af smerte – herunder hvad styrken og svagheden er ved teknikkerne o Repræsentation af smerte i cortex o Smerte og kognition o Imaging of allodyni – review fra fund fra PET og MRI Psykiatrien Roskilde Kontaktperson: Forskningslektor Erik Simonsen, tlf. 47 32 77 75, [email protected] Vejledere: Klinisk lektor Jørgen Nystrup, tlf. 47 32 78 14, [email protected], forskningslektor Ulrik Helt Haahr, tlf. 47 32 79 86, [email protected] Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Instrumenter til brug for personlighedsvurdering • Anvendelse af undervisningsprogram om personlighedsforstyrrelser • Personlighedens indflydelse på behandling af depression • Forløbet ved skizofreni • Tidlig opsporing af psykoser • Psykoedukation og familiebehandling • Psykoterapi • Krise og depression • Børn af psykisk syge • Psykologiske problemer og psykiatriske tilstande hos medicinstuderende • Medicinsk uforklarlige sygdomme, konversionstilstande (”hysteriske neuroser”) og hypokondri • Shared care med almen praksis • Impulsforstyrrelser, fx ludomani og cutting • Psykopati • Borderline • PTSD • Læge-patientforholdet Psykiatrisk Afdeling Bispebjerg Kontaktperson: Lektor Merete Nordentoft, tlf. 35 31 62 39, [email protected] Overlæge Lars Søndergaard [email protected] og Overlæge Alice Rasmussen [email protected], begge på tlf.: 35 31 35 31 Vejledere: Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Milestones in schizophrenia – early signs of neurodevelopmental disturbancies 20 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Effekt af interventioner i prodromalfasen ved skizofreni Infektioner under graviditet og senere skizofreni Børn af psykisk syge mødre Selvmordsadfærd blandt flygtninge og indvandrere Psykisk belastning og selvmordsadfærd blandt soldater Fysisk helbredstilstand blandt patienter med skizofreni og affektiv lidelse Compliance with medication in mental illness Depression og HPA-aksen Opvækstvilkår blandt hjemløse mænd og kvinder Evidens for effekt af misbrugsbehandling Psykisk sygdom og kriminalitet Overdødelighed blandt psykisk syge Personlighedsforstyrrelser psykopatologi og behandling. OCD psykopatologi og behandling. Angstens mangeartede symptomatologi og behandling. Dissociative lidelser psykopatologi og behandling. Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse psykopatologi og behandling. Anvendelse af bæltefiksering som tvangsforanstaltning Klager over tvang i psykiatrien Søvnforstyrrelser hos akutindlagte psykiatriske patienter Anvendelse af antipsykotika som akut beroligende medicin ved psykotiske urotilstande Forekomsten af suicidalitet i et akutpsykiatrisk modtageafsnit Forløbet af indlæggelser i et akutpsykiatrisk modtageafsnit Misbrug hos patienter indlagt i et akutpsykiatrisk modtageafsnit Somatisk comorbiditet hos patienter i et akutpsykiatrisk modtageafsnit Psykiatrisk Center Amager Kontaktperson: Forskningslektor August Wang, tlf. 32 34 54 27, [email protected] Vejledere: Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Psykiatrisk epidemiologi ved registerdata • Suicidologi, klinisk • Suicidologi, genetisk epidemiologi • Psykiatrisk genetik Psykiatrisk Center Gentofte Kontaktperson: Overlæge Jakob Ulrichsen, tlf. 39 77 36 50, [email protected] Vejledere: Overlæge Armando Baéz (AB), Thomas Middelboe (TM), overlæge Jakob Ulrichsen (JU) Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: 21 Bachelor og OSVAL II • Stress og depression – kortisolaksens betydning i det affektive spektrum (JKL) • Farmakoterapi ved affektive lidelser (JKL) • Bipolar sygdom (JKL) • Emotionel ustabil personlighedsstruktur (JKL) • Psykoedukation ved skizofreni (TM) • Sygdomsindsigt ved skizofreni (TM) • Compliance ved psykosebehandling (TM) • PTSD / traumatiserede flygtninge (ME) • Akut psykiatri på lukket afdeling (ME) • Anorexi og neurobiologi (TB) • Anorexi, farmakologi og psykoterapi (TB) • ADHD og neurobiologi (PG) • Farmakologisk behandling ved alkoholisme (JU) • Evidensbaseret behandling af delirum tremens (JU) • Behandling af akut organisk psykosyndrom (JU) • Alkoholabstinens og kindling – udvikling fra socialt til addictivt alkoholindtag (JU) • OCD – psykopatologi og behandling (AB) • Angstlidelser – psykopatologi og behandling (AB) OSVAL-OSVAL II • Akut organisk psykosyndrom (JU) • Udvikling af alkoholisme (JU) • Abstinensbehandling med Fenemal (JU) • Forholder vi os til personligheden ved depression? (PG) • ADHD – hvornår stilles diagnosen? (PG) Psykiatrisk Center Glostrup Kontaktperson: Sekretær Lisbeth Jensen, tlf. 43 23 34 31 Professor Birte Glenthøj, [email protected] Vejledere: Professor Birte Glenthøj, lektor Henrik Lublin, lektor Bent Rosenbaum, overlæge Inger Merete Terp Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Hjerneforandringer ved skizofreni undersøgt vha. billeddannende teknikker • Forstyrrelser i informationsbearbejdningen ved skizofreni undersøgt vha. neurofysiologiske metoder • Kognitive forstyrrelser ved skizofreni • Biomarkører og andre sårbarhedsindikatorer for skizofreni (endofænotyper) • Gen-miljø interaktioner ved skizofreni • Stress og skizofreni • Biologiske modeller for skizofreni • Dyremodeller for skizofreni • Psykofarmakologisk behandling af skizofreni • Antipsykotika og det metaboliske syndrom • Behandlingsresistent skizofreni 22 • • • • • • • • • • • • Psykose og rating scales Behandling af psykotisk agitation Skizofreni og fertilitet i et transkulturelt perspektiv Skizofreni og livskvalitet Forstyrrelser i hjernens transmittersystemer ved skizofreni PTSD og Psykose Tankeforstyrrelse ved skizofreni Emotionel kontakt ved skizofreni Indsigts-begrebet ved skizofreni Forstyrret kropsoplevelse ved skizofreni Psykoterapi efter selvmordsforsøg Skema-begrebet ved psykoterapeutisk behandling Psykiatrisk Center Rigshospitalet Kontaktperson: Overlæge Henrik Dam, tlf. 35 45 61 75, [email protected] Professor, overlæge Lars Vedel Kessing, tlf. 35 45 62 37, [email protected] Vejledere: Jeanett Bauer, overlæge Henrik Dam, overlæge Anders Fink Jensen, overlæge Martin Balslev Jørgensen, overlæge Lars Vedel Kessing Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Stress og depression • Hvordan påvirker stress hjernen? • Elektrokonvulsiv terapis virkningsmekanismer • Antidepressiv medicin og graviditet • Bipolar lidelse under graviditet • Psykoedukation ved affektive lidelser • Biomarkører ved depression • Hjerneforandringer ved depression • Hjerneforandringer ved maniodepressiv lidelse • Biologiske depressionsteorier • Effekt af psykoterapi ved depression • Behandling af behandlingsresistente depressioner • Faktorer af betydning for udvikling af depression • Vurdering af ratingscales ved depression • Farmakologisk behandling af afhængighed af alkohol eller euforiserende stoffer • Farmakologisk behandling af psykotiske tilstande • Metaboliske bivirkninger ved behandling med antipsykotika • Hjerneforandringer ved skizofreni • Hjerneforandringer ved afhængighed af euforiserende stoffer • Prækliniske modeller for skizofreni • Prækliniske modeller for effekter / afhængighed af euforiserende stoffer Sankt Hans Hospital 23 Kontaktperson: Overlæge Karin Garde, tlf. 46 33 47 52, [email protected] Vejledere: Emner: Bachelor og OSVAL II • Aspekter af ADHD • Kønsforskelle i forløbet af skizofreni Skleroseklinikken Glostrup Kontaktperson: Klinisk Forskningslektor, overlæge Jette Frederiksen, tlf. 43 23 30 41, [email protected] Vejledere: Klinisk Forskningslektor, overlæge Jette Frederiksen Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • D-vitamin og multipel sklerose • Sensitivitet af SEP og MEP ved demyelinserende lidelse • Neurosarcoidose • Transversel myelitis • BG 12 behandling af multipel sclerose • Sen debuterende multipel sclerose og effekt af interferonbehandling • Sænkningsreaktion ved opticusneuritis og multipel sclerose Sexologisk Klinik Rigshospitalet Kontaktperson: Lektor Ellids Kristensen, tlf. 34 45 71 60, [email protected] Vejledere: Lektor Annamaria Giraldi (AG), lektor Ellids Kristensen (EK) Emner: Bachelor og OSVAL II • Transseksualitet (EK) • Seksual kriminalitet (EK) • Seksual fysiologi (AG) • Seksuelle dysfunktioner (AG, EK) • Seksuelle følgevirkninger af sygdom (AG, EK) • Medicinsk behandling af seksuelle problemer (AG, EK) Øjenafdelingen Glostrup Kontaktperson: Professor og overlæge Michael Larsen, tlf. 43 23 48 34, [email protected] Vejledere: 24 Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Kontinuerlig aflæsning af væsketryk og retinal kardiameter under operation på nethinde og glaslegeme • Ikke-invasiv trykmåling i øjet og andre organer • Invasiv trykmåling i nethinden • Måling af kardiameter på nethinden i infrarød belysning • Biomekanisk modellering af trykforhold og væskestrømme i nethinden • Nye invasive metoder til behandling af nethindesygdom Bachelor og OSVAL II • Toksisk og metabolisk opticusneuropati: mekanismer • Elektroretinografi efter elektrokonvulsiv behandling • Retinal morfe, kardiameter, påvirkelighed af elektrokonvulsiv behandling • Adaptive ændringer i nethinden som respons på kroniske ændringer i blodsukkerniveau hos diabetikere • Binokulært syn hos patienter med centralsynsnedsættelse • Cerebral perfusion og metabolisk adaptation hos patienter med carotisstenose Institut for Neurovidenskab og Farmakologi (INF) Institut for Neurovidenskab og Farmakologi udøver forskning og undervisning i nervesystemets udvikling, struktur, funktion og sygdomme. Hertil kommer forskning og undervisning i lægemidlers udvikling og virkning. Forskningen spænder fra molekylær farmakologi og cellulære studier af nervevæv til studier af nervesystemets højere funktioner og sygdomme. Rigshospitalet / Panum Instituttet Kontaktperson: Professor Mette Marie Rosenkilde, tlf. 35 32 76 08, [email protected] Vejledere: Professor Vladimir Berezin (VB), Professor Elisabeth Bock (EB), Professor Ulrik Gether (UG), lektor Anders Hay-Schmidt (AHS), lektor Steffen Heegaard, lektor Birgitte Holst (BH), lektor Ole Steen Jørgensen (OSJ), professor Lisbeth E. Knudsen (LK), adjunkt Pernille Koefoed (PK), adjunkt Claus Løland (CL), stipendiat Jens Midtgaard (JM), Niels V. Olsen (NVO), lektor Per Plenge (PP), lektor Jens Rekling (JR), professor Mette Marie Rosenkilde (MMR), professor Thue W. Schwartz, (TWS), lektor Peter S. Walmod (PSW), lektor David Woldbye (DW) Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II Almen Farmakologi o o Farmakologi (NVO) Personlig medicin: realitet eller fantasi? (UG) 25 Molekylær Farmakologi o o o o o o o o o o o o o o o Hormoner fra mavetarm kanalen som lægemidler (TWS) Kemo-sensorer på enteroendokrine celler som nye lægemiddel targets (TWS) Molekylære virkningsmekanismer for lægemidler (TWS) Allosteriske receptor modulatorer som lægemidler (TWS) Optimering af perifer versus central virkning af lægemidler (f.eks. CB1 cannabinoid) (TWS) Konstitutiv receptor aktivitet som mål for lægemidler - invers agonister (TWS) Receptor-ligand interaktion for 7TM receptorer (MMR) Orfane 7TM receptorer - mulige fremtidige lægemiddeltargets Allosterisk- versus kompetitivt-virkende lægemidler (MMR) Viralt-kodede 7TM receptorer og 7TM receptor ligander (MMR) HIV-protease hæmmere – design og resistensforhold (MMR) HIV-entry receptorer og lægemidler rettet mod disse (MMR) Molekylær pirateri af værtsorganismens gener blandt herpes- og poxvirus (MMR) Molekylære mekanismer bag fedme (BH) 7TM receptorer involveret i sukker stofskiftet (BH) Neurofarmakologi o o o o o o o o o o o o o Neuroaktive peptider i CNS (PP, DW) Psykoaktive stoffer og receptorer i CNS (PP) Neurofarmakologiske aspekter af epilepsi (DW) Biologiske aspekter af smerte (PK) Biologiske aspekter af angst (PK) Biologiske aspekter af depression (PK) Biologiske aspekter af skizofreni (PK) Alzheimers demens (OSJ) Excitatoriske aminosyrer i CNS (OSJ) Neurointensiv terapi (NVO) Neuroprotektion (NVO) Antidepressiva og deres molekylære virkningsmekanisme (CL) Antidepressiva: molekylære og cellulære virkningsmekanismer (UG) Neurobiologi Nedenstående emner tilbydes både som teoretiske og praktiske projekter. o o o o o o o o o o o o o o o o Synaptisk transmission og langtidspotentiering (LTP) (EB; VB) Molekylære mekanismer ved indlæring og hukommelse (EB; VB) Den molekylære basis for Alzheimer’s sygdom (EB; VB) Dyremodeller til studier af Alzheimer’s sygdom (EB; VB; PSW) Den molekylære basis for Parkinson’s sygdom (VB) Dyremodeller til studier af Parkinson’s sygdom (EB; VB) Den molekylære basis for epilepsi (EB; VB) Den molekylære basis for Huntington’s sygdom (VB) Den molekylære basis for skizofreni (EB) Den molekylære basis for depression (EB; VB) Dyremodeller for psykiatriske sygdomme (EB; VB) Den molekylære basis for dissemineret sklerose (PSW) Dyremodeller til studier af dissemineret sklerose (PSW) Inflammatoriske reaktioner ved neurodegenerative lidelser (VB) Maligne tumorer i nervesystemet (EB; PSW) Neurale celleadhæsionsmolekyler - regulatorer af regeneration (EB; VB; PSW) 26 o o o o o o o Neurale celleadhæsionsmolekyler - regulatorer af nervesystemets udvikling (EB; VB; PSW) Neurale celleadhæsionsmolekyler - regulatorer af indlæring og hukommelse (EB; VB; PSW) Neurotrofe vækstfaktorer – GDNF-familien – mulige lægemiddeltargets ved Parkinson behandling (EB; VB; PSW) Neurotrofe vækstfaktorer, nerve growth factor, NGF – muligt lægemiddeltarget ved Alzheimer behandling (EB) Neurotrofe vækstfaktorer, brain-derived neurotrophic factor, BDNF – muligt lægemiddeltarget ved depressionsbehandling (VB) Neurotrofe vækstfaktorer, fibroblast growth factors, FGFs – de vigtigste vækstfaktorer i hjernen (EB; VB; PSW) Nye anvendelsesmuligheder for det anti-epileptiske stof valproat; behandling af cancer (PSW) Anæstesi o Perioperativ terapi (NVO) o Anæstesiologi (NVO) Misbrug o Neurofarmakologiske aspekter af stof- og alkoholafhængighed (DW) o Den vanedannende effekt af kokain og amfetamin (CL) o Kokain og amfetamin: molekylære og cellulære virkningsmekanismer (UG) Toksikologi o o o o o o Almen toksikologi (LEK) Præklinisk testning (LEK) Risikovurdering miljø, arbejdsmiljø (LEK) Klassificering af stoffer efter farlighed (LEK) Reproduktionstoksikologi (LEK) Alternativer til dyreforsøg (LEK) Øjensygdomme o o o o o o tumorer i øjenregionen (SH) anatomi (SH) patologi (SH) morfologi (SH) aquaporiner (SH) proteomforskning (SH) Anders Hay Smith • • • • • • • • • • • • • • Infertilitetsbehandling (AHS) Reproduktions endokrinologi (AHS) Embryologi (AHS) Homeobox gener (AHS) CNS udvikling (AHS) Neuroendokrinologi (AHS) Stress-depression-angst (AHS) Døgnrytme-søvn regulering (AHS) Fedme-appetit regulering (AHS) Parkinsons sygdom (neuroanatomiske aspekter) (AHS) Hjernestamme fysiologi (JR) Molekylære mekanismer for hukommelse (JR) CNS farmaka (JR) Lægemiddeludvikling (JR) 27 • • • Synaptisk integration (JM) Sansefysiologi (JM) Molekylær/cellulær neurofysiologi og neurologiske sygdomme (JM) Hans Hultborn • Neurofysiologi (HH) O Neurofysiologi generelt – men i sær nervesystemets kontrol af bevægelser o Rygmarvsskader Retsmedicinsk Institut (RI) Retsmedicinsk Institut skaber ny viden og erkendelse inden for retsmedicinen og udfører retsmedicinske undersøgelser for samfundet. Med grundforskning og anvendt forskning i de nyeste retsmedicinske metoder sikrer Retsmedicinsk Institut retsmedicin for samfundet på et højt niveau. Instituttet omfatter Retskemisk Afdeling, Retspatologisk Afdeling herunder Antropologisk Laboratorium og Retsgenetisk Afdeling herunder Forskningslaboratoriet. Forsknings- og udviklingsprojekterne på Retskemisk Afdeling omfatter især udvikling af nye retskemiske metoder ved tandemmassespektrometri, undersøgelser af risikofaktorer for forgiftning, såsom lægemiddelinteraktioner og farmakogenetiske forhold, og endelig toksikologisk anvendelse af lægemiddelmålinger i hår og spyt, sidstnævnte i relation til trafiksager. Forskningen på Retspatologisk Afdeling er overvejende baseret på materiale, som modtages pga. afdelingens funktion som statsobducentur. Forsknings- og udviklingsprojekterne på Retsgenetisk Afdeling omfatter hovedsageligt undersøgelser af genetisk polymorfi med DNA-teknik med henblik på retsgenetisk anvendelse i faderskabsfamiliesammenførings- og straffesager, populationsgenetik, genetikken bag fysiske træk, genetisk disposition til pludselig hjertedød hos yngre samt biostatistisk analyse af dna-resultater i straffesager. Kontaktperson: Professor Niels Lynnerup, tlf. 35 32 72 39, [email protected]; sekr.: Lene Hornstrup, tlf. 35 32 72 73 Retskemisk Afdeling Afd. koordinator: lektor Sys Stybe Johansen, tlf. 35 32 62 41, [email protected] Vejledere: Lektor Sys Stybe Johansen (SSJ), professor Kristian Linnet (KL), Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Litteraturundersøgelse af designerdrugs på web-site og brugerprofiler, • Litteraturundersøgelse af alternative matricer som hår, spyt og sved. • Toxicitet / forgiftning med eks. antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika 28 • • • Screening for lægemidler, naturlægemidler og nye peptid-drugs Opgørelse over dødelige forgiftninger i Østdanmark Misbrugsstoffer og afhængighedsskabende stoffer i retskemiske undersøgelser i relation til trafik-, volds- og drug rape sager (eks. narkotika, benzodiazepiner, alkohol). Retsgenetisk Afdeling Afd.koordinator: Retsgenetiker Bo Thisted Simonsen, tlf. 35 32 61 36, [email protected] Vejleder: Professor Niels Morling (NMO) Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor • DNA-undersøgelser og retsgenetik 1: o Short Tandem Repeat DNA-profiler i retsgenetik: Stikord: repeteret DNA, STRsystemer, mutationsmekanismer, mutationsrater, PCRteknikken, PCR-teknikkens styrker og begrænsninger, brug af STR-systemer i straffesager og slægtskabssager • DNA-unersøgelser og retsgenetik 2: o Haploide DNA-profiler. Stikord: mtDNA, Y-kromosomalt DNA, X-kromosomalt DNA, PCR-teknikken, PCRteknikkens styrker og begrænsninger, brug af haploide DNA-markører i straffesager og slægtsskabssager • DNA-undersøgelser og retsgenetik 3: o Genetiske markører i retsgenetik. Stikord: historie (blodtyper, serumtyper, vævstyper, RFLP-teknikken, multilocusfingerprinting, singlelocus-fingerprinting, PCR-VNTR, STR, SNP’s, mtDNA, Ykromosomalt DNA, X-kromosomalt DNA), de enkelte systemers styrker og begrænsninger i relation til retsgenetiske undersøgelser Bachelor og OSVAL II • Populationsundersøgelse af Y-kromosomale STR-systemer • Populationsundersøgelse af X-kromosomale STR-systemer (Mentype Argus-Z) o Stikord: afprøvning af X-STR typningskit, etablering af en populationsdatabase og evaluering af denne • Karakterisering af STR-alleler o Stikord: karakterisering af hidtil ubeskrevne STR-alleler ved sekventering, udføre indledende PCR, sende PCR-produkter til kloning og sekventering, modtage og behandle sekvenserne, beskrive de sekventerede alleler • Analyse af deletioner på Y-kromosomet o Stikord: lokalisere deletioner og fastslå deletioners størrelse, konstruere PCR-primere, optimere PCR-reaktion, karakterisere deletioner • Analyse af mitokondrie-dna-haplogrupper o Stikord: Dna-sekventering, Single Nucleotide Polymorphism • Genetikken bag fysiske træk o Stikord: Dna-sekventering, Single Nucleotide Polymorphism, genetisk analyse • Genetisk dispostion til pludselig hjertedød hos yngre. o Stikord: Dna-sekventering, Single Nucleotide Polymorphism, genetisk analyse. 29 Retspatologisk Afdeling / Antropologisk Laboratorium Afd. koordinator: Professor Hans Petter Hougen (retspatologiske emner), tlf. 35 32 61 65. [email protected], professor Niels Lynnerup (retsantropologiske emner) , tlf. 35 32 72 39, [email protected] Vejledere: Professor Hans Petter Hougen (HPH), professor Niels Lynnerup (NL), vicestatsobducent Gyda Lolk Petersen (GLO), lektor Peter Theilade (PT), vicestatsobducent Birgitte Kringsholm (BK), overlæge Steen Holger Hansen (SHH) Emner: Bachelor og OSVAL II · Kraniofacielle identifikationsmetoder (NL) · Vertebrat knoglemorfologi (NL) · Palæopatologi – forskellige emner om fortidens sygdomme og læsionsspor (NL) · Retsantropologi – forskellige emner om menneskerester i retslig sammenhæng (NL) · 3D CT-scanning af mumier og moselig (NL) · Retsmedicinske undersøgelser (NL). · Vævsmikroskopiske analyser af fx læsioner og trykspor (PT) · CT-skannings fund sammenholdt med obduktionsfund (PT) Bispebjerg Hospital Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Faget Arbejdsmedicin beskæftiger sig med, hvordan arbejdsmiljøet – både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø – påvirker helbredet, og hvordan helbredet påvirker mulighederne for at arbejde. Kontaktperson: Jens Peter Bonde, mailadresse: [email protected] Vejledere: Afd.læge Marianne Borritz, Niels Ebbehøj, overlæge Peter Jacobsen, overlæge Ann Kryger, afd.læge Ole Lyngenbo, adjunkt Ole Steen Mortensen Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.bispebjerghospital.dk eller www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Patienttilfredshed o Er patienterne tilfredse efter besøg på Arbejdsmedicinsk Klinik? o Opfølgning af et antal ambulante patienter – sammenligning mellem egne samt henvisende læges forventninger • Socialmedicin o Kvalitetsvurdering af den indledende kategorisering af kommunale sygedagpengemodtagere mht. præcision og prædiktiv værdi for et kompliceret sygedagpengeforløb • Indvandrere på Arbejdsmedicinsk Klinik o Ser vi det forventede antal indvandrere på de arbejdsmedicinske klinikker? Hvis ikke, hvorfor og hvem er det, vi ikke ser? 30 o Der ønskes en vurdering af forholdet mellem indvandreres andel af arbejdsstyrken stratificeret på fagområder samt andelen af indvandrere set på arbejdsmedicinsk klinik og evt. i arbejdsskadesystemet OSVAL-OSVAL II • Rygproblemer o Stiger eller falder omfanget af rygproblemer i Danmark? o Hvordan går det med sygefraværet, pensioner pga. rygproblemer på den ene side og mål for objektive rygsygdomme som f.eks. antallet af operationer for diskusprolaps på den anden side • Arbejdsskadesystemets utilsigtede effekter på jobtilfredshed og psykisk velbefindende o Det hævdes, at det er svært at blive rask, når man er nødt til at bevise, at man er syg. Der ønskes derfor en gennemgang af, hvilke psykologiske mekanismer, der træder i kraft, når der rejses en arbejdsskadesag og hvilken betydning, de har for patientens eller den skadelidtes chance for at tilbagevende til arbejdsmarkedet • Unges arbejdsulykker o Er unge overrepræsenterede blandt skadestuepatienter, som er kommet til skade på arbejde? Undersøgelsen udføres med data fra Ulykkesanalysegruppen og skadestuedata • Forgiftning o En efterundersøgelse blandt spørgere til Giftlinjen med henblik på, om de forstod svaret, som det var ment, og om det fik nogen konsekvenser. Skelne mellem private og professionelle o Andre opgørelser og efterundersøgelser af forgiftningsopkald Institut for Sygdomsforebyggelse Institut for Sygdomsforebyggelse er et spændende forskningsmiljø, der i øjeblikket beskæftiger 37 videnskabelige medarbejdere (læger, folkesundhedsvidenskabskandidater, statistikere m.fl.), som forsker i forebyggelse og behandling af en række sygdomme herunder livsstilssygdomme. Forskningen dækker således både raske individer og patienter, og den strækker sig fra basalforskning på molekylærniveau til store populations-baserede undersøgelser. I den forbindelse er instituttet involveret i en række EU-projekter og varetager ledelsen af det nyoprettede ’Danish Obesity Research Center’ (DanORC), som tæller ca. 20 partnere (forskningsgrupper) fra akademiske institutioner og industri, der blandt andet undersøger fødevarers betydning for udvikling af fedme og metaboliske komplikationer hertil. Til DanORC er knyttet et ’Young Investigators Network’, som har til formål at give unge forskere et større indblik i fedmeforskningsfeltet og i forskningsprocessen som sådan - og at skabe netværk de unge forskere imellem. Kommune Hospitalet (CSS) Kontaktperson: 1. reservelæge Tine Jess, tlf. 33 38 38 64, [email protected] Vejledere: Professor Berit Heitman, 1. reservelæge Tine Jess, professor Thorkild Sørensen Kontaktoplysninger kan findes på www.ipm.hosp.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Fedme o Kost Kostsammensætning og fedme Kost og fedtvævsinflammation Samspil mellem kosthistorie og binge eating 31 • o Miljø (udover kost) Rygning og fedme Graviditet, amning og fedme Fødselsvægt og senere fedme Medicin med fedme som bivirkning Fysisk aktivitet og fedme Psykosociale problemer og fedme o Serologi Inflammatoriske markører og fedme Leptin og fedme Genetisk epidemiologi o Tvillingestudier af generne vs familiemiljøets betydning for: Fedme Fedme og inflammation Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse WHO Collaboration Centre Klinisk forebyggelse er et relativt nyt felt indenfor det sundhedsvidenskabelige område i Danmark. Klinisk forebyggelse omfatter forebyggelse, sundhedsfremme samt rehabilitering og er tæt relateret til det samlede patientforløb. WHO-CC arbejder for, at klinisk forebyggelse integreres i det daglige arbejde på sygehuse, klinikker, centre etc. til gavn for den enkelte patient, personalet og nærområdet. Centeret har både en national og en international funktion gennem forskning, uddannelse, Rygestopbasen og det internationale HPH-netværk. Collaboration Centeret rådgiver lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, herunder WHO, om evidensbaseret klinisk forebyggelse. Bispebjerg Hospital Kontaktperson: Projektkoordinator Rie Raffing, tlf. 35 31 32 79, [email protected] Vejledere: Overlæge Hanne Tønnesen og Per Rotbøll Nielsen (Smerter) Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.bispebjerghospital.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Registrering af smerter blandt operationspatienter. Effekt af smertebehandling før og nu • Review om psykosocial støtte i forbindelse med operationspatienter • Effekt af fysisk træning som led i alkoholbehandling • Effekt af fysisk træning som led i narkotikabehandling • Postoperative Complications among Drug Abusers at Surgery Dermatologisk Afdeling Bispebjerg Hospital Kontaktperson: Robert Gniadecki, overlæge, dr. Med. tlf.: 35 31 31 71, [email protected] Vejledere: lektor Robert Gniadecki, overlæge, dr.med., Professor Hans Christian Wulf, overlæge, dr. med. 32 Emner: Bachelor og OSVAL II • • • • • • • • • Patogenese og behandling af kutane lymfomer Tidlig diagnostik af malignt melanom MicroRNA: involvering i carcinogenese i huden Fotobiologi: interaktion mellem ultraviolet lys og hud Fotodynamisk terapi af hudtumorer Biologisk behandling af psoriasis Kardielle og metaboliske lidelser hos patienter med psoriasis Livskvalitet hos patienter med hudsygdomme Diagnostik af bulløse hudsygdomme med moderne immunofluorescens teknikker Herlev Hospital Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Kontaktperson: kursuslæge, dr.med. Morten Dahl Vejledere: kursuslæge, dr.med. Morten Dahl, Klinisk Lektor, dr.med. Lars Christian Laursen Emner: Bachelor og OSVAL II • Astma: genetiske og miljømæssige markører for tidlig sygdom. • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): Risikofaktorer (excl. tobaksrygning). • Interstitiel lungesygdom: genetiske og miljømæssige markører for tidlig sygdom. Hvidovre Hospital Børneafdelingen Afd.koordinator: Professor Birthe Høgh, tlf. 36 32 27 76, [email protected] Vejledere: Kontaktoplysninger kan findes på www.hvidovrehospital.dk eller i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Infektionssygdomme hos børn o HIV/AIDS o Kronisk hepatitis B o Tuberkulose o Vaccinationer o International pædiatri • Gastroenterologiske sygdomme hos børn o Inflammatoriske tarmsygdomme 33 • • • • Sygdomme i nyrer og urinveje hos børn o Kongenitte misdannelser Sygdomme i luftveje hos børn o Lungefunktion Neonatologi o Respiratorisk distress Neuropædiatri o Cerebral parese Infektionsmedicinsk Afdeling 144 Kontaktperson: Overlæge Gitte Kronborg, tlf. 36 32 20 21, [email protected] Vejledere: Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.hvidovrehospital.dk Emner: Bachelor og OSVAL II • Beskriv problemer omkring HIV-infektion og blodtransfusion • Hvilke indikator-sygdomme anvendes til vurdering af effekten af sikker sex? • Rationalet for acyklovirbehandling af recidiverende herpesinfektion hos immunkompetente individer • Litteraturstudier angående steroidbehandling ved meningitis • Febris causa ignota hos AIDS-patienter • Kliniske aspekter af CMV-infektion hos immunsupprimerede • Forbindelse mellem EBV, Burkitt’s lymfom, andre lymfomer og naso-pharynx cancer • Ekinokokcyste – klinik, forløb og behandling • Antibiotisk behandling af luftvejssygdomme • Udvikling af HIV-relaterede sygdomme hos europæiske patienter • Omkostninger ved antiretroviral behandling • Transmission af seksuelt overførte virusinfektioner • Behandling af hepatitis C virus – omkostninger og klinisk gevinst • Behandling af HIV-smittede i udviklingslande – hvor skal ressourcerne sættes ind? • Behandling af det septiske chok • Eksperimentelle meningitis modeller – hvad kan de bruges til? • Risiko for hjerte-karsygdomme hos HIV-smittede • Compliance i forbindelse med antiretroviral behandling • Patienter med HIV og TB i Danmark – hvem er de, og hvordan er det gået? • TB manifestation hos indvandrere • Hyperlipidæmi hos patienter med HIV • Hepatitis C – vertikal transmission • Legionella pneumoni – forekomst i Danmark, behandling og prognose • Evidens for postexposure HIV-profylakse • Stofmisbrugeres HIV-infektion • Infektion – ætiologi til karsygdom? • Zoonoser – specielt med henblik på prioner • Malaria profylakse og bivirkninger • Infektion, der giver anledning til vertikal transmission • Hvad dør HIV-patienter af i dag? 34 Biomedicinsk Institut (BMI) Navn Andreas Kjær Titel Professor Anne Cathrine Ørskov Lektor Bente Stallknecht Lektor Bjørn Quistorff Professor Carl-Henrik Brogren Lektor Kompetenceområde Molekylær Imaging (bio.ing., hum.biol., stud.med.), Neuroendokrinologi (stud.med.), Klinisk-fysiologi & Nuklearmedicin (stud.med.), Patofysiologi: Hjerte og endokrinologi (humanbiologi) Anatomi og fysiologi i mavetarmkanalen. Embryologi. Endokrinologi Endokrinologi, reproduktion, fysisk aktivitet E-mail [email protected] Biokemi, Stofskifteregulation, fedme, diabetes. Se beskrivelse nedenfor [email protected]. [email protected] [email protected] [email protected] Mol.biol, Immunologi, diabetes Endokrinologi, diabetes, basal humanbiologi. Se beskrivelse nedenfor basal patologi, specielt cancer; eksperimentel patologi Biokemi, Blodkoagulation, cellulær migration Kulhydrat-, lipid-, og protein- metabolisme, Arbejdsfysiologi, Patofysiologi Carolyn Deacon Lektor Cord Brakebusch Professor Ellen Inger Holm Schousboe Flemming Dela Lektor Professor Gerit van Hall Jacob B. Hansen Lektor Adjunkt Biokemi, Muskelstofskifte, træning m.v. Fedtceller, fedtvæv, mitokondrier, biokemi, molekylærbiologi. Se beskrivelse nedenfor Jan Sap Professor Jens Høiriis Nielsen Professor Jens Juul Holst Professor Jørgen K. Kanters Lektor Jørgen Vinten Lektor basal patologi, specielt cancer; eksperimentel patologi Biokemi, cellebiologi, Diabetes, b-celle stamceller. Se beskrivelse nedenfor Human fysiologi, Almen fysiologi/biofysik for humanbiologer, gastroenterologi, endokrinologi, espirations- fysiologi, energiomsætning, termoregulering, diabetologi Kardiologi, arytmi, tidsserieanalyse, antiarytmika Respirationsfysiologi, adipositas, diabetes Jørn Wulff Helge Lektor Klaus Qvortrup Professor Lars Bo Nielsen Professor Marek Treiman Lektor [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Arbejdsfysiologi, stofskifteregulering, muskelmetabolisme, fysisk aktivitet & Sundhed, Fysisk aktivitet/træning & kost. Se beskrivelse nedenfor Anatomi (histologi og makroskopi). Ultrastruktur og funktion af det indre øre. Mikroskopi: lys (incl. confocal- og fluorescence), elektron (SEM og TEM). Se beskrivelse nedenfor Se beskrivelse nedenfor [email protected] Hjerte- og karfysiologi. Hjertemusklens fysiologi, biokemi og farmakologi, i særlig relation til iskæmisk hjertesygdom og [email protected] [email protected] [email protected] h.dk 35 Max Salomonsson Lektor Morten Bækgaard Thomsen Adjunkt Mogens Spang-Thomsen Professor Niels Bindslev Lektor Niels Grunnet Lektor Niels-Henrik Holstein-Rathlou Professor myocardieinfarkt. Receptorer og cellulær signalering i særlig relation til hjerte- og karfunktion. Se beskrivelse nedenfor Hjerte-kredsløbsfysiologi, glat muskel fysiologi, og nyrefysiologi. Se beskrivelse nedenfor Hjerte-kredsløbsfysiologi og –sygdomme, Kardiovaskulær farmakologi, Hjerterytmeforstyrrelser, Ion kanaler og Sygdomsmodeller basal og speciel patologi, eksperimentel patologi Ligand-receptor interaktioner – teoretisk og praksis. Prostaglandiner og kolorektal c. Se beskrivelse nedenfor Biokemi, Stofskifteregulation, fedme, diabetes [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Thomas Mandrup Poulsen hjerte-kredsløbsfysiologi, respirationsfysiologi, og nyrefysiologi, plus matematisk modellering af fysiologiske systemer Lektor Biokemi, Diabetes, fedme, insulinsekretion Lektor Hjerte-kredsløbs- og lungefysiologi, renal fysiologi, blodtrykskontrol og vand- og saltbalancen Lektor Mol.biol. Biokemi, Muskler, muskelstofskifte Lektor Respirationsfysiologi Lektor basal og speciel patologi, eksperimentel patologi Lektor Gastrointestinalkanalen: histology, fysiologi, pathofysiologi, peptidhormoner og vækstfaktorer. TFT peptider. Dyreeksperimentelle asthma/bronchitismodeller Professor Diuretika. Antihypertensiva. Hjerte-karfarmakologi Adjunkt Biokemi, Stofskifteregulation, stofskiftemodellering Lektor Toksikologi Professor biofysik, molekylær fysiologi, hjertekredsløbsfysiologi. Se beskrivelse nedenfor Lektor Hormoner som farmaka. P-piller. Hjerte-karfarmakologi. Diabetes Professor Se beskrivelse nedenfor Thorkil Ploug Lektor [email protected] Ulla M Wewer Professor Peter Grevsen Thams Peter Norsk Peter Scherling Peter Steen Pedersen Reidar Albrechtsen Steen Seier Poulsen Sten Christensen Sune Danø Sven Edelfors Søren-Peter Olesen Thomas Jonassen knoglevævets anatomi og fysiologi, immunologi, patofysiologi (diabetologi, rheumatologi, allergi og hæmatologi) Patologi [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] k [email protected] sten.christensen@farmak ol.ku.dk [email protected] [email protected] thomas.jonassen@farmak ol.ku.dk [email protected] [email protected] Bjørn Quistorff Energistofskifte: • Biokemiske effekter af fysisk træning på forskellige muskelfibertyper. • Undersøgelse af musklernes energistofskifte, herunder specielt mitokondriefunktionen, med NMR-teknik, NIRS-teknik og oxygrafi. • Virkning af fysisk træning på musklernes energiomsætning. • Protein synthese og muskel hypertrofi under modstandstræning. • pH regulation i muskler. 36 • • • Malign hyperthermi - biokemiske mekanismer. Giver indtagelse af creatin en øget muskulær præstation? Kosttilskud og idræt generelt. Energistofskiftet i cancerceller. Leverstofskifte mv.: • Rumlig opdeling af leverens stofskifte - hvorledes leverens mikrocirkulation giver anledning til opdeling af leveren i zoner med forskellige stofskiftefunktioner (såkaldt metabolisk zonering). • Sammenhængen mellem leverens og musklernes kulhydratomsætning. • Lactatomsætning i kroppen – nyere forskning viser at hjernen kan omsætte betydelige mængder lactat som erstatning for glukose når arteriel lactat er højt som under intens fysisk aktivitet. ERNÆRING. Efter nærmere aftale kan der formuleres opgaver om et ønsket delemne indenfor området ernæring. • Protein synthese og muskel hypertrofi under modstandstræning. • Biokemiske effekter af muskelrelaxanter. • Biokemiske effekter af fysisk træning på forskellige muskelfibertyper. • Undersøgelse af musklernes stofskifte med NMR-teknik. • Virkning af fysisk træning på musklernes energiomsætning. • Energistofskiftet i cancerceller. • Sammenhængen mellem leverens og musklernes kulhydratomsætning. • Malign hyperthermi - biokemiske mekanismer. • Rumlig opdeling af leverens stofskifte - hvorledes leverens mikrocirkulation giver anledning til opdeling i zoner med forskellige stofskiftefunktioner. • Betydning af Q10 som kostfaktor. • Giver indtagelse af creatin en øget muskulær præstation? Kosttilskud og idræt. • pH regulation i muskler. Carolyn Deacon • • • • Blodsukker regulering Gastrointestinale hormoner og fedme Inkretin hormoner og diabetes Renin-angiotensin system Jacob B. Hansen • • • • • • Funktion af brunt og hvidt fedtvæv Embryonal og postnatal udvikling af fedtvæv Fedtcelledifferentiering in vitro og in vivo Fedmebehandlingsstrategier med udgangspunkt i fedtvæv Mitokondriers dannelse og funktion Differentiering af stamceller Jens Høiriis Nielsen • • • • • • Beta-cellens rolle i patogenesen af type 2 diabetes Autoimmune mekanismer i patogenesen af type 1 diabetes Patogenesen af gestationel diabetes Føtal programmering af metaboliske sygdomme Fra stamceller til beta-celler: fremtidens diabetesbehandling? Stamceller: terapeutiske muligheder og begrænsninger 37 • Væksthormons virkningsmekanisme Jørn Wulff Helge, www.xlab.dk • • • Lipidstofskiftet i muskler: effect af arbejde Muskel lipid og insulin resistens Metabolic fitness and flexibility Klaus Qvortrup • • • • • • • • • • • • Det indre øre Tinnitus Det indre øre og svimmelhed Blodcirkulation i det indre øre Ørets embryologi, potentiel endokrin kapacitet Meniere’s sygdom Endolymfe-perilymfe dynamik i det indre øre ’Flow direction’ af endolymfe i det indre øre Endolymfatisk hydrops i det indre øre Trykreceptorer i det indre øre Svimmelhed og perilymfatiske fistler Funktion af stria vascularis/vestibulære ’dark cells’ i det indre øre Lars Bo Nielsen Vi kan tilbyde OSVAL projekter indenfor emneområderne: 1) Lipoproteiner og aterosklerose 2) Plasma markører for hjertets funktion 3) Diabetes og hjerte/karsygdom. Vores hjemmeside med liste over aktuelle referencer findes på www.molars.dk. Marek Treiman • • • • • • Hjertemuskelskade efter myocardieinfarkt – basale mekanismer. Hjertemuskelskade efter myocardieinfarkt – behandlingsmuligheder. Overvægt og sukkersyge – særlige risikofaktorer med henblik på hjertesygdom. Cellulære modeller for hjerteiskæmi og myocardieinfarkt. Mitochondria og hjertemuskeloverlevelse efter et myocardieinfarkt. Basale og kliniske studier mhp en forbedring af hjertemuskeloverlevelse efter en blodprop. Max Salomonsson • • • Nyrernes hemodynamik og ion-kanaler. Salt og hypertension Tubuloglomerulær feedback og NO. Niels Bindslev • Mave-tarm-kanalens motorik 38 • • • • • • • • • • • • • • • • Cellulær klorid-(Na) sekretion Cellulær bikarbonat-(Na) sekretion Cellulær galdes-syrer sekretion Cellulær saltsyre sekretion Mavesår Det entero-hepatiske galdesyre-kredsløb Gastro-intestinale hormoner Sult-mæthed - Fedme-anorexi Leptin-Ghrelin-Adiponektin Fedt fordøjelse Fedt absorption Kolesterol syntese, fordøjelse, absorption ABC-transportører i Mave-tarm-kanalen Overordnet regulering af tarm-funktion B12-vitaminet i mave-tarm-kanalen Ca2+ -absorption og regulering Jern-absorption og regulering Analyse af dosis-respons relationer Prostaglandin-receptorer i MT-kanalen Søren-Peter Olesen, www.mfi.ku.dk/spolab; www.darc.ku.dk • • • • • • • Sygdomme forårsaget af mutationer i ionkanaler f.eks. cystisk fibrose, kardiomyopati, hjertearytmi, epilepsi, ataxi, døvhed Molekylære årsager til en række former for hjertearytmi f.eks. Brugada Syndrom, Langt QT Syndrom, Kort QT Syndrom, Atrieflimren, arytmogen højre ventrikel dysplasi Arytmimekanismer f.eks. re-entry, tidlige og sene efterdepolariseringer, QT variabilitet, repolariseringsdispersion Hjertesygdomme hos elitesportsfolk Farmakologisk behandling af hjertesygdomme Elektrofysiologiske målemetoder Ionkanalers molekylære funktion f.eks. regulering, selektivitet, subunitinteraktion, post translationelle modifikationer Thomas Mandrup-Poulsen Translationel diabetologi og forskningsmetodologi. Gruppen arbejder med at finde nye behandlingsmetoder som kan modvirke nedbrydningen af de insulinproducerende beta-celler ved Type 1 og Type 2 diabetes mellitus. Gruppen benytter forskningsmetoder indenfor molekylær genetik, celle- og molekylær biologi, signaltransduktion, dyremodeller og kliniske studier. På Steno Diabetes Center findes faciliteter for de basale og kliniske studier, mens afdelingen på Biomedicinsk Institut hovedsaglig beskæftiger sig med dyremodeller og biomarkører. Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM) Navn Titel Kompetenceområde Anne Nørremølle Bo van Deurs Bodil Norrild Charlotte Katrine Vogel Lektor Professor Lektor Lektor-vikar Genetik, Neurodegenerative sygdomme Pre- og postgraduat i forskellige aspekter af celle- og vævsbiolog Molekylær virologi og cellebiologi Mol.biol., cellebiologi, Frederik Vilhardt Lektor Cellebiologi. Mikroglia. Membran domæner. Membran trafik. 39 NADPH oxidase Mol.biol., cellebiologi, Membrantraffik i tarmepithel Mol.biol., cellebiologi, biokemi, Leverstamceller Cajal´s interstitial celler (tarmens pacemaker celler) og makrofager I tarmens muskellag Mol.biol., cellebiologi, Inflammatoriske tarmsygdomme (celiaki) Genetik, Alm. Folkesygdomme Mol.biol., cellebiologi, Inflammatoriske tarmsygdomme (celiaki) Mol.biol., cellebiologi, Glycobiologi Mol.biol., cellebiologi, RNA biofysik (almen fysiologi, cellulær fysiologi) Mol.biol., cellebiologi, Lactose intolerance Mol.biol., cellebiologi, Tarmkræft Makroskopisk anatomi af bevægeapparatet, hovedet og halsen, samt bryst-, bug- og bækkenhulens organer. Neuroanatomi. Embryologi. Almen – og speciel histologi. Cellebiologi Gert Helge Hansen Hanne Cathrine Bisgaard Hanne Mikkelsen Lektor Lektor Lektor Hanne Skovbjerg Hans Eiberg Hans Sjöström Henrik Clausen Henrik Nielsen Jesper Brahm Jesper Troelsen Jørgen Olsen Jørgen Tranum-Jensen Lektor Lektor Professor Professor Lektor Lektor Lektor Lektor Lektor Kjeld Møllgård Klaus W. Kjær Professor Forskn. ass Stamceller, Fosterudvikling. Hjerneudvikling Genetik, ekstremitetsmisdannelser Lars Allan Larsen Lars Kayser Lis Hasholt Magnus Bundgaard Marie Luise Bisgaard Michael Danielsen Mogens Engelhardt Nanna MacAulay Lektor Lektor Lektor Lektor Lektor Lektor Lektor Lektor-vikar Niels Erik Møllegaard Niels Tommerup Ole William Petersen Peter E. Nielsen Peter Ellekvist Lektor Professor Professor Professor Adjunkt Poul Erik Høyer Lektor René Villadsen Steen Dissing Adjunkt Lektor Thomas Bentin Thomas Zeuthen Zeynep Tümer Katerina Tritsaris Adjunkt Professor Lektor Adjunkt Genetik, Funktionel genomforskning Gl. thyroidea. ROS. Fluorescensteknikker. Imaging Genetik, Neurodegenerative sygdomme kredsløbsfysiologi og basal humanbiologi Genetik, arvelig cancer Mol.biol., cellebiologi, Membrantraffik i tarmepithel Mol.biol., cellebiologi, Kro+C21matin Stoftransport over cellemembraner, cellesignalering, nerveimpulsen og muskelfysiologi Mol.biol., cellebiologi, Genetisk medicin Genetik, Funktionel genomforskning Cellebiologi. Cancerbiologi. Anatomi Mol.biol., cellebiologi, Genetisk medicin Biofysik (primært membranøvelsen),Nyrefysiologi for medicinere, odont fysiologi (hele pensum) Embryologi. Neurobiologi. Makroskopisk anatomi/klinisk anatomi. Histologi. Cellebiologi Cellebiologi. Brystkirtel-differentiering cellebiologi/biofysik: stoftransport, membranpotentialer og excitabelt væv, signalering, muskelfysiologi. Signalering og angiogenese (valgfag). Gastrointestinal fysiologi Mol.biol., cellebiologi, Genetisk medicin Absorption og sekretion i mave-tarm kanalen, respiration, biofysik, Genetik, Funktionel genomforskning Cellebiologi, angiogenese og signal Institut for Kirurgi og Intern Medicin (IKIM) Navn Bo Belhage Titel Titel Kompetenceområde Institutnavn Arbejds E-mail plads Neurobiologi, anæstesi med særligt fokus Institut for [email protected] på cerebral metabolisme og bedøvemidler- Kirurgi og bjerg nes, som alle er GABAerge eller Glutamat- Intern Medicin Hospital antagonister, indflydelse på stofomsætning i hjernen og eventuel neuroprotektion af denne 40 Charlotte Ringsted Christian TorpPedersen Daniel Steinbrüchel Finn Gynteberg Flemming Bendtsen Flemming W. Stadil Gunnar Olaison Klinisk profes sor Klinisk profes sor Klinisk profes sor Klinisk profes sor Klinisk profes sor Klinisk profes sor Institut for Kirurgi og Intern Medicin Klinisk kontrollerede undersøgelser, Klinisk Institut for epidemiologi. Endothelfunktion, kardiologi Kirurgi og Intern Medicin Eksperimentelle erfaring med kirurgi på Institut for større dyr med fokus på optimeret beskyt- Kirurgi og telse af hjertet/lunger under iskæmi, reper- Intern Medicin fusionsskader, koagulationsfysiologi, lungetransplantation Institut for Kirurgi og Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Gastrointestinale hormoner, neuroendokri- Institut for ne cancersygdomme, operationer i bughu- Kirurgi og len, kirurgisk gastroenterologi Intern Medicin Klinisk profes sor Rigshos charlotte.ringsted@rh. pitalet regionh.dk [email protected] bjerg Hospital Rigshos [email protected] pitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Rigshos pitalet [email protected] flemming.bendtsen@h vh.regionh.dk [email protected] Institut for Hvidov- [email protected] Kirurgi og re egionh.dk Intern Medicin Hospital Hanne Klinisk Skovbjerg forskningslektor Hans Klinisk Jørgen profes Nielsen sor Hans Klinisk Skovforskgaard ningsPoulsen lektor Hans von Klinisk der Maase profes sor Henning Klinisk T. profes Mouridsen sor Henrik Klinisk Kehlet profes sor cøliaki, glutenintolerans Institut for Amager hanne.skovbjerg@am Kirurgi og Hospital h.regionh.dk Intern Medicin Jacob Rosenberg Jan Skov Jensen Klinisk profes sor Klinisk forskningslektor Jens Kastrup Klinisk Klinisk gen- og stamcellebehandling hos forsk- patienter med iskæmisk hjertesygdom ningslektor Institut for Rigshos [email protected] Kirurgi og pitalet nh.dk Intern Medicin Jens Sønksen Klinisk forskningslektor Institut for Herlev [email protected] Kirurgi og Hospital h.dk Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Hvidov- [email protected] re Hospital Rigshos hans.skovgaard.pouls pitalet [email protected] Institut for Kirurgi og Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Rigshos hans.von.der.maase@ pitalet rh.regionh.dk Institut for Kirurgi og Intern Medicin Invasiv diagnostik og behandling samt me- Institut for dikamentel profylakse og behandling af Kirurgi og iskæmisk hjertesygdom, kardiovaskulær Intern Medicin epidemiologi Gentof- [email protected] te hamt.dk Hospital Gentof- [email protected] te Hospital Perioperativ patofysiologi, akut smertefysiologi og behandling, perioperativ rehabilitering Rigshos [email protected] pitalet Rigshos [email protected] pitalet 41 Jesper Klinisk Hastrup profes Svendsen sor Institut for Rigshos [email protected] Kirurgi og pitalet k Intern Medicin Julie Gehl Klinisk forskningslektor Onkologi. Elektroporation, elektrokemote- Institut for Herlev [email protected] rapi og elektrogentransfektion til alle vævs- Kirurgi og Hospital typer. In vitro, in vivo og patient forsøg Intern Medicin med elektrokemoterapi og gentransfektion Jüri Johannes Rumessen Jørgen Nordling Klinisk Struktur af mave-tarmkanalens pacemaforsk- kerceller, kulhydratmalabsorption, diagnonings- se, behandling og kontrol af cøliaki lektor Klinisk profes sor Institut for Gentof- [email protected] Kirurgi og te Intern Medicin Hospital Institut for Herlev [email protected] Kirurgi og Hospital Intern Medicin Jørgen Klinisk Anæstesi generelt, klinisk forskning herun- Institut for Rigshos joergen.viby.mogense Viby profes der klinisk lægemiddelforskning, genetiske Kirurgi og pitalet [email protected] Mogensen sor defekter i plasma kolinesterase og anæIntern Medicin stesi, monitorering af neuromuskulær blokade under anæstesi, brugen af neuromuskulært blokerende stoffer under anæstesi Klaus Ølgaard Klinisk profes sor Krzysztof Klinisk Drzeprofes wiecki sor Lars Klinisk Køber profes sor Lars Lönn Klinisk profes sor Niels Klinisk Borreprofes gaard sor Niels H. Secher Nefrologi, calcium metaboliske sygdomme og klinisk nyretransplantation. Institut for Kirurgi og Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Hæmatologi specielt dannelsen af granulo- Institut for cytter i knoglemarven og sygdommene for- Kirurgi og bundet hermed Intern Medicin Rigshos [email protected] pitalet Rigshos [email protected] pitalet Rigshos [email protected] pitalet Rigshos [email protected] pitalet .dk Rigshos [email protected] pitalet Klinisk Volumen administration baseret på en deprofes finition af normovolæmi ud fra måling af sor hjertets minutvolumen og eller venøs saturation Klinisk Ætiologi og behandling af kronisk inflamprofes matorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og sor Crohns sygdom og mikroskopisk colitis) Institut for Rigshos [email protected] Kirurgi og pitalet Intern Medicin Peter Bytzer Klinisk Syrerelaterede lidelser: mavesår, refluksprofes sygdom etc. Helicobacter pylori infektion, sor epidemiologi, funktionelle tarmlidelser, klinisk kontrollerede forsøg, single subject trials Institut for Køge Kirurgi og SygeIntern Medicin hus Peter Iversen Klinisk profes sor Klinisk forskningslektor Klinisk forskningslektor Institut for Kirurgi og Intern Medicin Institut for Kirurgi og Intern Medicin Ole Haagen Nielsen Peter Vilmann Steffen Bülow Institut for Herlev [email protected] Kirurgi og Hospital Intern Medicin pmby@regionsjaellan d.dk Rigshos [email protected] pitalet onh.dk Gentof- [email protected] te Hospital Kirurgisk gastroenterologi med særlig vægt Institut for Hvidov- [email protected] på kolorektale lidelser, specielt cancer og Kirurgi og re gionh.dk polypper, herunder især arvelige syndroIntern Medicin Hospital mer som FAP og HNPCC, samt colitis 42 ulcerosa Stig Haunsø Klinisk profes sor Institut for Rigshos [email protected] Kirurgi og pitalet Intern Medicin Thorkild I.A. Sørensen Klinisk General epidemiologi, klinisk epidemiologi, profes genetisk epidemiologi, som metoder samt sor anvendt på følgende temaer: fedmeforskning, fedmens forekomst og udvikling, fedmens årager, fedmens konsekvenser Torben V Klinisk Schroeder profes sor Institut for Panum Kirurgi og InstitutIntern Medicin tet [email protected] Institut for Rigshos [email protected] Kirurgi og pitalet egionh.dk Intern Medicin Institut for Ortopædi og Intern Medicin (IOIM) Navn Asger Dirksen Arbejds Titel Kompetenceområde Institutnavn plads E-mail Klinisk Lungesygdomme og herunder specielt kro- Institut for Gentof- [email protected] profes nisk obstruktiv lungesygdom og lungecan- Ortopædi og te sor cer. Metoder: screening for lungecancer, Intern medicin Hospital billedediagnostik og billedanalyse specielt CT (computer tomografi) Bente DanneskioldSamsøe Klinisk forskningslektor Inflammatoriske og non inflammatoriske Institut for Fredebente.danneskiold@fh reumatologiske sygdomme i klinisk persOrtopædi og riksberg .hosp.dk pektiv med vægt på Reumatoid Artritis, Intern medicin Hospital akutte og kroniske muskelsmerter herunder Fibromyalgi, rygsygdomme og osteoartrosis, diagnostisk og behandlingsmæssigt såvel medicinsk som optræningsmæssigt tværfagligt Bente Klarlund Pedersen Bjarne Lund Klinisk profes sor Klinisk Alloplastik forskning,d.v.s. Undersøgelser profes af knogleremodellering omkring kunstige sor ledproteser,vurderet ved Protesenær Knogle-mineralmåling(BMD). Røntgenstereofotometriske målinger. Elisabeth Klinisk Metoder i diabetesforskning, klinisk Mathiesen forsk- forskning indenfor diabetes, diabetes og nings- graviditet, diabetisk nefropati, lektor mikroalbuminuri, optimering af metabloisk kontrol, hypoglykæmi Henrik Galbo Henrik Vestergaard Klinisk profes sor Klinisk forskningslektor Reumatologi, stofskifteregulation specielt i tilknytning til muskelaktivitet Institut for Ortopædi og Intern medicin Institut for Ortopædi og Intern medicin Rigshos [email protected] pitalet Rigshos [email protected] pitalet Institut for Rigshos elisabeth.mathiesen@ Ortopædi og pitalet re.regionh.dk Intern medicin Institut for Ortopædi og Intern medicin Type 2 diabetes: Pathogenese, forebygInstitut for gelse og behandling, sendiabetiske komOrtopædi og plikationer, epidemiologi, hjertekarsygdom- Intern medicin me. Calciummetaboliske sygdomme: Primær hyperparathyreoidisme. [email protected] bjerg Hospital Herlev [email protected] Hospital 43 Jan Kvetny Jens Dilling Lundgren Klinisk forskningslektor Klinisk profes sor metaboliske sygdomme, mitokondriedysfunktion og kliniske manifestationer Klinisk og laboratoriemæssig forskning indenfor kroniske virus sygdomme (fx HIV, hepatitis virus B & C) specifikt og infektionsmedicin generelt. Methoder: observationelle studier, randomiserede kontrollede studier, laboratoriebaserede undersøgelse af virus herunder genetiske ændringer som gør virus resistent overfor behandling Jens Ole Nielsen Institut for Næstjkve@regionsjaelland. Ortopædi og ved dk Intern medicin Sygehus Institut for Hvidov- [email protected] Ortopædi og re Intern medicin Hospital Klinisk profes sor Jes Bruun Klinisk Forebyggelse af hoftebrud, medicin inkluLauritzen profes sive hoftebeskyttere. Behandling, operasor tion af hoftebrud og optimerede patientforløb. Nye implantater indenfor hoftekirurgi og artrose, implantat design og coatings. Nanoscience indenfor knoglebiologi, artrose og osteoporose. Institut for Ortopædi og Intern medicin Institut for Ortopædi og Intern medicin Hvidov- [email protected] re Hospital [email protected] bjerg k Hospital Jørgen Vestbo Klinisk profes sor Klinisk forskningslektor Klinisk Muskelfysiologi og muskelbiokemi. profes Matrixbiologi og tilpasning til mekanisk besor lastning specielt af senevæv og andre typer bindevæv. Generel viden om fysisk aktivitets indvirkning på kroppens organsystemer og på udvikling, diagnosticering, behandling og forebyggelse af idrætsskader Institut for Ortopædi og Intern medicin Institut for Ortopædi og Intern medicin Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Mikkel Østergaard Klinisk Klinisk og billeddiagnostisk forskning ved profes inflammatoriske ledlidelser (reumatoid sor artrit, spondyloarthritis, Mb. Bechterew). Institut for Hvidov- [email protected] Ortopædi og re Intern medicin Hospital Niels Juel Christensen Klinisk Katekolaminer, gravitationsfysiologi, nonprofes coding RNA og autoimmunitet, stress, sor insulinets virkning på kredsløbet Institut for Herlev [email protected] Ortopædi og Hospital Intern medicin Ove Andersen Klinisk forskningslektor Immundefekter erhvervede (HIV) og medfødte immundefekter Sepsis (blodforgiftninger og Systemisk Inflammatorisk Respons Syndrom (SIRS) Low grade (Diabetes, metabolisk syndrom og insulin resistrens) Inflammation Basal og Klinisk forskningsmetodik herunder metoder og regler vedrørende etik og lovgivning GCP etc. Institut for Hvidov- [email protected] Ortopædi og re gionh.dk Intern medicin Hospital Per Hölmich Klinisk forskningslektor Idrætsskader generelt med særlig fokus på Institut for Amager [email protected] overbelastningskader. Bækken, hofte og Ortopædi og Hospital onh.dk lyske problemer, forrreste knæsmerter, Intern medicin muskelskader. Idrætsskade epidemiologi Merete Lund Hetland Michael Kjær [email protected] egionh.dk merete.hetland@dadl net.dk Institut for [email protected] Ortopædi og bjerg Intern medicin Hospital 44 Peter Claes Eskildsen Klinisk forskningslektor Peter Schwarz Klinisk Calciummetabolismen specielt osteopoprofes rose, hyper- og hypocalcæmi, herunder sor human og dyreeksperimentel basalforskning indenfor molekylærmedicin, fysiologiske funktionsundersøgelser og kliniske undersøgelser Peter Skinhøj Klinisk Klinisk infektionsmedicin: epidemiologiske, Institut for Rigshos [email protected] profes immunologiske diagnostiske behandlings- Ortopædi og -pitalet sor og forebyggelsesmæssige aspekter af viIntern medicin rale, bakterielle og parasitære sygdomme Sten Madsbad Klinisk Diabetes mellitus: årsager, behandling og profes forebyggelse. sor Fedme: Behandling og risikofaktorer ved fedme. Medicinsk endokrinologi herunder sygdomme i skoldbruskkirtlen, knogler, hypofyse og binyre Klinisk profes sor Klinisk Lungesygdomme, epidemiologiske underforsk- søgelser omhandlende: astma, KOL, allernings- gi, bronkial hyperreaktivitet, lungefunktilektor onsudviling, tvillingeundersøgelser, geneiske astmaundersøgelser og astma hos grønlændere Søren Hillerup Vibeke Backer Åse Bengård Andersen Klinisk forskningslektor Hypofysesygdomme, osteoporose og diabetes, osteoporose og calciumrelaterede lidelser, thyreoidealidelser, metabolisk syndrom, herunder PCO og binyrelidelser Institut for Køge Ortopædi og SygeIntern medicin hus pce@regionsjaellan d.dk Institut for Glostrup petsch02@glostrupho Ortopædi og Hospital sp.kbhamt.dk Intern medicin Institut for Hvidov- [email protected] Ortopædi og re sp.dk Intern medicin Hospital Institut for Ortopædi og Intern medicin Institut for Ortopædi og Intern medicin Rigshos [email protected] -pitalet [email protected] bjerg Hospital Tuberkulose: Identifikation af værtsfaktorer Institut for Rigshos [email protected] af betydning for udvikling af tuberkulose: Ortopædi og -pitalet genetiske markører, ernæring og coinfek- Intern medicin tioner, undersøgelse af nye,immunologisk baserede metoder til diagnostik af latent og aktiv tuberkulose. HIV: Langtids CNS påvirkning ved HIV infektion Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri (IGOP) Navn Titel Kompetenceområde Institutnavn Anders Juul Klinisk profes sor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Anders Nyboe Andersen Klinisk Reproduktion, kunstig befrugtning, præimprofes plantations genetisk diagnositik, embryosor ner, cryopræserveringsprogrammer, ovariefunktion Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Arbejds E-mail plads Rigshos [email protected] pitalet Rigshos [email protected] pitalet 45 Ann Tabor Klinisk Prænatal diagnostik, gynækologisk/obsteprofes trisk ultralydskanning, føtal medicin, komsor plikationer i den tidlige graviditet, fosterets vækst, misdannelser af fosteret Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected]. pitalet dk Anne Lis Klinisk Mikkelsen forskn Englund ingsle ktor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Herlev [email protected] Hospital hamt.dk Bent S. Ottesen Klinisk profes sor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected] pitalet Birthe Høgh Klinisk Klinisk epidemiologiske studier indenfor profes infektionspædiatri, tropesygdomme, imsor munologi og vaccination Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Hvidov- [email protected] re ionh.dk Hospital Carsten Heilmann Klinisk profes sor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos carsten.heilmann@da pitalet dlnet.dk Claus K. Høgdall Klinisk Kliniske databaser med kobling til biobank, forskn epidemiologi, klinisk og translationel foringsle skning ktor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected] pitalet Gorm Greisen Klinisk Pædiatri med særligt henblik på nyfødte profes børns sygdomme, perinatalt opstået sor hjerneskade og senfølger efter for tidlig fødsel og perinatal væksthæmning Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected] pitalet Gunnar Lose Klinisk Nedre urinvejes funktion og dysfunktion profes hos kvinder, tryk-tværsnitsmåling i biolosor giske rør Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Glostrup [email protected] Hospital hamt.dk Hans Bisgaard Klinisk profes sor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Gentof- [email protected] te Hospital Henrik B. Klinisk epidemiologiske-, kvalitetssikringsmæsMortensen profes sige forhold hos børn og unge med type 1 sor diabetes og sygdommens pathfysiologi og pathogenese Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Glostrup [email protected] Hospital bhamt.dk Jørgen Mogens Thorup Klinisk profes sor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected] pitalet ionh.dk Kjeld Schmiegelow Klinisk Individualiseret behandling af børn med profes cancer, især leukæmi, med fokus på cysor togenetisk variation, pharmakogenetik, farmakokinetik og monitorering af minimal residual sygdom målt med PCR-teknikker. Forskningen involverer multicenterstudier og vi har kompetencer indenfor komplekciteten i styring af disse studier Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected] pitalet 46 Kjeld Schmiegelow Klinisk profes sor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected] pitalet Lillian Skibsted Klinisk Obstetrisk ultralydscanning og prænatal forskn diagnostik ingsle ktor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Roskilde Sygehus Liselotte Skov Klinisk forskn ingsle ktor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Glostrup [email protected] Hospital bhamt.dk Niels Jørgen Secher Klinisk profes sor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Hvidov- [email protected] re Hospital Susanne Krüger Kjær Klinisk Livmoderhalskræft og human papillomaviprofes rus infektion sor Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected] pitalet Sven Olaf Skouby Klinisk Gynækologisk endokrinologi. Klinisk eksprofes pression af hypofysær/ovariel dysfunktion sor herunder PCOS, blødningsforstyrrelser samt effekten af postmenopausal hormonbehandling Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Herlev [email protected] Hospital egion.h.dk Institut for Gynækologi, Obstetrik og Pædiatri Rigshos [email protected] pitalet Tourette Syndrom (TS). arvelige faktorer, cerebrale faktore samt psykosociale ved TS. børnehovedpine og migræne. Neuropædiatri, herunder epilepsi. Øjvind Klinisk Reproduktionsepidemiologi, klinisk kvaliLidegaard profes tetsmonitorering, kliniske kvalitetsdatabasor ser, farmakoepidemiologi, epidemiologiske forskningsdesigns, epidemiologisk metode, reproduktion, tidlig graviditet, abort, ekstrauterin graviditet, fertilitet, infertilitet, in vitro fertilisation, insemination [email protected] k Professorer og lektorer i pædiatri ved Københavns Universitet, december 2008 Titel Fornav Efternavn Arbejdsplads n Afdeling Særlige interesser E-mail Klinik for Vækst og Reproduktion Børneafdelingen vækst og reproduktion [email protected] infektionspædiatri [email protected] Profes- Anders sor Juul Rigshospitalet Profes- Birthe sor Høgh Hvidovre Hospital Profes- Carsten sor Heilmann Rigshospitalet Pædiatrisk Klinik II Knoglemarvstransplan -tation [email protected] Profes- Gorm sor Greisen Rigshospitalet Neonatalklinikken neonatologi, hjerne og kredsløb [email protected] Profes- Hans sor Bisgaard Gentofte Hospital Børneafdeling L astma [email protected] Profes- Henrik sor Verder Holbæk Sygehus Klinik for pædiatri neonatologi, lunger [email protected] 47 Profes- Henrik B. Mortensen sor Glostrup Hospital Børneafdeling L diabetes [email protected] Profes- Kjeld sor Profes- Peter sor Schmiegelow Uldall Rigshospitalet onkologi [email protected] neurologi [email protected] Adjung Freddy eret Karup professor Forsk- Liselotte ning lektor Pedersen Rigshospitalet Pædiatrisk Klinik II Neuroambulatoriet 5004 Pædiatrisk Klinik II u-lands-/infektionspædiatri [email protected]. dk Skov Glostrup Hospital Børneafdeling L [email protected] Kursus leder i pædiatri og klinisk ekstern lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n Lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Dina Cortes Hvidovre Hospital Børneafdeling neurologi, specielt Tourette syndrom, hovedpine, migræne og kromosomsygdomme nefrourologi, kryptorkisme og endokrinologi Anders Pærregaard Hvidovre Hospital Børneafdelingen gastro-enterologi [email protected] k Dorthe Lisbeth Jeppesen Hvidovre Hospital Børneafdelingen kardiologi [email protected] Erik Arthur Andersen Glostrup Hospital Børneafdeling L neonatologi [email protected] Gunna Erichsen Gentofte Hospital Børneafdeling L alm. pædiatri, neurologi og benign hæmatologi [email protected] Helle Birgitte Leth Roskilde Sygehus Børneafdelingen neonatologi hbl@regionsjaelland,dk Inger Merete Jørgensen Nordsjællands Hospital i Hillerød Børneafdelingen Astma og allergologi [email protected] Jan Færk Holbæk Sygehus Klinik for pædiatri ernæring, gastroenterologi, hepatologi [email protected] JensChristian Holm Holbæk Sygehus Klinik for pædiatri Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Jesper Andersen Nordsjællands Hospital i Hillerød Børneafdeling adipositas, endokrinol- [email protected] gi, genetiske og kardiovaskulære markører samt metabolisk syndrom infektionspædiatri, [email protected] immunologi Keld Gade Hansen Roskilde Sygehus Børneafdelingen almen pædiatri, endokrinologi [email protected] Lone Tvermoes Lindholm Gentofte Hospital Børneafdeling L almen pædiatri, nefrourologi [email protected] Niels Henrik Valerius Hvidovre Hospital Børneafdelingen infektionspædiatri, immunologi [email protected] Rigshospitalet [email protected] 48 Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Klinisk ekster n lektor Per Albertsen Nordsjællands Hospital i Hillerød Pædiatrisk Enhed neonatologi [email protected] Tony Olesen Næstved Sygehus Pædiatrisk afdeling socialpædiatri [email protected] Vagn Brændholt Jensen Næstved Sygehus Pædiatrisk afdeling Astma og allergologi [email protected] Institut for Diagnostiske Fag (IDF) Navn Titel Kompetenceområde Institutnavn Arbejds E-mail plads Rigshos anne.tybjaerg.hansen pitalet @rh.regionh.dk Anne TybjærgHansen Klinisk forskningslektor Institut for Diagnostiske Fag Børge Nordestgaard Klinisk Geners betydning for multifaktorielle sygprofes domme som blodprop i hjertet og hjernen, sor kræft, rygerlunger, astma mm, genetisk epidemiologi, forebyggelse af blodprop i hjertet og hjernen, forhøjet kolesterol, klinisk biokemi, Klinisk profes sor Institut for Diagnostiske Fag Herlev [email protected] Hospital mt.dk Institut for Diagnostiske Fag Rigshos [email protected] pitalet Klinisk Undersøgelse af celler og vævspræver profes med histologi, immuncyto-og histokemi sor samt cellebiologiske/genetiske metoder, bl.a. FISH, PCR. Mikrodissektion Institut for Diagnostiske Fag Rigshos [email protected] pitalet Finn Cilius Klinisk Nielsen profes sor Flemming Klinisk Arvelige og medfødte sygdomme herunder Skovby profes især diagnostik og behandling af medfødte sor stofskiftesygdomme, biokemisk screening af nyfødte, medfødte misdannelser og genetisk rådgivning Institut for Diagnostiske Fag Institut for Diagnostiske Fag Rigshos [email protected] pitalet Henrik Enghusen Poulsen Henrik S. Thomsen Institut for Diagnostiske Fag Institut for Diagnostiske Fag Institut for Diagnostiske Fag Rigshos [email protected] pitalet Institut for Diagnostiske Fag Institut for Diagnostiske Fag [email protected] bjerg Hospital Rigshos [email protected] pitalet h.dk Carsten Thomsen Elisabeth M. Ralfkiær Henrik Westh Jan Fahrenkrug Jan Gerstoft Klinisk profes sor Klinisk profes sor Klinisk forskningslektor Stafylokokinfektioner, staphylokoktypning, methicillin resistente staphylococcus aureus (MRSA), molekylærbiologisk diagnostik af infektionssygdomme Klinisk Molekylær neurobiologi profes sor Klinisk profes sor Rigshos [email protected] pitalet egionh.dk Herlev [email protected] Hospital h.dk Hvidov- [email protected] re ionh.dk Hospital 49 Jens Bülow Klinisk forskn ingsle ktor Den intermediære metabolismes fysiologi Institut for og patofysiologi inkl. endocrinologi og bio- Diagnostiske kemi, kredsløbets fysiologi og patofysiolo- Fag gi, respirationens fysiologi og patofysiologi, bevægeapparatets fysiologi og patofysiologi (knogler, led, sener), fysiologiske undersøgelsesmetoder, nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder Jens F. Rehfeld Klinisk gastrointestinale peptidhormoner og neuInstitut for profes ropeptider i hjernen - specielt deres måling Diagnostiske sor og ekspressionsregulation. Fag [email protected] bjerg nh.dk Hospital Rigshos [email protected] pitalet Jens H. Klinisk klinisk fysiologi og nuklearmedicin. hæInstitut for Henriksen profes modynamiske ændringer ved leversygdom Diagnostiske sor og portal hypertension, bestemmelse af Fag regionale volumina, cirrotisk kardiomyopati, samt de områder, der er udmeldt som kerneforksningsfelter. aspekter af fysiologiens historie. Hvidov- jens.h.henriksen@hh. re hosp.dk Hospital Liselotte Højgaard Klinisk profes sor Institut for Diagnostiske Fag Rigshos liselotte.hoejgaard@rh pitalet .regionh.dk Mef Christina Nilbert Klinisk profes sor Institut for Diagnostiske Fag Hvidovre Hospital Mogens Fenger Klinisk forskn ingsle ktor Institut for Diagnostiske Fag Hvidov- [email protected] re egionh.dk Hospital Stefan Lethagen Klinisk profes sor Klinisk profes sor Klinisk forskn ingsle ktor Institut for Diagnostiske Fag Institut for Diagnostiske Fag Institut for Diagnostiske Fag Rigshos [email protected] pitalet Institut for Diagnostiske Fag Hvidov- [email protected] re Hospital Susanne Holck Søren Møller Populations-genetik, latent klasse-analyse og molekylærbiologi i relation til diabetes, atherosclerose, adipositas, colon cancer mm. Klinisk fysiologi, appliceret klassisk fysiolog og nuklearmedicin. Hepatologiske/gastroenterologiske emnekreds med fokus på hjerte/kredsløb og neurohumoral regulation ved cirrose og portal hypertension, herunder cardiopulmonale og endokrinologiske komplikationer Terry Lynne Jernigan Klinisk profes sor Thomas Horn Klinisk Patologisk anatomi, blærecancer; diagno- Institut for profes sticering og prognosticering ved anvendel- Diagnostiske sor se af molekylærbiologiske teknikker anFag vendt på urinprøver, dysfunktionelle blærelidelser, eletronmikroskopiske- og immunhistokemiske fund ved forskellige vandladningsforstyrrelser Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital [email protected] egionh.dk [email protected] egionh.dk Herlev [email protected] Hospital k 50 Roskilde sygehus Gynækologisk afdeling Kontaktperson: Lektor, overlæge dr.med. Martin Rudnicki, [email protected] Emner: Bachelor og OSVAL II • Endometriose, behandlingsformer mm. • Kræft i livmoderen. Er der sammenhæng mellem MR skanning og makriskopisk patologisk vurdering m,h,,p stadie? • Kræft i æggestokke: Forekomst og betydning af spredning til tarm • Tidlige celleforandringer hos unge kvinder - relation til HPV Der vil også være mulighed for at vælge områder indenfor obstetrik, herunder diabetes under graviditet og ultralyd. Ved alle emner er der mulighed for at udføre patientrelatere undersøgelser, herunder at deltage i kliniske undersøgelser. Psykiatrien Roskilde Kontaktperson: Forskningslektor Erik Simonsen, tlf. 47 32 77 75, [email protected] Vejledere: Klinisk lektor Jørgen Nystrup, tlf. 47 32 78 14, [email protected], forskningslektor Ulrik Helt Haahr, tlf. 47 32 79 86, [email protected], Klinisk lektor Rikke Bay-Hansen, tlf. 51 33 38 61, [email protected] Kontaktoplysninger kan findes i telefonbogen på www.sund.ku.dk Emner: • Den akutte psykiatri, herunder kriser (RBH) • Evidensbaseret klinik (ES) • Forløbet ved skizofreni (ES) • Impulsforstyrrelser (ES) • Instrumenter til brug for personlighedsvurdering (ES) • Klassifikation af psykiatriske lidelser, ICD-11 og DSM-V (ES) • Læge-patientforholdet (JN) • Medicinsk uforklarlige sygdomme, konversionstilstande (”hysteriske neuroser”) og hypokondri (JN) • Mindfulness baseret psykoterapi (UH) • Personlighed og depression (ES) • Personlighedsforstyrrelser, herunder psykopati og borderline (ES) • Psykiatriske behandlingsmodaliteter (ambulatorier, åbne afdelinger, lukkede afdelinger, hjemmebesøg, grupper, par etc.) (JN) • Psykoedukation og familiebehandling (UH) • Psykofarmakologi (RBH) • Psykoterapi (UH + JN) 51 • • • • Recovery (UH) Sexologi (JN) Shared care med almen praksis (JN) Tidlig opsporing af psykoser (UH) Rigshospitalet Øre- næse- halskirurgisk klinik F, Rigshospitalet Vejledere: Christian Buchwald (CB), Birgitte Charabi (BC), Thomas Frisch (TF), Preben Homøe (PH), Morten Katholm (MK), Jørgen Kirkegaard (JK), Mads Sølvsten Sørensen (SØ). Kontaktperson: Lægesekretær Suzannah Job, tlf.: 35 45 23 70 [email protected] EMNER 2007-2008: • Resultater af mellemørekirugi – international sammenligning. Database og litteraturstudie (SØ) • Blow-out fraktur – resultater af PDS-plade (og lignende materialer) implantation kontra ballon behandling. Klinisk opgørelse og litteraturstudie (PH, JK, MK) • Multiple ansigtsfrakturer – langtidsresultater (PH, JK) • Trachea rekonstruktion med klavikelperiost – resultater, komplikationer og livskvalitet (BC, PH, JK) • Døvhed i Grønland – opgørelse og oprettelse af register (PH) • Resektionskanter – ½-1 års retrospektiv undersøgelse af tunge/mundbundsresektioner (PH) • Meningitis efter FESS-operationer. Klinisk opgørelse og litteraturstudie (PH) • Mandibel rekonstruktionsskinner – postoperative forløb og komplikationer (PH) • Taleproblemer og funktionsproblemer efter kirurgi på tunge og mundbund (BC) • Lap-kirurgi – kliniske resultater og patienttilfredshed (BC,PH,JK) • Laryngektomi og alder (PH) • Computer aided surgery med fusion af MR og CT i behandlingen af benigne og maligne næse/bihule sygdomme - en klinisk opgørelse (CB) • Sentinel Node Biopsy (SNB) og oral cancer (CB) • Implementering af flexibelt naso-esophagoscopi i klinikken (CB) • Calciumproblemer efter thyreoidectomi (BC, JK, TF) • Recurrensparese efter operationer på halsen (TF) • Chylusproblemer efter halsoperationer (TF) • Spytkirtelkræft – behandlingsresultater (PH) • Behandling af biofilm-infektioner (PH) • Effekt af intralæsinal steroid på vækst af hæmangiomer (BC) Egne ideer og forslag er ligeledes velkomne. OSVAL studerende tilbydes at holde foredrag om emnet for hele ØNH-klinikken. Koordinator: Preben Homøe 52
© Copyright 2024