1. No category

Skorstensfejeren
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Juli
2010
17. årgang
2
Skorstensfejeren
Udgiver:
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Ansvarshavende redaktør:
Lars G. Michelsen
Grejsdalen 11, 5800 Nyborg
65 31 33 65
Redaktionelt stof, annoncer/adressering:
Sendes til Lars Michelsen
[email protected]
Copyright:
Citater er tilladt med angivelse af kilde.
Brug af artikler aftales med redaktøren.
Tryk: PoBe sats & repro
Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg
74 45 06 70 - [email protected]
ISSN 1396-0091
Oldermand:
Keld Lützhøft Jensen
Rugvænget 16, 4100 Ringsted
57 67 01 48 - [email protected]
Sekretariatet:
Vibeke Klitaa Jacobsen
Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte
60 16 20 20 - [email protected]
www.skorstensfejerlauget.dk
Vestre afdeling:
Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand
Kastanieallé 37, Nykøbing Mors
97 72 46 56 - [email protected]
Østre afdeling:
Formand: Tom Høeg Andersen
Bredevej 103, 2830 Virum
45 85 52 06 - [email protected]
Hovedkasserer:
Hugo Stjernholm
Grønningen 30, 7550 Sørvad
97 43 85 54 - [email protected]
Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret
Formand: John Clemmesen
Mellemvej 3, 6430 Nordborg
73 49 00 03
[email protected]
Fagteknisk Udvalg
Formand: Benny Lassen
Vejlands Alle 45, 2300 Sundby
32 52 66 20 - [email protected]
Leder
Sommeren er over os, og i skrivende
stund er det varmt, så hvem tænker
lige på vinter og kulde?
Der foregår stadig et arbejde med
at få afsluttet ny bekendtgørelse vedr.
eftersyn af oliefyr, og det forventes, at
der efter sommeren igen tages hul på
dette arbejde.
Det er et arbejde, som vi skorstensfejere altid har følt meget for. Vi har jo
aldrig været i tvivl om, at en kedel, der
bliver renset af en skorstensfejer, og et
oliefyr, der bliver efterset af en servicemand, giver den optimale udnyttelse af
olien, der hældes i tanken.
Så jo, der er ingen tvivl! Vi er klar
sammen med den øvrige branche til at
tage fat, når det sidste arbejde med bekendtgørelsen falder på plads sammen
med Energistyrelsen.
Andet steds i bladet skriver Kim Laue
en artikel om koderne på skorstene. Et
område, som vi skorstensfejere skal
være rigtig gode til at læse korrekt og
dermed forstå, som når vi læser mærkeplader på brændeovne, såvel som alle
mulige former for prøvningsattester på
brændeovne og biomassefyrede centralvarmeanlæg.
Vi bliver som skorstensfejere anset
for at være uvildige, når der tales om udskiftning og anskaffelse af nyt materiel
hos vore kunder. Vi skal kunne rådgive,
uden kunden tror, at vi har økonomiske
interesser i projektet.
Derfor er det Laugets klare holdning,
at import og salg af skorstene, brændeovne og kedler samt service på oliefyr
ikke er foreneligt med med arbejdet
som skorstensfejermester.
Vi skal som skorstensfejermestre
agere de samarbejdspartnere, som forbrugeren, håndværkeren, servicemanden samt øvrige rådgivere kan trække
på, således at vi opnår bedst muligt
resultat af pågældende opgave.
Hvem har så glæde af det? Det har
først og fremmest forbrugeren og herefter vore samarbejdspartnere såvel
som vi selv.
Hvem kender ikke til på god, faglig
vis at få kvalificeret rådgivning? Jeg selv
oplever det ofte fra tilfredse kunder, som
var glade for vores råd. At kunne give
rådgivning kræver, at vi til stadighed
har en uddannelse, som lever op til disse
krav og forventninger inden for faget.
Det kræver også, at vi som fagfolk har
muligheden for efteruddannelse.
Også i dette blad ser vi en glad, ny
skorstensfejersvend, der hædres af Aalborg Håndværkerforening for sin høje
karakterer ved den afsluttende prøve. Vi
er stolte over at få hædret en kollega af
en håndværkerforening - tillykke!
For mig at se vil der stadig ud i
fremtiden være brug for veluddannede
skorstensfejere til gavn og glæde for
kunderne såvel som for de styrelser og
kommuner, vi samarbejder med.
LM
Skorstensfejerskolen/EUC Syd
Plantagevej 35A, 6270 Tønder
74 12 42 42
Faglærer: Finn Hansen
74 12 46 42 - [email protected]
http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh
Begravelseskassen
Ib Kirkegaard
86 52 18 17 - [email protected]
Indhold
Forebyggelse af arbejdsulykker.......... 3
Oliebranchens Energisparepulje......... 4
Håndværksrådets højdespringer......... 5
Skorstensfejere på Skævinge Kro....... 6
Svenskerne fejer gennem N.sjælland. 6
Palæ-kælderen under forandring........ 13
Dessignationskoden............................. 16
Erling Mogensen fylder 80................... 18
Mærkedage............................................. 20
Skorstensfejeren 2/10
Nej, heldigvis er det helt ufarligt at arbejde bag et skrivebord. Ved jorden at bli…
2
Forebyggelse af arbejdsulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker
Digital forebyggelse kan forbedre bundlinjen
Fra 1. juli 2010 skal arbejdsgivere
anmelde arbejdsulykker digitalt via
EASY. I den forbindelse bliver det
muligt at få adgang til et digitalt
forebyggelsesredskab, EASY Forebyggelse, der kan hjælpe med at
undgå arbejdsulykker i fremtiden.
Arbejdstilsynet, der står bag EASY
Forebyggelse, håber, at redskabet vil
være med til at nedbringe antallet
af arbejdsulykker og sygedage samt
forbedre virksomhedernes bundlinjer. EASY Forebyggelse er gratis og
skræddersyet til de fleste brancher.
I bygge- og anlægsbranchen bliver
der i gennemsnit hvert år anmeldt
5.133 arbejdsulykker. De anmeldte
arbejdsulykker medfører i gennemsnit
11 dødsfald og 625 alvorlige ulykker
såsom amputationer og knoglebrud. I
hele Danmark anmeldes der i gennemsnit over 45.000 arbejdsulykker, men
antallet af faktiske arbejdsulykker er
formentlig langt større. Arbejdsgivere
har pligt til at anmelde arbejdsulykker,
og fra 1. juli 2010 skal anmeldelser til
Arbejdstilsynet og forsikringsselskaber
ske digitalt via EASY. Det giver imidlertid virksomheder en ny mulighed for at
igangsætte en systematisk forebyggelse
med EASY Forebyggelse.
”Det er vores erfaring, at man kan
undgå rigtig mange arbejdsulykker ved
en lille, men systematisk indsats. Men
for at forebygge er man nødt til at vide,
hvor der skal sættes ind. Med EASY
Forebyggelse stiller vi derfor et redskab
til rådighed, hvor virksomheden både
lærer af sine egne arbejdsulykker – og
dem, der var lige ved ske – samtidig
med, at man trækker på erfaringer fra sin
branche,” siger Jan Møller Mikkelsen,
tilsynscenterchef i Arbejdstilsynet.
EASY Forebyggelse hjælper virksomheden med hurtigt at undersøge
arbejdsulykken, finde årsagen, udarbejde en handlingsplan og orientere
medarbejderne, så en lignende ulykke
ikke sker igen. Da ikke alle brancher
har de samme udfordringer, er EASY
Forebyggelse baseret på branchespecifik
viden fra de 11 branchearbejdsmiljøråd
(BAR), så forebyggelsesindsatsen passer
til de fleste typer virksomheder.
En arbejdsulykke kan være en personlig
tragedie for den berørte medarbejder.
Det betyder også sygefravær. Foruden
de menneskelige omkostninger koster
en arbejdsulykke i snit 33.000 kr. På
den lange bane er der altså mange penge
at spare, hvis man kan holde antallet af
arbejdsulykker på et minimum.
Arbejdsgivere har allerede i dag pligt
til at undersøge alle arbejdsulykker og
nærved-ulykker, hvilket nu kan gøres
digitalt med EASY Forebyggelse.
Udover muligheden for digital forebyggelse er det muligt for virksomheder
at få digital adgang til alle sager, som
de har med Arbejdstilsynet. Det digitale
modul er et værktøj, som giver arbejdsgiveren overblik over de enkelte sager herunder al korrespondance, afgørelser,
forbud, påbud, vejledninger, frister mv.
Læs mere på easy-forebyggelse.dk og
online-at.dk
For yderligere information, kontakt:
Jan Møller Mikkelsen, tilsynscenterchef
i Arbejdstilsynet, tlf.: 72 20 96 01
Andre farekilder er mindre oplagte,
og bevidstheden om at passe på er derfor
også mindre. Det kan fx være ulykker,
der sker, fordi man glider på gulvet eller
bærer på en kasse, der er for tung.
Den egentlige forebyggelse ligger
derfor i at ændre på de bagvedliggende
faktorer og årsager til ulykken. Det kan
fx være manglende vedligeholdelse,
planlægning, organisering eller tilrettelæggelse af opgaver samt instruktion
og supervision. Men holdning og adfærd
hos medarbejderne samt ledelsens engagement og prioritering af sikkerhed
er også afgørende for forebyggelsen af
arbejdsulykker.
Overblik over alle sager
hos Arbejdstilsynet med Online-at.dk
Det er endvidere muligt for virksomheder at få adgang til alle sager, som de har
med Arbejdstilsynet. Det digitale modul
er et værktøj, som giver arbejdsgiveren
overblik over de enkelte sager - herunder
al korrespondance, afgørelser, forbud,
påbud, vejledninger, frister mv.
Læs mere på www.online-at.dk
Online Digital Indberetning
Den 1. juli 2010 bliver det lovpligtigt
for arbejdsgivere at anmelde arbejdsulykker digitalt til Arbejdstilsynet og/
eller forsikringsselskab. Det skal ske
via Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens online værktøj – EASY,
som kan benyttes gratis af alle landets
virksomheder.
Årsager til arbejdsulykker
Arbejdsulykker kan have flere årsager,
hvoraf mange kan forebygges. Nogle
farekilder er indlysende farlige, som fx
en eksplosion eller maskinulykke. De
fleste mennesker er helt bevidste om, at
man skal passe på i disse situationer.
3
Skorstensfejeren 2/10
Energisparepuljen
Oliebranchens Energisparepulje
Oliebranchens Energisparepulje blev etableret af olieselskaberne i januar 2010. Puljen vil opkøbe
energibesparelser for at opfylde selskabernes forpligtigelser i Energispareaftalen
Af Teknik- og miljøchef Michael Mücke Jensen og Projektchef Anders Riiber Høj, Energi- og olieforum
Oliebranchens Energisparepulje – hvad
er det for en størrelse? Lever olieselskaberne ikke af at sælge energi, så hvorfor
etablere en energisparepulje vil mange
sikkert spørge sig selv. Men der er en
ganske god forklaring.
Energispareaftalen
Hvis vi i Danmark skal nå vores klimamålsætninger og internationale forpligtigelser, så er energibesparelser den
hurtigste, billigste og enkleste måde at
reducere vores energiforbrug og dermed
CO2-udslippet på.
Energi- og olieforums medlemmer
har da også altid arbejdet målrettet på
at hjælpe deres kunder med at spare
på energien. Gode eksempler er den
løbende vedligeholdelse og optimering af kundernes varmeanlæg gennem serviceaftaler og udskiftning af
gamle ineffektive oliekedler med nye
moderne energieffektive kedler. Det er
selvfølgelig initiativer, der er med til
at reducere kundens olieforbrug - og
dermed olieselskabets salg her og nu men olieselskaberne ser det selvfølgelig
ikke så kortsigtet. Hvis man ønsker at
fastholde fyringsolie, som den attraktive
opvarmningsform det er, er det nødvendigt løbende at sikre, at kunderne har et
effektivt oliefyr.
Derfor har oliebranchen sammen
med de øvrige energibrancher indgået
en aftale med Klima- og energiministeren om at fremme energibesparelser
hos forbrugerne. Olieselskaberne bag
aftalen er: Shell, Statoil, OK, Q8, Uno-X
Energi og Dansk Oliekompagni.
Aftalen betyder, at alle energiselskaberne i Danmark skal sikre besparelser
hos slutbrugerne på 6,1 PJ. Heraf skal
olieselskaberne levere besparelser, der
svarer til 0,2 PJ. Det lyder måske ikke
af så meget, men hvis det omregnes til
fyringsolie, så svarer det til cirka 5.500
Skorstensfejeren 2/10
m3 fyringsolie om året eller næsten 1 %
af det årlige salg af fyringsolie.
Oliebranchens Energisparepulje
Oliebranchens Energisparepulje er etableret af olieselskaberne for at sikre, at
de kan nå deres forpligtigelse i henhold
til energispareaftalen så effektivt som
muligt.
Som det nok er mange af bladets læsere bekendt, har der de seneste par år
etableret sig en form for marked, hvor
forskellige energibesparende tiltag har
fået en egentlig værdi i kroner og øre.
Med etableringen af Energisparepuljen
begiver olieselskaberne sig nu ind på
dette ”marked”.
Oliebranchens Energisparepulje vil
fremover købe energibesparelser i
markedet for ad den vej at opfylde
forpligtigelsen. Energisparepuljen vil
fokusere sin indsats på energibesparelser, der optimerer fyringsoliekundernes varmeanlæg samtidig med, at
fyringsolie fastholdes som en attraktiv
opvarmningsform.
Energisparepuljen vil derfor især
opkøbe besparelser, der er opnået ved
serviceeftersyn og udskiftning af gamle
ineffektive oliekedler med nye energieffektive oliekedler. For at fremme
indsatsen har olieselskaberne besluttet, at der betales en højere pris end
den besparelsesværdi, der umiddelbart
opnås ved kedeludskiftninger. Det vil
give installatøren mulighed for at give
oliekunderne en klækkelig rabat på en
kedeludskiftning.
Energisparepuljen er nu i gang med
at indgå aftaler med centrale aktører
indenfor oliefyrsserviceområdet. Puljen
vil også gerne i kontakt med andre aktører indenfor området, der er interesseret
i at indgå aftale med Energisparepuljen
om levering af energibesparelser. Så
hvis du er interesseret i at høre mere om
de muligheder, som et samarbejde med
energisparepuljen åbner op for, kan du
kontakte os vi e-mail
[email protected]
eller på telefon 33 45 65 10.
Fakta om Oliebranchens Energisparepulje
• Oliebranchens Energisparepulje er etableret af Shell, Statoil, Uno-X Energi, OK,
Q8 og Dansk Oliekompagni
• Oliebranchens Energisparepulje er etableret for at sikre, at olieselskaberne opfylder
deres besparelsesmål i henhold til energispareaftalen
• Energisparepuljen køber besparelser fra eksterne aktører til opfyldelse af olieselskabernes energisparemål
• Energisparepuljen vil primært købe besparelser, der stammer fra energioptimering
af oliekedler. Det vil for eksempel være serviceeftersyn og kedeludskiftninger
• Energisparepulje giver et ekstra tilskud ved udskiftning af gamle oliekedler med
nye energieffektive oliekedler
• Kontakt energisparepuljen på [email protected] eller 33 45 65 10 for flere
oplysninger
Fakta om besparelsesværdier
• Et serviceeftersyn giver en besparelse på 420 kWh
• Udskiftning af en kedel fra før 1978 med en ny A- eller B-mærket oliekedel giver
en besparelse på 13.445 kWh
• Udskiftning af en kedel fra 1978 eller senere med en ny A- eller B-mærket oliekedel
giver en besparelse på 5.035 kWh
4
Årets højdespringer i Aalborg
Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset
Skorstensfejer Torben Reiche
Håndværksrådets Højdespringer 2010
Af Lars Christensen
Skorstensfejersvend Torben Reiche
afsluttede sin læretid hos skorstensfejermester Kai Møller Hansen, Skørping,
den 5. marts med prædikatet ”særdeles
veludført” på fagskolen, EUC-syd,
Tønder.
Torben fortæller gerne, at det var lidt
af en tilfældighed, der gjorde, at han
valgte skorstensfejerfaget. Han arbejdede tidligere i en Radio-Tv-forretning.
I forbindelse med en godkendelse
af egen brændeovn og skorsten af den
lokale skorstensfejer faldt snakken på,
hvor alsidigt arbejdet som skorstensfejer
var, og Torbens interesse var vakt.
Torben Reiche begyndte som voksenlærling marts 2007 hos Kai Møller
Hansen, og forløbet her endte med, at
Torben - udover at blive valgt til årets
højdespringer af Håndværkerforeningen
Aalborg 2010 - fik et legat på 10.000 kr.
Legatet er begrundet i veludført arbejde,
et positivt sindelag samt forbilledlig
rolle for andre.
Der skal derfor også lyde et stort tillykke fra Skorstensfejerlauget af 1778.
Det er altid dejligt at se dygtige udøvere blive belønnet for deres indsats.
Det er vort håb, du i årerne frem må få
megen glæde af dit job.
5
Aalborg Håndværkerforenings
blad fortæller: - ”om Torben kunne
tænke sig en fremtid med høj hat og
”sort arbejde”? På det tidspunkt arbejde
han på kontor og havde en fortid som
handicaphjælper og som ansat i en
radio- og TV butik i Vejgaard.
- Jeg kunne jo blive så meget andet
end lige skorstensfejer, men jeg gav det
da en tanke. […] Jeg besluttede at undersøge muligheden, fortæller Torben
Reiche, som i dag er 38 år og bor med
kæreste og to børn i Støvring.
Lige nu kan jeg ikke forestille mig, at
jeg skal lave andet end at være skorstensfejer. Jeg har ingen ambitioner
om at blive mester, men hvis chancen
byder sig, er det da en udfordring. Det
var en tilfældighed, at jeg overhovedet
blev skorstensfejer, så hvorfor udelukke
noget?
Af Poul Krabbe
Skorstensfejeren 2/10
Inspirationsdag for alle grader på kroen
Skorstensfejere på Skævinge Kro
Klubformand Søren Bryde.
Nordsjællands klub har som vanligt
afholdt seminar på Skævinge Kro.
Alle svende, lærlinge og mestre (ca. 50
personer) var samlet for at bruge hele
dagen på at blive informeret, orienteret
og beriget af nogle fremragende foredragsholdere.
Der var også indbudt udstillere til
dagen, og vi var heldige, at ArSiMa
var friske med nogle rigtig gode tilbud,
”Skorstensfejerbeklædning” mødte også
op og var repræsenteret ved to nydelige
damer. Ligeledes var der givet tilsagn
om udstilling fra vores Skorstensfejerværktøj fra Oksbøl, men de måtte desværre melde afbud pga. influenza.
Vi var delt i hold,
som roterede imellem lokaler, vi fik
stillet til rådighed
af kroen. I første lokale var formanden
for Østre Afdeling,
Teddy Nielsen, sammen med arbejdsAllan Kofod
miljøkonsulent Allan
Kofod fra Jobsafety.
I næste lokale var Fagteknisk Udvalg
v. Benny Lassen og Kim Laue sammen
med Laugets Miljøudvalg v. Henrik B.
Jensen. I sidste lokale var Jydepejsen/
Vento Nordic v. Thorkild Boutrup med
god hjælp fra Norbert Skov.
Skorstensfejeren 2/10
Jydepejs/Vento v. Thorkild og Norbert
Vi havde fået lokket Teddy Nielsen,
til at lave ”en peptalk”. Vi fik indblik
i tankerne fra Laugets side om fremtiden og ikke mindst vores arbejde i
dagligdagen og om, hvordan dette skal
udføres. Der var mange gode input og
en del at tage til efterretning, emner som
fastholdelse af vores arbejdsopgaver og
Benny Lassen, Fagteknisk Udvalg
udførsel af arbejdet i henhold til Kvalitetshåndbogen. Der var en god debat om
kommende arbejdsopgaver. En ting, der
var som en rød tråd, var nok, at vi skal
være mere synlige og være til at træffe
6
for vore kunder i normal arbejdstid.
Arbejdsmiljøkonsulent Allan Kofod
kunne med få og gode ord ridse situationen op vedr. vores arbejdsplads,
Arbejdstilsynets krav og vores branchevejledning, som vi som minimum
skal opfylde. Allan forklarede, at vore
regler er som på en fodboldbane, og
at der er noget, vi skal overholde. Den
hvide streg, der omgiver banen, skal vi
holde os indenfor og bruge det regelsæt,
der er opsat til os, men som i rigtig
fodbold bliver der også indkast en gang
imellem.
Det er her, hjælpen igen er til rådighed
for os i tvivlsspørgsmål om reglerne.
Også her var der en god debat om faldulykker og regler for bl.a. tagtrin. Til
oplysning skal jeg gøre opmærksom på,
at vi alle i vores klub har abonnement
hos Jobsafety, herved har vi regelsættet
hjemme og underrettes via nyhedsbreve
og hjemmeside. Jeg kan stærkt opfordre
til, at alle tager kontakt til Allan Kofod,
så står vi stærkest.
Se på www.jobsafety.dk.
Hos Fagteknisk Udvalg talte Benny
og Kim om filter på brændeovnsskorstene, og hvorfor dette ikke bliver til noget.
Ligeledes orientering om det kommende
bygningsreglement, samt udvalgets ar-
Peptalks og aktuelle udstillinger
Kim Laue, Fagteknisk Udvalg
bejde med ildstedernes adgang til frisk
luft via indtag og om modstande herved.
Her skal skorstenen også være motor.
Kravet til nye kedlers udnyttelsesgrad
og meget andet. Her var også en god
debat og gode argumenter.
Henrik B. Jensen, Miljøudvalget
Henrik B. Jensen fra Miljøudvalget
fortalte om alle de møder, der finder sted
for at skræmme folk fra den ”farlige”
brændeovnsrøg. Her var nogle rigtig
gode eksempler og artikler, vi kunne få
glæde af, ja noget af det var endda til
at more sig over (vi egner os ikke som
målgruppe, da vi ikke er almindelige
mennesker!). Henrik med hjælp fra flere
kolleger yder et stort arbejde med at få
tilbagevist de usandheder og fordrejninger, der offentliggøres. I skrivende stund
er brænderøg ikke så farlig mere, og jeg
er ikke i tvivl om, at Henriks utrættelige
arbejde har en del af æren.
Hos Thorkild og Norbert fra Jydepejs
ovn og Vento skorsten var der også noget
at kikke på og røre ved. Jeg tænker her
på de medbragte ovne og skorstene.
Frokostpause
Thorkild og Norbert supplerede hinanden om tankerne bag
Jydepejs og Vento skorstene, hvad der rører sig i øjeblikket
og trenden på markedet. Nye produkter som Spartherm indsatse og en ny vægbeklædning, som er gældende i udlandet,
men som desværre ikke er godkendt i Danmark. Vi håber,
at der bliver arbejdet for dette gode produkt således, at vi
alle og kunderne kan få glæde af VENTO TEC brandmur.
Som vanligt var der god spørgelyst og nogle gode historier,
og der blev taget imod forslag og input til at gøre tingene
mere brugervenlige. Vi blev opfordret til at kontakte dem,
hvis der er problemer. De står altid til rådighed for os, så
Formand Teddy Nielsen
bare brug dem.
Jeg vil gerne takke alle foredragsholderne og udstillerne
for deres fremmøde og ikke mindst svende, lærlinge og mestre, der alle støtter op
omkring dette arrangement.
Udstiller: ArSiMa og Skorstensfejerbeklædning
7
Skorstensfejeren 2/10
Annoncer
Skorstensfejeren 2/10
8
Formandsskifte i Østre Afdeling
Østre Afdeling har fået ny formand
Teddy W. Nielsen, der gennem mange
år har fungeret som afdelingsformand
for Østre Afdeling, valgte ved sidste
generalforsamling at afgive posten.
Herefter valgtes Tom H. Andersen som
ny formand.
Jeg har selv i perioder arbejdet sammen
med Teddy både i Fagligt Udvalg og
på det sidste i Forretningsudvalget, og
altid har der været plads til gode, faglige
meningsudvekslinger.
Tak for samarbejdet til Teddy, og velkommen til Tom som ny afdelingsformand.
Lars Michelsen
Teddy W. Nielsen
Tom H. Andersen
9
Skorstensfejeren 2/10
Skifte til anden lønklasse
Skorstensfejerlauget ønsker til lykke med veloverståede prøver!
Fra venstre: Elev & (læremester)
Christian Pedersen (Carøe Aarestrup Aps, Pandrup) - Martin Lank Andersen (Haagen B Sørensen, Nykøbing M) - Kasper Skov Andersen (Kjær I/S, Nørre Alslev) - Morten Hald Jensen (Carl Jørgensen, Otterup) Bjarke Salomon Johansen
(Morten Bjørklund, Fredensborg) - Max Skytte Jensen (Lars Karlsen, Oksbøl) - Mikkel Serwin (Claus-Michael Riis Hansen,
Grenaa) - Martin Villads Nielsen (Tore Bott, Horslunde) - Charlie Jakobsen (Per Kjær Jensen, Fredericia) - David Poppe
(Per Pallesen, Græsted).
Nye skorstensfejermestre spredt fra Bornholm til Skagen
Nye mestre i øst:
Kim Rømer, Rønne, Jonnie Felbæk Larsen, Charlottenlund
og Børge Petersen, Sorø.
Skorstensfejeren 2/10
Nye mestre i vest:
Flemming E. Nielsen, Frederikshavn/Hjørring, Morten Holst
Sørensen, Brønderslev og Søren Andersen, Mariagerfjord
Rebild.
10
Annoncer
SKORSTENSFEJERTØJ
Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi!
Billedet her har samme funktion som spindet mellem bladene.
Det udfylder et tomt felt, hvor der f.eks. kunne have været en annonce for sikkerhedsnet
og liner. Sikkerheden her kan dog diskuteres. Denne edderkop er en hun, og da hun havde
dyrket ”hjemlig hygge” med manden én gang, tillod hun sig at æde ham. Sæd og skik, som
man siger. - Skik følge eller land fly, siger man også. Han burde have skikket sin sæd med
et bud. Så havde han også haft en chance for at se sine børn - og måske blive tipoldefar
som Helmuth E. Asmussen.
11
Skorstensfejertøj
i den velkendte kvalitet
fra Grenaa Dampvæveri.
Produceret i Danmark.
Leveringstid 8 dage.
For yderligere oplysninger kontakt:
Vivi Klattrup
Havrevænget 20, 4690 Haslev
56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17)
[email protected]
www.skorstensfejertoej.dk
Skorstensfejeren 2/10
Skorstensfejeren som uvildig rådgiver
Fra kælderen under Palæet i Tønder. En Long John har været for håndværkeren, hvad en Ferguson blev for bonden.
Skorstensfejeren 2/10
12
Rodbehandling på palæet skaffer orden på rødderne
Palæ-kælderen under forandring
Af Lars Michelsen
Kælderen under Palæet i Tønder er nu under forandring. Væggene er blevet repareret, og der er sat udluftningsventiler i.
Alle de ting, der stod i rummene ude bagved, er blevet flyttet
rundt i den øvrige kælder.
Det er et flot syn, der møder øjet, når man træder ind. Her
står den gamle cykel og venter på at sige goddag og velkommen. Du så den allerede på forsiden af bladet.
Det er Jan Sunds, der sammen med Manfred har været på
spil, og jeg må sige, at de har spillet godt sammen. Der er
kommet mere liv over alle de effekter, der er, og de tager sig
meget bedre ud.
Selv om der gennem tiderne er samlet rigtig meget, så er
der naturligvis altid brug for mere, så hvis du har noget gammeldags, brugt værktøj hængende, så skulle jeg hilse og sige,
at den slags er der mangel på lige for tiden.
Jan Sørensen har stået for denne opgave alene igennem
mange år, men fra nu af er Jan Sunds trådt ind i arbejdet også.
De vil naturligvis gerne modtage effekter, men det kan jo godt
være, at effekterne findes i forvejen, så måske bliver de nye
ikke hængt op/udstillet lige med det samme, men lægges på
lager til bedre tider, idet pladsen er begrænset.
Nu bliver det spændende i fremtiden at komme ind i kælderen, for hvad er der sket siden sidste gang? Er der kommet
nyt, og er der ændret på, hvad der er udstillet?
Ud over brugt værktøj mangler der
også gamle gjordlåse. Jeg ved, at der
findes forskellige modeller og 2 x Jan er
meget varme på at få lavet en udstilling
med alle de forskellige typer, der har
været og stadig anvendes i Danmark.
Gjordlåsen er jo ikke kun en smykkegenstand, men mere herom i et senere
blad.
Her er de to Jan’er, der fremover tager sig af indsamling og registrering af gemmeværdige
ting samt opsætning af udstillinger. Jan Sunds t.v. har tidligere vist interesse for ting og
”sager”, som har med skorstensfejerfaget at gøre. Her står han med årsagen til en blomstrende industri med riste til skorstenspiber. Jan Sørensen t.h. begyndte indsamlingen til
museet for lang tid siden. Fremover kommer tingene til deres ret i kælderen.
13
Skorstensfejeren 2/10
Spændende klubarrangementer
Svenskerne fejer gennem Nordsjælland
Af klubformand Søren Bryde.
Vi har i Nordsjællands Klub en rigtig
god kontakt til vore svenske kolleger,
som vi mødes med årligt - med damer.
Når vi mødes, er det altid meget
hyggeligt, og der udveksles varme
hilsener. Venskabet kan nemt mærkes.
Svenskerne er ikke anderledes end os
danskere, hvad angår faglig snak, som
der kommer en del af i løbet af dagen.
Lars Larsson er som vanlig tovholder
til de svenske kolleger, og han havde
planlagt en rigtig god tur i år.
Vi havde lejet en bus, og efter opsamling mødtes vi med svenskerne ved
terminalen i Helsingør. Efter at have
hilst på hinanden steg vi alle på bussen,
idet vi skulle en tur til Fredensborg.
Her var der arrangeret en opvisning
på Falkonergården, hvor vi fik set flyveog jagtteknik, der har været anvendt
i ca. 4000 år. Det var et utroligt flot
show, hvor vi både så meget små ’dame
jagtfugle’ og de helt store ørne, som
kom lydløst lige hen over vore hoveder.
Et hyggeligt sted at besøge! Både vi og
svenskerne var meget imponerede.
Efter en kaffe/ølpause gik turen til
Fredensborg Slot, hvor vi skulle overvære Livgardens vagtskifte. Denne dag
var ekstra flot, da vi fik musik fra hele
musikkorpset, som kom gennem byen
og gik op til slottet. Jeg er af den overbevisning, at dronningen havde hørt om
vores tur denne dag. Vores alle sammens
Margrethe kom ud og vinkede (kun) til
os, selv om der også stod andre turister.
Igen var svenskerne imponeret, og ja, vi
må jo trække lidt i de tråde, vi har.
Havde vore gæster været imponeret
et par gange, så var det intet imod besøget hos vor pensionerede fejerkollega
Torben Jensen - også i Fredensborg - der
har passion for at samle. Han samler på
ølflasker, og hele baghuset er indrettet
med over 21.000 forskellige ølflasker.
Der er lidt fra udlandet, men langt de
fleste af dem er danske, og den ældste
er fra krigens tid.
Skorstensfejeren 2/10
Torben, som er en hyggelig mand,
lagde velvilligt hus til vores indtagelse
af vore medbragte snitter, og gudskelov
havde han også nogle kolde øl, som vi
måtte drikke. Tak til Torben for et hyggeligt besøg. Det var næsten ikke til at
få svenskerne med derfra, og der blev
fortalt flere gode jokes imellem.
Hammermøllen i Hellebæk blev vores næste stop. Her blev vi beriget med
viden af formanden for en flot, renoveret
smedje under Kronborg geværfabrik.
Han kunne levende fortælle historien
om Hammermøllen.
Der var nok røget en svensker eller to
ud af tilværelsen for nogle af de geværer,
der kom herfra. Alle overlevede de dog
turen denne gang, og vi satte kurs imod
færgen igen, hvor vi havde bestilt bord,
så vi kunne slutte dagen med at spise
aftensmad sammen, hvor vi fik pæne
ord og banner fra svenskerne.
Og ja, vi har været mange gange i
Sverige.
14
Annonce
15
Skorstensfejeren 2/10
Et vigtigt arbejdsredskab
Designationskoden
Et vigtigt arbejdsredskab for skorstensfejeren - lige så vigtigt som bygningsreglementet.
Af skorstensfejermester Kim Laue Christensen, Fagteknisk Udvalg
Bygningsreglement 08, BTV-32 og SBI anvisning 216 er eksempler på de mange regler og vejledninger, skorstensfejeren
arbejder med i det daglige. Der er og der kommer i fremtiden mange mange flere love og bestemmelser, der skal bruges
i det daglige, nogen af de relativt nye er Designationskoderne på skorstene.
FØR: Mursten NU: T400-N1-D-VM-L50050-G(25)
De tider, hvor der kun var to slags skorstene, nemlig stålskorstene og skorstene af mursten (mange af os kan endda huske, da
der kun fandtes skorstene af sten), og hvor disse nærmest kunne anvendes uden synderlig tanke på, hvilket ildsted de skulle
betjene, er for længst forbi.
Nu om dage er det nødvendigt at stille mange spørgsmål, inden en bestemt skorsten anvendes eller opsættes. I den forbindelse
er det af meget stor betydning, at DESIGNATIONSKODEN aflæses og forståes på den rigtige måde.
I det efterfølgende vil jeg sætte fokus på værdierne for korrosion V1, V2, V3 og VM.
Uddrag fra DS/EN 1443:2003 kapitel 4.5 side 11:
I skemaet herover kan man se de værdier, der findes for de forskellige klasser
af ildsteder og brændsel.
V betyder, at der er foretaget en
korrosionstest, og tallet efter angiver i
hvilken klasse, der er testet.
1 betyder, at skorstene mærket i denne
kategori kan bruges til f.eks. gas
2 betyder, at skorstenen kan bruges
til let fyringsolie samt træ i åbne ildsteder.
3 betyder, at skorstenen kan anvendes til brænde i både åbne og lukkede
ildsteder.
VM betyder, at skorstenen ikke er
korrosionstestet.
Skorstensfejeren 2/10
PRODUCENTEN VÆLGER SELV
I Danmark er der i følge bygningsreglementet (BR-08 8.5.3.5 stk 2) regler for
brug af stålskorstene og betonbundne
skorstene.
Hvis en fabrikant af en eller anden
årsag, ikke har ønsket at lade foretage
en korrosionstest, altså skorstenen er
ikke mærket V1, V2 eller V3, ja, så kan
man vælge i stedet at mærke skorstenen:
VM.
Man kan dog kun angive VM i designationskoden, såfremt stålskorstenen
er fremstillet af en bestemt kvalitet stål
(F.eks. aisi 316 l i en tykkelse af mindst
40 mm).
16
Det er vigtigt at slå fast, at en producent naturligvis har lov til selv at
bestemme, hvad et bestemt produkt må
bruges til.
Man har f.eks. ret til at vælge at korrosionsteste (efter DS/EN 1856-1 stålskorstene) og derefter angive koden V2,
hvilket så betyder, at den fremstillede
skorsten kun må bruges til brændsler og
ildsteder som angivet i skemaet ovenfor
under 2.
Tester man efter DS/EN 1858 (Betonskorstene), er der krav om, at man
skal op i klasse 3, såfremt skorstenen
anvendes som aftræk for olie eller fastbrændsel.
- designationskoden
Da betonbundne skorstene erfaringsmæssigt ikke giver anledning til helt
samme problemstillinger, i hvert fald
får fagteknisk udvalg ikke spørgsmål
til aflæsning af designationskoderne for
disse produkter, vil jeg ikke her komme
yderligere ind på DS/EN 1858
VIL I VIDE MERE?
Der er eksempler på, at et produkt netop
opfylder bygningsreglementets krav til
materiale og materialetykkelse, så producenten kunne vælge at WM mærke,
men i stedet har valgt at V2 mærke.
Skorstensfejeren skal i sådan et
tilfælde naturligvis respektere designationskoden og kun syne/efterse
produktet som V2. Skorstensfejeren
skal selvfølgelig ikke selv begynde at
fortolke koden.
Fagteknisk Udvalg har med denne
artikel ønsket at sætte ekstra fokus på
”Den rigtige skorsten”. Vi er bekendte
med, at visse systemer påstås anvendt
på andre måder i andre lande, men vi
må fastholde, at reglerne i Danmark
er klare, og hvad man gør i Sverige,
Tyskland eller andre lande for den sags
skyld, er denne problemstilling uvedkommende.
Derfor: Vær omhyggelig med at aflæse designationskoden.
Skulle der være klubber, der ønsker
emnet uddybet, kommer vi gerne på
besøg.
17
Skorstensfejeren 2/10
Mærkedage
Erling Mogensen fylder 80 år
Den 8. september kan Erling Mogensen,
Grenå, fejre 80 års fødselsdag.
Vi kender alle Erlings historie gennem hans bog ”Min far og mig”.
Erling gjorde en stor indsats som
redaktør af dette blad. Han var medlem
af forretningsudvalget, viceoldermand
og meget mere. Meget få har gjort en
større indsats i skorstensfejerhåndværkets organisationsarbejde. Jeg selv har
arbejdet sammen med Erling gennem
mange år. - Tak for det Erling -.
Med udgivelsen af sin bog satte han
kronen på værket ved at beskrive 80
års forløb i håndværket. Heri beskriver
han sin egen svendeprøve i 1951. En
beskrivelse, der sætter de fysiske krav,
der blev og bliver stillet, i relief. I forbindelse med 80 års dagen gengives her
svendeprøvebeskrivelsen.
Min svendeprøve
I min tid blev den teoretiske prøve aflagt
på Teknologisk Institut i København
og de praktiske prøver afholdt på skift
rundt i forskellige byer.
Jeg blev udlært 1. september 1951
og var til svendeprøve et par måneder
i forvejen. Vi var 16 lærlinge, og de 8
som boede nærmest aflagde prøve om
fredagen og de sidste 8 om lørdagen.
For uindviede bør jeg måske fortælle,
at når man kravler op gennem en skorsten indvendig, hedder det at sti, og når
man kravler ned, hedder det at fare. I
min læretid havde vi mange stiskorstene,
men det var ude på landet og aldrig mere
end 6-7 m høje.
Der blev fyret med træ og tørv, som
gav en hård, knoldet sod, så det var nødvendigt at kravle op gennem dem, hvis de
skulle gøres ordentligt rene. Vi havde enkelte 18” skorstene på større ejendomme
i byen, men der fyrede man med stoker
eller olie, og den sod var mere porøs, så
dem fejede vi med en kost.
Inden jeg skulle til svendeprøve,
var jeg igennem skorstenen på Grenaa
Vestre Skole. Vi fejede den normalt fra
loftet, men jeg ”farede” den og tog turen
Skorstensfejeren 2/10
Erling Mogensen har udgivet sin fars og egne erindringer
fra et langt forløb i skorstensfejerfaget
op igen, ovenud og igen ned til rensedøren. Efter at have klaret 20 m følte jeg
mig godt forberedt til svendeprøven,
men her ventede en overraskelse.
Jeg tog af sted fredag morgen med
toget til Århus, og vi mødtes hos skorstensfejermester Arnold Nielsen, hvor vi
klædte om i hans baderum. Vi blev sendt
af sted til fods 2 og 2 med skuemester
og skuesvend.
Jeg fik stukket en arbejdsseddel
ud, hvor der stod, at jeg skulle rense
2 skorstene i en fireetagers karre. Den
ene skulle fejes fra loftet og den anden
18
fra taget. Skuesvenden advarede mig, at
jeg skulle være meget forsigtig for ikke
at støve. Skuesvenden var fra distriktet,
og bysvende havde ikke megen respekt
for sådan nogle bondefejere som mig!
Toplofter var dengang tørrelofter og
altid tilgængelige fra bagtrappen.
Jeg fandt op på loftet og fejede den
ene skorsten og skulle så ud af tagvinduet for at feje den anden fra taget. Jeg
huskede naturligvis, at vinduet skulle
tages af og sættes ned på loftet, ellers
dumpede man! Da jeg så den skorsten,
jeg skulle feje fra taget, tænkte jeg, at
Mærkedage
Aage og Erling Mogensen fra bogens bagside
man vist ikke havde været ude at se på
skorstenene, inden man bestemte sig for,
hvilken der skulle fejes fra loftet. Piberne var gamle, høje halvstenspiber og
på toppen af denne stod et glaseret rør,
så jeg kunne ikke nå at feje den stående
på rygningen. Jeg kravlede op på piben
og fik den fejet, men var ikke glad for
det. Der var trods alt 20 m ned til gaden!
Jeg havde da så tit kravlet op på en sådan
pibe, men aldrig i den højde.
Det er mærkeligt, at jeg her 50 år senere tydeligt husker, at medens jeg fejede,
fik jeg øje på Kristian Svendsen, Trustrup
(Odder), som et par gader væk stod på en
helstenspibe, en etage højere oppe.
Jeg var i kælderen og fik udtaget sod,
et andet sted rensede jeg en ”Strebelkedel”. Vi havde allerede dengang en
hel del ekstraarbejde, så det var for mig
intet problem. Men så kom mandomsprøven.
Vi spadserede hen til et bageri, hvor
vi skulle sti en bageriskorsten, der var
oliefyret. Da vi gik ind i gården, kiggede jeg op på skorstenen og sagde:
”Hold da kæft, den er jo 40 m!” Den er
41, sagde skuesvenden. ”Havde der så
endda stået en bajer oppe på kanten,”
sagde jeg. ”Der skal stå to til dig, når du
kommer ned,” sagde skuemester Olsen,
Skanderborg.
Min makker, som jeg aldrig har set
hverken før eller siden, var fra Hadsten,
jeg tror han hed Preben, han var først
oppe i skorstenen, og det gik fint. Han
sagde: ”Der er en lille udkragning på en
halv sten ca. halvvejs oppe. Der hvilede
jeg mig.” - ”Fint,” sagde jeg.
Rensedøren sad inde i trappeopgangen, og for at det ikke skulle støve mere
end nødvendigt, satte de rensedøren på,
da jeg var kommet ind. Jeg kom ikke ret
langt, inden min munddug stoppede.
Ned igen og ud. Jeg var næsten kvalt!
Jeg kunne godt se på skuesvenden,
at han tænkte: ”Det er en af de her forkælede mestersønner, der ikke dur til
noget!” Min mor havde villet gøre det
så godt for mig og havde i anledning af
svendeprøven givet mig en ny munddug.
Det var sådant noget gazeagtigt stof, og
det duede bestemt ikke. Mine mundduge var normalt min lillebrors gamle
(vaskede) bleer, og de var mægtigt fine.
Jeg lånte makkerens munddug, og så gik
jeg til den igen.
Jeg strøg derop ad for at holde skidtet
under mig, og da jeg nåede afsatsen, satte
jeg mig i skrædderstilling og ventede på
at få vejret. Da soden kom, tog det pusten
helt fra mig, men jeg bevarede fatningen
og sad låst, så jeg ikke så nemt kunne
skvatte ned, hvis jeg mistede bevidstheden. Da det hele var faldet til ro, og jeg
havde fået pusten, snuppede jeg de sidste
20 m og lænede mig ud over kanten. Jeg
husker endnu synet af konerne, der nede
i den fireetagers ejendom hang ud af
vinduerne for at se den stakkels knægt,
når han viste sig ovenud.
19
Skuemestrene interesserede sig ikke
for, hvad man lavede i skorstenen. De
ville bare se hovedet ovenud af skorstenen, ellers var man dumpet! Så var
det ned igen, men da jeg nåede bunden,
kunne jeg ikke finde rensedøren. Det
undrede mig lidt, men jeg gravede mig
ned i soden og kunne så pludselig mærke
karmen og sparkede til. Rensedøren
gik op, og så trak de mig ud gennem
al soden. Jeg fik en bajer, og jeg må
indrømme, at den gjorde godt!
Vi blev vasket, og det skulle naturligvis fejres. Hvordan og hvor husker jeg
ikke, men jeg husker, vi endte på ”Kroen
i Krogen” nede ved banegården, men
det skyldes måske mest, at der var én,
der mistede sine forlorne tænder og desværre først opdagede det den næste dag,
så vi har nok fået lidt for mange bajere,
men jeg kom da hjem med sidste tog.
Om lørdagen skulle min far være
skuemester, så han og min mor dampede
af i bil fra morgenstunden. Der skulle
så være fest for alle om aftenen, og jeg
skulle så igen med toget. Lørdag var jo
arbejdsdag, og nede ved Grenaa Havn
var der et afkogeri for døde dyr. De
havde en dampkedel, en gammel skibskedel, og den mente min far lige passede
til mig denne dag. Jeg sagde, at så kunne
jeg da ikke nå toget til Århus, men fik
det svar, at han jo ikke havde bestemt,
hvornår jeg skulle stå op, så kl. 04.00
om morgenen startede jeg på cykel ned
og rensede dampkedel med tilhørende
underjordiske kanaler, alene! Jeg nåede
toget, men da jeg mødtes med de andre,
sagde jeg, at jeg var ved at være træt.
Det viste sig, at jeg var den eneste, som
havde været på arbejde om lørdagen.
De troede det var løgn! Jeg var jo i lære
hos min far!”
På trods af de fysiske krav, der tidligere blev stillet, er Erling ”still going
strong.” Han har lagt golfspillet på
hylden, da han efter strålebehandling
ikke kunne gå 18 huller. Så nu nøjes
han med at gå!
Theodor
Skorstensfejeren 2/10
Mærkedage
Jubilæum
Skorstensfejermester
Ole Ecklon Asmussen
kunne den 1. juli fejre
25 års jubilæum.
Ole, du kan også holde 40 års jubilæum
i faget i år? Godt du ikke er blevet i Sønderjylland, for så havde vi jo ikke haft
glæden af dit nærvær her i klubben. Her i
Århus er du oven i købet blevet distriktsskorstensfejermester. Ikke dårligt!
Din karriere startede, da du i 1970
kom i lære i Aabenraa. Du blev også
udlånt til Børge Ib Nielsen, Åbybro, og
efter militæret flyttede I til Brabrand,
hvor du blev ansat hos Jens M. Dreyer.
Da Dreyer trak sig tilbage, blev du
ansat som mester den 1. juli 1985. Skorstensfejningens overgang fra amtsligt til
kommunalt regi medførte en rokade, så
Brabrand og Århus by blev lagt sammen, og her gør du et stort arbejde med
at holde styr på midtbyens skorstene.
Du er et udpræget ordensmenneske,
og du nyder dine ansattes respekt, som
er gensidig. I Århus har vi en klub i
klubben, da Århus kommune har ansat 5
skorstensfejermestre, hvoraf Ole er den
ene. Firmaet beskæftiger en lærling og
fire svende.
Dine kolleger i Århus klub ønsker dig
hjertelig tillykke med dagen.
Venlig hilsen
Jørgen Keis
Skorstensfejeren 2/10
80 år
Skorstensfejermester
Erling Mogensen, Grenå
kan den 8. september fejre sin
80 års fødselsdag.
Århus klub
ønsker tillykke med dagen
På klubbens vegne
Rene Dahl Nielsen
70 år
Skorstensfejermester
Tonny Krantz
kan den 16. august fejre sin
70 års fødselsdag.
Tonny kom i lære i 1955 hos Ib Torninger i Ulfborg. Jeg mødte ham der
første gang til et boksestævne, hvor vi
begge optrådte i ringen. Jeg husker, min
modstander var rødhåret. Han reagerede
ikke, når jeg ramte ham. Jeg fik ved den
lejlighed respekt for vestjysk sejhed.
Tonny arbejdede i Hals, Ålborg,
Virum, Dragør, Frederiksberg, Tåstrup
og Nykøbing Sjælland. Og igen som fast
mand på Frederiksberg fra 1966, indtil
han blev mester på Amager.
Tonny har stillet sig til rådighed som
tillidsmand i lauget. Han har været bestyrelsesmedlem i Københavns Klub i
mere end 30 år og i bestyrelsen for østre
afdeling i lauget i en årrække. Dirigent
på vore generalforsamlinger har han
også været.
I lokalpolitik i Tårnby Kommune har
Tonny gjort sig gældende.
For mig - og jeg ved for mange andre
- har Tonny været en god kammerat,
man har kunnet regne med.
Tillykke med 70 år.
Theodor
På dagen er Tonny sammen med sin
familie på Bornholm.
20
Mærkedage
50 år
Skorstensfejermester
Jens Otto Brandt, Skælskør
kunne den 9. maj fejre sin
50 års fødselsdag.
Jens har været mester i Skælskør og omegn i godt 16 år og hører nu med blandt
de ”gamle drenge”, selv om han nok har
svært ved at erkende det.
Jens er udlært i Hellerup, men søgte
herefter hurtigt tilbage til sin hjemegn.
Han var i en årrække ansat som skorstensfejersvend i Slagelse, indtil han i
1994 blev mester i Skælskør.
Jens er medlem af laugets hovedbestyrelse, og vi havde i mange år glæden
af at have ham som klubformand.
Vi kender Jens som en dygtig og engageret fagmand. Han er vellidt blandt
sine kolleger og et positivt menneske,
der skaber sjov og glade miner omkring
sig.
Et stort tillykke med de 50 år.
På vegne af klubben
Keld J.
To ”Fynboer” 50 år
Skorstensfejermestrene
Steffen Meyer Christensen, Assens og Martin Holm Andersen, Odense
rundede henholdsvis 8. juni og 7. maj et skarpt hjørne.
Begge fyldte 50 år og havde i dagenes anledning indbudt til fest.
Både Steffen og Martin har været og er et stort aktiv for klubben,
hvor de altid deltager med engagement.
Begge nyder stor respekt såvel blandt kunder som kolleger.
På vegne af alle jeres fynske kolleger ønskes I et rigtigt stort tillykke med dagen.
På klubbens vegne
Kim Laue Christensen
Tipoldefar
Kl. 22.45 i april måned ringede
Helmuth E. Asmussen
Helmuth går ellers i seng ved 20-tiden!
”Jeg er blevet tipoldefar!” sagde han
helt stakåndet.
Han har ellers mange titler efterhånden, tænkte jeg, så hvis alle skal stå på
visitkortet, skal det være stort.
Nævnt her er et par stykker: Svend
i Nordborg 1941 - Mester i Aabenraa
1949 (41 år) - Brandinspektør i Aabenraa - Oldermand i Lauget i 1973 (15
år) - Primusmotor med Hans Lauridsen
ved købet af ”Palæet” - Ved 200 års
jubilæet 11.2.1978 modtog Helmuth Ridderkorset. - Ved afgang som oldermand
modtog han Håndværksrådets fortjenstmedalje i guld. - Som pensionist stifter
af ”Det Holsteinske Palæs Venner”
Til lykke Tipoldefar.
Carlo
21
Skorstensfejeren 2/10
Annoncer
Redaktionen opfordrer til…
at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage.
Andre billeder, der kan illustrere
indsendte artikler og debatindlæg,
er også velkomne - helst
som vedhæftede jpg-filer,
der ikke er reduceret i
dpi - med andre ord:
den direkte originaloptagelse fra kameraet
uden bearbejdning.
Vi klarer resten.
Skorstensfejeren 2/10
22
Efteruddannelse
Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg
74 45 06 70 [email protected]
23
Skorstensfejeren 2/10
Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg
Skorstensfejeren 2/10
24