1. No category

Skorstensfejeren
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
April
2010
17. årgang
1
Skorstensfejeren
Udgiver:
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778
Ansvarshavende redaktør:
Lars G. Michelsen
Grejsdalen 11, 5800 Nyborg
65 31 33 65
Redaktionelt stof, annoncer/adressering:
Sendes til Lars Michelsen
[email protected]
Copyright:
Citater er tilladt med angivelse af kilde.
Brug af artikler aftales med redaktøren.
Tryk: PoBe sats & repro
Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg
74 45 06 70 - [email protected]
ISSN 1396-0091
Oldermand:
Keld Lützhøft Jensen
Rugvænget 16, 4100 Ringsted
57 67 01 48 - [email protected]
Sekretariatet:
Vibeke Klitaa Jacobsen
Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte
60 16 20 20 - [email protected]
www.skorstensfejerlauget.dk
Vestre afdeling:
Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand
Kastanieallé 37, Nykøbing Mors
97 72 46 56 - [email protected]
Østre afdeling:
Formand: Teddy W. Nielsen
Matildevej 10, 4200 Slagelse
58 52 00 85 - [email protected]
Hovedkasserer:
Hugo Stjernholm
Grønningen 30, 7550 Sørvad
97 43 85 54 - [email protected]
Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret
Formand: John Clemmesen
Mellemvej 3, 6430 Nordborg
73 49 00 03
[email protected]
Fagteknisk Udvalg
Formand: Benny Lassen
Vejlands Alle 45, 2300 Sundby
32 52 66 20 - [email protected]
Skorstensfejerskolen/EUC Syd
Plantagevej 35A, 6270 Tønder
74 12 42 42
Faglærer: Finn Hansen
74 12 46 42 - [email protected]
http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh
Begravelseskassen
Ib Kirkegaard
86 52 18 17 - [email protected]
Indhold
Leder....................................................... 2
Brev fra Arbejdsstyrelsen.................... 3
Sikkerhed på taget................................. 3
Frækkere end politiet tillader............... 4
Den rigtige brændeovnsstørrelse....... 6
Balancerede aftræk............................... 10
Tætte huse.............................................. 11
Tønder Energi- og Miljøfond................ 12
Mærkedage............................................. 13
Skorstensfejeren 1/10
Leder
Så er det nye år godt i gang efter de besværligheder, vi alle har haft med vinteren.
Det har været en hård kamp at komme igennem for alle skorstensfejere, lærlinge,
svende og mestre.
Overenskomst
Første kvartal har stået i forhandlingens tegn, da en ny 2-årig overenskomst er
blevet forhandlet på plads mellem forbundet og lauget. Resultatet har været sendt
til godkendelse i de respektive organer, men i skrivende stund mangler resultatet
af forbundets urafstemming.
Det er min klare opfattelse, at denne overenskomst er et godt stykke arbejde fra
begge organisationer, således vi kan bevare og fastholde de gode medarbejdere,
vi har i faget, men også samtidig har sikret, at der skabes indtjening i de enkelte
virksomheder. Der hersker ikke tvivl om, at begge parter i denne forhandling har
udvist stor ansvarlighed overfor faget.
Det må i den forbindelse ikke glemmes, at fornuftige løn- og arbejdsforhold giver
tilfredse medarbejdere, og at fornuftig indtjening giver bedre muligheder for efteruddannelse, indtag af lærlinge, samt i et vist omfang nye tiltag på arbejdsopgaver.
Generelt kan det vel siges, at resultatet ligger i den gode ende af skalaen.
Sikkerhed på tage
Sikkerheden er et område, som der hele tiden skal arbejdes med, da dette betyder
meget for vores hverdag. Lauget har fra Arbejdstilsynet modtaget en skrivelse vedr.
disse forhold, og vi har valgt at bringe den i sin helhed. Skrivelsen er i øvrigt også
tilsendt forbundet. Oldermanden medgiver laugets betragtninger.
Alliker
Forår betyder også alliketid. Jeg ved udmærket, at vi ofte kommer ind på dette
område i fagbladet, MEN det kan ikke siges/skrives tit nok, at disse fugle er dødsensfarlige, når de med held får tilstoppet aftræk. Vi skal derfor opfordre alle kolleger
til at lave artikler i deres lokalaviser for herved at gøre forbrugerne opmærksomme
på dette problem. Vi er forpligtede til at gøre opmærksom på problemet, da det
drejer sig om borgernes sikkerhed mod forgiftning.
Lærlinge
Jeg vil også her endnu engang henlede opmærksomheden på, at vi får indtaget
nogle flere elever i faget. Det er vigtigt, at vi hele tiden sikrer, at vi har kvalificeret
arbejdskraft nok - og staten yder for tiden tilskud til at tage elever ind.
Efteruddannelse
I bladet er der artikler vedr. tætte huse og brændeovne, områder, som vi udviser
mere og mere opmærksomhed. Fremtiden på disse områder vil give os nye udfordringer at arbejde med.
Nok en udfordring findes på oliefyrsområdet. Opsætning og installation af væghængte oliekedler med balanceret aftræk finder sted i større og større omfang. Men
rensning af aftræk og kedel på et sådant anlæg er anderledes end på de kedler, vi
normalt kender til. Faget er derfor i gang med at efteruddanne på dette område.
Der kan opstå særlig fare for forgiftning under drift fra anlægget, da overtryk i
fyrboks såvel som indtag af forbrændingsluft udefra kan forekomme. Af gode egenskaber skal nævnes, at anlægget har høj udnyttelse af tilført energi. Men pas på!
Har man endnu ikke tilmeldt sig kurset, er det blot med at få det gjort.
Til sidst et lille opråb til de brancher, der forestår installeringen: kontakt skorstensfejeren og få sammen med ham lavet en installation, der kan renses.
Andetsteds i bladet er der en huskeliste, som bør følges.
Lars Michelsen
2
Sikring mod nedstyrtning ved skorstensfejerarbejde
Brev fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har de seneste måneder fået henvendelser fra husejere,
grundejerforeninger m.fl. vedrørende
regler for fejning af skorsten, herunder
indretningskrav. Der henvises i nogle af
henvendelserne til, at parter i branchen
har oplyst, at Arbejdstilsynet stiller krav
om montage af tagtrin på deres tage.
På den baggrund skal Arbejdstilsynet opfordre Skorstensfejerlauget og
Blik- og Rørarbejderforbundet til at
medvirke til at formidle Arbejdsmiljølovens bestemmelser til branchen om
imødegåelse af nedstyrtningsfare ved
arbejde med fejning af skorstene.
Arbejdstilsynets regler
Arbejde med fejning af skorstene skal
ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt, jf. arbejdsmiljølovens
§ 38. Heraf følger bl.a., at det efter
bekendtgørelse nr. 559 om arbejdets
udførelse § 13 stk. 1 pkt. 1 skal sikres, at
der er truffet effektive foranstaltninger
til at forebygge risiko for nedstyrtning
og lignende.
Sådan som bestemmelsen er formuleret, er der ikke specifikke krav
til indretning på det enkelte tag eller
skorsten. Den enkelte virksomhed kan
i samspil med bygningsejeren vælge
den konkrete metode til sikring mod
nedstyrtning ved arbejdet med fejning
af ejendommens skorsten. Det er dog
virksomhedens ansvar, at metoden er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlig. Efter Arbejdstilsynets regler
er der ikke krav om, at der på skorsten
eller tag, hvor adgang sker over tag, skal
være monteret særlige trin eller andre
faste installationer, der kan sikre mod
nedstyrtning.
Arbejdstilsynet er vidende om, at der
efter bygningsreglementets pkt. 8.5.3.1
stk. 6, som gælder for nybyggeri er krav
om, at der ved skorsten og aftrækssystemer, der er indrettet til rensning fra
toppen, skal være sikkerhedsmæssigt
forsvarlige adgangsmuligheder til disse
skorstene. Ansvaret for håndhævelse
af denne bestemmelse ligger hos den
enkelte kommune og ikke hos Arbejdstilsynet.
Branchevejledning
Arbejdstilsynet skal henlede opmærksomheden på de løsningsforslag, der er
angivet i branchevejledning fra Branchearbejdsmiljørådet for service- og
tjenesteydelser for skorstensfejerarbejde
side 2 til 4, hvor der bl.a. omkring adgangsforhold over tag står, at der kan
monteres stigebeslag, trin på taget eller
anvendes en transportabel tagstige med
rygningsbøjle.
Hvis der er spørgsmål til ovenstående,
er Skorstensfejerlauget og Blik- og
Rørarbejderforbundet velkomne til at
kontakte Kell Guldager Petersen på
telefon 72 20 87 96.
Venlig hilsen
Sonja Ploug Jensen
Kontorchef
Sikkerhed på taget
Af Keld L Jensen
Nogen har fjernet min stige.
Arbejdstilsynet har fremsendt brev
til Skorstensfejerlauget og Blik- og
Rørarbejderforbundet som følge af
henvendelser fra husejere og grundejerforeninger.
Henvendelserne til Arbejdstilsynet er
en konsekvens af skorstensfejeres forsøg
på at efterleve Arbejdsmiljøloven.
Arbejdstilsynet påpeger i brevet, at
der i Arbejdsmiljøloven ”ikke er specifikke krav til indretning på det enkelte
tag eller skorsten”.
Med dette menes, at Arbejdstilsynet ikke stiller krav om tagtrin, men
henviser til skorstensfejerfagets branchevejledning. I denne er beskrevet, at
der - hvad angår adgangsforhold over
3
tag - kan monteres stigebeslag, trin på
taget eller anvendes tagstige med rygningsbøjle.
Arbejdstilsynet vil altså ikke citeres
for, at ”de forlanger tagtrin”.
Man bør søge at få en fornuftig dialog
med kunden og ad den vej få bedret
adgangsforholdene. En god dialog kan
løse mange problemer.
Anderledes forholder det sig ved nye
skorstene, som Arbejdstilsynet også
påpeger i brevet. Her er der hjemmel i
byggeloven til at forlange ”sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder”. Her vil en god dialog med kunden
selvfølgelig også være på sin plads.
Skorstensfejeren 1/10
Lav din egen skorsten og sk.. på sikkerheden!
Frækkere end politiet tillader
Af Martin B. Hansen
Som skorstensfejere støder vi af og
til på meget kreative og iderige løsninger udtænkt af vore kunder. Ikke
sjældent grunder denne kreativitet i
et ønske om at spare penge.
Her er en historie om en, der nok var
lige (u)lovlig kreativ.
For nogen tid siden sløjfede manden
sin pejseindsats og tilhørende skorsten
til fordel for en pillebrændeovn et andet
sted i huset. Han adviserede dog ikke
os, så først under den efterfølgende
skorstensfejning konstaterede vi, at
pilleovnen var opsat. Anlægget havde
slet ikke nogen skorsten. I stedet var
aftrækket simpelthen ført i et spirorør,
ud gennem væggen.
Skorstensfejeren 1/10
Kunden fik at vide, at det var ulovligt,
og sagen blev indberettet. Han var helt ligeglad og fortsatte ufortrødent fyringen.
Men forleden ringede han og fortalte, at
nu havde han haft ”skorstensbrand” to
gange kort efter hinanden. Han var nu
blevet noget nervøs, men mest på grund
af den mulige manglende forsikringsdækning. Konen havde også ”beordret”
en lovlig skorsten sat op, så vi havde en
god lang snak om mulige produkter og
løsninger. Dog var det tydeligt, at det
helst skulle koste mindst muligt. Da
han havde fjernet røret og ville have
ny skorsten, var der ingen grund til at
besøge ham, før den nye installation
skulle synes. Så vidt, så godt.
4
Et par dage senere blev jeg ringet op
af en taksator, der lige ville have bekræftet, at jeg havde kasseret kundens skorsten efter en skorstensbrand. Endvidere
havde han studset over, at kunden ikke
ville have besøg af en taksator.
Det viste sig, at kunden havde forklaret sagen sådan: Skorstensfejeren
havde efter skorstensbranden ved besøg
Annoncer
på adressen kasseret hans stålskorsten,
da inderrøret var brændt i stykker, men
nu havde han fundet en ny skorsten i
et byggemarked til 7500 kr, så hvis de
bare ville sende en check, så behøvede
de ikke gøre mere.
Jeg måtte forklare sagens rette sammenhæng til taksatoren, og jeg er ret
sikker på, at kunden ikke får sin nye
skorsten betalt, ligesom han nok kommer ”lidt under luppen” næste gang, han
har behov for sit forsikringsselskab.
Det er ikke alene dumt at handle
således - det er også meget tæt på at
være ”frækkere end politiet tillader” at
involvere andre (i dette tilfælde mig) i
et sådant forsøg på kreative besparelsesforanstaltninger.
(Spørgsmål eller kommentarer til artiklen kan sendes til: [email protected])
Skorstensfejersvend
SØGES
Stabil skorstensfejer søges
straks til Jægerspris
i det skønne Nordsjælland.
SKORSTENSFEJERTØJ
Vi søger en god og dygtig kollega
til at indgå i et godt team
af svende og lærlinge.
Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi!
Ring og hør nærmere
For yderligere oplysninger kontakt:
Skorstensfejermester
Søren Bryde
Kirkevænget 9, 3630 Jægerspris
Telefon 47 53 19 12
[email protected]
5
Skorstensfejertøj
i den velkendte kvalitet
fra Grenaa Dampvæveri.
Produceret i Danmark.
Leveringstid 8 dage.
Vivi Klattrup
Havrevænget 20, 4690 Haslev
56 31 12 43 / 22 52 31 60 (10-17)
[email protected]
www.skorstensfejertoej.dk
Skorstensfejeren 1/10
Ovnstørrelsen må aldrig overdrives
Den rigtige brændeovnsstørrelse
Af Uwe Zielke, Teknologisk Institut
I Danmark er der installeret rundt regnet
600.000 brændeovne. I nyere tid har
undersøgelser vist, at nogle af disse
ovne i fyringssæsonen bidrager til luftforureningen i byerne. Årsagen er ofte
uhensigtsmæssig fyring og forkert ovnstørrelse. I mange tilfælde er brændeovnens termiske ydelse for stor i forhold til
boligens opvarmningsbehov.
Dette bevirker, at brugeren typisk
reducerer ovnens forbrændingslufttilførsel for at sænke temperaturen
i opholdszonen. Resultatet bliver en
sodende forbrænding med uønskede
og miljøskadelige emissioner til følge.
Desuden udnyttes brændslet dårligt, og
skorstenen belastes med ekstraordinær
sodbelægning.
Miljøstyrelsens initiativ
For at imødegå dette problem har Miljøstyrelsen støttet udviklingen af et
dimensioneringsværktøj for brændeovne,
som sætter brugeren i stand til at finde
den optimale ovnstørrelse til den aktuelle bolig. Projektet har fået støtte under
”Miljøstyrelsens tilskudsordning for
miljøeffektiv brændefyringsteknologi”.
Der tilstræbes at opretholde en passende komforttemperatur i boligers opholdszone. Boliger påvirkes ustandselig
af opvarmningskilder så som radiatorer,
solindfald gennem vinduer, beboernes
tilstedeværelse og aktivitet, der koges og
vaskes op, lyset brænder, TV-apparatet
er tændt, og der fyres i brændeovnen.
Opsamling og bortledning
Samtidig sker der en akkumulering af
den tilførte varme i bygningsmaterialer
og i boligindretningen. Desuden sker
der en varmetransmission fra boligen
til omgivelserne, hvilket bidrager til en
vedvarende afkøling. Varmen bortledes
til det fri, fordi det er koldt udenfor, eller
fordi det blæser, men varmen kan også
stige op til en overetage, eller den kan
blive flyttet til uopvarmede naborum.
Hele systemet er i en evig forandring.
Systemet er med andre ord dynamisk.
Skorstensfejeren 1/10
Forenklet beregningsmetode
Simuleringsprogrammet er opbygget på
en sådan måde, at der tages højde for alle
disse påvirkninger. For at undgå unødige
komplikationer med komplicerede matematiske formler er der søgt at forenkle
beregningerne gennem anvendelse af
erfaringsværdier fra SBI-anvisninger og
anerkendt faglitteratur.
Vi begynder med at se på huset, hvor
der normalt er en sammenhæng mellem
varmeforbrug og opførelsesåret. Denne
sammenhæng bruges som første indikation, men der er også taget højde for
efterisolering af huset. Varmeforbruget
korrigeres for sådan efterisolering og
modernisering af vinduer m.v.
Dernæst behandles rummet, hvor
brændeovnen er opstillet. Den afgørende
faktor for opnåelse af komforttemperaturen er rummets størrelse. Men også
her er der taget højde for særlige forhold,
som fx ”højt til loftet” eller åbne nabolokaler samt beskaffenhed af vægge,
gulv og loft.
Ventilationens indflydelse
En anden væsentlig faktor for bygningers
varmeforbrug er ventilation. Her kan
6
der være tale om naturlig ventilation og
mekanisk ventilation. Den sidste er defineret ret præcist, hvorimod den naturlige
ventilation afhænger af temperaturdifferensen mellem ude og inde, samt husets
vindpåvirkning.
Her er der anvendt erfaringsværdier
fra faglitteraturen, og der er indregnet
et ekstra varmetab, når huset har en
særlig vindudsat beliggenhed. Alternative interne varmebidrag fra beboere,
belysning, apparater m.v. er sat til 500
kW i gennemsnit.
Ovnens varmeafgivelse
Til sidst er set på, hvordan brændeovnen afgiver varmen til rummet. Her
er der regnet med et konstant forhold
mellem varmestråling og konvektion.
Varmestråling påvirker primært de
omkringværende bygningselementer,
dvs. strålingen opvarmer vægge, loft
og inventar, hvorimod konvektionen
primært opvarmer luften i rummet.
Forholdet mellem stråling og konvektion er erfaringsmæssigt sat til 60
hhv. 40%. Udover dette er der beregnet
en universal specifik effektprofil for
brændeovne, som tager højde for var-
Miljøstyrelsens beregningsmetoder på internettet
Også kunden skal kunne nyde at se på
flammerne med god samvittighed.
På internettet finder man på Miljøstyrelsens hjemmeside et program til beregning af
ovnstørrelse til et givent rum. Ved indtastning af relevante oplysninger ender man med en
facitliste over egnede ovnstørrelser. Yder ovnen for stor varmeafgivelse, skruer nogle ned for
lufttilførslen - og så har vi en forurenende røg ude og en tilsodet ovn inde.
meakkumulering i ovnens konstruktionselementer, skorstenstab m.v.
kendskab til fagområdet - kan anvende
programmet problemløst.
Brugervejledning til program
Rapportens sidste afsnit omhandler programmets anvendelse. Her guides brugeren igennem de forskellige programfunktioner (knapper), som er indrettet således,
at alle brugere - også dem med meget lidt
Når de nødvendige indtastninger er
foretaget, kan brugeren kalde en rapport,
som indeholder alle væsentlige oplysninger, og hvor hovedresultatet er den
optimale brændeovnsstørrelse (nominel
effekt) til den aktuelle bolig.
Originalprogrammet ligger på en af
Teknologisk Instituts servere, hvor der
er styr på eventuelle opdateringer mm.
De websites, hvor programmet skal være
tilgængeligt på, skal bare have indsat
en ”Iframe”, der linker til Teknologisk
Instituts site. Således kan dimensioneringsværktøjet integreres på en hvilken
som helst web-site.
Amtmandens kakkelovn i Tønderpalæet
7
Skorstensfejeren 1/10
Skrot-pigerne afslutter
og sender
”kedelig” hilsen
Skorstensfejeren
som uvildig
rådgiver
Skorstensfejeren 1/10
8
Annonce
9
Skorstensfejeren 1/10
Problemløsninger omkring balancerede aftræk
Balancerede aftræk
Af Skorstensfejermester Kim Laue Christensen, Faaborg
Faglærer Michael Siwertsen og deltagerne Per Knudsen og Klaus Christensen.
Der opsættes allerede nu mange balancerede aftræk. Det er sandsynligt, at det
nye Bygningsreglement BR 10 strammer
kravene hen mod endnu mere energieffektive oliefyrede kedler, og sker det, vil
vi i fremtiden sandsynligvis se endnu
flere af disse skorstene/aftræk.
Der er mange krav til disse aftræk.
Skorstensfejeren kender nogle af dem,
men installatøren skal kende dem alle!!
Han skal bl.a. være opmærksom på, om
aftrækssystemet kan renses og efterses,
og om aftrækket har den rigtige højde!
Som skorstensfejere ser vi af og til
opstillede anlæg, hvor vi må konstatere,
at der ikke kan være tænkt over disse
ting.
Her er et par gode råd omkring
rensning, eftersyn og opstilling, som
man kan bruge, når man installerer og
efterser disse aftræk.
Skorstensfejeren 1/10
EN LILLE HUSKELISTE:
Er aftrækket CE mærket?
(Af designationskoden fremgår afstanden til brændbart materiale).
Er der anbragt føler i røgrøret?
(Ved visse typer af kedler er det nødvendigt med en føler, der afbryder fyringen,
hvis røgtemperaturen bliver for høj).
Er højden den rigtige?
(Læs fabrikantens opstillingsvejledning,
ofte er der en maks. højde, men husk
fradrag i højden for modstande).
Kan anlægget renses?
(Sørg for, at der er anbragt renselemme
i bøjninger og bund af aftrækket, hvis
det er nødvendigt).
Det sidste punkt kan godt være vanskeligt at vurdere for en installatør, og
derfor er det altid en god ide at tage
skorstensfejeren med på råd, og helst
inden anlægget opstilles.
10
Det er altid op til en konkret vurdering af det enkelte anlæg, om der
er tilstrækkelig med rensemuligheder,
men her er et par eksempler, hvor det
må siges, at det ikke kan lade sig gøre
at rense betryggende, hvis:
• aftrækket skal renses fra taget, og der
ikke er tagtrin eller anden sikker adgang
op til aftrækkets top.
• aftrækket skal renses fra loftet, og
der ikke er anbragt et T-stykke med
renselem.
• aftrækket skal renses nedefra, og
der ikke er anbragt bundstykke med
renselem.
• aftrækket skal renses gennem det
vandrette stykke. Det må ikke være for
langt (omkring 500 mm).
• aftrækket har mere end ét knæk. Det
vil være umuligt at komme ret langt
gennem flere 90 graders knæk.
Vær særlig opmærksom ved rensning af
disse aftræk, da inderrør kan have tilbøjelighed til at skille ad. Er man i tvivl, så
foretag en kuliltemåling i luftspalte til
forbrændingsluft i skorsten. Det er altid
en god ide at foretage en kontrolmåling
af anlæg efter rensning.
Vær i øvrigt sikker på, at kunden er
indforstået med, at skorstensfejningen
skal foretages inde i huset.
Skorstensfejeren skal ved alle nye
installationer besigtige anlægget og
lave en tilmelding/ildstedsattest.
Hvis de her nævnte ting er i orden, vil
mange problemer kunne undgås.
Balanceret aftræk udført med blød bøjning, hvor
rensning af aftræk kan udføres fra. Bemærk de
to målepunkter for henholdsvis røggas samt
forbrændingsluftstemperatur.
Problem med frisk luft i kanalen i tætte huse
Tætte huse
Af Lars Michelsen
Der har været afholdt kursus på vores
fagskole omkring problemstillingen i
forbindelse med de øgede krav i bygningsreglementet om tætte huse.
Jeg skal anbefale alle skorstensfejere
at deltage, da det er et spændende og
videngivende kursus, som på en praktisk
måde fortæller om de problemstillinger,
vi kan komme ud for.
Ved hjælp af laugets anlæg for tæthedsprøvning af huse bliver der skabt
forskellige forhold, som brændeovnene
kommer til at arbejde under: overtryk og
undertryk i opstillingsrummet.
Jeg blev særligt opmærksom på, hvorledes brændeovne med frisklufttilførsel
fra det fri opfører sig.
Der bliver under arbejdet med brændeovnene foretaget forskellige målinger
for at se, hvorledes forholdene forandrer
sig, og jeg må sige, at det kom som en
overraskelse for mig, at når der måles
træk på disse ovne både i røgrør og i
friskluftkanalen, så skal der helst kunne
måles meget lidt træk i friskluftkanalen.
Der måles på mængden af tilført luft i forhold til mængden af røggasser i skorstensrøret. Når
den kolde luft kommer gennem forbrændingen, opvarmes den til et langt større rumfang, hvorfor
strømmen vil være kraftigere i skorstenen.
Min umiddelbare opfattelse var, at vi
ville måle den samme træk både i røgrør
og friskluftkanal. Den oplysning, synes
jeg, er særdeles vigtig for os. Dvs. at vi
med vores almindelige trækmåler kan
påvise, om det er i friskluftkanalen,
fejlen ligger, hvis en husejer med et
nyt og tæt hus har problemer med sin
brændeovn.
11
Jeg tror, at de fleste skorstensfejere
som udgangspunkt ville være af den
opfattelse, at her har brændeovnen
frisklufttilførsel, ergo får ovnen tilført
nok forbrændingsluft. Hvis vi så foretog
en trækmåling i frisklufttilførselen, ville
vores umiddelbare konklusion sandsynligvis være følgende: Vi måler højt træk,
så er det ikke her, der er et problem.
Modsat, hvis vi ingen træk måler, så
er der et problem. Hvis kanalen tilmed
er skjult, kunne man blive af den opfattelse, at den måske var tilstoppet med
fare for, at gulvet ville blive hugget op.
Det kan derfor ikke siges tydeligt
nok - jo lavere træk, der måles i friskluftkanalen, des bedre føder den brændeovnen med luft. Det er derfor vigtigt,
at kanalen har den rigtige størrelse og
længden ikke er for stor.
Skorstensfejeren 1/10
Fondsmidler til forskning og udvikling
Tønder Energi- og Miljøfond
Ved Lars Michelsen
Borgmester Laurids Rudebeck og fondens formand Jim Stjerne Hansen samt et vinderhold.
Fondens formål i korthed:
Fonden er almennyttig/velgørende og har bl.a. til formål via sit virke
at bidrage til besparelser, mere effektiv og mindre skadevirkende udnyttelse af naturens råstoffer. Fonden kan også støtte forsknings- og
udviklingsopgaver til opfyldelse af formål, som samfundet ellers ikke
ville have haft mulighed for at få udført.
Ud fra disse formål uddelte fonden i
januar midler for første gang, og uddelingen foregik på Palæet i Tønder.
Tønders borgmester, Laurids Rudebeck, og fondens formand, Jim Stjerne
Hansen, roste de fire projekter.
Der blev her givet støtte til følgende
projekter, gengivet i overskrifter:
Skorstensfejeren 1/10
Isolering af væksthuse/drivhuse
Her er ideen, at husenes glasareal fyldes
med isolering om natten og tømmes om
dagen for at holde på varmen, ligesom
husene kan fyldes i dagtimer for at holde
temperaturen nede om sommeren.
Genbrugsmaterialer
Her er ideen produktion af mursten ved
hjælp af især gips.
12
Borgmester Laurids Rudebeck taler, hvorefter
fondens formand, Jim Stjerne Hansen, holder
sin tale for vinderholdene.
Energiforbrug
Udvikling og optimering af varmepumper/solvarmeanlæg, lagring af overskudsvarme i jorden, optimering af
strømforbrug, anvendelse af strøm, hvor
den bliver billigst produceret.
Vandforbrug
Reduktion af vandforbrug i brusebade,
hvor man kan følge forbruget ved hvert
enkelt bad.
Mærkedage
Jubilæum
Skorstensfejermester
Claus Hansen
kunne den 1. januar fejre
10 års jubilæum
som skorstensfejermester.
Der skal fra klubben lyde
et stort tillykke til dig.
På vegne af Århus Klub
Rene Dahl Nielsen
Jubilæum
Skorstensfejermester
Peter Heilesen, Gladsaxe
kan den 1. juli fejre
25 års jubilæum.
Peter lærte hos sin far, Børge Heilesen,
og efter endt læretid fortsatte han her.
Jeg mødte Peter første gang, da han
var på mesterskole og jeg på lærlingeskole. Jeg tror ikke, man før eller siden
Jan Sunds overrakte en vejrstation ved receptionen, for, som han
sagde: ”Så kan du altid være på forkant med vejret, når du nu
skal gå tur i gaderne sammen med de andre pensionister.”
Manfred
En stor, hjælpende hånd er gået på pension.
Manfred fra Tønder Museum, som de fleste skorstensfejere har set, men måske trods hans højde ikke
sådan rigtig har lagt mærke til, har valgt at gå på
pension og nyde sit otium.
Der skal fra nuværende og
tidligere skuekommissioner
og formænd for lærlingekontoret lyde en stor tak til dig
for alle de år, du har hjulpet
os.
Du var altid ankermanden,
der styrede slagets gang uden
for døren ved svendeprøveafslutning, og du er nok ham,
der gennem tiden har set
flest skorstensfejere. Du har
altid haft det store overblik
over, hvad der skulle stå på
bordet, og du var aldrig bange
for at irettesætte os, hvis vi
ikke havde pakket tingene
godt nok ind. Jo, vi har været
meget glade for samarbejdet
med dig. Vi håber da, at vi
møder dig i Tønder.
Lars Michelsen
13
har oplevet et hold mesteraspiranter med
så meget gang i, og for os unge lærlinge
var det en ekstra oplevelse, der gav Tønderopholdet et ekstra pift.
Peter blev skorstensfejermester efter sin far den 1. juli 1985. Distriktet
dækkede på det tidspunkt halvdelen af
Gladsaxe Kommune (Bagsværd). Da
Gunnar Christensen få år efter stoppede,
overtog Peter også hans del af Gladsaxe
Kommune.
Peter deltager aktivt i vore klubmøder
og arrangementer, hvor han med sit altid
gode humør tilfører noget positivt som
en god kammerat, man kan stole på. Han
er vennernes ven og holder sig aldrig
tilbage, når der skal gives en omgang.
Peter har ’svigtet’ vores Italien og har
nu erhvervet sig en dejlig plet i Spanien,
hvor Pia og han elsker at være, så snart
lejligheden byder sig.
Fra klubben skal lyde et STORT
tillykke med dagen og god vind fremover.
På dagen er der åbent hus på
Højvangen 76 B, 2860 Søborg
fra kl. 13.00 til ?
På klubbens vegne,
Tom Høeg Andersen
Mener du, at jeg skal søge Manfreds stilling?
Ja, Harry. Du ville også blive populær der!
Skorstensfejeren 1/10
Annoncer
Redaktionen opfordrer til…
at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage.
Andre billeder, der kan illustrere
indsendte artikler og debatindlæg,
er også velkomne - helst
som vedhæftede jpg-filer,
der ikke er reduceret i
dpi - med andre ord:
den direkte originaloptagelse fra kameraet
uden bearbejdning.
Vi klarer resten.
Skorstensfejeren 1/10
14
Efteruddannelse
Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg
74 45 06 70 [email protected]
15
Skorstensfejeren 1/10
Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg