. . . 10 Erhvervsliv NORDJYSKE Stiftstidende Tirsdag 11. marts 2014 S ønsker konkurrence på lodsn OLIEOMLADNING: 15 kilometer ude i Kattegat bliver 30.000 ton olie pumpet fra et skib til et andet. Sikkerheden står det statslige lodsvæsen DanPilot for, men et nyt lovforslag vil liberalisere lodsvirksomhed Af Sebastian Kjær [email protected] KATTEGAT: Der står 06.30 på uret, da lodsbåden i buldermørke lægger Frederikshavn bag sig. Bådens lods hedder Jørgen Vestergaard, og han har været lods i 17 år. De seneste seks har han arbejdet med olieomladninger - en tjans, som tilfalder de mest erfarne lodser. Det kræver nemlig erfaring at få to enorme tankskibe med tilhørende trækbåde til at lægge sig side mod side, uden at de støder sammen. Solen står op, mens lodsbåden får tæsk af bølgerne på vej ud i Kattegat, og langsomt dukker tankskibet Stone 1 frem fra mørket. Det er det tankskib, Jørgen Ve- stergaard skal guide hen til den kolossale tanker Altair Trader. Den lille lodsbåd lægger sig op ad Stone 1, og Jørgen Vestergaard begynder at gemme sin marineblå pullover og tilhørende slips bag en orange tørdragt, der skal holde ham varm og tør, mens han kravler op ad rebstigen til tankeren. Om bord på Stone 1 skal Jørgen Vestergaard via radioen rådgive kaptajnerne på de store skibe og de to slæbebåde, som skal hjælpe med at bugsere tankskibene på plads. De to tankere skal gerne ende med at ligge med få meters mellemrum, så de i løbet af natten kan pumpe 30.000 ton olie fra Stone 1 over i lastrummet på Altair Trader. Brud med 300 års monopol Jørgen Vestergaard forklarer, at i sådan en operation er sikkerhed prioritet nummer et - med henholdsvis OLIEOMLADNING - FAKTA OG REG Primorsk Ust Luga {{Olieomladning betyder, at der ude på et skib til et andet. {{Der foretages årligt 75 omladning hvor to-tre millioner ton årligt omlad {{Da omladninger foregår mellem s nemsejlinger af det danske farvand, dag monopol på at udføre lodsninge get til at have lods med ved gennem anbefaling fra FN’s søfartsorganisatio Frederikshavn {{Omladning skal ikke forveksles me bruger olien som eget brændstof - al {{Olieomladning finder sted, fordi de største tankskibe ikke kan sejle igennem dansk farvand. Derfor ligger de og venter ved Frederikshavn, mens flere mindre skibe kommer sejlende fra Rusland med olie til skibet. Når modtager-tankskibet er fyldt op, sejler det videre ud i verden med den russiske olie. {{Den russiske olie udvindes i Sibirien omkringUralbjergene, hvorfra den sendes til raffinaderier i det vestlige Rusland. Fra havnene i Ust Luga og Primorsk udskibes 1/3 af den russiske olieeksport gennem Østersøen, svarende til 400-500.000 ton per dag. Den øvrige russiske olieeksport udskibes gennem Sortehavet eller via rørledning mod øst til f.eks. Kina. 30.000 ton og 300.000 ton olie om bord vil konsekvenserne af et olieudslip være lige så drabelige som tankerne selv. Lodsvæsnet har gennem 300 år været et statsligt anliggende, hvis opgave i nyere tid har været at sikre, at også mindre havne har adgang til en lods døgnet rundt. I dag varetages opgaven af det statslige selskab DanPilot, som har forsyningspligt til de små havne og samtidig monopol på at lodse gennemsejlinger i dansk farvand. Tidligere havde staten også monopol på lodsning mellem danske havne, men i 2006 blev der foretaget en liberalisering på de regionale lodsninger, så private virksomheder også kunne påtage sig den opgave, mens Stor, større, størst. Selvom tankeren Stone 1 får lodsbåden til at ligne en rolling, er det intet at regne imod kæmpe-tankeren Altair Trader. internationale gennemsejlinger af det danske farvand forblev en statslig opgave. Hvis et nyt lovforslag, som senere på måneden fremsættes af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, bliver vedtaget, bliver det afslutningen på det århundrede gamle statsmonopol, som DanPilot i dag sidder på. Lovforslaget vil nemlig give fri konkurrence på markedet for gennemsejlinger frem mod 2020. - Vi har et stort ønske om effektivitet, og noget tyder på, at det kan et monopol ikke så godt være, mener Kirsten Gaardsted, formand for Socialdemokraternes erhvervs-, vækst- og eksportudvalg. Ifølge Kirsten Gaardsted vil lovforslaget sikre effektiviteten ved, at DanPilot får konkurrence fra private aktører, og samtidig skal DanPilots lodsningspligt gøres smidigere, så de også kan være med på konkurrence- dygtige vilkår: - Vi vil indføre maksimaltakster for DanPilot i stedet for faste takster, så de også kan konkurrere på prisen. Samtidig vil vi kigge på de mindre havnes behov for lodser. En del havne har i dag døgnforsyning, uden at der er behov for det, så mange lodser udnyttes ikke optimalt, forklarer Kirsten Gaardsted. Langsom sikkerhed Jørgen Vestergaard kommanderer over radioen med tankskibenes kaptajner og to slæbebådene. En forsigtig parringsdans udspiller sig mellem de to gigantiske tankskibe, og langsomt bliver Stone 1 med sine 30.000 ton olie møffet sidelæns op ad Altair Trader. Operationen skal gå så langsomt, at selv hvis skibe- Erhvervsliv 11 Tirsdag 11. marts 2014 NORDJYSKE Stiftstidende ning Jørgen Vestergaard har 17 års erfaring som lods, og har de seneste seks år udelukkende lodset tankere, der omlader deres olie. Jørgen Vestergaards øverste chef, Lars Ahrendtsen, frygter, at private virksomheder kan få svært ved at få lodser med samme erfaring, fordi de ikke har samme volumen, og det kan komme til at gå ud over sikkerheden. Foto: Sarah Würtz GLER e på havet flyttes olie fra lastrummet ger i Kattegat ud for Frederikshavn, des. skibe, der er på internationale genhar det statslige selskab DanPilot i erne. Olietankerne er dog ikke tvunmsejlinger, men er kun underlagt en on IMO. LODSNING: DanPilot er bekymrede for sikkerheden, hvis nyt lovforslag vedtages. Danmarks Rederiforening er åben for forsøgsordning ed bunkring, hvor modtagerskibet ltså en optankning på havet. ne skulle støde sammen, skal det ikke medføre olieudslip, forklarer Jørgen Vestergaard. Indtil videre er der da heller ikke blevet spildt så meget som en dråbe olie ved omladninger, fortæller Jørgen, for hvis der sker udslip, er det ikke bare dråber der bliver tale om: Når først pumpen går i gang, bliver der sendt 6000 ton olie imellem skibene i timen - 1,66 ton i sekundet. Lodser: Frit valg kan forringe sikkerhed DANMARK: I gennem århund- reder har staten haft monopol på lodsninger, men det vil et lovforslag fra erhvervsog vækstminister Henrik Sass Larsen (S) lave om på. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, bliver der gradvist indfaset fri konkurrence på lodsvirksomhed frem mod 2020. Men lovforslaget får de bekymrede miner frem hos DanPilot, der som statens lodsvæsen i dag har monopol på alle gennemsejlingslodsninger. - Grundlæggende er vi bekymrede og uenige i forslaget. Vi vurderer, at man risikerer fokus på indtjening frem for sikkerhed, siger Lars Ahrendtsen, direktør i DanPilot. Bekymringen bakkes op af en rapport fra 2013 fra det rådgivende ingeniørfirma Cowi. Rapporten konkluderer, at konkurrenceudsættelse vil give dårligere sikkerhed, fordi private virksomheder ikke har samme incitament til at anmelde rederierne, hvis der laves fejl, da de derved anmelder deres kunder. Det konkluderer Cowi blandt andet på baggrund af lignende forsøg i Australien og Alaska, hvor prisen i starten blev lavere, men ulykkerne samtidig blev flere. - Det værste, der kan ske, er, at færre skibe tager lods, og tager lods på kortere strækninger, for så kommer miljøet under pres. Vi har en god løsning nu - god for kunder, miljø og stat - og skal man ændre på det, så kræver det en grundigere analyse, mener Lars Ahrendtsen. Kan ikke sammenlignes Karin Gaardsted (S), som har været med til at udforme lovforslaget, kender godt til problematikkerne, der har været ved liberaliseringsforsøg, men mener ikke, at man kan sammenligne direkte med de udenlandske forsøg på at skabe fri konkurrence: - Sikkerheden er selvfølgelig helt afgørende. Men i Danmark er der ikke noget der tyder på, at der sker flere ulykker ved regionale lodsninger, efter at området blev konkurrenceudsat i 2006. - Så jeg har ingen grund til at tro, at der bliver slækket på sikkerheden hos de private firmaer, siger Karin Gaardsted, formand for Socialdemokraternes erhvervs-, vækst- og eksportudvalg. I praksis betyder lovforslaget, hvis det bliver gennemført, at der fra 2016 vil blive udbudt et mindre antal gennemsejlinger i dansk farvand - herunder olieomladningerne - som private kan byde ind på. Herefter vil der blive fri konkurrence på markedet fra 2020. Ideen om at forsøge sig med fri konkurrence tager Lodsbåden, som sejler Jørgen Vestergaard de 15 kilometer ud i Kattegat, kommer til at virke ubetydelig af størrelse, når den ligger og putter sig omkring de enorme olietankere, for at undgå for megen bølgegang. man godt imod hos Danmarks Rederiforening: - Vi ønsker en forsøgsordning i gennemsejlingsrummet, så det statslige lodsselskab kan få noget at måle sig op imod og måske komme lidt op på dupperne, siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening. Der imod er rederiforeningen skeptisk over for, om konkurrencen skal gives fri allerede fra 2020: - Forsøget skal udføres med forsigtighed, for sikkerhed er trods alt det vigtigste. Derfor er fri konkurrence i 2020 også for vidtgående, og den løsning er vi ikke interesseret i. Men en forsøgsordning, hvor de private får lov at byde ind på en mindre del af gennemsejlingerne i for eksempel10 år, finder vi interessant, siger Jan Fritz Hansen. lovforslaget er, at man vil give rederne et større økonomisk incitament til at tilvælge en lods. Det argument er DanPilot noget uforstående overfor. - Vi har en konkurrencedygtig pris. Sammenlignet med de skandinaviske lande ligger vi faktisk i den billige ende, forklarer Lars Ahrendtsen og forsætter: - Hvis skibe har fravalgt lods i dag, tror jeg ikke, at de tilvælger en, fordi det bliver 10-15 procent billigere. Mens DanPilot undrer sig over, hvad der kan vindes ved en liberalisering, spørger Karin Gaardsted, hvad der kan tabes ved at prøve: - Jeg synes, det er vigtigt med sikkerhed, så vi vil gerne have lodser på så mange skibe som muligt. Om forslaget giver flere lodser, kan jeg først svare dig på, når vi har prøvet det. Intet at vinde - intet at tabe Selv om rederne faktisk ikke har pligt til at tage en lods om bord ved gennemsejling, vælger 99,9 procent af alle tankskibe at følge IMO’s (FN’s søfartsorganisaion) anbefalinger og sejle med lods. I dag kan rederne være sikre på kvaliteten af lodsens arbejde, men det vil de ikke kunne være ved en liberalisering, advarer ikke kun DanPilot, men også Cowi. En af begrundelserne for Fungerende system udfordres Danmarks Rederiforening synes, at det danske system er nogenlunde velfungerende i dag. Det er på den lange bane, at foreningen er bekymret for DanPilots priser, som ifølge foreningens egne beregninger har været 10-18 procent højere end de generelle prisstigninger siden 2006. - Jeg tror stadig, at statens lodsvæsen vil sidde på gennemsejlingerne om 10 år, og det er heller ikke vores mål at få det totalt liberaliseret. Men lidt benchmarking skal vi have, siger Jan Fritz Hansen. Også DanPilot mener, at de pligter, der følger med monopolet, skal tages med i regnestykket: - Vi har monopol, men vi har også en forsyningspligt til de små havne. Hvis man vil opretholde forsyningspligten med den ene hånd og tage en del af vores forretning med den anden, så giver det tre mulige scenarier: ændret service på de mindre havne, højere priser for de mindre havne eller et statsligt tilskud. Og det synes jeg ville være ærgerligt, når vi i 350 år har været selvfinansierende, siger Lars Ahrendtsen. Ifølge Karin Gaardsted indeholder lovforslaget tiltag, der skal sikre, at DanPilot fortsat kan agere i et konkurrenceudsat marked: - Systemet er ineffektivt nu, hvor 45 procent af lodsernes arbejdstid ikke bliver effektivt udnyttet. Derfor skal vi dels se på, hvilke havne der ikke har behov for døgnservice, så vi kan udnytte lodserne bedre, dels skal vi ændre taksterne på lodsning fra faste takster til maksimaltakster, så DanPilot kan følge med markedsprisen, forklarer Karin Gaardsted. Lovforslaget skal fremsættes i sidste halvdel af marts. . . .
© Copyright 2024