.
.
.
10 Erhvervsliv
NORDJYSKE Stiftstidende Tirsdag 11. marts 2014
S ønsker konkurrence på lodsn
OLIEOMLADNING: 15 kilometer ude i Kattegat bliver
30.000 ton olie pumpet fra et skib til et andet.
Sikkerheden står det statslige lodsvæsen DanPilot for,
men et nyt lovforslag vil liberalisere lodsvirksomhed
Af Sebastian Kjær
[email protected]
KATTEGAT: Der står 06.30 på
uret, da lodsbåden i buldermørke lægger Frederikshavn bag sig. Bådens lods
hedder Jørgen Vestergaard,
og han har været lods i 17 år.
De seneste seks har han arbejdet med olieomladninger
- en tjans, som tilfalder de
mest erfarne lodser. Det
kræver nemlig erfaring at få
to enorme tankskibe med tilhørende trækbåde til at lægge sig side mod side, uden at
de støder sammen.
Solen står op, mens lodsbåden får tæsk af bølgerne
på vej ud i Kattegat, og langsomt dukker tankskibet
Stone 1 frem fra mørket. Det
er det tankskib, Jørgen Ve-
stergaard skal guide hen til
den kolossale tanker Altair
Trader.
Den lille lodsbåd lægger
sig op ad Stone 1, og Jørgen
Vestergaard begynder at
gemme sin marineblå pullover og tilhørende slips bag
en orange tørdragt, der skal
holde ham varm og tør,
mens han kravler op ad rebstigen til tankeren.
Om bord på Stone 1 skal
Jørgen Vestergaard via radioen rådgive kaptajnerne på
de store skibe og de to slæbebåde, som skal hjælpe med
at bugsere tankskibene på
plads. De to tankere skal gerne ende med at ligge med få
meters mellemrum, så de i
løbet af natten kan pumpe
30.000 ton olie fra Stone 1
over i lastrummet på Altair
Trader.
Brud med 300 års monopol
Jørgen Vestergaard forklarer, at i sådan en operation
er sikkerhed prioritet nummer et - med henholdsvis
OLIEOMLADNING - FAKTA OG REG
Primorsk
Ust Luga
{{Olieomladning betyder, at der ude
på et skib til et andet.
{{Der foretages årligt 75 omladning
hvor to-tre millioner ton årligt omlad
{{Da omladninger foregår mellem s
nemsejlinger af det danske farvand,
dag monopol på at udføre lodsninge
get til at have lods med ved gennem
anbefaling fra FN’s søfartsorganisatio
Frederikshavn
{{Omladning skal ikke forveksles me
bruger olien som eget brændstof - al
{{Olieomladning finder sted, fordi de største tankskibe ikke kan sejle igennem dansk farvand. Derfor
ligger de og venter ved Frederikshavn, mens flere mindre skibe kommer sejlende fra Rusland med olie
til skibet. Når modtager-tankskibet er fyldt op, sejler det videre ud i verden med den russiske olie.
{{Den russiske olie udvindes i Sibirien omkringUralbjergene, hvorfra den sendes til raffinaderier i det
vestlige Rusland. Fra havnene i Ust Luga og Primorsk udskibes 1/3 af den russiske olieeksport gennem
Østersøen, svarende til 400-500.000 ton per dag. Den øvrige russiske olieeksport udskibes gennem
Sortehavet eller via rørledning mod øst til f.eks. Kina.
30.000 ton og 300.000 ton
olie om bord vil konsekvenserne af et olieudslip være lige så drabelige som tankerne selv.
Lodsvæsnet har gennem
300 år været et statsligt anliggende, hvis opgave i nyere
tid har været at sikre, at også
mindre havne har adgang til
en lods døgnet rundt. I dag
varetages opgaven af det
statslige selskab DanPilot,
som har forsyningspligt til
de små havne og samtidig
monopol på at lodse gennemsejlinger i dansk farvand.
Tidligere havde staten også monopol på lodsning mellem danske havne, men i
2006 blev der foretaget en
liberalisering på de regionale lodsninger, så private
virksomheder også kunne
påtage sig den opgave, mens
Stor, større, størst. Selvom tankeren Stone 1 får lodsbåden til at
ligne en rolling, er det intet at regne imod kæmpe-tankeren Altair Trader.
internationale gennemsejlinger af det danske farvand
forblev en statslig opgave.
Hvis et nyt lovforslag, som
senere på måneden fremsættes af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen,
bliver vedtaget, bliver det afslutningen på det århundrede gamle statsmonopol, som
DanPilot i dag sidder på.
Lovforslaget vil nemlig give fri konkurrence på markedet for gennemsejlinger
frem mod 2020.
- Vi har et stort ønske om
effektivitet, og noget tyder
på, at det kan et monopol ikke så godt være, mener Kirsten Gaardsted, formand for
Socialdemokraternes
erhvervs-, vækst- og eksportudvalg.
Ifølge Kirsten Gaardsted
vil lovforslaget sikre effektiviteten ved, at DanPilot får
konkurrence fra private aktører, og samtidig skal DanPilots lodsningspligt gøres
smidigere, så de også kan
være med på konkurrence-
dygtige vilkår:
- Vi vil indføre maksimaltakster for DanPilot i stedet
for faste takster, så de også
kan konkurrere på prisen.
Samtidig vil vi kigge på de
mindre havnes behov for
lodser. En del havne har i
dag døgnforsyning, uden at
der er behov for det, så mange lodser udnyttes ikke optimalt, forklarer Kirsten
Gaardsted.
Langsom sikkerhed
Jørgen Vestergaard kommanderer over radioen med
tankskibenes kaptajner og
to slæbebådene. En forsigtig
parringsdans udspiller sig
mellem de to gigantiske
tankskibe, og langsomt bliver Stone 1 med sine 30.000
ton olie møffet sidelæns op
ad Altair Trader.
Operationen skal gå så
langsomt, at selv hvis skibe-
Erhvervsliv 11
Tirsdag 11. marts 2014 NORDJYSKE Stiftstidende
ning
Jørgen Vestergaard har 17 års
erfaring som lods, og har de seneste seks år udelukkende lodset tankere, der omlader deres
olie. Jørgen Vestergaards øverste chef, Lars Ahrendtsen, frygter, at private virksomheder kan
få svært ved at få lodser med
samme erfaring, fordi de ikke
har samme volumen, og det
kan komme til at gå ud over sikkerheden.
Foto: Sarah Würtz
GLER
e på havet flyttes olie fra lastrummet
ger i Kattegat ud for Frederikshavn,
des.
skibe, der er på internationale genhar det statslige selskab DanPilot i
erne. Olietankerne er dog ikke tvunmsejlinger, men er kun underlagt en
on IMO.
LODSNING:
DanPilot er
bekymrede for sikkerheden, hvis nyt lovforslag vedtages.
Danmarks Rederiforening er åben for
forsøgsordning
ed bunkring, hvor modtagerskibet
ltså en optankning på havet.
ne skulle støde sammen,
skal det ikke medføre olieudslip, forklarer Jørgen Vestergaard.
Indtil videre er der da heller ikke blevet spildt så meget som en dråbe olie ved
omladninger, fortæller Jørgen, for hvis der sker udslip,
er det ikke bare dråber der
bliver tale om: Når først
pumpen går i gang, bliver
der sendt 6000 ton olie imellem skibene i timen - 1,66
ton i sekundet.
Lodser:
Frit valg
kan forringe
sikkerhed
DANMARK: I gennem århund-
reder har staten haft monopol på lodsninger, men det
vil et lovforslag fra erhvervsog vækstminister Henrik
Sass Larsen (S) lave om på.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, bliver der gradvist
indfaset fri konkurrence på
lodsvirksomhed frem mod
2020.
Men lovforslaget får de bekymrede miner frem hos
DanPilot, der som statens
lodsvæsen i dag har monopol på alle gennemsejlingslodsninger.
- Grundlæggende er vi bekymrede og uenige i forslaget. Vi vurderer, at man risikerer fokus på indtjening
frem for sikkerhed, siger
Lars Ahrendtsen, direktør i
DanPilot.
Bekymringen bakkes op af
en rapport fra 2013 fra det
rådgivende ingeniørfirma
Cowi. Rapporten konkluderer, at konkurrenceudsættelse vil give dårligere sikkerhed, fordi private virksomheder ikke har samme incitament til at anmelde rederierne, hvis der laves fejl, da
de derved anmelder deres
kunder.
Det konkluderer Cowi
blandt andet på baggrund af
lignende forsøg i Australien
og Alaska, hvor prisen i starten blev lavere, men ulykkerne samtidig blev flere.
- Det værste, der kan ske,
er, at færre skibe tager lods,
og tager lods på kortere
strækninger, for så kommer
miljøet under pres. Vi har en
god løsning nu - god for kunder, miljø og stat - og skal
man ændre på det, så kræver
det en grundigere analyse,
mener Lars Ahrendtsen.
Kan ikke sammenlignes
Karin Gaardsted (S), som
har været med til at udforme
lovforslaget, kender godt til
problematikkerne, der har
været ved liberaliseringsforsøg, men mener ikke, at man
kan sammenligne direkte
med de udenlandske forsøg
på at skabe fri konkurrence:
- Sikkerheden er selvfølgelig helt afgørende. Men i
Danmark er der ikke noget
der tyder på, at der sker flere
ulykker ved regionale lodsninger, efter at området blev
konkurrenceudsat i 2006.
- Så jeg har ingen grund til
at tro, at der bliver slækket
på sikkerheden hos de private firmaer, siger Karin
Gaardsted, formand for Socialdemokraternes
erhvervs-, vækst- og eksportudvalg.
I praksis betyder lovforslaget, hvis det bliver gennemført, at der fra 2016 vil blive
udbudt et mindre antal gennemsejlinger i dansk farvand - herunder olieomladningerne - som private kan
byde ind på. Herefter vil der
blive fri konkurrence på
markedet fra 2020.
Ideen om at forsøge sig
med fri konkurrence tager
Lodsbåden, som sejler Jørgen
Vestergaard de 15 kilometer ud
i Kattegat, kommer til at virke
ubetydelig af størrelse, når den
ligger og putter sig omkring de
enorme olietankere, for at undgå for megen bølgegang.
man godt imod hos Danmarks Rederiforening:
- Vi ønsker en forsøgsordning i gennemsejlingsrummet, så det statslige lodsselskab kan få noget at måle sig
op imod og måske komme
lidt op på dupperne, siger
Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening.
Der imod er rederiforeningen skeptisk over for, om
konkurrencen skal gives fri
allerede fra 2020:
- Forsøget skal udføres
med forsigtighed, for sikkerhed er trods alt det vigtigste.
Derfor er fri konkurrence i
2020 også for vidtgående,
og den løsning er vi ikke interesseret i. Men en forsøgsordning, hvor de private får
lov at byde ind på en mindre
del af gennemsejlingerne i
for eksempel10 år, finder vi
interessant, siger Jan Fritz
Hansen.
lovforslaget er, at man vil give rederne et større økonomisk incitament til at tilvælge en lods. Det argument er
DanPilot noget uforstående
overfor.
- Vi har en konkurrencedygtig pris. Sammenlignet
med de skandinaviske lande
ligger vi faktisk i den billige
ende, forklarer Lars Ahrendtsen og forsætter:
- Hvis skibe har fravalgt
lods i dag, tror jeg ikke, at de
tilvælger en, fordi det bliver
10-15 procent billigere.
Mens DanPilot undrer sig
over, hvad der kan vindes
ved en liberalisering, spørger Karin Gaardsted, hvad
der kan tabes ved at prøve:
- Jeg synes, det er vigtigt
med sikkerhed, så vi vil gerne have lodser på så mange
skibe som muligt. Om forslaget giver flere lodser, kan jeg
først svare dig på, når vi har
prøvet det.
Intet at vinde - intet at tabe
Selv om rederne faktisk ikke
har pligt til at tage en lods
om bord ved gennemsejling,
vælger 99,9 procent af alle
tankskibe at følge IMO’s
(FN’s søfartsorganisaion)
anbefalinger og sejle med
lods.
I dag kan rederne være sikre på kvaliteten af lodsens
arbejde, men det vil de ikke
kunne være ved en liberalisering, advarer ikke kun
DanPilot, men også Cowi.
En af begrundelserne for
Fungerende system udfordres
Danmarks Rederiforening
synes, at det danske system
er nogenlunde velfungerende i dag. Det er på den lange
bane, at foreningen er bekymret for DanPilots priser,
som ifølge foreningens egne
beregninger har været 10-18
procent højere end de generelle prisstigninger siden
2006.
- Jeg tror stadig, at statens
lodsvæsen vil sidde på gennemsejlingerne om 10 år, og
det er heller ikke vores mål
at få det totalt liberaliseret.
Men lidt benchmarking skal
vi have, siger Jan Fritz Hansen.
Også DanPilot mener, at
de pligter, der følger med
monopolet, skal tages med i
regnestykket:
- Vi har monopol, men vi
har også en forsyningspligt
til de små havne. Hvis man
vil opretholde forsyningspligten med den ene hånd
og tage en del af vores forretning med den anden, så giver det tre mulige scenarier:
ændret service på de mindre
havne, højere priser for de
mindre havne eller et statsligt tilskud. Og det synes jeg
ville være ærgerligt, når vi i
350 år har været selvfinansierende, siger Lars Ahrendtsen.
Ifølge Karin Gaardsted indeholder lovforslaget tiltag,
der skal sikre, at DanPilot
fortsat kan agere i et konkurrenceudsat marked:
- Systemet er ineffektivt
nu, hvor 45 procent af lodsernes arbejdstid ikke bliver
effektivt udnyttet. Derfor
skal vi dels se på, hvilke havne der ikke har behov for
døgnservice, så vi kan udnytte lodserne bedre, dels
skal vi ændre taksterne på
lodsning fra faste takster til
maksimaltakster, så DanPilot kan følge med markedsprisen, forklarer Karin
Gaardsted.
Lovforslaget skal fremsættes i sidste halvdel af marts.
.
.
.