Refusion af moms på omkostninger afholdt i andre EU

RSM plus er Danmarks 7. største
revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og
skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere
fordelt på 8 kontorer, og er et
selvstændigt medlem af RSM
International, en uafhængig kæde
af selvstændige revisions- og
rådgivningsfirmaer med mere end
32.000 medarbejdere i 700 kontorer
i mere end 100 lande. RSM plus
betjener en bred vifte af mindre og
mellemstore virksomheder indenfor
mange forskellige brancher med
revision, regnskab, rådgivning og
skat.
Nærmere information om
RSM plus: www.rsmplus.dk
RSM International: www.RSMI.com
Refusion af moms på omkostninger afholdt i andre EUlande – Frist 30. september 2014
Momsregistrerede virksomheder, der afholder momsbelagte omkostninger i
andre EU-lande, kan få refunderet momsen fuldt eller delvist fra det pågældende land. Ansøgningen sker via TastSelv Erhverv og skal afgives senest den 30.
september 2014 for så vidt angår udgifter afholdt i 2013.
Hvem kan søge momsen retur
Alle momsregistrerede virksomheder, der afholder momsbelagte udgifter i andre
EU-lande, kan søge momsen retur.
Momsrefusion forudsætter, at virksomheden afholder et minimum af udgifter i
det pågældende land. Minimumsgrænsen differentierer fra land til land og udgør
typisk mellem 50-400 EUR. Minimumsgrænsen i hvert land fremgår af præferencelisten, se http://ec.europa.eu/taxation_customs/tic/public/index.html.
Refusionens størrelse afhænger af 3 ting:
1) Har virksomheden fuld eller delvis fradragsret for moms
2) Omkostningstypen
3) Momsfradragsreglerne i det land, hvor udgiften er afholdt.
I de tilfælde, hvor virksomheden har fuld fradragsret for moms, kan virksomheden få refunderet momsen fuldt ud, med mindre at lokale regler i det pågældende land begrænser fradragsretten ud fra omkostningstypen.
Hvis virksomheden har delvis fradragsret, er der delvis fradragsret for momsen
på samme vilkår som fradrag for dansk moms.
Det vil sige, at virksomheden enten har fuld fradragsret, delvis fradragsret eller
ingen fradragsret. Hvis en virksomhed ansøger løbende ud fra en aconto fradragsprocent, skal der årligt foretages en justering af det tilbagesøgte beløb.
Momsen kan søges retur enten kvartalsvis eller årligt.
Hvilke udgifter refunderes
Alle momsbelagte omkostninger afholdt af danske virksomheder i forbindelse
med virksomhedens momspligtige aktiviteter er som udgangspunkt fradragsberettiget. Hvis momsen vedrører udgifter afholdt i udlandet, kan momsen imidlertid ikke fradrages i den danske momsangivelse – men skal refunderes fra det
pågældende land, enten helt eller delvist. Det er en betingelse, at fakturaen er
korrekt udstedt, og at den danske virksomhed ikke er momsregistreringspligtig i
det land, hvor momsen søges retur.
De typiske momsbelagte omkostninger er fx udgifter til taxakørsel, vejafgifter,
hotelovernatninger, restaurantbesøg, underholdning, benzin, diesel og billeje.
Men i et tilfælde, hvor en tysk virksomhed udfører en analyse af fødevarer i
Tyskland for en dansk momsregistreret virksomhed, skal den tyske virksomhed
udstede en faktura til den danske virksomhed efter reglerne om omvendt betalingspligt. Hvis den danske virksomhed alligevel modtager en faktura med tysk
moms, kan den danske virksomhed ikke søge momsen retur i Tyskland, da
fakturaen ikke er korrekt udstedt. Momsen skulle have været beregnet og betalt
i Danmark og således fradragsberettiget i Danmark.
Hvordan ansøges der
Det er en samlet proces at tilbagesøge momsen i alle lande i EU.
Tilbagesøgningen er elektronisk og foretages via TastSelv Erhverv og afgives i
alle tilfælde på dansk.
Når momsen søges retur, skal følgende generelle oplysninger om virksomheden afgives:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
Navn og adresse
E-mailadresse
Virksomhedsaktivitet
Ansøgningsperiode
Erklæring om aktiviteter i tilbagesøgningslandet
CVR-nr. / SE-nr.
Bankoplysninger.
Derudover skal virksomheden afgive følgende fakturaoplysninger:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
Sælgers navn og adresse
Sælgers momsnummer + landekode
Fakturadato og -nr.
Faktura- og momsbeløb i lokal valuta
Det fradragsberettigede momsbeløb
Fradragsprocent, hvis virksomheden har delvis fradragsret
Vareart ud fra varekoder.
Der er i alt 10 vareartskoder:
1. Brændstof (benzin og diesel)
2. Udlejning af transportmidler
3. Udgifter til transportmidler
4. Vejafgifter og bompenge
5. Rejseomkostninger (taxa, bus,
tog mv.)
6. Logi
7. Fødevarer, drikkevarer, restaurationsydelser mv.
8. Entrébetalinger (messer, udstillinger mv.)
9. Luksusforbrug (underholdning
og repræsentation)
10. Andet (arten skal angives)
Som hovedregel skal bilag ikke vedlægges. Nogle lande kræver imidlertid, at
man enten vedlægger eller eftersender bilag. Det vil fremgå af momsrefusionssystemet i TastSelv Erhverv, hvis det pågældende land stiller krav om, at bilaget vedlægges.
Frister
Ansøgningsfristen er den 30. september i efterfølgende kalenderår. Skattemyndighedernes accept af ansøgningen forudsætter, at alle oplysninger er afgivet.
Accept eller afvisning af tilbagesøgningen gives senest 4 måneder efter, at
skattemyndighederne i det pågældende land har modtaget ansøgningen. Hvis
skattemyndigheden anmoder om yderligere oplysninger, forlænges perioden til
2 måneder efter myndigheden har modtaget de nye oplysninger.
Ved accept udbetales beløbet senest 10 dage efter, og hvis skattemyndigheden
ikke overholder fristen, bliver beløbet forrentet.
Afslutning
Man skal være opmærksom på, at man mister retten til at fradrage momsudgiften i skatteregnskabet, såfremt momsen ikke søges retur.
Der er tilsvarende mulighed for tilbagesøgning af moms i ikke EU-lande. Det er
imidlertid ikke alle lande, der refunderer momsen, og proceduren er fortsat manuel. Fristen for tilbagesøgning af moms i 3. lande er den 30. juni i det efterfølgende kalenderår. Hvis momsen ikke søges retur i 3. lande, er der ligeledes
ikke fradrag skattemæssigt.
Vi er naturligvis behjælpelig med tilbagesøgning af moms, og I er velkomne til at
kontakte jeres revisor eller Skatteafdelingen.
Skatteafdelingen, september 2014
RSM plus P/S
statsautoriserede revisorer
Linda-Sophia Danielsen
VAT Manager
[email protected]
Direkte tlf. nr.: 33389813
Disclaimer:
Der tages forbehold for fejl og mangler i vort notat, og notatet bør ikke lægges til grund for dispositioner uden forudgående rådgivning. Vi
påtager os intet ansvar for tab eller handlinger baseret på indholdet ligesom RSM plus ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller
mangler.