Nye satser for 2015 – rejsediæter, kørselsgodtgørelse

RSM plus er Danmarks 7. største
revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere
ind 200 medarbejdere fordelt på 8
kontorer, og er et selvstændigt
medlem af RSM International, en
uafhængig kæde af selvstændige
revisions- og rådgivningsfirmaer
med mere end 32.500 medarbejdere i 800 kontorer i mere end 100
lande. RSM plus betjener en bred
vifte af mindre og mellemstore virksomheder indenfor mange forskellige brancher med revision, regnskab, rådgivning og skat.
Nærmere information om
RSM plus: www.rsmplus.dk
RSM International: www.RSMI.com
Nye satser for 2015 – rejsediæter, kørselsgodtgørelse, og befordringsfradrag hjem – arbejde
Skatterådet har netop fastsat nye standardsatser for rejser i 2015.
Øvrige betingelser og regler for området fortsætter uændret.
Reglerne for ”rejsebegrebet”, herunder for rejsens varighed og afstanden fra egen bopæl er uændrede. Det gælder den manglende mulighed
for at modregne i en forud aftalt løn (ofte benævnt ikke tilladt lønomlægning).
Ny 2015-sats for kørselsgodtgørelse på kr. 3,70 er udregnet primo november 2014 bl.a. på basis af en udgift til benzin på kr. 13,17 (aktuel listepris på ca. kr. 10,50).
Rejser, standardsatser for 2015 (2014)
Rejse med overnatning kr. 471 (464) for måltider.
For en tilsluttende rejsedag 1:24 deraf = kr. 19,63 pr. påbegyndt time.
Overnatning under rejse (logi) kr. 202 (199), når konkret udgift ikke er dokumenteret, eller ikke ønskes anvendt.
Turistchauffører, måltider/kost i Danmark kr. 75 pr. døgn (75), i udlandet
kr. 150 pr. døgn (150), for tilsluttende timer 1:24 deraf. Logigodtgørelse
kan som hidtil ikke udbetales til lønmodtagere, som er beskæftiget i
transporterhverv, fx lastvogns- og buschauffører.
Ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter inkl. et evt. ”differencefradrag”
kan ikke overstige kr. 25.900 (25.500). Fradraget skal ikke nedsættes
med bundfradraget på kr. 5.700 (5.600).
De anførte satser mv. kan anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende
og af bestyrelsesmedlemmer m.fl.
Skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel
I november blev der for 2015 fastsat nye satser for skattefri kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag hjem - arbejde.
Reglerne for skattefri befordringsgodtgørelse er uændret. De kan gives
til personer, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiver mv. fører den fornødne kontrol hermed.
De nye satser for 2015 er:
De første 20.000 km i året kr. 3,70 pr. km (3,73)
Kørsel over 20.000 for den samme arbejdsgiver kr. 2,05 pr. km (2,10)
Brug af egen cykel, knallert og 45-knallert kr. 0,52 (0,51).
Kun erhvervsmæssig kørsel i egen bil mv. kan udløse skattefri godtgørelse. Skattefriheden forudsætter desuden, at arbejdsgiveren fører kontrol med kørslens omfang mv., herunder med det erhvervsmæssige formål, tidspunktet, målet inkl. eventuelle delmål, og antallet af kørte km og
med beregningerne.
Erhvervsmæssig kørsel
Erhvervsmæssig kørsel omfatter befordring mellem sædvanlig bopæl og
en arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder (”rullende kalender”), og befordring mellem arbejdspladser.
Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads, påbegyndes en ny 60-dages-periode relateret til denne arbejdsplads.
Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så
mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses kørslen for at være erhvervsmæssig.
SKAT kan dog pålægge, at der føres et egentligt kørselsregnskab til brug
for en påvisning deraf.
Fælles betingelser for rejsediæter og for kørselsgodtgørelse
Der kan kun opnås godtgørelse, når der foreligger et ansættelsesforhold, og når rejsen/kørslen afvikles i forbindelse med en egentlig aflønning for rejsen/arbejdet fra en arbejdsgiver (erhvervsmæssig kørsel).
Fradrag for rejseudgifter, diætsatser for logi/måltider
Når vilkårene for ”rejsebegrebet” er opfyldt kan lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende i stedet opnå et ligningsmæssigt fradrag,
som dog er maksimeret til kr. 25.900 (25.500).
Medlemmer af bestyrelser
Medlemmer af bestyrelser kan modtage godtgørelse for kørsel selv om
der ikke udbetales et egentligt honorar. Det kræver dog, at kørslen sker i
forbindelse med afviklingen af bestyrelsesarbejde.
Medlemmer af bestyrelser i almennyttige foreninger og institutioner m.fl.
og frivillige og ulønnede medhjælpere kan modtage godtgørelse som
hidtil.
Dette gælder selv om arbejdet er ulønnet, men kun når den udbetalende
forening eller institution er fritaget for skattepligt og for indsendelse af
selvangivelse.
Befordringsfradrag hjem – arbejde
Sats for kørsel mellem 25 og 120 km er kr. 2,05 (2,10)
Sats for kørsel over 120 km kr. 1,03 (1,05)
Det er uden betydning, hvilken transportform der benyttes.
For pendlere i en udkantskommune beregnes fradraget for befordring
over 120 km med kr. 2,05. Der er netop vedtaget en lovændring, hvorefter yderligere 9 kommuner inddrages fra 2015.
Den høje sats gælder i følgende kommuner:
Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund,
Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg,
Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
For personer med lav indkomst forhøjes fradraget med 42 pct., dog max.
kr. 10.100, og for indkomst ud over kr. 257.000 foretages der en aftrapning med 0,84 pct. Fradraget beregnes automatisk af SKAT.
ooOoo
Vi er gerne til rådighed for en mere konkret rådgivning. Kontakt os eller
din daglige revisor hos RSM plus
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Skatteafdelingen.
Vi ønsker alle vores kunder, læsere og samarbejdspartnere
GOD JUL OG GODT NYTÅR
Skatteafdelingen, 18. december 2014
RSM plus P/S
statsautoriserede revisorer
Jørgen Tind Larsen
Senior tax manager
[email protected]
Tlf. 8612 7888
Mobil 2380 7348
Disclaimer:
Der tages forbehold for fejl og mangler i vort notat, og notatet bør ikke lægges til grund for dispositioner uden forudgående rådgivning. Vi
påtager os intet ansvar for tab eller handlinger baseret på indholdet ligesom RSM plus ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller
mangler.