PPR Storskoven Assens kommune Tilsyn på Storskoven d.10.1.12 Tirsdag d. 10.1.12 kl.9.30-11.15 har jeg været på aftalt tilsyn på den interne skole på Storskoven. Der er kommet en ny lærer Søren ? , som viste mig et projekt eleverne havde arbejdet med ( Europakort i farver på væggen med aftagelige navne). Imens kom de sidste af eleverne retur fra den daglige gåtur. Steffen gik i gang med at søge uddannelsesmuligheder på nettet – hjulpet af skoleleder Anne. Christian, som skal flytte til Kerteminde 1.2. forberedte sig på afgangsprøven. Han lavede juiceopskrifter, som han afprøver til morgenmaden. Bo arbejdede med stavetræning på 4.kl. niveau. Han har profiteret af den hjælp, han har fået af vores læsekonsulent, som han sendte mange hilsner. Martin – ny elev – blev testet af Søren med ST 6. Den sidste elev Mathias lå i sengen. Han er meget svær at motivere for skolearbejde, så han får en del praktiske opgaver i huset. Jesper er startet på teknisk Skole. Han har store problemer med sin stammen. MK undersøger, hvor han kan få hjælp. Han er 21 år, så han er uden for PPR’s målgruppe. ( Pædagogen har talt med talepædagog Mette Ravn, som har henvist til CRS – center for rehabilitering og senhjerneskade ) Efter en tid i skolelokalerne gennemgik Anne og jeg elevplanerne. Skolen arbejder med at sammenskrive PAS-test, statusrapport / elevplan til en udviklingsplan, der dækker ”hele” den unge – både skoleog bodel. Jeg fik planer med for eleverne i skolen, undtagen Martin, som lige er startet og derfor er under udredning. Storskoven er glad for supervision ved vores psykolog Judith Danielsen. ( Tilkøbsydelse). Anne er ligeledes glad for, at de har fået ansat en uddannet lærer på fuld tid. Det ser også ud til, at han er faldet godt til. Han har en god kontakt til de unge mennesker. Alt fungerede fint, så der er ingen bemærkninger. Venlig hilsen Marianne Kyed PPR-leder 10.1.12 Sags id: Tilsyn Storskoven PPR Rådhus Allé 5 5610 Assens Kontaktperson: makye E-mail: [email protected] Dir. tlf.: 64746773 Mobil nr.: 51365908 www.assens.dk
© Copyright 2024