Udflugtspakke kr 2.900.- pr. pers. Recife Rio de Janeiro

Udflugtspakke
kr 2.900.- pr. pers.
skandinavisk talende guide
How2cruise tilbyder en særlig udflugtspakke som består af følgende fire udflugter. Det er
ikke muligt at udvælge enkelte udflugter.
Afbestillingsbetingelser: Udflugtspakken refunderes ikke ved afbestilling efter 25. oktober.
Recife
I nordøst Brasilien finder du en forbavsende blanding af moderne nutid, kolonihistorie og
Caribien lignende badebyer. Med placeringen på den østligste spids af Sydamerika, er Recife
det nærmeste punkt til Europa og Afrika. I Recifes søster by Olinda, kun seks kilometer mod
nord langs kysten, blev den oprindelige hollandske bosættelse brændt ned under den
portugisiske overtagelse. Olinda blev derefter genopbygget på en høj bakke og er i dag en
perle af traditionel portugisisk arkitektur. Olinda er med på UNESCOs verdensarvsliste.
Udflugt
Recife & Olinda (ca. 6 timer)
På turen vil vi besøge byerne Recife og Olinda. Udflugten starter ved Boa Viagem stranden,
som er berømt for revet, der beskytter kystlinjen. Vi fortsætter til Recifes centrum, forbi
historiske kirker og smedejerns broer. Derefter går turen til Olinda, berømt for sin fine
barokke arkitektur i kirker og klostre. Smalle og stejle gader, mellem husene i kolonitidens
byggestil, hvor der i dag findes kunstneratelierer, fører op til Olindas højeste bakke – Alto
da Sé (Katedralhøjen) der har den smukkeste udsigt over Recife og de omkringliggende
palmestrande.
Rio de Janeiro
Rio de Janeiro er en by fuld af kontraster i farver, livsstil og blændende natur, som altid vil
fascinere og få én til at længes tilbage. Den ligger på et smalt stykke jord mellem bjergene og
havet bygget op omkring den smukke bugt. Rio er også glædens og karnevallets hovedstad,
og sambarytmerne fylder byen året rundt.
Udflugt
Corcovado og Sukkertoppen inkl. BBQ frokost
(ca. 8 timer)
Corcovado bjerget er Rios mest populære attraktion. Vi kører direkte fra molen til Cosme
Velho distriktet. Her tager vi tandhjulstoget næsten til toppen. Det sidste stykke når vi med
en trappe, der slutter ved basen af den berømte Cristo Redentor statuen (Kristus frelseren).
Statuen er en af Rios fineste Art Nouveau monumenter. Herfra har vi en betagende udsigt
over den omgivende Tijuca skov som breder sig fra foden af bjerget ud mod horisonten bag
Guanabara bugten.
Vi spiser en BBQ frokost på en restaurant et sted mellem Cosme Velho og Sukkertoppen.
Derefter vil vi besøge Sukkertoppen, Rio’s verdenskendte postkortmotiv. Sukkertoppen
nås med en to-trins svævebane. Den første etape bringer os til Morro da Urca. Den anden
etape tager os op til Sukkertoppen. Efter vi har nydt udsigten, tager vi til Rio centrum med
kolonitidens store bygninger. Vi vil passere Marechal Floriano Square, hvor det bedste af sen17-hundredetals fransk arkitektur i Rio de Janeiro er samlet.
Et fint eksempel på barok kunst, og ofte overset, er Sao Bento klosteret, som også kan
besøges.
Buenos Aires
Argentinas hovedstad, Buenos Aires, er et af de kulturelle centrer i Sydamerika, med et
aktivt kunstnermiljø med gallerier, musik og teater. Hver af byens 48 distrikter har sine helt
egne karaktertræk og der er meget at gå på opdagelse i.
Dagsudflugt
Recoletta & Evita (ca. 5 timer)
Recoleta
Vi besøger Recoleta kirkegården, der er en af Argentinas vigtigste kirkegårde. Ud over Evita’s
meget besøgte grav, finder vi også ”Nuestra Señora del Pilar” kirken.
Området Recoleta bliver også kaldt ”Amerikas Paris”. Bydelen er Buenos Aires kulturelle
centrum. Her er mange paladser og villaer bygget i den franske stil fra slutningen af
1800-tallet, især på Avenida Alvear med sofistikerede restauranter, designerbutikker
og palæer bygget af velhavende familier fra Buenos Aires, (i dag bruges nogle som
ambassader), og nogle af Amerikas mest luksuriøse hoteller.
Evita & Peronism
Med besøget på Evita Museet, vil vi erfare hvilke fascinerende personer Evita og hendes
ægtefælle Juan Perón, en af Argentinas tidligere præsidenter, var.
Til museeet hører en restaurant; et særligt sted med en vidunderlig atmosfære. Den
historiske terrasse er en alternativ mulighed for en frokost i det fri. Maden er en blanding af
italiensk, argentinsk og fransk køkken.
La Boca
La Boca er et kvarter, eller barrio i den argentinske hovedstad, Buenos Aires. Den har solide
europæisk træk, idet mange af de første bosætterne er fra den italienske by Genova.
Aftenudflugt
Tango (ca. 2 timer)
San Telmo, tangoens vugge
Tango Show i La Ventana. Om aftenen vil en bus køre os til La Ventana hvor du vil opleve et
tango show i særklasse. Efter showet vil bussen bringe os tilbage til skibet.