Nr. Søby-Heden Sogne · Nr. 3 · Årg. 37 · Juni

Nr. Søby-Heden Sogne · Nr. 3 · Årg. 37 · Juni - August 2012
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk
Sognepræst:
Anders Kjærsig
Kirkesøvej 20, Nr. Søby
5792 Årslev
Tlf. 65 90 10 63
E-mail: [email protected]
Mandag er fridag
Træffetid: Formiddag
Graver:
Ketty Thoustrup
Tlf. 65 90 13 18
Mobil: 21 44 30 50
E-mail: [email protected]
Mandag er fridag
Kirkesanger:
Kristina Hedelius-Strikkertsen
Organist:
Per Hyttel
Formand for menighedsrådet:
Helmuth Jensen
Røjlevej 40, Nr. Søby
5792 Årslev
Tlf. 65 90 15 73
Kirkeværge:
Erik Ellebæk
Hedebovej 6, Heden
5750 Ringe
Tlf. 40 37 16 65
Kontaktperson:
Anders Kjærsig
Kasserer:
Mogens Riber
Skolegyden 9, Nr. Søby
5792 Årslev
Tlf. 64 41 50 32
Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt­
ningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren.
Kirkebilen:
Kan benyttes til alle gudstjenester og til arrangementer, der afholdes
af menighedsråd eller sognepræst.
Alex’s Taxa kører – ring tlf. 62 66 12 02.
Redaktionen: May-Britt Alstrøm, Asta Juul Larsen, Lene Christen­sen,
Carsten Burmeister, Andres Kjærsig og Steen Christensen, som er
billedmager.
2
LEDER
til at stille op til bispevalget og
om muligt blive den nye biskop
over Fyns Stift. Efter længere tids
betænkning er jeg nået til den be­­
slutning, at jeg gør det. Man får
kun én chance. Og den skal ta­
ges.
Kirkelige handlinger kommer først
i næste nummer. Hermed ønsker
Redaktionen alle en god sommer.
April måned har været rigtig ty­pisk
dansk. Blandingsvejr. Sol, regn,
blæst og sne. I modsætning til
sidste år, hvor der nærmest var
sommer hele måneden. Hvor folk
gik i korte bukser, blev brune og
grillede pølser på terrassen. Lad
os i stedet håbe, at vi får en dej­
lig lang og varm sommer. Det
trænger vi til.
Undertegnedes senforår og sommer står i bispevalgets tegn.
Jeg er blevet opfordret af flere
Anders Kjærsig
3
Konfirmations Rap
Var ved Søbysø med film og vild musik
Lavede gas, driblede rundt, vi både løb og gik
Vi befandt os i en sandt at sige meget kristen tilstand
Det var konfirmander, præst, Ketty-gan og lille Permand
Tiden var gået, vi havde fået os en voldsom appetit
Ville give en salmebog for en pizza med pomfrit
Efter en kort tids AK argumentation
Var vi på vej til alters og konfirmation
Det var fedt, det var cool og dagen, den var sund
Lille Permand lavede mærkelige lyde med sin mund
Alt i alt var det en super herlig dag i april
Konfirmander i humør med både stil og smil
Som de sidder der på stole, generte og sky
Tænker præst og lille Permand: Hvorfor nu så bly?
De hopper ikke rund, spiller ned og galer op,
Er der cola og chips i deres lange tynde krop?
Hver tirsdag hang de ud med sang for fulde hals
Hvis ikke de så film, i præstens sofa var til fals
Da Vinci trip, vi var på Saturn og på Mars
Så Jesus gå til filmen med sin ældgamle far
I Karlsvognen fandt vi vor Fader Vor
Gud er lysende på himlen, vi selv det så
For en stjerne er en bøn
Der minder om Guds søn
De lyser til os ned
Så vi ved, der følges med
Når engang vi færdes hjem fra nattens hiphop
Skal vi ikke gå i blinde, behøver blot at kikke op
4
Der var sandelig gang i den vilde skaber
Abel blev en vinder og Kain var en taber
Selv en taber kan gå hen og vinde igen min ven
Gud han tilgir’ og han gør det igen og igen
Han siger: La’ vær med at spil smart, her er det mig, der er den seje
Hvis ikke I kan tilgi’ får I slag i jeres kaje
I siger: Slap nu af, hør dog her min ven
Lad os diskutere det som civiliserede mænd
Det gjor’ ham bare endnu mere vred
Gud var ikke just til at diskutere med
Nå, vi fik som det gik, alle tog ’det roligt
Forstod jordens Gud har en himmelsk bolig
Var ved Søbysø med film og vild musik
Vi er her, stopper op, og det gik, som det gik
Nu sidder vi og fylder os med kirkekristendommer
Går til alters i modetøj og tomme lommer
Tomme lommer fyldes op, når hjem vi kommer
penge der skal række til kommende sommer
Tiden er gået, det er slut, vi går hver til sit
Hvad Gud han gir’, det er både dit og mit.
Anders Kjærsig
5
Bispevalg historisk set
Der var lange og intense diskussioner om, hvordan beslutningen
om bispevalg kunne decentra­
liseres. – Skulle det være en særligt udpeget forsamling, der stod
for valget? Skulle det lægges ud
til menighedsråd og præster?
Skulle de i så fald vælge i hver sin
gruppe, hvor kirkeministeren så
skulle træffe det endelige valg?
Eller skulle både præster og menighedsrådsmedlemmer stemme
i samme gruppe?
Det blev det sidste, og i 1922 blev
ordningen indført.
Ordninger for valg af biskop er
vidt forskellige fra land til land og
kirke til kirke. Nogle steder bli­ver
biskoppen valgt af en stor kir­kelig
forsamling, en synode. Andre ste­
der udpeges en særlig forsamling
af repræsentanter for forskellige
grupper til formålet.
I den danske folkekirke bliver en
ny biskop nu valgt ved et direkte
valg, hvor præster, menigheds­
råds­medlemmer og repræsen­tan­
ter for valgmenigheder har stemmeret.
Sådan har det ikke altid været.
Med reformationen i 1536 skulle
der findes en ny måde at vælge
biskopperne på. I første omgang
blev de udpeget af kongen, og
det var tænkt som en midlertidig
ordning, men den kom til at vare
i ca. 400 år.
De første mange år vandt den kandidat, der havde flest stemmer –
uanset antallet af kandidater. Det
førte imidlertid til, at forskellige
kristne grupperinger opstillede
kan­didater, der ingen chance hav­
de for at vinde alene for at sikre,
at en kandidat fra en konkurrende
fraktion ikke fik stemmer nok.
I. C. Christensen var hovedman­
den for en reform af folkekirkens
styreform. I 1903 blev der oprettet
menighedsråd som en forsøgs­
ord­ning. Det blev permanet i 1912.
Da I. C. Christensen igen blev mi­­
nister i 1920, ønskede han endnu
større selvbestemmelse til Fol­ke­
kirken.
I 1994 fik vi så den nuværende lov,
hvorefter der skal mere end 50 %
af stemmerne til for at blive valgt
som biskop.
Dette indebærer, at hvis der opstilles mere end to kandidater, er
6
var der styr på procedurerne, og
det må vi nok også forvente ved
vores forestående bispevalg.
det nødvendigt med en anden
valgrunde, hvor kun de to kandidater, der har fået flest stemmer i
første runde, kan opstille.
Menighedsrådsmedlemmer, præ­
ster i folkekirken og i valgmenig­
he­­der i Fyens Stift er valg- og op­­
stillingsberettigede. Opstilling som
kandidat forudsætter, at mindst
75 og højst 150 valgberettigede
underskriver en stillerliste.
Kirkeministeren er herefter forpligtet til at indstille den kandidat, der
har fået flest stemmer til kongelig
udnævnelse.
Det nye valgsystem minder om
den måde, som det franske præsidentvalg foregår på. Det gamle
system mindede derimod mere
om det amerikanske præsidentvalg.
De anmeldte kandidater forventes herefter at afholde et antal opstillingsmøder, hvor de fremlægger deres visioner for udfyldelse
at stillingen, diskutere indbyrdes
og besvare spørgsmål fra salen.
Efter første valgrunde gentager
processen sig så for de to tilba­ge­
blevne kandidater forud for anden og afgørende valgrunde.
Sædvanligvis foregår bispeval­
ge­ne lige efter bogen, men både
i Roskilde og København var
der store problemer med valg­
gennemførelsen. Dette betød at
Fyens Stifts administration blev
bedt om at forestå omvalg. Ved
det seneste bispevalg i Aalborg
Carsten Burmeister
7
Hvor skal kirken hen?
interview med bispekandidat Anders
Kjærsig
I forbindelse med bispevalget har jeg (CB) interviewet Anders (AK) nu
bispekandidat.
Jeg besøgte Anders hjemme i præ­stegården i Nr. Søby, hvor han har
boet i 14 år. Vi sætter os i køkkenet med en håndbajer.
CB: Hvorfor har du valgt at stille op som kandidat til bispestolen over
Fyens Stift?
AK: Jeg har en stor kærlighed til den danske folkekirke og vil gerne
have, at den skal trives. Det mener jeg, at kunne være med til at sik­re
som biskop. En biskops rolle er jo at være med til at diskutere kirkens
position i vores kultur. Stil­le spørgsmål til den måde vi ind­retter vores
samfund på. Men en biskops rolle er også at være med til at skabe
et godt arbejdsklima, hvor det er rart at være. Der skal være arbejdsglæde i den danske folkekirke. Begge dele er væ­sent­lige, og begge
dele ligger mig på sinde.
CB: Bliver du biskop, så flytter du jo fra din nuværende stilling, og
sognet mister sin præst. Hvad synes du om det?
AK: Det er selvfølgeligt vemodigt. Jeg er meget glad for at være her.
Men i min tid bliver bispeembedet på Fyn kun ledigt én gang. Det er
derfor et tilvalg at søge stil­lingen som biskop og absolut ik­ke et fravalg af min nuværende stilling.
CB: Skal du kort beskrive, hvad kirkens grundlæggende opgaver er,
hvad ville du så svare?
AK: Kirken har to funktioner. For det første skal kirken forkynde det
glædelige budskab. Det gør den ved hjælp af alle mulige slags guds­
tjenester og kirkelige han­­­d­linger: Børnegudstjenester, fyraftens­guds­
tjenester, studie­kred­se, foredrag, babysalmesang, minikonfir­mander,
kor, bibelmarton, høj­sko­­le­­eftermiddage, bryllupper, be­gra­velser, bar­
nedåb, og sådan kunne man blive ved.
8
For det andet skal kirken være med til at påvirke det samfund, vi lever i. Med andre ord skal den korrigere og diskutere samfundets og
kulturens indretning.
CB: Når du siger, at den skal være med til at korrigere samfun­dets
udvikling og indretning, er det så som en »fælleskirke« med en såkaldt
synode, der har en fælles holdning?
AK: Nej, det er det ikke. Jeg mener, at kirken skal ytre sig mangfol­
digt. Ikke som en gruppe eller et parti. Den skal heller ikke have en
sy­node af biskopper, som i samlet flok har en fælles mening om dette
og hint. Til gengæld vil jeg opfordre både præster, provster og biskopper som selvstændige personer til at bidrage til debatten. Både
kulturen og samfundet har behov for, at kirkens folk er med til at diskutere vores indretning og udvikling. Det er også en fordel for kirken.
Den har altid gjort det.
CB: Mener du hermed, at kirken skal være politisk?
AK: Nej, på ingen måde. Politisk skal kirken ikke være. Og slet ikke
partipolitisk. Så mister den både sin selvforståelse og sit folk. I ste­det
for politisk kunne man kalde kirken for kulturkritisk. Eller samfunds­kor­
rigerende. Hvis ikke kir­kens folk tør tale samfundet indretning imod,
9
ender kirken i en osteklokke. Berøringsangst er øde­læggende. Det
kan grænse til ligegyldighed. Og det er ikke kristendom.
CB: Lad os forholde os til noget mere konkret og aktuelt. Hvad tror
du, bispevalget kommer til at handle om?
AK: Der er flere ting. For det før­ste kommer vi til at tale om økono­mi.
Kirkens fede tider er ovre. Vi er nødt til at spare. For det andet og i forlængelse af det første, kommer vi til at diskutere guds­tjenestefrekvenser
og gudstje­ne­steformer; brug af kirker som lejlighedskirker og direkte
lukning af kirker.
Så kommer vi til at diskutere magtens placering. Skal magten ligge
hos staten, hos provsterne og provstiet eller ude hos menig­he­derne?
I den forbindelse skal spørgsmålet om forholdet mellem kirke og stat
vendes.
Vi kommer også til at diskutere arbejdsvilkår og arbejdsklima, ledelse
og organisation. Vi slipper desværre heller ikke for at skulle runde
ho­movielser.
CB: For nu at få det overstået: Hvad er din holdning til homoviel­ser?
AK: Homovielse er et indre kir­keligt anliggende. Der ikke skal politi­
se­res fra ministeriel side. Når det er sagt, så mener jeg, at der skal
laves et ritual, der kan bruges til at vie homoseksuelle par. Vi har en
liberal ægteskabslovgivning, så vi bør også have et liberalt syn på en
kirkelig handling for mennesker af forskellige seksuel observans. I det
hele taget håber jeg ikke, at vi skal bruge en bispekampagne på at
diskutere homovielser. Der er så mange an­dre væsentlige aspekter.
CB: Vi springer videre til kirkelukninger. Debatten har kørt hef­tigt de
sidste fire måneder. Du har selv deltaget aktivt i debatten og har skrevet, at du grundlæggende er imod lukning af kirker. Hvad er dit svar
nu?
AK: Principielt er jeg imod lukning af kirker. Man kan lukke en Brugs
og starte en Døgnkiosk. Men det er svært at erstatte en lukket kir­ke
med noget andet. Når det er sagt, kan det blive nødvendigt at ændre
brugen af kirker i udvalgte områder. Enten som lejligheds­kirker eller
til kulturelle tiltag af forskellig art. Til gengæld ville jeg være ked af, at
man brugte en lukket kirke til hvad som helst.
10
CB: Du sagde, at valget også vil handle om økonomi. Hvad mener du?
AK: Vi kan jo ikke spare i alle mulige andre sektorer og så bilde os ind,
at det ikke gælder kirken. Kirken kan spare og skal spare. Spare på udgifter til lønninger; spare på udflugter og anden luksus; spare ved at lave
gudstjene­ster, som kan svare sig; spare ved at lave arran­gementer, der
ik­ke blot er gratis men faktisk lønner sig også økonomisk.
Her i sognet lavede vi fornyligt et loppemarked. Det gav 3.500,- i over­
skud. Det kostede ikke kir­ken en krone. Der var 250 mennesker. På
den måde fik vi både et socialt arrangement og penge til velgørenhed.
Det handler om at tænke nyt og tænke forfra, når man skal spare
penge. Man kan hurtig slå auto­matpiloten til og blot køre på de økonomiske rutiner. Men den går ikke mere.
Et sted, der for alvor kan spares, er ved at opgradere arbejdsmil­jøet.
Flere steder i den danske fol­kekirke trives medarbejdere og ansatte
dårligt. Det bør der gøres noget ved.
CB: Hvad kan man gøre ved arbejdsmiljøet?
AK: Dårligt arbejdsklima eller arbejdsmiljø kan være et resultat af
manglende sans for organisation og ledelse. Virker organisationen
ikke, og den ikke er synlig og klar i sit udtryk, kan det være svært at
navigere. Det kan let skabe et dårligt arbejdsklima. Et problem der alt
for ofte har præget kirken. Ikke blot internt, men også i den offentlige
debat. Men det har må­ske sin grund.
Provster er blevet ledere. Det har de sjældent valgt at være. Det er de
blevet fra ministeriel hold. Men det felt, de skal lede, provstierne, har
aldrig været organiseret til ledelse. Og det er en selvmod­sigelse. Man
kan ikke lede uorganiseret.
Uorganiseret ledelse kan let give anledning til problemer. Det smitter af
på arbejdsmiljøet i form af en mere konfus og ugennemsig­tig arbejds­
plads. Alt andet ville være mærkeligt.
CB: Når du taler om organisation, så taler du vel også om magtens
placering?
AK: Magten skal stadig ligge hos menighedsrådene. Vi har en folke­kirke.
Men det betyder ikke, at man skal organisere arbejds­processerne på
11
menighedsråds­plan alene. Det kan sagtens fore­gå på andre og mere
komplekse planer.
Vi bliver alle mere og mere orien­teret mod netværksarbejde. På den
måde kan man gøre brug af hinanden på tværs af sognegræn­se.
Skabe et bedre arbejdsklima ved at netværke med kollegaer in­denfor
samme område og inte­ressefællesskab. Det kan være i forbindelse
med udgivelse af kir­ke­­­blade, fælles arrangementer, samarbejde mellem organister, kirkesangere og gravere m.fl.
Men netværksarbejdet ændrer ik­ke nødvendigvis på magtens pla­
ce­ring. Samarbejde er jo ikke be­stemt af magt men af ånd, for nu at
sige det en lille smule højtideligt.
CB: Lad os slutte her. Tak for øl. Det var hyggeligt.
AK: Selv tak.
Jeg kørte hjem til mig selv efter mit interview med AK. Det var bå­de
spændende, inspirerende og tankevækkende.
Carsten Burmeister
Bryllupsmarchen
»Nu skal jeg fortælle jer en smuk
historie.« – Sådan begynder Selma Lagerlöf sin lille novelle »Bryllupsmarchen«. Det er nu ikke KUN
en smuk historie, men som i alle
andre af Lagerlöfs fortællinger,
ligger der også noget andet bag.
Her bl.a. en kunstnerisk belæring
om, at der altid findes »en tredje
vej«, når der kun synes at være to
muligheder i en konflikt. I et af de
kommende numre vil jeg referere
12
en anden af Selmas historier om
emnet, hvor det er endnu mere
klart, hvad hun mener, men det er
nu også en smuk historie, der er
skrevet ind i hendes store roman
om Nils Holgersens vidunderlige
rejse gennem Sverige.
Men i Bryllupsmarchen fortælles
følgende:
For mange år siden skulle sognefogeden Niels Elofsson i Svartsjö
tænkte sig derefter længe om
men gav herefter tilsagn om, at
han nok skulle komme.
På søndagen for brylluppet begav Lars Larsson sig så på vej til
Svartsjö kirke og svingede ind på
kirkebakken lige da bryllupstoget
var ved at stillet sig op.
Han kom kørende i
egen gig med en god
hest i pænt tøj og
tog violinen op af en
blankpoleret kasse.
– Niels Elofsson
fandt, at det
var en spillemand, han
kunne have
ære af.
MEN – straks
efter kom Jan Öster
gående op ad kirkebakken med violinen under armen! Han gik lige hen til gruppen omkring bruden – ganske
som om han var blevet budt til
at spille til brylluppet. Han var
en høj køn mand, som ville have
taget sig godt ud i spidsen af
brudefølget, såfremt han havde
været i pænt tøj og ik­
ke i den
gamle vadmelstrøje, som konen
havde sat grønne lapper på for at
bøde hullerne på albuerne – nu
sogn holde bryllup. Det skulle
væ­­re stort. Vare tre dage. Dans
og spillemandsmusik.
I Svartsjö sogn havde de en me­
get dygtig spillemand, der hed
Jan Öster, men han var så fattig,
at han kunne risikere at møde op
i hullet tøj og uden sko – og sådan en pjaltemikkel ville han ikke have i spidsen for brudefølget.
Han sendte derfor sin
karl til Spille-Mor­
ten fra Jösseher­
red, men han
skul­le ikke nyde
noget, når de
hav­­de Jan Öster
derhjemme. Det
samme skete i
Store Kils sogn hos
Olle i Säby. – Nu blev det
en æressag for Niels Elofsson,
at få en anden end Jan Öster. Ef­
ter nogle dages eftertanke sendte
han sin karl til spillemanden Lars
Larsson, der var en holden mand
med egen gård og kendt som en
klog og besindig mand. Men ligesom de andre tænke han straks
på Jan Öster og forhørte sig om,
hvorfor han ikke skulle spille.
Kar­len fandt det bedst at fortælle
he­
le historien, og Lars Larsson
13
skulle be­gynde på brudemarchen og føre musikken an.
Brudesvenden så på Lars Larsson i forventning om, at han ville
begynde, Men Lars Larsson så
på Jan Öster og sagde: »Det er
Jan Öster, der skal begynde!«
– Men det kunne slet ikke falde
Jan Öster ind, at ikke den anden,
der var klædt som en fin herre og
fra en god gård, ikke skulle være
fornemmere end han selv, der
kom fra en ussel hytte. – »Nej,
på ingen måde,« sagde han. »På
ingen måde!« – Og da han så,
at brudgommen puffede til Lars
Larsson og bad ham begynde,
tog han straks violinen fra hagen
og trådte et skridt til side.
Men Lars Larsson rørte sig ikke af
pletten; han blev stående rolig og
selvbevidst. Men heller ikke han
løftede buen. »Det er Jan Öster,
der skal begynde«, gentog han.
Han sagde det klart og bestemt,
som en, der var vant til at sætte
sin vilje igennem.
Følget begyndte at blive uroligt, og nu gik brudens far hen
og bad Lars Larsson om at begynde. Kirkebetjenten kom ud af
kirken og gjorde tegn til dem, at
præsten alle­rede stod for alteret.
»Ja, så må du bede Jan Öster om
hvor det var sådan et fint bryllup.
Desuden var hans ansigt rynket
og furet af bekymringer og kamp
med ulykken.
Lars Larsson så ud til at blive lidt
ærgerlig, da han så Jan Öster
komme. Men sagde dog, at det
jo kunne ikke skade med to spil­
lemænd til sådan et fint bryllup. –
»Da er det ikke mig, der har bedt
ham«, forsikrede Niels Elofsson.
»Jeg kan ikke forstå, hvorfor han
er kommet, men nu skal jeg gå
hen og jage ham væk!« – »Ja, så
er det nok en eller anden gavtyv,
der har budt ham,« svarede Lars
Larsson. »Men gå endelig hen
og byd ham velkommen. Jeg har
hørt, at han har et heftigt tempe­
rament.« – Der var ikke tid til kiv
og ævl – så som sagt så gjort!
Så stillede de to spillemænd sig
i spidsen for toget. Brudeparret under baldakinen og et både
langt og stateligt tog derefter. –
Da alt var klar gik en af brude­
svendene hen til spillemændene
og bad dem spille brudemarchen.
Begge spillemændene førte vio­
li­nerne til hagen – men længere
kom de ikke, så holdt de inde.
– Det var nemlig gammel skik i
Svart­
sjö, at den fornemmeste
14
»Ja, vi må have en ende på det­
te,« sagde han. Han vin­ke­­de til
Jan Öster at han skulle komme
til sin plads. Så gik han et par
skridt frem, vendte sig om og
slængte buen langt fra sig, trak
sin toldekniv frem og skar alle fire
violinstrenge over, så de sprang
med en hvinende lyd!
at begynde« sagde Lars Larsson.
»Vi spillemænd anser ham for
den dygtigste.« – »Men vi bøn­
der anser dig for den dygtigste«,
sagde bonden.
Nu samlede også de andre bøn­
der sig omkring dem. »Nå, be­
gynd så. Præsten venter os, vi
gør os til nar for menig­
heden!« – »Jeg ved
ik­ke, hvorfor Menig­
heden her i sognet
har så meget
imod, at de­res
egen spillemand sættes
højest,« sagde
Lars Larsson.
Nils Elofsson
var rasende
over, at alle
ville påtvinge
ham Jan Öster.
Han gik tæt hen til
Lars Larsson og viskede:
»Jeg forstår godt, at det er
dig, der har sendt bud efter
Jan Öster, men begynd nu, ellers
sender jeg den pjaltemikkel bort
fra kirkebakken med skam og
skade!!«
Lars Larsson så ham li­
ge i øjnene og nikke­de til ham uden at
lægge nogen vrede for dagen.
»Ikke skal det siges
om mig, at jeg regner
mig for mere end Jan
Öster!« sagde han.
Men nu hang det sådan sammen,
at Jan
Öster
hav­­de
gået og
grundet på
en melodi i tre år.
Den lå fuldstændig færdig i ham, uden
at han kunne få den ud
på strengede, fordi der ikke
skete hverken stort eller småt i
han liv – bortset fra bekymringer.
– Men da han hørte Lars Larssons strenge springe, kastede
han hovedet til­bage og trak vejret
af sine lun­gers fulde kraft. Hans
træk var spændte, som lyttede
han efter noget, der nåede ham
15
klart for ham, og mens dens
toner klang, gik han med stolte
skridt hen mod kirken. – Og aldrig
havde brudefølget hørt en sådan
melodi. Den drog dem så stærkt,
at ikke engang Niels Elofsson
kunne blive stående. Og alle
var så glade over Jan Öster og
over Lars Larsson, at hele følget
havde tårer i øjnene, da de kom
ind i kirken.
fra det fjerne – og så gav han sig
til at spille!
Thi den melodi, han havde grundet på i tre år, stod nu pludseligt
Carsten Burmeister
Orientering
Vi har pr. 1. marts ansat ny gravermedhjælper. Det er Frank Fenriz
Jensen. Frank er 52 år og bor i Kværndrup.
Vi planlægger at flytte noget af vores materialeplads.
Grunden til, at vi ønsker at anlægge en lille materialeplads er, at den
nuværende plads er blevet umulig at komme til med lastbiler. Det
skyldes den megen regn, vi har haft den senere tid. Det har bevirket
at tilkørselsvejen er blevet blød, således at lastbiler kører fast.
Derfor ønsker vi at anlægge en plads på kirkens jord over for graverhuset.
Pladsen til materialer bliver ca. 100m2.
Uden om pladsen bliver der opsat et hegn, som ikke bliver over 1 m.
højt. Desuden bliver der plantet en bøgehæk, således at området vil
falde naturligt ind i omgivelserne og ikke virke skæmmende.
16
Materialepladsen vil kun blive brugt til naturmaterialer, såsom grus,
jord, småsten og flis.
Endvidere agter vi at slå en stribe græs over for parkeringspladsen,
således at der kan parkere en række biler der. Derved håber vi, at det
ved større begravelser og arrangementer i kirken, kan undgås, at der
parkeres på Kirkesøvej.
Menighedsrådet
Aktiviteter
Munkekor
Trinitatis søndag, den 3. juni medvirker Munkekoret igen ved højmessen i Heden kirke kl. 10.
Som præludium vil vi denne gang synge en hel nykomponeret melodi.
Teksten er udvalgte stykker fra Johannesevangeliets prolog, som i
2009 blev gendigtet af Knud Ottosen.
Med støtte fra Velux Fonden og Knud Tågholds Fond udskrev Præsteforeningen sidste år en konkurrence om at komponere melodi hertil.
Den gendigtede tekst lyder:
1.
»I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud,
og Ordet var Gud.
Det var i begyndelsen hos Gud,
og alt blev skabt ved det,
uden det blev slet intet til.
I det var liv,
og livet var menneskenes lys.
Lyset skinner i mørket,
men mørket fik ikke magt over det.
17
2.
Og Ordet blev kød
og tog bolig iblandt os,
så vi så dets herlighed,
som den enbårne har den fra Faderen.
Af ham har vi alle modtaget nåde over nåde.
For loven blev givet ved Moses,
nåden og sandheden ved Jesus Kristus.
Gud har ingen nogensinde set
men den enebårne Gud ved Faderens side
han er blevet hans tolk.
3.
Han var i verden,
og verden blev til ved ham.
Endnu kendte verden ham ikke,
men da han kom til sit eget
forkastede hans egne ham.
Dog, alle dem, der tog imod ham,
gav han ret til at kaldes Guds børn.
De, der tror på hans navn,
er ikke genfødt af slægts vilje,
af køds vilje, af mands vilje.
men af Gud.«
Povl Christian Balslev, som er organist i Vor Frue Kirke i Svendborg –
og søn af vores dirigent, pastor emeritus Rasmus Balslev, indsendte
et forslag. Han vandt ganske vist ikke, men det er hans melodi, vi synger. Det var også Povl Chr., der skrev de to gregorianske rockmelodier, vi sang for en del år side.
Munkekoret uropførte Johannesprologen i Vor Frue Kirke på Maria
Bebudelsesdag den 25. marts.
Efter Gudstjenesten serverer Menighedsrådet et glas portvin og et
stykke kransekage.
Carsten Burmeister
18
Familieforestilling i september
i Nr. Søby Kirke
Drømmelyset i brønden
Lørdag d. 8. september kl.15 får vi i Nr. Søby Kirke besøg af historie­
fortælleren Anette Jahn, som vil fortælle om Josef i brønden.
I næste nummer vil vi beskrive familieforestillingen nærmere.
Lisbeth Bertelsen
Heden Hyggeklub
Udflugt tirsdag den 19. juni
Vores udflugt går i år til Tre Høje Naturpark ved Herning. Vi starter
med at besøge Esther og Poul Mosekjærs have. Efter middagen på
Vildbjerg Hotel kører vi til Møltrup herregård. Her får vi kaffe og rundvisning. Herefter besøger vi Møltrups-Sønners gravplads ved Timring
Kirke. På hjemturen får vi en sandwich undervejs.
Afgang fra Heden Forsamlingshus kl. 07.00. Pris: medlem 400, ikke
medlem 500.
Tilmelding til bestyrelsen senest en uge før.
Program på Humlehaven
Humlehavens Venner- større arrangementer
Fredag den 8. juni kl.14: Cafe med Nymarkens Harmonikaorkester
Fredag den 14. september kl. 14: Bankospil
Fredag den 12. oktober kl. 14: Bjergbakken
Fredag den 2. november: Jan Schou
19
Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev
www.nrsoeby-heden.dk
Gudstjenesteliste
Tidspunkt Nr. Søby
Heden
Bemærkninger
03.06
Ingen
10.00
Munkekor, se i bladet
10.0610.00 09.00
17.0609.00 10.00
24.0610.00 09.00
01.0709.00 10.00
08.0710.00 09.00
15.0709.00 10.00
22.0710.00 09.00
29.07
Ingen
11.30
Karen Blauenfeldt Dam
05.08
11.30
Ingen
Anders Nielsen
12.0810.0009.00
19.08
14.00 Ingen
Sommermøde
26.08
Ingen
11.30
Kamille Nygaard
02.0910.00 09.00
Ret til ændringer forbeholdes!
Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i præstegården senest den 20. juli 2012.