1. No category

!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Identitetsdannelse gennem sociale medier
Ungdommens selvudvikling i en digital tidsalder
Identity Creation through Social Media
Youth’s Self Development in a Digital Age
!
!
!
!
!
!
Kandidatarbejde af Amalie Alsing
K3, Institutionen for Kunst, Kultur og Kommunikation
Kandidatarbejde i Medie- og kommunikationsvidenskab, 15hp
Forårssemester 2015
Vejleder: Bo Reimer
Abstrakt
!
Ud fra en kvalitativ semistruktureret interviewmetode, undersøges det på hvilken måde de sociale
medier påvirker unge menneskers identitetsdannelse i dag. På baggrund af materialet med i alt 8
fokusgruppeinterviews samt et antropolog-ekspertinterview, diskuteres det om hvorvidt det er
muligt for et individ at have en mere sandfærdig identitet i visse sammenhænge, frem for andre.
Ydermere diskuteres det, hvordan unge agerer i henholdsvis den offentlige- og private sfære, samt
hvilken påvirkning de sociale medier har på denne adfærd. Efterfølgende bliver emnet omkring
motivation behandlet – motivationen for at anvende medierne og ikke mindst hvilke
samfundsprocessorer som spiller en rolle i anvendelsen. Til sidst diskuteres det hvorledes de sociale
medier bidrager til at opbygge og/eller nedbryde de sociale relationer, og hvordan de bidrager til
nye relations-forhold. Som støtte i arbejdet tager jeg udgangspunkt i fire sociologiske teorier, som
alle bidrager til differentierende indfaldsvinkler og forståelser af emnet.
Søgeord:
Sociale medier, Facebook, Instagram, adfærd, samfundstraditioner, idealer, normer
!
!
Abstract
From a qualitative semi-structured interview method, it’s being examined in what way the social
media influences young people's identity today. On the basis of the material with a total of eight
focus group-interviews and an anthropologist expert interview, it’s being discussed whether it is
possible for the individual to have a more truthful identity in some contexts and not others.
Furthermore it discusses how young people act in respectively the public-and private sphere, as well
as the impact social media has on this behavior. Subsequently is the subject about motivation
treated - the motivation to use the media and especially how community processors plays a role in
the application. Finally I discuss how social media helps to build up and / or break down the social
relations and how they are contributors to new relation matters.
In support of the work, I base four sociological theories on the thesis, which all contributes to
differentiating perspectives and understandings of the topic.
Keyword:
Social media, Facebook, Instagram, performance, society traditions, ideals, norms
!
1!
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning
s. 3
1.1 Problemformulering og problemstillinger
1.2 Kontekstualisering
s. 4
s. 5
2.0 Forskningsoversigt
s. 6
2.1 Identitetsbegrebet
2.2 Unges kategorisering af identitet på Facebook
2.3 Online-muligheder og risici
2.5 Bevæggrund for forskningsområder
s. 6
s. 7
s. 8
s. 9
3.0 Teoretisk perspektiv
s. 10
3.1 Privat og offentlig ageren
3.2 Elektroniske mediers udvikling af ny mellemsfære
3.3 Nye identiteter og fællesskaber
3.4 Drivkraft og belønning
3.5 Det teoretiske perspektivs bidrag til analysen
s. 10
s. 11
s. 12
s. 13
s. 14
4.0 Metode, materiale og validitet
s. 14
4.1 Metode
4.2 Materiale, udvalg og afgrænsning
4.3 Validitet
s. 15
s. 16
s. 19
5.0 Analyse
s. 21
5.1 Identitetstroværdighed på sociale medier
5.2 Personlig ageren online
5.3 Motivation og idealer
5.4 Sociale mediers bidrag til opbyggelse- og/eller nedbrydelse af sociale relationer
s. 21
s. 24
s. 28
s. 32
6.0 Slutdiskussion
s. 36
6.1 Videre Forskning
s. 39
7.0 Referenceliste
s. 40
!
2!
1.0 Indledning
Vi lever i dag i en digital tidsalder, hvor det aldrig har været nemmere at kommunikere, skabe
kontakt og surfe rundt i den virtuelle verdenen. Vi er i høj grad påvirket af den moderne teknologi
og i takt med at den udvikler sig, udvikler vi os med den (Ulman, 2014). Vi har som mennesker
skabt forbindelse til de fjerneste afkroge af kloden, og det er i dag snart helt underordnet at bevæge
sig fra A til B i fysisk forstand. I forbindelse med opbruddet af de gamle traditioner, har det enkelte
individ opnået en langt større grad af frihed til at være hvem man vil, og internettet spiller her en
væsentlig rolle. Behovet for at skabe identitet har nemlig stor betydning for, at sociale medier i dag
har så stor succes som de har (Jørgensen, Hasselbalch og Leth, 2013). Den moderne kultur er i høj
grad præget af hvem vi er, hvordan samfundet ser os og hvordan vi opfatter andre. At undersøge
hvordan de sociale medier er med til at forme og udvikle identitetsdannelsen blandt unge i dag, er
derfor et emne værd at blive klogere på, eftersom ungdommen i højere grad end voksne individer,
er letpåvirkelige overfor trends og tendenser blandt omgangskredsen. Dette fordi de befinder sig i
en periode af deres liv, hvor ydre indtryk og social accept er afgørende for deres selvudvikling
(Lundmann, 2012).
Interessen for emnet opstod da jeg i efteråret 2014 praktiserede i et PR bureau, som i høj grad
beskæftiger sig med bloggere og ikke mindst sociale medier, som kommunikationsmiddel.
Herigennem opnåede jeg et tæt bekendtskab til mange af bloggerne og fik derfor også et unikt
indblik i og forståelse for, i hvor stor grad disse unge piger både dyrker og styrker deres
personlighed og identitet, gennem de sociale medier. Herigennem opstod ideen til at undersøge
hvordan disse nye teknologiske interaktionsmuligheder, i dag har indflydelse på identitetsdannelsen
hos unge mennesker, i alderen mellem 15-18 år og 22-25 år. Hvordan de unge udvikler deres
selvforståelse, sociale- og private ageren samt sociale relations forhold, og hvordan de ser sociale
mediers bidrag i et større samfundsperspektiv.
Alt sammen interessante overvejelser, som alle finder belæg i sociologiske tankesæt og teorier
gennem arbejdet, og ikke mindst fra de grundlæggende og berigende interviews.
!
3!
1.1
Problemformulering og problemstillinger
Jeg vil i dette studie undersøge, hvordan sociale medier er med til at forme identitetsdannelsen hos
unge mennesker i dag. Jeg vil ud fra en kvalitativ interviewmetode finde ud af, hvordan unge
individer i det senmorderne samfund kommunikerer og agerer i online-sfæren. Om der er nogen
sammenhæng mellem online-identiteten kontra offline-identiteten, og om man overhovedet kan
skelnes imellem disse. Desuden vil jeg underøge hvad det er som driver de unge til at interagere på
sociale platforme, og hvilken betydning det har på de sociale relationer.
Syfte:
Formålet med studiet er at ungesørge, hvilken påvirkning de sociale medier i dag har på
identitetsdannelsen, blandt unge mennesker i alderen 15-18 år og 22-25 år.
Som hjælp til at belyse denne problemformulering samt skabe struktur i analyseprocessen, har jeg
formuleret nedenstående spørgsmål, som hver og en belyser et aspekt af problemformuleringen.
1) Hvilken indflydelse har de sociale medier, på den måde unge agerer socialt såvel som
privat?
2) Hvori ligger motivationen og drivkraften blandt unge, for at operere på de sociale medier?
3) Hvorvidt er de sociale medier med til at opbygge- og/eller nedbryde sociale relationer
blandt ungdommen?
Ovenstående spørgsmål fungerer som støttepæle for arbejdet, og jeg vil kontinuerligt vende tilbage
til dem under hele forløbet, for at opretholde den røde tråd studiet i gennem.
!
4!
1.2
Kontekstualisering
Først revolutionerede de traditionelle medier - medier vi kender som aviser, radio, tv og som i høj
grad bidrog til menneskets ændrede forståelse af den globale verdenen. Senere kom en helt ny
teknologisk udvikling, defineret af de sociale medier, og som yderligere omdefinerede normaliteten
at være social på og skabte baggrund for nye interaktionsmønstre, som ikke er bundet af fysiske
rammer. Det skulle vise sig at være en teknologisk udvikling, som blev skabt for at blive og som
siden har skabt sig stor opmærksomhed og behov i den hverdagslige tilværelse. I dag har den
sociale medie-platform Facebook, indtaget tronen som den stadig mest populære. Ved årets
udgangs af 2014, havde Facebook opnået en brugerskare på over 1,4 milliarder på verdensplan
(Danske Medier, 2015) og er dermed det mest udbredte sociale medie i verdenen.
Det senmoderne menneske befinder sig i dag i en moderne kultur, som i høj grad er præget af hvem
vi er, hvordan samfundet ser os og hvordan vi opfatter andre. De sociale medier understøtter vores
naturlige menneskelige adfærd og behov for at være sociale, hvilket kan være en af grundene til at
de er blevet så populære (Haug, 2013). Samtidig med det, er behovet for at skabe identitet
fundamental for mennesket, og vi befinder os ikke længere i en tilværelse som for 100 år siden,
hvor identiteten var tydeligere defineret gennem samfundets normer og værdier, og hvor individet
mødte anerkendelse allerede fra fødslen. I dag bombaderes vi med valg som gør os usikre på hvem
vi er og hvor vi skal hen. Gennem de sociale medier kan man finde hjælp og inspiration til at
udvikle hvilken som helst ønsket identitet, hvilket mange finder stor trøst i, samtidig med at det for
andre betyder stres og forvirring i hverdagens selvudvikling (Albrektsen, 2014).
Sociale medier er lettilgængelige for langt de fleste mennesker i dag og smartphones og billig data,
er stort set hver mands eje. Derfor er der også opstået en kultur med, at forventningerne til den
enkeltes tilgængelighed altid er i top, og derfor tales der også om at vi i dag lever et liv i en onlinesfære (Haug, 2013). Sociale medier møder meget kritik, specielt fra den ældre generation, for hvem
at skulle begå sig i online-sfæren kan opfattes som en by i Rusland, eftersom de ikke selv er vokset
op med de moderne teknologier (Larsen, 2012). Dog behøver medierne ikke altid at ses så
fremmedlige overfor denne generation, da det unikke ved disse medier er, at de henvender sig til
langt de fleste menneskelige behov, som alle er forskellige fra person til person. Det er vigtigt at
erkende når der er tale om sociale medier, at alle mennesker har forskellige praksisser og anvender
derfor også de sociale platforme ud fra differentierende bevæggrunde. Nogle deler meget på
!
5!
Facebook, andre deler lidt. Nogle har mange venner på vennelisten, andre har få. Nogle dyrker
selviscenesættelsen som en hobby, mens andre blot bruger den til at opretholde sociale relationer,
etc. (Larsen, 2012). Der findes alverdens muligheder og grunde til at begå sig online, og det er
derfor også forskelligt hvilken type- samt omfang af indflydelse, medierne har på den enkeltes
identitetsdannelse- og udvikling i dag.
2.0 Forskningsoversigt
For at opnå bedst mulig forståelse indenom området; identitetsdannelse blandt unge gennem sociale
medier, er det nødvendigt at kigge på hvilken forskning som tidligere er gjort indenom emnet. Fordi
jeg i mit studie begrænser mig til ét perspektiv, er det stadig vigtigt at belyse hvilke tanker og
teorier der er gjort tidligere. På den måde understreger jeg min bevidsthed omkring hvilke rammer
der findes indenom feltet, selvom jeg ikke selv beskæftiger mig med disse tilgange. For at etablere
mig et større kendskabsområde, vil jeg i dette afsnit derfor redegøre for tre andre relevante
forskningsområder. Først vil jeg kaste et lys over begrebet identitet, på baggrund af et Anthony
Giddens Perspektiv. Efterfølgende vil jeg redegøre for hvordan unge i dag kategoriserer deres
identiteter på Facebook. Og til sidst vil jeg belyse hvilke muligheder og risici de unge brugere
oplever igennem sociale medier.
2.1 Identitetsbegrebet
I kraft af at jeg i dette studie arbejder med identitet og identitetsdannelse, er det nødvendigt til at
begynde med at skabe en overodnet ramme og definition af identitetsbegrebet. Det kan gøres på
baggrund af forskellige teoretikere, men mit udgangspunkt tager afsæt i sociologen Anthony
Giddens (1991). Jeg vil derfor i det løbende afsnit give en kort beskrivelse af hans teorier og filosofi
omkring identitet.
Identitet er hvordan det enkelte menneske skiller sig ud fra mængden, og defineres på baggrund af
individets fortid og sociale relationer (Husen, 1984).
!
6!
Når der ud fra et psykologisk perspektiv er tale om identitet, behandles begreberne personlig
identitet og social identitet. Personlig identitet er menneskets egen selvopfattelse og den
kerneidentitet som altid vil være den samme, på trods af justeringer som kan ske ved oplevelser,
refleksioner og erfaringer. Individet reflekterer kontinuerligt over sin egen udvikling og kan derfor
reproducere sin identitet (Ravn, 2014).
Social identitet defineres af den måde individet
sammenligner sig selv med andre, i sociale og kontekstuelle sammenhænge, og denne
identitetsform ligger derfor i relationerne (Ravn, 2014).
Giddens mener, at de gamle traditionernes opbrud har forvandlet den personlige identitet til et
relativt projekt, i form af en ’gør-det-selv-biografi’ (Giddens, 1991: 14). Individet er nu tvunget til
selv at træffe beslutninger og valg omkring livsstil, da det ikke længere blot er et givent spørgsmål
fra samfundets side. Selvidentiteten er ikke en konstant størrelse, men et refleksivt projekt som hele
tiden reproduceres gennem refleksive handlinger (Giddens, 1991: 14). Giddens er en teoretiker som
forsøger at kombinere mikro med makro - altså hvordan hverdagslivet fungerer i et større
samfundsperspektiv. De valg som det enkelte menneske nu selv skal træffe, bliver stadig vigtigere i
opretholdelse af selvidentitet. I den daglige aktivitet ses konsekvenserne af de skiftende
valgsituationer, mens konsekvenserne i den overordnede sammenhæng, ses som nye risici på
globalt plan (Ravn, 2014).
2.2 Unges kategorisering af identitet på Facebook
Et interessant perspektiv at forholde sig til i forståelsen af ungdommens identitetsdannelse på nettet,
er hvordan et medie som Facebook lader mennesket systematisere sin fremtræden, ved hjælp
udvalgte kategorier som repræsenterer dem på meget specifik vis.
Den Britiske professor i Medie og kommunikation, Gwen Bouvier, har forsket i dette emne og har i
den forbindelse udarbejdet en videnskabelig artikel ved navn; ”How Facebook users select identity
categories for self-presentation”. Artiklen omhandler hvordan studerende i Cardiff, Wales,
udtrykker identitet på deres Facebook profiler, ved at lægge mere vægt på visse identitetskategorier
frem for andre (Bouvier,! 2012). På Facebook findes en funktion hvor man kan tilvælge og
tydeliggøre hvilke interesser man som individ har. Hvilke offentlige grupper personen er en del af
!
7!
og hvad vedkommende godt kan lide – alt sammen grupperinger som kan indikere hvilken
kategoriprædikat, som kan tillægges den enkelte bruger. Gwen Bouvier udarbejde et studie med 100
studerende fra Medie- og Kommunikation uddannelser, i form af spørgeskemaer og interviews. Hun
mener at der findes en tendens til at understrege den måde brugerne frit kan oprette og styre disse
identiteter, og i studiet undersøger hun præcist hvilke kategorier af identiteter folk bruger og hvilke
de bevidst ikke bruger, for at fremhæve et bestemt udtryk (Bouvier,! 2012). Som resultatet nåede
Bouvier frem til, at specielt Nationale tilhørsforhold er en fremtræden kategori – i den virtuelle og
grænseløse sfære som Facebook, nævnte næsten halvdelen af respondenterne (45%), at de godt kan
lide at vise hvor de er fra og bl.a. lægge billeder op fra deres naboområde, citere nationalsangen,
linke til nationale bands og kultur etc. 63% følte en relationel-identifikation, som defineres af
mennesket i relation til deres forbindelser. Brugerne mener at det er vigtigt at have indikatorer
såsom familie, sport, venskab og sproglige forbindelser, i forhold til hvordan de bliver opfattet
udadtil. Fysisk identitet var tilmed en vigtig kategori - hvordan brugeren fremstår fysisk i forhold til
skønhed og udseende. Til sidst var funktionalisering en fremtræden klassificering/kategori. I denne
klassificering antydes det, hvad brugeren gør, hvad de mener, hvad deres politiske holdning er,
hvilke hobbyer de har, hvilke medier de vælger at forbruge, etc. (Bouvier,!2012).
Klassificering-spørgsmålet er et interessant studie, eftersom det bevidner hvor gennemtænkt unges
online-fremstilling mange gange er, og hvor strategisk det udvælges hvilke specifikke
interesseområder som skal vises frem for offentligheden.
2.3 Online-muligheder og risici
Professor i social psykologi Sonia Livingstone, har i sin artikel; ”Taking risky opportunities in
youthful content creation: teenagers' use of social networking sites for intimacy, privacy and selfexpression”, behandlet emnet omkring muligheder og risici for unges forbrug af sociale medier
(Livingstone, 2008). Ud fra sit materiale bestående af en række interviews med teenagere i alderen
mellem 13-16 år, nåede hun grundlæggende frem til det resultat, at teenagere i dag er langt mere
bevidste omkring deres internetforbrug, end først antaget (Livingstone, 2008). Men snarere mere
bevidste omkring deres ydere fremtræden online, frem for hvilke risici internetanvendelsen kan
!
8!
medføre. Teenagere er fuldstændig klare over de subtile forskellige der er mellem dem selv, og dem
fra et skoleår yngre eller ældre. Dette indikerer formodede forskelle af identitet eller social position,
hvor medievalg ofte bruges som markører for relativ modenhed (Livingstone, 2008). Interessant
nok så synes sociale netværk i forhold til identitetsdannelse, at være udtrykt i beslutninger om stil
og valg af medieplatformen. Som én af interviewdeltagerne udtrykte det, så skiftede hun fra
MySpace til Facebook, i et forsøg på at gå fra det kunstfærdige layout for yngre teenagere, til den
mere rene stil for de ældre teenagere (Livingstone, 2008).
Livingstone mener, at det komplekse forhold mellem muligheder og risici ikke er karakteristisk for
internettet, men snarere er en naturlig funktion af ungdomsårene. Teenageren skal udvikle og skabe
tillid til sit eget ego, samtidig med at være selvstændig og socialt værdsat, hvilket kan føre til en
ubalance af kritisk dømmekraft, tillid og accepten af samfundets forventninger til individet
(Livingstone, 2008). Teenageren skal træffe beslutninger som er vanskelige online såvel som
offline – såsom hvem de kan stole på, hvad de skal afsløre om dem selv, hvornår der skal udtrykkes
følelser, etc. Livingstone er af den overbevisning, at de unge i dag tør at tage flere chancer til
forskel fra voksne og at de med andre ord tør at løbe flere risici. De unge har denne online-sfære
som repræsentere ”deres” plads. En plads med alt fra venskabsgrupper til billeddeling og uden de
voksnes overvågning. For nogle handler det også om at undgå de kommunikative normer og andre
risici (Livingstone, 2008). Hvad Livingstone her mener er, at disse online-aktiviteter i praktikken er
mere risikofyldte end de offline, hvilket tyder på at for en voksen-observatør kan det synes
risikabelt for teenageren at færdes i den virtuelle verden, men hvor det for den unge voksen
nærmere ses som en ny mulighed som skal opsøges og udforskes.
2.5 Bevæggrund for forskningsområder
De tre ovenstående forskningsområder at jeg valgt at tage med, da jeg mener det giver et godt
baggrundsbillede for den samlede forståelse af unges identitetsdannelse på nettet. Det første
forskningsområde identitet, er relevant eftersom det i bund og grund er dette studies kerne. For at
kunne forstå ungdommens identitetsdannelse, er vi først og fremmest nødt til at forstå
identitetsbegrebet i sig selv. Det andet området i form af Unges kategorisering af identitet på nettet,
!
9!
er et væsentligt perspektiv at have med, eftersom det giver en forforståelse for hvilken bevidsthed
de unge har omkring deres fremtræden på nettet. Det tredje område, online-muligheder og risici, er
relevant eftersom det belyser omfanget af de muligheder sociale medier bidrager med, samtidig
med også at have en række risici til følge. Endnu engang ser vi hvilken bevidsthed de unge har
omkring deres online forbrug og hvordan anvendelsen udbyttes til deres fordel af fremtræden. I
samspil med det, tages der også flere chancer – risici, hvilket forskningen hentyder til at de unge til
gengæld ikke er nær så bevidste omkring. Jeg har valgt at belyse de respektive perspektiver ud fra
tre konkrete studier foretaget af andre forskere, for på den måde af afgrænse området ned til sagens
kerne.
3.0 Teoretisk perspektiv
Teorier er redskaber til at understrege pointer i den videre analyse og afhængig af hvilke perspektiv
jeg vælger, vil jeg nå frem til forskellige resultater. Derfor er det nødvendigt fra starten at danne sig
en ramme for, hvordan emnet skal gribes an. Med hjælp til at opnå en bedre forståelse for, hvordan
sociale medier er med til at påvirke identitetsdannelsen hos de unge, har jeg valgt at udgå fra fire
forskellige teoretikere, navnligt; Erving Goffman, Joshua Meyrowitz, Manuel Castells og George
Homans. Fællesnævner for dem alle fire er, at have behandlet emnet omkring hvilket faktorer i
samfundets virke, som er med til at påvirke identitetsdannelsen hos det enkelte menneske. Igennem
den følgende analyse vil jeg kontinuerligt anvende mig af samtlige teoretiker og deres tilhørende
teorier, som støtte i arbejdets tyngde og kvalitet.
3.1 Offentlig og privat ageren
Individets selvrepræsentation og dramatisering af sig selv i hverdagslivet, er et emne som specielt er
blevet studeret af den canadiske teoretiker Erving Goffman, ud fra et dramaturgisk begreb. Hans
grundprincip i menneskets interaktion i sociale sammenhænge er, at han bruger teater scenen som
metafor for dette (Goffman, 1959: 29). Han mener, at mennesket påtager sig bestemte roller i
bestemte situationer, hvilket han omtaler som stages. Når individet interagerer med andre
!
10!
mennesker, så befinder vedkommende sig i en front region, hvilket indebærer at de er direkte
synlige og observerbare for den offentlige befolkning. Derfor er det nødvendigt for f.eks. artister at
tænke på hvordan de vil fremstå, afhængig af hvem det er som er publikum. F.eks. overfor et
publikum i form af familien fremstår individet på en slags måde, samtidig med at personen kan
agere på en helt anden måde i selvskab med venner eller arbejdskollegaer (Goffman, 1959: 110).
Under sin ”optræden”, som Goffman omtaler det, anvender individet et vis udtryk for at forsikre sig
om, at befolkningen får det rette indtryk af vedkommende, og at den givende optræden passer ind i
den kulturelle kontekst og sammen med andre individers optræden (Engdahl & Larsson, 2011:115).
Dette kræver blandt andet at individet forsikrer sig om, at opretholde de gællende normer under det
givende tidpunkt. Det er vel kendt at individet forsøger at fremstille sig selv så perfekt som muligt –
som Goffman omtaler som ”idealisering”. For at muliggøre dette er det nødvendigt for den enkelte
at være bevidst omkring de normer og tendenser som værdsættes i samfundet, og derfra forsøge at
tilpasse sig disse og vise de positiv-vægtede værdier frem (Engdahl & Larsson, 2011:57). Back
region derimod, er det private område hvor individet lader op til sin front region-adfærd (Goffman,
1959: 114). Men forholdet mellem de to regioner er relativt, og individets adfærd back region er
ikke nødvendigvis mere sand og troværdig end personens front region adfærd. Det skyldes at de
begge adfærdsmønstre er en del af en samlet performance, hvor den ene region kan ikke fungere
uden den anden. Afhængig af den sociale kontekst, så kan en bestemt front region adfærd opfattes
som en back region adfærd på en anden scene (Goffman, 1959: 125).
3.2 Elektroniske mediers udvikling af ny mellemsfære
Joshua Meyrowitz har senere bygget videre på Goffman’s teori omkring stages, da han ikke mener
at hans forestilling omkring front region og back region, længere er aktuel efter de elektroniske
mediers fremkomst. Goffman’s teori bygger på scenerum i form af faktiske- og fysiske steder som
adskilles af vægge og døre. Meyrowitz er i stedet af den overbevisning, at disse scenerum ikke er
bundet af fysiske lokaliteter, efter mediernes fremkomst (Meyrowitz, 1986: 40). Han mener at
medierne ikke alene giver mulighed for at manipulere med skellet mellem det offentlige og private,
men også at de direkte bidrager til en redefinering mellem disse sociale scener (Meyrowitz, 1986:
40). Som Meyrowitz påviser det så findes den store forskel, i adskillelsen af den sociale verdenen
dengang, kontra den gennemsigtighed de nye medier bidrager til i dag, hvor alle mennesker
!
11!
potentielt kan få adgang til at iagttage hinandens sociale sfærer. Under Goffman’s tid var de sociale
verdener tydeligt adskilt, hvor en bestemt adfærd ét sted ikke kunne iagttages et andet sted.
Uoverensstemmelsen mellem de forskellige roller som mennesket påtager sig i forskellige
sammenhænge, var ikke synlig for andre (Hjarvard, 2005: 27). I dag bliver det private offentligt –
eller det offentlige privat, og skellet mellem front region og back region bliver svært at opretholde.
I stedet mener Meyrowitz at der er opstået en ny sfære; nemlig middle region – et sted præget af
halvt privat og halvt offentlig adfærd (Hjarvard, 2005: 27). Han opererer ikke længere med
Goffman’s oprindelige idé omkring front region og back region, men har udviklet det til et dybere
niveau som han omtaler deep backstage og forward frontsatge (Meyrowitz, 1986: 156). Deep
backstage er det helt tilbagetrukket fristed, hvor individet kan forberede sig på sin optræden på den
nye foretrukne sociale scene; middle region. Mens forward frontstage er forbeholdt det mere
offentlige og ceremonielle anliggende (Meyrowitz, 1986: 151). De nye tre regioner har tvunget
store offentlige institutioner såvel som den private familie, til at ændre adfærd og dermed
iscenesætte sig på en ny måde. En højtrespekteret statsminister kan i dag skrive på sin Facebook
side, at han eller hun godt kan lide at spise kage og høre popmusik, mens den intime familie sfære
også i stigende grad træder ud af privatheden, og opretter private hjemmesider samt sociale medierkonti, hvor familieportrætter såvel som interesser og erfaringer pludselig er til skue for omverdenen.
Intimiteten omformes og konventionerne for personlig optræden tilpasses i et halvoffentligt rum
(Hjarvard, 2005: 28).
3.3 Nye identiteter og fælleskaber
Den teknologiske kultur påvirker livet for os alle i dag. Der er sket en overvældende forandring på
globalt niveau, en forandring som er uundgåeligt i individuelle livssammenhænge og identitet. Den
spanske sociolog Manuel Castells taler om hvordan samfundslivet i dag struktureres af, på den ene
side en spænding imellem det globale og tidsløse internet og på den anden side, jeg’et der bliver
mere individualiseret og frigjort fra de traditionelle kollektive identiteter (Engdahl & Larsson,
2011:339). De gamle traditioners opbrud har ikke alene skabt forandring på det individuelle plan,
men også nye varierende livsformer er opstået. Der er sket en omdannelse af arbejdsliv, familieliv
og traditionelle fællesskaber – en individualisering af de nære relationer og hvor der på et større
!
12!
makroniveau ses en forandring af hele samfundets og menneskets karakter (Castells, 2004: 423).
Castells anser dog disse nye ligestillede familieformer som en samfundsrisiko, med
sandsynligheden for at barnet eller den unge bliver offer for udviklingen. Dog ser han løsningen i de
teknologiske medier (Castells, 2004: 423). Den trådløse kommunikationsteknologi muliggøre nye
former for koordinering mellem familiens medlemmer, i form af mobil telefonsamtale, sms,
kommunikation over internettet osv., hvilket leder til nye former for trygge rammer (Castells, 2004:
423).
Internettet åbner således op for muligheder på identitetens- såvel som kulturens område, eftersom
nye kollektive identiteter opstår (Engdahl & Larsson, 2011:340). Samtidens kollektive identiteter
kan f.eks. konstrueres i forbindelse med identitetspolitiske projekter, udviklet i form af sociale
bevægelser. Mennesket finder langt mere sammen med andre individer i større grupper, for at opnå
følelsen af fællesskab og at være en del af et projekt med en større mening end blot sig selv
(Engdahl & Larsson, 2011:340).
3.4 Drivkraft og belønning
George Homans beskriver adfærdsrettet psykologi under betegnelsen behaviorisme, som tager
udgangspunkt i oplevelsen af glæde og smerte (Homans, 1961: 17). Han mener at menneskelig
agerende er en funktion af den mængde samt type af belønning eller afstraffelse, som individet
opnår gennem erfaringer, og agerer derfor ud fra det (Homans, 1961: 24). Hans teori bygger på
social anerkendelse og påskønnelse hvilket taler om, at jo mere det enkelte menneske bliver værdsat
af andre desto mere vil personen forsøge at interagere med andre (Homans, 1961: 24). Homans
ligger stor vægt på oplevelsen af belønning og afstraffelse, men meget lidt vægt på mål-middelberegningen. Han mener at det meste af vores ageren, sker uden nogen større overvejelser eller
beregning. Det sker ubevidst og vi tænker ikke direkte på de belønninger eller afstraffelser vi får.
Men alligevel lagres det i vores underbevidsthed og derfra tager vi det med videre i vores
handlinger, ud fra tidligere oplevelser (Engdahl & Larsson, 2011:47).
!
13!
3.5 Det teoretiske perspektivs bidrag til analysen
Det teoretiske rammeværk kommer til at fungere som støttepæle og som kritisk udgangspunkt,
under den videre gennemarbejdelse og diskussion af de gennemførte interviews. De centrale
begreber i den kommende analyse, vil være; front region og back region, middle region, nye
identiteter og fællesskaber og til sidst behaviorisme.
Front region/back region og middle region, vil bidrage til en bedre forståelse af, hvordan unge
agerer i henholdsvis den private- kontra offentlige sfære og hvorledes de teknologiske
socialsystemer har bidraget til et helt nyt mellemstadie af menneskelig tilstedeværelse. Nye
identiteter og fællesskaber-begrebet, vil belyse hvordan ungdommen forstår og oplever opbruddet
med de gamle traditioner og dens dertilhørende individualisering og selvrealisering. Teorien om
behaviorismen, finder sin betydning i måden de unge agerer ud fra underbevidst belønning såvel
som afstraffelse i sociale sammenhænge og i hvilken grad anerkendelse spiller en rolle på de sociale
medier.
Teorierne er valgt på baggrund af deres differentierende forståelse for menneskets psyke i sociale
sammenhænge og kan derfor hver i sær, i sammenbånd med interviewresultaterne, bidrage til en
dybere forståelse af emnet.
4.0 Metode, materiale og validitet
Studiets formål er at belyse hvilken indflydelse de sociale medier har på unge menneskers
identitetsdannelse, i dagens moderne samfund. For at opnå bedre forståelse indenfor området,
kræves det er der foretages et bestemt udvalg af fremgangsmåde, afhængig af hvilken type af
materiale der ønskes at opnås. I dette afsnit vil jeg til at starte med give en beskrivelse af den valgte
metode i studiets forløb, samt motivere hvorfor jeg mener det er den bedst tilegnede metode
herunder. Efterfølgende vil jeg beskrive arbejdet med metoderne og tydeliggjorde hvilket udvalg
jeg har gjort mig indenfor det udvalgte materiale. Til slut vil jeg diskutere validiteten og kvaliteten
af studiet, ud fra de metoder og udvalg jeg har gjort mig.
!
14!
4.1 Metode
Begrebet metode indebærer en vis fremgangsmåde man anvender for at opnå og indsamle en
specifik ramme af materiale eller data, for derefter at kunne udføre en analyse af dette (Ekström &
Larsson, 2013:15). Udgangspunktet i studiet er kvalitativ interview analyse, som består af et enkelt
samtaleinterview med en ekspert indenfor emnet, samt otte øvrige fokusgruppeinterviews. Valget af
metode ligger til grund for, at den kvalitative interviewmetode fokuserer mindre på
årsagssammenhængen men i stedet mere på hvordan vi mennesker opfatter verdenen, og f.eks.
hvilke relationer som betyder noget for vores handlinger (Ekström & Larsson, 2013:54).
Når man gennemfører et kvalitativt interviewstudie, må intervieweren på forhånd beslutte sig for
hvilken strategi som skal anvendes, for at nå frem til den ønskede målsætning. Intervieweren skal
bestemme sig for, om hvorvidt det er et struktureret- semistruktureret eller ustruktureret interview,
som er den bedst mulige løsning i den givne situation. Et ustruktureret interview ligner mest af alt
en almindelig samtale, hvor interviewspørgsmålene ikke er bestemt eller forberedt i forvejen
(Ekström & Larsson, 2013:60). Et semistruktureret interview er normalt opbygget således, at der
findes en interviewguide med en liste over de spørgsmålsområder som man gerne vil omfatte, og
oftest findes der også et par færdigudviklede spørgsmål. Ligesom i den ustrukturerede form, så
følger intervieweren de svar som gives og bygger nye spørgsmål indenfor den retning som
informanten går i. Dog stadig med en fast ramme at holde sig indenfor, så interviewet kontinuerligt
bliver kontrolleret til at forholde sig indenfor emnet (Ekström & Larsson, 2013:60). I den
strukturerede interviewform, er strukturen på forhånd helt tydelig og fuldstændig defineret.
Intervieweren følger de forberedte spørgsmål slavisk og ikke interviewpersonen (Ekström &
Larsson, 2013:60).
Jeg har i dette studie valgt at anvende mig af den semistrukturerede interviewform, eftersom jeg
havde til mål at opnå så bred forståelse indenfor emnet, under de givende omstændigheder. En af
fordelene ved det semistruktureret interview er, at man har mulighed for at benytte sig af forskellige
typer af spørgsmål. På den måde opnår interviewet mere kvalitet, da man kan få uddybet de svar
man finder interessante. Denne interviewform har til formål at indhente beskrivelser af den
interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener,
derfor er det også vigtigt at tolke og uddybe svarene løbende så der ikke opstår nogle misforståelser
!
15!
(Ekström & Larsson, 2013:63). En anden fordel med interviewmetoden er, at den ofte fjerner det
filter som vi alle kan have når vi f.eks. besvare et spørgeskema, eftersom vi mennesker gerne vil
fremstå som lidt bedre og mere perfekte, end hvad vi egentlig er.
Når man foretager en undersøgelse som denne, hvor man ønsker at opnå en bedre generel forståelse,
er det en fordel hvis de spørgsmål man stiller under samtlige interviews, til dels ligner hinanden. På
den måde kan man på bedst mulig måde, stille de forskellige interviews op imod hinanden, og
foretage en sammenligning (Ekström & Larsson, 2013:54). Det er dog essentielt at huske på når
man foretager et kvalitativt interviewstudie, at til forskel for en kvantitativ analyse som f.eks. et
spørgeskema, så involveres der langt færre respondenter i studiet, hvilket indskrænker
mulighederne for generalisering.
4.2 Materiale, udvalg og afgrænsning
Når man har besluttet sig for hvilken metode som er mest omfangsrig i forhold til studiets formål – i
mit tilfælde den kvalitative interviewmetode, findes der stadig en vigtig udvalgsproces af
informanter/interviewpersoner, da det kan have en afgørende effekt på studiets resultat. Det er
essentielt at være bevidst omkring at udvælge de korrekte informanter, da det fænomen man gerne
vil undersøge, ofte kan derfor studeres på flere måder (Ekström & Larsson, 2013:58). Derfor er det
til at starte med vigtigt at kortlægge hvilke variationer af udvalg der findes indenfor området, og
derefter foretage sin egen afgræsning.
Mit mål er at opnå en bred forståelse indenom et afgrænset område, med hjælp fra informanter med
varierende udgangspunktet til emnet. Af den grund endte mit udvalg på i alt 9 forskellige
interviews, med i alt 25 respondenter. Det omfattede 8 fokusgruppeinterviews á tre personer i hver
gruppe, samt et samtaleinterview med en kvindelig antropologistuderende indenom 6. semester på
Københavns Universitet. Samtlige informanter er fra Københavnsområdet.
Udvalget af interviewsene, ser således ud:
!
16!
•
To interviews med aktive sociale medie-brugere. Blandet mænd og kvinder og
i alderen 22-25 år.
•
To interviews med ikke aktive sociale medie-brugere. Blandet mænd og
kvinder og i alderen 22-25 år.
•
To interviews med aktive sociale medie-brugere. Blandet mænd og kvinder og
i alderen 15-18 år
•
To interviews med ikke aktive sociale medie-brugere. Blandet mænd og
kvinder og i alderen 15-18 år
•
Et samtaleinterview med en kvindelig antropologistuderende
Jeg har foretaget dette udvalg under nøje overvejelser, og i et forsøg på at opnå et bredt perspektiv
af varierende udgangspunkter til emnet. Jeg har først og fremmest valgt at foretage to interviews af
hver variabel indenom fokusgrupperne, for at opnå så mange interessante svar som muligt.
Derudover har jeg valgt at anvende aktiv brugere såvel som ikke aktiv-brugere, da jeg fra starten
havde en forventning om, at de differentierende grupper ville have forskellige synpunkter på
området.
Aktiv brugere kontra ikke aktiv-brugere, blev defineret ud fra omfanget af den daglige brug af de
sociale medier. Jeg satte ikke specifikke krav til hvor stort omfanget af forbruget skulle være, såsom
at du er aktiv bruger hvis du som minimum tjekker din Facebook 5 gange dagligt. Nærmere var det
et skel jeg gjorde, ud fra samtaler jeg havde med informanterne omkring deres online medieforbrug, for på den måde at kunne vurdere hvilken klassificering de skulle placeres i. Af netop den
årsag har jeg under søgen efter informanterne også være i kontakt/dialog med langt flere personer
end de 25 jeg endte med, da jeg gerne ville finde frem til de ”bedst mulige egnede”. Til sidst har
jeg valgt at gøre brug at to forskellige interval-aldersgrupper. Dette udvalg er gjort på baggrund af
en forventning om, at yngre mennesker i teenagealderen ser anderledes på anvendelsen af medierne,
samt bruger dem med andre formål, end de lidt ældre unge gør. På trods af den differentierende
aldersinterval, er alle informanterne under uddannelse – henholdsvis på videregående uddannelser
og folkeskolen. Derfor spiller en mulig påvirkning fra arbejdsmiljø o. lign., ingen rolle i analysen.
Udvalget af den antropologistuderende er gjort med det formål, at opnå en mere professionel tilgang
til emnet. Mine overvejelser gik i starten på at anvende en færdiguddannet professor indenfor
antropologi, da det ”på papiret” måske ville synes mere troværdigt. Men i praksis behøver det ikke
!
17!
altid at være tilfældet. Grunden til at jeg til at starte med fik ideen om at interviewe en antropolog,
var fordi jeg kom i tanke om Natasja (den anvendte antropologistuderende), og hendes erfaring og
dygtighed indenfor netop dette område. Hun har arbejdet med emnet op til flere gange tidligere
under forskellige feltarbejde, plus at hun arbejder med området indenom hendes studiejob. Derfor
mener jeg at jeg på redelig vis, kan argumentere for at anvende hende som informant.
Eftersom at jeg i alt arbejder med 25 informanter, har jeg været nødsaget til at finde en overskuelig
reference til de kommende kommentarere, i analysen. Jeg har derfor valgt at opdele mine otte
fokusgruppe interviews, indtil 4 kategorier;
•
De aktive sociale medie-brugere i alderen 22-25 år, henviser jeg til som gruppe A1,
A2, A3 og A4, A5, A6
•
De ikke aktive sociale medie-brugere i alderen 22-25 år, henviser jeg til som gruppe
B1, B2, B3 og B4, B5, B6
•
De aktive sociale medie-brugere i alderen 15-18 år, henviser jeg til som gruppe C1,
C2, C3 og C4, C5, C6
•
De ikke aktive sociale medie-brugere i alderen 15-18 år, henviser jeg til som gruppe
D1, D2, D3 og D4, D5, D6
•
Den antropologistuderende omtaler jeg ved hende rigtige navn, Natasja
Jeg gennemførte som det første interviewet med Natasja, for med det samme at få en professionel
tolkning af emnet. Her anvendte jeg mig af den semistrukturerede interviewform, hvilket gav rig
mulighed for at tale åbent med hende. Samtidig med det, førte det til interessante diskussioner og
hvorved jeg kontinuerligt kunne følge de interessante spor, som opstod under interviewets forløb. I
et studie som dette, er det en fordel at kunne tale frit med Natasja og kunne forme interviewet efter
hendes erfaring og specifikke position. Efterfølgende foretog jeg løbende de forskellige
fokusgruppeinterviews, skiftevis mellem følgere og ikke-følgere, afhængig af hvornår det passede
de forskellige grupper at mødes – alle interviews foregik under fysisk tilstedeværelse.
Fokusgruppeinterviewsene førte til en masse interessante og nuancerede diskussioner, takket være
rammerne indenom gruppediskussioner, hvor flere mennesker sidder sammen og lytter på hinanden.
Jeg havde fra starten en forventning om, at sådanne situationer kunne åbne op fra mange flere
aspekter indenom emnet og at de interviewede hurtigere kunne komme i gang og få et godt samspil
!
18!
mellem hinanden. Dette på baggrund af at høre hinandens synspunkter, som kan have til effektivt
også at sætte egne tanker i gang. Fokusgruppeinterviewsene involverede naturligvis en
gruppeproces, hvilket jeg mener er en stor fordel. Informanterne blev tvunget til at tage stilling til
de øvrige informanters meninger og holdninger, hvilket førte til at de til tider måtte revurdere deres
egne, som i sidste ende resulterede i livlige diskussioner.
Min afgrænsning af bare tre informanter i hver gruppe grunder sig i, at hvis de enkelte interviews
involverede for mange mennesker på én gang var jeg nervøs for, at forløbet ville blive for kaotisk
samt ustruktureret, og at den positive gruppeproces ville blive forstyrret. Samtidig var det også
vigtigt for mig at opretholde en intim og tryg stemning, så informanterne havde lyst til at åbne sig
op og tale om emnet, og ikke være hæmmet af nervøsitet for fremmedes tilstedeværelse. Deri ligger
min motivation også for, at langt de fleste informanter indenom hver gruppe, kender hinanden på
forhånd. Under hvert interview var der fokus på at det skulle foregå under afslappede
omstændigheder, og at der ikke var nogle forkerte svar men at alle meninger og holdninger var
velkomne. Grundet dette forhåndskendskab, blev der fra starten opbygget en fortrolig og hyggelig
stemning. En anden motivation bag afgræsningen bygger på, at risikoen for en dannelse af indirekte
gruppealliance, mindskedes. Hvis gruppen bestod af et lige antal personer som f.eks. fire, ville der
være en sandsynlighed for at personerne, uden selv at være bevidst omkring det, kunne danne
opinionsalliancer med hinanden, hvilket ville skade den positive dynamik.
4.3 Validitet
Validitet er et vigtigt begreb at forholde sig til, når der er tale om kvalitativ metode. Validitet
handler først og fremmest hvad som er korrekt, hvordan det kunne være gjort anderledes og hvor
stor troværdigheden er i studiet (Ekström & Larsson, 2013:77). Det er derfor et vigtigt element at
diskutere, for at belyse studiets kvalitet.
I min rolle som forsker, er det uundgåeligt at mit studie farves af min egen baggrund og den
tidligere kundskab som jeg har opnået gennem uddannelse, omgivelser, erfaringer og kultur. Jeg er
dog overbevist om at min valgte metode, mit udvalg og min studieguide har givet mig tilgang til
!
19!
bedst mulig materiale for studiets tyngde. Samtidig findes der stadig faktorer og overvejelser som er
nødvendig at diskuteres, for en helgarderet validitetsdiskussion.
Først og fremmest har jeg gjort mig det udvalg, at fordele mine informanter i grupper af
henholdsvis aktive brugere og ikke aktive brugere. Jeg valgte at separere de to brugergrupper,
grundet en forventning om, at der indenom interviewsene ville opstå interessante diskussioner
imellem informanter med samme baggrundsforståelse for emnet. Samtidig ville en sammenligning
mellem de separerede grupper, give anledning til mere nuancerede meninger i analysen og derfor til
en mere spændende diskussion af mine problemstillinger. Dette viste sig at være den rigtige
beslutning. Fordelingen af aldersintervallerne har vist sig at være et fordelagtig udvalg, eftersom det
var tydeligt, at alle følte sig på bølgelængde med hinanden indenom grupperne. Dette førte til en
tryk og afslappet stemning. Den afslappede stemning opstod sandsynligvis også på bagrund af det
faktum, at seks ud at de otte fokusgrupper, kendte hinanden i forvejen. Det kendskab viste sig at
have stor betydning for hvordan de turde at åbne sig op for hinanden, og i visse tilfælde også starte
diskussioner på et mere personligt niveau. Indenom de to grupper som ikke kendte hinanden, var
det tydeligt at mærke at stemningen var mere distanceret og ”overfladisk”, i sammenligning med de
andre. Derfor vil jeg i et fremtidigt studie gøre mig det udvalg, at alle informanter skal have
kendskab til hinanden. Personligt havde jeg ikke selv et kendskab til mange af informanterne i
forvejen, hvilket jeg følte var lidt et sats til at begynde med, men samtidig en nødvendighed for at
kunne finde i alt 25 informanter med relevans til emnet. Det viste sig dog ikke at have nogen
afvigende effekt for en dybdegående diskussion, eftersom jeg forsøgte at holde mig så neutral som
muligt og ikke stille nogle ledende spørgsmål, som kunne fremstå dominerende.
Et andet validitetselement at tage i betragtning, er om hvorvidt forholdet mellem mænd og kvinder
havde nogen betydning for interviewresultaterne. Svaret er nej, det synes jeg ikke det havde. Jeg er
fortsat tilfreds med min beslutning om at blande mænd og kvinder i grupperne, men er dog i tvivl
om hvilken betydning det har haft for resultaterne. Hvis jeg under transskriberingen ikke havde
markeret hvert informantsvar, ville jeg sandsynligvis ikke kunne skelne imellem et svar fra en mand
og en kvinde – hvilket faktisk overraskede mig en del. Dette eftersom jeg havde en forventning om,
at mænd og kvinder ville have mere differentierende meninger omkring emnet. Jeg vil dog stadig
gøre mig det samme udvalg i et fremtidigt studie, eftersom jeg mener at ét køn alene ville være for
!
20!
ensidigt, og en kombination mellem kønnene i stedet styrker troværdigheden og kvaliteten af
studiet.
Jeg er bevidst omkring de brister mit studie rummer og hvilke elementer som kunne være gjort
anderledes. Men jeg er dog stadig overbevist om, at mit studie i høj grad omfatter tyngde og
kvalitet, som definerer et troværdigt arbejde.
5.0 Analyse
!
Dette studies analysestrategi, tager udgangspunkt i de 9 interviews ud fra deres fulde længde.
Interviewsene forenes med de teoretiske udgangspunkter, og sættes undervejs delvist i relation til
den tidligere forskning. Efter at samtlige interviews var blevet gennemhørt op til flere gange, og at
relevante dele var identificeret, blev diverse citater udledt og inddelt i forskellige kategorier. På den
måde skabte jeg en logisk og overskuelig struktur for mig selv, og jeg sikrede mig at jeg ikke
missede nogle vigtige pointer fra de forskellige interviews. For at tydeliggøre det væsentlige i
studiet, præsenteres empirien og analyserne ud fra fire temaer og derfor på tværs af de forskellige
interviews: Identitetstroværdighed på de sociale medier, personlig ageren online, motivation og
idealer og sociale mediers bidrag til opbyggelse- og/eller nedbrydelse af sociale relationer.
Udgangspunktet i temaerne er, at give en logisk struktur i analysen, samt en fortolkende
videnskabsteoretisk position, som ligger til grund fra begyndelsen. Interviewcitaterne fortolkes ud
fra informanternes perspektiv, inklusiv min egen forståelse af emnet samt de anvendte teorier, for
herefter at søge efter meninger som ikke umiddelbart fremgår af transskriberingen.
!
5.1 Identitetstroværdighed på sociale medier
Ifølge Anthony Giddens (1991), er identitet hvordan det enkelte menneske skiller sig ud fra
mængden, og den defineres på baggrund af individets fortid og sociale relationer (Husen, 1984).
Det
udgangspunkt
fandtes
der
en
gennemgående
enighed
om,
på
tværs
af
fokusgruppeinterviewsene. Mit første spørgsmål i alle 9 interviews lød på, hvad de anser som
!
21!
værende identitet? Det viste sig at skulle blive et interessant spørgsmål at åbne med, eftersom flere
af personerne inden interviewets starts, havde fnyset lidt over spørgsmålet og hentydet til, at det da
nok var det nemmeste spørgsmål i verdenen.
”Identitet er vel bare hvem jeg er? Altså hvem jeg er som person..”
(Informant D4, 2015)
Det er klart nok ikke noget forkert svar. Men efter at samtalen begyndte at flyde lidt mere og en
diskussion kom i gang, blev der reflekteret videre over spørgsmålet. Igen var der en gennemgående
enighed om, at alle mennesker er født med en fast identitetskerne og at både fortid, nutid og fremtid
spiller en rolle i hvordan individet videre bliver formet. Men om hvorvidt mennesket kan udvikle
flere identiteter og derfor have en mere sand identitet i visse situationer frem for andre, var der til
gengæld delte meninger omkring.
”Identitet er noget som er meget fleksibelt og flygtigt og noget der udvikles i relation mellem
mennesker. Det er ikke noget som er fast inden i mennesket og som kan udtrykkes som enten/eller det er noget som er relationelt i forhold til vedkommendes omgivelser”.
(Natasja, 2015)
Natasja er med sit perspektiv som kulturrelativistisk antropolog af den overbevisning, at individet
ikke kan have en mere sand identitet i visse sammenhænge frem for andre. Hun mener at individet
er født med bestemte personlighedstræk som har indflydelse på den identitet der hen ad vejen
skabes, i forbindelse med andre mennesker. Hun mener også at uanset hvordan personen vælger at
filtrere sig selv, så er det en afkodning af hvad som er mest acceptabel i den givende situation. Med
den påstand kan det tolkes således, at uanset hvordan individet vælger at fremstille sig selv, er det et
resultat af de tanker og overvejelser som den enkelte har gjort sig, omkring den mest favorable
performance i den konkrete situation. Alle valg er truffet på baggrund af én og samme persons
tankesæt, og hun mener derfor ikke, at nogen valg af performance-type er mere sande end andre.
”Identitet er ikke alene et udtryk for en essens der skabes inde i mennesket selv, men lige så meget
noget der sker på overfladen. Min identitet er hvordan jeg opfører mig, agerer og fremstår i alle
mulige forskellige sammenhænge og situationer, og på den måde er den jeg er på Facebook lige så
!
22!
meget min identitet, som den jeg er når jeg sidder her og snakker med dig – den er bare
anderledes.”
(Natasja, 2015)
For at underbygge sin pointe omkring menneskets troværdighed af identitet, i alle
personlighedstyper og platforme, fortalte Natasja en kærlighedshistorie omkring mennesker og
robotter i Japan. Hun fortalte at der i Japan findes nogle personer, som reelt bliver gift med
teknologiske computerspil og konsoller. Disse mennesker føler at de får noget følelsesmæssigt
tilbage fra robotterne, som de ikke kan opnå gennem personlige forhold. De opnår omsorg,
kærlighed, anerkendelse, og som hun pointerer det; hvordan kan man sige at det er mindre ægte end
hvis de havde været sammen med en person? Hun ønsker ikke at lege dommer og bestemme over
andre menneskers følelser.
”De ved bedst selv hvad som er rigtigt for dem, og derfor er det lige så ægte som alt muligt andet.
Det er en anden form for kærlighed og ægtehed, men det er jo stadig interaktion og relation.”
(Natasja, 2015)
Natasja understreger det med at sige, at der efter de gamle traditioners opbrud alligevel er opstået
mange nye former for familierelationer, som i dag er et acceptabel led af samfundets udvikling. Så
hvorfor skulle en teknologisk relation være mindre sand og mindre god, end en personlig relation?
Blandt fokusgrupperne var der indimellem længere diskussioner omkring, hvorvidt man kan skelne
imellem en sand eller falsk identitet. Alle var enige om, at det er svært at stille sig til dommer
overfor et andet menneskes troværdighed. Men specielt indenom den yngre, ikke-brugeraktive
gruppe D1,2,3 var der udbredt uenighed med Natasjas påstand om, at alle afskygninger af et
individs personlighed er lige ægte.
”Det er afgjort en redigeret udgave af selvet som fremstår online og det er ikke en mulighed at
afkode hvilke livsværdier og grundprincipper som den enkelte person har, ud fra en stribe billeder
og opdateringer. Jeg mener derfor uden tvivl at man kan skelne imellem falsk og sand identitet”
(Informant D1, 2015)
!
23!
Gruppe D1,2,3 diskuterede hvordan der undervejs i udviklingen af sociale medier, er opstået så
mange flere muligheder for at udtrykke sin person på flere måder og platforme i samfundet, at det
nogen gange kan være svært at finde grænsen for hvad som er troværdigt. Mennesket har mulighed
for at udleve præcis den person vedkommende ønsker at være, hvilket de mener, hurtigt kan blive
udnyttet til at flygte fra den person vedkommende virkelig er.
”Bag ethvert selfie ligger 10 andre identiske billeder – og jeg er ikke bedre selv. Men hvis en profil
ser alt for perfekt ud, så finder jeg den langt mere utroværdig end inspirerende”
(Informant D3, 2015)
5.2 Personlig ageren online
Under lignende diskussion i den yngre, brugeraktive gruppe C,4,5,6 snakkede de ligeledes om,
hvordan det i dag er svært at skelne mellem hvad som er offentligt og privat. De to sfære i høj grad
smeltet mere sammen, hvilket også kan være skyld i at det er svært at finde grænsen med
troværdighed, eftersom grænserne hele tiden rykker sig.
”I dag kan jeg være social med mine venner ude i byen, mens jeg selv sidder hjemme i sofaen iført
underbukser”
(Informant C5, 2015)
Før udviklingen af den sociale teknologi og inden de gamle samfundstraditioners forfald, fandtes
der ingen andre muligheder end fysiske møder på offentlige pladser, hvis man ønskede at interagere
i sociale sammenhænge (Engdahl & Larsson, 2011:340). Den aktive, yngre brugergruppe C1,2,3
snakkede om, hvordan menneskets identitet på mange måder var mere sat allerede fra fødslen –
givet arv og miljø, samtidig med at der fandtes færre sociale- og relationelle indtryk som kunne
være med til at påvirke den enkeltes identitetsudvikling. Det betyder ikke at mennesket dengang
ikke havde flere afskygninger personlighedstyper, men nærmere at der fandtes færre måder at
udtrykke dem på. Mulighederne for at udtrykke sig fandtes i privaten indenom hjemmets fire
vægge, og så fandtes den i offentligheden ude på åbne pladser (Castells, 2004: 423). Af selvsamme
årsag mente gruppe C1,2,3 derfor også, at fordi mennesket ikke længere har samme omfang af
!
24!
privatliv, men hele tiden er til skue for offentligheden, så er man også nødt til konstant at præstere
100% fra sin bedste side, hvilket er en merkant stres faktor.
”Det er min egen skyld selvfølgelig - men jeg synes det er stressende at jeg hele tiden bliver dømt
og vurderet ud fra min profil, uden selv at kunne forsvare mig. Under hver en tid på døgnet kan
personer gå ind på min profil og snage, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg er derfor nødt til
hele tiden at virke perfekt, men sådan er jeg jo ikke! Ingen er perfekte..”
(Informant C2, 2015)
Erving Goffman beskriver menneskets ageren ud fra begreberne front region og back region
(Goffman, 1959: 29), hvilket giver os en forståelse for hvor merkant anderledes mennesket agerer, i
henholdsvis private omgivelser kontra i offentlige sammenhænge. En person vil gerne fremstå så
favorabelt som muligt i den givende situation, og det er derfor også naturligt at agere ud fra de
normer som er acceptable i netop den situation (Goffman, 1959: 110). Ligesom på teaterscenen er
det derfor en fordel for individet at have sin back region, til at kunne forberede sig til sin front
region performance, for på den måde at kunne koble af og ikke finde performancen stressende, men
nærmere som en naturlig ting.
”Lige så meget som jeg elsker at interagere på de sociale medier, lige så meget har jeg også bare
brug for at slukke mobilen og computeren engang i mellem, og bare være mig selv”
(Informant A2, 2015)
Indenom
den
ældre,
brugeraktive
gruppe
A1,2,3
diskuterede
de,
hvilke
forskellige
personlighedstyper man har indenom de forskellige sfære, uden selv at være bevidst omkring det.
Hvordan man opfører sig på én måde overfor sine bedsteforældre, samtidig med at man opfører sig
på en anden måde overfor sine venner. Man forsøger altså at tilpasse sig den kulturelle kontekst og
efterleve den konkrete kutyme, for på den måde at opnå hvad Goffman omtaler som idealisering
(Goffman, 1959: 110). Efterfølgende reflekterede de videre over, hvordan den favorable
performance i én situation kan fremstå unaturlig i en anden. A3 fortalte om en hændelse engang,
hvor hun havde en veninde med hjem og besøge sine bedsteforældre. A3 opførte sig overfor sine
bedsteforældre som hun altid gør, og tænkte derfor ikke videre over det. Men efter at være taget af
!
25!
sted fra bedsteforældrene, spurgte veninden om hvorfor hun opførte sig så mærkeligt derhjemme,
og at hun næsten ikke kunne kende hende. Det overraskede A3 meget eftersom hun aldrig før har
tænkt over sine performance-forskelle i differentierende sammenhænge. Den historie fik gruppe
A1,2,3 til at reflektere videre over, at hvis sådanne forskellige performancetyper fra én person kan
være acceptable i den virkelige verden, hvorfor er det så ikke også acceptabelt at agere forskelligt
på de sociale medier, uden af den grund at fremstå utroværdig?
I kraft af, at Goffmans teori holder værdi med forskellige sfærer i form af fysiske rum, mener
Joshua Meyrowitz ikke at den er tilstrækkelig omfattende efter de teknologiske mediers fremkomst
(Meyrowitz, 1986: 40). Han bygger derfor videre på Goffmans idé omkring front region og back
region, med en ny teori omtalt som middle region, som er en sfære præget af både front region og
back region ageren (Hjarvard, 2005: 27). Middle region er ifølge A1, nøjagtig hvad som betegner
den nye form for privatliv. Han mener at man gennem de sociale medier hurtig bliver naiv og
glemmer i hvilket omfang privatlivet er trukket ud i offentligheden, og hvordan en ”privat besked”
hurtigt kan blive en besked, som alle mans eje.
”Vi har i dag på mange måder mere kontrol over vores liv og vores udadtil fremstående – vi
kontrollerer selv hvordan vi ønsker at omverdenen skal se os. Men samtidig er vores liv også blevet
langt mindre kontrollerbart, hvilket i høj grad skyldes funktionaliteten af at kunne dele og
kommenterer ting på nettet. Du ligger et billede op på din vens profil som er ment for ham til at se,
men billedet bliver efterfølgende delt og din farmor og kollega ser det pludselig også. Derefter ser
venners venner billedet, fordi der pludselig bliver kommenteret på et det, etc. Det er en uendelig
spiral”
(Informant A1, 2015)
Hans pointe er, at med sammenflødet af de forskellige sfærer og Meyrowitz’ idé omkring middle
region, er det vi før kendte som privatlivets fred, ikke længere en realitet. Middle region omkredser
menneskets bevidsthed omkring vores handlinger, såvel som vores ubevidsthed omkring dem. Som
f.eks. ubevidstheden omkring at dele et billede med en intern betydning mellem to venner på
Facebook, som pludselig ender på farmors og kollegaens nyhedsfløde. Og ligeledes bevidstheden
omkring, at man i et selvskab med nogle få veninder indenfor hjemmets fire vægge, stadig skal
fremstå offentlig-acceptabel i en ellers privat situation, da sandsynligheden for at et
!
26!
”stemningsbillede” bliver lagt på de sociale medier, og den private sammenkomst pludselig florerer
som en offentlig begivenhed.
Intimiteten omformes og konventionerne for personlig optræden tilpasses i et halvoffentligt rum
(Hjarvard, 2005: 28), da det ligger i menneskets natur at fremstå med den bedst mulige udgave af
selvet, for offentligheden.
”Én ting er alle de overvejelser jeg gør mig inden jeg ligger et billede op, men der er mindst lige så
mange bekymringer efter det er lagt op. Om hvorvidt billedet er pænt nok, om hvordan mon folk
afkoder det, om det er de ”rigtige” modtagere som ser det, etc. – det er virkelig stressende med
alle de ligegyldige bekymringer”
(Informant C6, 2015)
Med hjælp fra George Homans adfærdsrettede psykologi, kan hans teori omkring behaviorisme her
være behjælpelig til at understøtte dette tankesæt; hvordan menneskelig adfærd er en funktion af
den mængde samt type af belønning og afstraffelse, som den enkelte opnår gennem erfaringer
(Homans, 1961: 24). Det vil sige, at hvis en person opfører sig anderledes på Facebook til forskel
for virkeligheden, kan det virke som om at personen fremstiller sig mindre ægte gennem Facebook.
Men i realiteten skyldes det, at vedkommende agerer efter den anerkendelse som tidligere er opnået.
Indenom den ældre, aktive brugergruppe A4,5,6 fortalte informant A4, at hun på et tidspunkt havde
fået ekstra mange ’likes’ og kommentarer på et billede hvor hun truttede munden på en helt bestemt
måde. Fremover tog hun sig selv i, indirekte at forsøge at performe flest mulige billeder med
nøjagtig den samme trutmund, i håbet om at opnå lige så stor anerkendelse som første gang. Jeg
spurgte efterfølgende om det også kunne gå den anden vej, hvorledes det kunne have en negativ
effekt, hvis ikke hun opnåede den ønskede anerkendelse, hvorved hun svarede:
”Hvis ikke jeg opnår den anerkendelse jeg håbede på, så kan jeg virkelig godt tvivle på mig selv og
derefter finde på at slette billedet igen. Selvom jeg selv synes det er et godt billede, så ”lytter” jeg i
stedet til de likes og kommentarer som ikke er der, og bliver på den måde overbevist om, at det jo
nok faktisk ikke er et særlig godt billede alligevel.”
(Informant A4, 2015)
!
27!
A4 optræder altså på sin profil ud fra den belønning eller afstraffelse hun får. Hun ser ikke sig selv
agere ud fra behaviorismens tankesæt, da hun ikke vurderer sine handlinger ud fra en teoretisk
forstand. I stedet føler hun blot at hun handler ud fra sine instinktive følelser, hvilket er essensen af
behaviorisme – handling uden den overvejende mål-middel kalkulering (Engdahl & Larsson,
2011:46). At A4 ikke altid går og trutter munden udenfor de sociale medier, gør hende ikke af den
grund til en mindre ægte person. I stedet kan det ses som om at de sociale medier, takket være alle
dets funktioner af redigering og finjustering, blot giver hende flere muligheder for at kunne agere
ud fra afstraffelse og belønning, end virkeligheden gør. Optagelsen af anerkendelse og afstraffelse
er en nødvendig funktion, i den menneskelige sociale sammenhæng. Det hører sig under samfundets
forventninger, at den unge skal udvikle og skabe tillid til sit eget ego, samtidig med at være
selvstændig og socialt værdsat (Livingstone, 2008).
På trods af den forståelse både den yngre og den ældre, aktive brugergruppe C1,2,3 og A4,5,6 har
for behaviorismens funktionalitet, er de dog stadig af den overbevisning, at man nemt kan skelne
imellem ægte og falsk identitet. Med alle de nye værktøjer for at udtrykke forskellige
personlighedstyper, er det så nemt at fremstå som en anden end hvem du er, og som C2 pointerer
det, så anser han straks en person/profil for at være falsk hvis den fremstår alt for perfekt.
5.3 Motivation og idealer
Vi må i dag selv skabe vores egen identitet og livsstil med hjælp fra en masse byggesten og
forbilleder, leveret af medierne. Giddens skelner imellem personlig identitet og social identitet, hvor
personlig identitet defineres ved menneskets egen selvopfattelse, mens social identitet defineres af
den måde individet sammenligner sig selv med andre på (Ravn, 2014).
”Jeg bruger meget tid på de sociale medier, for at få inspiration. Jeg tænker; nu når hende der som
er så kendt og flot lægger de her slags billeder op, så må det være accepteret indenfor den verden
og så vil jeg også lægge sådan nogle op”
(Informant C5, 2015)
!
28!
Det er uundgåeligt for mennesket at sammenligne sig med andre, for på den måde at forstå sig selv
og redefinere sin egen person hen ad vejen (Ravn, 2014). Mange finder derfor herigennem sin
motivation for at anvende de sociale medier, for at opnå inspiration fra andre mennesker. Men alle
mennesker er forskellige, og igennem de sociale medier er der ingen grænser for, hvem mennesket
kan sammenligne sig med og flødet af forskellige indtryk, er uendeligt. Det kan medføre at nogle
finder det svært at finde ud af hvem de egentlig er. Blandt alle fokusgrupperne var der generelt
enighed om, at vi i dag lever i en ”mer’ vil ha mer’- kultur”, hvor den enkelte i jagten på at finde sig
selv og sin plads i samfundet, er blevet langt mere grænsesøgende. Den ældre, ikke-brugeraktive
informant B6, ser en udviklende tendens i, at den anerkendelse som individet kan opnå gennem et
billede, knap varer 2 minutter før den allerede er glemt igen. Jagten på anerkendelse er blevet mere
intens og undervejs opstår risikoen for, at den enkelte helt glemmer sig selv og sin egen kerne.
Som Castell beskriver det, er familien ikke den samme institution som før i tiden, hvor man havde
faste roller og tilhørsforhold, og hvor den enkeltes fremtid var bestemt fra fødslen (Engdahl &
Larsson, 2011:339). Individet står med ansvar og beslutninger til oppe over ørene, og man er selv
herre over sin egen skæbne. Med den uundgåelige individualisering, finder den enkelte i dag blot
mere trykhed i social afspejling og anerkendelse fra andre mennesker (Castells, 2004: 423). Den
yngre, brugeraktive informant C4, forklarer hvordan hun føler at idealtyperne har ændret sig med
tiden. At de idealer og stilikoner som man før hen så op til gennem modemagasinerne, i dag er
kommet langt tættere på, hvilket hun føler pålægger individet en vis forventning. Hun fortæller;
”Samfundsidealerne er blevet mere stressende. Før i tiden fandtes idealerne i modebladene og man
så op til modellerne og kendisserne, som bor omme på den anden side af jorden og som har langt
flere midler og muligheder for at leve det ”perfekte” liv. Det var derfor urealistisk at forsøge at
opnå det ideal. I dag er det os alle sammen som kan sætte idealerne, da vi med hjælp fra de sociale
medier, kan få det til at se ud som om at vi lever det samme liv som kendisserne gør. Det kan være
din bedste veninde som er trendsætter, hvilke i princippet er langt nemmere at leve op til, da man
har en vis ’hvis hun kan, kan jeg også’- tilgang til en person så tæt på dig selv. Men i realiteten er
hun en helt anden person end jeg er, og det er nødvendigvis slet ikke særlig realistisk at leve op til
hendes idealer. Men man tænker stadig, hvis hun kan, kan jeg også. Det er stressende”
(Informant C4, 2015)
!
29!
Gruppe C4,5,6 gav efterfølgende informant C4 ret i hendes forståelse af det moderne idealsæt, men
som informant C5 pointerer det så handler det jo om, ligesom altid, at stille sig kritisk på nettet. Han
forklarer, at hvis man ikke har hovedet med hele vejen igennem og kontinuerligt stiller sig kritisk
overfor de indtryk man får serveret online, så ”er det jo den sikre død” - for at citere hans egne ord.
Han mener at man skal tænke på hvor nemt man selv synes det er, at manipulere med et billede og
få folk til at tro, hvad man ønsker de skal tro. Det samme gør trendsætterne. De er ligeledes
almindelige mennesker som alle andre, og selvom at idealerne korrekt nok er rykket tættere på, så
er det jo på mange måder ikke et meget anderledes idealsæt, end det altid har været.
Men det er ikke altid nemt at stille sig kritisk mener de andre, og med alle de muligheder for social
afspejling og anerkendelse som individet møder på nettet, følger der også en række risici. Alle de
indtryk og forventninger som under hele tiden forsøges at leves op til, kan som konsekvens føre til
en ubehagelig identitetskrise.
Den ældre, brugeraktive informant A5, fortalte at hun engang havde følt det på egen krop, ikke at
vide hvem hun egentlig var. Det beskrev hun som yderst ubehageligt og kritisk for opretholdelsen
af hendes eget selvværd. Hun fortalte at hun på et tidspunkt skiftede klasse hvor hun følte at alle var
mere intelligente og smartere klædt end hende, og hun ville selvfølgelig gerne forsøge at passe ind.
At gå i skole fylder meget i en, på det tidspunkt, 15-årig piges liv og det påvirkede hende derfor
meget. I skolen var hun én slags person, i hendes fritid var hun en anden person, og på Facebook og
Instagram var hun på mange måder en helt tredje person. Hun forsøgte at passe ind i det større
samfundsperspektiv hvor normer og retningslinjer skal leves op til, men kunne til sidst ikke finde
sig selv i alle de personer hun forsøgte at være. Som resultat måtte hun slette alle sine sociale
medier konti og i stedet, som det eneste, koncentrere sig om sin nye klasse og den tilværelse hun
skulle skabe sig der. På den måde at undgik hun alle de ydre indtryk og forventninger, som hun ikke
følte hun kunne leve op til.
De gamle samfundstraditioners forfald og menneskets individualisering, er derfor ikke et brud med
de kasser og forventninger som individet bliver påbudt. I stedet har det skabt nye samfundsidealer
for mennesket.
”Selvom de gamle traditioner i dag er ophørt, så er der stadig meget klare samfundsnormer som
fortæller dig hvordan du skal være; sund, slank, frisk, glad, aktiv, engageret, klog, sjov osv. Ved at
!
30!
jeg interagere socialt og globalt på de sociale medier, bliver jeg derfor også hele tiden mindet om
hvilke idealer jeg ikke lever op til.. ”
(Informant A4, 2015)
Det er mange forventninger at forsøge at leve op til og i stedet for at prøve at leve op til dem alle, så
ses der en stigende tendens på de sociale medier, hvor folk i højere grad bliver ekstremister i deres
personlige fremstilling. Man fremstår som en helt konkret type, som f.eks. træning- og sundheds
entusiast, og hele din online profil emmer udelukkende af billeder og opdateringer omkring det.
”Jeg tror også at der er mange af de her træningspiger, som finder motivationen og ekstremheden
af deres sport, gennem de sociale medier. Dels ved at føle sig speciel og føle at man er værd at se
op til, men i stor grad også ud fra andres forventninger. Hvis vedkommende måske har lagt bare
fire træningsbilleder op i træk, skaber man på den måde hurtigt en profil af sig selv, som værende
træningsentusiast. Det er nu den forventning folk har til dig, og derfor er du nødt til at blive ved
med at ligge træningsbilleder op. Derigennem holder du dig hele tiden motiveret til at fortsætte med
at træne, samtidig med at du føler dig interessant og lidt udover det sædvanlige”
(Informant B2, 2015)
Den ældre, ikke-brugeraktive gruppe B1,2,3 diskuterede efterfølgende, at en forklaring på
tendensen kan være, at folk føler de er nødt til at vælge en specifik retning for ikke at fremstå
gennemsnitlig og uinteressant. Det er ikke realistisk at leve op til all samfundskravene, og når ikke
det er muligt at være ”den bedste” indenfor alle områder, så opnås der mere selvtilfredshed ved at
udvælge ét område, som man kan føle at klare sig fantastisk indenfor. Online medier gør det muligt
at udvikle sin selvfortælling på en langt større flade, og med alle de valg der åbnes op for, kan det
være med til at mennesket reproducerer sin identitet og genovervejer hvilke målsætninger det skal
sætte for sig selv.
!
31!
5.4 Sociale mediers bidrag til opbyggelse- og/eller nedbrydelse af sociale
relationer
Som følge af de gamle samfundsnormers opbrud og endvidere fremkomsten af den teknologiske
udvikling, defineres og skabes sociale relationer i dag ud fra andre modeller. Som fællesnævner for
samtlige fokusgrupper, var det et givet svar at der fandtes en bred enighed om, at de sociale medier
i dag spiller en central rolle i den måde vi interagerer med hinanden på. Om hvorvidt de sociale
platforme da bidrager til en opbyggelse- og/eller nedbrydelse af de sociale relationer, fandtes der
differentierende meninger omkring.
”Jeg synes at de sociale medier giver anledning til opretholde bekendtskaber, men ikke venskaber”
(Informant B6, 2015)
Den ældre, ikke-brugeraktive informant B3 hævede at det dog må antages, at hvorledes de sociale
medier enten forstærker eller nedbryder sociale relationer, i høj grad afhænger af den enkeltes
holdning til socialbegrebet. Nogle vil måske mene at man i lige så høj grad som udenfor internettet
kan være social indenfor de sociale medier, mens andre ser det som en asocial handling.
”Man kan tale om hvor oprigtig og dyb en relation gennem disse medier er, men faktum er, at et
like eller en kommentar her og der stadig viser at man er i forbindelse med hinanden, på et eller
andet niveau. Man anerkender det hinanden laver og man viser at man stadig er her - et eller andet
sted”
(Informant B3, 2015)
En anden gennemgående holdning imellem informanterne var, at uanset i hvilket omfang man i dag
anvender sig af de sociale platforme, ville det få omfattende sociale konsekvenser hvis man
pludselig ikke anvendte sig af dem længere – man ville fra den ene dag til den anden, blive
ekskluderet fra elementære funktioner af samfundets sociale virke.
Den brede enighed omkring omfanget af samfundets medieforbrug, fandtes dog ikke helt til at starte
med. I begyndelsen var den primære holdning indenom to af de ældre, ikke-brugeraktive grupper
B1,2,3, B4,5,6 og den yngre, ikke-aktive bruger gruppe D4,5,6, at man uden de sociale medier klart
nok ville gå glip af et par events o. lign., men at den generelle kommunikation hurtigt vil kunne
!
32!
blive erstattet af et telefonopkald. Informant B5 var hurtig til at reflektere over mit spørgsmål og
svarede med det samme, at han sagtens kunne undvære Facebook. At de venner han på nuværende
tidpunkt har og dem han i fremtiden vil få, i hvert fald ikke dannes indenom internettet. Uden
bevidst at søge efter specifikke svar, rettede jeg efterfølgende samtalen mere ind på de konkrete
konsekvenser af ikke at operere online, og efter at de fik tid til at reflektere videre over det, ændrede
holdningen sig langsomt. B3 svarede efter noget tid, at det i virkeligheden ikke er et individuelt
valg at slette sin Facebook/Instagram profil, men at det snarere er en samfundshandling som man
ikke selv er herre over.
”Som teknologien udvikler sig, udvikler vi os vel med den. Før i tiden mødtes børnene på vejen og
legede med hinanden, men hvis jeg nu besluttede at slette min profil nu og her for at gå ud og lege
med børnene på vejen i stedet, hvem skulle jeg så lege med? Der ville jo ikke være nogle. Det er
derfor ikke et individuelt valg ikke at være social medie bruger, det er en proces som hele
samfundet er nødt til at være en del af”
(Informant B3, 2015)
Ifølge Castell er der tale om en slags netværks-individualisering, hvor både stærke og svage
relationer opretholdes på afstand af hinanden (Castells, 2004: 11). Vi behøver ikke længere tale
med den anden person for at forstå hvilke erfaringer og interesser vedkommende har, vi kan i stedet
bare tjekke det på personens online profil. Derudfra kan det ses om der indfatter fælles interesser og
om hvorvidt et venskab/bekendtskab kan udvikle sig. I den ældre, brugeraktive gruppe A4,5,6
snakkede de om, at funktionen med hurtigt at kunne foretage et ’personlighedstjek’ af et andet
menneske, på rigtig mange måder er super smart og en dejlig nem måde at ’lære’ et andet menneske
at kende. Men samtidig synes de også at det er en ulempe, da det mange gange også sætter en
stopper for et muligt bekendtskab, før det overhovedet er startet. A4 fortalte, at han på et tidspunkt
havde mødt en pige til en fest, som han synes var rigtig sød. Dagen efter tjekkede han hende på
Facebook og så, at hun var venner med en masse mennesker som han ikke selv bryder sig meget
om. Ud fra den information droppede han efterfølgende kontakten med pigen, da han havde en
forestilling om at hun tilsyneladende havde samme personlighedstræk, som de personer han ikke
bryder sig om. A4 fortæller samtidig, at han godt ved at det er utrolig overfladisk og at han til dels
fortryder at han ikke gav sig selv lov til at lære pigen at kende, men at det mange gange er den
effekt som Facebook har på ham – at han dømmer folk ud fra sammenfattede, overfladiske og
!
33!
manipulerede oplysninger. En anden nedbrydende relations-effekt de sociale medier kan have, er
den overfladiskhed som der kan opstå mellem mennesker.
”Man får måske tilfredsstillet et behov for at se en person, ved kort at interagere over Facebook. Så
behøver man ikke fysisk at se denne person fordi man lige har skrevet sammen, og på den måde kan
man jo hurtigt få mange ’venner’. Men i længden tror jeg at det kan have en meget nedbrydende
effekt for et venskab, hvis rammerne for kommunikation som udgangspunkt forekommer digitalt”
(Informant D5, 2015)
Lige så vel som informanterne oplever negative effekter ved digitale-sociale relationer, mener de i
lige så høj grad at der findes positive effekter ved udviklingen. Dels kan der online holdes kontakt
med de nære venskaber, samtidig med at de perifere venskaber også kan plejes, i form af
statusopdateringer, beskeder, billeder, likes, m.m.
”Jeg kan bevare venskabet med mine franske veninder ved hjælp fra Facebook. Jeg ville også
kunne skrive sms med dem, men det er ikke det samme. Over Facebook kan jeg følge med i deres liv
takket være billeder og opdateringer, uden faktisk at interagere med dem”
(Informant A5, 2015)
Internettet åbner samtidig op for en helt ny måde at danne relations konstruktioner på, et fænomen
Castell omtaler som kollektive identiteter (Engdahl & Larsson, 2011:340). Samtidens kollektive
identiteter er bl.a. en effekt som er opstået som resultat af online mediers mange nye måder og
muligheder at være fælles om noget på, kombineret med menneskets tryghedsfølelse af at være en
del af en større mening. De kollektive fællesskaber kan f.eks. konstrueres i forbindelse med
politiske projekter, udviklet i form af sociale bevægelser. Overordnet handler fænomenet i sin
simpelhed om, at individuelle personligheder med fælles interesse(r), slår sig sammen som en enhed
og arbejder i fællesskab hen imod et fælles mål (Engdahl & Larsson, 2011:340).
”Enhver person ønsker vel at føle sig vigtig og føle, at det man gør har en betydning”
(Informant A1, 2015)
!
34!
Den ældre, aktive brugergruppe A1,2,3 snakker om, hvordan de mener de oplever mange til disse
kollektive identiteter og at de speciel florere meget på Facebook. De snakker om at efter den
individualisering som samfundet har gennemlevet, kan individet, takket være de sociale mediers
mange muligheder, stadig finde trykhed i større sociale sammenhænge og derigennem tillægge sin
egen tilværelse større betydning. Endvidere diskuterede de, at de kollektive fællesskaber ikke
nødvendigvis rummer individer som partout skiller sig ud fra den gennemsnitlige befolkning,
ligesom de mere gjorde før i tiden. I tiden uden internet og hvor social interaktion forekom indenom
fysiske rammer, betød kollektiv identitet i større grad, en gruppe af mennesker (typisk mænd), med
en aktivistisk agenda – som f.eks. politisk sammenhørighed. Men i dag handler det mere om, at
være fælles omkring en gensidig interesse, uden den store stræben efter en målsætning og resultat.
”Det kan handle om alt fra fælles hygge i strikkeklubben, til et fælles feministisk oprør. Så længe
man bare føler sig en del af noget større”
(Informant A2, 2015)
I den ikke-aktive ældre gruppe B4,5,6 diskuterede de en anden følge af individualiseringen, hvor
ensomhed og følelsen af at stå alene i en tilværelse fuld af valg og beslutninger, for mange er
overvældende. Men ved at føle at kunne hive de ellers fjerne fælleskaber med hjem i stuen, ved blot
at gå online, tror de måske at det nogle gange vil kunne afhjælpe ensomheden.
”Hvis du nu er typen der ikke har så mange venner og så på et tidspunkt endelig er sammen med en
ven, så kan du nemt lige lægge et billede op på nettet. Dette i håbet om at omverdenen i hvert fald
ikke får indtrykket af at du måske er lidt ensom, og på den måde kan opnå selvtilfredshed og
følelsen af at du ikke er alene”
(Informant B6, 2015)
De sociale medier kan derfor være et redskab til at føle sig set og hørt og til at blive bekræftet i at
man er en del af noget større. Den yngre, ikke-aktive informant D2 fortalte om, at hun har en kusine
på 15 år som gennem længere tid har kæmpet lidt med selvværdet. Så begyndte hun en dag at dyrke
Instagram meget og fandt ud af, at hun derigennem kunne udleve hendes ønskede udgave af sig
selv. På sine billeder får hun gennemsnitligt 200-300 likes, hvis ikke mere. Jeg spurgte
efterfølgende hvordan det kan være at hun opnår så mange likes, dels fordi jeg ikke kan forstille
!
35!
mig at have så mange venner. D2 fortæller så, at mange af de likes er fra fremmede personer, som
flere timer dagligt bruger tid på at like og kommentere forskellige billeder, af personer de ikke selv
kender, i håbet om så at få likes tilbage. Og det er ufatteligt så som mange likes det generere,
fortæller hun. D2 mener derfor også, at der opstået en kultur hvor det ikke primært handler om at få
anerkendelse fra individets egne venner og bekendte, men nærmere at få så meget anerkendelse som
overhovedet muligt. For på den måde at kunne vise omverdenen, at vedkommende er en
’interessant’ person. Informant D1 understøtter efterfølgende med sige, at han også tror at det med
at få mange likes fra omverdenen, også kan generere en følelse af at være en del af et slags socialt
netværk, med en fælles interesse for at anerkende hinanden og deres person.
6.0 Slutdiskussion
Jeg har igennem dette studie undersøgt, bearbejdet og analyseret hvordan de sociale medier er med
til at påvirke identitetsdannelsen hos unge mennesker i dag. Det har jeg gjort ud fra tre
problemstillinger, som alle har bidraget til at kunne besvare den overordnede problemformulering.
Jeg har taget udgangspunkt i, i alt 8 fokusgruppeinterviews á 3 personer i hver gruppe, fordelt i
alderen 15-18 år og 22-25 år, samt henholdsvis aktive- såvel som ikke aktive brugere af sociale
medier. Endvidere har jeg foretaget et ekspertinterview med en antropologistuderende, som til
sammen med de andre interviews danner grundlag for studiets materiale og udformning. Som støtte
og belæg af materialeresultaterne, har jeg udgået fra fire sociologiske teorier som alle bidrager til en
bedre forståelse af emnet, samt skaber perspektiv indenom materialet.
I et kvalitativ metodestudie kan det være svært at opnå konkrete slutresultater, til forskel for en
kvantitativ undersøgelse. Dog mener jeg stadig at det som afslutning af denne proces, er væsentligt
at drage en form for konklusion af den betydning, som mit udvalg af informanterne har haft for
analysen. Jeg har gjort mig det udvalg af informanttyper, på baggrund af alder samt niveau af
forbrugsaktivitet, med en forventning om, at svarene skulle afvige fra hinanden. Analysen indikerer
at betydningen for aktivitetsintervallet, til en vis grad spiller en rolle af betydning, for de svar som
er givet. På tværs af aldersgrupperne, indenom de fire ikke-aktive brugergrupper, oplever jeg en
tendens til, at der reflekteres mere over betydningen af de sociale mediers popularitet i en
samfundskontekst, mere end der reflekteres over en betydning for deres egen identitet. De
!
36!
diskuterer i højere grad, hvilke samfundsprocessorer som er med til at danne ramme for mediernes
påvirkning på individet og bruger mere stereotype referencer til at underbygge en pointe. Modsat
oplever jeg en mere personlig tilgang til emnet blandt de aktive brugere, som i højere grad anvender
eksempler og personlige referencer fra deres eget liv. Hvad angår aldersintervallerne har det
overrasket mig, hvor lille en betydning det har haft for analysen. Begge aldersgrupper bidrog med
dybe og reflekterende svar, som i høj grad har beriget min opgave og givet mig en bedre forståelse
indenom emnet. Med det sagt, oplever jeg dog ikke nogen væsentlig forskel mellem de svar der
bliver givet på tværs af aldrene. For at opnå mere differentierede svar, ville det sandsynligvis være
en fordel at anvende grupper med et større aldersinterval imellem sig. Dermed ikke sagt, at dette har
forringet kvaliteten af mit studie, blot at udspillet var anderledes end først antaget.
Analysen af studiet bevidner, at et definitionsspørgsmål af identitetsbegrebet kan være meget
komplekst. Det var tydeligt at der fandtes en gennemgående holdning blandt fokusgrupperne om, at
mennesket, takket være de sociale medier, i dag har større tendens til at udvikle og dyrke flere
identiteter på én gang. Hvilket kan resultere i en mindre troværdig og sand identitet i visse tilfælde,
frem for andre. De mener at individet er født med en fast identitetskerne, som kan have flere
afskygninger af forskellige personligheder. Men hvis den afviger fra meget fra kerneidentiteten,
mister vedkommende troværdighed og kan derfor fremstå uægte og ikke mindst uærlig.
Modsvarerende mener den antropologistuderende Natasja, med sit kulturrelativistiske perspektiv, at
individet aldrig kan fremstå falsk og uærlig. Dette eftersom alle handlinger, tanker og dermed
personlighedstyper, udspringer fra én og samme persons tankesæt – en person som altid vil agere
relativt efter situationsforholdende, og som derfor altid vil være lige ægte i alle situationer.
Til forskel fra identitetsspørgsmålet, fandtes der en gennemgående enighed om, at det alligevel kan
være svært altid at skelne imellem hvad som er ægte og falsk. Dette eftersom det ligger i
menneskets natur altid at agere så favorabelt som muligt, i den givende situation - at opføre sig på
én måde i privaten og på en anden måde i offentligheden. Under fremkomsten af de sociale medier,
er det blevet langt sværere at finde grænsen mellem disse to sfærer. Mange af informanterne
oplever derfor, at de lever en mere stresset tilværelse hvor privat ikke længere er privat, men at man
hele tiden skal være klar til at præstere for offentligheden. Gennem online billeder og tekst, findes
der altid en sandsynlighed for, at den mest private situation kan blive vendt til en offentlig
begivenhed. Det mener informanterne, har stor betydning for hvordan vi agerer i relation til
!
37!
hinanden. Dette specielt fordi, mennesket samtidig kan siges, at indirekte forsøge at agerer ud fra
belønning og afstraffelse. At agerer efter hvad der tidligere er opnået anerkendelse fra, er en
handling som specielt de yngre, brugeraktive, kan lægge genkendende til.
Men hvad motiverer egentlig mennesker til at anvende de sociale medier? Ifølge, specielt de ældre
ikke-aktive grupper, skal svaret findes i den samfundsudvikling og opbrud med gamle traditioner
som er sket gennem tiden. Den enkeltes identitet er ikke længere givet ved fødselen, men skal i
stedet selv skabes og formes af personen selv, blandt andet gennem vores omgivelser og sociale
relationer, som i høj grad leveres af medierne. Derfor mener de, at de sociale medier blevet et så
vigtig hjælpemiddel for individets selvudvikling, dette fordi at vi kan tilegne os bredere forståelse
for hvad der rør sig omkring os, samtidig med at opnå mere inspiration og afspejling gennem andre.
Samtidig med at mediernes rolle vokser sig større og mere betydningsfulde, sker der ligeledes en
ændring af samfundsidealerne som mennesket forventes at leve op til. Specielt indenom den yngre
brugergruppe - på tværs af brugeraktiviteten, mener de at dette er en enorm stressfaktor. Takket
være de sociale platforme er vi pludselig alle sammen blevet hinandens idealsæt, hvilket de føler er
mere urealistisk at opnå, til forskel fra før i tiden, hvor idealerne mest af alt fandtes i Hollywood
som store filmstjerner og musikere.
Det kommer ikke som nogen overraskelse at disse medier har en enorm indflydelse på menneskets
sociale relationer i dag. En indflydelse og påvirkning som specielt den ældre brugergruppe, føler
både medfører positive og negative effekter. De ser det som en positiv effekt, at muligheden for at
holde eller skabe kontakt med mennesker fra stort set alle afkroge af verdenen, er så stor i dag.
Samtidig er det også positivt, at medierne i højere grad åbner op for mulighederne for kollektive
identiteter, hvor folk med fælles interesse(r) kan samles og arbejde hen imod et mål. Omvendt ser
de det som en negativ effekt, hvordan den nye relations-kontakt hurtigt kan føre til overfladiskhed.
At et behov for at se og høre fra en ven, hurtigt kan blive dækket ved at skrive en besked eller ’like’
et billede på Facebook, hvilket en af de yngre, ikke-aktive grupper bekræfter, at i længden kan
have en nedbrydende effekt for et venskab. Eller hvordan man indenfor 30 sekunder kan
gennemføre et ”personligheds-tjek” ud fra en persons online profil, og på den måde afslutte et
muligt venskab, forhold, etc., før det overhovedet er startet.
!
38!
Der hersker ingen tvivl om, at de sociale medier har en uundgåelig effekt på unge menneskers
identitetsdannelse i dag. Nogle dyrker medierne mere end andre og nogle lader sig også påvirke
mere end andre, men uanset hvilken af disse typer man er, kan det ikke undgås at blive omfattet af
den magt medierne besidder. Dette fordi vi i dag lever i et samfund, som har ladet medierne blive
en så inkorporeret naturlighed af hverdagen og derfor også fungerer som vigtigt redskab for
identitetsdannelsen. Et redskab som ikke kan tages fra de unge nu og et redskab som både besidder
positive og negative effekter, men som alt sammen er med til at forme hvem vi er.
6.1 Videre forskning
At studere unges identitetsdannelse gennem sociale medier, er et vældig bredt studie og der findes
derfor også mange måder og indfaldsvinkler at gribe emnet an på. I en videre forskning ville det
være interessant at forstørre afgrænsningen af materialet til flere nationaliteter. Dette for at se i hvor
stor grad medierne har en påvirkning i andre dele af verdenen, hvor der findes andre samfundstyper,
normsæt og idealer. Fremgangsmåden for dette kunne være, at anvende en kvantitativ
spørgeskemaundersøgelse, for på den måde at kunne nå ud til så mange nationaliteter som muligt
og opnå en bred indsamling af materiale. Jeg oplevede i mit eget studie, at mit ekspertinterview var
yderst givende for en bedre forståelse, af specielt identitetsspørgsmålet. Derfor kunne et
behjælpeligt kompliment til den videre forskning være, at foretage 2-3 interviews med eksempelvis
psykologer, sociologer og antropologer, som støtte i spørgeskema-bearbejdelsen.
!
39!
7.0 Referenceliste
Albrektsen, Thomas (2014). ’Til skue døgnet rundt: sociale medier ophæver de unges
helle’ (online). Tilgængelig på: http://www.b.dk/nationalt/til-skue-doegnet-rundtsociale-medier-ophaever-de-unges-helle (Besøgt d. 09. 04 2015)
Bouvier, G (2012). How Facebook users select identity categories for selfpresentation. Journal of Multicultural Discourses, 7 (1), pp. 37-57.
Castells, Manuel (2004). The Power of Identity. The Information Age: Economy,
Society and Culture (2nd. edition). United Kingdom: Blackwell Publishing
Charlotte Larsen, Malene (2012). ’Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk’ (online).
Tilgængelig på: http://www.information.dk/307368 (Besøgt d. 11. 04 2015)
Danske Medier (2015). ’1,4 milliarder brugere af Facebook ved udgangen af 2014’
(online). Tilgængelig på: http://danskemedier.dk/nyhed/14-mia-brugere-af-facebookved-udgangen-af-2014/ (Besøgt d. 11.04 2015)
Ekström, Mats & Larsson, Larsåke (2013) Metoder i Kommunikationsvetenskap.
Lund: Studentlitteratur.
Engdahl, Oskar & Larsson, Bengt (2011). Sociologiska perspektiv. Grundläggande
begrepp och teorier (2nd. edition). Lund: Studentlitteratur.
Frank Jørgensen, Rikke & Hasselbalch, Gry & Leth, Verner (2013). ’Fokusgruppeundersøgelsen: Unges private og offentlige liv på sociale medier’ (online).
Tilgængelig på: http://vifin.dk/download/rapport-unges-private-og-offentlige-livpc3a5-sociale-medie.pdf (Besøgt d. 17.04 2015)
!
40!
Giddens, Anthony (1991). Modernity and Self-Identity. Self and Society in the Late
Modern Age. Cambridge: Polity Press.
Goffman, Erving (1959). The Presentation of Self in Everyday Life. London: Penguin
Books.
Haug, Astrid (2013). ’Homo Digitalis går tæt på det sociale menneske’ (online).
Tilgængelig på: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/om-social-adfaerdhomo-digitalis (Besøgt d. 01.04 2015)
Hjarvard, Stig (2005). Det selskabelige samfund. Essays om medier mellem
mennesker. 2. udgave. Frederiksberg: Forlaget samfundslitteratur.
Homans, George Casper (1961). Social Behavior: Its Elementary Forms. The United
States of America: Harcourt, Brace & World, Inc.
Husen, Michael (1984). ’Personlig og social identitet’ (online). Tilgængelig på:
http://www.michaelhusen.dk/Identitet/personlig-og-social-identitet (Besøgt d. 19.03
2015)
Livingstone, S. (2008). Taking risky opportunities in youthful content creation:
teenagers’ use of social networking sites for intimacy, privacy and self-expression.
New media and society, 10 (3), pp. 393-411.
Lundmann, Lars (2012). ’Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber
på’ (online). Tilgængelig på: http://www.information.dk/306270 (Besøgt d. 26.04
2015)
Massimo, D. (2001). The online construction of personal identity through trust and
privacy. Information, 2 (4), pp. 594-620.
Meyrowitz, Joshua (1986). No Sense of Place. The Impact of Electronic Media on
Social Behaviour. New York: Oxford University Press Inc.
!
41!
Ravn, Flemming (2014). ’Definition: hvad er identitet?’ (online). Tilgængelig på:
http://neft.dk/identitet.htm (Besøgt d. 16.03 2015)
Ulman, Amalia (2014). ’Oprør i egoland’ (online). Tilgængelig på:
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?performing+the+media+amalia+ulman+e
xcellences+and+perfections (Besøgt d. 15. 04 2015)
!
42!