1. No category

CopenhagenInstituteforFuturesStudies
InstituttetforFremtidsforskning
2040 :
Fire scenarier for Norge og
norsk petroleumsproduktion
En analyse af den fremtidige energisituation
København 2010
79
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning About CIFS The Copenhagen Institute for Futures Studies is a private, non‐profit research & innovation centre, settled in Copenhagen, Denmark with more than 35 years of experience in supporting enterprises and administration bodies in their research, strategic planning, and innovation needs. CIFS was founded in 1970 by Professor Thorkil Kristensen, former Secretary‐General of the OECD. It was set up in co‐operation with a number of visionary organizations wanting to qualify their basis for making strategic decisions through futures studies. Since its foundation, CIFS has been an independent membership organisation and it now has approximately 85 membership companies and organisations. Among its members are multinational companies such as Statoil, Nokia and IKEA as well as public institutions such as Malmoe City and the Ministry of Economic & Business Affairs Denmark. CIFS contributes with knowledge, inspiration and supports decision‐making. We identify and analyze trends that influence the future nationally and internationally. Through research, analyses, seminars, presentations, reports, and newsletters, we give advice on possible futures. The work of the Institute is interdisciplinary. The staff represents various fields of academic and professional backgrounds such as economics, political science, ethnography, psychology, physics, and sociology. The Copenhagen Institute for Futures Studies is member of a number of global networks and regularly participates in conferences and round tables. These exchanges of new ideas and visions provide the Institute with a global perspective and a strong basis for multinational projects. CIFS is Danish Partner of the Euroconstruct network (a network of 19 European research institutes that provides analysis and forecasts of construction in 19 West and Central Eastern European countries) and principal partner of the ISN (International Relations and Security Network), the world’s foremost open access information service for international relations and security professionals, founded by the Swiss government, in order to manage and share specialized information for the international relations and security community. Visit CIFS at www.cifs.dk/en. 2
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Indholdsfortegnelse ABOUT CIFS ..................................................................................................................................................... 2
FORKORTELSER .................................................................................................................................................. 6
EXECUTIVE SUMMARY ......................................................................................................................................... 4
INDLEDNING ..................................................................................................................................................... 7
METODE .......................................................................................................................................................... 8
ANALYSE ............................................................................................................................................... 9
NORGE: KORT HISTORISK GENNEMGANG ............................................................................................................... 9
NORGES FREMTIDIGE UDFORDRINGER ................................................................................................................. 11
Globalisering ........................................................................................................................................... 12
Befolkningsudvikling ............................................................................................................................... 13
Urbanisering ........................................................................................................................................... 15
Klima‐ og ressourcer ............................................................................................................................... 15
Velstandsstigning .................................................................................................................................... 16
Vidensamfund ......................................................................................................................................... 18
ENERGI UNDER FORANDRING ............................................................................................................................. 20
Olie og Gas .............................................................................................................................................. 23
SEKTORER ....................................................................................................................................................... 27
Transport................................................................................................................................................. 27
Bolig og byggeri ...................................................................................................................................... 32
Elektricitetsproduktion ............................................................................................................................ 37
FORNYBAR ENERGI OG ATOMRAFT ...................................................................................................................... 42
Biobrændsel ............................................................................................................................................ 42
Vind ......................................................................................................................................................... 44
Sol............................................................................................................................................................ 45
Geotermi ................................................................................................................................................. 46
Atomkraft ................................................................................................................................................ 46
FIRE SCENARIER FOR 2040 ............................................................................................................ 49
SCENARIE 1. VERDEN SOM NU – (ET SCENARIE SET FRA 2040) ................................................................................ 53
SCENARIE 2. RIGELIG MED ENERGI ( ET SCENARIE SET FRA 2040) ............................................................................. 59
SCENARIE 3. OMVÆLTNING ( ET SCENARIE SET FRA 2040) ...................................................................................... 65
SCENARIE 4. KLIMAAFTALE (ET SCENARIE SET FRA 2040) ....................................................................................... 69
BILAG ...................................................................................................................................................... 74
Litteraturliste .......................................................................................................................................... 74
Yderligere information om projektet og rapporten ................................................................................ 76 3
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Executive summary Commissioner: The Norwegian Oil Industry Association (OLF) Study Research: An analysis of how the future of energy demand and production will change in the next 30 years and affect the Norwegian petroleum industry and society at large. Presentation forum: OLFs annual Conference on 21st of October 2010. Key findings: The Norwegian economy is closely tied to oils and gas, with 27% of state revenue coming from the oil sector and the petroleum industry responsible for 22% of GDP in 2010. Norway, unlike many resource‐
endowed countries, has not been subject to the NRC1. Rather, the management of Norway’s oil resources, through financial discipline and a central wage‐setting structure, has been exemplary. Still Norway is not immune to a future economic setback. Norway’s challenges include an ageing population, increasing pressure for regulatory reform aimed at improving efficiency of the public sector (currently one of the largest in Europe), and a weakening of the effectiveness of mainland economy. Norway’s investment to transform into a knowledge society has been low compared to the rest of the Scandinavian countries. Norway’s investment into R&D (% of BNP) is equal to that of the Czech Republic, and on average half that of it Scandinavian neighbors. The Norwegian economy is to some extent being hindered by the slow pace of reforms to the pensions system. Norway’s outer regions are on a trajectory of increasing support and becoming non‐competitive in industries like agriculture. Energy development Significant uncertainty exists as to the long‐term structure of the energy industry and the rate at which energy technologies will penetrate the market. Climate change is a key driver changing the world energy scene. Non‐OECD countries will see the greatest increase in energy consumption with a rise in demand of 90% towards 2050; therefore regulatory actions are needed on a global scale. Electricity generation Electricity generation accounts for 32% of total world consumption of fossil fuels, and for 41% of global energy‐related emissions. From 1990 to 2007, global electricity production grew by 67%. Coal is the largest contributor to growth in electricity production worldwide and is a primary target area for regulation to reduce CO2. Towards 2040, coal for electricity generation will increasingly be substituted for nuclear power, gas and renewable energies. Transportation The Chinese car market overtook the U.S. in the number of vehicle sales in 2009. The increase in oil consumption and CO2 emissions as a result is dramatic. Coal to liquid is cheaper compared with traditional gasoline, but 230% more CO2 intensive. Therefore, natural gas is a very attractive option because it is the only fuel that can compete with coal to liquid in the short‐term. It is likely that we will see a substantial shift 1
NRC= Natural Resource Curse 4
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning to alternative fuels as of 2040, foremost among these electric vehicles. Building and housing Building and housing is an area where there is significant potential for energy savings at negative abatement cost. Solar energy in various forms will be an important step towards increasing the amount of 0‐energy housings. If intelligent energy systems are expanded in Europe, buildings with net surplus energy production will come online. This will affect energy consumption for houses and the need for gas particularly in OECD countries. Among the many technologies to reduce CO2 insulation (low tech.) will have the greatest effect. Oil and gas Natural Gas: Gas is both in electricity generation and as a substitute for coal to liquid a green alternative as we advance towards a further greening of society, especially in non OECD countries. Gas, in many cases, is the best practical substitute for coal both in electricity generation and in transport. Shale gas and other non‐conventional sources can have potential major impact on gas prices in the future. Oil: most of the oil used in the world is used in the transport sector. Any major changes to this sector will consequently have a large impact on oil demand. With further investment in oil discovery and EOR oil could be in ample supply, however prices will increase, thereby strengthening the demand for renewable energy sources and their competitiveness. Renewable energy There is great uncertainty regarding the prices of renewable energy in 2040, but the most efficient renewable energy sources are expected to be lower than coal and gas. With regulations in force and mandatory CCS, CCS gas and CCS coal will be more expensive than many types of renewable energy sources. 5
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Forkortelser BRIK CSP CIFS EIA EOR EU‐ETS EV ETP F&U GDP ICE IMF IPCC MENA NON‐OECD OECD OLF OPEC PV UN 6
Brasilien, Rusland, Indien, Kina Concentrated solar power Copenhagen Institute for Futures Studies Energy Information Administration Enhanced oil recovery European Union Emission Trading Scheme Electric Vehicle Energy Technology Perspectives (IEA) Forskning og udvikling Gross Domestic Product Internal combustion engine International Monetary Fund Intergovernmental Panel on Climate Change Middle East & North Africa Alle lande udenfor OECD (se nedenfor) Organization for Economic Co‐operation and Development The Norwegian Oil Industry Association Organization of the Petroleum Exporting Countries Photovoltaic United Nations Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Indledning Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed. Undersøgelsen danner baggrund for en præsentation afholdt d. 21. oktober 2010. Rapporten er opdelt i 2 dele: I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier. 1 DEL Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved brug af megatrend. Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende hovedafsnit: • Sektoranalyse • Transport • Byggeri • Elektricitetsproduktion • Fornybar energi 2 DEL I anden del gennemgås de 4 scenarier for 2040. For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter, energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i 2040. De er skrevet som om man stod i 2040 og ser tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind i beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet. Analysen Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser, der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket. 7
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Metode CIFS’ scenariemetode – den dialogbaserede scenarieproces Grundprincippet i metoden er at udvikle et antal mulige scenarier for fremtidens omverden, det vil sige billeder af hvordan samfundet kan udvikle sig på længere sigt omkring den organisation, som scenarierne udvikles for. Detaljerne afhænger af den problemstilling og de beslutninger, processen skal bidrage til at støtte. Denne korte beskrivelse udelader en række variationsmuligheder. For at stimulere nye indsigter skal scenarierne være væsentligt forskellige fra nutiden og fra hinanden. Samtidig skal de være så troværdige at de tages alvorligt i en videre analyse og idégenereringsproces. CIFS arbejder typisk med fire markant forskellige scenarier. Dette antal tillader at man anvender hvert scenarie som udgangspunkt for en videre analyse. Man kan selvfølgeligt udvikle langt flere scenarier, men det koster flere ressourcer i anvendelsen og marginalnytten aftager stærkt. Scenarierne udvikles i en dialogbaseret proces, hvor man kombinerer viden om metoden, viden om eksisterende langsigtede tendenser og udviklingsmuligheder og viden om sektorspecifikke forhold. I praksis starter man med at se på ”det relativt sikre”, det vil sige kendte tendenser, langsigtede megatrends, planlagte ændringer og strukturelle forhold i samfundet. Man udbygger med analyser og vurderinger af det usikre; alle vurderinger bliver mindre sikre når man går længere frem i tiden. Dernæst vurderer man betydningen af de forskellige usikkerheder i forhold til den problemstilling, der skal analyseres (fx fremtidig strategi for organisationen) og fokuserer på de vigtigste. Denne proces, med afklaring af hvad der er relativt sikre tendenser i omverdenen og hvor der er store usikkerheder med væsentlig betydning danner fundament for at beskrive et antal scenarier for fremtidens omverden. Det relativt sikre (konsekvenser af megatrends og lignende) indgår i alle scenarierne. De vigtigste usikkerheder giver til gengæld forskellene mellem scenarierne: Hvis usikkerhed ”A” udvikler sig sådan og usikkerhed ”B” udvikler sig sådan, så vil verden være præget af megatrends plus dette udfald af usikkerhederne. Beskrivelsen af det enkelte scenarie er til dels en kunstart: Det kan ikke beregnes, man må arbejde kreativt og forestille sig hvordan verden kan blive, givet disse forhold. I nogle sammenhænge arbejder man med fortsat mere detaljerede beskrivelser i scenarierne – for eksempel: 1) Overordnet verdensbeskrivelse, 2) Målgruppens liv og ønsker, 3) Det strategiske miljø for vort felt. Efterfølgende vurderer man hvordan alternative strategier for ens egen organisation (eller ens eget land) kan spille sammen med de alternative scenarier for fremtidens omverden. Hvilke trusler og hvilke muligheder er særligt relevante for os hvis verden udvikler sig som i scenarie X? Og hvordan i scenarie Y? Og siden, hvilken strategi vil fungere godt i alle de betragtede scenarier?
8
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Analyse
Norsk BNP/cap er næsten det dobbelte af EU gennemsnit Norge: Kort historisk gennemgang Baggrunden for Norges nuværende velstandsniveau er i høj grad produktionen af olie og gas på norsk kontinentalsokkel. Det første enorme oliefund i 1969 ved Ekofisk i Nordsøen blev et historisk vendepunkt for norsk samfundsudvikling. På én generation gik Norge fra en placering i den fattige halvdel af OECD, til på rekordtid at blive et af verdens rigeste lande med et BNP per capita, der ligger 84% over EU‐gennemsnittet. I dag er Norge den femtestørste olieeksportør på verdensplan og verdens andenstørste gas eksportør, kun overgået af Ruslands Gazprom. Hvor de primære eksportbrancher tidligere var skovbrug, fiskeri og skibsfart, udgør olie og gas i dag 22% af Norges samlede BNP.2 I 2009 eksporterede Norge 2,13 millioner tønder olie om dagen og totalt 99,4 milliarder kubikmeter gas3. Norsk BNP vækst Den store eksport af olie og gas sikrer Norge betragtelige overskud på statsbudgettet og pga. olien betalingsbalancen og har bidraget betydeligt til udviklingen af velfærden. Olien har yderligere givet anledning til en markant opblomstring i beskæftigelsen såvel som i teknologisk udvikling og fremkomsten af nye erhvervssektorer. Olieindtægterne har betydet en stærk vækst i den offentlige økonomi og har givet Norge muligheden for på samme tid at styrke velfærden betragteligt og beskytte de traditionelle erhverv. BNP per Capita, målt i PPP (købekrafts‐justeret): I$ i 2010 priser
60000
50000
40000
30000
20000
10000
6
2
20
0
4
8
20
0
19
9
0
19
9
6
NO
19
9
2
19
8
8
FI
19
8
4
DK
19
7
0
19
7
6
19
7
2
19
6
8
19
6
4
19
5
19
5
19
5
0
0
SV
Kilde: Penn World Tables Men Norges økonomi er på grund af olien også blevet mere sårbar. Da størstedelen af norsk eksport er baseret på naturressourcer, er Norges økonomi meget afhængig af råvarepriserne på verdensmarkedet, hvilke kan give store udsving. Således er 30% af den norske værditilvækst siden midt‐1960erne foregået i sektorer, der er udsat for konkurrence på verdensmarkedet4. Men denne udvikling skyldes ikke olien alene. Mens nabolandet Sverige eksempelvis har satset på produktion af teknologi, er størstedelen af Norges fastlandsøkonomi endnu drevet af naturressourcer som metaller og fisk. I 1990 stiftede man ’Statens Petroleumsfond’, nu ’Statens Pensjonsfond utland’, for at sikre at statens olieformue omdannedes til en mere langtidssikret finansiel formue. For at 2
CIFS MR Scandinavian way 2006 http://www.bestgrowthstock.com/stock‐market‐news/2010/07/29/factbox‐norways‐oil‐vs‐environment‐battles/ 4
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=75493 3
9
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning undgå en overophedning af den nationale økonomi, er fondens midler placeret i udenlandske aktiver. Fondens midler blev i 2008 opgjort til samlet 2,279 milliarder norske kroner og anslås at nå 2,966 mia. kroner i 2010. Dertil kommer, at Fonden ejer ca. 1,25% af det samlede antal børsnoterede aktier i Europa. I 2001, mens olieindtægterne til den norske stat var på sit højeste, indførtes den såkaldte ’handlingsregel’, der betyder, at statens forbrug af olieindtægterne på årsbasis ikke må overstige det forventede realafkast af kapitalen, fastlagt til 4%5. Det betyder i bund og grund, at så længe der er (statslig) indtægt ved olieproduktion i Norge vil fondens midler øges. Distrikts‐Norge betalt af olien Distrikts‐Norge affolkes Norge bedre rustet imod kriser Upopulære politiske beslutninger udskydes som konsekvens af det norske overskud Olieindtægterne spiller dog stadig en stor rolle i de offentlige budgetter og bidrager til at den norske stat kan gøre brug af store bloktilskud og subsidieringsordninger til sektorer, der ellers ikke ville kunne bibeholdes i samme grad. Mens man i nabolandene Sverige og Danmark gradvist har måttet omlægge produktionen i eksempelvis landbruget for at være mere konkurrencedygtige, har Norge ved brug af store subsidier til landbruget og fiskerisektoren kunnet undgå omlægninger eller nedskæringer. Det betyder, at Norge i dag har en landbrugs‐ og fiskerisektor, der hverken er særlig konkurrencedygtig eller rentabel og som primært holdes i live af subsidier finansieret af olie‐ og gaseksport. Videre har man i Norge gennem de seneste årtier oplevet en stærk urbanisering, hvor folk forlader landområderne, særligt de svært tilgængelige regioner i Nordnorge, og flytter mod byerne – i særdeleshed Oslo. En af forklaringerne på den stigende urbanisering tillægges de strukturelle forandringer, der er foregået i de norske erhvervssektorer, hvor flere og flere nordmænd i dag er beskæftiget i den offentlige sektor frem for som tidligere, i de primære industrielle erhverv, som fx landbrug. Men omfordeling og store subsidieordninger til trods, viser Norge positive takter i forhold til økonomi og konkurrenceevne. I 2002 havde Norge den højeste produktivitet i OECD6 og i det seneste årti har Norge haft en imponerende høj vækst. Som alle øvrige økonomier blev Norge ramt af den finansielle krise i 2008, men var dog til sammenligning bedre rustet til at klare sig igennem og genetablere balance i økonomien. Flere økonomer mener, at Norge selv uden olien ville have en fornuftig økonomi og et højt velstandsniveau – meget på linje med sine nabolande.7 Dog er der nogle enkelte områder, hvor Norge viser tegn på den såkaldte ’hollandske syge’, der refererer til en stor, uventet og midlertidig indtægtskilde, som kan friste til at leve over evne, frem for at investere i fremtiden. Eksempelvis er eksportraterne for produkter, der ikke omhandler olie eller naturressourcer næsten stagneret, og Norge har ikke, som sine nabolande, en stærk branche inden for teknologiprodukter. Endelig har Norge i langt mindre grad end sine nabolande investeret i forskning og research,8 også inden for de områder, der på sigt skal understøtte olie‐ og gasindustrien. De samme tendenser gør sig gældende i den offentlige sektor, hvor upopulære politiske beslutninger har kunnet udskydes som følge af det offentlige overskud. Mens man i næsten alle vestlige lande har måttet erkende, at nedskæringer, effektiviseringer og reformer er blevet en nødvendighed, har man i Norge ikke taget hul på presserende reformer af eksempelvis sundheds‐ og uddannelses‐
5
http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaEuropa/LandefaktaNorge http://www.business.dk/diverse/norsk‐oekonomi‐gaar‐som‐smurt‐ogsaa‐uden‐olien 7
http://www.voxeu.org/index.php?q=node/1199 8
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/themes 6
10
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning systemet.9 Norges fremtidige udfordringer Megatrends er Der en række af brede langtrækkende trends kaldet Megatrends, som vil have drivkræfter for en påvirkning på, hvordan verden i bred forstand og Norge vil se ud i fremtiden. udvikling Disse trends og deres konsekvenser for Norge vil blive gennemgået i dette afsnit. Megatrends hjælper med at strukturere vores viden om de mest sandsynlige forandringer I fremtiden. Fremtidsforskere er af den opfattelse, at fremtiden ikke kan forudsiges. Der er for mange usikkerheder, og deres relation er for kompleks. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan sige noget om fremtiden. Der er mange udviklinger, som har påvirket den verden, der omgiver os i dag, som vi med stor sandsynlighed kan sige, stadig vil påvirke vores fremtid om 30 år. Denne rapport vil indledningsvis benytte disse megatrends til at skitsere nogle af de udfordringer, som Norge sandsynligvis vil være vidne til, i årene der kommer. Disse vil sammen med analysen af energisystemets øvrige udvikling blive anvendt som baggrund for scenarierne. Megatrends
1. Globalisering
2. Befolkningsudvikling
3. Urbanisering
4. Klima, miljø og ressourcer
5. Velstandsudvikling
6. Vidensamfund
Kilde: Strategic Futures Studies (CIFS, 2008).
Norge har frem mod 2040 en række udfordringer, hvoraf nogle er globale og dermed fælles for alle lande i verden, andre er regionale og dermed nogle som man har fælles med andre rige vestlige lande, og andre igen er specifikke for Norge. Disse udfordringer kan henføres til en række megatrends, der er overordnede drivkræfter for forandring, som gælder over længere tid og påvirker alle sektorer. 9
http://www.oecdobserver.org/news/categoryfront.php/id/1095/Norway.html 11
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Globalisering Globaliseringen rammer i følge sagens natur det meste af kloden. For nogle er det en mulighed (bl.a. lavtlønslande) og for andre måske en trussel (typisk højtlønslande). Norge har ikke en stor industrisektor, som rammes af konkurrence fra lavtlønslande, og landbrug og fiskeri er i et vist omfang beskyttet mod globalisering/internationalisering ved at stå uden for EU. I BRIK landene er Globaliseringen præges ikke mindst af den kraftige vækst i de nye vækstøkonomier, væksten 3 gange herunder BRIK‐landene10, hvor vækstraterne er 6‐8% mod 1,5‐2,5% i den vestlige verden. Væksten i disse lande er meget ressourcekrævende i denne industrialiserings‐
så høj som i fase og udgør derfor et stort opadgående pres både på priser og CO2‐udledning. Vesten Løsninger på disse områder bliver derfor stadigt mere efterspurgte. Væksten i disse lande betyder også en stigende efterspørgsel efter fødevarer, herunder også fiskeprodukter, samt transportløsninger. Den nye stærkt voksende middelklasse efterspørger i stigende omfang livsstilsprodukter og oplevelser, herunder turisme, som ikke mindst Europa er leveringsdygtig i som følge af en mangfoldig natur og kultur. Globaliseringen betyder også, at økonomien på den ene side præges af stadigt færre, meget store norske virksomheder med globalt virke (flere ansatte i udlandet end i Norge) og på den anden side af, at flere mindre og mellemstore norske virksomheder bliver filialer af udenlandske multinationale virksomheder. Meget tyder på, at EU er ved at have nået en øvre grænse med hensyn til medlemmer. Nabolande som Tyrkiet, Ukraine, Rusland, Schweiz og Norge vil formentligt blive knyttet tættere gennem associeringsaftaler, som indebærer frihandel og øget samarbejde om miljø og terrorbekæmpelse m.v. Det er også sandsynligt at medlemstallet stiger, ved at nuværende nationer brydes op i flere. Sådanne tendenser ses tydeligst i Belgien, Spanien, England og Italien. EU samarbejdet sker i bølger. Ligesom i begyndelsen af 1980erne, hvor man talte om ”Eurosclerosis” har EU de seneste år været i en form for krise på grund af manglende opslutning til unionstraktaten, uenighed om fortsat udvidelse og problemer med at rumme den stadigt større forskellighed landene imellem med hensyn til konkurrence‐
evne m.v., særligt inden for Euroen, hvor finanskrisen har skærpet problemerne og modsætningerne. Sandsynligheden for, at Euroen eller Eurosamarbejdet falder fra hinanden eller svækkes voldsomt, er dog ikke særligt stor. Krisen og de øvrige udfordringer som klima, aldring, globalisering og migration m.v. gør det sværere, men samtidig også mere nødvendigt at arbejde sammen og støtte hinanden. Således søger Island om medlemskab af EU og Estland om medlemskab af Euroen. Finanskrisen kan muligvis være den faktor, der fremtvinder et nyt spring fremad i EU‐
samarbejdet, ligesom det skete fra midten af 1980erne og frem med etableringen af Det Indre Marked, udvidelser fra 10 til 27 medlemmer og indførslen af Euroen. Denne gang handler det om at etablere noget, der ligner en europæisk regering, i hvert fald på det økonomiske område. Den store pakke på 750 mia. Euro til imødegåelse af 10
Brasilien, Rusland, Indien og Kina 12
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning OECD population er aldrende fremtidige gældskriser i medlemsstaterne, foranlediget af gældskrisen i Grækenland, betyder, at den økonomiske disciplin i EU‐landene skal styrkes, for at undgå ”moral hazard”. Det kræver overvågning af sanktionsmuligheder fra centralt EU hold. I Europe2020, EU‐kommissionens strategioplæg til at tackle de mange strukturelle udfordringer, som finanskrisen har eksponeret, opregnes der 3 prioriterede temaer, 1) Smart vækst (innovation og viden), 2) Bæredygtig vækst (klima, ressourcer og konkurrenceevne) og 3) Inkluderende vækst (indsats mod arbejdsløshed og fattigdom). Der opregnes 5 hovedmål og 7 flagskibs initiativer til at må disse mål. Det er EUs hensigt både at følge tæt op på den finanspolitiske genopretning og på de enkelte landes bidrag til de strukturelle reformer. Der planlægges også en relancering af Det Indre Marked, nu med fokus på serviceydelser, digitalisering og konkurrencekraft overfor de nye vækst‐
økonomier, temaer, som ikke spillede så stor en rolle i 1985, da det Indre Marked oprindeligt blev lanceret. Befolkningsudvikling Befolkningsstagnation og aldring har Norge til fælles med store dele af den øvrige verden. Det er mere et spørgsmål om tid, hvornår ”bølgen” rammer de enkelte lande. I Japan er det allerede sket. I disse år sker det i Rusland og en række østeuropæiske lande. I de næste 20 år rammer denne udvikling en række vestlige lande, først Tyskland, siden Norden og endelig USA. Om 20‐30 år vil aldringen begynde at kunne mærkes i lande i Asien og Latinamerika, først i Kina som følge af etbarnspolitikken. I lande med vedvarende økonomisk vækst og urbanisering falder fødselstallet hurtigt, og leve‐
alderen stiger markant som følge bedre sundhed. I første omgang (2010‐2020) betyder aldringen i Skandinavien flere ”unge ældre”, og dermed stigende afgang fra arbejdsstyrken, lavere skatteindtægter og flere indkomst‐
overførsler. I anden omgang (2020‐2035) betyder aldringen flere ældre med behov for ældreservice, sundhedsydelser og pleje. Faldende fødselstal betyder i første omgang (1975‐1995) faldende udgifter til børneomsorg og uddannelse, men efter 20‐30 år også faldende tilgang til arbejdsstyrken (2000‐2020) Norge og de øvrige nordiske lande er relativt mindre ramt af aldring og faldende fødselstal end mange andre lande i Øst‐ og Vesteuropa som følge af gode vilkår for børnefamilier og indvandring. 13
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Antal børn&unge (0‐24) og ældre (65+) personer pr. 100 personer mellem 25 og 64 år
120
100
80
60
40
20
0
2010
2020
Børn & unge kvote
2030
Ældrekvote
Kilde: Statistisk Sentralbyrå, middel
Forsørgerkvote
Selvom fødselstallet falder, vil befolkningsantallet fortsætte med at stige i en periode, fordi der dør færre som følge af øget levealder, og fordi det er små årgange, som dør. Senere begynder dødstallet imidlertid at overhale fødselstallet, og befolkningen stagnerer.
Gennemsnitlig fratrædelsesalder fra arbejdsmarked (2008 eller seneste år)
Norge hører til landene med senest tilbagetrækning 14
2040
Kilde: Eurostat
Stagnerende befolkningsudvikling øger behovet for tiltag, der kan øge arbejdsstyrken. Vigtigst er en senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet. Norge hører til de lande med senest tilbagetrækning. Gennemsnitsalderen for fratrædelse er 64 år i Norge, kun overgået af Irland og Island. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Globale talenter tiltrækkes af storbyer Norge kan bibeholde gode forhold til skisport Også bestræbelser på at undgå udstødelse eller marginalisering fra arbejdsmarkedet som følge af fysiske, psykiske, sociale eller kompetencemæssige handicaps er vigtige. Det samme gælder en immigrationspolitik, som er målrettet mod at tiltrække de typer af arbejdskraft, som der særligt er mangel på, herunder især højtuddannede inden for naturvidenskab og teknologi, samt folk til sundhedsvæsenet. Da den norske løn‐
struktur er mere sammenpresset end i mange andre lande, er det lettere at tiltrække lavtuddannede til Norge end højtudannede. Urbanisering Urbaniseringen foregår ligeledes over hele verden, hurtigst i de nye vækstøkonomier, hvor industri erstatter landbrug, men også i de rigeste lande, hvor viden‐ og oplevelsesøkonomi trækker væksten.Kun større byområder har kritisk masse til at tilbyde uddannelse, jobs og oplevelsesforbrug til en stadigt mere specialiseret arbejdskraft og stadig mere individuelle forbrugere. Fremvæksten og understøttelsen af (ofte specialiserede) kreative miljøer forudsætter også kritisk masse. På globalt plan tiltrækkes talenter og kreative af globale og kosmopolitiske storbyer (hotspots) og på nationalt plan ses en vækst i metropolen og i de større regionale byer. Norge er på grund af sin store geografiske udstrækning set i forhold til befolkningen særlig stærkt påvirket heraf, og det er på længere sigt overvejende sandsynligt, at der i Norge kun vil være plads til én erhvervs‐ og befolkningsmagnet (Stor‐Oslo) med tilstrækkelig infrastruktur og kritisk masse til at understøtte erhverv inden for viden og i et vist omfang også inden for oplevelse og til at tilfredsstille befolkningens efterspørgsel efter jobs, uddannelse, sundhed, underholdning m.v. Såfremt der skal opholdes vækstcentre i Nord, er det formentlig en forudsætning, at det understøttes af andet end fiskeri og turisme, da sådanne aktiviteter er spredte og sæsonbetonede i deres natur og derfor har svært ved at bære traditionel infrastruktur i form af transport, uddannelse sundhed og services m.v. Klima og ressourcer Klimaforværring og ressource problematikkerne er både en mulighed og en trussel for Norge. Generelt er nettoeffekten af temperaturstigningen som følge af klima‐
forværring snarere positiv end negativ, når man ser på Norge. Man kan se frem til et lidt mildere klima og begrænsede risici i forbindelse med oversvømmelser som følge af havvandsstigningen, da der sker en parallel hævning af landmasser som følgevirkning af sidste istid. Norge kan i større omfang end lande i Alperne mv. bibeholde gode forhold for skisport. Samtidig bedres mulighederne for erhverv i de arktiske egne inden for skibstransport (Nordøstpassagen), fiskeri, turisme og ressourceudvinding. Klimaproblematikken har dog også potentiale til at ramme Norge som følge af økonomiens store afhængighed af udvinding og salg af fossile brændstoffer, idet ca. 25% af BNP kan henføres til denne industri. Højere carbonskatter på globalt plan, klimaaktivisme etc. kan skabe usikkerhed om fremtiden. 15
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Der er i Norge et udbredt ønske om at benytte deres oliepenge på en måde, der ikke kun styrker Norge for fremtidige generationer økonomisk, men også efterlader en verden der i miljømæssig henseende er værd at overtage. Ønsket om at gøre Norge CO2‐neutralt inden 2030 udtrykker dette. Ting skal ses i Den gennemsnitlige stigning i CO2‐udledning fra Norge har i perioden 2000‐2007 været positiv med ca. 0,5 mio. tons årlig. Det kan betragtes som beklageligt givet ønsket om sammenhæng at reducere CO2‐udslip. Imidlertid skal dette ses i lyset af at Kinas vækst i CO2‐udslip i samme periode var 442,85 mio. tons årligt.11 Norge er en lille CO2 er et globalt problem, derfor er der risiko for, at man i Norge i for høj grad fokuserer på at reducere CO2 i Norge, uden øje for at disse reduktioner er så brik i verden ubetydelige, at de i den store sammenhæng har meget begrænset betydning. Dertil kommer, at petroleumsindustrien, som bidrager med et betydelig CO2‐udslip, kan blive taget som gidsel i den offentlige debat. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at man på norsk sokkel har formået at reducere CO2‐udslip betydeligt og at en reduktion af norsk gas eksport let kan få den modsatte effekt af, hvad der er tilsigtet. Misforstået grøn Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den russiske regerings strategi, at øge salget af gas til Europa. Den øgede gasmængde til eksport indebærer et fald i politik kan produktionen til hjemmemarkedet, som forventes erstattet med kulkraft, der er fordoble norsk dobbelt så CO2‐intensivt som gas. indirekte CO2 ‐udslip “The Russian government’s strategy to increase coal production and build more coal‐
fired plants will help reduce demand for natural gas, thus allowing for more natural gas exports”12 Ved en reduktion på 1/3 af norsk gas eksport vil man i realiteten have forårsaget en fordobling af Norges indirekte CO2‐udslip. Hvis Norge skulle forfølge en politik med henblik på at reducere CO2, så må denne reduktion gå hånd i hånd med et europæisk skift til mere grøn energi, ellers vil Norge blot medvirke til at øge verdens CO2‐udslip. Det har paralleller til outsourcing af industrielle produktions opgaver til Kina for at få et bedre CO2‐aftryk i Norge, uden skelen til at Kinas CO2‐udslip per kWh er væsentlig højere end den vestlige. Velstandsstigning Norge ligger på Norges høje velstandniveau rummer også risiko for overophedning som følge af niendepladsen i arbejdskraftmangel og prisbobler på aktier og fast ejendom. Det høje velstandsniveau IMD’s World mindsker alt andet lige også det økonomiske og politiske pres for at foretage struktur‐
Competitiveness reformer, for at øge effektiviteten i den offentlige og private økonomi og for at skabe nye og innovative virksomheder. Det medfører også et højt omkostningsniveau, som Yearbook kan belaste konkurrenceevnen, hvis økonomien ikke er innovativ og hele tiden fornyr sig. 11
Kilde: SSB/EIA IE0 2010 EIA: http://www.eia.doe.gov/cabs/Russia/Coal.html 12
16
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Ikke desto mindre er Norge på niendepladsen i IMD’s World Competitiveness Yearbook Rankings for 2010. Norge er endda rykket op på denne liste i perioden 2002‐2010. Norges plads i IMD’s World Competitiveness Yearbook år for år (1=max) År 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Placering 14 15 17 15 12 13 11 11 9 Norges styrkepositioner er følgende: Økonomisk BNP pr. capita, bytteforhold i udenrigshandel, præstation betalingsbalance, langtidsarbejdsløshed Offentlig Sunde offentlige finanser, social sammenhængskraft, høje effektivitet credit‐rating og begrænset uformel økonomi Erhvervseffektivitet Inddragelse af medarbejderværdier, effektivt aktiemarked, bæredygtighed og CSR er veludviklet i virksomheder Infrastruktur Human development index (økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt, udbredelse af IT, el‐omkostninger for industrien) Et højt bytteforhold i udenrigshandelen peger på, at Norge i højere grad eksporterer end importerer højværdiprodukter. Norges svagheder er følgende Økonomisk Omkostningsniveau, direkte investering ind i Norge, lav vækst i præstation BNP Offentlig Skattetryk, offentlige subsidier effektivitet Erhvervseffektivitet Lønniveau, arbejdstid, lederes internationale erfaringer, fleksibilitet og omstillingsevne Infrastruktur Omkostninger ved IT og mobiltelefoni, naturvidenskab i uddannelsessystemet, Forsørgerbyrde (børn + ældre), kvalificerede ingeniører Svaghederne er ikke mindst omkostningsniveau og skattetryk. Det er i vidt omfang en indirekte følge af høj velstand og en aldrende befolkning og ikke specifikt for Norge, men måske er velfærdsordningerne lidt mere veludviklede og effektiviteten i den offentlige service lidt mindre end i sammenlignelige lande på grund af olieindtægterne.
Lav vækst i BNP er et forhold, som Norge har tilfælles med de fleste avancerede økonomier, hvor befolkningen ikke vokser så meget og hvor offentlig og privat service, hvor produktivitetsudviklingen er lavere end i fremstillingserhverv, udgør trefjerdele af økonomien. Også her er det dog muligt at styrke produktiviteten gennem øget konkurrence og fokus på innovation. Lav fleksibilitet og omstillingsevne er ikke et generelt kendetegn i de nordeuropæiske lande, som tværtimod på forskellige områder er kendetegnet ved fleksible arbejds‐
markeder, begrænset regulering og statsintervention i økonomien. Det kan hænge sammen med et oplevet mindre pres for forandring, som følge af olieformuen og betyde, at kortsigtet tryghedspolitik står i vejen for langsigtet forandringspolitik. 17
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Vidensamfund En faldende andel af værditilvækst og beskæftigelse i de rige lande finder sted inden for primære erhverv og industri, og mere bliver viden‐ og oplevelsesbaseret. Generelt ligger Norge på 8. pladsen ud af knap 200 lande, hvad angår uddannelse iflg. FN’s Human Development Index. I det samlede indeks, som også omfatter levevilkår og sundhed m.v., ligger Norge på en 1. plads Relativ lav vægt på naturvidenskab i uddannelsessystemet og manglen på kvalificerede ingeniører har Norge også tilfælles med en række rige lande, hvor oplevelses‐
økonomien ”fortrænger” industri‐ og vidensamfund, og ”feminine” værdier tager over i uddannelsesvæsenet. Undersøgelser (PISA og TIMMS) dokumenterer, at norske elever står svagt i naturvidenskab m.v. Det er dog ikke en uomgængelig udvikling. Sverige, Finland og Tyskland har satset mere på industri og på tekniske uddannelser og naturvidenskab, både udannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt, og det er muligt gennem incitamenter at påvirke de unges valg og uddannelsesvæsenets prioriteringer. Ligeledes er det muligt at påvirke immigrations‐
mønstret med henblik på at tiltrække naturvidenskabelige talenter. Norge satser også mindre på forsknings‐ og udvikling end sammenlignelige lande. Norge anvendte i 2006 kun 1,5% af BNP herpå, mens lande som Finland, Sverige og Japan anvendte det dobbelte. I EU har man sat en målsætning om, at hvert land skal bruge mindst 3% af BNP på F&U inden 2010, et mål som Finland opnåede allerede i 2004.13 Norges satsning er i dag på niveau med Tjekkiets. Norge satser relativt begrænset på F&U 13
CIFS: Medlemsrapport: Scandinavian Way (2006) 18
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Hvis Norge ønsker at følge med de øvrige skandinaviske landes satsning på viden‐
produktion, og integrere Distrikts‐Norge i denne satsning, bør der ske en udrulning af high speed IT i Norge, men også her står Norge tilbage i forhold til sine naboer. Også med hensyn til fornyelsesraten af produkter ligger Norge lavt. Salg fra nyudviklede produkter udgør kun 5% af virksomhedernes omsætning, mens de udgør over 15% i Finland, Sverige og Tyskland. Ser man på Insead’s Global Innovation Index, ser det lidt bedre ud. Her ligger Norge på en 9. plads, ud af 132, når det gælder Innovation Inputs og på en 10. plads, når det gælder Innovation Output. Her er det de generelle og overordnede samfundsvilkår som pressefrihed, politisk stabilitet og brug af IKT, som især trækker op, mens offentlig regulering og vækstrate i arbejdsproduktivitet trækker ned. De fleste mere innovations‐
specifikke områder trækker ned. Det gælder offentlige og private forskningsudgifter, udenlandske investeringer i Norge og teknologioverførsel, omfanget af kreative produkter og services, toldbeskyttelse og kvaliteten af uddannelse og forskning. Sidstnævnte er også med til at trække gennemsnittet ned, selvom placeringen dog er i top 20. Blandt de innovationsspecifikke områder, som trækker op, er stort set kun adgangen til venture kapital. Turnover fra innovation
Kilde: Eurostat
De fleste nye innovative virksomheder vokser ud fra eksisterende erhvervsmiljøer og uddannelses‐ og forskermiljøer. Norge skal have nationale strategier på følgende 6 områder: maritim sektor, rejseliv, marine sektor, energi, miljø og nanoteknologi og således at uddannelse, forskning, investeringer i infrastruktur samt privat og offentlig kapital spiller sammen.14 14
Nærings‐ og handelsminister Trond Giske i Aftenposten fra Nærings og handelsdepartementets hjemmeside: http://:www.regjeringen.no/nb/dep/nhd/aktuelt/taler_artikler/minister/narings‐‐og‐handelsminister‐trond‐giske/2010/Hva‐skal‐vi‐leve‐av‐i‐
fremtiden.html%3Fid%3D597640+trond+giske+nanoteknologi+aftensposten&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk 19
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Energi under forandring Jorden har løbende undergået forandringer i klimaet. Varme perioder på Jorden har typisk varet i 10.000 år, efterfulgt af en ny istid. Imidlertid er det overvejende sandsynlig, at den sidste stigning i Jordens gennemsnitstemperatur er forårsaget delvis af menneskelig aktivitet. Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) vil Jorden blive varmere og varmere. Frem mod 2030 vil disse ændringer blive oplevet direkte gennem fx flere tilfælde af ekstremt vejr og hedebølger. På længere sigt, 2030‐
2100, vil der forekomme stigning i havniveauet og ørkendannelse, hvilket vil påvirke leveområder og høstudbytte. Klimaændringer interagerer med og øger virkningen af andre tendenser f.eks. vil den globale middelklasses fremvækst også medvirke til at reducere ressourcer, så som vand og fødevarer. Ifølge IPCC vil et minimum reduktionsmål for CO2 for at reducere klimaforandringer til 2‐3 °C temperatur stigning, være en CO2 reduktion på 50% i forhold til 2005. På FN klimatopmødet i København (COP15) i 2009, var der flere lande, der fæstede sig ved nødvendigheden af at reducere yderligere for at sikre sig imod klimaforandringer. Ifølge disse lande og den forskning, der ligger bagved, bør målet i stedet være 1,5 °C stigning. Målet vil da snarere indebære en reduktion af CO2 på 80%.15 Uenighed om behovet for reduktion Forsigtigheds‐
princip Et væsentligt argument for denne sidste målsætning er at applicere et sikkerheds princip. Dette princip tager udgangspunkt i den store usikkerhed, der trods alt er omkring klimaforandringerne. Selv hvis det lykkes at reducere drivhusgasser til 1990 niveau, så kan vi ikke være sikre på, at vi forhindrer konsekvenserne af klima‐
opvarmningen. På grund af de tidsmæssige forbindelser og tilbagekoblings‐
mekanismer, der kendetegner klimaet, kan vi eksempelvis stadig opleve en stigende vandstand i havene lang tid efter, CO2‐målene er nået. Uventede accelererende mekanismer kan også bidrage til at accelerere klimaforandringer ud af kontrol. Til et punkt hvor det er for sent at gøre noget for at forhindre det. At reducere konsekvenserne af klimaændringerne er et af det globale samfunds primære mål, som forsøges at afvejes mod målsætningerne for økonomisk vækst og stabilitet. En aftale på globalt plan er nødvendig. Men der er uenighed om, hvem der skal bære omkostningerne. 15
Kilde: IEA: ETP 2010 20
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning IEA’s 2 hovedscenarier IEA har lavet to scenarier for fremtidens energiforsyning og forbrug: Baseline og Blue Map. Førstnævnte refererer til et Business as usual scenarie uden ændrede reguleringer, mens sidstnævnte tager udgangspunkt i, hvilke forandringer der er nødvendige, hvis man skal nå IPCCs minimumskrav. Udvidelsen af Investeringerne, der skal foretages i udvidelse af energisystemet globalt som energisystem konsekvens af verdens vækst primært i non‐OECD landene, er betydelige. Den årlige koster det investering på verdensplan imellem 2010‐2015 er, hvis man ikke medregner indsatsen dobbelte af for at reducere CO2, mere end det dobbelte af verdens samlede militærudgifter i 2008. verdens samlede Den investering er omkostningsfuld, og derfor er det et signifikant incitament for militærudgifter verdens lande, særlig i non‐OECD, til at reducere omkostningen så meget som muligt, både fra statslig side og fra den enkelte forbrugers side. Ønsker om at øge den investering for at imødekomme de langsigtede problemer som klimaforandringerne kan bidrage til kan derfor være svære at få igennem. Prisen er ca. 46 billioner for at opnå minimumsmålet. Og det bliver svært at overbevise den fattigste del af verden om, at de skal betale det ekstra, når OECD per capita udleder meget mere (på trods af at 90% af CO2‐stigningen kommer til at finde sted i non‐OECD).16 Der er derfor kritik af OECD‐
landene for ikke at være mere sociale/solidariske og betale en større sum. Gennemsnitlige årlige investering mia USD
10000
8000
6000
4000
2000
0
15
0‐
1
20
30
5‐
1
20
50
0‐
3
20
Baseline
Verdens samlede militærudgifter 2008
Kilde: IEA ETP 2010
Kr
n
ise
Extra Blue
Verdens BNP tab mellem 2008‐09 Blue Map koster årligt norsk familie 8.508 NOK Man kan fra Vesten side vælge at betale den ekstraomkostning, som Blue Map scenariet pålægger verden. Målt relativt til andelen af verdens BNP, betyder det, at en gennemsnitlig norsk familie på 4 personer skulle betale 8.508 NOK årligt mellem 2010‐
2015. En pris der vil stige til 25.940 NOK årligt mellem 2030‐2050.17 De samlede ekstra investeringer på 46 billioner USD, som Blue Map scenariet kræver, er betydelige, men over tid vil brændstofbesparelsen beløbe sig til 112 billioner USD, og tjene investeringen hjem globalt set. 16
Kilde: IEA: ETP 2010 Kilde: IEA: ETP 2010 17
21
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Investeringer 2010‐2050 for at opnå 1Gt årlig reduktion i CO2 udslip 2050 (mia. USD)
Ge
o
Pv
Vi
nd
om
At
CS
P
ku
l
e.
se
Bi
om
as
CC
S
1200
1000
800
600
400
200
0
Note: CSP: concentrated solar/e.kul: mere effektiv kul/Geo: Geotermi
Kilde: IEA For at nå målene som IPCC har sat, skal verden reducere CO2‐udslippet i 2050 med 43Gt. I IEA’s Blue Map scenarie er langt størstedelen af denne reduktion at finde på slutbruger siden. Det indebærer incitamentsstrukturer sat i værk for at ændre forbrugermentalitet og forbrugervaner. Det indebærer også et enormt økonomisk vækstpotentiale. I 1990erne var indkøb og effektivisering, som følge af ITC‐
revolutionen, en afgørende faktor for verdens BNP‐vækst. Grønt forbrug har mulighed for at have samme positive virkning på økonomien. Allerede i dag ser vi energi‐
virksomheder, der tjener flere penge på rådgivning om energibesparelse end på salg af energi. Der er således ved at ske et skift i energibranchen. CO2‐reduktion i 2050 43Gt
Slutbruger effektivisering
Slutbruger brændsels effektivisering
Slutbruger brændselsskifte
Elbil
Brændselsceller
Elprod. effektivisering &
brændselsskifte
Atomkraft
Fornybar energi
CCS industri
CCS elproduktion
Kilde: IEA 22
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Olie og Gas Det er svært at underdrive betydningen af petroleumsproduktionen for det 20. århundrede. Olien former rygraden i vores samfund. Uden olien havde verdens største industri, turistindustrien, ikke eksisteret, globaliseringen havde været væsentlig begrænset dvs., at de mange 100 millioner, der er blevet løftet ud af fattigdom, ikke havde nået det middelklasseniveau, som i dag er en realitet. Det er let at brokke sig over fossile brændsler i disse klimastunder, men vi må samtidig erkende, at uden dem havde samfundet set radikalt anderledes ud. Men det er netop også derfor, at det er en udfordring at skifte til andre typer af brændstoffer. Olien er nemlig en integreret del af samfundet. Olien er ud over at være drivkraften bag transportsektoren også at finde i CD’er, asfalt og i en række andre ting, som vi ikke nødvendigvis tænker på som en del af olie/petroindustrien. En af fordelene ved olien i forbindelse med transport er dens høje brændselsværdi. Olie er dermed svær at erstatte fordi mange alternativer ikke har høj nok brændselsværdi. I det følgende vil vi se på 4 elementer, der har betydning for fremtidens olie og gas produktion: • Strategisk forsyningssikkerhed • Reserve betragtningerne • EOR • Ukonventionel gas Strategisk forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed er et væsentligt problem for den fremtidige politiske verdens‐
situation. Lande er forpligtiget nationalt, men også internationalt som eksempelvis landende i EU, til at kunne modstå et kortvarigt stop i forsyninger. Krisen i 1970erne viste med alt tydelighed, hvor meget magt ressourcerige lande kan have på ressourcesvage lande. I de seneste år har man derfor været vidne til en optrappet retorik på området. Carter doktrinen Efter Ruslands afskæring af energiforsyningen, udtalte repræsentanter fra den tyske regering meget imod tysk tradition, at Tyskland var parat til at forsvare sin energiforsyning med magt. Tyskland signalerede dermed at være parat til at følge den amerikanske tradition på området også kaldet Carter‐doktrinen. Da Carter var præsident svor han, at USA ville anvende magt for at sikre den amerikanske livsstil mod energimangel. En politik, som alle præsidenter siden har holdt i hævd. Det er en af grundene til, at man på tværs af politiske skel, betragter denne politik, som i det mindste en medvirkende årsag til den amerikanske invasion af Irak. 23
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Pct af verdens reserver i Mellemøsten
70
60
50
Kuwait
Iran
Qatar
Iraq
UAE
Saudi Arabia
40
30
20
10
0
Olie
Gas
Kilde: EIA 2008/ BP 2009
80% af produktions‐
stigningen frem mod 2030 kommer fra nationale selskaber Hensyn til miljø og forsynings‐
sikkerhed skal balanceres Prisstigningerne, som man var vidne til i perioden 2006‐2008, og som kulminerede med en oliepris på 147 USD, har været en medvirkende faktor til at sætte ikke mindst afhængigheden af Mellemøsten på dagsordenen. Ser man på beløbet, som man fra amerikansk side har overført til Mellemøsten alene som en konsekvens af olieprisstigningen i 2005‐2008, så beløber det sig til 100 mia. USD. Det er mere end halvdelen af den første stimulus pakke, som i 2008 skulle få den amerikanske økonomi på fode.18 Det er penge, som USA har interesse i at beholde i USA, ikke mindst i betragtning af, at andelen af olie der kommer til at ligge på Mellemøstlige og dermed ustabile og ikke altid venligsindede hænder, i fremtiden kun vil stige. Næsten 80% af den forventede stigning i produktion af både olie og gas forventes at komme fra nationale selskaber.19 USA har derfor stor interesse i at minimere særlig olieforsyningen fra Mellemøsten, ligesom EU har stor interesse i at minimere energiforsyningen fra Rusland. Da man fra russisk side gentagne gange har vist, at Rusland er i stand til at bruge energi‐
forsyningerne som et politisk våben. Forsyningssikkerhed spiller derfor en afgørende rolle og bliver af politikere ofte dækket under det mere populære emne klimaforandringer. Fakta er, at det er afgørende for de enkelte nationer at balancere hensynene til klima‐
forandringer og forsyningssikkerhed. Skiftet til mere miljøvenlig energi er heldigvis ofte også et skift til større grad af selvforsyning og dermed mindre afhængighed af import af energi. Imidlertid handler forsyningssikkerhed ikke kun om geopolitisk selvforsyning, men også om forsyningssikkerhed i forhold til forbrugeren. Et skift til vindkraft ville eksempelvis ikke skabe forsyningssikkerhed, da der ingen forsyning er, når vinden ikke 18
Kilde: CIBC 2008 (http://www.manicore.com/fichiers/Rubin_Buchanan_CIBC.pdf Kilde: IEA World Energy Outlook 2008 19
24
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning blæser. Med andre ord så vil et skift fra det eksisterende energisystem til et system med større grader af grøn energi indebære et mere komplekst energi‐system, der indeholder 3 hovedforsynings energityper, som til dels overlapper hinanden, alt efter energisystemets beskaffenhed: • Basisforsyning • Grøn energi • Variabel energi Betydningen af en fast stabil energikilde, som i mange lande i dag er kul, men som med tiden vil blive skiftet ud med gas, bliver i mediedebatten ofte overset, men er afgørende for, at skiftet til grøn energi kan foretages inden for økonomiske realistiske rammer.20 Gas betragtes som den reneste fossile brændsel, man kan anvende. I takt med at olie bliver dyrere og konsekvenserne af klimaforandringerne er begyndt at vise sig, er der derfor et incitament til at skifte til gas, om ikke andet så som en overgangsordning til mere CO2‐venlige alternativer, heriblandt ikke mindst atomkraft. Gas ressourcerne er imidlertid ramt af nogle af de samme problemer, som gælder for olieforsynings‐
sikkerhed. Reserverne er primært lokaliseret i områder, som vi betragter som politisk usikre, fremmest blandt disse Iran og Rusland. Reserverne Peak produktion Afgørende for fremtidens forsyningssikkerhed og for energipriserne er usikkerheden er nu om verdens reserver. Peak oil er gentagne gange fremhævet i mediedebatten, som en fremtidig katastrofal begivenhed. I realiteten er der ikke tale om en fremtidig begivenhed, men om en udvikling, der sker i øjeblikket. Verdens konventionelle produktion synes at have toppet og skal fremover løbende erstattes af flere non konventionelle kilder fra dyb hav, Arktis eller EOR. 75% opskrivning i Usikkerhederne, som bl.a. nærer debatten om peak oil, er en opskrivning, der blev OPEC med til at foretaget af næsten samtlige OPEC’s lande i slutningen af 1980erne, uden at nye fund understøtte uro var registreret. Opskrivningen fandt sted umiddelbart efter, at OPEC indførte en regel, der dikterede, at mængden af olie, det enkelte OPEC medlem kunne afhænde på verdensmarkedet, skulle stå i proportion til mængden af landets reserver. Efterfølgende opskrev næsten alle landene deres reserver total set med ca. 75%. Usikkerheden ligger i, hvor meget af denne olie der reelt er til stede i undergrunden. EOR Enhanced oil recovery: Recovery rate refererer til den procentdel af petroleum, man evner at trække ud af et givet felt. "Enhanced Oil Recovery" betyder dermed større udvinding fra et givet oliefelt. På verdensplan ligger recovery rate på 35%, mens man nogle steder i på den norske sokkel er oppe på 50‐67% ‐ en af de højeste i verden. For hver 1% man formår at øge den globale recovery rate med, udskyder man peak oil med 6 år.21 De investeringer der skal til at holde trit med udviklingen i verdensøkonomien indebærer formentlig højere fremtidige oliepriser. 20
Mere om dette i afsnittet om elforsyning IEA: WEO 2008 21
25
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Man har fra IEA’s side påpeget behovet for flere investeringer i olie og gas. Der kan imidlertid fra visse olienationer være et incitament til at opretholde en høj oliepris for at finansiere statsbudgettet. Prisen for EOR er dyrest i Nordsøen og billigst i Mellem‐
østen. En voldsom vækst i olie primært fra fund, kan gøre nye norske oliefund mindre konkurrencedygtige under særlige betingelser. Særlig interessant er det at undersøge, hvornår olie og gas ikke længere er konkurrencedygtig pga. for høje priser relativ til fornybare energikilder. I IEA prognoser for 2050 er der forudsat en recovery rate på 45%.22 Ukonventionel gas Skifergas kan Ukonventionel gas dækker en række forskellige typer gas. Her vil vi fokusere på have stor skifergas. Skifergas er blevet populært i de senere år. Ikke mindst pga. af succes i betydning for Woodford, Barnette og Fayetteville i USA. Amerikanerne lykkedes med at benytte fremtidige vandrette boringer og effektiv opsprækning af de tætte skiferlag, hvilket har gjort det gasleverancer muligt at få gas billigt ud af bestemte skiferlag. Fra 2006 og 2008 voksede mængden af amerikansk ”recoverable” gas således med 39%, en ganske bemærkelsesværdig opskrivning.23 Tilsvarende opskrivninger er sket i Canada, og i Europa og Kina ser man derfor med forøget interesse på dette område. Der er imidlertid en vis bekymring, fordi de skadelige effekter på klimaet, som følge af methan frigørelse ved hydraulisk opsprækning endnu ikke er bedømt. 22
Information fået gennem kontakt med IEA http://www.naturalgas.org/shale/growingshare.asp 23
26
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Sektorer Mobilitet afgørende for velstand Mobilitet definerer bosætnings‐
mønstre Transport Mobilitet er afgørende for et samfunds velstand og fortsatte vækst. Mobilitet er bestemt af letheden af transport i forhold til tid, omkostning og energi, og indbefatter både godstransport, personlig transport og flytrafik. Flytrafik er en afgørende komponent i verdens største industri‐ turisme, som er den vigtigste indtægtskilde for mange udviklingslande. Transport‐ og transportinfrastruktur omfatter veje, jernbaner, luftveje og vandveje, samt brændstofstationer, havne, lufthavne og understøttende infrastruktur. Siden 1950erne er der sket en voldsom udbygning i transportinfrastrukturen. En udvikling som først for alvor er begyndt nu i Kina. For hver generation er infrastrukturen udbygget og forbedret, og infrastrukturen har i vid udstrækning været afgørende for bosætningsmønsteret. Effektiviteten af transportsystemer er delvis bestemt af transportformer til rådighed og type, størrelse og vægt af biler. Transportemissioner er også påvirket af geografisk fordeling af befolkningen og er påvirket af den økonomiske udvikling og de politiske beslutninger (f.eks. zoneinddeling af industri‐, handels‐ og beboelsesområder). Emissioner er også påvirket af systemets effektivitet. Årlig overbelastning i byområder koster EU's økonomier 1% af BNP.24 Politiske indgreb i transportsektoren er, pga. af de vide konsekvenser det ofte har, relativt svært at få gennemført. Transport i fokus Transportsektoren, og dermed den globale økonomi, er primært afhængig af en enkelt for CO2‐reduktion energikilde. Over 95% af nationale transportsystemer er afhængige af olie i en eller anden form, og transportsektoren lægger dermed beslag på 20% af verdens samlede energiforbrug.25 Transport udgør 15% af CO2‐emissioner globalt. Et tal der forventes at stige til 60% mod 2030. Reduktionspotentiale er imidlertid 31% i forhold til et "business as usual"‐
scenarie,26 og reduktionsomkostningerne forventes at være negative på sigt.27 I modsætning til mange andre områder sparer man altså penge ved at investere i en effektivisering af bilparken og infrastrukturen. Situationen i USA og EU Den amerikanske transportsektor bidrager med næsten 28% af landets drivhusgas‐
emissioner ‐ kun overgået af elektricitetsproduktionssektoren. Personbiler udgør 61% af transport energiforbrug, efterfulgt af mellemstore og tunge lastbiler (19%), fly (9%), og skibsfart (5%). Brændstof effektivitetsgevinster i personbiler i USA toppede i 1985 og er stagneret i 1990erne. Energiintensiteten i fly er forbedret med 1‐2% om året i samme periode, mens godstransport med tog og skib ikke har vist nogen forbedring.28 Den 1. april 2010 bebudede EPA nye, strengere brændstofeffektivitets regler, gældende for personbiler, 24
18.3.2010 Official Journal of the European Union IEA: ETP 2010 26
Ibid 27
Vattenfall: http://www.vattenfall.com/climatemap/ 28
Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May 2009). 25
27
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning EU har ikke formået at bryde CO2 og vækst koblingen Ingen effekt på klimaet uden non‐OECD‐lande Nye emissionskrav i EU lette lastvogne, fra model år 2012.29 EU's strategi er at adskille økonomisk vækst fra vækst i transport. EU har ikke været i stand til at opfylde dette politiske mål, fordi efterspørgslen efter transporttjenester har overhalet væksten i BNP. På trods af at være mindre energieffektivt ‐ faldt godsdelen transporteret med jernbane og vandveje fra 2001 til 2006 fra 74,9 til 76,7%. Det er en del af den langsigtede strategi for EU, at eksternaliteterne forbundet med transport, der i øjeblikket ikke bliver båret af den enkelte forbruger, skal integreres i et eventuelt nyt afgiftssystem. Det vil have store konsekvenser for europæisk automobil industri og for benzinforbruget.30 Non‐OECD Non‐OECD‐lande bliver rigere, og derved har flere af deres borgere adgang til nye, mere energiintensive former for transport. Det kinesiske bilmarked overhalede det amerikanske marked i antallet af køretøjsalg i 2009. Som en følge heraf bør efter‐
spørgsel efter energi fra udviklingslandene stige med mindst 3% årligt frem mod 2030. Reduktion i vestlig CO2‐emission vil derfor have mindre effekt, hvis ikke denne teknologi også anvendes i non‐OECD landene. En særlig bekymring er i denne henseende udsigterne til, at man i non‐OECD lande som Kina og Indien vil anvende billigt kul som erstatning for benzin eller diesel. IEA’s analyse viser, at teknologien, sammenlignet med traditionel benzin, er ca. 230% mere CO2‐intensiv, selv med brug af CCS er kul til bilbrændsel 40% mere CO2‐intensivt.31 Et skift til brug af kul i transportsektoren ville derfor øge det globale udslip betragteligt. Verdens energi forbrug passager transport
q.Btu (2007=100) 250
200
150
US
EU
100
Non OECD
50
0
2007
2015
2020
2025
28
2040
Teknologi Der er fra europæisk side blevet stillet stadig skrappere krav til emissionsudslip fra biler. Disse krav er blevet imødekommet fra fabrikanters side, ved et skift fra benzin til diesel. Men ellers har det været svært for fabrikanterne at nå den frivillige målsætning, som de Environmental Protection Agency http://www.epa.gov/otaq/climate/regulations.htm http://eur‐lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0435:FIN:EN:PDF 31
IEA: ETP 2010 30
2035
Kilde: EIA: IEO 2010
29
2030
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning CO2‐reduktion kan ikke overlades til markeds‐
mekanismerne alene Store energi‐
besparelser i traditionel motor Mange nye alternative motordesigns selv har sat. EU vil derfor træde ind med regulering på dette område. Det vil resultere i, at forbrændingsmotoren forbedres i årene, der kommer.32 Selvom der er en stigende interesse for energibesparende biler og hybridbiler, ikke mindst i kølvandet på de store olieprisstigninger i 2008, så har fabrikanterne ikke kunnet nå de overordnede målsætninger. Stilstanden antyder, at mere regulering er nødvendig. Et blik tilbage på reduktionen af drivhusgas i europæisk biltransport bekræfter dette. Mellem 1995 og 2008 faldt mængden af udstødningsgasser fra biler (CO2 pr. km) med 19,7%. De 5 år før regulering tegnede sig for 1,8% af det samlede fald, mens de 8 år efter regulerings indførsel tegnede sig for 18,9%. Skulle man have ventet på bilindustrien, så ville det med den reduktionshastighed, der var tale om, have taget 50 år. En effektiv traditionel forbrændingsmotor transformerer kun 25% af brændstoffets energi. Ca. 60% af den resterende energi omdannes til termisk energi og går til spilde i form af mistet varme gennem enten motoren eller udstødningssystemer. 15‐25% af energien går til spilde under tomgang deceleration og pumpe. 10‐15% er tabt i modstand, mens de sidste 5‐10% går tabt gennem transmission og tilbehør. Ifølge den amerikanske National Highway Traffic Safety Administration er der gode muligheder for at forbedre effektiviteten af køretøjer med relativt små omkostninger.33 Problemet for fabrikanterne er, om kunderne vil betale for denne investering I takt med at benzinpriserne er steget, og der er kommet større fokus på miljø og klima, har forbrugerne i stigende grad fået øjnene op for alternativer til den traditionelle forbrændingsmotor. Der er i øjeblikket mange mulige teknologier, der på sigt kan tage over for den traditionelle forbrændingsmotor, ofte i kombination med den traditionelle forbrændingsmotor eller som en hybrid af flere alternativer til forbrændingsmotoren. Her skal blot gennemgås nogle enkelte. 10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
tCO2 eq
30
20
10
ki l de ti l ta nk v. a ks e
tank ti l hjul v.a ks e
l/a
to
m
as
E
lb
il‐
so
El
bi
l‐g
ku
l
bi
l‐
El
Ny
E
U5
b
il
Ad
. d
ie
se
l
Hy
br
id
EU
5
b.
g.
g
.b
. b
d
ie
en
zin
se
l b
b
il
il
0
Liter benzin eq/100km
Livstidsudslip (150.000km) fra diverse biltyper 2010
40
brænds tof forbrug h.aks e
Note: g.b= Gl oba l gennems ni tl i g Ki l de: IEA: ETP 2010
32
Ibid Ben Knight “Better Mileage Now” Scientific American (February 2010), 39 33
29
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Elbiler Der er en række barrierer, der skal overkommes, før elbilen når et gennembrud. I perioden 2010 til 2050 skal der investeres mellem 6000‐9000 mia. USD, for at el og plug in elbilen skal opnå en markedsandel på 60%.34 I IEA’s Blue Map scenarie er antallet af nye benzin/diesel drevne biler relativt til baseline reduceret med 75%.35 Når en teknologi skal bryde igennem, er der altid en række barrierer for dette gennem‐
brud. Pris er som regel en af de vigtigste. Ny teknologi er som regel dyrere, og bør derfor give kunden en værdi, som kunden er villig til at betale ekstra for. For de teknologier, der rider på bølgen af et nyt teknologisk produkt, som er introduceret til markedet, som fungerer som en isbryder, der muliggør et andet større disruptivt teknologiskift, gælder det, at de har langt større chance for at bryde igennem. Hybridbilen er en sådan isbryder, fordi den fungerer som innovationskuvøse for litiumbatterier og andre teknologier, der er vigtige for og i betydelig grad øger chancen for elbilens store gennembrud. Fremskridt for batteriteknologi Den store udfordring for elbiler har været batteriet. Der er imidlertid sket store fremskridt de senere år, således kan et fuldt ladet 24 kWh litium‐ion batteri (ca. 200 kg) til en mellemstor familiebil holde til ca. 160 kilometer på en enkelt opladning. 80% af tiden en typisk bilist anvender på bilen, stiller elbilen således ikke nogen begrænsninger. Men skal man en tur til hytten, er situationen straks en anden. Særlig i Norge vil elbilen, trods den store el‐produktion i Norge, derfor have gennembrudsproblemer. For en familie, der imidlertid har 2 biler, er elbilen i stigende grad et fornuftigt alternativ.36 Skift til elbil bør Det giver ikke meget mening at skifte fra forbrændingsmotor til elbil, hvis man ikke også gå hånd i hånd samtidig foretager et skift i den teknologi, der producerer el til bilen. Hvis man med et generelt eksempelvis benytter kul til at producere el, har man i realiteten øget udslippet af CO2. skifte til fornybar Derfor går skiftet til elbilen nødvendigvis hånd i hånd med en udvidelse og ændring i el‐
energi produktionen. Det skal imidlertid bemærkes, at der i skiftet fra den benzin, der afbrændes i den enkelte motor til elbil, kan være nogle fordele, da centrale kul og gasanlæg har mulighed for CCS. Hydrogen og brændselsceller Hydrogen bliver ofte refereret til som fremtidens energikilde, ret beset er det snarere en energilagerteknologi. Hydrogen har den fordel, at det er rent og kan udvindes fra almindelig vand. Imidlertid er det både billigere, og det leverer mere energi at benytte eksempelvis gas i en brændselscelle. En række problemer med de teknologier, der skal gøre hydrogen anvendelig i transport, indebærer, at det formentlig vil kræve store teknologispring og store ressourcer, men frem for alt tid, før hydrogen ville kunne erstatte konventionel brændsel. Det er formentlig grunden til, at mange af de store bilfabrikanter har nedlagt deres hydrogen programmer og i stedet valgt at satse på elbilen. 34
IEA: ETP 2010 Ibid 36
http://danmark.betterplace.com 35
30
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Brændselsceller er alsidige Hydrogen stadig dyr Mange problemer er endnu uløst ..men brændselsceller er alsidige Naturgas er i praksis det eneste alternativ til coal to liquid Hydrogen kan enten bruges i en særlig forbrændingsmotor, eller det kan anvendes med en brændselscelle. Begge teknologityper har deres udfordringer. Hydrogen bilen har ikke en anden teknologi, der allerede er på markedet til at fungere som isbryder og som øger investeringer og teknologikurven. CIFS vurderer derfor, at hydrogen har langt større vanskeligheder med at få et markedsgennembrud. Brændselsceller har det samme problem, som har kendetegnet solceller, at selvom teknologierne kan have en stejl teknologikurve, så er startprisen så høj, at den selv over tid vil være omkostningsfuld. Dertil kommer, at hydrogen og brændselscelleteknologien endnu ikke har løst de udfordringer, som blokerer for, at de får et gennembrud på markedet. Disse udfordringer tæller både prisen, problemer med at fungere i lave temperaturer, holdbarhed af brændselsceller, hydrogen lagerproblemer og dertil kommer mange af de samme barrierer, som er kendetegnende for elbilen.37 Fordelen ved biler, der kører på brændselsceller, er imidlertid, at de kan anvende både hydrogen, biogas, samt konventionel gas. Teknologien har derved en alsidighed, der ikke udelukker en større brug i fremtiden. Naturgas til transport Gas er i stigende grad set på som et alternativ til benzin og diesel. På trods af at gas er et fossilt brændsel og producer CO2,. Fordelen ved naturgas er, at gas kan benyttes i en tilpasset forbrændingsmotor og derfor ikke er afhængig af en voldsom omlægning i infrastruktur. Gas er derfor i en overgangsperiode til et mere grønt samfund et muligt alternativ, ikke mindst i non‐OECD landene, hvor naturgas ud fra et økonomisk perspektiv er det eneste brændstof, der kan konkurrere med coal to liquid, der producerer ca. 250% mere CO2 end gas.38 Naturgas synes derfor af mangel på bedre, som et vigtigt alternativ, hvis udbredelse særligt i Asien bør understøttes, indtil prisbilligere og grønnere alternativer kan få et markedsgennembrud. Naturgas har yderligere den fordel, at den baner vejen for biogas til brug i transportsektoren. 37
IEA: ETP 2010 IEA: ETP 2010, under forudsætning af oliepris på 120 USD/tønde 38
31
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Det er muligt at reducere CO2 ‐udslippet med 83% Bolig og byggeri I OECD landene tegner bygningerne sig for ca. 40% af energiforbruget. Derfor frembyder sektoren betydelige muligheder for energibesparelser og reduktion af CO2‐udslip og udgør et vigtigt element i at nå målene for CO2‐reduktion. Brug af bygningerne, herunder opvarmning, belysning og brug af elektriske apparater udgør den vigtigste del heraf, men også selve byggeriet og fremstilling og transport af byggematerialer forbruger meget energi og udgør alene ca. 10% af menneskeskabt CO2‐udslip. Ifølge IEA Baseline scenarie39 vil det globale energiforbrug i ejendomssektoren vokse med 67% fra 2007 til 2050 ved en udvikling som hidtil, og CO2‐udslippet vil blive næsten fordoblet fra 8,1 gigaton til 15,2 gigaton. Det skyldes en vækst i antallet af husholdninger (+67%), en tredobling i erhvervsarealer til brug i servicesektoren og øget brug af energikrævende apparater i bygningerne. Ifølge IEAs Blue Map scenarie er det muligt at reducere CO2‐udslippet med 83% i forhold til Baseline scenariet. Det opnås for det første ved en nedgang i energiforbruget på ca. en tredjedel i forhold til Baseline. Resten af CO2‐besparelsen kommer fra brug af mere klimavenlig energiteknologi. Energiforbruget i Blue Map scenariet svarer til en vækst i energiforbruget på kun 5% fra 2007 til 2050. Bygningssektorens energiforbrug mod 2050
5000
4000
3000
e
o
t
M2000
1000
0
2007
Kul
Olie
G as
E lek tricitet
Baseline 2050
Varmevæ rk
Biomasse
BLU Map 2050
Vedva rende energi excl. biomasse
Kilde: IEA ETP 2010
Godt halvdelen af CO2‐nedgangen kommer fra fjernelse af CO2 fra elektricitets‐
produktion, en tredjedel fra højere energieffektivitet og resten fra et skift til lav‐ og nul‐
carbon energikilder. Ved en gradvis omstilling vil det selv med en rentesats på 10% give et økonomisk overskud at foretage de nødvendige investeringer på godt 12 mia. USD i Blue Map scenariet, som er nødvendige hertil. 39
IEA: ETP 2010 32
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Energirenovering Ses der på bygningsmassen (klimaskærm m.v.) koster det mindst pr. reduceret ton CO2 tilbyder størst at reducere emissionerne gennem nybyggeri, men da der sker en meget langsom potentiale fornyelse af bygningsmassen i de udviklede lande (under 1% af p.a.) ligger det største potentiale i OECD‐landene i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Mere end halvdelen af verdens bygninger vil stadigt stå der i 2050 og for OECD‐landene gælder det tæt på tre fjerdele. Klimatiltag i forbindelse med ejendomssektoren omfatter tre hovedområder: • Tilpasning af bygningsmassen og fremtidigt byggeri til mere ekstreme vejrforhold, herunder stormflod, større regnmængder og højere vandstand i havene, som påvirker kravene til dimensionering af fundamenter, diger og kloakker m.v. • Tilpasning af bygningsmassen til lavere energiforbrug og øget brug af vedvarende energikilder. • Tilpasning af byggeindustrien til lavere energiforbrug og brug af vedvarende energikilder. Byggeriet i non‐
Nybyggeriet i den rige vestlige verden og især i Europa vil fremover være moderat på OECD vil vokse grund af befolkningsstagnation, lav vækst og begrænset yderligere urbanisering, betydeligt hvorimod byggeriet i udviklingslandene af de stik modsatte årsager vil vokse betydeligt. CO2‐udledningen fra energiforbruget i forbindelse med den kinesiske bygningsmasse vil vokse fra 1,1 gigatons i 2005 til 5,1 gigatons i 2030, hvis energieffektiviteten slet ikke bliver forbedret. Et mainstream scenarie baseret på de mest sandsynlige energitiltag vil reducere emissionerne til 3,2 mio. gigaton. Implementering af hele paletten af praktisk mulige tiltag vil reducere emissionerne til 1,6 gigatons pr. år.40 Der er overordnet set to veje til at opnå målene om CO2‐reduktion: • Investerings‐ og adfærdsændringer, som giver energibesparelser. • Ny teknologi til alternativ produktion af energi og automatisk styring af energiforbrug etc. Teknologier nu og i fremtiden Naturgas udgør i dag 38% af energiforbruget i OECD‐landenes boligsektor og er dermed den mest udbredte energikilde. Forbrugsandelen er også vokset kraftigt siden 1990, særligt i Europa, hvor det er vokset til samme høje niveau som i Nordamerika og Rusland. I den øvrige del af verden er forbruget af gas i boligsektoren ubetydeligt. Her spiller biomasse, kul, olie og elektricitet en større rolle. Elektricitetens andel af forbruget er øget de fleste steder, bortset fra Europa. Elektricitet udgør 50% af energiforbruget i servicesektorens bygninger mod 38% i 2007. CO2‐reduktion CO2‐reduktionen i IEA’s Blue Map scenarie er baseret på anvendelse i stor skala af en indebærer række teknologier, herunder: anvendelse af en række forskellige • Strammere energikrav til bolig‐ og erhvervsbyggeri i kolde egne, så det kommer teknologier ned på 15‐30 kWh/m2/ pr. år. Til sammenligning strammes det danske bygningsreglement i 2010 til 61 kW/m2/pr. år mod 85 kW/m2/pr. år i det tidligere bygningsreglement fra 2006. 40
https://www.mckinseyquarterly.com/Chinas_green_opportunity_2364 33
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning •
•
•
•
•
•
•
Dyr løsning at skifte væk fra gas Storstilet energirenovering af 60% af de nuværende boliger i OECD‐området, svarende til 210 mio. bygninger, så de kommer ned på i gennemsnit ca. 50 kW/m2/pr. år i 2050. Mere energieffektive opvarmnings‐, ventilations‐ og belysningssystemer samt mere energieffektive apparater. Udstrakt anvendelse af CO2‐frie teknologier, herunder; Varmepumper til rum og vandopvarmning, Solenergi til rum og vandopvarmning, Billige lagringssystemer for ikke‐fossile energikilder, Mikro‐ og mini‐kraftværker til rum og vandopvarmning og elektricitetsproduktion, herunder baseret på brændselsceller. Efter 2020 udelukkende CO2‐frie. Bedre klimaskærm (isolering) tegner sig for 22% af energireduktionen. 32% af energireduktionen kommer fra besparelser på belysning og elektriske apparater, primært i de mindre udviklede lande. Varmepumper (herunder også til nedkøling) bidrager med 22% og solenergi bidrager med 12% af energibesparelsen. Mikro‐ og minikraftværker bidrager med en mindre andel. Teknologien i forbindelse med en del alternative energiformer udvikler sig relativt hurtigt. Solenergi baseret på nyeste teknologi er fx ved at være økonomisk bæredygtigt i lande med meget sol (fx Spanien). IEA påpeger i forbindelse med diskussionen af overgang til andre energiformer, at det lave carbon‐indhold i forbindelse med anvendelse af naturgas, den høje energi‐
effektivitet i gas‐kondenserende kedler og den relativt lave omkostning ved denne etablerede teknologi gør det til en dyr løsning at skifte væk fra naturgas. Teknologien til at renovere ældre bygninger på en omkostningseffektiv måde, så de benytter meget mindre energi til opvarmning og nedkøling, findes allerede. Studier fra Ecofys og Det Tekniske Universitet i Danmark viser mulighed for omkostningseffektive energiforbedringer op til 80% af det tidligere forbrug.41 I dag kan der bygges nye bygninger, som er så energieffektive, at alene ved at tilføje et solvarmeanlæg eller lignende kan der opnås et CO₂ neutralt hus, som producere energi og er uafhængigt af nettet. 41
H. Tommerup: Energy savings in Danish residential building stock, Technical University of Denmark, 2005 34
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Yearly primary energy use for space heating per treated floor area
Primary energy use in kWh/m2
300
Existing average
Typical newbuilt
Passive house
250
200
150
100
50
UK
No
rw
ay
s
r la
Ne
th
e
Ire
l an
nd
d
y
an
nd
la
m
Ge
r
De
Fin
nm
ar
k
um
lgi
Be
Au
st
ri
a 0
Kilde: Kaan, Strom and Boonstra: European Embedding of Passive Houses, 2006 Op til 75% af besparelsen i passivhuse ligger i designet Der er et stort potentiale forbundet med livscyklus optimering af bygninger. Up front‐
udgifter til selve byggeriet udgør ca. 15% af de samlede livscyklus udgifter, mens driftsudgifter udgør ca. 85%. Opvarmning, air condition, varmt vand og apparater og udstyr udgør mere end 60% heraf. Ofte kan der opnås en meget stor effekt alene ved at designe huset rigtigt, placere det optimalt på grunden, anbringe vinduer i forhold til solen og benytte de rigtige materialer. Op til 75% af besparelsen i passivhuse ligger i designet. ’Intelligente’ bygninger med automatiske energistyringssystemer, sektionering, bevægelsessensorer og lysindfaldsmåling kan styre energiforbruget til varme, lys, ventilation og diverse maskiner mv. Grundvandskøling kan eliminere behovet for air condition i bygninger med meget solindfald. Frem mod 2040 vil nye teknologier i forbindelse med selve byggeriet også kunne bidrage med energiforbedringer. Et eksempel er såkaldt ‘photo‐catalytic coating’ af bygninger med henblik på fremstilling af energi. Et andet eksempel er en mulig type cement baseret på magnesium silikat, som kræver langt mindre opvarmning og som tillige absorberer op til 100 kg CO2 pr. ton i forbindelsen med hærdning, end der medgår til opvarmning, således at nettoeffekten bliver et negativt CO2‐bidrag. 42 Hvis danske Fortsat øget regulering regler blev iført i Både husholdninger og erhvervsvirksomheder har store såvel økonomiske som etiske EU, ville motiver til at iværksætte CO2‐begrænsende initiativer frivilligt, men den vigtigste energiforbruget i drivkraft for ændringer i bygningsspecifikationer med hensyn til energiforbrug er 42
http://novacem.com/technology/novacem‐technology/ 35
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning bygninger kunne lovgivning på nationalt og overnationalt niveau, herunder i EU. Disse må forventes halveres skærpet markant i årene fremover. Hvis Danmarks regler blev anvendt i hele EU, ville energiforbruget i bygninger kunne mere end halveres, jf. tabel ovenfor. Der reguleres både via grønne skatter og tilskud med henblik på at ændre investerings‐ og forbrugsadfærd og gennem direkte påbud. Cap & trade systemer som EU’s Emission Trade System (ETS) betjener sig af markedsmekanismen. Det samme gør tilskud til cirkulationspumper, jordvarmepumper , solvarme og isolering m.v. Reguleringen gennem direkte påbud kan enten være detaljeret med påbud om isoleringstykkelse, krav til materialer og energikilder etc. eller den kan angive en maksimumsramme, fx for energiforbrug pr. m2 og give frihed til lokalt at vælge den mest effektive løsning. Sidstnævnte model, som åbner op for mere fleksibilitet og innovation, ser ud til at vinde frem. Fra 2013 skal nye Offentlige energikrav er afgørende for udbredelsen af klimavenligt energiforbrug. Fra huse i UK opfylde 2013 skal nye huse i UK opfylde energi effektivitetskrav svarende til standarder for et energi passiv hus. Et passiv hus er så vel isoleret, at solindfald, kropsvarme og varme fra effektivitetskrav apparater i vidt omfang er tilstrækkeligt til opvarmning. Over perioden 2013 til 2020 vil svarende til både UK, Frankrig, Irland og Tyskland overgå til krav, som indebærer, at nye huse skal standarder for et være så energieffektive, at der ikke kræves fossile energikilder, men at solpaneler eller passiv hus lignende er tilstrækkelig energikilde. Med overgangen til det intelligente energinet i Europa, vil det øge incitamentet til at investere i netto energiproducerende huse. ’Green Public Procurement’ er på agendaen i Europa, Canada og Californien m.v. og vil højst sandsynligt vinde yderligere frem. Med henblik på at fremme høje energi‐
standarder og udvikle markedet for løsninger går det offentlige ofte foran, når de bygger, køber og lejer fast ejendom. I denne forbindelse forventes forskellige former for grøn bygningscertificering også at ville vinde frem. Økonomiske drivkræfter Byggeriets Evalueringscenter i Danmark har foretaget litteraturstudier af internationale Energi‐
investering kan vurderinger af totaløkonomi ved at bygge bæredygtigt43. Undersøgelser af LEED certificerede kontorbygninger og skoler viser, at når man indregner alle gevinster i form tjenes hjem 10 gange af energibesparelser, driftsbesparelser og sundheds‐ og produktivitetsmæssige gevinster over 20 år, så tjener mer‐investeringen (ca. 2% af opførelsesprisen) sig hjem 10 gange (og i nogle tilfælde op til 20 gange) målt i nutidsværdi. Hovedparten af denne besparelse kommer fra øget produktivitet og mindre sygelighed. Selv om man ser bort herfra og alene ser på driftsbesparelser, er der alligevel en gevinst. 43 Byggeriets Evalueringscenter: Bæredygtigt byggeri, Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri, 2010 36
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Voldsom stigning i verden elforbrug Elektricitetsproduktion El‐produktion står for 32% af verdens samlede forbrug af fossile brændsler, og for 41% af det globale energirelaterede udslip. Andelen af elektricitetsproduktionen, der stammer fra fossile brændsler, var 63% i OECD sammenlignet med 74% i non‐OECD. Fra 1990 til 2007 er global elektricitetsproduktion vokset med 67 %. I den samme periode er kul andelen steget fra 37% til 42% og gas andelen steget fra 15% til 21%, mens atomkraft er faldet fra 17% til 14%.44 Kinas el‐
Imellem 2010 og 2040 vil der ske mere end en fordobling af verdens forbrug af el. Denne produktion stiger udvikling er særlig mærkbar for non‐OECD landene, hvor Kina i særdeleshed skiller sig årlig med mere ud. Imellem 2007‐2008 udbyggede Kina el‐produktionskapaciteten med 25% mere end end den samlede hele den samlede norske produktion i 2007. Stigningen er dramatisk og har store følger norske el‐
for verdens klima, da over 80% af Kinas el‐produktion stammer fra kul. produktion Kilde: IEA EPT 2010 44
Kilde IEA: ETP 2010 37
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Kul dobbelt så CO2‐intensivt som gas Kul Kul udgør i dag en stor del af verdens el‐produktion, fordi kul er billig, og der er store reserver. I de senere år er man imidlertid blevet mere bekymret over kulkraftværkerne, fordi kul er ca. dobbelt så CO2‐intensivt som gas. Kul stod i 2007 for 73% af det samlede CO2‐udslip fra global el‐produktion, mens gas, der leverer næsten halvt så meget elektricitet, kun stod for 25% af det globale udslip fra el‐produktionen. Hvis det globale samfund skal reducere CO2‐udslip, skal man enten foretage kuleffektivisering og erstatning eller benytte CCS. Global CO2 udslip fra kul per region, 1990-2030 (millioner
tons )
12.000
10.000
USA
8.000
OECD Europa
Rusland
6.000
Kina
4.000
Indien
2.000
0
1990 2003 2004 2010 2015 2020 2025 2030
Kilde: IEA
Kina bruger mere kul end USA, Europa og Japan tilsammen Avancerede kulkraftværker IGCC USA har verdens største kulreserver efterfulgt af Rusland, mens Kina har verdens tredje største reserver. Kul udgør derfor en vigtig strategisk energikilde, som på trods af at den udgør et problem i klimamæssigt henseende, altså også tjener som strategisk reserve. De enkelte lande har god grund til at balancere behovet for eksempelvis gas med egen forsyningssikkerhed fra kul. Væksten er imidlertid så voldsom i Kina, at hvis man fortsætter det nuværende produktions niveau, så vil reserverne være udtømt om 46 år.45 Kina alene bruger mere kul end USA, Europa og Japan tilsammen46. Mange steder i verden er der rigelige reserver af kul, men der er ofte tale om kul af en dårlig kvalitet eller med stor fugtighedsgrad. Et skift til bedre kul vil øge effektiviteten, og muliggøre brugen af egne kulreserver, på en mere forsvarlig måde. Derfor er det vigtigt, at der sker en udvikling i teknologien til tørring af kul. 97% af verdens kulkraftværker benytter pulveriseret kul forbrænding (PCC), der typisk har en optimal effektivitetsgrad på 39 %.47 Men en række mere avancerede kulkraftværker har set dagens lys igennem de senere år. Integreret forgasning med kombineret cyklus (IGCC) er en teknologi, der omdanner kul til gas (syngas). Man fjerner urenhederne før kulgassen forbrændes, og man forsøger at omdanne urenhederne til anvendelige biprodukter, hvilket resulterer i lavere emission af drivhusgasser. Effektivitetsgraden på IGCC er over 50%, hvis man anvender ren ilt i 45
IEA: ETP 2010 Ingeniøren, Kina vil overhale USA med renere kulkraft, 13. maj 2009 47
IEA: ETP 2010 46
38
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning forbrændingen. Fordelen ved IGCC er, at den både kan producere elektricitet, hydrogen, transportbrændsel og kemikalier. Det indebærer en alsidighed, der er attraktiv i investeringsrisiko henseende.48 Kinesisk massefremstilling mere end halverer prisen Gas vigtig for en grøn fremtid Superkritiske kulkraftværker opererer ved højere temperaturer og tryk og har en effektivitetsgrad mellem 40‐45%, mens nye ultra‐superkritiske kulkraftværker opererer med en effektivitetsgrad nærmere 48%. De har brug for mindre kul, og har dermed lavere omkostninger per kWh. Ulempen ved disse typer er de høje kapitalomkostninger. Det har været en medvirkende årsag til deres manglende gennembrud i mange lande. Der sker imidlertid en voldsom satsning i Kina på ultra‐superkritisk kulteknologi. Massefremstilling af identiske kraftværker har givet stordriftsfordele og har resulteret i, at Kina i dag evner at bygge superkritiske kulkraftværker til en tredjedel af omkostningen af at bygge et mindre effektivt kraftværk i USA.49 60% af nybyggede kinesiske kraftværker er avancerede kraftværker, der har højere forbrændings‐
effektivitet, og Kina er i dag verdens største marked for avanceret kulteknologi. Efter en række år, hvor små kulkraftværker blev bygget uden central kontrol fra Beijings side, er der nu kommet krav til industrien om at terminere små kulkraftværker med lav effektivitet for hver gang, der bygges et nyt mere moderne kulkraftværk. Naturgas Naturgas er brugt i vid udstrækning i OECD lande, og er igennem de senere år blevet et alt mere attraktiv brændsel i el‐produktionen. Det skyldes ikke mindst, at gas har et lavere CO2‐udslip end kul. Gas har yderligere den fordel, at gaskraftværkerne kan sættes i drift på minutter snare end timer, hvilket gør gas særlig attraktivt som back up supply til variabel fornybar energi. Dertil kommer, at der er lave kapital omkostninger, og relativ lave priser på brændsel. Udviklingen i gasteknologi betyder, at effektiviteten i dag er tæt på 60%, mens moderne kraftvarmeværker er oppe på 90% eller mere. Gas forventes derfor også at stige på bekostning af kul i OECD landene.50 CCS central i bevægelsen imod CO2‐reduktion CCS CCS (carbon capture & storage) indebærer at fange CO2 i produktions‐processen, det være sig under el‐produktion eller industriel forbrug, og transportere CO2 i rørledninger og sidst forvare CO2 i velegnede hulrum under jorden. CCS er en vigtig brik i forsøget på at reducere CO2 i fremtiden. Uden CCS vil omkostningerne ved at halvere CO2 mod 2050 stige med 70%.51 CCS skal ikke kun anvendes i forbindelse med kulforbrænding , men også ved forbrænding af biomasse og gas. Et særligt problem med CCS er imidlertid, at det kræver energi, således at man er tvunget til at øge forbrændingen, hvilket i sig selv ikke er hensigtsmæssigt. CO2 og EU ETS Et vigtigt skridt i retning af et gennembrud for CCS er at få restproduktet fra energiafbrænding i form af CO2 gjort til et værdifuldt produkt, som der naturligt er et incitament til at fange. Denne proces er der taget hul på med EU’s ETS system, som motiverer industri og energivirksomheder til ikke at overskride deres CO2‐kvoter. I olieindustrien anvender man CO2 nogle steder i forbindelse med EOR, hvilket har potentiale til at øge olieproduktionen betydeligt, hvis teknologien bliver yderligere udbredt. Olieindustrien kan dermed vise sig at blive en aftager af CO2 fra industrier og 48
IEA: ETP 2010 New York Times China Outpaces U.S. in Cleaner Coal‐Fired Plants May 10, 2009 50
IEA: ETP 2010 51
Ibid. 49
39
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Fornybar energi Fornybar energi endnu for dyr ...men næsten alle vil være konkurrence‐
dygtige i 2030 med et fungerende CCS marked andet, givet en tilpas udbygning af rørledningsnetværk. Denne udbygning forventes i 2050 at svare til mellem 200‐600.000 km. rørledning eller ca. 5‐14 rundt om jorden.52 Pris Prisen på mange fornybare energiløsninger er i dag for høje til at konkurrere med de traditionelle løsninger. I figuren om produktionsprisen 2006 fortsætter omkostningerne for de mindst effektive pv‐solcelleanlæg eksempelvis videre til 1600 USD/MW. 40 gange mere end prisen på gas. IPCC har imidlertid set på teknologikurverne og forsøgt at fremskrive omkostningerne for fornybare energikilder i 2030. Der er betydelige usikkerheder med hensyn til priserne, da placering, lønninger m.m. skaber store forskelle regioner imellem. Det står imidlertid klart, at priserne falder ned på et niveau, hvor flere af de fornybare energi‐
kilder vil være i stand til at konkurrere med de fossile brændsler. De mest effektive biomassefyrede kraftværker og vindmøller vil være i stand til at konkurrere med kul. Konkurrencesituationen forbedres betydeligt, hvis CCS medregnes. Da vil samtlige fornybare energiløsninger med undtagelse af de mindst effektive sol‐ og havbølgeanlæg være konkurrencedygtige. Regulering med påbud om CCS vil derfor være af afgørende betydning for, at fornybare energikilder får et gennembrud. 52
Ibid. 40
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Kina forurener enormt, men der er håb forude Kina accelererer den grønne udvikling CO2‐markedet kan vokse til €2 bill. stort marked Kinas udslip af CO2 er enormt. Citysmog er udbredt, og 16 af verdens mest forurenede byer ligger i Kina. På satellitbilleder kan man se en grå sky, der bevæger hen imod Japan, noget som japanerne selvfølgelig ikke er begejstret for. Problemet i Kina er til at få øje på. Derfor har Kina måske også fået tillagt et rygte som et meget forurenende land, hvilket journalister, der rapporterer fra Kina ikke undlader at pointere. Dette kan lede til at folk konkluderer, at Kina står i vejen for en bevægelse imod et mere grønt samfund. Intet kunne være mere forkert. Kina har på få år etableret sig som en af de stærkeste kræfter bag udviklingen af fornybar energi. Kina er allerede i dag verdens største producent af solceller og vindturbiner,53 og vil formegentlig inden for 10 år overhale de europæiske og amerikanske vindmølleproducenter også på det internationale marked. Kina har høje ambitioner på klimaområdet og deres foreløbige resultater er imponerende. Siden 2005 er vindkapaciteten 10 doblet. Som følge af den kinesiske satsning er prisen på kinesisk produceret avancerede kulkraftværk, atomkraftværk, solceller betragtelig reduceret. Udviklingen i Kina fra beslutning til produktion går så hurtigt, at udenlandske leverandører ikke kan følge med.54 Kina er derfor en af de vigtigste faktorer for at få prisen på fornybar energi ned, og udviklingen tilsiger at dette gennembrud kan komme et godt stykke tid før prognoserne forventer. Eksternaliteter I et EU studie fra 2005 forsøgte man at udregne eksternaliteterne forbundet med diverse energikilder, ifølge dette studie var eksternaliteterne forbundet med samtlige fornybare energikilder under 0,3 eurocent/kWh, mens den for diverse kulløsninger var mellem 1,8 og 5,8 eurocent/kWh, og gasløsningerne var fra 1‐ 1,5 eurocent/kWh. 55 EU’s ETS system kan anskues som et forsøg på at få eksternaliteter introduceret. Ifølge en McKinsey undersøgelse kan markedet for CO2‐handel vokse til et € 2 billioner stort marked allerede i 2020, og dermed blive et større marked end de fleste råvare‐
markeder.56 Variabel energi og elnettet El‐systemet i Europa undergår i disse år en transformation med henblik på at benytte en større grad af fornybar energi. Man kan imidlertid ikke uden videre foretage et skift fra stabile fossile brændsler til variabel energi, så som vindenergi, da det ville påvirke forsyningssikkerheden. Variabel grøn energi såsom vind må derfor kombineres med en energitype, der kan modvirke de udsving der er i variabel energi. Variabel energi kan ikke, uden en form for lager teknologi, håndterer peak belastninger, som fx om morgenen før folk skal på arbejde og alle sætter vandkogeren på samtidigt. Kul og gas er begge energityper der relativt hurtigt kan øge produktionen. Derfor er de ofte en nødvendig del af den grønne løsning ‐ og her er gas langt at fortrække. Transformation af energisystemet må derfor ske gradvis samtidigt med, at man indtænker hvilken type af energiløsninger, der vil blive udbudt i fremtiden. 53
IEA: ETP 2010 Info fra CIFS kunder om problemet med at følge med udviklingen 55
Refereret fra IPCC 2007: Working Group III: 4.4.2 Cost analyses: Mitigation of Climate Change 56
Profiting from the low carbon economy: McKinsey Quarterly 2009 54
41
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Det er i den henseende af stor betydning, at de etablerede el‐net i OECD og de nye el‐
net, der bliver bygget rundt omkring i verden, forberedes på et skift i retning af mere decentral energi produktion, hvor forbrugere af energi også bliver producenter af energi, såkaldte prosumenter. Det indebærer et intelligent energisystem, der formår at afregne med prosumenten og konstant sørge for den billigste løsning for kunden. Det nye intelligente europæiske elnet, giver forrang for fornybar energi, hvilket betyder, at hvis det blæser meget i Danmark, så sættes gasblusset på halvt i Nordtyskland.57 Fornybar energi og atomkraft Biobrændsel Biobrændsel er brændstoffer og brændsler, der stammer fra biologisk materiale. Biobrændsel kan for eksempel være flis, energipil, biodiesel, bioolie eller bioethanol. Der er flere forskellige typer af biobrændsel, som i øjeblikket er i brug i rundt omkring i verden. Bio‐ethanol er i øjeblikket konkurrencedygtig, når olieprisen er på mellem 60‐70 USD per tønde. Det betyder, at bio‐brændstof allerede er konkurrencedygtig med benzin i mange lande. Der er imidlertid store forskelle verden over. Tyskproduceret biobrændsel er ca. 3 gange så dyr som den biobrændsel, der bliver produceret i Brasilien på sukkerrør, og som når et break even, når olieprisen er på 35 USD tønden. Bio‐brændstoffer bliver produceret ud fra energisikkerhedsmæssige og miljømæssige årsager, men flere analyser viser, at fordelene er beskedne. Hvis hele USA’s majs og sojabønne produktion blev konverteret til bio‐brændstof, vil det stadig kun dække 12% af det samlede amerikanske benzinforbrug, hvilket betyder, at biobrændstof kun kan være et supplement til andre brændstoffer. Dertil kommer, at der er tvivl om teknologiens evne til at reducere CO2. En rapport, som EU blev tvunget til at offentliggøre, konkluderede, at europæisk biodiesel fremstillet af rapsfrø og bio‐ethanol produceret fra sojabønner i USA havde et større CO2‐aftryk, end hvis man anvendte regulær benzin eller diesel. I det amerikanske tilfælde, med biodiesel produceret af sojabønner, var det 3 gange så CO2‐intensivt som det konventionelle alternativ. 57
se blandt andet afsnittene om sol og om bolig og byggeri 42
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Disse og andre rapporter antyder, at miljøet ikke er den eneste grund til, at man vælger at fokusere på biobrændstoffer, men at det kan være en måde at få landbrugstilskud, som eksempelvis i EU er stærkt omdiskuterede, ind ad bagdøren. Indirekte CO2 fodaftryk (kg CO2 per gigajoule)
Diesel/gasoline
Europæisk sukkerroer Konventionel
Europæisk rapsolie
Biodiesel
Bioethanol
Amerikansk soya Asiatisk palme olie Latin Amerikansk sukkerrør 0
100
200
300
400
Kilde: Reuters ‐Once‐hidden EU report reveals damage from biodiesel Wed Apr 21, 2010 Fremtiden På trods af at første generation biobrændstoffer er omfattet af en del kontroverser i Europa og USA, er der grund til at tro, at anden og tredje generation kan være mere lovende alternativer. Anden generation biobrændstof er potentielt revolutionerende. Teknologien går ud på at nedbryde biomasse og omdanne cellulosen til glukose, der kan anvendes til brændstof. Fordelen ved teknologien er, at den ikke benytter sig af biologisk materiale, som kan anvendes til fødevarer, men kan benytte en bred vifte af biologisk materiale. Biologiske restprodukter, der ellers ville afbrændes eller ville gennemgå en forrådnelse, kan da ved brug af enzymer nedbrydes og genanvendes til brændstof. 30 gange så Tredje generation biobrændsel kommer fra alger. Fordelen med alger er, at de vokser meget energi fra betydelig hurtigere end andre biologiske vækster og derved synes at være oplagt til at alger kultivere med henblik på biobrændsel. Ifølge EIA er alger så effektive, at alger teoretisk kunne levere 30 gange så meget energi per hektar som sojabønner. 58 På trods af at bio‐olieproduktionen fra alger kan levere 26 tons per hektar/per år, sammenlignet med 1,3 tons for rapsolie, så er processen stadig så omkostningsfuld og nettoenergibesparelsen negativ, at der skal betydelige teknologiske spring til, før alger bliver et relevant alternativ.59 Fordelen ved algevækst er imidlertid, at CO2 accelererer deres vækst; derfor kan de integreres i industriel CO2‐rensning samt spildevandsrensning, forudsat at spildevandet og luftudslippet er renset for andre kemiske substanser. 58
Refereret i Washington Post A Promising Oil Alternative: Algae Energy Sunday, January 6, 2008 L Lardon, A Helias, B Sialve, J‐P Steyer, and O Bernard, “Life‐Cycle Assessment of Biodiesel Production from Microalgae”, Environ. Sci. and Tech., July 2009 59
43
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Vind Vindkraft er en af de hastigst voksende fornybare energikilder i verden med en fordobling hvert 3 år. Alene i Europa bliver der rejst 20 møller dagligt. Vindkraft vil i IEA’s baseline‐scenarie mod 2050 stige til 5% op fra 1% i 2007, men vil i Blue Map‐
scenariet fylde så meget som 12%.60 NIMBY Problemet med vind er, at det lider under NIMBY problemet. Folk er generelt positive, men (NIMBY: Not In My Back Yard) Støjgener og udsigten til en 2 MW mølle med en vingelængde på 40 meter er noget, de fleste mennesker betakker sig for. Man har i Danmark, der har verdens største andel vindenergi på 20%, haft stor succes med at involvere lokalbefolkningen for at skabe ejerskab over møllerne, og der er da også sket et skift i folks opfattelse af møllerne. I dag er møllerne snarere en kilde til stolthed, når man ser ud over havet eller lander i Københavns Lufthavn, og mange danskere synes i dag, at møllerne er smukke og bidrager positivt, lige som de gamle møller. NIMBY kan derfor være et problem, der lader sig løse. Vindmøllerne Løsningen til NIMBY kommer ikke mindst fra at opsætte møller på havet i stedet for på rykker ud på land. Ud over at det reducerer de eventuelle gener, det måtte have for naboer, så havet blæser det mere og mere stabilt ude på havet. Som hovedregel kan en havvindmølle levere 50% mere strøm end en landvindmølle. Det er ikke uden problemer at bygge havvindmøller, men til gengæld kan man trække på olieindustriens mange års erfaring, bl.a. med vedligehold og reparation. Det gælder i særdeleshed den norske off shore industri. Norges offshore Havvindmøllerne er i dag begrænset af vanddybden. De kan ikke stå i vand, der er kompetencer kan meget dybere end 40 meter. Men Statoil har i samarbejde med Siemens og en række bruges til norske underleverandører opstillet en flydende vindmølle‐Hywind. Hywind er placeret havvindmøller ud for Karmøy og kan være begyndelsen på et norsk vindmølle eventyr. Statoil og den norske leverandør industri har både den finansielle styrke og ekspertisen til at sætte dette projekt i søen, hvis det viser sig at være rentabelt. Det kan blive starten på vindmøller, der kan stå i dybder på 700 meter, hvilket vil udvide mulighederne for vindmølle placering signifikant. Havvindmøller har yderligere den fordel, at de kan kombineres med bølgeanlæg og dele kabelforbindelse til land. Mulig fremtid Møller på 20 MW I 2006 startede et fælles europæisk forskningsprojekt, som har visioner om at konstruere 8‐10MW vindmøller med vingefang på op til 120 meter, 61 og en videre ambition om 20MW vindmøller. Jo højere man kommer op, jo mere blæser det. Ved en fordobling af vindhastighed kan der trækkes 8 gange mere energi ud af møllen. Derfor er målet at bygge så højt som muligt, og med en 10 MW vindmølle vil højden formentlig være ca. 140 meter. Vind og elbiler Vind er en af de variable energikilder. Det betyder, at ved høj vindstyrke om natten, går sammen hvor der er lavt forbrug, er der et stort strømoverskud. Variabel energi har derfor brug for lagerkapacitet til at opbevare strømmen. Elbiler kan for fremtiden fungere som 60
IEA: ETP 2010 http://www.ewea.org/index.php?id=47 61
44
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning lagerkapacitet. De fleste biler står stille 90% af døgnet. Når vinden løjer af, kan elbilerne levere strøm tilbage til nettet. Sol Den mængde energi, der rammer jorden i form af sollys, svarer til 14.000 gange det samlede globale energiforbrug. Alene på en dansk kvadratmeter rammer der årligt en energimængde, der svarer til 100 liter olie. Solenergi er næsten en uudtømmelig ressource, og vil for fremtiden være en vigtig energikilde. I IEA’s Blue Map scenarie står sol sammenlangt for 15% af den totale CO2‐reduktion fra el‐produktion i 2050, mens sol i baseline scenariet kun står for 2%. Solenergi indbefatter generelt solvarme og solceller.62 Der er Solvarme kan anvendes lokalt i form af opvarmning af vand til hytten, eller det kan ubegrænset være store solvarmeanlæg, der laver fjernvarme til et boligkvarter. Solvarme er en sol gammel teknologi, men de senere år er både effektiviteten steget, og prisen faldet på solvarmeanlæg, hvilket betyder, at man i stigende grad ser det som en erstatning for olie. I Danmark er solvarme central placeret i den nye fjernvarmeplan 2010. I løbet af det næste års tid opføres verdens største solvarmeanlæg i Dronninglund i Danmark. Med udgangen af næste år vil man således have 3 doblet arealet i Danmark, og arealet tænkes at være 40 gange så stort om 10 år. Årsagen til den store udvidelse er forventningerne om højere og mere volatile priser på gas og olie.63 Solvarme vigtig i Solvarme har som nævnt også den fordel, at den kan anvendes decentralt. Solvarme skiftet til 0‐
bliver derfor et afgørende argument i skiftet til 0‐energihuse på den nordlige halvkugle. energi‐ I dag benyttes ofte en kombination af solvarme anlæg og varmepumpeanlæg til huse forsyning af energi til 0‐energihuse i vinterperioden. En videre udvikling på dette område kan indebære, at gas i stigende grad fortrænges som opvarmningsmetode. CSP CSP indebærer, at en række reflektorskærme centrerer sollys på samme punkt, hvor (Concentrated der typisk vil være en tank med et fordampningsmateriale, der kan skabe strøm. CSP solar power) har brug for klar himmel og stærk sol, og er derfor bedst velegnet i tørre solrige områder, hvor imidlertid flyvesand kan være et problem, og dertil kommer store anlægsomkostninger. PV Wafer based Årsagen til dets begrænsede udbredelse skal findes i den relative høje pris. Solceller crystaline silicon har været igennem en stor udvikling, med en teknologikurve der minder om den, vi har set fra harddiskindustrien, men prisen er stadig relativ høj fordi startprisen begyndte så højt. Igennem de senere par år er prisen på solceller imidlertid kommet nærmere den, som skal til for at konkurrere på markedet ikke mindst i kraft af fordelagtige reguleringsordninger. Gennembruddet for solceller er imidlertid ikke kommet fra central elektricitetsproduktion, men fra forbrugeres anvendelse af solceller. Fra lavtydende billige solceller, der benyttes i regnemaskiner, til solceller der leverer strøm til hytten i Norge. Fordelen ved solceller er deres store spektrum af anvendelighed. Solceller er derfor særlig interessant som integreret i konsumentvarer og som energiforsyning i boliger. 62
IEA: ETP 2010 Varmeplan Danmark 2010 Rambøll 2010 63
45
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning De senere år er en række nye byggereglementer i EU blevet lanceret, der påkræver brug af solceller eller solvarme i nybyg. Dette gælder særlig i Sydeuropa. Fremtid Nye typer af solceller kaldet thin film solceller er gennemsigtige og kan integreres i vinduer eller lægges ud på hustage og andre overflader. De har i øjeblikket en lavere effektivitet end PV og en lav holdbarhed, men problemerne forventes at blive løst med tiden, og man forventer, at deres effektivitet kommer op på det samme niveau, som kendetegner PV i dag. Thin film har et stort potentiale og kan være med til at accelerere tendensen imod ikke kun 0‐energihuse, men netto energiproducerende huse. Længere ude i fremtiden kan man forestille sig biologiske solceller. I dag er effektiviteten meget lav på dem, der eksperimenteres med, men med tiden kan de få en betydning. Fremtid Geotermi I takt med at der sker en transitions fra olie til naturgas, kan gaspriserne stige, hvilket vil øge incitamentet til at substituere gas med alternative energikilder. Disse alternativer rummer forskellige mulige løsninger, som vil være forskellige fra land til land. Geotermi er en alternativ energikilde, som er kendt fra bl.a. Island, men som ikke fylder meget på verdensplan. I de områder i verden, hvor der er vulkansk aktivitet, er der åbenlyse muligheder for at udnytte geotermisk energi, men givet de rette under‐
jordiske forhold er disse muligheder ofte til stede mange andre steder i verden inklusiv i Europa, hvor der i dag findes produktion af geotermi i både Tyskland, Frankrig, Danmark. Geotermi drejer sig grundlæggende om at udnytte jordklodens naturlige varme. I jordens øvre lag opvarmes de vandlag, der ligger gemt her. Ved at pumpe dette vand op eller ved at pumpe vand ned og siden hente det opvarmede vand op, er det muligt at udnytte denne energi. Geotermi bruger energi til oppumpning, men har et CO2‐udslip på ca. 1/40 af et kulkraftværk. Geotermi er primært anvendelig som alternativ til eksempelvis gas i opvarmning, da geotermi er en relativ prisbillig erstatning for fjernvarme. I den udstrækning at geotermi skal anvendes til elektricitetsproduktion, skal temperaturerne være tættere på 100 grader, i eksempelvis Danmark er de ofte på 70C. Ved udskiftninger eller udbygninger af det eksisterende forsyningsnet kan det være hensigtsmæssigt at skifte over til geotermi. Geotermi kan supplere naturgas 46
Atomkraft I 70’erne skete der en voldsom udbygning af det, man da troende skulle blive fremtidens el‐produktion. Ulykken på 3 Mile Islands som indtraf inden for 14 dage af premieren på The China Syndrome, en film, der viste de katastrofale konsekvenser af en nedsmeltning, vendte op og ned på folk opfattelse af den nye teknologi. Da Tjernobyl ulykken indtraf, stoppede det stort set udvidelse af atomkraftsudbygningen i USA og Europa. De reaktorer der er i drift i dag, er 2 generations reaktorer bygget i 70’erne og 80’erne. Mange af disse har passeret deres udløbstid, men er blevet løbende effektiviseret og forbedret således, at de har kunnet køre videre. I takt med at klimaforandringerne har fået en større betydning, opfatter folk i stigende grad atomkraft som et valg mellem atomkraft eller kul. Der er derfor stigende accept af Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning atomkraft i Europa og det må forventes, at der sker en udbygning af atomkraft i årene, der kommer. I Europa, er det særlig Frankrig, der skiller sig ud med 78% af deres el‐produktion baseret på ikke fossile energikilder‐primært atomkraft. Teknologisk er der sket en stor udvikling inden for atomkraft. 3 generations reaktorer er blevet taget i brug primært i Asien. Omkostninger til en first of a kind reaktor er betydelige, der er derfor betydelige stordriftsfordele, som ikke mindst Kina kan kapitalisere på. Atomkraftens andel af elektricitetsproduktionen i 2050 i IEA’s Blue Map scenariet er steget til 24% fra 14% i dag, mens der i Baseline scenariet vil ses et fald til 10%. Der er imidlertid mulighed for, at atomkraft kan fylde så meget som 39% af el‐produktionen under de rette vilkår. Atomkraft er derved en af de største usikkerhedsfaktorer, når det gælder fremtidens energiproduktion. Det store problem med atomkraft i dag er de store anlægsudgifter. Prisen er i dag mellem 30‐57 USD/ MWh.64 En høj pris på CO2 ville være med til at fremskynde et skift imod større andel af atomkraft. Mulig fremtid Det internationale samfund arbejder nu sammen om at udvikle 4. generations reaktorer, der har potentiale til at revolutionere atomkraft. De nye typer af reaktor design har en række fordele frem for de gamle. Afhængig af reaktortype har de evnen til: • At afbrænde atomaffald, hvilket reducerer eller eliminerer affaldsproblemet. • Anvende thorium som er mere udbredt i verden end uran. • Mindske risiko for ulykker. • Mindske eller eliminere risikoen for spredning af affald til våbenbrug. Det forventes, at 4. generations reaktorer vil bidrage kommercielt fra 2030. Fusion Fusionsenergi har igennem generationer været en drøm om ren energi. Det i en sådan grad at mange nok vil trække på skuldrene af denne teknologi. Som det typisk sker med en teknologi, der hypes langt tid før et kommercielt gennembrud, vil der opstå en udbredt mistro til, om det nogensinde bliver en realitet. Fusions energi har stadig lang vej at gå, men flere af de store teknologiske springpunkter, som udgjorde barriererne for fusionskraft, er i dag passeret. Det betyder, at man teknologisk er kommet væsentlig tættere på et gennembrud for fusionskraft. Forventningerne til fusionskrafts kommercielle gennembrud er forskellige, men et blik på, hvor verdens forsknings‐
udviklingsmidler til energiteknologi bevæger sig hen, giver et indtryk af hvor seriøst man tager dette område, men også atomkraft generelt. Et stort fusionskraft forsøgsanlæg er under konstruktion som led i et internationalt samarbejde, og en demonstrationstype forventes færdig tidligt i 2030’erne, mens et egentligt kommercielt bidrag først forventes 2050.65 64
IEA: Energy Technology Essentials Nuclear essentials 2007 IEA: ETP 2010 65
47
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning F&U budget 2008 mio USD Hydrogen
Atom Fusion
Atom Fission
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Andet fornybar
Hydro
Geo
Bio
Bølge
Vind
USA
Japan
Kilde: IEA database
EU 12
Sol
Kul
Olie& Gas
48
CopenhagenInstituteforFuturesStudies
InstituttetforFremtidsforskning
Hurtig teknologiudvikling
Omvæltning
Rigelig med
energi
Global enhed
Hvert land for sig
Verden som nu
Globale
klimaaftaler
Forventet teknologiudvikling
Fire scenarier for 2040
49
79
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Scenarier er et strategisk planlægningsværktøj som har sin oprindelse i militærstrategi. Herfra blev det introduceret til forretningslivet af Pierre Wack fra Shell, og har siden spredt sig globalt. Scenarier er forskellige afhængig af hvad de skal anvendes til. Fremtidsforskere benytter ofte scenarier til at undersøge alternative fremtider til et mainstream billede. Hensigten er dels at bryde ud af vante forestillinger om fremtiden, som ofte blot er en fremskrivning af nutiden, dels at foretage en følsomhedsanalyse i forbindelse med risikovurdering. De 4 ovenstående scenarier er ikke lige sandsynlig set fra nutidens ståsted. Nogle vil virke utrolige, men det er netop meningen med scenarier. Historien viser os netop, at det utrolige sker hele tiden, men ”Chance favours the prepared mind” som Louis Pasteur er citeret for, og derfor bruger man scenarier. Om scenarierne Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) vil jorden blive varmere, og varmere og det meste af den observerede stigning i temperaturer siden midten af det 20. århundrede er formentlig pga. menneskeskabte drivhusgaskoncentrationerne. Klimaforandringerne må derfor betragtes som det 21. århundredes største udfordring. Hvordan vi sammen takler dette problem, vil determinere vores fælles fremtid. Der er imidlertid stor usikkerhed om hvordan vi takler denne udfordring. Usikkerhederne som er udvalgt i dette scenariekryds, er usikkerheder som vi har anset som centrale for fremtidens udvikling inden for energi. Usikkerhed 1. Vertikal akse: Global enhed vs. Hvert land for sig Udfordringen som klimaet stiller menneskeheden overfor kan blive mødt med internationalt samarbejde og forpligtende aftaler eller der kan være for stor splittelse i det internationale samfund. Usikkerhed 2. Horisontalakse: Forventet teknologiudvikling vs. Hurtig teknologi udvikling En anden vigtig faktor som til dels hænger sammen med ovenstående er hastigheden af teknologiens udvikling. Denne hastighed bliver delvis bestemt af regulering og støtte ordninger, men markedet kan også tage over, hvilket er tilfældet med scenariet: ”Rigelig med energi”. I det scenarie er der mangel på internationalt samarbejde, men en række teknologiske gennembrud gør det stadig attraktivt for forbrugere at investere i grønne produkter, fordi det er økonomisk. De to usikkerheder tillader at spænde akserne ud, tilpas langt nok væk fra hinanden, til at give væsentlig forskellige scenarier, der måske ingen af dem kommer til at blive realiseret, men som netop i kraft af deres bredde har stor chance for at rumme det som bliver realiseret. Det vil sige at scenarierne beskriver en væsentlig del af mulighedsrummet uden at være præcise i alle detaljer. For at bruge et nutidigt kortsigtet eksempel, så er det ikke nødvendigvis vigtigst at vide om der kommer et dobbelt dip som følge af et kinesiske boligkrak eller flugt fra dollaren. Til gengæld er det meget vigtig at forberede sig på hvad der ville ske, hvis et dobbelt dip faktisk skete. Baggrund og præmisser for scenarierne Rigelig med olie Scenariet stiller spørgsmålet, hvad skal der til før nye norske fund ikke er rentable at udvinde? Hvordan ville det påvirke det norske samfund, hvis prisen på energi faldt betragtelig. Her skal man huske på at gennemsnittet i mange år har været ca. 25 USD/tønde, og at oliepriser over 50 USD med visse undtagelser er et ny fænomen. Vi har i scenariet brugt U.S. EIA’s low oil price scenarie på 52 USD som udgangspunkt.66 66
U.S. EIA: IEO 2010. Scenariet viser oliepris på 52 USD/tønde i 2015‐2030 og 51 USD i 2035 50
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Omvæltning Scenariet Omvæltning stiller spørgsmålet, hvad ville der ske, hvis ekstreme vejrsituationer skabte et policy window. I IPCC assessment report fra 2007 beskrives betydningen af et policy window. Et policy window er når en situation opstår, der muliggør politiske tiltag og reel forandring. Et sådan policy window sås umiddelbart efter orkanen Katrina i USA. Mængden af amerikanere der efter orkanen responderede, at de var urolige for klimaforandringer har aldrig været højere ‐ den er faldet igen siden. I dette scenarie tager vi udgangspunkt i en serie hændelser, der kunne få verden til hurtigt til at skifte i retning af mere grøn politik. Den særlige situation og hastigheden af skiftet medfører regulering på udvalgte områder og teknologiske spring. Vi har i scenariet anvendt 2 variations scenarier IEA’s High Nuclear og Blue EV succes som baggrund. Globale klimaaftaler Scenariet beskriver en verden, som den kunne have tegnet sig, hvis der ikke havde været nogen finanskrise og hvis COP 15, og en serie af efterfølgende bindende aftaler, var blevet en realitet. Dette er scenariet IPCC advokerer for og som stadigvæk kan blive realiseret. Vi har brugt IEA’s Blue Map som baggrund. Verden som nu Scenariet lægger sig stort set op af IEA’s scenarie baseline og beskriver en virkelighed, hvor den teknologiske udvikling hverken er presset frem af regulering eller af forbruger bevidsthed. Verdens‐
samfundet er for splittet til at blive enige om bindende klimaaftaler og der er ikke store teknologiske spring. 51
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 52
CopenhagenInstituteforFuturesStudies
InstituttetforFremtidsforskning
Scenarie 1
Verden som nu
Moderat teknologiudvikling
Hvert land for sig
53
79
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Den finansielle krise, der ramte i 2008, trak lange spor efter sig og var stadig at mærke i 2030. I takt med at globaliseringens konsekvenser blev tydeligere, skiftede fokus fra klimaforandringer til jobskabelse, og hvordan man kunne bibeholde velstandsniveauet i Europa og USA under stadig stigende konkurrence. Den megen snak om klimaforandringer havde skabt klimaovereksponering og gjort, at folk i vid udstrækning var blevet immune. Klimaet var blot endnu en risiko her i livet. Det har samtidig bevirket, at grønt forbrug mere er at finde i segmenter i samfundet og ikke understøttes af massen. Størst var konsekvenserne af klimaforandringerne for det afrikanske kontinent, hvor krige67 om de tilbageværende ressourcer eskalerede. Klimaflygtninge blev en konsekvens og optog i stigende grad debatten. For hvordan kunne den vestlige verden, som i vid udtrækning var skyld i den menneskeskabte opvarmning, undlade at absorbere de mange millioner, der stred under konsekvenserne af klima‐
forandringer; men på den anden side, hvordan kunne de, når OECD landene selv stred med egne problemer, så som reduceret konkurrenceevne? 67
www.cia.gov/news‐information/press‐releases‐statements/center‐on‐climate‐change‐and‐national‐security.html 54
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Energi OPEC har været tilbageholdende med nye investeringer og det medvirkede til det opadgående prispres. Den voldsomme BNP vækst i non‐OECD lande og manglen på billig ren energi bevirkede derfor, at energi‐
produktionen fra kul eksploderede. Denne udvikling accelererede, fordi man i en række non‐OECD lande begyndte at benytte ”coal to liquid”, særlig i transportsektoren. Man var i stigende grad bekymret for konsekvenserne heraf, men det var ikke mulig at finde fælles fodslag med hensyn til, hvem der skulle betale omkostningerne ved en teknologi‐
Verden som nu
Global efterspørgsel efter energi 20000
18000
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2006
2020
Kul
olie
gas
2030
atom
Bio
Hydro
2040
Anden fornybar
omlægning. Derfor har CCS projekter og investeringerne i alternativ energi været små. Manglen på internationalt samarbejde har betydet, at der ikke har været et koordineret samarbejdet for at nedbringe CO2. Der var et vist politisk pres i OECD landene, for at nedbringe CO2, men uden non‐OECD, som har stået for over 90% af væksten, har mange i vid udstrækning fundet det formålsløst at indføre skrappere reguleringer i EU, da det blot ville reducere den i forvejen pressede konkurrenceevne. Den større uro i særlig Afrika førte til volatile oliepriser, der yderligere medvirkede til at skubbe priserne i vejret. Der skete i udpræget grad en magt‐ og energipolitisk deling af verden ind i interessezoner, som ikke mindst var synlig i Afrika og EuroAsia. Kina havde igennem samarbejde med Rusland og Iran sat sig på store faste gasleverancer, og formåede i stigende grad at skubbe USA ud af regioner, som tidligere var anset som amerikanske højborge. De højere oliepriser har medført, at avancerede forbrændingsmotorer i vid udstrækning har overtaget fra traditionelle forbrændingsmotorer, ligesom hybridbiler har haft en vis succes. Kulkraft står for ca. 50% af 55
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning verdens el‐produktion. I Kina er tallet her i 2040 ca. 75% med den resterende del baseret på hydro, atomkraft og gas. Norge De stigende energipriser har gjort nordmændene mere opmærksomme på at spare på energien. Mange har investeret i isolering, da det reducerer livstidsomkostningerne betragtelig på huset. Investeringer i modernisering af huse har generelt en bedre tilbagebetaling end bankerne. Det er penge lige ned i lommen og er blevet en nationalsport. Transportmæssig har der ikke været det store skift til hydrogen og elbiler, som man snakkede om tilbage i begyndelsen af årtusindskiftet. Brændselscellerne og hydrogen bilerne er aldrig rigtig slået igennem, og elbilen har haft begrænset gennembrud i Norge, på grund af de store strækninger og dermed en begrænset udbygning af el‐ladestationer. Imidlertid er der en stor brug af ICE og hybrid, hvor el‐motorens ekstra kapacitet bliver brugt til overhaling, eller når man skal køre i fjeldet. Fornybar energi i forskellige afskygninger har fundet stor anvendelse. Højtydende solceller bliver brugt på hytten som den primære elleverance, og 2. generations biofuels bliver produceret ved hjælp af enzymer og ved biogas fra septiktank. Norge er blevet er et interessant marked for internationale virksomheder, der ønsker at teste markeds‐
mulighederne for el‐artikler med lavt forbrug, fordi hyttefolket i Norge vid udstrækning har taget denne tendens til sig. Økonomi og beskæftigelse Der skete i perioden ikke markante skift i overordnet norsk industrisammensætning. Petroleumsindustrien er stadig i 2040 Norges største industri og en stor arbejdsgiver i Norge, der også lægger beslag på stor arbejdsimport. Pga. de stigende olie/gas priser, voksede den Norske Pensionsfond sig stadig større, og man formåede at bibeholde et Norge, som man kender det fra tidligere med en af verdens højeste BNP/cap. Som verdens største offshore‐selskab er Statoils kompetencer efterspurgte, hvilket blev tydeligt da virksomheden i 2012 sikrede sig adgang til store ressourcer i Grønland, som yderligere er kommet den norske statskasse til gode. Den positive økonomiske udvikling i Norge har i det store hele fungeret som en stødpude i forhold til aldringsproblemerne i samfundet. 56
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Der blev åbnet for nye udvindingsområder i det omkringliggende norske hav, hvilket øgede de norske reserver betydeligt. Med de højere olie‐ og gaspriser betød det, at også små fund var rentable, særlig fordi man fra norsk side evnede at nedsætte tiden fra fund til produktion. Store fund blev gjort i Nordland og i Barentshavet. Norge har derved været i stand til at bibeholde en konstant produktions volumen siden 2010. Norsk bidrag til OECD Europa’s gasforsyning ved opretholdelse af samme eksport som i 2007
100%
80%
60%
Andre 40%
Norge
20%
0%
2007
2030
2040
Kilde: OLF, IEA, CIFS
Udbygningen af olie‐ og gasanlæggene i Nordnorge har skabt vækst i regionen med en stigning på 1200 arbejdsplader til følge.68 Den øgede aktivitet har været med til at nedbringe omkostninger på opretholdelse af bl.a. fly til områderne og har været med til at understøtte større turisme. Større beskæftigelsesgrundlag i nord har medført øget tilflytning, større skatteindtægter og en stigning både i offentlige tjenesteudbud og privat service, som har sat gang i en positiv spiral for områderne. Den større aktivitet har også haft stor betydning for de traditionelle fag, så som fiskeri som i en årrække var på retræte, men som nu ikke kun klarer sig godt, men også tiltrækker arbejdskraft fra andre steder i landet. 68
Konkraft 6 57
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Verden som nu
Norsk BNP‐vækst frem mod 2040 BNP/cap
(PPP/Købekraftsparitet: I$ i løbende priser)
500000
450000
400000
350000
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
2007
2010
2013
2016
201 9
2022
2025
2028
2031
Kilde: Pe nn world tables og CIFS fremskrivningerworld tables
58
2034
2037
2040
CopenhagenInstituteforFuturesStudies
InstituttetforFremtidsforskning
Scenarie 2
Rigelig med energi
Uventet hurtig teknologiudvikling
Hvert land for sig
59
79
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Ligesom det 20. århundrede blev det 21. århundrede også ramt af en alvorlig krise, der skulle vise sig at have langtrækkende konsekvenser. Perioden fra 2010 til 2015 var imidlertid præget af genvundet tillid til verdensøkonomien, der hurtigt bevægede sig ud af krisen og genfandt tidligere tiders vækstrater. Det medførte olieprisstigninger og som følge heraf både store investeringer i olieteknologi, øgede søge‐
aktiviteter og fornybar energi. De grundlæggende problemer, der havde forårsaget krisen, var imidlertid ikke blevet løst, og i 2020 og årene frem blev verden ramt af en serie af mindre kriser, der betød, at perioden mellem 2020 til 2040 blev afløst af mere moderat vækst og lavere forventninger til fremtiden. Gældsbyrder og især EU’s problemer med at overkomme den strukturelle arbejdsløshed og aldringen reducerede USA’s og EU’s økonomiske formåen, hvilket igen påvirkede non‐OECD landenes eksport. Konsekvenserne var lavere olie‐ og gaspriser. Fornybar energi fik efterhånden større og større betydning, ikke mindst forårsaget af en række teknologiske gennembrud, Men også inden for olie og gas havde de store investeringer medført flere store fund, hvilket reducerede det opadgående pres, der havde været på olie og gaspriserne. Oliepriserne bevægede sig mellem 40‐55 USD per tønde. Energi IEA havde i en årrække i begyndelsen af årtusindet pointeret nødvendigheden af øgede investeringer i oliesektoren for at imødekomme forbrugsvæksten på verdensplan. Disse investeringer lod imidlertid vente på sig eftersom en række medlemmer af OPEC ikke kunne få deres statsbudgetter til at løbe rundt medmindre olieprisen var over 80 USD / tønde. De havde således større interesse i at lade olien ligge i sandet end at pumpe den op. Med truslen om at en større andel af verdens reserver skulle være kontrolleret af OPEC, særlig Mellemøsten, med de strategiske problemer det ville medføre, var der efterhånden en bred enighed om at investere i fornybar energi. I takt med at olieprisen steg, steg spekulationen i olie, der yderligere medførte accelererede olieprisstigninger.69 Dette øgede incitamentet til investeringer i fornybar energi, både fra privat og nationalt hold. De ikke‐nationale olieselskaber fulgte trop med udvikling af bl. a. EOR70 og andre teknikker, hvilket medførte en højere udvindingsrate på olie på verdensplan. Nye teknologier til at udvinde især skifergas, skabte en jagt på denne, særlig i Europa, USA og Kina. Den kinesiske udvikling blev understøttet af vestlig teknologioverførsel. Allerede i 2009 lovede man fra amerikansk hold at dele sin skifergasteknologi med Kina. 71 De store investeringer, der var blevet foretaget under perioden med høje oliepriser, resulterede i flere store fund i non–OPEC områderne Brasilien, Afrika, og Rusland. Med truslen om lavere priser på både 69
A. Jaffe& B. Medlock: Who is in the oil future market, Rice Uni. 2009 Enhanced oil recovery 71
White House Blog, The US and China: towards a clean energy economy, 17 November 2009. 70
60
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning fornybar energi og de øgede reserver opstod der en splittelse i OPEC mellem Saudi Arabien, der med deres enorme reserver havde behov for stabile oliepriser og en høj volumen, og en række andre medlemmer i OPEC, der havde en lav volumen og behov for højere oliepriser. Masser af olie
Global efterspørgsel efter energi 20000
18000
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2006
2020
Kul
olie
gas
2030
atom
Bio
Hydro
2040
Anden fornybar
Der opstod derfor en situation, hvor store investeringer både førte til teknologispring i olie og gasteknologi og inden for fornybar energi. Resultatet var, at energi, efter i en årrække at have været en mangelvare, var blevet billigere, ikke mindst pga. den lavere globale vækst og en større implementering af fornybar energi. Efter 2030 var fornybar energi til elektricitetsproduktion i vid udstrækning konkurrencedygtig. Den rivende udvikling i skifergasteknologi siden succesen i starten af årtusindet med Barnett, Fayetteville og Woodford i USA, gjorde skifergas til et seriøst alternativ til konventionel gas, hvilket har reduceret behovet for konventionel gaseksploration og ‐udvikling. Dette skyldes ikke mindst de store fund, der blev gjort i Polen og Kina. Ligesom der også blev gjort store fund af konventionel gas i Rusland fra ca.2020. Norge E.U. Kommissionen startede i begyndelse af årtusindet en række forskningsprojekter, som havde til hensigt at mindske antallet af tilskadekomne i trafikken.72 Dette fokus har, sammen med bilfabrikanternes egen udvikling i retning af at øge sikkerheden, været med til at skabe biler i 2040, der for en stor del af tiden er semiautomatiske og selv kontrollerer meget af kørslen. Det har nedbragt ikke kun skader, men også unødig acceleration, og dermed nedbragt energiforbruget. Bilerne, der kører til arbejde i Oslo fra omegnen, ligner mere rækker af tog. Bilerne er primært hybrider, der enten tankes op med benzin eller med el afhængig af om solen skinner og vinden blæser. 72
PROTECTOR (“Preventive Safety for Unprotected Road User”, 2000‐2003) SAVE‐U (“Sensors and System Architecture for Vulnerable road Users protection”, 2002‐2005 [9]) 61
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Også i den norske industri benytter man fornybar energi: alger anvendes til at rense CO2 væk fra røg. Algerne benyttes til biobrændstof, der leverer dele af energien til den industrielle produktion, som blandt andet bliver suppleret med solenergi fra thin film solceller. I takt med at søgeomkostningerne steg og ressourcetilvæksten faldt per undersøgelsesbrønd på norsk sokkel, og der samtidigt var sket store investeringer i LNG kapacitet på verdensplan, har man fra norsk side ikke anset det som lønsomt (med de faldende energipriser) at producere gas fra flere af de nye fund pga. fundenes manglende størrelse og deres placering og dermed et relativt højere break even. Man har derfor ønskede derfor at se tiden an med hensyn til nye gasinvesteringer. Den manglende succes i områderne i Nordland VI og Nordland VII medvirkede til denne beslutning. Norsk økonomi Norge har bevæget sig ind på en forvitringskurve på olie og gas, hvilket har reduceret statens indtægter og muligheder for at besvare udfordringerne, som ældrebølgen stiller. Som konsekvens er skatten steget, og der er indført større grad af brugerbetaling, privatisering.73 I områder hvor petroleumsindustrien står stærkt, har det medført reducerede indtægts‐ og skattegrundlag og betydet reduceret offentlig tjeneste‐
udbud, og reduceret beskæftigelse i den offentlige sektor. Hvilket ydermere har forværret, hvordan Velfærds‐Norge opleves. De større omkostninger og lavere indtægter, som tilfalder den enkelte norske borger, har medført reduktion i varehandel og personlige tjenesteydelser og forringet beskæftigelsesmulighederne, som er forringet yderligere af automatiseringens fremmarch. Konsekvensen har været reduktion i tilflytningsaktiviteten, og øget behov for skattemæssig udligning mellem storbyerne og Distrikts‐Norge. Pga. af den reducerede tilflytningsaktivitet træder aldrings‐
problematikken tydeligere frem i Nordnorge, der er ved at blive reduceret til ”rollator kommuner”. Norge faldt efter en årrække med krise ned på samme BNP vækst som de øvrige Nordiske lande. 73
jævnfør professor Alf Erling Risa’s analyser 62
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Perioden Norge gik igennem, kunne sammenlignes med Finland, da de mistede deres største eksportmarked; Rusland. Det skabte krise i Finland, men efter en årrække fandt man nye områder for vækst. Perioden mellem 1980 og 2020 blev kendt som Norges moderne guldalder. Rigelig med olie
Norsk BNP‐vækst frem mod 2050 BNP/cap
(PPP/Købekraftsparitet: I$ i løbende priser)
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
2007
2010 2013 2016
2019 2022
2025 2028 2031
2034 2037
2040
Kilde: Penn world tables og CIFS fremskrivninger
63
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 64
CopenhagenInstituteforFuturesStudies
InstituttetforFremtidsforskning
Scenarie 3
Omvæltning
Uventet hurtig teknologiudvikling
Global enhed
65
79
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning I 2016, nøjagtig 90 år efter The Great Miami Hurricane, blev Miami i USA endnu engang ramt af en voldsom kategori 4 orkan, der i relativ økonomisk skade kun blev overgået af dens forgænger fra 1926. De forsikrede skader beløb sig til 420 mia. USD, 10 gange mere end Katrina.74 Skaderne ramte forsikringsselskaber verden over og vendte op og ned på klimadebatten, som indtil da havde været nedtonet til fordel for bl.a. økonomi og jobskabelse. USA og EU ledte an i forsøget på at få en ambitiøs global klimaaftale på plads. Kina, der også dengang var verdens største hvedeproducent, blev i 2018 ramt af tørke, og uro brød ud i provinserne. De to store klimakatastrofer skabte et policy window,75 hvor både non‐OECD og OECD landene kunne blive enige om skrappere krav, så vel til borgere som til industri. Kina havde i årenes løb være tvunget til at udvide kulproduktionen betragteligt, da den fungerede som en motor for landets økonomiske udvikling, men væksten havde også skabt udpræget polarisering land og by imellem. Kinas frygt var derfor, at polariseringen i landet skulle skabe mere uro og dele Storkina, ligesom det havde været tilfældet med Sovjetunionen. Dertil kom frygten for, at eksternaliteter forbundet med den store forurening skulle udhule den økonomiske vækst, eksempelvis den udbredte syreregn, der påvirkede afgrøderne, og den stigende andel af kinesere med luftvejslidelser var vægtige årsager til Kinas turn around i klimapolitikken.76 Betingelsen for Kinas indtrædelse i klimaaftalen var technology transfer og delvis økonomisk kompensation fra Vesten. Energi En ambitiøs global klimaaftale blev indgået i 2018 med henblik på at skifte fra fossile brændsler til fornybar energi og atomkraft. CCS blev indført på kul og gas i elektricitetsproduktion, og alt salg af lette køretøjer skulle være zero‐emission (primært elbiler) fra 2028. Dette skift skulle muliggøres ved et skift til atomkraft, og som følge heraf blev der foretaget store investeringer i bl.a. litiumbatterier og i atomkraft med henblik på, at atomkraft skulle fylde 39% af verdens elektricitetsproduktion i 2050 77. De store investeringer i atomkraft gavnede også forskningen i fusionsenergi, som blev anset som det nye globale Apollo‐projekt. En række teknologiske fremskridt gav grund til at tro, at fusion kunne bidrage kommercielt allerede fra 2042.78 Forventningerne til, at der ville ske et gennembrud for fusionsenergi sammen med den lange periode, der gik mellem fund af gas og produktion, betød, at man fra 2030 begyndte at overveje, om det var økonomisk hensigtsmæssigt at investere i nye gasprojekter. 74
Insurance Information Institute (The Great Miami Hurricane fra 1926 ville i 2010‐penge have kostet 500 mia.USD ) I IPCC 2007 rapport refereres til nødvendigheden af et policy window, som klimakatastrofer for ændring i politik. 76
Juli S. Kim (China Environmental Health Project): Transboundary Air Pollution ‐ Will China Choke On Its Success? February 02, 2007 77
jvf. IEA High Nuclear Scenario 2010 78
Der er de seneste par år sket store fremskridt inden for forskningen i fusionsenergi, og feltet trækker store forskningsmidler rundt omkring i verden. I EU 12 er der tale om større summer end nogle af de andre fornybare energikilder til sammen, eksklusiv sol. Forventningerne til fusion er forskellige, men mange kilder ser 2050 som en realistisk tidsramme for fusion. Her er der taget udgangspunkt i 2050 fra Risø og fremskrevet med 8 år i tråd med scenariet teknologispring. Se endvidere afsnittet om atomkraft. 75
66
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Norge Et generelt ændret fokus blandt forbrugere var med til at øge salget af energibesparende teknologi, hvilket skabte grobund for større investeringer og hurtigere teknologispring. Allerede fra 2015 blev det almindeligt, at forbrugere checkede producenters klimafokus på deres mobil, når de købte ind. Produkter og tjenester undergik offentliggjorte livscyklusanalyser, og det skabte et pres tilbage i kæden fra forbrugerleddet til leverandør‐ og producentleddet. Energiselskaber verden over blev ramt af den nye klimaaftale, der direkte sigtede på at erstatte olie med el, og erstatte gas i el‐produktionen med atomkraft. Dette havde mærkbare effekter på petroleumsindustrien verden over og påvirkede også Norge. Omvæltning Global efterspørgsel efter energi 20000
15000
10000
5000
0
2006
2020
2 030
2040
Kul
olie
gas
atom
Bio
Hydro
Anden fo rnybar
Påvirkningen har været særlig stærk, fordi man fra EU’s side har valgt at reducere import af gas både fra Rusland og Norge, som led i en strategi, hvor man søgte Rusland tættere knyttet til EU. Dette har sammen med den officielle Norske klimastrategi om at gå en mere grøn fremtid i møde betydet, at man ikke har åbnet for nye felter. EU’s større import fra Ruslands mere CO2‐ intensive produktion har imidlertid paradoksalt ført til relativ større CO2‐udslip. Norge gennemgik i de år stor forandring. Store dele af befolkningen ser nu tilbage på en tid, hvor nordmænd var energisyndere og ikke tænkte på energiforbrug, fordi strøm var billig og ren. Opfattelsen er nu mere, at jo mindre man forbruger, jo mere er der at eksportere til andre lande, som ikke har samme naturlige ressourcer som Norge. Norge foretog store satsninger på kombinerede bølgekraftanlæg og vind, og brugte olieplatformene som transportled. Herfra bevæger der sig strøm ind til de norske bebyggelser, der kan optanke deres biler billigt. Norge var hurtig til at indføre regler, der favoriserede køb af elbiler. Således har elbiler i mange år kunnet køre i hurtigbanen i trafikken, kunnet tanke gratis strøm ved 67
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning ladestationer tilknyttet offentlige bygninger og kunnet parkere gratis. Oven i købet har elbilerne har været fritaget for afgift. Disse tiltag har gjort Norge verdenskendt og været med til at understøtte en opfattelse af det rene Norge. En gammel tanke, som har ligget død i nogle år, om at Norge skal være CO2‐neutral, er blevet genoplivet. Men samtidig er man også blevet bevidst om, at skiftet til at være grøn på verdensplan også rammer Norge. Økonomi og arbejdsplader Norsk økonomi, som har været særegen i europæisk sammenhæng, med ca. 50% af eksporten kommende fra petroleumsvirksomheden og med over 1/3 af statens indtægter finansieret af samme, er blevet påvirket af forandringerne, og man har været nødsaget til at tænke i andre baner. Der er blevet sat en stopper for olieeksploration på norsk sokkel, derfor er petroleumsindustrien blevet mere globalt orienteret, hvilket har reduceret arbejdskraftbehovet i Nordnorge, og der er sket et gradvis skift mod Oslo, til dels også fra Stavanger. Den store andel af Norges befolkning, der er beskæftiget i petroleumsindustrien, søges gradvist beskæftiget i andre brancher. Skiftet rammer særlig hårdt i Distrikts‐Norge med større arbejdsløshed til følge og har forstærket problemerne, som aldringen af samfundet har medført. I norsk politik er der en bevægelse mod mere internationalisering og mindre fokus på udbygning af Distrikts‐Norge. Norsk landbrug er særlig ramt, da det ikke kan konkurrere på verdensmarkedspriserne. Man har formået at brande nogle specialiteter, så som Fenalår, som nu sælges i Europa på lige fod med ”Ibérico” skinke, men ellers er norsk landbrug i krise. 68
CopenhagenInstituteforFuturesStudies
InstituttetforFremtidsforskning
Scenarie 4
Klimaaftale
Moderat teknologiudvikling
Global enhed
69
79
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Imellem 2010 og 2040 skete der et markant skift i det politiske klima. I takt med at advarslerne fra IPCC var blevet kraftigere og kraftigere, og bevisbyrden var steget til fordel for de forskere, der talte for menneske‐
skabte klimaforandringer, opstod der en udpræget politikerlede. Både i USA og i Europa havde klimaet tiltvunget sig en større plads i forbrugernes og vælgernes bevidsthed, og de var i stigende grad trætte af, hvad de anså som handlingslammelse fra politisk hold. Imellem 2010 og 2020 skyllede der en grøn bølge over det Europæiske politiske klima, som også fandt genklang i USA. Greenwashing blev eksponeret som aldrig før, og virksomhederne lærte hurtigt vigtigheden af at være CO2‐neutral. Flere og flere virksomheder var trætte af usikkerhederne og krævede af politikerne faste rammer, de kunne forholde sig til, således at de kunne investere derefter. For forbrugerne blev genbrug in, og aktiv involvering ansås som en nødvendighed. De stærke forbrugerreaktioner påvirkede også non‐OECD lande som Kina, der blev ramt på eksporten. Da der opstod en erkendelse i Kina af at skulle bevæge sig fra kun at levere billige varer til også at levere high value, måtte der ske et skift i den overordnede kinesiske miljø‐ og klimapolitik. Med 16 af verdens 20 mest forurenede byer var Kinas problem blevet en trussel for væksten, og pres fra omkringliggende lande, så som Japan, der mærkede konsekvenserne af kinesisk luftforurening, forstærkede dette79. 79
På satellitbilleder kan man allerede i dag se, hvordan en stor grå sky bevæger sig fra Kina til Japan. 70
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Energi Fra 2010 til 2040 skete der et markant skift i verdens overordnede energiproduktion. Årsagerne er flere. I årene efter den økonomiske krise, der ramte i 2008, var der en stigende opmærksomhed på de strategiske udfordringer, der lå fremover med større og større reserver af gas og olie på mellemøstlige og russiske hænder. De strategiske usikkerheder, der var forbundet hermed, samt en stigende erkendelse af klima‐
forandringernes konsekvenser, betød, at der opnåedes enighed om gradvis reduktion af klimagasser igennem et skift fra kul til gas, anvendelse af CCS‐teknologi og ved et øget fokus på energibesparende teknologi. Målet var at opnå en reduktion på 450 ppm som anbefalet af IPCC. Det europæiske EU ETS kvotesystem80 blev styrket og ligeledes adopteret i USA og Kina. Bevægelse imod et mere grønt samfund har først og fremmest indebåret en reduktion af kul i OECD’s landenes el‐produktion. Kul er i el‐produktionen blevet erstattet med CCS gas, CCS kul, atomkraft, og biomasse. Inden for den petrokemiske plastindustri har bioplast lavet af majscelloluse og andre Globale klimaaftaler
Global efterspørgsel efter energi 20000
18000
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2006
2020
Kul
olie
gas
2030
atom
Bio
Hydro
2040
And en fornybar
biomaterialer i høj grad erstattet plast. Olie som i 2010 primært blev brugt i transportsektoren, bliver stadig anvendt i 2040, men skift til diesel og advanced ICE teknologi81 har medført at biler kører meget længere på literen. Dertil kommer at særlig privatbiler i stor udstrækning er blevet erstattet med hybrid eller elbiler. Skiftet har nedbragt olieforbruget i OECD landene, og det reducerede den forventede stigning i non‐OECD landene. Den gradvise overgang fra benzin og diesel til mere miljøvenlige alternativer har i non‐
OECD været en gradvis proces, hvor den store nedgang i CO2‐udslip i perioden 2020‐2030 primært kom fra 80
EU ETS er det europæiske CO2 kvotesystem Advanced internal combustion engine 81
71
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning en overgang til gas som transportbrændsel, da gas var det eneste miljøvenlige alternativ, der på kort sigt kunne tages i anvendelse. I Europa har stigningen i antal passive huse været betragtelig, hvilket har reduceret behovet for gas betragtelig. Dette er understøttet af større anvendelse af geotermi, og decentrale anlæg som jordvarme, solvarme, som pga. af økonomisk incitamentsstrukturer og CCS har været konkurrencedygtige i mange år. På trods af de store ændringer i el‐produktion, boligopvarmning og inden for transport er der stadig brug for både olie og gas i EU. Konsekvenserne har været store for petroleumsindustrien, men norsk petroleums industri har i stor udstrækning været afskærmet for denne udvikling, da Norge primært leverer til EU, og EU har reduceret importen fra Rusland og MENA, men ikke fra Norge. Det har betydet, at Europa i 2040 har Norsk bidrag til OECD Europas gas forsyning ved opretholdelse af samme eksport som i 2007
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Andre lev.
Norge
2007
2030
2040
Kilde: IEA,OLF, CIFS
øget afhængigheden af norsk gas fra under 20% til over 40%. Norge har derved i vid udstrækning erstattet russisk eksport, og har derved også vundet større politisk indflydelse i Europa. Norge Det norske samfund er gået over til at være et grønt samfund med udbredt brug af fornybar energi som sol, hydro, biomasse og vind. Norge har udbygget med højhastighedstog, og har aktivt søgt at investere den norske pensionsfond i projekter, der var ”carbon neutral”. Den store interesse for klimaet er imidlertid stødt på det problem, at mange klimaspørgsmål er kontraintuitive, og at det som intuitivt virker grønt, kan være en uheldig politik for klimaet.82 82
Den kontra intuitive problematik har været gældende i en række sager, og uheldigvis er politikere blevet presset til at tage de (ud fra et miljømæssigt analytisk synspunkt) forkerte beslutninger, eksempelvis sagen med Shell Brent Spar, plastikflasker i DK m.m. 72
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Norges erfaring i Nordsøen har givet olieserviceindustri og entreprenørbranchen konkurrencemæssig fordel med hensyn til opsætning og vedligeholdelse af havvindmøller, flydende havvindmøller, bølgeanlæg og de nødvendige kapaciteter til eloverførsel. Gas er stadig et vigtig element i europæisk energiforsyning, derfor er norsk kompetence med hensyn til ren produktionsteknologi blevet en eksportvare. Udbygning af rørledninger til transport af CO2 har ligeledes gavnet norsk petroleumsindustri. Norsk gas sikrer Europæisk forsyning og har muliggjort et skift til et mere grønt samfund, da gas skaber muligheder for et skift til mere ustabile ressourcer som vindkraft samtidigt med, at man har bevaret større strategisk uafhængighed af Rusland. Den vigtige strategiske rolle, som Norge spiller for EU’s bevægelse imod et mere grønt samfund, blev tydelig, da man i 2015 fra EU’s side i respons til norske interne politiske stridigheder, offentligt tilkendegav, hvor uheldigt det ville være for EU’s grønne fremtid, hvis man fra norsk side undlod at investere i gasudbygningen. EU ville i så fald være tvunget til at importere russisk gas eller kul indtil den enorme omlægning af EU’s energiinfrastruktur var på plads. Økonomi og arbejdskraft Norsk petroleums industri trivedes på norsk sokkel, men på globalt plan var der reduceret aktivitet. Det indebar, at det gik godt for beskæftigelsen i norsk petroleums industri, og at Distrikts‐Norge nød godt af denne udvikling. Man var imidlertid opmærksom på at denne udvikling ikke varede ved, og at norsk innovations indsats, som i mange år havde ligget væsentlig under sine nordiske naboer, blev nødt til at blive opprioriteret, hvis Norge også skulle have noget at leve af i fremtiden. Fortjenester fra petroleums‐
industrien blev derfor anvendt til at styrke norsk fremtidig konkurrenceevne og styrke niche områder, hvor man i Norge havde kompetence. Mange innovationer, som var udviklet af petroleumsindustrien, fandt anvendelse andre steder særlig inden for green tech., men også inden for intelligente materialer, systemforståelse, IT m.m. Det stigende fokus på klima og miljø havde været godt for norsk turistindustri, der imidlertid stadig led af relativt høje priser i Norge sammenlignet med resten af verden. Sammenlignet med i Alperne, hvor man i stor stil havde benyttet snekanoner, der er energiforbrugende, havde Norges turistindustri formået at brande Norge som landet med ægte sne, rene bække og en grøn politik. 73
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning BILAG
Litteraturliste
A Promising Oil Alternative: Algae Energy Sunday, January 6, 2008 Ben Knight “Better Mileage Now” Scientific American (February 2010), 39 BP: Statistical Review of World Energy 2009 CB Richard Ellis, EMEA Research: Who pays for green? The economics of sustainable buildings, 2009 CIA world factbook : https://www.cia.gov/library/publications/the‐world‐factbook/ CIA: https://www.cia.gov/news‐information/press‐releases‐statements/center‐on‐climate‐change‐and‐national‐
security.html) CIFS. (2006). The Scandinavian Way. Medlemsrapport #3/2006. Instituttet for Fremtidsforskning CIFS. (2010). Strategic Issues. Medlemsrapport #1/2008. Instituttet for Fremtidsforskning. Conference of the Parties (COP15) Copenhagen Accord: http://unfccc.int/resource/docs/2009/cop15/eng/l07.pdf EU Legislation: Regulation (EC) No. 715/2007:on type approval of motor vehicles with respect to emissions from light passenger and commercial vehicles European Commission: http://ec.europa.eu/environment/climat/emission/index_en.htm#brochure European Commission http://ec.europa.eu/environment/gpp/facts_and_figures_en.htm Eurostat Fighting food inflation through sustainable investment, European Bank Fred Bergsten: The Dollar and the Deficits, Foreign Affairs. Nov/Dec 2009 H. Tommerup: Energy savings in Danish residential building stock, Technical University of Denmark, 2005 http://eur‐lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2008:0435:FIN:EN:PDF https://www.mckinseyquarterly.com/Chinas_green_opportunity_2364 IDA. Klima Hovedrapport: IDA Klimaplan 2050 (IDA, September 2009) IEA. (2007) Energy Technology Essentials Nuclear essentials IEA. (2008) World energy outlook IEA. (2003). Energy to 2050: Scenarios for a Sustainable Future. OEDC/ International Energy Agency. IEA. (2008). Energy Technology Perspectives 2008: Scenarios & Strategies to 2050. OECD/International Energy Agency. IEA. (2010). Energy Technology Perspectives 2010: Scenarios & Strategies to 2050. OECD/International Energy Agency. IEA. (2010). Key world energy statistics. OECD/International Energy Agency. IMD. (2006). IMD World Competitiveness Yearbook 2006. IMD International Institute for Management Development. Ingeniøren, Kina vil overhale USA med renere kulkraft, 13. maj 2009 Insurance information institute.com IPCC (2007) IPCC Fourth Assessment Report. Juli S. Kim (China Environmental Health Project): Transboundary Air Pollution—Will China Choke On Its Success? Konkraft (2008). Produksjonsutvikling på norsk sokkel. Konkraft rapport nr 2, 2008. KonKraft (2009). Olje‐ og Gassvirksomhet i Nord. KronKraft‐Rapport 6. KonKraft/ OLF. KonKraft (2009). Petroleumsnæringen og Klimaspørsmål. KronKraft‐Rapport 5. KonKraft/Gro Kielland (BP Norge). L Lardon, A Helias, B Sialve, J‐P Steyer, and O Bernard, “Life‐Cycle Assessment of Biodiesel Production from Microalgae”, Environ. Sci. and Tech., July 2009 New York Times China Outpaces U.S. in Cleaner Coal‐Fired Plants May 10, 2009 OECD Country Analysis Norway OECD‐FAO Agriculture outlook 2008 Official Journal of the European Union (18.3.2010) Profiting from the low carbon economy: McKinsey Quarterly 2009 Rambøll (2010) Varmeplan Danmark Refereret fra IPCC 2007: Working Group III: 4.4.2 Cost analyses: Mitigation of Climate Change Reuters ‐Once‐hidden EU report reveals damage from biodiesel Wed Apr 21, 2010 Risø Energy Report 1, New and emerging technologies – options for the future, 2002 Stavros Dimas: Member of the European Commission, Environment, SPEECH/05/712: EU Climate Change Policy: Conference of National Parliaments of the EU and the European Parliament ‐ London ‐ House of Commons London, 21 November 2005 74
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May 2009). Transportation sector overview, Climate TechBook (Washington, DC: Pew Center on Global Climate Change, May 2009). U.S. EIA. (2010). International Energy Outlook 2010. U.S. Energy Information Administration/ US Department of Energy. U.S. EIA. database U.S. Energy Information Administration/ US Department of Energy. UNFCCC, Kyoto Protocol: http://unfccc.int/kyoto_protocol/items/2830.php Vattenfall: http://www.vattenfall.com/climatemap/ NB: Nogle data er fået igennem kontakt med IEA, ikke fra IEAs rapporter. 75
Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Yderligere information om projektet og rapporten
CIFS har under forarbejdet til rapporten foretaget et interview med udvalgte fagpersoner omkring emnerne ¾ Norsk økonomi ¾ Beskæftigelse/brancher ¾ Research/investeringer ¾ Teknologi ¾ Udbud & efterspørgsel ¾ Alternative energikilder ¾ Fremtidsperspektiver Fagpersonerne var ¾ Nicolas von Solms, Associate Professor, Chemical Engineering, Dep. of Chemical and Biochemical Engineering, DTU ¾ Bjørn Harald Martinsen, Fagsjef økonomi/Manager Economics OLF ¾ Tom Andersen, Prognoser og Analyser, Norsk Sokkel ¾ Alexander Shapiro, Lektor Institut for Kemiteknik , DTU ¾ Knut Bjørlykke, Prof. Emeritus Petroleumsgeologi, Oslo Universitet ¾ Petter Osmundsen, Prof. Petroleum Economics, Stavanger Universitet Disse personer kan ikke tages til indtægt for hverken rapportens indhold eller konklusioner Workgroup CIFS: Anders Bjerre, Niels Bøttger‐Rasmussen, Mette Skovbjerg, Klaus Mogensen, Johan Peter Paludan Contact information regarding the report: Project Manager Martin Kruse Copenhagen Institute for Futures Studies Nørre Farimagsgade 65 DK‐1364 Copenhagen K Phone: + 45 3311 7176 Direct: + 45 3065 1104 E‐mail: [email protected] www.cifs.dk 76