VELKOMSTFOLDER Samuelsgaarden Rådmandsgade 31 2200 København N www.samuelsgaarden.kk.dk [email protected] tlf: 35 83 31 71 samuelsgaardens vuggestue Kære forældre. Velkommen i Samuelsgaardens vuggestue. Vi håber at denne lille folder kan hjælpe dig med alle de mange praktiske spørgsmål der kan være i forbindelse med den første tid. Du vil til sidst i folderen kunne læse om hele institutionen, og der er naturligvis meget mere materiale på vores hjemmeside. Vi håber du vil finde dig godt tilpas i vores vuggestue, og vi ser frem til et spændende samarbejde med dig og dit barn. Med venlig hilsen. Personale og ledelse Samuelsgaardens vuggestue. Første dag Første dag I kommer i vuggestuen, skal I medbringe barnets vaccinationskort. Som vi kan skrive ind i barnets kartotekskort. Kartotekskortet udfylder vi sammen, så tag telefon nr. på mobil, arbejde/skole, og cpr. nr. med. Den første tid Det er en stor omvæltning for et lille barn at starte i institution; sæt derfor tid af den første uge til en blid start. Her er et forslag til hvordan det kunne gøres: Barnet starter fx en time den første dag med mor eller far. Næste dag kan det så være en time alene. Gradvist kan man så forlænge tiden i vuggestuen, med eller uden forældre, som det nu er bedst for dit barn. I hver enkel situation er det bedst at aftale med personalet, hvordan vi bedst kan gøre starten så god og tryg som muligt for dit barn. Erfaringsmæssigt reagerer børn meget forskelligt på deres institutionsstart, så derfor er det svært at give generelle anvisninger på hvad der er det bedste. Hvis jeres barn har særlige ritu- aler, vil vi gerne vide det, så vi kan tilgodese dit barn mest muligt. En dag i vuggestuen (vejl.) 6.45 åbner vi 7.00 spiser vi morgen mad, som altid består af havregrød med frugt og rugbrød. 8.30 deler vi børnene op og går på stuerne 9.00 starter de forskellige aktiviteter og børn ene får tilbudt lidt grønt at spise 10.00 spiser Ællingestuen (de mindste) 10.45 starter Kyllingestuen og Bamsestuen med at spise. Frokosten er hjemmelavet og varieret efter årstiden. Menuen er slået op ved køkkendøren 12.00 sover de fleste børn. Men ellers sover børnene efter eget behov. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad, som består af enten frugt, brød, grøntsager eller koldskål. 14.30 er der fri leg inde eller ude 16.00 børnene samles på en stue, eller legepladsen, hvis vejret er til det. 17.00 vuggestuen lukker Sundhedspolitik I vuggestuen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring kost til børn under tre år. fejrer vi fødselsdage ved at tænde lys, stille flag frem og synge fødselsdagssang. Børn under et år får tilbudt sødmælk. Frugt og grøntsager købes ind efter årstiden. Morgenmaden består af havregrød med tilbehør af frugt og blendede nødder. Da børn under et år, ikke skal have nødder på havregrøden, koges der en lille håndfuld rosiner med i grøden, for at søde den lidt. I løbet af hele dagen får børnene tilbudt vand, og nogen gange kærnemælk Mellem kl. 16 og 17 tilbydes rester af eftermiddagsmåltidet eller rugbrød. Måltiderne der produceres i køkkenet får ikke tilsat salt, på nær havregrøden. Vi tilbereder heller ikke mad med sukker. Til vores juletræsfest serveres dog æbleskiver med syltetøj og sukker. Til fastelavn er der lidt sødt i tønderne. Hvis forældrene ønsker at barnet får et stykke brød eller en grøntsags haps på vej hjem, er det muligt hvis der er noget på stuerne. Af hensyn til hygiejnen og budgettet, kan vi ikke give børnene mere end det der serveres på stuerne. Til fødselsdagene bager vores køkkendame fødselsdagsboller til eftermiddagsmåltidet. Der kommer et lys i fødselsdagsbarnets bolle. Til drikkelse laver vi smoothies af ren frugt og druesaft. Af hygiejniske grunde må forældre ikke gå i køkkenet. Vi har derfor vand stående i gangen samt kaffe og te på personalestuen, som forældrene er velkommen til at bruge. Børnene får ved morgenmåltidet letmælk. Til frokosten tilbydes letmælk til koldt mad og vand til varmt mad. Forældrene skal derfor ikke medbringe noget til fødselsdagene. Ud over ovenstående traktement, Vitaminer Vi giver ikke vitamintilskud. Allergi Vi sørger for mad som alle børn kan spise. Vi tager hensyn til både børn med allergi og børn med anden religion. Hvis dit barn har allergi og ikke tåler en fødevare, som er vigtig for barnets næring, vil vi bede jer kontakte lægen som skal skrive en lægeerklæring til os. I lægeerklæringen skal det fremgå hvad det er for en fødevare institutionen skal undgå til barnet, og hvad institutionen evt. skal supplerer med af kosttilskud eller fødevare for at barnet får den rette næring. Det er vores pædagogiske konsulent der har bedt os om det, da det er lægen der skal vejlede os, når det handler om børns ernæring. Sygdom Vi følger sundhedsstyrelsens retningslinier for hvornår børnene kan modtages i institutionen. Hvis barnet er sygt, kan det ikke modtages i institutionen. Febergrænsen er 38,0 grader. Selv om barnet skulle være feberfrit, kan det ikke modtages, hvis barnets almene tilstand gør at barnet ikke kan deltage i vuggestuens ude og inde aktiviteter, eller hvis barnet har ubehandlet lus, diarre eller anden smitsom sygdom. På sundhedsstyrelsen hjemmeside kan du læse om alle smitsomme børnesygdomme. Her kan du se inkubationstid og hvornår barnet må komme i institution. Når du holder dit barn hjemme fordi barnet er sygt, vil vi bede dig meddele det til institutionen. Vi registrerer hvor meget børnene er syge, i forhold til sundheden i institutionen og for at vi informationer hvis det er en smitsom børnesygdom. Vi må kun give medicin, creme og inhalationsmaske til de børn, der har en lægeerklæring på at det er en kronisk sygdom, og med anvisning på hvordan og hvornår medicinen/cremen/masken skal gives og opbevares. Personalet skal instrueres og der skal være navn og cpr.nr. på det. Forældresamarbejde I hverdagen er vi naturligvis altid villige til at snakke med dig om dit barn. Hvis du har noget som du gerne vil tale lidt uforstyrret om, så bed om at få en snak. Vi varetager børnenes og forældrenes ønsker så langt som det er muligt. For at børnene skal få trygge og stabile rammer, behøver de støtte til at sammenfatte oplevelserne fra hjemmet og institutionen. Og det kræver der et godt samarbejde mellem dig og os. Forældremøder Der afholdes to forældremøder om året. Forældrekonsultationer En forældrekonsultation, er en samtale mellem personale fra dit barns stue og dig. Formålet med samtalen er at vi kan få en uforstyrret snak om hvordan vi oplever dit barns trivsel og udvikling. Når barnet er ved at være stor nok til at forlade Ællingestuen og komme på en af de andre stuer, tilbydes der en konsultation. Når barnet er omkring 2 år tilbydes der en konsultation igen. Det er en fælles holdning i hele huset at forældrekonsultationer er en vigtig del i forældresamarbejdet. Beklædning Barnets tøj skal svare til årstiden. For at undgå kvælningsulykker må børnene ikke have smykker på, snore i tøjet eller halstørklæde. Vi opfordrer til at barnet har en hue på der dækker halsen, eller et andet stykke tøj der kan varme om halsen, uden snore. Ting du skal medbringe til institutionen Dit barn får to garderobepladser; et hvor du lægger barnets overtøj og sko, og et andet hvor du lægger et sæt skiftetøj, to sæt undertøj, bleer og sutter. Hvis dit barn bruger sut, så tag engang i mellem ekstra sutter med. Ligeledes skal der altid være en pakke bleer i barnets garderoberum. Legetøj Hvis barnet har legetøj eller andet af værdi med i institutionen, er det altid på eget ansvar. Solcreme Om sommeren skal børnene hjemmefra være smurt ind i solcreme. Vi smører dem ind i løbet af dagen. Barnevognskælderen Klap- og barnevogne må kun stå i barnevognskælderen. Af hensyn til temperaturen og vilde katte, bedes I lukke døren efter jer. Udgangstrappen må ikke være spærret, så barnevogne, der stilles der, vil blive fjernet. Kælderen er lun og tør, men al opbevaring er på eget ansvar. I får en kode af os som du skal taste ind for at komme ind i kælderen. I barnevognskælderen er der skabe som du kan låne til opbevaring af sengetøj, tæppe m.m. Vi skal bare vide hvilke skabe der er lånt ud, derfor 1. Udvælg et ledigt skab 2. Kontakt os, og fortæl hvilket nr. skabet har som du ønsker at låne. 3. Sørg derefter selv for at sætte en sikkerhedslås på skabet. Skabe der er hængelås på, uden registrering vil blive brudt op. Sove 16 børn sover inde og 19 børn sover ude i krybber. Det er personalet der af praktiske og pædago- giske grunde vurderer hvem der sover ude og inde. Aflevering og afhentning af dit barn For at få tid til ture og aktiviteter inden frokost, begynder vi ofte på aktiviteter og ture kl. 9. Vi anbefaler derfor at du kommer med dit barn inden kl. 9. Vil du aflevere dit barn efter kl. 9 vil det være en stor hjælp for os, hvis du ringer og fortæller at I kommer senere. Det vil give os mulighed for at vide at I kommer, og at vi så evt. kan aftale med personalet fra en anden stue, om at de modtager dit barn. Vi vil meget gerne have besked hvis dit barn holder fri. Det giver os bedre mulighed for at planlægge dagen. Når du ringer og fortæller om at dit barn har fri, vil vi meget gerne vide om det er fordi barnet er sygt eller holder fri. Vi laver sygefraværsstatistik over børnenes sygdom, da det giver os et billede af sundhedstilstanden i vuggestuen. Når du kommer med dit barn om morgen er det dit ansvar at sørge for at barnet får overtøjet af, får hjemmesko på og afleverer barnet til en voksen. Hvis du synes at det er svært at sige farvel til dit barn, vil vi meget gerne hjælpe. Men det er vigtigt at du giver besked til os, om du ønsker denne hjælp. Når du henter dit barn, er det meget vigtigt at vi ser at du henter dit barn. Så kan vi registre at barnet er gået, men også at vi får snakket om hvordan dagen har været for dit barn. Skal dit barn hentes af andre end dig selv, eller de du har givet tilladelse til, skal du orientere personalet. Vi må ikke udlevere barnet til andre end dem du som forælder har givet tilladelse til. Hvis du ønsker at en større søskende skal hente barnet kræver det at vi får en snak og en skriftlig tilladelse fra dig. Vi skal blandt andet høre dig om den større søskendes alder, om hvordan hjemmetransporten skal foregå og om hvordan barnet har lært at omgå sig i trafikken. Det er institutionens ansvar at sørge for at barnet transporteres hjem på ansvarlig vis. Derfor kan institutionen godt nægte at udlevere barnet til en forælder, der er påvirket, for syg eller til søskende som vi ikke mener, kan tage det nødvendige ansvar for afhentning af barnet. Hvis barnet ikke hentes ved lukketid, og vi ikke har hørt fra dig, vil vi forsøge at ringe til dig. Efter en time skal vi kontakte den sociale døgnvagt, som så vil beslutte hvad vi skal gøre. De voksne på dit barns stue ____________________________ ____________________________ _____________________________________________________________ ______________________________________________________________ _____________________________________________________________ Betaling, udmeldelse og brug af pladsen Betaling sker en måned forud, på girokort som du får tilsendt. Ved ansøgning om indtægtsbestemt og pædagogisk friplads, kan skema fås på kontoret. Vi kan desværre ikke hjælp med at udfylde skemaerne, da det omhandler private oplysninger. Ved en normal udmeldelse er der en måneds opsigelse, enten til den 1. eller 15. i måneden. Kommunen vil gerne sikre sig at alle pladserne bliver brugt. Derfor er der følgende regler: Forældrene skal give besked om hvornår og hvor længe barnet er på ferie. Hvis forældrene er væk i 3 uger eller længere uden at have give institutionen besked, skal institutionen kontakte familien. Kan institutionen ikke få kontakt til familien, skal institutionen kontakte kommunen og informere dem derom. Det kan resultere i at barnet bliver udmeldt. Overflytning til børnehave Når barnet er 2 år og 10 mdr. vil barnet automatisk blive flyttet til vores børnehave afdeling, hvis der er plads. og holder møder sammen, hvor vi blandt andet har fokus på, hvordan vi bedst kan gøre overgang fra vuggestue til børnehave så godt som muligt for vores børn. Vi håber at informationen her om vuggestuen, har givet jer de informationer I har haft brug for, ellers er I meget velkommen til at spørge personalet. Endnu engang velkommen i vuggestuen, og god læselyst når du i de følgende sider kan læse om fælles ting om hele huset. Om hele institutionen Samuelsgaarden er en stor spændende institution med vuggestue, børnehave, fritidshjem, fritidsklub og § 4a sprogstimulering, som ligger i samme hus. I vil blive orienteret inden. I er selv meget velkommen til at kontakte børnehaveafdelingen inden. I kan også få stuepædagogen til at lave en aftale mellem jer og børnehaven. Det at være en stor institution med fem forskellige afdelinger giver os en masse mulighed. Vi har mulighed for bedre at udnytte lokaler der ellers ville stå tomme mens de ældste børn er i skole, og vi har mulighed for at bruge personalets ressourcer på tværs i huset. Vuggestueafdelingen og børnehaveafdelingen besøger hinanden Du kan læse lidt mere om hele institutionen i det følgende, og der er meget mere information på vores hjemmeside. Lukkedage Institutionen afholder op til ni lukkedage om året. Du kan på tavlerne i opgangen og på hjemmeside se hvilke dage vi holder lukket. Der vil være mulighed for pasning hvis forældrene der pga. arbejde ikke har andre pasningmuligheder. Vi sætter opslag op når det er tid til tilmelding til evt. nødpasning. Læreplan, års- og udviklingsplan Vores læreplan kan du enten få i institutionen eller læse på vores hjemmeside. Vi har deltaget i et pilotprojekt om udviklingskontrakter, og har derfor ikke en årsplan. Udviklingskontrakten kan du ligeledes se i institutionen eller på hjemmesiden I 2008 blev vuggestue, børnehave, fritidshjem, fritidsklub og § 4a sprogstimulering fusioneret til en 0-14 års institution. Vi har valgt en tostrenget bestyrelsesmodel, hvor der er både en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Vores forældrebestyrelse skal, som følge af loven, have mindst den samme indflydelse som forældrebestyrelserne har i de kommunale. I praksis har vores forældrebestyrelse langt større indflydelse på institutionen end det er muligt i de kommunale institutioner. Der er valg til forældrebestyrelsen hvert år på forældremødet i efteråret. Bestyrelsen Samuelsgaarden er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns kommune. Forældrebestyrelsen består af fire forældrerepræsentanter og tre personalerepræsentanter. Lederen og souschefen deltager i møderne som sekretær. Typisk deltager suppleanterne også. Det betyder at det er vores institutionsbestyrelse der er arbejdsgiver, og ikke kommunen. Institutionsbestyrelsen består af fire repræsentanter der er udpeget af Samuelskirken, tre repræsent- anter fra forældrebestyrelsen. Personalet har mulighed for at vælge en repræsentant, der ikke er medlem af bestyrelsen. Lederen og souschefen deltager i møderne som sekretær. Begge bestyrelse afholder møde på samme dag og spiser sammen hvor der gives fælles informationer. Du kan se hvem der er i bestyrelsen på hjemmesiden, og på opslag i institutionen. Institutionens historie Institutionen er oprettet den 15. juni 1965 af Samuelskirken som en selvejende institution. Fritidshjemmet var startet som en overbygning på den børnehave, som kirken havde oprettet tidligere. Begge lå i kirken, men behovet for institutionspladser voksede i takt med kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet i 50´-erne og 60´erne og gjorde pladsen for trang. En gruppe frivillige fra kirkekredsen samlede i 10 år midler ind til at bygge vores hus i Rådmandsgade. I dag kan det være svært at forestille sig en gruppe frivillige vise et så stort og vedholdende engagement igennem så mange år. Fysiske rammer Vi ligger i vores eget hus, hvor hver afdeling har sin egen etage. Der er børnehave i stuen, vuggestue på 1. sal, fritidshjem på 2. sal og fritidsklub på 3. sal. På 3.sal har vi vores egen sal, som vi bruger flittigt. Vi har desuden en god legeplads i gården, som snart skal bygges om. Vi har desuden den fantastiske nye BaNanna park lige uden for døren. I stuen ligger børnehaven hvor der går 62 børn i alderen 2,10 år og frem til skolestart. Der er fire pædagoger, tre PGU’er, og to medhjælpere. Børnene er fordelt på tre stuer, Solstuen, Månestuen og Stjernestuen. Lederens kontor ligger også i stuen. På 1. sal er vores vuggestue, hvor der går 35 børn i alderen 0 til 2,10 år. De er fordelt på tre stuer. Ællingestuen, Kyllingestuen og Bamsestuen. Ællingestuen er for de allermindste børn. Der er 3 pædagoger, to PGU’er og fire medhjælpere. Afdelingslederens kontor er også på 1.sal. 2. sal er vores fritidshjem hvor der er 86 børn. Langt de fleste børn går i skole på vores distriktsskole, Rådmandsgades skole. Der er fire pædagoger og tre medhjælper hvoraf den ene er keramiker. I formiddagstimerne har vi en § 4a gruppe, der er en sprogstimuleringsgruppe for børn der har brug for særlig sprogstimulering, men ikke går i dagtilbud. Øverst er vores klub hvor der går 40 børn i alderen 10-14 år. Der er en pædagog og to medhjælpere. Skulle du have spørgsmål om hele institutionen er du meget velkommen til at kontakte leder Carsten Hansen på 35 83 31 71 eller [email protected] Vi håber at du og dit barn vil få en god tid i Samuelsgaarden. Opdateret 31. januar 2010
© Copyright 2024