Brødre med is i årerne

Leder side 2
Hvis vi ikke
vinder inden for
fødevarer, vinder
vi ingen steder
Nyt fokus på fødevaresektoren
Tankens kraft er ikke nok
■ Hvad kan vi? Få svarene
■ Hårde krav skaber job
■
125.000
er ansat i den danske fødevaresektor. 58.000 i følgeerhverv
HVAD KAN VI DANSKERE?
TORSDAG 24. OKTOBER
NR. 206 / 2013
Fødevarer
Brødre med
is i årerne
Brødrene Anders og Rasmus Eibye
har blandet gourmet-is med design.
Deres Hansens Flødeis er på ti år
blevet en succes på verdens
hårdeste ismarked
Side 4-6
Foto: Simone Astrid Pedersen
Start din
karriere idag
med en
Mini MBA
4
FØDEVARER
Redigering Bo Schriver | Layout Tille Hjort
Danske virksomheder skal genvinde konkurrenceevnen og skabe job,
hvis vi vil forblive en af verdens rigeste nationer. Men hvordan?
Følg med i avisen og på vidanskere.borsen.dk
Produktion af
is­lagkager hos
Hansen Flødeis, som
skal være klar
til jule­salget.
Arbejdet er meget
sæsonbetoner og
håndgjort.
Brødrene Anders (tv.)
og Rasmus Eibye ejer
og driver Hansens
Flødeis og satser på
enkel produktion, hvor
kvaliteten er i fokus.
Foto: Simone Astrid
Pedersen
Torsdag 24. oktober 2013
5
FØDEVARER
Torsdag 24. oktober 2013
“Fjern momsen på fødevarer! Så kan jeg vælge
at spare penge eller få 100 pct. bedre fødevarer ...”
Christian Vadum på facebook.com/borsen.dk
det Blå danmark 9/9 - 19/9
Turisme og oplevelsesøkonomi 23/9 - 26/9
gazelle 2013 30/9 - 10/10
Fødevarer 14/10 - 24/10
sundheds- og velfærdsløsninger 28/10 - 7/11
Kreative erhverv og design 11/11 - 14/11
Energi og klima 18/11 - 28/11
IKT og digital vækst 2/12 - 5/12
Vand, bio og miljøløsninger 9/12 - 19/12
afslutning 6/1 - 17/1
Succesfuld
miniput på verdens
hårdeste ismarked
Familievirksomheden Hansens Flødeis har givet sig selv konkurrencekraft
ved at satse på høj kvalitet og nænsomt videreudvikle sin kerneforretning
■ FØDEVARER
Af Jesper Kongskov
D
et burde egentlig ikke kunne lade sig gøre: at få succes
med et nyt, højt prissat ismærke
på verdens hårdeste ismarked.
Men det er, hvad
familievirksomheden Hansens Flødeis på få år har
præsteret.
I dag, ti år efter
starten, gør virksomheden klar
til at tage næste skridt og lancere nye produkter. Det har allerede trukket nye kunder ind i
isbutikken.
Opskriften på succes er simpel:
“Man skal gøre sig umage og
lave noget, der er ordentligt,” siger Rasmus Eibye, der er adm.
direktør i Hansens Flødeis, som
han ejer sammen med sin lillebror, Anders Eibye, der også er
med i den daglige ledelse.
Hansens Flødeis ligger i Lyngerup i Hornsherred på Sjælland. Virksomheden sidder på
bare 1 pct. af det danske ismarked og omsætter for i omegnen
af 50 mio. kr. Virksomheden har
stort set tjent penge fra dag ét
og beskæftiger i dag ca. 20 medarbejdere.
FaKTa
Hansens
Flødeis
stiftet i 2003
af Hans Jørgen
eibye og hans to
sønner, rasmus
og Anders eiby
omsætter for
ca. 50 mio. kr.
og har ca. 1 pct.
af det danske
ismarked
Ligger
i Lyngerup
i Hornsherred
og har ca.
20 ansatte
Den lille isvirksomhed er et
godt eksempel på en type
virksomhed, som Danmark
har brug for flere af i fødevareindustrien. Virksomheder,
som tør tage kampen op trods
hårde odds, hård konkurrence
og høje omkostninger.
Nye produkter på vej
“Vi har udvidet i år, fordi vi vil
noget mere. Vi er begyndt at
lave skyr-is, og vi har tænkt os
at lave noget mere i den boldgade. Vi holder os til det, vi er
gode til, og hvor vi kan bruge
vores fryserum og -biler, og det
er is. Men det at lave eksempelvis skyr- eller yoghurtis er et
stort skridt for os, for det er en
helt anden måde at arbejde på.
Men det giver nye kunder, fordi
der er mindre fedt i de is,” siger
Rasmus Eiby og fortæller, at en
svensk fitnesskæde er kommet
i kundekartoteket.
Danmark kaldes verdens
hårdeste ismarked. Den karakteristik er opstået som følge
af et hav af afgifter, benhård
konkurrence og hundredevis af
millioner af kroner i tab i årenes løb for selv de mest garvede
producenter, især giganter som
Nestlé og Unilever. Nestlé trak
sig i 2009 næsten helt ud af det
danske ismarked ved at sælge
sit store mærke Premier Is til
nordjyske Polar Is, der i dag er
Danmarks største isproducent.
Hvad skal der til for at bryde
igennem?
“Jeg tror ufatteligt meget på
vigtigheden i at blande brancher. Vi har fra starten tænkt
design og produktion tæt sammen. Det er ikke to ting, der
helt naturligt spiller sammen,
men gør man det, er der en stor
gevinst at hente. Det er vores
erfaring,” siger Rasmus Eibye.
Ismanden mener, at det er et
punkt, hvor mange fejler.
“Mange små fødevareprodu-
Det kan
Hansens Flødeis
Af Jesper Kongskov, journalist
■ satser på kvalitet
Hos Hansens Flødeis springer man ikke over, hvor
gærdet er lavest. Virksomheden rejser gerne langt
efter råvarer, som er rygraden i produktet.
■ Finder huller i markedet
Virksomheden prøver at fange nye tendenser og få
inspiration ved at rejse til USA, Afrika og Sydamerika.
■ spiller på følelser
Arbejder meget med det visuelle udtryk og kommunikation for at vække følelser hos sine kunder. Der skal
noget irrationelt til at tænde forbrugeren. Alt skal
pakkes pænt ind for at vække forbrugerens interesse.
center gør for lidt ud af det visuelle udtryk og markedsføringen. Det handler ikke bare om
at hyre en reklamemand ind
til sidst, der skal simpelthen
ansættes en designer i udviklingsafdelingen. Der er masser
af eksempler på, at et produkt
er designet og flot udenpå, men
det, der er indeni, er ikke særligt godt, og så køber forbrugeren det ikke anden gang. Og så
er der den anden variant: Produktet er skidegodt, men det er
bare så grimt, at man ikke gider
betale for det,” siger Rasmus
Eibye.
Han havde sit eget reklamebureau, inden han blev ismand,
mens den designuddannede
lillebror arbejdede for Sony
Ericsson i Lund.
Is med afgiftsdrys
Udfordringen for den danske
isbranche er at skabe lønsomhed i et marked, hvor der er
konsumisafgift, softicemiksafgift, chokoladeafgift, nøddeafgift og sukkervareafgift.
Isproducenterne har dog heller
ikke gjort det nemmere for sig
selv ved at vænne kunderne i
detailhandlen til, at det er proFortsættes på side 6
6
FØDEVARER
Hvad kan få dig til at bruge
flere penge på fødevarer?
Quickpoll med 2296 stemmer i alt
Torsdag 24. oktober 2013
Større sortiment: Flere danske varer: Flere udenlandske varer: Højere kvalitet: 12 %
10 %
2%
36 %
Jeg kommer ikke til at brugte
flere penge på fødevarer: 39 pct.
... Succesfuld
miniput på
verdens hårdeste
ismarked
Anders og Rasmus Eibye (th.)
klar med pakker med literis.
Til venstre pakker en af de
20 ansatte isen.
Foto: Simone Astrid Pedersen
ducenternes ansvar at levere og
servicere de frysere, hvorfra
isene sælges hos den mindste
provinskøbmand eller kiosk.
Det har sat flere af de store isproducenter på skrump i jagten
på indtjening.
Hansen er gået en anden vej.
Her er der et pertentligt fokus
på råvarernes kvalitet og på en
langt mere omkostningstung
måde at producere på. Isvirksomheden får hver dag leveret
mælk fra de to økologiske gårde
Svanholm og Stensbølgård.
Det er Øllingegaard Mejeri,
der henter og pasteuriserer den
– og derefter bringer råvaren til
Hansen.
“Når vi laver is, laver vi en
batch ad gangen, det er 1000
liter. Det er den gamle måde at
lave is på, og det er samme måde, som vores oldefar gjorde det
på. Det laves med kun to tanke,
og det er langsommere, men giver mere smag, fordi det pumpes
mindre rundt,” siger Eibye.
“Noget af det vigtigste er jo at
finde de rigtige råvareleverandører. Dem, vi bruger, betragter
vi nærmest som vores nære familie. Vi henter for eksempel
vores lakrids i Calabrien, og vaniljen køber vi i Congo,” siger
Rasmus Eibye.
Jeg tror
ufatteligt
meget på
vigtigheden
i at blande
brancher.
Vi har fra
starten tænkt
design og
produktion
tæt sammen
Rasmus Eibye,
adm. direktør
Hansens Flødeis
Selv om familievirksomheden
kun er ti år gammel, flyder isen
dog mere end 90 år tilbage i familien, og de to brødre er fjerde
generation i en familie af ismagere.
I 1922 startede Hans Hansen,
oldefar til Rasmus og Anders Eibye, Hillerød Mejeri, og i 1929
lancerede han et nyt ismærke,
der hed Frederiksborg Is. Det
blev i familien frem til 1997,
hvor faren Hans Jørgen solgte
Frederiksborg Is til Nestlé og
tjente penge nok til at kunne
trække sig tilbage.
Så det lå ikke lige i kortene, at
de to brødre skulle gå over isen
som faren, farfaren og oldefaren
før dem.
“Vores far synes, det var en
helt genial idé, og når han nu
synes det, så synes vi da også,
at det var en god idé. Vi startede Hansens Flødeis som et
meget lystbetonet projekt. Der
var ikke nogen masterplan om,
at vi skulle starte forfra efter
salget til Nestlé, når konkurrenceklausulen var væk. Den
oprindelige idé var bare at have
én ismaskine og så sælge lidt
til nogle sommerbutikker. Men
så fik vi blod på tanden og lige
pludselig blev det meget, meget sjovt at drive det fremad og
give det en skalle,” siger Rasmus Eibye.
Der var dog gjort et forarbejde
inden opstarten.
“Vi kunne se et hul i markedet. Der manglede simpelthen
noget ordentlig is. Og det viste
sig at være rigtigt. Vi endte med
at ride frem på den bølge, som
eksempelvis også mange af mikrobryggerierne voksede frem
på. Forbrugerne ville gerne have
kvalitet og lokalt producerede
varer,” siger Rasmus Eibye.
Virksomheden holder til i et
gammelt mejeri, som engang
husede Hornsherred Mejeri,
som farfaren købte i 1970. Familien beholdt bygningen, da
Nestlé helst var fri for at få den
med i handlen.
“Det gjorde det lidt nemmere
at komme i gang, at vi havde
bygningerne. Der er jo ikke nogen banker, der står i kø, når du
vil starte en isfabrik. Så vi måtte
finansiere det selv og tage risikoen. Det er vi så glade for nu.
For så bestemmer vi selv. Fordelen er måske, at du performer
en lille smule skarpere, for det er
vigtigt, at du får pengene hjem
igen,” siger Rasmus Eibye.
[email protected]
vidanskere.borsen.dk
Arkivfoto: Hung Tien Vu
Det umulige lykkes for
gourmet-is på Skarø
“Det går slag i slag, må man sige.” Den er ydmyg, men optimismen fornægter sig ikke hos Martin Jørgensen, der sammen
med hustruen Britta Tarp driver virksomheden Is fra Skarø.
Den økologiske gourmet-is produceres på parrets gård og er
blevet en millionsucces med 90 forhandlere landet over.
TORSDAG 24. OKTOBER 2013
FØDEVARER
Redigering Bo Schriver | Layout Peter Dollerup
7
Læs Vækstforum for Fødevarers rapport
med anbefalinger til regeringen
Scan QR-koden
Hvad kan vi danskere
“De høje standarder i Danmark er et
salgsargument for os i udlandet”
Poul Erik Damkjær, ejer, pølsefabrikken Robert Damkjær
“At udvikle og nyskabe, det
er noget, som ikke bare
danskere, men nordeuropæere er ekstra
gode til. Vi er gode til
at eksperimentere,
hvorimod vi ikke er
nær så gode som
sydtyskere og
amerikanere til
at lave masseproduktion”
Peder Holk Nielsen, adm.
direktør, Novozymes
“Vi kan stadig konkurrere med
de lave lønninger i Polen
og andre steder, hvis vi bruger
teknologien rigtigt og fortæller
historien om de danske fødevarer”
“Danmark er med
5 mio. mennesker
en mellemstor by set med
verdens øjne. Vores lille hjemmemarked gør, at fødevareerhvervets
fremtid er yderst afhængigt af
eksport. Derfor skal (...)
virksomhederne tilpasse sig eksport“Vores forbrugsmønstre i Norden peger på, at
markederne. Det
vi er til sundere fødevarer, og der er større fokus
på økologi. Det er nogle egenskaber, som vi har
er deres levebrød i
bygget op igennem nogle år, og det betyder, at vi
fremtiden”
er bedre til at producere i den retning også”
Søren Peter Kjeldahl, stifter og adm.
direktør, Brdr. Kjeldahl Samsø
Mikkel Lohmann Davidsen,
adm. direktør, Bisca
Jesper Fogtmann, direktør i
Koff, som ejer bl.a. Kohberg
»Det er vores særheder og vores
nationale særpræg,
som vi skal overleve på«
Poul Agger, stifter og adm. direktør, Soy4you
“Vi har den fordel i Danmark, at vi har en
meget flad organisationsstruktur. Folk på
gulvet tør godt sige deres mening til chefen,
hvor man i mange andre lande har en kæft, trit
og retning-kultur, hvor man ikke får
udnyttet det ressourcer, der er på alle niveauer
i en virksomhed”
Birger Brix, bestyrelsesformand, Palsgaard
“Vi har en kompetence
historisk inden for fødevarer,
og samtidig er vi nummer
et på fødevareinnovation i Europa”
Jais Valeur,
koncerndirektør, Arla
“Kvalitet, etik og fødevaresikkerhed er noget
af det, der historisk har givet os succes på
eksportmarkederne. Det er noget, der giver
succes i udviklingslande, hvor man ikke har
bygget det op endnu, men hvor den købestærke
middelklasse efterspørger det og vil betale
for det. Det må vi ikke sætte over styr”
Knud Vindfeldt, koncerndirektør, Chr. Hansen