Nytdyt juni 2012 - Bjedstrup Skole

Sommerhilsen … for sidste gang fra Kirstin
Først mange tak til jer forældre for al den gode mad og bagværk I sendte med børnene på skolebytte. Det var en stor hjælp for os. Let madpakkesmøring for børnene og
kager der blev nydt i fulde drag. Se artiklen fra Morsø Folkeblad.
www.bjedstrupskole.dk
Jeg tænker, I måske er blevet inspireret til at slå et slag om Mors i ferien. Nykøbing
Mors er i hvert fald noget helt andet end Bjedstrup og naturen på Nordmors er så
særpræget, at den næsten slår udsigten over Mossø.
To børn gjorde særlig bemærkelsesværdige fund i molergraven. En skægfisk og et
meget flot og tydeligt blad. Fund, der kun ses med års mellemrum.
Efter 17 år i Bjedstrup har jeg sidste arbejdsdag den 31. august. Vemodigt ja, men jeg
er også rigtig glad, for alt det jeg har været med til. Det har været nogle spændende,
udfordrende og sjove år.
Jeg startede med at sige: nu tager jeg lige tre år som skoleleder i Bjedstrup.
Spændende opgaver og gode ideer har stået i kø for at bliver realiseret. Jeg kan nævne udbygningen, idrætslegeplads, skolebytte, huggehus, haver, koncerter og Djævleunger fra Dover.
Morgensang og venskabsklasser. Næring giver læring, projektmåneder, udeskole,
udearealer, løbebane, multibane, fra Ry til Skanderborg Kommune, 150 års jubilæum,
Den flyvende Kuffert, fællesledelse, fælles værdier, lærerplaner, motorik, faglighed,
digitalisering, nationale test, kontrakter og kvalitetsrapporter. Masseovn, pillefyr, solfanger og lys på multibanen. Og rigtig meget mere. Tak til alle, der har bidraget med
ideer og arbejde, til dette fantastiske fællestræk. Tænk at være skoleleder et så progressivt sted! Jeg håber, mange har tid og lyst til at komme forbi fredag den 31. august kl. 14-17.
Rigtig god sommerferie til alle fra Kirstin
2
Undervisningsprojekter på Bjedstrup Skole – gennem 17 år med Kirstin
1995-96
Skabelsesuge - besøg på Krakamarken, Brusgård ved Randers.
Kunst m.m.
1996-97
Udearealerne etableres – besøg i Munachs urtehave i Gedved
ved Solveig Bjerre Haughøj og Legeland i Fredericia. (Skolen
har 82 børn).
1997-98
Giv næring til læring.
1998-99
Fra jord til bord i samarbejde med UVM s praktisk - musisk udvalg ved bl.a. Tove Hvid, Claus Meyer og Karin Svendsen.
1999-00
Mikkelsmarked med ”Djævleungerne fra Dover” i samarbejde
med Lars Olsen og Birthe fra Åsen Teater.
2000-01
I Cezannes fodspor i samarbejde med Birgit Dahlstrup
2001-02
Storm P. på Bjedstrup Skole i samarbejde med Lars Høygård,
Århus og Birgitte Karlshøj. De mange intelligenser.
2002-03
Forskellige lande. Den globale dimension
2003-04
Trods Forskelle i samarbejde med Steen Raahauge
2004-05
OL i Bjedstrup
2005-06
H.C. Andersen
2006-07
At turde det fantastiske (Rollespil, i samarbejde med Johan)
2007-08
Fra Olympia til Beijing
2008-09
Jubilæum. Tiden fra 1958-2008
2009-10
Døre og porte. Indgange – udgange – overgange.
I samarbejde med Birgit Dahlstrup
2010-11
Byen Sejstrup med Krollars.
3
2011-12
Klimaagenterne
2012-13
Fra Olympia til London
Således husket af Frank og Kirstin
Sommervers fra Overlærer Larsen
SKOLEHIGHLIGHTS
Påske-sommer 2012
1. Påskefri skæve dage
Vil man disse
fra os tage?
2. Næste år
planer lægges
Alle fag skal
dygtigt dækkes
3. Skolebyt
af sted med tog
Forældrefri
et suk de drog
4. Slap nu af
i sommertid
Spares skal på
lektieflid
Overlærer Larsen
4
Sommerhilsen fra bestyrelsen
Det har været et spændende og intenst forår for den nuværende bestyrelse, hvor
specielt personalesituationen på Bjedstrup Skole og Børnehus har optaget vores tid
og tanker.
Vi har været igennem en intensiv ansættelsesproces for at kunne ansætte en ny skoleleder i forlængelse af Kirstins meddelelse om, at hun går på pension pr. 1. september i år – og er rigtig glade for at kunne byde velkommen til Hanne Damsgaard som
ny skoleleder.
Vi har også meget hurtigt skullet finde en erstatning for Lene Bisgaard som børnehaveklasselærer – og det er lykkedes at få processen afsluttet inden sommerferien – så
vi er også rigtig glade for at kunne byde velkommen til Birgit Jørgensen som ny klasselærer for 0. klasse.
Derudover har vi jo desværre været ramt af en række tilfælde af sygdom hos personalet i Børnehuset – og vore tanker har været hos både Anne-Marie Westesen og
Hans Lykke Hansen - heldigvis er der positive meldinger fra begge omkring deres situation – men det har naturligvis betydet et øget pres på de øvrige medarbejdere i
Børnehuset. Men der er blevet leveret en meget flot indsats fra personalet for at
holde tingene kørende– tak for det.
For ca. 2 år siden blev bestyrelsen færdig med at formulere vores vision for Bjedstrup
Skole og Børnehus – og gennem de seneste mange måneder, har vi så arbejdet på at
følge den op med et sæt reviderede principper, som ligger i forlængelse af vores mål
og visioner. Principperne er en mere konkret udmøntning af visionerne, som skal anvendes som retningslinjer i det daglige arbejde af det faglige personale.
Der er dermed skabt et solidt grundlag for driften af Bjedstrup skole og Børnehus –
og den nuværende bestyrelse kan derfor overdrage stafetten til vores nye skoleleder
og en ny bestyrelse, som begge træder til efter sommerferien. Tak for indsatsen til
den afgående bestyrelse.
Malurt i bægeret er der dog – Skanderborg kommune har netop med vanlig fantastisk timing lige op til en sommerferie annonceret en besparelsesrunde på ca. 2 % af
kommunens budget – svarende til godt 40 mio. kr. – hvoraf ca. halvdelen skal findes
på børne- og unge området.
I en situation, hvor budgetterne over en årrække er blevet barberet tyndere og tyndere, så der til sidst næsten ikke er plads til at levere andet end det lovpligtige, har
det været en stor glæde at det trods alt og med en stor portion økonomisk kreativitet
har været muligt for Bjedstrup at holde fanen højt og levere store oplevelser til vores
børn i form af f.eks. projektmåneder og skolebytteture i skolen og hytteture i Børnehaven.
5
Men med det seneste udspil begynder det at se så tyndt ud, at vi vil få vanskeligt at
blive ved med at finde de kreative huller og muligheder - og det er en stor skam.
Bestyrelsen vil derfor hen over sommerferien endnu engang studere et af kommunens handlekataloger (en næsten Orwelsk sproglig erstatning for det, de fleste ville
kalde et sparekatalog) og kommentere på det overfor de folkevalgte og forvaltningen. Det er såmænd ikke fordi jeg mistænker dem for at ønske endnu en sparerunde
– men det er dog tankevækkende at vi af flere omgange de senere år er blevet forsikret om, at NU er der ro omkring budgettet – så vi kan begynde at kigge fremad og
tænke i udvikling i stedet for besparelser og afvikling.
Der venter således også spændende opgaver og udfordringer for den nye bestyrelse
og skoleleder i det kommende skoleår.
God sommerferie
p.b.v
Morten Lundgaard, Formand
Foråret i børnehaven
Børnehaven kan se tilbage på et forår, der blandt andet har budt på koloni. Både
dagskolonien for de 3 årige og overnatningskolonien for de 4-6 årige gik som de foregående år til Kredshytten i Gl. Rye. Vi havde et par gode dage, hvor vejret viste sig fra
sin bedste side. Dagene bød blandt andet på leg, gåture, fodbade, bål og hygge i soveposerne ved siden af gode venner. Begge koloni ture blev afsluttet på behørig vis,
da forældrene kom med kaffe og kage og fik en rundvisning af deres trætte børn.
For regnbue gruppen, som er de
kommende skolebørn, har foråret
budt på mange ture
både til fods og med
bus. De har besøgt
andre børnehaver og
mødt deres kommende klassekammerater samt gået
rundt i lokalområdet.
Derudover har man
også kunne se dem
balancere rundt på
6
deres cykler i skolegården til en omgang cykelleg, eller gå på jagt efter bogstaver i en
bogstavskattejagt.
Imens regnbue gruppen har været ude af huset har vi andre nydt at have huset for os
selv, det har budt på mange nye lege og legerelationer. At ”økse” og snitte ved bålet
har samlet mange af børnene i granskoven, mens salen og multibanen er blevet brugt
til forskellige lege. Børnene har også flittigt medbragt deres egne cykler, og stolt vist
frem hvor hurtigt de kan køre.
Vi har i forbindelse med regnbuegruppens opstart ladet gul og lilla spise sammen,
mens blå og orange har spist sammen. Dette fortsætter også efter sommerferien.
Strukturen i børnehaven
har vi ændret på, for at
tage højde for, at solens
stråler er særligt skrappe
mellem 12 og 15. Vi har
derfor besluttet, at det er
om formiddagen, at alle
børn og voksne skal ud og
vi tager så stilling til, om
der er lyst til at komme ud
senere. Et af de store hit
er, når det har regnet, så
der kan laves nogle gode
vandbaner ned af skrænten.
Vi vil også gerne sige tak til vores frivillige arbejdsmand Jacob (Mai og Frejas far), som
har malet vores legehuse og cykelskur, de er blevet rigtigt flotte.
Ny børnehaveklasseleder fra 1. august
Jeg hedder Birgit Jørgensen og glæder mig rigtig
meget til at starte som børnehaveklasseleder på
jeres skole pr. 1/8 2012. Jeg glæder mig især til at
møde de nye børn der skal starte på deres skoleliv –
og selvfølgelig også deres forældre.
Jeg har allerede været på skolen nogle gange og
synes rigtig godt om de fysiske rammer både ude og
7
inde. Det bliver en god udfordring for mig at være med til at udfylde disse.
Jeg har de seneste 12 år arbejdet på en skole i Horsens - siden 2003 som børnehaveklasseleder.
I skoleåret 2011/12 har jeg haft orlov til efteruddannelse. Jeg har afsluttet 4 PD moduler indenfor sprog, skriftsprog, børne- og ungdomslitteratur og pædagogisk psykologi, samt fulgt undervisningen i modulet sundhed, krop og bevægelse. En proces der
har været meget givende og motiverende, men også bekræftet mig i, at det er jobbet som børnehaveklasseleder jeg brænder for. Jeg er især blevet endnu mere optaget af læringsprocesser og de forskellige måder at lære og tilegne sig viden på.
Jeg bor i Horsens, er 53 år, gift og har 2 voksne børn. Jeg er også så heldig at være
mormor til 2 dejlige børnebørn.
Venlig hilsen
Birgit
Sommernyt fra bøgerne … i det pædagogiske læringscenter
Sommernyheder fra det pædagogiske læringscenters bogbestand:
•
•
•
•
Ca. 10.000 udlån i skoleåret 2011-2012
250 nyindkøbte titler
200 for gamle udlån
100 forsvundne bøger
Dette er en del af årets skoleårsstatistik for en skolebibliotekar. Igen i år er det dejligt
at se, at vores elever stadig låner mange bøger, at de får dem afleveret igen samt at
gamle og forsvundne bøger kan dukke op – ja, af og til flere år efter, en elev har forladt skolen. Det er blevet rigtig populært at læse bøger på www.superbog.dk, hvor
eleverne logger ind med deres uni login og her får mange rigtig god læsetræning. Dog
er det stadig bedst at have en rigtig bog med i soveposen eller ind i hulen og alle elever er derfor blevet opfordret til at låne alle de bøger, de måtte – her i ferien.
Alle må låne bøger efter deres alder – men der gives dispensationer – hvis man er en
rigtig hurtig ræserlæser og gerne vil låne hele serier. En anden god hjemmeside at
bruge til fritidslæsning er: www.frilaesning.dk – her logges også på med uni login.
Procedurerne op mod sommerferien er særdeles gavnlige for læringscentrets bogbestand. Adskillige ”for gamle” og ”forsvundne” bøger dukker typisk op fra støvede
skuffer og kasser – ofte på skolen, men af og til også hjemmefra og det er bare godt.
8
Forsvundne bøger er hjertelig velkomne og nogle dukker pludselig op – andre bliver
afleveret af en for længst udgået elev.
Gennem flere år har ”Det pædagogiske læringscenter” været den glade giver af små
gaver, når eleverne havde afleveret alle egne biblioteksbøger. De yngste elever er
rigtig dygtige. De låner mange bøger, afleverer stort set hver uge og alle har fået sæbebobler. I år har 0. kl. lånt ca. 2.000 bøger.
Derimod er det lidt anderledes med de store elever – ja, de fordyber sig selvfølgelig i de tykke bøger og udlåner i længere perioder men kan godt ”glemme” at aflevere bøgerne igen. Faktisk
tror jeg, det handler om kærlighed til bøgerne. Når de så skal
tjekke deres udlån for at gøre sig fortjent til gaven fra biblioteket, bliver de af og til lidt stressede – for hvad er nu det? Tre for
gamle bøger og hvor mon de er? Faktisk kan de blive ret overbeviste om, at de da aldrig har lånt de pågældende bøger … Så hvis
I her op til ferien oplever de store elever piske fortravlede rundt,
har årsagen sikkert været, at de leder efter en bog ☺
Næste skoleår ændres lidt på den sædvanlige tradition i forbindelse med udlån af bøger. Kun 0. – 2. Kl. får tildelt en fast udlånstid med betjening af en bibliotekar. 3. – 6.
Kl. sørger fremover selv for udlån og aflevering af fritidslån sammen med deres faste
lærere. Grunden til ændring er en nedsættelse af tiden til at varetage opgaver i det
pædagogiske læringscenter. Som bibliotekar skal jeg fremover i højere grad bruges
som vejleder for lærerne f.eks. i forbindelse med projektmåned, projektdag og
udeskoledag – men også i forbindelse med fritidsudlån til hele klassen.
Alle elever har mulighed for at låne en god portion bøger til sommerferien og disse
skal afleveres i den første skoleuge i det nye skoleår.
Med ønsket om en god sommer med forhåbentlig
godt læsevejr.
Betina Duedal
Skolebibliotekar
9
Billeder fra personlig rekordbog i SFO
Efter påske og frem til skolebytte turen var der fuld fart på store og små fantasifulde
rekordforsøg overalt i SFo’en. Et projekt Kathrine vores pædagogiske assistentstuderende har været primus motor for.
Her et lille udsnit – den hele bog kan ses og evt. lånes i SFo’en.
10
Hvad mon Kirstin skal lave den 1. september?
2. kl. fortæller …
o ”Jeg tror hun skal være med i ”Paradise Hotel” for pensionister”
o ”Jeg tror, hun har købt et nyt hus”
o ”Nej, Kirstin skal passe sin have og bage boller til sin mand”
o ”… og rejse rigtig meget – det er træls”
Hvis 3. kl. skulle skrive en udtalelse til Kirstin, ville den lyde cirka sådan her:
Kirstin er god til …
o At være skoleleder
o At løse problemer
o At sige ting til en person
o At få nye idéer
o Kirstin bliver ikke så let sur.
Kirstin er …
o Sød og rar
o OK til at skælde ud
o Hjælpsom
o Barmhjertig
o Glad det meste af tiden
Kirstin tænker altid på andre end sig selv.
Det kan være svært at sige farvel – ja næsten kropumuligt – men 3. kl. har forsøgt.
11
Tanker fra 5. kl. til Kirstin
Kirstin har altid været der for alle os. Specielt i de højere klasser bliver det hårdt at få
en ny skoleleder. Mange fra 5.kl. husker hende for, da de var oppe på kontoret og få
kage og saftevand ☺
Vi synes alle sammen, at Kirstin er en rigtig god skoleleder og har hjulpet alle os til at
passe godt på vores skole. Det har hun altid gjort, men noget vi alle kan huske og som
hun stadig gør hver morgen, er at sige: ’’Kan I ha’ en rigtig dejlig dag - godmorgen’’.
Kirstin, du skal vide, at vi alle synes, at du er den bedste skoleleder, vi kan få. Du har
altid været der for os til at hjælpe med de store ting, men skam også de små.
Sif fra 0. kl. har sagt:
”Kirstin, jeg synes du er rar og en god
skoleleder. Jeg kommer til at savne
dig, Kirstin”.
Simone og Michelle fra 3. kl. har sagt:
”Hun har været god til at hjælpe med
problemer. Hun kan være seriøs men
også sjov”.
Kasper og August fra 1. kl. har sagt:
”Hun er en god skoleleder. Hun er god til at frede huler. Vi kommer til at
savne dig, Kirstin”.
Som du kan høre, har du bare været helt fantastisk. Vi kommer til at savne dig.
Kærlig hilsen 5. Klasse
Frank fortæller:
Da min første klasse startede i 0., fik de den obligatoriske rundvisning på
skolen. Her kommer de også på kontoret og får at vide, at her sidder skolelederen og det er hende, der bestemmer. Da en af drengene senere skulle forklare en klassekammerat om rummets funktion, siger han: "Det er
her anføreren bor".
12
Skolebytteturen til Nykøbing Mors – maj 2012
13
med Cirkus
overnatning
og Marked.
D. 4. juni flyttede
klubben ned mellem
træerne. Omgivelserne omkring Granhytten blev endnu engang forvandlet til
Camp Cool.
Der blev sat telt op på
”cirkuspladsen”, i håb
om at vi igen i år kunne afholde cirkus i det
fri, men som tiden
nærmede sig, måtte
vi indse, at det nok var klogest, at vi rykkede ind i gymnastiksalen.
Det var en god beslutning, for det var netop den dag, regnen kom.
Børnene lavede en rigtig fin cirkusforestilling for hele Børnehuset og for de forældre,
der havde tid til at komme. Der var 8 meget forskellige numre og i år havde vi en rigtig hund med på scenen.
Helle og jeg var meget stolte af, at
de dygtige børn, på så kort tid, kunne nå at få styr på det hele.
Den samme dag, fredag d. 8/6, kunne alle klubbørn, der havde lyst,
overnatte i telte nede mellem granerne.
Himlen var mørk, men da aftensolen
samtidig skinnede, kom der den flotteste regnbue til syne. Selvom vejret
14
så truende ud, fik børnene, Poul og Johan alligevel en hyggelig aften og en god nat
sammen.
Ugen efter tog Poul til Ukraine for
at se fodbold. Vi så ham ikke på tv
skærmen, men vi vidste, at han
var der og det var vigtigt.
Herhjemme havde vi travlt med
at gøre klar til det årlige marked.
Man kunne igen i år prøve Tombolaen, Lykkehjulet og dåsekast
og man kunne blive spået og malet. Man kunne også lave sin egen
halskæde af nybrændte perler fra
bålet. Når de perler, der er lavet
af ler, som er gravet op ved hytten, bliver sat sammen med lidt andre perler og trukket på en lædersnor, kommer de
faktisk til at se ret godt ud.
Om torsdagen skulle klubbørnene selv prøve det hele og se om de kunne være heldige at vinde en af de mange fine gevinster.
Ligesom årene før fik
børnehavebørnene og
sfo’en dagen efter lov til
at komme ned i Camp
Cool og prøve lykken.
Flere af de store børn
glædede sig til at tage
imod de mindre børn.
De kunne huske hvor
sjovt det var året før.
15
Vi sluttede Camp Cool
af med alt hvad naturen har at byde på.
Jeg har nydt at være
med denne sidste
gang og glædet mig
over at traditionen
med Camp Cool vil
fortsætte mange år
frem.
Klubben ønsker alle
en god ferie
Søs
Nyt fra Dover Gymnastikforening
Fra Dover GF siden sidst:
Den ekstraordinære generalforsamling gav 2 nye bestyrelses medlemmer ( Lone
Langballe og Kristiina Mardi) og 2 suppleanter( Jeanet Zacho og Lone Rohde). Al omtalen om, at det var svært at finde aktive folk og hvis ikke det lykkedes, så måtte vi
lukke, har betydet at der er dukket andre aktive folk op udenfor bestyrelsen. Det er
dejligt og giver energi til det videre arbejde. Bestyrelsen har holdt et par møder og
har sat som mål, at Dover GF i løbet af det kommende år får startet et par nye aktiviteter i gang (se bagsiden af NYT DYT)og især, at der bliver etableret lys på multibanen. Sidstnævnte kræver mange penge, så hvis der findes en foundraiser blandt skolens eller børnehusets forældre, hører vi gerne fra vedkommende.
Sportsfesten blev vellykket trods regn igen i år. Heldigvis holdt det nogenlunde tørt
mens alle fodboldkampene mod gæsterne fra nabobyerne blev afholdt. Morgenløbet
havde hele 6 børn med i år – en rekord. Til gengæld var der kun 7 voksne – en bund
rekord. Håber at alle har set de fine billeder fra dagen i lokalaviserne eller ved at
klikke ind på hjemmesiden www.dovergf.dk eller vores facebook side, hvor der er
billedgalleri.
Med ønsket om en god sommer
Jytte Elleby, Dover GF
16
Har du hørt?
At der til august starter 18 elever i 0. kl.
At skolen har ansat Hanne Nielsen, som skal være i 4. kl. næste år
At vi holder afskedsfest for Kirstin fredag den 31. august
At projektmåneden hedder ”Fra Olympia til London” og starter 3. september
At der er ansat ny skoleleder, som hedder Hanne Damsgaard
At man IKKE fremover kan få sin cykel med i skolebussen, fordi det bliver en
mindre bus.
At Dover GF efter sommerferien starter op med et hold skiking = rulleski træning for børn fra 7 år og op. Hvis der er forældre der er interesseret i træningen (som forberedelse til skituren eller bare for at få en god kondi) så sig til, og
hvis interessen er stor nok laves også hold for voksne. Træner er Kristiina Mardi (mor til Kevin i 0.klasse)
At Dover GF opstarter med Bold og Leg for de 4 - 5 årige efter sommerferien.
Majbritt (mor til Amalie og Nikolas) og 2 andre forældre er trænere.
At Dover GF i samarbejde med DGI afholder fodboldskole lørdag d. 1.9. kl. 9 –
13 for de 6 – 8 årige og kl. 9 – 15 for de 9 – 13 årige.
Bjedstrup Skoles Dreamteam juni 2012
NytDyt udgives elektronisk 4 gange årligt og er et informationsmateriale fra
Bjedstrup Skole og Børnehus. Heri kan du læse, hvad der er foregået i den seneste periode. Indlæg og billeder er skrevet af ansatte, elever og bestyrelse. Desuden er der
ofte et indlæg fra DGF.
Indlæg redigeres af Betina Duedal.
17