MOSEBRYG/ PILERØG NR. 13

MOSEBRYG/ PILERØG NR. 13
Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset
December 2013
Kære alle!
I dette nummer kan I læse om:
Lucia dagen d. 13. december
Hilsen fra den nye skoleleder
Farvel til den konstituerede skoleleder
Sidste skoledag inden ferien
1
LUCIA DAGEN
Fredag d. 13. december havde vi en pragtfuld Luciadag med optog i skolens
gymnastiksal, da kirken er under renovering. Men da vi ikke kunne komme i
kirken, valgte kirken at komme til os – tak for det!
3. klasse gjorde det fantastisk flot, og gav os alle en god start på klippe/klistre
dagen. Forældre serverede æbleskiver og saft og rigtig mange forældre og
bedsteforældre var mødt op til hygge i klasserne. En rigtig god dag der
fortsatte i Pilehuset med mere julehygge.
Hilsen fra den nye skoleleder
Kære forældre i landsbyordningen Ferslev.
Jeg glæder mig i denne juletid! Jeg skal nemlig starte som jeres nye skoleleder
fra 1.Januar 2014.
Jeg hedder Roy Malmkvist og kommer fra Allerød, hvor jeg bor sammen med
min familie. Jeg har været en del af skoleledelse i de sidste 13 år - de sidste 8
som skoleleder.
Jeg glæder mig til at være en del af jeres landsbyordning. Vi skal i samarbejde
skabe den bedste skole og de bedste institutioner med fokus på leg, læring og
trivsel for alle vores børn i Ferslev landsbyordning.
Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at vi i gennem samarbejdet sikrer, at alle vores
børn oplever, at de har en god hverdag med gode venner, og at de bliver så
dygtige de kan!
Landsbyordning og Ferslev skole ser jeg som et godt afsæt for den ny
skolereform. En reform som vi i fællesskab skal implementere gennem dialog
mellem elever, forældre og medarbejdere.
Gennem dette samarbejde skal vi sikre, at alle får mulighed for at komme med
input til, hvordan den nye skolereform udmøntes bedst muligt således, at det
vi sætter i værk giver de bedste betingelser for læring og udvikling indenfor
den ramme, som nu en gang er vores virkelighed.
Jeg håber derfor, at vi, igennem et respektfuldt samarbejde med respekt for
hinandens forskellige roller og opgaver, kan gøre Ferslev skole til en endnu
bedre skole.
2
Jeg ønsker for jer alle, at I må få en god jul og et godt nytår. Jeg glæder mig
til at lære jer alle at kende og ser frem til et spændende samarbejde i 2014.
Med venlig hilsen
Roy Malmkvist
Farvel til den konstituerede skoleleder
Kære elever, forældre og medarbejdere
Tusind tak for et par rigtig gode måneder som konstitueret skoleleder på jeres dejlige
skole. Jeg blev taget godt imod og faldt hurtigt til, og det har været en fornøjelse at
være på skolen. Det har været to måneder, hvor det ikke hun handlede om at
overleve, men om at leve livet videre i landsbyordningen. Jeg synes det lykkedes.
Det er lidt vemodigt at skulle sige farvel til jer alle sammen. Det er utroligt, hvor tæt
man kan komme ind på hinanden på så kort tid. Jeg tager mange oplevelser og
erfaringer med mig, og jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde skolerne
imellem.
Jeg kommer den 2. januar og tager imod den nye skoleleder.
Jeg ønsker jer alle sammen en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
De bedste hilsner
Kirsten
SIDSTE SKOLEDAG inden Jul
Den sidste skoledag før jul er fredag den 20. december.
Børnene møder kl. 7.55. Dagen slutter kl. 12.40,
hvorefter SFO 1 & 2 har åbent.
Til de elever, der skal hjem efter skole, er der en bus med afgang
fra skolen kl.12.45
Vi holder fælles afslutning i skolens gymnastiksal kl. 11.55-12.40
hvor Mikkel Højholt vil læse juleevangeliet.
3
Hermed ønskes alle en g’ jul samt et gdt nytår.
Vi mødes igen den 2. januar 2014 kl. 7.55 med en fælles
morgensamling og præsentation af den nye leder.
Med venlig hilsen
Kirsten Weiland
NÆSTE NUMMER AF MOSEBRYG/ PILERØG
UDKOMMER FEBRUAR 2014
MOSEBRYG/ PILERØG” erstatter det gamle magasin ”Mosebryg” som udkom i papirform, og kun var
gældende for skolen. Nyhedsbrevet er nu dækkende for hele Landsbyordningen, Pilehusets børnehave,
Skole og SFO. Det er hensigten at udsende nyhedsbrevet 4-5 gange årligt, og alle medarbejdere, forældre,
elever og vores fælles bestyrelse er meget velkomne til at sende indlæg.
4