1. No category

Stemmerne er talt op, og denne
bog viser de 27 mest værdsatte
bud på, hvad der gør kulturlivet
i Helsingør Kommune til noget
ganske særligt.
Helsingør Kulturkanon
I foråret 2012 stemte borgerne
om, hvad der skulle med i
Helsingør Kulturkanon.
© Helsingør Kommune 2012
Forlagsredaktion
Morten Herlev
Jørgen Sprogøe
Tekst
Morten Herlev
GRafisk tilrettelæggelse
www.O2Design.dk
Produktion, tryk og indbinding
Narayana Press
ISBN
xxxxxxxxxxx
1. oplag, 1. udgave 2012
Jeg er stolt over at bo i Helsingør
Kommune. Der er så mange kvaliteter.
Så mange perler og dejlige oplevelser.
Så mange spændende historier,
der vækker til eftertanke, inspirerer
og binder os alle sammen, og som
tiltrækker gæster fra nær og fjern.
Jeg er ikke alene om at være glad og stolt. Det viser
det store engagement, som virkelig mange mennesker
i Helsingør Kommune har lagt i at finde de helt rigtige
emner til Kulturkanonen, og selv har peget på det, de
ser som kommunens største værdier.
Det gør denne bog helt særlig. Selve tilblivelsen gør, at
vi nu sidder med en kulturkanon, som vi ved rummer
vores vigtigste fælles fortællinger. Fortællinger, som
kan række tilbage til Kong Valdemar – og fortællinger,
som lige er startet.
Hamlet er på forunderlig vis ikke kun et 400 år gammelt teaterstykke, men en historie der har sagt noget
centralt til mennesker i 400 år. Værftet er ikke alene en
historie om 100 års industri. Det er også et vidnesbyrd
om, hvad Helsingør kunne frembringe. Både Hamlet og
værftet indgår i det fundament, som Kulturværftet og
Kulturhavnen er bygget på.
Når man dykker ned i denne bog, er det indlysende,
hvorfor kulturen står så centralt i Helsingørs fortid,
nutid og fremtid.
Jeg vil gerne takke alle, både de som har taget stort
ejerskab til projektet og bidraget til bogen med ideer
og forslag, og de som med stor faglighed og ildhu har
været med til at udvikle alle ideerne til den Helsingør
Kulturkanon, vi nu står med i hånden.
Malene Carmel
Kulturudvalgsformand
1
Helsingør Kulturkanons tilblivelse
Udarbejdelsen af Helsingør Kulturkanon blev endeligt besluttet
i kommunens kulturudvalg efteråret 2011. Til det daglige arbejde
omkring projektet blev nedsat en arbejdsgruppe, men der blev
udpeget et redaktionsudvalg til at følge processen og træffe
væsentlige redaktionelle beslutninger.
Helsingør Kommunes Kulturudvalg
Malene Carmel
Fuat Yalan
Christian Saggau
Per Slot
Per Tærsbøl
Som en meget central del af processen blev nomineringen af
kandidater samt afstemningen lagt i hænderne på borgere i
Helsingør Kommune. Igennem foråret og sommeren 2012 var der
åbnet helt op for deltagelse. Ved arrangementer rundt i kommunens
mange lokalsamfund var der mulighed for at afgive stemmer.
Særlige kulturkanon-arrangementer blev afholdt lige fra besøg
på plejehjem til ungdomskoncert i Multiparken. De lokale medier,
herunder Lokalavisen Nordsjælland, sørgede for stor synlighed
omkring projektet. Også de digitale medier var med hjemmeside og
Facebook-side i fuldt brug.
Redaktionsudvalg
Lars Kjædegaard, forfatter
Inger-Marie Larsen, Ungdomsskoleleder
Jørgen Busch, Helsingør Sports Union
Mikael Fock, chef for Kulturværftet
Olivia Steffe, gymnasieelev
Frederikke Lind Larsen, gymnasieelev
Ved afstemningen afgav 1200 borgere i alt 4619 stemmer på de 117
nominerede emner. Efter afstemningen samlede redaktionsudvalget
de højst placerede forslag i 27 emner, som beskrives i denne bog.
Helsingør Kulturkanon kan også findes på hjemmesiden www.
helsingorkanon.dk. Her findes også en engelsk version, og der gives
plads for debat og kommentarer.
2
Projektgruppe
Laila Kildesgaard, direktør Helsingør Kommune
Inge Kirk, projektkoordinator, Center for Kultur, Plan og Erhverv
Jørgen Sprogøe Petersen, kulturchef, Center for Kultur, Plan og
Erhverv
Lasse Rye Rasmussen, idrætskonsulent, Center for Sundhed, Idræt
og Medborgerskab
Morten Herlev, Team Kommunikation, Center for Politik og
Organisation
Peter Kruse Thomsen, planlægger, Center for Kultur, Plan og Erhverv
Tanya Vorm, Team Kommunikation, Center for Politik og Organisation
Udvikling af hjemmeside
Arn Lehrmann, Team Kommunikation, Center for Politik og
Organisation
Henning Wettendorff, CELLA, programmering
Indholdsfortegnelse
Bistand med korrektur
Lars Bjørn Madsen og Laura Kjestrup Nielsen
18
Tekst
Morten Herlev
GRafisk design
www.O2Design.dk
Foto
En række af de kanoniserede steder har bidraget med eget
billedmateriale, og Helsingør Kommunes Museer har bistået med
historiske fotos. Derudover har følgende fotografer leveret billeder til
Helsingør Kulturkanon.
Lars Johannesen // side 4, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 19, 20, 21, 23, 25,
26, 27, 32, 41, 43, 51, 54, 55, 56
Torben Sørensen // side 1, 9, 23, 36, 43, 48, 50
Morten Herlev // side 13, 17, 19, 22, 24, 25, 27, 31, 42, 46, 47, 51, 53, 55, 63
O2Design // side 5, 7, 30, 31, 58
Henrik Kroghøj Nielsen // side 9, 12, 55
Gadeteaterfestivalen // side 13
Mathias Vejerslev // side 38 og 39
Ane Thomsen // side 5, 40
Arne Magnussen // side 37
Ulrik Hansen // side 48
Jan Winther // side 35
Henrik Berg Hansen // side 55
Spillestederne
04
Danserindebrønden
Aktivitetscentret Hamlet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Badmintonhallen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Brostræde Isen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 06
Byliv i Helsingør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Bymuseet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Danserindebrønden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04
Flynderupgård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Gurre Slot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Havnemiljøerne på Sydkysten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Hellebæks historie, natur og nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Helsingørtapetet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Helsingør Børneasyl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Helsingør Dagblad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08
Helsingør Pigegarde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09
62
Flynderupgård
60
LO-Skolen
Helsingørs gamle bydel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Karmeliterklostret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Kronborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Kulturhavnen i Helsingør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
LO-Skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Marienlyst Slot og Kongens Have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Multiparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Sankt Olai Kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Sommerliv i Hornbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Skovene omkring Helsingør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Spillestederne Elværket og Annexet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Toldkammeret med Børnekulturcentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Ungdomsskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
3
Rudolph Tegners vandkunstværk med sit haveanlæg står
som en livsbekræftende oase i udkanten af Helsingørs
gamle bydel på vejen mod Kronborg. Danserindebrønden
stod oprindeligt i Kongens Have i København, men værket
blev flyttet til Helsingør i 1933.
Morgensolen falder fra skorstenene på de gamle
værftsbygningers tage og ned på Danserindebrønden.
De skarpe solstråler giver springvandet i centrum
en næsten levende glød. Vandet skyder opad i en
stråle, der næsten bliver dansende i sin opstigning på
grund af morgenbrisen. Så falder den nedad igen og
rammer den indvendige bronzeskål med et metallisk
klonk. Godt forsøgt. Selv fremhævet af sollysets
skær kan springvandet ikke fange danserindernes
opmærksomhed og byde dem op til dans. Deres
opmærksomhed er rettet mod deres egne yndefulde
bevægelser ”holdende hinanden i Hænderne i en
livlig næsten kaad Runddans”, som brygmester Carl
Jacobsen havde ønsket det, da han satte sig for at
forevige balletten i form af et kunstværk i 1910.
Det blev Rudolph Tegner, der fik æren af at
efterkomme brygmester Carl Jacobsens ønsker til et
kunstværk, og den 6. juni 1913 blev Danserindebrønden
opstillet i Kongens Have i København. I 1933 ankom
Danserindebrønden til Helsingør, og siden 1941 har
den stået på hjørnet af Kronborgvej og Allégade. Her
tager de tre dansende kvinder hvert år imod tusindvis
af forbipasserende turister på vej til Kronborg. De
tager imod byens borgere, der kan sidde på bænkene
rundt omkring springvandet, og de tager imod det
årlige kuld af studenter, der hver sommer byder
danserinderne op til dans.
4
Vidste du, at tre af datidens mest feterede danserinder fra
Den Kongelige Ballet stod model til kvinderne på brønden:
Elna Jørgen Jensen Lauesgaard, Emilie Smith og Grethe
Ditlevsen.
Steffen Gerner fra espergærde, skriver //
”Danserindebrønden er det mest yndefylde vi har af Rudolph
Tegners værker og er smukt placeret og vedligeholdt.”
Pernille Bruun fra ålsgårde, skriver // ”Helt
enig. Og det fine ved haveanlægget – som på fornemste vis
understøtter Tegners skulptur – er, at der ud fra centrummet
af Danserindebrønden går koncentriske cirkler, som gentages
i stisystemet. Anlægget afsluttes i en absolut og hel form
med den cirkelformede støttemur. Anlægget er tegnet af
den berømte havearkitekt G.N. Brandt – en af Danmarks
allerstørste havearkitekter gennem tiderne.”
5
Brostræde isen
Findes der noget mere helsingoransk end Brostræde
en varm sommerdag? Danske flag hænger mellem
husene på begge sider af strædet, og for enden kan
man på en klar dag se færgerne lægge til. Men det er
ikke altid, man kan se helt ned til enden. For cirka midt
på Brostræde er der som regel samlet en stor klump af
mennesker. De står i kø til en oplevelse, som de sikkert
har prøvet før - eller i hvert fald har fået fortalt, at de
skal huske at prøve, inden de forlader Helsingør. For
hvad er en tur til Helsingør uden en Brostræde is?
Den 22. november 1922 grundlagde Engelbrecht
Nielsen en isbutik i Helsingør, som er gået hen og
blevet noget af en institution. Det er essensen af
lykkelige sommerbarndomsminder bagt sammen til en
vaffel med flødeis og syltetøj. Måske med en flødebolle
på toppen, hvis det skal være ekstra festligt.
I dag er det Engelbrecht Nielsens børnebørn, der
driver butikken, og de holder fast i de hjemmelavede
vafler og det sparsomme udvalg af isvarianter. Sådan
en mangel på innovation var nok ikke gået i andre
isbutikker. Men nu er der jo heller ikke tale om en
hvilken som helst isbutik. Der er tale om Brostræde Is.
Og her skal minderne ikke udsættes for nytænkning.
Det er blandingen af hjemmebagt vaffel,
sommerstemning i Brostræde og de
nostalgiske minder om barndommens
isoplevelse, der gør forskellen. Siden
1922 har Brostræde Is solgt is til
lækkersultne helsingoranere og byens
besøgende.
6
Fem varianter og ikke mere // I de fleste isbutikker
fylder montrerne med forskellige varianter ofte flere meter.
Men hos Brostræde Is er det ikke udvalget af kugler, man skal
komme efter. Her findes nemlig kun fem forskellige varianter:
vanilje, jordbær, chokolade, nougat og pistacie.
Terese Christensen fra Nivå skriver // “Brostræde
Is er et kendt og hyggeligt sted, som bevarer gamle
traditioner med hjemmebagte vafler og kun få slags is at
vælge imellem. Siden jeg var barn, har Brostræde altid været
associeret med noget hyggeligt med familien, og jeg synes,
den bidrager til Helsingørs charme.”
Foto: O2Design
7
Byens avis har fortalt de fleste historier,
der er værd at fortælle i Helsingør og
omegn, siden den første avis udkom den
21. oktober 1867. Hver morgen fra mandag
til lørdag dumper Helsingør Dagblad ned i
cirka 6000 postkasser.
8
For mange borgere er Helsingør Dagblad en lige
så fast del af livet i Helsingør som Brostrædeisen,
Helsingør Pigegarde og Kronborg. De seneste
år har Helsingør Dagblad, modsat mange andre
lokalaviser, oplevet en fremgang i oplagstallet, og
avisen har præsteret positive regnskaber siden 2008.
Opskriften på succesen er blandt andet nærværende
lokaljournalistik, der tager læseren med helt ind i
dagligstuen.
Suzanne Schytt fra Helsingør skriver // “Helsingør Dagblad som medie styrker fællesskabsfølelsen og
medansvaret overfor vores lokalsamfund - i stort og småt!
Styrker vores muligheder for at meddele os til hinanden,
bruge vores ytringsfrihed på det nære plan, politisk, socialt,
kulturelt. Med andre ord – en lokal, demokratisk hjørnesten,
som bør bevares, styrkes og udvikles.”
Siden 1958 har Helsingør Pigegarde været
et fast paradeindslag i Helsingørs gader
hver fredag hen over sommeren. Igennem
årene har pigerne desuden spillet verden
over og hevet mange medaljer med sig
hjem.
Trommer og fløjter sætter i gang. Så kommer
blæserne. Helsingør Pigegarde marcherer af sted
igen. I Stengade træder folk pænt til side, imens
garden marcherer forbi. Ingen sommer i Helsingør er
komplet uden pigegardens fredagsparader. Sådan
har det været siden 1958. Helsingør Pigegarde er lidt
af en institution i byen. En sjælden kombination af
ungdom og spilleglæde iført traditioner, nostalgi og
genkendelighed.
Mette Hessner fra Helsingør skriver //
“Selvfølgelig skal Helsingør Pigegarde med i kulturkanonen.
Har selv tilbragt 10 dejlige år i garden, og ville aldrig kunne
forestille mig et liv uden de venskaber jeg har knyttet,
den disciplin jeg har fået og selvfølgelig min musikalske
uddannelse. Én gang gardist, altid gardist.”
Alberthe fra Espergærde skriver // “Jeg syntes helt
bestemt pigegarden skal med i Helsingør kanonen. Det er
den bedste garde jeg nogen sinde har hørt. Hver gang jeg
hører dem spille bliver jeg så glad. Det er også det flotteste
vi har i hele Helsingør.”
9
I februar 2001 blev de første sting til Helsingørtapetet
syet i Stjernegade i Helsingør. 1 million sting senere
blev arbejdet færdiggjort i tekstilværkstedet på
Badevej. Da var der gået to et halvt år, og der var
blevet brugt 50.000 arbejdstimer på værket.
Helsingørtapetet er lavet af 37 indvandrerkvinder, og
det 31 meter lange broderi viser blandt andet deres
fortolkning af mødet med Danmark, dansk kultur og
Helsingør, da de kom til landet i 1970erne og 1980erne.
Da tapetet var færdigbroderet, blev det i første
omgang udstillet i Kronborgs riddersal. Siden har det
blandt andet været udstillet på Munkeruphus i Gilleleje,
på Vejle Museum, på Gjethuset i Frederiksværk og på
Helsingør Bymuseum. Helsingørtapetet har ikke nogen
permanent opholdstilladelse på nogen udstilling.
Når det ikke er udlånt til forskellige midlertidige
udstillinger, bliver tapetet derfor opbevaret i en kiste
på Helsingør Bymuseum.
Det 31 meter lange Helsingørtapet er ikke bare et
stykke broderiarbejde af imponerende dimensioner.
Det er også et håndgribeligt stykke integrationsarbejde,
der præsenterer Helsingør i et fremmed lys.
10
Inspireret af Bayeux-tapetet // Helsingørtapetet
er inspireret af Bayeux-tapetet fra 1400-tallet, der
hænger i byen af samme navn i Frankrig. Tapetet er et 70
meter langt vægtæppe, der er broderet med uldgarn på
hørlærred. Det forestiller historien om Englands erobring af
Normannerkongen Vilhelm Erobreren, som vandt over Harold
Godwinson i Slaget ved Hastings i 1066.
11
Fra toppen af sin sokkel skuer Erik af Pommern ud
over den by, han satte skub i, dengang for over 500
år siden. Under statuen samler en barmavet dreng
med tuschtatoveringer på den hvide hud vand op i
håndfladerne. Det luskede smil røber, at han er ude
på ballade. Med et forventningsfuldt fnis sender
han vandet af sted mod Farmand, der intetanende
krummer ryg, da vandet rammer ham. Fniset bliver
hurtigt til et hvin, da faren sætter efter ham.
Ifølge det australske rejsebogsforlag Lonely Planet’s
bog om Danmark, emmer Helsingørs centrale torv,
Axeltorv, af sydeuropæisk atmosfære om sommeren.
Under dannebrogsflagene, der er spændt ud som
rød-hvide guirlander over gågaden Stengade, slentrer
folk af sted i et mageligt mylder. Stemningen er
international. Her er kinesiske turister med blikket
vendt mod kortet og kursen sat mod Kronborg. Her er
danske børnefamilier med børn, der tager endnu en
tur ned af den butiksgade, de kender så godt. Og så er
her svenskere. Lokket hertil af en høj svensk kronekurs
og de mange fordelagtige varer til danske priser
pendulerer de ind og ud af butikkerne.
Helsingør er på mange måder en typisk
dansk handelsby med butikker, torve og
spisesteder, men det store antal turister
er med til at give byen et særligt
internationalt præg. Især om sommeren
summer her af liv på Stengade og
Axeltorv.
12
helsingør bykerne // Helsingør var oprindeligt ikke
nogen torveby som de fleste danske købstæder. Helt frem
til afståelsen af Skåne til Sverige indgik Helsingør i stedet i
et torvefællesskab med Helsingborg. En række brande og
husnedrivninger gjorde dog, at der pludselig blev plads til
at anlægge et torv, og i 1692 blev Axeltorv anlagt. Det blev
senere udvidet til sin nuværende størrelse i 1864.
En by med mange værtshuse // Helsingør bykerne er
præget af havnen og de mange små baggårde, som tidligere
rummede mange småindustrier og håndværkere. Det ofte
hårde og beskidte arbejde skabte behov for at slukke tørsten
på vej hjem fra arbejdet, og selvom antallet af værtshuse er
dalet, kan man stadig få slukket tørsten på en lang række
mere eller mindre moderne beværtninger i byen.
Anja Rasmussen fra København skriver // ”Axeltorv
er et sted fyldt med glæde. Selvfølgelig er det mest om
sommeren, når solen skinner, fadøl bliver serveret og live
musikken spillet”
Gøgl i gaderne // Hver sommer bliver der afholdt
Gadeteaterfestival i både Helsingør og Helsingborg. Det
er en uge med optræden, teater og gadegøgl for store og
små, og løjerne finder sted rundt omkring på gaderne i hele
kommunen.
13
Ӥ 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at
fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage
til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle
deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et
demokratisk samfund.”
Helsingør Kommunale Ungdomsskoles to afdelinger i Espergærde og Helsingør er et socialt, kulturelt og fagligt samlingspunkt
for hundredvis af unge mennesker. Ungdomsskolen er især
kendt for sin musical.
Sådan lyder ungdomsskolens opgave ifølge loven.
Oversat til nutiden er det både undervisning i klassiske
fag som eksempelvis engelsk, matematik og billedkunst . Men det er også tilblivelsen af en herremiddag
for unge fyre, der vil ”fremtrylle et konge herremåltid”,
og det er et Glim & Glam-kursus for piger, der vil lave
tøsede accessories anno 2012.
Ungdomsskolemusicalen
Det mest synlige kreative flagskib er utvivlsomt Ungdomsskolens musical. Den første blev opført i 1979.
Siden da, er der blevet opført over 40 forestillinger, og
ungdomsskolemusicalen er efterhånden blevet en fast
tradition i Helsingør. Hvis nogen skulle være i tvivl, så
er Ungdomsskolemusicalen ikke bare fem elever, der
fremmumler en række replikker, de har øvet sig på en
halv times tid. Forberedelserne til musicalen står på
hele året, og der bliver lagt hundredvis af timer i arbejdet fra alle de medvirkende. Derfor er musicalen også
blevet kendt for at avle talenter i stor stil, som senere
folder sig ud i dansk film, musik og teater.
Emma Melchiorsen fra Ålsgårde skriver //
“Ungdomsskolen kører på et godt koncept med gratis
undervisning i fag, åbent for alle og et superhyggeligt sted
at være. Der er mulighed for at komme, som du er, og lave en
masse fælles ting.”
14
15
Multiparken danner rammen om uorganiserede
sportsaktiviteter, og den er allerede blevet lidt af en
magnet, der tiltrækker unge fra både Helsingborg
og København. De baljeformede bowls tager imod
skateboarderne, bmx-rytterne og rollerskaterne, og
på banerne omkring kan man spille streetbasket,
fodbold eller skøjte om vinteren. Der er fuld fart på fra
åbningstid til lukketid, men det hele foregår i en slags
kærligt, kontrolleret kaos.
Veronica Jensen fra Snekkersten skriver // “Det
er et samlingssted for unge mennesker. I stedet for at lave
ballade, er de her.”
Bodil Iversen fra Helsingør skriver // “Der er
mange af mine veninder fra Hamlet, der kommer med deres
børnebørn og kører på løbehjul.”
Ahmed Yetik fra Helsingør skriver // “Multiparken er
et sygt sejt sted at hænge ud.”
Lena Seide fra Snekkersten skriver // “Det er
en fantastisk legeplads og multikulturel nyskabelse, som
fortjener en plads i Helsingør Kulturkanon. Det er et udtryk
for nutidens kulturtilbud.”
Det er et stykke gigantisk legeland pakket
ind i beton. Her kan unge, dem som
føler sig unge og dem, der bare godt
kan lide sjov og socialt samvær i streetkulturens tegn, folde talenterne ud.
16
17
De lokale spillesteder Elværket og
Annexet fungerer som kreative frirum,
hvor lokale musikere kan slippe
talentet løs på instrumenterne og
koncertgængerne kan lade håret hænge
og give den fuld gas.
Musikhuset Elværket har til huse på Rosenkildestien i
byens tidligere elværk, som Helsingør Kommune har
stillet til rådighed. Spillestedet kunne i 2011 fejre 20 års
jubilæum samtidig med selve elværksbygningens 100
års jubilæum.
Midt på Stengade ligger et andet spillested. Annexet
fungerer både som bar og spillested for unge mellem
18 og 25 år, hvor unge musikanter kan prøve talentet
foran et publikum. Siden Annexet genåbnede i august
2012, har over 3000 mennesker været inde og give en
støttetilkendegivelse til stedet på Facebook.
Freja Leonora Erlendsson fra Ålsgårde skriver
// “Elværket huser en stor samling engagerede unge, der er
med til at skabe den helt særlige stemning, der kendetegner
Elværket. Både som spillested, hvor mange alternative og nye
som gamle bands kan få mulighed for at underholde, men
også som samlingssted og et sted, hvor kreativiteten kan
udfolde sig, blandt andet i de mange øvelokaler.”
Susanna Jacobsen fra Espergærde skriver // “Det
er et sted som Annexet, der tiltrak mig, da jeg flyttede til
Espergærde. Et hyggeligt og sjovt sted med mennesker med
fut i røven og åbne arme.”
18
19
Toldkammeret blev indviet 16. november 1891 og brugt
af Toldvæsnet frem til 1976, hvor man rettede henvendelse til Helsingør kommune, om den ville erhverve
sig bygningen. Det gav anledning til en heftig debat.
Planer om at nedrive bygningen blev skrottet, da de
mødte massiv modstand fra en række foreninger og
interessegrupper, som var interesserede i at benytte
den. Debatten om den fremtidige funktion stod på indtil 1979, hvor det blev endeligt besluttet at bevare den
gamle bygning som en del af bybilledet. Og i 1989 blev
Toldkammeret omdannet til den selvejende institution,
Kulturhuset Toldkammeret. Året efter blev Kammercaféen indviet, inspireret af det københavnske cafémiljø.
Siden 1991 har Toldkammeret huset Børnekulturcenteret. Her kan børn og unge opleve og arbejde med
forskellige kunstneriske udtryksformer i det tilhørende
værksted, hvor de bliver hjulpet godt på vej af udøvende voksne billedkunstnere.
Toldkammeret har i en årrække fungeret som byens
centrale rytmiske spillested og har huset skiftende
kunstudstillinger. Med åbningen af Kulturværftet har
musikmiljøet fået tilført en helt ny scene med plads til
de store koncerter. De seneste år har Toldkammeret
været det levende centrum for projekter og festivaler
som den internationale gadeteaterfestival arrangeret
af Helsingør Teater.
Helsingørs tidligere toldkammer fungerer i dag som spillested og
café. Derudover kan børn fra Helsingørområdet folde deres kreative
talenter ud i børnekulturcenterets værksteder i den fredede bygning.
20
Helsingør Toldkammer // Helsingør Toldkammer er
tegnet med tanker på norditalienske renæssancepaladser
af den kongelige bygningsinspektør Johan Daniel Herholdt.
Toldkammeret afløste byens gamle toldkammerbygning fra
1700-tallet, der sammen med det store toldpakhus måtte lade
livet, da den nye stationsbygning blev opført.
21
Store hoteldrømme // Da en række bevaringsværdige
huse blev revet ned på Havnegade efter en brand i 1938 fik
folkene bag aktieselskabet Hotel Prins Hamlet en idé. De
ville skabe et luksuriøst hotel bygget i tidens fremtrædende
funkisstil. Så kom 2. verdenskrig og satte en stopper for de
store planer. I stedet blev et mere beskedent hotel opført i
1950erne af den daværende hotelkonge, Oscar Petersen, og
trods fraværet af funkisstil blev hotellet sammen med hotel
Kystens Perle i Snekkersten en hjørnesten i det, der blev
kendt som ”Nordens festlige hjørne”. Festen sluttede dog
efter nogle år, og i 1972 blev hotellet omdannet til Helsingør
Kommunes første aktivitets- og dagscenter.
Siden 1835 er der blevet passet børn i Helsingør Børneasyl i Stengade. Det
gør Asylet til Danmarks ældste børnehavebygning, der stadig fungerer som
børnehave. Samtidig er Asylet et historisk vidnesbyrd om byens sociale liv.
Den 23. september 1835 stiftede 21 af byens førende
kvinder ”Den Kvindelige Asylforening” i Helsingør. Foreningen blev oprettet med det formål at udvise social
ansvarlighed ved at tage sig af omstrejfende børn og
børn af arbejderfamilier, der arbejdede hele dagen. I
1838 flyttede Asylet ind i de nuværende bygninger i
Stengade 29. Her har man holdt til lige siden, og det
gør Helsingør Børneasyl til landets ældste eksisterende børnehave der stadig har til huse i den oprindelige
bygning.
22
I dag fungerer Helsingør Børneasyl som en kommunal
institution, selvom Asylet er selvejende. Til daglig har
omkring 23 børn deres gang i børnehaven, og de har
uden tvivl mere albuerum end i gamle dage, hvor der i
perioder var op til 110 børn tilknyttet.
Flemming Ottosen fra Espergærde skriver // “Som
Danmarks ældste daginstitution i samme lokaler, som er
oprettet af folk i Helsingør by for 176 år siden, mener jeg det
er helt unikt at fremhæve dette sted.”
Susanne Beligiannis fra Espergærde skriver // “Et
fantastisk sted for børn og voksne. Mange familier er gennem
årene trådt ind ad den brune port i Stengade, for på den
anden side at finde en oase. Stedet emmer af varme og gamle
som nye traditioner. Et unikt sted der er værd at fremhæve og
vise frem.”
Siden 1972 har hundredvis af pensionister
og efterlønnere fra Helsingør dyrket det
sociale og aktive liv i bygningerne ved
Kronborgvej.
Knipling, billard og bridge. EDB-kursus, træværksted
og billedmaling. Sjov dans, patchwork og
blomsterbinding. Bivokslys, drama og linedance.
Vævning, motionsgymnastik, og engelsk. Aktiviteter,
socialt samvær og underholdning.
Grete Jørgensen fra helsingør skriver // ”Det er et
meget vigtigt sted for kommunens ældre, som kan komme og
møde andre mennesker.”
Aktivitetscentret Hamlet er samlingspunkt for en
stor del af Helsingør Kommunes aktive ældre. Rundt
om de skemalagte aktiviteter er der kaffe på kanden
og hyggesnak ved bordene. Og hver dag serverer
cafeteriet træfsikre varme retter som benløse fugle
med skysovs, kødtimbale og revelsben.
Inge-Lise fra helsingør skriver // “Det er et
fantastisk sted. Jeg er dybt taknemmelig fordi det findes. Det
giver os alle glæde og indhold i pensionisttilværelsen.”
23
Selvom det fik tilført et ekstra skud middelalderstemning i 2009, da de ujævne marksten blev omlagt, og
den oprindelige åbne rendesten blev anlagt på ny, er
Gl. Færgestræde et stykke autentisk middelalder midt
i Helsingør. Strædet blev etableret i 1500-tallet som
et af bindeleddene mellem skibsbroerne på stranden
og hovedgaden i en by, hvis strategiske placering ved
porten til Øresund, sikrede fremgang og vækst via internationale handelsforbindelser. Allerede i 1426 gav
Erik af Pommern byen særlige købstadsprivilegier, og
en overgang var Helsingør Danmarks næststørste by.
Sidenhen gik det ned ad bakke for Helsingør. Velstanden forsvandt – blandt andet på grund af Sundtoldens
afskaffelse i 1855, og fattigdommen satte ind. Skidt for
datidens befolkning men godt for bygningsbevarelsen.
I 1826-27 havde H.C. Andersen en tilknytning
til Helsingør. Det var en ulykkelig og tung tid
for den unge Andersen under rektor Meisling i
Latinskolen i Kongensgade 12 a-b. Han fik dog tid
til at digte blandet andet ”DET DØENDE BARN”,
ligesom han noterede sine indtryk af byen ned:
”Betragtet ude fra vejen lovede Helsingør mig ikke meget,
men nu jeg er inde i den, synes den mig et lille København…
Hvilken færdsel! Hvor livligt på skibsbroen, hér taler nogle
tykke hollændere deres hule sprog, dér hører jeg det
harmoniske italienske, længere henne læsser de stenkul af
en engelsk brig, så jeg tror at lugte London. Sundet er besået
med skibe, der som strandmåger svæver forbi kysterne.”
I Stengade kan man se en række konkrete eksempler
på, at Helsingør i stor stil byggede sin udvikling på den
internationale handel. I den nordlige ende af gaden slog
en række nederlandske købmænd og deres familier sig
ned, og de har efterladt sig en række fine senmiddelalderlige og renæssancehuse fra slutningen af 1500-tallet,
troligt nok opført med bistand af de fremmede håndværkere, der arbejdede med opførelsen af Kronborg.
Prægtige palæer, ydmyge bindingsværksbyggerier og gotiske stenhuse. De gamle
bygninger er rammen om det moderne byliv
i Helsingørs mange gader, gyder og stræder.
24
Lasse Kenneth Holm Hansen fra espergærde
skriver // ”Facaderne på de gamle huse i Helsingørs gader.
Det giver en dejlig stemning og er helt klart en vigtig faktor
for, om jeg skal bo i Helsingør Kommune, når jeg bliver
“voksen”.”
25
Hverdagens lyde og bekymringer er forment adgang
bag Karmeliterklosterets røde munkestensmure.
Herinde regerer roen. Når man står dér i krydset, hvor
man kan vælge at gå den ene eller den anden vej rundt
om den grønne klostergård, er det som om, skuldrene
synker lidt sammen, og man kan ånde lettet op.
Hvilken vej skal man gå rundt? Det er pludselig det
eneste spørgsmål, man behøver at forholde sig til. Alt
andet kan vente.
Dagslyset fordeler sig i tykke striber henover det
zigzag-mønstrede murstensgulv langs buegangene.
Lyset falder ind ad vinduerne, hvorigennem man
hele tiden kan se ud på det store træ, der er centralt
placeret på plænen i klostergården. Efter et besøg i
Karmeliterklosteret er man igen tanket op til at tage en
tur i verden udenfor.
Der indfinder sig en særlig ro
i kroppen, når man går en tur
i de åbne arkader og kigger
ind på den grønne plæne og
det store træ, der står midt i
klostergården i Nordens bedst
bevarede klosterkompleks.
26
Berømt orgel og organist // En stor attraktion er Skt.
Mariæ kirkes orgel, der stammer fra 1662-63, hvor organisten
var det berømte bysbarn, Diederich Buxtehude. Buxtehude
blev en af Danmarks største komponister, og Johann
Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel var blandt hans
beundrere.
Kalkmalerier med vrængende ansigter // Sankt
Mariæ kirke kan fremvise en lang række kalkmalerier, der
stammer fra slutningen af 1400-tallet. Blandt malerierne er
en række spøjse gabende hoveder rundt omkring i kirken, de
såkaldte vrængemasker. Ud af ansigternes opspilede munde
kommer der blandt andet en tudse, et nøgent menneske og
en svane. Maskernes betydning er usikker.
27
Det er i lige så høj grad bygningen og
dens historie som udstillingerne, der
gør Helsingør Bymuseum til noget
særligt. Bygningen, der har knap 500
år på bagen, har igennem tiden været
brugt til vidt forskellige funktioner på
tværs af klasseskel.
Sygehus, borgerhus, hestemølle, lensmandsbolig,
latinskole, fattighus, folkebibliotek. Det er de funktioner,
det nuværende bymuseum har dannet rammen om,
siden Christian 2. i 1516 gav Karmeliterordenen tilladelse
til at opføre et sygehus for sømænd.
I 1630 overtog byen bygningen, og den daværende
rigmandsbolig blev indrettet til fattighus i stedet.
Denne funktion havde stedet frem til slutningen af
1800-tallet, hvor bygningerne efterhånden blev så
forfaldne, at huset – også på grund af sin funktion
som fattighus – blev kaldt ”Skændslens Hus”. Derfor
var det en overgang på tale at rive huset ned, men
kulturhistorisk bevågenhed forhindrede at dette. I
stedet blev bygningen restaureret, og i 1911 flyttede
Helsingør Historiske Museum og folkebiblioteket ind.
Biblioteket holdt til i bygningen frem til 1973.
Til fest hos Trolle // I 1554 indrettede den højadelige
lensmand Herluf Trolle en bolig til sig selv og sin hustru,
Birgitte Gøye. Han udvidede bygningen og etablerede en
stor dansesal, som i de kommende år blev flittigt brugt til
fester for byens spidser. Der blev i øvrigt bygget en særlig
trappeopgang til festsalen, hvis døråbning man stadig kan se
i dag på bygningens nordside.
Ting og sager // En tur igennem Bymuseet er en tur
igennem Helsingørs historie som købstad. Museet kan
fremvise tusindvis af historiske fund og kuriositeter lige fra
sværd og mønter til skibstømmer og gamle kornvægte fra
Sundtolddagene. En af de mest iøjnefaldende udstillinger er
miniaturemodellen af byen, som den så ud i 1801. 75 procent
af husene fra dengang er i øvrigt stadig at finde i dag, hvis
man går en tur rundt i byen.
28
29
Da Erik af Pommern indførte Øresundstolden, begyndte Sankt Olai Kirke en forvandling. Kirken skulle
matche Helsingørs voksende betydning for landet, og i
1450, 1521 og 1559 blev kirken udvidet af flere omgange. I 1600-tallet blev det katolske inventar udskiftet, og kirken er i dag kendt for sine mange borgerlige
portrætter.
I begyndelsen af 1600-tallet blev udvidelsen komplet,
da det lille kamtakkede tårn i 1614 blev forsynet med
et imponerende spir, der var endnu højere end det nuværende spirs 69 meter. Spiret fik navnet ”Helsingørs
jomfru”, og det var byens vartegn indtil 1736, hvor det
blæste ned. De næste 162 år stod Sankt Olai uden spir,
indtil det nuværende spir blev rejst i 1888.
Siden 1961 har Sankt Olai Kirke haft status af domkirke,
da det nordlige Sjælland blev udskilt fra Københavns
Stift og gjort til Helsingør stift. På grund af den senere
befolkningsvækst er Helsingør stift i dag Danmarks
største. Udover de kirkelige handlinger lægger Skt.
Olai også rum til en række klassiske koncerter.
Vidste du, at Sankt Olai Kirke er Helsingørs ældste bygning?
På kirkemurens nordside kan man se levn fra begyndelsen af
kirkens bygningshistorie, der går helt tilbage til 1200-tallet.
Med sit høje tårn er Sankt Olai Kirke meget synlig
i bybilledet. Kirken blev grundlagt allerede i
1200-tallet, og den er et af byens vigtigste levn fra
middelalderen. I 1961 blev kirken ophøjet til domkirke
i det nyoprettede Helsingør Stift.
30
Dødningehovedet // På østgavlen af kirken ses en
lem, der viser ned til den franske konsuls gravkælder.
Her ligger konsul Jacob Hansen og hustru Maria Buhrs.
Smedejernsgitteret bærer borgmester Jørgen Buhrs og
Anne Hansdatters initialer og årstallet 1679. Udsmykninger
er her som så mange steder i vore kirker symboler på døden.
Dødningehovedet og de korslagte ben skal få os til at
betænke, at livet har en afslutning. Den franske tekst lyder i
dansk oversættelse ”Således bliver vi alle”.
31
Det er en særlig fornemmelse at gå turen rundt om
Kronborg. Det store slot vidner om, at historien er blevet skrevet med fede bogstaver her, og William Shakespeares Hamlet har tilføjet slottet en lyrisk dimension,
der har sat Kronborg på verdenskortet. Men samtidig
er der noget afslappende dagligdags ved at gå på
voldene. Der bliver luftet hunde og spist madpakker.
Og der bliver fisket. Især om foråret, når hornfiskene
kommer forbi. På sundet sejler færgerne i pendulfart
til og fra Sverige.
Først når man træder ind bag voldene troner turistattraktionen Kronborg frem med sine himmelstræbende
tårne og smukt dekorerede sandsten. Engelsk, tysk,
svensk, dansk og kinesisk blander sig med hinanden,
og der bliver knipset løs med kameraerne.
Kronborg er hele verdens arv, og det kan man se.
200.000 besøgende lægger hvert år vejen forbi.
Mange er draget af myten om Prins Hamlet, der blev
udødeliggjort af Shakespeare for sine eksistentielle
overvejelser om at være eller ikke at være. Andre kommer måske for at vurdere, hvor trygt ham Holger sover
dernede i kasematterne.
Slottet Kronborg er en yndet baggrund for gåture og hornfiskefangst
og en stemningsfyldt kulisse for
teater og mytedannelse. Samtidig
er Kronborg en stor turistattraktion,
der lokker folk til fra hele verden.
32
33
Kronborg-Valsen
1. vers:
Har du slidt hele dagen, og faldt tiden dig lang,
så drag ud i naturen, ja lyt til min sang.
Jeg vil vise dig stedet, du vil frydes, jeg tror,
i den solfyldte sommer vil du nynne de ord:
Omkvæd:
Der er dejligst ved Kronborg, når solen går ned,
når den hvisker godnat til hver blomst i hvert bed,
og snart tænder de lysene i Helsingborg,
som tusinde stjerner de står.
Vi vil vandre ved stranden i fuldmåneskær,
og du hvisker, du har mig så kær.
Rejs mod syd eller nord, du skal kende dit land.
Der er dejligst ved Kronborg strand.
2. vers:
Her er herligt heroppe, her har minderne kaldt,
og her traf jeg den pige, som loved’ mig alt.
Hør, det hamrer fra værftet, se en damper gik ind,
det er det, der kan fryde et stemningsfyldt sind.
Der er dejligst ved Kronborg …
Kronborg – tidslinje
1420’erne // Erik af Pommern opfører en stærkt befæstet
borg ved navn ”Krogen” for at kunne kontrollere skibsfarten
gennem Øresund og indkassere told.
1577 // Kronborg får sit navn af Frederik 2., der står for
byggeriet af et slot ved dette smalleste stykke af Øresund i
årene 1574-1585.
1629 // En septembernat hærger en stor brand slottet.
Frederik 2.’s søn, Christian 4., står for genopbygningen, der
bl.a. omfatter nyudsmykninger i barokstil.
34
1690 // Christian 5. anlægger Kronværket som et avanceret
forsvar mod angreb fra landsiden.
2000 // Kronborg bliver officielt en del af verdens kulturelle
arv med optagelsen på UNESCO’s verdensarvliste.
1785 // Kronborg bliver omdannet til kaserne og er i
militærets hænder frem til 1923.
2013 // Et nyt søfartsmuseum, M/S Museet for Søfart, i den
gamle tørdok mellem Kulturværftet og Kronborg åbner
efter planen i 2013 og erstatter det nuværende handelsog søfartsmuseum på Kronborg. Den ekstra plads på
Kronborg skal udnyttes til at gøre brug af den mest moderne
oplevelsesteknik.
1935 // Efter en gennemgribende renovering åbner Kronborg
som museum.
35
Holger Danske // Ifølge myten vil statuen af Holger
Danske i Kronborgs kasematter rejse sig og forsvare
fædrelandet, hvis det en dag bliver nødvendigt. Oprindeligt
stammer myten slet ikke fra Danmark, men fra Frankrig,
hvor den optræder første gang i middelalderhovedværket
”Rolandskvadet”.
I 1534 bliver en dansk gendigtning af Christiern Pedersen
udgivet. Forfatteren stammer fra Helsingør, og historien
knyttes derfor til Kronborg. Holger Danske er et vigtigt
nationalt symbol, og forfattere som H.C. Andersen og B.S.
Ingemann har bidraget til myten om helteskikkelsen.
Modstandsgruppen Holger Danske var en af de mest
betydningsfulde under den tyske besættelse i 1940-45.
Vidste du, at den ”rigtige” Holger Danske faktisk befinder
sig ved Hotel Marienlyst i Helsingør? Bronzestatuen udført af
Hans Pedersen-Dan blev bestilt af hotellet i 1907, og det er
gipsfiguren, som statuen blev støbt ud fra, der blev placeret i
Kronborgs kasematter. Da gipsafstøbningen smuldrede, blev
den i 1985 erstattet af den kopi i beton, du i dag møder som
Holger Danske under Kronborg.
HamletScenen // Mange store navne har gennem årene
medvirket til den årlige opførsel af William Shakespeares
verdensberømte teaterstykke Hamlet i de historiske rammer
på Kronborg. Allerede i 1816 blev 200-året for Shakespeares
død markeret med en opsætning af Hamlet indenfor slottets
mure, og fra 1937 har skiftende teatre og skuespillere
fortolket historien om den hårdt plagede prins af Danmark i
en årlig opsætning af Hamlet.
36
Egnsteatret HamletScenen blev etableret i 2008 som
en selvejende institution, der afløste Hamlet Sommer.
HamletScenen præsenterer ikke blot en årlig fortolkning
af Hamlet. Også andre opsætninger og nyfortolkninger af
Shakespeares værker finder vej til slotsgården, de smukke
sale og de mystiske rum på Kronborg.
Shakespeare og Kronborg // Den engelske dramatiker
og digter William Shakespeare blev født i Stratford-uponAvon i 1564 og døde samme sted i 1616. Shakespeare var ikke
så kendt i sin samtid, men eftertiden har sat stor pris på især
hans teaterstykker.
Det er i øvrigt meget tvivlsomt, om Shakespeare nogensinde
selv har besøgt Kronborg, idet han snarere forestillede sig
Kronborg som en middelalderborg i lighed med forgængeren
Krogen, end som det renæssanceslot, Kronborg blev
forvandlet til af Frederik 2.
37
Helsingørs milliardsatsning ved vandet tilfører
byens maritime fortid en kulturel opdatering
i form af bibliotek, kulturhus, kunst og
museum. Kulturhavnen er et samlingspunkt
for alle og et bindeled mellem Kronborg og
Helsingørs gamle bydel.
Der er gået kultur i det gamle skibsværft. Hvor
der engang blev produceret skibe, bliver der
nu leveret viden og oplevelser til folket, og de
gamle værftsbygninger er lavet om til et 13.000
kvadratmeter stort kulturhus. Her kommer
biblioteksbesøgende og låner bøger og læser dagens
avis på øverste etage med udsigt over Kronborg og
vandet. Her kommer museumsgæster, der vil vide
mere om bygningens fortid som skibsværft. Her
kommer oplevelseshungrende, der skal til koncert eller
foredrag på den store scene.
Kulturhavn Kronborg er fællesbetegnelsen for det nye
havneområde i Helsingør, hvor kulturen bygger videre
på den martitime fortid. Kulturhavnen er tænkt som
et sammenhængende oplevelsesområde, der blandt
andet rummer de tre kulturinstitutioner Kronborg,
Kulturværftet og M/S Museet for Søfart, og som
søsætter mangfoldige og attraktive begivenheder
året rundt. Ambitionen er at gøre Kulturhavn
Kronborg til et mangfoldigt og enestående univers
med tiltrækningskraft både lokalt, regionalt og
internationalt.
Debatten om fremtiden for Helsingør Havn begyndte,
da Helsingør Værft lukkede i 1983. I 1980erne
overvejede man at bygge boliger og erhverv på
havnen, men i løbet af 1990erne satte man fokus på
Kronborgs værdi og en kulturel og rekreativ udvikling
af havnen. Staten og kommunen blev samtidig enige
om, at der ikke måtte bygges kommercielt på området.
I 2004 kulminerede diskussionerne om havnens
fremtid med vedtagelsen af en helhedsplan i Helsingør
Byråd. Det er denne helhedsplan, der er udgangspunkt
for etableringen af det nye kulturområde i de særegne
38
historiske rammer.Helsingør Kommune har sammen
med en række forskellige samarbejdspartnere og
fonde investeret over en milliard kroner i projektet,
som er fuldført sommeren 2013, når M/S Museet for
Søfart er blevet etableret i en af de gamle tørdokker
fra Helsingør Værft.
Havnepladsen // Havnepladsen foran Kulturværftet er
tænkt som et aktivt byrum, hvor der kan afholdes kulturelle
aktiviteter, og hvor borgere og besøgende kan slappe af.
Morten Jepsen fra Helsingør skriver // ”Strædet
mellem Kulturværftet og Siemens’ produktionsbygninger
emmer af stemning sådan en diset novemberaften, med
de gullige fabrikslys. Fornemmelsen af industrisamfundet
og værftets storhedstid kan stort set smages. Her mødes
bibliotek og Kulturværft på den ene side og den rå
fabriksfacade på den anden side.”
Clickfestival // Kulturværftet danner rammen om en
række events, koncerter og begivenheder året rundt.
For eksempel Click-festivalen, der sætter fokus på den
digitale kunst.
39
Lille mand, stor debat // For enden af den ene pier
på Værftspladsen sidder en lille ståldreng på sin stålsten.
Han kigger på Øresund og færgerne, der pendulerer frem
og tilbage mellem Helsingborg og Helsingør. Han kigger på
Herakles, der banker Hydraen. Han kigger ud. Tilsyneladende
upåvirket af alle de nysgerrige tilskuere, hvis skikkelser spejler
sig i hans stålblanke krop.
Herakles og Hydraen // Rudolph Tegners Herakles
og Hydraen er fra 1932, og den er i dag placeret yderst på
Nordre Mole. Helsingoranerne var ikke just begejstrede
for skulpturen, dengang den blev sat op, og den fik hurtigt
kælenavnet ”Den lille Mands Kamp mod Skattevæsenet”.
Havnen er stadig en havn // Den gamle havnekran fra
1860 med den regerende konge, Frederik 7.’s monogram
står stadig ved havnen og vidner om, at selv om kulturen har
indtaget havneområdet i Helsingør, har den bestemt ikke
skubbet den maritime fortid i vandet.
40
Søfartsmuseum på vej // I juni 2013 åbner M/S
Museet for Søfart i Kulturhavn Kronborg. Museet kommer
til at fortælle historien om Danmark som søfartsnation,
og byggeriet er derfor meget passende blevet placeret i
Helsingør Værfts gamle tørdok. Det er arkitektfirmet BIG, der
har tegnet museet, der i sig selv bliver lidt af en attraktion.
Museet kommer således til at befinde sig ni meter under
havets overflade.
Kunstnerduoen Elmgreen & Dragsets skulptur ”HAN” blev
afsløret den 2. juni 2012. Den spinkle unge mand fylder ikke
meget i landskabet, som han sidder dér i havfruepositur
på sin sten og kigger ud mod verden. Men han har alligevel
formået at fylde meget i den offentlige debat. Er han homoseksuel? Er han Den Lille Havfrues mandlige modspil? Eller
er han bare en ung mand med udlængsel? Er han stor kunst
eller bare en provokation? Det er der forskellige svar på, alt
efter hvem man spørger. En ting er dog sikker: HAN er blevet
en del af Helsingør, og hvis man kigger længe nok på ham, så
blinker han til sidst med øjnene.
41
Der er sommertrængsel i Hornbæk. Solen poserer på
en pletfri himmel, og alle vil være med til forestillingen.
På parkeringspladsen ved Vestre Stejlebakke er det
svært at se, hvad der er afmærkede båse. Der er biler
overalt. Solsøgende mennesker stiger ind og ud med
badehåndklæder om skuldrene. Badedyr hænger slapt
om armen på far, mor formaner om solcreme, og børnene har is i blikket.
Hornbæk summer hver sommer. Besøgende kommer
til fra nær, fjern og København. Sådan har det været,
siden en gruppe prominente kunstnere, som opdagede
byen i 1870erne. Deres skildringer af Hornbæk og den
omgivende natur fik turisterne til at strømme til byen,
som hurtigt udviklede sig til en fashionabel badeby
for natur- og feriesøgende københavnere. De slog sig
ned på det monumentale Hornbæk Badehotel eller på
den nyistandsatte Hornbæk Kro. En ny turistfavorit var
blevet skabt. Så gjorde det ikke så meget, at de mange
mennesker fik kunstnerne til at tage flugten nordpå
mod Skagen.
Der er summen af det hele,
der trækker turister og andre
solsøgende mennesker til om
sommeren. Hornbæk er rene
badestrande og lystbådeliv
bygget på et fundament af
fiskerifortiden, der kommer til
udtryk ved det gamle fiskerleje.
42
Palle Westergaard fra hornbæk skriver // ”Skurbyen giver Hornbæk havn (og byen) et socialt samlingspunkt
– sommer og vinter – med flere udadvendte arrangementer
som julemarked, sildens dag med mere.”
Lotte Lund skriver // ”Hornbæk Havnefest er en tradition, der skaber glæde og gode minder hos unge og gamle og
samler penge ind til byens foreningsliv.”
43
Hornbæk Badehotel // En af de mest markante
bygninger i Hornbæk er Rigshospitalets Klinik for
Rygmarvsskader, der ligger nede ved havnen. Den
store, hvide funkisbygning blev opført i 1935 under
navnet Hornbæk Badehotel, og frem til begyndelsen
af 2. verdenskrig stod bygningen som et tydeligt
eksempel på, at turismen for alvor var flyttet til
Hornbæk. Under 2. verdenskrig blev hotellet lukket,
og bygningen blev overtaget af tyskerne, som
benyttede den til udkigspost over Øresund og det
sydlige Kattegat. Efter krigen stod bygningen tom,
indtil efteråret 1952. På det tidspunkt manglede man
et sted til optræning af de mange polioramte, som
havde overlevet den store polioepidemi, og Samfundet
og Hjemmet for Vanføre købte hotellet og indrettede
på ganske kort tid et genoptræningshospital for
polioramte. I 1980 overtog Rigshospitalet klinikken.
Hornbæk startede sit liv i 1500-tallet som en lille, ydmyg fiskerbebyggelse, man stadig kan se konturerne
af i de stemningsfulde gader med de stråtækte huse
og kirken, som blev bygget af indbyggerne selv. Senere, da rygterne om Hornbæks fortræffeligheder
spredte sig til København, var der mange af det gamle
fiskelejes beboere, der overlod deres boliger til hovedstadens sommerlandliggere og selv flyttede ud i baghuset eller i skuret. Siden byggede landliggerne deres
egne sommerhuse, og Kystvej-området er Danmarks
første samlede udstykning af sommerhusgrunde.
Da Hornbæk fik sin første havnebro i 1820erne og en
rigtig havn i 1880, blev stedet byens omdrejningspunkt, og det er det stadigvæk. I dag ligger lystbådene
side om side langs de to moler med de fine sandstrande til hver side og omridset af de svenske klipper ved
Kullen som baggrund.
Alle tegn på byens fortid som fiskerby er dog ikke
skyllet helt væk. Bag den velbesøgte strandlegeplads
kan børnene fiske efter krabber og andet småkravl i
vandkanten, og i skurbyen vidner fiskegarnene om, at
der trods alt stadig er folk, der sejler ud fra Hornbæk
for at fiske.
Vidste du, at Hornbæk har tiltrukket mange kendte
kunstnere igennem tiden som for eksempel: Vilhelm
Kyhn, P.S.Krøyer, Zartmann, Julius Exner, Frederik
Vermehren, Holger Drachmann, Carl Bloch, L.A. Ring,
Peter Ilsted, Carl Locher og Halfdan Rasmussen.
Især forfatteren og kunstmaleren Holger Drachmann
har været med til at ophøje Hornbæk med sine skildringer af stedet. Drachmann døde i Hornbæk i 1908,
og i 2008 blev der er opstillet en sten på havnen til
minde om ham. På stenen står der blandt andet dette
Drachmann-vers:
Jer har været nok på Rejser
Tumlet nok i fremmed land
og det bedste hist jeg lærte
var at længes mod min Strand
Hanne Gregersen skriver om Kurbadet i Hornbæk
// ”En bygning, der summer af liv og med en smuk placering
tæt ved hav og havn. Mange svært tilskadekomne mennesker
har atter fået livsgnisten igen – oftest efter flere måneders
hård træningsindsats.”
44
45
Hellebæk kan sandsynligvis tage titlen som Danmarks
ældste industriby. Efter opførelsen af Kronborg i 1585
satte Frederik 2. gang i et stort kanal- og dæmningsarbejde i området, og kongens efterfølger, Christian
4., opførte en såkaldt hammermølle nogle år senere
sammen med et kanonstøberi. Industrien var dermed
kommet til Hellebæk.
Modsat kanonstøberiet, der allerede i 1604 blev flyttet
ind til Gjethuset ved Lundehaven (det nuværende
Marienlyst Slot), fortsatte produktionen ved Hammermøllen i stor stil i form af en geværfabrik.
I 1700-tallet blev fabrikken udbygget, og der blev oprettet arbejderboliger til udenlandske bøssemagere i Bøssemagergade. Geværproduktionen stod på frem til 1870.
Kjeld Leth fra Hellebæk skriver // “Bøssemagergade udgør en levende kulturhistorie. Og selv om der er
skrevet meget om industriens vugge her, er der endnu meget
at fortælle. Også om den “nyere tid” fra 1870, hvor klædeproduktion afløste våbenproduktion, og hvor den vågnende
arbejderbevægelse tog nogle af sine første skridt. Både natur
og bygninger beretter om en tid, der lagde fundament til
velfærdsstaten, som vi kender i dag.”
Hellebæk fylder ikke meget på et landkort,
men alligevel har byen og de omkringliggende
skove meget at byde på. Blandt andet 400 års
industrihistorie, perfekte picnicsteder, skovsøer
og et par hundrede stykker kvæg i Kohaven.
46
En tur ned ad Bøssemagergade // I Bøssemagergade
nr. 1 lå Hellebæk Kro, der fik privilegier i 1769. På det
modsatte hjørne lå købmandsbutikken. De velbevarede huse
i nr. 3-13 er opført i 1740’erne og rummede oprindeligt både
værksteder og boliger, mens gadens nr. 25-43 består af
smukt restaurerede arbejderboliger fra 1873. Proberhuset i
Bøssemagergade nr. 19 er det ældste af slagsen verden. Her
blev skydevåbnene afprøvet efter endt afpudsning. I kløften
ved Hellebækken lå bajonetslibemøllen - i dag er huset i
nr. 23 privatejet. I gadens nr. 24-58 ligger de velbevarede
mesterboliger, der var tiltænkt udenlandske bøssemagere,
samt Skæftergården. Lidt oppe på bakken i nr. 60 troner den
gamle administratorbolig fra 1811.
47
I dag er industrihistorien blevet en vigtig kulisse i nutidsoplevelsen ved et besøg i Hellebæk. Bøssemagernes gamle gule boliger ligger stadig langs Bøssemagergade – nu i toprestaurerede udgaver, og Hellebæk
Klædefabrik er indrettet til iværksætterhus.
Hammermøllen fortæller stadig om stedets historie i
sit lille museum, og stedet fungerer i dag som et naturligt samlingssted i Hellebæk. Det er her ved Hammermøllen og den idylliske lille dam, Hammermøllens
Teatergruppe hvert andet år opfører sine teaterstykker, og der er her, både lokale og besøgende spiser
madpakken eller køber ind i cafeen, inden, under eller
efter et besøg i de omkringliggende skovområder med
søerne, dammene og dyrene.
Anes hus // Anes hus ligger i Hellebæk Skovene ved den
nordre bred af Bøgeholm Sø. Den ydmyge, men i datiden helt
almindelige landarbejderbolig er opkaldt efter Ane Sophie
Rasmusdatter (senere Olsen). I sommeren 1847 besøgte
skuespilleren Johanne Luise Heiberg det lille hus. Hun blev
berørt af mødet med den fattige Ane og skaffede bl.a.
salve til hende. Husets præcise alder kendes ikke, men det
er bygget før 1768, hvor grev Heinrich Carl Schimmelmann
overtog Hellebækgaard. En gruppe borgere oprettede i 2000
“Selskabet til Anes Hus Bevarelse” for at redde det tomme
hus fra at forfalde.
hellebæk klædefabrik // I 1873 blev Hellebæk
Klædefabrik opført. Trods store startvanskeligheder lykkedes
det fabrikken at få etableret sig med en produktion af tæpper,
ubehandlede bomuldslærreder og senere et skrædderi, og
der blev også plads til sociale foranstaltninger som en skole,
en børnehave og en syge- og begravelseskasse.
Det var dog ingen loppetjans at arbejde på Hellebæk
Klædefabrik, og arbejderne ønskede at organisere sig. Først
efter flere hårde kampe med ledelsen blev fagforeningen
godkendt i 1913.
Efter 1. verdenskrig skruede manglen på tøj produktionen
i vejret hos klædefabrikken. Glæden varede dog kort. Fra
udlandet begyndte de billige klæder at strømme til landet, og
det blev begyndelsen til enden for Hellebæk Klædefabrik, der
lukkede i 1977.
Anne Hansen fra Helsingør skriver // Det er et
smukt sted, og der er en god stemning. Dejlig café med god
rabarberkage og samtidig et historisk sus, men uden det
virker støvet.
Dorthe Hassong fra Helsingør skriver // Kohaven
er helt unik, jeg bruger mange timer der hver uge.
48
49
De fleste mennesker, der besøger Teglstrup Hegn,
kommer sikkert for at nyde en gå- eller løbetur i et
stort, grønt og sammenhængende skovområde, der er
gennemkrydset af tydelige og solide skovstier. Men det
kræver ikke mere end en afstikker på 20 meter fra de
mange markerede vandre- og cykelruter, før Teglstrup
Hegns mangfoldige natur viser sig, og man bogstavelig talt kan komme på gyngende grund. I hvert fald
hvis man bevæger sig ind i hængesækken, der er et af
de mange forskellige beskyttede områder i det knap
550 hektar store areal, det udgør Teglstrup Hegn. Hver
bevægelse sender pludselig små svage bølger henover
terrænet som en vandseng, der har fået et puf. Bliver
man stående her rigtig længe, kan man faktisk se,
hvordan hængesækken langsomt forvandler sig til
højmose. Det tager dog et sted omkring 1000 år, før
forvandlingen er komplet, så inden da er man nok gået
tilbage til de regulære stier med den faste grund under
fødderne igen.
Aktiv skov // Selvom Teglstrup Hegn hører under den særlige Natura 2000-beskyttelse, betyder det ikke, at man ikke
kan udfolde sig i skoven. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen
blandt andet etableret en 14,7 kilometer lang mountainbikerute i Teglstrup Hegn.
Skovene i Helsingør Kommune
er både bevaringsværdige
kulturlandskaber og yndede
udflugtsmål for de lokale. To
af de mest populære skove er
Teglstrup Hegn ved Hellebæk og
Egebæksvang ved Espergærde.
50
Rikke Lykke Unger-Downing fra espergærde
skriver // Som tilflytter fra Vesterbro, er området i og omkring
Egebæksvang skov, helt fantastisk. En af grundene til at vi valgte
at flytte til Espergærde, er de fantastiske grønne områder, som
gør det muligt at opleve både skov, strand, marker, enge, køer, får,
heste og sågar æsler. Lad endelig de grønne områder bestå…….de
er en stor del af Espergærdes vartegn.
51
rekonstruktion // Sådan så Gurre sandsynligvis
ud, da slottet var fuldt fungerende. En prægtig
middelaldervandborg beliggende på en holm med ringmur,
skydeskår og en donjon i midten. I 2005 afslørede Helsingør
Kommunes Museers udgravninger fundamenter fra hele det
lille bysamfund, der blev dannet omkring borgen. Det er i dag
markeret med græsklædte volde på stedet.
Hanne Holmgaard fra Tikøb skriver // “Det er et
sted, der emmer af historie. Naturen omkring er meget smuk
og indbyder til smukke familieoplevelser”.
Udsnit fra JP Jacobsens Gurre-sange //
Ej længes de Sjæle for Himmerigs Mure
Mer efter at svinge sig ind,
End Valdemar, da han fra Øresunds Kure
Saa Gurres guldglimtende Tind.
Og ej vil jeg bytte dets fredsæle Vang
Og Perlen den lønligen varer,
For Himmerigs Glands og bedøvende Klang
Og alle de Helliges Skarer.
Det er kun de nederste dele af det store kampestenstårn fra 1100-tallet, der i dag står tydeligt tilbage ved
ruinerne af Gurre Slot. Resten er overladt til fantasien.
Sådan har det været siden midten af 1500-tallet, hvor
slottet formentligt blev ødelagt under Grevens fejde,
og sådan bliver det nok ved med at være.
Men måske er det bedst at overlade Gurre Slot til fantasi og forestillinger. I hvert fald har stedet altid været
en kilde til inspiration, og der er skrevet mange digte,
sagn og folkeviser om stedet.
Allerede i sin storhedstid i 1300-tallet havde Gurre Slot
og omgivelserne tilsyneladende en særlig tiltrækningskraft. I hvert fald skulle Kong Valdemar Atterdag have
sagt, at Gud måtte beholde sit himmerige, hvis blot
han måtte beholde sit Gurre.
Det var et af Kong Valdemar
Atterdags foretrukne opholdssteder
og dermed et af Danmarks centrale
steder i 1300-tallet. I dag står ruinerne
af Gurre Slot tilbage som minde
om datidens storhed i et nutidigt
picnicpassende landskab.
52
Genbrugsplads // Vidste du, at Gurre Slot efter sit forfald
i 1500-tallet fik funktion som en slags genbrugsstation, hvor
folk kom og hentede materialer til deres huse.
53
En tur langs Strandvejen mellem Snekkersten
Havn og Espergærde Havn er en tur igennem en
stemningsfyldt stribe Nordsjælland med velbevarede havnemiljøer, rene badestrande og eksklusive
Strandvejsvillaer.
Når man kigger på de små vuggende lystbåde i Snekkersten Havn, er det er svært at forestille sig, at området i midten af forrige århundrede var et maritimt
knudepunkt med omfattende tunfiskeri og fast færgeforbindelse til Helsingborg. I dag hviler her nærmere
en stemning af ro og idyl over havnen end af travlhed
og fiskeri.
Netop roen og idyllen er en fast rejsepartner, når man
tager turen ned ad Strandvejen, men fiskerifortiden er
også med som passager. Mellem Snekkersten og Skotterup har lokale beboere gjort et stort stykke arbejde
for at bevare et stemningsfyldt miljø omkring fiskerlejerne og havnene.
Hyggestemningen har også erstattet fortidens fiskeritravlhed i Espergærde Havn. Både i hverdagene og i
weekenderne, når lokale og besøgende kommer forbi
for at købe fisk, spise is eller bare dase i solen og til havnefesterne, der hvert år bliver afholdt langs Sydkysten.
Snekkersten Havn // Indtil slutningen af 1800-tallet
var Snekkersten et af mange beskedne fiskerlejer langs
Øresundskysten. Men så fik det nye Feriedanmark øjnene op
for Øresundskystens herligheder, heriblandt Snekkersten,
og det lille fiskerleje blev suppleret med pensionater, kro og
ferieboliger, ligesom der snart blev udstykket store grunde til
sommervillabebyggelse.
Espergærde Havn // Espergærde Havn blev etableret i
1880erne. De lokale fiskere begyndte at samle penge ind til
etableringen af en egentlig havn, og i 1883 var der penge
nok til, at landingsbroen kunne blive udvidet til en mole. I
1904 blev den nordre mole flyttet lidt længere mod nord, og
havnen fik sit nuværende udseende.
54
55
Helsingørs klassicistiske lystslot med sit tilhørende
grønne parkanlæg blev opført af en af 1700-tallets
største europæiske arkitekter. I dag er slottet ved
at komme til hægterne efter en gennemgribende
restaurering oven på et angreb af ægte hussvamp.
Før Frederik 2.’s lysthus Lundehave blev til Marienlyst
Slot, var tagterrassen et yndet opholdssted for
kongens festende gæster. Men på Marienlyst var
kobbertaget ikke til at gå på. De kongelige kunne dog
ikke dy sig for at kravle ud gennem den lille lem, og
det betød, at taget kun holdt i omkring 40 år, før det
var blevet så bulet og utæt, at det måtte skiftes ud. Nu
er der lagt nyt kobbertag på Marienlyst Slot, og oven
på det en ekstra tagterrasse, så kobberet gerne skulle
holde længere denne gang.
En interessant detalje ved slottet er, at bagindgangen
faktisk er den vigtigste indgang. Den er placeret
oppe på tredje etage og vender ud mod Kongens
Have. Det var herfra kongen ankom til slottet på sin
hest eller i sin vogn, og derfor er slottets fornemste
rum også placeret øverst oppe i slottet lige over for
bagindgangen.
Herlig have // Bag Marienlyst Slot strækker sig langs
kystskrænten det gamle romantiske haveanlæg, der i første
halvdel af 1800-tallet var et af Danmarks mest berømte og
yndede udflugtsmål. I dag er der stadig mange spor af denne
have, om end store dele er bebygget, blandt andet med
Feriebyen og Hellebo Park.
Carl Gyllenhoff fra espergærde skriver //
Marienlyst slot er et af Europas smukkeste lystslotte. Med sin
beliggenhed og park er det et nationalt klenodie, hvor slot og
have hører sammen som en harmonisk enhed.
56
57
Der er ikke kun blevet spillet badminton i
badmintonhallen. Tidligere dannede hallen
også ramme om håndbolden i Helsingør, og
landsholdsspillere som Mogens Cramer, Per Svendsen
og Per Theilmann har spillet kampe i hallen.
58
Tennisbanerne og badmintonhallen er anlagt på en del
af Marienlysts gamle jorder, som kommunen solgte
ved købet af Marienlyst i 1851, men siden tilbagekøbte.
Badmintonhallen blev bygget i 1935 for Helsingør Tennisklub, og den fungerede samtidig som hal for tennis
og håndbold.
badmintonhallen gulv til HFC’s kvalifikationskamp til 1.
division mod Aarhus Fremad. Hallen var fyldt til bristepunktet med 700 tilskuere, der så HFC besejre Aarhus
Fremad med 19-11, og oprykningen til 1. division var en
realitet. Der blev spillet håndbold i hallen frem til 1967,
hvor Helsingør Hallen på Gl. Hellebækvej blev indviet.
Især håndbolden blev lidt af et tilløbsstykke. I 1950erne
vandt Helsingør IF flere medaljer, og også Helsingør
FC begyndte at røre på sig. Den 2. marts 1958 lagde
I dag er det primært HBK, Helsingør Badminton Klub,
der bruger banerne i badmintonhallen.
Danmarks første håndboldkamp i Helsingør //
Normalt tildeles lærer og oberstløjtnant Holger Nielsen fra
Ordrup ved København æren for opfindelsen af håndbold,
men også i Nyborg var Rasmus Nicolaj Ernst i gang med
håndboldspillet. Ernst flyttede til Helsingør og blev
ansat i Helsingør Højere Almenskole (nuværende Skolen
ved Kongevejen). De to håndboldpionerer udfordrede
hinanden, og de to skoler mødtes i den første registrerede
håndboldkamp, der fandt sted i 1907 i Helsingør. Kampen
blev et godt eksempel på, at der endnu ikke var helt klarhed
om reglerne. Rasmus Nicolaj Ernst skrev om kampen i sin
dagbog: ”I 1907 modtog Skolen en udfordring fra Ordrup til
en Haandboldkamp… Holger Nielsen, Ordrup, havde lavet
nogle regler, som vi her ved Skolen ikke kendte, vi spillede
efter Regler, som jeg havde lavet i Nyborg allerede 1897-98.
Kampen blev et frygteligt Nederlag for Helsingør paa 21-0”.
59
I 1957 købte fagbevægelsen LO Højstrupgaard med tilhørende grund af den velhavende vekselerer Paul Hagemann, som indtil da havde brugt Højstrupgaard som
sommerhus. LO ønskede at skabe et sted, der kunne
betjene fagbevægelsens medlemmer, men som samtidig skulle drives kommercielt. Byggegrunden var stor,
og det samme var kassebeholdningen, og derfor var
der plads til store tanker. Det resulterede i en bygning
af høj arkitektonisk værdi, der stod færdig i 1969, og
som siden er blevet udbygget ad flere omgange med
en arkitektonisk rød tråd til det oprindelige byggeri. De
mange blottede træpaneler tilfører det ellers minimalistiske og asiatisk inspirerede byggeri et nærværende
og velkendt strejf af sol og sommerhus.
I dag fungerer LO-skolen som et kommercielt konferencecenter, der også lægger rum og omgivelser til
private fester. Desuden bliver der med jævne mellemrum afholdt store koncerter på plænen bag skolen.
Charlotte Thomsen fra Helsingør skriver //
“Koncerter på LO-skolen er en folkebegivenhed”
Kunst, arkitektur, arbejderbevægelse,
koncerter og moderne konferencedrift
smelter sammen i en højere enhed på
LO-skolen, der er smukt placeret på
Helsingørs gamle overdrevsjorder med
udsigt over Øresund.
60
Et operahus kom i vejen // I 1957 blev der udskrevet
en arkitektkonkurrence om den kommende LO-skole.
Vinderen af konkurrencen blev den lokale arkitekt, Jørn
Utzon, der havde tegnet et højhus på 16 etager. Højhuset
blev dog aldrig til noget, da Utzon året inden havde vundet
arkitektkonkurrencen om det nye operahus i Sydney og
derfor var flyttet til Australien. I stedet blev det arkitekterne
Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger, der fik lov til at
gøre deres bud på et fladt bygningskompleks med japansk
inspiration til virkelighed.
Kunst på LO-skolen // LO-skolen råder over en af landets
største private kunstsamlinger. Der er fokus på dansk kunst
efter 1950, og samlingen består af cirka 1000 værker af godt
100 forskellige kunstnere. Kunstneren Henning DamgaardSørensen er blevet lidt af en huskunstner med sine mange
reliefvægge af trælameller, men samlingen rummer også
værker af blandt andre Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen
og Egill Jacobsen
61
Folkestuens grødsortiment vil få selv den mest velassorterede grød-deli på Nørrebro til at tabe skeen ned i
tallerkenen af misundelse. Og det er ikke fordi, Flynderupgård følger tidens trend og er hoppet på grødvognen. Flynderupgårds folkestue serverer såmænd bare
1920ernes dagligdagsmad, og her blev bunden lagt
med nærende blandinger som mannagrød, rismelsgrød og fløjlsgrød.
Indenfor i Flynderupgårds fornemme hovedbygning
findes den permanente udstilling, hvor de besøgende
kan se en bondestue, som den har taget sig ud i starten af det 20. århundrede, og i det tilstødende lokale
kan man kigge ind i en tro kopi af en gammel købmandsbutik, som den så ud i 1916, da den lå på Mørdrupvej ikke så langt derfra.
Udenfor venter et historisk landbrug med gamle danske husdyrracer og landbrugsmaskiner anno 1920 og
en køkkenhave, der leverer fødevarer til Folkestuen.
I udkanten af Egebæksvang Skov ligger Flynderupgård Museet, der skal give de besøgende et
indtryk af, hvordan det daglige liv på landet var
i 1920erne. Flynderupgård står også bag populære, årlige begivenheder som fællessang og
grundlovsfest.
62
Høstfest på flynderupgård // ”Marken er mejet….” , og
i den pyntede lade bliver der fest uanset vejret. Traditionen
tro afholder Frilandsmuseet Flynderupgårds Venner fest, når
høsten er i hus. Alle store som små kommer med, når man
fejrer bondekulturens traditionelle overgang mellem høst
og vinter. Kornet er i lade, det samme kommer roerne om
lidt, og der danses og spises varm mad. På markedspladsen
kan købes ting og sager af god kvalitet bl.a. smykker, strik,
børnetøj og nyrøgede sild. Og man kan få en omvisning i
stalden. ”Fuglen og den fattige skal også være med”.
Folkestuen // I Folkestuen bliver der hver uge serveret
gammeldags måltider som eksempelvis kyllingesteg,
husmandskål og skomagerbøf (hakket lever). Udover den
ugentlige menu kan man også nyde en fedtemad eller en
hjemmebagt kringle.
63
64