Aalborg, den 3. november 2014 Kære investor og kunde. Det glæder os at kunne meddele, at vi har ansat Ove Lauritzen Jensen, som Account Manager pr. 1. november 2014. Han skal varetage pleje af eksisterende kunder, formidle nysalg og rådgive om Investeringsforeningen Stonehenges afdelinger. Ove er 45 år og har stor erfaring med kundepleje og rådgivning om finansielle produkter fra forskellige stillinger i den danske banksektor. Siden år 2000 har han udelukkende beskæftiget sig med investeringer og har i de seneste 10 år haft ledelsesansvar. Han har en 25 år lang karriere i den finansielle sektor og har tidligere arbejdet i bl.a. Nordea, Alm. Brand Bank, Sparekassen Østjylland og senest i Jutlander Bank. Ove brænder for at møde kunder og for at yde kompetent rådgivning på en overskuelig og letforståelig måde. Vi er glade for at byde ham velkommen i teamet, og vi ser frem til et godt og langvarigt samarbejde. Med venlig hilsen Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Hasseris Bymidte 3 DK 9000 Aalborg Tel. +45 72 20 72 70 www.stonehenge.dk Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S er det seriøse alternativ til de mere traditionelle bud i markedet. Vores mission er at sikre dine investeringer og dermed øge din kapital. Virksomheden, der har base i Aalborg, er stiftet i 2009 efter et ønske fra visionære investorer, der var – og stadig er – overbeviste om, at selv snusfornuftige investeringer og stabil forvaltning kan skabe vækst og succes. Stonehenge Fondsmæglerselskab har i dag omkring 1 mia. kroner under forvaltning – og kurven er stigende. De seneste år har Stonehenge leveret absolut topresultater, som har resulteret i meget flotte og særdeles konkurrencedygtige afkast til vores kunder. Stonehenge Fondsmæglerselskab er rådgiver for tre børsnoterede afdelinger under Investeringsforeningen Stonehenge.
© Copyright 2024