Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at vide og at det er tæt ved en bar/spisetelt derude. En af bårebærerne kører, han spørger ”hvem kender vejen ud ad skoven?”. Vi hjælpes ad og er snart ude på asfaltvejen. På vej derud forsøger vi at finde fixpunktet. Førstehjælperen forsøger at finde fixpunktet på et kort i et program, der ligger i bilen. Jeg hjælper ham med at identificere hvor Holst Camping ligger. Ham, der kører, har teknologien på armen og selvom han forsøger at køre og søge på det elektroniske kort på samme tid, kan han ikke. Han spørger hvorfor de ikke får koordinater på kortet. Jeg forklare om koordinators rolle i det. De andre ønskede ikke at have teknologien på armen – derfor er det chaufføren. Vi finder fixpunktet på kortet og kommer frem efter at jeg har fortalt hvor vi skal dreje th. Vi kan se fixpunktet og baren/spiseteltet og spørger vagterne ved indgange til området om de ved noget – det gør de ikke. Vi går rundt om teltet og kigger – og ind i teltet. Vi diskuterer hvor patienten kan være – og holdet kommer frem til at vi kan spørge i baren – ingen hjælp derfra. Vi kalder ind igen til koordinatoren, men får bare bekræftet fix-punktet. I det samme kommer en orange vagt løbende og guider os ned af en vej bag ved fixpunktet/teltet, hvor en pige ligger i græsset, mens hendes venner sidder og står ved siden af hende. 2: Der bliver bedt om et hold til en ung kvinde, der er fuld ved toppen af dødemandsbakken. Mit hold tager opgaven ved at melde ind over radioen. Vi går fra basen og derover. Inden vi kommer derover er der en anden bårebærer, der ikke er på vagt, der på radioen gør opmærksom på at han er i nærheden og vil melde ind med præcis hvor pigen er. Det viser sig at han er lidt af en ingeniør-bårebærer, der render rundt og lytter med på sin egen radio, selvom han ikke er på vagt, og som har eksperimenteret med at lægge gps-kort ud på sin mobil. Han kalder over radioen at vi kan finde hende ved indgangen tæt ved RytmeHans. Vi kommer frem og førstehjælper beslutter hurtigt at hun skal med ind på skovskadestuen. 3: (…) Vi hører om en anden akut situation på vej derop og det bliver ved at blive kaldt over radioen og vi diskuterer om vi skal tage den. Vi får at vide at det er ved SSP bar som vi forstår som SCPbar. Der er ingen af os der kender baren. Den skulle ligge mellem Bagindgang og Sølund-indgang. Vores hold får opgaven af koordinator (da han ved at vi er tæt derpå?). Vi beder flere gange om at få position gentaget fordi vi ikke forstår meldingen – vi beder om et fixpunkt, men der er ikke noget. Stednavnet gentages bare. Vi får heller ikke noget koordinat. Samtidig med at vi endelig har fundet stedet på et kort, får et andet hold opgaven, men det viser sig at de mangler en bårebærer, som efterlyses over radioen. 4: Vi får et akut kald om en kvinde på Føla, der er nyopereret og meget dårlig, da vi er ved RytmeHans. Vi går hurtigt tilbage til basen for at hente en bil. Vi diskuterer hvordan det er lettest at komme derom pga. de mange mennesker. Førstehjælper forsøger mens vi går stærkt om mod basen at finde ud af om koordinator har sendt et koordinat og hvor Føla egentligt ligger. Hun får ikke noget koordinat, stopper op en gang imellem for at studere kortet, men må skynde sig videre. Hun klager over at hun ikke kan flytte kortet uden at det hopper tilbage til udgangspunktet. På den måde er det svært at finde en rute om til Føla. Chauffør er nu en anden, og han mener at vi skal køre uden om – ud forbi Holst og den vej, de andre siger ikke noget. Jeg foreslår den modsatte vej rundt, men uden kort el. lign, kører vi mod Holst og den vej om til Føla. Det viser sig at være en omvej, men vi kommer frem til det angive fixpunkt ved morgenmadsteltet blandt andet fordi chaufføren mens han kører kigger på et kort han har lagt på øverste del af rattet. 5: L har gps på armen (hun sætter den på overarmen, hvor det er ret svært for hende at se den). En af de andre førstehjælpere prøver at hjælpe hende med, hvordan den fungerer med kortet – men siger, at den ikke rigtig virker. At fix-punkterne ikke vises mere. De virker meget lidt fortrolige med systemet. 6: (…) Vi får en ny opgave på campingpladsen, som vi lige så godt kan tage os af, nu hvor vi er derude. Vi leder efter et fixpunkt. En af de andre får øje på det – her står en campingvagt og venter på os. To mænd har slået hovederne sammen. De skal til Skovskadestuen. Jeg går med en førstehjælper tilbage efter bilen, som holder lidt for langt væk til at de kan gå derhen. Vi er i tvivl om, hvordan vi skal finde vej tilbage til stedet ude på den asfalterede vej der løber ved siden af campingpladsen. Vi prøver os frem…heldigvis er en af bårebærerne gået hen til vejen og kan vise os det sidste stykke. På vej til skovskadestuen er vi i tvivl om den hurtigste vej. Vi må prøve os frem. Ingen overveje at bruge systemet. L har ikke fået en introduktion til den – og der har været nogle problemer, så det overvejes ikke som en mulighed. Jeg sidder bag i bilen, så jeg kan ikke forsøge at få liv i kortet, som sidder på L’s arm. De snakker meget om, hvilken vej de skal køre. 7: På bårebasen snakker jeg med en af førstehjælperne. Han synes, at gps-systemet er en rigtig god idé, men ”hvis man ikke rigtig kan regne med det…sååå…vi bruger mest fixpunkter og kort. Og så er der som regel nogle på holdet, der kan finde vej.” 8: Vi kaldes ud i bil – vi skal til Sølund camping, hvor der er en fuld mand, vi skal kigge til. På vejen bliver vi kaldt til en anden mulig patient, som vi lige kan kigge til, nu hvor vi kører forbi alligevel. Det er en kvinde som er fuld. Herefter skal vi videre til den oprindelige patient. Vi diskuterer, hvor vi finder fix-punktet. Den ene bårebærer mener at vide, hvor det er, men han er ikke sikker. Han synes at det er irriterende, at han ikke kan se fixpunkter på kortet (det fysiske kort – da de ikke bruger vores system, som har været nede). Jeg har tilfældigvis et printet kort med fix-punkter på i tasken. Her finder vi fixpunktet. 9: (…) Vi tager tilbage til basen. Her kaldes vi ud til en opgave der ligger på den anden side af bøgescenen. Der skal være koncert, så det er svært at komme frem. Vi kommer frem og må konstatere, at den pågældende person er forsvundet. Vi begiver os tilbage. Koncerten er nu gået i gang, så vi sidder nærmest fast i menneskemængden i 20 minutter. Turen endte med at tage rigtig lang tid uden noget egentligt formål, så der var lidt frustration at spore i gruppen. Billeder bårehold Bårehold på campingplads. Der lyttes i radio, hvor der kommer besked fra bårekoordinatoren. - Der studeres kort - Gps ligger i bilen Piccoloer i felten Noter fra observationer 1: Jeg aftaler at følges med Thomas og Henrik rundt på en tur, hvor de skal besøge 3 forskellige barer. De har på forhånd fået navne og numre på barerne på kontoret. Thomas har en bar og Henrik har 2 barer – men de følges, da de altid skal gå to sammen. Thomas fortæller, at de har en gps i tasken så man altid kan se, hvor de er. Han synes at det er smart. Det giver mulighed for at de kan blive kaldet op og få en ny opgave, når de er ude i nærheden af en bar, der har behov for at få hentet penge – i stedet for at de skal hele vejen tilbage, hver gang. ”Vi går mange kilometer”. Thomas fortæller dog, at det er et problem, at gps’en ikke holder batteri så længe – og de ved jo ikke selv, når de ikke længere trackes. ”Det kan de se på skærmen på kontoret, så det er jo afhængig af, at de opdager det”. 2: Thomas og Henrik er begge ret nye på Skanderborg og er enige om, at det er svært at finde vej. Thomas har været her med andre jobs, men han synes det er svært at finde rundt efterhånden som det hele bliver bygget op med boder osv. Vi går et stykke tid før Thomas siger til Henrik om han kan huske, hvor de skal hen. ”Nu har jeg sgu helt glemt det. Jeg troede at du ville huske det for mig”, siger han til Henrik. Henrik finde nummeret på deres bestemmelsessted og kigger i deres oversigtsbog ”vagtspættebogen”. Her kan han se de mange numre og finde ud af, hvad den pågældende bar hedder. De kan finde nummeret på kortet, men det er ikke ret let at finde. ”Det er Vind Vind bar – det ligger derovre”. Vi går over i baren. Inde i baren kigger den baransvarlige på vores identifikationskort og beder os peger os selv ud på tavlen, hvor alle piccoloer hænger med billede. Torben fortæller bagefter, at det er meget forskelligt, hvor meget barpersonalet gør ud af denne sikkerhedsforanstaltning. 3: (…) Vi går videre mod næste bar. Thomas og Henrik stopper op og diskuterer, hvilket vej de skal gå. De tager igen fat i kortet og prøver at finde frem til baren. Den burde være lige i nærheden. ”Den hedder Globen” siger Henrik. Den kan vi ikke lige umiddelbart finde. ”Kan det være det derovre” siger Thomas og peger – det kunne godt ligne noget, der hedder globen, fordi verden er illustreret i øldåser. Men der står ikke Globen nogle steder. Vi går hen og spørger. Det er Globen. Det er Henriks bar denne gang. Thomas og jeg venter uden for baren, hvor vi tilbydes øl og sodavand. Thomas siger ja tak til en cola. Han fortæller, at det er ret svært at finde rundt til de forskellige barer, da de kommer rundt til mange forskellige. Thomas kan ikke høre noget i radioen. Det er irriterende. Henrik må tage sig af tilbagemeldingerne til kontoret. Hver gang penge er leveret, meldes tilbage til kontoret at opgaven er udført. 4: (…) ”Kan du huske hvad den sidste bar hedder”? De kigger i vagtspættebogen. Henrik fortælle, at de bruer kortet rigtig meget. Det gør de indtil det ligger på rygraden – men det er svært fordi de skal så mange forskellige steder hen. ”Vi får jo navnene at vide på kontoret, men det er numrene, der er skrevet på poserne med penge, så vi kigger på numrene og finder dem på kortet. Thomas viser mig kortet: ”Se her…her er numrene…jaahh man skal næsten ha briller på for at kunne se det.” Efter at have kigget lidt på kortet finder vi navnet og kan se det ca. 50 meter væk. Så er Thomas og Henrik færdige og vi vender tilbage til kontoret. 5: En piccolo med skridttæller havde torsdag aften gået 21 km på en 13 timers vagt. (der var travlt – man ønsker at kunne optimere dette, så piccoloer ikke kun går ud til et job, men har penge med til flere ’job’ ). Pladsen er opdelt i tre områder: grøn blå og gul. Holdene bliver delt ud på områderne – alt efter hvilken musik der spiller er der/ eller er der ikke nogle i gult område. Gult område er opdelt i to således at de holde der går i grønt område tager boder i gult område omkring Mexivally – og resten tages af blåt områdes hold. Gult område er opdelt hvor bakken er. Opdelingerne vises på en tavle på kontoret, så piccoloen, som arbejder på kontoret og sender folk ud, har overblik over holdene. Billeder Piccolo med tasken på ryggen, radio i siden og ID om halsen Oversigt på piccolo-koordinatorernes kontor. Koordinering på kontoret Piccoloerne kommer og får deres opgave ved koordineringskontoret. Her får de udleveret penge.