PROGRAM EFTERåR 2011 - Folkeuniversitetet i København
Folkeuniversitetet i København PROGRAM EFTERår 2011 Sådan stod der med store bogstaver på de nu falmede programplakater fra Folkeuniversitetet anno 1898. Dengang kæmpede Folkeuniversitetet et vigtigt slag for, at alle uanset alder, køn og uddannelse skulle have adgang. Det gør vi stadigvæk den dag i dag. Vi vil have et folkeuniversitet med plads til alle – og vi håber, du vil være med. På trods af, at ca. 22 % af Københavns befolkning tilhører en etnisk minoritet, må vi konstatere, at denne befolkningsgruppe ikke har fundet vej til Folkeuniversitetet, og det vil vi gerne gøre noget ved. Vi har i samarbejde med Københavns Kommune afholdt et fokusgruppeinterview med repræsentanter for forskellige minoritetsgrupper, og her kom det frem, at mange kunne tænke sig kurser på dansk om det danske samfund, dansk kultur og danskerne. På de følgende sider præsenterer vi nogle nye kursustilbud, som vi håber, at mennesker fra etniske minoriteter har lyst til at være med til. En anden gruppe, som vi gerne vil byde velkommen på Folkeuniversitetet, er expats, d.v.s. menne- Selvom hovedparten af undervisningen finder sted i Københavns Universitets lokaler overalt i byen er vi glade for, at mange af hovedstadens andre virksomheder og kulturinstitutioner har valgt at stille lokaler til rådighed for Folkeuniversitetsundervisning. Det gælder f.eks. Ingeniørhuset, Designmuseum Danmark og Medicinsk Museion, men også vores samarbejdspartnere i Køge og Roskilde giver kursisterne mulighed for at gå til undervisning i spændende rammer. Folkeuniversitetskomitéerne i Nordsjælland har også et varieret kursusudbud, som kan ses bagest i dette katalog. Folkeuniversitetet tilbyder som altid undervisning af høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser, og fra efteråret 2011 har vi endda valgt at nedsætte priserne på de lange kurser fra 815 kr. til 800 kr. Velkommen til Folkeuniversitetet i København og Nordsjælland Bente Hagelund Rektor 1 FORORD “Alle have adgang” sker fra andre lande, der i kortere eller længere tid opholder sig her i Danmark. Nogle expats har været her længe nok til at kunne følge kurser på dansk, men vi har også udviklet tre engelsksprogede kurser om Danmark, som kan hjælpe nyankomne til at forstå samfundets grundstrukturer. Læs mere om disse kurser inde i kataloget. Er du helt ny på Folkeuniversitetet, kan introduktionsforelæsninger være en god måde at komme i gang på. Introduktionsforelæsninger, hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de nyeste resultater indenfor deres forskningsområde, er et initiativ, hvor deltagerne alt efter tid og lyst kan deltage i en enkelt eller flere forelæsninger, og i dette katalog er der 10 fantastiske forelæsninger for 25 kr. pr. stk. Folkeuniversitetet i København Velkommen til etniske minoriteter på Folkeuniversitetet 2 Linjestudier Hvorfor er danskerne så sære? Med udgangspunkt i antropologien handler dette kursus om centrale aspekter i dansk kultur og samfund. Formålet med kurset er at udstyre deltagerne med værktøjer til at forstå og undersøge socialt liv på nye måder. På kurset kommer vi blandt andet ind på temaer som »hjem« og »hygge«, på det danske uddannelsessystem og på, hvordan man kan opnå en fornemmelse af tilhørsforhold og deltagelse i samfundet. Vi kommer også ind på normer og værdier i mødet med danskerne og begrebet »janteloven«. Undervisere: Anne Mia Steno, Alexandra Ryborg Hold nr.: Tid: Sted: Pris: 5394 5 onsdage kl. 17.15-19 (7/9-5/10) City Campus (S-tog station Nørreport) 400 kr. Kulturelle barrierer for integration på arbejdsmarkedet Dette weekendkursus om vejen ind til det danske arbejdsmarked indledes med emnet sprogvanskeligheder, og hvordan de overvindes. Kurset går videre med at se på de uskrevne regler om, hvordan man skal opføre sig, og hvad man skal gøre som ny på det danske arbejdsmarked. Kurset kommer også ind på dialog, anerkendende kommunikation og netværksarbejde. Alma Bekturganova Andersen Hold nr.: Tid: Sted: Pris: 5351 1 lør-søndag kl. 10.15-16 (5/11-6/11) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Muslimske kvinder i danmark 3 Kurset undersøger baggrunden for den massive debat om muslimske kvinder i Danmark. Hvem sætter dagsordenen, hvor for og hvad siger kvinderne selv? Vi kigger på, hvordan islam kan blive platform for forhandling om en plads i Danmark: En plads der tilstræbes gennem både en stærk religiøsitet og en klippefast tro på demokrati og andre »vestlige« værdier. Linjestudier Underviser: Underviser: Birgit Jensen Hamming Hold nr.: Tid: Sted: Pris: 5200 10 mandage kl. 17.15-19 (12/9-21/11) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Introduktion til videnskaben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Linjestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Forelæsningsrækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Vinterkurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Kurser på fremmedsprog / Courses in foreign languages . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Undervisning i Nordsjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Studierejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Tilmelding og praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Kort over Campus-placeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Tilmeldingskupon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Giro-kort til betaling og tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 I nt ro du k t i o n Hold 1175 Hold 1176 Hold 1179 Hold 1181 Hold 1178 Hold 1177 Hold 1189 Hold 1182 Hold 1183 4 Hold 1180 INDHOLDSFORTEGNELSE L i nj e st u d i e r Hold 4150 Hold 5368 Hold 5369 Hold 5370 Hold 5371 Hold 5372 Hold 5373 Hold 5374 Hold 5378 Hold 5379 Hold 5380 t i l v i d e ns k a b e n SUNDHEDSVIDENSKAB – Nu er det bevist: Sådan bliver du 14 år yngre! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 KULTUR OG LITTERATUR – Litteraturen og dens omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 FYSIK – Jagten på Higgs-bosonen og de grundlæggende naturlove . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorisk videnskab: Hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 ASTRONOMI – Forstå verdensrummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 ØKONOMI – Privatøkonomi og kapitalmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 ANTROPOLOGI – Med antropologien i Thule . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 SOCIOLOGI – Hvordan er samfundet muligt? Om social orden og uorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 BIOLOGI – Livets gigantiske proteinmolekylers struktur. Fra Lego-klodser til termodynamiske landskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 MUSIK – Kunst og udviklingsvirksomhed på et moderne musikkonservatorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Teologi og religion Bibelfagene (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Kristen zionisme mellem religion og politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Søren Kierkegaard og nadveren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Bob Dylans univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Litterære perspektiver på Skt. Augustins Bekendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Konflikt, forsoning og ironi i 2. Korintherbrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Apostlenes Gerninger: En frelseshistorisk roman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Russisk ortodoksi i historisk og kulturelt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Det onde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Filosoffernes gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Islam, kirke og stat i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Naturvidenskab Hold 4145 Astronomi Astronomi fra A-Å (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Hold 5211 Hold 5212 Hold 5213 Hold 5214 Hold 5215 Hold 5420 Hold 5421 Hold 5422 Hold 5423 Hold 5425 Sorte huller og andre relativistiske objekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Stjerners dannelse og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hvorfra stammer Nilkulturens astronomi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Astrobiologi: Liv på andre kloder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Galakser og galaksehobe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Orientering på stjernehimlen og observationer fra Rundetårn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Når månen går i sort: Om rituel astronomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Månefup eller fakta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Big bang-teorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Exoplaneter: Jagten på en ny jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hold 4079 Hold 5216 Botanik Danske plantesamfund: Det åbne land (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Planternes verden: Form og funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hold 4087 Hold 5233 Hold 5234 Hold 5235 Hold 5236 Hold 5237 Geologi Hoveddiscipliner og Danmarks geologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Geologien i Storebæltsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Danskekalken i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Jordskælv og tsunamier: Om forudsigelse af naturkatastrofer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Pladetektonik: Kontinentbevægelse og oceanbundsdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Grundfjeldet i Skandinavien: Dannelse og opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Hold 4151 Hold 5375 Matematik Det matematiske grundlag (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Videnskaben om det uendelige – II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Samfundsvidenskab Antropologi og etnografi Kulturel mangfoldighed (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Muslimske kvinder i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Maori i New Zealand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Centralasiatiske studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Hvorfor er danskerne så sære? Dansk kultur og samfund i antropologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . 27 Why are the Danes the way they are? Anthropological approaches to Danish Culture and Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hold 4137 Hold 5429 Hold 5430 Hold 5431 Jura Introduktion til jura (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Immigration law . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Mediation: Konflikthåndtering på en konstruktiv måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hold 4138, 4139 Hold 4140 Hold 4141, 4142 Hold 5357 Hold 5358 Hold 5359 Hold 5360 Psykologi Kognitionspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Socialpsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Personlighedspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Retspsykologi: Spændingsfeltet mellem psykologi, jura og moral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Angst: Symptomer, årsager og behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Overvægt: Psykologiske mekanismer og behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Det moderne parforholds udfordringer og muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4077 Hold 5200 Hold 5201 Hold 5202 Hold 5394 Hold 5387 Hold 4144 Hold 5351 Sociologi Sociologiens klassikere (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Kulturelle barrierer for integration på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hold 4123 Hold 4124 Hold 5353 Hold 5356 Hold 5385 Hold 5386 Statskundskab Det videnskabelige studium af politik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Kildekritik med politologisk sigte (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 De globale miljøforhandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Foucaults analyser og deres baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Drømmen om en fredelig verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Mellemøstens store udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hold 4143 Hold 5376 Hold 5377 Økonomi Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Aktuel økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Skat og velfærd i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Idéhistorie og filosofi Hold 5256 Hold 5253 Hold 5258 Hold 5259 Hold 5260 Idéhistorie Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) . . . . . . 35 Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: Europæisk idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder (grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Kant om mennesket, samfundet og historien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Livsholdning og eksistensforståelse hos H.C. Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Menneskebilleder i det 20. århundrede: Om eksistensfilosofi og filosofisk antropologi . . . . . . . . . . . . 36 Krop og eksistens: Opfattelser af kroppen i vestlig idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Religionskritik i oplysningstiden og i dag: Fra politisk oplysning til videnskabelig fundamentalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Thomas Manns Et upolitisk menneskes betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Jane Austens Persuasion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Historiens værdi for livet: Nietzsches Historiens nytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Hold 4083 Hold 4084 Hold 5228 Hold 522 Hold 5230 Hold 5427 Hold 5381 Hold 5382 Filosofi Filosofiens historie: fra Sokrates til Thomas Aquinas (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Det gode liv: Velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Fra dyder til laster: Adam Smiths filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Religion og etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Logik og argumentationsteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Historiens nytte og ulempe for livet: Nietzsche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Mystikeren Martinus: Alternative tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Hold 4089, 4090 Hold 4091, 4092 Hold 4093, 4094 Hold 4095, 4096 Hold 4097, 4098 Hold 4099, 4100 6 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 5254 Hold 5255 Hold 5257 Hold 5261 Hold 5252 Hold 5383 Hold 5384 Jacques Lacan: En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 At leve med eller dø af angsten: Begrebet angst hos Kierkegaard og Lacan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Kunsthistorie Hold 5286 Hold 5426 Hold 5287 Hold 5288 Hold 5289 Hold 5290 Hold 5291 Hold 5292 Hold 5293, 5294 Hold 5295 Hold 5296 Hold 5297 Hold 5298 Hold 5299 Hold 5300 Hold 5301 Hold 5302 Hold 5303 Hold 5304 Fra antikken til renæssancen (600 fvt.-1400) (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Fjerne horisonter: Kulturmøder, en historisk gennemgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Mennesket og metropolis: Et centralt tema i den moderne kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Fra maleri til installation og land art . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Perspektiv, farvelære og det gyldne snit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Dansk kunst 1950-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Dansk kunst i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 International kunst efter 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Skulpturen i fem perioder på fem museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Omkring Vesuv: Malere og motiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Ekspressionisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Billedkunsten som symbolsk sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Billedanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Den engelske herregård, fra klassisk dannelse til sporting life . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Klædedragtens historie set gennem maleriet: Fra Rubens til impressionisterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Superrealisme og postmodernisme i amerikansk kunst 1970-1990 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Kunsten i kolonitidens, uafhængighedserklæringens og borgerkrigens Amerika . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Idealitet og idealisme: Dansk guldalderkunst 1830-1860 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Kunstens biologi: Introduktion til neuro- og evolutionæræstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Kunsten og arkitekturen i renæssancetidens Firenze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Spansk kunst omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Paris, Louvre, Versailles og kunsten og arkitekturen omkring de franske konger og kejsere 1500-1870 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Japanske inspirationer i kunsten fra Manet og Monet til Matisse og Kokoschka . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Billedmagt, billedangst og andre fortællinger om det visuelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Den illustrerede bog. Billedblik, billedbrug og andre visuelle læringsteknikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Jugend/Art Nouveau/Skønvirke. Fokus på en dekorativ stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Fynsk forår: Fynske kunstnere 1880-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Dansk keramik i det 20. årh. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Danmarksbilleder: Fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Da kunsten blev moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn til Olafur Eliasson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 At genskabe verden: Kunsten efter krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Skriget & Kysset: Billedfortællinger om individet og moderniteten hos Munch & Klimt . . . . . . . . . . . . 51 Billeder i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Engle og djævle i billedkunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Fem besøg i Nationalmuseets Antiksamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Fem besøg i Nationalmuseets Middelaldersamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Fem besøg i Nationalmuseets Renæssancesamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Odd Nerdrum: Nordens Rembrandt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Palle Nielsen: Mellem myte og realitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4101, 4102, 4103 Hold 4104, 4105, 4106 Hold 4107, 4108, 4109 Hold 4110, 4111, 4112 Hold 4113 Hold 5264 Hold 5265 Hold 5266 Hold 5267 Hold 5268 Hold 5269 Hold 5270 Hold 5271 Hold 5196 Hold 5272 Hold 5273, 5274 Hold 5275, 5276 Hold 5277 Hold 5278 Hold 5279 Hold 5280 Hold 5281 Hold 5282 Hold 5283 Hold 5284 Hold 5285 Hold 5415 Hold 5305 Hold 5306 Hold 5307 Hold 5308 Hold 5309 Hold 5310 Hold 5311 Hold 5312 Hold 5416 Hold 5417 Hold 5418 Hold 5419 Danske figurative malere 1980-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Kunstværket i kontekst: 10 danske billedkunstnere fra de sidste 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Venezia: Byen, arkitekturen og billedkunsten fra 1460-1580 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Landskabets, træernes og blomsternes symbolik i maleriet fra renæssancen til i dag . . . . . . . . . . . . . . 53 Maleren Francis Bacon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Samtidskunst: Kloden rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Er det nu også kunst? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Den store stil: Italiensk freskomaleri 1300-1550 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Findes farven? Om Goethes farvelære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Firenze i renæssancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Rom: Renæssance og barok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 En dag i Firenze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Musik, film og teater 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4118 Hold 4119 Hold 5330 Hold 5331 Hold 5332 Hold 5333 Hold 5334 Hold 5335 Hold 5336 Hold 5337 Hold 5338 Hold 5339 Hold 5340 Hold 5341 Hold 5342 Hold 5343 Hold 5344 Hold 5345 Hold 5346 Hold 5347 Hold 4081 Hold 4086 Hold 4082 Hold 5219 Hold 5220 Hold 5221 Hold 522 Hold 5428 Hold 5223 Hold 5224 Hold 5225 Musikvidenskab Nodekendskab og rytmelære: Elementær introduktion (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Elementær musikforståelse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Fyraftensopera: Optakt til forestillinger på Operaen og Det Kgl. Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Film og musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 It takes two to tango . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Solokoncerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Kammermusikalske mesterværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Tæt på Maria Callas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1700-tallets musikalske metropoler (Concerto Copenhagen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 I Beethovens fodspor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Opera og politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Rundt om Rossini . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Venedigs operascene i historisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Den virtuose leg med alvoren: 200 års komisk opera fra Pergolesi til Strauss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Hvad skal vi med Hildegard von Bingen og middelaldermusikken? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Mascagnis Cavalleria Rusticana og Leoncavallos Bajadser i forbindelse med premiere på Operaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Mozarts Cosi fan tutte i anledning af premieren på Det Kongelige Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Operareform i 1700-tallet: Glucks Alceste – en ny slags opera? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Operaens vanvittige kvinder og rasende mænd i 1800- og 1900-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Filmvidenskab Filmens virkemidler og æstetik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60 Filmhistorie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Filmteori og filmanalyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Clint Eastwood . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Marlon Brando . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Film Noir: 1950’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Katharine Hepburn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Marilyn Monroe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Godfather-trilogien: Den mafiøse fascination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Lars von Trier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Nyere filmkultur fra Mellemøsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Hold 5226 Hold 5227 Hold 5412 Hold 541 Den amerikanske film i 1990’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Myter, eventyr og moderne film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Film fra Mexico: BIUTIFUL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Almodóvars spanske univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Hold 4117 Hold 5411 Hold 5414 Teatervidenskab Dramaturgisk tekstanalyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Dansens historie aktualiseret gennem efterårets danseforestillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Klassikere og nye sceneværker på teatrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Historie Antikken Det antikke Grækenland (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Det antikke Rom (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Brød og skuespil: Kulturoplevelser og tidsfordriv i antikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Grækere og romere i Ægypten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 De juliske kejsere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Politikeren og humanisten: Cicero som formidler af græsk filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Bystatens hjerte. Agora: Det antikke græske torv og dets mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Omkring Vesuv: Malere og motiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Sicilien i oldtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Senantikken: Fra storhed til fald? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Hold 4085 Hold 5231 Hold 5232 Forhistorisk arkæologi Fantastiske fortidsfund (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Fortidsminder og arkæologiske udgravninger på Samsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 I vikingernes spor: Mødet med de fremmede kulturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Hold 4088 Hold 5238 Hold 5239 Hold 5240 Hold 5241 Hold 5242 Hold 5243 Hold 5244 Hold 5245 Hold 5246 Hold 5247 Hold 5248 Hold 5249 Hold 5250 Hold 5251 Hold 5388 Historie Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Korstogene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Romerfreden år 70-161 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68 Kalkmaleriet: Tro og kulturhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 En nation fødes. Fra koloni til uafhængighed: USA’s historie 1620-1800 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 En nation møder den morderne tids udfordringer: USA’s historie 1900-1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Danmark fra 1920 til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Enevældens Danmark 1660-1848 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Den kolde krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Den amerikanske borgerkrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Rom: Imperiet og dets modstandere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Ciceros Italien: Identitet, politik og retorik i den romerske senrepublik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Amerikansk konservatisme: De grundlæggende idéer og deres udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Pavernes Rom, renæssancefyrsternes Italien og national enhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Sovjettruslen mod Danmark, 1945-1968: Fatamorgana eller virkelighed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Le 20ème siècle en France à travers la musique . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4074, 4075 Hold 4076 Hold 5191 Hold 5192 Hold 5193 Hold 5194 Hold 5195 Hold 5196 Hold 5197 Hold 5198 Hold 5389 Hold 5390 Hold 5391 Hold 5392 Hold 5393 Hold 5397, 5398 Hold 5399 Kulturhistorie Barcelona og Catalonien: En kulturhistorisk rejse i Nordøstspanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Kunst- og kulturhistoriske strømninger fra Paris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Irland: En kultur skabt under pres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Bhutan: Et unikt kongedømme i Himalaya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Asien i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Latinamerika i opbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Hold 4120 Hold 4121 Hold 5348 Hold 5349 Hold 5350 Hold 5352 Nærorienten i oldtiden Ægypten i oldtiden (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Muslimsk kultur (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Religion i det gamle Ægypten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Litteratur og samfund i det gamle Ægypten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Demokratikamp pr. sms: Religion, politik, medier og stat i Nærorienten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Myter, eper og eventyr fra oldtidens Mesopotamien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hold 4146, 4147 Hold 5362 Hold 5363 Hold 5364 Hold 5365 Religionshistorie Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul) . . . . . . . . . . 75 Besat af guden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Buddhismen i historie og nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Kabbalah og jødisk mystik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Da gud vendte tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Litteratur, sprog, retorik og kommunikation 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 4114 Hold 4115 Hold 4116 Hold 5320 Hold 5321 Hold 5322 Hold 5323 Hold 5324 Hold 5325 Hold 5326 Hold 5327 Hold 5328 Hold 5329 Hold 5402 Hold 5403 Hold 5404 Hold 5405 Hold 5408 Hold 5409 Hold 5410 Hold 5400 Hold 5406 Hold 5407 Litteraturvidenskab Litterær analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Litterær periode 1: 1800-1835: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 H.C. Andersen: Genlæsninger af udvalgte eventyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Læsninger i Suzanne Brøggers værker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Henrik Stangerups verdensakse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Charles Dickens: Det komiske og tragiske i hans forunderlige verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Den moderne roman: Conrad, Joyce, Woolf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Dansk novellekunst 2000-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Den digteriske erindring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Identitetsopfattelser i dansk litteratur fra Johannes Ewald til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Børnelitteratur: Klassisk og moderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 William Faulkner og arven fra sydstaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Karen Blixen og Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Po-slettens humorister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Franz Kafkas fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 After 9/11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Grænsebryder: Om Hanne Marie Svendsens forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 The Expats: Amerikanere i Paris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Cormac Mccarthys forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Tysk tekstlæsning: Konvention, følelse og fornuft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Fransk tekstlæsning: Le curé de Tours . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Spansk tekstlæsning: La literatura fronteriza . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Hold 4080 Hold 5217 Hold 5218 Hold 4148 Hold 4149 Hold 5366 Hold 5367 Dansk sprog Sprogets elementer og struktur (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Det kritiske essay . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Kommunikation og formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Retorik og kommunikation Mundtlig formidling (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Skriftlig formidling (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Mundtlig argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Beatrice i Paradiset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Arkitektur og design Hold 4078 Hold 5203 Hold 5204 Hold 5205 Hold 5206 Hold 5207 Hold 5208 Hold 5209 Hold 5401 Hold 5318 Hold 5354 Europæisk arkitekturhistorie fra antikken til 1400 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Romersk bygningskunst og ingeniørkunst: Vitruv og Frontin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Dansk design og kunsthåndværk i det 20. & 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Paris: Forvandling og vækst fra 1800-tallet til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Berlin som arkitekturmetropol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 For stat, kommune og erhvervsliv: Brydninger i det 20. århundredes danske arkitekturhistorie . . . 84 10 storbyer: Arkitektonisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Venedig i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Arkitekturen i Det Tredje Rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Erindringssteder i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Ikonisk arkitektur: En tendens i vor tids arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 F o r e l æ s n i n gs r æ k k e r Teologi og religion Thomas Manns Doktor Faustus: Litteratur, kulturhistorie, musik og teologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Troen i hjernen: Om sammenhængen mellem tro, kognition og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Skrifter, genrer og teologi i Det Nye Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 I begyndelsen: Skabelsesberetninger fra forskellige kulturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Bernhard af Clairvaux . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Tyrkerfrygt i 1500-tallets Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Sundhedsvidenskab Hold 1164 Hold 1165 Hold 1166 Hold 1167 Hold 1168 Hold 1170 Hold 1173 Nyt håb for mennesker med multipel sklerose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Retsmedicin i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Sundhedsvæsenets struktur og funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Hvad vi ved og ikke ved om fedme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Kampen om sundheden: Nye strømninger på sundhedsområdet under lup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Medicinens historie på museum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Bag om ryggen: Om mennesker, ryglidelser og sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 11 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1073 Hold 1074 Hold 1075 Hold 1076 Hold 1077 Hold 1079 Naturvidenskab Hold 1174 Astronomi Supernovaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Hold 1160 Botanik Blomster og planter i billedkunst og videnskabelig afbildning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Hold 1156 Hold 1155 Fysik og kemi Nyt fra Niels Bohr International Academy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Kemi i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Hold 1159 Geologi Den arktiske forbindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Samfundsvidenskab 12 Hold 1184 Hold 1087 Hold 1089 Hold 1090 Hold 1091 Danish Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 På vej mod en ny verdensorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Krig: Fra De Tre Musketerer til Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Skal vi blive ved med at give ulandsbistand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Demokrati i Mellemøsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Hold 1088 Antropologi ”Et menneske er noget man bliver”: Personens sociale og kulturelle identitet i antropologisk belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1161 Hold 1162 Jura Politiet under besættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 PET’s historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Hold 1085 Hold 1086 Psykologi Filosoffers og psykologers psykologi ved Københavns Universitet 1800-1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Psykologiens historie og psykens landkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Hold 1084 Pædagogik Store tænkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Hold 1157 Hold 1158 Sociologi Syv udfordringer til Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Syv aktuelle sociologer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Hold 1153 Hold 1154 Økonomi Samfundsøkonomi og utopier. Hvem bestemmer udviklingen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Dansk økonomisk politik fra Anker Jørgensen til 2020-planen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98 Filosofi Hold 1081 Hold 1082 Hold 1083 Hold 1187 De store filosoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Store naturforskere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98 Æstetik og dæmoni: Dostojevskijs kældermenneske og Kierkegaards æstetiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Aristoteles: Videnskabernes grundlægger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Kunsthistorie Hold 1145 Hold 1146 Hold 1148 Hold 1149 Hold 1150 Japans porcelænshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Ikon: Billeder af det usynlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Kunsten i Grønland, det grønlandske i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Dronningens gobeliner og Bjørn Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Det offentlige rum: Arkitektur og kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Musik, film og teater Hold 1141 Hold 1142 Hold 1144 Musikvidenskab Carl Nielsen i nyt lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Mød musikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 J.S. Bachs tænkning og værker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Hold 1171 Hold 1143 Hold 1140 Film- og teatervidenskab Filmen og det amerikanske landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Tre premierer på Det Kongelige Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Rituel iscenesættelse fra bronzealder til kristendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Historie og kulturhistorie Historie Terrorgrupper i Danmark under besættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Drabssager i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Til venstre hånd: De kongelige elskerinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Det byzantinske Riges historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Landtransport i oldtid, middelalder og nyere tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Syrien under Rom (64-636 A.D.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Danske jøders krigsoplevelser 1943-45 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Terrorhandlingerne i New York og Washington 10 år efter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Reformationen i 1536: Dens betydning og konsekvenser for det danske samfund . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Latinerkvarteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Rundvisninger på Københavns Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Middelalderens og renæssancens København: Fra handelsplads til blomstrende købstad . . . . . . . . . 107 Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Wiens drømme og virkeligheder: Idéhistoriske nedslag i Mellemeuropas kulturhovedstad . . . 107-108 Maurerne i Andalusien: 800 års islamisk historie i Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107-108 Dansk idrætshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Det britiske imperiums indflydelse i Himalaya-staterne og Tibet 1774-1947 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Gud bevare Danmark: Kongehuset, kirken og kristendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Iran gennem 2500 år: Fra oldtidens imperier til nutidens præstestyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Herculaneum: En by i skyggen af Pompeji . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Norden i verden: Set gennem Pilgrimstapetet og Helsingørtapetet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 13 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1092 Hold 1093 Hold 1094 Hold 1095 Hold 1096 Hold 1097 Hold 1098, 1099 Hold 1100 Hold 1101 Hold 1102 Hold 1103, 1104, 1105, 1106 Hold 1107, 1108 Hold 1109, 1111, 1110 Hold 1112, 1113 Hold 1115 Hold 1117 Hold 1118 Hold 1119 Hold 1120 Hold 1125 Hold 1127 Hold 1128 Hold 1078 Revolutionens tjeneste: Komintern og det hemmelige apparat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Hold 1114 Hold 1116 Hold 1121 Hold 1122 Hold 1123 Hold 1124 Hold 1126 Hold 1129 Hold 1130 Kulturhistorie Tysk kulturhistorie: Fra 30-årskrigen til 1. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Levende Shakespeare blandt de døde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Hvad enhver bør vide om russisk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Langs Silkevejen i Usbekistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .112 Estland, Letland og Litauen: 20 år efter selvstændigheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Rusland i dag: I anledning af Hendes Majestæt Dronningens statsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Japans kultur og kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Magtens Ø: Rundt om Borgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Rundt om Borgen: Vandringer på Slotsholmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Litteratur, retorik og kommunikation Hold 1131 Hold 1132 Hold 1133 Hold 1134 Hold 1135 Hold 1136 Hold 1137 Hold 1138 Hold 1139 Hold 1172 14 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1151 Hold 1152 Litteraturvidenskab Litteratur og globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Rundt omkring Haruki Murakami . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 ”At rejse er at leve”: Italien i det 19. århundredes litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Herman Bang: Kunstneren, outsideren og det selvbiografiske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Frihed på gaflen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Den skandinaviske krimi: Tradition og fornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Krimisporet i Kerstin Ekmans forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Amerikanske fantasier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Forfattere i dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Johannes V. Jensens myter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Retorik og kommunikation Retorik i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Retorik og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Arkitektur og design Hold 1147 Dansk design: Før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 V i nt e r ku r s e r Hold 5199 Hold 5313 Hold 5314 Hold 5315 Hold 5316 Hold 5317 Hold 5319 Hold 5396 Hold 5210 ANTIKKEN – Rom. Fra landsby til imperium: Monumenter og mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 KUNSTHISTORIE – Farven i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 KUNSTHISTORIE – Mødested Paris i billedkunsten 1860-1930 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 KUNSTHISTORIE – Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Gustav Klimt, Egon Schiele og Oskar Kokoschka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 KUNSTHISTORIE – Dadaisme og surrealisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 KUNSTHISTORIE – Venezia: porten til Orienten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 KULTURHISTORIE – Vestspanien ad ‘Sølvruten’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 ARKITEKTUR OG DESIGN – Caput Mundi: Antikkens romerske kejserarkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Hold 5262 IDÉHISTORIE – Liberalisme, konservatisme, socialisme: de store ideologiers fødsel fra Adam Smith til Marx og Mill . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 IDÉHISTORIE – Nietzsches Afgudernes ragnarok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Hold 5263 K u r s e r på fr e m m e ds pro g / C o u r s e s i n fo r e i g n l a n g uag e s Hold 1184 Hold 5387 SAMFUNDSVIDENSKAB – Danish Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why are Danes like that? Anthropological approaches on Danish culture and society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 JURA – Immigration law . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 HISTORIE – Le 20ème siècle en France à travers la musique . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 LITTERATURVIDENSKAB – After 9/11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 LITTERATURVIDENSKAB – Tysk tekstlæsning: Konvention, følelse og fornuft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 LITTERATURVIDENSKAB – Spansk tekstlæsning: La literatura fronteriza . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: Le curé de Tours . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 Hold 5429 Hold 5292 Hold 5388 Hold 5405 Hold 5400 Hold 5407 Hold 5406 Ku r s e r i n o r dsj æ l l a n d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122-123 Folkeuniversitetskomitéer i hovedstadsregionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 S t u d i e r ejs e r Japan: Morgenrødens land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Det eventyrlige Andalusien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Silkevejen i Usbekistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Rundrejse i Estland, Letland og Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Kulturrejse til Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Byernes by: Paris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Burma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Laos og Cambodja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Bhutan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 9012 Hold 9013 Hold 9014 125Hold 9016 Hold 9017, 9018 Hold 9019 Hold 9020 Hold 9021 Hold 9022 INTRODUK TION TIL VIDENSK ABEN Introduktionsforelæsninger er enkeltstående forelæsninger, hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de nyeste resultater indenfor netop deres forskningsområde. Deltagerne kan alt efter tid og lyst deltage i en enkelt eller flere forelæsninger, og på denne måde blive introduceret til både bestemte videnskabelige områder og til Folkeuniversitetets undervisningsform. Herefter kan man fortsætte med andre forelæsningsrækker eller linjestudier. Introduktionsforelæsninger er et ekstra tilbud til nye og gamle kursister, men er ikke en forudsætning for at melde sig til andre kurser og forelæsningsrækker. Introduktion til videnskaben afholdes i samarbejde med Københavns Universitet og foregår i Christian Hansen-auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5. SUNDHEDSVIDENSKAB – Nu er det bevist: Sådan bliver du 14 år yngre! Hold 1175: 1 torsdag 18.15-20 (8/9) Ved klinisk professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet 16 Vi er ved at drukne i bøger om sundhed, men hvad kan man tro på? Kan man virkeligt spise sig ti år yngre? Når der konstant sprøjtes sundhedsbudskaber ud i medierne, hvor der reelt ikke er videnskabelig afklaring, så skaber det kun forvirring og gøder jorden for de forsimplede budskaber. Forelæsningen gennemgår nogle af de forskellige videnskabelige resultater og metoder, der ligger til grund for de mange sundhedsråd og giver baggrunden for, hvordan man kan opnå at leve ikke bare 10, men 14 år længere med bedre livskvalitet. Det handler om KRAM-faktoren: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 25 kr. introduktion til videnskaben KULTUR OG LITTERATUR – Litteraturen og dens omgivelser Hold 1176: 1 torsdag 18.15-20 (15/9) Ved professor, dr.phil. Per Øhrgaard, Copenhagen Business School Litteraturvidenskab er mange ting: den rækker fra filologi til kritik, fra udgivelse af en så vidt mulig autentisk tekst over beskrivelse og fortolkning af den til undersøgelser af forfatterens liv og samtid, modtagelsen af værkerne, deres efterliv og vurderingen af dem. Intet under, at der foregår en livlig metodediskussion i faget. Forelæsningen her vil ved nogle nedslag i forelæserens eget speciale, tysk litteratur, vise samspillet mellem den læsning, vi alle praktiserer, og den mere faglige beskæftigelse med litteratur. 25 kr. FYSIK – Jagten på Higgs-bosonen og de grundlæggende naturlove Hold 1179: 1 torsdag 18.15-20 (22/9) Ved professor Holger Frits Bech Nielsen, Københavns Universitet Fysikkens forskningsområder kan opfattes efter, hvor dybt ind i stoffet man ’ser’, altså, hvor små objekterne er, som man studerer. Højenergifysikken kigger dybest ind i stoffet og udforsker det allermindste, eller hvad der svarer til fysikkens love, når partikler med meget stor energi per partikel kolliderer. Hør om den spændende søgning efter den manglende partikel, Higgs-bosonen, om superstreng-teorien og om de imponerende energiudladninger, der finder sted, når to myg flyver frontalt ind i hinanden. 25 kr. RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorisk videnskab: Hvad er det? Hold 1181: 1 torsdag 18.15-20 (6/10) Ved professor Christian Kock, Københavns Universitet Begrebet ’retorik’ betegner det at nogen taler (eller skriver) for at det skal have en bestemt virkning på andre. I dag betegner ’retorik’ al kommunikation – med ord eller andre tegn – som er bevidst udformet for at have en bestemt hensigt hos modtagerne. ’Retorik’ har altså hverken en negativ eller positiv klang. Alligevel gælder det, at videnskaben ikke kan undgå at komme ind på kvalitet. Den vil ikke bare analysere menneskelige budskaber; den vil også bedømme dem. Det kan gøres fra mindst to vinkler: Virker budskaberne som afsenderen havde tænkt sig? Og især: Hvad er deres rolle i samfundet – er den positiv eller negativ? Dette aspekt sætter forelæsningen særligt fokus på ved at spørge: Har vi den politiske debat, vi fortjener? 25 kr. Astronomi er en gammel videnskab med rødder helt tilbage til de ældste kulturer. Kurserne på Folkeuniversitetet inden for astronomi giver en beskrivelse af universets opbygning og udvikling samt astronomiens fundament, historie og centrale rolle i dagens videnskabelige forskning. Forelæsningen her er et tilbud til alle om at lære deres kosmiske rødder at kende. 25 kr. ØKONOMI – Privatøkonomi og kapitalmarked Hold 1177: 1 torsdag 18.15-20 (27/10) Ved professor Michael Møller, Copenhagen Business School I forelæsningen ses på almindelig privatøkonomi. Takket være kapitalmarkeder kan vi i betydeligt omfang planlægge forbruget ud fra indkomsten over livet. Eksistensen af et kapitalmarked har indflydelse både på det optimale forbrug over livet og på holdningen til risiko. Er afdragsfri lån en god idé? Er det en god idé at tegne forsikring på hårde hvidevarer, pc, fjernsyn og rejseafbudsforsikring, givet at indkomsten over livet for en gennemsnitsdansker er omkring 10 mio. kr., så ”ulykken” kun kræver, at forbruget skal sættes ned med omkring 1 promille? 25 kr. ANTROPOLOGI – Med antropologien i Thule Hold 1189: 1 torsdag 18.15-20 (3/11) Ved professor Kirsten Hastrup, Københavns Universitet Antropologi er et vidtfavnende fag, fra at være koncentreret om ’fjerne folk’ til nu at udfolde sig alle vegne, også i de moderne industrisamfund. Alle steder arbejder antropologerne på at forstå, hvordan mennesker organiserer deres samfund, og hvordan de ser på verden. Med udgangspunkt i feltarbejde i Grønland giver forelæsningen en smagsprøve på, hvordan man bedriver videnskab i øjenhøjde med mennesker. I Grønland trænger klimaforandringer sig ind på samfundet, og det giver anledning til at studere, hvordan man forholder sig til en usikker fremtid, og hvordan forventningerne omsættes i handling. 25 kr. SOCIOLOGI – Hvordan er samfundet muligt? Om social orden og uorden: Det sociologiske kernespørgsmål Hold 1182: 1 torsdag 18.15-20 (10/11) Ved professor Lars Bo Kaspersen, Københavns Universitet Forelæsningen sætter fokus på den sociologiske videnskab, dens oprindelse og udvikling. Centralt står spørgsmålet: Hvad er sociologi? Vi skal se, hvorfor sociologien er blevet den mest anvendte videnskabelige disciplin og hvorledes vi alle i vores hverdag konstant arbejder sociologisk. Vi er ofte optagede af at forandre vores omgivelser, vores arbejdspladser, vores børn og ægtefæller , men det lykkes kun sjældent. Hvorfor er forandring vanskelig? Hvornår er det muligt at forandre sine omgivelser? 25 kr. BIOLOGI – Livets gigantiske proteinmolekylers struktur. Fra Lego-klodser til termodynamiske landskaber Hold 1183: 1 torsdag 18.15-20 (24/11) Ved lektor, ph.d. Johan Olsen, Københavns Universitet Undersøgelsen af proteinernes struktur og sammenkædningen af struktur og funktion er et forskningsområde, som blev indledt ved professor Kaj Ulrik Linderstrøm-Lang (1896-1959). Vi ser på hans geniale forsøg, og drager derfra videre til England, hvor Sir John Kendrews forsøg på at finde strukturen af et hvalprotein ud fra proteinkrystallers Röntgenstrålespredning fandt sted. Vi ser eksempler på fantastiske proteinstrukturer, der overgår enhver fantasi. Og til slut anskues et dogmeskifte inden for forståelsen og beskrivelsen af proteinmolekyler. 25 kr. MUSIK – Kunst og udviklingsvirksomhed på et moderne musikkonservatorium Hold 1180: 1 torsdag 18.15-20 (1/12) Ved rektor Bertel Krarup, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Kerneopgaverne for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er uddannelse og udviklingsvirksomhed, hvortil kommer en bredere almenopgave om ”at bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark”. Vidensgrundlaget for konservatoriets uddannelser er kunstnerisk virksomhed (skabende og udøvende), udviklingsvirksomhed og på særlige områder tillige forskning. Forelæsningen sætter fokus på betydningen af kunstnerisk virksomhed og ikke mindst kunstnerisk udviklingsvirksomhed som en kunstnerisk pendant til videnskabelig forskning. 25 kr. 17 introduktion til videnskaben ASTRONOMI – Forstå verdensrummet Hold 1178: 1 torsdag 18.15-20 (13/10) Ved lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet LINJESTUDIER GRUNDMODULER OG EMNEKURSER Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser omfatter også de hidtidige specialkurser. Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser strækker sig hovedsageligt over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. PRÆSENSBEVIS Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan der udstedes bevis for deltagelse – det såkaldte præsensbevis. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give underviseren besked ved kursusstart og sikre sig, at underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten ved hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen udstedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr. LINJEBEVIS Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema – kontakt sekretariatet. Teologi og religion Studieleder: Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck, Københavns Universitet Grundkurset omfatter to moduler, hvoraf et tilbydes nedenfor. 18 Linjestudier TEOLOGI OG RELIGION – Bibelfagene (grundmodul) Hold 4150: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved cand.theol., ph.d. Anne Gudme, Københavns Universitet og cand.theol. Ane Kirstine Brandt Gamle Testamente. Der gives en generel indføring i den gammeltestamentlige forskning, hvorefter der med udgangspunkt i udvalgte tekster gennemgås en række hovedpunkter som fx skabelsesberetninger, messiasbegrebet, lidelsens problem, dødehavsmenigheden samt det Gamle Testamente i dets historiske og kulturelle kontekst. Ny Testamente. Også her gives en generel indføring i de fortolknings- og metodeproblemer, der knytter sig til arbejdet med de nytestamentlige tekster, hvorefter udvalgte tekster gennemgås til belysning af en række hovedpunkter i den nytestamentlige tradition som fx den historiske Jesus i forhold til menighedens Kristus, de fire evangeliers særpræg, forskellige fortolkningsprincipper i tilgangen til evangelierne som historiske og litterære vidnesbyrd samt de paulinske breves teologiske diskussion. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Alle kender til jødisk zionisme, men der findes også en kristen zionisme, som spiller en stor rolle i USA. Den kristne zionisme støtter staten Israel og jødernes ret til landet, men med argumenter fra Det Nye Testamente og kristne apokalyptiske forventninger. Jødernes hjemkomst til landet er forudsætningen for den kommende dommedag og Kristi genkomst. Kristen zionisme er en del af mange amerikanske fundamentalistiske kirkers trosindhold, og de kristne zionister er med til at sætte den politiske dagsorden i USA i et omfang, vi sjældent gør os klart i Europa. De har således afgørende indflydelse på mellemøstpolitikken og USA’s ensidige støtte til Israel. Den fundamentalistiske kristendomsopfattelse var og er stadig en reaktion mod darwinistisk udviklingslære og akademisk bibelkritik. Den vil fastholde Bibelens bogstavelige mening og er et udbredt fænomen i amerikansk kirkeliv til forskel fra det, man kender fra den katolske og lutherske tradition. Forventninger om Kristi snarlige genkomst og det endelige opgør med det onde, verdslige samfund er udbredte blandt fundamentalisterne. Og de kristne zionister forbinder denne forventning med skabelsen og opretholdelsen af staten Israel. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Søren Kierkegaard og nadveren Hold 5369: 10 mandage 19.15-21 (12/9-21/11) Ved cand.theol., ph.d. Roar Lavik Søren Kierkegaard skrev i alt 13 nadvertaler, tre af dem holdt han i Vor Frue Kirke. Planen var, at han ville afslutte hele sit forfatterskab med ”To Taler ved Altergangen om Fredagen”. Nadveren har tydeligvis en central betydning i Kierkegaards teologi. Det er meget in- teressant og helt unikt, at vi kan sammenligne Kierkegaards nadverforståelse med hans egen praksis ud fra de gamle kommunionsbøger. Hvor ofte gik han til nadver? Hvorfor foretrak han at gå til nadver om fredagen frem for om søndagen? Hvilke datoer foretrak han? Nadveren er kærlighedens sakramente. Spørgsmålet er, om forholdet til hans afdøde far og hans tidligere forlovede Regine Olsen spiller nogen rolle i denne sammenhæng? Gennem sit liv og virke, der på mange måder forløb stormfuldt, fandt Kierkegaard sit ”hvilepunkt” i nadveren. Men hvorfor afslog han da at modtage nadveren på sit dødsleje? En tekstsamling med nadvertalerne kan købes. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Bob Dylans univers Hold 5370: 1 lør-søndag 10.15-16 (3/12-4/12) Ved cand.mag. Simon Hastrup En rejse ind i et af rockmusikkens mest mangfoldige og multifacetterede universer. Bob Dylan var nomineret til nobelprisen i litteratur – og ikke uden grund. I sit nu halvtredsårige virke som musiker og lyriker har kamæleonkongen Dylan været vidt omkring – fra de tidlige års samfundsarrangement, over det mere surrealistiske fra midten af 60’erne og den religiøse vækkelse i 79 til de mere ensomme slutfirsere og efterforskningen af kærlighedens mysterier i det nye årtusinde. Ikke desto mindre kan der peges på en rød tråd, der bugter sig gennem hele den lyriske side af det kalejdoskopiske æuvre. Der er tale om en konstant søgen. I samfundet, i drømmene, i religionerne. Alle steder stilles der store spørgsmål om livet, døden og sandheden. Kurset lægger op til nærlæsninger og analyse af teksterne og sætter dem ind i en sammenhæng, hvor mysticisme, spiritualitet og religion er centrale begreber. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Litterære perspektiver på Skt. Augustins Bekendelser Hold 5371: 10 tirsdage 14.15-16 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Simon Hastrup, mag.art. Torben Damsholt, dr.theol. Niels Grønkjær Augustins Bekendelser er på en gang en selvbiografi, en bøn, en fantastisk fortælling og en håndbog i bibellæsning. Værket er skrevet i en brydningstid mellem et klassisk, romersk verdensbillede og en ny, jødisk/kristen forståelse af mennesket og verden. Kurset er i udgangspunktet mere litterært end teologisk. Det sigter mod at give indblik i de nye læsemekanikker, som Augustin lagde til grund for sine udlægninger af Skrifterne. Denne augustinske hermeneutik medførte tolkninger, der var så rummelige og havde så bred en appel at kristendommen endte med at blive en verdensreligion. Bekendelser er et funklende værk af én af kristendommens grundlæggere. Ærligt, underfundigt, nærværende og visionært i ordets mest oprindelige forstand. Det er en fordel at have læst Bekendelser. Findes på dansk i Torben Damsholts oversættelse, Skt. Ansgars Forlag. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Konflikt, forsoning og ironi i 2. Korintherbrev Hold 5372: 7 torsdage 19.15-21 (15/9-3/11) Ved cand. theol. Susan Godsk Weile 2. Korintherbrev er et af Paulus’ mest personlige breve og anden, bevarede, del af hans korrespondence med korinthermenigheden. Det er et interessant, men også lidt svært brev, skrevet med stor retorisk styrke og følelsesmæssigt engagement. I dette brev, som man kan læse som et forsoningsbrev der samtidig forsvarer Paulus’ autoritet, bruger Paulus al sin retoriske snilde og viger ikke tilbage for brugen af skarp ironi, i sin bestræbelse på at få korintherne til at forstå det budskab, han forkyndte dem ved grund- 19 Linjestudier TEOLOGI OG RELIGION – Kristen zionisme mellem religion og politik Hold 5368: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved lektor Svend Lindhardt læggelsen af menigheden. Temaer som konflikt, forsoning, autoritet og etik vil være pejlemærker i vores fælles læsning af 2. Korintherbrev, der er et vægtigt eksempel på Paulus’ brevskrivningskunst. Kurset vil introducere til den nyeste Paulus-forskning og inddrage emner som antik kultur og antropologi, brevskrivningsteori, retorik samt moralfilosofisk metode. Deltagerne bedes anskaffe sig Det Nye Testamente på dansk, i den autoriserede oversættelse fra 1992. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Apostlenes Gerninger: En frelseshistorisk roman Hold 5373: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved cand.theol. Lone Fatum 20 Linjestudier Apostlenes Gerninger er en fortsættelse af Lukas-evangeliet, skrevet af den samme forfatter. Skriftet skildrer kristendommens mirakuløse vækst i Jerusalem under Peters ledelse. Paulus introduceres som skurken, der billiger steningen af Stefanus, den første martyr, og derefter selv forfølger de kristne. Men efter at han på dramatisk vis er blevet omvendt til tro på Kristus og udpeget af Gud til hedningemissionær, fremstår han som skriftets egentlige helt. Ædel, frygtløs og målbevidst trodser han sine jødiske fjender, gør op med griskhed og overtro blandt hedninger og ender med at føre evangeliet fra Jerusalem til Rom, formelt som fange, men reelt under romersk beskyttelse. Skriftet er på en gang moralsk opbyggeligt og kulørt underholdende. Der er på mange punkter sammenfald mellem den lukanske Paulus og den lukanske Jesus, men Paulus-skildringen i Apostlenes Gerninger er særligt interessant som Paulus-roman og vil blive læst og diskuteret som en kreativ genfortælling af Paulus’ breve. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Russisk ortodoksi i historisk og kulturelt perspektiv Hold 5374: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved cand.mag. Anna Gudlaugsdottir Den ortodokse kristendom spiller en særlig rolle i russisk kultur. Den danner grundlaget for et særligt russisk livssyn, som genspejles i russisk litteratur, film, politik, og den russiske dagligdag. På dette kursus introduceres den russiske ortodoksis oprindelse, dens særlige træk, og ligheder og modsætninger med vestlig kristendom. Hvordan har ortodoksien og den ortodokse kirke bidraget til kulturel udvikling i Rusland, og hvilken rolle spiller ortodokse værdier i den russiske kultur? Fremtrædende træk ved den russiske ortodoksi er f.eks. lidelsen og den russiske martyr, ikoner, klosterlivet og dobbelttro. En særlig del af kurset fokuserer på kvinden i russisk ortodoksi og hvordan det traditionelle kristne syn på kvinden har formet kvindens rolle og kvindebilleder i russisk kultur. Kurset kaster endvidere lys over den russisk-ortodokse kirkes samfundsmæssige, kulturelle og politiske rolle gennem tiderne, og ikke mindst dens ståsted i dag, 20 år efter Sovjetunionens opløsning. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Det onde Hold 5378: 10 tirsdage 19.15-21 (13/9-22/11) Ved ph.d, cand.mag., Ulrik Houlind Rasmussen, Københavns Universitet Spørgsmålet om det ondes væsen og oprindelse udgør et centralt problemkompleks i vestens kulturhistorie. Med kristendommens mellemkomst skærpes problemet imidlertid, for hvordan kan der være ondt i en verden, der er skabt af en god og almægtig gud? Den kristne syndefaldsmyte angiver i denne sammenhæng en indflydelsesrig Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Filosoffernes gud Hold 5379: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved ph.d, cand.mag., Ulrik Houlind Rasmussen,Københavns Universitet Ifølge en indflydelsesrig fortælling tog filosofien sin begyndelse i antikken som et forsøg på at overvinde mytens guder ved hjælp af ideen om en myteløs fornuft. Ikke desto mindre kunne noget tyde på, at også filosofien alle dage har haft sit eget behov for guder. Filosofiens mellemværende med Gud afspejler en kompleks problemstilling, som næppe lader sig beskrive fyldestgørende med Blaise Pascals berømte skelnen mellem tro og fornuft, mellem ‘Abrahams, Isak og Jakobs Gud’ og ‘filosoffernes Gud’. På kurset kigger vi nærmere på den systematiske rolle, som Gudsideen spiller hos en række klassiske filosoffer fra Platon og Aristoteles til Descartes, Kant, Kierkegaard, Nietzsche og Heidegger. Hvilken argumentatorisk funktion har Gud hos disse tænkere? Hvad bliver der tilbage, når Gud erklæres for død? Kan filosofi som en radikal spørgen overhovedet komme udenom at forholde sig til ‘dét, ‘hvorom intet højere kan tænkes’ altså netop Gud? Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Islam, kirke og stat i Danmark Hold 5380: 10 onsdage 19.15-21 (14/9-23/11) Ved ph.d.-stip., cand.mag. Niels Valdemar Vinding, Københavns Universitet Dette kursus sætter fokus på den udvikling i det kritiske samspil mellem stat, kirke og islam som Europa i almindelighed og Danmark i særdeleshed har været vidne til de seneste 25 år. Islam har en fremtrædende rolle i medierne og i samfundsdebatten, men udviklingen går i retning af en bredere genforhandling af de grundlæggende normer som identitet, værdier og fællesskab i Danmark bygger på. I løbet af kurset kigger vi på den rolle som religion har spillet i de formative dele af statsdannelsen, for at se nærmere på hvordan velfærdsstaten i det 21. århundrede forholder sig til religion. Vi kigger nærmere på de grundlæggende islamiske normer og deres moderne udtryk i Europa og Danmark med inddragelse af relevant materiale fra nabolandene. Vi analyserer de relevante aktører, institutioner, og fortløbende sager, og afslutningsvis vil vi diskutere hvilke socio-politiske alliancer og modeller, der i de kommende år vil tegne det religiøse landskab i Danmark. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Naturvidenskab Astronomi Studieleder: Lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter fem moduler, hvoraf et tilbydes dette semester. ASTRONOMI – Astronomi fra A-Å (grundmodul) Hold 4145: 10 mandage 17.15-19 (19/9-5/12, ikke 14/11) Ved BA Bitten Gullberg Nielsen Kurset vil være en gennemgang af universets opbygning og samtlige af de objekter vi har kendskab til i dagens univers. Vi gennemgår planeterne i vores eget solsystem, Solen som stjerne, andre stjerner, planetariske tåger, supernovaer, vores egen galakse Mælkevejen, andre galakser, sorte huller, neutronstjerner, mørkt stof, mørk energi mm. Kurset vil give en indsigt i astronomers arbejdsmetoder samt et overblik over hvad vi ved om universet og hvad det indeholder i dag. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ASTRONOMI – Sorte huller og andre relativistiske objekter Hold 5211: 7 mandage 17.15-19 (12/9-31/10) Ved BA Henriette Schwarz I Universet sker der til tider voldsomme begivenheder. Eksploderende stjerner og stof, der falder ind i sorte huller, er kosmiske fænomener, der forekommer under de mest ekstreme fysiske forhold. I dette kursus vil deltagerne få en forståelse for nogle af fysikkens grænseområder. Hvad sker der, når hastigheder nærmer sig lysets, og hvordan kan tid egentlig være relativt? Vi vil stifte nærmere bekendtskab med nogle af de mest energirige fænomener og objekter – heriblandt aktive galaksekerner, supernovaer, neutronstjerner, sorte huller og gammaglimt. 21 Linjestudier løsningsmodel: Ansvaret for ondskaben i verden er ikke Guds, men derimod menneskets. Selv om dette bibelske svar muligvis har mistet sin almene overbevisningskraft, betyder det ikke, at spørgsmålet om ondskaben er blevet mindre aktuelt. For også i en moderne, sekulær sammenhæng spiller spørgsmålet om frihed, ondskab og ansvar en vedblivende rolle. I kurset vil vi gennemgå en række forskellige forestillinger om ondskab fra de gamle græske myter over kristendommen og frem til det 20. århundrede. Litteratur: Rüdiger Safranski, Det onde eller frihedens drama, Gyldendal 1999. Undervejs vil vi kigge på, hvordan vi observerer disse ting. Især det sidste årti har forskerne opnået en dybere forståelse af relativistisk astrofysik, takket være et væld af nye observationer. Nørre Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ASTRONOMI – Stjerners dannelse og udvikling Hold 5212: 10 tirsdage 19.15-21 (13/9-22/11) Ved cand.scient. Majken Ellegaard Christensen 22 Linjestudier Alle stjerner dannes ud af de store gasog støvskyer, der befinder sig i galakserne. Hvordan deres liv og udvikling forløber afhænger helt og holden af deres masse. De fleste stjerner lever længe og ender deres liv som planetariske tåger med en hvid dværg i midten. Nogle få eksploderer som supernovaer. I kurset vil teorierne for stjernedannelse og stjerneudvikling bliver gennemgået og de observationelle kendsgerninger blive fremlagt. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ASTRONOMI – Hvorfra stammer Nilkulturens astronomi? Hold 5213: 1 lørdag 10.15-16 (24/9) Ved tidl. Planetariedirektør Bjørn Franck Jørgensen Et hold forskere opdagede i 1974 en række interessante efterladenskaber i den vestlige ægyptiske ørken. Materialer og dateringer har vist, at en kvægkultur for mere end 8.000 år siden udviklede et kendskab til astronomi for at styre deres kalender, forudsige den livsnødvendige regntids komme og til orientering på rejser på den vidtstrakte savanne. Klimaet under det holocæne maksimum var varmere og mere fugtigt, hvilket gjorde Nildalen ubeboelig, men til gengæld resten af Ægyptens plateauer til frugtbar savanne med søer og græsningsmuligheder. De byggede velorganiserede beboelser, kalendercirkler, megalitlinjer fra centrale komplekser, der sigtede mod de steder i horisonten, hvor vigtige astronomiske observationer skulle gøres. Kurset præsenterer ny viden om nære relationer mellem denne kultur og den efterfølgende dynastiske Nilkultur. Den gamle kulturs astronomiske indretninger kan genfindes i orienteringen af de mange smukke templer langs Nilen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 280 kr. ASTRONOMI – Astrobiologi: Liv på andre kloder? Hold 5214: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved BA Arne Damm Der er otte planeter i solsystemet, men kun fundet liv på en! Vi leder dog stadig. Der er indtil nu fundet lidt over 500 planeter, der kredser rundt om andre stjerner. Her er det svært at søge efter liv, men ikke umuligt. Vi vil se på de eksperimenter, der indtil nu er gjort for at finde liv og fysiske betingelser for liv. I vores eget solsystem omfatter det bl.a. en række forsøg om bord på Marssatellitter, satellitmissionen til Saturns kæmpemåne Titan, og satellitobservationer af Jupiters store ismåne, Europa. Efterforskning af steder uden for vores eget solsystem omfatter bl.a. en række metoder til at finde planeter og en systematisk aflytning efter fjerne radiosignaler (SETI-projektet). Hertil kommer en række overvejelser om, hvad vi kan forvente at finde. Her indgår bl.a. ”Drakes ligning” og biokemisk viden om det liv, vi allerede kender. Endelig ser vi på flere igangværende og planlagte eksperimenter, der nu og i fremtiden vil bidrage til udforskningen. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ASTRONOMI – Galakser og galaksehobe Hold 5215: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved BA Arne Damm Jorden (og resten af Solsystemet) befinder sig dybt inde i galaksen Mælkevejen. Alligevel er vi i stand til at studere mange andre galakser. Vi kan danne os et overblik over disse store strukturer med ofte flere hundrede milliarder stjerner. Vi vil se på, hvordan man bestemmer afstande og størrelser for galakser; lige fra Mælkevejens nærmeste naboer, til de fjerneste galakser vi kender. Vi studerer dynamikken både i galakser og samlinger af galakser (galaksehobe). Herved påvises bl.a. de mærkelige supertunge sorte huller. Det viser sig også, at vi herigennem på flere måder kan få et mål for den mystiske ”mørke masse”. Endelig kan vores viden anvendes til at få et overblik over hele Universets dynamik. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ASTRONOMI – Orientering på stjernehimlen og observationer fra Rundetårn Hold 5420: 5 tirsdage 17.15-21 (13/9-11/10) Ved overkartograf Erik Jensen De fleste har hjemme og på ferier oplevet en fantastisk stjernehimmel med en overvældende vrimmel af stjerner og planeter. Ved hjælp af stjernekort skal vi på kurset lære at finde rundt blandt de skiftende årstiders stjernebilleder og at følge de syv klassiske himmellegemers bevægelse på stjernehimlen. Solsystemets himmellegemer og deres bevægelse, herunder sol- og måneformørkelser, vil blive gennemgået, ligesom der orienteres om de andre himmelobjekter. Hver undervisnings- City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ASTRONOMI – Når månen går i sort: Om rituel astronomi Hold 5421: 7 mandage 19.15-21 (5/9-7/11, ikke 19/9 og 26/9) Ved cand.scient. Claus Clausen For ca. 6000 år siden kom landbruget til Danmark og andre dele af det nordlige Europa og sydlige Skandinavien. Denne tidlige bondekultur kaldes for tragtbægerkulturen pga. keramikkens tragtbægerform. Tragtbægerkulturens mennesker anlagde også storstensgrave kendt som dysser og jættestuer. De udførte indviklede ritualer i og omkring dysserne og jættestuerne. Der er den mulighed at et bestemt mønster af måneformørkelser kan have været inspirationen til den måde hvorefter jættestuerne er anlagt og ritualerne er udført. Ældre jættestuelignende storstensgrave findes overalt i Europa og udviser tilsyneladende samme træk som de danske. Måske er der en sammenhæng? Resultaterne der diskuteres er delvis baseret på egen forskning. Det astronomiske grundlag for arkæologisk astronomi, arkæoastronomi, vil under kurset blive gennemgået i en let tilgængelig form der ikke kræver nogen forudsætninger. Nørre Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ASTRONOMI – Månefup eller fakta Hold 5422: 1 tirsdag 19.15-22 (13/9) Ved forskningsadjunkt, ph.d. Kristoffer Leer I 2003 sendte TV2 en film (produceret af Fox News) som såede tvivl om, hvorvidt der har været mennesker på månen. Programmet havde udsagn fra en række personer, som mente, at der var ting der pegede på, at billederne fra Apolloprogrammet blev optaget i et studie. Det hævdes også, at Apollo-programmet rent teknisk var umuligt at gennemføre. Her er chancen for at se eller gense programmet, og bagefter vil der være diskussion af de påstande, der bliver fremsat. Tv-programmet er et fantastisk eksempel på mediemanipulation, hvor mange argumenter enten er baseret på uvidenhed eller er direkte forkerte. Under diskussionen lægges der op til at debattere de faktuelle fejl, der er i filmen. Kurset handler også om, hvordan man kan vurderer lødigheden af det man ser på tv. Desuden vil der blive fremlagt nogle af de mange beviser på, at Apollo-programmet rent faktisk blev gennemført. Nørre Campus 120 kr. ASTRONOMI – Big bang-teorien Hold 5423: 7 torsdage 17.15-19 (15/9-3/11) Ved BA Daniel Lawther I løbet af det sidste århundrede udviklede kosmologien sig utrolig meget, både på det teoretiske og observationelle plan. Første halvdel af det tyvende århundrede var præget af store diskussioner om hvorvidt Universet forandrer sig med tiden, og om det har en bestemt alder. Efterhånden var der flere og flere resultater, der pegede på et Univers i forandring – den såkaldte Big Bang-model. I løbet af dette kursus gennemgår vi både selve Big Bang-teorien og de observationer der understøtter den. Blandt andet diskuteres den kosmiske baggrundsstråling, som blev frigivet mens Universet stadigvæk var meget varmt og tætpakket. Der vil også være fokus på de nyere opdagelser, der har gjort det nødvendigt at ændre på det ‘klassiske’ Big Bang-billede – herunder observationer der tyder på at der findes såkaldt mørkt stof, og at der muligvis var en periode med meget hurtig udvidelse – kosmisk inflation. Nørre Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ASTRONOMI – Exoplaneter: Jagten på en ny jord Hold 5425: 5 onsdage 17.15-19 (14/9-12/10) Ved BA Christian Eistrup Med de nylige fund af over 600 planeter omkring andre stjerner og yderligere 2.000 potentielle planetkandidater, begynder vi at nærme os muligheden for at opdage andre Jord-lignende planeter omkring Sol-lignende stjerner. I kurset vil der være en gennemgang af, hvordan observationer af planeterne omkring andre stjerner udføres. På baggrund af dette vil vi kortlægge hvilke betingelser, der gør sig gældende for de forskellige typer af exo-planeter, vi indtil videre kender til. Denne viden vil vi bruge til at indkredse hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at en planet kan huse liv. Nørre Campus 400 kr. Botanik Studieleder: Lektor, dr.scient. Poul Møller Pedersen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter to moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. BOTANIK – Danske plantesamfund: Det åbne land (grundmodul) Hold 4079: 6 tirsdage 17.15-19 (20/91/11) + 2 lørdage 9-17 (24/9, 1/10) Ved museumsinspektør, seniorforsker, cand.scient. Palle Gravesen Dette afsnit af grundkurset om de danske plantesamfund beskriver plan tesamfundene i det åbne land med hovedvægt på agerlandet (inkl. agerukrudtets 23 Linjestudier gang afsluttes i Rundetårn, hvor vi kan træne i praktiske observationer og benytte Rundetårns kikkert. Deltagerne må påregne udgifter til stjernekort (ca. 100 kr.) og årskort til Rundetårn (ca. 150 kr.), købes på kurset. historie), overdrev, heder, klitter og den igennem tidens løb særdeles komplekse historie om fordelingen af fx skov kontra åbent land. Det danske landskab har som bekendt været underkastet revolutionerende ændringer alene i tiden siden 1700-tallet. Skovenes historie og plantesamfund gennemgås i foråret 2012 som en særskilt, tredje del af dette grundkursus. Kurset former sig dels med fremvisning af smukke og instruktive dias og kort og dels som to heldags-ekskursioner til hhv. Øst- og Sydsjælland den 24/9 og til Nordsjælland den 1/10. Ekskursionerne sker i private biler. Transportudgifterne betales af deltagerne. Nærmere oplysninger gives på kurset. Litteratur: Naturen i Danmark. Det åbne Land. Gyldendal & Balslev & Simonsen: Danske plantesamfund, seneste udg. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) BOTANIK – Planternes verden: Form og funktion Hold 5216: 7 tirsdage 17.15-19 (30/811/10), 2 lørdage 9-12 (17/9 + 8/10) Ved cand.scient. Signe Frederiksen, Københavns Universitet Landplanterne består af frøplanter, karsporeplanter og mosser. Den største landplantegruppe er frøplanterne, som er repræsenteret af mere end 250.000 nulevende arter – hvoraf størstedelen er blomsterplanter. Med hovedvægt på blomsterplanterne vil vi studere bygning og tilpasning af såvel vegetative som florale organer, og naturligvis vil både bestøvning og frugt- og frøspredning blive berørt. Emnerne vil blive belyst gennem forelæsninger, studier af materiale og demonstrationer i Botanisk Have. Kurset afsluttes med en kort gennemgang af landplanternes evolution. Det vil være en fordel at medbringe nåle (fx nipsenåle/stoppenåle eller lignende) og en lup med forstørrelse på ca. 10 x. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 24 Geologi Linjestudier Studieleder: Lektor, ph.d. Svend Stouge, Københavns Universitet Grundkurset omfatter fire moduler, hvoraf et tilbydes nedenfor. GEOLOGI – Hoveddiscipliner og Danmarks geologi (grundmodul) Hold 4087: 8 onsdage 19.15-21 (14/9-16/11), 1 lørdagsekskursion (15/10) Ved lektor, ph.d. Svend Stouge, Københavns Universitet, museumsinspektør, seniorforsker, cand.scient. Palle Gravesen, lektor, lic. scient. Svend Visby Funder, Københavns Universitet og seniorforsker Peter Gravesen Kurset er en introduktion til historisk geologi og Danmarks udvikling, som den har forløbet fra ca. 545 millioner år siden til i dag. Kurset giver indblik i de geologiske principper, processer og materialer på Jorden som elementer i et globalt system. Følgende hoveddiscipliner indgår i kurset: sedimentologi og sedimentære bjergarter, palæontologi og fossiler, historisk geologi, samt Danmarks geologi og kvartærgeologi. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser. Der indledes med en gennemgang af geologiske grunddiscipliner. Derefter arbejdes der med identifikation og beskrivelse af sedimentære bjergarter og fossiler i håndstykker. Undervisningen ledsages af en ekskursion til enten danske eller skånske lokaliteter efter nærmere aftale med holdet. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) GEOLOGI – Geologien i Storebæltsområdet Hold 5233: 6 onsdage 17.15-19 (21/9-2/11), 2 søndage 8-18 (2/10, 9/10) Ved museumsinspektør, seniorforsker, cand.scient. Palle Gravesen Forståelsen af Storebæltsområdets geologi er uvurderlig for forståelsen af det centrale Danmarks geologi. Takket være forundersøgelser forud for Storebæltsbroen hører området nu til de bedst undersøgte i Europa. Istidslagene i området fortæller en dramatisk historie om afslutningen af den seneste istid med voldsomme isfremstød og skabelsen af imponerende randmorænelandskaber. Siden istidens afslutning har området omkring Storebælt skiftet udseende i et helt utroligt tempo, hvor voldsomme havstigninger har skabt en veritabel ”syndflod” i Storebælt, men hvor landet siden stenalderens maximale havstigning har delt sig i to langs den såkaldte ”vippelinje”: Den nordlige Storebæltsregion har løftet sig op og dannet omfattende nye kystlandskaber, mens områdets sydlige dele har sænket sig og lagt ryg til klinteerosion og oversvømmelse. I kurset indgår to ekskursioner til Fynshoved og NØ-Fyn samt området ved Bjergsted og Tissø. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) GEOLOGI – Danskekalken i Danmark Hold 5234: 6 mandage 17.15-19 (19/9-31/10), 2 søndage 8-17 (25/9, 30/10) Ved museumsinspektør, seniorforsker, cand.scient. Palle Gravesen Danskekalken har navn efter Danmark, hvor disse lag fra tertiærtidens første del (palæogen) fik navnet ”terrain danien” af franskmanden Désor i 1846-47. Lag af samme alder er for det første sjældne her på Jorden og består mest af ler og sand. Ejendommeligt for den danske Danskekalk er udformningen som kalkbjergarter (mosdyrkalk, slamkalk, koralkalk m.m.), som gjorde, at man i lang tid regnede disse lag for tilhørende kridttiden. En lignende udformning af Danskekalken kendes også i Holland-Belgien og i Pariserbassinet, hvor lagenes fossilindhold minder meget om de danske. Den danske Danskekalk hører stedvis til nogle af de fossilrigeste lag i verden. I Fakse Kalkbrud findes der således omkring 2.000 fossilarter. Kurset giver et indblik i Danskekalkens tilblivelse, bjergarter og fossilverden, baseret på den klassiske viden som de nyeste publicerede oplysninger. Der indgår to heldagsekskursioner d. 25/9 til Fakse og d. 30/10 til Karlstrup Kalkbrud og Hedeland ved Hedehusene, hvor vi leder efter fossiler. Transport i private biler. Transport og andre udgifter betales af deltagerne. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) GEOLOGI – Jordskælv og tsunamier: Om forudsigelse af naturkatastrofer Hold 5235: 7 torsdage 17.15-19 (15/9-3/11) Ved adjungeret professor, dr.scient. Søren Gregersen, Københavns Universitet Jordskælv, af og til med udløsning af en tsunami, er i dag en af de mest skræmmende naturkatastrofer. Seismologerne taler om pladebevægelser og jordskælv i kanterne af pladerne. De samler geografiske oplysninger til brug ved bedømmelse af jordskælvsrisiko. Rystelsessignaler fra nære såvel som fjerne jordskælv optegnes på seismografer over hele jordens overflade. Data bruges til at spore hvor jordskælvene sker, hvor store de er, og hvad der sker nede i jorden. Kurset gennemgår seismotektonik og indfører geologiske og geofysiske begreber. Sammenhængen til tsunamier og vulkaner vil blive trukket frem. En forelæsning gennemgår lokale jordskælv nær Danmark. Et specielt forskningsemne omkring jordskælvene er udnyttelsen af rystelserne til at studere opbygningen af jordens indre. Dette forbedrer vores viden om jordskælvenes sammenhæng med geologien. Nørre Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) GEOLOGI – Pladetektonik: Kontinentbevægelse og oceanbundsdannelse Hold 5236: 10 tirsdage 17.15-19 (6/9-29/11, ikke 4/10, 11/10) Ved lektor, cand.mag.scient. Jan Thygesen Oceanbundens dannelse og kontinenternes bevægelse i forhold til hinanden er i dag sammenfattet i pladetektonikmodellen. Fra at være en usikker hypotese er pladetektonikken i dag en videnskabelig forklaringsmodel til at forstå Jordens dynamiske kræfter. Jordskælv, vulkanisme og bjergkædedannelse er de synlige resultater af de pladetektoniske bevægelser. Kurset vil lægge vægt på en grundig gennemgang af udviklingen af Jordens overflade over millioner af år. Vi ser på dannelsen og forekomsten af de vigtigste bjergarter – sedimenter, magmatiske og metamorfe – som er knyttet til den pladetektoniske model. Modellens rigtighed vil blive understreget af en række argumenter inden for palæomagnetisme (gamle polretninger), palæontologi (uddøde dyr og planter) og palæoklima (ældre tiders klima) med mange flere. Der vil blive mulighed for at inddrage nutidige geologiske hændelser i vores forståelse af Jorden som en aktiv planet. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) GEOLOGI – Grundfjeldet i Skandinavien: Dannelse og opbygning Hold 5237: 10 mandage 19.15-21 (12/9-21/11) Ved geolog, cand.scient. Klaus Fynbo Hansen Kurset gennemgår geologien i prækambrium med fokus på dannelsen af det stabile grundfjeldsskjold i Skandinavien, der er et kraton, der blev dannet ved flere bjergkædefoldninger og nu udgør store dele af de blottede bjergarter i Norge, Sverige og Finland og på Bornholm. Følgende hoveddiscipliner indgår i kurset: Pladetektonik, dannelse af granitter og gnejser, tektonik og dannelsen af bjergkæder, strukturel geologi og tredimensionelle modeller og radiometriske aldersbestemmelser. Der indledes med en kort gennemgang af geologiske grunddiscipliner indenfor grundfjeldsgeologi. Herefter arbejdes der med identifikation og beskrivelse af geologiske materialer samt afslutningsvist et samlet overblik over det skandinaviske grundfjeldsskjold. Undervisningen kan ledsages af en ekskursion til sydsvenske lokaliteter efter nærmere aftale med holdet. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 25 Linjestudier Litteratur: Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, og Landet, vandet og broen, Storebæltsforbindelsen, 2008. Matematik Studieleder: Lektor, ph.d. Thomas Bolander, Danmark Tekniske Universitet Grundkurset omfatter to moduler, hvoraf et tilbydes nedenfor. MATEMATIK – Det matematiske grundlag (grundmodul) Hold 4151: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved lektor, ph.d. Poul Hjorth, Danmarks Tekniske Universitet, professor, dr. Vagn Lundsgaard Hansen, Danmarks Tekniske Universitet og lektor, ph.d. Christian Henriksen, Danmarks Tekniske Universitet 26 Linjestudier Det naturvidenskabelige verdensbillede er under konstant udvikling samtidig med at det hviler på opdagelser af naturlove med tilknyttede abstrakte matematiske teoridannelser, som er udviklet gennem årtusinder. Det er et hovedsigte med linjestudiet at præsen- tere værktøjer til kritisk at kunne forholde sig til naturvidenskabernes rolle i samfundet. I dette kursus præsenteres udvalgte emner fra de matematiske discipliner geometri, talteori og analyse. Geometri: Geometrien udspringer af menneskenes systematiske beskrivelse af former og figurer. Der vil blive lagt vægt på geometriens historiske udvikling. Talteori: Talsystemets udvikling vil blive anskuet i et historisk perspektiv. Andre talsystemer end de fra skolen kendte vil blive introduceret, med eksempler på anvendelser. Analyse: I kurset vil modellering med differentialligninger, kendt siden 1600tallet, blive introduceret. Danmarks Tekniske Universitet 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MATEMATIK – Videnskaben om det uendelige – II Hold 5375: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved lektor, ph.d. Thomas Bolander, Danmarks Tekniske Universitet, lektor, ph.d. Klaus Frovin Jørgensen, Roskilde Universitet og professor Stig Andur Pedersen, Roskilde Universitet størrelser og hvordan kan vi vide noget om dem? Centralt for disse spørgsmål er det, at matematik bedrives af endelige væsener, der søger viden om matematikkens uendelige univers. Formålet med kurset er at belyse spændingen imellem det endelige og det uendelige i matematikken, og uendeligheden som evig udfordring og drivkraft for matematikkens udvikling. Kurset udgør emnemæssigt en fortsættelse af kurset ”Matematik: Videnskaben om det uendelige 1”. I dette kursus fokuserer vi på udviklingen af den moderne matematik i det 20. århundrede. Emnerne er formelle systemer, moderne mængdelære, Hilberts matematikfilosofi, Gödels ufuldstændighedssætninger, beregnelighedsbegrebet, matematikkens ”urimelige” effektivitet i fysikken m.m. De to nævnte kurser kan tages i vilkårlig rækkefølge. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Matematikkens natur har alle dage været genstand for filosofiske overvejelser. Hvad er de matematiske objekter for Samfundsvidenskab Antropologi og etnografi Studieleder: Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen, Nationalmuseet Grundkurset omfatter to moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Kulturel mangfoldighed (grundmodul) Hold 4077: 10 torsdage 17.15-19 (6/10-15/12) Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen, Nationalmuseet Antropologien beskæftiger sig med evigt aktuelle emner: samfund, kultur og kulturvariationer. Faget har i dag langt videre perspektiv end tidligere, idet opfattelsen af fagets virkefelt og anvendelighed er stærkt udvidet til f.eks. i stigende grad at omfatte studier inden for vestlig kultur. Fagets målsætning er dog fortsat at nå frem til en forståelse af menneskets grundlæggende livsvilkår ved hjælp af nærstudier af kulturudtryk i deres rige mangfoldighed. I kurset præsenteres samspillet mellem det lokale og det globale og der lægges vægt på at introducere faget som feltarbejdsvidenskab. Feltarbejdet ses som antropologiens omdrejningspunkt og som den særlige metode, der adskiller antropologien fra beslægtede fag. Der vil blive givet eksempler på, hvordan antropologen under feltarbejdet lærer at observere, at leve sig ind i andre virkeligheder, at forstå komplekse sammenhænge og at anvende et helhedssyn, der bidrager til kreativ nytænkning. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) De senere år har muslimske kvinder været genstand for et massivt fokus og for debat. Men hvem er disse kvinder? Hvordan forholder de sig selv til debatten? Hvilke opfattelser finder vi hos meningsdannere og politikere og hos de kvinder, debatten omhandler? Vi undersøger baggrunde for argumenter i debatten og de forskellige dagsordener: nationalistiske, kulturelle, religiøse, seksual- og kønspolitiske. Vi tager et kig på tørklædet – som symbol, beklædningsgenstand og handling. Vi stifter bekendtskab med teorier om kultur, subjektivitet og handlen, og postkoloniale teorier om ‘den anden’ som magtfuld figur i samfundet. Vi kigger på hvordan islam kan blive platform for forhandling om En plads i Danmark: En plads der tilstræbes gennem både en stærk religiøsitet og en klippefast tro på demokrati og andre ‘vestlige’ værdier. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Maori i New Zealand Hold 5201: 5 tirsdage 12.15-14 (6/9-4/10) Ved cand.anth. Irma Clausen Kurset giver indblik i maorikultur og i maoriernes politiske situation i dag. Maorikulturen har udviklet sig livskraftigt fra de yderst vanskelige tider i 1800-tallets koloniseringstid til i dag, hvor maorikulturen udfolder sig med Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) Bozena Kaminska belyser Centralasiens kulturelle mangfoldighed og de tidlige stammesamfunds vandringer. Maja Nielsen fortæller om sit feltarbejde blandt centralasiatiske flygtningebørn i Danmark med fokus på den antropologiske metode og kommunikation når der ikke er et fællessprog. Maria Louw forelæser om sufisme og hellige steder i Usbekistan og om hverdagsislam, forfædreånder og drømmevarsler i Kirgisistan. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 400 kr. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Centralasiatiske studier Hold 5202: 10 onsdage 14.15-16 (14/9-23/11) Ved cand.scient.anth. Zenia Broch Kafoury, cand.mag. Birgitte S. Crawfurd, cand.public. Morten D. Christensen, cand.scient. Pia Dyrhagen, cand.mag. Bozena Kaminska, cand.scient. Maja Nielsen og ph.d., adjunkt Maria Louw, Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Zenia Broch Kafoury Zenia Broch Kafoury introducerer antropologi i Afghanistan med fokus på etnicitet, kompleksitet og konflikt og Birgitte S. Crawfurd belyser Silkevejens kulturhistoriske udvikling i Centralasien og Kina og fortæller om nomader i det sydlige Sibirien og Mongoliet. Samtidigt berøres de Nye Silkeveje. Morten D. Christensen analyserer post-sovjetrepublikkernes stigende geostrategiske indflydelse og betydningen i forhold til krigen i Afghanistan og omvæltninger i Mellemøsten. Pia Dyrhagen analyserer fattigdom, velfærdsstaternes sammenbrud og perspektiver for demokratibevægelser i post-sovjet Centralasien. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Hvorfor er danskerne så sære? Dansk kultur og samfund i antropologisk perspektiv Hold 5394: 5 onsdage 17.15-19 (7/9-5/10) Ved cand.scient.anth. Anne Mia Steno, Københavns Universitet og cand.scient. anth. Alexandra Ryborg Ved hjælp af en kort introduktion til antropologien og dennes metoder præsenteres deltagerne for centrale aspekter ved dansk kultur og samfund. Formålet med kurset er at udstyre deltagerne med redskaber til at forstå og undersøge socialt liv på nye måder. Derudover fokuserer kurset på at engagere deltagerne i en kritisk og til tider ironisk diskussion af danske værdier og danskernes opførsel. Kurset tager fire temaer op i relation til det danske samfund: 1. Betydningen af ”hjem” og ”hygge”. 2.Folkeskolen og danske normer og værdier i uddannelsessystemet, herunder hvordan skolen fungerer som et sted, hvor man lærer at blive et godt og civiliseret menneske. 3.Migrationsstudier i Danmark: Flygtninge og indvandreres sociale og politiske mobilitet (mobilisering (jf. Engelsk)) i Danmark. Hvordan opnås en følelse af tilhørsforhold og deltagelse i samfundslivet? 4.Socialt liv i Danmark: Normer og værdier for opførsel samt jantelov og middagsinvitationer. City Campus 400 kr. 27 Linjestudier ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Muslimske kvinder i Danmark Hold 5200: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved adjunkt, cand.scient.anth. Birgit Jensen Hamming fornyet og moderne identitet og stærk politisk bevidsthed. Kursets omdrejningspunkt er underviserens feltarbejde blandt maorier i New Zealand i perioden 1984 til 2010 samt underviserens dokumentarfilm, der er skabt på baggrund af en særlig metode. I forlængelse deraf præsenteres undervisningssamarbejdet med maorikvinden, Erena Rhose. Kursets temaer vil være: historie og geografi, kunst og kultur, spiritualitet og traditionel medicin, mytologi og politik ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why are the Danes the way they are? Anthropological approaches to Danish Culture and Society Hold 5387: 5 Wednesdays 17.15-19 (26/10-23/11)) By MSc in Anthropology Anne Mia Steno, University of Copenhagen and MSc in Anthropology Alexandra Ryborg With the aid of a brief introduction to social anthropology and its methods, central aspects of Danish culture and society will be presented and discussed. The aim of the course is to provide the participants with tools in order to understand Danish social life. Furthermore, the course focuses on involving the participants in a critical and occasionally ironic discussion of Danish values and Danish behaviour. Four themes, which are all related to: 1. Danish society, will be dealt with: The meaning of the terms “home” and “hygge”. 2. “Folkeskolen” (Danish State schools): Danish norms and values in the Danish Education system. 28 3. Migration Studies in Denmark: the social and political mobility of refugees and immigrants in Denmark. 4. Social life in Denmark: norms and values regarding how to behave. City Campus 400 kr. Jura Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet Grundkurset omfatter et modul, som tilbydes nedenfor. JURA – Introduktion til jura (grundmodul) Hold 4137: 10 mandage kl. 17.15-19 (5/9-14/11) Ved cand.jur. Niels Mikkelsen Linjestudier Kurset er en første indføring i juraen som videnskab og i dagligt brug. Hvordan hænger retsystemet sammen? Hvad er rettens kilder? Vi ser først på, hvor retten kommer fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dækker også noget af dens indhold (familie- og arveret, fordringer mellem borgerne og ejendomsretten). Det får normalt følger, hvis retten overtrædes (straf og erstatning), og disse retsfølger fastlægges i processer ved forvaltningen og af domstolene (forvaltningsret og proces). Vi kommer ind på rettens historie og andre landes retssystemer, EU-retten og den internationale ret (mellem staterne). Juristerne skal bevæge sig mellem de forskellige retsystemer og kunne vælge de rigtige regler. Dommerne skal især gribe ind, når der er tvivl om rettens indhold. Alle skal respektere menneskerettighederne og grundloven. Så hvad må politiet – og hvad må regering, folketing, kommuner og borgere? Til kurset hører en tekstsamling, som er opdelt efter emnerne for dagens lektion. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) JURA – Immigration law Hold 5429: 3 Thursdays 17.15-19 (3/11-17/11) By Associate Professor, PhD Catherine Jacqueson, University of Copenhagen, Professor, dr.jur. Jens Vedsted-Hansen, University of Aarhus, and Assistant Professor, PhD Silvia Adamo, University of Copenhagen The course covers the legal provisions regulating immigration to Denmark. It covers the legal criteria for living in Denmark, such as citizenship and the right to family reunification. The course gives an introduction to the regulation of the Danish labour market and includes the conceptual framework for public social benefits. The course will take a Danish perspective and will include relevant EU law and human rights law. 1. Residence, work and the right to social benefits in DK. (CJ) Family reunification and human 2. rights. (JVH) 3. Danish Citizenship: rules and consequences. (SA) City Campus 240 kr. JURA – Mediation: Konflikthåndtering på en konstruktiv måde Hold 5430: 1 lørdag 10.15-16 (12/11) Ved advokat, mediator, cand.jur. et.art. Pia Deleuran, Advokatfirmaet Deleuran På denne temadag sættes fokus på konflikter, deres håndtering og løsning. Vi ser på, hvorledes mediation – også kaldet konfliktmægling – ved en uvildig tredjepart kan være med til at sætte de stridende parters interesser og behov i fokus modsat retssystemet, der har juridiske standpunkter og krav som grundlag. På temadagen forventes kursisterne at deltage aktivt i undervisningen, der vil bestå af oplæg og øvelser. Det tilstræbes at vise en dvd med et mediationsmøde. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 280 kr. Ifølge Grundloven har alle borgere ytringsfrihed, og det gælder også for de mere end 800.000 offentligt ansatte. De er hver for sig eksperter på deres respektive fagområder, og det er vigtigt, at de udnytter deres ytringsfrihed, hvis der er kritisable forhold i forvaltningen eller andre sager af interesse for en bredere kreds. Men det sker alt for sjældent, og årsagen til denne tilbageholdenhed kan være en velbegrundet frygt for repressalier. En anden grund til tøven kan være, at de offentligt ansatte er i tvivl om, hvor grænserne for deres tavshedspligt egentlig går. På dette kursus gennemgår vi grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og reglerne om tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven. Vi ser på, hvordan reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven understøtter intentionen om en åben forvaltning, og vi gennemgår aktuelle og konkrete sager, hvor offentligt ansatte er gået for vidt med deres ytringer, og hvor offentlige arbejdsgivere er gået for vidt i deres sanktioner overfor kritiske røster blandt medarbejderne. 1. Grundlovens § 77. Det retlige hierarki. 2 Tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven. 3 En åben forvaltning. Offentlighedslovens regler om aktindsigt. 4.Ytringspligt og pligt til at sige fra. Fagligt etiske regler for offentligt ansatte og whistleblowersystemer. 5.Loyalitetspligt og kravet om, at offentligt ansatte skal optræde værdigt. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. Psykologi Studieleder: Ph.d.stud., cand.psych. Thomas Alrik Sørensen Grundkurset omfatter fire moduler, hvoraf tre tilbydes nedenfor. PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi (grundmodul) Hold 4138: 10 onsdage 19.15-21 (14/9-23/11) Hold 4139: 10 tirsdage 19.15-21 (13/9-22/11) Ved cand.psych. Robin Døngart Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien omfatter viden om de basale psykiske processer, der ligger til grund for vor omverdenserkendelse. Området betegner ofte menneskelig informationsbehandling og er centreret om sansning, perception, tænkning, problemløsning, hukommelse, sprog og indlæring. Hertil kan lægges emotioner, idet de har stor indflydelse på de nævnte processer. Disse basale psykiske processer er nært knyttet til hjernens funktion og aktivitet. I kurset behandles derfor også neuropsykologiske problemstillinger. Deltagerne bedes købe eller låne: Anders Gade: Hjerneprocesser, 1997. Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man også anskaffe sig T. Koester og K. Frandsen, Introduktion til Psykologi, 2005, da en del kapitler herfra anvendes. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI – Socialpsykologi (grundmodul) Hold 4140: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved cand. psych. Mattias Stølen Due Psykologien kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier, metoder og fælles temaer som fx udvikling, motivation, oplevelser og læreprocesser. Socialpsykologien fokuserer på individet i dets samspil med den sociale omverden. Det gælder både individet i den nære gruppe såsom familie og arbejdsfællesskaber eller i større enheder såsom organisationer, kulturer og samfund. Den omfatter mange emner som fx barnets socialisering i familie og skole, sociale forandringsprocesser, holdninger og normer, fordomme, diskrimination og kommunikation. Den moderne socialpsykologi beskæftiger sig desuden med analyser af globale, etniske og kønsrelaterede problemer. Kurset behandler både socialpsykologiens opståen, barnets sociale udvikling og en række af ovenstående emner. Deltagerne bedes anskaffe: R. Kuschel og P.S. Jørgensen, Socialpsykologi – en introduktion (2006). Påtænkes der at følge flere psykologikurser, kan i stedet med fordel anskaffes T. Koester og K. Frandsen, Introduktion til Psykologi (2005). City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi (grundmodul) Hold 4141: 10 fredage 10.15-12 (16/9-25/11) Hold 4142: 10 torsdage 16.15-18 (15/9-24/11) Ved cand.psych. Camilla Printz Personlighedspsykologien fokuserer på individet, der både over for omverdenen og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende og unik enhed. Kurset 29 Linjestudier JURA – Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed Hold 5431: 5 torsdage 17.15-19 (27/10-24/11) Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København belyser personlighedens udvikling i de tidlige år, men også den voksnes udviklingskriser (livskriser), den enkeltes oplevelse af individualitet og af væren som individ i verden. Personlighedspsykologi har især betydning inden for det klinisk psykologiske område, hvor teorierne danner grundlag for rådgivning og terapi. Personlighedsfaktorer kan også have betydning ved personudvælgelse og for et individs valg af arbejde og livsstil. Inden for personlighedspsykologien finder vi de store og meget kendte teorier såsom Freuds psykoanalyse, Allports trækteori og Erikssons teori om livets udviklingsstadier. (4141) Nørre Campus (4142) Sønder Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI – Retspsykologi: Spændingsfeltet mellem psykologi, jura og moral Hold 5357: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved cand.psych. Ida Mailund Mikkelsen og cand.psych. Kristina Kepinska Jakobsen 30 Linjestudier Hvilke faktorer har indflydelse på, om en person bliver kriminel, og hvornår er man psykopat? Kan vi påvise intentionen om at begå kriminalitet, inden den kriminelle handling er begået og hvor meget kan der tillægges gerningsmandsprofilering? Kan vi afsløre, når en person lyver? Hvordan afhører man et vidne, således at man får alle relevante detaljer med, samtidig med at man sikrer kvaliteten af udsagnet? Dette er bare nogle få af de spørgsmål vi vil beskæftige os med. Genstandsområdet for retspsykologien spænder bredt, og vi kigger nærmere på hovedområderne, der er indenfor det tværfaglige forskningsområde, der forbinder psykologi med jura. Herved vil vi komme ind på elementer, der kan være problematiske i forhold til retssikkerheden samt se på, hvilke faldgruber, man bør være opmærksomme på, når man vil bag et hændelsesforløb, hvor en forbrydelse er begået. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI – Angst: Symptomer, årsager og behandling Hold 5358: 10 onsdage 19.15-21 (14/9-23/11) Ved cand.psych. Lena Fredensborg Meyer De fleste kender til symptomerne på angst, når vi skal til et vigtigt møde eller skal klare en eksamen. Det kan være sommerfugle i maven, svedige håndflader og rysten. Denne lette angst eller nervøsitet er et grundvilkår for mennesket og er naturligt – endda et sundhedstegn, for den kan forhindre at vi løber unødige risici. Nogle oplever dog at angsten bliver så intens og så forstyrrende, at personen ikke længere kan opretholde en almindelig hverdag. Her tales sædvanligvis om en reel funktionsnedsættelse og angsten kan udvikle sig til en lidelse. Kurset er en introduktion til dels en overordnet forståelse af angst som begreb og hvorledes denne adskiller sig fra frygt, samt en introduktion til de forskellige angstlidelser hos og behandlinger til henholdsvis voksne og børn. Litteratur: Angstbogen af Jes Gerlach (red.) Psykiatrifondens Forlag, 2008. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) PSYKOLOGI – Overvægt: Psykologiske mekanismer og behandlingsformer Hold 5359: 1 lør-søndag 10.15-16 (15/10-16/10) Ved lektor, ph.d., cand.psych. Jakob Linnet Overvægt er et stigende problem i Danmark: Over halvdelen af danske mænd (54,2 %) er overvægtige mens 39,4 % blandt kvinder er overvægtige. Over 13 % af befolkningen er svært overvægtige, hvilket er en tredobling fra 1987, hvor svært overvægtige udgjorde omkring 4 % af befolkningen. Kurset belyser psykologiske problemstillinger ved overvægt og introducerer generelle begreber og problemstillinger som Body Mass Index (BMI), spisevaner, motion og spiseforstyrrelser såsom impulsstyret spisning (binge eating). I den forbindelse diskuteres psykologiske begreber som sult (fysiologisk sult og psykologisk sult), lyst (trang og nydelse) og vaner (automattanker og automathandlinger). Endvidere introduceres psykologiske behandlingsmetoder ved overvægt, herunder motivation og målsætninger for vægttab, psykologisk og kostmæssigt sunde spisevaner, ændring af spisevaner og livsstilsændringer samt tilbagefaldsforebyggelse. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) PSYKOLOGI – Det moderne parforholds udfordringer og muligheder Hold 5360: 10 tirsdage 16.15-18 (13/9-22/11) Ved cand.psych. Mattias Stølen Due Parforholdet er noget, de allerfleste søger, og samtidig er det en relation, som mange finder meget udfordrende. I dette kursus vil vi udforske og diskutere det moderne parforholds udfordringer og muligheder. Der tages udgangspunkt i forskning på området, eksempler fra parterapeutisk praksis samt socialpsykologiske vinkler på området. Der vil blive refereret til teori, men der vil samtidig være et fokus på, hvordan man kan omsætte denne teori til praksis. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Sociologi Studieleder: Lektor, mag.art. Allan Madsen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter to moduler, hvoraf et tilbydes nedenfor. SOCIOLOGI – Sociologiens klassikere (grundmodul) Hold 4144: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen og cand.scient.soc., ph.d. Esben Holm Nielsen Sociologien retter sin opmærksomhed mod det sociale liv, samfundet og dets udvikling med det formål at vise og forklare mønstre og sammenhænge. Det drejer sig om studier af menneskelige relationer, organisationer og globale strukturer der spænder bredt fra førmoderne til postmoderne samfund på mikro- og makroniveau. Kurset giver en indføring i fagets temaer gennem de klassiske teorier som f.eks. kapitalismens og industrialismens fremvækst, kapitalens underordning af det sociale (Marx); rationalitet, magt og modernitet (Weber); individualisering, solidaritet og arbejdsdelingen i det moderne samfund (Durkheim); den moderne kulturs tragedie og fællesskabets opløsning (Simmel og Tönnies); social samhandling og roller (Mead og Goffmann); det funktionalistiske samfundssyn og familien (Malinowski, Parsons, Merton m.fl.). Sociologien efter 2. verdenskrig behandles til forårssemestret. Litteratur: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori, 4. rev. udgave (Hans Reitzel, 2007). Statskundskab Studieleder: Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter fire moduler, hvoraf to tilbydes nedenfor. STATSKUNDSKAB – Det videnskabelige studium af politik (grundmodul) Hold 4123: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, ph.d., Anders Peter Hansen, Københavns Universitet 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) SOCIOLOGI – Kulturelle barrierer for integration på arbejdsmarkedet Hold 5351: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/11-6/11) Ved BA Alma Bekturganova Andersen ”Rojgrojmefloj”, dansk, det forbistrede sprog, er ofte den største barriere for integration og deltagelse på det danske arbejdsmarked. Men hvad er de typiske sprogvanskeligheder og hvordan overvindes de? Det vil være indledningen til dette kursus, som analyserer og diskuterer vejen ind på det danske arbejdsmarked for indvandrere. Kommer man ind på sin første arbejdsplads mødes man ofte af en helt uforståelig verden. En verden af uskrevne regler om, hvordan man skal opføre sig og hvad man skal gøre. Denne del af kurset vil se på det danske arbejdsmarked med indvandrerbriller. Samtale fremmer forståelsen, men hvordan får vi gang i dialogen? Med af- sæt i Anerkendende Kommunikation arbejdes med forskellen mellem vaner fra autokratiske lande og normerne i det danske demokrati. Du er ikke alene, men hvor er de andre? Sidst i kurset vil vi arbejde med netværk som den sociale bagage, og ikke mindst hvordan man med netværk i sit nye land, får afsæt til et frugtbart møde med det danske samfund. Litteratur: Den multikulturelle arbejdsplads, Serdal Benli o.a., Meldorf: Hansen, 2007. De uskrevne regler på arbejdsmarkedet, Mehmet Yüksekkaya, 2007. Jobsamtaler med etniske minoriteter, Iben Jensen, 2011. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) STATSKUNDSKAB – Kildekritik med politologisk sigte (grundmodul) Hold 4124: 8 onsdage 19.15-21 (14/9-9/11) Ved ekstern lektor, cand.phil., MPK Vibeke Ankersborg Kurset vil demonstrere, hvordan kildekritik anvendes som en samfundsvidenskabelig metode, der sikrer systematik og videnskabelighed i især kvalitative sammenhænge. Undervisningen vil blandt andet komme ind på hvad kildekritik er, hvordan vi kan bruge det og hvilke kilder vi kan stole på. Gennem en række konkrete cases 31 Linjestudier City Campus Politik og videnskab kunne lyde som modsætninger, men også politik kan gøres til genstand for videnskabelige studier. I kurset gennemgås både forskellige måder at studerer og forstå politik på, samt de ideer, opfattelser og teorier, der ligger til grund herfor. Det drejer sig om forskellige politikbegreber, forskellige forståelser af, hvilken form for aktivitet politik er, hvad politikkens omfang er eller bør være, hvilken karakter og funktion politiske aktører og institutioner har, forholdet mellem national og international politik mv. Der gives endvidere en oversigt over politologiens historie, herunder disciplinens rodfæste og udvikling i dansk sammenhæng. Kurset vil understrege den uenighed, som ikke bare politikkens indhold har, men som også selve afgrænsningen af politik er kendetegnet af. vil kursisterne lære at selektere, analysere, vurdere og fortolke kilder. Kildekritik kommer bedst til sin ret når det anvendes i samspil med kilder, og undervisningen vil derfor veksle imellem en teoretisk indføring i kildekritikkens centrale begreber og deres sammenhænge og diskussioner af virkelige cases om det danske samfund, blandt andet overbetaling af privathospitaler og forskningssvindel på universiteterne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 640 kr. (rabatpris: 540 kr.) STATSKUNDSKAB – De globale miljøforhandlinger Hold 5353: 5 mandage 19.15-21 (12/9-10/10) Ved M.A., ph.d., Kirsten Friis Worm, Københavns Universitet 32 Linjestudier Med teorier om international politik som udgangspunkt beskrives, hvordan miljøet kom på den globale dagsorden i FN, hvilke dagsordener, der er sat, og hvilke aktører, der har bidraget hertil. For det første beskrives de globale miljøtopmøder i Stockholm (1972), Rio (1992) og Johannesburg i 2002 og opfølgningen ’Rio + 20’ i 2012 i Rio. Desuden gennemgås de vigtigste globale miljøaftaler siden Rio om: klimaforandringer, biodiversitet, biosikkerhed samt skove. Afslutningsvis beskrives hvad globaliseringen af miljøet betyder for reguleringen af miljøet (global environmental governance). Litteratur: Kirsten Worm: Global miljøpolitik. Om klima- og andre globale miljøforhandlinger, 2009. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. STATSKUNDSKAB – Foucaults analyser og deres baggrund Hold 5356: 10 tirsdage 19.15-21 (13/9-22/11) Ved cand.polit. Flemming Bjerke, Roskilde Universitet Foucault har haft stor indflydelse på såvel samfundsvidenskab som humaniora. Kurset vil gennemgå, hvad der er specielt ved Foucaults metoder og analyser. Hvad er det Foucault distancerer sig fra? Kurset giver grundlag for dels at benytte og dels at lægge distance til Foucaults metoder og analyser ud fra en dybdegående indsigt i Foucault. Dermed bliver spørgsmålet, hvilken indsigt man kan opnå gennem Foucaults metoder og tankegang. Og hvad giver man afkald på? Følgende temaer bliver gennemgået: Er Foucaults metoder specielt relevante for historiske analyser af autoritative systemer? Kan man overføre Foucaults metoder til andre områder? Hvad indebærer det at viden og magt spiller så stor rolle i Foucaults analyser? Kurset introducerer Foucaults diskursanalyse, magtanalyse og analyse af selvteknologier. Kurset vil anvende Vidensarkæologien; Seksualitetens historie 1-2; Overvågning og straf samt Sikkerhed, territorium og befolkning. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) STATSKUNDSKAB – Drømmen om en fredelig verden Hold 5385: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved cand.scient.pol. Andreas Sugar FN opstod af Anden Verdenskrigs aske i håbet om, at man gennem internationalt samarbejde kunne skabe en fredelig verden. Store dele af kloden døjer dog fortsat med konflikt og elendighed, og FN’s opgave synes på mange måder endeløs. Ikke desto mindre er FN i dag, med dets 192 medlemslande, verdens eneste globale organisation, som varetager alle menneskelige aktiviter på kloden, fra fredsbevaring, nødhjælp og uddannelse til bekæmpelse af epidemier, nedrustning og udbredelse af menneskerettigheder. Organisationens fortsatte eksistens er i sig selv en anerkendelse af, at globale problemer kræver globale løsninger. Men hvordan er FN udstyret til at imødekomme disse udfordringer? Er FN’s rolle fortsat relevant? Er der noget realistisk alternativ? Gennem et kig på snart syv årtiers dramatiske begivenheder, ikke mindst ved brug af foto- og filmmateriale, vil kurset belyse FN’s historie, struktur, beslutningsprocesser, fordele og ulemper. Kurset vil også kigge nærmere på Danmarks rolle i FN. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) STATSKUNDSKAB – Mellemøstens store udfordringer Hold 5386: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved adjunkt, ph.d. Ali Rahigh-Aghsan, Roskilde Universitet Traditionelt har Mellemøsten spillet en vigtig rolle i verdenspolitikken. Efter den seneste tids uro er Mellemøstens betydning stigende i international politik. Dette forstærkes med en række andre begivenheder så som regimeskift i Egypten, Tunesien og (Libyen?), opblomstring af politisk islam som alternativ til eksisterende staters politik, udvikling af demokrati og indbyrdes konflikt mellem shia, sunni, salafism, Irans intentioner om udvikling af atomvåben og Palæstina-Israel konflikten. Disse begivenheder gør studiet af denne region både vanskelig, men sandelig også spændende. Kurset beskæftiger sig med den politiske udvikling i Mellemøsten i 2010’erne inden for en ramme af forskellige internationale politiske teorier. Hovedformålene vil være at diskutere: Mellemøsten i forandring: demokrati, teokrati eller kongedømmets tilblivelse; USA’s og EU’s rolle i Mellemøsten; regimeskift og op- City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Økonomi Studieleder: Ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck, Københavns Universitet Grundkurset omfatter et modul, som tilbydes nedenfor. ØKONOMI – Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) Hold 4143: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School og cand. polit. Jesper Larsen Lær om indholdet og betydningen af de samfundsøkonomiske begreber, som er en betydningsfuld ramme for dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt, nationalregnskab, indkomstdannelsen i samfundet, og om varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. Hvad er de grundliggende teorier for det økonomiske kredsløb, og hvordan kan det påvirkes ved anvendelse af økonomiske politikker som finans- og pengepolitik? Der ses både på teori og praksis, så deltagerne får en indføring i samfundsøkonomien, så det bliver muligt at tage del i debatten og at forholde sig til de mange budskaber fra medier og politikere ud fra en fundamental forståelse af de samfundsøkonomiske hovedspørgsmål. Kurset er også en god basis for deltagelse i de emnekurser, der tilbydes inden for det økonomiske område. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ØKONOMI – Aktuel økonomi Hold 5376: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School og cand. polit. Jesper Larsen Dette kursus følges og diskuteres den aktuelle økonomiske udvikling i Danmark og i omverdenen både inden for EU og mere globalt. Fokus er på indkomstdannelsen, dvs. på bruttonationalproduktet. I den forbindelse ses også udviklingen på varemarkedet, pengemarkedet og arbejdsmarkedet. specielt følges op på produktivitetsudviklingen og på, hvordan den økonomiske og finansielle krise stadig afspejler sig i dansk økonomi, i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien. Målet er, at deltagerne skal været opdaterede og kunne forstå og analysere udviklingen ud fra tidligere erhvervet teoretisk viden. Denne viden kan endvidere suppleres med inddragelse af teoretiske dele af bogen af Thomas Alslev Christensen og Tore D. Stramer m.fl.: Nationaløkonomi på dansk, 2008. Til undervisningen udleveres handouts til deltagerne med tekster om de aktuelle økonomiske problematikker, der tages op. Emnerne kan være danske, fra andre lande eller mere globale. ØKONOMI – Skat og velfærd i Danmark Hold 5377: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School og cand. polit. Jesper Larsen Vi lever i en tid med megen diskussion af skattesystemet og dets udformning. Indledningsvis ses på det eksisterende skattesystem og dets historiske baggrund. Herefter ses på ideen bag og indholdet af skattestoppet, som anvendt i Danmark siden 2001. Herefter ses på de 13 måder at måle skattetryk på. Skatteområdet afsluttes med præsentation og diskussion af alternativer til det eksisterende skattesystem. Kurset fortsætter med karakteristik af det danske velfærdssystem set i relation til andre landes velfærdssystemer og med påpegning og diskussion af, hvorfor det danske velfærdssystem er under pres. Endelig gennemgås flexicurity modellen fra det danske arbejdsmarked, og dens styrker og svagheder analyseres og diskuteres. Til slut hæftes skat, velfærd og arbejdsmarked i Danmark sammen i en sammenhængende analyse, og det diskuteres, om Danmark må/skal ændre model. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Idéhistorie og filosofi Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art., cand.mag. Peter BuschLarsen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter seks moduler, hvoraf alle tilbydes nedenfor. IDÉHISTORIE – Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) Hold 4089: 10 tirsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Hold 4090: 10 onsdage 12.15-14 (14/9-23/11) Ved BA Claus Christoffersen (4089) og cand.mag. Ulrik Crone (4090) Det klassiske Grækenland er den europæiske kulturs vugge, og arven fra denne periode er levende til stede i nutiden, hvilket græske ord som politik, filosofi og demokrati vidner om. Antikkens idéhistorie er derfor et møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig 33 Linjestudier standenes betydning for magtbalance og stabilitet i Mellemøsten. et spejl for vor egen nutid. Beskæftigelsen med antikken er uomgængelig for forståelsen af nutidens europæiske kultur. Gennem mødet med antikken bliver vi klogere på os selv. På kurset følger vi den kulturelle, religiøse, filosofiske og politiske udvikling fra Homer til blomstringstiden i det 5. og 4. århundredes Athen. Vi vil undersøge, hvad udviklingen af bystaten (polis), teknikken, den rationelle tænkning og videnskaben betyder for menneske- og samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedigterne, sofisterne og de store filosoffer Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat om politik, etik og forståelsen af menneske og samfund, der udspillede sig i det 5. århundredes Athen. En debat, som med stor fordel kan belyse og kvalificere nutidens kultur- og samfundsdebat. En tekstsamling sælges på holdet. (4089) City Campus (4090) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) Athen, og følger den græsk-romerske kulturs sammenstød – og sammensmeltning – med den frembrydende kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer ideer, der umiddelbart er fremmede for den græske tanke. Dette sammenstød fører bl.a. til den kristne teologi, der finder sit foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen Augustin. Kristendommen sejrede. Men kristendommens sejr betyder ikke den antikke kulturs undergang. Og mødet mellem Athen og Jerusalem er ikke så meget en overstået begivenhed som en stadig dynamik og fortsat uafsluttet dialog i den europæiske kultur frem til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. (4091) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4092) City campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 34 Linjestudier IDÉHISTORIE – Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) Hold 4091: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) (4093) City Campus (4094) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) Hold 4092: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4091) og BA Claus Christoffersen (4092) Den europæiske kultur hviler dels på kristendommen, dels på arven fra det klassiske Grækenland. Mødet mellem disse to hovedspor i vor kulturhistorie finder sted i Romerriget i de første århundreder efter Kristi fødsel og er måske den mest afgørende begivenhed i den europæiske idéhistorie. Kurset følger udviklingen, fra Alexander den Store erobrer det meste af den da kendte verden og dermed udbreder den græske kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, der bliver det nye kraftcentrum. Vi undersøger, hvordan Romerriget forvalter arven fra I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere anså de kristne for at være skyld i denne katastrofe, og som forsvar mod denne anklage skrev kirkefaderen Augustin storværket Om Guds stad. Her fortolker han historien som Guds førelse, og dermed bliver værket symbol på den middelalder, der følger på Romerrigets fald: kristendommen og kirken bliver det centrale omdrejningspunkt i menneskets virkelighed. Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og udtrykker dennes opfattelse af perioden som en mørk og stillestående tid. Den opfattelse må vi gøre op med, for middelalderen er i virkeligheden en dynamisk periode, der afgørende præger den europæiske kultur. Herefter følger vi skiftet fra middelalder til renæssance og ser nærmere på store tænkere som Machiavelli, Erasmus og Thomas More. Men vi konfronterer også renæssancen med Luther og den reformation, der fandt sted samtidig med renæssancen, men som giver et helt andet menneske- og verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede menneskets storhed og værdighed, understregede Luther nødvendigheden af, at mennesket indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En tekstsamling sælges på holdet. 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) Hold 4095: 10 mandage 10.15-12 (12/9-21/11) IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) Hold 4093: 10 mandage 12.15-14 (12/9-21/11) Hold 4094: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved BA Claus Christoffersen Hold 4096: 10 torsdage 12.15-14 (15/9-24/11) Ved cand.mag. Ulrik Crone Den europæiske idéhistorie fra 1600 til 1800 er fornuftens, individualismens og oplysningens tidsalder, og den er blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. Den naturvidenskabelige revolution undsiger autoriteterne for at City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) Hold 4097: 10 tirsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Hold 4098: 10 onsdage 10.15-12 (14/9-23/11) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Omkring 1800 blev Kants filosofiske system det fundament, der kunne begrunde den moderne naturvidenskab. Men samtidig så romantikerne i Kants system en mulighed for at sikre, at religionens område ikke kunne anfægtes af den videnskabelige erkendelse. Kunsten, den religiøse intuition og poesiens mytiske univers lukker netop ifølge romantikerne op for de sider af virkeligheden, videnskaben ikke kan nå. Hegel afviste en sådan opdeling af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig og en praktisk-religiøs. Han insisterede på en helhedsforståelse og så historien som åndens dialektiske udvikling hen imod en forening af fornuft og virkelighed. Også Marx betonede afhængigheden af historien, men han så primært historien som klassekampens historie og tænkningen som en funktion af samfundsmæssige forhold. Mens Marx formulerede kommunismens grundlag, kritiserede Kierkegaard Hegels systemtænkning for at savne blik for det enkel ietzsche te menneske, det subjektive. N kritiserede hele den europæiske kultur og tænkning som nihilistisk. Troen på fornuften, på oplysning og fremskridt i historien var for alvor draget i tvivl, og det resulterede ved grænsen til det 20. århundrede i en egentlig værdikrise. En tekstsamling sælges på holdet. (4097) Nørre Campus (4098) City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: Europæisk idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder (grundmodul 6) Hold 4099: 10 mandage 10.15-12 (12/9-21/11) Hold 4100: 10 onsdage 14.15-16 (14/9-23/11) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Indgangen til det 20. århundrede præges af en generel opbruds- og krisestemning, der fører til vidt forskellige reaktioner. Filosofien forsøges grundlagt på ny som streng videnskab hos Husserl, Freud grundlægger psykoanalysen, Max Weber sociologien, og kommunisterne med Lenin i spidsen ser en forløsning i en altomspændende revolution. Mens den generelle undergangsstemning i det ydre kulminerer i skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig, udtrykkes splittelsen i det enkelte menneskes indre i Kafkas beskrivelser af menneskets fremmedgørelse i et bureaukratisk samfund. Men selv om filosofien nu tager udgangspunkt i det enkelte menneskes eksistens (Heidegger, Sartre), fører mellemkrigstiden ikke desto mindre til populærfilosofiske dogmer om racerenhed og kulturel overlegenhed, der slår igennem i nazismens og fascismens populisme og ender med den totale krig. Efter Anden Verdenskrig og det institutionaliserede massemord på jøderne søgtes der efter forklaringer på totalitarismens oprindelse (Popper, Hannah Arendt), og en gennemgribende (selv)kritik af hele den vestlige kultur og tænkning blev det nye udgangspunkt (Adorno, Heidegger), der stadig er gældende i dag. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Kant om mennesket, samfundet og historien Hold 5254: 10 mandage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin Har historiens udvikling en overordnet plan, eller er den tilfældig? Dette spørgsmål stiller Kant i en række skrifter. Her betragtes historien som udtryk for fornuftens udvikling og realisering. Dens mål er oprettelsen af en borgerlig forfatning baseret på fornuften. Menneskets rolle og indretning af samfundet er et afgørende element i Kants syn på historien. Menneskets opgave er oplysning: at træde ud af umyndigheden og have mod til at bruge sin forstand uden andres ledelse. Den politiske opgave er at skabe betingelserne herfor. Personlig fejhed og dovenskab og magtmisbrug kan hindre den enkeltes 35 Linjestudier gå til erfaring og fornuft og kulminerer med Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst den franske revolution, ryster det middelalderlige Europa og den katolske kirkes dominans. Filosofisk bevæger perioden sig mellem giganter som Descartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af optimistisk fremskridtstro. Naturvidenskaberne tager udgangspunkt i erfaring og rationelle videnskabelige metoder, samfundstænkningen opfatter fra nu af samfundet som en social kontrakt mellem frie og lige individer (Hobbes, Locke, Rousseau). Fundamentet for det hele er Descartes’ påberåbelse af det enkelte menneskes selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er jeg”), og denne tiltro til brugen af ens egen fornuft som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofiske system. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid, præger den stadig det centrale europæiske værdisæt. En tekstsamling sælges på holdet. udvikling af sin fornuft og selvstændige tænkning. Kant fordømmer derfor alle sociale og politiske indretninger, der hæmmer menneskets frie udfoldelse og anlæg for selvstændig tænkning og udvikler en ide om en forfatning bygget på fornuftens principper. På kurset vil en række af Kants historie- og oplysningsfilosofiske skrifter blive gennemgået i sammenhæng med Kants filosofi som helhed på en bred idehistorisk baggrund. En tekstsamling sælges på holdet. Frederiksberg Campus skets længsel og higen, af mennesket i splid med sig selv og med naturen, af konflikten mellem det levende og det døde. Derudover vil vi berøre forholdet mellem livsholdning og personlighed med udgangspunkt i Søren Kierkegaards kritik af H.C. Andersens roman Kun en Spillemand og sammenligne Søren K ier kegaards livsstadier med menneske- og tilværelsestolkningen i H.C. Andersens eventyr. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Menneskebilleder i det 20. århundrede: Om eksistensfilosofi og filosofisk antropologi Hold 5257: 10 tirsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved mag.art., ph.d. Kasper Lysemose 36 Linjestudier IDÉHISTORIE – Livsholdning og eksistensforståelse hos H.C. Andersen Hold 5255: 10 tirsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Ved mag.art. Per Clausen ”Mit Liv er et smukt Eventyr, saa rigt og lyksaligt!”, proklamerer H.C. Andersen i Mit Livs Eventyr, mens hans dagbøger, hans eventyr og fortællinger taler et noget andet sprog om lykke og lidelse. I H.C. Andersens forfatterskab kan man finde et helt galleri af mennesketyper, som psykologisk eller socialt symboliserer karakteristiske menneskelige egenskaber og indstillinger til det at være menneske. Med udgangspunkt i udvalgte eventyr (bl.a. Nattergalen, Den grimme Ælling, Den lille Havfrue, Snedronningen, Skyggen) vil vi analysere H.C. Andersens skildringer af menne- Med ’eksistensfilosofi’ og ’filosofisk antropologi’ betegnes to strømninger med udspring i mellemkrigstidens Tyskland. De havde den tanke til fælles, at mennesket er et ubestemt væsen. Det sammenfattede eksistentialismen senere i sloganet om, at eksistensen går forud for essensen. Mennesket eksisterer, inden det vælger, hvad det skal være. I den filosofiske antropologi sluttede man imidlertid ikke direkte fra menneskets ubestemthed til, at det var ”fordømt til frihed” (Sartre). Ubestemtheden betød her i første omgang en mangel på fast ståsted: mennesket var et ’excentrisk væsen’ eller et ’mangelvæsen’. Fra naturens side var det derfor tvunget til at tage omvejen over ydre institutioner, der kunne give det et holdepunkt. Den filosofiske antropologi indtog hermed en borgerlig grundholdning. Den var, kunne man sige, en eksistentialisme for voksne – i kontrast til eksistentialismens ungdommelige hang til kulturkritik. I kurset vil vi forfølge de billeder af mennesket, som filosofien gav i det 20. århundrede, idet vi fokuserer på spændingen mellem eksistensfilosofi og filosofisk antropologi. Man vil bl.a. kunne høre om Plessner, Heidegger, Gehlen, Sartre og Sloterdijk. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Krop og eksistens: Opfattelser af kroppen i vestlig idéhistorie Hold 5261: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved cand.mag., MA Christina Brøndsholm Andersen Opfattelserne af kroppen og kroppens forhold til selvet er mangeartede op gennem historien. Hvordan har vore idéer om kroppen ændret sig, og hvordan opfatter vi kroppen i dag? Fra Platon til Descartes har idéen om kroppen været præget af krop/sjældualismen og om, at menneskets sjæl er en immateriel substans fundamentalt forskellig fra kroppen. Descartes’ formulering af krop/sjældualismen i 1600-tallet har stadig væsentlig betydning for vor idé om kroppen i dag. Mennesket består her af en rationel, bevidst sjæl og en krop, der opfattes som en maskine, sjælen hersker over. Krop/sjæl-dualismen bliver først for alvor udfordret i det 20. århundrede af Merleau-Ponty, der introducerer idéen om ”den levede krop”. I dette perspektiv har menneskene ikke kroppe, de er kroppe. Merleau-Pontys ophævelse af dualismen har baggrund i Darwins na- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Religionskritik i oplysningstiden og i dag: Fra politisk oplysning til videnskabelig fundamentalisme Hold 5252: 10 onsdage 10.15-12 (14/9-23/11) Ved cand.mag. Ulrik Crone Religiøs fundamentalisme besvares i dag af en tilsvarende fundamentalistisk videnskabelighed med henvisning til gener, hjerneforskning og Darwin når der sættes spørgsmålstegn ved religionens gyldighed. I oplysningstiden blev sagen grebet anderledes an. Kampen mod fundamentalismen var primært et spørgsmål om religionens politiske rolle og ikke om dens sandhed. Den fundamentalistiske religion blev set som et politisk fænomen og som en opgave for den politiske filosofi. Da Machiavelli, Hobbes og Spinoza indledte opgøret med fundamentalismen, var det samtidig en kamp mod den politiske magt og et spørgsmål om at revolutionere samfundet. De tog ved lære af modstanderen og forstod at sagens vigtighed og omstændighederne krævede særlige metoder. Derfor skjulte de ofte deres mest kontroversielle ideer mellem linjerne. Mennesker skulle tænke selv. Under overfladen boblede komikken og filosofferne viste sig fra deres skarpeste og mest humoristiske side. I kurset læses uddrag af oplysningstidens religionskritiske værker, der sammenholdes med vor egen tids. Tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Thomas Manns Et upolitisk menneskes betragtninger Hold 5256: 10 onsdage 10.15-12 (14/9-23/11) Ved mag.art. Per Clausen Thomas Manns omstridte kulturpolitiske kampskrift fra 1918 er på én gang vendt mod de vestlige borgerlige demokratier (og mod broderen Heinrich Mann – ”civilisationslitteraten”) og et forsvar for de værdikategorier, som han senere hen lægger til grund for sine politiske og æstetiske holdninger. I Et upolitisk menneskes betragtninger opstiller Thomas Mann antitesen: ”Ånd er ikke politik … forskellen mellem ånd og politik indbefatter forskellen mellem kultur og civilisation, sjæl og samfund, frihed og stemmeret, kunst og litteratur; og tyskhed, det er kultur, sjæl, frihed, kunst og ikke civilisation, samfund, stemmeret, litteratur.” Det forhold, at den nazistiske folkesygdom stod i dunkel forbindelse med de skjulte kræfter, som Thomas Mann (og Nietzsche) tidligere havde forkyndt som den musikalske kilde til frelse, gjorde netop ham særligt indviet til senere hen at bekæmpe den i taler, artikler og i sine store romaner. På kurset vil vi efterspore betydningen af Et upolitisk menneskes betragtninger i Thomas Manns forfatterskab. Deltagerne bedes købe eller låne (på svensk): Thomas Mann: En opolitisk mans betraktelser. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid Hold 5253: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved BA Claus Christoffersen ”Oplysningen, som har opdaget frihederne, har også opfundet disciplinen.” Med denne konstatering viser Foucault hen til, hvor sammensat den europæiske oplysningstid er. Oplysningsprojektet er ikke ét projekt, der er ikke én oplysning, men mange oplysninger. Oplysning er frihed og disciplin; det er religionskritik og religiøs tolerance; det er rationalisme og pietisme. På en gang! På kurset skal vi se, hvor forskelligt oplysningen udfolder sig i de engelske, franske og tyske variationer af oplysningsprojektet – den liberale engelske, den politiske franske og den tyske, der er forbundet med enevælde, pietisme og jødisk tænkning. Vi skal samtidig se, hvordan oplysningen både udfolder sig i en radikal og en mere moderat variant – hvor den sidste ikke stiller sig fjendtligt over for religion, tradition og stat. Vi skal på kurset med andre ord se nærmere på, hvorfor det ikke er særlig oplyst at fremstille oplysningen som et entydigt fænomen. En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) IDÉHISTORIE – Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt Hold 5258: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved BA Claus Christoffersen ”Man kan naturligvis ikke gøre menneskene frie uden først at afrette dem”, hævder den franske filosof Michel Foucault. Og når mennesket først er frit, skal det med det samme under ledelse – og selvledelse. For det skal lære at styre sig – og styre sig på en bestemt måde. Vi skal på kurset følge den disciplinering af mennesket, der finder sted i nyere tid, og som er forudsætningen for den moderne frihed. Men vi skal samtidig følge, hvordan det frie menneske kommer under en ledelsesform, som henter sin inspiration fra den ældgamle hyrdemagt, der via den kristne kirke kommer ind i den europæiske civilisation. Denne hyrdeledelse skal i moderne tid ikke føre til frelsen i det evige liv, men derimod sikre mennesket den verdslige frelse: sikkerhed, velstand og sundhed. Endelig skal vi se, hvordan denne hyrdeledelse støder sammen med forestillingen om den autonome borger, der – kun begrænset af loven – skaber sin egen tilværelse: hvordan kan vi på én gang være frie og under ledelse? Deltagerne kan med fordel låne eller købe Michel Foucault: Sikkerhed, territorum, befolkning. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 37 Linjestudier turalisering af mennesket og som kommer til udtryk i den forrang, Nietzsche og Freud gav kroppen. I dag synes vi friere end nogensinde til at konstruere og realisere vor idé om kroppen, men ifølge Foucault retter vi os stadig ind efter et væld af samfundsog kulturskabte idéer om kroppen. Litteratur: R. Descartes: Meditationer over den første filosofi og M. Merleau-Ponty: Kroppens fænomenologi. En tekstsamling sælges på holdet. IDÉHISTORIE – Historiens værdi for livet: Nietzsches Historiens nytte Hold 5260: 1 lør-søndag 10.15-16 (29/10-30/10) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin IDÉHISTORIE – Jane Austens Persuasion Hold 5259: 1 lør-søndag 10.15-16 (8/10-9/10) Ved cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler, Roskilde Universitet 38 Linjestudier Jane Austens sidste roman Persuasion (1817), på dansk Lydighed og længsel, handler om den kultiverede, men falmede Anne Elliot, som tidligere var blevet overtalt til at bryde sin forlovelse med søløjtnant Wentworth. En udflugt til badestedet Lyme, hvor Wentworth genopdager Annes attraktioner samtidig med, at han indser, at han desværre er forpligtet til at fri til en overfladisk pige, bliver afgørende. Romanen spiller på en overordentlig raffineret måde forskellige holdninger til tilværelsen ud imod hinanden i tiden efter Napoleonskrigene, hvor flådeofficerer måtte finde ud af en tilværelse på landjorden, og hvor romantikken var på mode. Umiddelbart fremstår romanen som en kritik af overfladiske relationer, men den tematiserer nok så meget, hvordan forskellige holdninger kan mødes. I kurset vil romanens syn på mennesket og på samfundet blive diskuteret i forhold til tidens overvejelser. Deltagerne bedes købe eller låne: Jane Austen: Persuasion/Lydighed og længsel på engelsk eller i oversættelse. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) I Historiens nytte (1874) kritiserer Nietzsche den såkaldt ’objektive’ historieskrivning, der tror at kunne berette om, ”hvordan det virkelig var”. I stedet spørger Nietzsche: ”I hvilken grad er historien værdifuld for vores liv? Og hvilket forhold skal vi have til historien?” Nietzsche skelner mellem tre forskellige måder at forholde sig til historien på: 1) den monumentale, der bruger historien som forbillede, og som giver anledning til at stræbe efter ”storhed” og ”berømmelse”; 2) den antikvariske, der ”bevarer og ærer”, og som giver mennesket ”rødder” og ”hjemsted”; 3) den kritiske, der dømmer fortiden og søger at bryde fri, og som giver mennesket mulighed for at befri sig fra fortiden og traditionens last. Nietzsche peger på, at en overdreven fokusering på den ‘objektive’ historie hæmmer menneskets ”kreative instinkter”, og at enhver forståelse af historien først og fremmest må ”tjene livet”. Det centrale spørgsmål, som Nietzsche stiller til det moderne menneske, er, om forholdet til historien er befordrende for livet, eller om mennesket går til grunde under lasten af det forgangne? På kurset vil vi gennemgå og diskutere værket i sammenhæng med hans filosofi som helhed og på en bred idehistorisk baggrund. Litteratur: Friedrich Nietzsche: Historiens nytte (Gyldendal). Det vil være en god ide at have gennemlæst bogen til første undervisningsgang. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet Grundkurset omfatter seks moduler, hvoraf to tilbydes nedenfor. FILOSOFI – Filosofiens historie: fra Sokrates til Thomas Aquinas (grundmodul) Hold 4083: 10 tirsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved videnskabelig assistent, ph.d. Jens Kristian Larsen, Københavns Universitet Med Sokrates og hans elev Platon indvarsles en vending i den græske filosofi, en vending, der fik afgørende betydning for al senere europæisk filosofi. Kurset vil beskrive denne vending samt forfølge de første etaper af denne traditions udvikling ved at: 1) Skitsere det åndelige miljø, som Sokrates brød med (førsokratisk filosofi, sofistik); 2) Fordybe sig i den ”sokratiske skole” (Platon, Aristoteles); 3) Se på arvtagerne til Platon og Aristoteles i den hellenistiske tid (Stoikere, Epikur); 4) Forfølge de etiske og metafysiske aspekter af denne antikke arv, som de udvikles i senantikken og middelalderen (Plotin, Augustin og Aquinas). Det anbefales, at deltagerne anskaffer Politikens filosofi leksikon som baggrund for kurset. Et mindre kompendium vil kunne købes på holdet. Kurset vil i foråret 2012 blive fulgt op af et kursus om filosofiens historie fra Descartes til Nietzsche. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Det gode liv: Velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning (grundmodul) Hold 4084: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved mag.art. Erik Bendtsen, Københavns Universitet Ingen ønsker et liv uden lykke. Men hvad vi ønsker, og ikke mindst, hvad der gør os lykkelige, tror vi eventuelt at vide. Men ofte er vi uenige om, uvidende om, Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Fra dyder til laster: Adam Smiths filosofi Hold 5228: 10 torsdage 17.15-19 (8/9-17/11) Ved mag.art. Henrik Gade Jensen Fra antikken og til middelalderen bestod moral i en modstilling af dyder og laster, som indrammede verden moralsk. I renæssancen begynder lastdyd-modstillingen at krakelere, da nogle laster viser sig som socialt gavnlige, og dyder viser sig at hæmme udviklingen. Bernard Mandeville (16701733) provokerede sin samtid med at sige, at private laster som gerrighed og egoisme i virkeligheden var offentlige dyder. Biskop Joseph Butler (1692-1752) hævdede, at mennesker ikke kan handle tilsigtet godt, fordi vi ikke kender konsekvenserne tilstrækkeligt til at kalkulere godheden. Adam Smith (1723-1770) gjorde samspillet mellem den enkeltes motiv og samfundseffekten til grundlag for markedsøkonomien. En ”usynlig hånd” sørgede for, at den enkeltes egennytte blev til samfundets gavn. Smiths filosofi er kulminationen på en udvikling, der funktionaliserer det gode og det onde: Et egennyttigt mikromotiv giver på makroplan gavnlige effekter. Vi ser på transformationen af laster og dyder fra antikken frem til Adam Smith. Efter Smith vender moralfilosofien med Kant tilbage til en rigid absolutisering af god vilje, som uanset konsekvenser bliver bærer af moralen, og den vundne indsigt i dyds-dialektikken går tabt. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Religion og etik Hold 5229: 10 onsdage 19.15-21 (14/9-23/11) Ved cand.phil. Mads Vestergaard Religion spiller en voksende rolle i det offentlige rum, og et stigende antal mennesker orienterer sig – såvel etisk som eksistentielt – ud fra en religiøs overbevisning. Kurset behandler forholdet mellem religion, etik og værdier. Vi vil undersøge, hvorvidt værdier som demokrati, ytringsfrihed, lighed m.fl. har sin oprindelse i den kristne kulturarv – eller stammer fra oplysningstidens sekulære tanker og idealer. Kurset vil forsøge at besvare en række spørgsmål: Hvad er religionens rolle i offentligheden? Hvor stor bør religionens rolle være? Er etik afhængig af religion? Hvad er sammenhængen mellem vores moralske normer og værdier og kristendommen? Og hvad betyder det for vores værdier og opfattelsen af moral, at andre religioner end kristendommen – såsom islam og buddhisme – vinder indpas i Danmark? Vi skal også behandle en række konkrete etiske problemstillinger som bl.a. aktiv dødshjælp, abort, stamcelleforskning, kunstig befrugtning, homoseksualitet og ytringsfrihed i både en etisk og religiøs optik. Der vil både blive læst dagsaktuelle tekster fra verserende debatter, tekster af filosoffer og teologer (bl.a. Kierkegaard, Kant, Luther og Løgstrup) og relevante uddrag af religiøse tekster som f.eks. Biblen og Koranen Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Logik og argumentationsteori Hold 5230: 10 fredage 14.15-16 (16/9-25/11) Ved lektor, cand.phil. Anders Silber, Københavns Universitet Du har måske for nylig læst en tekst, som argumenterer for en sag. Du ser klart, at der er tale om et argument og umiddelbart synes konklusionen at følge af præmisserne. Men der er noget, der nager. Der er et eller andet galt med argumentet. Konklusionen synes på en eller anden måde åben for angreb. Eller måske lyder en præmis en kende usandsynlig. Kurset sigter på at tilegne dig to kompetencer: For det første at få skærpet din analytiske sans med henblik på at redegøre for, hvad argumentet i en tekst egentlig er; hvad argumenteres der grundlæggende for? Til dette bruger vi to simple argumentationsmodeller. For det andet at kunne afdække den eller de logiske mekanismer, der synes indeholdt i argumentet. Altså hvordan argumentet er strikket sammen med henblik på de logiske operationer, der giver strukturen på argumentet. Til dette støtter vi os til et simpelt logisk ‘sprog’, som hedder udsagnslogik. Undervisningen tager udgangspunkt i tekster, som vi læser i aviser, på nettet, i bøger eller hvor, man kan argumentere for en sag. Litteratur: Tal en 39 Linjestudier usikre på og mere eller mindre uden indflydelse på det, der gør os lykkelige. Uanset hvilke synspunkter, vi tilslutter os, er dette under alle omstændigheder udtryk for nogle tanker om lykke. Men er lykke dermed grundliggende klart udtryk for noget begrebsligt, noget vi gør os begreber om? Vi gør os alle nogle mere eller mindre reflekterede overvejelser om, hvad ”lykke” er, og om vi oplever den. Den mulige oplevelse rummer derfor altid en vis distance eller refleksion. Ud fra denne betragtning vil det være muligt at sige noget om: Hvori lykke består i almen forstand, hvad kan bidrage til oplevelsen af lykke, hvad kan hindre oplevelsen af lykke, og hvad kan den enkelte på denne baggrund eventuelt bidrage med for selv at befordre sin og andres lykke. Tanke – om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation (2007) af Vincent F. Hendricks og Frederik Stjernfelt. Et kompendium sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILOSOFI – Historiens nytte og ulempe for livet: Nietzsche Hold 5427: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved lektor, mag.art. Lisbeth Jørgensen, Københavns Universitet. 40 Linjestudier Det er i Historiens Nytte (og ulempe for livet) fra 1874, at Nietzsche fastslår, at et menneske kan leve næsten uden hukommelse, men at det ikke kan leve uden glemsel. Hvis en græker fra antikken var kommet til Tyskland på Nietzsches tid, ville han have anset Nietzsches samtidige for omvandrende leksika. Den dannede indeholder en ophobning af tilfældig viden alle mulige steder fra, der dyrkes uden kritisk sans: Evnen til at sortere skal komme et andet sted fra. Fra filosofi, kunst og fra redeligheden. Nietzsche advarer mod en monumental og antikvarisk brug af historien og i sin iver efter at lave et forspil til fremtidens filosofi, snakker han om kulturens plastiske kraft og spiller kunst og kreativitet på banen som redningsmænd. Nietzsches filosofi er hans medicin mod bevidstløs repetition og selvbedøvelse: Han taler om askese, dekadence, bedrifter, nihilisme, filosofisk redelighed, herremoral, løgn, godt og slet, viljen til magt. Historiens Nytte er hovedværket. Der kommer uddrag fra Tragediens fødsel og Menneskeligt alt for menneskeligt, som sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) en politisk tænkning, der kan svare på udfordringen efter murens fald: Arendt går på tværs af sædvanlige højre-venstre-skel inden for politik. Hun hævder, at den marxistiske tænkning og den økonomiske liberalisme er fælles om at sætte arbejde og forbrug i centrum, hvilket er fatalt. På den ene side truer forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er forudsætningen for, at mennesket kan udfolde sig som selvstændigt individ. På den anden side forsvinder det politiske fællesskab, når økonomien – arbejde og forbrug – bliver omdrejningspunkt for menneske og samfund. Men det politiske samfund er forudsætningen for pluralismen, og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket kan eksistere som særegent individ og ikke som flokdyr eller massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af, hvorfor pluralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også i den forbindelse, at hendes tale om ”ondskabens banalitet” skal forstås. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 280 kr. FILOSOFI – Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning Hold 5381: 1 lørdag 10.15-16 (24/9) Ved BA Claus Christoffersen Filosoffen Hannah Arendt(1906-1975) repræsenterer et af de stærkeste bud på FILOSOFI – Mystikeren Martinus: Alternative tanker Hold 5382: 1 lørdag 10.15-14 (17/9) Ved ekstern lektor, mag.art. Peter Laurs Sørensen, Københavns Universitet Den danske mystiker Martinus (1890- 1981) udviklede et omfattende tankesystem baseret på en personlig vision. Martinus er enestående i en dansk kontekst, men sammen med andre alternative tankeformer udgør systemet et gammelt grænseland hvor gængse videnskabelige og filosofiske forestillinger udfordres. Kurset vil introducere ”Martinus’ Kosmiske Verdensbillede”, som et eksempel på de alternative tankerformer der altid har rumsteret i den vestlige kultur. Budskabet, som Martinus fremstillede med ord og tegninger, er kort og godt, at der intet tilfældigt sker i universet. Der er ikke tale om anti-videnskab og Martinus er ikke moraliserende, men han mener at den moderne verden har glemt sine åndelige forudsætninger. Kurset vil placere Martinus i en idéhistorisk kontekst, bl.a. idéen om sjælens udødelighed, som har rødder i Platons filosofi. Men vi vil også diskutere hans tanker omkring reinkarnation, døden og en ”kosmisk videnskab” til gavn for menneskeheden. En gæst med særligt kendskab til Marinus’ univers vil deltage. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 160 kr. FILOSOFI – Jacques Lacan: En introduktion Hold 5383: 1 lør-søndag 10.15-16 (1/10-2/10) Ved cand.phil., psykoanalytiker Tine Byrckel Det kan være vanskeligt at sætte sig ind i den franske psykoanalytiker Jaques Lacans tænkning, fordi hans tekster og seminarer i første omgang henvendte sig til læger, psykiatere og andre psykoanalytikere. Det gør dem meget indforståede i referencerne til og videreførelsen af Freuds tankegang. Lacan (1901-1981) fører den psykoanalytiske tænkning ind i det 20. århundredes sprogfilosofiske, matematiske og topologiske overvejelser. Ud fra Freuds indsigt i, at mennesket eller jeg’et ikke er ”herre i eget hus”, udvikler Lacan ikke alene teorier for, hvorledes det psykisk syge menneske er struktureret, men også for de grundtræk, som vi alle er struktureret ud fra. Alt sammen ud fra Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILOSOFI – At leve med eller dø af angsten: Begrebet angst hos Kierkegaard og Lacan Hold 5384: 1 lør-søndag 10.15-16 (15/10-16/10) Ved cand.phil., psykoanalytiker Tine Byrckel At angst er en lidelse, har entydigt engageret psykiatrien i at bekæmpe den. Men dermed undertrykkes, hvad angsten kan fortælle os. Søren Kierkegaards banebrydende værk Begrebet Angest skelner mellem frygt (for noget) og angst (for intet). For Kierkegaard åbner angstens intet op for frihedens mulighed og menneskets eksistens. Psykoanalytikeren Jacques Lacan følger Kierkegaard. Angst er ganske rigtigt ikke angst for noget, vi kan finde ord for. Alligevel påstår Lacan, at angsten midt i sit intet har en slags genstand, som i sidste instans er drivkraften i vort begær, når vi – idet vi træder ind i sproget – bliver til subjekter. Angsten bedrager aldrig. Som en sandhedsdimension i psykiske processer, berører den forhold omkring, hvordan vi fandt ind i sproget og blev mennesker. De to tænkeres indsigter vil blive sat op imod tidens medicinske tilgang til angst, der i Kierkegaards og Lacans perspektiv overser noget af det mest grundlæggende i dette overhovedet at være et menneske. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Kunsthistorie Studieleder: Mag.art. Mette Wivel Grundkurset omfatter fem moduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. De tilbydes alle nedenfor. KUNSTHISTORIE – Fra antikken til renæssancen (600 fvt.-1400) (grundmodul 1) tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk malerkunst med blandt andre Duccio og Giotto, som foruden at være freskomalere også spillede en vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet i form af andagtsbilleder og altertavler. Sidste del af kurset fokuserer på det helt anderledes univers, som den sengotiske nederlandske malerkunst skaber med navne som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og Hieronimus Bosch. Deltagerne bedes købe eller låne: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4101, 4103) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4102) Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) Hold 4101: 10 tirsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Hold 4102: 10 tirsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Hold 4103: 10 mandage 19.15-21 (12/9-21/11) Ved mag.art. Mette Wivel, (4101). Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4102). Ved cand.mag. Merete Mørup (4103) Hold 4104: 10 mandage 10.15-12 (12/9-21/11) Hold 4105: 10 mandage 10.15-12 (12/9-21/11) Hold 4106: 10 fredage 10.15-12 (16/9-25/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4104). Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4105). Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen (4106) Oldtidens store civilisationer udgør et væsentligt grundlag for den europæiske kunsthistorie, og kurset indledes med en gennemgang af antikken, det vil sige græsk og romersk kunst, hvis skulptur med mennesket og menneskefiguren i fokus blev til stor inspiration for senere perioder. Med indførelsen af kristendommen begynder en ny kulturepoke, der kommer til at vare over 1000 år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkristen kunst, byzantinsk kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra blandt andet kejser Karl den Stores tid. I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen at optræde i forbindelse med klosterkirker og katedraler i Frankrig og Tyskland fra romansk og gotisk I 1400-tallet opstår med Firenze som centrum, et nyt tankesæt og dermed et helt nyt verdensbillede, som får stor betydning for malerkunst og arkitektur. Med opfindelsen af centralperspektivet, genopdagelsen af antikkens kunst og filosofi og udviklingen indenfor naturforskningen i 1400-tallet kommer den europæiske skulptur og malerkunst til at ændre sig grundlæggende. Florentinsk, venetiansk og romersk ung- og højrenæssance gennemgås med navne som Donatello, Masaccio, Piero della Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini samt Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael og Tizian. I den sammenhæng vil tysk kunst omkring reformationen, hvor maleren og grafikeren Albrecht Dürer bringer linearperspektivet og re- 41 Linjestudier den erfaring, psykoanalysen henter fra praksis: hvad der siges på analytikerens divan. Kurset vil være en introduktion til Lacans grundbegreber: ”det reelle”, ”det imaginære”, ”det symbolske”, ”objekt lille a” og ”Fadernavnet”. næssancen til Nordeuropa, også blive inddraget. Efter renæssancen følger den urolige og komplicerede manierisme, der slutter med El Greco. Nogenlunde samtidig med den sene El Greco indledes barokken af bla. Caravaggio med udgangspunkt i modreformationen. Gennem hele 1600-tallet afspejler de nye genrer, landskabsmaleri, gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer de store brydninger mellem religion og den voksende sekularisering. Dette ses hos kunstnere som Rubens og Rembrandt, Velazquez og Poussin. 1700-tallets kunst indledes med den forfinede rokoko, men omkring 1750 opstår nyklassicismen med baggrund i udgravningerne af Pompeji. Nyklassicismen kommer til at vare århundredet ud og afspejler blandt andet de ændringer i tidsånden der fører til den franske revolution. Deltagerne bedes købe eller låne: E.H. Gombrich, Kunstens historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4104) Øregård Museum, Hellerup (4105) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) (4106) City Campus 42 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Linjestudier KUNSTHISTORIE – Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) Hold 4107: 10 mandage 12.15-14 (12/9-21/11) Hold 4108: 10 onsdage 14.15-16 (14/9-23/11) Hold 4109: 10 onsdage 12.15-14 (14/9-23/11) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4107). Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen (4108). Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4109) Det tidlige 1800-tal domineres af romantikken med dens fokus på menneskets følelser og indre verden. Blandt de store romantiske malere kan nævnes Goya, Friedrich og Turner, og begrebet orientalisme vil i den forbindelse lige- KUNSTHISTORIE – Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (grundmodul 4) Hold 4110: 10 torsdage 12.15-14 (15/9-24/11) Hold 4111: 10 mandage 12.15-14 (12/9-21/11) Hold 4112: 10 mandage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved cand.phil. Pia Høy (4110). Ved mag. art. Kirsten Nørregaard Pedersen (4111). Ved mag.art. Søren Houmann (4112) ledes blive omtalt. Henover midten af århundredet afløses romantikken af den franske realisme, hvis væsentligste skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne vender sig væk fra romantikkens subjektive virkelighedsfortolkninger og stiller i stedet krav om sandfærdighed og objektivitet. I den forbindelse opstår friluftsmaleriet, som kommer til at danne grundlag for impressionismen, hvis væsentlige fortolkere er Monet, Renoir og Degas. Kravet om objektivitet i kunsten skal blandt andet ses på baggrund af den omsiggribende industrialisering, opfindelsen af fotografiet og Darwins evolutionslære. Men tiderne ændrer sig, og i 1880’erne vender Cézanne, van Gogh og Gauguin sig væk fra impressionismens krav om naturefterligning og indleder i stedet en frigørelse af farvens og formens egenværdi. Dermed baner de vej for gennembruddet af den moderne malerkunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Kurset afsluttes med en gennemgang af det moderne maleris første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt de italienske futurister. Deltagerne bedes købe eller låne: E.H. Gombrich, Kunstens historie (dansk udg. 2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (dansk udg. 2004). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Efter første verdenskrig afløser dadaismen og surrealismen de tidlige modernistiske stilretninger. Med sine ”ready-mades” udfordrer Marcel Duchamp grænsen mellem kunst og virkelighed, mens surrealisterne, med udgangspunkt i Freuds psykoanalyse, skaber en helt ny måde at bruge billedsproget på. En fremherskende retning i mellemkrigsårene er desuden konstruktivismen og den rene abstraktion. Efter anden verdenskrig undergår kunsten store forandringer. 1950’erne og 60’erne præges henholdsvis af den abstrakte ekspressionisme med malere så forskellige som Jackson Pollock og Asger Jorn og af den amerikanske pop-kunst, hvis væsentligste skikkelser er Robert Rauschenberg og Andy Warhol. Parallelt med dette opstår en række nye kunstneriske retninger, hvoraf de mest markante er minimalisme, landart og konceptkunst. I denne periode bliver det traditionelle maleri delvist fortrængt, men det genopstår i 1980’erne med det nyekspressionistiske eller såkaldt ”vilde” maleri. Fra 90’erne er det dog installationskunsten der dominerer den moderne kunstscene. Kurset afsluttes med et blik på den aktuelle samtidskunst, der frembyder en mangfoldighed af udtryksformer og praksisser så som dekonstruktivisme og nykonceptualisme. Deltagerne bedes købe eller låne: E.H. Gombrich, Kunstens historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Hvordan skaber man lys og rum i et kunstværk? Med hvilke teknikker skabes et billede eller en skulptur? Hvilke metoder har man før anvendt, og hvilke anvender man i dag for at aflæse og analysere et billede? Er kunsthistorien et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik, kunstkritik og kunstteori en del af faget? Hvad ved vi helt præcist om fx Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kommer vor viden fra, og hvad bygger på kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og tolkninger? I kurset vil vi forsøge at besvare bl.a. ovennævnte spørgsmål, gennem en redegørelse for fagets elementer og dets historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler fra kunstens lange historie belyse vigtige æstetiske og metodiske standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den virker i. Fx har vigtige kunsthistoriske epoker, som klassicisme og romantik samt i vore dage modernismens udvidede kunstbegreb, påvirket fagets udvikling. Desuden omfatter kurset stilanalyse, ikonografi, historisk-sociologisk metode samt semiotik. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Fjerne horisonter: Kulturmøder, en historisk gennemgang Hold 5264: 10 tirsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Ved mag.art. Mette Wivel Verden er blevet mindre, og i dag er der mange måder at lære de ikke-vestlige kulturer at kende. Vi bliver til stadighed konfronteret med dem, såvel via tv, glittede magasiner og film, som via litteratur, musik og billedkunst, men også på det mere konkrete plan via rejser og besøg hos den lokale grønthandler. Hvordan er disse kulturmøder blevet fortolket i den vesterlandske billedkunst og arkitektur? Tanken med kurset er at belyse, hvordan Europa har oplevet, indoptaget og gengivet mødet med de fremmedartede og mere eksotiske kulturer op gennem tiden. Og hvordan skildringen af disse kulturmøder udvikler og ændrer sig. Der vil især blive fokuseret på de motiver, som er affødt af silkevejen, pilgrimsrejser, korstogene, opdagelsesrejser, slavehandlen, videnskabelige ekspeditioner, Napoleons ekspedition til Ægypten, samt den koloniale- og den postkoloniale æra. Tidsrammen ligger fra ca. 400 f.Kr. til det 21. årh. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Mennesket og metropolis: Et centralt tema i den moderne kunst Hold 5265: 10 onsdage 10.15-12 (14/9-23/11) Ved mag.art. Mette Wivel Kurset søger at uddybe forståelsen af billedkunstens og arkitekturens udvikling gennem de sidste 50 år i Europa og USA. Som forklaringsmodel tages udgangspunkt i forholdet mellem mennesket og storbyen. Mega City er et kraftfelt, som har tiltrukket masserne, siden industrialiseringen tog fart i anden halvdel af 1800-tallet. De voldsomme ændringer i bystrukturen førte en hel ny motivverden med sig i den vesterlandske kunst, idet kunstnerne nu begyndte at fokusere på menneskets færden i byens forskellige rum. Bl.a. temaer som ”byen som dagligstue”, ”byarkæologi”, ”containerkulturen” og ”multikulturmaskine” vil være centrale i gennemgangen, hvor såvel arkitektur, som maleri, fotografi og elektrisk kunst vil indgå. Inden for arkitekturen vil der bl.a. blive redegjort for stilarter som Art Deco, Postmodernisme og Zoomorf. Der arrangeres en studierejse til New York, april 2012. Rejsen arrangeres og ledes af Mette Wivel, tlf: 3031 0527 i samarbejde med Via Travel, tlf: 3370 8733. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra maleri til installation og land art Hold 5266: 10 mandage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved cand.phil. Pia Høy På kurset vil vi til en start studere maleriets udvikling i begyndelsen af det 20. århundrede. Ekspressionisme, kubisme og futurisme dukker op, men til trods for forskelle har de det til fælles, at indholdet primært nedlægges i arbejdet med formen. I Rusland maler Malevich lidt senere sit berømte ”Hvidt kvadrat på hvid bund”, som udgør et nulpunkt indenfor maleriet. Marcel Duchamp tager snart det næste skridt med ”Flasketørrestativ”, en brugsgenstand eller ”readymade”, kun påmalet kunstnerens signatur. Dermed baner han vejen for den senere installationskunst. Efter at vi har beskæftiget os med maleriets historie og med Duchamps readymades, vil vi se på en række kunstnere, der især har gjort sig bemærket som installationskunstnere: Sophie Calle, Maurizio Cattelan, Olafur Eliasson, Elmgreen og Dragset, Ilya Kabakov og Jana Sterbak m.fl. Til slut vil vi se på en række land art værker, hvoraf nogle kan opfat- 43 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) Hold 4113: 10 fredage 10.15-12 (16/9-25/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Mortensen og mag.art. Majken Meinhardt tes som installationer i udendørs rum. Filmklip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) I kursets første del vil vi beskæftige os med (linear)perspektivet, som blev opfundet i Italien ca. 1420. Vi vil undersøge, hvordan perspektivet fungerer i maleriet, og hvordan det konstrueres og aflæses. I relation hertil vil vi studere de historiske rumkonstruktionsprincipper og undersøge perspektivets ”skæbne” i den moderne kunst. Endelig vil forskellige proportionssystemer og det gyldne snit blive gennemgået. I anden del af kurset vil vi studere farverne og forskellige farveordningssystemer. Fx vil der blive redegjort for Goethes og Johannes Ittens farvelære samt for Poul Gernes’ farvekunst. Der er tale om et teoretisk kursus uden praktiske øvelser i særlig stor udstrækning. Interesserede i billedudøvelse vil dog kunne hente vigtig viden, som de senere kan omsætte i praksis. Video indgår. Dansk kunst i sidste halvdel af det 20. århundrede er vort eget lands og vor egen tids kunst. Det burde måske gøre den lettere at forstå, men det er ikke altid tilfældet. I 1950’erne videreudvikler kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung og Ole Schwalbe det abstrakte formsprog. Maleriet udfordres fra 1960’erne af minimalisme, konceptkunst og Fluxus, hvor kunstnere som Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Hein Heinsen og Bjørn Nørgård kommer på banen. I 1980’erne er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere debuterer, fx Claus Carstensen, Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen. Tiden forbindes også med begrebet postmodernisme, der lanceres i samme årti. Næsten samtidig udvider billedhuggere som Henrik B. Andersen, Elisabeth Toubro og Willy Ørskov det traditionelle skulpturbegreb. I 1990’erne er maleriet atter trængt, mens installationskunsten regnes for kunstens tilstand. Kurset afsluttes med et blik på aktuelle danske samtidskunstnere. Flere filmklip indgår. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Perspektiv, farvelære og det gyldne snit Hold 5267: 10 torsdage 10.15-12 (8/9-17/11) Ved cand.phil. Pia Høy 44 KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 19502010 Hold 5268: 10 mandage 12.15-14 (12/9-21/11) Ved cand.phil. Pia Høy Linjestudier KUNSTHISTORIE – Dansk kunst i det 20. århundrede Hold 5269: 5 tirsdage 14.15-16 (13/9-11/10) Ved cand.phil. Pia Høy Kurset vil forme sig som en kronologisk gennemgang af dansk kunst i det 20. århundrede. Fra symbolismen omkring år 1900 når vi frem til de klassiske modernister – Giersing, Lundstrøm, Rude og Weie m.fl. Wilhelm Freddie er talerør for surrealismen, mens Franciska Clausen repræsenterer konstruktivismen. I 1930’erne danner Ejler Bille, Vilhelm Bjerke Petersen og Richard Mortensen Linien I, hvilket fører os frem til Linien II og kunstnere som Ib Geertsen og Albert Mertz. Omkring 1950 manifesterer Cobra sig med Asger Jorn som frontfigur. Maleriet udfordres fra 1960’erne af minimalisme, Fluxus og konceptkunst, og nye kunstnere kommer på banen: Poul Gernes, Per Kirkeby og Bjørn Nørgård m.fl. I 1980’erne genfødes maleriet i hænderne på en række ”vilde” malere som Claus Carstensen, Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen. På næsten samme tid udvides det traditionelle skulpturbegreb af bl.a. Henrik B. Andersen og Elisabeth Toubro. Kurset afsluttes med et blik på den aktuelle danske samtidskunst. Museet for Samtidskunst i Roskilde 440 kr. KUNSTHISTORIE – International kunst efter 1945 Hold 5270: 5 tirsdage 14.15-16 (25/10-22/11) Ved cand.phil. Pia Høy Efter 2. verdenskrig er kunstens centrum flyttet til New York. Den amerikanske kunstner Jackson Pollock hyldes omkring 1950 for sine aktionsprægede maleriet, der overskrider traditionens grænser. Snart løbes den abstrakte ekspressionisme dog over ende af helt nye stilretninger som pop-kunst, ekstrem realisme, fluxus, minimalisme, land art, koncept-kunst og body-art. Alle de nævnte dukker op i 60’erne og 70’erne med kunstnere som Roy Lichtenstein, Joseph Kosuth og Andy Warhol. Konceptkunstneren Joseph Kosuth er skeptisk overfor modernismens favorisering af det dekorative, og samtidig erklærer han maleriet for dødt. Maleriet genopstår dog for fuld styrke i 1980’erne, hvor malingen igen vælter ud af tuberne. I 90’erne dominerer installationskunsten – der har bånd til konceptkunsten – og maleriet er atter trængt. Kurset afsluttes med et blik på internationale samtidskunstnere som Sophie Calle, Maurizio Cattelan, Jake og Dinos Chapman og Mariko Mori. Museet for Samtidskunst i Roskilde 440 kr. Skulpturen fortæller sin del af kunsthistorien. Og den er bestemt lige så interessant som maleriets. Kom med fem eftermiddage på fem museer og se ind i skulpturens verden. Vi starter på Glyptoteket i antikken mest om grækerne og lidt om ægypterne. Så kommer turen til romerne, som fortæller en spændende historie, men som vi ofte går forbi. Den hvide klassicisme skal ses live på Thorvaldsens Museum med de fineste relieffer og mest fantastiske håndværk. Tilbage på Glyptoteket for at se på la vie moderne og moderniteten i Degas’ og Rodins skulpturer for at slutte med samtidsskulpturer på Statens Museum for Kunst. Mødested i underetagen på Glyptoteket. 400 kr. KUNSTHISTORIE – Omkring Vesuv: Malere og motiver Hold 5196: 1 lør-søndag 10.15-16 (8/10-9/10) Ved mag.art. Annette Stabell og mag.art. Ulla Rald De danske kunstnere, der i 1800-tallet drog på den obligatoriske dannelsesrejse til Rom, opsøgte i stigende grad deres motiver uden for Rom. Især Napoliområdet med klassiske seværdigheder Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KUNSTHISTORIE – Ekspressionisme Hold 5272: 10 mandage 10.15-12 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Merete Mørup De tyske ekspressionister malede med vilde farver og pensler og med et engagement i samfundet, der var højst usædvanligt i tysk kunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Mange af ekspressionisterne slog sig sammen i kunstnergrupper. Og det er gennem de berømte grupper ”Die Brücke” og ”Blauer Reiter”, vi kender Kirchner, Schmidt-Rottluff, Heckel, Jawlinsky og Wassily Kandinsky. De fleste fik et godt tag i kunstmarkedet i Tyskland, men under det nazistiske styre blev værkerne fjernet fra museerne som ”entartet”, kunstnerne blev ”diffamiert” og fik forbud mod at arbejde. Det fik fatale følger for mange af dem. Nogle valgte at flygte, andre blev. Kurset gennemgår de mest markante ekspressionistiske kunstnere, deres inspirationskilder, deres værker og deres temaer. Der bliver et museumsbesøg i løbet af kurset. Dag og tidspunkt aftales på holdet. Nørre Campus 800 kr. KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som symbolsk sprog Hold 5273: 10 mandage 14.15-16 (12/9-21/11) Hold 5274: 10 onsdage 14.15-16 (14/9-23/11) Ved mag.art. Majken Meinhardt Den bildende kunst vrimler med symbolske udtryk som allegorier, personificeringer og andre former for billedsproglige omskrivninger, som mennesket til alle tider har brugt til at udtrykke sine tanker og forestillinger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk form kan man billedliggøre det, som vanskeligt lader sig udtrykke på andre måder, og det er menneskets evne til at bruge symboler, der sætter det i stand til at fortælle om tilværelsen på et dybere plan. En forudsætning for at opleve bildende kunst er derfor blandt andet, at man kender dens mange symbolske udtryk og forstår at opleve dem rigtigt. Formålet med kurset er at sætte fokus på billedkunsten som symbolsk sprog. Vi skal se på forskellige former for symboler og symbolske billedkonstruktioner, og vi skal lære at skelne dem fra de mere fortællende og beskrivende. Kurset afsluttes med et besøg på Statens Museum for Kunst. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Billedanalyse Hold 5275: 10 tirsdage 14.15-16 (6/9-15/11) Hold 5276: 10 tirsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved mag.art. Majken Meinhardt At opleve et kunstværk handler om at kunne bruge sine øjne. De fleste af de kunstværker, vi ser på museer og gallerier, repræsenterer et subtilt samspil mellem form og farve, lys og mørke, rumvirkning, motiviske elementer og ikke mindst materialer. Men oplevelsen af dem vil som regel være ganske overfladisk, hvis man ikke ved noget om billedanalyse, eller har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi. 45 Linjestudier }KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem perioder på fem museer Hold 5271: 5 torsdage 14.15-16 (15/9-13/10) Ved cand.mag. Merete Mørup som Pompeji, Pæstum såvel som det pittoreske folkeliv inspirerede kunstnerne til skildringer, der strømmede over af fortælleglæde og maleriske virkninger. Specielt i 1830’rne opholdt et større antal kunstnere sig i Napoli, bl.a. Constantin Hansen og Christen Købke, hvor de kopierede antikke fresker, mens andre kunstnere som Jørgen Roed, Martinus Rørbye og Marstrand begyndte at opsøge ”eksotiske” motiver på Capri og Ischia. I slutningen af 1800-tallet malede Th. Philipsen, Kr. Zahrtmann og P.S. Krøyer på Amalfi-kysten, som H.C. Andersen også havde tegnet motiver fra. Omring år 1900 slog fynbomaleren Peter Hansen sig ned i Pompeji, hvor han malede hverdagsscenerier fra egnen med Vesuv tronende i baggrunden. Vi ser på billedkunsten og motiverne fra både en kunsthistorisk og en arkæologisk vinkel. Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog, bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse. På kurset gennemgås billedets formsprog systematisk, og undervejs indgår abstrakt og figurativ kunst samt malerier og skulpturer fra mange forskellige epoker. Hensigten er at træne den enkelte deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse. Et museumsbesøg indgår i kurset. Eventuelle entréudgifter afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Den engelske herregård, fra klassisk dannelse til sporting life Hold 5277: 10 torsdage 12.15-14 (15/9-24/11) Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen 46 Linjestudier I 1700–tallets England var en aristokrat klassisk dannet. Inspireret af den antikke litteraturs forestillinger om Arkadien rejste de unge adelsmænd på grand tour til Italien, købte antikke skulpturer og grundlagde kunstsamlinger. Hjemme igen engagerede man sig i antikstudier og var som gentlemanarkitekt medvirkende til at udvikle arkitekturen i retning af den antikinspirerede ”villa” – det lille hus på landet. Arkitekten Robert Adam blev med sine interiør-dekorationer den egentlige forløser af samtidens arkadiske drømme. Med Victoriatiden ser vi et markant skift i dannelsesidealet. Den sande aristokrat bør nu tage forbillede i middelalderens kristne ridderideal. Det værdsættes, om han bygger kirker og skole; han skal være god mod dyr og børn. Og som en rigtig mand bør han sætte pris på friluftslivets fornøjelser. Denne livsindstilling ses afspejlet i tidens gotisk inspirerede arkitektur. Den victorianske herregård fremstår som et lille velorganiseret mikrokosmos, klippefast som den victorianske aristokrat. I reaktion på de store huse byggede William Morris sit eget lille hus ”Red House”. Her KUNSTHISTORIE – Superrealisme og postmodernisme i amerikansk kunst 1970-1990 Hold 5279: 10 fredage 10.15-12 (16/9-25/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen bag gemmer sig stadig den gamle arkadiske drøm om det lille hus på landet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Klædedragtens historie set gennem maleriet: Fra Rubens til impressionisterne Hold 5278: 10 onsdage 14.15-16 (14/9-23/11) Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen Med fokus på klædedragten vil vi studere malerier fra barokken til impressionismen. Hvad fortæller klædedragten os om tid og sted? Hvordan spredtes modebegrebet, og hvorfra kom tekstilerne? Rubens’ robuste og livskraftige personer er iklædt kostumer af silketaft. Van Dyck viser os de lapsede Stuartprinser ved det engelske hof. I 1600-tallets Holland er det borgerskabet der viser tøjet frem, skildret af Vermeer og Pieter de Hoch. I kontrast til barokken står 1700-tallets forfinede rokoko. Hos Watteau ser vi et aristokrati, der søger bort fra Versailles i en sværmerisk dragen mod naturen, iklædt de fineste silkekjoler. Bag de forfinede udtryk spirer oplysningstiden, mens Madame de Pompadour bringer kunsten og moden tilbage til Versailles. I slutningen af 1700-tallet viser Davids malerier, hvordan revolutionstankerne påvirker klædedragten imod en antik inspireret stil, og med Napoleonstiden er empirestilen slået igennem. I 1800-tallets interesse for historiske stilarter genopstår rokokoens klædedragt i ny version skildret af Monet og Renoir, og mandsdragten har ændret sig fra silkedragt til det praktiske jakkesæt. Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 1970’erne var præget af ideologiske sammenbrud i perspektivet af den internationale oliekrise, og Vietnam-krigens afslutning. Kunstnerisk domineredes perioden først og fremmest af superrealismens reportager fra amerikansk livsstil repræsenteret ved biler og motorcykler, storbymiljøer med skilte og vareudbud i kølig perfektion i værker af bl.a. R. Estes og D. Eddy. Perioden prægedes også af minimalismens, jordkunstens og konceptkunstens sprængning af det konventionelle kunstsyn. Omkring 1980 fremkom postmodernismens nye søgen efter substans, kontinuitet og humanistisk etik. Det affødte blandt andet figurmaleriets genkomst med New Image Painting i New York af E. Fischl, J. Schnabel og D. Salle. Samtidig kulminerede den postmoderne bygningskunst med værker af R. Venturi, C. Moore, M. Graves og A. Greenberg. 1980’ernes nykonservatisme afspejledes samtidigt i det nyakademiske maleri af J. Valerio, L. Perry og S. Roberts. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunsten i kolonitidens, uafhængighedserklæringens og borgerkrigens Amerika Hold 5280: 10 torsdage 12.15-14 (15/9-24/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Idealitet og idealisme: Dansk kunst i tidlig guldalder 1800-1840 Hold 5281: 10 fredage 12.15-14 (16/9-25/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen I perioden 1800-40, fra den sene enevældes stagnation til det nyfødte demokratis dynamik, gennemløber dansk kunst og kulturliv en forbløffende udvikling. Tidens kunstnerskikkelser spiller en aktiv politisk rolle. På kurset vil vi behandle den danske guldalders hovedaktører, deres liv og deres værker. Malere som C.W. Eckersberg, Wilhelm Bendtz, Constantin Hansen, Christen Købke og Wilhelm Marstrand præsenteres i ungdomsårene i København, de følges på studierejsen til Rom, og vi gennemgår deres kunstneriske forløb efter hjemkomsten til Danmark. Også billedhuggere som Bertel Thorvaldsen, H.E. Freund, J.A. Jerichau, H.W. Bissen og arkitekter som M.G. Bindesbøll vil blive omtalt. Kurset kredser om tidens antikinteresse, og hvorledes privatboligen fungerede som kulturcentrum og som politisk arnested. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunstens biologi: Introduktion til neuro- og evolutionæræstetik Hold 5282: 7 torsdage 17.15-19 (15/9-3/11) Ved research fellow, cand.mag. Jon O. Lauring Alle kulturer uden undtagelse udfolder sig visuelt æstetisk og kunstnerisk i form af billeder, udsmykninger osv. Arkæologien viser tegn på, at eksistensen af sådan æstetisk og kunstnerisk produktion rækker mindst 77.000 år tilbage. Men hvorfor opleves nogle genstande som æstetiske, og hvad sker der i hjernen, når vi betragter et kunstværk? Er menneskets evne til at fremstille og opleve æstetiske og kunstneriske genstande oprindet som evolutionær tilpasning med overlevelsesmæssig fordel? Kurset giver en introduktion til neuroæstetik og evolutionæræstetik. Neuroæstetik er en ung disciplin, der gør brug af neurovidenskabelige teorier og metoder til at undersøge de mekanismer i hjernen, der ligger til grund for kunstnerisk og æstetisk erfaring. Evolutionæræstetik angår evolutionære hypoteser om oprindelsen af æstetisk og kunstnerisk adfærd i menneskets forhistorie. Målet er at skabe en nærmere forståelse for den biologiske side af menneskets æstetiske og kunstneriske adfærd. Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1 620 kr. (rabatpris: 570 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunsten og arkitekturen i renæssancetidens Firenze Hold 5283: 10 mandage 10.15-12 (12/9-21/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Dette kursus tager udgangspunkt i periodens kunstnerpersonligheder og i den helt centrale Medici-familie. I 1400-tallet skaber landsfaderen Cosimo og hans søn det Firenze, vi kender i dag, stærkt hjulpet af arkitekter, billedhuggere og malere som Brunneleschi, Donatello, Ghiberti, Fra Angelico og Gozzoli. I højrenæssancen omkring Lorenzo Il Magnifico møder vi Botticelli, Signorelli, Ghirlandaio, Perugino, Lippi, Verocchio, Leonardo da Vinci og Michel angelo samt Rafael. Nederlandske kunstnere som van Eyck tilføjer florentinsk renæssance dens realistiske sider, og i 1500-tallet bygger Medici-familiens første storhertug flere pragtfulde slotte og haveanlæg samt Uffizi; her møder vi Vasari, Cellini, Pontormo, Gianbologna og Bronzino. Men kunstnerne arbejder dog også gerne for andre familier – Massaccio fx for Brancacci-familien. Endelig leverer Medicierne to franske dronninger, der sætter skub i fransk renæssance- og barokkunst. Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 47 KUNSTHISTORIE – Spansk kunst omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya Hold 5284: 10 tirsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Med El Greco, Velázquez og Goya i centrum handler dette kursus om spansk malerkunst 1530-1830. Vi begynder med de medrivende religiøse malerier, som El Greco maler i Toledo fra 1577, og betragter billedverdenen omkring ”munkekongen” Philip 2. på slottet Escorial. I 1600-tallet er Sevilla det førende kunst- Linjestudier Den amerikanske nation voksede frem efter krigene for uafhængighed af Europa. Begivenhederne bearbejdedes af B. West, J. Singleton Copley, J. Trumbull, G. Stuart og C. Wilson Peale. George Washington tog som første præsident initiativ til opbygningen af regeringsbyen Washington. Den unge nations dagligliv maledes af historie- og genremalere som J. Vanderlyn, S. Morse, W. Sidney Mount og J. Quidor. Den romantiske Hudson River School beskrev samtidigt den storladne natur omkring Hudson floden. Ærkeamerikansk var folkelivsmaleren G. Caleb Binghams skildringer fra Midtvestens nybyggerliv og fra livet på Mississippi. Først efter borgerkrigen 1861-65 fandt nationen sin sociale og politiske identitet. Erobringen af vildmarken illustreres af Albert Bierstadt og af de ”luministiske” landskabsmalere. Genopbygningsperioden 1860-70’erne prægedes af industriel revolution og befolkningstilvækst. Naturalistiske malere som W. Homer, E. Johnson og T. Eakins kommenterede forandringerne i samfundet. centrum, og udover Velázquez møder vi Murillo og Zurbaran. Med sine asketiskreligiøse værker tilhører Zurbaran lokalmiljøet, mens Velázquez er Philip 4.s hofmaler i Madrid med sine portrætter, mytemalerier, slagmalerier og narrebilleder. Desuden dyrkes stillebenet, og forbindelserne til de spanske lydområder i Nederlandene og Italien fornyes, f.eks. gennem malernes rejser, Tizian og malerdiplomaten Rubens, ligesom Ribera bor i Napoli og Rom, hvor han inspireres af Caravaggio. Til slut studerer vi Goyas vej væk fra hofkunsten hen imod det vilde, ekspressive, revolutionære og romantiske maleri, som ligesom Velázquez senere får betydning for Manet og surrealisten Dali. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Paris, Louvre, Versailles og kunsten og arkitekturen omkring de franske konger og kejsere 1500-1870 Hold 5285: 10 torsdage 12.15-14 (15/9-24/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen 48 Linjestudier Dette kursus handler om kunsten og arkitekturen omkring Frankrigs konger og kejsere og omkring deres gemalinder som dronning Marie Antoinette eller elskerinder som Madame de Pompadour. Hvad ville de egentlig med deres bygninger, haver og kunst? I tidlig barok omkring Henrik 4. og Ludvig 13. møder vi malere som Rubens, Vouet, de Champaigne og Poussin og arkitekterne Lescot og du Cerceau. Hos Solkongen og hans slægt på Versailles lever højbarokken, rokokoen og klassicismen med arkitekter som Le Vau, Le Notre, Mansart, Gabriel og Rousseau og kunstnerne Le Brun, Boucher, Girardon og Vien. Napoleon lader David, Percier-Fontaine o.a. skabe empiren på Tuillerie- og Louvre-slottene, Triumfbuen og Malmaison, og op til 1870 udformer Haussmann-miljøet omkring Napoleon 3. Vi sammenligner med ældre kongelige miljøer som kroningskirken i Reims, Saint Denis-kirken, Sainte Chapelle og med renæssancemennesket Frans 1.s Fontainebleau-slot, Chambord, Che- nonceau og de skønne enhjørningetapisserier. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko Hold 5286: 10 fredage 10.15-12 (16/9-25/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Historien om kunstcentrum Rom 15001780 begynder med, at renæssancepaverne bygger Peterskirken og Vatikanet, som udsmykkes af store figurmalere som Michelangelo, Rafael, Botticelli, Perugino, del Piombo og Romano. Betydende dynastier som Farnese, d´Este, Chigi, Medici og Borghese bygger enestående palazzi og villaer med fantastiske haver (Bramante, Michelangelo, Vasari, Ammanati, Ligorio, Vignola). I 1600-tallet får palads- og kirkekunsten nyt liv ved bl.a. Caravaggios epokegørende, grænseoverskridende barokrealisme, og Caraccis dannede barok-klassicisme, som får europæisk udbredelse. Desuden udsmykker Berninis dynamiske skulpturer og fontæner Roms kirke- og pladsrum. I 1700-tallet skaber Pannini, Batoni, Mengs, Winckelmann og Piranesi o.a. nyklassicismen, og længe tiltrækker Rom udenlandske kunstnere og mæcener som El Greco, Velázquez, Poussin, Vouet, le Lorrain, Honthorst, Rubens, Abildgaard, Lord Burlington og Frederik 4., og vi spørger selvfølgelig hvordan? City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Japanske inspirationer i kunsten fra Manet og Monet til Matisse og Kokoschka Hold 5426: 10 onsdage 8.15-10 (14/9-23/11) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Historien om japanske inspirationer i kunsten 1860-1920 (japonismen) begynder med en introduktion til japansk grafik, som viser en ganske anden verden end Vestens moral og kontrol. Vi møder ”naive” mestre som Sugimura og Moronoby og de tre store: Utamaro, Hokusai og Hiroshige, som fascinerer impressionister omkring forfatterne Baudelaire og Zolá som Manet, Degas og Monet samt amerikaneren James McNeill Whistler og østrigeren Gustav Klimt. Toulouse-Lautrecs art nouveauplakater er japansk tænkt, og i symbolismen sammenligner vi japonismen af van Gogh, Gauguin og nabisterne Serusier og Denis o.a., der får betydning for Matisse og Bonnard og ekspressionister som Kokoschka og Schiele. Vi sammenligner med nordisk japonisme (Munch, Bindesbøll, Krøyer o.a.) og erkender, at japonismen dels billedligt set, dels filosofisk set kan være meget forskellig – f.eks. kan den samarbejde med italienske, spanske og folkloristiske tendenser, ligesom vi også møder den i scenografien ved Ballets Russes. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Billedmagt, billedangst og andre fortællinger om det visuelle Hold 5287: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved dr.phil. Lotte Thrane Vi er omgivet af billeder, men vi aner stort set ikke hvad de gør ved os, hvordan de virker, hvad det er, der virker – og hvorfor billeder er noget helt andet end ord. I kurset vil der blive introduceret til den nyeste postmoderne forståelse af det visuelle og ”det intermediale” – men vi skal også på en kultur- og kunsthistorisk rejse til billeder, der græder, til middelalderens hagioskoper og renæssancens tavoluccie – og til en case om Hans Egede og hans brug af billeder i kristningen af Grønland. Myterne inddrager vi også, som den om Pygmalion og den om Medusa. Og så slutter vi med at læse et drama af Henrik Ibsen og en novelle af Karen Blixen, hvor billedmagt og/eller billedangst er vigtige temaer. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Kursusforløbet indeholder en teoretiskæstetisk og æstetikhistorisk del samt en analytisk og en praktisk del. Vi vil skærpe opmærksomheden for hvordan billeder generelt fungerer, med teori om det karakteristiske ved billedet, og om hvorfor vi tilsyneladende husker og lærer bedre, når vi også ser billeder. Vi vil se på: Hvilken historie vil jeg fortælle med mine billeder? Billedteksten som genre. Hvilke elementer består den illustrerede bog af? Hvordan bygges en illustreret bog op? Hvordan skaber man en vellykket helhed af ord og billeder? Den grafiske tilrettelæggelse af en bog med skrifttyper og formater, kolofon, margintekster med mere gennemgås. Vi besøger en professionel grafisk tilrettelægger og et forlag, der har specialiseret sig i anderledes illustrerede bøger. Der vil være øvelser i at skabe billedsider og i at skrive billedtekster. Mindst tre lektioner vil bestå af ekskursioner ud af huset. Nørre Campus 800 kr. KUNSTHISTORIE – Jugend/Art Nouveau/Skønvirke. Fokus på en dekorativ stil Hold 5289: 10 onsdage 10.15-12 (14/9-23/11) Ved cand.phil. Jette Aarsø Jugend/Art Nouveau er navnet på en international stil, der havde sit højdepunkt ca. 1885-1910. Stilen udmøntede Nørre Campus 800 kr. KUNSTHISTORIE – Fynsk forår: Fynske kunstnere 1880-1950 Hold 5290: 10 tirsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Ved cand.phil. Jette Aarsø De egentlige ”Fynbomalere” var en række kunstnere med tilknytning til Fyn. De mødtes som elever på Zahrtmanns skole i København i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig især om Peter Hansen, Fritz Syberg samt Johannes Larsen, men også kunstnere som Jens Birkholm, Poul S. Christiansen og Karl Schou hørte til kredsen. Også Anna Syberg, gift med Fritz Syberg, Johannes Larsens hustru, Alhed Larsen, og søster, Christine Swane, var udøvende kunstnere. Fynbomalernes værker og museer – Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet – er velkendte. Men hvem var egentlig disse kunstnere? I løbet af kurset vil vi indkredse kunstnernes motiver og inspirationskilder samt den i tiden herskende debat med københavnske symbolistiske malere, benævnt ”bondemalerstriden”. Desuden vil Faaborg Museums opret- telse blive gennemgået. Entreudgifter i forbindelse med et evt. museumsbesøg afholdes af deltagerne. Der gøres opmærksom på udstillingen: ”Kampen om kunsten. Fynboerne”, Ordrupgaard, 8/4–11/9. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Dansk keramik i det 20. årh. Hold 5291: 10 torsdage 10.15-12 (15/9-24/11) Ved cand.phil. Jette Aarsø Der er noget sanseligt over god keramik. En form, en farve, en dekoration, en levende overflade eller lyset, der falder gennem en papirtynd skærv, kan være ren nydelse for øje og hånd. Mange kunstnere har været tiltrukket af det keramiske materiale som supplement til andre kunstformer, og siden de keramiske virksomheder for alvor i slutningen af 1800-tallet begyndte at knytte kunstnere til produktionen, har der været stor interesse for dansk keramik. Kurset omfatter en historisk og stilistisk gennemgang af dansk keramik fra 1880 til nu. Væsentlige keramikere samt forskellige stilperioders påvirkning af det keramiske udtryk vil blive gennemgået. Desuden medtages eksempler på nutidig dansk studio-keramik. Betegnelsen keramik dækker over materialerne lertøj, stentøj, fajance og porcelæn. I løbet af kurset vil vi se på de enkelte materialers muligheder og begrænsning. I kurset indgår et besøg på Designmuseum Danmark og evt. aktuelle udstillinger. Entréudgifter afholdes af deltagerne. Nørre Campus 800 kr. KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles Hold 5292: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) Avec Caroline Levisse, étudiante en doctorat d’Histoire de l’art, Université de Paris VIII 49 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Den illustrerede bog. Billedblik, billedbrug og andre visuelle læringsteknikker Hold 5288: 10 fredage 14.15-16 (16/9-25/11) Ved dr.phil. Lotte Thrane sig især indenfor arkitektur og kunsthåndværk, men havde også indflydelse på samtidig skulptur, maleri og grafik. Kendskabet til stilen spredtes via tidsskrifter som det tyske ”Jugend”, det engelske ”The Studio” og det danske ”Skønvirke”. Stilen udvikledes forskelligt i de enkelte lande, men fælles var en interesse for planter, slyngede ornamenter etc. Den danske variant af stilen blev kaldt Skønvirke og kendes bl.a. fra Georg Jensens smykker. I løbet af kurset vil vi tale om stilens oprindelse, motiver, geografiske variation og udmøntning i arkitektur som det ses hos f.eks. Guimard i Paris, Horta i Bruxelles samt hos Anton Rosen og Martin Nyrop i København. Desuden omtales bl.a. Émile Gallé, Alfons Mucha, Charles Rennie Mackintosh, Wienerwerkstätte og Thorvald Bindesbøll. Byvandring i København og evt. besøg på Københavns Rådhus. Entréudgifter afholdes af deltagerne. La transgression des valeurs artistiques et sociales est souvent considérée comme une caractéristique essentielle de l’avant-garde et de l’art contemporain. Depuis Manet jusqu’à Damien Hirst en passant par Picasso, de nombreux artistes ont en effet été perçus comme des provocateurs car leurs œuvres impliquaient une remise en cause des normes de l’art et/ou de la société: ils ont franchi une ligne, audelà de ce qui était permis. Ce cours propose non seulement un point de vue thématique sur l’art occidental des 19e et 20e siècles, mais se compose également comme une réflexion au sujet des mécanismes de la transgression et du scandale. Qui réagit à quelles œuvres et dans quel contexte? L’artiste a-t-il eu l’intention de provoquer son audience? La provocation a-t-elle une utilité, une fonction? Enfin, si, comme l’affirme le critique d’art P. Cabanne, ”toute création implique un scandale”, y a-t-il une particularité de l’art moderne et de l’art contemporain dans ce domaine? Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1 860 kr. (rabatpris: 760 kr.) 50 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Danmarksbilleder: Fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl Hold 5293: 10 mandage 12.30-14.15 (12/9-21/11) Hold 5294: 10 tirsdage 12.30-14.15 (13/9-22/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup I Danmark er 1800-tallet brydningernes århundrede, der deler sig mellem et hensygnende enevælde og et gryende demokrati. Det er et århundrede med talrige katastrofer, hvor Danmark skrumper, og det er en stor udfordring for danskerne at opfinde sig selv som aktive demokrater og skabe nye forbilleder. Det er i denne periode, at det danske maleri opstår, og mange af de billeder, der skabes, bliver markante symboler i den danske kulturarv. Gennem maleriet konstrueres ideen om det nationale landskab. Skovgaards bil- leder af den nyudsprungne saftige bøgeskov bliver et nyt dansk rum for eftertænksomhed. Med udgangspunkt i nye kunsthistoriske metoder diskuteres og fortolkes, hvad vi gennem kunsten kan lære om os selv og det danske samfund. Hvem er vi? Hvordan portrætteres vi? Hvordan ser landskabet ud? Hvordan fremstiller vi danmarkshistorien? En mangfoldighed af billeder, genstande og skulpturer analyseres med henblik på vores dannelse af vores nationale identitet. (5293) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, Hellerup (5294) Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Da kunsten blev moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn til Olafur Eliasson Hold 5295: 10 onsdage 10.15-12 (14/9-23/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup I perioden efter anden verdenskrig blev dansk kunst præget af de internationale strømninger. Oprettelsen af Louisiana kunstmuseum skabte mulighed for, at både den moderne tradition og samtidskunsten blev tilgængelig for alle, der havde lyst, og museet blev en overrumplende publikumsmagnet. På den anden side af kulturkløften stod rindalisterne, der stillede krav om, at man skulle kunne se, hvad kunsten forestillede. Kurset har dansk kunst fra de sidste 50 år som tema og ser på, hvorledes markante kunstnere har visualiseret og problematiseret samfundsmæssige forhold samt hvordan publikum har reageret på kunstværkerne. Ud fra nye kunsthistoriske metoder diskuteres og fortolkes, hvad vi kan lære om os selv og det danske samfund ved at se på samtidskunsten. Mangfoldighed kendetegner periodens kunst, men hvad er billedkunstens særlige bidrag til samfundet i denne periode? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – At genskabe verden: Kunsten efter krigen Hold 5296: 10 onsdage 12.15-14 (14/9-23/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Totalitarismen i både Tyskland og Sovjetunionen forbød den moderne kunst og dekreterede en tilbagevenden til den figurative tradition. I tiden efter Anden Verdenskrig, der var præget af den kolde krig, måtte man genskabe kunsten på ruinerne af den barbariske antihumanistiske kultur. Den eksperimenterende kunst, der skabtes, er nu blevet den vestlige civilisations mest kostbare, og værker af Jackson Pollock og Giacometti sælges til kolossale summer. Kurset undersøger de centrale kunstneres strategier hos Pollock, Giacomettis og Yves Klein, og ser videre på Anselm Kiefer, der har behandlet Tysklands historiske traumer i en nutidig kunstnerisk form. Hensigten er, at analysere de erkendelsesmuligheder kunsten har for publikum. Hvad er det Giacomettis magre statuariske kroppe kan fortælle, og hvordan forholder samtidens tænkning sig til kunsten. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) og skulpturer af engle og djævle. I den kunsthistoriske gennemgang af motivernes udformning gennem tiderne vil man kunne se de store ændringer, der er sket i måden at afbilde fx en ærkeengel på fra byzantinsk tid til barokken. KUNSTHISTORIE – Skriget & Kysset: Edvard Munch og Gustav Klimt. Malerier af det moderne menneske Hold 5297: 10 fredage 10.15-12 (16/9-25/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Billeder i billeder Hold 5298: 1 lør-søndag 10.15-16 (17/9-18/9) Ved mag.art. Søren Houmann Kurset vil undersøge figurative motiver, der udstiller deres egen beskaffenhed som illusion. Som eksempler herpå kan nævnes spejlinger, gentagelser, perspektiviske forvrængninger, omskrivninger af ”figur og grund”, lysindfald og skygger, rammen og lærredet, kunstner og model, værkets tilblivelse. Kurset vil desuden undersøge om og i givet fald hvordan motiver, der specifikt forbindes med modernismen, som jo rummer et opgør med det figurative, foregribes af og finder paralleller indenfor Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Fem besøg i Nationalmuseets Antiksamling Hold 5300: 5 torsdage 12.15-14 (15/9-13/10) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund den figurative billedkunst. Målet er at undersøge bestemte motiv-typers formåen og begrænsninger. Kan et værk f.eks. være både ”figurativt, genkendeligt” og ”autonomt”? Kurset vil være tilrettelagt både kronologisk og tematisk og vil inddrage værker af bl.a. Dürer, van Eyck, Velázquez, Gijsbrechts, Watteau, Courbet, Manet, Degas, Cassatt, Matisse, Picasso, Bonnard, Duchamp, Dali, Magritte, Escher, Johns, Warhol, Robert Smithson, samt adskillige danske kunstnere fra Eckersberg og frem. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KUNSTHISTORIE – Engle og djævle i billedkunsten Hold 5299: 5 lørdage 10.15-14 (17/9-12/11) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund I Bibelen og andre religiøse skrifter berettes flere steder om engle og djævle. Især englene kan inddeles i flere forskellige artsgrupper, som hver især har deres vigtige funktioner. Engle og djævle blev ofte afbildet, og kunstnernes fantasi er skyld i den meget store variation i billederne af både de gode og de onde overnaturlige væsener. Kurset vil indledningsvis se på oldtidskunstens gengivelser af vingede væsener, som inspirerede den kristne kunst. Dernæst skal vi med udgangspunkt i Bibelen undersøge de forskellige engletyper og djævlenes oprindelse. Beskrivelserne i teksterne sættes i relation til malerier Kurset vil blive afholdt i Nationalmuseets permanente Oldtids- og Antiksamlinger. Med kunsthistoriens briller på skal vi se på disse arkæologiske samlinger. Undervisningen vil tage udgangspunkt i de udstillede genstande fra det gamle Ægypten, den nære Orient, Cypern, Grækenland, Etrurien og Romerriget. Her vil det være muligt at diskutere grænserne mellem brugsgenstande og kunstgenstande. Desuden vil der blive gjort en del ud af stiltræk og inspiration mellem de forskellige områder; ligesom religiøse og politiske forhold vil blive inddraget. De særligt interessante værker fra perioden vil blive grundigt gennemgået. Samtidig kan vi se, hvordan flere motiver er særlig populære og gengives igen og igen i flere perioder og kulturer. Undertiden kan disse motiver også følges næsten uændrede op gennem tiderne til senere perioders kunst. Især oldtidens og antikkens dekorative dyremotiver lever videre i middelalderens og renæssancens kunst og udsmykning. Der kan lånes små transportable stole. Nationalmuseet, Prinsens Palæ. Indgang: Ny Vestergade. Mødested: Forhallen 400 kr. KUNSTHISTORIE – Fem besøg i Nationalmuseets Middelaldersamling Hold 5301: 5 torsdage 12.15-14 (27/10-24/11) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets 51 Linjestudier Omkring år 1900 er der en række betydningsfulde moderne kunstnere, som forholder sig meget personligt til udviklingen af samfundet og de udfoldelsesmuligheder, der eksistere for den enkeltes lykke. Munch arbejder på en omfattende serie billeder, der fremstiller individets liv fra fødsel til død. Hans billeder Skriget, Kysset og Madonna tilhører serien. Klimt maler det berømte billede Kysset som et symbol på den moderne følelsesmæssige kærlighed, og han bearbejder i billedfriser vigtige øjeblikke i menneskelivet. Det er de store temaer, der åbner for at reflektere over sit eget liv gennem betragtning af disse hudløse koloristiske billeder. Det er en periode, hvor kunstnerne forholder sig engagerede til samfundet med både utopiske fortællinger og kritiske billeder om tilværelsen. Malerierne er præget af symbolisme og ekspressionisme. Periodens fremtrædende kunstnere: Paul Gauguin, Vincent van Gogh og Ernst Ludwig Kirchner, Ferdinand Hodler og Egon Schiele, bliver inddraget. permanente Middelaldersamling. Her skal vi se, hvordan den kristne kunsts udvikling i Danmark forløb. Samlingen er så omfattende, at den fint viser udviklingen i stil fra tidlig romansk til sen gotisk kunst. Dette kan bl.a. ses i altertavlernes ændrede udseende fra 1100-tallet til 1500-tallet. Foruden de store prægtige altertavler har museet en imponerende samling af kostbare genstande, som blev brugt i middelalderens kirker. Her er arbejder i træ, elfenben, ædle metaller og værdifulde stene. Undervejs i kurset vil vi diskutere forskellene mellem kunsthåndværk og kunst. Desuden vil der blive gjort en del ud af de forskellige motivers symbolske betydning. Selv om størstedelen af de udstillede genstande har direkte relation til middelalderens religiøse liv, kan de også give os indtryk af tidens dagligliv. Der kan lånes små transportable stole på museet. Nationalmuseet, Prinsens Palæ. Indgang: Ny Vestergade. Mødested: Forhallen 400 kr. 52 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Fem besøg i Nationalmuseets Renæssancesamling Hold 5302: 5 tirsdage 12.15-14 (13/9-11/10) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets permanente Renæssanceudstilling. Her er det muligt, at få et godt indtryk af livet i Danmark i denne spændende periode, hvor verdslige videnskaber vandt fremgang. Vi får et fint indblik i hverdag og fest, især hos kongelige og adelige, men også hos jævne mennesker, gennem studier af de mange genstande i samlingen. Her findes en mængde kostbare luksusvarer, men også praktiske brugsgenstande. Blandt pragtværkerne, som skal studeres nærmere, er bl.a. Frederik II’s Kronborgtapeter med danske kongeportrætter og flere genstande fra Det Kongelige Kunstkammer samt en del kostbart kirkeinventar. Undervejs vil vi diskutere grænserne mellem kunst og kunsthåndværk og betydningen af inspirationen fra udenlandske kunst- nere. Der kan lånes små transportable stole. Nationalmuseet, Prinsens Palæ. Indgang: Ny Vestergade. Mødested: Forhallen 400 kr. KUNSTHISTORIE – Odd Nerdrum: Nordens Rembrandt Hold 5303: 5 lørdage 10.15-14 (1/10-26/11) Ved cand.mag. Rasmus Svarre Hansen Odd Nerdrum (f. 1944) er måske nordens største nulevende figurative maler og har inspireret utallige kunstnere blandt andre danske Thomas Kluge og Michael Kvium. Vi går kronologisk til værks og starter med Nerdrums politiske malerier fra 1970’erne for herefter at bevæge os frem til hans ’postapokalyptiske stil’ der påbegyndes i 80’erne. Stilen er præget af et drømmeagtigt billedsprog, befolket af mennesker i primitive klæder placeret i et råt og uvejsomt landskab. Det er malerier fyldt med symbolik samt referencer til Nerdrums personlige livshistorie. Malerierne er ikke ulig visuelle gåder, der kræver en særlig nøgle for at åbne op for de skjulte betydninger de gemmer på. Der vil i forbindelse med kurset blive introduceret en række teoretiske nøgler, der har til formål at åbne malerierne op: semiotik, psykoanalyse, metaforteori og æstetik. Herudover vil der blive trukket tråde til kunsthistorien og til Nerdrums eget turbulente liv. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Palle Nielsen: Mellem myte og realitet Hold 5304: 10 tirsdage 19.15-21 (13/9-22/11) Ved cand. mag. Rasmus Svarre Hansen Med stor patos og uden smålig skelnen til samtidens avantgardistiske modeluner, arbejdede Palle Nielsen med det moderne menneskes eksistensvilkår. Han skildrede ofte fremmedgjorte individer omgivet af imaginære bygnings- værker, der truer med at kvæle humaniteten. Ikke desto mindre finder man en stærk tro på myten og kunstens kraft, en slags sidste bastion mod verdens undergang, i hans værker. Palle Nielsen arbejdede både med enkeltstående værker, men er nok mest kendt og rost for sine sekventielle eller narrative værker, der kan læses som en form for tegneserier. På dette kursus går vi særligt i dybden med den grafiske serie Orfeus og Eurydike, der står som Palle Nielsens hovedværk. Vi skal undersøge dette komplekse værk ud fra begreber som: mytologi, apokalypse, urbanitet, modernitet og subjektivitet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Danske figurative malere 1980-2010 Hold 5415: 10 torsdage 8.15-10 (15/9-24/11) Ved cand.mag. Rasmus Svarre Hansen I 70’erne blev maleriet erklæret for dødt og begravet. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå, da det gamle medie havde en stærk modstandskraft og genopstod i 80’erne med fornyet styrke. I virkeligheden havde maleriet ikke været dødt, blot overvintret i et årti. På dette kursus skal vi se på de kunstnere, der fra 80’erne og frem til i dag beskæftiger sig med det figurative maleri. Vi skal se på hvilke forskelle og ligheder der er mellem kunstnerne, men også hvorledes de spiller op imod eller ind i samtidskunsten. De tematiske indfaldsvinkler vil blandt andet omhandle avantgardens syn på maleriet, der åbner op for en diskussion om det 20. århundredes kunstteoretiske og æstetiske strømninger og munder ud i spørgsmålet: Hvad er kunstens rolle? Det skal vi anskue ud fra de tre filosofiske grundkategorier – det gode, det sande og det skønne. Der vil blive fokuseret på følgende kunstnere: Michael Kvium, Peter Martensen, Thomas Kluge, Martin Bigum, Katrine Ærtebjerg og Julie Nord. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Kurset fremlægger 10 udvalgte kunstnere, der sammen repræsenterer forskellige perioder og retninger i dansk billedkunst inden for de sidste 100 år. Valget er faldet på følgende: Jais Nielsen, Else Alfelt, Erik Thommesen, Preben Hornung, Kasper Heiberg, Anders W.Ø. Larsen, Nina Sten-Knudsen, Martin Bigum, John Kørner, Peter Brandes. Hovedværker og seneste udvikling vil blive gennemgået med fremhævelse af karakteristika, placering i deres samtid samt et bud på nuværende status. I kurset indgår et besøg på Ny Carlsberg Glyptotek samt en byvandring til nyere værker i det københavnske byrum. Programoversigt omdeles første undervisningsdag. City Campus 800 kr. KUNSTHISTORIE – Venezia: Byen, arkitekturen og billedkunsten fra 1460-1580 Hold 5306: 10 fredage 10.15-12 (16/9-25/11) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Unik på mange måder er denne by med sin særlige beliggenhed, styreform, samfundsstruktur, det venetianske palads, Palladios kirkebygninger, og ikke mindst den venetianske billedkunst. De forskellige elementer synes at føje sig naturligt ind under et fælles sprog uden at miste sit særpræg. En bemærkelsesværdig by, der levede af handel og søfart. Kendt var den desuden for sine veliscenesatte fester og processioner, stærkt forankret i gamle symboler. Den venetianske billedkunst har sin ”guldalder” i 14- og 1500-tallet med kunstnere som Giovanni Bellini, Carpaccio, Giorgione, Tizian, Veronese, Tintoretto m.fl. Særligt deres farvesystemer synes påvirket af byens særlige lysforhold. Paladsernes meget specielle konstruktion vil blive gennemgået, såvel som kirker- ne fra middelalder og renæssance. Sidste halvdel af maj 2012 arrangeres en ottedages studierejse til Venezia inkl. besøg i Padova. Henvendelse til Kirsten Dannesboe: 3929 4367 / 4140 5644. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Landskabets, træernes og blomsternes symbolik i maleriet fra renæssancen til i dag Hold 5307: 10 onsdage 14.15-16 (14/9-23/11) Ved mag.art. Susanne Munck Birch Med udgangspunkt i renæssancen, både den nederlandske og italienske, hvor vi vil beskæftige os med malere som Botticelli, Roger van der Weyden og andre, vil vi fokusere på det specielle symbolindhold der ligger i deres arbejder. Symbolindholdet er ofte religiøst, men kunne også bruges på at sende mere eller mindre hemmelige beskeder til andre via landskabsafbildning, træer, blomsternes art, farve og antal. Også den tidlige tyske romantik var fuld af symboler, og vi vil beskæftige os indgående med landskabsmalerne Caspar David Friedrich og Philip Otto Runge. Den samtidige kunstnergruppe ”Nazarenerne” vil få et ord med på vejen. Vi bevæger os op mod samtidskunsten via Asger Jorn og Carl Henning Pedersen for at slutte af i samtidskunsten med Katrine Ærtebjerg, Julie Nord, Olafur Eliasson samt nogle af de kunstnere, der arbejder med spejle, hvilket i sig selv er et symbolfyldt område. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Maleren Francis Bacon Hold 5308: 10 fredage 12.15-14 (16/9-25/11) Ved mag.art. Rolf Læssøe Francis Bacon (1909-1992) var en helt speciel og dybt original maler, der ikke egentlig lader sig indfælde i nogen af de dominerende strømninger inden for det 20. århundredes malerkunst. Alligevel opfattes han med rette som en hovedskikkelse, der ikke er til at se bort fra. Han blev født i Dublin af engelske forældre og levede det meste af sit liv i London. Han begyndte at male omkring 1930, men blev først kendt efter 1945, hvorefter han årti for årti markerede sig som en stadig mere synlig og markant skikkelse i den internationale kunst. Kurset vil belyse hans udvikling fra begyndelsen til slutningen og vil se indgående på hans værker, også i relation til hans billedkunstneriske og litterære indflydelseskilder, og vil forsøge at skabe et samlet billede af denne enestående kunstner. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso Hold 5309: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved mag.art. Annette Stabell Middelhavets stærke sollys og farveintensitet tiltrak fra slutningen af 1800-tallet en række kunstnere med den lokalkendte Cézanne som pioner. Her udviklede han sit karakteristiske formsprog med vægt på substans og klarhed, som skulle lede frem til kubismen. Senere slog Matisse sig ned ved Middelhavet og under påvirkning af lyset, tilskyndet af den heftige kolorit i Gauguins og van Goghs værker, skabte Matisse i samarbejde med bl.a. André Derain det fauvistiske maleri. Interessen for nordafrikansk dekorativ kunst kombineret med en klassisk tyngde fik ligeledes betydning for udformning af Matisses kunst. Efter det skelsættende maleri Kvinderne fra Avignon udviklede 53 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Kunstværket i kontekst: 10 danske billedkunstnere fra de sidste 100 år Hold 5305: 10 tirsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Picasso og Georges Braque kubismen. Picassos kunst er gennemsyret af middelhavskulturen og en rastløs trang til at opfinde nye formsprog. Mellem Picasso og Matisse udspandt der sig en livslang dialog og rivalisering i en søgen efter enkelhed i form og udtryk. Nørre Campus 800 kr. KUNSTHISTORIE – Samtidskunst: Kloden rundt Hold 5310: 10 mandage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Trine Holm 54 Linjestudier Det er populært i dag at tale om samtidskunst som et globalt fænomen, hvor kunstneren veksler mellem varierende udtryk og frit tager for sig af globaliseringens godtepose. Verden er blevet mindre, og det er langt lettere at orientere sig end tidligere via rejseaktivitet samt de nye digitale medier, der skyder frem. Men er der alligevel kulturelle, sociale, historiske og/eller politiske faktorer, som bevirker, at kunsten får et særligt udtryk i de forskellige lande, hvorfra den udspringer? Vi undersøger tendenser fra Kina, Europa og USA i en samfundskritisk optik (fra 1965 til i dag). Hvordan forholder kunstnere sig kloden rundt til tradition, historie, krig, globalisering, urbanisering, miljø, materialer mm.. Fra Skandinavien bl.a. Superflex, Olafur Eliasson, Elmgreen & Dragset og Jacob Holdt. Tyskland efter 2. verdenskrig ved Anselm Kiefer og Jonathan Meese. USA: ”Dyrenes Konge” Walton Ford. Herudover diverse kinesiske kunstnere. Et museumsbesøg indgår i kurset, og kursisten afholder selv udgiften til entre. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. KUNSTHISTORIE – Er det nu også kunst? Hold 5311: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen I mødet med nyere kunst oplever mange af os undertiden at stå overfor et kunstværk og tænke: Er det nu også kunst? Værket forestiller ikke noget, det ligner noget alle og enhver kunne lave, det er uskønt eller ligefrem grimt. Vi kan ikke knække værkets kode og har måske på fornemmelsen, at der slet ikke er noget at forstå, at vi i virkeligheden er vidne til ‘Kejserens nye klæder’. Med udgangspunkt i kunstværker, som har vakt kritik og debat – fra Marcel Duchamps signerede pissoirkumme (Fountain, 1917) til Marco Evaristtis blendere med levende guldfisk (Helena, 2000) – introducerer kurset til en række kunstneriske strategier i det 20. århundrede, der har rykket grænserne for, hvad vi i dag kalder ‘kunst’. Kurset sætter kunstneriske tendenser i perspektiv til den samfundsmæssige udvikling og diskuterer, hvad der inspirerer kunstnerne til at skabe det enkelte værk. Derved får deltagerne redskaber til at møde og fortolke ’uforståelige’ kunstværker. Vi vil også besøge museer, gallerier og udstillingssteder. rens øvrige arbejde og beslægtede værker. Blandt de udsmykninger, der præsenteres er Giottos i Scrovegni Kapellet (Padua), Masaccios i Brancacci Kapellet (Firenze), og Mantegnas i Camera degli Sposi (Mantua). For ikke at tale om Rafaels og Michelangelos arbejder i Vatikanet, i Stanzerne og i Det Sixtinske Kapel. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) Goethe anså selv Farvelæren, udgivet i 1810, for et af sine vigtigste værker. Den fik en blandet modtagelse på Goethes egen tid, og der har været en tendens til at affeje den som en digters forfejlede opgør med videnskaben. Men Goethes kritik af Newton og dermed af hele det videnskabelige og filosofiske verdensbillede, der knytter an til den mekaniske naturopfattelse, svarer nøje til filosofiske og videnskabelige erkendelser, som visse tænkere fremfører i vor tid. I kurset vil vi beskæftige os med farvelæren ud fra moderne filosofiske og videnskabelige perspektiver for at se, hvilken plads Goethes farvelære indtager i de nyeste diskussioner af, hvad farve er. Desuden inddrages ikke blot filosoffer som Wittgenstein og Merleau-Ponty, men også helt ny farveforskning. Vi vil også i Goethes ånd undersøge farven som sanset fænomen og derfor parallelt med den teoretiske diskussion forholde os konkret til kunst, billeder, farveforsøg og forskellige andre farveteorier. 800 kr. KUNSTHISTORIE – Den store stil: Italiensk freskomaleri 1300-1550 Hold 5312: 1 lør-søndag 10.15-16 (26/11-27/11) Ved museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt Stor kunst? Ja, på alle måder! I den italienske renæssance gjaldt freskomaleriet – vægmaleri på vådt pudslag – som det medie, hvor tidens kunstnere præsterede deres ypperste. Det var ikke blot mægtige vægge, der skulle udsmykkes. Også formen blev storladen, idet den skulle ses på afstand, ligesom den hurtigtørrende teknik tvang kunstnerne til enkelthed og koncentration. Hertil kom, at fresker var fortællende figurmaleri – den fornemste af renæssancekunstens genrer. Ikke underligt at netop dette vægmaleri var malerkunstens mesterdisciplin – fra Giotto til Michelangelo. På dette kursus gennemgås en række hovedværker inden for renæssancens freskomaleri med udblik til kunstne- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KUNSTHISTORIE – Findes farven? Om Goethes farvelære Hold 5416: 1 lør-søndag 10.15-16 (26/11-27/11) Ved cand.phil. Tine Byrckel Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) mationen, humanismens nye idéer og videnskabsfolkenes nye frembringelser (Galilei), der alle var faktorer, som bevirkede at renæssancen blev en periode, hvor alting blev udfordret. Hvorfor var det lige dér – i Firenze – at Europas kulturelle og mentalitetsmæssige genfødsel fandt sted? Indenfor relativt kort tid skete store omvæltninger, der på mange måder brød med middelalderens tankegang og verdensopfattelse, således at mennesket måtte definere sig selv og verden på en ny måde. Firenze blev med andre ord arnestedet for den blomstringstid vi kalder renæssancen. På kurset vil vi se på de faktorer, der var med til at skabe dette nye verdensbillede. Herunder den teknologiske udvikling, de religiøse opgør, krigene, den førte politik og ikke mindst kunsten, der kan siges at være en reaktion på og imod disse omvæltninger. Indenfor arkitekturen og maleriet vil vi gøre nedslag ved væsentlige værker af de florentinske mestre (Leonardo, Michelangelo, Brunelleschi, Alberti, Botticelli m.fl.), og vi vil komme nærmere ind på de mæcener, der muliggjorde at kunsten oplevede nye og anderledes frihedsgrader. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. KUNSTHISTORIE – Rom: Renæssance og barok Hold 5418: 5 torsdage 17.15-19 (13/10-17/11) Ved cand.mag. René Juul Kun få andre steder i verden møder man så vældig en koncentration af kunst som i Den evige stad. Rom var ikke blandt de tidligste byer hvor renæssancen tog sit udspring, men parallelt med Firenzes afblomstring steg den kunstneriske produktion i Rom til usete højder. Tænk bare på navne som Michelangelo, Caracci og Carravaggio indenfor maleriet eller på Bernini og Bramante indenfor arkitekturen. I Rom mestrede man snart sagt alle kunstens grene. Ud over kunsten ser vi også på de vilkår den var skabt under: Roms plyndring, reformationen, modrefor- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. KUNSTHISTORIE – En dag i Firenze Hold 5419: 1 lør-søndag 10.15-16 (17/9-18/9) Ved cand.mag. René Juul og cand.jur., BA Jesper Møller-Andersen Smalle, mørke gader og høje, grå huse med fornemmelsen af historien og snigmordet lurende om hjørnet. Det er dét Firenze, der møder den besøgende i dag, og sådan var det også i renæssancen: Huse der vendte ryggen udad, klar til forsvar mod slægtsfejder, reli- giøse stridigheder, opstande og nedkæmpning af opstande, hængning og brænding. Men også åbne pladser ved kirker med solskin og kirker som Santa Croce og Santa Maria Novella med noget af den fineste kunst, verden har set. Her fandt man også malerier til det opkommende borgerskabs gemakker, sammenpugning af penge og for første gang i historien rentebetaling for lån. Her lagdes grunden til den moderne videnskab, moderne demokrati, moderne forretning og moderne kunst. Deltagerne tages med på en studietur i ord og billeder gennem kunst, politik og forretning, slægts- og kirkefejder i det urolige Firenze, der sluttes af i Galleria Uffizi, verdens første kunstmuseum og stadig et af de bedste i verden. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Musik, film og teater Musikvidenskab Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen Grundkurset omfatter fem moduler, hvoraf to tilbydes nedenfor. MUSIKVIDENSKAB – Nodekendskab og rytmelære: Elementær introduktion (grundmodul) Hold 4118: 10 mandage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved lektor, cand.mag. Lone Bang Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole Det er god tone at være med på noderne! Musiklytning og praktisk musikudøvelse kan beriges og gøres mere fokuseret, hvis man har et kendskab til elementær teori. Kort sagt: man får et bedre teoretisk fundament for at synge og spille musik, hvis man kender musikkens sprog. På dette kursus vil vi gennemgå nodesystemets opbygning, dur og molsystemet, kvintcirklen og treklange. Derudover vil der blive arbej- det med rytmik og styrkelse af pulsfornemmelsen, som jo er musikkens hjerteslag. Gennemgangen vil dels tage udgangspunkt i øvelser, dels i kendte sange og musikværker, således at teori og praksis hele tiden følges ad. Vi skal synge både med og uden noder og vi skal lytte til kendte klassikere og læse i orkesterpartiturer og således se komponisterne over skuldrene. Alt dette skulle gerne være med til at berige lytteoplevelsen og give større glæde, når man spiller sammen og/eller synger i kor. Deltagerne bedes købe Johannes Grønagers: Nøgle til musikken, Systime. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 55 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Firenze i renæssancen Hold 5417: 5 torsdage 17.15-19 (8/9-6/10) Ved cand.mag. René Juul MUSIKVIDENSKAB – Elementær musikforståelse (grundmodul) Hold 4119: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved lektor, cand.mag. Lone Bang Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole og lektor, cand.mag. Bent Olsen 56 Linjestudier Musikkens væsen er bevægelse og den forløber i tid! – derfor kan det undertiden være svært at fastholde en lytteoplevelse. En vej til at få hold på lytteoplevelsen er at lære om musikkens fem grundelementer: form, rytme, melodi, harmoni og klang. Belønningen udebliver ikke: man bliver en bedre lytter og får beriget sin musikoplevelse. Det der måske undervejs ligner en omvej viser sig ofte at være en genvej til øget forståelse og bedre oplevelse af mødet med musikken. På dette kursus vil vi beskæftige os med et bredt udvalg af klassisk musik ud fra de fem grund elementer: form (værkets overordnede struktur), rytme (det tidsmæssige overblik), melodi (beskrivelse af melodiens væsen), harmoni (en samklang af toner) og klang(instrumenternes lyd). Grundelementer som er til stede samtidigt og interagerer med hinanden på mange forskellige måder. Komponister fra forskellige perioder har brugt disse fem parametre på mange måder, og vi vil ved intens lytning nærme os en bredere forståelse af dem. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Cosi fan tutte, Mascagnis Cavalleria Rusticana, Leoncavallos Bajadser, Verdis Trubaduren og Glucks Alceste. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 480 kr. MUSIKVIDENSKAB – Torsdags koncerterne i DR Byens koncertsal Hold 5331: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen og cand.mag. Susanne Keiding Torsdagskoncerterne i DR’s koncertsal rummer masser af storladen musik. Og da der desuden i ugernes løb ganske ofte er Metrokoncerter, Fredags- og Lørdagskoncerter, venter der mange musikalske oplevelser i næste sæson. Der kommer kendte og knap så kendte dirigenter og solister for sammen med DR Symfoniorkestret at opføre musik af et meget bredt udsnit af musikhistoriens komponister. På dette kursus vil vi gennemgå udvalgte værker fra hver uges koncertudbud om tirsdagen i samme uge, så man er godt rustet til et besøg i Koncertsalen eller en transmitteret koncert derhjemme i stuen. Enten ved radioen eller en af de stadig oftere udsendte tv-udsendelser fra koncerterne. Vi vil fortælle både om komponisterne og deres placering i musikhistorien og om de mange værker, som præsenteres i Koncertsalen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera: Optakt til forestillinger på Operaen og Det Kgl. Teater Hold 5330: 6 tirsdage 17.15-19 (6/9-11/10) Ved cand.mag. Thomas Milholt, cand. mag. Susanne Keiding og cand.mag. Lilo Sørensen Fyraftensopera introducerer operaforestillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi sætter fokus på operaernes handling, komponisterne, iscenesættelsen, sangere og instruktører. Det er operaintroduktion i den korte form, der giver et kvalificeret overblik over efterårets operaforestillinger: Puccinis Tosca, Mozarts MUSIKVIDENSKAB – Film og musik Hold 5332: 10 mandage 19.15-21 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten og cand.mag. Jan Mouritzen Kurset gennemgår filmens og filmmusikkens historie fra stumfilm med ledsagemusik efter tilsnit fra operaens affektlære til vore dages mammutfilmproduktioner. Musikkens særlige rolle for filmens dramaturgi belyses og musikeksempler fra amerikansk, fransk, italiensk, dansk og engelsk filmkunst diskuteres. Vi ser klip fra en række udvalgte film og lytter til filmmusik fra både den klassiske og nyere periode, heriblandt operafilm, film med jazzinspireret og elektronisk forarbejdet musik, der giver filmen dybde og spiller med eller mod handling og filmteknisk udførelse. Vi skal møde en af de kendte danske filmkomponister og høre om arbejdet med at sætte lyd til film. Blandt de filmmusikkomponister, vi desuden skal beskæftige os med, er Bernhard Herrmann, Maurice Jarre, John Williams, Ennio Morricone, Alex North, Henry Mancini, Lalo Schifrin, Vangelis, Philip Glass og de nyere klassiske fx Saint-Saëns, Hindemith og Korngold. Musica Art, Strandvejen 163, 3.th., 2900 Hellerup 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – It takes two to tango Hold 5333: 1 lør-søndag 10.15-16 (8/10-9/10) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten og dirigent Saul Zaks Tango er en kultur. Den er musik, litteratur, billedkunst, tradition, film, mystik, dans og meget mere. Vi oplever tangoen fra flere vinkler gennem både kroppen og intellektet. Tango er blevet et universelt fænomen og rummer poesi og følelser om romancen, passionen, livet og døden. Vi viser glimt af tangoens spændende historie med rødder i Argentina og Spanien, og genfinder den i en række hovedværker i kunsten. To af de store tangokompo- Musica Art, Strandvejen 163, 3.th., 2900 Hellerup 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Solokoncerter Hold 5334: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved lektor, dr.phil. Gorm Busk og komponist Kasper Rofelt Kurset er i to afdelinger med forskellige tilgange til emnet. De første fem gang vil Kasper Rofelt behandle genren således: Solokoncerten som genre kan dække over mange forskellige slags musik og forskellige tilgange til det koncertante begreb. I dette forløb vil vi gennemgå og lytte til koncerter af blandt andre Mozart, Brahms, SaintSaëns og Ligeti for at belyse vidt forskellige måder at tænke et soloinstrument ind i en orkestral eller koncertant sammenhæng på. Det bliver en spændende rejse, der byder på mange musikalske overraskelser undervejs. Mens Kasper Rofelt vil tale om koncerter for forskellige stryge- og blæseinstrumenter, vil Gorm Busk de sidste fem gange helt koncentrere sig om klaverkoncerter. Her lægges vægt på det historiske og formmæssige ved koncerten i berømte klaverkoncerter: Mozarts og Beethovens koncerter i c-mol, Tjajkovskijs store b-mol koncert, Francks Symfoniske Variationer, Rakmaninovs Paganini-rapsodi, Ravels Venstrehåndskoncert og Bartoks 3. klaverkoncert. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Kammermusikalske mesterværker Hold 5335: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen og lektor, dr.phil. Gorm Busk Musikhistorien rummer store skatkister af mesterværker inden for kammermusik, som – bredt anlagt – kan være alle former, lige fra sonater til værker for små og store ensembler. Her vil vi med nye øjne og ører præsentere kompositioner ordnet kronologisk, og efter en kort omtale af barokkens solo- og triosonater (Corelli, Buxtehude, Bach) begynder vi med de store klassikere (Haydn, Mozart og Beethoven), fortsætter med romantikken (Schubert, Mendelssohn, Brahms, Dvorak), og slutter med 1900-tallets moderne musik (Ravel, Bartok, Ives, Schönberg, Prokofiev, Sjostakovitj). På den måde lukkes der op for skatkisterne, hvor der lige fra kursets indledning vil blive redegjort for musikalske former og genrer, og hvor komponisternes egenart og det overordnede musikhistoriske perspektiv vil komme i fokus. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Tæt på Maria Callas Hold 5336: 5 lørdage 12.15-16 (10/9, 1/10, 5/11, 26/11, 10/12) Ved cand.mag. Knud Ketting Allerede mens hun levede, blev den græsk fødte sopran Maria Callas en myte. Hun har været død i en menneskealder, men for mange står hun stadig som uforglemmelig, og hendes indspilninger er blevet genudgivet atter og atter. Men hvad gemmer der sig egentlig bag alle de sladderhistorier og skandaler, som efterhånden blev en uadskillelig del af hendes korte og hektiske karriere? Vi gennemgår i detaljer en række af hendes vigtigste rolleportrætter, hvor vi tager fat i både studieindspilningerne og en række sjældne liveoptagelser plus det ganske store billedmateriale fra de opsætninger, hun tog del i. Vi skal også se nogle af de rela- tivt få film- og tv-optrædener, som findes bevaret, og på grundlag af alt dette materiale analysere os frem til, hvad det var, der gjorde hende så unik i operaer af Bellini, Donizetti, Cherubini, Verdi og Puccini. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – 1700-tallets musikalske metropoler (Concerto Copenhagen) Hold 5337: 5 lørdage 12.15-16 (17/9, 8/10, 29/10, 19/11, 3/12) Ved cand.mag. Knud Ketting I løbet af 1700-tallet blev offentlige koncerter og operaopførelser stadig mere almindelige. Og jo større (og rigere) en by var, des flere koncertsale og operahuse var der basis for. Komponister og musikere var nu ikke længere udelukkende afhængige af en kongelig, fyrstelig eller kirkelig ansættelse. De kunne også forsøge sig på det frie, kommercielle marked. Vilkårene var dog langtfra ens fra by til by og fra land til land, og vi ser her nærmere på udfoldelsesmulighederne i fem af 1700-tallets vigtigste musikalske metropoler, nemlig London, Rom, Napoli, Venezia og Dresden. Kurset tjener som forberedelse til og efterbehandling af temakoncerter med barokorkestret Concerto Copenhagen i Garnisons Kirke. Det er imidlertid tilrettelagt, at også deltagere, der ikke overværer koncerterne, vil have udbytte af undervisningen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – I Beethovens fodspor Hold 5338: 3 lørdage 10.15-16 (29/10, 5/11, 12/11) Ved komponist Kasper Rofelt Beethovens betydning for musikhistorien kan næppe undervurderes. Mange komponister har både kæmpet med og mod hans indflydelse. Ikke bare Brahms, der ”mærkede kæmpens åndedræt i nakken” og oplevede den tort som erfaren komponist at få sin første sym- 57 Linjestudier nistnavne er Astor Piazolla (1921-92) og Eduardo Rovira (1925-80). Den innovative Eduardo Rovira, som den argentinske dirigent Saul Zaks præsenterer os for er Astor Piazollas modpol. Det spændende tangoprojekt Tango rojo y blanco er ved at blive udbredt i Danmark og kurset præsenterer to af aktørerne i projektet. Vi hører desuden om de populære milonga (danseaften). Det hele illustreres med musikeksempler, filmuddrag og dans og dirigenten Saul Zaks fortæller på sin levende og inspirerende måde om arbejdet med tango orkestermusikken. foni udnævnt til ”Beethovens tiende”, men også andre, markante skikkelser. I dette forløb vil vi gennemgå forskellige værker af Beethoven og andre komponister for at prøve at forstå vigtigheden og omfanget af hans musikalske arv. Turen, som fører os vidt omkring, bliver helt sikkert både spændende og tankevækkende. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) ons fald (1815), Julirevolutionen (1830), oprørene i Europa (1848-49) og Italiens Samling (1861) kom til at præge store operakomponister som blandt andre Rossini (hans operaer i Napoli og tiden i Paris), Verdi (Nabucco, Siciliansk Vesper) og Wagner (Rienzi, Nibelungens Ring). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Rundt om Rossini Hold 5340: 1 lør-søndag 10.15-16 (1/10-2/10) Ved cand.mag. Lilo Sørensen 58 Linjestudier MUSIKVIDENSKAB – Opera og politik Hold 5339: 1 lør-søndag 10.15-16 (10/9-11/9) Ved cand.mag. Thomas Milholt og cand.mag. Lilo Sørensen I løbet af de fire hundrede år, der er gået siden den første opera gik over scenen, har markante politiske begivenheder været med til at præge publikums smag. Det kom til at afspejle sig i de mange operaer, der blev skrevet i 1700- og 1800-tallet. Komponisterne blev nødt til at indrette sig efter publikums smag, hvis de skulle have succes. Kurset giver deltagerne gode forudsætninger og redskaber til en større forståelse for, hvordan skelsættende begivenheder i verdenshistorien som Den Franske Revolution (1789), Napole- Kurset giver et fundament for 1800-tallets italienske operatradition. Det er historien om, hvordan ældre berømte italienske komponister som Piccini, Cimarosa, Paisiello, m.fl. tabte til Rossini i kampen om publikums gunst. Imens blomstrede andre italienere som Cherubini (Medea) og Spontini (Vestalinden) i Paris, hvor de var med til at udvikle den spektakulære franske Grand Opera. Vi tager afsæt i tiden før Rossini og ser på hans og andre italienske operakomponisters store betydning for operaens udvikling i Europa i tiden frem til 1830’erne, da Vincenzo Bellini og Gaetano Donizetti udviklede en ny stil i operaer som Norma, Puritanerne, Elskovsdrikken, Lucia di Lammermoor og Regimentets datter. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Venedigs operascene i historisk perspektiv Hold 5341: 1 lør-søndag 10.15-16 (19/11-20/11) Ved cand.mag. Lilo Sørensen og cand.mag. Thomas Milholt Helt op til i dag har den venezianske kulturscene haft præg af en gylden historie. Venedig er byen, hvor Vivaldi skrev sin musik. Det er også byen, der er kendt for sin imponerende arkitektur, og hvor malere som Titian, Veronese og Tintoretto fik deres inspiration. Venedig er teatrets by, hvor det første offentlige operahus åbnede i 1637. Her domine- rede Francesco Cavalli Venedigs operascener, her skrev Carlo Goldoni sine nyskabende libretti og skuespil, her debuterede Rossini og Donizetti – og her boede Casanova, der var ven med Lorenzo da Ponte, tekstforfatter til Mozarts Figaros Bryllup. Venedig lever før og nu, og kurset giver en indgang til videre fordybelse. Vi tager turen gennem Venedigs mange kulturlag og ser på det overflødighedshorn af operaer, der har været opført på byens mange operahuse: Monteverdis Poppeas Kroning, Rossinis Semiramis, Verdis Rigoletto og La Traviata. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Den virtuose leg med alvoren: 200 års komisk opera fra Pergolesi til Strauss Hold 5342: 2 lørdage 10.15-16 (8/10-15/10) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Da opera i 17- og 1800-tallet var den mest spektakulære og prestigefyldte kulturmanifestation betød store ændringer i måden, man lavede opera på, meget kraftige reaktioner blandt publikum. Fremkomsten af komisk opera var ingen undtagelse: Heftige skriverier og slagsmål, men med tiden også en del morskab. På kurset vil fokus dels ligge på denne finurlige undergenres fremkomst – hvorfor og hvordan? – og dels værkernes konkrete udformning med bl.a. at gøre grin med centrale institutioner, fænomener og personer i samtiden, og mere generelt at skabe en opfindsom balance mellem humor og musikalsk skønhed, og endelig at undgå at blive stoppet af censuren. Har komisk opera stadig et relevant budskab eller er det ren underholdning? Der vil være eksempler fra de bedste værker med musik af: Pergolesi, Cimarosa, Mozart, Rossini, Donizetti, Wagner, Offenbach, Verdi, Strauss og med vittige, men skarpe tekster af Shakespeare, Goldoni, da Ponte, Beaumarchais, Meilhac, Halévy, Hofmannsthal og Zweig. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Den komponerende benediktinernonne Hildegard von Bingen er i de seneste år blevet en kultfigur med stærk genklang også her i landet, specielt via Anne Lise Marstrand-Jørgensens to dokumentariske romaner. Men ellers optager middelaldermusik ikke megen plads i vore dages repertoire-planer, og det er en skam. Selv om den umiddelbart kan synes fremmedartet, så vinder den betydeligt, hvis man ved mere om de tankegange og samfundsmæssige forhold, den blev skabt under. Kursets første dag sætter fokus på den gregorianske sang, der af kirkefaderen Augustin blev betragtet som direkte farlig. Vi skal også beskæftige os med middelalderens almene syn på musik og sluttelig følge den flerstemmige musiks opståen og de konsekvenser, denne vesteuropæiske specialitet senere fik. På dag to koncentrerer vi os om Hildegard og hendes virkning i eftertiden. Her bliver hovedbestanddelen Anne Lise Marstrand-Jørgensens egen beretning om den grundige research, der gik forud for romanerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Mascagnis Cavalleria Rusticana og Leoncavallos Bajadser i forbindelse med premiere på Operaen Hold 5344: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/11-6/11) Ved cand.mag. Lilo Sørensen og cand.mag. Thomas Milholt I slutningen af 1800-tallet kræver publikum at få realisme på operascenerne. Genren kommer til at hedde verisme – realisme. Det er komponisterne Pietro Mascagni og Ruggero Leoncavallo, der står som genrens nye komponister selvom andre fra 1800-tallets midte har påbegyndt udviklingen bl.a. Bizet (Carmen) og Verdi (La Traviata). Med premiere på Mascagnis énakter Cavalleria Rusticana i 1890 gør et nyt rollegalleri sit indtog på scenen – handlingen foregår blandt landarbejdere på Sicilien, og Ruggero Leoncavallos énakter Bajadser fra 1892 handler om omrejsende gøjlere, der drager fra by til by. Fælles for begge operaer er, at de handler om almindelige mennesker, deres glæder og sorger, der i verismen altid udløser katastrofe. Det er det lille menneske i de store følelser og den skæbnebestemte katastrofe, der i højere grad afspejlede almindelige menneskers liv. Operaerne bliver gennemgået og sat i relief i forhold til samtidens reaktioner. Vi ser eksempler på forskellige fortolkninger. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Mozarts Cosi fan tutte i anledning af premieren på Det Kongelige Teater Hold 5345: 1 lør-søndag 10.15-16 (8/10-9/10) Ved cand.mag. Susanne Keiding og organist, cand.mag. Mikael Garnæs Mozarts opera Cosi fan tutte havde premiere i Wien i 1790. Efter succeserne med Figaros Bryllup og Don Giovanni var det igen den italienske digter Lorenzo da Ponte der skrev librettoen, og der er almindelig enighed om, at det var da Pontes bedste præstation som tekstforfatter. Historien, der handler om to kvinder, hvis troskab bliver sat på prøve, er på en gang morsom, kynisk og livsklog, og Mozarts sublime musik giver den både dramatisk liv og følelsesmæssig dybde. På weekendkurset vil vi se på historiens forankring i oplysningstiden, eksemplificeret af filosoffen og intrigemageren Don Alfonso, og musikkens rolle som fortolker af intrigen og de handlendes følelsesudsving. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Operareform i 1700-tallet: Glucks Alceste – en ny slags opera? Hold 5346: 2 lørdage 10.15-16 (19/11-26/11) Ved cand.mag. Susanne Keiding Alceste (1767, rev.1776) er Glucks hovedværk – og en milepæl i operalitteraturen: den blev model for eftertidens musikdrama. I 1762 indledte Gluck med Orfeus og Euridike den reform af operaen, der er tæt knyttet til hans navn. Han stræbte efter at få tekst, musik og iscenesættelse til at gå op i en højere enhed (som senere Wagner, der beundrede Gluck) og tog afstand fra den overdrevne fokusering på det sangtekniske, der var fremherskende i tidens opera. ”Enkelhed, sandhed og naturlighed må være det bærende grundlag for det skønne”, skriver han i sit berømte forord til Alceste-partituret. Handlingen i Alceste er hentet i den græske mytologi og kredser om et grundvilkår i den menneskelige tilværelse: dødens uundgåelighed og smerten over tabet af et elsket menneske. Glucks sorgfulde og bevægende musik har gjort Alceste til en hyppigt opført opera rundt om i verden, og den kan nu for første gang opleves på Det Kongelige Teater. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Operaens vanvittige kvinder og rasende mænd i 1800- og 1900-tallet Hold 5347: 1 lør-søndag 10.15-16 (15/10-16/10) Ved cand.mag. Lilo Sørensen Italiensk bel canto-opera i begyndelsen af 1800-tallet er fyldt med lidende, vanvittige kvinder hos bl.a. Donizetti – Lucia di Lammermoor og Bellini – Purita- 59 Linjestudier MUSIKVIDENSKAB – Hvad skal vi med Hildegard von Bingen og middelaldermusikken? Hold 5343: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/9-25/9) Ved cand.mag. Knud Ketting, lektor, cand. mag. Bent Olsen og forfatter Anne Lise MarstrandJørgensen nerne. De ‘vanvittige kvinder’ er knyttet til ulykkelige kærlighedshistorier, men begrebet dækker også over samtidens holdning til kvinder, der ikke kan tilpasse sig samfundets normer. Kvinderne forsvinder ind i vanvid, søvngængeri eller dør ganske enkelt, når presset er for stort. Men hvad med vanvittige mænd? De er ikke umiddelbart synlige, men kradser man i overfladen, vælter de frem. Som kvinderne er de bundet af samfundsnormer og magtfulde krav. Men de opfører sig anderledes. Hvad med Mozarts Don Giovanni, Wagners Hollænder, Verdis Otello og Jago, – raseri og vrede vendes ofte til vanvid. Operahistorien er en spejling af samfundet, og kvinder vil sandsynligvis stadig få de mest vanvittige roller. Men med fokus på mandsrollen afdækkes skjulte sider, der giver kvinderne kamp til stregen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) inddrages. Der vil blive vist klip af centrale værker af instruktører som D. W. Griffith, Sergei Eisenstein, Orson Welles, Akira Kurosawa, Stanley Kubrick, Jean-Luc Godard, Federico Fellini, Martin Scorsese. Deltagerne bedes købe eller låne Mark Cousins: Filmens historie, 2005. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) tale, lyd, musik, dramaturgi, genre og skuespil vil blive gennemgået ud fra en række eksempler fra film af instruktører som D.W. Griffith, Sergie Eisenstein, Orson Welles, Akira Kurosawa, Stanley Kubrick, Francis Ford Coppola, Ridley Scott og Zhang Yimou. Deltagere vil blive udrustet med redskaber og et ordforråd til at beskrive de oplevelser, de har i biografsalens mørke. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) Filmvidenskab Studieleder: Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet 60 Grundkurset omfatter tre moduler, som alle tilbydes nedenfor. Linjestudier FILMVIDENSKAB – Filmens virkemidler og æstetik (grundmodul) Hold 4081: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Filmen og dens afledninger er den nyeste kunstart og den, som er mest afhængig af teknik. Den er baseret på et kollektivt arbejde af mange forskellige fagfolk og et væld af detaljer, som gerne skal smelte sammen til en gnidningsfri helhed eller bevidst bryde med den dominerende æstetik og bringe den videre. Vi vil se på de filmiske udtryksmidler i deres kronologiske udvikling, men også på tværs af filmhistorien. Væsentlige elementer som kameraets position og bevægelser, kontinuitetssystemet og montagen, dybdefokus og belysning, locations, dekorationer og farver, 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Filmhistorie (grundmodul) Hold 4086: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og ekstern lektor, cand.mag. Jørgen Blom, Københavns Universitet Til trods for filmkunstens kompleksitet udviklede den sig ganske hurtigt. Den har fra starten haft stor indflydelse på de traditionelle kunstarter og har påvirket alle former for kommunikation, som er opstået senere. Kurset giver et fyldigt overblik i filmens historie fra dens gennembrud i 1895 til vore dages computergenererede filmvisioner. De vigtigste perioder i filmhistorien, som tysk ekspressionisme, russisk formalisme, fransk poetisk realisme, italiensk neorealisme, Hollywoods stjerneog studiesystem, fransk nybølge, den moderne art film, vil blive gennemgået med et blik på udviklingen i samfundet og i de andre kunstarter. Europæisk og amerikansk film vil være i centrum, men også film fra andre dele af verden FILMVIDENSKAB – Filmteori og filmanalyse (grundmodul) Hold 4082: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og cand.phil. Annette Wernblad Filmen sammensmelter en række af de andre kunstarter – billedkunst, fotografi, musik, teater, litteratur – samtidig med, at den er en helt selvstændig og original kunstnerisk udtryksform. Kurset giver teoretisk og praktisk basisviden om de væsentligste faglige tilgange til filmstudiet: realisme, ekspressionisme, russisk formalisme, genreteori og auteur-analyse, semiotik, filmatiseringsteori, dramaturgi, feministisk filmteori, psykoanalyse og kognitiv filmteori. På kurset gennemgås en bred vifte af analysemodeller, således at deltagerne selv opøver nogle færdigheder og bliver i stand til at arbejde med filmanalyse i praksis. I tilknytning hertil vil vi i forløbet anvende disse modeller til at dybdeanalysere nogle klassiske og mere aktuelle film efter fælles valg. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Clint Eastwood Hold 5219: 10 tirsdag 17.15-19 (13/9-22/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Clint Eastwood er blevet et amerikansk ikon, både foran og bag kameraet. Hans legendariske filmkarriere strækker sig over syv årtier. Eastwood debuterede i skrækfilmen Tarantula (1955), men brød for alvor igennem ti år senere i Sergio Leones italienske spaghettiwesterns, hvori han inkarnerede den tavse revol- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Marlon Brando Hold 5220: 10 onsdage 14.15-16 (14/9-23/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Marlon Brando (1924-2004) regnes af mange for at være den største skuespiller i filmens historie. Han overførte ‘method acting’ teknikken fra teaterscenen til filmlærredet og eksploderede som den driftsstyrede Stanley i Elia Kazans Omstigning til Paradis (1951) og i I storbyens havn (1954), hvor hans sårbare og forpinte figur stod op mod den udbredte politiske korruption. Brando blev et hysterisk dyrket fænomen i 1960’erne, men hans tiltagende arrogance gjorde ham til en prøvelse for instruktører og medspillere. Kvaliteten af hans arbejde var svingende, men han imponerede alle som den sicilianske mafiagangster i Godfather (1972) og chokerede med de seksuelle udskejelser i Sidste tango i Paris (1973). På kurset skal vi diskutere og analysere en række af ikonet Marlon Brandos stærkeste præstationer og se uddrag fra film som Når mænd hader, Mytteri på Bounty, Den djævelske jagt, Superman og Dommedag nu. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Film Noir: 1950’erne Hold 5221: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Film Noir beskriver de sort-kyniske, fatalistiske og erotiske kriminal- og melodramaer fra Hollywoods storhedstid. Stilen og formen, der har stærke rødder i den tyske ekspressionisme, indledtes i 1940’erne med Ridderfalken og kulminerede i samme årti med Out of the Past. I løbet af 1950’erne bliver film noir mere illusionsløs. Karakterernes psyke krakelerer og mange af dem udtrykker deres livslede og forvirring i umotiverede og brutale voldshandlinger. Psykopatien og perversionerne får frit løb i 1950’ernes uforglemmelige og chokerende film noir hovedværker: Gun Crazy, Asfaltjunglen (1950), The Big Heat (1953), Kiss Me Deadly (1955), The Killing (1956) og Politiets blinde øje (1958). Disse værker samt andre markante film noirs vil blive diskuteret og analyseret på kurset ved vintertide (1968) og Deres sensommer (1981). Hele fire gange vandt hun Oscar-prisen! På kurset skal vi se analysere uddrag fra en række af Katharine Hepburns store filmpræstationer og der vil også blive vist en dokumentarfilm om ikonet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) . Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Katharine Hepburn Hold 5222: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/9-25/9) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Katharine Hepburn (1907-2003) var helt sin egen både i privatlivet og på filmlærredet. Med sine høje kindben, smalle øjne og metalliske stemme lignede Hepburn ikke 1930’ernes og 40’ernes filmdivaer. Hun spillede vittigt og sofistikeret i lystspil som Han, hun og leoparden (1938) og Natten før brylluppet (1940). Sammen med Spencer Tracy dannede hun par i flere filmkomedier med et højdepunkt i Adams ribben (1949). Hun var festlig som missionæren i Afrikas dronning, og i En sommers dårskab (1955) forelskede hun sig over hals og hoved i Venedig. Hepburn tilhørte de idealistiske og uafhængige stjerner i Hollywood og hun blev et beundret idol for flere generationer. Med sitrende energi ydede hun store præstationer i Pludselig sidste sommer, Løve 61 FILMVIDENSKAB – Marilyn Monroe Hold 5428: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved cand.phil. Claus Kjær Kurset ser på myten, symbolet og kvinden. I 2012 er det 50 år siden, Marilyn Mornroe døde. Hvorfor fascinerer hun os stadig? Hvad var hendes drivkraft? Hvor god en skuespiller var hun? I årenes løb er der kommet over 100 biografier, biograffilm, plakater og paraplyer. I 1953 udkommer det første nummer af ‘Playboy’, helt naturligt med Monroe som nøgenmodel. På spørgsmålet om, Linjestudier vermand, der ikke anfægtes af moralske principper. Samarbejdet med Don Siegel ledte til krimiklassikeren Dirty Harry (1971). I rollen som politimanden med den eksplosive magnum revolver banede Clint Eastwood vejen for en ny filmtype – den moderne actionhelt, der rydder op i storbyens betændte samfund. Samme år debuterede han som instruktør med den psykologiske thriller Mørkets melodi. På kurset skal vi diskutere en række af Clint Eastwoods mest markante præstationer som både stjerne og instruktør, bl.a. Bird, De nådesløse, Million Dollar Baby og Gran Torino. hvorvidt hun da slet ikke havde haft noget på, svarede hun: ”I had the radio on”! Med en blanding af uskyld og humor vandt hun publikum. På toppen af sin karriere forlod hun Hollywood og bosatte sig i New York, satte alt på spil, og det bekymrede hende ikke det mindste. ”Jeg er ligeglad med penge. Jeg vil bare være vidunderlig!”, fortalte hun en chokeret producer. Og så pludselig døde hun, og der opstod en slags kollektiv dårlig samvittighed. Marilyn Monroe var også blevet de intellektuelles idol, og de flokkedes om hende: Karen Blixen, Carson McCullers, Truman Capote og Arthur Miller. Der vises klip fra kendte titler; Den søde kløe; Ingen er fuldkommen og Gentlemen foretrækker blondiner – men også fra de mindre kendte. Og ikke et ord om Kennedy! Claus Kjær har redigeret bogen Marilyn Monroe – fragmenter, 2010. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 62 FILMVIDENSKAB – Godfather-trilogien: Den mafiøse fascination Hold 5223: 1 lør-søndag 10.15-16 (29/10-30/10) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Linjestudier Francis Ford Coppolas Godfather-trilogi (1972,1974,1990) af episke dimensioner har for længst opnået klassikerstatus, samtidig med at den stadig forekommer ny og vedkommende. Filmene, som tilsammen udspiller sig 1901-1979, fortæller en spændende og grandiost komponeret historie om en siciliansk indvandrerfamilies balancegang mellem dyb kriminalitet, respektabilitet og familieliv i New York gennem tre generationer. Den er et resultat af et samarbejde mellem nogle kunstnere, der repræsenterer det ypperste inden for hver deres område, instruktion, skuespil, fotografering, produktion design og musik. Efter en diskussion af Mario Puzos roman fra 1969, vil vi gennemgå hele trilogiens fortællestruktur og se på detaljer i den visuelle æstetik. Vi vil også se på serien i relation til gangsterfilmgenren. Endelig vil vi diskute- re, hvorfor Godfather-filmene er blevet en del af vores fælles kultur, og hvorfor nogle af dens replikker er gået ind i vores sprog. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB – Lars von Trier Hold 5224: 1 lør-søndag 10.15-16 (12/11-13/11) Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen ”Enhver film handler om at lave film”. Ordene er Lars von Triers og opsummerer rammende den spænding mellem kunst, virkelighed og iscenesættelse, som vi finder hos Trier. Hans film stiller sig krævende an foran tilskueren og sætter os i en tilstand af både forundring, fascination og afsky. Kurset vil give en række nøgler til at forstå hver enkelt af Triers film og deres indbyrdes relation. Vi vil undersøge de æstetiske undergangsvisioner i Forbrydelsens element og Europa og diskutere hvordan den gyngende dogmeæstetik i Breaking the Waves og Riget og kridtstregerne i Dogville er en reaktion på de tidligere films tekniske perfektionisme. Og så skal vi selvfølgelig analysere Antichrists foruroligende blanding af kunstfilm og grænseoverskridende horror samt Melancholias undergangsvision. Vi vil stille skarpt på filmenes personportrætter samt genkommende motiver og trække linjer på tværs af filmhistorien til Triers forbilleder. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB – Nyere filmkultur fra Mellemøsten Hold 5225: 1 lør-søndag 10.15-16 (12/11-13/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jørgen Blom, Københavns Universitet Film fra Mellemøsten har i hvert fald i det sidste årti gjort sig stærkt bemærket på internationale filmfestivaler i Vesten. Når det gælder Iran eksempelvis ofte med film, der ikke er faldet i de officielle myndigheders smag. De mere eller mindre direkte politiske budskaber har ikke været til at overse. I lyset af den politiske forandringsproces, der i foråret 2011 ulmede i regionen sætter dette kursus fokus på samtidsfilmkulturens stemme i den forbindelse. Eksempelvis på Jafar Panahi, der med film som Cirklen (2000) og Det blodrøde guld (2003) har været med til at italesætte både kvindens position og sociale skel i Iran. Panahi blev i december 2010 fradømt retten til at lave film i Iran de næste 20 år. Kurset vil forsøge at introducere film fra et repræsentativt udvalg af mellemøstlig kultur, herunder ægyptiske Marwan Hameds Yacoubians hus (2006), israelske Samuel Maoz’ Lebanon (2009) og libanesiske Nadine Labakis’ Caramel (2007). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) FILMVIDENSKAB – Den amerikanske film i 1990’erne Hold 5226: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved cand.phil. Annette Wernblad På kurset vil vi gennemgå den amerikanske film i sidste århundredes sidste årti. Vi foretager en kort gennemgang af den amerikanske films historie for derefter at fokusere på 1990’erne. Vi vil dels analysere de overordnede tendenser og lave et tværsnit igennem perioden og dels gå i dybden med nogle udvalgte film. En række markante og gennemgående temaer vil blive fremhævet, ligesom vi vil se på brugen af genrer og af den filmiske æstetik. Vi vil diskutere diverse skuespillere og instruktører, som markant har præget årtiet, som f.eks. Kevin Spacey, Tim Robbins, Michelle Pfeiffer, Nicole Kidman, Quentin Tarantino, Coen-brødrene, David Lynch og David Fincher. Blandt de mange film, vi vil se på, kan nævnes: Thelma & Louise, Pulp Fiction, Casino, Forrest Gump, 12 Monkeys, Titanic, Ondskabens øjne, Eyes Wide Shut, Fight Club, Magnolia, og American Beauty. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) På dette kursus vil vi gennemgå en række af den vestlige kulturs grundlæggende eventyr og myter og se på, hvordan disse bliver refereret til i den moderne film. Vi vil diskutere Carl G. Jungs teorier om det fælles ubevidste og arketyperne og se på heltens mytologiske rejse, og på hvordan denne bliver brugt i en række film. Blandt de litterære værker, vi vil analysere, kan nævnes eventyrene Den lille Rødhætte og ulven, Skønheden og udyret, Hans og Grethe samt H.C. Andersens De røde sko; myterne om Orpheus i Underverdenen, Thesus i labyrinten, Persephones bortførelse samt dele af Arthur-mytologien. Disse vil blive sammenlignet med film som David Lynchs Twin Peaks: Fire Walk with Me, Scorseses Taxi Driver, Jane Campions The Piano, Michael Powells The Red Shoes, Hitchcocks Psycho, Polanskis The Ninth Gate, Terry Gilliams The Fisher King og Bryan Singers The Usual Suspects. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FILMVIDENSKAB – Film fra Mexico: BIUTIFUL Hold 5412: 5 onsdage 19.15-21 (14/9-12/10) Ved lektor, cand.mag. Anne Højgaard Christiansen Den mexicanske film Biutiful er en af de latinamerikanske film, der senest har markeret sig internationalt. Her fortæller instruktøren Alejandro González Iñarritu historien om kultursammenstød, det gode menneske og den tilfældighed, der kan ændre alt. Filmen blev oscarnomineret, og Iñarritu står også bag oscarvinderen Babel(2006), som fortæller historier fra tre kontinenter. Vi vil se nærmere på, hvordan Iñarritus globale engagement kommer til udtryk i hans film og formår at gøre dem vedkommende for os. Vi vil også se på andre film fra den me- xicanske succes-bølge, herunder den nyskabende Pans labyrint (2006), der blander fantasi og historie fra den spanske borgerkrig, Sin nombre (Uden navn, 2009) om en piges rejse gennem Mellemamerika til det forjættede USA og endelig den poetiske og skønne As water for chocolate(1992), som i magisk realistisk fortællestil skildrer den mexicanske revolution set gennem en pige med særlige evner for kogekunst. Alle film fås i Danmark. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. FILMVIDENSKAB – Almodóvars spanske univers Hold 5413: 5 onsdage 19.15-21 (26/10-23/11) Ved lektor, cand.mag. Anne Højgaard Christiansen Den spanske instruktør Pedro Almodóvar har rundet de 60 år, og en del vil nok mene, at tiden har mildnet Spaniens enfant terrible og tilføjet hans film en vis modenhed. Almodóvar debuterede i 1980 som en del af den spanske movida, en bevægelse, som gjorde op med de mere end 40 års diktatur under Francos styre. La movida var kendetegnet ved at eksperimentere med stoffer, sex og alternativ livsstil, og Almodóvar medvirkede i høj grad til at rokke ved spaniernes opfattelse af kønsroller og seksualitet. I film som Matador (1986, med en ung Antonio Banderas i hovedrollen) får traditionen tyrefægtning en ny vinkel, og med det store gennembrud Kvinder på randen af et nervøst gennembrud (1988) lykkedes det Almodóvar at blande komedie med et opgør med synet på kvinden som svag og uselvstændig – et gennemgående tema i hans film. Perlerne på filmværket er Oscar-vinderen Tal til hende fra 2002 samt Volver (2006) med en forrygende Penélope Cruz i hovedrollen. Alle film fås i Danmark. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. Teatervidenskab Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Grundkurset omfatter to moduler, hvoraf et tilbydes nedenfor. TEATERVIDENSKAB – Dramaturgisk tekstanalyse (grundmodul) Hold 4117: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa og dramaturg, cand.phil. Janicke Branth Skuespilteksten står i centrum på dette kursus, lige fra de store græske tragedier til den helt ny dramatik. Vi ser på genrerne: tragedie, komedie, farce, melodrama mm. Vi undersøger det dramatiske forløb og ser på, hvordan et klassisk dramatisk plot er skruet sammen, og hvordan begreber som ”peripiti” og ”kartharsis” skal forstås. Vi nærlæser dialogen og undersøger samtalen som arena for kontakt, afvisning, accept eller konfrontation. Hvad er det, der gør den dramatiske dialog dramatisk, og hvad foregår der i underteksten? Vi beskæftiger os naturligvis også med skuespillets karakterer: hvordan tegnes de, og hvordan ændres karaktertegningen historisk og alt efter den dramatiske genre? Endelig spørger vi til, hvad der er karakteristisk for forskellige dramaturgier. Vi analyserer en række skuespiltekster, nogle i deres helhed, andre i uddrag, og inddrager væsentlige teoretiske tekster fra Aristoteles og frem. En tekstsamling kan købes på holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) TEATERVIDENSKAB – Dansens historie aktualiseret gennem efterårets danseforestillinger Hold 5411: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved cand.mag., MA Christina Brøndsholm Andersen På kurset belyser vi ballet- og moderne 63 Linjestudier FILMVIDENSKAB – Myter, eventyr og moderne film Hold 5227: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved cand.phil. Annette Wernblad dansehistorie med et blik til efterårets aktuelle balletforestillinger på det Det Kongelige Teater og moderne danseforestillinger på byens forskellige scener. Vi vil især fokusere på hvordan det sociale og kulturelle klima, opdagelser i videnskaben, udviklinger i filosofien og i andre kunstarter har influeret dansen. Vi begynder med at se på den klassiske ballets tilblivelse ved renæssancens franske kongelige hof, dens blomstring i romantikken på Pariser Operaen med æteriske svævesylfider og endelig dens konsolidering som teknik i Rusland sidst i 1800-tallet med balletter som f.eks. Svanesøen. Dernæst vil vi vende os mod de mange revolutioner i dansens verden siden begyndelsen af 1900-tallet. Parallelt med fødslen af den moderne verden fødes den moderne dans som eksperimenterer med nye måder at bevæge sig på og nye steder at optræde udenfor teaterscenerne. Eksperimenterne fortsætter og vi vil også inddrage de aktuelle trends på dansescenen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Klassiske dramatekster bliver iscenesat overalt på teatrene, og man må hver gang tage stilling til, om man skal ”spille som der står”, eller man skal modernisere det hele frem til nutiden. Film og bøger dramatiseres ligesom ny dramatik skrives ud fra virkelige begivenheder. Vi vil læse, se og analysere både klassikere og ny dramatik for at studere, hvordan virkeligheden omkring os kommer ind på teatrene. Vi ser på følgende aktuelle forestillinger: 1. Jean Genets Stuepigerne (Skuespilhuset, LS), 2. Anton Tjekhovs Mågen (Skuespilhuset SS), 3. Dan Gordons Rain Man (Hippodromen), 4. Schimmelphenigs/Schokkings Den gyldne drage (Husets Teater), 5. Lev Tolstojs/Petros Anna Karenina (Betty Nansen Teatret), 6. Frans Rasmussens Stemmer fra Østre Gasværk, 7. Ann Sofie Oxenvads I al stilhed (Teatret ved Sorte Hest), 8. Flemming Flindts/ Ionescos Enetime (Det Kgl. Gamle Scene), 9. Nikolaj Cederholms Teaterkoncert Mozart (Betty Nansen Teatret), 10. Bo Holten/Enqvists Livlægens besøg (Operaen), 11. Hans Rønnes Kun Sten (Svalegangen på Teater Grob), 12. Tripathi/Grabowskis The Bollywood Trip (Teater République), Duras’ Smerten (Teater Får 302). Forbehold for ændringer. City Campus 64 art. Ulla Rald (4074). Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet og ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro (4075) Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i nogle af de grundlæggende metoder og synsvinkler, man anvender, når man beskæftiger sig med den antikke græske kultur, fra Kreta og Mykene i forhistorisk tid over arkaisk tid og klassisk tid til Alexander den Store og hellenismen. Vi har arvet meget fra det klassiske Grækenland, og meget forekommer os bekendt og ligetil, men samtidig er kulturen på flere områder fremmedartet for os. Kurset er lagt bredt an og omfatter emner inden for såvel historie, litteratur, sprog, religion, filosofi som kunst, arkitektur og håndværk. Deltagerne har således mulighed for at få et overblik over fagets mange skriftlige og arkæologiske kilder og for at stifte bekendtskab med nogle af de vigtigste monumenter samt de centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, ”Det antikke Grækenland”, sælges på holdet (70 kr.). Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. Linjestudier 890 kr. (rabatpris: 790 kr.) Historie Antikken Studieleder: Lektor, cand. mag. Henrik Fich, Københavns Universitet Grundkurset omfatter to moduler som begge tilbydes nedenfor. TEATERVIDENSKAB – Klassikere og nye sceneværker på teatrene Hold 5414: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-29/11, ikke 15/11) Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup Heje under medvirken af: operasanger Gert Henning-Jensen og skuespiller Bodil Jørgensen ANTIKKEN – Det antikke Grækenland (grundmodul) Hold 4074: 10 torsdage 12.15-14 (15/9-24/11) Hold 4075: 10 torsdage 16.15-18 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet og mag. ANTIKKEN – Det antikke Rom (grundmodul) Hold 4076: 10 tirsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet, cand. mag. Hanni Hartmann Hansen, mag. art. Ulla Rald og BA Bettina Amden Byen Rom, det naturlige midtpunkt i det vidtstrakte romerske imperium, var oprindelig blot en samling hytter på en høj ved Tiberen. Roms udvikling fra landsby til stormagt er i sig selv en fængslende fortælling, som også romerne selv holdt af. Kurset vil ud over Roms historie fokusere på romersk kunst, arkitektur og teknik samt på den litterære, filosofiske og politiske indsats. Deltagerne vil således få et overblik over fagets skriftlige og arkæologiske Frederiksberg Campus 800 kr. ANTIKKEN – Brød og skuespil: Kultur oplevelser og tidsfordriv i antikken Hold 5191: 10 mandage 10.15-12 (12/9-21/11) Ved BA Bettina Amden, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald Både grækerne og romerne har en betegnelse for den frie tid eller fritiden. Grækerne kalder den skholé, og romerne refererer til otium. Der er næppe tvivl om, at mennesker i antikken i almindelighed arbejdede mindre for brødet, end vi gør i dag. Derfor fyldte fester, konkurrencer og underholdning meget og blev opfattet som begivenheder, der skulle være tilgængelige for alle borgere. I kurset vil vi undersøge de antikke menneskers opfattelse af forholdet mellem arbejdsliv og fritidsliv og se på de muligheder, man havde for kultur oplevelser og underholdning, fx i teatre og koncertsale, på torve og væddeløbsbaner, i sportshaller, badeanstalter og amfiteatre. Vi vil desuden se på, hvem der sørgede for at levere disse oplevelser og med hvilket formål. På den måde kan vi danne os en forestilling om de antikke menneskers behov for et righoldigt fritidsliv i en verden, hvor vore dages underholdningsindustri ikke fandtes. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTIKKEN – Grækere og romere i Ægypten Hold 5192: 5 onsdage 12.15-14 (14/9-12/10) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald Egypten er Nilens gave, hvilket både grækerne og romerne forstod at udnytte. Alexander d. Store erobrede Ægypten i 332 f.Kr. Han grundlagde Alexandria, der blev det førende videnscenter i den antikke verden. Hans general Ptolemæus overtog Ægypten efter hans død, og ptolemæerne regerede indtil 31 f.Kr. Papyrus-dokumenter beretter om livet og intrigerne ved hoffet. Kleopatra var den sidste, der med sin skønhed og list besnærede først Cæsar, så Antonius, og hun fik børn med dem begge. Men Augustus besejrede hende og Antonius, så det endte med selvmord. Ægypten blev hans personlige provins. Både ptolemæerne og de romerske kejsere byggede templer i traditionel ægyptisk stil og lod sig afbilde som farao blandt de ægyptiske guder, f.eks. Edfu, Kom Ombo og Philae. Kejser Hadrian blev så glad for Ægypten, at han indbyggede ægyptiske minder i sin store villa i Tivoli. Augustus røvede obelisker fra Ægypten. Det satte en hel bølge i gang, og i dag er obelisken et symbol langt uden for Ægypten. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. ANTIKKEN – De juliske kejsere Hold 5193: 5 onsdage 12.15-14 (26/10-23/11) Ved BA Bettina Amden, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald Kejserne efter den guddommelige Augustus er bedst kendt fra Suetons ”De vita Caesarum”, en biografi af 12 romerske kejsere, fra Julius Cæsar og frem. Vi vil koncentrere os om de kejsere, der var mere eller mindre i familie med Augustus. Det vil sige kejserne Tiberius, Caligula, Claudius og Nero. Sueton viser os dem som individuelle personligheder snarere end politiske ledere. Han giver os et indblik i kejsernes liv fra fødsel til død kædet sammen med deres ofte alternative virke som statsmænd og regenter. Både dyder og laster opregnes nærmest pedantisk og lidenskabsløst, men hvor både humor og harme skinner igennem den tilsyneladende nøgterne stil. Kejsernes personlighed kan vi også se i deres portrætter, og deres byggerier viser deres selvopfattelse og store behov for selv iscenesættelse. Endelig afsluttes perioden med det forvirrede år med fire kejsere i 69 e.Kr. Suetons biografier spillede en betydelig rolle for den biografiske genre og kejsernes eftermæle. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. ANTIKKEN – Politikeren og humanisten: Cicero som formidler af græsk filosofi Hold 5194: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet og ekstern lektor, cand.mag. Bent Christensen, Københavns Universitet Cicero har givet mindst to ting videre til sin eftertid: Et klassisk, normskabende latin og en begavet og skelsættende formidling af græsk filosofi til romerne og dermed til os. Det er hans oversættelser af græske filosofiske nøgleord, vi møder som begreber eller som kalker på de europæiske nationalsprog, fx på dansk i selv hverdagssproglige ord som væsentlig (essentiel), årsag (causa) og natur (natura). Der er ikke kun tale om oversættervirksomhed, for Cicero er samtidig dybt optaget af at konfrontere de forskellige græske filosofiske skoler med den romerske virkelighed for at diskutere og vurdere deres forskellige bud på vita beata, det lykkelige liv. Ciceros filosofiske forfatterskab er meget 65 Linjestudier kilder og de metoder, der er nyttige at kende til, når man beskæftiger sig med de vigtigste perioder i Roms historie: kongetiden, republikken og kejsertiden. Romerne lader sig i vidt omfang inspirere af græsk kultur, navnlig efter erobringen af Grækenland i 2.årh.f.Kr., og Roms rolle i Europas historie som formidler af den samlede antikke kultur vil blive inddraget. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, ”Det antikke Rom”, sælges på holdet (70 kr.). omfattende og varieret. Vi vil behandle de vigtigste værker og fokusere på de passager, der er de mest centrale, dels for Ciceros samtid, dels for os i dag. Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTIKKEN – Bystatens hjerte. Agora: Det antikke græske torv og dets mennesker Hold 5195: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved BA Bettina Amden, ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald 66 Linjestudier Agora er den antikke græske bystats naturlige centrum for snart sagt alt. Det er her på torvet, vi finder den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Agora var desuden centrum for varehandel og økonomi og det mødested, hvor byens sociale liv foldede sig ud. Der var også helligdomme, der gjorde agora til et religiøst centrum. Med udgangspunkt i det antikke Athens agora vil de mange funktioner på denne centrale plads blive gennemgået, herunder de forskellige bygningstyper, der hver havde deres funktion: stoaen eller søjlehallen, hvor handel og socialt samvær fandt sted beskyttet mod sol og regn, bouleuterion, hvor borgerne holdt rådsmøder, prytaneion eller rådhuset, tholosen til fællesspisning, kildehuset til vandforsyning og byens arrest, hvor blandt andet Sokrates sad fængslet og blev henrettet. Agora som arkitektonisk rum er vigtig i forståelsen af den græske bystat. Derfor vil agora i andre bystater blive inddraget. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ANTIKKEN – Omkring Vesuv: Malere og motiver Hold 5196: 1 lør-søndag 10.15-16 (8/10-9/10) Ved mag.art. Ulla Rald og mag.art. Annette Stabell De danske kunstnere, der i 1800-tallet drog på den obligatoriske dannelsesrej- se til Rom, opsøgte i stigende grad deres motiver uden for Rom. Især Napoliområdet med klassiske seværdigheder som Pompeji, Pæstum såvel som det pittoreske folkeliv inspirerede kunstnerne til skildringer, der strømmede over af fortælleglæde og maleriske virkninger. Specielt i 1830’rne opholdt et større antal kunstnere sig i Napoli, bl.a. Constantin Hansen og Christen Købke, hvor de kopierede antikke fresker, mens andre kunstnere som Jørgen Roed, Martinus Rørbye og Marstrand begyndte at opsøge ”eksotiske” motiver på Capri og Ischia. I slutningen af 1800-tallet malede Th. Philipsen, Kr. Zahrtmann og P.S. Krøyer på Amalfi-kysten, som H.C. Andersen også havde tegnet motiver fra. Omring år 1900 slog fynbomaleren Peter Hansen sig ned i Pompeji, hvor han malede hverdagsscenerier fra egnen med Vesuv tronende i baggrunden. Vi ser på billedkunsten og motiverne fra både en kunsthistorisk og en arkæologisk vinkel. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ANTIKKEN – Sicilien i oldtiden Hold 5197: 1 lør-søndag 10.15-16 (29/10-30/10) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup og mag.art. Ulla Rald Siciliens centrale placering tiltrak både grækerne og fønikerne fra Karthago. Her anlagde begge parter bystater og stredes om territorier og handel. Den græske historiker Thukydid nævner Naxos som den første græske bystat, nok i 735 f.Kr. Herefter blev Syrakus grundlagt. Dette gav strid mellem de to bystater og førte til at Taormina blev grundlagt. De græske byer blev kulturcentre, der tiltrak mange filosoffer og kunstnere. Der blev bygget talrige templer og teatre, som stadig kan ses. Tyranner og demokrati vekslede i bystaterne. Fønikerne (punerne) fra Karthago og romerne kæmpede om magten, men Sicilien endte som romersk provins og en vigtig brik i den romerske kornforsyning. I Ciceros taler hører vi om provinsguvernøren Verres, der gjorde sit yderste for at udnytte provinsens rigdomme til egen fordel. Men perioden byder også på flotte villaanlæg med mosaikker. Vi fokuserer på nogle af de vigtigste punkter i Siciliens oldtidshistorie ud fra tekster, mennesker og ruiner. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) ANTIKKEN – Senantikken: Fra storhed til fald? Hold 5198: 5 mandage 12.15-14 (5/9-3/10) Ved BA Christina Videbech Senantikken betragtes ofte som en nedgangsperiode: økonomien var dårlig, religioner sloges, og barbarer hærgede. I 476 e.kr. blev den romerske kejser i vest myrdet og med ham forsvandt den sidste rest af romerriget. Men gjorde den nu også det? Kurset vil forsøge at besvare dette spørgsmål samt give et mere nuanceret billede af perioden. Det vil blive forsøgt at definere perioden økonomisk, politisk, samt arkæologisk. Statuer, portrætters og periodens arkitekturs udvikling og politiske betydning vil blive gennemgået. Herudover vil kristendommens oprindelse, udvikling og betydning for senantikken også blive behandlet. Hvad kan vi sige om de kristne og kristendommen ud fra det arkæologiske materiale? Hvordan brugte kristne de ældre antikke bygninger og statuer ideologisk, historisk og økonomisk? Alle disse ting og mere til vil blive gennemgået for at forsøge at svare det mest centrale spørgsmål i den senantikke forskning: Var perioden romerrigets vej fra storhed til fald? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. Studieleder: Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen, Nationalmuseet Grundkurset omfatter to moduler, hvoraf et tilbydes nedenfor. FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Fantastiske fortidsfund (grundmodul) Hold 4085: 10 onsdage 15.15-17 (14/9-23/11) Ved museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen, Nationalmuseet, BA Lena Thulstrup Jensen, BA Laurine Albris, museumsinspektør, dr.phil. Flemming Kaul, museumsinspektør Josefine Bican og BA Jacob Nyborg Andreassen. Tilrettelæggelse: Peter Vang Petersen. Arkæologien fortæller os om forfædrenes livsvilkår og kulturelle vaner gennem de to millioner år, det tog menneskene at udvikle sig fra stenkastende abemennesker til computersurfere i cyberspace. I disse år myldrer arkæologiske fund frem som aldrig før, og selvom mange kun bringer ”gammelt nyt”, så gøres der ind imellem fantastiske fund, som fuldstændig ændrer vores syn på den fortidige udvikling. Kurset behandler udenlandske og danske arkæologiske fund af ekstraordinær art, og giver et indblik i arkæologiens metoder og brug af naturvidenskabelige teknikker. Som introduktion til arkæologien præsenteres en række epokegørende fund: Fra øen Flores i Indonesien, hvor et hidtil ukendt skud på menneskets stamtræ, homo florensis, jagtede dværgelefanter for 13.000 år siden, til Kalkriese i Mellemtyskland, hvor udgravninger nu har påvist slagmarken, hvor Varus mistede tre legioner i kamp mod germanernes hærstyrker. Vi hører også om nye undersøgelser af de kolossale bautasten, som stenalderbønder rejste i Bretagne, om de keltiske krigeres uhyggelige interesse for afhuggede fjendehoveder og de nye fund af helleristninger fra Bornholm. Nationalmuseet, Guldbergsalen/U9 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Fortidsminder og arkæologiske udgravninger på Samsø Hold 5231: 8 mandage 16.15-18 (12/9-7/11) Ved museumsinspektør, mag.art. Palle Eriksen, Ringkøbing-Skjern Museum, cand.mag. Jørgen Westphal, museumsinspektør, mag.art. Claus Malmros, Nationalmuseet, mag.art. Christian Adamsen, museumsinspektør, cand. mag. Vivian Etting, Nationalmuseet, museumsinspektør, cand.mag. Niels Engberg, Nationalmuseet, mag.art. Ole Grøn og cand.phil. Mogens Vedsø, Nationalmuseet. Under istiden var Samsø en sammenhængende del af det øvrige Danmark, men senere havstigninger skabte i slutningen af jægerstenalderen to adskilte større øer, hvor brede vige strakte sig ind og skabte gode livsbetingelser for østers og Ertebøllefolk. Senere medførte aflejringer af strandvolde udgående fra og strækkende sig mod syd og sydøst, at de to øer atter blev sammenhængende, og siden har Samsø ligget solidt placeret i rigets midte og har budt sig til med frugtbare jord for flittige bønder og havne for trængte søfarere. I dette kursus fortælles om arkæologiske fund på Samsø og om undersøgelser og restaureringsarbejder af øens mange fortidsminder fra bondestenalderens megalitter til middelalderens borge og kirker. Der gøres også en enkelt afstikker til søs for at høre om moderne metoder til lokalisering af arkæologiske levn på havbunden. Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71 640 kr. (rabatpris: 590 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI – I vikingernes spor: Mødet med de fremmede kulturer Hold 5232: 10 torsdage 15.15-17 (15/9-24/11) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet, mag.art., ph.d. Iben Skibsted Klæsøe, mag. art. Anne Hedeager Krag, lektor, ph.d.. Michael Lerche Nielsen, Københavns Universitet, museumsinspektør, ph.d. Jette Arneborg, Nationalmuseet, museumsinspektør, ph.d. Anne Pedersen, Nationalmuseet, ph.d. Jens Christian Moesgaard, Nationalmuseet. Tilrettelæggere: Anne Hedeager Krag og Iben Skibsted Klæsøe Vikingernes rejser bragte dem i forbindelse med alle egne af Europa, og de arkæologiske vidnesbyrd – fra runestenstekster til fund af hjembragte tekstiler og mønter, kostelige guld- og sølvgenstande for slet ikke at tale om hvalrostand fra Nordatlanten, fortæller om vikingernes møder med jægere og fangere i nord, med Karl Den Stores kristne rige i vest og med det islamiske kalifat i Lilleasien. Vikingernes møde med først den vestlige og siden den østlige kristne kirke får afgørende indflydelse, og i slutningen af vikingetiden ophøjes kristendommen til statsreligion i Danmark. Nationalmuseet, GuldbergsalenIU9 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 67 Historie Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang, Københavns Universitet Grundkurset omfatter et modul, som tilbydes nedenfor. HISTORIE – Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) Hold 4088: 10 fredage 14.15-16 (16/9-2/12, ikke 25/11) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet og BA Ingela Kyrre. Linjestudier Forhistorisk arkæologi 68 Linjestudier Kurset giver en forståelse af, hvordan historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan den farver vor nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk og kulturel argumentation. Fagets hjælpemidler vil blive præsenteret. Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har den almindelige samfundsudvikling medført, at historikere nu stiller andre og mere vidtrækkende spørgsmål til kilderne. Fx er begrebet kultur blevet et centralt begreb i en stor del af forskningen. Kursets første del behandler historieforskningens udvikling fra slutningen af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi gennemgår eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen, og hvordan man ud fra kilderne drager slutninger til virkelighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmålet om, hvilken indflydelse moderne massekommunikation har på nutidens opfattelse af fortiden samt hvilke bidrag, de yder til den historiske forskning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian Olden-Jørgensen: Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik (Gad, 2001). En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Korstogene Hold 5238: 10 tirsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup Korstogene i middelalderen er blevet en del af vor nutidige politik. Den historiske opfattelse af begivenhederne tolkes vidt forskelligt af europæiske og arabiske historiker. Dette semesters undervisning vil ikke kun præsentere den europæiske opfattelse, men også den arabiske. I 1095 lød Pave Urban den Andens opfordring til at tage korset og tilbageerobre Jerusalem fra muslimerne. Tanken var ikke ny, men i 1095 vandt den gehør og i 1099 var Jerusa- lem erobret, men allerede i 1187 blev Jerusalem tilbageerobret af Saladin, der havde samlet araberne. Men korstog var ikke kun kampe i Palæstina, det var også kampen for at tilbageerobre Spanien fra muslimerne og Valdemarenes erobringskrig mod de slaviske stammer i Østersøen. Vi vil beskæftige os med dagligdagen for såvel europæer som for araber i korstogsrigerne samt se på religionens betydning og hvilke varige spor, kulturmødet mellem korsfaren og muslimerne satte sig i historien. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Romerfreden år 70-161 Hold 5239: 10 torsdage 10.15-12 (15/9-24/11) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup I år 68 begår kejser Nero selvmord, og da borgerkrigen er overstået, er det general Vespasian, der har magten i det mægtige Romerrige. Med Vespasian kom et nyt dynasti til magten i Rom, og kejseren udfoldede store bestræbelser på, at legitimere sin magt. Knap 30 år senere bliver Vespasians anden søn Domitian myrdet, og magten overgår til Nerva, der kom fra en gammel fornem romersk familie. Han adopterede Trajan, der blev efterfulgt af kejser Hadrian og Antoninus Pius. Under kejser Trajan opnår Romerriget sin største udstrækning og under kejser Hadrian stabiliseres Romerrigets grænser. I forløbet vil vi undersøge magtforholdene ud fra Foucaults magtteorier. Denne til- gang til perioden indebærer, at magten vil blive set i forhold til det romerske senat og ikke mindst i forhold til den romerske ridderklasse, samtidig vil der blive lagt stor vægt på den forandring der sker i plebs i perioden. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Kalkmaleriet: Tro og kulturhistorie Hold 5240: 5 lørdage 10.15-14 (17/9-12/11) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup Kalkmalerierne i de danske kirker er den største og mest værdifulde kulturhistoriske skat, vi har. I hundredvis af landsby- og bykirker har vi kalkmalerier, der fortæller både om middelalderens teologiske opfattelser og dagligdagens kulturhistorie. Vi gennemgår hovedlinjerne i de danske kalkmalerier fra de ældste stenkirker og frem til reformationen. Gennem kalkmaleriet vil vi følge de teologiske ændringer gennem den danske middelalder med særlig vægt på udviklingen af Maria-kulten. Dette vil blive gjort i forhold til ændringerne i opfattelsen af helgenerne, hvor vi sammenligner malerierne i købstædernes kirker med landsbykirken, for at undersøge forskelle i udviklingen af Maria-kulten. Kalkmaleriet er også en helt unik kilde til dagliglivet i middelalderen, hvor beskueren møder skole, madlavning, mode, bryllup, druk og ædegilde og mange andre ting. De danske kalkmalerier bliver også sat i relief på en europæisk baggrund. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – En nation fødes. Fra koloni til uafhængighed: USA’s historie 16201800 Hold 5241: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I kurset ser vi på, hvad der bragte europæerne til Amerika, på det omskiftelige forhold til indianerne og på dette kul- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – En nation møder den morderne tids udfordringer: USA’s historie 1900-1945 Hold 5242: 10 tirsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I 1900 er USA en økonomisk og verdenspolitisk stormagt. Frontier’en er nu lukket og storvildtjægerpræsidenten ’Teddy’ Roosevelt giver stødet til socialreform, anlæggelse af Panamakanalen og nationalparker. Med USA’s overtagelse af Filippinerne og grønt lys til japansk ekspansion i Korea er kimen lagt til de senere amerikanske forviklinger i Østasien. Hvorfor gik USA ind i Første Verdenskrig? Hvilken betydning fik Woodrow Wilsons Fjorten Punkter? Hvad skete der under 1929-børskrakket og krisen i 1930’erne? Mens Franklin D. Roosevelt angribes af demagoger, forsøger han med New Deal at redde kapitalismen – men lykkedes det? Var angrebet på Pearl Habor helt uventet? Stillehavskrigen vender ved Midway til spektakulære sejre under Nimitz og MacArthur. Invasionerne i Nordafrika og Normandiet indleder kampene i Europa. Hvilke tanker lå bag den amerikanske krigsstrategi og Yalta? Hvorfor beslutter Truman at nedkaste atombomberne over Japan? Vi afslutter med USA på tærsklen til Den kolde Krig. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag Hold 5243: 10 mandage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet Vi indleder kurset med Påskekrisen 1920, hvor Danmark var tæt på at blive republik. I jazztiden ser vi på arbejderkultur og på de kulturradikale anført af bl.a. Poul Henningsen og på 1930’ernes kriseår under Stauning i Hitlertysklands skygge. Hvad skete der d. 9. april? Hvordan formede livet sig under besættelsen? Hvilken betydning fik modstandskampen? Hvad kendetegnede retsopgøret efter besættelsen? Hvordan har skiftende generationer af historikere set på Danmarks rolle under besættelsen? Hvilken betydning fik Marshall-hjælpen, og hvad gik der forud for Danmarks optagelse i NATO og Fællesmarkedet? Hvad ved vi nu om atomvåbnene på Grønland? 1960’ernes vækst og ungdomsoprør glider over i 1970’ernes skatteoprør og arbejdsløshed. Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes indvandrerdebat og fodnotepolitik tegner kurset billedet af dagens Danmark med spindoktorer og en ny international rolle i Baltikum, Balkan, Irak og Afghanistan, Muhammed-krisen og en ny kulturel guldalder. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Enevældens Danmark 1660-1848 Hold 5244: 10 mandage 12.15-14 (12/9-21/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre, og enevælden indførtes. Kongeloven blev givet i 1665, og kongen havde nu al magt. Hvilke forandringer skete der i det danske samfund i ly af enevældens indførsel? Hvordan udviklede enevælden sig fra begyndelsen, hvor kongerne endnu frygtede et adeligt modkup, og op gennem 1700-tallet, hvor det oplyste og opinionsstyrede enevælde fejrede triumfer med bl.a. landboreformerne? Hvem var det, der styrede i den enevældige konges navn, og hvordan styrede de? Vi ser bl.a. på Struensee og hans tid. Og hvordan havde kirken, hæren, skolerne, handlen og kongernes undersåtter, specielt bønderne det? Hvad med den danske oversøiske verden – Norge og kolonierne? Fra Englandskrigene, statsbankerot og tabet af Norge over 1800-årenes stænderforsamlinger, borgerlig nationalfølelse og stræben mod en fri forfatning når vi frem til enevældens fald i 1848 og ser på dens arv i eftertiden. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Den kolde krig Hold 5245: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Kenneth Kølle Den kolde krig er betegnelsen for det anspændte forhold mellem øst og vest i perioden efter 2. verdenskrig og frem til Sovjets opløsning. Konflikten var flerdimensional og udover at involvere et voldsomt våbenkapløb, som ikke resulterede i en direkte militær konfrontation mellem hovedaktørerne, men som i stedet blev udkæmpet som stedfortræderkrige, så var den kolde krig også en ideologisk kamp mellem to systemer, en kamp om sjælene. Den kolde krig kan deles op i tre faser. I den første del vil vi berøre emner som Truman-doktrinen, Berlin, oprettelsen 69 Linjestudier turmødes betydning for amerikansk selvforståelse. Hvordan var virkelighedens Jamestown, Captain John Smith og Pocahontas, pilgrimme, puritanere og heksejagten i Salem 1692, og hvordan var kolonitilværelsen i bl.a. Ny Amsterdam, sidenhen New York? Vi ser også på slaveriets begyndelse i Amerika, de identitetsskabende kolonikrige mellem englændere og franskmænd, og optakten til de 13 amerikanske koloniers væbnede oprør mod England. Boston ‘teselskabet’, frihedserklæringen ‘The Declaration of Independence’ og uafhængighedskrigen under George Washingtons ledelse. Vi ser desuden på tilblivelsen af den amerikanske forfatning ‘The Constitution’, herunder retten til at tale frit og bære skydevåben. Kurset afsluttes med et kig på skabelsen af det amerikanske politiske system og de første præsidenter. af NATO og Warszawa-pagten, Koreakrigen, terrorbalancebegrebet samt Cuba-krisen. På kursets anden del bevæger vi os ind i détente-perioden. Her vil vi bl.a. beskæftige os med kapløbet om rummet, Vietnam-krigen samt SALT- og CSCE-forhandlingerne. Endelig vil vi på kursets tredje del analyserer den kolde krigs sidste fase frem mod 1991. Her vil vi bl.a. berøre Reagans stjernekrigsprojekt, Gorbatjov, nedrustning og Berlinmurens fald. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Den amerikanske borgerkrig Hold 5246: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved mag.art. Wolfgang Karl 70 Linjestudier Kan man forstille sig de sidste hundrede års verdenshistorie uden USA, men med to eller flere stater i Nordamerika i stedet, måske med forskellige sociale og politiske systemer, stater der konkurrerer med hinanden og indgår alliancer mod hinanden? Kurset handler om USA´s historie mellem 1860-65, hvor USA blev bevaret som én stat – med blod og jern (Bismarck, 1862). Vi ser på den amerikanske borgerkrigs forhistorie: den sociale forskel mellem nord og syd (landbrugsøkonomi med slaveri i sydstaterne mod industrisamfund i norden) og problemerne pga. unionens udvidelse siden 1848. Vi behandler krigens forløb politiskmilitærisk, men også i den internationale kontekst med de europæiske magter på sidelinjen. Og vi ser på USA´s historie efter det lange, blodige opgør, da den store præsident Lincoln er myrdet og landet alligevel udformes til den store magt, der påvirker hele verdens skæbne frem til i dag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Rom: Imperiet og dets modstandere Hold 5247: 1 lør-søndag 10.15-16 (15/10-16/10) Ved mag.art. Wolfgang Karl Romerriget voksede langsomt i løbet af omkring 300 år, og det etablerede imperium gav den antikke verden stabilitet i næsten et halvt årtusinde. Vi belyser romerrigets fascinerende historie i et usædvanligt perspektiv: med modstandernes øjne. Ikke kontrafaktisk, men næsten – historien om romerriget og dem, der ville noget helt andet. Vi fortæller dramatiske episoder som ligner Shakespeare (kong Pyrrhos af Epiros, Hannibal); om modstandsfolk, som vækker vor sympati (ørkensønnen Jugurtha, gladiatoren Spartacus, jødernes leder Bar Kokhba). Ind i mellem ligner historien en Verdi-opera, når de farverige Damer optræder som Kleopatra eller Zenobia af Palmyra. Det afsluttende kapitel kunne være skrevet af Tolkien: rigets mere og mere desperate kamp mod barbarerne (Alarik og goterne eller Attila og hunnerne), med en paradoksal og tragisk epilog om Roms virkelige undergang: når østgoterne forsvarer Rom mod østromerne, en kamp over hundrede år, som afslutter den antikke kulturs historie. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) HISTORIE – Ciceros Italien: Identitet, politik og retorik i den romerske senrepublik Hold 5248: 10 onsdage 19.15-21 (7/9-23/11, ikke 2/11) Ved cand.mag., MPhil. Jesper Johansen Meisner Kurset tager os lige ind i hjertet af det mest dramatiske århundrede af Roms historie, hvor storstilede erobringer kombineredes med konstant intern strid og borgerkrige, og hvor Italien gennemgik stor kulturel og politisk udvikling. I århundredets start var kun godt en tredjedel af Italiens befolkning romere, men 100 år senere havde italienerne ikke blot opnået borgerskab – de lokale italienske eliter erstattede ligefrem store dele af den gamle romerske adel som verdensrigets ledere. Republikkens sidste tid er derfor også historien om hvordan Italien i flere omgange opfindes og omdefineres som kulturel og politisk enhed. Centralt i perioden står Cicero, der som senator og konsul hørte til den absolutte romerske elite, men samtidig med sin baggrund i den latinske by Arpinum forblev en evig outsider. Kurset vil belyse integrationsprocessen imellem Rom og Italien, ved hjælp af Ciceros værker og moderne forskningslitteratur, og udforske republikkens politiske system og Ciceros personlige historie. Der udarbejdes et kompendium med tekster til salg på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Amerikansk konservatisme: De grundlæggende idéer og deres udtryk Hold 5249: 10 torsdage 19.15-21 (15/9-24/11) Ved cand.mag. Ulrik Jørstad Gade Med Ronald Reagans valgsejr i 1980 indtog konservative kræfter for alvor den politiske scene i USA. Dette kursus giver en dybere forståelse af, hvad det er for følelser, tanker og logikker, der styrer konservative amerikaneres holdninger. Kurset vil belyse både konservatismens intellektuelle rødder og bevægelsens udtryk i moderne politisk retorik. Vi behandler klassiske tekster fra den konservative kanon og politiske udmeldinger fra politikere og meningsdannere fra Ronald Reagan til George W. Bush, den aktuelle Tea Party-bevægelse og mulige republikanske kandidater til præsidentvalget i 2012. På den måde vil kurset give indblik i aspekter af amerikansk politisk kultur, som med danske øjne er både fremmede og fascinerende. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Kurset vil behandle den rige arv, som humanismens og renæssancens Italien skabte og siden videregav til det øvrige Europa. De velstående italienske bykommuner i Nord- og Mellemitalien udviklede sig fra 1300-tallet og frem til egentlige by- og fyrstestater, der i humanismens og renæssancens tid (ca. 1400-1650) skabte en enestående højkultur, der fra 1500-tallet og frem blev et forbillede for Europa nord for Alperne. Gennemgangen vil samle sig om fyrstebyerne Urbino, Firenze, Mantova, Ferrara, Parma og Torino. Kultur, byplanlægning, arkitektur og billedkunst spillede en stor rolle i opbygningen og synliggørelsen af disse nye fyrstestater, hvor gamle borgerbyer efterhånden blev til moderne fyrstehovedstæder. De opkommende nord- og mellemeuropæiske fyrstestaters brug af renæssancekulturen vil også blive inddraget. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) HISTORIE – Sovjettruslen mod Danmark, 1945-1968: Fatamorgana eller virkelighed? Hold 5251: 5 onsdage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved cand.mag., ph.d. Frederikke Ingemann Hansen Med den kolde krig blev Danmark en brik i stormagternes kamp om verdens hegemoni. Sovjettruslen mod Danmark og politikernes opfattelse af den var helt afgørende for dansk udenrigsog sikkerhedspolitik under Øst-Vestkonflikten. Sovjetunionens geografiske nærhed til Danmark kunne have fået skæbnesvangre følger, men fik det som bekendt ikke. Var det rent held? Blev Danmark reddet på målstregen af Atlantpagt- og Nato-medlemskabet? Eller var truslen fra Sovjetunionen mod Danmark i virkeligheden et fatamorgana, måske endda en bevidst frembragt illusion? Med andre ord: Fortalte politikerne kun befolkningen halve sandheder, når de sagde, at de allierede ville komme os til undsætning, hvis den store Bjørn i Øst kastede sig over Danmark? Få historien om en småstats særegne tilpasning til stormagternes krav og et indblik i den nyeste forskning, der nuancerer billedet af sovjettruslen og perspektiverer den aktuelle debat om koldkrigsforskningen. Et kompendium sælges på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. HISTORIE – Le 20ème siècle en France à travers la musique Hold 5388: 7 torsdage 17.15-19 (6/10-24/11) Ved cand.scient.pol. Camille Palumbo La chanson française se revendique comme un genre à part entière, où le texte joue le rôle principal. La musique est ainsi une porte d’entrée idéale pour s’initier à l’histoire et à la culture françaises. Chaque cours sera structuré autour de l’étude d’une chanson, de la vie de son auteur et du contexte dans lequel elle s’inscrit. Sept artistes majeurs du 20ème siècle (Mistinguett, Edith Piaf, Boris Vian, Georges Bras- sens, Serge Gainsbourg, Barbara et le groupe de rap NTM) nous entraîneront des des music-halls du début du siècle aux banlieues de la Seine-Saint-Denis en passant par le Saint-Germain-desPrés des existentialistes. Tout en nous faisant découvrir l’histoire de la France au 20ème siècle, leurs chansons nous donneront l’occasion de rencontrer quelques personnages importants, tels que Charles de Gaulle ou Jean-Paul Sartre, d’évoquer les relations de la France avec son voisin allemand et la puissance américaine, ainsi que de comprendre le système politique et la société civile du pays. City Campus 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Kulturhistorie KULTURHISTORIE – Barcelona og Catalonien: En kulturhistorisk rejse i Nordøstspanien Hold 5389: 1 lør-søndag 10.15-16 (12/11-13/11) Ved cand.mag. Kasper Christiansen Barcelona kaldes ofte for den mest europæiske by i Spanien. Den har i løbet af de sidste 20 år udviklet sig til et mekka for moderne design, arkitektur og mode og er blevet et økonomisk, politisk og kulturelt knudepunkt i Europa. Byen har også i tidligere perioder spillet en central rolle i Europa. Dens mange historiske monumenter, museerne og litteraturen vidner om en rig historie. I kurset vil vi foretage en rejse gennem Barcelonas og Cataloniens interessante historie, fra romernes Barcino til det moderne Barcelona. Undervejs ser vi nærmere på den økonomiske opblomstring i middelalderen, konstruktionen af de gotiske kirker, udviklingen af ‘catalanismen’ som begreb samt værker af bl.a. Miró, Dalí, Picasso, Gaudí. Catalonien vil således blive belyst både ud fra et historisk og fra et kulturelt og kunstnerisk perspektiv. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) 71 Linjestudier HISTORIE – Pavernes Rom, renæssancefyrsternes Italien og national enhed Hold 5250: 10 torsdage 19.15-21 (15/9-24/11) Ved professor, dr.phil. Helge Gamrath, Aalborg Universitet KULTURHISTORIE – Kunst- og kulturhistoriske strømninger fra Paris Hold 5390: 1 lør-søndag 10.15-16 (19/11-20/11) Ved cand.mag. René Juul 72 Linjestudier Byernes by Paris regnes af mange som en af Europas kulturhovedstæder. Vi ser på Paris historie, samfundsforholdenes vekselvirkning med filosofi, kunst og kultur og kommer nærmere ind på de kunstneriske stilretninger, som gennem tiden er opstået netop i Paris (eksempelvist rokokoen, empirestilen og impressionismen). At det var i Paris at den europæiske oplysningstid tog sit udspring er næppe nogen tilfældighed. Omstændighederne talte for det, og franskmændenes engagement indenfor samfundsforhold bevirkede, at det også var her, at oplysningstankerne kulminerede med den store revolution, der satte det hele i brand i 1789. De urolige efterdønninger gav siden plads til Napoleon, som kom til at indvarsle et både uroligt men også spændende parisisk århundrede både hvad det politiske, kulturelle og kunstneriske angår. Det er her vi oplever de fine damer, det dekadente Paris, borgerskabets adspredelser og forlystelser men også den moderne tomhed, som impressionisterne udstillede på lærrederne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) KULTURHISTORIE – Irland: En kultur skabt under pres Hold 5391: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/11-6/11) Ved cand.mag., ph.d. Inger V. Johansen Irland har formået at bevare en stærk kultur – især musikalsk og i digtning og fortælling. Dette trods tidligere tiders udvandring og udradering af det irske sprog og nyere tiders integration af Irland i den globale politiske, økonomiske og teknologiske udvikling. Hvad skyldes dette stadig enestående kulturelle særpræg? At indvandringen af keltere i ældre tid har dannet et særlig stærkt grundlag stillet over for senere tiders store omvæltninger? Eller er det måske netop de store omvæltninger og ydre pres – med invasioner, kolonisering, undertrykkelse og fattigdom, hungersnød – der har været med til at nære ikke blot revolutionære antikoloniale opstande og politisk konflikt, men også til at fastholde den kulturelle oprindelse. Vi vil diskutere dette og de seneste årtiers voldsomme forandringer af de politiske, økonomiske og sociale forhold – fra fattigdom til fredsproces og økonomisk boom – og nu med økonomisk krise og kollaps. Dette vil blive set i sammenhæng med udviklingen af de kulturelle udtryk, især inden for traditionen af irsk/ keltisk musik og sang –herunder Republican song tradition. Også inspireret og transformeret af nyere tiders rock/ pop musik som et vigtigt udtryk for, hvor stærkt irsk kultur står, også internationalt. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris 510 kr.) KULTURHISTORIE – Bhutan: Et unikt kongedømme i Himalaya Hold 5392: 1 lørdag 10.15-16 (29/10) Ved cand.public. Marie Venø og stud. scient.adm. Thomas Land Christiansen, Roskilde Universitet. Tilrettelægger: Lektor Ulrik Grubb Bhutan er et land, der bevæger sig mellem modernitet og tradition, mellem demokratisering og tusind år gamle buddhistiske traditioner. Vi går tæt på mange facetter af landets historie og aktuelle virkelighed og ser nærmere på Bhutans fascinerende samfund. Udvikling handler ikke blot om vækst i bruttonationalproduktet. I Bhutan handler det også om bruttonationallykke, og det er langt mere end blot økonomisk vækst. Men hvordan anskues lykke, og hvordan bliver filosofien omkring bruttonationallykke ført ud i livet? Kurset omhandler: Om Bhutan generelt og om Bhuddas kvinder. Demokratisering i Bhutan og Bhutans Lykke-BNP (Gross National Happiness). Liv på landet og flygtningeproblematikken. Kurset afrundes med at belyse perspektiverne for det lille kongerige i det 21. århundrede. Kurset arrangeres i samarbejde med Horisont Rejser, der i foråret arrangerer studierejser til Bhutan. Ved deltagelse i en af disse refunderes kursusafgiften af Horisont Rejser. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 280 kr. KULTURHISTORIE – Asien i forandring Hold 5393: 5 onsdage 17.15-19 (21/9-26/10) Ved journalist Flemming Ytzen, lektor, fil.dr. Stig Toft Madsen, Københavns Universitet og lektor Søren Villadsen, Copenhagen Business School. Tilrettelægger: Lektor Ulrik Grubb Asien er inde i en rivende udvikling i disse år. Høj økonomisk vækst i de fleste lande, mange forskellige politiske systemer, mange kulturer og en stigende udfordring for den gamle verden. Kurset begynder med et overblik over nogle af de vigtigste tendenser i Asiens nyere historie. Derefter fokuseres på de to stormagter Indien og Kina, deres politiske systemer, økonomiske vækst og kultur. Vi fokuserer på udviklingen i Sydøstasien, der også er præget af en høj økonomisk vækst, og kurset slutter med et bud på nogle af de tendenser, der sandsynligvis vil præge Asiens udvikling i det 21. århundrede. Kurset arrangeres i samarbejde med Horisont City Campus 400 kr. KULTURHISTORIE – Berlin: En kultur historisk rejse gennem byens historie Hold 5397: 1 lør-søndag 10.15-16 (29/10-30/10) Hold 5398: 1 lør-søndag 10.15-16 (19/11-20/11) Ved cand.mag. Åse Lerche Siden genforeningen har udbygningen til hovedstad og regeringssæde raset gennem Berlin, og den hektiske proces har været præget af en vældig kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi, hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede udvikling har sat sit præg på byens kunst og kultur, arkitektur og gadebillede. Den aktuelle forandringsproces sættes ind i en større historisk sammenhæng, idet vi inddrager Berlins kulturhistoriske udvikling i tiden op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed se, hvordan Berlins ekstremt omskiftelige historie gang på gang har virket som adrenalin på kreativiteten i byen. På den baggrund kunne Berlin allerede i begyndelsen af det 20. århundrede udvikle sig til en af Europas vigtigste kunst- og kulturmetropoler. Og det er denne rolle som en førende europæisk kunst- og kulturmetropol, som Berlin i dag er ved at aktualisere igen. Åse Lerche tilbyder en efterfølgende rejse til Berlin i foråret 2012. Mere herom på kurset. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris 510 kr.) KULTURHISTORIE – Latinamerika i opbrud Hold 5399: 1 lør-søndag 10.15-16 (8/10-9/10) Ved cand.mag. Niels Boel og mag.art. Finn Rasmussen Latinamerika står midt i en forrygende udvikling. De latinamerikanske lande har i dag voksende selvtillid, og de oplever i disse år et markant eksportboom og voksende vækstrater. De optræder i højere grad som selvstændige aktører på den internationale scene, og de taler stadig oftere om latinamerikansk integration på trods af ideologiske skel. Samtidig står landene over for meget store udfordringer i form af enorme uligheder (de største i verden), vold (den værste i verden uden for deciderede krigszoner) og miljøproblemer (som følge af klimaændringerne samt den uhæmmede udnyttelse af kontinentets store naturressourcer). Fem hovedemner behandles på kurset: Latinamerikas voksende uafhængighed af USA; venstredrejningen i Latinamerika; Latinamerikas satsning på naturressourcer og kontinentets miljøproblemer; den økonomiske udvikling i Latinamerika: fra ekstrem liberalisme til statens genkomst; Latinamerikas kamp mod kontinentets enorme uligheder. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) Nærorienten i oldtiden Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter to moduler, som begge tilbydes nedenfor. NÆRORIENTEN I OLDTIDEN – Ægypten i oldtiden (grundmodul) Hold 4120: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved cand.phil. Mette Gregersen, mag.art. Torben Holm-Rasmussen og mag.art., ph.d. Lise Manniche Det gamle Ægypten er kendt for sine mange velbevarede grave og templer, hvor monumental arkitektur, relieffer og malerier giver et levende indtryk af en kultur, der fra ca. 3000-30 fvt. i høj grad fik lov til at leve sit eget liv i den trygge Nildal. Kurset giver deltagerne et overblik over det gamle Ægyptens historie og præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige materiale, som arkæologiske fund og udgravninger har bragt for dagen: Pyramiderne, gravene i Kongernes Dal, de store templer og meget mere. Samtidig er kurset en introduktion til ægyptologien, der også giver en orientering i hieroglyfskriften, ægyptisk mytologi, religion, litteratur og kunst, og det ægyptiske samfunds opbygning omkring et kongedømme, der til tider omgav sig med næsten ufattelig pragt. Særlig interessante historiske perioder, fx Amarnatiden med kong Akhnatons religiøse reformer, gennemgås mere indgående. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) NÆRORIENTEN I OLDTIDEN – Muslimsk kultur (grundmodul) Hold 4121: 10 onsdage 14.15-16 (14/9-23/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Kate Østergaard, Københavns Universitet Man hører ofte i nyhedsmedierne om muslimer i forbindelse med vold, krig 73 Linjestudier Rejser, der i foråret 2012 arrangerer flere studierejser til Asien. Ved deltagelse i en af disse refunderes kursusafgiften af Horisont Rejser. 74 Linjestudier og kvindeundertrykkelse. I kurset skal vi i stedet følge livets gang blandt muslimer i historie og nutid, til hverdag og fest. Det bliver belyst, hvordan et almindeligt hverdagsliv for såvel mænd som kvinder leves i Nærorienten, med fokus på det nordafrikanske område i nyere tid. Vi ser på, hvordan man benytter betydningsfulde rum som huset, de offentlige bade, moskeerne, helgengravene og paladserne. I den forbindelse fokuserer vi også på forskelle mellem forskellige grupper som kongen over for den almindelige borger og de retslærde i forhold til sufier og åndefordrivere. Vi følger også de store overgange i den enkeltes liv ved fødsel, omskæring, bryllup og begravelse og i årets løb med bl.a. ramadan-fasten og de efterfølgende festligheder. Gennem observationer, religiøse tekster, skønlitteratur og billeder skal vi forsøge at karakterisere almindeligt hverdagsliv blandt muslimer i Nærorienten. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) NÆRORIENTEN I OLDTIDEN – Religion i det gamle Ægypten Hold 5348: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/9-25/9) Ved cand.phil. Mette Gregersen og cand.mag. Louise Alkjær Tankerne om livet og døden er i old ægyptisk religion fundamentalt anderledes end i vestlig tankegang. Det gav sig bl.a. udslag i en mangfoldighed af guder og skabelsesberetninger. På baggrund af tekster og afbildninger i grave og i templerne vil vi gennemgå nogle af de vigtigste aspekter af religion i det gamle Ægypten, ægypternes opfattelse af døden, som man forestillede sig som en overgang til et hinsides liv. Hertil krævedes både en mumie, en kiste, en grav og et gravudstyr, som skulle hjælpe med at fastholde den dødes identitet og eksistens. Kongens rolle i ægyptisk religion var at opretholde begrebet maat, den rette orden i Ægypten, og hertil krævedes ofringer i templerne, der også var økonomiske magtfaktorer. Vi vil også ganske kort se nærmere på den såkaldte kætterkonge Akhnatons religiøse revolution samt religion i den græsk-romerske periode. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) NÆRORIENTEN I OLDTIDEN – Litteratur og samfund i det gamle Ægypten Hold 5349: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved mag.art., ph.d., Lise Manniche, cand.phil. Mette Gregersen og ph.d. Tine Bagh På kurset tager vi udgangspunkt i en række vigtige tekster og søger ud fra dem at belyse forskellige sider af det ægyptiske samfund. Visdomstekster og skoleopgaver fortæller om, hvordan ægypterne forberedte sig til et arbejdsliv i statens tjeneste. Medicinske tekster vidner om sundhed og sygdom, som kan efterprøves i mumiefund. Retsprotokoller afslører gravrøvernes gerninger og historiens første strejke, og desuden en haremssammensværgelse, der giver anledning til at undersøge, hvad sådan et harem egentlig var dengang. Grænsestelerne fra Amarna er et unikt eksempel på byplanlægning og dens udførelse i praksis. Historien om Sinuhe fortæller om forholdet mellem Ægypten og Levanten, en samling fire tusind år gamle breve inspirerede Agatha Christie til at skrive en kriminalroman over dem, og en demotisk fortælling præsenterer et drama, der involverer en skøn kvinde og fatale trolddomskunster. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) NÆRORIENTEN I OLDTIDEN – Demokratikamp pr. sms: Religion, politik, medier og stat i Nærorienten Hold 5350: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Kate Østergaard, Københavns Universitet og ph.d. Annette Haaber Ihle I 2011 blev verden vidne til omfattende folkelige protester for demokrati i Egypten og andre lande i Nærorienten. De startedes af unge på elektroniske medier og bredte sig som en insisterende og fredelig massebevægelse, der bl.a. tvang præsident Mubarak til at gå af. Folkebevægelserne synes at handle mere om demokrati og mindre om islam. På kurset vil vi gennem læsning af korte tekster belyse forudsætningerne for denne protestbevægelse i Egypten og sammenligne med forholdet mellem politik og religion i andre lande i det mellemøstlige område. Vi vil komme ind på den islamiske revolution i Iran, Hamas i Palæstina og AKP i Tyrkiet og behandle de forskellige holdninger til forholdet mellem politik og religion, de forskellige roller staten spiller og ikke mindst de nye sociale mediers betydning for mobilisering, ændringer af autoritetsforhold og dannelser af nye demokratisk sindede offentligheder. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) NÆRORIENTEN I OLDTIDEN – Myter, eper og eventyr fra oldtidens Mesopotamien Hold 5352: 1 lør-søndag 10.15-16 (24/9-25/9) Ved ph.d. Gojko Barjamovic, Københavns Universitet Den rigdom af skønlitterære værker fra oldtidens Mesopotamien, der udgør nogle af menneskehedens ældste bevarede tekster, er i dag med få undtagelser dårligt kendt udenfor en snæver kreds af specialister. Men heltedigtet om Gilgamesh og det Babylonske Skabelsesepos er kun to kompositioner blandt flere hundrede eper, myter og eventyr, der har overlevet frem til i dag, og hvis litterære indflydelse træk- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) kalyptik har øvet indflydelse på jødedom, kristendom og islam. Jødedommens store skikkelse er Moses. I tiden omkring Jerusalems fald i år 70 e.v.t. samles kanon og en autoritativ tradition føjes til, hvis principper fortsat er gældende i jødisk liv og praksis. Kristendommen blev til som en jødisk sekt. Om den historiske Jesus ved vi ikke meget, men Ny Testamente tegner prægnante billeder, ligesom Paulus’ forkyndelse af Kristus som død og opstanden er afgørende for kristen lære. Islam er nært beslægtet med jødedom og kristendom. Koranen betragtes af muslimer som Guds direkte ord åbenbaret for Muhammad, og er nu som før islams grundlag. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSHISTORIE – Besat af guden Hold 5362: 10 tirsdage 19.15-21 (13/9-22/11) Ved cand.mag., MA. Christina Brøndsholm Andersen Religionshistorie Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter tre moduler, hvoraf et tilbydes nedenfor. RELIGIONSHISTORIE – Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul) Hold 4146: 10 mandage 14.15-16 (12/9-21/11) Hold 4147: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved sognepræst, cand. theol. Karin Weinholt, lektor, mag.art. Erik Reenberg Sand, Københavns Universitet og ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Kurset tager afsæt i zarathustrismen, som med sine forestillinger om en monistisk guddom, etisk dualisme og apo- Den afrobrasilianske religion candomblé bliver i dag dyrket af anslået to millioner i og udenfor Brasilien. Candomblé er blevet til i mødet mellem de afrikanske slavers religion og den folkelige katolicisme i kolonitidens Brasilien og er beslægtet med santeria på Cuba og voodoo på Haiti. De afrikanske slaver bragte deres guder med sig over Atlanten og skønt disse var forbudte, fortsatte de med at dyrke dem under dække af de katolske helgener i den nye religion, som de blev påtvunget i Brasilien. Det centrale ritual i candomblé er besættelsesritualet Xirê, hvor guderne, orixáerne, besætter de indviede medier. I denne trancetilstand danser de koreograferede bevægelsessekvenser, der udgør en dramatisering af de guder der har besat danserne og myter tilknyttet dem. Kurset vil fokusere på indvielsen til medie, på besættelsesritualet og på candomblés overlevelsesstrategi som religion og på styrken af den fysiske oplevede overlevering af en religion. Søndre Campus (metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSHISTORIE – Buddhismen i historie og nutid Hold 5363: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Buddhismen er en af verdens store og gamle religioner, der i dag tæller over en halv milliard tilhængere. Den er opstået for 2.500 år siden i Nordindien og har siden da sat sit stærke præg på verdenshistorien. Den er en af de vigtigste religioner i Asien, og den spiller i nutiden også en rolle i vores egen del af verden. Buddhismens ideer appellerer til mange, men samtidig kan de være svære at forstå. Buddhismen har gennem sin lange historie udviklet en række indbyrdes meget forskellige skoleretninger, der dog alle har det til fælles, at de fører deres tanker tilbage til Buddhas indsigt og prædiken i det 6. århundrede f.v.t. Kurset vil først give en fremstilling af Buddhas liv og tanker og buddhismens opståen. Dernæst en oversigt over buddhismens historiske udvikling. Endelig vil der blive givet en indføring i en række af de forskellige former, buddhismen antager i nutiden, såvel i dens traditionelle hjemlande i Asien som i den vestlige verden. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSHISTORIE – Kabbalah og jødisk mystik Hold 5364: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Sara Møldrup Thejls, Københavns Universitet Den jødiske mystik kabbalah kan fremvise en række forskellige typer af religiøse tekster, fra simple magiske formularer til højtidelige, filosofiske forestillinger om Guds indre væsen eller omfattende mytologiske fortællinger om kampen mellem gode og onde kosmiske kræfter. Kurset vil byde på læsning af centrale tekster fra antikkens og middelalderens jødiske, mystiske traditioner og vil med dette som udgangspunkt give et dybdegå- 75 Linjestudier ker spor til senere centrale tekster – f.eks. Gamle Testamentes fortællinger, den græske heltedigtning og 1001 Nats Eventyr. Kurset giver gennem billeder og oversættelser af tidens tekster et facetteret billede af mesopotamisk litteratur, og dermed også af livssyn, værdier og hverdag i mellemøsten i oldtiden. Det inddrager både litterære værker i traditionel forstand, og forholder sig til tidens visdomstekster, sange, ordsprog og en række genrer, der ikke kendes længere, men som spillede en vigtig rolle i oldtidens kulturelle kanon. Litteratur, sprog, retorik og kommunikation Litteraturvidenskab Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Grundkurset omfatter tre moduler, som alle tilbydes nedenfor. ende billede af den kabbalistiske verden. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RELIGIONSHISTORIE – Da gud vendte tilbage Hold 5365: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved cand.mag. Bo Gytkjær Christensen 76 Linjestudier Er forbindelsen mellem religion og politik farlig eller blot en naturlig del af demokrati anno 2011? Dette spørgsmål er blevet højaktuelt. Ikke mindst fordi religion gennem de sidste ca. 20 år har oplevet en global genopblomstring. På den sydlige halvkugle har kristendommen – ført an af pinsebevægelsen – været i eksplosiv vækst. I sin radikale version er islam siden 2001 blevet opfattet som en af de væsentligste sikkerhedspolitiske udfordringer i de vestlige demokratier. Samtidig er religiøse idéer og ritualer fra Asien blevet oversat til vestlig wellness-kultur på livsstilsmagasinernes kulørte sider. Men hvad kendetegner de religioner, der i dag er på fremmarch? Hvorfor har denne religiøse opblomstring taget mange vestlige intellektuelle og politikere på sengen? Og hvor står vores skrøbelige nationale kirker i disse forandringer? På dette kursus er vi optagede af at forstå, hvad der sker med religion netop nu. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Litterær analyse (grundmodul) Hold 4114: 10 fredage 12.15-14 (16/9-25/11) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Roskilde Universitet Litteraturen er et særligt sprog. Den virker på os gennem de verdener, oplevelser og historier, den skildrer. Og samtidig virker den i kraft af sit fortættede sprog, sin billedskabende evne, sin udtrykskraft. Begge disse former for litterær virkning skal vi studere ved at nærlæse tekster af mange slags: prosa, poesi, drama, kortere og længere tekster, ældre og nyere. Vi skal også se, hvordan tekstens genre ikke bare er en ydre klassifikation, men en vigtig guide for vores læsning – i moderne litteratur ofte som nogle forventninger, forfatteren netop vil bryde. Kurset er altså en indføring i litterære teksters temaer og virkemidler – og mere generelt i læsemåder. Derfor vil vi også se på, hvordan litteraturvidenskaben har udviklet forskellige læsemåder. Og vi vil diskutere, hvordan og hvorfor fortolkere kan forstå den samme tekst vidt forskelligt. En tekstsamling sælges på holdet. Kursister bedes købe/låne: A. Hejlsted, Fortællingen, Samfundslitteratur, 2007. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) Hold 4115: 10 tirsdage 14.15.16 (13/9-29/11, ikke 20/9) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Selv om tekster kan opleves løsrevet fra historisk viden og tidsånd, så føjes der ofte en ekstra dimension til ens læsning, hvis man er i stand til at indplacere teksten i den (litteratur)historiske sammenhæng. På kurset fordyber vi os i samspillet mellem litteratur og historie gennem en læsning af en række centrale tekster fra 200 års dansk litteraturhistorie. Fra romantikken og dens gennembrud i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille udvalg af H.C. Andersens eventyr, over Brandes og det moderne gennembrud i 1870’erne, hvor en ny, mere realistisk, virkelighedsbunden litteratur bryder igennem, og frem til 1900-tallets opbrud i genrer, former og indhold. Der vil blive inddraget tekster i alle genrer: romaner, noveller, digte og drama. Kurset giver et rids af de centrale perioder samtidig med, at de forskellige tekster vil blive angrebet fra forskellige litteraturhistoriske vinkler. En tekstsamling sælges pa holdet. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Litterær periode 1: 1800-1835: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen (grundmodul) Hold 4116: 10 tirsdage 12.15.14 (13/9-22/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Den romantiske skole, som i dansk litteratur fik sit gennembrud med Adam Oehlenschlägers Digte 1803, frigjorde kunsten fra klassicismens æstetik. Som med et slag blev det legitimt for de nye City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – H.C. Andersen: Genlæsninger af udvalgte eventyr Hold 5320: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet H.C. Andersens eventyr er rigtig gode og velkendte historier, som de allerfleste voksne danskere har læst og genlæst adskillige gange. Også littera- Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Læsninger i Suzanne Brøggers værker Hold 5321: 10 torsdage 12.15-14 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Det historiske udgangspunkt for Suzanne Brøggers forfatterskab er den moderne kvindelitteratur fra 1970’erne, hvis parole var at offentliggøre det private. Forholdet mellem liv og værk er derfor transparent i store dele af forfatterskabet, der grundlæggende handler om den talende kunstner, som i kraft af kærligheden forsøger at blive sig selv bevidst som menneske. Igen og igen formulerer Brøgger således elementære eksistensproblemer med rod i det moderne, mandsdominerede samfund, hvor netop kærligheden og nærværet mellem mennesker er forsvundet ind i et arsenal af konstruerede attituder, som kan udskiftes efter forgodtbefindende. Vi skal i dette kursus forfølge udviklingen i Suzanne Brøggers forfatterskab fra debuten i 1973 med titlen Fri os fra kærligheden til værket Sløret (2008). Ud over de nævnte værker vil vi også læse Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparance (1993). Hertil kommer Jadekatten (1997) og punktnedslag i essay-samlingerne. Frederiksberg Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Henrik Stangerups verdensakse Hold 5322: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved ekstern lektor, mag.art., ph.d. Bergur Rønne Moberg, Københavns Universitet Det er ikke mange nordiske forfattere forundt at få en femspaltet nekrolog i Le Monde, men det fik Henrik Stangerup (1937-98). Han har med sit internationalt berømte forfatterskab foregrebet nutidens globale tænkning i litteratur og filosofi. Han gjorde København–Paris–Rio til sin verdensakse, som han selv kaldte ”min eksistentielle trekant”. Inden for dette verdenslitterære felt sendte Stangerup sine yndlingsdanskere som Kierkegaard, Holberg og eksildanskere som kritikeren P.L. Møller og naturforskeren P.W. Lund i kredsløb om Jorden. Vi vil primært læse romantrilogien Vejen til Lagoa Santa (1981), Det er svært at dø i Dieppe (1985) og Broder Jacob (1991). Deltagerne bedes købe eller låne disse værker. Derudover ser vi Jorden er flad (1977), som er Stangerups filmatisering af Holbergs komedie Erasmus Montanus (1722). Endelig byder kurset på en gæsteforelæser, professor emeritus Hans Hertel, der vil fortælle om sit personlige venskab med Henrik Stangerup. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Charles Dickens: Det komiske og tragiske i hans forunderlige verden Hold 5323: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved lektor, cand.mag. Lise Lotte Frederiksen Dickens er en af verdens største romanforfattere. Februar 2012 fylder han 200 77 Linjestudier digtere at skabe selvgyldige billeder i sproget af hidtil usete sammenhænge mellem mennesket, naturen og historien. Digterne nyttiggjorde således deres særlige status og nyerhvervede evne at ”ahne”, altså til at føle og forestille sig en eksisterende, men for andre skjult sammenhæng mellem sanselige fænomener og ånden i samme. Resultatet blev en til tider stærkt provokerende litteratur, som offentligheden havde svært ved at acceptere, da kunstnerne leger med de klassiske genrer og virkemidler. Vi skal i dette kursus studere de mest betydningsfulde litterære og idéhistoriske strømninger i perioden og se nærmere på centrale gennembrudstekster af Adam Oehlenschläger, Schack Staffeldt og N.F.S. Grundtvig. Hertil kommer tekster af St. St. Blicher og H.C. Andersen, før han bliver eventyrdigter. turvidenskaben har læst og genlæst Andersens eventyr utallige gange. Mest i forhold til forfatterens biografi – en læsemåde, som kan siges at konstruere en fiktiv sammenhæng mellem forfatterens liv og værk. Tænk blot på Den grimme ælling. Siden 1960’erne er Andersens eventyr ofte blevet læst og forstået i forhold til den nykritiske tanke, at de enkelte tekster udgør en selvgyldig kunstnerisk enhed. Denne læsemåde forudsætter imidlertid, at teksterne faktisk hænger logisk sammen. Men gør de altid det? I forhold til disse traditioner skal vi på dette kursus genlæse et udvalg af Andersens eventyr med udgangspunkt i den læsemåde, som kaldes dekonstruktion. Dekonstruktionen blev i 1990’erne fremhævet som den nye metode til læsning af bl.a. litterære tekster. Til første undervisningsgang bedes deltagerne læse Den lille havfrue. år, og det kommer ikke til at gå stille af sig! Vi varmer op til fødselsdagen ved at gå på opdagelse i hans litterære verden. Sammen vil vi se på de karakterer, han har skabt. Vores fokus er det tragiske og det komiske hos Dickens – som det kommer til udtryk i hans figurer. Nogle kender ham som den hyggelige, sjove victorianske forfatter, andre ser ham som den dystre, mørke samfundskritiker. Vi læser David Copperfield, Vor Fælles Ven og Lille Dorrit. (På dansk eller engelsk!) Vi ser også på moderne adaptationer af Dickens – blandt andet BBCfilmatiseringer af hans værker. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Den moderne roman: Conrad, Joyce, Woolf Hold 5324: 10 mandage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen 78 Linjestudier Joseph Conrads roman Mørkets hjerte (1902) er en dramatisk historie om en rejse ind i hjertet af Afrika. Derigennem fortælles om civilisationens og den menneskelige bevidstheds fundamentale forhold. Samtidig er Mørkets hjerte et vigtigt overgangsværk til den moderne roman, som fuldendes af Virginia Woolf og James Joyce, der intensiverer skildringen af ’det indre menneske’. I modsætning til det dramatiske hos Conrad portrætterer Woolf og Joyce menneskets såkaldte ‘bevidsthedsstrøm’ igennem helt dagligdags situationer. Men de gør det på vidt forskellige måder. Joyce er konkret og kødfuld, Woolf er æterisk og abstrakt. Vi skal læse Joyces novelle De døde fra novellesamlingen Dublinfolk (1914), som vi skal se i John Hustons filmatisering. Vi læser uddrag fra Ulysses (1922), som der gøres udførligt rede for. Af Woolf læser vi romanerne Jacobs værelse (1922) og Mrs. Dalloway (1925). Første gang gives en introduktion, anden gang tager vi fat på Mørkets hjerte (Niels Brunses oversættelse). City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Dansk novellekunst 2000-2010 Hold 5325: 10 tirsdage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved dramaturg, cand. phil. Birgitte Hesselaa På kurset nærlæser vi tekster af en række forfattere, som alle har udgivet novellesamlinger i 2000-10. Det gælder både forfattere, der allerede ved årtiets begyndelse var brudt igennem, f.eks. Jan Sonnergaard, Helle Helle, Pia Juul og Naja Marie Aidt, men også noveller af 00’ernes ny forfattere, f.eks. Adda Djørup og Dorthe Nors. Ældre forfattere, som udkom i perioden, f.eks. Sven Holm og Hanne Marie Svendsen, inddrages også. Udover nærlæsningen gives der præsentationer af de enkelte forfatterskaber og en indføring i basal novelleteori. Ideen er at undersøge, hvad der karakteriserer periodens novellekunst, dens stofvalg, dens karakterer, dens konflikter, dens skildring af orden og kaos – og dens livstolkning. F.eks. vil vi spørge til novellens klassiske ”begivenhed”. Er det sandt, at ”begivenhedsmodellen smuldrer”? Eller møder vi tværtimod voldsomme begivenheder – død, tab, skilsmisse, brud – som ikke forandrer det store? Kan novellegenren benyttes som genvej til en tidsdiagnostik? En tekstsamling kan købes på holdet. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Den digteriske erindring Hold 5326: 10 onsdage 10.15-12 (14/9-23/11) Ved cand.mag. Lars Tonnesen At forvandle tiden til billede og fortælling gennem myte-, erindrings- og historieskrivning har stået på siden antikken, men især det 20. århundrede har været præget af massiv erindringsdyrkelse. Kurset vil vise, hvordan opfattelsen af erindring har skiftet karakter. Hos Platon veksler en mytisk opfattelse med en mere psykologisk. I kri- stendommen fastholdes en idealistiskreligiøs forestilling. I oplysningstiden og romantikken knyttes erindringen sammen med det enkelte menneske og dets selv, for så med dybdepsykologien at blive til noget meget subjektivt og psykologisk. Gennem foto, film og mindesmærker skabes en ’dokumentarisk’ fælles erindring, og samtidig begynder man at tale om kollektive erindringer, fortidsforvaltning, historisk skyld og forsoning. Gennem en tekstsamling vil vi undersøge, hvordan forestillingen om erindring har skiftet karakter op gennem idé- og litteraturhistorien. Derudover læses en række nutidige markante erindringsværker: Marcel Proust: På sporet af den forsvundne tid (1 del), Roland Barthes: Det lyse kammer, Primo Levy: Vidnesbyrd, Jens Smærup Sørensen: Mærkedage. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Identitetsopfattelser i dansk litteratur fra Johannes Ewald til i dag Hold 5327: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved lektor, cand.mag. Dorrit Færk Møller og lektor, cand.mag. Henrik Ljungberg Den moderne opfattelse af et menneske, med behov, begær og begrænsninger, bygger på en identitetsforståelse, som har udviklet sig gennem de sidste 2-300 år, og som tydeligt lader sig aflæse i litteraturen: Fra Ewalds insisteren på følelsen og sanseligheden som identitetsskabende over romantikkens universelle jeg (Grundtvig, Staffeldt) og romantismens psykologiske analyse (Blicher, Gyllembourg, HCA, Kierkegaard) der peger frem mod naturalismens opgør med en religiøs livstolkning. Videre ind i det 20. århundrede, hvor Tom Kristensen, Blixen og M.A. Hansen udformer hver deres opfattelse af, hvad der konstituerer identiteten. Modernismens konfrontations-jeg (K. Rifbjerg, I. Christensen) følges over firsernes eksistentielle opgør med halvfjerdsernes politiske jeg ind i det ”senmoderne” (Hesselholdt, Helle, Aidt, Pia Juul). K. Ro- Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Børnelitteratur: Klassisk og moderne Hold 5328: 10 torsdage 10.15-12 (15/9-24/11) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Roskilde Universitet I de seneste årtier er der kommet stigende fokus på børnelitteraturen som kunst. Forskere, kritikere og forfattere m.fl., har diskuteret, hvorvidt børnelitteratur kan betragtes som litterær kunst eller ej. På kurset vil vi behandle spørgsmål som: hvad er børnelitteratur, hvad afgrænser børnelitteraturen fra anden litteratur, hvad kendetegner børnelitteraturens æstetik og hvad udmærker god børnelitteratur. Vi vil sætte fokus på børnelitteraturens særlige genrer, skiftende temaer og æstetiske former. Desuden vil vi undersøge, hvilken viden om og tolkning af verden børnelitteraturen formidler til (børne-) læseren i forskellige historiske perioder. Indledningsvis studerer vi en række af børnelitteraturens klassikere, fx H.C. Andersens Fyrtøjet, J. Krohns Peters Jul, Jens Sigsgaard Palle alene i verden og Halfdan Rasmussens Halfdans ABC. Efterfølgende dykker vi ned i den nyeste børnelitteratur. Vi skal læse værker af bl.a. Cecilie Eken, Kim Fups Åkeson og Naja Marie Aidt. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – William Faulkner og arven fra sydstaterne Hold 5329: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved cand.mag. Rikke Dahl Jensen I dag, næsten 50 år efter sin død, anses William Faulkner stadig for at være en af USA’s mest betydningsfulde forfattere. Hans delvist nostalgiske skildringer af sydstaternes forfald har gennem årene været genstand for utallige analyser og debatter. På dette kursus vil vi se nærmere på Faulkners forfatterskab, og forsøge at placere ham i forhold til en bredere amerikansk tradition, der strækker sig tilbage til skikkelser som Edgar Allan Poe og Mark Twain. Vi skal også se på andre forfattere fra sydstaterne som Flannery O’Connor og Robert Penn Warren, og derudfra diskutere nogle af de problematikker, der stadig er aktuelle i dagens USA. Eftersom Faulkner er vanskelig at give sig i kast med, læser vi ham i dansk oversættelse. De tre romaner vi skal gennemgå er Brølet og Vreden (1929) Lys i August/ Forløsning i August (1932) og Absalom, Absalom! (1936). På holdet kan man købe en tekstsamling med noveller af O’Connor samt relevante sekundærtekster. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Karen Blixen og Afrika Hold 5402: 10 torsdage 10.15-12 (8/9-24/11, ikke 29/9) Ved cand.mag. Jørgen Stormgaard Karen Blixens sytten år i Kenya er først og fremmest historien om et vellykket kulturmøde, som fik afgørende betydning for hendes forfatterskab. Tiden i Afrika bekræftede hende i, at det er i forskelligartede elementer – Gud-Djævelen, sorte-hvide, natur-kultur – at den sande enhed findes. Men sammenligner man Den afrikanske Farm (1937) med Breve fra Afrika (1978), støder man på markante forskelle: En digterisk afklarethed over for beretningen om hverdagens genvordigheder. På dette kursus skal vi både beskæftige os med Karen Blixens ‘officielle’ syn på Kenya, som det kommer til udtryk i hendes bøger, og det liv, der udspillede sig ‘bag kulisserne’. Vi vil desuden se på årsagerne til, at hun valgte at bosætte sig i den engelske koloni. Ud over de nævnte værker læses Skygger paa Græsset (1960) samt foredrag og interview om Afrika. Filmen Mit Afrika (1985) og forskellige dokumentarprogrammer vil ligeledes blive inddraget. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Po-slettens humorister Hold 5403: 10 onsdage 17.15-19 (7/9-16/11) Ved ekstern lektor, cand.mag., ph.d. Ole Jorn, Københavns Universitet Den moderne fortælling om skæve mennesker og begivenheder i lidt mærkelige situationer, kender vi bl.a. fra Villy Sørensen. I Italien går underlige folk også rundt og gør sære ting, fortæller Ermanno Cavazzoni i Vite brevi di idioti (dansk Eksemplariske idioter). I Gli scrittori inutili vejleder han i korte kapitler i at blive en ”unyttig” forfatter. Cavazzoni, kendt for romanen Il poema dei lunatici, der inspirerede Fellini til filmen La voce della luna med Roberto Benigni i hovedrollen, skriver et enkelt sprog, der er typisk for Bologna-gruppen omkring tidsskriftet Il Semplice (1995-97). Persongalleriet er i slægt med Italo Calvinos Marcovaldo (Milano?) men i Poslettens let kafkaske verden. Men også Cesare Zavattinis og Giovanni Guareschis typer stikker næsen frem. Mundret og pudsigt tegnes et komisk billede af mennesker, der er offer for egen indbildning. Ud over uddrag fra Cavazzonis Gli scrittori inutili vil vi læse udvalgte historier af Po-slettens fortællere. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) 79 Linjestudier mers ”dobbeltkontrakt” inddrages i et identitetsperspektiv. LITTERATURVIDENSKAB – After 9/11 Hold 5405: 10 onsdage 17.15-19 (21/9-30/11) By Lecturer, mag.art. Dorrit Einersen, University of Copenhagen LITTERATURVIDENSKAB – Franz Kafkas fortællinger Hold 5404: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet 80 Linjestudier Kafkas status af klassiker skyldes især romanfragmenterne Processen og Slottet, men også i sine mange kortere eller længere fortællinger er han litterært fuldt på højde med de posthumt publicerede romaner. I kurset gennemgås et repræsentativt udvalg af Kafkas fortællinger – deriblandt Dommen, Forvandlingen og I straffekolonien – idet vi dels vil karakterisere hans særegne skrivestil, dels vil analysere og fortolke teksternes centrale motiver og temaer. Endvidere vil fortællingerne blive læst i lyset af den relevante litteratur-, social- og åndshistoriske kontekst, og der vil undervejs blive givet eksempler på nogle af de vigtigste tendenser i den omfangsrige forskning i forfatterskabet. Villy Sørensens Kafkas Digtning (1968) er en af de virkningshistorisk vigtige værkanalyser, vi vil forholde os (kritisk) til i undervisningen. Benyttet litteratur: Franz Kafka: Fortællinger og Efterladte fortællinger. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) After the shock of 9/11 2001 four years passed before novelists began to deal, directly or indirectly, with the impact of the terrorist attack on different people’s lives. In Extremely Loud and Incredibly Close (2005) the American writer Jonathan Safran Foer imagines a small boy’s attempts to deal with his father’s death in one of the World Trade Center towers. In the British novelist Ian McEwan’s Saturday (2005)9/11 and the impending war on Iraq in 2003 form the political background to an account of a surgeon’s and his family’s lives during one dramatic day. In Falling Man (2007) by the American writer Don de Lillo the starting point and background is 9/11 but the main focus is on its effects on personal relationships. The three novels are not primarily about terrorism but about how individuals react emotionally to its consequences. The three texts are open to different interpretations and may form the basis of fruitful discussions. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Grænsebryder: Om Hanne Marie Svendsens forfatterskab Hold 5408: 10 onsdage 12.15-14 (14/9-23/11) Ved cand.mag. Connie Bork I sine bøger leger Hanne Marie Svendsen med afstanden mellem hjem og horisont, mellem indre og ydre rejser. Hun nærmer sig de ekstreme grænser og går over dem. Hendes forfatterskab er på én gang enkelt og eventyrligt fortællende og samtidig senmoderne i sit fokus på flydende, flerdimensionel identitet. Hun fordyber sig i den slørede linje mellem sprog og virkelighed, og mellem drøm og virkelighed. Det lykkes hende ofte at holde en balance mellem flere meget forskellige indflydelser – og få sagt noget afgørende om mænds og kvinders mission i livet. Deltagerne bedes købe eller låne: Guldkuglen (1985, ny revideret udgave 1998), Rejsen med Emma (1996), Ingen genvej til Paradis (1999), Nilaus under isen (2007) og Under solen (1991). Litterær teori og eksistentiel tænkning vil blive inddraget. Et kompendium sælges på holdet. Guldkuglen bedes læst til første gang. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – The Expats: Amerikanere i Paris Hold 5409: 10 torsdage 17.15-19 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Rune Graulund ”If you are lucky enough to have lived in Paris as a young man, then wherever you go for the rest of your life it stays with you, for Paris is a moveable feast.” Ernest Hemingways Paris er for mange amerikanere Europa, når det er allermest sofistikeret. Men også et sted, der er dekadencen selv. Paris er fornemt og inspirerende, fornedrende og fordækt. Én ting er sikkert, hvad Paris end måtte være, så er det for amerikanere selve udtrykket for alt det, USA ikke er. Kurset vil byde på læsninger af en række romaner og selvbiografiske værker, der afdækker mellemkrigsårene som de blev set med amerikanske øjne. Årtierne før Anden Verdenskrig var som ingen anden periode et tidspunkt, hvor man på en given dag kunne støde på forfattere og kunstnere som Ernest Hemingway og Gertrude Stein, Sherwood Anderson og F. Scott Fitzgerald, Henry Miller og Man Ray. Samt selvfølgelig Pablo Picasso, James Joyce, André Breton og alle de andre kunstnere, der i disse år befandt sig i Paris. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Cormac McCarthy var i mange årtier en relativt ukendt forfatter, en såkaldt writers’ writer, der blev tilbedt af en elitær skare af fans, men var ukendt af den brede offentlighed. Med Coen-brødrenes filmatisering af No Country for Old Men og senere John Hillcoats version af The Road ændrede dette sig dog med et trylleslag. McCarthy var blevet allemandseje. Kurset vil give en oversigt over McCarthys væsentligste værker – særligt Blood Meridian og The Road – samt en analyse af filmene No Country for Old Men samt The Road. Vi skal se uddrag fra filmene og diskutere, hvordan filmens visuelle sprog og romanens tekst afviger fra hinanden. Vi skal glimtvis se på McCarthys tidligere karriere, men det primære fokus er på hans senere forfatterskab, særligt perioden efter han i 1979 flyttede til Texas og begyndte at skrive om det tørre og ubarmhjertige ørkenlandskab. Et landskab, der for så mange er kommet til at symbolisere selve kernen i hans forfatterskab. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Tysk tekstlæsning: Konvention, følelse og fornuft Hold 5400: 10 mandage 12.15-14 (12/9-21/11) Ved lektor, cand.mag. Bitten Vecht Temalæsning om forholdet mellem generationer, mænd og kvinder, samfund og individ og ”normalitet” og ”afvigelse”, set gennem mandlige og kvindelige forfatteres og forskellige tiders briller. Der indgår tekster fra 1700-tallet til nutiden, hovedsagelig fiktiv prosa, men også digte og sagprosa. Ældre tekster af bl.a. Goethe, Hesse og Droste-Hülshoff, nyere tekster af bl.a. Angelika Mechtel, Brigitte Hamann og Martin Walser. Teksterne lægger op til samtale og diskussion og repræsenterer forskellige sproglige udtryk. Der vil blive læst uddrag af følgende tre større værker: Goethes Die Leiden des jungen Werther, Brigitte Hamanns Kaiserin wider Willen og Martin Walsers Ein liebender Mann, men hovedparten af tekstmaterialet er kortere tekster. En tekstsamling sælges på holdet. Undervisningen foregår hovedsagelig på tysk, men deltagerne er meget velkomne til også at deltage på dansk. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: Le curé de Tours Hold 5406: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-30/11, ikke 16/11) Avec Jeannet Ulrikkeholm, doctorante à l’Université de Copenhague Le curé de Tours, Honoré de Balzac, 1832. Le Curé de Tours fait partie de la comédie humaine, un ensemble d’ouvrages de Balzac. L’ambition de l’auteur était de décrire de manière quasi exhaustive la société qui l’entourait. Dans le petit roman, le Curé de Tours, Balzac a voulu montrer les ravages du célibat qui conduit à l’égoïsme. L’abbe Birotteau est un peu naïf et ne comprendra jamais comment le malheur lui est tombé dessus. Un recueil de nouvelles écrites par Guy de Maupassant et d’Anatole France sera vendu en classe. Le Curé de Tours. Honoré de Balzac. Folio, 1976. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Spansk tekstlæsning: La literatura y la cultura fronteriza Hold 5407: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved cand.mag., ph.d. Ingrid Agostoni Grænselandet mellem Mexico og USA er højaktuel i dag, hvor narkokrigen i det nordlige Mexico fortsætter i eskalerende takt. Den verserende narkokrig har de seneste år kostet over 28.000 politifolk, politikere, bandemedlemmer og borgere livet. Derudover er området præget af omfattende prostitution, menneskehandel, uhyggelige kvindemord og illegale emigranter, der forsøger at krydse grænsen til USA i håbet om at få et bedre liv. Med udgangspunkt i udvalgte værker inden for mexicansk og latino litteratur vil vi undersøge dette grænseland samt de konflikter og den farefulde færd over grænsen, som afspejler sig i litteraturen. Parallelt med vores gennemgang af litterære tekster vil vi også inddrage film, musik og kunst i et forsøg på at udforske måden, hvorpå grænsekulturen kommer til udtryk i andre medier. NB: Kurset udbydes på spansk. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Dansk sprog Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb Grundkurset omfatter to moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. DANSK SPROG – Sprogets elementer og struktur (grundmodul) Hold 4080: 10 tirsdage 10.15-12 (13/9-22/11) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen Det danske sprog er noget, vi har lært i barndommen, og som vi benytter næsten uden at tænke over det. Vi kan høre, om noget lyder rigtigt eller forkert, men hvis vi bliver spurgt hvorfor, 81 Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Cormac Mccarthys forfatterskab Hold 5410: 10 onsdage 17.15-19 (14/9-23/11) Ved ekstern lektor, phd Rune Graulund kan det være svært at svare konkret på spørgsmålet. I kurset vil vi gennemgå byggeklodserne i det danske sprog. Vi vil se på orddannelse og bøjning, og vi vil arbejde med udtalen af det danske sprog både i det vi kalder rigsmål og i mere dialektalt præget sprog. Vi vil også se på forskelle mellem strukturen i talesprog og skriftsprog, og vi vil se på udvalgte eksempler af danske forfatteres kreative bearbejdning af det danske sprog. Tekstmateriale udleveres på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) DANSK SPROG – Det kritiske essay Hold 5217: 10 torsdage 10.15-12 (15/9-24/11) Ved cand.mag. Rikke E. Christensen 82 Linjestudier På dette kursus skal vi tage livtag med en af de mere åndfulde og traditionsrige genrer fra dagbladenes spalter: essayet. Essayet bevæger sig frit mellem kunst, videnskab og journalistisk, starter sit liv i aviser og tidsskrifter, men ender oftest i bøger som ”bogreolens nomade”. Hvorfor lever essayet et så omtumlet liv, og hvad er det, der gør, at det er en så uforlignelig genre at diskutere både moralske, æstetiske, politiske og historiske spørgsmål i? Vi skal læse markante danske essayister som Ludvig Holberg, Georg Brandes, Carsten Jensen, Suzanne Brøgger og Jens Christian Grøndahl. Vi skal følge genren tilbage til dens navngiver renæssancehumanisten Michel de Montaigne og med udgangspunkt i hans Les Essais fra 1580 forsøge at indkredse og fastholde nogle konstituerende genremæssige træk ved essays. Sidst men ikke mindst skal vi fokusere på essayets rolle i kulturkritikken. En tekstsamling kan købes på holdet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) DANSK SPROG – Kommunikation og formidling Hold 5218: 10 tirsdage 8.15-10 (13/9-22/11) Ved cand.mag. Povl Heiberg Gad Kommunikation har altid været afgørende i sociale og kulturelle sammenhænge lige fra parforhold til storpolitik. I hverdagen bliver vi mødt med en overflod af kommunikation, og i takt med globalisering, nye medier og en forstærket professionalisering af kommunikationen, er det blevet stadig mere svært at navigere i hele denne informationsstrøm. På kurset gennemgår vi en række kommunikationsdiscipliner: retorik, journalistik, akademisk formidling, nye medier, reklame, PR, dramaturgi med videre. Vi betragter dem fra en videnskabelig synsvinkel og sætter begreber, metoder og refleksioner på, så vi nærmer os en større forståelse for hvad der er på spil, når vi støder på kommunikation i hverdagen. Kurset henvender sig til alle, der vil være bedre til at se bag kommunikationens ofte pæne ydre, og forstå de strukturer og professionelle overvejelser der ligger bagved. midler og få kendskab til retorikkens øvrige formidlingsteori, herunder argumentationsteori. Vi vil studere nogle af historiens store talere og indøve øre for, hvad der virker i talersituationen og hvorfor. Kursisten kommer også selv til at praktisere talerteknik og vil indøve gode talevaner igennem forløbet. Kurset er for alle med lyst til at blive bedre til at holde tale, foredrag eller andre typer mundtlig formidling for en forsamling. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Retorik og kommunikation Studieleder: Ph.d.stud., cand.mag. Kristine Marie Berg, Københavns Universitet Grundkurset omfatter tre moduler, hvoraf to tilbydes nedenfor. RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mundtlig formidling (grundmodul) Hold 4148: 10 mandage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Hvordan kan jeg selv tale overbevisende og vække tillid hos publikum? Og hvilke virkemidler kan jeg bruge til at få mine tilhørere til at handle som ønsket? Arbejdet med den gode tale begynder dog helt tilbage i den kreative idéudviklingen og ender i actio, selve talen. Vi vil på kurset arbejde med retorikkens faser for den gode tale, og kursisten vil blive fortrolig med eksempelvis de emotionelle og intellektuelle virke- RETORIK OG KOMMUNIKATION – Skriftlig formidling (grundmodul) Hold 4149: 10 tirsdage 17.15-19 (6/9-15/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Christina Funder, Københavns Universitet Hvordan skaber man en god tekst? Hvilke kvaliteter skal den have? Og hvorfor? Retorikken ser på skrivning som et håndværk med metoder og redskaber, alle kan lære. Vi ser på, hvordan man arbejder strategisk med en tekst, så den opfylder de behov, den konkrete situation skaber. Fokus ligger på teksternes mundtlighed og den modtagerorienterede kommunikation. Ud fra retorikkens arbejdsfaser gennemgår vi tekstproduktionen på alle niveauer fra idéfase og struktur til stilistik og korrektur. Vi ser på teorier og praktiske metoder til at vælge fx genre, argumentation, disposition og sprog, så teksten bliver levende og overbevisende. Teorierne anvendes på tekster fra de grundlæggende genrer inden for nonfiktion, fx tekstannoncer, debatindlæg og formidlingstekster. Kurset introducerer procesorienteret skrivemetode. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mundtlig argumentation Hold 5366: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/11-6/11) Ved cand.mag. Ditte Maria Bergstrøm, Københavns Universitet Hvordan argumenterer man mundtligt? Og hvad er god argumentation overhovedet? På kurset arbejder vi både teoretisk og praktisk med mundtlig formidling med hovedvægt på argumentation. Med udgangspunkt i den retoriske teori vil vi arbejde med deltagernes egne mundtlige præsentationer, f.eks. talen til den runde fødselsdag, præsentationen på arbejdet samt forsøge at gennemskue, hvorfor argumentationen mellem folk nogle gange går i hårdknude. Vi vil også se på retoriske begreber som ethos – vigtigheden af talerens person, logos – vigtigheden af indholdet, og pathos – vigtigheden i at appellere til følelserne. Og vi vil undersøge hvordan de fem komponenter i en kommunikationssituation, afsender, modtager, emne, situation og sprog, interagerer. Da mundtlig argumentation også vedrører stemme og kropssprog, vil disse emner blive inddraget. Man skal forvente hjemmearbejde mellem lørdag og søndag. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 560 kr. (rabatpris: 510 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Beatrice i Paradiset Hold 5367: 5 onsdage 17.15-19 (14/9-12/10) Ved lektor, ph.d. Hanne Roer, Københavns Universitet Seminaret har som grundlag underviserens bog: Beatrice i Paradiset, der udkom december 2010 (første danske monografi om Dantes forfatterskab si- den 1892). Som i bogen vil jeg stille to spørgsmål, der skal lede os gennem Dantes værker: Var Dante Alighieri mon inspireret af den danske sprogfilosof Boethius de Dacia, da han skrev sine poetikker om digtningens væsen og funktion? Og hvem var denne Beatrice, som Dante lovpriste i mange af sine værker? Jeg vil vise Dantes kompleksitet gennem en fremstilling af hans egne tanker om litteratur og gennem læsninger af uddrag fra Komedien. Spørgsmålet om Dantes sprogteori og fortolkningen af Beatrice-figuren viser sig at høre sammen, for Dantes ønske om at lovprise Beatrice er et begær efter at sige det uudsigelige og sprænge sprogets grænser: Sprogets grænser er også verdens grænser. Kursisterne bedes købe eller låne: Beatrice i Paradiset, Aarhus Universitetsforlag, 2010. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. Arkitektur og design Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild Grundkurset omfatter fem moduler, hvoraf det ene tilbydes nedenfor. ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk arkitekturhistorie fra antikken til 1400 (grundmodul) Hold 4078: 10 torsdage 12.15-14 (15/9-24/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og ekstern lektor, mag.art. Malene Woltmann, Københavns Universitet Europæisk arkitekturs forudsætninger var den græske og romerske bygningskunst. Parthenon satte normen for den klassiske græske søjlearkitektur, mens Pantheon og romernes termer viser, hvordan der blev arbejdet med rummets arkitektur og det nye materiale beton. Med Konstantins romerrige som politisk idégrundlag spillede karolingerne en afgørende rolle for 700- og 800-tallets arkitektur. Den samlende kraft blev Karl den Store med opførelsen af rigskapellet i Archen, hvor udsmykningen viser arven fra senantikken. Det gamle østromerske rige, Byzans, udviklede også en antikinspireret arkitektur med kupler. Kurset behandler endvidere romansk arkitektur, hvis vigtigste træk var kvaderarkitektur med kilestensbue og tøndehvælv. Som afslutning på middelalderens bygningskultur diskuteres gotikkens gennembrud omkring 1140 med koret i St. Denis, der senere udviklede sig til den internationale gotik med store katedralbyggerier. Den antikke ordnede by og middelalderens huse bliver også behandlet. Nørre Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Romersk bygningskunst og ingeniørkunst: Vitruv og Frontin Hold 5203: 10 mandage 16.15-18 (12/9-21/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet Overalt i Romerriget kan vi se resultater af romernes virke, og de adskilte sig fra de øvrige oldtidskulturer ved de mange bevarede byggerier. De byggede deres rige omkring byer med en enestående infrastruktur med veje og en omfattende vandforsyning med akvædukter. De bevarede bygninger, veje og akvædukter er i dag de bedste kilder til forståelsen af de metoder, der blev brugt af de romerske ingeniører og arkitekter. De er alle ukendte med enkelte undtagelser som arkitekten Apollodorus fra Damaskus fra kejser Hadrians tid (117138 e.Kr.), og ikke mindst ingeniøren Vitruv, der med sit værk om arkitekturen i ti bind, der blev skrevet omkring 25 f.Kr., satte sit præg på arkitekturen i 2.000 år. Endelig skrev Frontin en manuel om Roms vandforsyning. Vi kan i 83 Linjestudier Her undersøger vi, hvordan man kan forbedre en tekst ved hjælp af den respons, man får, og hvordan man overvinder skriveblokeringer. Der indgår praktiske skriveøvelser i forløbet. ARKITEKTUR OG DESIGN – Paris: Forvandling og vækst fra 1800-tallet til i dag Hold 5205: 5 onsdage 19.15-21 (14/9-12/10) Ved mag.art. Ulla Hjorth dag se med undren på, hvordan det var muligt at opføre så kolossale bygninger som Colosseum og Pantheon i Rom, der står den dag i dag uden brug af moderne hjælpemidler. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk design og kunsthåndværk i det 20. & 21. århundrede Hold 5204: 10 fredage 12.15-14 (16/9-25/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup 84 Linjestudier Gennem de sidste 100 år har dansk design været med til at give både de private og de offentlige rum en særlig identitet. Genstandene omkring os er blevet formgivet af en række originale danske designere i dialog med den internationale stiludvikling. Møbler, lamper, service og grafisk design har fået form og betydning gennem deres spredning i det danske samfund. Omkring år 1900 er avantgarden inden for dansk design præget af art nouveau; men historismens lån af stilelementer præger længe udviklingen til trods for, at funktionalismen begynder sin kritiske og innovative udvikling i 1920’erne. I midten af århundredet udvikler det danske design sine kerneværdier i et både enkelt og elegant formsprog samt en social forpligtelse. Kurset giver et overblik over dansk design og analyserer og perspektiverer i forhold til den internationale udvikling. Besøg på Designmuseum Danmark indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Kurset indledes med en kort gennemgang af det gamle Paris som det udviklede sig op til ca. 1850. Ved indførelsen af Den tredje Republik i 1871 er Baron Haussmanns gennemgribende modernisering af den tætbefolkede by i fuld gang: impressionisternes strålende by med lange, brede boulevarder, mondæne forretninger, caféer og forlystelsessteder. Efterfølgende vil forskellige dele af Paris både indenfor og udenfor arrondissement-systemet blive omtalt: Montmartre, La Villette i henholdsvis 18. og 19. arrondissement, samt den velhavende industri- og kulturforstad Boulogne-Billancourt, også kaldet ”21. arrondissement”. Det nyeste Paris med forretningskvarteret La Défense og de ydre forstæder i Seine-et-Marne og Vald’Oise vil blive behandlet til sidst. Det er i de områder de parisiske problemforstæder ligger såvel som de nye satellitbyer med deres meget karakteristiske og markante arkitektur. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 400 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN – Berlin som arkitekturmetropol Hold 5206: 10 fredage 14.15-16 (16/9-25/11) Ved mag.art. Ulla Hjorth Berlins tre vigtigste arkitekturperioder er præmodernismen fra årene op til 1. Verdenskrig, funktionalismen i 1920’ernes Weimartid samt fra 1990 til i dag, hvor de indre bydele blev genforenet arkitektonisk. Berlins historie som hovedstad i et samlet kejserrige, som krigsskueplads, som henholdsvis hovedstad i det socialistiske DDR og koldkrigscentrum (vest) til spektakulær metropol og hovedstad for en samlet, demokratisk forbundsrepublik, er påfaldende synlig i det arkitektoniske bybillede som historiske lag, man enten har fremhævet, integreret eller forsøgt at skjule: måden, man omgås fortiden på, er et af de store interessepunkter ved Berlin. Kurset gennemgår samtlige arkitekturperioder og lægger herunder også vægt på den nazistiske arkitektur, men de ”store” arkitekturperioder med såvel tyske som internationale arkitekter samt mødet mellem fortid og nutid, herunder de omfattende restaureringer eller genopførelser af vigtige bygninger i Berlin og Potsdam vil være hovedtemaet. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – For stat, kommune og erhvervsliv: Brydninger i det 20. århundredes d anske arkitekturhistorie Hold 5207: 10 torsdage 14.15-16 (15/9-24/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Dansk arkitekturhistorie prægedes ved 1900 af stilblanding og skønvirke. Kort efter fulgte en nyklassicisme, som ved 1930 erstattedes af funktionalismens stilrene nyttebyggerier og funkisvillaer. Efter 1945 fulgte den amerikanske inspiration, som betød strømlinede højhuse og et industrialiseret, præfabrikeret montagebyggeri. 1960’ernes velfærdssamfund medførte masseboligbyggeri, mens kommuner opførte kulturcentre, biblioteker, læreanstalter og sportshaller samt kunstmuseer. Med 1970’erne fulgte opgøret med modernismen, som i 1980’erne betød tæt-lavt byggeri med nostalgi efter landsbyidyl og nærdemokrati. 1980’ernes postmodernisme søgte kontinuitet og et troværdigt formsprog i en flygtig verden. 1990’ernes dekonstruktivisme bragte ”sprængte” bygningsformer, som spejlede tidens desorientering. Kurset gennemgår de stilistiske og ideologiske hovedstrømninger, præsenterer hovedværkerne og de centrale arkitektnavne, som satte dansk arkitektur på det internationale landkort. City Campus 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – 10 storbyer: Arkitektonisk set Hold 5208: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Ved lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild, mag.art. Malene Woltmann, Københavns Universitet, arkitekturfotograf Andreas Trier Mørch og arkitekt maa Flemming Skude Til alle tider har verdens mægtigste storbyer søgt at hævde deres prestige ved opførelse af ambitiøse pragtbygninger. Denne magtkamp bølger frem og tilbage – nu som før – med det resultat at arkitekturturister stedse må vende blikket mod nye destinationer. Destinationer der måske tidligere henlå upåagtede i arkitektonisk sammenhæng. Kurset vil omfatte klassiske europæiske storbyer som Barcelona, Brüssel, Paris, London og Wien, hvor både de historiske bykerner, udviklingen i bystrukturerne og den nyeste arkitektur vil blive inddraget. Gennemgangen af St. Petersborg vil koncentrere sig om Art Nouveau og mellemkrigstidens modernisme, mens turen til Chicago vil fokusere på byplanens grid og højhusets udvikling. Blandt de nye ‘opkomlinge’ på verdenskortet kan nævnes Bilbao og Seattle med bl.a. Gehrys Guggenheim Museum og Rem Koolhaas’ arkitektonisk dekonstruerede bibliotek. Ved at fokusere på 10 storbyer vil kursusdeltagerne få en bred kulturhistorisk indføring i arkitekturens højdepunkter – i tid, sted og koncept. Og dermed være bedre rustet til at opleve eller genopleve disse byer med deres forskellige forcer. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) Venedig, der opstår ved romerrigets undergang, bliver i mere end tusind år en succesrig republik, ledet af en valgt doge. Gennem middelalderen udvikler byen sig til en dominerende magtfaktor i Middelhavet og de umådelige rigdomme, som ophobes i byen, er baseret på krig, handel og søfart. Placeret i lagunen er byen beskyttet mod fjender, og private palæer bliver allerede i 1200-tallet faste trygge boliger. Arkitektonisk udvikler Venedig sig som stedet, hvor det østlige og vestlige middelhavsområde fusioneres. Der skabes en unik kultur blandt aristokratiet, og byen fremstiller luksusvarer som glas, spejle og møbler. I 1500-tallet udvikler Venedig en original kunst. Bellini og Tizian maler en serie billeder baseret på antikke kærlighedsfortællinger, og sanselighed bliver et centralt tema i den venetianske kunst. Napoleon bliver republikkens endeligt. Kurset skaber et overblik over Venedigs indflydelse på udviklingen i Europa i forhold til arkitektur, design og kunst. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. (rabatpris: 700 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Arkitekturen i Det Tredje Rige Hold 5401: 10 onsdage 12.15-14 (14/9-23/11) Ved cand.mag. Povl Heiberg Gad Byggeprogrammet i Det tredje Rige hører til verdenshistoriens største, dyreste og mest særprægede. Arkitektur var Hitlers store personlige interesse, og han knyttede byggeri og ideologi tæt sammen i sine bøger og taler. Han kaldte arkitektur for ”ord i sten”: Højlydte, robuste og uforgængelige. Der er således mange mulige læsninger af den nazistiske arkitektur: Som propaganda, magtdemonstration, vækstpolitik, ideologisk manifestation, kulturkamp og som fælles identitetsskabelse. Kurset stiller skarpt på den nazistiske arkitektur i krydsfeltet mellem æstetik og ideologi. Vi tager en række markante bygningsværker fra Tyskland, Østrig og København under behandling og prøver derigennem at blive klogere på nazismen og på forholdet mellem kunst og politik. Undervejs kommer vi forbi det øvrige kunst- og kulturlandskab i Nazityskland. Vi vil også beskæftige os med hvordan andre stater og ideologier gennem verdenshistorien har brugt arkitektur til politiske formål. Frederiksberg Campus 800 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN – Erindringssteder i København Hold 5318: 10 tirsdage 8.15-10 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Rasmus A.F. Quistgaard Vores hastigt udviklende samfund udtrykker en stærk interesse for erindring: Historiske romaner, retromode, genindspilninger, private hobbyhistorikere og museernes succes (95 % af alle verdens museer er opført efter 1945). Erindringssteder er fokuspunkter for erindringer. Det kan være monumenter, men også andre fænomener, der udgør særligt betydningsfulde pejlemærker i vores ihukommelse af fortiden. At studere erindringssteder er blevet fremstillet som et slags alternativ til historievidenskaben, fordi tankegangen ikke jagter hvad der kunne kaldes den ”objektive” historieskrivning, men så at sige med vilje undersøger den oplevede ihukommelse af fortiden og dens menneskeligt etablerede betingelser. Hvem og hvad bestemmer, hvad der kan og skal erindres? Kurset præsenterer forskellige teoretiske forståelser af begre- 85 Linjestudier ARKITEKTUR OG DESIGN – Venedig i fokus Hold 5209: 5 lørdage 10.15-14 (24/9-3/12) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup bet ”erindringssted” og københavnske eksempler såsom Grundvigs Kirke og Dansk jødisk Museum. Der vil være mindre ekskursioner ud i byen. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN – Ikonisk arkitektur: En tendens i vor tids arkitektur Hold 5354: 10 fredage 8.15-10 (9/9-18/11) Ved cand.mag. Rasmus A.F. Quistgaard Ikonisk arkitektur dækker ifølge arkitekturteoretikeren Charles Jencks over vor tids visuelt fantastiske arkitektur, der konstruerer sit udseende relativt fri af lokalt, traditionelt eller ideologisk 86 bunden formsprog, men til gengæld indgår i en stærk, global, mediebåret konkurrencesituation. Kerneeksemplet er Frank O. Gehrys verdensberømte Guggenheimmuseum i Bilbao, men kurset forfølger tendensen tilbage til Sydney Opera House af danske Jørn Utzon og Eiffeltårnet i Paris. Kurset præsenterer et par nøglebegreber fra nutidens arkitekturteori og bringer dem i anvendelse for at diskutere bl.a. Daniel Libeskinds forslag til genopbygningen af Ground Zero i New York, Zaha Hadids nye MAXXI-museum i Rom og Københavns prisvindende bygning ”Bjerget” i ørestaden, som også vil være målet for en ekskursion. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 800 kr. Linjestudier FOREL ÆSNINGSR ÆKKER Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker omfatter normalt 5 dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes ikke præsensbevis for deltagelse i forelæsningsrækker. TEOLOGI OG RELIGION – Thomas Manns Doktor Faustus: Litteratur, kulturhistorie, musik og teologi Hold 1073: 5 onsdage 14.15-16 (2/11-30/11) Ved cand.theol. Jørgen I. Jensen Thomas Manns alderdomsroman om den dæmonbesatte, moderne komponist og den borgerlige fortæller i første del af det 20. århundrede er et af århundredets hovedværker: Det er den store ironikers epos om det, der førte til kulturlandet Tysklands frygtelige djævleforskrivelse. Bogen rummer en kulturhistorisk, en musikhistorisk og en teologisk tydning af brede strømninger i europæisk åndsliv, der rækker helt tilbage til reformationen. Forelæsningerne lægger ud med at skabe et overblik over romanens handling og særpræg, hvorpå vi forfølger nogle af de utallige kulturhistoriske spor, den rummer. Vi vil beskæftige os med musikalske værker af Beethoven og Schönberg, med faustmotivet i både litteraturhistorisk og filosofisk perspektiv og med den reformation, der ifølge Thomas Mann spaltede den tyske sjæl i et ophøjet indre og et ubehjælpsomt ydre. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Troen i hjernen: Om sammenhængen mellem tro, kognition og kultur Hold 1074: 5 tirsdage 17.15-19 (1/11-29/11) Ved cand.mag. Tine Jeanette Biering Religion har haft en udstrakt betydning i udviklingen af menneskets kulturer og samfund, og vi skal på en rejse tilbage i tiden for at se nærmere på en eventuel forbindelse mellem den menneskelige hjernes udvikling og udviklingen af kultur og religion. Menneskets hjerne er tilsyneladende indrettet på en sådan måde, at religiøsitet forekommer overalt i verden og over en periode på mindst 50.000 år. Der findes ikke et samfund eller en kultur, hvor der ikke i befolkningen er en vis grad af religiøse forestillinger. Men hvorfor er det sådan? Har vi en genetisk disposition, eller er religion bare rigtig god til at binde kulturer sammen? Vi skal se på nogle af forudsætningerne for religionernes opståen og overlevelse. Vi kommer omkring teorier om hjernens udvikling, tidlige religionsformer, shamanisme og religionsudvikling i Danmarks forhistorie. Vi skal også se nærmere på udviklingen af samfund samt sammenhængen mellem religion og samfund. 1 Kognition og religion 2. Religion og evolutionisme 3.Kognition, religion og samfundsudvikling 4.Kognition og religionsudvikling 5.Hvad kommer først, hønen eller ægget? kultur eller religion? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Skrifter, genrer og teologi i Det Nye Testamente Hold 1075: 3 torsdage 19.30-21 (3/11-17/11) Ved lektor, cand.theol. Geert Hallbäck, Københavns Universitet Det Nye Testamente består af 27 skrifter, som fordeler sig på en række litterære genrer: breve, evangeliefortællinger, apokalypser, formaningsskrivelser, hymner, historieskrivning m.m. Tanken bag forelæsningerne er, at genrerne forholder sig til typiske problemstillinger, som den nye religion møder i løbet af de to første generationer af kristne. Problemerne drejer sig om forholdet til den ikke-kristne omverden, om den indre autoritetsudvikling i menighederne og om den tidslige orientering: fremadrettet eller bagudrettet. På det grundlag kan man opstille en kronologi over, hvornår de forskellige genrer blev aktuelle. Når vi gennemgår genrerne bliver der samtidig lejlighed til at præsentere samtlige skrifter i Det Nye Testamente og til at udpege en række grundæggende teologiske problemstillinger i den nytestamentlige skriftsamling. Man kan ligefrem tale om en ’genrernes teologihistorie’. Deltagerne bedes medbringe en oversættelse af Det Nye Testamente, enten den autoriserede oversættelse fra 1992 eller Den Nye Aftale fra 2007. Bagsværd Kirke, Taxvej 14-16 270 kr. 87 forelæsningsrækker Teologi og religion TEOLOGI OG RELIGION – I begyndelsen: Skabelsesberetninger fra forskellige kulturer Hold 1076: 5 onsdage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved sognepræst, cand.theol. et exam.art. Karin Weinholt, adjunkt, ph.d. Laura Feldt, Københavns Universitet og ekstern lektor, ph.d. Søren Chr. Lassen, Københavns Universitet 88 Forelæsningsrækker Hvordan begyndte verden? Hvordan blev alting til? Hvem skabte solen og månen – og stjernerne? Hvorfor regner det? Og hvorfor kryber slangen på sin bug? Sådan har menneskene altid spurgt, og svarene er mangfoldige. Forelæsningerne vil kaste lys over skabelsesmyter fra forskellige dele af verden. I den indledende forelæsning drøftes, hvad myter er og kan, og nogle af de allerældste skabelsesmyter fra det gamle Mesopotamiens polyteistiske verden lægges frem. Inspiration herfra kan iagttages i jødedommens ”I begyndelsen”, som i bibelen er udfoldet i fortællekomplekset Skabelse–Syndefald, en sammenhæng, som blev afgørende for kristendommen. Rabbinsk forståelse sammenholdes med kristen, desuden inddrages kabbalah, den jødiske mystiske tradition. Den nordiske mytologi indeholder andre tanker om verdens opståen, som stadig giver genklang i sproget. Forelæsningerne slutter med indiske myter, som giver helt andre bud på, hvordan verdens tilblivelse og tilstand kan forklares. 1. Mytebegrebet; skabelse i mesopotamisk religion. (LF) 2. Jødedommens ”I begyndelsen”, torah og kabbalah. (KW) 3. Kristne fortolkninger. (KW) 4. Skabelsesberetninger fra Nordens oldtid. (SCL) 5.Cyklisk skabelse og evighed i Indien. (SCL) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Bernhard af Clairvaux Hold 1077: 5 mandage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved cand.theol., ph.d. Mette Birkedal Bruun, Københavns Universitet For et moderne blik er cistercienserabbeden Bernhard af Clairvaux (10901153) en paradoksal figur. Han var en entusiastisk og kampberedt korstogsforkynder og skrev samtidig ekvilibristisk formulerede og sødmefulde prædikener om menneskets kærlighedsmøde med Kristus. Han var selv en lidenskabelig og berejst kirkepolitisk aktør, men formanede sine munke til at blive i klosteret i afsondring fra verden. Han tordnede mod billeder og udsmykning af klosteret såvel som mod sanselighed, men skrev ikke desto mindre både billedrigt og sanseligt om sjælens længsel mod Gud. Denne forelæsningsrække søger at indkredse paradokserne i abbedens virke og værk gennem fire temaer, der tilsammen beskriver Bernhards univers. Vi ser på klosteret, samtiden og udvalgte tekster (i dansk oversættelse). Vi ser på Bernhard som middelaldermenneske og på, hvordan han kan læses i dag. 1. Bernhard af Clairvaux, hans værk og hans verden 2. Rum: Klosterets rum og det frelseshistoriske landskab 3.Tid: Liturgisk og frelseshistorisk tid, timelighed og evighed 4.Tekst: Det talte, det skrevne og det læste ord 5.Kamp: Mod djævelen, mod saracenerne og mod Abelard City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEOLOGI OG RELIGION – Tyrkerfrygt i 1500-tallets Danmark Hold 1079: 5 tirsdage 19.15-21 (1/11-29/11) Ved professor emer., dr.theol. Martin Schwarz Lausten, Københavns Universitet Det tyrkiske riges voldsomme ekspansion i begyndelsen af 1500-tallet skabte rædsel overalt i Europa. Den tyske kejser og fyrsterne oprustede mod ”Tyrkerfaren”, teologerne udsendte advarsler og fordømmelser gennem hundredvis af skrifter. De påstod, at de tyrkiske muslimer ville skænde og dræbe kvinder, slagte børn, dræbe præsterne, afbrænde kirkerne og tvangsindføre islam. Luther og andre havde en speciel teologisk forklaring på muslimerne som Guds strafferedskab mod de kristne. De danske teologer fulgte godt med. Danmark var ikke umiddelbart truet af tyrkerne, så hvorfor og hvordan? Christian III og Frederik II blev som hertuger af Holsten afkrævet den særlige tyrkerskat til den tyske kejsers oprustning. Betalte de, og i givet fald, hvorfor? Hvilke informationer havde kongerne og teologerne? Var det hele her i landet udtryk for islamofobi? 1. Historisk baggrund for ”Tyrkerfaren”. 2. Synspunkter hos danske teologer. 3.“Tyrkerproblemet” i dansk lovgivning. 4.Folkelige antityrkiske skrifter. 5.Problemet om opkrævning af ”Tyrkerskat”. Chr. III’s og Fred. II’s politik. City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Sundhedsvidenskab Hold 1164: 5 torsdage 17.15-19 (27/10/-1/12, ikke 10/11) Ved professor, dr.med. Per Soelberg Sørensen, Københavns Universitet, overlæge, ph.d. Annette Oturai, Københavns Universitet, forskningslektor, overlæge, dr.med. Finn Sellebjerg, Københavns Universitet Forelæsningerne gennemgår ny viden om årsagerne til multipel sklerose (MS). I dag vides, at et samspil mellem genetiske forhold og miljøfaktorer betinger modtageligheden og udviklingen af sygdommen. Hyppigheden af MS er fordoblet hos kvinder siden 1985, men er uændret hos mænd. Der er megen ny viden om forandringerne i immunsystemet, der er den direkte årsag til sygdomsaktiviteten ved MS. Denne viden danner baggrunden for nye behandlinger. Diagnosen kan stilles tidligere nu end før, hvilket betyder, at behandlingen kan startes tidligere i sygdomsforløbet. Dette er vigtigt, fordi jo tidligere behandlingen startes, jo større mulighed er der for at forhindre invaliditet. Mange nye behandlinger er blevet mulige i løbet af de seneste år, deriblandt de første tabletbehandlinger. MS kan ikke helbredes, men der findes nu behandlinger, der stort set kan standse sygdommen, hvis de startes tidligt, men ikke uden bivirkninger. Flere patienter kan se frem til et bedre liv med MS. 1. Hvad er multipel sklerose? (PSS) 2.Hvordan opstår multipel sklerose – samspil mellem arv og miljø. (ABO) 3.Sygdomsmekanismer og sygdomsforandringer ved multipel sklerose. (FS) 4.Behandlingsmulighederne ved multipel sklerose. (PSS) 5. Et kig ud i fremtiden – hvordan viden om sygdomsmekanismer bliver til ny behandling. (FS) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB – Retsmedicin i Danmark Hold 1165: 5 onsdage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved overlæge, ekstern lektor Steen Holger Hansen, Københavns Universitet, viceafdelingsleder, ph.d. Bo Simonsen, Københavns Universitet, retskemiker Lotte Ask Reitzel, Københavns Universitet, retsodontolog Laila Friis, Københavns Universitet, professor, ph.d. Niels Lynnerup, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Niels Lynnerup Retsmedicin, der for mange er både spændende og omgærdet med en vis mystik, defineres i Danmark af fem specialer. Retspatologiens væsentlige arbejdsredskab er obduktionen og den objektive undersøgelse af ofre eller gerningsmænd – ofte suppleret med findestedsundersøgelsen i forbindelse med mistænkelige dødsfald. Retsgenetik omfatter undersøgelser i straffe-, faderskabs- og familiesammenføringssager – overvejende med anvendelse af følsom dna-teknik. Retstoksikologien drejer sig om undersøgelser for narko og medicinindtagelse og –forgiftning, samt alkoholbestemmelse i trafiksager. Retstandlægelige undersøgelser foretages mest mhp identifikation, især ud fra de optegnelser alle tandlæger har af alle deres patienter. Retsantropologien bygger på anatomiske undersøgelser af knogler, med henblik på identifikation af menneskerester. Senest har vi også inddraget modellering af gangarter som led i opklaring af forbrydelser. 1.Retspatologi (obduktioner, personundersøgelser). (SHH) 2. Retsgenetik (DNA). (BS) 3. Retstoxikologi (alkohol, forgiftninger, stoffer). (LAR) 4.Retsodontologi (tandlægelige opgaver). (LF) 5. Retsantropologi (identifikation). (NL) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB – Sundhedsvæsenets struktur og funktion Hold 1166: 5 tirsdage 19.15-21 (1/11-29/11) Ved ekstern lektor, cand.polit. Hans Okkels Birk, Københavns Universitet Sundhedsvæsenet er et centralt element i velfærdssamfundet, medierne og den politiske debat. Samtidig er det en af de dele af den offentlige sektor, der har fået tilført flest ressourcer, og hvor der eksperimenteres mest med struktur og styring. Teknologisk udvikling og befolkningens aldring bevirker et stærkt pres for at øge kapaciteten. Det har skærpet behovet for effektivisering og stimuleret debatten om prioritering. Derfor ser vi på relevante aktørers indflydelse; hvordan man prøver at forbedre styringen for at øge produktiviteten inden for budgettet; hvor stort et problem ventelister er; hvordan man prøver at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne; fordele og ulemper ved at drive sundhedsvæsenet i forskellige regier, samt hvordan vi kan prioritere ressourcerne. Et gennemgående træk bliver, at der ikke er nogen universalløsninger på udfordringerne – løsningsforslagene har bivirkninger, men det er hensigten at give et nuanceret indblik i udfordringer og bidrag til løsninger. 89 forelæsningsrækker SUNDHEDSVIDENSKAB – Nyt håb for mennesker med multipel sklerose 1.Hvem har ansvar(et) for sundhedsvæsenet? 2.Fra tillægsbevillinger til performance-styring. Hvordan styres sundhedsvæsenet – og virker styringen? 3. Kvalitetsudvikling – fra fagligt ansvar til Den Danske Kvalitetsmodel. 4.Regionalt eller statsligt sundhedsvæsen – og hvorfor? 5.Hvordan kan vi prioritere sundhedsydelser? Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB – Hvad vi ved og ikke ved om fedme Hold 1167: 4 tirsdage 17.15-19 (1/11-6/12, ikke 15/11, 29/11) Ved professor, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen, Københavns Universitet 90 Forelæsningsrækker Fordomme om fedme er meget udbredte – få er i tvivl om at det blot drejer sig om, at man har spist for meget og rørt sig for lidt, og nu må de blot tage sig sammen og spise noget mindre og røre sig noget mere. Hvor svært kan det være? Sandheden er desværre at vi ved meget mindre om fedme end vi bryder os om at indrømme. Dykker man ned i problemerne viser der sig den ene gåde efter den anden, som er forskningens store udfordringer. Det er ikke enkelt at svare på, hvad fedme skyldes. Fedmeepidemien har udviklet sig højst overraskende. Generne betyder noget, men de andre årsager skal nok søges andre steder end i spiseog motionsvaner. At fedme er ledsaget af øget risiko for mange sygdomme og for tidlig død er uomtvisteligt, men er det fedmen som sådan, der er synderen? De fede er ofte kede af deres udseende, men hvilken rolle spiller psyken og samspillet med omgivelserne? 1. Hvad er fedme og hvad skyldes den? 2. Hvorfor og hvordan er fedme farlig? 3.Er fedme et psyksk og socialt problem? 4.Hvordan har fedmeepidemien udviklet sig og hvad betyder det? City Campus SUNDHEDSVIDENSKAB – Kampen om sundheden: Nye strømninger på sundhedsområdet under lup Hold 1168: 5 mandage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved cand.mag., cand.pæd., ph.d.stip. Lasse Skovgaard, Københavns Universitet Sundhedsområdet befinder sig i disse år i en rivende udvikling. Den moderne medicin udvikler stadig mere målrettede og effektive behandlinger, og kampen mod mange sygdomme, der tidligere var livstruende, er vundet. Samtidig er diverse folkesygdomme blevet et kollektivt helbredsproblem og de kroniske sygdomme er i eksplosiv vækst. Flere og flere danskere søger i disse år helbredsmæssig hjælp udenfor det konventionelle sundhedssystem. Enten ved at opsøge såkaldt alternative behandlere eller ved på egen hånd at finde råd i forskellige naturbaserede, holistiske eller spirituelle behandlingsfilosofier. Men hvad er op og ned i hele det alternative sundhedssystem? Hvem bruger hvad og hvorfor? Hvor står Danmark i forhold til andre lande? Er det rigtigt, at effekten af alternativ behandling ikke er dokumenteret? Og hvad med den konventionelle medicin? Er vi på vej mod et paradigmeskift på sundhedsområdet eller er der bare tale om, at danskerne er blevet en forvirret sundheds-zapper-kultur? 1.Alternativ behandling i Danmark – hvem, hvad, hvorfor? 2.Nye sundhedsstrømninger internationalt 3. Tro, spiritualitet og helbred 4.Metodiske og videnskabsteoretiske udfordringer i sundhedsforskningen 5. Paradigmeskift eller vild forvirring? Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SUNDHEDSVIDENSKAB – Medicinens historie på museum Hold 1170: 5 tirsdage 10.15-12 (1/11-29/11) Ved adjunkt, ph.d. Adam Bencard, Københavns Universitet, museumsinspektør Bente Vinge Pedersen, Københavns Universitet, samlingsleder, Ion Meyer, Københavns Universitet, post.doc. Lucy Lyons, Københavns Universitet, lektor Jesper Vaszy Kragh, Københavns Universitet og ph.d.-stud., Morten Bülow, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Adam Bencard Midt i København, i det gamle Kongelige Kirurgiske Akademi fra 1787, ligger en af Europas største samlinger af genstande fra medicinens historie. På Medicinsk Museion, som er navnet på Københavns Universitets institut for medicinhistorie, arbejder vi på at forstå og formidle sygdommen og sundheden, og i denne forelæsningsrække vil deltagerne få indblik i det arbejde, der ligger i at indsamle, bevare, udstille og forske i medicinens historie. Forelæsningsrækken vil være en kombination af lektioner, demonstrationer, fremvisninger og øvelser; der vil være korte introduktioner til aspekter af medicinens historie, besøg på konservatorværksted, rundvisning i museets udstillinger, gamle samlinger og magasiner, diskussion med en udstillingskurator om hvordan man bygger en udstilling, mm. Deltagerne vil således få indsigt i medicinens historie gennem praktiske introduktioner til arbejdet med medicinens materielle og visuelle kultur. 1. Introduktion til medicinens historie. (AB) 2.Rundvisning på Medicinsk Museion. (BVP) 3. Konservatorarbejde og medicinsk kulturarv. (IM) 4.At se på genstande og forstå historie. (LL, AB) 5. Forskning i medicinens historie. (JVK, MB) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 360 kr. (rabatpris: 310 kr.) Størstedelen af befolkningen har haft ondt i ryggen, de fleste bliver raske ved egen indsats, mange søger hjælp hos læger og andre behandlere, enkelte bliver invaliderede, men kun omkring 1 % bliver opereret. Under kurset redegøres for den nyeste viden, evidensgrundlaget, det diagnostiske univers, den bedste behandling, og hvad vi stadig ikke ved. Hvad er myter, meninger og fakta om diagnoser og behandling? Når årsagerne til rygsmerter bliver undersøgt af behandlere, anvendes røntgenbilleder og skanninger i varierende grad. Flere og flere får taget billeder af ryggen, når de har ondt, men hvad kan man se? Og hvad kan man ikke se? Mange har kroniske smerter i ryggen uden at vide hvad der er galt og uden at få en klar diagnose. Behandlerne ved mere end diagnoserne afslører, hvorfor der er behov for en bredere forståelse for årsagerne til smerterne i ryggen, hvis behandlerne skal bliver bedre til at hjælpe. 1. Hvorfor får man ondt i ryggen, hvad er årsagen og hvad kan læger og andre behandlere gøre? 2.Om lumbago, iskias, slidgigt, diskusprolaps, Scheuermann og andre diagnoser 3.Fra piskesmæld til bækkenløsning, om myter, meninger og fakta 4.”Bare jeg får taget en skanning, så ved jeg hvad der er galt!” Om røntgenbilleder og skanninger 5. Om smerter, vi ikke ved hvor kommer fra, og hvad vi fejler, når vi fejler noget, man ikke kan se Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Naturvidenskab 4.Supernova neutrinoer. (SH) 5. Sorte huller fra supernovaer. (MF) Astronomi Nørre Campus ASTRONOMI – Supernovaer Hold 1174: 5 mandage 19.15-21 (5/9, 26/9, 10/10, 7/11, 28/11) Ved astrofysiker, cand.scient. Henry Nørgaard, lektor Birgitta Nordström, Københavns Universitet, lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet, professor Steen Hannestad, Aarhus Universitet, cand.scient. Malene Flagga, Københavns Universitet. Tilrettelæggere: Anja C. Andersen, lektor Torben Arentoft, VUC Aarhus, og Michael Quaade, Astronomisk Selskab Denne forelæsninggsrække omhandler nogle af de voldsomste begivenheder i Universet: supernova-eksplosioner. Supernovaerne kan siges at være grundlaget for livet på Jorden, da de er årsagen til, at de tunge grundstoffer der dannes i stjernernes indre, eller i selve supernova-eksplosionen, bliver spredt ud i galaksen. Disse tunge grundstoffer indgår herefter i byggematerialet for nye generationer af stjerner, for planeter og, i den sidste ende, mennesker. Vi skal høre om supernovaerne, om hvordan de gennem tiderne har beriget vores galakse med tunge grundstoffer, om neutrinoer skabt i supernova-eksplosionerne, og om sorte huller dannet i forbindelse med supernovaer. 1. Supernovaer. (HN) 2.Supernovaer og de ældste stjerner. (BN) 3. Støv fra supernovaer. (ACA) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Botanik BOTANIK – Blomster og planter i billedkunst og videnskabelig afbildning Hold 1160: 5 fredage 12.15-14 (4/11-2/12) Ved cand.scient. Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet og cand.scient. Kirsten Lehrmann Madsen Blomster og planter har siden oldtiden spillet en stor rolle som motiv i billedkunst og som inspiration for ornamentik. Forelæsningerne omhandler både dette og den botanisk, videnskabelige afbildning af planter fra middelalderens urtebøger til nutidens afhandlinger og de populærvidenskabelige plantebøger. Hvor kunsten holder op og den faglige afbildning tager over er vel ikke altid helt klart, men store æstetiske værdier findes i hvert fald i mange flot illustrerede plantebeskrivelser. 1700- og 1800-tallet med Linné og store opdagelsesrejser medfører grundige beskrivelser og afbildninger af fremmede egnes flora. Her i landet søger man gennem udgivelsen af kæmpeværket Flora Danica at øge kendskabet til landets planteverden i rationalismens ånd. Forelæsningerne slutter med et kig på vor egen tids planteafbildning i både kunst og videnskab. 1.Planter i kunsten fra oldtiden til 1600-tallet. (CHO) 2. Linné og opdagelsesrejserne i 1700-tallet. Blomster i rokoko-kunsten. (CHO) 3. Flora Danica og blomster i dansk kunst i 1700- og 1800-tallet, guldalderen. (CHO) 4.Planteafbildning i praksis. (KLM) 5.Blomstermotiver i kunst, illustration og videnskab i det 20. og 21. århundrede. (CHO) Frederiksberg Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 91 forelæsningsrækker SUNDHEDSVIDENSKAB – Bag om ryggen: Om mennesker, ryglidelser og sundhedsvæsen Hold 1173: 5 onsdage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved speciallæge, lektor Frank Lønnberg, Københavns Universitet Fysik og kemi FYSIK – Nyt fra Niels Bohr International Academy Hold 1156: 5 torsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved Dr. Anders Tranberg, Københavns Universitet, Dr. Yang Zhang, Københavns Universitet, professor Poul Henrik Damgaard, Københavns Universitet, Dr. Verena Koerting og cand.scient. Michael Kastoryano, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Anders Tranberg 92 Forelæsningsrækker Niels Bohr International Academy blev oprettet i 2007 som en underafdeling af Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Her ansættes unge talentfulde forskere i op til fem år ad gangen, og de får mulighed for at gå deres egne veje indenfor fysikken, ofte i samarbejde med eksisterende forskningsgrupper ved instituttet. Denne forelæsningsrække byder på eksempler på denne forskning indenfor Kosmologi, Partikelfysik, Strengteori, Kvantemekanik og Lav-temperaturfysik, samt et overblik over ”the state-of-the-art” indenfor disse meget forskellige grene af den moderne fysik, direkte fra forskernes bord. Nogle af forelæsningerne vil blive givet på engelsk. 1. Det tidlige univers. (AT) 2.String Theory, Gravity and Gauge Theories. (YZ) 3.Kvarker Svinger til Tilfældige Tal. (PHD) 4.Fundamental Problems at the NanoScale. (VK) 5. Quantum Computers. (MK) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KEMI – Kemi i hverdagen Hold 1155: 5 torsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved cand.polyt, tidligere kulturminister Jytte Hilden og BSc Anezka Sokol, Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Jytte Hilden UNESCO har udnævnt 2011 til internationalt kemiår for at udbrede kendskabet til kemi som videnskab og for at ud- brede forståelsen for at verden behøver kemi, for at kunne løse udfordringer og skabe velstand. Nogle mener, kemi er farligt. Andre kan heldigvis fortælle, at kemi er helbredende. Kemi er nye materialer, kemi er mad i gryden, kemi er gødning. Kemi er fremtid. I en forelæsningsrække tager to generationer af kemikere fat på kemiens mange facetter med fokus på fire emner fra hverdagen: Kemien bag sundhed, sygdom, intelligente materialer og rengøringsmidler. Ved hver forelæsning deltager en gæst med særlig ekspertise på det specielle område og lægger op til diskussion. Forelæsningerne sluttes af med historien om et forbillede: Marie Curie, den første kvinde, der for hundrede år siden fik Nobelprisen i kemi. Siden har tre andre kvinder fået denne fornemme pris. Forelæsningerne er lavet i samarbejde med ingeniørforeningen IDA. 1. Mad og drikke 2. Sundhed og sygdom 3. Intelligente materialer 4.Rengøringsmidler 5. Marie Curie Ingeniørernes Hus, Kalvebod Brygge 31-33 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) krig. I takt med, at isen smelter i de arktiske farvande, stiger forhåbningerne om store olie- og gasforekomster. Hermed er magtspillet om Arktis sat i gang. Danmark har gennem vores relationer til Grønland en fremskudt position i denne globale magtkamp. Bag den strategiske jagt på geopolitiske interesser gemmer sig også andre aktører, f.eks. de oprindelige befolkninger i Arktis. Gennem nogle punktnedslag belyses vigtige sider af situationen i Arktis, ligesom de forskellige aktørers positionering afklares. Det gælder ikke mindst Danmarks og Grønlands relationer samt de cirkumpolare folks egne bestræbelser for at styre udviklingen. Kurset udstyrer deltagerne med en bred og kompleks basisviden, som er en god forudsætning for at forstå den aktuelle situation i Arktis samt at følge med i de kommende års politiske og menneskelige spil om herredømmet i nord. 1. Introduktion og beskrivelse af de cirkumpolare folk. (CO) 2.Samerne på Kola-halvøen og den danske indsats for russiske urfolk. (CO) 3.Arktisk Råd og den danske indsats i det arktiske samarbejde. (ME) 4.Den arktiske transformation. (FS) 5.Når Isen Smelter – Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om nordpolen. (MB) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Geologi GEOLOGI – Den arktiske forbindelse Hold 1159: 5 tirsdage 16.15-18 (1/11-29/11) Ved mag.scient. Claus Oreskov, lektor, ph.d., mag.scient. Frank Sejersen, Københavns Universitet, rigsombudsmand Mikaela Engel og journalist Martin Breum. Tilrettelægger: Claus Oreskov Arktis har altid haft en vigtig geopolitisk rolle, f.eks. var Arktis det mest militariserede område, under den kolde Samfundsvidenskab – Danish Society (6/9-11/10) Tilrettelægger: rektor, cand.jur. Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København These lectures deal with the overall structure of Danish Society. The course is intended for both newly-arrived citizens and for those who have lived in Denmark for a number of years, or perhaps have been born and have grown up in Denmark. The course consists of 6 two-hour sessions in which different lecturers present Denmark, seen from their social scientific perspectives. The aim of the course is to give the participants an introduction to the Danish State and its way of functioning with the aid of several scientific disciplines. The programme is as follows: 1. A historical/anthropological presentation of Danish culture Anne Mia Steno, MSc Anthropology, University of Copenhagen Alexandra Ryborg, MSc Anthropology The Danish Monarchy is one of the oldest in the world and Danish history is both bloody and fascinating. Firstly, a short presentation will be given of important historical events and a framework will be established to explain Danish Society, followed by an anthropological analysis of how history has influenced Danish everyday life and culture, and how it has made the Danes into the “strange” people they are, living most of their social lives indoors, enjoying getting together with friends and family, and preferring to start 2 associations where everyone agrees, rather than one where there is some disagreement. 2. The Danish economy Professor Niels Kærgård, Dr. Polit., University of Copenhagen Denmark is a welfare state with a high social safety net, many free public benefits and therefore high taxes. This will be described, and it will be discussed whether this structure is compatible with a globalised economy with the free movement of goods, capital and labour. 3. The balance of power in Denmark from a political scientific point of view External lecturer Anders Peter Hansen, PhD, University of Copenhagen With an analysis of the power structure in Denmark as a point of departure it will be discussed how political control and the involvement of citizens takes place in Denmark. The relations between the citizen and the State will be focussed on. Similarly, an analysis of the power structure in an “everyday State”, which to a greater degree interacts in the citizen’s life, will be considered in relation to democracy. 4. The Danish Constitution Niels Mikkelsen, LLM (Master of Law) The Danish Constitution establishes the framework for power-sharing between the Legislative, Judicial and Executive powers and the self government of the local authority. It also contains the rules regarding elections to Parliament and legislative procedure. Freedom of rights, such as for example, the freedom of speech, the sanctity of property and the freedom of assembly will also be dealt with. 5. A demographic presentation of the Danish population Professor Poul Christian Mattiessen, Dr.Polit. The Danish population is characterised by a high average life expectancy and a birth rate which is too low to support the size of the population in the long term. At the same time, the percentage of elderly in the population will increase considerably in the coming decades. Furthermore, since the 1960s, in comparison with previously, Denmark has become a nation accepting immigrants. In the lecture, the background to this situation and its consequences for the Danish society, will be elaborated on. 6. The Danish Labour Market Head of Institute Carsten Strøby Jensen, DSc Doctor in Sociology, University of Copenhagen The Danish Labour Market is highly unionised and regulated via agreements between the labour market parties rather than via legislation. Moreover, the labour market is characterised by high unemployment benefits and short notice given when terminating employment: the so-called flexicurity model. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 540 kr. (rabatpris: 490 kr.) 93 Linjestudier Hold 1184: 6 tirsdage 17.15-19 SAMFUNDSVIDENSKAB – På vej mod en ny verdensorden Hold 1087: 5 torsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved cand.scient.pol. Hans Branner 94 Vi har efterhånden vænnet os til en verden med USA som den eneste supermagt, men nye tider synes på vej. Hvilken verdensorden kan vi vente os vil være dominerende i det 21. århundrede? Og vil det overhovedet blive en orden i gængs forstand med én eller flere ledende magter? Forelæsningerne vil fokusere på USA’s muligheder for at bevare sin position, på konkurrerende magter som Kina og Indien, og på Europas tilsyneladende svækkede stilling. Men også alternative forestillinger, hvor den målelige magt ikke spiller den samme rolle som tidligere, vil blive taget op. En række centrale værker vil blive gennemgået og diskuteret, herunder bøger af Samuel Huntington, Francis Fukuyama, Robert Kagan, Joseph Nye og Fareed Zakaria. 1. Verdensorden eller verdensuorden? 2. USA’s fortsatte dominans 3. Kina som supermagt 4.Civilisationernes sammenstød og/eller historiens afslutning 5. En verden uden poler Forelæsningsrækker Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SAMFUNDSVIDENSKAB – Krig: Fra De Tre Musketerer til Afghanistan Hold 1089: 5 torsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved ph.d. Lars Bangert Struwe, Københavns Universitet Forelæsningerne vil beskrive krigen som en del af samfundsformen, hvor krig har været med til at forme staten igennem 500 år. Vi belyser den internationale tendens og ser på, hvordan det gav sig til udtryk i Danmark. Vi vil bl.a. diskutere 1500-1600-tallet som lejetroppernes århundreder. Vi kender det fra De tre musketerer, men hvad var en musketer egentligt, hvad blev der af ridderne? I 1800-tallet vokser hærene voldsomt, og værnepligten indføres. Napoleons hære var en blanding af en værnepligtig fransk hær og utallige professionelle soldater fra hele Europa. 1. verdenskrig tilbragte millioner af mænd i skyttegravene, og da de kom hjem krævede de reformer. De ville have noget for deres indsats, og velfærdsstaten blev vejen frem. I det 21. århundrede troede man på den teknologiske overlegenhed, men Irak og Afghanistan ændrede denne forståelse. 1. 1500-1600-tallet – Lejetroppernes århundreder 2. 1700-1800-tallet – Massehære og kolonikrige 3.De to verdenskrige – Værnepligt og totalkrig 4.Fra 1945 til 1990 – Kold krig, afkolonisering og Mellemøsten 5.1990-2010 – Teknologiens triumf eller ... ? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SAMFUNDSVIDENSKAB – Skal vi blive ved med at give ulandsbistand? Hold 1090: 5 torsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved cand.polit. Poul Buch-Hansen Forelæsningerne giver et overblik over bistandens historie fra de tidlige 1960’ere til i dag og behandler spørgsmålene om, hvorfor vi giver bistand, hvordan vi gør det og om bistanden virker efter hensigten. Såvel målsætningen for bistanden som måden vi giver den på, har ændret sig betydeligt over årene, og gennemgangen af det historiske forløb lægger op til diskussioner om den fremtidige ulandsbistand. Der er behov for et nyt perspektiv i en globaliseret verden, hvor indsatser imod den globale ulighed, de sociale uretfærdigheder og den dybe fattigdom, som store dele af verdens befolkning lever under, kommer i fokus. En ”fattigdomsorienteret” ulandsbistand er ikke længere et spørgsmål om godgørende almisser til verdens fattige, men om en markant indsats i en international fællesinteresse for at skabe en global udvikling, der afskaffer ”ulighedsmekanismerne” og dermed bidrager til forebyggelse af klima- og fattigdomsbegrundede flygtningestrømme, voldelige konflikter og terror. Bogen af Marie Hertz og Poul Buch-Hansen (2007), Dansk udviklingsbistand – er der en fremtid? uddeles gratis til deltagerne. 1.Hvorfor ulandsbistand – social forpligtelse eller egeninteresse? 2.Fattigdomsorienteringen – hjælp til fattige eller til afskaffelse af fattigdommen? 3.Støtten til fattige bønder – almisser eller hjælp til udvikling? 4.Ulandsbistanden og dansk erhvervsliv – udviklingshjælp eller eksportstøtte? 5.Fattigdomsbekæmpelse og klimatilpasning – samspil eller modspil? Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SAMFUNDSVIDENSKAB – Demokrati i Mellemøsten Hold 1091: 5 tirsdage 19.15-21 (1/11-29/11) Ved lektor, ph.d. Birthe Hansen, Københavns Universitet og ph.d. Carsten Jensen I de sidste ti år har Mellemøsten i accelererende tempo bevæget sig mod mere demokratiske tilstande, og forelæsningerne giver en politisk og teore- Sønder Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Antropologi ANTROPOLOGI – ”Et menneske er noget man bliver”: Personens sociale og kulturelle identitet i antropologisk belysning Hold 1088: 5 tirsdage 17.15-19 (1/11-29/11) Ved videnskabelig assistent, ph.d. Peter Henriques, Københavns Universitet I alle samfund er der kollektive forestillinger om hvad en person er, hvordan personen formes og hvilke kvaliteter og kræfter individet besidder (personstrukturen). Forestillingerne er en del af en større verdensforståelse (kosmologi). Der er folk der mener, at visse individer har et ekstra organ i kroppen, som er sæde for heksekraft. Nogle steder bliver man ikke betragtet som ”et rigtigt menneske”, før man er blevet gift og har fået børn. Personlig identitet fås også gennem kollektive identiteter – som medlem af slægt, etnisk gruppe, sit køn, aldersgruppe eller position i arbejdslivet. Disse forestillinger og sociale positioner har betydning for, hvordan mennesker sanser og fortolker deres omverden. Vi vil behandle aspekter af relationen mellem personstruktur, samfundsstruktur og kosmologi. Det handler altså ikke om, hvad et menneske/person/ individ er ”i virkeligheden”, men hvad mennesker rundt om på kloden forestiller sig det er, og hvordan antropologien har set på disse forhold. City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Jura JURA – Politiet under besættelsen Hold 1161: 5 onsdage 14.15-16 (2/11-30/11) Ved professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg, Københavns Universitet og fhv. kriminalassistent Frank Bøgh Dansk politi havde et alvorligt imageproblem efter 2. verdenskrig, i særdeleshed på grund af sin medvirken ved interneringen af de danske kommunister i 1941. Så sent som i slutningen af 1960’erne kunne forfatter og landsretssagfører Carl Madsen vinde almindeligt gehør for sine påstande om, at dansk politi havde været dybt nazificeret under besættelsen. Med udgangspunkt i de centrale datoer i politiets besættelsestidshistorie nuancerer vi dette billede og ser nærmere på dansk politis rolle under besættelsen. Der ses ligeledes på, hvad besættelsen betød for den enkelte politimand og dennes håndtering af ordren om samarbejde med besættelsesmagten. Efter den 29. august 1943 ophørte regeringen med at fungere. Samarbejdspolitikken blev videreført af em- bedsmænd uden egentligt folkeligt mandat, indtil tyskerne opløste dansk politi den 19. september 1944 og sendte 1.967 politifolk i KZ-lejr. Størsteparten af den øvrige styrke gik ind i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen den 5. maj 1945 fulgte genopstillingen af politiet med alle de vanskeligheder dét gav, herunder et retsopgør, hvor der skulle renses ud, både til tops og til bunds. 1.9. april, 1940 og samarbejdspolitikken 2.21. juni, 1941 og kommunistinterneringen 3. 29. august, 1943 og augustoprøret 4.19. september, 1944 og opløsningen af politiet 5. 5. maj, 1945 og retsopgøret Politihistorisk Museum, Fælledvej 20 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) JURA – PET’s historie Hold 1162: 5 mandage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved adjunkt, ph.d. Morten Heiberg, Københavns Universitet PET er på flere måder en udemokratisk institution, der er sat til at vogte over demokratiet. Dens virksomhed er skjult for offentligheden, den overvåger borgernes aktiviteter, og den registrerer følsomme personoplysninger. Historien om PET rejser spørgsmålet om, hvad man skal gøre, når befolkningen i et demokrati er kritisk indstillet over for overvågningen af lovlige politiske 95 forelæsningsrækker tisk baggrund for at følge bedre med i denne udvikling. Først spørger vi, hvilke problemstillinger, der er nødvendige at rejse for at få greb om det særlige ved udviklingen af demokrati i Mellemøsten. Vi ser også på, hvilke teorier statskundskaben har fremsat for at forklare udviklingen. Den internationale udvikling, med USA’s særlige placering i dag og med de nye globale normer, der støtter demokrati og menneskerettigheder, er også ved at slå igennem i Mellemøsten. Nye demokratier står over for særlige udfordringer, og vi ser på nogle udvalgte lande, for at belyse disse udfordringer, og for at få en idé om, hvilke udfordringer det sætter til os at leve sammen med de nye demokratier i de kommende år. Endelig formulerer vi en samlet forklaring på den demokratiske revolution i Mellemøsten. 1.Hvordan udvikles demokrati i Mellemøsten? (BH, CJ) 2.Hvad kan forklare udviklingen af demokrati i Mellemøsten? (CJ) 3.Den nye verdensorden og Mellemøsten. (BH) 4.Udviklingen i enkelte lande: Egypten, Irak og Libanon. (CJ) 5.Derfor kom der demokrati i Mellemøsten. (BH, CJ) 96 Forelæsningsrækker aktiviteter, mens myndighederne mener, at det er nødvendigt for at beskytte demokratiet. Forelæsningsrækken er på en gang en fortælling om konkrete aktioner og begivenheder i PET’s arbejde og et stykke danmarkshistorie. Forelæseren er medforfatter til PET-Kommissionens beretning, der udkom i sommeren 2009, og har sammen med Regin Schmidt og Rasmus Mariager udgivet bogen: PET. Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror (2009), hvori nogle af de vigtigste historiske hændelser fra PET’s efterforskning under den kolde krig bliver præsenteret. 1: Grundlæggelsen af PET og kampen mod kommunismen, 1940’erne og 50’erne 2: Det nye Venstre og debatten om politiske registreringer, 1960’erne og 70’erne 3: Blekingegadebanden og terrorbekæmpelse i 1970’erne og 80’erne 4: Sovjetisk meningspåvirkning i 1970’ erne og 80’erne 5: Truslen fra højre i 90’erne og verden efter 11. september 2001 danske bidrag til den filosofiske psykologi, mens de tre sidste handler om indførelsen af den eksperimentelle psykologi og om den særlige danske tradition, der blev etableret op i 1900-tallet. Der peges hele vejen igennem både på gennemgående træk og tendenser og på uenigheder og brud med forgængere. 1. Niels Treschow og F.C. Sibbern. (CHK) 2.Søren Kierkegaard og Harald Høffding. (CHK) 3. Alfred Lehmann og Edgar Rubib. (HV) 4.E. Tranekjær Rasmussen, københavnerfænomenologien og forholdet til filosofferne Frithiof Brandt og Jørgen Jørgensen. (HV) 5.Franz From og oplevelsen af andres (og egen) adfærd. (HV) Frederiksberg Campus Man forstår psykologien bedst, hvis man forstår dens historie og drama. Psykologien er grundlagt tre gange og er hver gang løbet ind i problemer, der har betydet, at man er begyndt forfra. Den første teleologiske psykologi grundlagt i antikken blev efter den nye fysiks gennembrud i 1600-tallet erstattet af en kausal psykologi, og da denne trods den klassiske filosofis ihærdige anstrengelser ikke kunne håndtere det psykofysiske problem, førte det i 1870’erne til den tredje grundlæggelse af psykologi, som i virkeligheden ikke var én psykologi men flere. Denne opsplitning førte til skolekrige og det teoretiske kaos, som nogen siger hersker i psykologien. Her kommer psykologihistorien imidlertid til hjælp. Den kan opfattes som en 2.000-årig kollektiv indsats for at tegne, hvad man kunne kalde psykens landkort. Dette bliver tydeligt, når kortet opdateres med moderne biologi. 1. Sjælen og psykologiens første grundlæggelse i antikkens Grækenland 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Psykologi PSYKOLOGI – Filosoffers og psykologers psykologi ved Københavns Universitet 1800-1980 Hold 1085: 5 mandage 19.15-21 (31/10-28/11) Ved professor emer. Hans Vejleskov og docent, dr.phil. C.H. Koch I år er det 125 år siden Alfred Lehmann oprettede sit Psykofysisk Laboratorium ved universitetet i København, det næst- eller tredjeældste sted i verden. Dermed holdt den eksperimentelle psykologi sit indtog i Norden. Men psykologi havde været dyrket længe før af filosoffer, og også efter 1886 var mange filosoffer ved universitetet optaget af psykologi. Af disse fem forelæsninger belyser de to første de betydeligste Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) PSYKOLOGI – Psykologiens historie og psykens landkort Hold 1086: 5 onsdage 19.15-21 (2/11-30/11) Ved lektor, ph.d. Niels Engelsted, Københavns Universitet 2.Maskinen og psykologiens anden videnskabelige grundlæggelse i 1600-tallets England 3.Psykofysikken og psykologiens tredje videnskabelige grundlæggelse i 1870’ernes Tyskland 4.Biologien, hjernen og sindet. Darwins bidrag og Freuds indsigt 5. Den store opsplitning. Behaviorisme, kognitiv psykologi og humanistisk og eksistentiel psykologi Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Pædagogik PÆDAGOGIK – Store tænkere Hold 1084: 5 tirsdage 17.15-19 (4/10-8/11) Ved professor Jens Rasmussen, Københavns Universitet, lektor Bolette Moldenhawer, Københavns Universitet, professor Karen Borgnakke, Københavns Universitet og lektor Gerd Christensen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Gerd Christensen Formålet med denne forelæsningsrække er at introducere til en række teoretikere, der har haft og har en væsentlig betydning inden for samfundsvidenskaberne og humaniora og herunder det pædagogiske felt. Teoretikerne spiller på forskellig vis en væsentlig rolle for forskningsarbejdet: Dels giver den forskning og de tanker, som den pågældende har introduceret næring til videre arbejde, dels kan de teoretiske perspektiver anvendes som udgangspunkt for analyser af egen indsamlet empiri. De teoretikere, som forelæsningsrækken omfatter, vil alle blive introduceret af forskere, som selv anvender den pågældende teoretiker i sit arbejde. 1.Introduktion til at læse og arbejde med en ‘stor tænker’. (GC) 2. Niklas Luhmann. (JR) 3. Pierre Bourdieu. (BM) 4.Jürgen Habermas. (KB) 5. Michel Foucault. (GC) Nørre Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) SOCIOLOGI – Syv udfordringer til Danmark Hold 1157: 7 onsdage 19.15-21 (28/9-30/11, ikke 2/11, 16/11) Ved professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen, Københavns Universitet SOCIOLOGI – Syv aktuelle sociologer Hold 1158: 7 tirsdage 19.15-21 (11/10-29/11) Ved professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen, Københavns Universitet, lektor, ph.d. Janus Hansen, Copenhagen Business School og lektor, ph.d. Poul Poder, Københavns Universitet Den danske velfærdsstatsmodel er i stigende grad omstridt, og det samme er den danske demokratiske tradition. Store forandringer venter forude – men hvad er det for udfordringer og problemstillinger, Danmark og den danske velfærdsstat står overfor i de kommende 10-20 år? Én af udfordringerne er at sikre, at Danmark kan forblive et sammenhængende samfund med få sociale konflikter og lille ulighed. Men hvordan griber vi udfordringerne an? 1. Det post-traditionelle samfund? 2. Immigrationen og religionen 3.Sammenhængskraften 4.Civilsamfundets rolle i fremtidens Danmark 5. Familiens rolle i dag og i fremtiden 6.Organisationssamfundet og nye organisatoriske dynamikker 7.Det post-liberale samfund: kampen mellem socialliberalisme og nynationalisme Det moderne samfund er komplekst! I de sidste to-tre årtier har en række moderne sociologer kastet et nyt lys på samfundet, og med nye teorier og perspektiver har vi fået nye indsigter. Denne forelæsningsrække præsenterer en vifte af de mest centrale og nyere sociologiske teorier med sigte på at give en ny forståelse af det moderne samfund. 1. Anthony Giddens: Det post-traditionelle samfund. (LBK) 2. Jürgen Habermas: Systemets kolonialisering af livsverdenen. (JH) Zygmunt Bauman: Konsumtions3. samfund og flydende modernitet. (PP) 4.Arlie Hochshild: Følelsesarbejde og følelseslivets kommercialisering. (PP) 5.Niklas Luhmann: Modernitet som systemdifferentiering. (JH) 6.Norbert Elias: Civilisationsprocesser. (LBK) 7.Pierre Bourdieu: Habitus og kapital. (LBK) City Campus City Campus 630 kr. (rabatpris: 580 kr.) 630 kr. (rabatpris: 580 kr.) Økonomi ØKONOMI – Samfundsøkonomi og utopier. Hvem bestemmer udviklingen? Hold 1153: 5 onsdage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet, professor Jørgen Delman, Københavns Universitet, professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School, professor, dr.scient.adm. Jesper Jespersen, Roskilde Universitet og cand.scient., MPP Lars Josephsen. Tilrettelægger: Niels Kærgård Erkendelsen af, hvor vanskeligt det er at omsætte politiske idéer til praksis, fik daværende statsminister Poul Schlüter til at udtale, at ’ideologi er noget bras’. Men helt så enkelt er det ikke. Ideologier og utopier fastlægger faktisk rammer for vores tænkning. Vi sætter fokus på det idémæssige grundlag for nogle vigtige utopier eller samfundsvisioner og gennemgår først liberalisme, socialisme og begrebet velfærdsstaten. Disse utopier inddrager hver på deres måde samfundsøkonomien som afgørende værktøj til virkeliggørelse af visionen. Hvorfor ser utopierne så forførende ud på tegnebrættet, men er samtidigt så vanskelige at omsætte til praksis? Herefter præsenteres to billeder af fremtidens samfund, der hver bryder med hidtidige forståelse af mål og midler i samfundsplanlægningen, nemlig ’konkurrencestaten’, der er i tydelig fremvækst i Europa, og visionen om ’bæredygtig udvikling’, der opstiller nogle overordnede krav til den globale udvikling. Begge disse fænomener er tæt forbundet med den såkaldte globalisering, her forstået som en række samvirkende forandringsprocesser inden for bl.a. økonomi, social orden og miljø. 1. Liberalisme: Den amerikanske drøm – og dens følgesvend: Instabilitet af det finansielle system. (JJ) 2.Folkehjemmet: Den skandinaviske velfærdsstat: Kan befolkningens solidaritet opretholdes? (NK) 3. Socialisme: Planøkonomiens fallit, og det kinesiske tigerspring ind i ‘markedssocialisme’. (JD) 4. Den europæiske konkurrencestat: Globaliseringen slår igennem, og Europa tager konkurrencen op. (OKP) 5.Bæredygtig udvikling: De næste generationer og planetens begrænsninger som ‘produktionssystem’. (LJ) Frederiksberg Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 97 forelæsningsrækker Sociologi ØKONOMI – Dansk økonomisk politik fra Anker Jørgensen til 2020-planen Hold 1154: 5 mandage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet, adjunkt, ph.d. Balder Asmussen og professor Søren Kjeldsen-Kragh 98 Forelæsningsrækker De sidste 40 års danske økonomiske historie har været præget af en række markante internationale begivenheder, bl.a. 1970’ernes oliekriser og den aktuelle finanskrise. Men de danske regeringers politik har selvfølgelig i høj grad været styrende for, hvilken effekt de internationale begivenheder har fået for Danmark. Politisk har perioden siden midt i 1970’erne været præget af stor stabilitet. Vi har kun haft fire statsministre i de 35 år fra 1975 til 2008: Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Siden 1848 har ingen andre end J.B.S. Estrup og Thorvald Stauning siddet så længe som statsminister som disse fire. De har derfor hver på deres måde fået lov at præge denne periodes økonomiske politik, og der har været så markante forskelle på deres politik, at perioden naturlig falder i fire afgrænsede afsnit. I de tre første forelæsninger gennemgås hovedlinjerne fra 1973 til i dag. Der er blandt økonomer og historikere imidlertid ikke enighed om vurderingen af de forskellige perioder, og til sidst præsenteres derfor alternative syn på udviklingen. 1. På vej mod afgrunden 1973-1982. (NK) 2. Schlüters og Nyrup Rasmussens genopretning 1982-2001. (NK) 3. Den danske velfærdsstat under pres i det 21. århundrede. (NK) 4.En anden tolkning af årerne efter 1973. (BA) 5.En anden tolkning af perioden efter årtusindskiftet. (SK-K) Frederiksberg Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Filosofi FILOSOFI – De store filosoffer Hold 1081: 5 tirsdage 19.15-21 (1/11-29/11) Ved lektor, mag.art. Anne-Marie Eggert Olsen, Aarhus Universitet, professor, ph.d. David Bloch, Københavns Universitet, ph.d., docent, dr.phil. Carl Henrik Koch og lektor, dr.phil. Jørgen Huggler, Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Carl Henrik Koch Fire danske filosofihistorikere giver deres bud på, hvordan en række af filosofihistoriens store skikkelser skal forstås. Mange af de begreber, som vi bruger til at beskrive og forstå vores fysiske omverden, os selv, andre mennesker og det samfund vi lever i, har en filosofisk oprindelse. De enkelte tænkeres baggrund og deres bidrag til den senere filosofiske og videnskabelige udvikling skitseres. En filosof og fysiker fra begyndelsen af det 19. århundrede har sagt, at den vesteuropæiske filosofis historie kan beskrives som platonismens historie. Aristoteles kaldes ofte for videnskabens fader, og hans filosofi kom til at danne grundlag for den vestlige videnskabs udvikling i næsten 2.000 år. Descartes drog en skarp grænse mellem det mentale og det fysiske og formulerede dermed problemet om forholdet mellem dem, et problem, der stadig er aktuelt. Kant søgte en filosofisk retfærdiggørelse af det fysiske verdensbillede, der var blevet opstillet af Newton, og forsøgte samtidig at give plads for etik og æstetik, og Hegels samfunds- og historiefilosofi kom på afgørende måde til at præge den politiske tænkning og praksis langt op i det 20. århundrede. 1. Platon. (A-MEO) 2. Aristoteles. (DB) 3. Descartes. (CHK) 4.Kant. (CHK) 5. Hegel. (JH) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI – Store naturforskere Hold 1082: 5 torsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved professor, ph.d., David Bloch, Københavns Universitet, docent, dr. phil. Carl Henrik Koch, formidlingschef, cand.scient. Hanne Strager, Københavns Universitet, professor, dr.scient., dr.phil. Helge Kragh, Aarhus Universitet og lektor, dr.phil. Jan Faye, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Carl Henrik Koch Vor opfattelse af den verden, der omgiver os, har i vesten altid været præget af naturvidenskabelige teorier og begreber. I næsten 2.000 år byggede den fysiske forståelse af naturen på Aristoteles’ naturlære, og aristotelismens dominans blev først brudt med den naturvidenskabelige revolution i det 17. århundrede. Geniernes århundrede er det blevet kaldt, og Kepler, Galilei og Newton var den ny naturvidenskabs største navne. I det 19. århundrede oplevede biologien med Darwins evolutionslære et tilsvarende gennembrud. De fysiske begreber og teorier, hvis rødder kan føres tilbage til det 17. århundrede, blev først for alvor antastet i det tyvende århundredes begyndelse med Einsteins og Bohrs teorier for henholdsvis universet og atomernes verden. 1. Aristoteles’ naturlære. (DB) 2.Renæssancens naturvidenskabelige gennembrud: Kepler, Galilei og Newton. (CHK) 3. Darwins evolutionsteori som rystede verden. (HS) 4.Einsteins relativitetsteorier. (HK) 5. Bohr og kvantemekanikken. (JF) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI – Æstetik og dæmoni: Dostojevskijs kældermenneske og Kierkegaards æstetiker Hold 1083: 5 tirsdage 17.15-19 (1/11-29/11) Ved museumsleder, ph.d., Frederik Strand, Politihistorisk Museum Hvis man vil forstå det centrale indhold i Kierkegaards og Dostojevskijs tænkning, er det vigtigt at gøre sig klart, aristoteliske tradition, hvorfra tre af forelæserne kommer. De fem forelæsninger vil præsentere sider af Aristoteles’ videnskab, som vi stadig er dybt påvirket af i vores dagligdag – som regel uden at vide det – inden for naturvidenskab, etik og politik. Indledningsog afslutningsforelæsningerne sætter Aristoteles ind i en større filosofihistorisk ramme, mens anden, tredje og fjerde forelæsning illustrerer Aristoteles’ videnskabelige metode inden for tre forskningsområder, der i dag synes meget fjerne fra hinanden, men for Aristoteles blot var en del af det helhedsbillede af verden, som hans forskning stilede imod. Som udgangspunkt for forlæsningsrækken bruges Chr. Gorm Tortzen (red.): Aristoteles om mennesket (Pantheon 1993 og senere). 1. Introduktion til Aristoteles og hans begrebsapparat. (HH) 2. Aristoteles og biologien. (CGT) 3. Aristoteles’ etik. (JLF) 4. Aristoteles’ politiske terori. (MHH) 5. Fra Aristoteles til det 21. århundrede. (DB) Frederiksberg Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) FILOSOFI – Aristoteles: Videnskabernes grundlægger Hold 1187: 5 onsdage 17.15-19 (2/11-30/11) Ved ph.d. Heine Hansen, Københavns Universitet, lektor, cand.mag. Chr. Gorm Tortzen, Københavns Universitet, ph.d. Jakob Leth Fink, Københavns Universitet, professor, docent, dr.phil. Mogens Herman Hansen, Københavns Universitet og professor, ph.d. David Bloch, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Chr. Gorm Tortzen Aristoteles’ værker oplever i disse år en stigende interesse både blandt alment filosofisk interesserede og filosoffer og filosofihistorikere over hele verden. Således er der ved Københavns Universitet oprettet et særligt center for den Kunsthistorie KUNSTHISTORIE – Japans porcelænshistorie Hold 1145: 5 onsdage 15.15-17 (26/10-23/11) Ved studieadjunkt, cand.mag. Keiko Takanabe, Københavns Universitet Forelæsningsrækken følger Japans porcelænshistorie, der startede først i 1600-tallet blot 100 år før Europas. Porcelænseksporten blev iværksat af hollænderne, og japansk porcelæn udøvede en stor indflydelse på verdens porcelæn. Eksportens blomstringstid var forholdsvis kort, og siden blev porcelæn mest fremstillet til hjemmemarkedet. Derudover var der også porcelæn, der i al hemmelighed blev fremstillet til shogunen. Midt i 1800-tallet blev eksporten genoptaget, og japansk porcelæn høstede beundring til Verdensudstillingerne. Den nutidige porcelænsfremstilling er også vital, men ret ukendt uden for Japan. Udviklingshistorien gennemgås med billeder, og der informeres om japanske porcelænsgenstande på Københavns museer. 1.Starten på porcelænsfremstillingen og tidlig eksport 2. Japansk porcelæns globale indflydelse 3.Porcelænseksporten i den præmoderne periode 4.Japans porcelæn og verdensudstillingerne 5. Japansk porcelæn i dag Designmuseum Danmark, Bredgade 68 640 kr. (rabatpris: 590 kr.) KUNSTHISTORIE – Ikon: Billeder af det usynlige Hold 1146: 5 mandage 19.15-21 (31/10-28/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Gennem begrebet ikon afsløres billedets fundamentale funktion, nemlig at være stedfortræder for det virkelige. I den visuelle fremstilling repræsenteres det fraværende. I den ortodokse 99 forelæsningsrækker hvad et kældermenneske og en æstetiker er. Udtrykket ”kældermenneske” indikerer noget tilbagetrukket og lukket, mens betegnelsen ”æstetiker” henviser til en skønhedssøgende person. Disse forskellige beskrivelser til trods, har Dostojevskijs kældermenneske og Kierkegaards æstetiker meget tilfælles, for begge skjuler sig for det forpligtende menneskelige fællesskab. Hvad er det, der får kældermennesket og æstetikeren til at skjule sig for andre, og gives der en mulighed for at komme ud af denne isolation? For at besvare disse helt centrale spørgsmål vil vi gennemgå og analysere en lang række vigtige personer fra Dostojevskijs og Kierkegaards forfatterskaber. I sammenhæng med analysen af disse personer vil vi gennemgå centrale begreber som angst, frihed og fortvivlelse, da netop disse fænomener er et resultat af kældermenneskets og æstetikerens isolation. 1.Sex, kærlighed og selvfortabelse – Æstetikeren 2. Den spaltede personlighed – Kældermennesket 3. Angstens selvoptagethed 4.Fortvivlelsens selvopgivelse 5. t miste sig selv for at blive sig selv kirke viser ikonet det hellige og giver på denne måde gudeverdenen konkret eksistens, og brugeren får mulighed for dialog med det hellige i hverdagen. Forbuddet mod at fremstille guden er en del af kristendommen og mange andre religioner, men det pædagogiske i fremstillingen gør oftest billedet til en vigtig del af religionen. Ikonet udvikler gennem sin historie særlige skemaer for fremstillingen af Gud, Jesus, Madonna og helgener, samt en særlig form og et unikt farvesprog, som det nu bliver muligt at se, da Vestsjællands Kunstmuseum genåbner efter en ombygning og udvidelse, og dermed kan vise sin store samling af russiske ikoner. Kurset gennemgår ikonets historie, analyserer berømte ikoner og eksemplificerer med den konkrete samling. I forlængelse med kurset arrangeres en udflugt til museet. 1. Ikonets oprindelse og form 2 Gudedyrkelse og billedfremstilling 3. Ikonoklasme striden 4.Russiske ikoner 5.Ikonernes mangfoldige billedtyper og anvendelse Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 100 Forelæsningsrækker KUNSTHISTORIE – Kunsten i Grønland, det grønlandske i kunsten Hold 1148: 5 mandage 19.15-21 (31/10-28/11) Ved ekstern lektor, ph.d., cand.mag. Jørgen Trondhjem, Københavns Universitet Der har gennem årtusinder været skabt smukke genstande i Grønland, men egentlig billedkunst er først udviklet gennem de sidste godt 150 år. Resultatet er blevet en kunst, der i form tager udgangspunkt i vestlig kunst, men som i indhold afspejler et meget lokalt univers. Forelæsningsrækken giver en kunsthistorisk gennemgang af de sidste 150 års udvikling, forholdt til den samfundsmæssige udvikling i Grønland. Fokus vil være på de vilkår kunstnerne skaber under, hvor inspirationen kommer fra og ikke mindst, via mange billedeksempler, hvilken kunst der skabes. Den moderne billedkunsts udvik- ling og udtryk er udgangspunkt. Andre røde tråde vil være kulturmøder, identitet og spørgsmålet om hvad det betyder for kunsten at blive brugt som billede på ’det grønlandske’. 1. Det store billede – kunsten og nationen 2. Hvor kommer den fra? Billedkunsten i 1850’-1950’erne 3.På godt og ondt? Kulturmøde, kunst og samfund i 1960’-90’erne 4.Den ægte vare? Kunsthåndværk og tradition 5.Hvorfor ser det så grønlandsk ud? Kulturpolitik og samtidskunst Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) gennem 1.000 år, er værket også en vandring gennem mange århundreders kunst belyst gennem parafraser af kunsthistoriens største hovedværker – nationale såvel som internationale. 1. Kunstværkets tilblivelse – baggrund og proces. (KH) 2. Kunsthistoriske parafraser. (CH) 3. Adelsvælde og reformation. (KH) 4.Ældre Glyksborgere/1800-tallet: Fra bombardement til industrialisering. (CH) 5.Den uafsluttede historie – massernes tidsalder. (KH) Køge Skitsesamling, Nørregade 29 540 kr. (rabatpris: 490 kr.) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KUNSTHISTORIE – Dronningens gobeliner og Bjørn Nørgaard Hold 1149: 5 tirsdage 17.15-19 (25/10-22/11) Ved cand.mag. Kirsten Hegner, Køge Skitsesamling og mag.art. Connie Hansen, Køge Skitsesamling Kunstneren Bjørn Nørgaard brugte ca. 12 år på at skabe et af Danmarks mest monumentale kunstværker: Dronningens gobeliner til Riddersalen på Christiansborg. Gobelinerne skildrer Danmarks historie fra vikingetid til nutid. Vi går ”bag om” kunstværket og zoomer ind på den kunstneriske arbejdsproces og på en række nedslag i kunstnerens fortolkning af danmarkshistorien. KØS museum for kunst i det offentlige rum erhvervede i 2001 alle skitserne til dronningens gobeliner. Der er tale om både skitsebøger, inspirationsmateriale, garn, farveprøver, tegnede og malede skitser, utallige kalker samt ikke mindst de færdige farvelagte kartoner i størrelsesforholdet 1:1, som væverne i Frankrig vævede efter. Kunstværket giver en anderledes mulighed for at studere danmarkshistorien fortalt i billeder. Bjørn Nørgaard satte sig grundigt ind i vestlig kunst- og kulturhistorie, hvor han hentede mange inspirationskilder, som er afspejlet i de færdige gobeliner. Udover at være en fremstilling af Danmarks historie KUNSTHISTORIE – Det offentlige rum: Arkitektur og kunst Hold 1150: 5 torsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved MA, cand.mag.Thomas Fjelstrup Nielsen Forelæsningerne vil diskutere, hvad det offentlige rum egentlig er for en størrelse, hvordan vi skal forstå dette rum, og hvordan vi griber skabende ind i det. Diskussionen vil inddrage flere måder at se på fænomenet på, så som geografers og sociologers forskellige tilgange. Målet er at kombinere disse forskellige perspektiver i en analyse af arkitektur og kunst i det offentlige rum og på den måde indkredse, hvorledes det på forskellige måder kan iscenesættes som et rum, der både taler om den samfundsmæssige struktur og magt og om for- 4.Ekskursion: Kunst og arkitektur som identitets- og rumskabende elementer – Amalienborg, Salys rytterstatue, Operaen og Skuespilhuset 5.Ekskursion: Det offentlige rum og samtidige interventioner – Nordvestparken, Nørrebro St., Superkilen, Mjølnerparken og evt. Haraldsgadekvarteret Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. Musik, film og teater MUSIKVIDENSKAB MUSIKVIDENSKAB – Carl Nielsen i nyt lys Hold 1141: 5 mandage 17.15-19 (12/9, 19/9, 26/9, 24/10, 31/10) Ved lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe, Københavns Universitet og forskningsprofessor Niels Krabbe, Det Kongelige Bibliotek Kender vi Carl Nielsen? Forskningen har i de seneste år tilvejebragt et langt mere fuldstændigt kendskab til Carl Nielsen som komponist med færdiggørelsen af den komplette udgave af hans værker, udgivelsen af hans skrifter og den igangværende brevudgave. Samtidig har vægten flyttet sig fra at se ham som et særligt dansk fænomen, der fandt sin helt egen vej gennem verden, til at se ham som en aktiv deltager i sin samtids store, europæiske kulturstrømninger. Forelæsningerne vil på denne baggrund kaste nyt lys over Carl Nielsen og hans musik – set i forhold til symbolismen, vitalismen og modernismen og set i forhold til danske traditioner. I forlængelse af forelæsningerne vil deltagerne have gratis adgang til en international Carl Nielsen-konference, der afholdes på Det kongelige Bibliotek 4.-5. november 2011. 1. Carl Nielsen og symbolismen. (MF) Forelæsningsrækken knytter sig til Sjællands Symfoniorkesters koncerter, hvor man om mandagen gennemgår programmet på samme uges koncert. Der fortælles om komponisterne, om de pågældende værker og om formen af de enkelte musikstykker. Vi diskuterer også musikhistoriske og musikæstetiske problemstillinger. 1.Bernstein: Serenade, Tjajkovskij: 6. symfoni. (EMJ) 2.Beethoven: klaverkoncert nr. 1, Schubert: 9. symfoni. (KK) 3.Dvorak: cellokoncert, Stravinski: Petrushka. (EMJ) 4.Prokofiev: violinkoncert, Sjostakovitj. (MF) 5.Brahms: klaverkoncert 1 og 2, symfonier 1 og 3. (MG) 6.Brahms: violinkoncert, dobbeltkoncert, symfonier 2 og 4. (KK) 7.Berlioz: Carnaval Romain, SaintSaëns: orgelsymfoni. (MG) 8.Amerikansk musik. (MF) 9. Beethoven: symfoni nr. 8, Berlioz: Symphonie Fantastique. (KK) 10. Respighi: Roms Pinjer, Roms Fester og Roms Fontæner. (MG) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 900 kr. (rabatpris: 800 kr.) 2. Carl Nielsen og vitalismen. (MF) 3. Carl Nielsen og modernismen. (MF) 4.Et barn af huset? Carl Nielsens salmer og åndelige sange. (NK) 5.Arven fra Carl Nielsen: overlevering og udgivelse. (NK) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Mød musikken Hold 1142: 10 mandage 17.15-19 (3/10, 10/10, 21/11, 23/1-2012, 30/1, 6/2, 5/3, 12/3, 16/4, 23/4) Ved organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen, organist, cand.mag. Mikael Garnæs, lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe, Københavns Universitet og cand.mag. Knud Ketting. Tilrettelægger: Eva Maria Jensen MUSIKVIDENSKAB – J.S. Bachs tænkning og værker Hold 1144: 5 torsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved lektor, ph.d. Sven Rune Havsteen, Københavns Universitet, lektor, cand. teol. et mag. Jens Kjeldsen, dr.phil. Peter Ryom, sognepræst, ph.d. Peter Thyssen og cand.mag. Peter Tudvad Uagtet at Bach blev født i 1685 og døde i 1750 ses han omtalt som det tyvende århundredes største komponist. Med denne formulering sigtes til Bachs universelle geni, der på afgørende vis har haft og stadig har indflydelse på musikkens udvikling. Forelæsningerne tager udgangspunkt i de senest indvundne indsigter og giver på den baggrund udblik over Bachs tænkning med gennemgange af tre af Bachs storværker. 1.Bach og den tyske musiktradition i baroktiden. (SRH) 101 forelæsningsrækker skellige former for identitetsdannelse. Efter tre indledende forelæsninger vil vi sammen tage på to ture for selv at opleve og diskutere specifikke steder i det københavnske byrum. 1. Hvad er det offentlige rum, og hvordan kan det være et udtryk for magt og samfundsstrukturer? 2. Det offentlige rum set med geografiske briller 3.Det offentlige rum fra et sociologisk perspektiv 2. Bachs Goldbergvariationer. (JK) 3. Bachs h-mol-messe. (PR) 4.Bachs Juleoratorium. (PTh) 5. Bach og Søren Kirkegaard. (PTu) Sjællands Kirkemusikskole, Allehelgensgade 8, Roskilde 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 102 Film- og teatervidenskab Forelæsningsrækker FILMVIDENSKAB – Filmen og det amerikanske landskab Hold 1171: 5 mandage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved cand.mag. Jan Mouritzen, cand.mag. Peter Skovfoged Laursen, ekstern lektor, cand.mag. Jørgen Blom, Københavns Universitet, cand. mag. Susanne Fabricius og cand.phil. Annette Wernblad. Tilrettelægger: Jan Mouritzen Det amerikanske landskab indtager såvel direkte som metaforisk en central placering i mange af filmens store mesterværker. I de omhandlende film er rejsen gennem landskabet også en indre, mental erkendelsesproces. I Diligencen (1939) rejser en gruppe gennem prærielandskabet. Under færden testes sammenholdet, især under et nervepirrende indianerangreb. I Menneskejagt (1959) foregår en tempofyldt forfølgelse af en uskyldig mistænkt, som strækker sig fra storbyjunglen og op på toppen af præsidentansigterne på Mount Rushmore. Easy Rider (1969) skildrer to hippiers motorcykelrejse fra Californien mod Louisiana, hvor de amerikanske småbyer og deres indbyggere spiller med og imod samtidens ungdomskultur. Thelma og Louise (1991) fornyer road movie-genren ved at have to kvinder i hovedrollerne, samtidig med at den suveræne billedsans fremviser det amerikanske landskab. Coen-brødrenes O’Brother Where Art Thou? (2000) er løseligt bygget over Homers Odysseen. Hovedpersonens rejse går gennem de amerikanske sydstater, som kommer til at antage en dyb symbolsk betydning. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) TEATERVIDENSKAB – Tre premierer på Det Kongelige Teater Hold 1143: 6 onsdage 12.15-14 (5/10, 12/10, 26/10, 2/11, 30/11, 7/12) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa. Gæster: skuespiller Benedikte Hansen, instruktør Elisa Kragerup og dramaturg Solveig Gade. Tilrettelægger: Birgitte Hesselaa Det Kongelige Teater har til efterårssæsonen engageret to store, internationale instruktører til at iscenesætte hver deres klassiske teatertekst. Den engelske instruktør, Katie Mitchell instruerer Tjekhovs Mågen, med Benedikte Hansen i en hovedrolle, mens den tyske instruktør i Michael Thalmeier instruerer Ibsens Gengangere med Kirsten Olesen og Nicholas Bro i de store roller som fru Alving og hendes søn, Osvald. Begge instruktører er kendt for at sætte deres eget, stærke mærke på forestillingerne, og netop derfor kan det være interessant at sammenligne den ”rene” skuespiltekst og den fortolkning, den får på scenen. Benedikte Hansen vil fortælle om sit arbejde med Mågen, mens dramaturg Solveig Gade, som har haft et tæt samarbejde med Michael Thalmeier, vil fortælle om arbejdet med Gengangere. Teatrets nyskabelse, ”Det røde rum”, bliver indtaget af den unge, prisbelønende Werther-instruktør, Elisa Kragerup, med Bertolt Brechts Det gode menneske fra Sezuan. Elisa Kragerup fortæller om sit arbejde med forestillingen, og også her vil en sammenligning mellem tekst og opførelse være givende. 1.Tjekhov Mågen – teksten. (BHe) 2. Tjekhov Mågen – forestillingen. (BHa, BHe) 3. Bertolt Brecht Det gode menneske fra Sezuan – teksten. (BHe) 4.Bertolt Brecht Det gode menneske fra Sezuan – forestillingen. (EK, BHe) 5.Henrik Ibsen Gengangere – teksten. (BHe) 6.Henrik Ibsen Gengangere – forestillingen. (SG, BHe) Skuespilhuset, Lille Scene 810 kr. (rabatpris: 710 kr.) TEATERVI DE N SK AB – Rituel iscenesættelse fra bronzealder til kristendom Hold 1140: 5 torsdage 14.15-16 (3/11-8/12, ikke 1/12). Bemærk: 10/11: 14.15-17 Mellem keltiske kedelritualer og kirkelig kropslighed Tro er et menneskeligt fænomen, der både hører hjemme i historien og i det offentlige rum. Kurset ønsker at sætte fokus på de spektakulære praksisser, der har præget de religiøse ritualer i vor egen tidligste historie med henblik på at forstå dem i en større global sammenhæng – i særdeleshed de iscenesatte kropslige udfoldelser, der gav og giver ritualet dets særlige virkekraft. Ritualet er på én gang kropsliggjort historiefortælling og skæbnesvanger livsytring. 1. Liv og død, tro og ritual. (FK) Den store sølvkedel fra Gundestrup fra førromersk jernalder viser motiver, som anskueliggør diverse former for rituel praksis. Gennem en analyse af især den såkaldte krigerplade, vil vi nærme os en tolkning af den afbildede kriger-procession. Her bevæger vi os på grænsen mellem liv og død i Europas trosforestillinger i århundrederne før Kristi fødsel. 2. Dans i bronzealderen. (FK, AB) Fra en lang række helleristninger fra bronzealderen får vi indtryk af de danse og ritualer, som fandt sted i den periode. Vi skal se nærmere på nogle af de danse, som blev udført i forbindelse med bronzealderens hellige handlinger, herunder akrobatiske danse, der fandt sted ombord på skibe med prægtige stævne i form af hestehoveder. Men hvordan så bronzealderens rituelle dans ud – hvis der kommer krop på? Danseren Anni Brøgger har et godt bud. Vi vil se, hvorledes en spiralornamenterede bælteplade og et snoreskørt som Egtvedpigens kommer i spil i dansemæssig udfoldelse. 3. Keltiske krigerkonger. (MW) Keltiske konger havde drabelige navne, som f.eks. Vercingetorix – ”alle krigernes konge”. Nogle af navnene tyder på, at de blev regnet for mægtigere end mennesker i almindelighed. Denne magt opnåede de sandsynligvis igennem indvielsesritualet, der gjorde dem til konge. Fra en sen kilde (1188) hører vi om et meget indviklet ritual i Irlands nordvestligste del, der involverer et samleje med en hoppe og et bad i dens suppe. Der bliver trukket linjer fra Europas midte i 200-tallet før vor tidsregning og op til Irland i 1100-tallet. 4. Vikingernes ritualer. (MW) Vi har én beretning om et helt vikingeritual, nemlig en begravelse i 920’erne beskrevet af den arabiske rejsende Ibn Fadlan. Alt foregår tilsyneladende efter en ganske bestemt plan, kyndigt ledet af en kvinde, som Ibn Fadlan kalder Dødens Engel. Flere af elementerne kan genkendes fra andre kilder, og med inddragelse af alle kilder og lidt god vilje kan man godt give et bud på en ritualdrejebog fra vikingetiden. 5. Krop og kirke. (BFN) Den ganske almindelige søndagsgudstjeneste indskriver sig i en stor og omfattende tradition, der strækker sig tilbage til det 2. århundredes menigheder i Lilleasien, og derefter går over Jerusalem, Rom og Luthers Wittenberg. Undervejs er mange ting forandrede, men gudstjenesten rummer stadig genkendelige spor tilbage til oldtiden. Hvorfor er denne ritualisering så livskraftig, at den overlever århundreders slid? Bud på en besvarelse introduceres via teoridannelser omkring ritualiseringens rolle i forhold til tro, krop og betydning. Nationalmuseet, Festsalen 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 103 Linjestudier Ved museumsinspektør, dr.phil. Flemming Kaul, Nationalmuseet, lektor, ph.d. Morten Warmind, Københavns Universitet og dr.theol. Bent Flemming Nielsen, Københavns Universitet. Gæst: professionel mavedanser Anni Brøgger Historie og kulturhistorie Historie HISTORIE – Terrorgrupper i Danmark under besættelsen Hold 1092: 5 tirsdage 14.15-16 (1/11-29/11) Ved museumsleder, ph.d. Frederik Strand, Politihistorisk Museum og tidl. kriminalassistent Frank Bøgh 104 Forelæsningsrækker Forelæsningsrækken vil beskrive baggrunden for den tyske besættelsesmagts oprettelse og iværksættelse af modterror til bekæmpelse af den voksende danske modstandsbevægelse. Oprindeligt var terrorgrupperne planlagt som et helt igennem tysk projekt, men man fandt hurtigt ud af, at en effektiv terrororganisation i Danmark nødvendigvis krævede danske medlemmer med lokalt kendskab til områder og med lokale netværk. Sidenhen voksede forskellige grupper op, der oftest var under en meget begrænset tysk ledelse, eller i virkeligheden arbejdede helt autonomt uden nogen som helst overordnet idé. Formålet blev ene og alene tilfældig terrorvirksomhed. 1. Den tyske besættelsesmagts planer med terrorgrupper i Danmark 2.Unternehmung Peter eller Petergruppen 3.Lorentzen-gruppen 4.Lille Jørgen-gruppen 5.Schiøler-gruppen Politihistorisk Museum, Fælledvej 20 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Drabssager i det 20. århundrede Hold 1093: 5 torsdage 14.15-16 (3/11-1/12) Ved museumsleder, ph.d. Frederik Strand, Politihistorisk Museum og tidl. kriminalassistent Frank Bøgh Det 20. århundrede frembyder mange spektakulære og vigtige drabssager. Sagerne mod Dagmar Overbye (alias Englemagersken), politimorderen Palle Sørensen, seriemorderen Peter Lundin, samt dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej og det såkaldte Hjortshøjdrab fremstår som særligt vigtige og betydningsfulde. Alle drabssagerne repræsenterer således i kraft af drabsmåde og ofre nogle af de væsentligste efterforskningsmæssige udfordringer for dansk politi i det 20. århundrede, og som følge heraf har de fungeret som katalysatorer for en række nye efterforskningsmæssige tiltag inden for politiet. Forelæsningerne vil belyse, hvorledes efterforskningen blev grebet an i de enkelte sager, og hvilke konsekvenser det historisk fik for efterforskningens udvikling. 1.Hjortshøjdrabet (1902) og den moderne efterforsknings tilblivelse 2.Dagmar Overbye (1916-20) – drab i fattigdommens skygge 3.Dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej (1948) – mytedannelse i det moderne samfund 4.Palle Sørensen (1965)– angrebet på staten 5.Peter Lundin (2000) – psykopatens glorificering Politihistorisk Museum, Fælledvej 20 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Til venstre hånd: De kongelige elskerinder Hold 1094: 5 tirsdage 14.15-16 (1/11-6/12, ikke 15/11) Ved lektor, ph.d. Michael Bregnsbo, Syddansk Universitet Danske konger har traditionelt altid haft elskerinder. Det var ikke bare et spørgsmål om hor (som var forbudt) eller om kærlighed (selv om det kunne være det). Ofte var forholdene alment kendte, hvis ikke elskerinderne og deres børn med kongen ligefrem var officielt anerkendte. Visse elskerinder var sågar viet med kongen til venstre hånd, samtidig med at dronningen var viet til højre hånd. Det skete vel at mærke i en situation, hvor kongen var kirkens overhoved, og hvor straffene for udenomsægteskabelig seksuel aktivitet samt bigami for den øvrige befolkning var særdeles hårde. Formålet med forelæsningerne er ikke at bedrive sladderjournalistik på historiske personer, men at prøve at forstå og forklare skikken med kongelige elskerinder. Elskerinderne og deres rolle og betydning i dansk politik fra ca. 1500 og frem vil blive belyst. Der vil blive stillet nye spørgsmål, der bidrager til at se kongernes elskerinder som danmarkshistoriske begivenheder og sætter skikken med elskerinder i et nyt lys, bl.a. ved at medtænke samfundsudviklingen. Vi arbejder hen imod at finde svar på spørgsmål som: Hvorfor var den slags Teatermuseet i Hofteatret, Christiansborg Ridebane 10-18 690 kr. (rabatpris: 640 kr.) HISTORIE – Det byzantinske Riges historie Hold 1095: 5 torsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved historiker, dr. phil. Jon A.P. Gissel Forelæsningerne handler om Det byzantinske Riges historie, som er tusind års europæisk historie og en historie om en høj og spændende kultur, der har øvet stor indflydelse på Europas kultur. Både musik og billeder er her meget fremtrædende. Fra Konstantin den Stores grundlæggelse af Konstantinopel i 300-tallet til byens fald i 1453 udspillede verdenshistorien sig i høj grad her, og byen blev verdenskulturens centrum. I Byzans udfoldede en kristen enhedskultur sig, og den har i forskellige former præget Europa langt op i tiden. Emnet har også en nutidig forbindelse: I Grækenland og Rusland er den byzantinske kirkes tradition fortsat indtil i dag. De forskellige østlige kirkesamfund, som lever i dag, har alle deres oprindelse på byzantinsk grund. Det gælder også kopterne, som i dag er under stort pres i Ægypten. 1. Indledning, oversigt over Det byzantinske Riges historie 2.Kristendommen i den byzantinske kultur 3.Kejserdømmet og den politiske historie 4.Konstantinopel, rigets hovedstad og hovedfæstning 5. Konstantinopels fald, Byzans’ efterliv, Det byzantinske Riges betydning Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Landtransport i oldtid, middelalder og nyere tid Hold 1096: 5 fredage 14.15-16 (4/11-2/12) Ved dr. phil. Per Ole Schovsbo Landtransportens arkæologiske og historiske kilder fremlægges og analyseres i lyset af topografi, bebyggelse og teknologi samt ikke mindst skibstrafikken. De mange trafikale netværk der efterhånden opdeler landtransport i tre niveauer der oprindeligt var tilknyttet hver sin økonomiske sektor som det senere kommer til udtryk i form af vejenes administration (vejbestyrelser): kommuner (sogne), amter (len) og stat (hoffet). Man kan se at tredelingen også referer til særlige vogntyper og hastigheder – hvorfor dansk landtransport i århundreder har været præget af de tre grundlæggende socioøkonomiske sektorer: bønderne, borgerne og kirkens folk samt højere stand adel og det kongelige hof. Det er denne tredeling, der gennemsyrer Vejforordningen af 1793 og som i løbet af jordenes udskiftning får det topografiske forløb som vi kender i vore dage. Det er det netværk der præger tidens bebyggelse, idet de gamle købstæders og landsbyers facader bedst opleves fra tidens veje. 1. Landtransportens kilder 2. Landtransport i oldtid og ældre middelalder 3.Bosætningens mønster og vejenes netværk i oldtid og ældre middelalder 4.Landtransport i middelalder og nyere tid 5.Vejenes netværk og store reformer i middelalder og nyere tid Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Syrien under Rom (64-636 A.D.) Hold 1097: 5 mandage 19.15-21 (31/10-28/11) Ved cand.mag. Paul Ulff-Møller Pompejus’ erobring af Syrien har aldrig fået samme opmærksomhed som Caesars samtidige gallerkrige, selv om Syrien – både kulturelt og økonomisk – betød langt mere for romerriget end Gallien. Det var også i Syrien, de første kristne menigheder opstod. Mængden af velbevaret romersk pragtarkitektur i Syrien er næsten overvældende, men vigtigere er måske de ca. 800 såkaldte ”Døde Byer”, som udgør en tidslomme, hvor man kan opleve romerrigets dagligdag. Arkæologiske undersøgelser i de ”Døde Byer” har bidraget til et paradigmeskift i forskningen: Romerriget var i senantikken (3-500-tallet) ikke nødvendigvis i ”Forfald og Fald”. I 700 år var der enten varm eller kold krig mellem de to supermagter Rom og Iran, og Syrien var en frontzone. Men i 636, få år efter den definitive romerske triumf over Iran, erobrede muslimerne Damaskus, som blev hovedstad i et nyt verdensrige. Fremstillingen støttes af mange eksempler på syrisk arkitektur og kunst. 1. Romersk Syrien. Palmyra 2. Helligsteder: tempel og kirke 3. Senantikkens Syrien. De Døde Byer 4. De Døde Byer (fortsat) 5. Rom-Iran. Muslimerne erobrer Syrien City Campus 105 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Danske jøders krigsoplevelser 1943-45 Hold 1098: 5 mandage 14.15-16 (31/10-5/12, ikke 21/11) Hold 1099: 5 mandage 17.15-19 (31/10-5/12, ikke 21/11) Ved projektleder, ph.d. Sofie Lene Bak, Dansk Jødisk Museum, museumsassistent Elisabeth Rasmussen, Dansk Jødisk Museum og museumsinspektør Bjarke Følner, Dansk Jødisk Museum. Tilrettelægger: Sofie Lene Bak forelæsningsrækker tilladt for kongen, når det var strengt forbudt for alle andre? Hvorfor hørte skikken med officielle elskerinder op? 1. Kongen, den lille due og hendes mor: Christian II, Dyveke og Mor Sigbrit 2.Kongen, adelen og elskerinderne – samt deres mange børn (Christian IV og hans elskerinder og børn) 3.Enevælde, maitresser og hustruer til venstre hånd (Christian V og Frederik IV) 4.En skik i forfald og parallelle, borgerlige familieliv (Frederik V, Christian VII, Frederik VI og Christian VIII) 5.Modehandlerinden, kongen og trykkeren – og den frie grundlov (Frederik VII og grevinde Danner) 106 De danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943 er en af de mest skelsættende og dramatiske begivenheder i det 20. århundredes danmarkshistorie. Midt under 2. verdenskrigs rasen overlevede 99 % af jøderne i det besatte Danmark. Deres redning er ikke alene den store undtagelse fra Holocaust, men en bevægende historie om integration og fredelig sameksistens. Den medfølelse, som danskerne udviste over for jøder under 2. verdenskrig, var kulminationen på en udvikling, som har været fri for ghettoer og diskrimination, og har fulgt en forsonende vej. Forelæsningerne fortæller de danske jøders historie før, under og efter 2. verdenskrig. Med fokus på menneskelige skæbner berettes om den nyeste forskning og fund: Om de jødiske børn, som blev gemt hos plejefamilier i Danmark, da deres forældre måtte flygte, om et multikulturelt jødisk miljø med forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være jøde, og om konsekvenserne og eftervirkningerne af krig, deportation og eksil. 1. Danmark og Holocaust. (SLB) 2.Danske jøder i Hitlertysklands skygge. (ER) 3. De gemte børn. (SLB) 4.Eksil og hjemkomst. (SLB) 5. Erindring og mindekultur. (BF) Forelæsningsrækker Dansk Jødisk Museum, Proviantpassagen 6 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – 9/11: Terrorhandlingerne i New York og Washington 10 år efter Hold 1100: 5 mandage 19.15-21 (31/10-28/11) Ved lektor, cand.mag. Finn Madsen Efteråret 2011 er tiåret for terrorhandlingerne i New York og Washington. Med vægt på især faglitterære bogudgivelser og filmmateriale samt diverse rapporter om katastrofen gennemgås baggrunden for og selve terroranslaget samt dets perspektiver og eftervirkninger. Afghanistan- og Irak-krigen sættes i perspektiv. Den fortsatte debat i USA, Danmark m.v. om hvem der ”i virkeligheden” stod bag angrebet perspektiveres og de mange konspirationsteorier analyseres. Det meget omfattende lyd-, billed- og filmmateriale vil i stor udstrækning blive inddraget. En omfattende kopi- og billed/filmsamling på papir/dvd vil blive tilbudt kursets deltagere. 1.Baggrunden for terrorangrebet på USA 11. september 2001: ”Hvorfor hader de os?” 2.Pentagon og World Trade Center: Øjenvidneberetninger 3.11. september og katastrofens internationale konsekvenser 4.Perspektiver og eftervirkninger. Den organiserede terrorisme i Europa 5.9/11: Debatten om amerikanske konspirationsteorier Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Reformationen i 1536: Dens betydning og konsekvenser for det danske samfund Hold 1101: 5 torsdage 17.15-19 (27/10-24/11) Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved Reformationen i 1536 er en af de afgørende begivenheder i Danmarks historie, fordi den måde hvorpå vi har indrettet det danske samfund, har direkte rødder tilbage til reformationen. Det gælder selve kirken, men lige så me- get store dele af det verdslige samfund, som f.eks. uddannelse, social forsorg, sundhedsvæsen, kultur og store dele af retsplejen, hvor reformationen og de lutherske tanker har været afgørende for udviklingen af det danske samfund. Man kan sige, at den katolske kirke, som blev afviklet i 1536, havde haft ansvaret for en meget stor del af de funktioner, som vi i dag opfatter som en del af det verdslige samfund. Det var derfor ikke bare den katolske kirkes store rigdomme, statsmagten overtog efter 1536. Med rigdommene fulgte også ansvaret for alle disse funktioner og arbejdsopgaver, hvor statsmagten måtte finde nye måder at varetage dem på. 1. Optakten til reformationen 2.Reformationen og det danske samfund efter 1536 -1 3.Reformationen og det danske samfund efter 1536 – 2 4.Reformationen og det danske samfund efter 1536 – 3 5.Samlet vurdering af reformationens konsekvenser på godt og ondt for det danske samfund. City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Latinerkvarteret Hold 1102: 5 fredage 14.15-16 (16/9-14/10) Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved Københavns Latinerkvarter – gaderne omkring Vor Frue Kirke – har sit navn, fordi der her igennem århundreder er blevet talt latin. Latinerkvarteret har siden middelalderen været et af de vigtigste centre for højere uddannelse i Danmark. Først centreret omkring Vor Frue Kirke og Vor Frue Skole. Og siden 1479 tillige som hjemsted for Danmarks første og stadig største universitet. Arrangementet starter med en rundvisning i kvarteret. Herefter bliver historien om den højere uddannelse i Danmark og København gennemgået i tre forelæsninger, der afholdes i Brandesauditoriet i Universitetets hovedbygning på Frue Plads. For så at slutte med et besøg på det gamle Københavns Universitet på Frue Plads, med bl.a. Universitetets City Campus 450 kr. HISTORIE – Rundvisninger på Københavns Universitet Hold 1103: 1 tirsdag 19.15-21 (27/9) Hold 1104: 1 torsdag 17.15-19 (13/10) Hold 1105: 1 onsdag 17.15-19 (2/11) Hold 1106: 1 fredag 16.15-18 (25/11) Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved I hjertet af København ligger Latinerkvarteret, der i mere end 800 år har været centrum for højere lærdom i Danmark. Her ligger Universitetsfirkanten, der rummer en række af byens mest interessante bygninger, heriblandt Københavns ældste hus. På rundvisningen ser vi blandt andet universitetets hovedbygning fra 1836, Konsistoriebygningen fra ca. 1420 med den historiske fangekælder, Munkekælderen og Universitetsbiblioteket fra 1861 m.v. Mødested: Hovedtrappen ved Kbh. Universitet, Vor Frue Plads 125 kr. HISTORIE – Middelalderens og renæssancens København: Fra handelsplads til blomstrende købstad Hold 1107: 5 tirsdage 10.15-12 (4/10-8/11) Hold 1108: 5 torsdage 10.15-12 (6/10-10/11) Ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius Hold 1110: 5 mandage 10.15-12 (5/9-3/10) Ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius I 1160’erne fik Absalon byen Havn af Valdemar den Store, og først i 1417 blev byen atter kongens by. Absalon og de fire næste bisper, der regerede i København, var af den mægtige Hvideslægt. Det var under dem, at København udviklede sig til en blomstrende købstad og havneby. I midten af 1200 var København så stor en trussel mod Østersøhandlen, at den flere gange blev angrebet og delvis ødelagt. I 1368 angreb hanseforbundet byen, og året efter nedrev man borgen sten for sten. Forelæsningsrækken beretter om byens gader, havn, handel, håndværk, rådhuse, torvepladser, borgen, vingården, universitetet, vandmøllerne, befæstningerne, skibsværftet på Bremerholm og Christian den 4’s ”krigshavn”. Bilag kan downloades på www.tyra.dk. Eventuelle entréudgifter afholdes af kursisten. 1.Forelæsning: Middelalderbyen København c. 1000-1600: Fra handelsplads til blomstrende købstad 2.Forelæsning: Københavns middelalderhavn og -befæstning 3.Byvandring: Fra Vandkunsten til Amagertorv. Mødested: Vandkunsten ved springvandet 4.Byvandring: Fra Skt. Gertrud til Kongens Vingård. Mødested: Fiolstræde ud for Nørreport 5.Byvandring: Absalons borg og Københavns Slot. (Besøg i ruinerne under Christiansborg). Mødested: Slotspladsen ved Rytterstatuen To gange i 1700-tallet brændte København. Ved genopbygningen efter den første brand i 1728 regulerede og rettede man det middelalderlige gadenet til, hvorved nogle gader forsvandt, mens andre kom til. Desværre har man først kortmateriale fra 1600-tallet. Men kombinerer man de skriftlige og arkæologiske kilder, er det muligt at konstruere et billede af det københavnske gadenet i middelalderen og frem til renæssancens slutning. Forelæsningsrækken afvikles som fem byvandringer. Vi går gennem middelalderbyen og hører om borgen, havnen, vingården, kirkerne, klostrene og det muntre liv. Hvem boede i disse gader? Hvordan så her ud? Har gaderne og torvene navne efter særlige erhverv som fx slagter-, sko- og kræmmerboderne? Hvor lå befæstningstårnene med navne som Smørhætten, Kringelen og Køge Barfred? Herefter vandrer vi ud af middelalderbyen. For allerede i middelalderen var der uden for volden en spredt bebyggelse, der siden voksede sig større. Her havde byens borgere deres kålhaver, og herud flyttede flere af møllerne, rebslagerne, slagterne, værtshusholderne, søfolkene m.fl. Bilag kan downloades på www.tyra.dk. 1. Søfolk, handel og byens havn. Mødested: Kongens Nytorv foran Magasins hovedindgang 2.Orlogsværftet på Bremerholm. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet 3.Fra Skipperboderne til Nyboder. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet 4.Christianshavn i 1600-årene. Mødested: Børsens indgang på rampen 5. Vesterbro – fra Halmtorv til Halmtorvet. Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset 450 kr. City Campus 450 kr. HISTORIE – Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København Hold 1109: 5 torsdage 10.15-12 (1/9-29/9) Hold 1111: 5 onsdage 10.15-12 (7/9-5/10) HISTORIE – Wiens drømme og virkeligheder: Idéhistoriske nedslag i Mellemeuropas kulturhovedstad Hold 1112: 5 mandage 14.15-16 (31/10-28/11) 107 forelæsningsrækker Hovedbygning med den imponerende forhal og festsalen og Københavns ældste hus fra ca. 1420 med Konsistoriesalen og Fangekælderen 1.Rundvisning i latinerkvarteret. Mødested: Kbh. Univ. Hovedtrappe, Frue Plads 2.Forelæsning: 1200-1600, Middelalder og reformation 3. Forelæsning: 1600-1900, Luthersk præsteskole og moderne videnskabelighed 4.Forelæsning: Det 20. årh., moderne universiteter i Danmark 5.Rundvisning på Københavns Universitet. Mødested: Kbh. Univ. Hovedtrappe, Frue Plads Hold 1113: 5 mandage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved cand.mag. Kirsten Flagstad, BA Claus Christoffersen, mag.art. Svend Bøgh Nielsen, lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe, Københavns Universitet og ph.d. Hermann Schmid. Tilrettelægger: Kirsten Flagstad 108 Forelæsningsrækker ”Jeg må fælde en tilintetgørende dom: Wien forbliver Wien, og det er det værste, man kan sige om denne by” – således sagde kabaretforfatteren Alfred Polgar om sin hjemby. Det er en tilbagevendende kritik af den konservative kulturmetropol, at den er stivnet, at Wien hænger fast i mozartkugler og wienervalse. Imidlertid viser byens udvikling, at denne konservative basis netop har været et særdeles frugtbart modspil til kunstneriske og videnskabelige nybrud. Store personligheder som Gustav Klimt, Sigmund Freud, Arnold Schönberg og nutidens forfattere Elfriede Jellinek og Thomas Bernhard har alle suget næring fra Wiens traditionsrige kulturelle scene, men i samme åndedrag fornyet og kritiseret denne. Dette samspil mellem konservatisme og opgør finder sit mest prægnante udtryk i Wiens overgang til det tyvende århundrede, hvor Wien fremstår som en smeltedigel for kunstneriske og videnskabelige tanker. 1. Monarki og marxisme: Habsburgernes Wien og den politiske modernitet. (CC) 2.Videnskabelig eksakthed og sjælelige rystelser: Filosofi og psykologi. (SBN) 3.Byens ornamentering og menneskets blottelse: Arkitekternes og kunstnernes Wien. (KF) 4.Europas musikalske centrum: Underholdnings- og kompositionsmusikkens landvindinger. (MF) 5.Litterært liv: Kaffehusene og teatret. (HS) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Maurerne i Andalusien: 800 års islamisk historie i Europa Hold 1115: 5 torsdage 17.15-19 (6/10-10/11) Ved cand.mag. Kristoffer Damgaard, Københavns Universitet, ph.d.-stud., cand.mag. Saer El-Jaichi, Københavns Universitet, cand.scient. Carsten Cramon og arkitekt maa. Steen Estvad Petersen. Tilrettelægger: Carsten Cramon Grundet interne stridigheder i den splittede vestgotiske overklasse, der havde bemægtiget sig herredømmet over Spanien efter romerrigets fald i 400-tallet, forløb den muslimske erobring af den Iberiske Halvø i begyndelsen af 700-tallet gnidningsfrit. Maurernes herredømme førte dog ikke til en islamisering af den kristne befolkning. I stedet eksisterede kristendom, islam og jødedom side om side og inspirerede hinanden. I 1000-tallet gik det første spanske kalifat i Cordoba i opløsning, og den kristne generobring af Toledo udløste en voldsom vækst af indflydelsesrige muslimske berber-dynastier fra Nordafrika. Fortsættelsen af den spanske ’reconquista’ (generobring) førte over de kommende årtier til flere bølger af tilflyttere sydfra, og fra midten af 1200-tallet var det nordlige og centrale Spanien på kristne hænder igen. Andalusien var delt mellem kristne og muslimske herskere, sidstnævnte med hovedstad i Granada. I 1492 smides de resterende sultaner permanent ud af Spanien, men de kulturelle levn trækker spor og fortsætter med at påvirke den spanske kultur frem til moderne tid. Forelæsningerne bliver fulgt op af kulturrejsen Det eventyrlige Alhambra – rundrejse i det mauriske Andalusien i 2012. Udførligt rejseprogram kan ses på www.cc5.dk 1. Historisk oversigt over forudsætningerne og konsekvenserne af maurernes herredømme på den iberiske halvø. (KD) 2.Arabisk filosofi i Andalusien og dens betydning for udviklingen af europæisk filosofi og identitet. (SE-J) 3.Alhambra, Den Store Moske i Cordoba og maurernes betydning for spansk arkitektur. (KD) 4.Islamiske mønstres meditative natur. (CC) 5.Islamiske mønstre i Andalusien – afkodning og opbygning. (SEP) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Dansk idrætshistorie Hold 1117: 5 onsdage 17-18.45 (12/10, 26/10, 9/11, 30/11, 16/12) Ved professor Bjarne Ipsen, Syddansk Universitet, professor Jørn Hansen, Syddansk Universitet, museumsinspektør Morten Mortensen, Greve Museum, professor Hans Bonde, Københavns Universitet og professor Else Trangbæk, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Morten Mortensen Idræt og historien om idræt i Danmark har haft stor betydning på en lang række områder i samfundet og for vores liv, selv om det måske ikke er umiddelbart indlysende at tænke på. Denne forelæsningsrække sætter fokus på nogle af de vigtigste af disse områder. Det gælder på forskellige områder som forståelsen af folkesundhed og udviklingen af den måde, vi taler og tænker sundhed på og vores opfattelse af køn. Det gælder også betydningen for den velfærdspolitik, der er blevet ført – og stadig føres – i kommunerne, og det gælder fundamentale kultur- og holdningsmæssige forhold i det danske samfund, der har rødder i relationen mellem land og by og som afspejles i idrættens organisering. Og det gælder endelig også forholdet mellem politik og idræt, selvom både idrætsfolk og politikere har gjort alt for at nedtone denne relation. Geve Museum, Bækgaardsvej 9 550 kr. (rabatpris: 500 kr.) 1. Den første britiske ekspedition til Tibet i 1774-1775 2. Samuel Turners rejse i Bhutan 3.John Claude White som politisk officer i Sikkim 4.Francis Younghusbands invasion af Tibet i 1903-04 5.Engelske embedsmænd i Tibet i det 20 årh. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Det britiske imperiums indflydelse i Himalaya-staterne og Tibet 1774-1947 Hold 1118: 5 tirsdage 19.15-21 (1/11-29-11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Anne Burchardi, Københavns Universitet Den historiske baggrund for den orientalisme som har domineret synet på Himalayastaterne og Tibet skal søges i englændernes relationer til disse områder under deres kolonialisering af Indien. Områderne udgjorde den nordøstlige grænse for den britiske indflydelsessfære og søgtes inddraget i denne. Med udgangspunkt i personlige rejseberetninger skrevet af de mænd som i embedes medfør rejste til og opholdt sig i Sikkim, Bhutan og Tibet vil vi få indblik i den kombination af fascination og ønske om dominans som prægede englændernes strategier for områderne. Hvad var det britiske østindiske kompagnis motivation for at sende George Boogle afsted på en mission via Bhutan til Panchen Lama i slutningen af det 18. årh.? Hvilken rolle spillede englænderne i etableringen af det bhutanesiske kongehus? Hvordan mistede Sikkim sin uafhængighedsstatus? Hvorfor invaderede Francis Younghusband Tibet i 1903-04? Hvordan lykkedes de engelske tiltag til modernisering af Tibet i 1920’erne? HISTORIE – Gud bevare Danmark: Kongehuset, kirken og kristendommen Hold 1119: 5 mandage 16.15-18 (5/9-3/10) Ved professor, dr.theol. Martin Schwarz Lausten, håndbibliotekar, dr.theol. Christian Gottlieb, kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen, biskop, kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen. Tilrettelægger: museumsinspektør mag.art. Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet Forelæsningerne belyser den nære relation mellem det danske kongehus, kirken og kristendommen, som har bestået i mere end 1.000 år. Relationen kan følges fra ”Danmarks dåbsattest” fra ca. år 960, hvor Dronning Margrethe 2.s fjerne forgænger Harald Blåtand på Jellingstenen bekendtgør, at han har samlet Danmark og gjort danerne kristne frem til vor tids monark, der ikke alene er kirkens overhoved, men også personligt optaget af teologiske spørgsmål og engageret i at designe kirketekstiler. Det er en kronologisk historie, der belyser både kontinuitet og brud. Forelæsningerne formidler to centrale forhold: Kristendommens varierende skikkelser gennem historien, og kongehusets nære relation til kirken og de forskellige fortolkninger af kristendommen. Kirken og kristendommen har spillet en afgørende rolle for udformningen af kongemagten og rammerne for dens udfoldelse, men kongemagten har også sat et dybt præg på kirken og nok også på forståelsen af kristendommen som sådan og den danske kirkes aktuelle situation. Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med De Danske Kongers Kro- nologiske Samlings afdeling på Amalienborgmuseet. Deltagerbevis skal medbringes og giver samtidig adgang til Amalienborgmuseet og særudstillingen ”Gud bevare Danmark. Kongehuset, kirken og kristendommen” på de fem mandage 10-16. 1. Kristendommens indførelse og middelalderen. (MSL) 2. Reformationen. (MSL) 3. Enevældens statskirke. (CG) Religionstolerance og religionsfri4. hed: Forudsætninger og Grundloven i 1849. (JR) 5. Kongehuset, kirken og kristendommen i dag. (ENS) Amalienborgmuseet, Christian 8.s Palæ, Gallasalen 720 kr. (rabatpris: 670 kr.) HISTORIE – Iran gennem 2500 år: Fra oldtidens imperier til nutidens præstestyre Hold 1120: 5 onsdage 19.15-21 (2/11-30/11) Ved lektor, cand.mag. Mogens Fenger, Københavns Universitet Den iranske shahs fald og præstestyrets indførelse fik store konsekvenser for magtforholdene i Golf-regionen og Mellemøsten. Det blev også anledning til langt større opmærksomhed om religionens politiske rolle i islams verden. Nogle iagttagere så de shiamuslimske ayatollahers magtovertagelse efter de mere sekulære shahers styre og deres 109 forelæsningsrækker 1. Kvindeidrættens historie. (ET) 2. Idræt som kommunal velfærd. (MM) 3. Hvorledes idræt blev til folkesundhed. (JH) 4. Idræt og politik 1940-45. (HB) 5. Foreningsidrættens udvikling og udfordringer. (BI) alliance med Vesten som en tilbagevenden til førmoderne forhold i Iran. Andre har peget på kontinuiteten i de iranske sociale og religiøse institutioner bag den ret hårdhændede modernisering af landet siden 1920’erne. Iran er jo et gammelt kulturland med en storslået civilisation og imponerende monumenter fra sin omskiftelige fortid. Forelæsningerne skal handle om de lange linjer i Irans historie og religion, der er baggrund og forudsætning for nutidens præstestyre og dets etablering for lidt over 30 år siden. Shahens fald og præstestyrets 1. magtovertagelse, 1978-2011 2.Iran i skyggen af Vesten og Rusland, 19. og 20. årh. 3.Isfahans herligheder og Irans storhed, 16.-18. årh. 4.Persere, arabere og tyrker i Iran siden islams komme, 7.-15. årh. 5.Oldtidsimperierne i Iran og omliggende lande, indtil 7. årh. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 110 Forelæsningsrækker HISTORIE – Herculaneum: En by i skyggen af Pompeji Hold 1125: 5 onsdage 16.15-18 (2/11-30/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla Rald Oldtidsbyen Herculaneum har ikke kun levet et liv i skyggen af vulkanen Vesuv, men også i den langt mere kendte naboby Pompeji. Begge byer blev begravet af Vesuv i august måned i år 79 i et af verdenshistoriens største vulkanudbrud og mest velkendte katastrofer. Herculaneum er og var en mindre romersk provinsby med alle de aspekter en sådan kan indeholde: velindrettede huse, butikker, barer, badeanlæg mv. I modsætning til Pompeji er døre, vinduer, møbler mv. ofte bevarede, hvilket giver os en uvurderlig viden om dagligliv foruden et fint indblik i såvel den romerske over- som underklasses liv og færden. Samtidig har arkæologerne afdækket den grumme virkelighed, som katastrofen var for de af Herculaneums indbyggere, der ikke nåede bort, før udbruddet ramte dem. Der er for ek- sempel fundet flere hundrede skeletter nede ved havet, der i øvrigt giver os en masse oplysninger om livsvilkår, og hvilke sygdomme mennesker på den tid led af. 1. Vesuvs udbrud i 79. (UR) 2.Udgravningshistorie og bådhusenes skeletter. (UR) 3.Rigmandsvillaer, handel, håndværk, religion, filosofi. (UR) 4.Offentlig underholdning og fritid. (TCB) 5. Papyrus Villaen. (TCB) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) HISTORIE – Norden i verden: Set gennem Pilgrimstapetet og Helsingørtapetet Hold 1127: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/11-6/11) Ved mag.art., ph.d. Lise Gjedssø Bertelsen, museumsinspektør, mag.art. Sissel F. Plathe, professor, dr.phil. Brian Patrick McGuire, Roskilde Universitet, lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet og fhv. indenrigs-, flygtninge- og videnskabsminister Birte Weiss. Tilrettelægger: Lise Gjedssø Bertelsen Nye politiske, økonomiske, sociale og religiøse begivenheder og strømninger er til mange tider opstået forskellige steder i verden med spredning til andre områder, som f.eks. Norden. Et eksempel er den fremadstormende katolske kirke i middelalderen, der tilskyndede de troende til at valfarte på pilgrimsrejser til hellige steder og relikvier som eksempelvis til Nidarosdomen i Trondhjem i Norge. Herom fortæller det svenske Pilgrimstapet. Et andet eksempel er politiske og religiøse stridigheder, krige eller borgerkrige som f.eks. ved eks-Jugoslaviens kollaps, ved oprettelsen af staten Israel i 1948 i Palæstina og borgerkrigen i Libanon i 1970-80’erne. I begge tilfælde udløste krige store flygtningestrømme til andre lande. Herom fortæller Helsingørtapetet. Nationalmuseet, lokale U2 630 kr. (rabatpris: 580 kr.) HISTORIE – I revolutionens tjeneste: Komintern og det hemmelige apparat Hold 1128: 4 mandage 16.15-18 (14/11-5/12) Ved forskningsbibliotekar, dr.phil. Morten Thing, Roskilde Universitetsbibliotek, professor, dr.phil. habil. Michael F. Scholz, Högskolan på Gotland, dr.phil. Niels Erik Rosenfeldt og lektor, ph.d. Thomas Wegener Friis, Syddansk Universitet. Tilrettelægger: arkivar, cand.mag. Jesper Jørgensen, Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Den russiske oktoberrevolution i 1917 satte en helt ny, global dagsorden. For første gang støttede en stat op om den marxistiske tro på verdensrevolutionen, proletariatets diktatur og et fremtidigt, klasseløst samfund. Et vigtigt redskab i kommunisternes kamp for revolutionen blev Kommunistisk Internationale (Komintern), der fra Moskva samlede og ledte kommunistpartier over hele verdenen. Arbejdsformen var fra oprettelsen i 1919 til nedlæggelsen i 1943 kendetegnet ved en udpræget hemmelig og konspiratorisk karakter. Forelæsningsrækken, der afholdes i samarbejde med Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, sætter spot på det kommunistiske hemmelighedskræmmeri omkring hhv. finansieringen af de nordiske kommunistpartier, Wollweber-organisationens illegale aktiviteter og magtstrukturerne i Komintern-systemets top. Afslutningsvist sammenholdes Kominternperioden med tiden under den kolde krig, hvor det hemmelige apparat for- Arbejdermuseet, Rømersgade 22 550 kr. (rabatpris: 500 kr.) HISTORIE – Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby Hold 1078: 5 mandage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob Seerup, Orlogsmuseet, København København er en havneby med stærke bånd til flåden. Selvom Søværnets hovedbaser i dag ligger i Frederikshavn og Korsør, bærer hovedstaden stadig stærkt præg af at have været flådeby gennem århundreder. Søheltekongen Christian d. 4. lod opføre Holmens Kirke, Tøjhuset med tilhørende havn og Nyboder, som den dag i dag er bolig for meget af Søværnets personel. På Holmen er mange af de gamle værksteder i dag solgt og omdannet til andre formål, men bygningerne ligger der endnu som imponerende vidnesbyrd om dengang, flåden var hovedstadens og kongerigets største arbejdsplads. Marinehistorikeren Jakob Seerup viser rundt i København og beretter om Slaget på Reden, fulde matroser i slåskamp, byggeriet af de store orlogsskibe, pompøse begravelser af søhelte og admiraler og meget, meget mere. 1. Introduktion til flåden og København på Orlogsmuseet 2.Christian d. 4.s flådekirke – ekskursion til Holmens Kirke 3.Den hemmelige havn og Tøjhuset – ekskursion til Tøjhusmuseet og Bibliotekshaven 4.Konger og matroser – ekskursion fra Amalienborg til Nyboder 5. Holmen – ekskursion til Nyholm med batteriet Sixtus og opstigning i Mastekranen Mødesteder: 1: Orlogsmuseet. 2: Holmens Kirke. 3: Tøjhusmuseet. 4: Amalienborg, v. rytterstatuen. 5: Nyholm, ved batteriet Sixtus 450 kr. Kulturhistorie KULTURHISTORIE – Tysk kulturhistorie: Fra 30-årskrigen til 1. verdenskrig Hold 1114: 7 mandage 17.15-19 (3/10-21/11) Ved lektor, dr.phil. Michael Harbsmeier, Roskilde Universitet, postdoc, ph.d. Anna Sandberg, Københavns Universitet, adjunkt, ph.d. Kathrin Maurer, Syddansk Universitet, lektor, ph.d. Birthe Hoffmann, Københavns Universitet, lektor, dr. phil. Christian Benne, Syddansk Universitet, postdoc, ph.d. Adam Paulsen, Syddansk Universitet og professor, dr.phil. Per Øhrgaard, Copenhagen Business School. Tilrettelægger: Anna Sandberg I anledning af udgivelsen af en ny tysk kulturhistorie udbydes en forelæsningsrække i to moduler, som giver en kronologisk fremstilling af tysk kultur, historie og samfund fra trediveårskrigen frem til i dag. Hver forelæsning er et afrundet portræt af et historisk tidsafsnit og giver et indblik i periodens tyske kultur: litteratur, billedkunst, film, teater, musik, arkitektur, museer, design, men også hverdags- og populærkultur samt politisk kultur forstået som de politiske systemers særpræg, store politiske debatter og Tysklands demokratisering. Forelæsningsrækken vil vise den særlige tyske kultur såvel i sin historiske mangfoldighed som i sin europæisk-globale sammenhæng og dermed også give en baggrundsviden til forståelse af det aktuelle Tyskland. Forelæserne har forfattet hver sit kapitel af den ny kulturhistorie, som udkommer i efteråret 2011 og anbefales som lekture: Tysk kulturhistorie fra 1648 til i dag. Modul 2 udbydes til foråret 2012. 1. Absolutisme og oplysning 1648-1789. (MH) 2. Fra den franske revolution til Wienerkongres 1789-1815. (AS) 3.Fra restauration til revolution 18151850. (KM) Fra århundredets midte til rigs4. grundlæggelsen 1850-1871. (BH) 5. Bismarck-tiden 1871-1890. (CB) 6.Den wilhelminske periode og 1. verdenskrig. (AP) 7. Weimar-republikken 1918-1933 (PØ) Frederiksberg Campus 630 kr. (rabatpris: 580 kr.) KULTURHISTORIE – Levende Shakespeare blandt de døde Hold 1116: 5 tirsdage 17.15-19 (4/10-8/11) Ved forfatter, oversætter Niels Brunse, lektor Søs Haugaard, Københavns Universitet, bibliotekar Steffen Peter Gliese, lektor, dr.phil. Lars Kaaber og Erik Aschengreen. Tilrettelægger: Gitte Lunding, Kulturcentret Assistens Shakespeare har haft en umådelig indflydelse – også på det danske samfund. På Assistens Kirkegård ligger mange af de berømtheder, der var med til at gøre Shakespeare tilgængelig og populær. Her finder vi den første oversætter, Peter Thun Foersom hvis oversættelse af Julius Cæsar i 1807 markerede en Shakespeare renæssance i Danmark, som ramte scenen på Det Kongelige Teater for netop 200 år siden i skikkelse af ballettragedien Romeo og Giulietta af balletmester Vincenzo Galeotti og musikdirektør Claus Schall. Syv år senere forsøgte de sig med Macbeth. Sammen med Foersoms oversættelser var disse balletter og deres populære sange med til at løfte romantikken ind i Danmark. Romantikkens store forfattere H.C. Andersen og Søren Kierkegaard står også i gæld til Shakespeare. Med skuespillerne Frederik Høedt og Michael Wiehe fik Shakespeares skuespil for alvor tag i det danske publikum. Et tag som har varet lige til i dag. Som kulturelt erindringsrum befinder Assistens Kirkegård sig på niveau med de berømte europæiske kirkegårde i Paris og London, hvor fortid møder nutid, med navngivne døde, der kan indplaceres i vores kulturelle selvfor- 111 forelæsningsrækker blev et vigtigt element i kommunisternes virke. 1. Guldet fra Moskva. (MT) 2. Wollweberligan – myt och verklighet. (MFS) 3.Komintern og det hemmelige apparat. (NER) 4.Komintern og hvad der siden fulgte. (TWF) ståelse. Hver forelæsning afsluttes med en tur ud på kirkegården. 1. Shakespeare på dansk. (NB) 2. Shakespeare og kvinderne. (SH) 3. Shakespeare i operaen. (SPG) 4.Shakespeare og hans samtid, renæssancen. (LK) 5. Shakespeare og dansen. (EA) Kulturcentret ASSISTENS, Kapelvej 4 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 112 Forelæsningsrækker KULTURHISTORIE – Hvad enhver bør vide om russisk kultur Hold 1121: 5 onsdage 19.15-21 (2/11-30/11) Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns Universitet, cand.mag. Rikke Helms, cand.phil. Troels Andersen, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen og ph.d. Per Dalgård. Tilrettelægger: Jon Kyst Russisk kultur er en af kulturhistoriens mest succesfulde eksportvarer. Fra de store russiske murstensromaner erobrede verden sidst i 1800-tallet og frem til i dag, har verden elsket russerne for deres gådefulde kultur. Hvad er det, der forener russerne kulturelt? Hvad er det der gør, at russerne er fundamentalt forskellige fra danskerne? Hvad er hemmeligheden bag russernes kultursucces? Se også under Studierejser side 125. 1. Sovjetkulturen. (JK) 2.Skt. Petersborg – Ruslands kulturhovedstad. (RH) 3. Russisk kunst. (TA) 4.Russisk musik. (MWA) 5. Russisk litteratur. (PD) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Langs Silkevejen i Usbekistan Hold 1122: 5 mandage 19.15-21 (31/10-28/11) Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns Universitet, cand.phil. Ulla Prien, Københavns Universitet, ph.d.-stip., mag.art. Adam Hyllested, Københavns Universitet, cand.mag. Søren Liborius og ph.d. Maria Louw, Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Jon Kyst Forelæsningerne giver et landeportræt af Usbekistan, en ofte overset del af verden, der ikke desto mindre gemmer minder om nogle af de betydeligste dele af vores kultur og historie. Usbekistan ligger midt i den handelsrute, der blev kendt som Silkevejen, men er også et centrum for islamisk kultur, et konfliktpunkt mellem oprindelige britiske og russiske interesser og senere en del af Sovjetunionen. Se også under Studierejser side 124. 1. Usbekistan som post-sovjetisk rejsemål. (JK) 2. Silkevejens folkeslag. (UP) 3. Silkevejens sprog. (AH) 4.Den centralasiatiske region i aktuelt sikkerhedspolitisk perspektiv.(SL) 5.Hverdagslivets islam i post-sovjetisk centralasien. (ML) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Estland, Letland og Litauen: 20 år efter selvstændigheden Hold 1123: 5 tirsdage 19.15-21 (1/11-29/11) Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns Universitet, cand.mag. Rikke Helms, cand.mag. Søren Liborius, fhv. udenrigsminister, cand.scient.pol. Uffe Ellemann-Jensen og cand.jur. Simon Drewsen Holmberg. Tilrettelægger: Jon Kyst I år er det 20 år siden, de baltiske lande blev selvstændige som et resultat af Sovjetunionens sammenbrud. Forelæsningsrækken sætter fokus på, hvordan landene opnåede deres selvstændighed samt hvilken udvikling, landene har været igennem siden da. Vi kommer tæt på en del af Europa, som nok ligner Skandinavien på nogle måder, men som samtidig har helt anderledes forudsætninger. De kulturelle og politiske forskelle landene imellem bliver også gennemgået. Se også under Studierejser side 125. 1. Den baltiske torn i det russiske øje. (JK) 2.Jeg oplevede Baltikum blive selvstændigt. (RH) 3.Det moderne Baltikum i international sikkerhedspolitik. (SL) 4.De baltiske landes selvstændighedskamps plads i den moderne historiebog. (UE-J) 5.Baltikum, Norden og Europa mellem kulturfællesskab og naboskab. (SDH) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Rusland i dag: I anledning af Hendes Majestæt Dronningens statsbesøg Hold 1124: 5 torsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved cand.mag. Rikke Helms, cand. mag. Søren Liborius, ph.d. Jon Kyst, Københavns Universitet, cand.mag. Thomas Køhler og ph.d. Per Dalgård. Tilrettelægger: Jon Kyst I september 2011 rejser Hendes Majestæt Dronningen til Rusland på et ugelangt statsbesøg. Siden hendes seneste statsbesøg i Moskva 1975 (USSR) har Rusland undergået enorme forandringer. Rusland er i dag et helt andet samfund og en anden aktør i det internationale samfund, end landet var for få år siden. Hvad er Rusland blevet for et land i dag – set med vore danske øjne? Hvad betyder det for os kommercielt og politisk? Forelæserne har som forskere, diplomater og kulturformidlere det moderne Rusland helt inde under huden, ligesom flere af dem er direkte involveret i City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) unik japansk æstetik i et samspil mellem den buddhistiske zen sekt og den politiske elite. Det sker fra det 15. til det 17. århundrede, imens borgerkrigen rasede i hele landet. Japan er også blevet påvirket af vestlig tegneseriekultur, hvilket har ført til den særegne mangakultur. Se også under Studierejser side 124 og på www.cc5.dk. 1. Japansk æstetik. (HL) 2.Jiro Taniguchi – et eksempel på japanske voksenmangaer. (MH) 3. Zenbuddhisme. (TP) 4.Japansk tempelarkitektur. (HL) 5. Japansk tempelgeometri. (CC) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Magtens Ø: Rundt om Borgen Hold 1129: 5 mandage 14.15-16 (31/10-28/11) Ved cand.polyt., tidligere kulturminister Jytte Hilden KULTURHISTORIE – Japans kultur og kunst Hold 1126: 5 torsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved arkitekt MAA Hans Laurens, cand. mag. Mette Holm, cand.hort., cand. scient. Mugen Hilary Adler og cand. scient. Carsten Cramon Med buddhismens ankomst til Japan fra Kina via Korea omkring år 4-500 blev Japan en del af det østasiatiske kulturelle rum. Arkitektur, filosofi, litteratur og samfundets administration og indretning blev bygget op efter kinesisk forbillede. På trods af denne dybtgående påvirkning udefra blev den filtreret gennem et japansk mentalt filter, som modificerede og omskabte det til noget unikt japansk. I århundredernes løb opstod en japansk æstetik, der adskiller sig fra både den kinesisk og koreanske. Det er interessant, at de centrale dele af tempelarkitekturen stort set uændret følger den kinesiske model og kun i detaljen og i håndværket er forskellige fra de kinesiske forbilleder. Til gengæld udvikles en På Christiansborg bor folketing, regering, højesteret og her ligger dronningens repræsentationslokaler. Tæt på magten er altid også både militær, penge, kunst og kirke. Forelæsningerne koncentrerer sig om magtens tredeling med de forskellige roller som den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt har. Der er vandtætte skodder mellem de tre, og dog bor de her til lands alle under samme tag. Samspillet mellem det politiske og omverdenen problematiseres med talrige eksempler gennem tiden fra bisp Absalon i 1167 kom til et lille fiskeleje ved Øresund og grundlagde byen Havn til dagens hovedstad, metropolen København. På Slotsholmen vidner de mange bygninger om magtens lange historie. Arkitekturen er fortællinger om gamle dage, men fortæller også om dagens samfund. 1. Slotsholmen som magtens ø 2. Fra bispesæde, håndfæstninger, enevælde til grundlov 3. Folketinget, regering og monark, Højesteret 4.Kunst, kultur og kirke 5.Penge, handel og det omgivende samfund Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant. Søren Kierkegaards Plads, Foredragssal Blixen, 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) KULTURHISTORIE – Rundt om Borgen: Vandringer på Slotsholmen Hold 1130: 5 tirsdage 14.15-16 (1/11-29/11) Ved cand.polyt., tidligere kulturminister Jytte Hilden Vandringerne koncentrerer sig om bygningerne på magtens ø, hvor den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt bor. Der er vandtætte skotter mellem de tre, og dog bor de her til lands alle under samme tag. På Slotsholmen ligger ruinerne af bisp Absalons borg, som kom til det lillebitte fiskerleje Havn i 1167. Siden er der bygget kongeslot, Christiansborg af tre omgange med en fornem ridebane, kirke, børs, bibliotek, teater og museum. De mange bygninger vidner om magtens lange historie. Arkitekturen giver fortællinger om gamle dage, men husene fortæller også om dagens samfund og dets drømme. 1.Slotsholmen 2.Børsen 3.Højesteret 4.Christiansborg 5. Det Kongelige Bibliotek Mødested hver gang foran Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads, 450 kr. 113 forelæsningsrækker statsbesøget, der knytter tråde tilbage til Zartiden og forbindelserne til det danske kongehus. Se også under Studierejser side 125. 1. Hvordan får man en russer til at forstå dansk – og omvendt? (JK) 2. Hvad ved russerne om dansk kultur – før og efter statsbesøget? (RH) 3.Sakajev-sagen og det dansk-russiske forhold efter 1991. (TK) 4.Hvad betyder et statsbesøg i international politik? (SL) 5.Putin og Medvedev. Hvem styrer hvad i dagens Rusland? (PD) Litteraturvidenskab, retorik og kommunikation LITTERATURVIDENSKAB – Rundt omkring Haruki Murakami Hold 1132: 5 mandage 17.15-19 (31/10-28/11) LITTERATURVIDENSKAB – Litteratur og Ved cand.mag. Mette Holm, ph.d.globalisering kandidat Gitte Marianne Hansen Hold 1131: 5 onsdage 17.15-19 og adjunkt Gundhild Borggreen, (2/11-30/11) Københavns Universitet. Ved ekstern lektor, mag.art., ph.d. Den japanske forfatter Haruki MuraBergur Rønne Moberg, Københavns kamis tekster efterlader ofte én med Universitet en fornemmelse af, at der er en ”rest”, Litteraturvidenskab 114 Forelæsningsrækker ”Kosmopolitanisme uden provinsialisme er tom, og provinsialisme uden kosmopolitanisme er blind” siger den tyske sociolog Ulrich Beck. Pendulet svinger i dag igen henimod verdensborgerånd og Goethes forestilling om ’Weltliteratur’. Litteratur er i sig selv en selvstændig global tænkning. Den var global før globaliseringen, som man først for alvor begyndte at italesætte omkring 1990. I kølvandet af den nye verdensbevidsthed har et nyt felt udviklet sig kaldet verdenslitterær kritik og teori. Feltet åbner op for nye måder at læse litteratur på, der på den ene side peger ud over den nationale litteraturhistorie og på den anden side ikke udelukker det nationallitterære rum. Den mest globale litteratur har tydelige lokale rødder. Vi gennemgår scener fra Karen Blixens Afrika, Naja Maria Aidts New York; Grønland og Vesterbro, Henrik Stangerups ”Paris”, ”Rio de Janeiro” og ”danske guldalder”, Johannes V. Jensens Himmerland, men også Haruki Murakamis Japan og Salman Rushdies Bombay. 1. Introduktion til feltet verdenslitteratur 2. Vesten og resten og resten i Vesten 3.Postkoloniale forestillinger i dansk litteratur 4.Samspillet mellem det verdenslitterære rum og de nationallitterære rum 5. Vendingen mod rummet – et nyt paradigme? City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) man ikke har fået med i læseoplevelsen. Der er mange aspekter i hans værker, og kender man bare lidt mere til Murakamis indre litterære og ydre sociale verden, får man også meget mere ud af romanerne. Der er nok at tage af: Hvor lang er vejen mellem den japanske og den danske tekst? Hvorfor blev lige netop Norwegian Wood hans store gennembrudsroman i Japan? Hvad med kvinderne, hvilken rolle spiller de i forfatterskabet? Hvad er forbindelsen mellem hans dokumentariske værker og japansk samtidskunst og hvad har jazzen betydet for hans forfatterskab? Vi tager på en berigende rejse i Murakamis univers. 1.Introduktion til Haruki Murakamis forfatterskab og tanker om at oversætte fra japansk til dansk. (MH) 2.Norweigan Wood – en læsning af Murakamis mest kendte roman (GMH) 3. Kvindelige hovedpersoner – fra oversete korte noveller til 1Q84 (GMH) 4.Underground – kunst og samfundskritik. (GB) 5. Musikken i Murakamis forfatterskab. (MH) Frederiksberg Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – ”At rejse er at leve”: Italien i det 19. århundredes litteratur Hold 1133: 5 tirsdage 17.15-19 (1/11-29/11) Ved dr.phil. Lotte Thrane Rejsebeskrivelser er mere end beretninger om rejser til og i fremmede lande. Rejsebeskrivelser formidler erkendelsesteoretiske pointer om steder, kulturer og verden. I mødet mellem den rejsendes selvbillede og billedet af en anden kultur kan den fysiske rejse og opholdet i det fremmede eksponere forestillinger om det nye, det anderledes eller det fremmede. Vi ser bl.a. på hvordan 1800-tallets rejseberetninger viderefører og ændrer idéen om det kosmopolitiske og om dannelse. Forelæsningerne dykker ned i nogle af 1800-tallets mange beretninger om og fra Italien. Derudover inddrages dagbogsnotater, breve og rejseberetninger, og vi ser på værker, som malerne skabte i landet ”Wo die Zitronen blühn”. Der bruges uddrag af teksterne i dansk oversættelse. 1: Rejsebeskrivelsen fra Carsten Niebuhr til Carsten Jensen – en introduktion til genren, med en kort afstikker til picaresken og Rifbjergs Anna (jeg) Anna 2: Goethe: Italienische Reise og H.C. Andersen: Dagbøger og En Digters Bazar 3: Germaine de Staël: Corinne ou l’Italie og H.C. Andersen: Improvisatoren 4: Stendhal: Promenades dans Rome og Jens Baggesen: Labyrinten 5: Vilhelm Bergsøe: Fra Piazza del Popolo og Karen Blixen: Kardinalens første Historie City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Herman Bang: Kunstneren, outsideren og det selvbiografiske Hold 1134: 5 onsdage 19.15-21 (2/11-30/11) Ved dr.phil. Lotte Thrane Vi gennemgår nogle af Herman Bangs mindre kendte værker, og nogle af de kendte vil blive inddraget og set på med nye øjne. Vi skal bl.a. læse den sene kunstnerroman Mikaël (1904) og se Carl Th. Dreyers filmatisering fra 1924, høre om Bangs nyfundne skuespil med samme titel samt læse nogle af hans Excentriske Noveller (1885). Den fjerde forelæsning vil koncentrere sig om romanen De uden Fædreland (1906) og se den i lyset af samtidens diskussion om det danske forsvar. Vi slutter med erindringsværkerne Det hvide Hus (1898) og Det graa Hus(1901), som læses i lyset af nyere teori om det selvbiografiske. Alle titlerne er tilgængelige på landets biblioteker. Jørgen Nashs hånd. Skuespilleren Cecilia Zwick Nash har skabt forestillingen Havfruemorderens Datter – et musikalsk selvportræt, som vi skal se. Teatermuseet i Hofteatret, Christiansborg Ridebane 10-18 670 kr. (rabatpris: 620 kr.) City Campus Til sidst sættes fokus på nyere værker, der ikke primært karakteriseres som krimier, men benytter genrens skabeloner fx Merete Pryds Helle og Anders Bodelsen. Her rejses spørgsmål som: Hvor går krimiens grænse? Hvilken funktion har krimien i den finlitterære og eksperimenterende roman? 1. Krimiens genrer 2. Krimiens historie 3. Krimien som samfundskritisk genre 4.Krimien og livets store spørgsmål 5. Krimiskabeloner i den fine litteratur Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Krimisporet i Kerstin Ekmans forfatterskab Hold 1137: 5 fredage 13.15-15 (4/11-2/12) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Roskilde Universitet Musik-, billed- og performanceeksempler fra 1960-70’ernes eksperimenter indenfor alle kunstarter. Forelæsningerne fører gennem happenings og amerikansk inspirerede performancegrupper som ”Hvor er de tyske studenter?” og Christiansgruppen. Vi genhører jazz & Poetry og sange fra collageteater og studenterrevyer som ”Frihed – det bedste guld” og ”Gris på gaflen”. Vi blander seriøse kompositionsmusikeksperimenter af Pelle Gudmundsen Holmgreen, Karl Aage Rasmussen og mange flere med Erik Moseholms moderne jazz, Troels Triers Røde Mor og 70’ernes rockscene. Og så nyder vi Bjørn Nørgaards ”Hesteofring” samt hans kone Lene Adler Petersens vandring gennem Børssalen som ”Den kvindelige Kristus” kun iført hans aflagte kors. Tidsskriftfronten dækkes fra ”Ta” til ”Hug” og ”Eksskolen” er helt central. Vi mindes også Solvognen i fuld Rebildaktion og som ødsle julemænd i Magasin. Og så slutter vi af med nationalsymbolet Den lille Havfrue, der i 1966 mistede hovedet, muligvis for multikunstneren LITTERATURVIDENSKAB – Den skandinaviske krimi: Tradition og fornyelse Hold 1136: 5 torsdage 19.15-21 (3/11-1/12) Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted, Roskilde Universitet I løbet af de sidste tredive år har kriminalfortællingen skiftet litterær position. Fra at være en af de lave genrer er den blevet ophøjet til en samfunds- og kulturkritisk genre, hvis litterære strategier også benyttes af de mest velanskrevne finlitterære forfattere. Forelæsningsrækken giver et signalement af krimigenren og dens historie, og i forlængelse heraf sættes fokus på krimiens funktion i de senere års moderne skandinaviske prosa. Forelæsningsrækken giver en karakteristik af krimigenren, herunder dens subgenrer fx detektivromanen, den hårdkogte roman og politiromanen. Endvidere gives en oversigt over krimiens historie fra St. St. Blicher til Dan Turéll og Liza Marklund. Den svenske forfatter Kerstin Ekman, der er aktuel med romanen Mordets praksis fra 2009, debuterede som krimiforfatter i 1959 og skrev frem til 1963 seks kriminalromaner. Kerstin Ekmans kriminalromaner bidrog til gennembruddet for genren i Sverige, samtidig brød Ekman gradvis med den puslespilskrimi, der havde domineret krimigenren i Skandinavien og fornyede den ved dels at give genren en mere psykologisk retning og dels at trække den væk fra storbyen og ud i samfundets randområder. Med Hændelser ved vand fra 1993 revitaliserer Ekman kriminalromanen endnu en gang ved at sammenskrive krimien med elementer af samtidsromanen og den historiske roman. Sidste skud på forfatterskabets træ Mordets praksis fornyer endnu en gang genrens muligheder. Forelæsningsrækken følger krimisporet i Kerstin Ekmans forfatterskab med læsninger af fem af hendes romaner. 1. Tre små kinesere 2.ukehornet 3. Mørke og blåbærris 4.Hændelser ved vand 5.Mordets praksis KVINFO’s bibliotek, Christians Brygge 3 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) 115 forelæsningsrækker LITTERATURVIDENSKAB – Frihed på gaflen! Hold 1135: 5 onsdage 14.15-16 (2/11-30/11) Ved professor Olav Harsløf, Roskilde Universitet. Gæst: Cecilia Zwick Nash LITTERATURVIDENSKAB – Amerikanske fantasier Hold 1138: 5 torsdag 10.15-12 (3/11-1/12) Ved ph.d.-stipendiat, mag.art. Søren Staal Balslev, Københavns Universitet I denne forelæsningsrække vil vi kigge nærmere på en række af de helt centrale og tværkulturelle fænomener i senmodernitetens USA. Tematisk vil vi bevæge os fra reklamesprogets fortællekunst til forestillingen om apokalypsen, forbi tv-seriernes dramaturgiske struktur, og der vil blive lagt et gennemgående fokus på de visuelle og narrative strategier. Med andre ord, det handler om den amerikanske drøm – via lyd, billede og skrift. 1. David Lynch og det amerikanske mareridt 2.Fortabelse og afmagt: Amerikanske tv-serier siden 1952 3. Apokalypsen i Don DeLillos forfatterskab 4.Mad World: Æstetisk sensibilitet i moderne amerikanske tv-reklamer 5.Syndfloden: Visuelle troper i moderne amerikansk kultur City Campus 116 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Forelæsningsrækker LITTERATURVIDENSKAB – Forfattere i dialog Hold 1139: 5 tirsdage 17.15-19 (1/11-29/11) Ved cand.mag. Lise Bostrup. Gæster: Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, Maria Helleberg og Julia Butschow Det danske bogmarked bugner med biografier og erindringer. De handler om danmarkshistoriens helte, Søren Kierkegaard, fodboldspilleren, kunstneren, den lille mand på Christianshavn og en masse andre kendte og ukendte. Bøgerne skrives af fagbogsforfattere, forskere, skønlitterære forfatter, journalister og folk, der for første gang i deres liv kaster sig ud i skriveriet. Er det så en kunst at skrive erindringer? For nogle er erindringsbøger en del af faglitteraturen, og for andre en del af skønlitteraturen. I kurset ser vi nærmere på den litterære genre i et forsøg på at indkredse dens virkemidler og indhold. 1.Introduktion til erindringsgenrens historie og dens forskellige fremtrædelsesformer. (LB) 2.H.C. Andersens erindringsværker Levnedsbogen; Märchen Meines Lebens ohne Dichtung og Mit Livs Eventyr. (LB) 3. Den klassiske erindring. Hans Edvard Nørregård-Nielsens Mands Minde; Riber ret; Noget nær og Som sagt. (LB, HEN-N) 4.Den historisk biografiske roman. Maria Hellebergs Kamma om Kamma Rahbek. (LB, MH) 5. Den moderne eksperimenterende erindring. Julia Butschows Mein Opa. (LB, JB) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Sjæleform: Johannes V. Jensens myter Hold 1172: 5 torsdage 14.15-16 (3/11-1/12) Ved cand.phil. Iben Holk Johannes V. Jensen skrev i alt 154 såkaldte myter udgivet i 11 bind. Formålet med forelæsningsrækken er at spore, hvad en myte egentlig er. Myten som kunstart er forfatterens eget påhit, selv lancerer han det som ’et kort prosastykke med et særligt perspektiv i sig’. Det er dette ’særlige’, vi skal undersøge. Fortiden, den personlige og historiske, er konstant under tilblivelse i disse tekster, hvor øjeblikket og livets sum mødes. Vibrationen er sproglig: prosa gennemlyst af poesi. Motivet ofte hverdagen: det almindeliges mystik, sjæleliv som trylleri. På baggrund af udvalgte tekster fra samtlige mytebind, 1907-1943, vil vi forsøge at bestemme det mytiske og undersøge mytens opståen og udvikling i forfatterskabet samt inddrage litteraturforskningens bud på kunstarten igennem generationer, idet jagten på myten som genre har drillet adskillige. Deltagerne bedes købe eller låne Niels Birger Wambergs Nordisk Foraar. Johannes V. Jensens myter (1999) og Iben Holks Jærtegn. Et essay om Johannes V. Jensens myter (2000). 1. Mytens tilblivelse 2. Myteformen: Lynskud og krystal. Sprog som sansning 3.Mytegenren. Litteraturhistorisk ekskurs 4.Myteanalyser 5. Mytisme. Ny periodisk stilhistorie City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Retorik og kommunikation RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorik i teori og praksis Hold 1151: 5 tirsdage 19.15-21 (1/11-29/11) Ved lektor, ph.d. Hanne Roer, Københavns Universitet, cand. mag. Karen Bendix Terp, Københavns Universitet, professor, mag.art. Christian Kock, Københavns Universitet, lektor, cand.mag. Charlotte Jørgensen og lektor, ph.d. Lisa Storm Villadsen, Københavns Universitet. Tilrettelægger Kristine Marie Berg Retorik er verdens ældste kommunikationsvidenskab. Den stammer fra det oldgræske samfund og blev et vigtigt led i den europæiske uddannelseshistorie. Med romantikken gik retorikken imidlertid i glemmebogen, indtil den blev genopdaget i tiden efter 2. verdenskrig. Især USA har haft en stærk indflydelse på den nye retorik. Retorik handler om, hvordan man i det virkelige livs mangfoldige situationer bedst muligt får udtrykt det, der ligger én på sinde, så andre mennesker kan forstå det. Retorik er både et praktisk og teoretisk fag. Det beskæftiger sig med hele den kommunikative proces, fra idéer og argumentation til den færdige skriftlige eller mundtlige tekst. Kendetegnende er, at tekster altid betragtes ud fra deres intention og situation. Ofte indeholder en retorisk analyse en vurdering af, hvor vellykket den faktiske tekst var samt hvordan den kunne være blevet bedre. 1. Græsk-romersk retorik. (HR) 2. Den mundtlige tekst – arbejdet med en tale. (KB) 3. Den skriftlige tekst. (CK) 4.Politisk retorik og argumentation. (CJ) 5.Apologier og undskyldningsretorik. (LSV) Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorik og kultur Hold 1152: 5 torsdage 17.15-19 (3/11-1/12) Ved cand.anth. Nina Grønlykke, PhD Sine Nørholm Just, Copenhagen Business School, ph.d.-stip., cand. mag. Kristine Marie Berg, Københavns Universitet, ph.d.-stip., cand.mag. Cecilie Givskov, Københavns Universitet og ekstern lektor, cand.mag. Thomas Burø, Roskilde Universitet. Tilrettelægger: Kristine Marie Berg I medierne og den politiske debat i Danmark er ”kultur” blevet et allestedsnærværende begreb. Problemer med indvandring skyldes ”kultur”, hører vi. Dansk ”kultur” skal styrkes, hører vi også. Samtidig er ”kultur” et komplekst og meget omstridt begreb, som defineres på utallige måder. Hvad ligger der egentlig i begrebet ”kultur” og hvad sker der, når ”kultur” hele tiden er til debat? Denne forelæsningsrække vil sætte spot på kultur-begrebet som det fremtræder i den offentlige debat og andre sfærer fortrinsvist i Danmark i dag. Forelæsningerne tager udgangspunkt i specifikke cases og stiller spørgsmål som: Hvilken indflydelse har de nationale medier på vores opfattelse af dansk kultur? Hvordan kan man forstå sammenhængene mellem teknologi, kultur og retorik? Hvad forstår vi ved en ”interkulturel dialog”? Hvilke roller kan film og den måde ”kulturmøder” vises i film spille? På hvilke måder defineres det, der ses som særligt dansk, og det, der netop ikke gør det? 1. Kan kultur være interkulturel? (NG) 2.Forestillinger om en interkulturel dialog. (KMB) 3.Rebelretorik eller traditionel tale? Opbruddet i Mellemøsten mellem globalisering og lokalisering. (SNJ) 4.Fra brun til borger: kulturmøder i dansk og svensk fiktionsfilm. (CG) 5. Andethedernes semiotik. (TB) City Campus 450 kr. (rabatpris: 400 kr.) Arkitektur & design Hold 1147: 5 tirsdage 15.15-17 (25/10-22/11) Ved arkitekt og designer Thomas Dickson Dansk design havde sin guldalder mellem 2. verdenskrig og 1970. Men hvad var det, der skabte succesen – hvad gik forud og hvorfor blegnede det danske design efter succesårene? Hvordan havnede dansk design egentlig i verdenseliten? Thomas Dickson fortæller en rigt illustreret historie – ikke bare om møblerne, lamperne, porcelænet og sølvet, men også om velfærdssamfundets design. Der fokuseres på de mennesker, der stod bag og de skoler der dengang gjorde det muligt. Inspirationen fra udlandet er også interessant i forståelsen af dansk design. Der sættes også spot på noget af det mere ukendte danske design inden for bl.a. bymiljøet, grafisk design og transportmidler. Endelig gives der et bud på hvordan succesen fra dengang måske kan vækkes til live igen. 1. Hvor kommer det danske design fra? 2. Dansk møbeldesign 3. Industriel design i Danmark 4.Grafisk design i Danmark 5.Offentligt design og perspektiverne for dansk design fremover Designmuseum Danmark, Bredgade 68 640 kr. (rabatpris: 590 kr.) 117 forelæsningsrækker ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk design: Før og nu Vinterkurser ANTIKKEN – Rom. Fra landsby til imperium: Monumenter og mennesker Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45 (23/1-27/1, 2012) Ved mag.art. Ulla Rald 118 vinterkurser Det Rom, som vi ser i dag, er præget af byens eksplosive udvikling fra hyrdeby til en stormagt, der kontrollerede hele Middelhavet og havde indlemmet store dele af Lilleasien, Europa og Afrika i sit imperium. En udvikling, som i sig selv er unik i verdenshistorien. Skiftende styreformer og herskere satte hver deres præg på byen – derfor ligner f.eks. Forum Romanum ved første øjekast en gedigen rodebunke, hvor man må have fantasien med for at forestille sig, hvordan det har set ud og fungeret. Kurset vil forsøge at hjælpe fantasien på gled bl.a. ved at se på bygningernes funktion og formål. Byen voksede, og kejserne byggede pragtbygninger, mange er bevaret til i dag. Formålet var i mange tilfælde dobbelt – dels fremstod monumenterne som symbol på statens magt eller i kejsertiden som personlig markedsføring, dels indgik de naturligt i indbyggernes dagligdag. Derfor får den menige romer og dagliglivet til skiftende tider også en fremtrædende plads på kurset. Museumsbesøg vil indgå. Søndre Campus (Metro: Islands Brygge) 960 kr. KUNSTHISTORIE – Farven i kunsten Hold 5313: man-fredag 10.15-14.45 (9/1-13/1-2012) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Omkring år 1900 udvikler der sig en række nye formsprog indenfor billedkunsten. Kunsten har en eksperimenterende indfaldsvinkel, hvor formen og farvens elementer bliver helt centrale. De stærke kulørers udtrykskraft giver billederne en ny visuel dominans i kulturen, som stiller nye krav til publikum. Newton opdager farvespektret, mens Goethe fokuserer på farveoplevelsen, og det er denne oplevelsesbaserede farveopfattelse, der bliver domineren- de i det 20. århundrede. Teoretisk fremlægger Johannes Itten sin farveæstetik på Bauhaus. Kurset perspektiverer farvebrugens kulturhistorie og veksler mellem farveteori og billedanalyse af de koloristiske verdener. Warhols popkunst og Basquiat ekspressionisme, der udstilles på Arken, viser hver for sig markante måder at anvende farven og strøget på, og i deres fællesværker opnår de en original fusion af billedkunstens elementer. Kurset afsluttes med et besøg på Arken. Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst i København Hold 5314: man-fredag 10.15-14.45 (16/1-20/1-2012) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Verdenskunsten er mangfoldigt repræsenteret på danske museer med en række enestående malerier fra forskellige epoker. I kurset undersøges et udvalg af disse billeder, og deres unikke billedsprog afdækkes. Udgangspunktet er en kunsthistorisk perspektivering af museernes billeder: portrætter, blomsterbilleder, landskaber, opstillinger samt historiemalerier, der illustrerer religiøse og antikke fortællinger. Der gives en indgående billedanalytisk redegørelse for billederne, og der bliver lejlighed til at opleve de originale værkers særlige aura. Der veksles mellem auditoriet og museumsbesøg. Mandag, tirsdag: italiensk renæssance og nederlandsk barokmaleri (Statens Museum for Kunst). Onsdag, torsdag: fransk impressionisme og symbolisme hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard). Fredag: Ekspressionismen hos Matisse, Nolde og Munch (Statens Museum for Kunst). Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. Søndre Campus 960 kr. KUNSTHISTORIE – Mødested Paris i billedkunsten 1860-1930 Hold 5315: man-fredag 10.15-14.45 (9/1-13/1-2012) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Ingen by er mere central som kunstnerisk mødested end Paris. Efter en sammenligning mellem salonkunsten omkring Napoleon 3. og realismen af Millet og Courbet, går vi over til naturalismen, der får sit stikord af forfatterne Zolá og Baudelaire. Hver på deres måde søger Manet, Degas, Renoir, Monet og Toulouse-Lautrec naturalismens sandheder og impressionismens sensualisme til dels inspireret af japansk og spansk kunst, men i løbet af 1870’erne anfægtes deres skildring af ”la vie moderne” af andre kunstneres flugt ind i troen og selvets verden i værker af postimpressionisterne Seurat og Cezanne og af symbolisterne de Chavannes, Moreau, Redon, van Gogh og Gauguin. Omkring år 1900 finder filosoffen Bergson en ny dynamik i tiden, som får betydning for kubister som Picasso og Braque og futurister som Leger, Balla og Severini, mens surrealisterne Dali, Masson, Magritte og De Chirico hellere skildrer en freudiansk drømmeverden. Kurset slutter med en omvisning på Ny Carlsberg Glyptotek. City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KUNSTHISTORIE – Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Gustav Klimt, Egon Schiele og Oskar Kokoschka Hold 5316: man-fredag 10.15-14.45 (23/1-27/1-2012) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Med maleren Gustav Klimt (1862-1918) i centrum handler dette kursus om hele den europæiske symbolisme. Vi sætter fokus på Klimts værker og hans relationer til Wiener Sezessionen, til malerne Schiele og Kokoschka, til wienerarkitekturen og ikke mindst til det fremragende design i jugendstil af Josef Hoff- mann og Koloman Moser ved Wiener Werkstätte. Da kredsen var international, kommer vi også ind på vigtige inspirationer, berøringsflader, livsholdninger og billedlige muligheder i den øvrige europæiske symbolisme. Foruden Nietzsches filosofi, Baudelaires sensualisme og Wagners operadramatik, græsk antik, det japanske træsnit og ægyptiske strømninger, impressionismen og James McNeill Whistlers dandyisme berører vi også franske, hollandske, belgiske, tyske, schweiziske, engelske og nordiske symbolister som Rodin, Moreau, Gauguin, van Gogh, Toorop, Khnopf, Klinger, Böchlin, von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh, Dante Gabriel Rossetti, Burne-Jones og Munch. City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KUNSTHISTORIE – Dadaisme og surrealisme Hold 5317: man-fredag 10.15-14.45 (23/1-27/1-2012) Ved cand.phil. Pia Høy City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KUNSTHISTORIE – Venezia: porten til Orienten Hold 5319: man-fredag 10.15-14.45 (30/1-3/2-2012) Ved mag.art. Mette Wivel Som by er Venezia enestående. Den indtager en særstilling i europæisk historie og kulturhistorie, fordi den allerede tidligt havde en livlig samhandel med de arabiske lande. Byen, dens arkitektur, skulptur og malerkunst bærer i høj grad præg af dette møde mellem to vidt forskellige kulturkredse og det er det kurset skal belyse. Arkitekturen i Rialto-kvarteret, det handelsmæssige centrum og i Marcus-kvarteret, det religiøse og politiske centrum, vil blive ”bygget”. Denne gennemgang vil blive isprængt oldkristen og middelalder mosaikarbejder. I renæssancen er inspirationen fra øst stadig tydelig i malerierne fra Bellini-familiens møde med Sultan Mehmet den II. Dette sættes i kontrast til den kursændring og orientering mod vest, som vil blive belyst gennem værker af Giorgione, Tizian og Tintoretto. Der arrangeres en studierejse til Venezia, Torcello og Ravenna, september 2012. Rejsen arrangeres og ledes af Mette Wivel, tel: 3031 0527, i samarbejde med Via Travel tel: 3370 8733. City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KULTURHISTORIE – Vestspanien ad ‘Sølvruten’ Hold 5396: man-fredag 10.15-14.45 (9/1-13/1, 2012) Ved cand.mag. Elsebeth Strange Sølvvejen er en hovedfærdselsåre i Vestspanien. Da romerne havde indtaget Den Iberiske Halvø, indledtes organiseringen af et omfattende vejnet. En 119 vinterkurser Dadaismen dateres 1916-22 og forbindes med Cabaret Voltaire i Zürich. Der er flere centre, heriblandt Berlin, Paris og New York. Dada (fransk: ”kæphest”) regnes for at være mest radikal i modernismen, idet Dada ikke primært handler om endnu en ny stil, men snarere om en ny tilgang til kunstbegrebet. Alle givne kunstneriske regler tages op til revision. Dada-bevægelsen tæller kunstnere som Hans Arp, Marcel Duchamp, Georg Grosz og Kurt Schwitters. Især Marcel Duchamps ”readymades” har øvet indflydelse på senere kunst. Surrealismen tæller foruden flere tidligere dadaister også kunstnere som Salvador Dali, Max Ernst, Giacometti, Magritte, Masson og Man Ray. Surrealismen opdeles i to fløje, den figurative og den abstrakte. For de figurative surrealister er kunstværket en form for psykologisk dokument, mens de abstrakte surrealister dyrker automattegningen. Begge fløje er stærkt inspireret af Freud og psykoanalysen. Flere filmklip indgår. af de vigtigste akser var Sølvvejen, der gik fra Gijon på Nordkysten til Sevilla i Andalusien. Det etapeopdelte projekt skulle bl.a. smidiggøre adgangen til de rige guld- og sølvforekomster i den nordvestlige del af Spanien. Sølvvejen fik afgørende betydning for udviklingen af Vestspanien i kraft af sin funktion som transport-, handels- og militærvej med tilhørende broer, byer og fæstninger. Kurset følger ‘vejen’ fra nord til syd, hvilket er en rejse i historie, kultur og arkitektur. City Campus 960 kr. (rabatpris 860 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Caput Mundi: Antikkens romerske kejserarkitektur Hold 5210: man-fredag 10.15-14.45 (23/1-27/1-2012) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen 120 vinterkurser Den romerske bygningskunst står i dag som et fascinerende monument over forgangen storhed. Kurset gennemgår denne storladne bygningskunst fra tidlig kejsertid til kejserrigets undergang i løbet af 4. årh. De arkitektoniske monumenter gennemgås typologisk, herunder bygningstyper som domus, insula, villa suburbana, basilika, militærlejr, kejserlige fora, amfiteater, thermer, triumfbuer, kejserpaladser mm. Bygningernes konstruktionshistorie, deres planløsning og deres sociale og kulturpolitiske funktion introduceres på baggrund af de religiøse og politiske strømninger i Romerriget. Vi strejfer også arkitekturens udsmykninger og ser på dens symbolske aspekter i et kejserpolitisk perspektiv. Den antikke verdensstad får gennem sin arkitektur, digtning, filosofi og etik betydning for kulturens og kunstens udvikling helt op til vor egen tid. City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) IDÉHISTORIE – Liberalisme, konservatisme, socialisme: De store ideologiers fødsel fra Adam Smith til Marx og Mill Hold 5262: man-fredag 10.15-14.45 (9/1-13/1-2012) Ved BA Claus Christoffersen I 1776 udsendte Adam Smith sin bog om nationernes velstand, og de følgende 100 år udvikledes de store ideologier, der siden har domineret den politiske tænkning – og den politiske verden. Vi vil på kurset følge denne udvikling: fra etableringen af den økonomiske og politiske liberalisme, over den konservatisme, der opstod i opposition hertil, og videre til Marx og John Stuart Mill, der danner baggrund for henholdsvis socialisme og socialliberalisme. Men 1776 er også året for Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, der var den første erklæring om menneskerettigheder og demokrati, og som blev videreført af Den Franske Nationalforsamlings Erklæring efter udbruddet af den franske revolution i 1789. Vi vil se på den demokratiske tanke – og på den nationalisme, der opstod da oplysningstidens kosmopolitiske ideer blev erstattet af romantikkens fremhævelse af folk, sprog og nation. Præcis 200 år efter den franske revolution faldt muren mellem Øst og Vest, og det bidrog til at sætte de store ideologier under pres. Vi vil derfor også spørge til de store ideologiers aktualitet og holdbarhed i dag. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) IDÉHISTORIE – Nietzsches Afgudernes ragnarok Hold 5263: man-fredag 10.15-14.45 (23/1-27/1-2012) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin I Afgudernes ragnarok (1889) præsenteres vi for de mest modne formulerin- ger af Nietzsches kritik af den vesterlandske metafysik og af hans sprog- og kunstteori i en fortættet og formfuldendt samling af små afhandlinger. Med afguder mener Nietzsche først og fremmest de evige afguder, det som hidtil og under ét er blevet kaldt sandhed. Filosoffernes fornuftsfilosofi kritiseres for at mangle fornemmelse for altings foranderlige karakter, for historien og det sanselige. Dertil er fornuften gennemsyret af sproglige fordomme, og Nietzsche siger lakonisk, at han frygter, at vi ikke bliver fri for Gud, fordi vi stadig tror på grammatikken. Men Nietzsche nøjes ikke med at kritisere fornuftsfilosofiens idiosynkrasier, også de nyeste afguder, de moderne ideer står for skud, herunder fx ideen om det tyske rige. På kurset vil dette hovedværk af Nietzsche blive gennemgået i sammenhæng med Nietzsches filosofi som helhed og på en bred idehistorisk baggrund. Deltagerne bedes købe eller låne: Friedrich Nietzsche: Afgudernes ragnarok eller hvordan man filosoferer med hammeren (Gyldendal, 2007). City Campus 960 kr. (rabatpris: 860 kr.) KURSER PÅ FREMMEDSPROG / COURSES IN FOREIGN L ANGUAGES The course is intended for both newlyarrived citizens and for those who have lived in Denmark for a number of years, or perhaps have been born and have grown up in Denmark. These lectures deal with the overall structure of Danish Society. The course consists of 6 two-hour sessions in which different lecturers present Denmark, seen from their social scientific perspectives. The aim of the course is to give the participants an introduction to the Danish State and its way of functioning with the aid of several scientific disciplines. Read more about the course on page 93. ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why are the Danes the way they are? Anthropological approaches to Danish Culture and Society Hold 5387: 5 onsdage 17.15-19 (26/10-23/11) Through a brief introduction to social anthropology and its methods, the course will present and discuss central aspects of everyday life, with Danish culture and society as its context. Read more about the course on page 28. JURA – Immigration law Hold 5429: 3 torsdage 17.15-19 (3/11-17/11) The course covers the legal provisions regulating immigration to Denmark. It covers the legal categories for living in Denmark, such as citizenship and the rights to family reunification. Read more about the course on page 28. KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles Hold 5292: 10 tirsdage 14.15-16 (13/9-22/11) La provocation est-elle un élément essentiel dans la définition de l’art moderne et contemporain? De Manet à Damien Hirst, nous verrons quelle est la place de la transgression dans la création et la réception artistiques. Lisez plus sur le cour en page 49. HISTORIE – Le 20ème siècle en France à travers la musique Hold 5388: 7 torsdage 17.15-19 (15/9-3/11) A travers sept artistes majeurs de la chanson française (Mistinguett, Edith Piaf, Boris Vian, Brassens, Gainsbourg, Barbara et NTM), nous explorerons la culture et l’histoire de la France au 20ème siècle. Lisez plus sur le cour en page 71. rism but about how individuals react emotionally to its consequences. Read more about the course on page 80. LITTERATURVIDENSKAB – Tysk tekstlæsning: Konvention, følelse og fornuft Hold 5400: 10 mandage 12.15-14 (12/9-21/11) Temalæsning om forholdet mellem generationer, mænd og kvinder, samfund og individ og ”normalitet” og ”afvigelse”, set gennem mandlige og kvindelige forfatteres og forskellige tiders briller. Undervisningen foregår hovedsagelig på tysk, men deltagerne er meget velkomne til også at deltage på dansk. Læs mere om kurset på side 81. LITTERATURVIDENSKAB – Spansk tekstlæsning: La literatura fronteriza Hold 5407: 10 tirsdage 17.15-19 (13/9-22/11) Med udvalgte værker inden for mexicansk og latino litteratur undersøges grænselandet mellem Mexico og USA samt de konflikter, som afspejler sig i litteraturen. Vi inddrager også film, musik og kunst i et forsøg på at udforske måden, hvorpå grænsekulturen kommer til udtryk i andre medier. Kurset udbydes på spansk. Læs mere om kurset på side 81. LITTERATURVIDENSKAB – After 9/11 Hold 5405: 10 onsdage 17.15-19 (21/9-30/11) LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: Le curé de Tours Hold 5406: 10 onsdage 17.15-19 (14/930/11, ikke 16/11) After the shock of 9/11 2001 four years passed before novelists began to deal, directly or indirectly, with the impact of the terrorist attack on different people’s lives. The three novels discussed in this course are not primarily about terro- Nous étudierons l’un des ouvrages de la « Comédie Humaine » d’Honoré de Balzac, Le Curé de Tours (1832). Dans ce roman l’auteur a voulu montrer les ravages du célibat qui conduit à l’égoïsme. Lisez plus sur le cour en page 81. 121 kurser på fremmedsprog SAMFUNDSVIDENSKAB – Danish Society Hold 1184: 6 tirsdage 17.15-19 (6/9-11/10) KURSER I NORDSJÆLL AND Nedenfor finder du et udvalg af de kurser og forelæsninger, der dette efterår afholdes af folkeuniversitetskomiteerne i hovedstadsregionen. Tilmeldingsproceduren er den samme som for de øvrige kurser. Læs om tilmelding på side 127. Holdenes rækkefølge er kronologisk efter startdato. Der gives ikke rabat. 1/9 5/9 11/9 14/9 15/9 122 KURSER I NORDSJÆLLAND 15/9 17/9 19/9 26/9 Hold 8829 Demokrati i Mellemøsten? ved journalist, redaktør Anders Jerichow 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. Hold 8830 Vesterbros historie ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. Hold 8831 Halløj på klosteret – myterne om fordrukne munke ved mag.art., ph.d. Morten Warmind 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. Hold 8832 Vulkanernes mysterier. Japan – Napoli. Hvornår sker det igen? ved vulkanolog, geolog Henning P. B. Andersen 1 onsdag kl. 19 Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 90 kr. Hold 8833 Silkevejen på kryds og tværs – globalisering før og nu ved cand.mag. Birgitte Samsøe Crawfurd 5 torsdage, 15/9, 22/9, 29/9, 6/10 og 13/10 kl. 17 Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 420 kr. Hold 8834 Liv i universet ved astrofysiker, ph.d. Michael J. D. Linden-Vørnle 1 torsdag kl. 19.30, Frederikssund Gymnasium Odinsvej 6, Frederikssund 80 kr. Hold 8835 Byvandring på Vesterbro: ”Ind til byen” ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius 1 lørdag kl. 10, mødested: Bakkehuset Rahbeks Allé 23, Frederiksberg 110 kr. Hold 8857 Livets opståen ved professor, dr.phil. Tom Fenchel 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. Hold 8836 Idyl og dæmoni i Bournonvilles balletter ved teateranmelder, cand.mag. Anne Middelboe Christensen 1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 26/9 Hold 8837 Pompei og Herculaneum. Vesuvs ofre ved mag.art. Ulla Rald 4 mandage, 26/9, 3/10, 10/10 og 24/10 kl. 12.30, Café Slotsbio, 350 kr. Frederiksværkgade 11, Hillerød 26/9 Hold 8838 Grand Opéra – 1800 tallets kulturelle flagskibe – af Rossini, Meyerbeer, Wagner, Berlioz, Verdi ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 5 mandage, 26/9, 10/10, 24/10, 7/11 og 21/11 kl. 12.30 Café Slotsbio, Frederiksværkgade 11, Hillerød 400 kr. 28/9 Hold 8839 Aktuelle operaer – i relation til opførelser på Det Kongelige Teater og Den Jyske Operas gæstespil i Hillerød ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 5 onsdage, 28/9, 12/10, 26/10, 9/11 og 23/11 kl. 19 Frederiksborg Gymnasium, nye aud., Carlsbergvej 15, Hillerød 450 kr. 29/9 Hold 8855 Blandt Bayeuxtapetets børn – Mejlbytapetet, Helsingørtapetet og The Overlord Embroidery ved mag.art. Lise Gjedssø Bertelsen og cand.mag. Jan Carlsen 3 torsdage, 29/9, 6/10 og 13/10 kl. 17 Kunstcentret Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78, Dronningmølle 400 kr. 1/10 Hold 8840 Kalkmalerier i Nordsjælland ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen 1 lørdag kl. 9.30-16 Udflugt i egne/fælles biler. Mødested: P-pladsen ved 290 kr. Hillerød Station, Carlsbergvej 4/10 Hold 8856 Engelsk musik fra Elgar til Britten ved lektor, cand.mag. Bent Olsen 4 tirsdage, 4/10, 11/10, 25/10 og 1/11 kl. 19.30 Frederikssund Gymnasium, 410 kr. Odinsvej 6, Frederikssund 6/10 Hold 8841 Hvordan bidrager hjerneforskningen til vores forståelse af menneskets psykologi ved lektor, cand.scient. Jon Wegener 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, 80 kr. Ved Kirken 6, Frederikssund 9/10 Hold 8842 Isefjordsmaleren ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 11/10 Hold 8858 Gribskov – fra urskov til nationalpark ved naturforsker, cand.scient. Flemming Rune 1 tirsdag kl. 19.30, Ølstykke Bibliotek, 40 kr. Østervej 1, Ølstykke 13/10 Hold 8843 William Shakespeare ved forfatter Niels Brunse 1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 23/10 Hold 8844 Middelalderens pirater ved museumsinspektør, cand.mag. Benjamin Asmussen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 26/10 Hold 8845 Det eventyrlige Dansk Vestindien ved mag.art. Torben Holm-Rasmussen 2 onsdage 26/10 og 16/11 kl. 17 Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, Hillerød 180 kr. 26/10 Hold 8846 Santorini-udbruddet – Bronzealderens s tørste naturkatastrofe ved dr.rer.nat. Walter L. Friedrich 1 onsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. 6/11 Hold 8847 Stormen på København ved lektor, ph.d. Sebastian Olden- Jørgensen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. 9/11 Hold 8848 En afdækning og sammenstilling af vitalismens og modernismens udtryk i musik af Carl Nielsen og billedkunst af J. F. Willumsen ved lektor, billedkunstner Emma Løsecke Nielsen 1 onsdag kl. 19.30, Café Ferdinand J. F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, Frederikssund 80 kr. 16/11 Hold 8849 En afdækning og sammenstilling af vitalismens og modernismens udtryk i musik af Carl Nielsen og billedkunst af J. F. Willumsen 17/11 Hold 8850 19/11 Hold 8851 20/11 Hold 8852 24/11 Hold 8859 29/11 Hold 8853 7/12 Hold 8854 ved lektor, cand.mag. Bo Davidsen 1 onsdag kl. 19.30, Café Ferdinand J. F. Willumsens Museum, 80 kr. Jenriksvej 4, Frederikssund Magtens ø – rundt om borgen ved tidligere kulturminister, cand.polyt. Jytte Hilden 1 torsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF Gymnasievej 1, Stenløse 65 kr. Vandring på Slotsholmen ved tidligere kulturminister, cand.polyt. Jytte Hilden 65 kr. 1 lørdag kl. 14, mødested: Børsen Jagtkongen Christian V ved lektor, ph.d. Sebastian Olden- Jørgensen 1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr. Rom, fra landsby til Imperium ved cand.mag. Jan Carlsen og mag.art. Ulla Rald 3 torsdage, 24/11, 1/12 og 8/12 kl. 19, Frederiksborg Byskole, 290 kr. Carlsbergvej 13, Hillerød Om komponisten Pietro Mascagni og hans opera Cavalleria Rusticana ved forfatter, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen 1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. Om komponisten Ruggiero Leoncavallo og hans opera Bajadser (I Pagliacci) ved forfatter, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreasen 1 onsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr. Folkeuniversitetskomiteer i hovedstadsregionen Folkeuniversitetet i Egedal Undervisningen foregår i Stenløse og Ølstykke. Komitéens formand: Elsa Wandahl Skovkrogen 12 3660 Stenløse Telefon 47 17 05 17 E-mail: [email protected] Folkeuniversitetet i Frederikssund Komitéens formand: Knud Andersen, Kongensgade 21 3550 Slangerup Telefon 47 31 04 33 E-mail: [email protected] Folkeuniversitetet i Hillerød Undervisningen foregår i Hillerød og Allerød. Komitéens formand: Ulla Rald, Nellikevej 12 3450 Allerød Telefon 48 14 10 60 E-mail: [email protected] www.fuhill.dk KURSER I NORDSJÆLLAND 123 STUDIEREJSER Folkeuniversitetet samarbejder med velrenommerede rejsebureauer om at udbyde studierejser i forlængelse af særlige kurser og forelæsningsrækker, ofte med de medvirkende undervisere som rejseledere. Det er ingen forudsætning for deltagelse i kurserne, at man efterfølgende deltager i rejsen – ligesom det heller ikke er en forudsætning for at deltage i rejsen, at man har gået på kurset. JAPAN: MORGENRØDENS LAND Hold 9012: 19. april-1. maj, 2012 Rejseledere: arkitekt MAA Hans Laurens og cand. scient. Carsten Cramon 124 Studierejser Japan er det fjerne Østens magiske skatkammer. Kina har igennem århundreder været hærget af invasioner og oprør, Korea er delt og en krig smadrede store dele af fortiden, men på forunderlig vis har Japan bevaret det, der er gået tabt andre steder. 2. verdenskrig ødelagde ganske vidst de fleste japanske byer, men amerikanerne sparede juvelerne, de to gamle kejserbyer Kyoto og Nara. Der kan man stadig opleve den originale duft af fortidens raffinerede arkitektur og kultur. Denne rejse går fra det hypermoderne Manga Tokyo til det eksklusive og indadvendte Kyoto, som med sin ro påvirker selv den mest fortravlede vesterlænding. Vi skal selvfølgelig også erfare det forfinede japanske køkken. Pris: kr. 24.350 kr. (Depositum: 3.000 kr.) Fyldig rejsebeskrivelse på www.cc5.dk Tilmelding til studierejser sker ved betaling af depositum. Læs de specificerede oplysninger og vilkår, inden du tilmelder dig. Alle rejsebureauerne er medlem af Rejsegarantifonden. DET EVENTYRLIGE ANDALUSIEN Hold 9013: 15.- 23. maj, 2012 Rejseledere: ph.d. Kristoffer Damgaard og cand. scient. Carsten Cramon I næsten 800 år var islam en del af det europæiske kontinent. Det kom med maurerne i 711 e.v.t. og sluttede først med La Reconquista i 1492 – samme år som Columbus opdagede Amerika. På denne kulturrejse skal vi opleve den fascinerende sammensmeltning af islamisk og europæisk kultur som den tog sig ud i maurernes Andalusien. Under kyndig vejledning af vores rejseledere skal vi opleve historiens vingesus i storbyer som Cordoba og Sevilla, besøge Alhambra-paladserne i Granada samt få et indgående indtryk af den mangfoldige kulturpalet som det sydlige Spanien tilbyder. Andalusien har i århundreder været en kulturel smeltedigel, og denne rejse sætter særligt fokus på kunstens og matematikkens mysterier, som de ses i den mauriske arkitektur. Derudover krydres turen med en række uforglemmelige kulinariske oplevelser. Pris: kr. 15.100 kr. (Depositum: 3.000 kr.) Fyldig rejsebeskrivelse på www.cc5.dk SILKEVEJEN I USBEKISTAN Hold 9014: 30. marts-10. april, 2012 Rejseleder: cand.phil. Ulla Prien Vi følger Silkevejen og besøger Tasjkent, Khiva, Samarkand og Bukhara i Usbekistan. Undervejs lærer vi om Silkevejens betydning for kontakten mellem Europa og Asien. Vi går i Alexander den Stores, Timur Lenks, Djenghis Khans fodspor på en rejse i en del af verden, der i dag tit overses, men ikke desto mindre har spillet en stor rolle i vores civilisations historie. Vi ser perler i den islamiske arkitektur og oplever storslåede ørken- og bjerglandskaber, frugtbare dale og et fantastisk køkken. Basarerne flyder over af silke, ægte tæpper og keramik. Endelig kommer vi tæt på moderne islam og ind bag facaden i et samfund, der indtil for nylig var en del af Sovjetunionen. Hvordan skal vi forstå Usbekistan som andet end mindet om en fjern fortid? Der er tale om en rejse i en del af verden, som ikke kan opleves på egen hånd. Pris: 17.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) Tilllæg for eneværelse: 1.995 kr. FLODKRYDSTOGT I RUSLAND Hold 9015: 23. maj-3. juni 2012 Rejseleder: ph.d. Per Dalgård RUNDREJSE I ESTLAND, LETLAND OG LITAUEN Hold 9016: 6.-13. maj, 2012 Rejseleder: cand.mag. Rikke Helms KULTURREJSE TIL SKT. PETERSBORG Hold 9017: 30. marts-4. april, 2012 Hold 9018: 15.-20. juni, 2012 Rejseledere: cand.mag. Rikke Helms (9017) og ph.d. Jon Kyst (9018) En rejse til Europas fjerdestørste by, som er fuld af kulturtilbud i verdensklasse. Men Skt. Petersborg er også byen, hvor omstillingen fra sovjetsamfund til markedsøkonomi mærkes overalt. Vi ser både Vinterpaladset, kunstsamlingerne og kommer bag byens facade. Rejsen i juni er en særrejse til ’de hvide nætter’ i Skt. Petersborg. (9017) Pris: 9.995 kr. (9018) Pris: 10.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) Vi kommer helt tæt på befolkningen, oplever nationalsang, møder ildsjæle fra frihedskampen og ser minder fra sovjettiden. Samtidig er det en kulturrejse gennem landenes lange historie, det UNESCO-beskyttede Tallinn, Riga med det første danske kulturinstitut og det katolske Vilnius. Pris: 12.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) Intet tillæg for eneværelse BYERNES BY: PARIS Hold 9019: 8.-11. marts 2012 Rejseleder: cand.mag René Juul Kun få byer i Europa har kulturhistorisk set præget Europa i så omfattende grad som Paris. På denne tur lægges vægten på de store kunsthistoriske stilretninger, der er udsprunget i byen. Den store kunst opleves naturligvis på byens fineste kunstmuseer, men vi aflægger også BURMA Hold 9020: 1.-15. februar 2012 Rejseleder: Lone Kühlmann og cand.scient.soc Astri Fredriksen Burma er det gyldne glemte land. Turistens drømmerige – et land uden andre turister, med en uberørthed, man ikke finder andre steder. De britiske koloniherrers højtelskede forfatter Rudyard Kipling sagde for over 100 år siden: ”Burma ligner ikke noget andet land”. Nu hedder det Myanmar, men det ligner stadig ikke noget andet land. Det er en rejse gennem Burmas tusindårige historie, men også en rejse, hvor vi prøver at forstå, hvad der rører sig i landet i dag. Både den – ret uoverskuelige – politiske situation, og de historiske, kulturelle og strukturelle forhold, der danner baggrund for befolkningens daglige liv. Fra arven fra kolonitiden til buddhismens indflydelse, forholdet mellem flertallet, burmanerne, og de etniske minoriteter og kvinders stilling i samfundet og i familien. Pris: 27.900 kr. (Depositum: 3.000 kr.) 125 studierejser Rusland ses bedst fra flodsiden. Volga er selve hovedpulsåren i det mægtige rige. Floderne danner hele grundlaget for Ruslands opståen og historie, så hvis man virkelig vil ind under huden på det store land, skal man tage på flodsejlads og nyde den behagelige rejse igennem Ruslands historie og den smukke natur. På denne læserrejse besøges landets to livlige og moderne hovedstæder, Skt. Petersborg og Moskva, men vi får også rig lejlighed til at blive vidne til det langt mindre hektiske liv, der udspiller sig i den russiske provins, mens vi flyder ned ad de stille floder. Pris: 15.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) Tilllæg for enekahyt: 1.995 kr. visit på det kæmpemæssige slot i Versailles, der under oplysningstiden både blev centrum for kunst og musik, men som også endte med at stå som symbolet på forhadt dekadence og magtmisbrug. Endeligt går vi i dybden med de katedraler, der fortæller historien om Paris fra byens tidligste år. Pris: 7.995 kr. (Depositum: 2.000 kr.) LAOS OG CAMBODJA Hold 9021: 8.-23. februar 2012 Rejseleder: cand.mag. Jesper Kurt-Nielsen 126 Studierejser En rejse gennem Laos og Cambodja er en rejse, der kombinerer to af de mest uberørte destinationer i Sydøstasien. På denne rejse får du ikke kun det smukke, bjergrige Laos med de snoede floder og farverige etniske mindretal. Her får du også et af verdens mest imponerende tempelkomplekser, Angkor, i Cambodjas jungle og Sydøstasiens største sø, Tonle Sap, der vidner om det mægtige khmer-rige. Det bliver en rejse i både fortid og nutid med storslåede kulturer og uforglemmelige naturoplevelser. Vores rejseleder vil levende fortælle om de to landes særpræg og kulturer – og malende beskrive de to landes farverige historie og forholdet til omverdenen. Pris: 23.900 kr. (Depositum: 3.000 kr.) BHUTAN Hold 9022: 14-29. april 2012 Rejseleder: cand.mag. Signe Ravn-Højgaard Bhutan er med sine urgamle klostertraditioner og farverige festivaler dragende på alle, der besøger det lille kongerige i Himalaya. I mange år var Bhutan lukket for rejsende, men landet er nu begyndt at åbne sig for ganske få turister. Vi er stolte over at kunne tilbyde rejser i det østlige Bhutan, der er fuldstændig uberørt, og hvor meget få turister tidligere har været. Bhutan er små landsbyer, storslåede templer og prægtige landskaber. Bhutan er en uforglemmelig rejseoplevelse. Bemærk, de enkelte rejser er tilpasset afrejsetidspunkt og kan have forskelligt indhold. Pris: 28.900 kr. (Depositum: 3.000 kr.) TILMELDING TIL FOREL ÆSNINGER OG KURSER 1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk. Her får du det bedste overblik og betaler med dankort. Indtast holdnummer i rubrikken “Lyntilmelding” og følg vejledningen. Du modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter, at du har gennemført tilmeldingen. 2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 1. juli til 30. august, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, dankortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, så tilmelder de dig via hjemmesiden. 3. Personlig henvendelse på Sekretariatet. Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16. 4. Udfyld kuponen bagest i programmet og vedlæg check eller dankortoplysninger. 5. Betal med girokortet bagest i programmet på giro 7 00 42 65. Der kan gå op til syv dage, før vi modtager din giroindbetaling. 6. Betaling på netbank: Anfør betalingskoden ”01” samt gironummeret 7 00 42 65. Skriv holdnummer, e-mailadresse og dit private telefonnummer i feltet ’Besked til modtager’. Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din betaling. Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog kan forekomme. Fortrydelse af tilmelding 1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet indenfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen. 2. Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end 14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom). 3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende og kan ikke afmeldes. 4. Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke. Forbehold for ændringer Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser derfor ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lektioner ud over én dobbelttime. Priser og rabatter Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager udgangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 80 kr. og per forelæsningsdobbelttime på 90 kr. Enhedspriserne er beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstilskuddet og et gennemsnitligt deltagerantal. Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afholdes på museer eller for mad og drikke, hvis der er tale om et internatkursus over en weekend. På visse kurser giver vi rabat i forbindelse med tilmeldingen. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i parentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i parentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset, f.eks. fordi der er begrænset deltagerantal på kurset eller af andre grunde. Der er to rabatgrupper: For deltagere født i 1943 og tidligere For deltagere født i 1986 og senere Rabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Er du førstegangsdeltager, skal du dokumentere din alder ved tilmeldingen. Ved tilmelding per brev kan dokumentationen vedlægges som kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller betaling via giro/netbank, skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hænde senest to hverdage efter betalingen har fundet sted. Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og modtaget rabat, er du allerede registreret i systemet. Program for foråret 2012 Vi starter tilmeldingen mandag d. 19. december 2011 kl. 10. Programmet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et par uger før. I dagene op til årsskiftet udsendes det trykte katalog til alle, der har deltaget i undervisning inden for de seneste seks semestre. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster. 127 TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset fremgangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kursusstart: 128 kontaktoplysninger KONTAKTOPLYSNINGER Folkeuniversitetets postadresse: Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 80 DK-2300 København S Åbningstider Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Folkeuniversitetets besøgsadresse: Københavns Universitet Indgang via Ørestads Boulevard INDGANG 76, trappe 10 1. sal. DK-2300 København S Telefon 3532 8710 Telefax 3532 8709 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.fukbh.dk City Campus Det Juridiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Teologiske Fakultet Nørre Campus Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Frederiksberg Campus Det Biovidenskabelige Fakultet Copenhagen Business School Søndre Campus Det Humanistiske Fakultet kort over campus-placringer 129 © Folkeuniversitetet i København, 2011 Omslag og grafisk tilrettelægning: Pamperin & Bech Grafisk, Læssøesgade 20, 2200 København N Trykt hos Clemenstrykkeriet, 8382 Hinnerup, 2011 Omslagsfotos: Johan Olsen. Foto: Peter McNally/Rockfoto Canstockphoto Grafisk design side 2+3: Birger Gregers Design Fotos: Bente Hagelund Portrætter side 16+17. Privatfotos bortset fra: Copenhagen Business School: Per Øhrgaard Kommunikationsafdelingen, Niels Bohr Instituttet, fotograf: Ola Joensen: Holger Frits Bech Nielsen Peter McNally/Rockfoto: Johan Olsen Gad, Povl Heiberg S. 85 – Olympiastadion Berlin. Arkitekt: Werner March, 1934-36 Greve Museum S. 109 – Danske idrætsudøvere Gyldendals Forlag S. 104 – Forside af Til venstre hånd af Michael Bregnsbo. Omslagsmotiv: Anna sophie Reventlow. Antageligt malet af Balthasar Denner, 1712-17. Det Nationahistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Omslagslayout: Susanne Korsager Hagelund, Bente S. 113 – Christiansborg S. 121 – Nyhavn H.C. Andersen Museet/Odense Bys Museer S. 77 – H.C. Andersen ca. 1850 Fotos i kataloget: Alle fotos fra canstockphoto bortset fra: Horisont Rejser S. 125 – Pagan, Burma S. 126 – Angkor Wat, Cambodia S. 126 – Taktsang, Bhutan Akademisk Rejsebureau S. 124 – Langs Silkevejen i Usbekistan S. 125 – Sankt Petersborg Kulturcentret ASSISTENS S. 112 – Vincenzo Galeottis gravsted. Assistens Kirkegård, København. Foto: Caspar Jørgensen Amalienborgmusset S. 109 – En forelæser i ornat. Biskop, Kongelig Konfessionarius Erik Norman Svendsen parat til dåb af Kronprinsparrets tvillinger i april 2011 i Holmens Kirke Nash, Cecilia Zwick S. 115 – Portræt af Cecilia Zwick Nash Arbejdermuseet S. 110 – Festsalen Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer S. 101 – Portræt af Carl Nielsen, 1931 Nationalmuseet S. 103 – Gundestrupkedlen Politihistorisk Museum S. 95 – Plakat, 1940 S. 104 – Henning Brøndum. Foto: Kriminalteknisk Afdeling Dansk Design Center S. 117 – To stole og en lampe Trustees of the British Museum S. 99 – Japansk porcelæn S. 113 – Japansk porcelæn Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet S. 90 – Pegedukke Videbech, Christina S. 65 – Colosseum, Rom DR Byen S. 56 – Koncertsalen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen Folkeuniversitetet i Københavns billeddatabase S. 42 – Selvportræt (cirka 1845). Gustave Courbet S. 44 – Matthæusgade skole. Poul Gernes S. 49 – Pygmalion (1878). Edvard Burne Jones S. 50 – Tre gående mænd (1948). Alberto Giacometti S. 51 – Kysset (1907-08). Gustav Klint Udløbsdato (måned/år) Mobiltelefon Ønsker at tilmelde sig x Hold nr. Hold nr. Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Dato og underskrift de 3 kontrolcifre, der står længst til højre i underskriftfeltet over magnetstriben på Dankortets bagside. Nej 1 Sendes til Hold nr. Evt. alternativt hold Folkeuniversitetet i København Njalsgade 80, 2300 København S Hold nr. trækkes fra Dankort - oplys: Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja x vedlagt i check Kortnummer (alle 16 cifre som er præget på kortet) Samlet kursusafgift kr. Jobtelefon Kupon til brug ved indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger Indbetaler Adresse Postnummer/by Privattelefon x Se omslagets side 2 yderligere deltagere anført på bagsiden Om tilmelding Privattelefon Postnummer/by Adresse Navn Privattelefon Postnummer/by Adresse Navn Jobtelefon Jobtelefon Mobiltelefon Udfyld først kuponens forside! Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Hold nr. Hold nr. Hold nr. Hold nr. Hold nr. Hold nr. Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Evt. alternativt hold Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Mobiltelefon Hold nr. Hold nr. Nej Nej Yderligere deltagere kan påføres denne side Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Kupon til indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger. Ønsker at tilmelde sig Ønsker at tilmelde sig 2 Indbetaler Adresse Postnummer/by Telefon 8 7 , Mobiltelefon Øre Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIROINDBETALING KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse 7 00 42 65 . Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner Post Danmarks kvittering 7 00 42 65 Betales nu . Øre Folkeuniversitetet i København Njalsgade 80 2300 København S eller Sæt X 4030S (06.01) BG 958-19431 Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt. , Folkeuniversitetet i København Njalsgade 80 2300 København S Betalingsdato År Underskrift ved overførsel fra egen konto Måned Dag 3 Overførsel fra kontonummer Jobtelefon Indbetaling af kursusafgift . Udfyld venligst rubrikkerne på bagsiden, ellers kan vi ikke registrere indbetalingen. Kroner . Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Se omslagets side 2 000 +82< 00000000000000000 +7004265< 000+82< +82<00000000000000000 00000000000000000+7004265< Om tilmelding Kvittering Husk, at det er en betingelse for at opnå rabat, at der vises dokumentation for alder ved første tilmelding. Hvis tilmelding første gang sker pr. giro, må dokumentation derfor indsendes særskilt. Gælder ikke som tilmeldingsbevis. Tilmelding er først gældende, når du har modtaget tilmeldingsbevis fra Folkeuniversitetet. 4 Hold nr. Hold nr. Telefon Adresse Navn Evt. alternativt hold Hold nr. Evt. alternativt hold Mobiltelefon Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Evt. alternativt hold Jobtelefon Postnummer/by Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja Evt. alternativt hold Den indbetalte kursusafgift dækker også tilmelding for Hold nr. Indbetaler (som anført på modsatte side) ønsker at tilmelde sig Nej Nej NOTER noter 135 Folkeuniversitetets styrelse Lektor, ph.d. Benedikte Brincker Copenhagen Business School Professor, dr.jur. Henning Koch Det Juridiske Fakultet Lektor, Dr.Med.Sci. Anders Mikael Sjødin Det Biovidenskabelige Fakultet Lektor, ph.d. Gerd Christensen Det Humanistiske Fakultet Direktør Morten Meldgaard Statens Naturhistoriske Museum Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck Det Teologiske Fakultet Professor, ph.d. Claus Møldrup Det Farmaceutiske Fakultet Professor, dr.phil. Per Øhrgaard Copenhagen Business School, formand for programrådet Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen Danmarks Tekniske Universitet Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Prodekan Katherine Richardson Det Naturvidenskabelige Fakultet Folkeuniversitetets programråd Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand Copenhagen Business School International Center for Business and Politics Lektor, ph.d. Jørn Boisen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Professor, dr.scient. Henrik BreuningMadsen Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Geografi og Geologi Lektor, ph.d. Gerd Christensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medie, Erkendelse og Formidling Professor, ph.d. Jørgen Delman Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Professor Poul Henrik Damgaard Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Lektor, mag.art. Jan Riis Flor Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medie, Erkendelse og Formidling Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Bibelsk Eksegese Professor, dr.phil. Jan Rosiek Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Professor, dr. phil. Mariane Hedegaard Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Psykologi Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Center for Retskulturelle Studier Lektor, dr.phil. Bent Holm Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Direktør, mag.art. Elisabeth Møller Jensen KVINFO Det danske center for information om kvinde- og kønsforskning Lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Professor Lars Bo Kaspersen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Lektor, mag.art. Søren Kaspersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Professor, dr.polit. Niels Kærgård Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Fødevareøkonomisk Institut Arkitekt maa. lektor, ph.d. Merete Ahnfeldt Mollerup Kunstakademiets Arkitektskole Professor, mag.art. Martin Zerlang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Folkeuniversitetets studieledere Antikken Lektor, cand.mag. Henrik Fich Gymnasielærer Antropologi og Etnografi Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen Nationalmuseet Geologi Seniorforsker, ph.d. Svend Stouge Statens Naturhistoriske Museum Geologisk Museum Arkitektur og design Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild Danmarks Biblioteksskole Historie Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Afdeling for Historie Astronomi Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Idéhistorie Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand. mag. Peter Busch-Larsen Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Systematisk Teologi Botanik Lektor, dr.scient. Poul Møller Pedersen Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Biologisk Institut Jura Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Juridisk Forskningsområde Dansk sprog Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Kunsthistorie Mag.art. Mette Wivel Filmvidenskab Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Film- og Medievidenskab Litteraturvidenskab Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Filosofi Lektor, mag.art. Poul Lübcke Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Filosofi Nærorienten i oldtiden Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Tværkulturelle og Regionale Studier Carsten Niebuhr Afdelingen Forhistorisk arkæologi Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang Petersen Nationalmuseet Politologi Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Musikvidenskab Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria Jensen Husumvold Kirke Psykologi Ph.d.-studerende, cand.psych. Thomas Alrik Sørensen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Psykologi Religionshistorie Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Afdeling for Religionshistorie Retorik og kommunikation Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Kristine Marie Berg Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik Sociologi Lektor, mag.art. Allan Madsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sociologisk Institut Teologi Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Bibelsk Eksegese Naturvidenskab Lektor, ph.d. Thomas Bolander Danmarks Tekniske Universitet Institut for Informatik og Matematisk Modellering Økonomi Lektor, cand.polit. Lise Lyck Copenhagen Business School Center for Tourism and Culture Management
© Copyright 2024