Efterår 2013 - Folkeuniversitetet i København
Grundkurser, forelæsninger eller introduktion til videnskaben – hvad skal man vælge? I kataloget, som du sidder med i hånden, er der 300 forskellige hold, du kan melde dig til. Men hvad skal man nu vælge? Folkeuniversitetet i København har bygget sit kursusudbud op omkring de 25 forskellige fagområder, der præsenteres i indholdsfortegnelsen. Det kalder vi for linjestudier, og indenfor hvert linjestudie findes grundkurser, emnekurser og forelæsningsrækker. I grundkurserne præsenteres fagets videnskabelige metoder og hoveddiscipliner, og der er god mulighed for diskussion på de mindre hold. Emnekurserne omhandler særlige studieområder eller enkeltdiscipliner indenfor faget, mens forelæsningsrækkerne giver en afrundet samlet fremstilling af et videnskabeligt emne. Ingen af holdene kræver særlige forkundskaber, og man behøver ikke gå på grundkursus, før man melder sig til emnekurser eller forelæsningsrækker. Har du begrænset tid til rådighed? Vi gentager vores populære introduktionsforelæsninger, hvor man for kun 50 kr. per forelæsning kan blive introduceret til 11 forskellige videnskabelige emner. En anden mulighed er at deltage i et eller begge de to særarrangementer, vi afholder i Den sorte Diamant. Her kan du høre foredrag af kuratorerne på to udstillinger om henholdsvis Kierkegaard og Teatertegninger gennem 100 år. Jeg håber, du finder et hold, der lyder spændende, og jeg ser frem til at byde dig velkommen til en sæson fuld af ny viden på Folkeuniversitetet i København. Bente Hagelund Rektor Forord 3 INDHOLD 4 15 Introduktion til videnskaben 18 Folkeuniversitetet på Det Kongelige Bibliotek 21 Kurser og forelæsningsrækker 99 Vinterkurser 100 Kurser på fremmedsprog 102 Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland 107 Tilmelding og praktiske oplysninger 108 Find vej og kontaktoplysninger INTRODUKTION TIL VIDENSKABEN Hold 1146 Hold 1147 Hold 1148 Hold 1149 Hold 1150 Hold 1151 Hold 1152 Hold 1153 Hold 1154 Hold 1155 Hold 1156 Exoplaneter: Der er ti milliarder beboelige planeter, men hvor er beboerne?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Politik og religion i Syrien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Tyskland i Europa. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kvanteteknologi: Den anden kvanterevolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hvad skal der til for at blive 100 år?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Retssystemet i dag og i fremtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Verdenskrigens danske billeder 1914-1918. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Væskestrømninger: Fra roterende planeter til saftstrømninger i planter.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Hvordan udfordres den danske demokratimodel af EU?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Bogbranchen og dens udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 10 tendenser mod 2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 FOLKEUNIVERSITETET PÅ DET KONGELIGE BIBLIOTEK Hold 1144 Hold 1145 Den originale Kierkegaard. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Fra 1. Række: Teatertegningen igennem mere end 100 år i dansk presse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 TEOLOGI OG RELIGION Teologi Hold 4134 Grundkurser Bibelfagene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Hold 5368 Hold 5369 Emnekurser De første kristne: Religion og omverden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Søren Kierkegaards hemmelighed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Forelæsninger Hold 1084 Søren Kierkegaards forfatterskab, del 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hold 1085 Søren Kierkegaard blandt venner og fjender på Assistens Kirkegård. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hold 1087 Kierkegaards sidste kamp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hold 1088 Kierkegaard i sin danske samtid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hold 1086 Katharerne: Falske eller sande kristne, religiøs eller politisk bevægelse?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Religionshistorie Hold 4131 Grundkurser Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hold 5363 Hold 5364 Hold 5365 Hold 5366 Hold 5264 Emnekurser Mellem engle og planeter: Vestens skjulte religioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Buddhisme som asiatisk religion og verdensreligion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Zionisme: Religiøs længsel og politisk mål.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Menneskeofringer, mumier og hellige bjerge: Religion i Mesoamerika og Andes-området. . . . . . 25 Reformislam i Europa og Mellemøsten i nyere tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 SUNDHED Sundhedsvidenskab Hold 1089 Hold 1094 Forelæsninger Sund aldring: For lidt eller for meget af det gode?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Sundhedsloven: Sikrer den ’verdens bedste sundhedsvæsen’?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 INDHOLD 5 Psykologi Hold 4126, 4127 Hold 4128, 4129 Hold 4130 Grundkurser Kognitionspsykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Personlighedspsykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Socialpsykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Hold 5356 Hold 5357 Hold 5359 Hold 5360 Hold 5361 Hold 5362 Emnekurser Positiv psykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Stress: En folkesygdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Neuropsykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 At leve eller dø med angsten: Begrebet angst hos Kierkegaard og Lacan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Nærværets nødvendighed for bedre livskvalitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Mindfulness and Meditation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hold 1090 Forelæsninger Tilknytning mellem børn og forældre: Den tidlige relation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 NATUR OG UNIVERS Astronomi Hold 4075 Hold 4076 Grundkurser Astronomiens verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Introduction to Astronomy. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hold 5219 Hold 5221 Hold 5222 Hold 5223 Emnekurser Exoplaneter: Deres udseende og dannelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mælkevejen, vores egen galakse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Solsystemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturastronomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Biologi Hold 4077 Grundkurser Sådan fungerer livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Fysik Hold 1091 Hold 1092 Hold 1093 Forelæsninger Nyt fra Niels Bohr International Academy. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Fantastiske materialer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Niels Bohrs atomteori i moderne perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Geologi Hold 4083 Grundkurser Processer og materialer: Bjergarter, mineraler, deres dannelse og udbredelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hold 5241 Emnekurser De bjergartsdannende mineraler i grundfjeldet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 30 30 30 30 SAMFUND OG ERHVERV 6 Antropologi og etnografi Hold 4072 Grundkurser Slægtskab, mennesker og genstande: Nyere antropologisk teori. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hold 5212 Hold 5213 Emnekurser Det foranderlige Kina. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Nordamerikanske indianere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 INDHOLD Jura Hold 4103 Grundkurser Introduktion til jura. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Emnekurser Hold 5275 Ny Offentlighedslov og et åbent samfund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Hold 5276 International ret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hold 5263 Forestillinger om retten og advokaten i litteraturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Forelæsninger Hold 1094 Sundhedsloven: Sikrer den ’verdens bedste sundhedsvæsen’?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hold 1096 Politiet under besættelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Statskundskab Hold 4125 Grundkurser Politisk idéhistorie og politiske ideologier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Emnekurser Hold 5354 Magt og demokrati i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hold 5355 Dubai i fortid, nutid og fremtid.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Forelæsninger Hold 1097 International politik: USA og verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Hold 1098 EU: På vej ud af krisen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Økonomi Hold 4135 Grundkurser Introduktion til samfundsøkonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Emnekurser Hold 5370 Aktuel økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Hold 5371 Konkurrenceevne: Danmark, Sverige og Tyskland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Hold 5372 Den danske velfærdsstat, indhold og udvikling.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Forelæsninger Hold 1099 Markante danske økonomer, de økonomiske skoler og de aktuelle problemer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 IDÉHISTORIE OG FILOSOFI Idéhistorie Hold 4086, 4087 Hold 4089, 4090, 4091 Hold 4092, 4093 Hold 4094, 4095, 4096 Hold 4097, 4098 Hold 4099, 4100 Hold 4101, 4102 Grundkurser Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (modul 1).. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (modul 2).. . . . . 38 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (modul 3).. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (modul 4). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (modul 5). . . . . . . . . 39 Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger: Europæisk idéhistorie 1900-1945 (modul 6). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag (modul 7). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 INDHOLD 7 Emnekurser Hold 5373 Gud i filosofien: Fra Platon til Heidegger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Hold 5374 Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Hold 5375 Hvad er virkeligt? Virkelighedens idéhistorie fra Platon til i dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Hold 5266 Fra Caligari til Hitler: Kunst og kultur i Weimar-tidens Tyskland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Hold 5267 På opdagelsesrejse i mennesket: Montaignes Essays. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Hold 5268 Introduktion til Heidegger.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Hold 5269 Wien omkring år 1900: Tradition og modernitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Hold 5270 Sjælens idéhistorie: Fra Homer til højmiddelalderen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Hold 5271 Thomas Manns roman Buddenbrooks. En families forfald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Hold 5272 Fra Guds skabning til Guds skaber? Den moderne religionskritiks historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Hold 5273 Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Hold 5274 ”Himlen alene for sorgen er kvit”: Barokkens modsætningsfulde tidsalder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Hold 1100 Hold 1101 Hold 1102 Hold 1103 Forelæsninger C.S. Lewis: Skeptikernes apostel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Profeti over menneskeheden: Kerstin Ekmans roman Gør mig levende igen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Heroisk humanisme eller vanvid: Edith Södergrans digtning i en krisetid.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Filosofi Hold 4081 Hold 4082 Grundkurser Filosofiens historie: Fra Platon til renæssancen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Metafysik: Læren om de første principper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Hold 5233 Hold 5234 Hold 5235 Hold 5236 Hold 5237 Hold 5238 Emnekurser Maurice Merleau-Pontys filosofi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vær dig selv! Autenticitetens filosofi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kierkegaard: Sygdommen til Døden.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Filosofi og kunst.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det gode liv: Velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det 20. århundredes filosofi: Fra Russell til Foucault.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hold 1104 Forelæsninger Det senmoderne samfund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 44 44 44 45 46 46 46 46 47 47 KUNSTHISTORIE 8 Hold 4104, 4105, 4106 Hold 4107, 4108, 4109 Hold 4110, 4111, 4112 Hold 4113, 4114, 4115 Hold 4116 Grundkurser Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (modul 1). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (modul 2).. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra romantik til modernisme (1800-1920) (modul 3). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (modul 4).. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er kunsthistorie? (modul 5). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hold 5277, 5278 Hold 5279 Hold 5280 Hold 5281, 5282 Hold 5283 Emnekurser Lysets by: Paris omkring 1900. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Skagen og skagensmalerne i nyt perspektiv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Det efterstræbte kollaps. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Hverdagens mystik: Man Ray 1890-1976.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Det postmoderne maleri: Genopstandelsen i 1980’erne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 INDHOLD 47 48 48 49 49 Hold 5284 Hold 5285 Hold 5286 Hold 5287 Hold 5288 Hold 5289, 5290 Hold 5291 Hold 5292 Hold 5293 Hold 5294 Hold 5295 Hold 5296 Hold 5324 Hold 5297 Hold 5298 Hold 5299 Hold 5300 Hold 5301 Hold 5302 Hold 5303 Hold 5304 Hold 5305 Hold 5306 Hold 5307 Hold 5308 Hold 5309 Hold 5310 Hold 5311 Hold 5312 Hold 5313 Hold 5314 Hold 5315 Hold 5316 Hold 5317 Hold 5318 Hold 5319 Hold 5320 Hold 5321 Hold 5322 Hold 5323 Dansk samtidskunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Tysk kunst: Fra die Brücke til Gerhard Richter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Leonardo da Vinci.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 De figurative: Fra Harald Slott-Møller til Thomas Kluge.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Billedanalyse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Billedkunsten som symbolsk sprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Dansk kunst og arkitektur fra senrokoko til tidlig guldalder 1790-1840. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Skagensmalere og symbolister: Brudflader i dansk kunst 1880-1920. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Outsidere i dansk malerkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Kunsten og arkitekturen omkring de franske konger og kejsere 1500-1870. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Mesterværker på Københavns museer: Fem museumsbesøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Kender du typen? Engelsk livsstil i 1700- og 1800-tallet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Måltidet i billedkunsten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Fem besøg i Nationalmuseets samling: Danmarks oldtid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Kunst og økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Ny nordisk kunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Jackson Pollock vs. Barnett Newman. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Skulpturens klassiske formsprog.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Introduktion til Danmarks middelalder: Arkitektur og billedkunst 1100-1536.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Manierismen: Italiensk billedkunst i 1500-tallet mellem renæssance og barok.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Russisk kunst: Fra zar-dømme til samtid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Fynsk forår: Fynske kunstnere 1880-1950. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Frida Kahlo: Når kunst bliver kult. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Art et Eglise: Des relations tumultueuses. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Dansk Guldalder: En fejlfri verden?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Anne Marie Carl-Nielsen: Billedhugger og ildsjæl.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Det ideologiske landskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Kunst og revolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Tidehverv: Florentinsk kunst fra Botticelli til Michelangelo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Krise eller nybrud? Strømninger på den danske kunstscene i 1930’erne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Fra kunstkammer til moderne kunstcenter: De danske kunstmuseers historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Fra Guder til Robotter: Fokus på græsk kunst og kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Fjerne horisonter: Kulturmøder/Cross Cultural Reading. En historisk gennemgang. . . . . . . . . . . . . . 60 Perspektiv, farvelære og det gyldne snit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 International og dansk samtidskunst.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Hvad skal jeg sige, når jeg ser? Farven, formen og myten.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Se på verdenskunst i København. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Forelæsninger Hold 1105 Fem forfatteres forhold til musik og billedkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hold 1106 Modens kultur og æstetik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hold 1107 Sonderinger i fotografiet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Hold 1108 Den islamiske by: Kunst og kultur.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Hold 1109 Niels Larsen Stevns på KØS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Hold 1110 Blomster- og plantebilleder i billedkunst og videnskab.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 INDHOLD 9 MUSIK, FILM OG TEATER Musikvidenskab Hold 4121 Hold 4122 Grundkurser Elementær musikteori.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Jazzens grundformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Hold 5342 Hold 5343 Hold 5346 Hold 5347 Hold 5348 Hold 5349 Hold 5350 Emnekurser Flere klassikere du bør kende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det onde, det gode og det grusomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fyraftensopera: Aktuelle forestillinger på Operaen og Det Kongelige Teater.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Torsdagskoncerterne i DR Byens Koncertsal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra kabaret til opera: Benjamin Britten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Valsekonger, operette og komisk opera. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Puccinis 12 operaer: Et overblik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Filmvidenskab Hold 4079 Hold 4080 Grundkurser Filmteori og filmanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Filmens historie og æstetik.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Hold 5224 Hold 5225 Hold 5226, 5227 Hold 5228 Hold 5229 Hold 5230 Hold 5231 Hold 5232 Emnekurser Orson Welles: Dybdefokus på et filmgeni. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 It’s not television it’s The Sopranos. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 New York City. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Charlie Chaplins komiske univers.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Et vindue til Latinamerika. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Michael Haneke: Grænseoverskridende menneskekender. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Catherine Deneuve: Et fransk ikon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Stanley Kubrick: En visuel poet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Teatervidenskab Hold 5340 Hold 5341 Emnekurser Historien om dansk teater: Et møde på stedet med dansk teaters kulturarv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Moderne teater live. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Hold 1111 Forelæsninger Den mangfoldige Holberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 64 64 64 64 64 65 65 HISTORIE Antikken Hold 4070 Hold 407 Grundkurser Det antikke Rom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Det antikke Grækenland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Hold 5206 Hold 5208 Hold 5209 Hold 5210 Emnekurser Trojas guld: Homérs verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Fem besøg i Glyptotekets antikke samlinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Mord og mordgåder i antikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Konstantin, de kristne og Konstantinopel.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Forelæsninger Hold 1112 Den romerske revolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 10 INDHOLD Forhistorisk arkæologi Hold 5239 Hold 5240 Emnekurser Bronzealderen: Danmarks første gyldne epoke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Vikingerne ude og hjemme, i krig og fred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Hold 1113 Forelæsninger Dinosaur og dinosaurfugle.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Historie Hold 4084 Hold 4085 Grundkurser Fagets metode, teori og kildekritik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Danmark fra revolution til genforening 1848-1920. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Emnekurser Hold 5242 Erik Klipping, håndfæstning og kongemord: Dansk historie 1241-1286. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Hold 5243 Kejser Augustus.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Hold 5244 Oldkirkens historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Hold 5245 På sporet af den historiske Jeanne d’Arc. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Hold 5247 Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik under Den kolde krig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Hold 5248 Besættelsen 1940-45. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hold 5249 Det moderne Israels historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hold 5251 USA: Fra koloni til uafhængighed 1620-1800. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hold 5252 USA: En nation møder den moderne tids udfordringer 1900-1945. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hold 5253 Hvordan England skabte den moderne verden: Det britiske imperium fra 1600 til i dag. . . . . . . . . 75 Hold 5254 Europas nye middelalder: Civilisation og verdenshistorie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Hold 5255 Napoleon Bonaparte: Hele historien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Hold 5256 Tysklands historie 1917-1991. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Hold 5257 Det klassiske Athen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Hold 1096 Hold 1114 Hold 1115 Hold 1116 Hold 1117, 1118, 1119 Hold 1120, 1121, 1122 Hold 1123, 1124 Hold 1125 Hold 1126 Hold 1127 Hold 1128 Hold 1129 Forelæsninger Politiet under besættelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Det byzantinske rige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Den 2. verdenskrig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Rundvisninger på Københavns Universitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Middelalderens og renæssancens København: Fra handelsplads til blomstrende købstad. . . . . . . 77 Opbrud i Burma/Myanmar: Nyt demokrati eller et blødere diktatur?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Iran: Kultur, historie og modernitet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Det moderne Tyrkiet: Fra Atatürk til Erdo˘gan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Øst, Vest, hjemme bedst? Rejsende i Den kolde krig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Det glücksborgske Kongehus: Fem monarker igennem 150 år på Danmarks trone.. . . . . . . . . . . . . . . 79 Kulturhistorie Hold 5258 Hold 5259 Hold 5260 Hold 5261 Hold 5262 Hold 5344 Hold 5265 Emnekurser Toscana: En region i Italien: Identitet og forandring gennem 2.000 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Tyskland og fortidens forbrydelser.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Polens omskiftelige historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Armensk kunst og arkitektur fra middelalderen: En introduktion.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Kultur og dagligdag i inkariget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Det moderne Ukraine: Fra Sovjetrepublik til Europas nyeste demokrati. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Kongeriget Aragonien og grevskabet Catalonien.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 INDHOLD 11 Forelæsninger Hold 1130 Tibetansk buddhisme i Himalaya: Før og nu. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Hold 1131 Silkevejen og Centralasiens kultur og historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Hold 1132 Indblik i Mellemøsten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Hold 1133 Kejserinde Dagmar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Nærorienten Hold 4124 Grundkurser Ægypten i oldtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Hold 5351 Hold 5352 Hold 5353 Emnekurser Kileskriftens kulturhistorie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Materialerne til ægyptisk kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Fra fødsel til død i det gamle Ægypten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 LITTERATUR OG SPROG 12 Litteraturvidenskab Hold 4117 Hold 4118 Hold 4119 Hold 4120 Grundkurser Litterær analyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litterær periode 1: 1800-1830: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litterær periode 3: 1870-1900: Fra Georg Brandes til Johs. V. Jensen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litterær periode 5: 1940-1980: Fra H.C. Branner til Hans Jørgen Nielsen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hold 5325 Hold 5326 Hold 5327 Hold 5328 Hold 5329 Hold 5330 Hold 5331 Hold 5332 Hold 5333 Hold 5334 Hold 5335 Hold 5336 Hold 5337 Hold 5338 Hold 5380 Hold 5376 Hold 5377 Hold 5378 Hold 5379 Hold 5339 Emnekurser Forførere og forførte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Franz Kafkas fortællinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Gogol og Turgenev.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Moderne udenlandsk novellekunst.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Renselse? Sonderinger i den post-sovjetiske litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Nutid, samtid og andre tider: Amerikanske og danske romaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Lyriske stemmer, poetiske verdner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Broen til fortiden: Litteratur, tid og modernitet i victorianernes England. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Litterære katastrofer: Blixen, Voltaire, Kleist og McCarthy. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Mellemkrigstidens kulturradikalisme: Forudsætninger og efterliv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 ”At rejse er at leve”: Italien i det 19. århundredes litteratur.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Amerikansk litteraturhistorie læst gemmen novellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Kierkegaard: Æstetik som kritik og livskunst.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Nordisk mytologi uden tilsætningsstoffer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Kanon-lyrik!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Italiensk tekstlæsning: La questione meridionale da Carlo Levi ai nostri giorni. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Engelsk tekstlæsning: Henry James and the Art of Fiction. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Fransk tekstlæsning: Thérèse Desqueyroux: un roman de Francois Mauriac. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Tysk tekstlæsning: Männer- und Frauenschicksale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Litterært værksted.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Hold 1111 Hold 1134 Hold 1135 Hold 1136 Hold 1137 Hold 1138 Forelæsninger Den mangfoldige Holberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Thomas Manns praktiske humanisme i romanen Josef og hans brødre.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Kultiverede kvinder bag store mænd.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Det ædle venskab hos Shakespeare.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Ting og sager i den victorianske litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 En guidet tur gennem Tolstojs roman Anna Karenina. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 INDHOLD 85 85 85 85 Hold 1139 Hold 1140 Etik og kristendom i litteraturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Karen Blixen og Afrika. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Sprogvidenskab Hold 4078 Grundkurser Sprogets elementer og struktur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Retorik og kommunikation Grundkurser Hold 4132 Mundtlig retorik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Hold 4133 Skriftlig retorik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Hold 5367 Emnekurser Ti store taler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Hold 1141 Forelæsninger Valgkampsretorik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 ARKITEKTUR OG DESIGN Hold 4073 Hold 4074 Grundkurser Dansk design og kunsthåndværk i det 20. og 21. århundrede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Europæisk arkitekturhistorie: Antikken til 1400. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Hold 5214 Hold 5215 Hold 5216 Hold 5217 Hold 5218 Hold 5211 Hold 5261 Emnekurser Barcelona i fokus.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Kirkearkitektur fra middelalder til historicisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Design i fremtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Ismerne i nyere arkitektur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Europæisk møbelkultur i kontekst: Fra Versailles til det lille hus på landet (1600-1900). . . . . . . . . 95 Romersk bygnings- og ingeniørkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Armensk kunst og arkitektur fra middelalderen: En introduktion.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Hold 1142 Hold 1143 Forelæsninger Ny nordisk arkitektur i samspil med landskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Kunst- og arkitekturperler i det nordøstlige Spanien.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 INDHOLD 13 INTRODUKTION TIL VIDENSKABEN Introduktionsforelæsninger er enkeltstående arrangementer, hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de nyeste resultater indenfor netop deres forskningsområde. Deltagerne kan alt efter tid og lyst deltage i en enkelt eller flere forelæsninger, og på denne måde blive introduceret til både bestemte videnskabelige områder og til Folkeuniversitetets undervisningsform. Herefter kan man fortsætte med andre linjestudier. Introduktionsforelæsninger er et ekstra tilbud til nye og gamle kursister, men er ikke en forudsætning for at melde sig til andre kurser og forelæsningsrækker. Introduktion til videnskaben afholdes i samarbejde med Københavns Universitet og foregår i Christian Hansen-auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5. 14 ASTROFYSIK RELIGIONSHISTORIE Exoplaneter: Der er ti mia beboelige planeter, men hvor er beboerne? Politik og religion i Syrien Ved lektor, ph.d. Uffe Gråe Jørgensen, Københavns Universitet Ved professor mso mso, Jakob dr.phil.SkovgaardJakob Petersen, Skovgaard-Petersen, Københavns Universitet Københavns Universitet Hold 1146: 1 torsdag 18.15-20 (5/9) Hold 1147: 1 torsdag 18.15-20 (12/9) Fra statistiske studier af exoplaneter ved vi, at der er flere planeter end stjerner, og at der er ti milliarder jordlignende planeter alene i vores egen mælkevej. Hvis livet opstod af fredelige intelligente væsener, så snart vi har en jordlignende planet, så ville det vrimle med rumflyvende civilisationer. Men hvorfor sker det ikke? De fleste af exoplaneterne er milliarder af år ældre end jorden, men alligevel var det ikke rumvæsner der koloniserede jorden. Hvad gik galt på alle disse milliarder af planeter? Hvor er beboerne, og hvad laver de? For nu mere end to år siden brød en opstand ud i Syrien, som nu koster mere end 5.000 liv om måneden. Hvordan kan et regime overleve ved at slå sin egen befolkning ihjel? Og hvad er det for kræfter, der driver oprørerne? For at besvare de spørgsmål, må man se på Syriens etniske og religiøse sammensætning, dets nyere historie og på den type styre, der blev bygget op under Hafez og Bashar al-Asad. Pris: 50 kr. Pris: 50 kr. KULTURHISTORIE TEKNOLOGI Tyskland i Europa Kvanteteknologi: Den anden kvanterevolution Ved professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard, CBS Ved professor, ph.d. Ulrik Lund Andersen, DTU Hold 1148: 1 torsdag 18.15-20 (19/9) Hold 1149: 1 torsdag 18.15-20 (26/9) Tysklands centrale placering i Europa er velkendt, ikke mindst for tyskerne selv, der har hele ni nabolande. Tilbage i historien var Tyskland slagmark for europæiske stormagter, så blev landet selv en stormagt og skabte så megen ravage, at det efter 1945 blev delt i over 40 år. De sidste lidt over 20 har det atter været samlet, og dets centrale rolle er igen blevet meget om diskuteret. Forelæsningen ridser historien op med hovedvægten på den nyeste tid og holdes få dage før valget til den tyske forbundsdag. Kvantemekanikken er en mystisk, uhåndgribelig og ikke-intuitiv fysisk teori. Den siger blandt andet, at ting kan være to steder samtidig! Teorien har ført til en sand kvanterevolution i det 20. århundrede og har det sidste årti ført til en ny revolution: Kvanteteorien benyttes nu ikke alene til at forklare den verden, vi færdes i, men også til at ændre den. Med baggrund i kvanteteorien har forskere udviklet en ny kvanteteknologi, der fx kan benyttes i fremtidens kvantecomputere, som kan udføre beregninger, det med almindelige computere vil tage milliarder af år at løse. Pris: 50 kr. Pris: 50 kr. I N T ROD U K T I O N T I L V I D E N S K A B E N 15 SUNDHEDS VIDENSKAB Hvad skal der til for at blive 100 år? Ved professor, dr.med. Kaare Christensen, SDU Hold 1150: 1 torsdag 18.15-20 (3/10) Aldring er langt mere påvirkelig end tidligere antaget, og selv de mest forsigtige fremskrivninger forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år vil vokse til en hidtil uset andel af den danske befolkning. Men hvad karakteriserer egentlig mennesker, som lever meget længe? Og er det sandsynligt, at levealderen vil fortsætte med at stige? Hvis ja, vil fremtidens ældre så ikke blot leve længere men også med et bedre helbred? Og er det uundgåeligt, at mænd vil leve væsentligt kortere end kvinder? Pris: 50 kr. JURA HISTORIE Retssystemet i dag og i fremtiden Verdenskrigens danske billeder 1914-1918 Ved professor, dr.jur. Eva Smith, Københavns Universitet Ved lektor, ph.d., cand.mag. Claus Bundgård Christensen, Roskilde Universitet Hold 1151: 1 torsdag 18.15-20 (10/10) Hold 1152: 1 torsdag 18.15-20 (24/10) Hvad er egentlig reglerne, når en borger vil anlægge en sag imod en anden, fx vedrørende et huskøb? Og hvilke regler gælder i en straffesag? Hvad er advo katens rolle, og hvad er anklager og dommers roller? Retssystemet vil blive gennemgået, og derefter vil forelæseren forsøge at give et bud på, hvad frem tiden vil bringe. Forelæsningen tager udgangspunkt i den skat af fotos fra 1. verdenskrig, som befinder sig i danske samlinger, og som viser de mange forskellige sider af krigen gennem samtidige billeder. Den store krig fra 1914-18 er en af det 20. århundredes mest skelsættende begivenheder, som satte varige spor i europæernes forestillingsverden. Fra krigens første dag til den sidste blev der taget millionvis af fotografier af soldaterne selv som endte i arkiver og private gemmer. Hør om krigen set gennem fotografens øjne. Sammen med Martin Nørregård udgav forelæseren i 2012 den anmelderroste bog Verdenskrigens danske billeder. Pris: 50 kr. Pris: 50 kr. 16 I N T ROD U K T I O N T I L V I D E N S K A B E N FYSIK STATSKUNDSKAB Væskestrømninger: Fra roterende planeter til saftstrømninger i planter Hvordan udfordres den danske demokratimodel af EU? Ved professor, dr.scient. Tomas Bohr, DTU Ved professor, ph.d. Marlene Wind, Københavns Universitet Hold 1153: 1 torsdag 18.15-20 (31/10) Hold 1154: 1 torsdag 18.15-20 (7/11) Væskestrømninger findes overalt i naturen i både døde og levende systemer. Vi er omgivet af luft og vand og det meste af vores krop er fyld med vand, så det er vigtigt at forstå, hvordan væsker opfører sig. Forelæsningen giver eksempler på, hvordan væskestrømninger kan blive ustabile og spontant bryde symmetrien i det omgivende rum. Fx kan strømninger på en roterende planet, på trods af at de er ganske turbulente, danne smukke roterende ”polygoner”, som vi kan genskabe i laboratoriet. Endelig beskrives, hvorledes simple lovmæssig heder fra fluid dynamik er med til at bestemme træers højde og deres blades størrelse gennem de mekanismer, der styrer vand- og sukkertransporten. Danskerne er de lunkne skandinaver, der vil være ude og inde af EU på samme tid, men eurozonen er i gang med at opbygge en egen kerne, som vi vil blive utrolig afhængige af. Vi ser på forskellige demokratimodeller, der har præget den måde, vi tænker demokrati på. Påstanden vil være, at vores nordiske model med forestillingen om ’ingen over eller ved siden af Folketinget’ passer dårligt til den konstitutionelle model, vi ser i resten af Europa. Hvad er det for et fællesskab, vi er en del af, og hvordan vil det udvikle sig efter krisen? Pris: 50 kr. Pris: 50 kr. MEDIE OG KULTUR FREMTIDSFORSKNING Bogbranchen og dens udfordringer 10 tendenser mod 2020 Ved cand.phil. Anette Wad, Det Kongelige Bibliotek Ved cand.oecon. Claus Kjeldsen, Instituttet for Fremtidsforskning Hold 1155: 1 torsdag 18.15-20 (14/11) Hold 1156: 1 torsdag 18.15-20 (21/11) Der er store forandringer i bogbranchen, hvor boghandleren er under pres fra supermarkeder og internet, og forlagene er under pres fra e-bøger, hvor priserne er det halve. Ulemperne her og nu er tydelige, men har det andre mere langsigtede konsekvenser for littera turen, og hvad vi kommer til at læse? Forelæsningen tager udgangspunkt i, hvordan det kommercielle bogmarked har udviklet sig og bibliotekernes rolle i bogens økosystem, og ser nærmere på de konsekvenser, det har for vores fælles kulturforståelse. Verden kommer til at forandre sig radikalt på en række områder, og denne forelæsning ved den administrerende direktør på Instituttet for Fremtidsforskning tager dig gennem fremtidens udvikling på områder som storpolitik, økonomi, demografi, arbejdsliv, vores kognitive virkelighed og den sociale sfære. Pris: 50 kr. Pris: 50 kr. I N T ROD U K T I O N T I L V I D E N S K A B E N 17 FOLKEUNIVERSITETET PÅ DET KONGELIGE BIBLIOTEK Den originale Kierkegaard Udstilling i Det Kongelige Bibliotek i anledning af 200-året for Kierkegaards fødsel Den originale Kierkegaard Hold 1144: 1 onsdag 19-21.30 (18/9) Ved forskningsbibliotekar, mag.art. Bruno Svindborg, Det kongelige Bibliotek Med udstillingen ”Den originale Kierkegaard” bidrager Det Kongelige Bibliotek på helt unik vis til fejringen af Søren Kierkegaard, hvor der tilbydes en vandring gennem Søren Kierkegaards liv og værk med udgangspunkt i de efterladte originale dokumenter i hans arkiv. I 13 specialdesignede rum fortælles der om de afgørende episoder i hans liv og om faserne i forfatterskabets udvikling. Men først og fremmest får man en enestående chance for at komme helt tæt på mellemregningerne i processen fra tanke til skrift, som var forudsætningen for det samlede værk, som den uhyre selvkritiske og produktive forfatter efterlod sig. Forskningsbibliotekar Bruno Svindborg, der har redigeret udstillingen, vil fortælle om arbejdet med udstillingen og om indholdet og betydningen af Søren Kierkegaards arkiv, der i 1997 blev optaget på UNESCO’s Memory of the Worldliste som en del af verdens umistelige kulturarv. Herefter vil der være mulighed for at se udstil lingen, og der sluttes af med et glas vin. Sted: Blixen-salen, Det Kongelige Bibliotek Pris: 120 kr. 18 Den o r i g inale K ie r ke g aa r d FOLKEUNIVERSITETET PÅ DET KONGELIGE BIBLIOTEK Fra 1. Række: teatertegningen igennem mere end 100 år i dansk presse Museet for Dansk Bladtegning Hold 1145: 1 mandag 19-21.30 (2/12) Ved kurator Claus Seidel En epoke i dansk presse blev født en sen efterårsdag i 1898, da chefredak tøren på den unge avis Politiken sendte sin tegner Rasmus Christiansen i Det Kongelige Teater med sin tegneblok under armen. Han skulle tegne direkte fra premieren på Adam Oehlenschlägers ”Hakon Jarl”. Teatertegningen blev herefter en fast bestanddel i avisernes dækning af teatrenes premierer. Bladenes teateranmeldere og teatertegnere har siden været uadskillelige på avisernes kultursider. Det er denne fine genres historie, udstillingen beretter om - og dokumenterer med en ophængning af knap 250 teatertegninger fra Museet for Dansk Bladtegnings store samling af teatertegninger. Teatertegningerne leveres af 30 tegnere bl.a. Valdemar Møller, Herluf Jensenius, Hans Bendix og Erik Werner, der i deres hurtige streger har indfanget teatrets stjerner i nuets øjeblik. Bladtegnermuseets daglige leder og kurator på udstillingen, blad tegneren Claus Seidel, vil fortælle og vise rundt på udstillingen. Efter denne lystvandring i god tegnekunst vil der blive budt på et glas vin. Sted: Blixen-salen, Det Kongelige Bibliotek Pris: 120 kr. teate r te g nin g en i d ansk p r esse 19 20 UNDERVISNINGSFORMERNE GRUNDKURSER OG EMNEKURSER Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Linjebevis Efter gennemførelse af mindst seks kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema – kontakt sekretariatet. Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. FORELÆSNINGSRÆKKER Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker omfatter normalt fem dobbelttimer, hvor deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Teologi og religion TEOLOGI GRUNDKURSER Bibelfagene Hold 4134: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Ved cand.theol., ph.d.-stip. Frederik Poulsen, Københavns Universitet og cand.theol. Ane Kirstine Brandt Gamle Testamente. Der gives en generel indføring i den gammel testamentlige forskning, hvorefter der med udgangspunkt i udvalgte tekster gennemgås en række hovedpunkter som fx skabelsesberetninger, messiasbegrebet, lidelsens problem, dødehavsmenigheden samt det Gamle Testamente i dets historiske og kulturelle kontekst. Ny Testamente. Også her gives en generel indføring i de fortolkningsog metodeproblemer, der knytter sig til arbejdet med de nytestamentlige tekster, hvorefter udvalgte tekster gennemgås til belysning af en række hovedpunkter i den nytestamentlige tradition som fx den historiske Jesus i forhold til menighedens Kristus, de fire evangeliers særpræg, forskellige fortolkningsprincipper i tilgangen til evangelierne som historiske og litte rære vidnesbyrd samt de paulinske breves teologiske diskussion. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSER De første kristne: Religion og omverden Hold 5368: 5 onsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved cand.theol. Henning Nørhøj Kristendommens tilblivelse har naturligvis sin forudsætning i den bevægelse, som Jesus skabte med sin forkyndelse omkring år 30 i Palæstina. Men kristendommens tilblivelse blev også bestemt af samtidens jødedom og impulser fra den græsk-romerske kultur. Det er efterhånden blevet en klassisk problemstilling i den ny testamentlige forskning at klarlægge den eventuelle forskel mellem Jesus’ egen forkyndelse og selvbevidsthed som den Messias, der skulle opfylde de jødiske forventninger – og så kristendommen som en ny, universel religion. I kurset vil vi prøve at nå til en forståelse af den dynamik, der lå i de første kristnes religion, dvs. deres trosopfattelse, etik og kult. Vi vil prøve at kortlægge, hvordan de første T e o l o g i o g r eli g i o n 21 kristne udviklede en religiøs opfattelse, der førte til en konfrontation med jødedommen og samtidig slog rod i den græsk-romerske kultur som et markant alternativ til dennes religiøsitet, etik og livsopfattelse. I kurset vil indgå gennemgange af eksempler fra den jødiske litteratur, tekster fra den hellenistiske verden, Det Nye Testamente og de apokryfe skrifter. Sted: City Campus Pris: 440 kr. Søren Kierkegaards hemmelighed Hold 5369: 5 onsdage 19.15-21 (11/9-9/10) Ved ph.d., cand.theol. Roar Tuxen Lavik, Gladsaxe Kirke Søren Kierkegaard røbede aldrig sin hemmelighed for nogen. Man leder forgæves efter hemmeligheden i hans forfatterskab og i hans papirer. Ikke så meget som en eneste dagbogsoptegnelse afslører noget, og Kierkegaard vidste, at hans forfatterskab og hans papirer ville blive gransket nøje efter hans død. Derfor var han meget påpasselig med ikke at røbe noget, men ikke desto mindre er det lykkedes at afsløre hans hemmelighed. Det viser sig, at hemmeligheden både berører forholdet til hans far og til hans forlovede, Regine Olsen. Kurset vil afsløre og dokumentere denne hemmelighed i et liv, der på mange måder forløb stormfuldt, men alligevel havde et helt afgørende ”hvilepunkt”. Sted: Laden, Provst Bentzons Vej 1, 2860 Søborg Pris: 440 kr. FORELÆSNINGER Søren Kierkegaards forfatterskab, del 3 Hold 1084: 6 torsdage 19.15-21 (5/9-10/10) Ved centerleder, lektor, ph.d. Pia Søltoft, Københavns Universitet; ph.d., forskningslektor Iben Damgaard, Københavns Universitet; ph.d.-stip. Christian Hjortkjær, Københavns Universitet; cand.mag., ph.d.-stud. Thomas Fauth Hansen, Københavns Universitet; cand.mag., ph.d. Tonny Aagaard Olesen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet Interessen for Søren Kierkegaard og hans værker har været i voldsom vækst de seneste årtier – også uden for landets grænser. Forklaringen skal bl.a. søges i hans dybtgående eksistensanalyser og profetiske fornemmelse for menneskets situation i en moderne, foranderlig verden, der stiller nye krav til såvel det enkelte individ som til fællesskabet. Kierke gaards tekster spænder fra det muntert løsslupne over dæmonisk patos til inderlighedens tyste tale og åbner med største selvfølgelighed faggrænserne mellem teologi, filosofi, æstetik og psykologi. Ved denne tredje og sidste forelæsningsrække vil forelæsere fra forskellige fagområder gennemgå Kierkegaards værker og give deres bud på, hvordan man kan komme ind i forfatterskabet og beriget ud igen. Lige let er han ikke altid, denne magiske magister, men han er umagen værd, aktuel som han er – og det mere end nogensinde. 1. Kjerlighedens Gjerninger (PS) 2.Lilien paa Marken – og andre opbyggelige taler (ID) 3. Sygdommen til Døden (CH) 4.Indøvelse i Christendom (TFH) 5.Om min Forfatter-Virksomhed og Synspunktet (TAO) 6.Øieblikket 1-10 (TFH) Sted: Søndre Campus Pris: 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) 22 T e o l o g i o g r eli g i o n Søren Kierkegaard blandt venner og fjender på Assistens Kirkegård Hold 1085: 3 mandage kl. 17.15-19 (4/11-18/11) Ved cand.theol., sognepræst Sørine Godtfredsen; centerleder, lektor, ph.d. Pia Søltoft, Københavns Universitet; cand.scient. Christoffer Jørgensen, Kulturcentret ASSISTENS. Tilrettelægger: centerleder, mag.scient. Gitte Lunding, Kulturcentret ASSISTENS Forelæsningerne leder tilbage til guldalderens København, til Kierkegaards forlovelse med den 18-årige Regine Olsen, ”Mit Hjertets Herskerinde”, til kirkestriden og til Kierkegaards dødsleje, hvor han omtalte biskop Mynster som en ”Giftplante”, og endelig til hans gravsted på Assistens Kirkegård, hvor han ligger omgivet af sine slægtninge, venner og fjender. Forelæsningerne finder sted i Kulturcentret ASSISTENS, ganske tæt på Kierkegaards familiegravsted. De to sidste datoer i forelæsningerne angiver Søren Kierkegaards døds- og begravelsesdag i 1855. 1. Uregerlige Regine (SG) 2. Kirkestriden – Kierkegaard og J.P. Mynster (PS) 3. Med Søren Kierkegaard på Assistens Kirkegård (CJ) Sted: Kulturcentret ASSISTENS, Kapelvej 4, 2200 København N Pris: 300 kr. Kierkegaards sidste kamp Hold 1087: 6 tirsdage 17.15-19 (15/10-26/11) Ved cand.mag., ph.d.-stud. Thomas Fauth Hansen og ph.d., cand.mag. Tonny Aagaard Olesen, Københavns Universitet Søren Kierkegaard endte sit forfatterskab med et direkte angreb på den danske kirkes kristendom. Gennem avisartikler, småskrifter og sit eget tidsskrift Øieblikket udsatte han sin samtids officielle religiøsitet for en dræbende satire. Skønt denne sidste del af hans virksomhed kun strakte sig over et lille års tid, har den haft stor betydning for forståelsen af for- fatterskabet. Kirkekampen med dens idealisme og dybe provokationer er en god introduktion til Kierkegaard. Forelæsningerne vil behandle Kierkegaards forudsætninger og motiver, hans friske, pågående stil og hans respektløse udstilling af den officielle kristendoms lære og praksis. 1. Den sene Kierkegaard – fra tanke til handling. Introduktion (TAO) 2. Kirkekampens motiver – fra Christelige Taler og Indøvelse i Christendom til Øieblikket (TFH) 3. Aviskampagnen – sandhedsvidnefejdens faser (TAO) 4.Fra den indirekte meddelelse til de højrøstede retoriske virkemidler i Øieblikket (TFH) 5. Den guddommelige komedie – Øieblikkets forløb og indhold (TAO) 6.Opfattelserne af den sene Kierke gaard – Øieblikkets litterære forbilleder i Corsaren og Frederik Dreier (TFH) 3. Filosofi: P.M. Møller, F.C. Sibbern og den danske hegelianisme 4.Politik og presse: En åndsaristokrats lidelser og genmæle 5. Teologi og kirke: J.P. Mynster, H.L. Martensen og Grundtvig Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) forfattere stod katharerne for en mere oprindelig og autentisk kristendom, der var livsfarlig for pavekirken. Henholder man sig til andre forskere, var de mere en social og politisk protestbevægelse. Og ifølge seneste forskning var der i virkeligheden ingen katharer, de blev ”konstrueret” under Vesteuropas første skridt mod moderne og rationelt organiserede samfund. Men det er ingen ”konstruktion”, at de blev udslettet med sværd og ild og i mørke fangehuller. 1. Katharerne ud fra samtidens kilder 2. Katharernes formodede baggrund: Iransk zarathustrisme, kristen gnosticisme, den manikæiske verdensreligion 3. Katharernes mulige vej fra Asien over Balkan til Vesteuropa 4.Opdagelsen af katharerne i Vesteuropa i 1100-tallet 5. Undertrykkelsen i 1200-tallet og dens årsager Sted: City Campus Pris: 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Kierkegaard i sin danske samtid Hold 1088: 5 tirsdage 17.15-19 (3/9-1/10) RELIGIONSHISTORIE GRUNDKURSER Ved ph.d., cand.mag. Tonny Aagaard Olesen, Københavns Universitet Det har været sagt ofte nok, at uden et kendskab til den samtid, Kierke gaard virkede i, bliver han vanskelig at forstå. Når han udkastede sin virkningsfulde filosofi med ‘hin enkelte’ som omdrejningspunkt, betød det, at det var ethvert menneskes opgave at selvstændiggøre sig i forhold til sin samtids autoriteter og vanemæssige traditioner. Kierkegaard var dybt præget af en række institutioner og personer indenfor Kongens København, men det var hans udviklings mål at gennemtænke dem for at komme til at stå på egne ben. Forelæsningerne vil følge Kierkegaard gennem de be tydeligste hæmninger og inspirationer i hans danske samtid. 1. Biografi og værk: Introduktion til Kierkegaard 2. Æstetik og kritik: J.L. Heiberg, H.C. Andersen og guldalderens litteratur Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam Hold 4131: 10 mandage 14.15-16 (9/9-18/11) Katharerne: Falske eller sande kristne, religiøs eller politisk bevægelse? Hold 1086: 5 tirsdage 19.15-21 (22/10-19/11) Ved cand.mag. Mogens Fenger Katharerne, middelalderens største kætterbevægelse, er mest kendt for måden, de blev udryddet på, med våbenmagt, inkvisitionsdomstole og kætterbål. Ifølge samtiden var katharernes tro og rituelle praksis en underjordisk videreførelse af skumle oldtidsreligioner, gnostikernes og manikæernes. Ifølge nogle nutidige Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet; lektor, mag.art. Erik Reenberg Sand, Københavns Universitet; cand.theol. et exam.art. Karin Weinholt Mellemøsten er et af verdens ældste kulturområder, og dette kursus giver en indføring i fire betydelige religioner, der er opstået her. Først zarathustrismen, der blomstrede i Persien fra o. 500 f.v.t. og tusinde år frem, og hvis forestillinger om en form for monoteisme, etisk dualisme og apokalyptik giver genklang i andre religioner. I jødedommen står Moses som central skikkelse og som ophav til en omfattende lovgivning. Den danner forudsætning for profeternes T e o l o g i o g r eli g i o n 23 forkyndelse, og gennem rabbinsk jødedoms indsats forblev den en levende tradition. Kristendommen opstod som en sekt i den antikke jødedoms miljø, og Ny Testamente peger med Paulus’ forkyndelse og evangeliernes Jesus-fortællinger i flere retninger. I oldkirken samledes trådene til en religion, der fortsat er i stand til at indoptage ny erfaringer. Islam opstod i 600-tallet som alternativ til polyteismen i Mekka, men blev siden en verdensreligion, som har overtaget mange centrale forestillinger fra jødedom og kristendom. Et kompendium sælges på holdet. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) hemmelige og de store etablerede religioner har overlappet og inspireret hinanden. Kurset vil gennemgå de mere skjulte og ukendte religiøse strømninger, der har blomstret i Europa sideløbende med kristendommen fra renæssancen til i dag. I renæssancen vil fokus være på forholdet mellem religion og videnskab, og vi vil se på områder som alkymi, astrologi og magi og hemmelige selskaber. Af moderne religiøse fænomener vil vi komme ind på New Age, healing, astralrejser og lignende, og se hvordan de er påvirket af renæssancens tanker. Kompendium udarbejdes og sælges på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Buddhisme som asiatisk religion og verdensreligion Hold 5364: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-20/11, ikke 11/9) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet EMNEKURSER Mellem engle og planeter: Vestens skjulte religioner Hold 5363: 10 torsdage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved mag.art. Sara Møldrup Thejls Der har altid eksisteret alternativer til de etablerede religioner, nemlig det der ofte er blevet kaldt for overtro, magi, okkultisme eller folkereligion. Det har været religiøse bevægelser der hovedsageligt har opereret i det skjulte, med hemmelige indvielser og kodede dokumenter. Samtidig har der altid været en gråzone, hvor de 24 T e o l o g i o g r eli g i o n Buddhismen er en af de ældste religioner i verden i dag og har en lang og indholdsrig historie. Den er opstået i Indien, men udgør i dag kun et lille mindretal i sit oprindelsesland. Derimod har den i mange hundrede år blomstret i andre asiatiske lande, hvor den har haft en vældig betydning som kulturfaktor. Desuden er buddhismen i nyeste tid blevet en global religion, der har fremgang i mange vestlige lande, også Danmark. Sidst, men ikke mindst, sætter buddhistiske idéer og praksis deres indirekte præg på den moderne kultur, f.eks. som udgangspunkt for den populære terapiform mindfulness. Igennem 21/2 tusinde år har buddhismen udviklet sig i så mange retninger, at det er svært at finde en fællesnævner for dem. Buddha-skikkelsen er dog samlingspunkt for alle buddhister. Kurset vil give et indblik i denne mangfoldighed ved at se både på religionens spændende historie og på de centrale retninger og begreber, der har udviklet sig gennem tiden, samt buddhistiske ritualer, kunst og ikonografi. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Zionisme: Religiøs længsel og politisk mål Hold 5365: 1 lørdag 10.15-16 (14/9) Ved cand.theol. et exam.art. Karin Weinholt Forestillingen om Zion står centralt i jødisk religion. Zion, forstået som Jerusalem med Tempelhøjen, var det guddommelige nærværs sted og alle religiøse længslers mål. Efter de mislykkede jødiske opstande mod Rom i 1. og 2. årh. e.Kr. var den hellige stad ganske vist forvandlet til en romersk militærkoloni, og siden under arabisk styre blev Tempelhøjen muslimsk helligsted. Men i det eksilerede jødiske folks bevidsthed levede Zion med mytisk kraft. Når tiden var inde, skulle folket vende hjem og Zion atter stråle. Kurset forfølger Zionforestillingen i bibel, bønnebog og den særlige påskehaggadah, som reciteres ved påskemåltidet. Den religiøse mytes kraft anskueliggøres med den messianske bevægelse, som opstod omkring Shabtai Zvi i 1600-tallet, og som havde Zion som mål. Endelig præsenteres hovedtræk fra den politiske zionisme, som opstod sidst i 1800-tallet. Trods sin sekulære karakter kan den zionistiske ideologi og den zionistiske bevægelses succes ikke tænkes uden traditionens religiøse længsel efter Zion. En tekst samling sælges på holdet. Sted: Søndre Campus Pris: 308 kr. Menneskeofringer, mumier og hellige bjerge: Religion i Mesoamerika og Andes-området Hold 5366: 10 torsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved ph.d. Jesper Nielsen, Københavns Universitet og cand.mag. Mettelise Fritz Hansen I den såkaldte ”nye” verden blomstrede i tiden fra omkring 1500 f.v.t. og frem til den spanske erobring i 1500-tallet en række indianske civilisationer i såvel Mesoamerika (Mexico, Guatemala og Belize) samt Andeshøjlandet i Peru og Bolivia. Blandt disse var mayaerne, aztekerne og inkaerne. De religiøse forestillinger, myter og rituelle praksisser blandt disse kulturer er hovedfokus for dette kursus, og blandt de emner vi vil berøre er: skabelsesmyter, baggrunden for menneskeofringer, forholdet til døden og de afdøde, den hellige geografi (f.eks. huler og bjerge), samt mødet med kristendommen og den særlige form for katolicisme som i dag praktiseres i mange indianske samfund – hvori en lang række indianske forestillinger er at finde. Endelig vil vi give eksempler på, hvorledes indianske religiøse forestillinger og ritualer fortsat er en levende tradition – nok ofres der ikke længere mennesker, men på bjergtoppe og i huler ofres der stadig til de gamle guder og til forfædrene. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Reformislam i Europa og Mellemøsten i nyere tid Hold 5264: 10 torsdage 10.15-12 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Sherin Khankan Der gives et indblik i nutidig reform islam i Europa og Mellemøsten i perioden fra 1870’erne frem til i dag med fokus på aktive reformmuslimer og deres forsøg på at bygge bro mellem demokrati, sekularisme og islamiske principper. Flere aktive muslimer i Europa og Mellemøsten blander religion og politik og definerer i stigende grad deres tro som en offentlig sag gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme. Reformislam er en del af denne aktivisme og her er islamkritik, ytringsfrihed, kvinders ligestilling med mænd og vigtigheden af at tolke Koranen ind i det samfund og den tidsalder, vi lever i, de afgørende kerneområder. Undervisningen sondrer mellem modernister, konservative og islamister og understreger at der findes et utal af muslimske positioner ind imellem de tre kategorier. Endeligt gives et indblik i Det arabiske forår med fokus på Syrien samt et bud på, hvordan Europa bedst kan samarbejde med det nye Mellemøsten som ikke kun domineres af islamistiske partier, men også af ældre såvel som nye sekulære strømninger, islamisk feminisme og reformbevægelser. række om emnet. Forskere fra Center for Sund Aldring fortæller om nogle af de seneste forskningsresultater på området. 1. Søvnens betydning for den sunde aldring (PJ) 2. (Hyper)aktiv aldring: Hvordan nye teknologier og tiltag ændrer seniortilværelsen (BO) 3. Fysisk aktivitet – sundt og aldrig for sent (JWH) 4.Kan sociale relationer skabe en sundere alderdom? (RL) 5. Hjernen og aldring (ML) Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) SUNDHED SUNDHEDSVIDENSKAB FORELÆSNINGER Sund aldring: For lidt eller for meget af det gode? Hold 1089: 5 tirsdage 16.15-18 (3/9-1/10) Ved professor, overlæge, dr.med.sci. Poul Jennum, Glostrup Hospital; postdoc Bjarke Oxlund, Københavns Universitet; lektor Jørn W. Helge, Københavns Universitet; lektor Rikke Lund, Københavns Universitet; professor, overlæge, dr.med. Martin Lauritzen, Københavns Universitet OBS: Denne forelæsningsrække bliver optaget og efterfølgende vist på DK4. En alderdom uden store sociale og fysiske begrænsninger er ønskværdig for alle. Hvordan kan vi øge chancerne for en sund og aktiv tilværelse som ældre, med respekt for den enkelte? Som en udvidelse af engangsarrangementet med samme titel fra foråret 2013 udbydes nu en hel forelæsnings- PSYKOLOGI GRUNDKURSER Kognitionspsykologi Hold 4126: 10 torsdage 19.15-21 (12/9-21/11) Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen, Odense Universitetshospital Hold 4127: 10 onsdage 10.15-12 (4/9-13/11) Ved cand.psych., ph.d.-stud. Gry Zornhagen, Københavns Universitet Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien omfatter viden om de basale psykiske processer, der ligger til grund for vor omverdenserkendelse. Området T e o l o g i o g r eli g i o n / S U N D H E D 25 betegner ofte menneskelig informationsbehandling og er centreret om sansning, perception, tænkning, problemløsning, hukommelse, sprog og indlæring. Hertil kan lægges emotioner, idet de har stor indflydelse på de nævnte processer. Disse basale psykiske processer er nært knyttet til hjernens funktion og aktivitet. I kurset behandles derfor også neuropsykologiske problemstillinger. Deltagerne bedes købe eller låne: Anders Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund, 1997. Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man også anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen, Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 2005, da en del kapitler herfra anvendes. Sted: (4126) Søndre Campus (4127) Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Personlighedspsykologi Hold 4128: 10 torsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved ph.d., cand.psych. Mette Høyer Hold 4129: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved ekstern lektor, cand.psych. Mathias Lisby, Københavns Universitet Personlighedspsykologien fokuserer på individet, der både over for omverdenen og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende og unik enhed. Kurset belyser personlighedens udvikling i de tidlige år, men også den voksnes udviklingskriser (livskriser), den enkeltes oplevelse af individualitet og af væren som individ i verden. Personlighedspsykologi har især betydning inden for det klinisk psykologiske område, hvor teorierne danner grundlag for rådgivning og terapi. Personlighedsfaktorer kan også have betydning ved personudvælgelse og for et individs valg af arbejde og livsstil. Inden for personlighedspsykologien finder vi de store og meget kendte teorier såsom Freuds psykoanalyse, Allports trækteori og Erikssons teori om livets udviklingsstadier. Sted: (4128) Nørre Campus (4129) City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 26 SUNDHED EMNEKURSER Positiv psykologi Hold 5356: 1 lør-søndag 10.15-16 (26/10-27/10) Ved cand.psych. Jens Boris Larsen Socialpsykologi Hold 4130: 10 tirsdage 19.15-21 (3/9-12/11) Ved cand. psych. Rebecca Skaarup-Hille Psykologien kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier, metoder og fælles temaer som fx udvikling, motivation, oplevelser og læreprocesser. Socialpsykologien fokuserer på individet i dets samspil med den sociale omverden. Det gælder både individet i den nære gruppe såsom familie og arbejdsfællesskaber eller i større enheder såsom organisationer, kulturer og samfund. Den omfatter mange emner som fx barnets socialisering i familie og skole, sociale forandringsprocesser, holdninger og normer, fordomme, diskrimination og kommunikation. Den moderne socialpsykologi beskæftiger sig desuden med analyser af globale, etniske og kønsrelaterede problemer. Kurset behandler både socialpsykologiens opståen, barnets sociale udvikling og en række af ovenstående emner. Deltagerne bedes anskaffe: R. Kuschel og P.S. Jørgensen, Socialpsykologi – en introduktion (2006). Påtænkes der at følge flere psykologikurser, kan i stedet med fordel anskaffes T. Koester og K. Frandsen, Introduktion til Psykologi (2005). Supplerende litteratur: Rolf Kuschel og Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi – en introduktion. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Positiv psykologi kan kort beskrives som det videnskabelige studium af det, der skal til for at skabe trivsel og blomstring i menneskers liv. Med andre ord kan man sige, at fokus er på muligheder for at skabe situationer, hvor mennesker har det bedst og anvender deres ressourcer mest konstruktivt og optimalt. Retningen har sit udspring i en erkendelse af, at psykologien i mange år har fokuseret på de tilfælde, hvor tingene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrelser, personlige problemer og psykiske sygdom me), og underprioriteret positive fænomener. Sigtet er ikke at erstatte psykologiens fokus på det negative med et fokus på det positive, men at supplere det traditionelle perspektiv med et fokus på positive fænomener, således at et mere helhedsorienteret billede af mennesket kan opnås. Kurset giver en introduktion til positiv psykologi og berører emner som styrker, positive følelser, positive relationer, positive præstationer og mening. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Stress: En folkesygdom Hold 5357: 1 lør-søndag 10.15-16 (21/9-22/9) Ved cand.psych., ph.d.-stud. Kristina Schoemmel, Aarhus Universitet og cand.psych. Theresa Gram Nyrup Næsten dagligt berettes der i medierne om undersøgelser, der tyder på, at stress er meget udbredt i Danmark, for eksempel angiver 43 % af mænd og 49 % af kvinder, at de af og til er stressede. På dette kursus vil vi først under søge, hvad stress er, og udforske forskellige årsager til stress. Derefter vil vi komme ind på beskyttende faktorer for at undgå stress. Således vil vi på et fagligt grundlag behandle spørgsmål som: Hvad er stress? Hvad er årsagerne til stress? Hvordan kan vi forebygge stress hos os selv og andre? Kurset vil tage udgangspunkt i arbejdslivet. Dermed vil kurset give en god grundviden omkring stress for dig, der gerne vil passe på dig selv, dine kollegaer og/eller dine med arbejdere. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Neuropsykologi Hold 5359: 10 torsdage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved cand.psych., ph.d.-stud. Gry Zornhagen, Københavns Universitet Neuropsykologi er læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, og på dette kursus vil vi tale om adfærd, følelser og kognition, altså hvordan vi opfatter verden, i en ramme hvor hjernens funktioner er i centrum. På kurset vil vi komme ind på et bredt spektrum af emner så som hjernens anatomi og kemi, neuropsykologiske undersøgelsesmetoder, motivation og målrettet adfærd, sprog og sygdomstilstande og -symptomer så som depression, skizofreni og demens. Det er et mål med kurset, at alle emner vil blive behandlet med konkrete eksempler fra hverdagen eller fra forskellige symptomer eller sygdomme. Litteratur: Hjerneprocesser, Gade, A., Frydenlund (1997). Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) At leve eller dø med angsten: Begrebet angst hos Kierkegaard og Lacan Hold 5360: 1 lør-søndag 10.15-16 (14/9-15/9) Ved cand.phil. Tine Byrckel I psykiatrien er angst en lidelse, der skal, kan og bør bekæmpes. Men dermed undertrykkes, hvad angsten kan fortælle os. Søren Kierkegaards banebrydende værk Begrebet Angest (1844) skelner mellem frygt (for noget) og angst (for intet). For Kierkegaard åbner angstens intet op for frihedens mulighed og menneskets eksistens. Psykoanalytikeren Jacques Lacan følger Kierkegaard i Om angst (1962). Angst er ganske rigtigt ikke angst for noget, vi kan finde ord for, men Lacan påstår alligevel, at angsten midt i sit intet har en slags ’genstand’. En genstand, som i sidste instans er drivkraften i vort begær, når vi, idet vi træder ind i sproget, bliver til subjekter. Angsten bedrager aldrig, den udgør en slags sandhedsdimension i psykiske processer, fordi den uden om sproget beretter, hvorledes vi fandt ind i sproget og blev mennesker. Vi sætter de to tænkeres indsigter op imod tidens medicinske tilgang til angst, der i Kierkegaards og Lacans perspektiv overser noget af det mest grundlæggende i det overhovedet at være et menneske. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Nærværets nødvendighed for bedre livskvalitet Hold 5361: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/10-6/10) Ved cand.psych. Benita Holt Rasmussen Interessen for mindfulness er blomstret op og reflekterer for mange et ønske om mere nærvær, ro og balance i en hverdag, hvor disse kvaliteter er en mangelvare. Underviseren har meget erfaring i at undervise i mindfulness, i det evidensbaserede forløb, der hedder ”Mindfulness Baseret Stress Reduktion” (MBSR). Kurset kommer rundt om mindfulness som koncept og metode. Herunder dens rødder i buddhismen, og hvordan den kan anvendes til at lindre stress, forebygge depression og forbedre livskvalitet, relation og samarbejde. Fokus vil være på teori og forskning, med rum til debat, nærvær og åbenhed. Litteratur: Lige meget hvor du går hen, er du der - At Leve Med Fuld Opmærksomhed (2000) Jon Kabat-Zinn, Borgens Forlag. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) SUNDHED 27 Mindfulness and Meditation Hold 5362: 5 torsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Ved Medical Doctor Nikki Gordon Skovby, Harvard Medical School Everybody is talking about mindfulness, but what does this term mean and where does it come from? If you want to delve into the depths of Western scientific studies, rationale and evidence for mindfulness and meditation techniques while learning how mindfulness is conceptualized by Buddhist monk Thich Nhath Hanh, this course will be an interesting journey. We start with a comprehensive definition of mindfulness and meditation referring to definitions by forefather of mindfulness based stress reduction, Jon Kabat Zinn and Buddhist monk Thich Nhat Hanh while intergrating the latest scientific evidence and rationale for mindfulness and meditation techniques. During the course we specifically look at mindfulness and meditation when applied to the areas of stress, gratitude, anger and compassion. For additional information about the workshop leader, please visit her website http://gmi-md.com. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. 28 S un d he d 1. Historisk og teoretisk baggrund. Objektrelationsteori. Bowlbys tilknytningsteori 2. Tidlig tilknytningsforskning 3. Videreudvikling af tilknytnings teorien. Peter Fonagy og menta liseringsteori 4.Tilknytning og barnets neuro logiske udvikling 5. Anvendelse af tilknytnings- og mentaliseringsteori i forskellige former for praksis Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Natur og univers FORELÆSNINGER Tilknytning mellem børn og forældre: Den tidlige relation Hold 1090: 5 mandage 19.15-21 (21/10-18/11) Ved cand.psych.aut. Ingrid Busck I videns- og praksisområdet vedrørende børns udvikling og børn-forældre relationer er tilknytningsteorien en af samtidens mest kendte og brugte teorier. Teorien bag omhandler betydningen af den tidlige, emotionelle relation mellem det spæde barn og den voksne omsorgsgiver, og for barnets relationelle, emotionelle og kognitive udvikling generelt. Der er gået tres år, siden John Bowlbys første værker lagde funda mentet til det teoretiske univers, der beskriver behovet for tilknytning som et basalt, evolutionært udviklet behov. Et behov, der sikrer, at barnet opholder sig tæt på sine forældre. Aktuelle punkter er forskningen i sammenhæng mellem faktorer i tilknytningsprocessen og den neuro logiske udvikling, og den dybere forståelse af mentaliseringsteorien. Tilknytningsteorien er i dag stærkt forankret i forskning og praksis inden for udviklingspsykologi og pædagogik samt for en mængde litteratur om forældreskab og opdragelse og er i dag en del af vores fælles hverdagsbevidsthed. ASTRONOMI GRUNDKURSER Astronomiens verden Hold 4075: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen Kurset sætter vores astronomiske verdensbillede i perspektiv – både i tid og rum. Astronomi har gennem de sidste 8.000 år skabt grundlag for geografisk orientering og udvikling af kalendere. Når vi som ”passagerer” på en roterende klode i kredsløb om Solen forsøger at få et indtryk af f.eks. Solsystemets indretning, udfordres vores intellekt. Men videnskaben har gennem de seneste 2.000 år givet os en idé om, hvorledes vores nære rum er indrettet, dets opståen og udvikling. Ud over planeters, asteroiders og kometers bevægelser i rummet ser vi også på de astronomiske objekters opståen og udvikling, og hvordan vi observerer dem. Hvordan og hvornår opstår formørkelser og kan man risikofrit observere disse spændende fænomener. Hvilke instrumenter bør jeg anvende til observation af de mange forskellige fænomener og objekter? Introduction to Astronomy Hold 4076: 10 torsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved cand.scient. Mitch Campbell Have you ever looked up at the night sky and wanted to learn more? Join us in a lively introduction to astronomy and space. Over the course of 10 sessions, you will get an overview of astronomy with the following themes: - Introduction to the universe - Our cosmic neighborhood - Humans in space - Distances and doomsday events - How stars work - Evolution of stars – black holes, supernovae, etc - Dark Matter - The expanding universe and dark energy - Astrobiology and the search for life on other planets - Exoplanets - planets around other stars During our tour of the cosmos, we’ll also answer all sorts of questions, including: What happens if you stand on a neutron star? How does time travel work? What’s a shooting star? Why are we made of stardust? How do you navigate by the stars? How can you weigh a black hole? Are we alone in the universe? Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) S U N D H E D / N atu r o g unive r s 29 EMNEKURSER Exoplaneter: Deres udseende og dannelse Hold 5219: 5 torsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Ved cand.scient. Daves Hoszowski, Københavns Universitet Hvorfor er der ingen planetsystemer, som ligner vores solsystem? Hvordan kan en gasplanet ligge tættere på værtsstjernen end Merkur? Hvordan kan planeter have en massefylde mindre end vand, og hvordan bliver planeter egentlig dannet? Der er siden 1994 fundet omtrent 800 planeter, men takket være nye teleskoper, såsom Kepler, er der cirka 2.700 nye planeter, som bare venter på at blive bekræftet. Disse planeter findes i forskellige systemer, hvoraf nogle har flere partnere, som i vores solsystem. Andre er systemer med kun én planet og én stjerne, eller en planet med hele fire værtsstjerner. Kurset tilbyder en generel viden om planeters dannelse, observationsmetoderne samt giver et billede af den variation af planeter, som eksisterer ude i rummet. Sted: Nørre Campus Pris: 440 kr. Mælkevejen, vores egen galakse Hold 5221: 10 tirsdage 17.15-19 (17/9-26/11) Ved astronom Arne Damm Når man ser på himlen en stjerneklar nat, ses et diset bånd, som strækker sig hele vejen hen over himlen, og som bl.a. går gennem stjernebillederne Cassiopeia og Svanen. Dette bånd kaldes Mælkevejen. Båndet er egentligt en samling af mange stjerner, der indgår i en skiveformet struktur. Både Solen, og alle de stjerner vi ellers ser på himlen, er også med i hele denne struktur, som vi samlet kalder Mælkevejsystemet eller galaksen Mælkevejen. Vi skal se på, hvordan vi med forskellige målemetoder og opdagelser har kortlagt galaksen Mælkevejen og sammenligner den med andre 30 N atu r o g unive r s galakser. Vi studerer både struktur og stjerneudvikling. Her medtager vi de nyeste forskningsresultater og vurderer også, om der er astrofysisk mulighed for, at der er liv andre steder i Mælkevejen. Endelig ser vi på, hvor vi i dag står i udforskningen af den mørke masse. Den mørke masse udgør tilsyneladende ca. 90 % af mælkevejens masse, men dets bestanddele er foreløbig en gåde. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Solsystemet Hold 5222: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.scient. Ib Lundgaard Rasmussen, DTU Udforskningen af solsystemet har udviklet sig i takt med at vi har placeret sonder omkring de fleste af planeterne. I rumalderen har planeter og måner skiftet fra lysprikker på himlen til kloder med en overflade, vi kan studere i detaljer. Samtidig har opdagelsen af planeter om andre stjerner givet os en baggrund for at forstå vores observationer i solsystemet. Kurset vil give et overblik over den viden om solsystemet vi har opnået på dette stade i vores udforskning og placere dette i en forståelsesramme, der giver et sammenfattende billede af solsystemet. Desuden vil muligheden for, at der er liv andre steder end på jorden blive berørt. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Kulturastronomi Hold 5223: 5 onsdage 17.15-19 (11/9-9/10) Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen og cand.scient. Claus J. Clausen Selvom dyr er gode til at aflæse naturens signaler, har mennesket lært sig at planlægge, erkende sig selv, tid og sted. Allerede i forhistorisk tid er der mange eksempler på etablering af astronomiske indretninger for at opfylde disse behov. Hulemalerier synes at illustrere månens cyklus, og for 6-7.000 år siden etablerede kvægnomader astronomiske megalitlinjer i Sahara, rettet mod opgangssteder for klare stjerner med et klart kalenderstyrende formål – en strategi, der fortsatte under Nil-kulturen. På vore breddegrader etablerede tragtbægerkulturen for 5-6.000 år siden også astronomiske megalitlinjer. Både i Danmark og Sverige finder vi disse op til 15 km lange linjer, som sandsynligvis er relaterede til månen. De sidste 2.000 års udvikling har ændret vores verdensbillede. Vi ved mere, men er vi blevet klogere? Risikerer vi, at moderne indretninger skærmer os for den virkelighed, vi lærte at kende? Kulturastronomi perspektiverer vores syn på en verden, vi har svært ved at overskue. Sted: Nørre Campus Pris: 440 kr. BIOLOGI GRUNDKURSER Sådan fungerer livet Hold 4077: 9 mandage 17.15-19 (9/9-11/11) Ved lektor, ph.d. Morten Petersen, Københavns Universitet; lektor, ph.d. Peter Brodersen, Københavns Universitet; professor, ph.d. Søren Johannes Sørensen, Københavns Universitet; professor, dr.med.vet. Axel Jacob Kornerup Hansen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Morten Petersen Alt levende består af en eller flere celler, og inde i cellen findes genomet med generne, hvor al informationen er lagret. Kurset giver en grundlæggende forståelse for cellen og dens opbygning, og hvorledes gener styres. Der gives et indblik i livets store grupper – planter, dyr og mikroorganismer – og hvorledes videnskaben studerer dem. Igennem forløbet bruger under viserne eksempler både fra deres egen forskning og aktuelle emner. Kurset udbydes af undervisere fra Biologisk institut og Institut for veterinær sygdomsbiologi, Københavns Universitet. Sted: Nørre Campus Pris: 792 kr. (rabatpris: 692 kr.) hvilke spørgsmål der netop nu optager frontforskningen, og hvilke idéer og indgangsvinkler der forfølges for at besvare dem. Forelæsningerne afholdes på engelsk. 1. The Migration of Biological Cells (SV) 2. Messengers from the High Energy Universe (JA) 3. The Origins of Solar Systems (CM) 4.Information Processing in Nanoscale Systems (MR) 5. The Challenges Behind Neutrino Masses (CH) Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Fantastiske materialer Hold 1092: 5 torsdage 17.15-19 (12/9-10/10) FYSIK FORELÆSNINGER Ved lektor, ph.d., Jakob Schiøtz, DTU; docent emeritus, lic.techn. Jesper Mygind, DTU; lektor, ph.d. Mads Brandbyge, DTU; professor, dr.scient. Jeppe Dyre, Roskilde Universitet; lektor, ph.d. Thomas Heimburg, Københavns Universitet. Tilrettelægger: lektor, ph.d. Anders Andersen, DTU Ved ph.d. Søren Vedel, Københavns Universitet; PhD Colin McNally, Københavns Universitet; M.Sc. Christine Hartmann, Københavns Universitet; PhD Mark Rudner, Københavns Universitet; PhD Jenni Adams, University of Canterbury. Tilrettelægger: adjunkt Martin Pessah, Københavns Universitet Materialer med spændende egenskaber er overalt i naturen og vores dagligdag. Moderne materialefysik sigter både mod at forstå de fysiske love, der bestemmer materialernes opførsel, og mod at kunne designe nye materialer, i nogle tilfælde atom for atom, med bestemte og velkontrollerede egenskaber. Forelæsningsrækken præsenterer fysikken for en lang række materialer, som alle på hver sin måde udviser overraskende egenskaber og spiller vigtige roller i naturen eller for teknologiske anvendelser. Den sidste forelæsning foregår på engelsk. Niels Bohr International Academy blev oprettet i 2007 som en forskningsenhed under Niels Bohr Instituttet, med det formål at tiltrække talentfulde unge forskere fra hele verden til Danmark. Forelæsningerne byder på fem forskellige forskere om fem forskellige emner indenfor moderne teoretisk fysik. Formålet er at give et indblik, i 1. Perfekte krystaller, defekter og nanokrystallinske metaller (JS) 2. Superledende materialer, transport af elektrisk strøm uden modstand (JM) 3. Grafen, to-dimensionalt kulstof med overraskende egenskaber (MB) 4.Glas, den fjerde tilstandsform (JD) 5. Biological membranes, order, transitions, and transport (TH) Nyt fra Niels Bohr International Academy Hold 1091: 5 mandage 17.15-19 (28/10-25/11) Sted: DTU, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Niels Bohrs atomteori i moderne perspektiv Hold 1093: 5 torsdage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved professor, dr.scient. Helge Kragh, Aarhus Universitet; professor, dr.scient. Tomas Bohr, DTU; lektor, ph.d. Jan W. Thomsen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: lektor, ph.d. Anders Andersen, DTU Niels Bohrs banebrydende teori om atomets struktur fra 1913 var startskuddet på en hektisk udvikling i atom- og kvantefysikken, der i 1925 førte til den nye kvantemekanik og snart også til en bedre forståelse af atomkernen. Forelæsningerne gennemgår denne revolution i det 20. århund redes naturvidenskab og spændende eksempler på moderne atomfysik præsenteres. Først skitseres atomteoriens historie ca. 1800-1913, med vægten lagt på den senere del af perioden og de tidlige atomteoriers rolle for Niels Bohrs tankegang (HK). I den anden forelæsning præsenteres Niels Bohrs revolutionerende atomteori, og teoriens modtagelse i samtiden diskuteres (TB). Herefter gives der et overblik over den hastige udvikling af atom- og kernefysikken efter 1913 og Niels Bohrs centrale rolle i dette arbejde (HK). N atu r o g unive r s 31 Forelæsningsrækken afsluttes med to forelæsninger om moderne atomfysik, herunder kolde atomer og ultrapræcise atomure, som i disse år er særdeles aktive forskningsområder på Niels Bohr Institutet i København (JWT). Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) GEOLOGI GRUNDKURSER Processer og materialer: Bjergarter, mineraler, deres dannelse og udbredelse Hold 4083: 10 tirsdage 17.15-19 (10/9-19/11) Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen Kurset er en introduktion til almen geologi for enhver med interesse for de geologiske processer og materialer på Jorden. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser med en selvstændig bearbejdelse af udleveret materiale. Der indledes med en gennemgang af Jordens opbygning. Derefter arbejdes der i praksis med identifikation og beskrivelse af geologiske materialer (bjergarter og mineraler) i håndstykker. Dette fører frem til en bestemmelse og placering af de tre overordnede bjergartstyper – sedimentære, magmatiske og metamorfe – i den pladetektoniske model og i det geologiske kredsløb. Der lægges vægt på at belyse de processer, der fører frem til dannelsen af de tre overordnede bjergartstyper. Specielt vil vi forsøge at undersøge de sedimentære bjergarter ud fra en række klimaindikatorer, der kan understrege de klimavariationer Jorden har været udsat gennem tiden. Der vil også blive lagt vægt på ledeblokke transporteret hertil med isen fra Skandinavien og Balticum. Litteratur: Sten i farver af Erik Schou Jensen. Sten i det danske landskab af Per Smed. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. 32 N atu r o g unive r s / S a m fun d o g e r hve r v EMNEKURSER Samfund og erhverv De bjergartsdannende mineraler i grundfjeldet Hold 5241: 10 mandage 19.15-21 (9/9-18/11) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI GRUNDKURSER Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen Kurset gennemgår de mest alminde lige mineraler og mineralkombina tioner (parageneser), der udgør bestanddelene i specielt de magmatiske og de metamorfe bjergarter i grundfjeldsområder. Disse bjergarter møder vi sædvanligvis i utallige former, farver og faconer, når vi går på stranden, og det ser ikke umiddelbart ud til at to er ens. Vi prøver at finde fællestræk, samt at afsløre via mineralsammensætningen at to tilsyneladende vidt forskellige sten kan være samme bjergart. Vi ser blandt andet på den indre strukturelle opbygning af mineraler, deres krystaller og krystalformer, varianter og samhørighed med andre mineraler. Hvilke mineraler kan findes sammen og hvilke kan ikke, det vil sige, hvilke mineraler findes i hvilke bjergarter? Vi vil ligeledes se på både simple instrumenter og metoder til mineralbestemmelse og mere komplekse apparaturer. Der indledes med en gennemgang af de bjergartsdannende mineraler og deres samhørighedsforhold (dvs. bjergarter). Vi prøver at beskrive og bestemme nogle af de mest almindelige mineraler og dermed bestemme bjergarter i håndstykker. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Slægtskab, mennesker og genstande: Nyere antropologisk teori Hold 4072: 10 onsdage 19.15-21 (11/9-20/11) Ved M.A. Astrid Grue, Københavns Universitet Kurset introducerer en række centrale temaer inden for nyere antropologisk teori og metode. Slægtskab, mennesker og ting, og forholdet til de folk, vi som antropologer studerer, udgør nogle af de temaer, der tages op. Vi skal fx se på, hvordan danske familieværdier kan nedarves i den måde, hvorpå man forvalter ens friværdi; hvorfor den moderne, vestlige kvindes sikreste modevalg er ‘den lille sorte’ kjole, mens det i Trinidad netop gælder om at vække opsigt med pangfarver og overdrivelse; hvordan tiltrukne gardiner og uslåede græsplæner har vidt forskellige betydninger i Danmark og i Ghana; om vi skal tro på det, når cubanske spåmænd siger, at deres pulver har handlekraft, samt hvilke abstrakte og konfliktfyldte diskussioner dette spørgsmål har ledt til blandt antropologer i de seneste år. Der veksles mellem teori og etnografiske eksempler fra nær og fjern, herunder underviserens eget feltarbejde blandt unge katolikker i Spanien. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSER Det foranderlige Kina Hold 5212: 5 fredage 14.15-16 (1/11-29/11) Ved sinolog Charlotte Kehlet Fra at være et fjerntliggende, tilbage stående land har Kina gennem de seneste 30 år udviklet sig til at være let tilgængeligt og i alles bevidst- hed, men det har ikke nødvendigvis medført et mere nøgternt billede af Kina. Lige så hurtigt gamle myter om østens mystik er forsvundet, er nye kina-myter dukket op, godt hjulpet på vej af den kinesiske stats officielle fremstilling af Kina samt af misforståelser, der bunder i sproglige og kulturelle forskelle. Kina er således i manges bevidsthed ikke længere et udviklingsland, men en succesrig økonomi styret af en stærk stat, der effektivt opretholder lov og orden samt detailplanlægger den sociale struktur og udvikling. Men er dette billede i overensstemmelse med de faktiske forhold? Med udgangspunkt i den forståelse vi har af Kina, giver kurset en indføring i de komplekse politiske og sociale forhold, der former Kina i dag. Sted: Frederiksberg Campus Pris: 440 kr. Nordamerikanske indianere Hold 5213: 10 torsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen, Nationalmuseet og cand.mag. Inge Guldberg Pedersen De nordamerikanske indianere udgør kun en lille minoritet i USA og Canada. Alligevel har denne særlige minoritet formået at præge hele verden med billeder af en livskraftig og storslået kultur, der med prisværdig stædighed overlever alle vanskeligheder. Kurset giver en indgang til forståelse af nordamerikansk indianerkultur via et bredt felt af udvalgte temaer, der både præsenterer tiden før Columbus og moderne indianeres livsbetingelser. De forhistoriske kulturer Moundbuilders, Anasazi og Mogollon og tidlige beretninger, nedfældet af de første europæere på det nordamerikanske kontinent, præsenteres. I den del af kurset, der belyser nutiden diskuteres emner som høvdingestatus før og nu, indianske livshistorier og visionshistorier, traditionelle ritualers betydning i dag, indiansk billedkunst og indianske forfattere, Wounded Knee 1973 og lakotaernes aktuelle frihedskamp, der bl.a. involverer deres erklæring om løsrivelse fra USA. Også indianernes brug af sociale medier i dag belyses. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) JURA GRUNDKURSER Introduktion til jura Hold 4103: 10 mandage kl. 17.15-19 (2/9-11/11) Ved cand.jur. Niels Mikkelsen, Københavns Universitet Kurset er en første indføring i juraen som videnskab og i dagligt brug. Hvordan hænger retssystemet sammen? Hvad er rettens kilder? Vi ser først på, hvor retten kommer fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dækker også noget af dens indhold (familie- og arveret, aftaler mellem borgerne og ejendomsretten). Det får normalt følger, hvis retten overtrædes (straf og erstatning), og disse retsfølger fastlægges i processer ved forvaltningen og af domstolene (forvaltningsret og proces). Vi kommer ind på rettens historie og andre landes retssystemer, EU-retten og den internationale ret (mellem staterne). Juristerne skal bevæge sig mellem de forskellige retssystemer og kunne vælge de rigtige regler. Dommerne skal især gribe ind, når der er tvivl om rettens indhold. Alle skal respektere menneskerettig hederne og grundloven. Så hvad må regering, folketing, kommuner og borgere? Der må forventes noget hjemmearbejde, og deltagerne modtager på mail nogle lettilgængelige tekster, som er opdelt efter emnerne for dagens lektion. EMNEKURSER Ny Offentlighedslov og et åbent samfund Hold 5275: 5 tirsdage 17.15-19 (10/9-8/10) Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund, Folkeuniversitetet i København Efter syv års kommissionsarbejde, flere regeringers lovforarbejde og til sidst et politisk forlig bliver den nye Offentlighedslov formentlig vedtaget i 2013. Lovens formål er blandt andet at sikre åbenhed hos myndighederne og at styrke tilliden til den offentlige forvaltning, men medier og eksperter har kritiseret loven for i stedet at indskrænke adgangen til aktindsigt på særligt væsentlige områder som f.eks. ministerbetjening. På dette kursus ser vi på, om den nye Offentlighedslov reelt vil give bedre adgang til at få indsigt i de offentlige myndigheders virksomhed, og på hvad Offentlighedsloven be tyder for borgernes tillid til myndighederne og til hinanden. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) S a m fun d o g e r hve r v 33 International ret Hold 5276: 10 tirsdage kl. 17.15-19 (3/9-12/11) Ved cand.jur. Niels Mikkelsen, Københavns Universitet Er Folkeret overhovedet ret? Hvad er suverænitet? Hvem er de internationale lovgivere? Hvorledes håndhæves folkeretten? Folkeretten brydes ofte uden sanktioner, men de allerfleste stater accepterer, at de skal følge deres retlige forpligtelser. Folkeretten gør det nemlig muligt for staterne at interagere i det internationale samfund og opstiller rammer og principper, der er nødvendige for, at staterne ikke rager uklar med hinanden. Staternes jurisdiktion og suverænitet gennemgås, og der drøftes også statsrepræsentanternes immunitet og diplomaters stilling samt internationale organisationers status i værtslandene. Forholdet mellem national ret og folkeretten diskuteres fortsat mellem de retslærde – og i dansk ret stammer både den europæiske menneskerettighedskonvention og EU-retten fra folkeretten. Endeligt ser vi på den humanitære folkeret og den for Danmark særligt vigtige havret. Litteratur: indledning til Folkeretten, 4. udgave, af professor Peter Germer samt supplerende materialer, som sendes til kursusdeltagerne pr. mail. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Forestillinger om retten og advokaten i litteraturen Hold 5263: 5 torsdage 17.15-19 (22/10-19/11) Ved ekstern lektor Russell Dee, Københavns Universitet ‘Ret og litteratur’-forskningen er blevet et anerkendt fag på universiteter i Europa og USA. Litteraturens fremstillinger af retten og retsbegreber viser os alternative måder at tænke på juraen, som er kreative, kritiske og måske endda tvetydige og foruroligende. 34 S a m fun d o g e r hve r v Kurset giver os lejlighed til at undersøge vores forståelse af juraens og advokatens rolle i samfundet gennem læsning af klassiske værker i den vestlige litteraturs kanon. Værkerne handler om juridiske temaer fra virkelighedens verden. Gennem teksterne får vi mulighed for at overveje, hvordan vi tænker på retten og samfundet fra forskellige synsvinkler – for eksempel, hvordan vi definerer, hvad ret og retfærdighed er, og hvad advokatens rolle og pligt i processen er. De fleste tekster er tilgængelige på dansk. 1. Hvad er ret? Herman Melville, ”Fast fisk og løs fisk” kap. 89, Moby Dick. Franz Kafka, ”The Problem of Our Laws” og Processen 2. Lovens paradoks. Aiskylos, Agamemnon og Eumeniderne 3. Advokatens natur. William Shakespeare, Købmanden fra Venedig 4.Retten i mørke tider. Herman Mellville, Billy Budd 5. Advokaten som frelser og frister. Harper Lee, Dræb ikke en sangfugl Russell Banks, The Sweet Hereafter Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. FORELÆSNINGER Sundhedsloven: Sikrer den ’verdens bedste sundhedsvæsen’? Hold 1094: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved ekstern lektor, cand.jur. Kirsten Kenneth Larsen, Københavns Universitet Sundhedsvæsenet ’fylder meget’ samfundsøkonomisk og mediemæssigt, og sundhedsvæsenet har i sagens natur stor betydning for patienter og pårørende. Rammen for organiseringen og opgaveløsningen i sundhedsvæsenet er retligt reguleret. De senere år er der kommet mere opmærksomhed på patientrettigheder, frit valg og kvalitet i behandlingen. Forelæsningerne giver et indblik i sundhedsvæsenets jura og giver et svar på, hvorvidt sundhedsloven kan bidrage til at opfylde ønskerne om ’verdens bedste sundhedsvæsen’. Herunder vil blive berørt spørgsmål som retten til selv at vælge behandling, sundhedsfremme og forebyggelse, information og samtykke, tavshedspligt samt tilsyn og kontrol. Forelæsningerne vil hver gang tage afsæt i en helt aktuel sag fra medierne. 1. Hvem har ansvar for hvad? – stat, regioner og kommuners roller og opgaver i sundhedsvæsenet 2. Patientsikkerhed og patient rettigheder 3. Diagnose og behandlingsgaranti 4.Sundhedsfremme og forebyggelse 5.Patientforsikring Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Politiet under besættelsen Hold 1096: 5 onsdage 14.15-16 (11/9-9/10) Ved professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg, Københavns Universitet og fhv. kriminalassistent Frank Bøgh, Politimuseet Dansk politi havde et alvorligt imageproblem efter 2. verdenskrig, i særdeleshed på grund af sin medvirken ved interneringen af de danske kommunister i 1941. Så sent som i slutningen af 1960’erne kunne forfatter og landsretssagfører Carl Madsen vinde almindeligt gehør for sine påstande om, at dansk politi havde været dybt nazificeret under besættelsen. Med udgangspunkt i de centrale datoer i politiets besættelsestids historie nuancerer vi dette billede og ser nærmere på dansk politis rolle under besættelsen. Der ses ligeledes på, hvad besættelsen betød for den enkelte politimand og dennes håndtering af ordren om samarbejde med besættelsesmagten, indtil tyskerne opløste dansk politi den 19. september 1944 og sendte 1.967 politifolk i KZ-lejr. Størsteparten af den øvrige styrke gik ind i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen den 5. maj 1945 fulgte genopstillingen af politiet med alle de vanskeligheder dét gav, herunder et retsopgør, hvor der skulle renses ud, både til tops og til bunds i egne rækker. 1. Den 9. april, 1940 og samarbejds politikken 2. Den 21. juni, 1941 og kommunist interneringen 3. Den 29. august, 1943 og august oprøret 4.Den 19. september, 1944 og opløsningen af politiet 5. Den 5. maj, 1945 og retsopgøret I kurset vil vi forfølge disse problemer fra de klassiske tilgange til de moderne. Litteratur: Klassisk og moderne politisk teori, Hans Reitzels forlag, 2009, red. Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) STATSKUNDSKAB GRUNDKURSER Ved ekstern lektor, ph.d. Anders Peter Hansen, CBS Igennem tiderne har der været en lang række forskellige politiske forståelser af, hvordan verden er, eller hvordan den skulle indrettes. Man kan vælge at forstå disse som noget, der rummer attraktive idéer, vi også kan bruge i vor nutidige dagligdag, eller man kan se dem som skræmmebilleder. Endelig kan man mene, at de forskellige historiske forståelser kun havde mening i deres egen samtid. Dette vil blive diskuteret løbende i kurset. Uanset hvilken holdning man har, er det imidlertid kendetegnende, at man i moderne politiske diskussioner genfinder en række af de samme emner, som man ser i de klassiske diskussioner: ledernes rolle, individets frihed, fællesskabets betydning, etableringen af social orden, rettig heder, spørgsmålet om hvordan social forandring kan/bør/skal finde sted. Når vi som politiske aktører således skal finde ud af, hvilke mål vi skal forfølge med hvilke midler, er de klassiske bud ofte både provokerende og forfriskende. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Dubai i fortid, nutid og fremtid. Hold 5355: 5 mandage 17.15-19 (28/10-25/11) Ved cand.mag. Kim Sundbøll Sted: Politimuseet, Fælledvej 20, Kbh. N Pris: 535 kr. Politisk idéhistorie og politiske ideologier Hold 4125: 10 torsdage 17.15-19 (12/9-21/11) tater fra Magtudredningen, af Lise Togeby et al. EMNEKURSER Magt og demokrati i Danmark. Hold 5354: 10 tirsdage 17.15-19 (10/9-19/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Anders Peter Hansen, CBS Folketinget besluttede at gennemføre ”En analyse af demokrati og magt i Danmark”, og vi vil i dette kursus læse magtudredningens sammenfattende konklusioner fra 2004 og diskutere, om konklusionerne holder i dag. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer? ”Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter.” (citeret efter magtudredningens egen hjemmeside, som ikke er online mere). Litteratur: Magt og demokrati i Danmark. Hovedresul- I Dubai mødes forskellene. Geografisk ligger landet i både den arabiske, den vestlige og den asiatiske verden. Og på mange måder er landet modsætningsfyldt. Her hersker den muslimske emir i en moderne kapitalistisk økonomi. Her ses traditionelle bygge rier og verdens mest spektakulære bygningskonstruktioner side om side. Her møder man fremmedarbejdere på mindsteløn og ekstravagante oliemilliardærer. Her foregår kamelvæddeløb ved siden af avanceret olieboringsteknologi. Landet har til alle tider vækket nysgerrighed. I slutningen af 1700-tallet rejste danskeren Carsten Niebuhr på en videnskabelig ekspedition til det dengang ukendte Arabien og således også til Dubai. Han mødte fremmedartede kulturer, som han på fantastisk vis beskrev i sine rejseoptegnelser. I dag betragter vi stadig Dubai som helt anderledes eksotisk end Danmark. Mange danskere bliver tiltrukket af den arabiske perle, og antallet af danske turister såvel som immigranter til landet stiger. Hør om historiske, politiske, økonomiske og sociale forhold i Dubai. Sted: City Campus Pris: 440 kr. S a m fun d o g e r hve r v 35 FORELÆSNINGER International politik: USA og verden Hold 1097: 5 onsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved cand.mag. Finn Madsen Den seneste halve snes år har til syneladende bragt USA i en mindre fordelagtig stilling internationalt set – både økonomisk og militært. Fra præsident Bush’ bombastiske ‘Entener-I-med-os-eller-også-er-I-mod-os’retorik til præsident Obamas langt mere ydmyge optræden på verdensscenen. Forelæsningerne vil søge at afdække, hvorvidt USA virkelig er på vej ned i internationalt perspektiv, og hvilke konsekvenser det vil kunne få for verdenssamfundet. Har supermagten USA hidtil spillet rollen som en sikringsskabende eller et forstyrrende/ provokerende omdrejningspunkt på kloden? Hvilke magtkonstellationer eller nye stater kunne tænkes at tage over? EU? Kina? Indien? BRIC-landene i fællesskab? Hvilken indflydelse vil uberegnelige nationer som Iran og Nordkorea få på den internationale udvikling i den nærmeste fremtid? 1. USA og verden: Den amerikanske position i historisk perspektiv og i 2013 2. Det amerikanske samfund under præsident Barack Obama 3. 20 års amerikansk militært engagement i verden, herunder Irak, 9/11 og Afghanistan 4.Internationale konkurrenter: EU og BRIC? 5. Den amerikanske supermagt på retur? Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) EU: På vej ud af krisen? Hold 1098: 5 tirsdage 17.15-19 (29/10-26/11) Ved cand.scient.pol. Hans Branner Den europæiske krise varer ved, og efter fem år sættes der i stigende grad spørgsmålstegn ved EU’s evne til at løse den og ved EU’s måde at fungere på. 36 S a m fun d o g e r hve r v Forelæsningerne har fokus på EU som organisation, men også på krisens årsager, dens manifestationer og mulige overvindelse. Nogle af de spørgsmål, der søges besvaret, er: Hvilket omfang har krisen? Hvordan kommer den til udtryk? I hvor høj grad kan krisen tilskrives euroens indførelse? Med hvilke midler kan krisen overvindes, og hvori består kampen om den rette strategi? EU’s styrker og svagheder og de fremtidsperspektiver, der tegner sig for unionen, vil blive taget op i lyset af den tilsyneladende kroniske krisetilstand i Europa. I den sidste forelæsning behandles krisens indvirkning på Danmark, og Danmarks deltagelse i forsøgene på at løse den. 1. Europa i krise – fire dimensioner 2. Euroen som kriseårsag 3. EU’s styrker og svagheder 4.Kampen om krisestrategien 5. Danske perspektiver Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ØKONOMI GRUNDKURSER Introduktion til samfundsøkonomi Hold 4135: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, CBS og cand.polit. Jesper Larsen Lær om indholdet og betydningen af de samfundsøkonomiske begreber, som er en betydningsfuld ramme for dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt, nationalregnskab, indkomstdannelsen i samfundet og om varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. Hvad er de grundliggende teorier for det økonomiske kredsløb, og hvordan kan det påvirkes ved anvendelse af økonomiske politikker som finans- og pengepolitik? Der ses både på teori og praksis, så deltagerne får en indføring i samfundsøkonomien, så det bliver muligt at tage del i debatten og at forholde sig til de mange budskaber fra medier og politikere ud fra en fundamental forståelse af de samfunds- økonomiske hovedspørgsmål. Kurset er også en god basis for deltagelse i de emnekurser, der tilbydes inden for det økonomiske område. Til kurset anvendes seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks Statistik 2013 og Jesper Jespersens: Introduktion til makroøkonomi. Sted: Frederiksberg Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSER Aktuel økonomi Hold 5370: 10 tirsdage 17.15-19 (10/9-19/11) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, CBS; cand.polit. Jesper Larsen; cand.polit. Frank Dahlgaard På kurset følges og diskuteres den aktuelle økonomiske udvikling i Danmark og i omverdenen både inden for EU og mere globalt. Fokus er på gældskrisens konsekvenser og på indkomstdannelsen, dvs. på bruttonationalproduktet og beskæftigelsen. I den forbindelse ses også på udviklingen på varemarkedet, pengemarkedet og arbejdsmarkedet. Specielt følges op på produktivitetsudviklingen og på, hvordan den økonomiske og finansielle krise stadig afspejler sig i dansk økonomi, i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien. Målet er, at deltagerne skal været opdaterede og kunne forstå og analysere udviklingen ud fra tidligere erhvervet teoretisk viden. Denne viden kan endvidere suppleres med inddragelse af teoretiske dele af Makroøkonomi, Elsebeth Rygner og Henrik Grell. Desuden anvendes hand-outs og Statistisk 10-årsoversigt 2013. Sted: Frederiksberg Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Konkurrenceevne: Danmark, Sverige og Tyskland Hold 5371: 5 mandage 10.15-12 (9/9-7/10) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, CBS I medierne har vi kunnet se, at mange politikere har givet udtryk for, at vi i Danmark skulle have en skatteudvikling som i Sverige og en lønudvikling som i Tyskland. Årsagerne til dette henføres normalt til, at Danmark har en for dårlig konkurrenceevne. På dette korte kursus ses på konkurrenceevne og på måling af denne bl.a. ved anvendelse af diverse indeks. Dernæst ses på udviklingen i Sverige, Tyskland og Danmark, og der afsluttes med sammenligning af konkurrenceevne og økonomisk udvikling i de nævnte lande. Indholdet af de enkelte gange er som følger: 1. Hvad er konkurrenceevne? Teori samt handout udleveres ved første undervisningsgang 2. Dansk økonomi og dansk konkurrenceevne 3. Svensk økonomi og svensk konkurrenceevne 4.Tysk økonomi og tysk konkurrenceevne 5. Sammenligning af konkurrence evnen i Danmark, Sverige og Tyskland og diskussion af Danmarks muligheder for at øge konkurrenceevnen Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 440 kr. Den danske velfærdsstat, indhold og udvikling Hold 5372: 10 torsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, CBS; cand.polit. Jesper Larsen; cand.polit. Frank Dahlgaard Den danske velfærdsstat har udgangspunkt i Kanslergadeforliget i 1933, men først fra 1960’erne kom der overførselsydelser, der satte penge på principperne. Siden da er den offentlige sektor vokset, men i de seneste år er nogle af de grundlæggende principper blevet genstand for diskussion og forandring. På kurset præsenteres og diskuteres udviklingen teoretisk og i praksis og med indgående fokus på udviklingen i de seneste år samt på årsagerne til denne udvikling. Litteratur: G. Viby Mogensen: Det danske velfærdssamfunds historie. Derudover anvendes også seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt med handouts. Sted: Frederiksberg Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: Frederiksberg Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) IDÉHISTORIE OG FILOSOFI IDÉHISTORIE GRUNDKURSER FORELÆSNINGER Markante danske økonomer, de økonomiske skoler og de aktuelle problemer Hold 1099: 5 mandage 17.15-19 (2/9-30/9) Grundkurset omfatter syv moduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. De tilbydes alle nedenfor. Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet Siden slutningen af 1800-tallet har Danmark haft en række fremtrædende økonomer, i hvis forfatterskaber der er markante synspunkter på det økonomiske systems funktion. Mange af disse synspunkter er stadig aktuelle, selv om nogle af dem er mere end hundrede år gamle. I denne forelæsningsrække ses på problemer som velfærdsstaten og det sociale sikkerhedsnets begrundelse, årsagerne til økonomisk vækst, destruktive finansielle spekulationer, administration af knappe natur ressourcer, de offentlige finanser som styringsinstrument i konjunkturpolitikken og de økonomiske modellers realisme. Det diskuteres, i hvor høj grad de forskellige økonomers synspunkter er præget af deres egen tid, og i hvor høj grad de kan bruges i den aktuelle økonomisk-politiske debat. 1. De kristeligt sociale økonomer Harald Westergaard og Jens Warming 2. Opgør med det kapitalistiske samfund, L.V. Birck og Jacob Kr. Lindberg 3. Den keyneske konjunkturpolitik, Jørgen Pedersen og Thorkil Kristensen 4.Økonomisk vækst og årsagerne hertil, Ester Boserup og Anders Ølgaard 5. Dansk økonomisk modelbygning, Edvard Ph. Mackeprang og Ellen Andersen Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (modul 1) Hold 4086: 10 tirsdage 17.15-19 (3/9-12/11) Hold 4087: 10 onsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Ulrik Crone Hold 4088: 10 torsdage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved BA Claus Christoffersen Det klassiske Grækenland er den europæiske kulturs vugge, og arven fra denne periode er levende til stede i nutiden, hvilket græske ord som politik, filosofi og demokrati vidner om. Antikkens idéhistorie er derfor et møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig et spejl for vor egen nutid. Beskæftigelsen med antikken er uomgængelig for forståelsen af nutidens europæiske kultur. Gennem mødet med antikken bliver vi klogere på os selv. På kurset følger vi den kulturelle, religiøse, filosofiske og politiske udvikling fra Homer til blomstrings tiden i det 5. og 4. århundredes Athen. Vi vil undersøge, hvad udviklingen af bystaten (polis), teknikken, den rationelle tænkning og videnskaben betyder for menneske- og samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedig- S a m fun d o g e r hve r v / I d é hist o r ie o g fil o s o fi 37 terne, sofisterne og de store filosoffer Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat om politik, etik og forståelsen af menneske og samfund, der udspillede sig i det 5. århundredes Athen. En debat, som med stor fordel kan belyse og kvalificere nutidens kulturog samfundsdebat. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: (4086, 4087) Nørre Campus (4088) IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) mødet mellem Athen og Jerusalem er ikke så meget en overstået begivenhed som en stadig dynamik og fortsat uafsluttet dialog i den europæiske kultur frem til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: (4089) Nørre Campus (4090) City Campus (4091) Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (modul 2) Hold 4089: 10 mandage 12.15-14 (2/9-11/11) Ved cand.mag. Ulrik Crone Hold 4090: 10 tirsdage 14.15-16 (3/9-12/11) Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Hold 4091: 10 torsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (modul 4) Hold 4094: 10 mandage 10.15-12 (2/9-11/11) Ved BA Claus Christoffersen Den europæiske kultur hviler dels på kristendommen, dels på arven fra det klassiske Grækenland. Mødet mellem disse to hovedspor i vor kulturhistorie finder sted i Romerriget i de første århundreder efter Kristi fødsel og er måske den mest afgørende begivenhed i den europæiske idéhistorie. Kurset følger udviklingen, fra Alexander den Store erobrer det meste af den da kendte verden og dermed udbreder den græske kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, der bliver det nye kraftcentrum. Vi undersøger, hvordan Romerriget forvalter arven fra Athen, og følger den græsk-romerske kulturs sammenstød – og sammensmeltning – med den frembrydende kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer idéer , der umiddelbart er fremmede for den græske tanke. Dette sammenstød fører bl.a. til den kristne teologi, der finder sit foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen Augustin. Kristendommen sejrede. Men kristendommens sejr betyder ikke den antikke kulturs undergang. Og 38 I d é hist o r ie o g fil o s o fi Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og udtrykker dennes opfattelse af perioden som en mørk og stillestående tid. Den opfattelse må vi gøre op med, for middelalderen er i virkeligheden en dynamisk periode, der afgørende præger den europæiske kultur. Herefter følger vi skiftet fra middelalder til renæssance og ser nærmere på store tænkere som Machiavelli, Erasmus og Thomas More. Men vi konfronterer også renæssancen med Luther og den reformation, der fandt sted samtidig med renæssancen, men som giver et helt andet menneske- og verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede menneskets storhed og værdighed, understregede Luther nødvendigheden af, at mennesket indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En tekstsamling sælges på holdet. Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (modul 3) Hold 4092: 10 mandage 12.15-14 (2/9-11/11) Ved BA Claus Christoffersen Hold 4093: 10 tirsdage 10.15-12 (3/9-12/11) Ved cand.mag. Ulrik Crone I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere anså de kristne for at være skyld i denne katastrofe, og som forsvar mod denne anklage skrev kirkefaderen Augustin storværket Om Guds stad. Her fortolker han historien som Guds førelse, og dermed bliver værket symbol på den middelalder, der følger på Romerrigets fald: kristendommen og kirken bliver det centrale omdrejningspunkt i menneskets virkelighed. Hold 4095: 10 tirsdage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved BA Claus Christoffersen Hold 4096: 10 torsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Ulrik Crone Den europæiske idéhistorie fra 1600 til 1800 er fornuftens, oplysningens og individualismens tidsalder, og den er blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. Den naturvidenskabelige revolution undsiger autoriteterne for at gå til erfaring og fornuft og kulminerer med Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst den franske revolution, ryster det middelalderlige Europa og den katolske kirkes dominans. Filosofisk bevæger perioden sig mellem giganter som Descartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af optimistisk fremskridtstro. Naturvidenskaberne tager udgangspunkt i erfaring og rationelle videnskabelige metoder, samfunds tænkningen opfatter fra nu af samfundet som en social kontrakt mellem frie og lige individer (Hobbes, Locke, Rousseau). Fundamentet for det hele er Descartes’ påberåbelse af det enkelte menneskes selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er jeg”), og denne tiltro til brugen af ens egen fornuft som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofiske system. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid, præger den stadig det centrale europæiske værdisæt. En tekstsamling sælges på holdet. Mens Marx formulerede kommu nismens grundlag, kritiserede Kierkegaard Hegels systemtænkning for at savne blik for det enkelte menneske, det subjektive. Nietzsche kritiserede hele den europæiske kultur og tænkning som nihilistisk. Troen på fornuften, på oplysning og fremskridt i historien var for alvor draget i tvivl, og det resulterede ved grænsen til det 20. århundrede i en egentlig værdikrise. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: (4097) IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S (4098) Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: (4094) IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S (4095) Søndre Campus (4096) Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (modul 5) Hold 4097: 10 tirsdage 10.15-12 (10/9-19/11) Hold 4098: 10 torsdage 12.15-14 (12/9-21/11) Sted: (4099) Søndre Campus (4100) Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag (modul 7) Hold 4101: 10 mandage 12.15-14 (2/9-11/11) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Omkring 1800 blev Kants filosofiske system det fundament, der kunne begrunde den moderne naturvidenskab. Men samtidig så romantikerne i Kants system en mulighed for at sikre, at religionens område ikke kunne anfægtes af den videnskabelige erkendelse. Kunsten, den religiøse intuition og poesiens mytiske univers lukker netop ifølge romantikerne op for de sider af virkeligheden, videnskaben ikke kan nå. Hegel afviste en sådan opdeling af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig og en praktisk-religiøs. Han insisterede på en helhedsforståelse og så historien som åndens dialektiske udvikling hen imod en forening af fornuft og virkelighed. Også Marx betonede afhængigheden af historien, men han så primært historien som klassekampens historie og tænkningen som en funktion af samfundsmæssige forhold. kulturkritik og for sociologiens grundlægger Max Weber. Samtidig kritiserer den berømte franske filosof Bergson den herskende naturalisme og positivisme. En kritik der også ses i litteraturens tematisering af splittelse, fremmedgørelse og det absurde (Broch, Kafka, Joyce, Beckett). Mens den generelle undergangsstemning i det ydre kulminerer i skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig, søges der samtidig en ny begrundelse af filosofien som enten fænome nologi (Husserl), videnskabsteori (Wienerkredsen), sprogfilosofi (Wittgenstein), eksistensfilosofi (Heidegger) eller kulturfilosofi (Cassirer). Men til trods for interessen for det enkelte menneskes eksistens og en fornyet filosofisk dybde fører mellemkrigs tiden ikke desto mindre til populærfilosofiske dogmer om racerenhed og kulturel overlegenhed i nazismens og fascismens populisme og ender i den totale krig. En tekstsamling sælges på holdet. Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger: Europæisk idéhistorie 1900-1945 (modul 6) Hold 4099: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Hold 4100: 10 tirsdage 14.15-16 (10/9-19/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Casper Løwenstein Indgangen til det 20. århundrede præges af en generel opbruds- og krisetilstand, der medfører en stemning af nihilisme og værdiforfald, men også et håb om en ny gylden fremtid. Menneskets fremmedgørelse i en moderne, videnskabelig og rationaliseret verden bliver et tema i både Nietzsches og Freuds Hold 4102: 10 torsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Martin Pasgaard-Westerman Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede massemord på jøderne søgtes der efter forklaringer på totalitarismens oprindelse, og en gennemgribende (selv)kritik af den vestlige civilisations grundidéer blev det nye udgangspunkt for filosofien. Sartre betoner i sin eksistentialisme den enkeltes frihed og ansvar, mens Hannah Arendt analyserer totalitarismens og ondskabens væsen. Adorno og Frankfurterskolen peger på en indre modsigelse i selve oplysningens projekt, mens Heidegger kritiserer den allestedsnærværende tekniske rationalitet. I d é hist o r ie o g fil o s o fi 39 Forsøget på en gennemgribende kritisk analyse af modernitetens fundament ses både hos Derrida, hos Foucault og i hermeneutikken (Gadamer). Som fælles grundpræmis ligger en vending mod sproget som det sted, hvor kritikken må tage sit afsæt. Hos Wittgenstein og i den engelske dagligsprogsfilosofi (Ryle, Austin, Strawson) rettes opmærksomheden specielt mod sprogets væsen som grundlag for menneskets erkendelse og bevidsthed. Og endelig danner sprogfilosofien grundlaget for Habermas’ diskursetik og kritiske analyser af det senmoderne samfund. En tekstsamling sælges på holdet. Hvad er virkeligt? Virkelighedens idéhistorie fra Platon til i dag Hold 5375: 10 tirsdage 14.15-16 (10/9-19/11) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSER Gud i filosofien: Fra Platon til Heidegger Hold 5373: 10 tirsdage 12.15-14 (10/9-19/11) Ved ph.d., cand.mag. Ulrik Houlind Rasmussen Ifølge en indflydelsesrig fortælling tog filosofien sin begyndelse i antikken som et forsøg på at overvinde mytens guder ved hjælp af ideen om en myteløs fornuft. Ikke desto mindre tyder meget på, at filosofien alle dage har haft sit eget behov for Gud. På kurset vil vi se nærmere på gudstanken i filosofien i et idehistorisk perspektiv. Hvordan er Gud blevet opfattet i filosofien, og hvorfor har Gud været uundværlig for filosofien? Vi vil undersøge, hvilken rolle Gud spiller hos en række klassiske filosoffer fra Platon og Aristoteles til Descartes, Kant, Kierkegaard, Nietzsche og Heidegger. Og vi vil se på, hvad det betyder, når Gud erklæres for død – og hvad der bliver tilbage. Kan filosofi som en radikal spørgen overhovedet komme uden om at forholde sig til Gud? En tekstsamling sælges på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 40 I d é hist o r ie o g fil o s o fi Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie Hold 5374: 10 tirsdage 12.15-14 (3/9-12/11) Ved BA Claus Christoffersen I dag er demokratiet som styreform uantastet. Til gengæld er debatten om, hvad demokrati egentlig er, næsten helt fraværende. Vi er med andre ord enige om noget, vi ikke diskuterer indholdet af. Vi vil derfor i kurset søge en forståelse af, hvad demokrati er, ved at se på nogle vigtige trin i demokratiets udvikling fra antikken over oplysningstiden og velfærdsstaten til det ”markedsdemokrati”, som hævdes at være fremherskende i dag. Vi vil undersøge, hvordan demokratiet er blevet forstået og vurderet forskelligt gennem tiderne, og hvordan det er blevet forbundet med retsstaten, med fremkomsten af den myndige og oplyste borger, med eksistensen af en fri og levende debat mv. Og ikke mindst vil vi spørge, i hvilken grad disse forbindelser stadig er gældende – også for at finde ud af, hvilken form for demokrati det er, vi er så enige om at hylde i dag. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Udtryk som ”i virkeligheden”, der ofte bruges ureflekteret, dækker over et filosofisk spørgsmål: Hvad vil det egentlig sige, at noget er virkeligt – og ikke illusion, drøm eller fiktion? Descartes spørger, om det, som vi regner for virkeligheden, ikke blot kunne være en drøm, og formulerer dermed det moderne skel mellem fakta og fiktion – mellem de forestil linger, der repræsenterer noget virkeligt, og de forestillinger, der ikke refererer til noget reelt. I dag er skellet mellem fakta og fiktion imidlertid kommet under pres. Fx repræsenterer medierne ikke kun virkeligheden, men skaber også selv (medie)virkelighed, hvor fiktioner behandles som virkelige (såkaldt hyperrealitet). På kurset vil vi, ud over den moderne debat, også behandle platonismens dualisme mellem den virkelige ideelle virkelighed og den kopi, vi opfatter med sanserne, og begrebet om Gud som det mest virkelige overhovedet. Vi læser tekster af Platon, Thomas Aquinas, Descartes, Berkeley, Kant, Nietzsche, Lacan og Baudrillard. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Fra Caligari til Hitler: Kunst og kultur i Weimar-tidens Tyskland Hold 5266: 10 onsdage 10.15-12 (4/9-13/11) Ved mag.art. Per Clausen Weimar-republikken var den første demokratiske stat på tysk jord – en stat næsten uden demokrater. Følgerne af den tabte verdenskrig vejede tungt på republikken. Politiske og sociale modsætninger spaltede landet. Den økonomiske verdenskrise, arbejdsløshed, depression, inflation og mistillid over for demokratiet begunstigede Hitlers magtovertagelse. På kurset skal vi se, hvordan de revolutionerende begivenheder gav anledning til en kunst og kultur, der i sin radikale modernitet var uden sidestykke i samtiden, og som stadig kan både provokere og inspirere. Vi vil undersøge, hvordan storbyens nye livsformer og livsindstillinger kommer til udtryk i (masse)kulturen og i nye stilretninger inden for arkitektur og kunst: Bauhaus, ”Neue Sachlichkeit”; i cabaret og teater: Bert Brecht o.a.; i film: Fritz Lang o.a.; i musik: klassisk, jazz; i litteratur: Thomas og Heinrich Mann, Döblin o.a. Vi vil behandle både den politiske og upolitiske, den demokratiske og antidemokratiske kultur og tænkning i overgangen fra kejsertiden til republikken og frem til Hitlers magtovertagelse. En tekstsamling sælges på holdet. Typisk for renæssancen trækker Montaigne på hele den antikke ideverden, og hans essays er spækket med mere eller mindre skjulte citater fra antikkens største tænkere. Men Montaignes refleksioner drejer sagen i en helt ny og original retning, og gennem de tilsyneladende usystematiske essays lægges menneskets sjæl som et puslespil. Skønt skrevet i det 16. århundrede fremstår Montaignes Essays forbløffende friske, og hans dybe humanisme har, sammen med hans prægnante humoristiske tilgang til ellers tunge spørgsmål om livets og dødens fortrædeligheder, givet ham titel af det første moderne menneske. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Introduktion til Heidegger Hold 5268: 10 onsdage 12.15-14 (11/9-20/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Casper Løwenstein På opdagelsesrejse i mennesket: Montaignes Essays Hold 5267: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Ulrik Crone Hvem er vi, og hvordan skal vi leve som mennesker? Det er det gennemgående spørgsmål, Montaigne (1533-1592) kredser om i sine berømte Essays. Intet er for stort eller småt, når Montaigne i en letlæselig og genreskabende stil tager menneskelivet i betragtning og søger at afdække dets hemmeligheder. Hvad er eksistens? Hvad er historie? Med ledemotiver som disse udfoldede Martin Heidegger (1889-1976) en tænkning, der revolutionerede filosofien og afsatte varige spor i teologi, litteraturforskning og pædagogik. På fx Bultmann og Gadamer i Tyskland, Sartre og Derrida i Frankrig, Vattimo og Agamben i Italien og Løgstrup og Villy Sørensen i Danmark har Heidegger haft afgørende indflydelse. Der er tale om en eksistenstolkning, en kritik af metafysikken og en yderst original læsning af filosofiens historie, der nok er et polemisk, men også kærligt forsøg på at genfinde tænkningens liv i de gamle begreber. Kurset præsenterer og undersøger de vigtigste temaer i forfatterskabet: Hvordan forholder mennesket sig til sin væren? Og hvad er væren selv? Hvordan er mennesket historisk? Og hvori består forskellen mellem tænkning og filosofi? En tekstsamling sælges på holdet. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Wien omkring år 1900: Tradition og modernitet Hold 5269: 10 torsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved BA Claus Christoffersen Wien er modsætningernes by, ikke mindst omkring år 1900, hvor byen først og fremmest var mødestedet mellem øst og vest: Byen er tysk, men er samtidig porten til Østeuropa og Balkan, men omkring år 1900 er Wien også stedet, hvor det traditionelle og konservative mødes med moderniteten. Byen er centrum for kejserens habsburgske hofkultur og er samtidig centrum for moderniteten inden for kunst, videnskab, musik og filosofi med Klimt, Freud, Schönberg og Wittgenstein. Det moderne og det traditionelle lever altså side om side i Wien. Til syneladende som modsætninger, men måske lever de også af hinanden, hvilket betyder, at vi må forstå forholdet mellem tradition og modernitet på en mere kompleks vis, end vi sædvanligvis gør. For Wien er stedet for modernitetens første nederlag. Det er i Wien, at modernitetens fremskridtsoptimisme første gang skuffes, og moderniteten og oplysningen for første gang må erkende sin egen svaghed og skyggesider. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sjælens idéhistorie: Fra Homer til højmiddelalderen Hold 5270: 10 torsdage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved ekstern lektor, ph.d. Birgitte Eskildsen Fra tidlig tid har forestillinger om sjælen spillet en fremtrædende rolle i europæisk filosofi og litteratur. Traditionelt opfattes sjælen som en ikke-fysisk modsætning til legemet, men sjælen er blevet beskrevet som alt fra levende væseners naturbeslægtede livsprincip til menneskets guddommelige kerne. Med særligt fokus på menneskesjælen vil kurset give en indføring i I d é hist o r ie o g fil o s o fi 41 en række af disse meget forskellige opfattelser af sjælen og af sjælens forhold til henholdsvis sit ophav og til legemet i både religiøse og ikkereligiøse tekster: fra oldtidens episke digte, over antik græsk og romersk tænkning, til de nytestamentlige skrifter og middelalderens kristne filosofi og litteratur. Hovedvægten lægges på ti forfattere, som introduceres kronologisk: Homer, Platon, Aristoteles, Seneca, Paulus, Plotin, Augustin, Frans af Assisi, Bonaventura og Thomas Aquinas. En tekstsamling med ti kortere uddrag fra de enkeltes værker i dansk oversættelse sælges på holdet. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) mandsfamilie fra 1830’erne til 1870’erne. Romanen handler ikke blot om en enkelt slægts forfald, men om en hel kulturs sammenbrud, dets ydre år sager og ikke mindst indre svagheder. Forfaldet betyder samtidig en differentiering og forøgelse af den åndelige og æstetiske modtagelighed. På kurset vil vi gennemgå romanen, placere den i Thomas Manns forfatterskab og drøfte forfatterskabets grundlæggende konflikter mellem ånd og natur, borger og kunstner, kunst og liv. Desuden vil vi behandle romanens referencer til Wagner, Schopenhauer og Nietzsche. Deltagerne bedes købe eller låne: Thomas Mann: Buddenbrooks. En families forfald (Gyldendal). Sted: City Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Fra Guds skabning til Guds skaber? Den moderne religionskritiks historie Hold 5272: man-fredag 10.15-14.45 (13/1-17/1) Ved cand.mag. Mads Vestergaard VINTERKURSER Thomas Manns roman Buddenbrooks. En families forfald Hold 5271: man-fredag 10.15-14.45 (6/1-10/1) Ved mag.art. Per Clausen Buddenbrooks er den 20-årige Thomas Manns romandebut, som han modtog Nobelprisen for i 1929. Familiekrøniken – på én gang samtidsroman og filosofisk roman – skildrer med humor og ironi fire generationer af en Lübecksk køb- 42 I d é hist o r ie o g fil o s o fi Nutidens, til tider skingre, religions kritik dækker over en kompleks idehistorisk udvikling, hvor menne sket tilsyneladende har overtaget Guds rolle som skaber. Traditionelt blev mennesket forstået som Guds skabning, men i løbet af 1800-tallet bliver det omvendt Gud og religionen, der betragtes som menneskets værk. Mennesket overtog selv ansvaret for samfundets indretning, historiens gang og verdens dårligdomme, hvilket samtidig forandrede opfattelsen af Gud og gav religionen en ny rolle. Kurset behandler de filosofiske spørgsmål, som var afgørende for sekulariseringen: Er der plads til Gud i et videnskabeligt og rationelt verdensbillede, eller må religionen – efter Darwin – afskrives som irrationel overtro? Når Gud enten ikke kan eller ikke vil gribe ind og forhindre lidelse og ondskab, er det så op til os? Er religionen ideologi, ”opium for folket”, der legitimerer den herskende klasses privilegier? Er religion vilje til magt? Vi læser tekster af Voltaire, Hume, Kant, Feuerbach, Marx, Nietzsche og Freud. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: City Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet Hold 5273: man-fredag 10.15-14.45 (13/1-17/1) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard Ulveskindet udspiller sig i et lille norrlandsk samfund. Den unge, idealistiske jordemoder Hillevi ankommer til Svartvattnet i 1916. Hun har et stærkt ønske om at forbedre befolkningens sundhed og dermed gøre Svartvattnet til et bedre sted at leve. Men hun må på dramatisk vis sande, at det ikke er alle, der ønsker forandring. Trilogiens hovedtema slås an i Rørte vande, hvor der spørges: Hvad er et rigtigt menneske? Romanens jeg-person svarer prompte: Det er et søgende menneske, som ikke er bundet af en bestemt ideologi. Spørgsmålet om ‘det rigtige liv’ er kernen i de etiske og moralske overvejelser, som personerne i Ulveskindet gør sig, og det vil være udgangspunktet for vores læsning af trilogien. Med reference til det 20. århundredes filosofiske og kunstneriske strømninger vil vi belyse hver persons bidrag til at karakterisere det moderne liv. Litteratur: Guds barmhjertighed (Gyldendal, 2000), Rørte vande (Gyldendal 2002) og Skrabelodder (Gyldendal, 2004). Sted: Søndre Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Ekman har altid givet ikke bare mennesker, men også naturen stemme i sin litteratur. 43 ”Himlen alene for sorgen er kvit”: Barokkens modsætningsfulde tidsalder Hold 5274: man-fredag 10.15-14.45 (20/1-24/1) Ved BA Claus Christoffersen Barokken er en af de mest fascinerende perioder i den europæiske idéhistorie, fordi den er så fuld af modsætninger: Barokken er ”stram”, men samtidig ”svulstig”, og perioden er på én gang kendetegnet ved en enorm disciplin og en enorm lidenskabelighed, men også en lidenskabe lig bekæmpelse af lidenskaberne. Menneske og samfund spændes op mellem dynamik og bevægelighed på den ene side og et stærkt fokus på orden på den anden. Barokkens tidsalder er enevældens periode, og enevælden er den store motor i moderniseringen, idet den skaber nogle helt afgørende forudsætninger for det moderne samfund: en stærk stat og en rationel forvaltning. Samtidig eksploderer udviklingen af videnskaberne – og af religionen! Det 17. og 18. århundrede er den naturvidenskabelige revolutions periode, men også en periode med stor kreativitet og intensitet i de religiøse bevægelser og retninger. Vi vil på kurset dykke ned i denne modsætningsfulde verden inden for filosofi, religion, politisk tænkning, videnskab, økonomisk teori og den konkrete historie. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: Søndre Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) FORELÆSNINGER C.S. Lewis: Skeptikernes apostel Hold 1100: 5 onsdage 12.15-14 (11/9-9/10) Ved cand.mag., ph.d. Lars Christiansen Den engelske forfatter C.S. Lewis (1898-1963) kendes for børnebøgerne om landet Narnia og løven Aslan, ligesom mange husker ham fra filmen Shadowlands (1993), hvor Anthony Hopkins spillede ungkarlen Lewis, der sent i livet giftede sig med 44 I d é hist o r ie o g fil o s o fi forfatteren Joy Davidman. Som ung var Lewis svoren ateist og materialist, men efter en natlig spadseretur i Oxford d. 19. september 1931 med vennen og eventyrdigteren J.R.R. Tolkien blev Lewis kristen. Sideløbende med, at han var børnebogsforfatter og litteraturprofessor i Oxford og Cambridge, skrev Lewis en række populære og meget indflydelsesrige bøger om kristendommen, der har gjort ham til en af det 20. århundredes vigtigste apologeter. På grund af hans billedrige, poetiske sprog og hans klare, sammenhængende argumentation for sin tro, har man kaldt ham ”skeptikernes apostel”. Forelæsningsrækken vil, efter en generel introduktion til Lewis’ liv og forfatterskab, navnlig behandle en af hans vigtigste bøger, Det er kristendom, der bygger på en stribe radioforedrag, som Lewis holdt for BBC under 2. verdenskrig. 1. C.S. Lewis og hans tid 2. Moralloven og den menneskelige natur 3. Kristus og Lewis’ trilemma 4.Etik 5.Treenigheden Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Profeti over menneskeheden: Kerstin Ekmans roman Gør mig levende igen Hold 1101: 5 onsdage 14.15-16 (11/9-9/10) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard I sit brev til menigheden i Filippi i Makedonien forlanger Paulus, at menigheden holder fast i et åndens fællesskab til trods for verdens ufred. Brevet lovpriser desuden Kristus som det levende bevis på Guds skaberord og på et samfund, hvor mennesker kan blive frelst fra synden. I Kerstin Ekmans roman Gør mig levende igen (1996) er sådan et samfund kun en illusion. Der er ingen Gud og ingen tro. Krigen raser på Balkan, og en ung pige myrdes i det stockholmske villakvarter, hvor den aldrende Oda Arpman bor. Hun vil bekæmpe verdens ondskab ved hjælp af fornuftig samtale og humanistiske værdier. Derfor samler hun syv kvinder med tilknytning til gerningsstedet. Deres samtale kaster lys over forbrydelsen, men kvinderne må samtidig erkende, at ondskaben findes i hver enkelt af dem. Med forbillede i kunstværker af Lessing, Purcell og Eyvind Johnson tegner Ekman et portræt af menneskets kamp for at blive frelst fra dette ondskabens dilemma og dermed gjort levende igen. 1. Ondskaben: kriminalroman og samfundskritik 2. Samtalen: Eyvind Johnsons trilogi Krilon (1941-43) 3. Fornuften: G.E. Lessings drama Nathan den vise (1779) 4.Frelsen: Henry Purcells opera Dido og Aeneas (1689) 5. Eskatologisk perspektiv Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Heroisk humanisme eller vanvid: Edith Södergrans digtning i en krisetid Hold 1102: 5 onsdage 14.15-16 (30/10-27/11) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard ”Det anstår mig ikke at gøre mig mindre, end jeg er,” skriver digteren Edith Södergran (1892-1923) i sit forord til digtsamlingen Septemberlyran fra 1918. For en tuberkuløs kvindelig digter, bosat i finsk-svensk grænseland i en tid med krige og politisk kaos, var det en vovet udtalelse. Pressen diskuterede, om Södergrans åbenlyse hovmod skyldtes sindssyge. En neurolog mente, at det gjaldt for enkelte af digtene. De mere venligtsindede kritikere opfattede udtalelsen og digtsamlingen som en stærk stemme, der angav en ny retning i tiden. Forelæsningerne diskuterer Södergrans forfatterskab: dets retning væk fra et pessimistisk livssyn og hen mod en æstetisk idealisme, der – stærkt inspireret af filosoffen Friedrich Nietzsche – tror på poesiens evne til at formulere en ny virkelighed og sone kløften mellem menneske og natur, krop og sjæl. Vi kommer ind på forfatterskabets indre spændinger, forårsaget dels af en voksende mistillid til sproget, dels af Södergrans syn på kønnet, der tager udgangspunkt i det at være menneske og ikke i det at være ægtefælle. 1. Fra pessimisme til idealisme: Edith Södergran og samtiden 2. Heroisk humanisme: Inspirationen fra Nietzsche 3. Poetisk verdensrevolution: Modstanden mod Södergran 4.Den moderne madonna: Kønnet og kroppen i Södergrans forfatterskab 5. Magt og mysterium: Edith Södergrans sene forfatterskab Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning Hold 1103: 5 mandage 17.15-19 (9/9-7/10) Ved BA Claus Christoffersen Filosoffen Hannah Arendt (1906-1975) repræsenterer et af de stærkeste bud på en politisk tænkning, der kan svare på udfordringen efter murens fald. Arendt går på tværs af sædvanlige højre-venstre-skel inden for politik. Hun hævder, at den marxistiske tænkning og den økonomiske liberalisme er fælles om at sætte arbejde og forbrug i centrum, hvilket er fatalt. På den ene side truer forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er forudsætningen for, at mennesket kan udfolde sig som selvstændigt individ. På den anden side forsvinder det politiske fællesskab, når økonomien – arbejde og forbrug – bliver omdrejningspunkt for menneske og samfund. Men det politiske samfund er forudsætningen for pluralismen, og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket kan eksistere som særegent individ og ikke som flokdyr eller massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af, hvorfor pluralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også i den sammenhæng, hendes tale om ”ondskabens banalitet” skal forstås. 1. Hannah Arendts liv 2. Mennesket som politisk væsen eller økonomisk og socialt dyr 3. Arbejdets og forbrugets dominans i den moderne verden 4.Den stabile menneskelige verden, og hvorfor den er truet i dag 5. Pluralisme, handling og tænkning, og det ondes banalitet Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FILOSOFI GRUNDKURSER Filosofiens historie: Fra Platon til renæssancen Hold 4081: 10 tirsdage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved mag.art. Lisbeth Jørgensen Meget, der i dag bliver sagt og ment, har begrebsmæssige rødder tilbage til de første filosoffer omkring 400 f.v.t. Det vrimler med klassiske filosofiske problemstillinger, når Sokrates taler om begreber og essens, Platon om sandhed og etik, Epicur om det gode liv og Aristoteles om uendelighed, logik og natur. Ny filosofi vokser ud af den gamle. Således udvikler Aristoteles sin egen filosofi ved at lave en kritik af Platon, og Platon forsøger at forene naturfilosofferne før ham, og de var slet ikke enige. Augustin virker omkring år 400. Det er under de helt store omvæltninger i europæisk historie, hvor man forsøger at forene kristne dogmer med antik tænkning. Fordums filosofiske argumenter hentes ind og bruges til i teologi. Det fører videre til 1200-tallets genopdagelse af Aristoteles i Thomas Aquinas’ forsøg på at begrunde kristendom intellektuelt. Foreningen af religiøse følelser og filosofisk fornuft, forsøges i renæssancen. Men her er religiøsiteten langt mere udfordret, fordi den antikke filosofi spiller en langt større rolle, og studierne af naturen baner vejen for det efterfølgende nye verdensbillede. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Metafysik: Læren om de første principper Hold 4082: 10 tirsdage 17.15-19 (10/9-26/11, ikke 1/10) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet Filosofferne har lige siden filosofiens begyndelse diskuteret, hvad der er virkelighedens grundlag. Sagt på en anden måde: Man har spurgt efter ”de første principper”, der ligger til grund for ”naturen”, som vi kender den. Kurset vil gennemgå nogle af de vigtigste positioner fra oldtiden til i dag, idet der vil blive lagt vægt på, at forskellige opfattelser af ”de første principper” fører til forskellige syn på ”naturen” – og omvendt. Der er således stor forskel på, om naturen betragtes som lige så evig som de principper, der betinger den, eller om naturen formodes at være skabt af en alvis, almægtig og algod skabergud. Der er også forskel på, om naturen tillægges en række formål, eller om naturen er uden formål. Specielt giver det problemer, når man i de sidste 200-300 år er begyndt at betvivle, om der findes ”første principper” i form af en eller anden form for guddom, for hvad er det så, der gør, at naturen er regelmæssig? I d é hist o r ie o g fil o s o fi 45 Parallelt med disse spørgsmål vil kurset også gøre rede for det afgørende nye natursyn, som dukker op med det mekaniske verdensbillede, som stabiliserer sig i løbet af 1500-, 1600og 1700-tallet. Og i forlængelse heraf vil grænserne for dette verdensbillede blive opridset. Deltagerne bedes anskaffe sig: Jørgen Husted og Poul Lübcke, Politikens filosofihåndbog, København, 2012. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSER Maurice Merleau-Pontys filosofi Hold 5233: 10 torsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Rasmus Riis Den franske filosof Maurice MerleauPonty (1908-1961) er en af det 20. århundredes mest fremtrædende tænkere. Kurset indfører i MerleauPontys tænkning via en læsning af dele af hovedværket Phénoménologie de la perception (udgivet under titlen Kroppens fænomenologi) og af udvalgte senere artikler. Der vil blive fokuseret på MerleauPontys tilknytning til fænomenologien, på hans analyser af menneskets kropslighed og på spørgsmålet om kroppens og sprogets betydning. Deltagerne bedes købe eller låne: Maurice Merleau-Ponty: Kroppens fænomenologi. Det lille forlag, 1994, samt: Om sprogets fænomenologi. Udvalgte tekster. Gyldendal, 1999. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Vær dig selv! Autenticitetens filosofi Hold 5234: 10 torsdage 16.15-18 (12/9-28/11, ikke 26/9) Ved cand.phil. Mads Vestergaard Længslen efter det ægte, det oprindelige og det naturlige, som kommer til udtryk i alt fra tv-programmer og reklamer til rejsekataloger, selvudviklingskurser og madkultur, er en del af samme tendens: jagten på autenticitet. 46 I d é hist o r ie o g fil o s o fi Nutidens populære, og til tider misbrugte, begreb om det autentiske har imidlertid rødder i filosofien, hvor autenticitetsidealet er blevet debatteret siden midten af 1700-tallet og har spillet en central rolle især i den moderne eksistensfilosofi. At være autentisk vil overordnet sige at være sig selv. Men hvad betyder det egentlig, at noget eller nogen er sig selv? Er det overhovedet muligt? Eller er der noget paradoksalt i autenticitetsidealet som sådan? På kurset vil vi sætte os ind i og debattere den filosofiske baggrund for autenticitetsidealet samt kritikken heraf, og vi læser tekster af Rousseau, Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Adorno og Zizek og inddrager eksempler fra dansk populærkultur og litteratur. lægninger af dette forfatterskab giver grundlag for divergerende læsninger af dette værk. Litteratur: Sygdommen til Døden, Søren Kierkegaards skrifter bind 11, Gads forlag, 2006 (findes også gratis på nettet). Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Sted: Frederiksberg Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Kierkegaard: Sygdommen til Døden Hold 5235: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/11-3/11) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet Sygdommen til Døden fra 1849 er et af de sidste pseudonyme værker, som Kierkegaard udgav. Værket analyserer fænomenet ”fortvivlelse” for derigennem at sige noget om, hvad det vil sige at være et eksisterende menneske. Det er umiddelbart et af de mest helstøbte af Kierkegaards værker, og det er både af filosoffer og teologer blevet læst som nøglen til en forståelse af det samlede forfatterskab, navnlig af centrale begreber som ”Evighed”, ”Fortvivlelse”, ”Selv”, ”Synd” og ”Tro”. Selvom en sådan læsning af Kierkegaard har meget for sig, er den ikke desto mindre problematisk – specielt hvis pseudonymet ”Anti-Climacus” bliver identificeret med ”Den egentlige Kierkegaard”. Kurset vil ud fra en nærlæsning af centrale passager af Sygdommen til Døden give en grundig gennemgang af selve værket samtidig med, at værket vil blive sat ind i konteksten af hele Kierkegaards forfatterskab. I forbindelse hermed vil det blive diskuteret, hvorledes forskellige ud- Filosofi og kunst Hold 5236: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Ved mag.art. Hans Beyer Petersen Den gren af filosofien, der beskæf tiger sig med kunsten, kaldes æstetik. Ordet kommer af det græske aisthesis og betyder sanseevne eller føleevne. I filosofien bruges udtrykket dels om teorien for den sanselige iagttagelse i al almindelighed, dels om teorien for kunst i snæver forstand. Det vil sige, at der findes en æstetik fra oven og en æstetik fra neden. Æstetikken fra oven forstås således som en fin og fornem teori om kunst i snæver forstand: litteratur, maleri, musik mv. med udelukkelse af spørgsmål vedrørende landskabers, brugsgenstandes eller videnskabelige teoriers skønhed. Æstetikken fra neden undersøger kunstens empiriske grundlag. Det vil sige, at oplevelsen af det skønne ses som et hverdagsagtigt fænomen. På kurset vil vi beskæftige os med det grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem kunst, individ og samfund. Hvad skal vi med kunsten, og hvad gør kunsten med os? Hvad er forholdet mellem kunst, teori og praksis? Tekstsamling og noter sælges på holdet. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Det gode liv: Velfærd, lykke og mening i tilværelsen Hold 5237: 10 fredage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved lektor, mag.art. Erik Bendtsen, Roskilde Universitet Lykkebegrebet hører til de mest centrale størrelser i den menneskelige tilværelse. Ingen ønsker et dårligt liv – ingen ønsker et liv uden lykke. Hvad vi ønsker, og ikke mindst, hvad der gør os lykkelige, tror vi muligvis at vide, men er ofte uenige eller uvidende om, usikre på og måske mere eller mindre uden indflydelse på. Uanset hvilke synspunkter vi tilslutter os, er denne tilslutning under alle omstændigheder udtryk for nogle tanker om begrebet ’lykke’. Vi gør alle nogle mere eller mindre reflekterede overvejelser over, hvad lykke er, og om vi oplever den. Den mulige oplevelse rummer derfor altid en vis distance eller refleksion. Ud fra denne betragtning vil det være muligt at sige noget om, hvori lykke består i almen forstand, hvad der kan bidrage til oplevelse af den, og hvad der kan hindre oplevelse af den. Vi diskuterer også, hvad den enkelte kan bidrage med selv for at befordre sin og andres lykke. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Det 20. århundredes filosofi: Fra Russell til Foucault Hold 5238: 10 fredage 12.15-14 (6/9-15/11) Ved mag.art. Finn Guldmann Kurset giver en oversigt over centrale filosoffer og retninger i det 20. år- hundredes filosofi. De måder, hvorpå filosofferne stiller og søger at besvare filosofiske spørgsmål, er på afgørende vis forskellige fra den tidligere filosofi. To hovedretninger er den analytiske filosofi og fænomenologien, og kurset starter med det fælles udspring for disse retninger: Freges og Husserls optagethed af spørgsmålet om matematikkens objektivitet. Herfra udvikler retningerne sig vidt forskelligt, gennem tænkere som Russell, Wittgenstein og Carnap på den ene side, og Heidegger, Sartre og MerleauPonty på den anden. Den tidlige analytiske filosofi betragter det logiske sprogs struktur som en nøgle til at forstå virkelighedens struktur, medens fænomenologerne ønsker at beskrive menneskets måder at være i verden på gennem analyser af bevidsthed og kropslighed. Ud over de nævnte filosoffer, vil kurset også belyse tanker af Adorno, den sene Wittgenstein, Kuhn og Foucault: Nyere tænkere, der problematiserer forestillinger om, at sprog og videnskab er historieløse, uforanderlige eller frigørende redskaber til at begribe og beherske virkeligheden med. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FORELÆSNINGER Det senmoderne samfund Hold 1104: 5 torsdage 17.15-19 (5/9-3/10) Ved cand.scient.soc. Morten Ditlevsen, Københavns Universitet ”Filosofiens opgave er at fatte sin tid i tanker”, sagde Hegel, hvilket var et godt forslag, men også en meget stor ambition, at ville sige hvad der er væsentligt og hvad der er overfladisk i samtiden, hvad der er moderne og hvad der er forældet. Individualisering, globalisering, politik præget af frygt og ikke af håb, samt menneskelig ulykke, melankoli, depression og angst, er forandringer og fænomener, der ofte tales om i samtidsdiagnoser, der forsøger at komme på højde med det senmoderne samfund. 1. Det senmoderne samfund 2. Sigmund Freud 3. Theodor W. Adorno 4.Michel Foucault 5. Slavoj Zizek Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KUNSTHISTORIE GRUNDKURSER Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (modul 1) Hold 4104: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer-Hansen Hold 4105: 10 tirsdage 10.15-12 (3/9-26/11, ikke 17/9, 8/10) Ved ph.d., mag.art. Niels Marup Hold 4106: 10 tirsdage 12.15-14 (10/9-19/11) Ved mag.art. Mette Wivel, UNESCO Kurset indledes med en gennemgang af antikken, det vil sige græsk og romersk kunst, hvis skulptur med mennesket og menneskefiguren i fokus blev til stor inspiration for senere perioder. Med indførelsen af kristendommen begynder en ny kulturepoke, der kommer til at vare over 1.000 år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkristen kunst, byzantinsk kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra blandt andet kejser Karl den Stores tid. I d é hist o r ie o g fil o s o fi / K unsthist o r ie 47 I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen at optræde i forbindelse med klosterkirker og katedraler i Frankrig og Tyskland fra romansk og gotisk tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk malerkunst med blandt andre Duccio og Giotto, som foruden at være freskomalere også spillede en vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet. Sidste del fokuserer på det helt anderledes univers, som den sengotiske nederlandske malerkunst skaber med navne som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). Sted: (4104, 4106) IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S (4105) Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, 3500 Værløse Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) denfor naturforskningen ændrer den europæiske skulptur og malerkunst sig grundlæggende. Florentinsk, venetiansk og romersk ung- og højrenæssance gennemgås med navne som Donatello og Bellini samt da Vinci og Tizian. I den sammenhæng inddrages tysk kunst omkring reformationen. Efter renæssancen følger den komplicerede manierisme, der slutter med El Greco, og samtidig indledes barokken af bl.a. Caravaggio med modreformationen. Gennem hele 1600-tallet afspejler landskabsmaleri, gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer de store brydninger mellem religion og den voksende sekularisering. 1700-tallets kunst indledes med den forfinede rokoko, men omkring 1750 opstår nyklassicismen, som kommer til at vare århundredet ud og afspejler blandt andet de ændringer, der fører til den franske revolution. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdens historie (2004). Sted: (4107) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup Pris: 1.195 kr. (rabatpris: 1.095 kr.) Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (modul 2) Hold 4107: 10 mandage 10.15-12 (2/9-18/11, ikke 23/9) Ved ph.d., mag.art. Niels Marup Hold 4108: 10 tirsdage 14.15-16 (10/9-19/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Hold 4109: 10 fredage 14.15-16 (6/9-15/11) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund I 1400-tallet opstår med Firenze som centrum et nyt tankesæt og et helt nyt verdensbillede, som får stor betydning for malerkunst og arkitektur. Med opfindelsen af centralperspektivet, genopdagelsen af antikkens kunst og filosofi og udviklingen in48 K unsthist o r ie Sted: (4108) Nørre Campus (4109) IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Fra romantik til modernisme (1800-1920) (modul 3) Hold 4110: 10 tirsdage 12.15-14 (3/9-12/11) Ved ph.d., mag.art. Erik Brodersen Hold 4111: 10 fredage 10.15-12 (13/9-22/11) Ved cand.phil. Pia Høy og cand.mag. Merete Mørup Hold 4112: 10 onsdage 12.15-14 (4/9-20/11, ikke 2/10) Ved mag.art. Birgitte Zacho Det tidlige 1800-tal domineres af romantikken med dens fokus på menneskets følelser og indre verden. Blandt de store romantiske malere kan nævnes Goya, Friedrich og Turner. Senere afløses romantikken af den franske realisme, hvis væsentligste skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne vender sig væk fra romantikkens subjektive virkelighedsfortolkninger og stiller i stedet krav om sandfærdighed og objektivitet. I den forbindelse opstår friluftsmaleriet, som kommer til at danne grundlag for impressionismen, hvis væsentlige fortolkere er Monet, Renoir og Degas. Men tiderne ændrer sig, og i 1880’erne vender Cézanne, van Gogh og Gauguin sig væk fra impressionismens krav om naturefterligning og indleder i stedet en frigørelse af farvens og formens egenværdi. Dermed baner de vej for gennembruddet af den moderne malerkunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Kurset afsluttes med en gennemgang af det moderne maleris første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt de italienske futurister. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). Sted: (4110) City Campus (4111, 4112) IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (modul 4) Hold 4113: 10 onsdage 12.15-14 (11/9-20/11) Hold 4114: 10 torsdage 10.15-12 (12/9-21/11) Ved cand.phil. Pia Høy Hold 4115: 10 torsdage 12.15-14 (12/9-21/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Efter 1. verdenskrig afløser dada ismen og surrealismen de tidlige modernistiske stilretninger. Med sine ”ready-mades” udfordrer Marcel Duchamp grænsen mellem kunst og virkelighed, mens surrealisterne, med udgangspunkt i Freuds psykoanalyse, skaber en helt ny måde at bruge billedsproget på. En fremherskende retning i mellemkrigsårene er desuden konstruktivismen og den rene abstraktion. Efter 2. verdenskrig undergår kunsten store forandringer. 1950’erne og 60’erne præges henholdsvis af den abstrakte ekspressionisme med malere så forskellige som Jackson Pollock og Asger Jorn og af den amerikanske pop-kunst, hvis væsentligste skikkelser er Robert Rauschenberg og Andy Warhol. Parallelt med dette opstår en række nye kunstneriske retninger, hvoraf de mest markante er minimalisme, landart og koncept kunst. I denne periode bliver det traditionelle maleri delvist fortrængt, men det genopstår i 1980’erne med det nyekspressionistiske eller såkaldt ”vilde” maleri. Fra 90’erne er det dog installationskunsten der dominerer den moderne kunstscene. Kurset afsluttes med et blik på den aktuelle samtidskunst, der frembyder en mangfoldighed af udtryksformer og praksisser så som dekonstruktivisme og nykonceptualisme. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). Hvad er kunsthistorie? (modul 5) Hold 4116: 10 torsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved mag.art. Erik Mortensen og mag.art. Majken Meinhardt Hvordan skaber man lys og rum i et kunstværk? Med hvilke teknikker skabes et billede eller en skulptur? Hvilke metoder har man før anvendt, og hvilke anvender man i dag for at aflæse og analysere et billede? Er kunsthistorien et gammelt eller et nyt fag, og er æstetik, kunstkritik og kunstteori en del af faget? Hvad ved vi helt præcist om fx Tizian og van Gogh, hvilke kilder kommer vor viden fra, og hvad bygger på kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og tolkninger? I kurset vil vi forsøge at besvare ovennævnte spørgsmål gennem en redegørelse for fagets elementer og dets historie. Vi vil gennem udvalgte billedeksempler fra kunstens lange historie belyse vigtige æstetiske og metodiske standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den virker i. Fx har vigtige kunsthistoriske epoker, som klassicisme og romantik samt i vore dage modernismens udvidede kunstbegreb, påvirket fagets udvikling. Desuden omfatter kurset stilanalyse, ikonografi, psykologisk samt historisk-sociologisk metode. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) K unsthist o r ie 49 EMNEKURSER Lysets by: Paris omkring 1900 Hold 5277: 10 mandage 12.30-14.15 (2/9-18/11, ikke 23/9) Hold 5278: 10 tirsdage 12.30-14.15 (3/9-26/11, ikke 17/9, 8/10) Ved ph.d., mag.art. Niels Marup Tiden mellem 1880 og 1. verdenskrig kaldes ‘La Belle Époque’. Den skøn ne tidsalder eller livsglædens tid er en periode, hvor der dannes succesrige industriforetagender og der opstår et stort nyrigt borgerskab. Paris bliver en moderne metropol og et kulturcenter for udviklingen af den nye kunst, mode og design. Byen med Orientekspressen, arkader, can-can, champagne, flaneurer og absintdrankere. Verdensudstillingen 1900 blev besøgt af 53 millioner. Uddannelse blev et krav til det moderne menneske. Alle former for luksus og forlystelser var en del af den dynamiske by, hvor nye mennesketyper og omgangsformer udviklede sig. En Art Nouveau stad med lys og skyggesider blev fremstillet af Toulouse-Lautrec og Degas. Samtidig er det en periode, hvor kvinder som Berthe Morisot er med til at forny billedsproget. Kurset, der er inspireret af nyere forskning indenfor kunsten og storbyen, beskriver den fornyelse der opstår i den tætbefolkede turbulens. Sted: (5277) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup Pris: 1.195 kr. (rabatpris: 1.095 kr.) Sted: (5278) Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, 3500 Værløse Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 50 K unsthist o r ie Skagen og skagensmalerne i nyt perspektiv Hold 5279: 10 fredage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved ph.d., mag.art. Niels Marup Overalt i Europa frigjorde billedkunstnerne sig i 1800-tallet fra kunstakademiernes undervisning, og som alternativ dannede de kunstnerkolonier, der tog udgangspunkt både i det lokale miljø og deres eget liv. Kunstnerne ønskede at undslippe industrialiseringen og storbykulturen. De vendte sig mod den enkle eksistens og søgte inspiration til at udvikle mere moderne livskvaliteter. På Skagen inspirerede landskabet, havet og fiskerne fra 1870 en gruppe kunstnere til at eksperimentere med både det realistiske og det virtuose franskinspirerede maleri. Der er skildringer af fiskernes barske eksistens og af kunstnernes egen livsglæde. Ud fra kulturhistoriske og nye kunstteoretiske indfaldsvinkler undersøges: Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer m.fl. Deres motivvalg og det formsprog, de udviklede, ses i sammenhæng med samtidens maleri. Deres banebrydende livsstil og boligform belyses i forhold til arkitekten Ulrik Plesner og designeren Thorvald Bindesbøll, som kom til at præge byens udseende. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Det efterstræbte kollaps Hold 5280: 10 onsdage 10.15-12 (4/9-13/11) Ved ph.d., mag.art. Niels Marup I perioden omkring den franske revolution sker der en fundamental forandring i Europa. Enevælde og monarki opløses, og der skabes nye muligheder for sociale og politiske eksperimenter. Demokratiet finder sine potentialer i en reaktualisering af det antikke Grækenland. Modsætninger mellem fornuft og følelser, oplysning og irrationalitet, væver sig sammen i nye formationer. Billedkunsten bliver et sted, hvor erfaringer kan efterprøves og perspektiveres i forhold til samfundets nye udfordringer, og filosofien indlemmer dette under navnet æstetik. Det nye publikums reaktionsmønstre kræver begrebsliggørelse som Kants definitioner på det skønne og det sublime. Borgeren længtes efter det primitive og skrækoplevelsen. I undersøgelsen af det romantiske maleri inddrages malerne Goya, Delacroix, Turner, Constable, Friedrich, Ingres, Runge og Füssli. Demokrati og individualitet skaber en ny kunst og et nyt publikum, og netop de visuelle læringsprocesser bliver de centrale omdrejningspunkter. Sted: Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup + Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Gl. Holte, 2840 Holte Pris: 340 kr. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Hverdagens mystik: Man Ray 1890-1976 Hold 5281: 1 torsdag: 10.15-16 (3/10) Hold 5282: 1 torsdag: 10.15-16 (10/10) Ved ph.d., mag.art. Niels Marup Det eksperimenterende og grænsesøgende i kunsten er kendetegnende for dada- og surrealismen i perioden mellem de to verdenskrige. Baseret på nye sociale og psykologiske teorier om det moderne bymenneske udforsker de kunsten og bidrager til at skabe en intellektuelt udfordrende, poetisk, vittig og ironisk kunst, der påvirker og udvider det moderne kunstbegreb. Tilfældighedsprincippet bliver en generator for den kulturelle idérigdom i det hele taget. Blandt de førende pionerer er amerikaneren Man Ray, der tilbragte en stor del af sit liv i kunstens centrum Paris. Der bliver nu lejlighed til at opleve en fyldig præsentation af hans kunst, da Øregaard Museum og Gammel Holtegaard belyser hans livsværk med to udstillinger. Man Ray er ikke blot en pioner indenfor fotografiet, men hans malerier, skulpturer og objekter har både historiske dimensioner og nutidige referencer. Dagen begynder med en introduktion og en rundvisning på Øregaard Museum. Herefter Gammel Holtegaard, hvor det er muligt at spise frokost i cafeen, inden rundvisningen i udstillingen. Transport og entré udgifterne afholdes af deltagerne. Det postmoderne maleri: Genopstandelsen i 1980’erne Hold 5283: 10 tirsdage 14.15-16 (10/9-19/11) Ved cand.phil. Pia Høy Gæst: Dorte Dahlin Maleriet bliver gentagne gange i løbet af det 20. århundrede erklæret for dødt, og i 1970’erne giver koncept kunsten maleriet dets endelige dødsdom. ”Man kan ikke udfordre kunsten via maleriet, da maleriets betydning er givet på forhånd”, hed det sig dengang. Ikke desto mindre genopstår maleriet i 1980’erne for fuld udblæsning i hænderne på en række såkaldt ’vilde malere’. I samme årti lanceres begreberne postmodernismen og transavantgarden. Postmodernismen er i modsætning til modernismen ikke primært opsat på at forny og forbedre forudgående kunst. I stedet udnytter de postmoderne malere stiltræk fra et væld af historiske perioder og stilretninger. På kurset vil vi studere en række af de nye malere, og både udenlandske og danske kunstnere vil blive gennemgået. For eksempel Georg Baselitz, Sandro Chia, Claus Carstensen, Rainer Fetting, Anselm Kiefer, K unsthist o r ie 51 Michael Kvium, Nina Sten-Knudsen og Mark Tansey. Vi får også besøg af kunstneren Dorte Dahlin, der fik sin debut i 1980’erne. Sted: Nørre Campus Pris: 976 kr. (rabatpris: 876 kr.) Dansk samtidskunst Hold 5284: 10 mandage 10-11.45 (2/9-11/11) Ved cand.phil. Pia Høy Gæst: Elisabeth Toubro Den danske kunstscene er i dag præget af stor mangfoldighed. Der er kunstnere, der beskæftiger sig med maleri som Tal R og John Kørner, andre der relateres til installationskunst som Olafur Eliasson og Frans Jacobi, og nogle der arbejder med video som Peter Land og Gitte Villesen. Men mange kunstnere arbejder også med andre medier end deres foretrukne, hvis det passer dem, for det er ofte det tematiske, der binder den enkelte kunstners værker sammen. Vi beskæftiger os med en lang række kunstnere, der repræsenterer traditionelle og nyere medier, fra maleri og skulptur til konceptkunst og massemedieret kunst. Vi får også besøg af kunstneren Elisabeth Toubro, som har skabt ”By-Fraktal” ved den Sorte Diamant i København. Filmklip indgår. Sted: Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå Pris: 1.103 kr. (rabatpris: 1.003 kr.) Tysk kunst: Fra die Brücke til Gerhard Richter Hold 5285: 10 torsdage 16.15-18 (12/9-21/11) Ved cand.phil. Pia Høy På kurset vil vi slå ned på tysk kunst i det 20. århundrede, som har stået lidt i skyggen i forhold til fransk kunst, men som er lige så interessant. Vi vil indledningsvist studere den tyske ekspressionisme, som er delt i to fløje: Die Brücke i Dresden og Blaue Reiter i München. Die Brücke tæller kunstnere som Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde, mens Blaue Reiter inkluderer Franz Marc og Kandinsky. 52 K unsthist o r ie Sidstnævnte virker også som lærer på Bauhaus. I 1920’erne og 1930’erne knytter kunstnere som Otto Dix og Max Beckmann bånd til ”Neue Sachlichkeit”, som er en figurativ stil med politisk brod og relationer til dadaismen. I samme periode erklærer nazisterne de moderne kunstnere for ’entartede’. Efter 2. verdenskrig beskæftiger kunstnerne sig med nye problemstillinger, hvoraf nogle arbejder med den tyske skyld efter krigen. Blandt dem vi nu vil beskæftige os med er Baselitz, Beuys, Hans Hartung, Rebecca Horn, Jörg Immendorf, Anselm Kiefer, Gerhard Richter og Wols. Filmklip indgår. Sted: Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø Pris: 1.007 kr. (rabatpris: 907 kr.) Leonardo da Vinci Hold 5286: 10 onsdage 14.15-16 (11/9-20/11) Ved cand.phil. Pia Høy Leonardo da Vinci (1452-1519) mestre de både maleriet, skulpturen og arkitekturen og var derudover kunstteoretiker, videnskabsmand og opfinder. Han var barn af den italienske ungrenæssance, men forbindes ofte med højrenæssancen og denne periodes store kunstnere, navnlig Rafael og Michelangelo. På kurset vil vi især beskæftige os med Leonardo da Vincis kunstneriske virke og analysere berømte malerier som Nadveren og Mona Lisa, ligesom pennetegningen Vitruviansk mand, der indeholder en teori om de men- neskelige proportioner og det gyldne snit, vil blive gennemgået. Leonardo da Vinci nedfældede sine iagttagelser, idéer og tanker i mange notesbøger, og vi vil særligt interessere os for hans noter om maleriet og for den såkaldte paragonstrid, der handlede om hierarkiet mellem de forskellige kunstarter. Endelig vil vi studere hans kunst gennem Sigmund Freuds optik. Freud udgav i 1910 sin berømte bog En barndomserindring hos Leonardo da Vinci, der er den første psykoanalytiske metodetilgang til kunst. Filmklip indgår. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) De figurative: Fra Harald Slott-Møller til Thomas Kluge Hold 5287: 10 fredage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved cand.phil. Pia Høy. Gæst: Thomas Kluge Det 20. århundredes kunst er præget af radikale eksperimenter. I første del af århundredet foregik de især indenfor maleriets ramme, hvor forskellige abstrakte stiludtryk så dagens lys. Men en række kunstnere holdt fast i den figurative tradition. Det førte nogle af dem på decideret kollisionskurs med modernismen, mens andre blot blev ført ud på et sidespor. På kurset vil vi studere en række kunstnere, der ofte forbigås, fordi de er svære at passe ind. Indledningsvist ser vi på værker af symbolister som Ejnar Nielsen, Agnes og Harald Slott-Møller, Tegner og Willumsen. Vi vil også beskæftige os med kunstnere som Wilhelm Freddie, Storm Petersen, Hans Scherfig og Gerda Wegener. Sidstnævnte knytter an til art deco’en. Senere i det 20. århundrede og frem til i dag holder en række kunstnere fortsat fast ved figurationen, fx Thomas Kluge, Niels Strøbek og Trampedach. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 976 kr. (rabatpris: 876 kr.) Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg Hold 5288: 5 tirsdage 12.15-14 (22/10-19/11) Ved cand.mag. Merete Mørup Skulpturen fortæller europæisk kunsthistorie gennem tiderne. De fem undervisningsgange foregår på museer i København og lige foran værkerne. Vi starter i antikken på Glyptoteket med de arkaiske, de klassiske og de hellenistiske. Anden gang går vi til romerne på Glyptoteket. De romerske skulpturer beretter om selviscenesættelse, kejserfamilier og portrætter; dem, vi ofte går forbi. Den hvide klassicisme ser vi live på Thorvaldsens Museum, der har de fineste relieffer og mest veldrejede skulpturer. De fortæller om friheds idealer og -kampe kamufleret med det mest fantastiske håndværk. Tilbage til Glyptoteket for at se på skulpturer af Degas og Rodin og deres fortolkninger af det moderne liv i Paris og de klassiske temaer. Vi slutter med samtidskunstens skulpturer på Statens Museum for Kunst, de mest moderne, vi kan finde. Mødested første gang: I underetagen på Glyptoteket. Kursisterne skal betale billet på Thorvaldsens Museum. Pris: 440 kr. Billedanalyse Hold 5289: 10 onsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Hold 5290: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved mag.art. Majken Meinhardt At opleve et kunstværk handler om at kunne bruge sine øjne. De fleste af de kunstværker vi ser på museer og gallerier, repræsenterer et subtilt samspil mellem form og farve, lys og mørke, rumvirkning, motiviske elementer og ikke mindst materialer. Men oplevelsen af dem vil som regel være ganske overfladisk, hvis man ikke ved noget om billedanalyse, eller har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi. Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog, bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse. På kurset gennemgås billedets formsprog systematisk, og undervejs indgår abstrakt og figurativ kunst samt malerier og skulpturer fra mange forskellige epoker. Formålet er at træne den enkelte deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Billedkunsten som symbolsk sprog Hold 5291: 10 tirsdage 14.15-16 (3/9-12/11) Ved mag.art. Majken Meinhardt Den bildende kunst vrimler med symbolske udtryk som allegorier, personificeringer og andre former for billedsproglige omskrivninger, som mennesket til alle tider har brugt til at udtrykke sine tanker og forestillinger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk form kan man billedliggøre det, som vanskeligt lader sig udtrykke på andre måder, og det er menne skets evne til at bruge symboler, der sætter det i stand til at fortælle om tilværelsen på et dybere plan. En forudsætning for at opleve bildende kunst er derfor, at man kender dens mange symbolske udtryk og forstår at opleve dem rigtigt. I kurset indgår symbolske udtryksmåder fra forskellige tidsperioder, og vi skal blandt andet se på det tidstypiske, der kendetegner mange former for symboler. Men vi skal også beskæftige os med symboler af en mere arketypisk og universel karakter. Formålet er at skabe bevidsthed om det særlige område af billedkunsten, som dens mange symbolformer udgør. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Dansk kunst og arkitektur fra senrokoko til tidlig guldalder 1790-1840 Hold 5292: 10 torsdage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Det Kongelige Danske Kunstakademi etableredes i midten af 1700-tallet og fik varig betydning for guldalderens mestre som C.W. Eckersberg og dennes elever. Kurset tager udgangspunkt i det sene 1700-tals rokoko, nyklassicisme og romantik med danske kunstnere som Vigilius Eriksen, Jens Juel, C.A. Lorentzen, Peder Als, Nicolai Abildgaard og J.L. Lund. Også nyklassicismens arkitektur står stærkt med C.F. Harsdorffs og C.F. Hansens klare bygningsformer. Nyklassicismens største repræsentant var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. I 1800-1850 gennemgik dansk kunst en storslået udvikling sam tidigt med, at samfundet overgik fra den sene enevælde til det spæde demokrati. Da trådte Eckersberg frem med lysende billeder fra Rom, og hans store eksempel inspirerede elever som Wilhelm Bendz, Constantin Hansen, Christen Købke og Wilhelm Marstrand. Også billedhuggerne H.E. Freund og H.W. Bissen samt arkitekten M.G. Bindesbøll fremtrådte i en tid, hvor interessen for det antikke og demokratibevægelsen fik indflydelse på både det private og offentlige liv. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Skagensmalere og symbolister: Brudflader i dansk kunst 1880-1920 Hold 5293: 10 fredage 12.15-14 (13/9-22/11) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen Kursets udgangspunkt er skagensmalernes livsglade skildringer K unsthist o r ie 53 af kunstnerlivet, fiskermiljøet og familien udført i fransk inspireret impressionisme og symbolisme af Viggo Johansen, Anna og Michael Ancher og Peder Severin Krøyer, mens Laurits Tuxens hovedværk blev pompøse skildringer fra Europas glitrende fyrstehoffer. Århundredskiftets samfundsmæssige omvæltninger og den almene stemning af livstræt melankoli og desorientering affødte den symbolistiske strømning, som visualiseredes i dekadente værker af Kristian Zahrtmann, vitalistiske værker af Jens Ferdinand Willumsen og tyste, kontemplerende værker af Vilhelm Hammershøi. Endelig bidrog brødrene Skovgaard, Niels Larsen Stevns og Poul C. Christiansen med åndfulde værker af navnlig spirituelt og religiøst indhold. strømmen som det også var tilfældet med den unge Thomas Kluge. Andreas Møller og Laurits Tuxen er outsidere fordi størstedelen af deres karriere og anerkendelse lå udenfor landets grænser. Victor Brockdorff havde en politisk overbevisning, som havde betydning bl.a. for hans motivvalg. Carl Bloch var anerkendt i sin samtid, men siden udskrevet af kunsthistorien, for først for nylig igen at blive lukket ind. For at forstå disse outsidere må man se nærmere på både deres samtid og eftertid. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved ph.d., mag.art. Erik Brodersen Outsidere i dansk malerkunst Hold 5294: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen Der er figurer inden for den danske malerkunst, som ikke så let lader sig rubricere. De er på mange måder outsidere. Det gælder Hammershøi, J.F. Willumsen, Agnes Slott-Møller, Storm P. og flere andre. De gik mod 54 K unsthist o r ie Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Kunsten og arkitekturen omkring de franske konger og kejsere 1500-1870 Hold 5295: 10 onsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Kurset handler om kunsten og arkitekturen omkring de franske konger og kejsere og deres gemalinder og elskerinder som dronning Marie Antoinette og Madame de Pompadour. Hvad ville de egentlig med deres slotte, haver og kunst? I tidlig barok omkring Henrik 4. og Ludvig 13. møder vi malere som Rubens, Vouet, de Champaigne og Poussin og arkitekterne Lescot, Le Mercier og du Cerceau. Hos Solkongen og hans slægt på Versailles lever højbarokken, rokokoen og klassicis men med arkitekter som Le Vau, Mansart, Le Notre, Gabriel, Soufflot og Rousseau og med kunsterne Le Brun, Boucher, Girardon og Vien. Napoleon lader David, PercierFontaine og andre skabe empiren på Tuillerie- og Louvreslottene og Triumfbuen, og op til 1870 udformer Hausmann pragtmiljøet omkring Napoleon 3. og kejserinde Eugenie. Vi sammenligner med ældre kongelige kunstmiljøer som kroningskirken i Reims, Saint Denis-kirken, Sainte Chapelle og med renæssancemennesket Frans 1.s Fontainebleauslot, Chambord, Chenonceau og de skønne enhjørningetapisserier. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele Hold 5296: 10 mandage 12.15-14 (2/9-11/11) Ved ph.d., mag.art. Erik Brodersen Med maleren Gustav Klimt (18621918) i centrum handler kurset om hele den europæiske symbolisme. Vi fokuserer på Klimts værker og hans relationer til Wiener Sezessionen, til malerne Schiele og Kokoschka, til wienerarkitekturen og til det fremragende design i jugendstil af Josef Hoffmann, Dagobert Pesche og Koloman Moser ved Wiener Werkstätte. Da kredsen var international, kommer vi også ind på vigtige inspirationer, berøringsflader, livsholdninger og billedlige muligheder i den øvrige europæiske symbolisme. Foruden Nietzsches overmennesketeori, Baudelaires sensualisme og Wagners operadramatik, græsk antik, det japanske træsnit og ægyptiske strømninger, impressionismen og James McNeill Whistlers dandyisme, berører vi også franske, engelske, tyske, hollandske, schweiziske, belgiske og nordiske symbolister som Rodin, Moreau, van Gogh, Gauguin, Khnopff, Klinger, Böchlin, von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh, Dante Gabriel Rosetti, Burne-Jones og Munch. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Mesterværker på Københavns museer: Fem museumsbesøg Hold 5324: 5 torsdage 11.00-12.30 (12/9, 26/9, 10/10, 24/10, 7/11) Ved ph.d., mag.art. Erik Brodersen Københavns og Nordsjællands museer og slotte rummer en overflod af kunst. Vi markerer forskellen mellem dem, hvor nogle oprindelig er kongelige slotte, andre opført af privatmæcener og atter andre offentligt tænkt fra begyndelsen. Vi betragter samlingernes sammenhængende forskellighed og studerer billedkunstens udvikling fra renæssance til moderne tid. Vi besøger følgende museer: 1. Frederiksborg Slot i Hillerød (kgl. jagtslot, nu Nationalhistorisk Museum). 2. Rosenborg Slot (opr. Christian 4.s villa, nu Kgl. Kronologisk Samling). 3. Ældre udenlandsk kunst på Statens Museum for Kunst (bl.a. inspireret af Napoleon 3.s Louvre i Paris). 4.Fransk salonskulptur, impressionisme og symbolisme på Ny Carlsberg Glyptotek (brygger Jacobsens gave til København, tegnet af Wilhelm Dahlerup). 5. Statens Museum for Kunst: Dansk impressionisme, symbolisme, kubisme og surrealisme, fransk fauvisme omkring Matisse. Mødested første gang: Ved billet salget på Frederiksborg Slot Pris: 440 kr. Kender du typen? Engelsk livsstil i 1700- og 1800-tallet Hold 5297: 10 tirsdage 12.15-14 (3/9-12/11) Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer-Hansen Hvordan kender man en engelsk gentleman/lady fra 1700-tallet? Hvordan ser hans hus ud? Hvordan er rummene fordelt og indrettet? Hvilke malerier hænger på væggene? Hvordan ønskede en gentleman/lady at se sig selv portrætteret? Hvordan var de menneskers liv? Hvad foretog man sig, og hvilke bøger læste man? Hvordan gik man klædt, og hvad fik man at spise? Hvad med tjenerskabet? Hvorfra kom midlerne til denne livsstil? Vi ser på, hvordan en victoriansk gentleman/lady skiller sig ud fra sin forgænger, hvordan victorianernes huse så ud og på selve indretningen. Vi undersøger den sociale omgangsform og sammenligner mentaliteten i det ene århundrede med det andet. I 1700-tallet var klassisk dannelse forudsætning for de æstetiske rammer og omdrejningspunkt for konversationen. Hos victorianerne satte nygotikken det æstetiske præg, og industrialiseringens sociale problemer dannede det moralske grundlag for livsstilen.1700-tallets gentleman fremstod forfinet, iklædt silke. Den victorianske gentleman fremstod med brede skuldre, iklædt tweed. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Måltidet i billedkunsten Hold 5298: 10 onsdage 14.15-16 (11/9-20/11) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Kurset vil gennemgå de mange måder, mad og drikke er blevet afbildet på fra det gamle Ægyptens relieffer og fresker til moderne kunstneres abstrakte billeder. Vi skal se på de tidlige kulturers billeder af offergaver og romerske antikke dekorative fresker af de mest påskønnede madvarer, på middelalderkunstens symbolske brug af fødevarer i religiøse billeder og på det kristne nadvermåltid. I den verdslige kunst findes også mange billeder af mad og drikke, især fra barokken. Helt op til vor tid er dekorative opstillinger med fødevarer populære, lige fra den pompøse opdækning til den hverdagsagtige, enkle ’nature morte’, hvor kunstneren gengiver skønheden i et par frugter, et stykke brød og et glas vin. Der er både forskelle og ligheder mellem de gamle og de moderne mestre, når de gengiver det mest karakteristiske ved deres motiver af de gode råvarer og tilberedte retter fra køkkenet. Undervejs vil vi komme ind på de gastronomiske forhold gennem tiderne. Et besøg på Statens Museum for Kunst indgår i kurset. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Fem besøg i Nationalmuseets samling: Danmarks oldtid Hold 5299: 5 torsdage 14.15-16 (12/9-10/10) Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets permanente udstilling Danmarks Oldtid. Her vil vi koncentrere os om de genstande, som kan defineres som kunst og kunsthåndværk, fra stenalder til og med vikingetid. Fra stenalderen findes små dyrefigurer og store smykker i rav samt udsmykkede lerkrukker og smukt formede dekorerede våben. Allerede i slutningen af stenalderen kom genstande af guld og bronze til Danmark. I bronzealderen fremstillede man her i landet prægtige smykker, våben og genstande til kultisk brug, blandt andet de imponerende blæseinstrumenter lurerne og den berømte Solvogn. Vi vil også gennemgå jernalderens pragtgenstande, herunder Gundestrupkedelen, Dejbjergvognen, Hobybægrene og Guldhornene, samt vikingetidens skattefund. Undervejs vil vi diskutere de kultiske sammen hænge, mange af værkerne har indgået i. Der kan lånes små transportable stole på museet. Mødested: Forhallen på National museet Pris: 440 kr. Kunst og økonomi Hold 5300: 1 lør-søndag 10.15-16 (26/10-27/10) Ved cand.mag. René Juul Penge, markeder og handel har altid været og er stadig genstand for begejstring og frastødelse alt efter, hvilken overbevisning man har. For utallige kunstnere som f.eks. Donatello eller vor egen Lundbye var det med økonomi ganske uinteressant, mens eksempelvist Rembrandts personlige konkurs havde stor indflydelse på hans selvopfattelse og kunstneriske udtryk. For andre kunstnere så som Rubens, Andy Warhol og Salvador Dali indebar solide indtægter i sig selv en vis reklameværdi til gavn for yder ligere økonomisk konsolidering. K unsthist o r ie 55 På kurset ser vi på forskellige kunstneres og mæceners forhold til penge og den kunst, det førte med sig, fra den overflødige katolske barok, via puritanerne i det nordlige Europa og de fallerede guldaldermalere til det 20. århundredes kunst. Dernæst ser vi med økonomiske briller på, hvordan kunstnerne i vore dage varetager deres rolle bedst. Argumenterer visse kunstnere i virkeligheden imod egne (økonomiske) interesser i den danske kunstdebat? Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) fra nordens beboelige egne i Skandinavien til det mytisk-magnetiske og nærmest uindtagelige Arktis, der har tiltrukket kunstnere, litterater og polarforskere siden 1800-tallet. Der perspektiveres med eksempler indenfor fx arkitektur, romantikkens kunst og kulturhistorie. Fredag den 11. oktober foregår på Louisiana for at se udstillingen om Arktis. Kursisten afholder selv entréudgift. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Jackson Pollock vs. Barnett Newman Hold 5302: 1 lørdag10.15-16 + 1 søndag 11-17 (23/11-24/11) Ved cand.mag. Trine Holm, Louisiana Museum Ny nordisk kunst Hold 5301: 8 mandage 10.15-12 (16/9-11/11) + 1 fredag 14-17 (11/10) Ved cand.mag. Trine Holm, Louisiana Museum Nordiske tendenser er for tiden virkelig inde i varmen. Ikke bare hvad angår mad, design og mode, men også i forhold til kunst. Men hvad er kendetegnende for en nordisk identitet, og hvordan kommer den til udtryk visuelt? På kurset ser vi på samtidskunst, der forholder sig til nordens særlige vejrlig, og kunstnere, der har ladet sig inspirere af det nordiske klima som lyset/ mørket, isen/ havet, og det storslåede/stilheden. Vi bevæger os 56 K unsthist o r ie Da kunstscenen rykkede fra Paris til New York efter 2. verdenskrig blev den dominerende kunstretning ”ameri kansk abstrakt ekspressionisme” også kaldt ”The New York School”. To kunstnere, der nærmest repræsenterer modpolerne indenfor denne kunstbetegnelse var Jackson Pollock og Barnett Newman. Pollock, med øgenavnet ”Jack the Dripper”, malede direkte fra gulvet, dyrkede ”action painting”, og levede et ganske turbulent liv. Newman derimod arbejdede med store ensartede flader, i velovervejede bevægelser og var optaget af filosofiske spørgsmål. På kurset stiller vi skarpt på de to kunstneres egenart i forhold til stil, teknik, motiv, betydning og undersøger hvilke æstetiske og filosofiske overvejelser, der ligger til grund for deres malerier. Derfra ser vi på, om der til trods for deres åbenlyse forskellige tilgange til maleriet alligevel er nedslag, hvor de mødtes i teori såvel som i praksis. Søndag foregår på Louisiana for at se udstillingen, der sammenligner Jackson Pollock med en anden kunstner nemlig Asger Jorn. Kursisten afholder selv transport og entré udgift. Sted: Søndre Campus + Louisiana Museum, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Skulpturens klassiske formsprog Hold 5303: 5 tirsdage 12.15-14 (22/10-19/11) Ved cand.mag. Marianne Ipsen Kursets hensigt er at vise hvilken indflydelse og kontinuitet det klassiske formsprog på skulpturen har haft på den vesteuropæiske kunsthistorie fra oldtiden til i dag. Sammenstødet mellem gammelt og nyt, tradition og eksperiment, følelse og fornuft. Antikkens normgivende rolle for vores opfattelse af mennesket og dets plads i kunstens verden er interessant at forfølge, og her tænkes ikke mindst på dens gyldighed og holdbarhed. Med udgangspunkt i Bertel Thorvaldsens nyklassicistiske værk vil vi forfølge den klassiske skulpturs formelle udtryk. Refleksionen griber tilbage til antikken, renæssancen og frem til det post- og senmoderne samtidsværk. I forlængelse deraf skal vi afdække de æstetiske overvejelser, der opstår ved afbildning og konfrontation af den nøgne menneskekrop ved en gennemgang af udvalgte værker. Sted: Nørre Campus Pris: 440 kr. Introduktion til Danmarks middelalder: Arkitektur og billedkunst 1100-1536 Hold 5304: 10 tirsdage 12.15-14 (3/9-15/11) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Missionstiden i Danmark, dvs. overgangen fra troen på de nordiske guder til troen på Kristus, er ret mangelfuldt belyst hvad angår skriftlige kilder. Forskningen må derfor bygge på håndgribelige levn og kendskabet til middelalderens Europa. Byggeskikken kan studeres i de talrige bevarede kirker, de fleste opført i 1100- og 1200-tallet og med senere om- og tilbygninger. Døbefonte og billedudsmykninger omkring portaler er hugget i den hårde granit. Motiverne her kan som oftest afkodes, men visse, især hvor dyr og fabelvæsener indgår, kan stadig vække uenighed om tolkningen. Et rigt materiale af kalkmalerier er bevaret, og vi skal følge udviklingen fra de fornemme romanske billedfriser på vægge til hvælvenes udmalinger af en ofte livligt fortalt bibelhistorie tilsat de populære helgenlegender. I den sene middelalder fornemmes ofte, at samtidens dagligdag og teaterspil mv. har haft indflydelse på billedudformningen. Altertavlens udvikling gennemgås ved besøg på Nationalmuseet. OBS: Den 8/10 er der endagsekskursion til fire udvalgte kirker. Transportudgifter dækkes af deltagerne. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Manierismen: Italiensk billedkunst i 1500-tallet mellem renæssance og barok Hold 5305: 10 fredage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Om samtidskunsten anvender Vasari o. 1550 betegnelsen ’bella maniera’: kunstens stræben efter den definitive skønhedsstil. Denne manierisme udvikler sig fra o. 1520, og fremtrædende er Rosso Fiorentino og Jacopo Pontormo i Rom og Firenze. Omkring reformationen og Roms plyndring 1527 opleves et ændret stiludtryk, der fremviser langstrakte figurer, syrede farver og gådefulde rum fx hos Parmigianino. Manierismen er overvejende en hofkunst, der viser speciel interesse for portrætkunsten med Bronzino som en særlig sofistikeret fortolker, hvor Giambologna leverer tidens bedste skulpturer. Eksotiske interesser resulterer i bemærkelsesværdigt kunsthåndværk af fx Benvenuto Cellini, ’surrealistiske’ billeder af Arcimboldo. Bizarre påfund karakteriserer havernes skulpturer og fontæner. Manierismen har en begrænset effekt på Venedig med Tintoretto som vigtigste repræsentant. El Greco, der oplæres i Venedig, udvikler en meget personlig stil, efter at han slår sig ned i Spanien. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Russisk kunst: Fra zar-dømme til samtid Hold 5306: 10 torsdage 18.30-20.15 (5/9-21/11, ikke 19/9) Ved ekstern lektor, mag.art. Torsten Bøgh Thomsen, Aarhus Universitet Kurset vil behandle centrale brud i det russiske samfund gennem det 20. århundrede, som havde særlig indflydelse på kunsten. Vi kommer omkring før-revolutionær kunst og tidlig avantgarde, over programsovjetisk kunst til tiden efter Sovjetunionens opløsning og frem til i dag. Vi vil læse tekster og manifester fra Europa og Rusland for at diskutere sammenfald og forskelle. Diskussionerne vil blive perspektiveret med inddragelse af skønlitterært materiale. Ligeledes vil kunsten før og efter revolutionen blive eksemplificeret via værker fra Sorø Kunstmuseums samling af russisk kunst. Til at give eksempler på russisk samtidskunst efter sovjettiden vil efterårets særudstilling på Sorø Kunstmuseum blive inddraget i betydeligt omfang. Sted: Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø Pris: 1.007 kr. (rabatpris: 907 kr.) Fynsk forår: Fynske kunstnere 1880-1950 Hold 5307: 10 tirsdage 10.15-12 (3/9-12/11) Ved cand.phil. Jette Aarsø De egentlige ”Fynbomalere” var en række kunstnere med tilknytning til Fyn, der mødtes som elever på Zahrtmanns skole i København i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig især om Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen, men også kunstnere som Jens Birkholm, Poul S. Christiansen og Karl Schou hørte til kredsen. Dertil kom, at også Anna Syberg, gift med Fritz Syberg, Johannes Larsens hustru, Alhed Larsen, og søster, Christine Swane, var udøvende kunstnere. Sidstnævnte beskæftigede sig desuden med keramik. Fynbomalernes værker og museer – Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet – er velkendte. Men hvem var egentlig disse kunstnere? I kurset vil vi indkredse kunstnernes motiver og inspirationskilder samt den i tiden herskende debat med københavnske symbolistiske malere, benævnt ’bondemalerstriden’. Desuden vil Faaborg Museums oprettelse blive gennemgået. Besøg på udstillingen ”Italienske stemninger”, Sophienholm, Lyngby og Statens Museum for Kunst. Entréudgifter afholdes af deltagerne. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. Frida Kahlo: Når kunst bliver kult Hold 5308: 5 onsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved mag.art. Charlotte Linvald, ARKEN Frida Kahlo er en af de største kvindelige kunstnere i det 20. århundrede. Det beror både på hendes værkers nuancerede form- og billedsprog og på hendes klare selviscenesættende strategi. Især i den vestlige kunsthistorie har tendensen hidtil været at læse hendes værker ind i en feministisk autobiografisk diskurs med udgangspunkt i hendes tragiske liv og turbulente kærlighedsforhold. Nyere tids teorier og metode har dog åbnet op for en væsentlig bredere analyse, der også viser Frida Kahlo som en politisk kunstner, der arbejdede med national identitet som et centralt omdrejningspunkt i sin kunst. I et bredt netværk af tidens kendte kunstnere og fotografer iscenesatte hun sig selv som nationalt symbol på Mexicos fortid og fremtid, der K unsthist o r ie 57 samtidig virkede som en visuel manifestation af sig selv som kvinde og kunstner. Derfor står værkerne den dag i dag ikke kun som vidnesbyrd om en spændende kvindes liv, men også for en eksistentiel periode i kunsthistorien, hvor banebrydende nye udtryksformer tog form i en konstant dialog med det omkringliggende samfunds politiske nybrud. Kurset indeholder besøg på ARKEN. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Art et Eglise: Des relations tumultueuses Hold 5309: 10 torsdage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved cand.mag., PhD-stud, Caroline Levisse, Université de Paris VIII En 2013, la Biennale de Venise devrait accueillir huit nouveaux Etats, parmi lesquels le Vatican. Cette participation inédite de l’Eglise catholique à la manifestation d’art contemporain la plus célèbre au monde est un événement, qui suscite de nombreuses questions. Souvent autoritaire et conservatrice, parfois véritable moteur de l’innovation artistique, il semble qu’aujourd’hui, l’Eglise tente d’atteindre un nouvel équilibre dans ses relations avec l’art vivant. Afin de comprendre les enjeux de cette rencontre entre l’institution catholique et l’art contemporain, nous proposons un cours dont l’ambition est de retracer l’histoire de leurs rapports. Depuis les catacombes jusqu’au Concile de Vatican-II, en passant par les crises iconoclastes et les cathédrales gothiques, nous étudierons l’évolution du rôle que donne l’institution religieuse à l’art, aux artistes et aux images. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Dansk Guldalder: En fejlfri verden? Hold 5310: 10 torsdage 14.15-16 (19/9-28/11) Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen, Ny Carlsberg Glyptotek Med udgangspunkt i Glyptotekets samling af dansk guldalderkunst går 58 K unsthist o r ie vi i dybden med en af dansk kunsts absolutte højdepunkter, der opstod som resultat af et Europa i forandring. Tyske, franske og italienske inspirationskilder dannede udgangspunkt for en særegen dansk stil. Idylliske hverdagsskildringer, smægtende portrætter og truende skovscenarier afslører en epoke i dansk kunsthistorie, hvor maleriet tager mange originale udtryk. På kurset hører vi om tidens længsel mod det varme syden og drømme om antikken, om dannelsesrejser til Italien og om de nationalromantiske idéer, der spirede herhjemme. Vi diskuterer perspektivlære, professor Eckersbergs indførelse af friluftsmaleriet og tidens idé om kunstneren som ‘geni’, når vi afdækker, hvilke elementer dansk guldalderkunst består af. Kurset perspektiverer dansk guldaldermaleri til dansk skulptur fra det 19. århundrede samt til de antikke forbilleder, som kan opleves på Glyptoteket. Kurset runder af med et kig til datidens nyeste trend; den spirende impressionisme i Paris. Efter ca. 1 time i auditoriet fortsætter vi foran de autentiske værker. Mødested: Infoloungen, Ny Carlsberg Glyptoteket Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Anne Marie Carl-Nielsen: Billedhugger og ildsjæl Hold 5311: 5 fredage 10.15-12 (25/10-22/11) Ved mag.art. Birgitte Zacho Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af vores mest banebrydende kvindelige billedhuggere herhjemme. I 2013 markeres 150-året for hendes fødsel. Hun og ægtefælden komponisten Carl Nielsen (1865-1931) udgjorde et dynamisk kunstnerpar, hvor der var plads til begges udfoldelse. Og ikke mindst Anne Marie Carl-Nielsen var kompromisløs i prioriteringen af den kunstneriske karriere. Kurset dykker ned i hendes store produktion, der spænder fra små, indtagende og charmerende dyrestudier til de store monumenter, som rytter statuen af Christian 9. på Christiansborgs Slotsplads og monumentet for Carl Nielsen på Grønningen i København. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 440 kr. Det ideologiske landskab Hold 5312: 10 torsdage 10.15-12 (5/9-21/11, ikke 3/10) Ved mag.art. Birgitte Zacho Kurset vil undersøge de indholdsmæssige lag i det danske landskabsmaleri. Landskabsgenrens ideologiske indhold i Danmark manifesterer sig for alvor i slutningen af 1700-tallet, hvor landboreformernes nye landskab skildres af blandt andre Jens Juel. Op gennem guldalderen ses forskellige tendenser indenfor genren. Nogle kunstnere drager som Eckersberg til Italien og stifter bekendtskab med friluftsmaleriet, andre lader sig inspirere af den tyske romantik, som hos I.C. Dahl. En ikke ubetydelig gruppe af kunstnere fokuserer på en idealiseret nationalistisk fremstilling af fædrelandet, der bidrager til den nationalistiske vækkelse omkring midten af århundredet. I slutningen af århundredet kommer udforskningen af det danske landskab i fokus med ‘opdagelsen’ af Jylland. Men gennem hele århundredet spiller landskabsmaleriet en rolle i iscenesættelsen af forskellige værdier og idealer. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Kunst og revolution Hold 5313: 10 mandage 19.15-21 (2/9-11/11) Ved mag.art. Birgitte Zacho I 1789 brød revolutionen ud i Frankrig og ingen kunstner var så tæt på begivenhedernes centrum som Jacques-Louis David, der spottende tegnede Marie Antoinette på vej til guillotinen og siden blev Napoleons hofmaler. Men overalt i Europa – også herhjemme – forholdt kunstnerne sig til de politiske og ideologiske vinde, der blæste fra Paris. Kurset vil undersøge, hvordan kunsten fortolker og formidler tidens store omvæltninger. Vi vil tage udgangspunkt i billedkunsten og belyse den ud fra samtidige kilder, den kulturelle og politiske kontekst samt kunstnerens egen historie. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Tidehverv: Florentinsk kunst fra Botticelli til Michelangelo Hold 5314: 1 lør-søndag 10.15-16 (23/11-24/11) Ved museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt, Færøernes Kunstmuseum Perioden 1460 til 1510 er en brydningstid for kunsten i renæssancens hjemby, Firenze. Naturalisme hos den unge Leonardo da Vinci brydes med nygotisk ekspressionisme hos Botticelli, mens en borgerlig klassicisme hos Ghirlandaio udgør en tredje vej. Endelig ser en nyantik stil dagens lys i 1500-tallets første tiår med den modne Leonardo og de unge himmelstormere, Michelangelo og Rafael. Denne kalejdoskopiske kunst hænger sammen med tidens voldsomme politiske, sociale og åndelige rørelser med tyranni mod demokrati, borgere mod oligarker, kristendom mod klassisk dannelse. Verocchios Colleoni, Botticellis Primavera, Leonardos Mona Lisa og Michelangelos David er blandt de hovedværker, der vil blive præsenteret nærmere på dette kursus, hvor vi også ser på eksterne kunstnere med tilknytning til den florentinske kunstscene som Perugino og Luca Signorelli. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Krise eller nybrud? Strømninger på den danske kunstscene i 1930’erne Hold 5315: 5 fredage 12.15-14 (25/10-22/11) Ved mag.art. Mette Vesterbæk Mortensen Mellemkrigstiden defineres ofte som en krisetid, præget af økonomisk og politisk ustabilitet. Men 1930’erne er også et årti, der gemmer på en utrolig kompleksitet og diversitet – ikke mindst på det kulturelle og kunstneriske felt. Der er dømt kulturkamp, og troen på et nyt, moderne og frit menneske er samlende. Tiden er gennemsyret af en interesse for ny teknologi og nye kommunikationsformer. En række yngre kunstnere inspireres af psykoanalyse og surrealisme og arrangerede store internationale udstillinger for at præsentere den nye kunst for det danske publikum. Kunstnere som Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Carl Henning Pedersen, Asger Jorn, Arne Jacobsen, Ejler Bille, Franciska Clausen, Egill Jacobsen og Wilhelm Freddie var blandt periodens unge, fremadstormende kunstnere. Med dem er dansk kunst og kultur fuld af den fornyelse, som kom til at præge tidens billedkunst, arkitektur og design. Sted: City Campus Pris: 440 kr. grafiske, kuriositeter, malerier, våben og udstoppede dyr. Samlingen blev splittet op til specialmuseer i 1825 fordi forestillingen om en samling, der kunne rumme ”hele verden”, blev erstattet af et moderne syn på verden som opdelt i forskellige videnskaber. Museerne, der overtog de kultur-, kunst- og naturhistoriske samlinger, danner i dag grundstammen i flere af vores store museer, som fx Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Zoologisk Museum. Museernes indkøbs- og udstillingspraksis giver et indblik i det skiftende syn på kunsten og dens placering i samfundet. Hvilken udvikling og forandring er museumslandskabet undergået fra 1650 til i dag, hvor også kunsthaller og gallerier gør sig gældende? Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme” Hold 5317: 5 onsdage 17.15-19 (4/9-2/10) Ved dr.phil. Lotte Thrane, Københavns Universitet Fra kunstkammer til moderne kunstcenter: De danske kunstmuseers historie Hold 5316: 5 torsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Ved mag.art. Mette Vesterbæk Mortensen De danske museers historie spejler tilblivelsen af det moderne samfund og ’dannelsen’ af det danske folk. Allerede i 1650 oprettede Frederik 3. ”Det Kongelige Kunstkammer”. I tråd med renæssancens tanke indeholdt kunstkammeret genstande fra hele verden – naturhistoriske som etno- Citatet er af H.C. Andersen, der helst flygtede fra Danmark, når han kunne, men billedkunsten og billedkunstnerne har også noget at sige om den sag, og ikke mindst i 1800-tallet. Med den danske maler og tegner Lorenz Frølich som hovedfigur dykker vi ned i en periode af kultur- og kunsthistorien, hvor det nationale gøres til et politisk projekt, og hvor kunsten i høj grad inddrages og bliver redskab i dette projekt. Lorenz Frølich tilbragte knap 30 år i udlandet, heraf 20 i Paris og fem i Rom, som del af et lykkeligt fællesskab af unge kunstnere og videnskabsmænd, der kom fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og England. Frølichs og hans venners breve og dagbøger fra disse år fortæller deres helt egen historie om det nationale, det globale og det politiske i de år, hvor Italien gik fra feudalt småstatsstyre, fransk besættelse og pave- K unsthist o r ie 59 vælde til at være en samlet nation, og Danmark som nationalstat blev stærkt formindsket. Men billederne fortæller også historie, og vi skal se på et rigt udvalg af kendte og især mindre kendte tyske, danske, norske og svenske malere. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Fra Guder til Robotter: Fokus på græsk kunst og kultur Hold 5318: 2 lørdage 10.15-14 (2/11, 9/11) Ved mag.art. Mette Wivel, UNESCO Hensigten med kurset er at uddybe forståelsen af det antikke Grækenland og den betydning, den græske kunst og kultur har haft og stadig har. Viden om antikken i Grækenland giver os større forståelse af Europa og os selv som europæere. Med udgangspunkt i græsk skulp turer og græsk arkitektur vil den græske kunsthistorie, kulturhistorie, mytologi og politiske historie blive fremlagt sammenkædet. Fokus vil være på udviklingen i gengivelsen af menneskekroppen med udgangspunkt i det græske, men tematikken vil blive perspektiveret af en historisk gennemgang af kropsudviklingen fra istidens kunst ca. 43.000 fvt og op til den genmanipulerede krop i det 21. århundrede. Der vil gennem Via Travel blive arrangeret en studierejse til Grækenland primo april 2014. Henvendelse til Mette Wivel på 3031 0527. Sted: Søndre Campus Pris: 352 kr. Fjerne horisonter: Kulturmøder/Cross Cultural Reading. En historisk gennemgang Hold 5319: 10 tirsdage 10.15-12 (10/9-19/11) Ved mag.art. Mette Wivel, UNESCO Verden er blevet mindre, og i dag kan man lære de ikke-vestlige kulturer at kende på mange måder. Vi bliver til stadighed konfronteret med dem, såvel via tv, glittede magasiner og film, som via litteratur, musik og 60 K unsthist o r ie billedkunst, men også på det mere konkrete plan via charterrejser, på gaden og besøg hos den lokale grønthandler. Beskrivelsen af sådanne konfrontationer kender vi helt tilbage til det klassiske Grækenland. Men hvordan er disse kulturmøder blevet fortolket i den vesterlandske billedkunst og arkitektur? Har man fabuleret over det fremmede, eller har man forsøgt at forholde sig konkret? Tanken med kurset er at belyse, hvordan Europa har oplevet, indoptaget og gengivet mødet med de fremmedartede og mere eksotiske kulturer. Og hvordan skildringen af disse kulturmøder har udviklet og ændret sig. Der vil blive fokuseret på de motiver, som er affødt af silkevejen, pilgrimsrejser, korstoge, slavehandel, Napoleons ekspeditioner til Ægypten og den koloniale og postkoloniale æra. Tidsrammen ligger fra ca. 400 f.v.t. og op til nu. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) VINTERKURSER Perspektiv, farvelære og det gyldne snit Hold 5320: man-fredag 10.15-14.45 (6/1-10/1-2014) Ved cand.phil. Pia Høy På kurset vil vi først beskæftige os med (linear)perspektivet, som blev opfundet i Italien ca. 1420. Vi vil undersøge, hvordan perspektivet fungerer i maleriet, og hvordan det konstrueres og aflæses. I relation hertil vil vi studere principperne for de historiske rumkonstruktioner og undersøge perspektivets ”skæbne” i den moderne kunst. Endelig vil forskellige proportionssystemer og det gyldne snit blive gennemgået. I anden del af kurset vil vi studere farverne og forskellige farveordningssystemer. Fx vil der blive redegjort for Goethes og Johannes Ittens farvelære samt for Poul Gernes’ farvekunst. Deltagere med interesse for billed udøvelse kan hente vigtig viden, som de senere kan omsætte i praksis. Filmklip indgår. Sted: Søndre Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) International og dansk samtidskunst Hold 5321: man-fredag 10.15-14.45 (13/1-17/1-2014) Ved cand.phil. Pia Høy I dag lever kunstnerne i en globaliseret verden, som udfordrer dem på nye måder. Mange kunstnere arbejder med sociale, politiske eller markedsrelaterede problemstillinger, og de forbinder deres projekter til virkeligheden som de ”intervenerer” i. For disse kunstnere er kunstnerrollen forbundet med et stort ansvar – det er totalforpligtende at være kunstner. Samtidig er maleriet vendt tilbage på kunstscenen. Den maleriske tradition fra renæssancen til modernismen gøres til genstand for nye temaer, der kan rette sig imod individ, samfund eller det rent kunstneriske. Men også skulptur, installationskunst og videokunst står stærkt i dag. Sidstnævnte kan rette sig mod massemedierne, hvis betydning for meningsdannelsen testes. På kurset vil vi beskæftige os med en lang række internationale og danske navne som Yael Bartana, Sophie Calle, Olafur Eliasson, Elmgreen og Dragset, Ann Hamilton, Mona Hatoum, Anish Kapoor, Ernesto Neto, Pipilotti Rist og Tal R. Sted: Søndre Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Hvad skal jeg sige, når jeg ser? Farven, formen og myten Hold 5322: man-fredag 10.15-14.45 (6/1-10/1-2014) Ved ph.d., mag.art. Niels Marup Efter 2. verdenskrig tager kunsten en ny begyndelse, hvor farvens og formens elementer bliver helt centrale og symboliserer frihed. Med voldsomme kulører og heftigt sprøjtende strøg får billederne en udtrykskraft, der stiller nye krav til publikum. Billederne repræsenterer ikke længere den genkendelige verden, men sætter vitale spor, der peger på oplevelsen af materialerne selv. Inspirationen til billederne stammer fra fremmede kulturer, historiske myter, barndommen og hverdagen og er en ny åbenhed og udfordring for publikums individuelle fantasi. Kurset fokuserer på den abstrakte ekspressionisme og perspektiverer farvebrugens og penselstrøgets kulturhistorie samt billedanalyse af de koloristiske verdener, som nu er blevet en central og kostbar del af den vestlige kunst. Louisiana afholder en stor Asger Jorn & Jackson Pollock- udstilling, som muliggør en dialog mellem de to ekspressive traditioner. En heldagsudflugt til muséet indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. Sted: Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, 3500 Værløse Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) landskaber, opstillinger samt historiemalerier, der illustrerer religiøse og antikke fortællinger. Der gives en indgående billedanalytisk redegørelse for billederne, og der bliver lejlighed til at opleve de originale værkers særlige aura. Der veksles mellem auditoriet og museumsbesøg. Mandag, tirsdag: italiensk renæssance og nederlandsk barokmaleri (Statens Museum for Kunst). Onsdag, torsdag: fransk impressionisme og symbolisme hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard). Fredag: Ekspressionismen hos Matisse, Nolde og Munch (Statens Museum for Kunst). Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne. Verdenskunsten er mangfoldigt repræsenteret på danske museer med en række enestående malerier fra forskellige epoker. I kurset undersøges et udvalg af disse billeder, og deres unikke billedsprog afdækkes. Udgangspunktet er en kunsthistorisk perspektivering af museernes billeder: portrætter, blomsterbilleder, Sted: Søndre Campus Pris: 587 kr. (rabatpris: 537 kr.) Modens kultur og æstetik Hold 1106: 5 onsdage 16.15-18 (30/10-27/11) FORELÆSNINGER Ved ph.d. Marie Riegels Melchior, Designmuseum Danmark; forskningsadjunkt, ph.d. Maria Mackinney-Valentin, Kunstakademiets Designskole; museumsinspektør, cand.mag. Kirsten Toftegaard, Designmuseum Danmark; cand.mag. Nikolina Olsen-Rule, Designmuseum Danmark; lektor, cand.mag. Lise Skov, CBS. Tilrettelægger: Marie Riegels Melchior Ved cand.mag. Christine Marstrand. Gæst: musiker Kristian BuhlMortensen Ved ph.d., mag.art. Niels Marup 1. Paul Valéry og de mange kunstarter 2. Musik og billedkunst i Marcel Prousts univers 3. Thomas Mann: ‘Nur ein Ohrenmensch’? 4.Rainer Maria Rilke: Den musikalske digters intense blik på malerkunsten 5. H.C. Andersen i krydsfeltet mellem musik og billedkunst. Sange til hans digte Sted: Søndre Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Fem forfatteres forhold til musik og billedkunst Hold 1105: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Se på verdenskunst i København Hold 5323: man-fredag 10.15-14.45 (13/1-17/1-2014) Grieg, Carl Nielsen m.fl. til H.C. Andersens digte af forelæseren, som også er operasanger, akkompagneret af Kristian Buhl-Mortensen på guitar. Visse forfattere har et dokumenteret forhold til musik og billedkunst. Paul Valéry sammentænkte al kunstnerisk skaben som en passage fra kaos til orden og forholdt sig til arkitektur, musik, malerkunst, tegnekunst og fotografi. Marcel Proust skrev i romanen På sporet af den tabte tid med stor indføling og viden om kunst og musik. Thomas Mann kaldte sig selv et ’øremenneske’, men var han kun det? Hans evne til at skildre personer, så de står lyslevende for én, er legendarisk, og i breve og dagbøger dukker interessen for bestemte malere frem. Digteren Rainer Maria Rilke beskæftigede sig intenst med musik og malerkunst og skrev bl.a. om Rodin, Cézanne, Van Gogh, Picasso, Klee, Beethoven, Bach, Mozart. H.C. Andersen betegnede ofte sig selv som maler. Ved denne forelæsning opføres sange af Weyse, Gade, Forelæsningerne sætter modens verden i perspektiv gennem aktuel dansk modeforskning og præsenterer eksperter inden for forskellige stofområder i modens kultur og æstetik i det 20. århundrede og frem til i dag. Først foretages en indkredsning af, hvornår ‘dansk mode’ blev moderne og danske modedesignere blev førende m.h.t. at klæde danskerne moderigtigt på. Efterfølgende ses på, hvordan trendmekanismer og stildannelser i det 20. århundrede har ændret sig, og hvorledes forskellige protestbevægelser inden for dansk kunsthåndværk har påvirket modebilledet og været blandt feltets skarpe kritikere. Endelig belyses udviklingen i den danske pelsindustri fra råvare til eksklusiv og etisk bevidst mode, samt den betydning avantgarden inden for nutidens danske og internationale K unsthist o r ie 61 modedesign har haft for performancekunsten. 1. Da dansk mode blev moderne: Modens verden fra et dansk perspektiv (MRM) 2. Trendmekanismer og stil: Er den gode smag blevet hjemløs (MM-V) 3. Protest: Kunsthåndværkertøj og beklædningskunst, når moden er for meget og noget andet nyt må til (KT) 4.Samtidsmoden som performancekunst (NO-R) 5. Mode og etik: Dansk pelsindustri med og mod hårene (LS) 5. Når billeder fortæller: Visuelle fortællinger og filmiske virkemidler i fotografiet (KK) Sted: Fotografisk Center, Pasteursvej 14, 1., 1999 Kbh. V Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 1. Islams oprindelse og skabelsen af en islamisk visuel identitet (kunst, symbolik og æstetik) 2. Den islamiske by: Hvad, hvor, hvornår og hvordan? 3. Den arabiske metropol: Damaskus 4.Den tyrkiske metropol: Istanbul 5. Den persiske metropol: Isfahan Sted: Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 Kbh. K Pris: 772 kr. (rabatpris: 722 kr.) Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Sonderinger i fotografiet Hold 1107: 5 mandage 16.15-18 (9/9-7/10) Niels Larsen Stevns på KØS Hold 1109: 5 onsdage 17.15-19 (2/10-6/11) Ved mag.art. Kristine Kern, Fotografisk Center; mag.art. Birgitte Vilslev; cand.mag. Christine B. Hybschmann, Fotografisk Center; cand.mag. Laura Ifversen, Fotografisk Center; cand.mag. Kirstine Scheiss Højmose, Fotografisk Center. Tilrettelægger: Kristine Kern Forelæsningerne stiller skarpt på samtidsfotografi, med tråde tilbage i historien, leveret af Fotografisk Centers leder og fire nyuddannede kunsthistorikere. Vi kommer vidt omkring fra et socialt engageret fotografi, repræsenteret ved bl.a. Jacob Riis til Tina Enghoff, til undersøgelser af tid og ‘sandhed’ i fotografiet. Vi skal også høre om finske visualiseringer af tomhedens nærvær og grønlandsk fotografi og postkoloniale problemstillinger, som er knyttet dertil. Til slut vil vi se på, hvordan fotografiet kan fortælle fiktive, filmiske historier. 1. Socialt engageret fotografi: Fra Jacob Riis til Tina Enghoff (CBH) 2. Fotografiets tid: Mellem historie og myte (LI) 3. Nærvær i fraværet: Det tomme rum og det rygvendte blik i kunstfotografier (KSH) 4.Grønlandsfotografi: Med udgangspunkt i Pia Arkes etnoæstetik (BV) 62 K unsthist o r ie vigtige metropoler er blevet udvalgt med henblik på at identificere både forskelle og sammenfald. Vi skal opleve den mangfoldighed, der karak teriserer islamisk kultur, men også identificere nogle af de overordnede linjer som binder den sammen. Kurset lægger op til kulturrejse til Istanbul, Isfahan og Shiraz i foråret 2014. Nærmere information hos Horisont Rejser. Ved mag.art. Anna Louise Manly, KØS; dr.phil. Mikael Wivel Den islamiske by: Kunst og kultur Hold 1108: 5 mandage 17.15-19 (21/10-18/11) Ved adjunkt, ph.d. Kristoffer Damgaard, Københavns Universitet På tværs af den islamiske verdens historiske, geografiske og kulturelle skel er få ting mere kendetegnende for en fælles muslimsk identitet end byen. Det var i byerne, at islams politiske succes først manifesterede sig, og det var herfra, islamisk civilisation spredte sig. Men det var også i byen, at islamisk filosofi, æstetik og symbolik blev udviklet og formaliseret, det var i dens institutioner, man dyrkede videnskaberne og litteraturen, og det var på dens markedspladser, hele den kendte verdens varesortiment kunne handles. Forelæsningerne introducerer grundbegreberne i islamisk kunst, arkitektur og kultur ved at studere byerne og deres historie. En række På KØS er der i efteråret mulighed for at få nærmere kendskab til kunstneren Niels Larsen Stevns (1864-1941), som i sin samtid blev opfattet som en atypisk kunstner. Kunstneren, der som navnet antyder, stammede fra Stevns, står som en ener blandt de danske modernister på grund af sin stærke, grundtvigianske tro, der kom til udtryk i hans passionerede, religiøse figurmaleri. KØS viser forarbejder til Stevns enestående og i dansk regi helt unikke freskoudsmykning med motiver fra Grevens Fejde og Svenskekrigene, som han udførte til Centralbiblioteket i Hjørring i 1930’erne. Udstillingen er kurateret af dansk kunsthistories Stevns-specialist, Mikael Wivel, der har udvalgt en lang række interessante forarbejder. Ikke mindst Stevns’ enestående landskabsbilleder fra Borup og en mængde akvareller, der viser hans unikke arbejde med farverne og udfolder den lange og grundige arbejdsproces, som ligger bag kunstnerens monumentale historiemalerier. Forelæsningerne går i dybden med udstillingen på KØS, hvor Mikael Wivel indleder med en grundig introduktion til kunstneren. 1. Introduktion til Niels Larsen Stevns og hans værk (MW) 2. Niels Larsen Stevns og udstillingen på KØS: Om tilblivelsesprocessen bag de store værker (ALM) 3. Niels Larsen Stevns og udstillingen på KØS: Heltene fra Vendsyssel (ALM) 4.Niels Larsen Stevns som landskabsmaler (ALM) 5. Niels Larsen Stevns og H.C. Andersen (ALM) Sted: KØS – Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29, 4600 Køge Pris: 690 kr. (rabatpris: 640 kr.) tation, men også denne form indeholder store, æstetiske værdier. Temaet er her i 2013 valgt med inspiration fra temaudstillinger i ikke mindre end fem af hovedstadens parkmuseer, som også inkluderer både Statens Naturhistoriske Museum og Statens Museum for Kunst. Forelæsningerne vil trække på viden og billeder fra udstillingerne, og besøg på en eller flere af dem vil kunne indlægges, hvis der er interesse for det på holdet. Gennemgangen vil dels tage udgangspunkt i øvelser, dels i kendte sange og musikværker. Vi skal lytte til kendte klassikere og læse i orkester partiturer og således se komponisterne over skuldrene. Alt dette skulle gerne være med til at berige lytteoplevelsen og give større glæde, når man spiller sammen og/eller synger i kor. Der må påregnes lidt hjemmearbejde og deltagerne bedes anskaffe Johannes Grønagers Nøgle til musikken fra forlaget Systime. 1. Antikkens, middelalderens og barokkens plantebilleder (CHO) 2. Florilegier. 1700-tallet med Linné og i Danmark Flora Danica-værket (CHO) 3. Planteskildring i dag – hvordan gør man? (KLM) 4.Guldalderen og 1800-tallets blomstermalere (CHO) 5. Planteskildringer i det 20. århundredes kunst. Videnskabelig botanisk illustration i dag med fotografi og tegning (CHO) Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) MUSIK, FILM OG TEATER MUSIKVIDENSKAB GRUNDKURSER Blomster- og plantebilleder i billedkunst og videnskab Hold 1110: 5 tirsdage 14.15-16 (17/9-22/10) Ved cand.scient. Claus Helweg Ovesen, Roskilde Universitet og cand.scient. Kirsten Lehrmann Madsen Blomster og planter har gennem tiden spillet en meget stor rolle som motiv i billedkunsten – både i samspil med anden motivverden og som selvstændige ”blomsterstykker”. Ligeledes er der en flere hundrede år gammel tradition for nøjagtige, botaniske afbildninger af planter i forbindelse med naturvidenskab/ botanik og anden faglig dokumen Elementær musikteori Hold 4121: 10 mandage 17.15-19 (2/9-11/11) Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth Det er god tone at være med på noderne! Musiklytning og praktisk musikudøvelse kan beriges og gøres mere fokuseret, hvis man har et kendskab til elementær musikteori. Kort sagt: Man får et bedre teoretisk fundament for at synge og spille musik, hvis man kender musikkens sprog. Vi vil gennemgå nodesystemets opbygning, dur- og molsystemet, kvintcirklen og treklange. Derudover vil der blive arbejdet med rytmik og styrkelse af pulsfornemmelsen, som jo er musikkens hjerteslag. Jazzens grundformer Hold 4122: 10 tirsdage 19.15-21 (10/9-19/11) Ved almen musiklærer DKDM Morten Kargaard Kurset fokuserer på rytmisk musik i mange former med vægt på den teori og praksis, som anvendes i jazzen. Siden starten af 1900-tallet har jazzen banet sig vej ad mange snørklede stier og frem til i dag, hvor den bliver fuldt anerkendt på højde med det bedste fra den klassiske verden. Få et indblik i det teoretiske og praktiske grundlag, jazzen og den nyere rytmiske musik tager udgangspunkt i, og hvordan forskellige sammenhænge og stilarter er opstået. Oplev herigennem en sjovere og mere dybdegående forståelse af jazzens mange udtryksformer. Vi kommer fx til at gennemgå store mestre som skabte nye udtryksformer inden for jazzen, heriblandt Miles Davis, Gil Evans, John Coltrane, Bill Evans og flere andre. Vi kommer omkring de ’farvede’ akkorders opbygning, de mest gængse harmoniforløb, så som blues, rhythm changes, standards og forsøger at afdække den komplekse rytmiske struktur som jazzen anvender. Der vil blive lyttet på mange niveauer med afsæt i jazzens melodier, og forløbet afsluttes med en koncert på et af de kendte jazzspillesteder. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) K unsthist o r ie / Musik , fil m o g teate r 63 EMNEKURSER Flere klassikere du bør kende Hold 5342: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.mus. Kasper Rofelt Dette kursus indeholder klassikere, som er mesterværker inden for musiklitteraturen og som har vist sig særdeles slidstærke og populære blandt publikum. Vi koncentrerer os primært om disse værker for at finde ud af deres placering i forhold til samtiden og blandt de genrer de repræsenterer, deres betydning for musikhistorien og ikke mindst årsagen til deres popularitet. Biografisk materiale om komponister bliver inddraget i relevant omfang. Forslag til videre lytning hører desuden med, så egne studier er mulige efter kursets afslutning. - Bach: Partita for violin i d-mol, BWV 1004 - Tchaikovsky: 1812-ouverture, opus 49 -Debussy: La mer - Mozart: Messe i c-mol, KV 427 - Chopin: Præludier for klaver, opus 28 - Stravinsky: Salmesymfoni - Franck: Sonate i A-dur for violin og klaver - Haydn: Symfoni nr. 44, Trauer - Brahms: Symfoni nr. 4, opus 98 - Prokofiev: Symfoni nr. 1 i D-dur, ”Den klassiske”, opus 25 Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Det onde, det gode og det grusomme Hold 5343: 10 onsdage 19.15-21 (4/9-13/11) Ved cand.mus. Kasper Rofelt Skildringen af ondskab og det gode har været en stadig fascination for mange komponister. Visse værker er så eksplicitte i deres skildring af ondskab og tragisk skæbne, at de bliver regulært grusomme, mens andre beskæftiger sig med det gode fx ved at skildre noget guddommeligt eller religiøst. I kurset beskæftiger vi os med værker fra forskellige epoker i musikhistorien for at belyse, hvordan disse modsætninger bliver fremstillet. Hvad var den enkelte komponists opfattelse af disse begreber, og hvordan kommer det til udtryk i de udvalgte værker? Vi kommer til at studere mange værker. Heriblandt: J. S. Bach: Udvalgte kantater, Messiaen: L’ascension, Liszt: Dante-sonate og Dante-symfoni, Mahler: Symfoni nr. 4 & 6, Prokofiev: Ildenglen (opera), Beethoven: Symfoni nr. 9, Berlioz: Symphonie fantastique og Mussorgskys En nat på Bloksbjerg. Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen og cand.mag. Susanne Keiding Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Fra kabaret til opera: Benjamin Britten Hold 5348: 10 mandage 14.15-16 (9/9-18/11) Fyraftensopera: Aktuelle forestillinger på Operaen og Det Kongelige Teater Hold 5346: 5 torsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Ved cand.mag. Susanne Keiding og cand.mag. Christian Brendholdt I dette efterår kan man opleve nyopsætninger af tre af Verdis store operaer: Otello, Falstaff og Macbeth, alle med afsæt i Shakespeares dramaer. Desuden kan man glæde sig til Rusalka, Dvoraks version af Den lille havfrue, samt Katja Kabanova af Janacek i et gæstespil fra Den jyske opera. Vi sætter fokus på operaernes handling, komponisterne, iscenesættelsen, sangere og instruktører, og giver med talrige eksempler fra cd og dvd et kvalificeret overblik over efterårets operaforestillinger. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. 64 Musik , fil m o g teate r Torsdagskoncerterne i DR Byens Koncertsal Hold 5347: 10 tirsdage 17.15-19 (17/9-26/11) Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i DR Byen er fyldt med prægtig musik. Der kommer berømte dirigenter og solister for, sammen med DR Symfoniorkestret, at opføre musik af et bredt udsnit af musikhistoriens komponister, kendte og mere ukendte, ældre og nyere. På dette kursus vil vi gennemgå udvalgte værker fra hver uges torsdagskoncert om tirsdagen i samme uge, så man er godt rustet til et besøg i Koncertsalen eller en koncert hjemme i stuen ved radioen. Vi vil fortælle om komponisterne og deres placering i musikhistorien, men værkerne, selve musikken, vil naturligvis være i fokus. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen og cand.mag. Mikael Garnæs I 2013 er det 100 år siden, den store engelske komponist Benjamin Britten blev født. Det fejrer vi med en kursusrække, hvor han kommer i centrum med en bred vifte af værker, der har gjort ham berømt. Både som stor national komponist og som den, der om nogen fik placeret den engelske musik på verdenskortet. Undervejs vil der blive givet talrige eksempler på spændvidden i hans produktion – lige fra muntre cabaretsange og kammermusik til de store vokalværker (fx War Requiem) og de mange operaer (fx Peter Grimes, Billy Budd, Døden i Venedig etc.). Også hans betydning som udøvende kunstner, dirigent og pianist vil blive belyst, ligeledes med hans musikpædagogiske engagement og hans indfly- delse på udviklingen af det engelske tonesprog. Sted: Reformert Kirke, Gothersgade 111, 1123 Kbh. K Pris: 1.034 kr. (rabatpris: 934 kr.) Valsekonger, operette og komisk opera Hold 5349: 5 torsdage 19.15-21 (24/10-21/11) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten Kurset gennemgår kendte valse skrevet af Strauss-familien og et udvalg af de klassiske værker, som hvert år transmitteres i tv fra den berømte nytårskoncert i Wien. I første del af 1700-tallet indvarslede Giovanni Pergolesis La serva padrona den komiske opera, som byder på det tyske syngespil og den franske opera-comique med værker som Mozarts Bortførelsen fra Seraillet og Bizets Carmen. Den underholdende musikdramatiske operette med tyngdepunkt i Paris, Wien og Berlin betegner værkerne skrevet i årene 1858-1938, hvoraf de kendteste er Flagermusen af Johann Strauss og værker af Lehar, Offenbach og Gilbert og Sullivan. Herefter overtager musicalgenren scenen med udspring i underholdningsteatrene på Broadway. Hvilke karakteristika og forskelle er der mellem komisk opera, operette og musical? Det finder vi sammen ud af på kurset ved at lytte til de iørefaldende og underholdende værker. Sted: Musica Art, Strandvejen 163, 3.th., 2900 Hellerup Pris: 440 kr. Puccinis 12 operaer: Et overblik Hold 5350: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/10-6/10) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen At Puccini (1858-1924) skulle blive verdens tredje hyppigst opførte operakomponist var på ingen måde givet ved præsentationen af hans første opera Le Villi – tværtimod. Og gennem hele sin karriere måtte han kæmpe hårdt mod hån, fiaskoer og ligegyldighed ved uropførelserne af hans operaer i Europa. Tilmed var det i hård konkurrence med hans væsentligt mere berømte kollegaer Mascagni, Leoncavallo og i starten også Catalani. De optog bl.a. pladsen med den rene ‘sandheds’-opera (verisme), men Puccini skabte sig en niche i kraft af sin evne og vilje til at skabe meningsfulde, elegante blandinger af verismen og andre landes musikdramatiske stil og virkemidler såvel europæiske som ikke-europæiske. Det lå både på det melodiske og orkestreringsmæssige plan. Dertil skal lægges hans erklærede mål om menneskelighed. Der er dog syv delikate balancepunkter, der skal fungere, inden en Puccini-oplevelse bliver rigtig god. Og det er der stor forskel på i hans 12 operaer. Sted: Fredericiagade 84, 1310 Kbh. K Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) FILMVIDENSKAB GRUNDKURSER Filmteori og filmanalyse Hold 4079: 10 onsdage 17.15-19 (18/9-27/11) Ved cand.phil. Annette Wernblad Filmen sammensmelter en række kunstarter, billedkunst, fotografi, musik, teater, litteratur, samtidig med at den er en helt original kunstnerisk udtryksform med mange forgreninger. De tidlige filmteoretikere, som havde yderst forskellige baggrunde, tumlede med modsætninger i selve filmens væsen, forholdet mellem tid og rum, mellem fantasi og realisme, temaer, som også giver genlyd i senere filmteori. Mange aktive filmfolk som Eisenstein, Godard, Truffaut og Tarkovskij har selv bidraget til filmteorierne. Kurset giver teoretisk og praktisk basisviden om de væsentligste faglige tilgange til filmstudiet: auteurteori, filmatiseringsteori, filmsociologi og -semiotik, feministisk og psykoanalytisk filmteori. En bred vifte af analysemodeller gennemgås, således at deltagerne selv bliver i stand til at arbejde med filmanalyse i praksis. Vi vil dybdeanalysere en eller flere film i fællesskab. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Filmens historie og æstetik Hold 4080: 10 torsdage 14.15-16 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Til trods for filmkunstens kompleksitet udviklede den sig ganske hurtigt. Den har fra starten haft stor indflydelse på de traditionelle kunstarter og har påvirket alle former for kommunikation, som er opstået senere. Kurset giver et fyldigt indblik i filmens historie fra dens gennembrud i 1895 til vore dages computergenerede filmvisioner. De vigtigste perioder i filmhistorien, som tysk ekspressionisme, russisk formalisme, fransk poetisk realisme, italiensk neorealisme, Hollywoods stjerne- og studiesystem, fransk nybølge, den moderne art-film, nyere indisk og kinesisk film, vil blive gennemgået med et blik på udviklingen i samfundet og i de andre kunstarter. En lang række filmtekniske og -æstetiske begreber vil blive gennemgået, og der vil blive vist klip fra centrale værker af instruktører som Griffith, Eisenstein, Welles, Kurosawa, Kubrick, Satyajit Ray, Godard, Fellini, Ridley Scott og Zhang Yimou. Deltagerne bedes købe eller låne Mark Cousins, Filmens historie, 2005. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Musik , fil m o g teate r 65 It’s not television it’s The Sopranos Hold 5225: 10 mandage 17.15-19 (2/9-11/11) Ved mag.art. Ulla Hjorth Nielsen EMNEKURSER Orson Welles: Dybdefokus på et filmgeni Hold 5224: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/11-3/11) Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen Orson Welles er en af filmhistoriens mest karismatiske personer, hvis karriere nærmest har antaget mytologiske proportioner. I en alder af 25 år lavede han den film, Citizen Kane, som gennem fem årtier skulle ligge øverst på listen over verdens bedste film. Hans følgende film, Familien Amberson, blev revet ud af hans hænder og skamklippet af Hollywood, og hermed var kimen lagt til en karriere fyldt med skamferede mesterværker og urealiserede projekter. Welles’ kompromisløshed førte i sidste ende til en karriere fyldt med kompromiser, men i hver af hans film ser man geniets klare penselstrøg. Hans bedste film strækker og vrider filmmediet i nye, uventede retninger. De er fyldte med visuelle åbenbaringer og en hudløs søgen ind i menneskets dybeste kroge. Vi vil i kurset både diskutere mennesket bag filmene og analysere en række af hans største værker fra film noir-klassikerne Kvinden fra Shanghai og Touch of Evil til refleksionen over forholdet mellem fiktion og virkelighed i F for fup. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) 66 Musik , fil m o g teate r Instruktøren David Chase takkede nej, da han blev opfordret til at omskabe The Godfather til en tv-serie. Han ville hellere afmytologisere mafiafilmen og lave sit eget. Den beslutning revolutionerede den amerikanske fiktionsserie kvalitativt, så den i dag står mål med spillefilmen. Et intensivt blik på mafiabossen Tony Sopranos liv, som det udfolder sig gennem syv HBO kabel-tv-sæsoner (1999-2007), er et liv fortalt i 1. person blandt håndlangere, elskerinder og familiemedlemmer i New Jersey. Suppleret med interessante samtaler med den psykoterapeut, som Tony er nødt til at opsøge for at holde puls og stressniveau nede. Det giver både historien mere dybde, flere løgne og mere sort humor, at en gennemprøvet filmgenre opdateres gennem et udfoldet psykologisk lag, hvor bossen viser svaghedstegn og hverdagslede. Psykoterapien vil vi dvæle særligt ved. Der vises klip fra den 86 afsnit lange serie, og der indgår filmhistoriske og analytiske referencer til og med klip fra klassiske gangsterfilm som The Sopranos flittigt trækker på. Arbejdspapirer udleveres på holdet. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) New York City Hold 5226: 10 torsdage 14.15-16 (19/9-28/11) Hold 5227: 10 torsdage 17.15-19 (19/9-28/11) Ved cand.phil. Annette Wernblad New York City er formentlig verdens mest filmiske storby. Siden King Kong i 1933 klatrede på Empire State Building, er byen og dens bygninger, broer, parker og nabolag blevet brugt i hundredvis af film. På kurset vil vi analysere en række film, som alle forgår i New York. Vi foretager en systematisk og detaljeret gennemgang af, hvad det er, der er så specielt ved New York som storby, hvilken symbolsk betydning de forskellige nabolag har haft i filmen og kunsten, og hvorfor forskellige instruktørers vision af byen er så forskellige. Vi vil diskutere instruktører som Martin Scorsese, Woody Allen, Francis Coppola og Paul Mazursky. Blandt de film vi vil analysere, dels i klip og dels i fuld længde, kan nævnes The Godfather II; On The Town; The Fisher King; Marathon Man; Bullets Over Broadway; You’ve Got Mail; Breakfast At Tiffany’s; On The Waterfront; Rear Window; An Unmarried Woman; Gangs Of New York; og Baz Luhrmans helt nye filmatisering af The Great Gatsby. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Charlie Chaplins komiske univers Hold 5228: 1 lør-søndag 10.15-16 (16/11-17/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jørgen Blom, Københavns Universitet Det er 99 år siden, Charlie Chaplin debuterede som filmskuespiller. I sin første film spillede han en velklædt ægteskabssvindler og charmør, men allerede i sin anden filmrolle iklædte han sig det vagabondkostume, der skulle gøre ham til et af filmhistoriens allerstørste ikoner. Der skulle gå 33 år før han forlod denne figur på lærredet. Og det til fordel for endnu en rolle som velklædt ægteskabssvindler. Kurset gennemgår Charlie Chaplins udvikling som filmkunstner (instruktør og skuespiller), sætter hans karriere i relief til den samtid, han levede i og kommenterede sine værker, og vi analyserer de karakteristika, hans film var præget af. Det er først og fremmest den fysiske komik, et socialt engagement og et ønske om at formidle et universelt humanistisk præget livssyn ind i filmene. Der vises klip fra en række af Chaplins film, bl.a. Guldfeber (1925), Moderne Tider (1936), Diktatoren (1940) og Rampelys (1953). Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Et vindue til Latinamerika Hold 5229: 5 onsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved cand.mag. Anne Højgaard Christiansen Latinamerikansk film når sjældent til Danmark på trods af, at der produceres spændende og vedkom- mende film i disse lande. Filmene er et vindue til de samfund og kulturer, som de er skabt i, og man fornemmer tydeligt de spansksprogede films autenticitet. Fattigdom, politisk undertrykkelse og længslen efter et andet liv er blandt temaer, og historierne formidles med humor, poesi og indlevelse gennem spændende billeder og dygtige skuespillere. Vi vil møde Che Guevara (spillet af Gael García Bernal) på hans rejse gennem Sydamerika i Motorcykeldagbog (Argentina), den prisvindende instruktør González Iñarritus syn på globalisering og rig/ fattig i Babel (Mexico), den billedskønne film Stille Lys om et kærlighedsforhold (Mexico), en ung piges farlige job i Maria full of grace (Colombia), politik, musik og kærlighed i Habana Blues (Cuba), en familie i opløsning i La ciénaga (Argentina) samt livet for drenge i et slumkvarter i City of God (Brasilien). Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Michael Haneke: Grænseoverskridende menneskekender Hold 5230: 10 tirsdage 14.15-16 (10/9-19/11) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Den østrigske instruktør Michael Hanekes seneste film Amour adskiller sig fra hans tidligere ved at fortælle en historie om udelt kærlighed og loyalitet. Men den usentimentale holdning og slutningen, som lader os tilbage med et stort spørgsmål, går igennem hele hans værk. Fra Det syvende kontinent (1989) til Det hvide bånd (2009) har Haneke konsekvent beskæftiget sig med mørke sider af menneskesindet, med destruktive og selvdestruktive kræfter. Hvad enten hans film udspiller sig i Østrig eller Frankrig, i nutidens middelklasse eller blandt nordtyske bønder før I. verdensskrig, har han et skarpt blik for fortrængninger og hykleri, både socialt og individuelt. Bortset fra Pianisten (2001), som er en filmatisering af en roman af Elfriede Jelinek, bygger alle hans film på originalmanuskripter, skrevet af ham selv. Han benytter en ærlig og stringent filmæstetik, der sidder som støbt omkring hans grænseoverskridende temaer. På holdet vil vi diskutere alle hans 11 film i kronologisk orden. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Catherine Deneuve: Et fransk ikon Hold 5231: 1 lør-søndag 10.15-16 (5/10-6/10) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Med sin køligt blonde elegance og et udtryk af passiv aristokratisk skønhed er 69-årige Deneuve nærmest blevet synonym med ‘den franske kvinde’. Hun blev stjerne med musicalen Pigen med paraplyerne (1963) og viste spændstigt psykologisk spil i Roman Polanski-gyseren Chok (1965). Buñuel legede raffineret med hendes jomfruelige aura i Dagens skønhed og Truffaut bekræftede hendes mystiske, erotiske udstråling i thrilleren Den falske brud (1969). Deneuve har siden 1970’erne været et feteret europæisk filmikon og har udover hendes medvirken i talrige franske og internationale storproduktioner: Den sidste metro (1980), Indokina (1992) og Dancer in the Dark (2000), også spillet med i en håndfuld Hollywoodfilm, bl.a. som den lesbiske vampyr i Hunger (1983). På kurset skal vi se og diskutere uddrag fra en bred vifte af Catherine Deneuves filmpræstationer, udover de nævnte bl.a. også Trofæ-fruen (2010). Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Musik , fil m o g teate r 67 Stanley Kubrick: En visuel poet Hold 5232: 10 tirsdage 17.15-19 (3/9-12/11) TEATERVIDENSKAB EMNEKURSER Ved cand.mag. Jan Mouritzen Historien om dansk teater: Et møde på stedet med dansk teaters kulturarv Hold 5340: 10 onsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Med uhørt høje krav om teknisk perfektionisme skabte Kubrick (1928-99) med kunstnerisk kompromisløshed nogle af filmhistoriens mest uforglemmelige og originale værker. Han blev betegnet som pessimist, men forstod som få at skildre mennesket, dets ambitioner og aggressive seksualdrifter i både fortid, nutid og fremtid. Kubrick yndede at ironisere over totalitære systemers sammenbrud, som i den sorthumoristiske Dr. Strangelove (1964), der tegner et skræmmebillede af atomoprustningens vanvid. I det samfundskritiske science fiction-opus A Clockwork Orange (1971) vises hvordan individualiteten brutalt knuses af magteliten. Den frustrerede seksualitet er et andet kardinaltema, først udforsket i Nabokov-filmatiseringen Lolita og senere i karrierens svanesang, Eyes Wide Shut (1999). Til Kubricks øvrige, skelsættende mesterværker hører Ærens vej (1957), Rumrejsen år 2001 og Barry Lyndon (1975). Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.mag. Rikke Saaby Johansen Teaterhistorien er ikke kun noget, man kan opleve gennem læsning, men også gennem mødet med de særlige kulturhistoriske steder, der er knyttet til dansk teaters historie. Det er en spændende historie, som gemmer sig rundt omkring på museer og arkiver: breve, kostumer, plakater, portrætter, tegninger til arkitektur, scenografi og kostumer, manuskripter, scenemesterprotokoller osv. Kurset introducerer til dansk teaterhistorie fra begyndelsen af 1700tallet til 1950. Vi besøger fem kulturhistoriske steder med central betydning: Christianskirken, Bakkehusmuseet, Teatermuseet i Hofteatret, Det Kongelige Bibliotek og Revymuseet. Her får vi lov til at kigge bag kulisserne og får fremvist originalt kildemateriale. På Teatermuseet ser vi fx nogle af Kjeld Abells, Helge Refns og Svend Johansens kostume- og scenografitegnin- ger, samtidig med at vi også studerer de faste udstillinger. Bemærk, at den 11/9 foregår under visningen fra kl. 10-12, og der skal betales entré ved Teatermuseet ved det ene af to besøg. En tekstsamling kan købes på kurset. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Moderne teater live Hold 5341: 10 tirsdage 14.15-16 (17/9-26/11) Ved cand.mag. Birgitte Dam Tag en tur med ud på de levende scener og oplev moderne teater. Som tilskuer er udfordringen måske først og fremmest at turde slippe og åbne for sanserne. Ikke desto mindre stiger udbyttet med fortroligheden med det moderne teaters form og virkemidler. Første gang giver en introduktion, og herefter er kurset bygget op omkring tre konkrete forestillinger. Hver forestilling bliver introduceret, analyseret og perspektiveret. Vi fokuserer på typiske tendenser i samtidens teater med hensyn til tema, dramaturgi, scene og spil. Ved hjælp af video og filmet teater inddrager vi andre værker, nyere teaterhistorie og visuelle medier. Forestillingerne, som deltagerne selv ser, er: 1. All My Dreams Come True. Café Teatret. Tekst og instruktion: Christian Lollike. Behandles 8/10. 2.Spørg de voksne. Republique. Koncept og instruktion: Kamilla Wargo Brekling. Scenogafi: Martin Tulinius. Behandles 5/11. 3. Frygt og bæven. Holland House besøger Det kongelige Teater. Af Roland Schimmelpfennig efter Søren Kierkegaard. Iscenesættelse og scenografi: Jacob. F. Schokking. Behandles 12/11. En materialesamling kan købes på holdet. Se også Birgitte Dam: Teater live, nye tendenser 1990-2011, Drama 2012. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 68 Musik , fil m o g teate r FORELÆSNINGER Den mangfoldige Holberg Hold 1111: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved lektor, dr.phil. Bent Holm, Københavns Universitet; cand.mag. Sune Berthelsen; dr.phil. Karen Skovgaard-Petersen; seniorredaktør, ph.d. Peter Zeeberg. Tilrettelægger: Bent Holm Holberg præger vores sprog og tænkemåde den dag i dag, uden at vi er særligt bevidste om det. Især komedierne har sat deres præg. Men Holberg var meget andet end komediedigter – historiker, retsfilosof, romanforfatter m.v. Vil man nærme sig en mere mangfoldig forståelse, giver det mening at læse f.eks. komedierne i lyset af forfatterskabet frem for at udskille dem i en særlig niche. Fra 2014 vil det samlede forfatterskab være tilgængeligt elektronisk. Med afsæt i komedierne vil kurset sætte fokus på Holbergs mangfoldig hed ved at inddrage historiske, editionsmæssige og filologiske aspekter. Det sker ud fra spørgsmålet om, hvordan vi nærmer os Holberg i dag, og hvilken ’Holberg’ der i det hele taget er i spil. For ligesom Holberg præger vores billede af os selv, har skiftende tider præget deres billede af Holberg. 15.10 2013 udkommer Bent Holm, Holberg på tværs – fra forskning til forestilling (forlaget Multivers), og bogen uddeles gratis til holdets deltagere. 1. Holbergs komedier i historisk belysning (BH) 2. Holberg som historiker (SB) 3. Den store Holberg-edition 2014 (KS-P) 4.Latineren Holberg – nyoversættelsen af Niels Klim (PZ) 5. Holbergs komedier på den moderne scene (BH) Sted: City Campus Pris: 660 kr. (rabatpris: 610 kr.) Musik , fil m o g teate r 69 Historie ANTIKKEN GRUNDKURSER Det antikke Rom Hold 4070: 10 onsdage 12.15-14 (11/9-20/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet; mag.art. Ulla Rald; cand.mag. Hanni Hartmann Hansen Byen Rom, det naturlige midtpunkt i det vidtstrakte romerske imperium, var oprindelig blot en samling hytter på en høj ved Tiberen. Roms udvikling fra landsby til stormagt er i sig selv en fængslende fortælling, som også romerne selv holdt af. Kurset vil ud over Roms historie fokusere på romersk kunst, arkitektur og teknik samt på den litterære, filosofiske og politiske indsats. Deltagerne vil således få et overblik over fagets skriftlige og arkæologiske kilder og de metoder, der er nyttige at kende til, når man beskæftiger sig med de vigtigste perioder i Roms historie: kongetiden, republikken og kejsertiden. Romerne lader sig i vidt omfang inspirere af græsk kultur, navnlig efter erobringen af Grækenland i 2. årh. f.Kr., og Roms rolle i Europas historie som formidler af den samlede antikke kultur vil blive inddraget. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, ”Det antikke Rom”, sælges på holdet (80 kr.). Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Det antikke Grækenland Hold 4071: 10 tirsdage 14.15-16 (3/9-12/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet og mag.art. Ulla Rald Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i nogle af de grundlæggende metoder og synsvinkler, 70 H ist o r ie man anvender, når man beskæftiger sig med den antikke græske kultur, fra Kreta og Mykene i forhistorisk tid over arkaisk tid og klassisk tid til Alexander den Store og hellenismen. Vi har arvet meget fra det klassiske Grækenland, og meget forekommer os bekendt og ligetil, men samtidig er kulturen på flere områder fremmedartet for os. Kurset er lagt bredt an og omfatter emner inden for såvel historie, litteratur, sprog, religion, filosofi som kunst, arkitektur og håndværk. Deltagerne har således mulighed for at få et overblik over fagets mange skriftlige og arkæologiske kilder og for at stifte bekendtskab med nogle af de vigtigste monumenter samt de centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, “Det antikke Grækenland”, sælges på holdet (70 kr.). nes største helt, Hektor, er hovedmodstanderne, men vi møder også kvinderne både som hustruer, mødre og som krigsbytte. Schliemann mente at have ”skuet Agamemnons åsyn” i en guldmaske fra Mykene, hvor han også gravede. Dog var den væsentlig ældre end borgen med løveporten og paladset, som vi i dag kan gå rundt i. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSER Trojas guld: Homérs verden Hold 5206: 5 mandage 14.15-16 (21/10-18/11) Ved mag.art. Ulla Rald og ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet Den tyske købmand og amatørarkæolog Heinrich Schliemann startede sine udgravninger af Troja i 1870 med skovlen i den ene hånd og Homers Iliade i den anden. Ned gennem Trojahøjen fandt han kraftige mure samt ”Priamos’ skat”, en række pragtfulde genstande af guld, som han smuglede til Berlin. Herfra forsvandt den under 2. verdenskrig for først at dukke op i Rusland i 1990’erne. Nye udgravninger har blotlagt utallige lag i Troja, med borganlæg og forsvarsmure med tårne, men diskussionerne er ikke slut. Er et af de mange lag Homers Troja? Hos Homer ser vi mennesker af kød og blod og guder i kampen om Troja, og ruinerne får liv fra dem. Den græske helt Achilleus og trojaner- Fem besøg i Glyptotekets antikke samlinger Hold 5208: 5 tirsdage 15-16.45 (10/9-8/10) Ved cand.mag. Christina Videbech og mag.art. Ulla Rald Kurset vil blive afholdt henholdsvis i Ny Carlsberg Glyptoteks auditorium og antikke samlinger. Her er det muligt dels at få et godt indblik i antikkens kunsthistorie og arkæologi, og dels i hvordan senere tider har brugt antikken i kunst og videnskab. Kursusdeltagerne vil få et indblik i antikkens folkeslag fra grækere til etruskere og romere. Carl Jacobsens forhold til antikken og tankerne bag hans samling samt opstillingen af dem vil ligeledes blive inddraget og diskuteret. Desuden vil Glyptotekets nyeste forskning indenfor farven i antik skulptur blive præsenteret. Sted: Ny Carlsberg Glyptoteket Pris: 440 kr. Mord og mordgåder i antikken Hold 5209: 5 onsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved cand.mag. Christina Videbech og mag.art. Ulla Rald Mordgåder og kriminalmysterier er ikke kun noget, der findes i vores egen tid. I antikken fandt der også bloddryppende hændelser sted, der kan få selv den mest hærdede detektivs nakkehår til at rejse sig. Kurset vil fremlægge en håndfuld af disse kriminalgåder. I nogle tilfælde ved vi hvem den skyldige var, mens andre sager stadig er uopklarede. Kursets deltagere vil få fremlagt de relevante beviser: vidneforklaringer, obduktionsrapporter og rapporter fra gerningsstedet og skal ud fra dem være med til at fremlægge sagen, ligesom man ville gøre det i dag i en retssal. Hvem ved, måske er det muligt at komme en opklaring af de uopklarede sager nærmere? Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Konstantin, de kristne og Konstantinopel Hold 5210: 10 torsdage 12.15-14 (12/9-21/11) Ved mag.art. Ulla Rald; ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro, DIS; cand.mag. Christina Videbech Konstantin var den første kejser, der tillod kristendommen som én blandt mange religioner i romerriget. Han havde før slaget ved Ponte Milvio i 312 set et tegn på himlen: ”Med dette tegn skal du sejre.” Hidtil havde de kristne haft forskellige vilkår, og især under kejser Decius omkring 250 var de meget forfulgte. I det 3. århundrede var rigets grænser truet, og der var oprør i vest og øst. Diocletians orden på riget med Tetrarkiet holdt kun kort. Konstantin voksede op hos den antikristne kejser Galerius i Thessaloniki, og vejen til magten var lang. Trier var hans residensby gennem flere år, og i Rom lod han bygge kirker, bl.a. Peterskirken, Laterankirken, St. Konstanza. Men hvorfor flyttede han rigets hovedstad til Byzans ved Bosporus? Her blev der opført både kristne og hedenske bygninger. Under kejser Justinian oplevede byen oprør og ødelæggelse, men også opførelsen af prægtige bygningsværker som kirken Hagia Sofia. Konstantinopel fortsatte med at være et magtcentrum, selv efter at Det byzantinske rige faldt til osmannerne i 1453. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FORELÆSNINGER Den romerske revolution Hold 1112: 5 torsdage 17.15-19 (5/9-3/10) Ved mag.art. Rune Holmeå Iversen Den republikanske styreform, som romerriget havde haft i århundreder, blev i løbet af en periode på 150 år (ca. 146 f.Kr. til 14 e.Kr.) erstattet af et monarki med en kejser i spidsen. Denne proces er af historikeren Ronald Syme blevet kaldt for Den romerske revolution. Perioden var præget af voldsomme krige, både imod romerrigets ydre fjender og af interne borgerkrige. Stridighederne var drevet af utilfredshed med de eksisterende sociale vilkår og af kampen om magten i det middelhavsomspændende rige, romerne i tidens løb havde erobret. Centralt i denne udvikling befandt sig velkendte historiske personer som Julius Cæsar, Pompejus den Store, dronning Cleopatra og kejser Augustus. Forelæsningerne behandler hovedårsagerne til denne udvikling og forsøger at skildre de vilkår, hvorunder den fandt sted, samt hvilke konsekvenser den havde. 1. Sociale reformer og fjerne krige: Den romerske republik i det 2. årh. f.Kr. 2. Barbarer, brød og borgerkrig 3. Triumvirerne og republikkens død 4.Augustus’ triumf 5. ”Imperium sine fine” Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FORHISTORISK ARKÆOLOGI EMNEKURSER Bronzealderen: Danmarks første gyldne epoke Hold 5239: 10 fredage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved ph.d.-stud. Zsófia Kölcze, Aarhus Universitet Kurset giver en indsigt i og en forståelse for livet i Sydskandinavien og resten af Europa i bronzealderen, ca. 2000-500 f.Kr. Arkæologiske studier har vist, at bronzealderen ikke blot var den første forhistoriske epoke, hvor et metal – bronzen – fik vid udbredelse, men at den også var en periode med en kompleks samfundsstruktur, stor teknologisk udvikling og et fascinerende verdenssyn, der bar kimen til den globaliserede verden, vi kender i dag. Undervisningen tager udgangspunkt i etableret viden såvel som ny arkæologisk forskning inden for europæisk bronzealder og behandler de vigtigste aspekter af datidens samfund med særligt fokus på fund og fortidsminder fra det danske område. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Vikingerne ude og hjemme, i krig og fred Hold 5240: 8 mandage 16.15-18 (16/9-11/11) Ved ph.d.-stip. Morten Ravn, Københavns Universitet; seniorforsker, ph.d. Anne Pedersen, Nationalmuseet; museumsinspektør Peter Birkedahl, Nordjyllands historiske Museum; mag.art. Morten Søvsø; museums inspektør mag.art. Jeanette Varberg, Moesgård Museum; museumsinspektør, cand.phil. Jens Jeppesen, Moesgårds Museum; professor MD, ph.d. Niels Lynnerup, Københavns Universitet; mag.art. Anne Hedeager Krag. Tilrettelægger: cand.polit. Hans Kristian Nielsen Kurset introducerer til Nationalmuseets store særudstilling om vikingerne. Vi skal i forlængelse heraf høre om det tidlige Ribe med de kristne grave H ist o r ie 71 og om handelen på Limfjorden med Sebbesund handelspladsen. Vi ser også nærmere på Stormandsgården ved Lisbjerg kirke og sammenhængen mellem kirke og stormandsgård, på vikingernes krige og krigsførelse som de kan spores gennem arkæologiske fund samt deres søfart og skibe, som var centrale for handel og krig. Vi sporer også vikingernes veje mod Nordvest gennem naturvidenskabelige metoder som fx DNA- og strontiumanalyser og ser på vikingernes veje mod Øst med handel og deres kontakter med Byzans. Kurset tilrettelægges i samarbejde med ”Tværpilen”, Vestegnens amatørarkæologiske forening. mer givet utrolige detaljer om både små og store dinosaurer og flyveøgler, inklusive æg, fostre, fjerklædning, farver og fodspor. På baggrund af dette samt ved opdagelsen af huller til luftsække i skelettet kan dinosaurfugles og flyveøglers fysiologi inklusiv varmblodethed kortlægges, og flyvningens opståen fastlægges. Vi ser på fodspor, fjer, farver, færden, fostre, fysiologi fra former i Kina og Danmark samt dinosaurfugle og flyveøgler generelt og deres slægtskabsforhold. Sted: Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup Pris: 704 kr. (rabatpris: 604 kr.) HISTORIE GRUNDKURSER Sted: Nørre Campus Pris: 200 kr. Fagets metode, teori og kildekritik Hold 4084: 10 fredage 14.15-16 (6/9-15/11) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet og BA Ingela Kyrre FORELÆSNINGER Dinosaur og dinosaurfugle Hold 1113: 2 onsdage 17.15-19 (2/10, 9/10) Ved lektor emeritus Niels Bonde Dinosaurers og fugles nære slægtskab er fastlagt ved mængder af træk fra skelettet, en af de bedst begrundede idéer i hvirveldyrs udviklingshistorie. Faktisk er fugle stærkt specialiserede rovdinosaurer og burde klassificeres sådan. Flyveøgler (pterosaurer) er nærmere beslægtet med dinosaur-gruppen end med krokodiller, som er fuglenes nærmeste nulevende slægtninge. Danske dinosaurer har været kendt siden 2000, og alle fundne tænder og fodspor er fra Bornholm, både fra jura- og tidligste kridttid. Fra Nordøstkina har især de lidt yngre kridtfor- 72 H ist o r ie Kurset giver en forståelse af, hvordan historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan den farver vor nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk og kulturel argumentation. Fagets hjælpemidler vil blive præsenteret. Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har den almindelige samfundsudvikling medført, at historikere nu stiller andre og mere vidtrækkende spørgsmål til kilderne. Fx er begrebet kultur blevet et centralt begreb i en stor del af forskningen. Kursets første del behandler historieforskningens udvikling fra slutningen af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi gennemgår eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen, og hvordan man ud fra kilderne drager slutninger til virkelighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmålet om, hvilken indflydelse moderne massekommunikation har på nutidens opfattelse af fortiden samt hvilke bidrag, de yder til den historiske forskning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian OldenJørgensen: Introduktion til historisk kildekritik, Gad, 2001. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 Hold 4085: 10 mandage 12.15-14 (2/9-18/11, ikke 9/9) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I årene efter enevældens fald oplevede Danmark to krige og politisk, økonomisk og social modernisering. Vi indleder med Treårskrigen 1848-50, Frederik VII og grevinde Danner og krigen i 1864. Udbredelsen af de folkelige bevægelser grundtvigianisme, Indre Mission, afholdsbevægelsen samt andelsbevægelsen er væsentlige i demokratiets udvikling. Louis Pio og Slaget på Fælleden, Københavns eksplosive vækst og 1880’ernes udvandring, ligesom Estrup, provisorietiden, de blå gendarmer og anlæggelsen af Københavns befæstning præger tiden efter 1864. Vi ser også på industriens frembrud og jernbanernes betydning. 1900-årene omfatter Alberti-skandalen, dansk neutralitetspolitik og krigsøkonomi med gullaschbaronerne under 1. verdenskrig og salget of de DanskVestindiske Øer. Vi afslutter med genforeningen med Sønderjylland i 1920. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSER Erik Klipping, håndfæstning og kongemord: Dansk historie 1241-1286 Hold 5242: 10 tirsdage 10.15-12 (3/9-12/11) Ved ph.d., historiker Torben Svendrup En kold og våd novembernat 1286 myrdedes Erik Klipping i Finderup Lade, danmarkshistoriens sidste kongemord. Men kurset handler om meget mere og andet end Erik Klipping. I kurset beskrives de samfundsændringer som skete i slutningen af det 13. århundrede, og vi vil dykke ned i en række af de vigtige forskningsområder indenfor middelalderen: Valdemars tre kongesønner, Erik, Abel og Kristoffer; striden med Abelslægten; striden mellem konge, kirke og adel; den første håndfæstning; Danmark som en del af kristenheden; middelalderbyens betydning; drabet i Finderup Lade; ligheder og forskelle mellem de nordiske lande; og naturligvis vil vi se på kvindens situation i denne periode. Kurset vil give deltagerne mulighed for selv at vurdere forskellige områder indenfor middelalderens historie i Danmark. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Kejser Augustus Hold 5243: 10 torsdage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved ph.d., historiker Torben Svendrup I anledning af det kommende 2000 års jubilæum i 2014 for kejser Augustus død, vil dette semesters romerske undervisning beskæftige sig med kejser Augustus og romersk historie fra år 44 f. Kr. til år 14 e. Kr. Kurset vil beskæftige sig med en række centrale problemstillinger omkring kejser Augustus’ indførelse af principalet og opbygning af en magtbase og vil – på baggrund af det antikke kildemateriale – kaste lys over de forandringer, som Augustus betød for det romerske samfund og for den romerske borger. Vi vil vurdere Augustus’ betydning for den romerske økonomi, den romerske moral – og dermed det kvindesyn som Augustus og hans samtid havde, den romerske selvforståelse i de kommende generationer, den romerske kunst og ikke mindst den romerske litteratur. Dette vil blive gjort både i forhold til de herskende samfundsgrupper, og i forhold til fx bageren i Pompeji, ligesom forholdet mellem kønnene vil blive taget op. Undervisningen vil bygge på både skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Oldkirkens historie Hold 5244: 5 lørdage 10.15-14 (7/9, 21,9, 5/10, 26/10, 2/11) Ved ph.d., historiker Torben Svendrup Kurset vil behandle sammenstødet mellem den antikke tankeverden og den kristne forestilling om verden. Den folkelige interesse for den tidlige kristendom har i de senere år været stor – ikke mindst på grund af Dan Browns forfatterskab. Vi vil behandle og aflive en del af de myter om oldkirken, som er blevet skabt gennem Browns forfatterskab. Vi vil arbejde både med den romerske statsreligion, kejserkult, mysteriereligioner og de mere folkelige religiøse forestillinger, samtidig med at vi ser på den filosofiske hedenske udvikling. Parallelt hermed under søges kristendommens udvikling fra korsfæstelsen til kristendommens endelige sejre – symboliseret med Platons Akademis lukning i år 521. I kurset beskæftiger vi os med: Antikke guder og mysteriereligioner, hvad er kristendommen i det 1. århundrede samt kristendomsforfølgelser, Konstantin den Store og kristendommen, og kristendommen som statsreligion. Et særligt element i undervisningen vil være kvindens placering i oldkirken. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) På sporet af den historiske Jeanne d’Arc Hold 5245: 10 onsdage 19.15-21 (4/9-13/11) Ved cand.comm. Ulrik Kristiansen Hvem var Jeanne d’Arc – bondepigen, som efter en religiøs åbenbaring blev hærfører i en alder af 17, og i dag fejres som nationalheltinden, der reddede Frankrig fra det totale nederlag i hundredårskrigen (1337-1453)? Jeanne d’Arcs liv (1412-1431) er et af middelalderens mest veldokumenterede, men på trods af det righoldige kildemateriale, som har inspireret utallige skuespil, film, sange og bøger m.m., så har vi ikke engang et sam tidigt portræt af hende. Vi får klarhed over, hvad kilderne egentlig kan fortælle os, herunder Jeanne d’Arcs egne vidneudsagn fra kætteri-sagen, hvor hun blev dømt til døden på bålet. Desuden analyseres Jeanne d’Arcs betydning for at vende hundredårskrigen til Frankrigs fordel i forhold til andre politiske, kulturelle og militære faktorer, samt hvordan myten om Jeanne d’Arc er blevet vævet sammen med eftertidens skiftende behov for at bruge hende som symbol for hhv. nationalisme, klassekamp og religiøs vækkelse. Læs mere på astrea.dk/jeannedarc. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Formuleringen af dansk sikkerheds politik under Den kolde krig Hold 5247: 10 torsdage 10.15-12 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Kenneth Kølle Med det endelige brud i forhandlingerne om et nordisk forsvarssamarbejde i begyndelsen af 1949, stod Danmark overfor valget mellem ”isoleret neutralitet” eller deltagelse i et vestligt forsvarssamarbejde. Danmark valgte som bekendt Atlantpagten (NATO) og fravalgte dermed sin traditionelle neutralitetspolitik. Alliancemedlemskabet skulle dog afstedkomme komplicerede sikkerhedspolitiske problemer for skiftende danske regeringer, og på kurset vil vi primært fokusere på disse problemer. H ist o r ie 73 Vi vil blandt andet berøre Danmark og atomvåbnet, fra ”H.C. Hansenbrevet” til firsernes ”fodnoter”, spørgsmålet om fremmede styrker på dansk jord og Danmark og de internationale konflikter. En undersøgelse af sikkerhedspolitikken vil dog ikke komme til at stå alene. Emner som den offentlige debat om det danske medlemskab, den kolde krig på hjemmefronten, herunder kampagnen mod atom våben og Vietnamkrigen vil ligeledes blive berørt. Tekstmateriale vil blive uddelt på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Besættelsen 1940-45 Hold 5248: 10 fredage 10.15-12 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Kenneth Kølle Da de tyske tropper tidligt om morgenen den 9. april 1940 rykkede ind i Danmark blev det starten på fem års besættelse, de ”fem onde år”. Besættelsen kom til at påvirke den enkelte dansker og hans hverdag, som der med et blev vendt op og ned på med rationeringsmærker og mørklægning. Det blev en tid, hvor nogle anerkendte den officielle samarbejdspolitik, mens andre gik til modstand. På kursets første del analyserer vi tiden fra 1933 til august 1943. I denne forbindelse vil vi berøre emner som Kanslergadeforliget, Forsvarsordningen 1937, 9. april 1940, samarbejdspolitikken, knaphedssamfundet, de første modstandsgrupper og Augustoprøret. På kursets anden del analyserer vi tiden fra august 1943 og til befrielsen i maj 1945. Her vil emner som jødeaktionen i oktober 1943, Frihedsrådet, internering af hæren og politiet, Hipokorpset, folkestrejken, modstandsbevægelsen, Frøslev-lejren og befrielsen blive berørt. Tekstmateriale udleveres på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 74 H ist o r ie Det moderne Israels historie Hold 5249: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Ved cand.mag. David Jano Dette kursus giver dig baggrunden for Israels moderne historie og trækker samtidig trådene helt op til i dag. Den første halvdel af kurset er afsat til en præsentation af landets historie. Vi lægger ud med optakten til statens oprettelse i 1948, hvor der vil blive lagt vægt på Theodor Herzls idé om en moderne jødisk stat frem til at Israels første premierminister David Ben Gurion udråbte staten Israel og den efterfølgende uafhængighedskrig i 1948-49. Derefter arbejder vi os frem mod i dag, hvor Israels mange krige bliver gennemgået. Vi kommer ind på Seksdageskrigen Yom-Kippurkrigen, fredsaftaler og meget mere. I kursets andel del præsenteres en række af de problemstillinger, der præger livet i staten Israel anno 2013. Hvordan står det til med fredsforhandlingerne med palæstinenserne? Hvad er status på Israels forhold til sin nærmeste allierede USA? Hvorfor taler israelske politikere hele tiden om Iran, og hvordan er situationen mellem religiøse og sekulære jøder i Israel? krige mellem engelske og franske kolonister under ‘The French and Indian War’, og optakten til de 13 amerikanske koloniers væbnede oprør mod England. Boston ‘teselskabet’, frihedserklæringen ‘The Declaration of Independence’ og uafhængighedskrigen under George Washingtons ledelse. Vi ser desuden på tilblivelsen af den amerikanske forfatning ‘The Constitution’, herunder retten til at tale frit og bære skydevåben. Kurset afsluttes med skabelsen af det amerikanske politiske system og præsidenterne Washington og Adams. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: Frederiksberg Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) USA: Fra koloni til uafhængighed 1620-1800 Hold 5251: 10 tirsdage 12.15-14 (3/9-19/11, ikke 10/9) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I kurset ser vi på, hvad der bragte europæerne til Amerika, på det omskiftelige forhold til indianerne og på kulturmødets betydning for amerikansk selvforståelse. Hvordan var virkelighedens Jamestown, Captain John Smith og Pocahontas, pilgrimme, puritanere og heksejagten i Salem 1692, og hvordan formedes kolonitilværelsen i bl.a. Ny Amsterdam, sidenhen New York? Vi ser også på slaveriets begyndelse i Amerika, de identitetsskabende USA: En nation møder den moderne tids udfordringer 1900-1945 Hold 5252: 10 tirsdage 14.15-16 (3/9-19/11, ikke 10/9) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I 1900 var USA en økonomisk og verdenspolitisk stormagt. Storvildtjægerpræsidenten Theodore Roosevelt gav sparket til progressiv socialreform, anlæggelse af Panamakanalen og nationalparker. Men hvem tegnede ellers tidens ‘progressive’ kræfter og hvad opnåede de? Hvorfor gik USA ind i 1. verdenskrig, og hvilken betydning fik Wilsons Fjorten Punkter? De brølende tyveres velstand endte brat med 1929-børskrakket og krisen. Franklin D. Roosevelt forsøgte med New Deal at genoprette økonomien og gøre klar til kamp mod aksemagterne. Var angrebet på Pearl Harbor helt uventet? Stillehavskrigen vendte ved Midway til spektakulære sejre under Nimitz og McArthur. Invasionerne i Nordafrika og Normandiet indledte USA’s kampe i Europa, anført af Eisenhower. Hvilke tanker lå bag krigsstrategien og Yalta-konferencen? Hvad lå bag beslutningen om at nedkaste atombomber over Japan? Vi afslutter med USA’s stilling på tærsklen til Den kolde krig. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Hvordan England skabte den moderne verden: Det britiske imperium fra 1600 til i dag Hold 5253: 10 mandage 14.15-16 (2/9-18/11, ikke 9/9) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet Det britiske imperium var verdens største globale imperiale projekt nogensinde med en fjerdedel af verdens landområder indfarvet i rødt, som tilkendegav det britiske herredømme over en fjerdedel af verdens befolkning. Vi ser på begyndelsen til dette imperium med de engelske indhug i Spaniens koloniområder, anlæggelsen af de første britiske kolonier i Nordamerika, erobringen af Indien og opbyggelsen af den verdensomspændende flådemagt. I 1880 blev imperiet anset for at være en civiliserende kraft ulig nogen anden. Imidlertid kunne man i 1900-tallet opleve imperiets kulmination, tilbagegang og opløsning, og også dets mere eller mindre fortabelse ude i glemselen, hvor ‘imperialisme’ var blevet til et ukvemsord. Nyere historikere har set på den britiske globale magts egentlige karakter og signifikans og genoplivet forestillingen om imperiets britiske verdensordens betydning i at fremme, opretholde og forsvare meget af hvad man kender som ‘globalisering’. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Europas nye middelalder: Civilisation og verdenshistorie Hold 5254: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Jacob Tullberg ”Den mørke middelalder” er for længst afviklet som betegnelse, men i endog velanskrevne værker, hvori det vestlige Europa sammenlignes med det kejserlige Kina eller det islamiske kalifat, er det stadig et temmelig forældet syn på perioden, der kommer til udtryk. I den sammenlignende kulturhistorie de sidste mange år har man ofte anskuet præmoderne samfund som repræsenterende forskellige stadier af samme udviklingsmønster. Dette er noget forsimplet, da præmoderne samfund kan have en meget forskellig social anatomi samtidig med at de er underlagt nogle ensartede begrænsninger af økonomisk og teknisk art. Det vestlige Europa var altså ikke primitivt i forhold til fx Kina, men bare anderledes. Det store spørgsmål er hvor meget denne anderledeshed var årsag til, at den moderne verden havde sit udspring i Europa og ikke i andre verdensdele. Kurset sigter på en opdateret historisk-sociologisk analyse af de vesteuropæiske samfund i perioden 1000-1500. Vi skal også se på debatten de senere år om, hvornår og hvordan Europa skilte sig ud fra andre civilisationer. Endelig skal vi overveje, om det magtskifte, der er i gang i verdenspolitikken i dag påvirker vores opfattelse af middelalderen. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Napoleon Bonaparte: Hele historien Hold 5255: 1 lør-søndag 10.15-16 (12/10-13/10) Ved mag.art. Wolfgang Karl En ukendt Nabilione Buonaparte fra den fattige ø Korsika i middelhavet startede en løbebane som soldat og statsleder, som var unik i den nyere tid. Han var moderne, for hans arena var Frankrig og Europa i den franske revolutions tid efter 1789. Han blev kaldt en Kondottiere, en Cromwell, men også en ’etrusker’, for han virkede så fremmed i sin samtid. Vi prøver at fortælle ’hele historien’, det politiske drama om generalen som kom tilbage fra en ekspedition til Ægypten og sikrede sig magten i Frankrig, skabte landets moderne struktur, gjorde sig selv til en folkevalgt imperator og kom i konflikt med hele Europa fra Madrid til Moskva. Men også den del af hans liv, som lignede en operette: Desirée og Josephine og Marie Therèse, kvinderne i hans liv samt denne mærkelige familie Bonaparte som lignede mere famiglia Corleone eller Soprano end en kongefamilie. Afsluttende ser vi på den tragiske del, der har ’katastrofe og katarsis’ som overskrift. Da kejserens ’privatnation’, la grande armée, forsvandt i den russiske vinter af 1812, og da den store mand til sidst blev lænket til en ø i Atlanterhavet som en anden Prometheus. Sted: Frederiksberg Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Tysklands historie 1917-1991 Hold 5256: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved mag.art. Wolfgang Karl Tysklands historie mellem 1917 og 1991 kunne kaldes ”det 20. århundredes historie”, hvis man undersøger de styrende idéer i dette tidsrum: nationalisme, socialisme, demokratisering – mellem den russiske revolution og murens fald, med USA som verdensmagt og Sovjetunionen som modpart. H ist o r ie 75 Kursets emne er Tysklands politiske historie mellem revolutionerne, men også den betydningsfulde virkning som tysk kultur har haft i dette tidsrum. Vi ser i den forbindelse på det moderne maleri, arkitektur og forskning; Weimarrepublikkens komplicerede historie og dets rødder i kejserriget; Tysklands demokratiske traditioner og moderniseringspotentialer. Vi undersøger også nazismens triumf og Hitlers projekt og fortæller om Tysklands demokratiske rødder, som gjorde forbundsrepublikkens utrolige historie mulig. Kurset behandler også den umiddelbare efterkrigstid 1945-1948, forbundsrepublikkens forankring i den vestlige verden i 1950’erne, og vi ser på den vej som DDR gik efter 1949. Fortællingen om det moderne Tyskland afrundes med et blik på genforeningen af Tyskland, og landets rolle i det nye Europa efter 1991. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Det klassiske Athen Hold 5257: 1 lør-søndag 10.15-16 (26/10-27/10) Ved mag.art. Ulla Rald og ph.d., historiker Torben Svendrup Den klassiske bystat Athen var rammen om udvikling af demokrati, arkitektur, kunst, filosofi, og satte spor som har betydning for menneskeslægten i dag. Vor viden om det klassiske Athen er gennem de sidste 20 år vokset voldsomt, dels gennem forskningen ved Poliscentret på Københavns Universitet dels ved arkæologiske udgravninger. I kurset vil vi bl.a. møde politikerne Perikles og Demosthenes, filosofferne Sokrates og Platon, og fra teatrets verden vil vi møde Euripides og Aristofanes. Vi vil bl.a. præsenter det græske demokrati, den græske arkitektur, Athens militære og politiske betydning i samtiden, Athen og filosofi, religion og teater, og ikke mindst vil vi møde athenerne i deres dagligdag, vi vil se på forholdet mellem kønnene, hvad spiste man og hvad drak man? Undervisningen vil bygge på histori- 76 H ist o r ie ske, arkæologiske og kunsthistoriske forskningsresultater, og dækker Athens historie fra perserkrigenes afslutning til året efter Alexander den Stores død i 323. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) FORELÆSNINGER Det byzantinske rige Hold 1114: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved dr.phil. Jon A.P. Gissel, CBS Det byzantinske riges historie er tusind års europæisk historie om en høj og spændende civilisation, der har haft stor indflydelse på Vesteuropas åndsliv og tankegang. Fra Konstantin den Stores grundlæggelse af Konstantinopel i 300-tallet til byens fald i 1453 udspillede verdenshistorien sig i høj grad her, hvor verdenskulturen havde et centrum. I Byzans udfoldede en kristen enhedskultur sig, der har præget Vesteuropa langt op i tiden i forhold til arkitektur, kirkekunst og musik. I dag lever den byzantinske kirkes tradition fortsat i Grækenland og Rusland. Mange østlige kirkesamfund har nemlig deres oprindelse i det byzantinske rige. Det gælder også for det koptiske kirkesamfund, som i dag lever i Ægypten. 1. Indledning, oversigt over rigets historie 2. Kristendommen i Byzans og Byzans’ betydning for den kristne tradition 3. Kejserdømmet. Styre og kampen mod de ydre fjender 4.Konstantinopel. Middelalderens storby. Hovedstad og hovedfæstning 5. Rigets fald. Traditionen lever videre. Domme om Byzans. Østkirken i dag Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet Hold 1115: 5 tirsdage 17.15-19 (8/10-12/11) Ved cand.mag. Torsten Granov og cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen Landgangen i Normandiet var afgørende for udfaldet af 2. verdenskrig i Vesteuropa. Forud var gået år med nederlag og skuffelser for de allierede, men endelig blev forberedelserne til D-dag sat i værk. Aldrig før i verdenshistorien havde en større og mere kompliceret militær operation været forsøgt. Millioner af tons af forsyninger blev samlet i England, og over en million mand ventede på signalet til angrebet på den franske kyst. Store anstrengelser var blevet gjort for at skjule tidspunktet for angrebet over for tyskerne. Angrebet blev en succes, men det var på ingen måde givet på forhånd. Efter invasionen fulgte hårde kampe, inden tyskernes nederlag i Normandiet i august 1944. De allierede troede nu, at vejen til Tyskland lå åben, og at krigen kunne afsluttes i 1944. Men nederlaget ved Arnhem fulgte i september 1944, og der skulle udkæmpes hårde kampe i Ardennernes skove og i Tyskland inden den endelige sejr over Nazityskland. 1. Det nazistiske Tyskland: Succes og krigsforberedelser (TG) 2. Fra krigsudbrud til planlægningen af invasionen (MCR) 3. Kampene på D-dag (TG) 4.Kampene i Normandiet (MCR) 5. Fra Normandiet til Berlin: Krigens afslutning og efterspillet (MCR) Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Rundvisninger på Københavns Universitet Hold 1117: 1 tirsdag 17.15-19 (22/10) Hold 1118: 1 torsdag 17.15-19 (24/10) Hold 1119: 1 fredag 16.15-18 (15/11) Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved Den 2. verdenskrig Hold 1116: 5 torsdage 19.15-21 (3/10-7/11) Ved kommandør Poul Grooss; cand.mag. Martin Cleemann Ras mussen; cand.mag. Torsten Granov Forelæsningerne belyser 2. verdenskrigs politiske og militære historie. Hvad er baggrunden for Hitlers magtovertagelse, og hvad er det for et Tyskland, som kaster sig ud i krigen? Herefter vender vi blikket mod østfronten og hører om de store skæbnesvangre slag ved Moskva og Stalingrad, om de tyske og sovjetiske forbrydelser imod civilbefolkningen og om krigsfangernes skæbne. Hvordan opleves krigen for den almindelige soldat og for de civile? Derefter ser vi på baggrunden for Japans engagement i krigen. Der redegøres for baggrunden for japanernes modstand på Guadalcanal, Tarawa, Iwo Jima og Okinawa og for den amerikanske beslutning om at anvende atomvåben. Dernæst vender vi blikket væk fra fronterne og ser på forholdene i en række af de tyskbesatte lande. Vi ser nærmere på de dilemmaer, som den tyske besættelse afstedkom for både politiske ledere, de militære og for den brede befolkning. Endelig behandles krigens sidste tid fra de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944, over de blodige kampe ved Arnhem og i Ardennerne frem til Berlins fald. 1. Det tredje rige (TG) 2. Østfronten: Den totale krig (MCR) 3. Krigen i Stillehavet (PG) 4.Samarbejde og modstand i det besatte Europa (MCR) 5. Fra D-Dag til Berlin (MCR) Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) I hjertet af København ligger Latinerkvarteret, der i mere end 800 år har været centrum for højere lærdom i Danmark. Her ligger Universitetsfirkanten, der rummer en række af byens mest interessante bygninger, heriblandt Københavns ældste hus. På rundvisningen ser vi blandt andet universitetets hovedbygning fra 1836, Konsistoriebygningen fra ca. 1420 med den historiske fangekælder, Munkekælderen og Universitetsbiblioteket fra 1861 m.v. Mødested: Hovedtrappen ved Kbh. Universitet, Vor Frue Plads Pris: 100 kr. Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer Hold 1120: 5 mandage 10.15-12 (2/9-30/9) Hold 1121: 5 tirsdage 14.15-16 (3/9-1/10) Hold 1122: 5 onsdage 10.15-12 (4/9-2/10) Ved cand.phil. Hanne Fabricius I 1728 og 1795 brændte København. Ved genopbygningen efter branden i 1728 blev det gamle gadenet reguleret og rettet ud, og nye gader og torve kom til. Hermed forsvandt mange af de gamle stræder og gange, selv om de sidste først blev sløjfet i 1900-tallet. Kombinerer man de skriftlige og arkæologiske kilder, er det muligt at konstruere et billede af gadenettet frem til renæssancens slutning, og via fem byvandringer følger vi i sporene på de tidlige københavnere. Hvem boede i disse gader? Hvordan lugtede og så her ud? Vi begynder i middelalderbyen og hører om det ældste København, havnen, befæstningen, Kongens Vingård, 1500-tals skibsværftet på Bremerholm og Kronens tjenesteboliger. Herefter vandrer vi ud af middel alderbyen til Christian den 4.s Børs og bydel Christianshavn, og slutter af med en tur på Vesterbro fra hvor den tredje Vesterport stod fra 1668-1857 til den rørlagte Rosenå, der er en rest af Christian den 4.s voldgrav fra Retrenchementet. Bilag downloades på www.tyra.dk. 1. Søfolk, handel og byens havn. Mødested: Kongens Nytorv foran Magasins hovedindgang. 2. Skipperboderne og orlogsværftet på Bremerholm. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet. 3. Fra Sankt Nikolaj til middelalderens Østervold. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet. 4.Fra Børsen til Strandgade. Mødested: Børsens indgang. 5. Vesterbro: fra Halmtorv mod Halmtorvet. Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset. Byvandringer Pris: 500 kr. Middelalderens og renæssancens København: Fra handelsplads til blomstrende købstad Hold 1123: 5 onsdage 10.15-12 (23/10-20/11) Hold 1124: 5 tirsdage 14.15-16 (22/10-19/11) Ved cand.phil. Hanne Fabricius Omkring 1160 fik Roskildebispen Absalon København af Valdemar den Store, og nye undersøgelser viser, at det var en handelsby og ikke en mindre handelsplads, han fik. I 1186 testamenterede han byen til Kirken i Roskilde, og ligesom Absalon var de fire næste Roskildebisper af den mægtige Hvideslægt. Under dem udviklede København sig til en blomstrende købstad og havneby, der snart blev så stor en trussel mod Østersøhandlen, at den flere gange blev angrebet og delvist ødelagt. I 1368 angreb hanseforbundet byen, og året efter rev en flok lybske stenhuggere Absalons borg ned sten for sten. Først i 1417 under kong Erik af Pommern blev byen atter kronens H ist o r ie 77 by. Undervisningen afvikles som en blanding af forelæsninger og byvandringer, og den beretter om byens verdslige og gejstlige bebyggelse, gader, torve. handel, håndværk, rådhuse, borge, Kongens vingård, gjethuse, vandmølle og befæstninger. Bilag kan downloades på www.tyra.dk. 1. Det historiske Burma, den britiske kolonisering og kampen for uafhængighed 2. Et halvt århundredes militærstyre: Hvad gjorde generalerne ved landet? 3. Historien om Aung San Suu Kyi og de demokratiske bevægelser 1. Byvandring: Fra Vandkunsten til Amagertorv. Mødested: Vandkunsten ved springvandet 2. Byvandring: Fra Sankt Gertrud til Sankt Nikolaj. Mødested: Fiolstræde ud for Nørreport 3. Forelæsning: Fra handelsplads til blomstrende købstad 4.Forelæsning: Den blomstrende købstad 5. Byvandring: Absalons borg og Københavns Slot. (Besøg i ruinerne under Christiansborg). Mødested: Slotspladsen ved Rytterstatuen. Deltagerne betaler selv entré. Sted: City Campus Pris: 300 kr. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 500 kr. Opbrud i Burma/Myanmar: Nyt demokrati eller et blødere diktatur? Hold 1125: 3 onsdage 19.15-21 (6/11-20/11) Ved associate senior fellow Flemming Ytzen, Københavns Universitet I tre forelæsninger tegnes både historiske og aktuelle rids af et land, der i løbet af få år er blevet central for hele Sydøstasiens videre udvikling. Igennem århundreder var landet præget af både Indien og Kina, men søgte altid efter en identitet båret af buddhismen. Mens det øvrige Sydøstasien udviklede sig, forblev Burma/Myanmar relativt lukket. I 2010 indledtes en proces, der ligner en demokratisering, men forhindringerne er stadig store. Har militæret virkelig sluppet grebet om magten? Kan der skabes fred og harmoni mellem de etniske grupper? Realiseres demokratiet fuldt ud? Forelæsningerne beskriver i ord og billeder fortidens og nutidens Burma/Myanmar og følges op med en rejse til Myanmar (Burma) i januar 2014. Nærmere info hos Horisont Rejser. 78 H ist o r ie Iran: Kultur, historie og modernitet Hold 1126: 5 onsdage 19.15-21 (23/10-20/11) Ved adjunkt, cand.mag. Rasmus Chr. Elling, Københavns Universitet Iran er igen i mediernes søgelys: atomprogrammet, sanktionerne, præsidentvalget og det konstant anspændte forhold til Vesten. Den islamiske republik får meget op mærksomhed, og mest af den negative slags. Men hvem er iranerne? Vi ser nærmere på, hvordan nutidens iranere opfatter 2.500 års nationalhistorie, der spænder fra oldtidens persiske riger over den islamiske guldalder til det moderne Irans dramatiske omvæltninger. Vi møder en fascinerende mangfoldighed, en ung befolkning og en rig kultur. 1. Irans nationalidentitet: fra kong Kyros til Ayatollah Khomeini 2. Forholdet til Vesten: Fra olienationalisering og CIA kup til islamisk revolution og sanktioner 3. Irans unge: 2/3 af Irans befolkning er unge 4.Mangfoldighed: Halvdelen af Irans befolkning er ikke-persere 5. Islam og iranskhed Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Det moderne Tyrkiet: Fra Atatürk til Erdoğan Hold 1127: 5 tirsdage 17.15-19 (10/9-8/10) Ved adjunkt, ph.d. Daniella Kuzmanovic, Københavns Universitet Hvilke politiske udviklinger kendetegner den tyrkiske republik fra dens oprettelse i 1923 til i dag? Og hvordan forstår vi disse udviklinger? Forelæsningerne giver en introduktion til centrale historiske processer og samfundsmæssige karakteristika i den tyrkiske republiks 90-årige levetid. Blandt de berørte temaer er: kemalismen, partipolitik og dens udvikling, militærets rolle i Tyrkisk politik før og nu, religionens rolle i Tyrkiet, Tyrkiets forhold til omverdenen (EU, Mellemøsten, USA), minoritetsspørgsmål, migration, økonomi, og social fragmentering. Kurset lægger op til kulturrejse til Istanbul i foråret 2014. Nærmere information hos Horisont Rejser. 1. Tyrkiet i verden – verden og Tyrkiet 2. Kemalismen i fortid og nutid 3. Mellem hverdagsreligiøsitet og politisk islam 4.Istanbul – fra migrantmagnet til neoliberalt transformationsprojekt 5. Minoriteter og mangfoldighed – på vej mod en ny social kontrakt? Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Øst, Vest, hjemme bedst? Rejsende i Den kolde krig Hold 1128: 4 mandage 16.15-18 (4/11-25/11) Ved ph.d.-stip., cand.mag. Dino Knudsen, Københavns Universitet; ph.d. Iben Cathrine Vyff, Aarhus Universitet; ph.d. Knud Holsten Nielsen, Aarhus Universitet; ph.d. Karen Steller Bjerregaard. Tilrettelægger: Dino Knudsen Rejseaktiviteter blev et væsentligt aspekt i kampen om sjælene under Den kolde krig. De blev et middel til at påvirke danskernes syn på den kapitalistiske utopi i vest og den socialistiske i øst, henholdsvis USA og Christian 9. og Dronning Louise, var det første par i den glücksborgske slægtslinje på den danske trone. Efter internationale forhandlinger blev Prins Christian af Glücksborg og Prinsesse Louise af Hessen-Kassel i 1853 udpeget som tronfølgerpar, og Prinsen skulle efterfølge deres slægtning, den barnløse Frederik 7. Det skete i 1863, hvor de blev Kong Christian 9. og Dronning Louise. Forelæsningerne omhandler de fem glücksborgske regentpars liv og virke og berører, hvad det vil sige, at være konstitutionel monark, herunder de statsretlige aspekter af statsoverhovedets pligter. Deltagerbeviset giver adgang til Amalienborgmuseet på forelæsningsdagene i åbningstiden. Sovjetunionen. Hvilken samfundsmodel repræsenterede en attraktiv fremtid? Hvad kunne man med fordel importere til Danmark, og hvad ville man ikke vide af? Rejser og udlandsophold blev også et led i danske aktivisters forsøg på at rejse støtte til socialistiske eksperi menter og befrielseskampe i den tredje verden, og nogle gange gik rejseaktiviteterne tilmed den anden vej, når vi fik besøg af den store verden i lille Danmark. Vi ser tilbage på dengang rejseaktiviteter var et højspændt og politiseret område i kampen om de danske sind, uanset om det var danske ”pilgrimme” som drog ud for at rapportere fra deres ideologiske foregangsland, eller sovjetiske ungkommunister som inspicerede fronten i kampen mod den internationale kapitalisme. 1. Rejser i Den kolde krig: Danskere på besøg i Øst og Vest (ICV) 2. ‘Amerika er anderledes’: Da dansk arbejderbevægelse mødte USA i 1950’erne (DK) 3. Det varme Cuba og det fjerne Vietnam. Danske anti-imperialister på udkig efter forbilleder (KSB) 4.Kommunisme-kapitalisme turretur. Ungkommunistisk udveks- ling mellem Danmark, Sovjetunionen og Østtyskland i 1970’erne og 80’erne (KHN) 1. Den 18/9: Christian 9.s vej til tronen (CPR) 2. Den 25/9: Christian 9. og Frederik 8. (JFM) 3. Den 1/10: Christian 10. (KJVJ) 4.Den 2/10: Frederik 9. (JBS) 5. Den 9/10: Amalienborgrunderne historisk og aktuelt (TK) Sted: Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 Kbh. K Pris: 634 kr. Sted: Gallasalen i Christian 8.s Palæ, Amalienborg (indgang Amalienborgmuseet) Pris: 889 kr. (rabatpris: 839 kr.) Det glücksborgske Kongehus: Fem monarker igennem 150 år på Danmarks trone Hold 1129: 4 onsdage + 1 tirsdag 16.15-18 (18/9-9/10 + 1/10) KULTURHISTORIE EMNEKURSER Ved lektor, dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen; lektor, ph.d. Jes Fabricius Møller; professor, dr.phil. Knud J.V. Jespersen; cand.mag. Jon Bloch Skipper; professor, dr.phil. Tim Knudsen. Tilrettelæggelse: Håndbibliotekar, dr.theol. Christian Gottlieb og museumsinspektør mag.art. Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet Danmark er et af verdens ældste kongeriger, som går mere end 1.000 år tilbage. Vikingetidens Gorm den Gamle og Thyra Danebod er det første kongepar, kilderne med sikkerhed kan dokumentere. Danmarks nuværende monarks, Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2., tipoldeforældre, Kong Toscana: En region i Italien: Identitet og forandring gennem 2.000 år Hold 5258: 1 lør-søndag 10.15-16 (7/9-8/9) Ved lektor dr.phil. Gert Sørensen, Københavns Universitet; lektor, mag.art. Annette Ratjhe, Københavns Universitet, mag.art. Ivan Z. Sørensen. Tilrettelægger: cand.comm. Eva de Lichtenberg Italien er en forholdsvis ung stat, men blev født gammel og overtog Europas rigeste kulturarv, der går tilbage til tiden før romerne. Kurset ser på, hvorledes Toscana har beriget denne arv og fokuserer på fortrinsvis etruskerne og renæssancen og disse kulturelle højdepunkters betydning frem til i dag. H ist o r ie 79 Toscana er imidlertid ikke kun stor litteratur og stor billedkunst, det er også et landskab, hvori krigene har bølget frem og tilbage. Her udgør Toscana etruskernes kerneområde, som de beboede i det 1. årtusinde fvt. Etruskerne har efterladt sig meget rige arkæologiske levn, og ny forskning har udvidet vores viden om deres kultur og samfund. Michelangelo og Leonardo da Vinci påbegyndte o. år 1500 to store fresker med drabelige krigsscener, der skildrer nogle af republikken Firenzes store sejre. Disse værker kan sige os noget om de toskanske bystaters indre organisering, om deres indbyrdes konflikter og om deres menneskesyn. På denne baggrund tager kurset nogle mere almene temaer op: Hvorledes behandles kulturarven, og hvor vigtig er den kulturhistoriske bevidsthed også for den enkelte som borger i et moderne europæisk samfund? Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Tyskland og fortidens forbrydelser Hold 5259: 1 lør-søndag 10.15-16 (16/11-17/11) Ved cand.mag. Åse Lerche Hitler, nazismen, den østtyske statssikkerhedstjeneste: Debatten om fortidens forbrydelser kører for fuld styrke i dagens Tyskland. Det gælder både i kulturlivet, hvor en lang række nyere tyske film og romaner fokuserer på netop disse emner. Og også udstillingsverdenen og den politiske debat i Tyskland er præget af at ville 80 H ist o r ie bearbejde fortiden, ikke mindst i år, hvor det er 80 år siden, at Hitler kom til magten. I kurset gennemgår vi eksempler på den voldsomme tyske fokusering på fortidens forbrydelser, både indenfor kulturlivet og i den politiske debat. Men for at kunne forstå, hvorfor temaer som den nazistiske fortid eller debatten om den østtyske statssikkerhedstjeneste spiller så stor en rolle i Tyskland i dag, trækker vi også tråde tilbage til de forløbne efterkrigsårtier. Det har nemlig langt fra altid været populært eller muligt at sætte for tidens forbrydelser på den politiske og kulturelle dagsorden. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Polens omskiftelige historie Hold 5260: 1 lør-søndag 10.15-16 (14/9-15/9) Ved cand.mag. René Juul I vor tid harmoniseres polske tradi tioner og polsk levevis hastigt med naboernes i vest. Men forud for dette findes historien om et kæmpe landområde, der med relativt få indbyggere gik lidt sine egne veje i den europæiske historie. Under tiden var landet uhyre moderne, men det kan også ses i kontrast til, at nabolandene i perioder var tilbageskuende. Til Polens glanstider hører bl.a. universitet i Krakows storhedstid, oplysningstidens reformarbejde, der kulminerede i Europas tidligste forfatning og forskningen, der senere gav landet status som centrum for den første olieindustri. Overfor alt dette finder vi den særegne polske folkesjæl, der identificerer sig som alt andet end preussere og russere. Analysen af Polens historie med de omskiftelige vinde, der har blæst over landet fører os gennem op- og nedture fra engang at være det største land i Europa til at blive en nation, der i mere end 100 år var slettet af landkortet. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Armensk kunst og arkitektur fra middelalderen: En introduktion Hold 5261: 10 mandage 17.15-19 (2/9-11/11) Ved ph.d. Markus Bogisch Den armenske kunst fra senantikken og middelalderen er kun lidt udforsket, på trods af de mange fascinerende historiske aspekter og teoretiske problemstillinger, den rummer. Man kan nærme sig den på mange måder. Vi skal se på fx billedernes rolle i forbindelse med den kristne kult, kuplens tektonik og berøringsflader med den persisk-sasanidiske rigsideologi. Vi vil også undersøge, hvordan forskellige fremmede kunsttraditioner som den klassiske antikke, den islamiske og den byzantinske er blevet modtaget i det senantikke og middelalderlige Armenien, og hvordan den armenske kunst har spillet en rolle i overførelsen af motiver fra Asien til Europa. Kurset vil således give et overblik over den armenske visuelle kultur fra oldtiden til det syttende århundrede. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Kultur og dagligdag i inkariget Hold 5262: 10 torsdage 19.15-21 (5/9-14/11) Ved cand.scient.soc. Charlotte Bøgelund Frederiksen For næsten 500 år siden lykkedes det for en lille gruppe spanske erobrere at tage magten i det kæmpemæssige rige, som inkaerne havde opbygget i bjergene og ud mod stillehavskysten i den vestlige del af Sydamerika. Det var en kultur, som havde en formidabel evne til at planlægge og organisere deres samfund. Flotte byer med bemærkelsesværdige bygningsværker, hvor stenene var sat sammen uden brug af mørtel, et omfattende vejnet på mere end 25.000 km og hængebroer af flettet græs over floder og bjergkløfter, og et velorganiseret landbrug, hvor bjergsider blev lavet om til frugtbar landbrugsjord ved at bygge terrasser. I kurset dykker vi ned i de historiske kilder og ser på, hvordan eliten og almindelige mennesker levede i inkariget. Der har helt sikkert været forskel på at være magthaver i hovedstaden Cuzco, landbruger i højlandet, en af de soldater, som blev sendt i krig, eller en af de unge piger, som blev flyttet til kvindehuset Acllahuasi i Cuzco for at tjene som en af solens jomfruer. Afsluttende ser vi på, hvordan livet og dagligdagen blev ændret for inkafolket, da spanierne fik magten. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Det moderne Ukraine: Fra Sovjetrepublik til Europas nyeste demokrati Hold 5344: 5 onsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved generalmajor (pens.), senior analytiker, Karsten Jakob Møller, DIIS og cand.scient.pol. Thomas Køllner Med afsæt i Ukraines ældre historie forsøger vi at forstå dette store og unge demokratis vigtigste sociale og politiske problemstillinger. Ukraine er næst efter Rusland Europas største land. Med en befolkning på ca. 38. millioner samt strategisk beliggen hed som bufferland mellem det gamle Europa og de gamle Sovjetlande, Rusland og Sortehavsregionen er landets udvikling central for områdets fremtidige økonomiske og geopolitiske fremtid. Et land med en kompleks historie, da det lever med arven fra det postsovjetiske samfund og en dramatisk og blodig historie, hvor især naboskabet med det mægtige Rusland har betydning. Samtidig har store dele af især Vestukraine historisk været stærkt knyttet til Europas udvikling. Disse forskellige og ofte modsatrettede udgangspunkter forklarer mange af de store skillelinjer i landets politiske system og konflikterne blandt landets politiske og økonomiske elite. Der vil være mulighed for en rejse med Krim Rejser til Ukraine i forlængelse af kurset. fik monopol på den oversøiske handel og Barcelona sygnede hen. I slutningen af 18. årh. genåbnedes Barcelonas havn, og nu kunne udviklingen ikke standses. Vi følger historien op til moderne tid. Sted: Søndre Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Sted: Nørre Campus Pris: 440 kr. VINTERKURSUS Kongeriget Aragonien og grevskabet Catalonien Hold 5265: man-fredag 10.15-14.45 (6/1-10/1-2014) Ved cand.mag. Elsebeth Strange Cataloniens aktuelle løsrivelsesbestræbelser er udgangspunkt for dette kursus. Vi afdækker årsager til regionens stærke selvbevidsthed og natio nalisme. Cataloniens storhedstid udspillede sig i middelalderen, hvor man dels frigjorde sig af det franske åg, dels modstod presset fra syd fra maurerne. Her indledtes en periode med dynamik på alle felter. Det lille bjergfyldte Aragonien fusionerede med det maritime Catalonien med Barcelona som dynamoen. Sammen realiserede man ‘den kristne generobring’ af østkysten og indlemmede støttepunkter i Middel havet, der blev fundament for et udstrakt handelsimperium. Handel medførte udvidet fokus på kultur, og vi følger parallelt udviklingen i kartografi, arkitektur og kunst, sprog og litteratur. Med opdagelsen af ‘den ny verden’, indtraf katastrofen: Sevilla FORELÆSNINGER Tibetansk buddhisme i Himalaya: Før og nu Hold 1130: 5 torsdage 17.15-19 (31/10-28/11) Ved cand.mag. Anne Burchardi, Københavns Universitet og cand.scient.anth. Ellen Bangsbo Nepal og Tibet har været kulturelt forbundede i over tusind år. Buddhisme var hovedinspirationen bag de unikke former for kunsthåndværk og arkitektur som newari-folket i Nepal mestrer. I dag er buddhisme i Nepal især synlig i landets tibetanske eksilsamfund. Buddhismen er både mystisk og rationel, idet den både praktiseres rituelt og studeres som en videnskab, blandt henholdsvis eneboere og på klosteruniversiteter. På det tibetanske plateau repræsenterer buddhisme stadig tibe- H ist o r ie 81 tanernes kulturelle tilhørsforhold, men anvendes som legitimt politisk magtmiddel af myndighederne. Voksende etniske spændinger på det tibetanske plateau afspejles bl.a. i de mange selvafbrændinger. Hvordan betragtes de i et buddhistisk perspektiv? Hvordan ser fremtiden ud for den tibetanske buddhisme både i og udenfor Tibet? Indeholder den værdier som det globale samfund er interesseret i, og, hvis ja, hvad er disse værdier? Forelæsningerne følges op med en rejse til Nepal og Tibet i foråret 2014. Nærmere info hos Horisont Rejser. 1. Tantrisk buddhisme blandt newarier og tibetanere (AB) 2. Shamanisme og dødsritualer i Himalaya (EB) 3. Buddhistisk filosofi i klosteruniversiteterne (AB) 4.Identitet, nationalfølelse og kulturhelte i Tibet (EB) 5. Traditionel versus moderne buddhisme: Bevidsthedsvidenskab og mindfulness (AB) Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Silkevejen og Centralasiens kultur og historie Hold 1131: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved cand.phil. Vibeke von Sperling Vi ser på Silkevejens historie med fokus på Usbekistan historisk og aktuelt, hvor forelæsningerne tager form som en rejse gennem det historiske netværk af forbundne handelsruter. Netværket forbandt det østlige, sydlige og vestlige Asien med Middelhavsområderne og Europa, og fremmede civilisationers, kulturers og religioners samspil og modspil kan ses som forhistorien bag globaliseringen i den moderne verden. Vi foretager nedslag på de kulturelle og arkitektoniske mesterværker fra Silkevejens tid og den efterfølgende periode, hvor søvejen syd om Afrika fik den strabadserende silkevej til at dø hen som den primære transportvej. Forelæsningerne ser 82 H ist o r ie også på tegnene i dag på genoplivelse af Silkevejen med legale som illegale handelsruter, de sidste især med narko fra Afghanistan. Ligeledes belyses de regionale forhold mellem staterne, der tidligere var en del af Sovjetunionen. Forelæsningerne følges op med en rejse til Usbekistan i foråret 2014. Nærmere info hos Horisont Rejser. 1. Silkevejen, den moderne verdens udspring 2. Ligheder og forskelle i Centralasien 3. Russerne i Centralasien 4.Usbekistan: Kultur og historie 5. Det nye store spil om Centralasien mellem USA, Rusland og Kina Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Indblik i Mellemøsten Hold 1132: 5 torsdage 19.15-21 (5/9-3/10) Ved cand.polit. Naser Khader; cand.theol. Poul Joachim Stender; cand.phil. Ulla Prien, Københavns Universitet; adjungeret professor Herbert Pundik. Tilrettelægger: ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst Mellemøsten er på mange forskellige måder centrum for vores del af verden. Historisk, religiøst og kulturelt har Mellemøsten spillet en stor rolle – også uden for det område, der geografisk definerer Mellemøsten. Til forelæsningerne samles en række danske Mellemøsten-eksperter og kulturhistorikere, der med udgangspunkt i deres forskning og deres eget liv og arbejde i og med Mellemøsten fortæller om forskellige aspekter af denne vigtige del af verden. Der følges op med rejser til Mellemøsten med foredragsholderne som rejseledere. Se mere på: www.akademiskrejsebureau.dk 1. Libanon (NK) 2. Det bibelske Israel (PJS) 3. Mellemøstens og Centralasiens kultur (UP) 4.Jerusalem og Vestbredden (NK) 5. Det moderne Israel (HP) Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Kejserinde Dagmar Hold 1133: 5 torsdage 19.15-21 (31/10-28/11) Ved professor Bent Jensen; cand.theol. Preben Ulstrup; oberstløjtnant Christian Eugen-Olsen, ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst; ph.d. Per Dalgaard. Tilrettelægger: Jon Kyst Da Europas svigerfar, Christian 9. af Danmark, lod sin datter Dagmar forlove med den russiske tronarving, blev det betragtet som en stor udenrigspolitisk gevinst for Danmark. Men allerede kort tid efter forlovelsen skulle historien om Dagmar i Rusland vise sig at være problematisk: Tronarvingen, storfyrst Alexei, døde pludselig, men Dagmar kunne kort tid efter forlove sig og senere gifte sig med broderen, Alexander, som i 1881 besteg det russiske riges trone som Alexander III. Dagmar, eller Maria Fjodorovna, som hun omdøbtes til i den ortodokse kirke, fik heller ikke nogen nem vej ud af Rusland igen: Efter revolutionen i 1917 endte hendes vej i Hvidøre ved Klampenborg, hvor det politiske Danmark ikke var udelt begejstret over hendes tilstedeværelse i landet som symbol på det nu faldne zar-Rusland. Forelæsningerne stiller skarpt på de forskellige faser i Dagmars liv, ligesom ægteskabet og hendes tid i Rusland sættes ind i en kulturhistorisk og politisk-historisk ramme. Genbegravelsen fra Roskilde Domkirke til Peter- og Paulkatedralen i Skt. Petersborg i 2006 gennemgås også. 1. Fra dansk prinsesse til storfyrstinde og zarina ved det russiske hof (PU) 2. Kejserinde Dagmar og det dansk-sovjetiske forhold i tiden efter revolutionen (BJ) 3. Dagmar og Dostojevskij: Kultur og politik i Rusland på Dagmars tid (JK) 4.Dagmar og det dansk-russiske forhold efter 1991 (PD) 5. Genbegravelsen af kejserinde Dagmar i 2006 (CE-O) Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) NÆRORIENTEN GRUNDMODUL Ægypten i oldtiden Hold 4124: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche, Københavns Universitet; ph.d. Tine Bagh, Ny Carlsberg Glyptotek; cand.phil. Mette Gregersen Det gamle Ægypten er kendt for sine mange velbevarede grave og templer, hvor monumental arkitektur, relieffer og malerier giver et levende indtryk af en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t. i høj grad fik lov til at leve sit eget liv i den trygge Nildal. Kurset giver deltagerne et overblik over det gamle Ægyptens historie og præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige materiale, som arkæologiske fund og udgravninger har bragt for dagen: pyramiderne, gravene i Kongernes dal, de store templer og meget mere. Samtidig udgør det en introduktion til ægyptologien, der også giver en orientering i hieroglyfskriften, i ægyptisk mytologi, religion, litteratur og kunst, og i det ægyptiske samfunds opbygning omkring et kongedømme, der til tider omgav sig med næsten ufattelig pragt. Særlig interessante historiske perioder, fx amarnatiden med kong Akhnatons religiøse reformer, gennemgås mere indgående. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSER Kileskriftens kulturhistorie Hold 5351: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/11-3/11) Ved cand.mag. Bjarne Lodahl, Københavns Universitet Da kileskriften midt i 1800-tallet blev tydet, fik forskningen adgang til de ældste sproglige vidnesbyrd om menneskelig kultur. Det var sumeriske tekster fra den sydlige del af det der nu hedder Irak, de ældste af dem ligner endnu billeder, men efterhånden antog skriften den karakteristiske form, som visse skeptikere har kaldt ”fuglespor i sandet”. Kileskriften blev grundlag for ikke blot sumerisk, men senere også babylonsk, assyrisk, hittitisk og fønikisk skriftkultur. I kurset indgår et lynkursus i at skrive kileskrift, men ellers følges skriftens og tekstproduktionens udvikling gennem nogle af verdens ældste kendte kulturer. I dette kursus har vi fokus på materialernes egen kulturhistorie, som handler om ingeniørbedrifter, mineekspeditioner, teknikker, stenenes og metallernes symbolik og om, hvordan enorme genstande af granit, granodiorit og porfyr blev anvendt langt væk fra deres produktionssted. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Materialerne til ægyptisk kultur Hold 5352: 10 tirsdage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche, Københavns Universitet; ph.d. Tine Bagh, Ny Carlsberg Glyptotek; cand.phil. Mette Gregersen De bygninger, kunstgenstande og arkæologiske fund, som er vore kilder til det gamle Ægyptens kulturhistorie, er fremstillet af et rigt udvalg af materialer og tilvejebragt på forskellige måder. Pyramiderne var beklædt med kalksten fra Tura, obelisker blev fremstillet i granit fra Aswan, og sandsten til søjler og pyloner blev brudt i Gebel Silsile. Alabast fra Hatnub blev anvendt til både kapeller og gulve og til små kosmetikkrukker. Guld blev udvundet i Nubien og Wadi Hammamat, de to smykkesten, ametyst og turkis i henholdsvis Wadi el-Hudi og Sinai, og træ importeret fra Libanon, hvorimod råvarerne til keramik, glas og fajance kunne findes lokalt. Fra fødsel til død i det gamle Ægypten Hold 5353: 1 lør-søndag 10.15-16 (28/9-29/9) Ved cand.phil. Mette Gregersen og cand.mag. Louise Alkjær Materielle levn og tekster af forskellig art giver en enestående mulighed for indblik i dagliglivet i det gamle Ægypten. Dette dagligliv var også præget af ønsket om at kunne leve videre i al tid, så forberedelserne til døden var en del heraf. I kurset vil vi på baggrund af kilderne sammensætte et forløb, som strækker sig fra fødsel til død og omfatter så forskelligartede forhold som opvækst, kost, sygdomme og sundhed, håndværk, landbrug, soldatens lod, den personlige tro og juridiske forhold – alt sammen emner, der takket være den omfattende ægyptiske embedsstand er veldokumenterede. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) H ist o r ie 83 84 Litteratur og sprog LITTERATURVIDENSKAB GRUNDKURSER Litterær analyse Hold 4117: 10 mandage 17.15-19 (2/9-11/11) Ved cand.phil. Jan Aage Rasmussen Litteraturen er et særligt sprog. Den virker på os gennem de verdener, oplevelser og historier, den skildrer. Og samtidig virker den i kraft af sit fortættede sprog, sin billedskabende evne, sin udtrykskraft. Begge disse former for litterær virkning skal vi studere ved at nærlæse tekster af mange slags: prosa, poesi, drama, kortere og længere tekster, ældre og nyere. Vi skal også se, hvordan tekstens genre ikke bare er en ydre klassifikation, men en vigtig guide for vores læsning, og i moderne litteratur ofte som nogle forventninger, forfatteren netop vil bryde. Kurset er altså en indføring i litte rære teksters temaer og virkemidler og mere generelt i læsemåder. Derfor vil vi også se på, hvordan litteraturvidenskaben har udviklet forskellige læsemåder. Og vi vil diskutere, hvordan og hvorfor fortolkere kan forstå den samme tekst vidt forskelligt. En tekstsamling sælges på holdet. Litteratur: J. Fibiger, G. v. Buchwald Lütken & N. Mølgaard (eds.) Litteraturens tilgange, Academica 2010. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Litterær periode 1: 1800-1830: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen Hold 4118: 10 tirsdage 14.15-16 (3/9-12/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Den romantiske skole, som i dansk litteratur fik sit gennembrud med Adam Oehlenschlägers Digte 1803, frigjorde kunsten fra klassicismens æstetik. Som med ét slag blev det legitimt for de nye digtere at skabe selvgyldige billeder i sproget af hidtil usete sammenhænge mellem mennesket, naturen og historien. Digterne nyttiggjorde således deres særlige status og nyerhvervede evne at ”ahne”, altså til at føle og forestille sig en eksisterende, men for andre skjult sammenhæng mellem sanselige fænomener og ånden i samme. Resultatet blev en til tider stærkt provokerende litteratur, som offentligheden havde svært ved at acceptere, da kunstnerne legede med de klassiske genrer og virkemidler. Vi skal i dette kursus studere de mest betydningsfulde litterære og idéhistoriske strømninger i perioden og se nærmere på centrale gennembrudstekster af Adam Oehlenschläger, Schack Staffeldt og N.F.S. Grundtvig. Hertil kommer tekster af St. St. Blicher og H.C. Andersen, før han blev eventyrdigter. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Litterær periode 3: 1870-1900: Fra Georg Brandes til Johs. V. Jensen Hold 4119: 10 tirsdage 12.15-14 (10/9-19/11) Ved cand.mag. Johan Rosdahl Georg Brandes er ophavsmand til betegnelsen ”Det moderne gennembrud” om perioden fra 1870 og de nærmeste tiår frem. Han blev bannerfører for et opgør med romantik og metafysik og for en moderne, samfundsvendt litteratur, der ville ”sætte problemer under debat”. Æstetisk var der tale om et gennembrud for nye kunstneriske udtryksformer fra J.P. Jacobsens impressionisme over Ibsens naturalistiske samtidsdramatik til engagerede samtidsromaner af Henrik Pontoppidan og Amalie Skram. Uden for Brandes-kredsen arbejdede Herman Bang på samme tid med udviklingen af moderne journalistik og med en højtdreven udgave af impressionismen bl.a. i skildringen af ”stille eksistenser”. Omkring 1890 havde bølgen toppet. Symbolismen og et nyt, ”sjæleligt” gennembrud i opposition til Brandes markerede sig med navne som Stuckenberg, Sophus Claussen og Johannes Jørgensen. Kurset omfatter centrale tekster fra hele perioden. En tekstsamling kan købes på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Litterær periode 5: 1940-1980: Fra H.C. Branner til Hans Jørgen Nielsen Hold 4120: 10 fredage 14.15-16 (6/9-15/11) Ved cand.mag. Lars Tonnesen Perioden begynder med besættelse og efterkrigstid, hvor krigsoplevelserne fører til en værdikrise. I stedet lægges der vægt på det personlige valg, på en religiøs forhåbning og på kunstens rolle som erkendelsesredskab. I slutningen af 50’erne skifter virkelighedsbilledet. En højkonjunktur tegner 60’erne for at flade ud i 70’erne. En borgerlig materialisme står i absurd kontrast til den kolde krigs våbenkapløb og afkolonialiseringskrigene i den 3. verden. Ungdomsoprør og kvindebevægelse protesterer med alternative værdier, og kunstscenen ændrer sig. En bred modernisme præget af eksperimenter slår igennem, og nye realismeformer dukker op med afsæt i naturalisme, dokumentarisme og fantastik. Den moderne popkultur kritiseres af nyradikalismen og ny-marxismen, men sejrer alligevel som den nye medie- og begivenhedskultur. Vi vil beskrive perioden, vores egen fortid, gennem en tekstsamling og udvalgte hovedværker af bl.a. H.C. Branner, Klaus Rifbjerg, Inger Christensen, Dea Trier Mørch og Hans Jørgen Nielsen. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) L itte r atu r o g s p r o g 85 EMNEKURSER Forførere og forførte Hold 5325: 10 tirsdage 10.15-12 (10/9-19/11) Ved cand.mag. Johan Rosdahl ”Det er mig slet ikke om at gjøre i udvortes Forstand at besidde Pigen, men kunstnerisk at nyde hende.” Siger Kierkegaards forfører Johannes i Forførerens Dagbog (1843). Det er selve forførelsesprocessen, der er vigtig for ham, ligesom det er det for Don Juan, ikke mindst i Mozarts version, som Kierkegaard var så fascineret af. Den lille roman (eller novelle) hører til Kierkegaards mest interessante tekster og den har sat sig markante spor i litteraturen efter Kierkegaard. Karen Blixens Ehrengard (1963) er således en slags svar til Kierkegaards forfører og Jan Kjærstads romanserie om Jonas Wergeland lægger ud med bindet Forføreren, men her handler det om ”noget nær en Don Juannegation”, som det hedder, ”Det var kvinderne, der kom, eller som blev draget til ham (…) Man kunne godt sige, at det var kvinderne, der tog Jonas”. Med udgangspunkt i en gennemgang af Forførerens Dagbog vil kurset belyse forførelsen i de nævnte værker, men også inddrage andre tekster, Mozarts opera Don Giovanni og Kasper Holtens (opera)film Juan. Deltagerne bedes anskaffe/låne Søren Kierkegaard: Forførerens Dagbog, udgivet i moderne retskrivning ved Peter Thielst, Det Lille Forlag, 2007. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Franz Kafkas fortællinger Hold 5326: 10 onsdage 17.15-19 (11/9-4/12, ikke 2/10, 13/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Kafkas status af europæisk klassiker skyldes især Processen og Slottet, men i mange af sine fortællinger er han litterært fuldt på højde med de posthumt publicerede romaner. I kurset 86 L itte r atu r o g s p r o g gennemgås et skønsomt udvalg af Kafkas fortællinger – deriblandt Dommen, Forvandlingen og I straffekolonien – idet vi dels vil søge at karakterisere hans særegne skrivestil, dels vil analysere og fortolke teksternes centrale motiver og temaer. Endvidere vil fortællingerne blive læst i lyset af den relevante litteratur-, social- og åndshistoriske kontekst, og der vil undervejs blive givet eksempler på nogle af de vigtigste tendenser i den omfangsrige forskning i forfatterskabet. I undervisningen anvendes Franz Kafka: Fortællinger, Gyldendal, 2008. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Gogol og Turgenev Hold 5327: 10 tirsdage 12.15-14 (3/9-19/11, ikke 8/10) Ved cand.phil. dramaturg Birgitte Hesselaa Nikolai Gogol og Ivan Turgenev hører til blandt den russiske litteraturs absolutte klassikere. Helt forskellige, men begge stadig fulde af fascinationskraft. Hos Gogol blandes romantik og realisme, myte og samfundskritik. Skuespillet Revisoren, romanen Døde sjæle og St. Petersborg-novellerne har inspireret utallige forfattere fra Dostojevskij og Bulgakov til i dag. ”Når han rigtigt gav slip på sig selv og sad lykkeligt nørklende på randen af sin helt egen afgrund, var han den største kunstner Rusland nogensinde har fostret.” (Nabokov). Ivan Turgenev var en fintfølende menneskekender, inspireret af ny fransk litteratur og havde selv en betydelig indflydelse på samtidens danske prosakunst. Der er passager i romaner som Fædre og sønner og Rudin som er både tidløse og nutidige. I En jægers dagbog skildrede han naturen og den ”ukendte” landbefolkning, så censuren først for sent opdagede den potentielle samfundskritik. Af Gogol læser vi bl.a. udvalgte St. Petersborg-noveller og Revisoren. Af Turgenev bl.a. Fædre og sønner og udvalgte dele af En jægers dagbog. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Moderne udenlandsk novellekunst Hold 5328: 10 torsdage 17.15-19 (5/9-21/11, ikke 10/10) Ved cand.phil. dramaturg Birgitte Hesselaa Kurset fokuserer på otte af de mest betydelige moderne novelleforfattere fra Tyskland, Frankrig, USA og Canada: fra Tyskland Daniel Kehlmann og Judith Hermann, fra Frankrig Annie Saumont, fra Canada Margaret Atwood og Alice Munro og fra USA Joyce Carol Oates, Don DeLillo og Raymond Carver. Hovedvægten vil ligge på analyse og nærlæsning af den enkelte tekst, men kurset vil også give en præsentation af de enkelte forfatterskaber og en indføring i basal novelleteori, herunder de to traditioner, som løber sammen i moderne europæisk og amerikansk novellekunst: Den amerikanske short story, kendt ikke mindst fra Hemingways knappe gengivelse af en enkelt situation, ladet med uudtalt betydning. Og den europæiske novelle med vægt på det pludselige nedslag af en begivenhed, som udfordrer den kendte orden. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Renselse? Sonderinger i den post-sovjetiske litteratur Hold 5329: 10 mandage 12.15-14 (2/9-18/11, ikke 7/10) Ved cand.phil. dramaturg Birgitte Hesselaa I hele det post-sovjetiske Østeuropa har litteraturen fået nye vilkår og friere spillerum. Den ny litteratur er mangfoldig og kan være både kafkask og gruopvækkende i sin samfundsbeskrivelse, men også grotesk, raffineret og morsom. Den unge finsk-estiske Sofi Oksanens roman Renselse fortæller både om en barsk nutid og om en hel nations traumatiske historie. Ukraineren Andrej Kurkovs Døden og en pingvin har en naiv ung mand – og en pingvin! – som hovedpersoner i en morsom og kafkask skildring af livet i det moderne Ukraine kort efter Sovjetunionens sammenbrud, mens russeren Aleksej Slapovskij i De er overalt tegner et billede af tilværelsen i det moderne Rusland med centrum i Moskva. Af Ljudmila Ulitskaja læser vi noveller fra samlingen Kvinders løgne, underfundige, perspektivrige fortællinger ikke mindst om kvindeliv før og nu. Vi slutter af med en ny prisbelønnet østtysk roman, Eugen Ruges I tider med aftagende lys, en overraskende og meget morsom slægtsroman, der omfatter fire generationer, som blandt meget andet oplever den socialistiske utopis svindende lys. Deltagerne bedes købe eller låne de nævnte værker, og Kurkovs Døden og en pingvin bedes læst til første gang. En tekstsamling sælges på holdet. læse Helle Helles Dette burde skrives i nutid, Dy Plambecks Gudfar, Jonathan Franzens Frihed og Hanne Marie Svendsens Guldkuglen, der inddrages som perspektiv. Proust har sagt: ”Digterne påstår, at vi et øjeblik kan genfinde den, vi fordum har været, når vi træder ind i et eller andet hus, i en eller anden have, hvor vi har levet som unge”. De moderne tidsfortællinger rækker fra det minimalistiske til det frodigt fabulerende. Fra det satiriske til den brede samtidsskildring. Rejsen vender sig indad mod karakteren, men også udad mod naturen og samfundet. Visionen får både dybde og udsyn. Kursisterne bedes købe/låne de fem romaner. Jennifer Egans Tæskeholdet banker på læses til første gang. En tekstsamling sælges på holdet. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Lyriske stemmer, poetiske verdner Hold 5331: 10 torsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.mag. Lars Tonnesen Nutid, samtid og andre tider: Amerikanske og danske romaner Hold 5330: 10 onsdage 10.15-12 (4/9-13/11) Ved cand.mag. Connie Bork Tidsrejsen er et vigtigt tema i Jennifer Egans roman Tæskeholdet banker på (2012). Tæskeholdet er tiden, der rammer ned i det enkelte menneskeliv. Tiden er både det korte øjeblik, som gribes eller mistes, men også det længere stræk, i sidste instans evigheden. Ud over Egans roman vil vi Et lyrisk forfatterskab udmærker sig typisk gennem en særlig stemmeføring og gennem udfoldelsen af en personlig billedverden. De enkelte digte og samlinger kan ses som tilløb, afprøvninger og udviklinger, der hen ad vejen aftegner nogle genkommende og bærende træk. I kurset vil vi undersøge en række nyere danske lyriske forfatterskaber for at finde deres særlige stemme og møde deres unikke oplevelsesverden. Efter en optakt om lyrikkens væsen vil vi fra gang til gang portrættere en væsentlig lyriker og dermed samtidig få et indtryk af lyrikkens litteraturhistorie fra 1940’erne til i dag. De planlagte forfatterskaber er Ole Sarvig, Klaus Rifbjerg, Henrik Nordbrandt, Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup, Pia Juul, Naja Marie Aidt, Niels Lyngsøe, Ursula Andkjær Olsen. En tekstsamling med repræsentative digte kan købes på holdet. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Broen til fortiden: Litteratur, tid og modernitet i victorianernes England Hold 5332: 10 fredage 14.15-16 (13/9-22/11) Ved PhD, cand.mag. Maria Damkjær, King’s College London Når victorianerne i 1870 så tilbage på århundredets første årtier, kunne det se ud, som om der var en mægtig kløft mellem dengang og nu. I 1830 var der ingen jernbaner; ingen telegraf; storbyerne var mindre og Storbritanniens imperium var endnu ikke et symbolsk nationalprojekt. Den britiske romantradition forsøgte at svare på spørgsmålet: hvad var sammenhængen mellem dengang og nu? Vi vil læse to af 1800-tallets ‘store’ romaner, en samtidsroman af Dickens og en provinsroman af George Eliot. Tilsammen viser de, hvordan victorianerne oplevede modernitetens indtog via fælles historie og personlig erindring, imperium og teknologi. Begge bøger kontrasterer nostalgi og modernitet, og begge blev solgt i serieform – en udgivelsesform, som mere end nogen anden formede victorianernes læse- og tidsoplevelse. Vi vil se på, hvordan nationallitteratur forsøger at skabe kontinuitet mellem nutid og fortid – selv når de virker så kontrasterende som nat og dag. Deltagerne bedes købe eller låne Charles Dickens’ Bleak House og George Eliots Middlemarch som begge fås i dansk oversættelse. Et kompendium kan købes på kurset. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Litterære katastrofer: Blixen, Voltaire, Kleist og McCarthy Hold 5333: 1 lør-søndag 10.15-16 (26/10-27/10) Ved ekstern lektor, cand.mag. Andreas Graae, Københavns Universitet I Karen Blixens novelle Syndfloden over Norderney fra Syv Fantastiske Fortællinger strander fire personer på et høloft under en oversvømmelse. Mens de venter på enten døden eller en mulig redning fra katastrofen, fortæller de hinanden historier, der L itte r atu r o g s p r o g 87 ender med at give novellen en overraskende udgang. Slutningen, hvorfra det forudgående forløb giver endelig mening, er således central – ikke kun i Blixens forfatterskab, men for vores kollektive forståelse af tilværelsen og døden. Netop derfor har ”slutninger” i form af apokalyptiske visioner og katastrofeforestillinger præget kulturhistorien fra Det Gamle Testamente til den moderne roman – og optager i disse år en stigende del af vores bevidsthed i form af klimaforandringer og naturkatastrofer. Vi vil i kurset stifte bekendtskab med en række af disse litterære katastrofeforestillinger fra Voltaires Candide og Heinrich von Kleists fortælling Jordskælvet i Chile til Blixen og den amerikanske forfatter Cormac McCarthys katastroferoman The Road. Anvendt litteratur: Syv fantastiske fortællinger, Karen Blixen, Gyldendal 2012. Vejen, Cormac McCarthy, Gyldendal 2008. Heinrich von Kleist: Jordskælvet i Chile fra Samlede fortællinger, Gyldendal, 2003. Sted: Søndre Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Mellemkrigstidens kulturradikalisme: Forudsætninger og efterliv Hold 5334: 10 tirsdage 12.15-14 (3/9-12/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Kulturradikalismen var en antiautoritær bevægelse i mellemkrigstiden, som udøvede en frisindet kritik af den borgerlige dannelseskultur, der blev betragtet som undertrykkende og reaktionær. Grundlaget under bevægelsen var den revolutionære humanisme, som hævdede den demokratiske kulturs principper og satte fokus på menneskets manglende muligheder for at få et tilfredsstillende stofskifte med sin egen natur. Målet for kulturradikalismen var således at frigøre det enkelte individ. Bevægelsen havde især øje for den seksuelle undertrykkelse, underkuelsen af kvinden og den autoritære opdragelse i skolesystemet. Bevægelsens ideologiske bagmand var Otto 88 L itte r atu r o g s p r o g Gelsted, mens den mest fremtrædende personlighed var Poul Henningsen. Vi skal på dette kursus læse en bred vifte af kulturkritiske tekster af disse forfattere og andre fra tidsskrifter i perioden som Kritisk Revy og Kulturkampen. Vi skal endvidere læse skønlitterære tekster af blandt andre Hans Kirk og Hans Scherfig. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ”At rejse er at leve”: Italien i det 19. århundredes litteratur Hold 5335: 5 onsdage 19.15-21 (4/9-2/10) Ved dr.phil. Lotte Thrane, Københavns Universitet Rejsebeskrivelser er mere end beretninger om rejser til og i fremmede lande. Rejsebeskrivelser formidler erkendelsesteoretiske pointer om steder, kulturer og verden. I mødet mellem den rejsendes selvbillede og billedet af en anden kultur kan den fysiske rejse og opholdet i det fremmede eksponere forestillinger om det nye, det anderledes eller det fremmede. Vi ser bl.a. på, hvordan 1800-tallets rejseberetninger viderefører og ændrer idéen om det kosmopolitiske og om dannelse. Kurset dykker ned i nogle af 1800-tallets mange beretninger om og fra Italien. Derudover inddrages dagbogsnotater, breve og rejseberetninger, og vi ser på værker, som malerne skabte i landet “Wo die Zitronen blühn”. Vi skal læse tekster af Goethe, H.C. Andersen, Germaine de Staël, Stendhal og Vilhelm Bergsøe, og måske et par flere. Teksterne vil være i uddrag og i dansk oversættelse. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Amerikansk litteraturhistorie læst gennem novellen Hold 5336: 10 torsdage 12.15-14 (5/9-14/11) Ved cand.mag. Rikke Dahl Jensen Den amerikanske litteraturhistorie vidner i høj grad om etableringen af en national identitet. I 1800-tallet lovpriste Emerson og Whitman den nye nation og dens uendelighed af muligheder, mens man hos deres samtidige, Hawthorne og Melville, finder en skepsis, som videreud vikledes af yngre stemmer i det 20. århundrede. På kurset skal vi læse noveller af forfattere som Scott Fitzgerald, William Faulkner, Ernest Hemingway, Flannery O’Connor, John Updike, Philip Roth og Raymond Carver og se på, hvordan de hver især, og på meget forskellige måder, karakteriserer deres land. Kurset har to mål: Dels at give et billede af udviklingen i den amerikanske litteraturhistorie og dels at træne nærlæsningens teknik ved at se nærmere på historieopbygning, fortællestruktur, figurer og symboler. Novellerne findes i dansk oversættelse og vil blive trykt i et kompendium, som sælges på kurset. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Kierkegaard: Æstetik som kritik og livskunst Hold 5337: 10 onsdage 14.15-16 (4/9-13/11) Ved ph.d., cand.mag. Tonny Aagaard Olesen, Københavns Universitet Der findes vel næppe nogen, der som Kierkegaard har sat sit præg på udtrykket ‘æstetiker’. Det skyldes, at der rundt om i Kierkegaards værker findes en suveræn kritik af æstetiske værker, som er blevet studeret grundigt af eftertiden. Og det skyldes også, at ingen som Kierkegaard har karakteriseret den æstetiske livsanskuelse i dens ironiske overlegenhed. Endelig skyldes det, at Kierkegaards egen moralske kritik af æstetikeren og det æstetiske har virket så stærkt på eftertiden, at mange har forsøgt at springe det æstetiske stadium over. Vil man forstå Kierkegaard, går vejen imidlertid gennem det æstetiske. Kurset er derfor også en almen introduktion til Kierkegaard. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Nordisk mytologi uden tilsætningsstoffer Hold 5338: 1 lør-søndag 10.15-16 (12/10-13/10) Ved ph.d. Karen Bek-Pedersen Kurset introducerer til nordisk prækristen mytologi og kommer ind på de religiøse trosforestillinger, der ligger bag myterne. Målet er at gøre det klart, hvor grænserne går mellem det, vi ved, og det, vi kun kan gisne om. Kursisterne vil få et grundigt indblik i, hvilke kilder vi har til rådighed, hvad disse kan fortælle os og – ikke mindst – hvad de ikke kan fortælle os. Ved gennemgang af nogle af de bedst kendte myter og figurer fra nordisk mytologi vil det fremstå i hvor høj grad der findes reelt belæg for de populære forestillinger, vi har om for eksempel Odin, Thor og Freya. Kurset vil desuden præsentere nogle af de nyeste tanker og strømninger inden for forskningen i nordisk mytologi Sted: Frederiksberg Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Kanon-lyrik! Hold 5380: 1 lør-søndag 10.15-16 (23/11-24/11) Ved ph.d. Kasper Støvring, SDU I 2006 offentliggjorde Kulturministeriet en kanon over det, der blev betegnet som de bedste og mest betydningsfulde kunstværker i dansk kulturhistorie. Forskellige eksperter lavede også en liste over den bedste lyrik, der er skrevet i Danmark helt tilbage til den tidligste digtning, folkeviserne, og frem til vor tids lyrikere. I kurset vil vi nærlæse en lang række af de lyriske værker, der er blevet kanoniseret. Det gælder bl.a. værker af Grundtvig, Sophus Claussen, Ole Sarvig, Ivan Malinovski, Henrik Nordbrandt og Inger Christensen. Desuden skal vi studere den historiske sammenhæng, de er blevet til i, og se på de enkelte forfatterskaber. Vi skal også diskutere selve kanontanken: Hvad er kriterierne for valget af de forskellige digte? Hvorfor overhovedet opstille en kulturkanon? Vi går ikke kronologisk, men tematisk frem. Sted: Frederiksberg Campus Pris: 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Italiensk tekstlæsning: La questione meridionale da Carlo Levi ai nostri giorni Hold 5376: 10 torsdage 10.15-12 (12/9-21/11) Ved cand.mag. Cecilia Banfi Carlo Levi, scrisse dal 1943 al 1944, il suo famoso romanzo autobiografico Cristo si è fermato ad Eboli. L’autore racconta della sua esperienza di confinato in un piccolo paese della Basilicata, nel quale entra in contatto con una società povera, tragicamente ancorata ad un mondo di superstizioni pagane, chiusa in un tempo storico “fuori dalla storia”, dal progresso civile ed economico. Levi manifesta verso questo mondo un senso di pietas, ma allo stesso tempo, un’indignazione civile contro chi, avvantaggiato da posizioni di potere, sfrutta i contadini, lasciandoli nella miseria e nell’ignoranza. Nel 1979 il regista napoletano Francesco Rosi traspone il romanzo in un film dal forte impatto emotivo, riaccendendo e potenziando il dibattito sulla cosiddetta ”Questione meridionale”. Il corso prenderà come spunto l’opera di Levi, tentando di proporre una riflessione sulle radici storiche del problema, fino alla situazione attuale. Infine, le tematiche affrontate troveranno spazio in una argomentazione tesa ad inquadrare il tutto nell’ambito del dibattito storiografico più recente. Carlo Levi: Cristo si è fermato a Eboli, Einaudi, 2010. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Engelsk tekstlæsning: Henry James and the Art of Fiction Hold 5377: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen Readings and discussions of two major novels by Henry James The Portrait of a Lady (1881) and What Maisie Knew (1887). The Portrait of a Lady dramatizes American innocence embodied in Isabel Archer who is manipulated into a fatal marriage to a cynical European art dealer Gilbert Osmond with his associate Madame Merle. The portrait of Isabel Archer shows deep psychological insight and the novel demonstrates James’ mastery of the art of fiction. What Maisie Knew shows James’ use of focus in the centre of consciousness, Maisie, a little girl who after her parents’ divorce is shoved from one selfish parent to the other in their manipulative game. Maisie develops a sense of morality and through her the narrator conveys a psychologically penetrating portrayal of the adults surrounding her. Both novels are masterpieces of fiction and may form the basis of fruitful discussions. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) L itte r atu r o g s p r o g 89 Fransk tekstlæsning: Thérèse Desqueyroux: un roman de Francois Mauriac Hold 5378: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm, Københavns Universitet En 1952, François Mauriac reçoit le Prix Nobel de la littérature pour ”la profonde imprégnation spirituelle et l’intensité artistique avec laquelle ses romans ont pénétré le drame de la vie humaine”. Il est aussi élu membre de L’Académie française. Thérèse Desqueyroux est un roman psychologique paru en 1927. En 1950, ce roman fut inclus dans la liste du Grand Prix des meilleurs romans du demi-siècle. Il a été également adapté au cinéma en 1962 par Georges Franju et en 2012 par Claude Miller. Thérèse est un personnage de fiction tiré de la réalité, celle de la vie provinciale, enfermée dans les conventions, avec l’esprit étriqué de sa bourgeoisie. Thérèse existe dans la vie réelle, Mauriac ne l’a pas inventée, il l’a rencontrée. Mais qui est-elle? Le sait-elle elle-même? Thérèse nous rappelle Thérèse Raquin de Zola et Anne Desbaresdes de Marguerite Duras. Les étudiants doivent acheter Thérèse Desqueyroux folio et Le romancier et ses personnages, Mauriac (1933), folio. Un recueil avec des poèmes sera vendu la première fois. Les étudiants discutent en français selon leur désir et capacité. er kortere prosatekster som fx noveller eller uddrag fra romaner. Hver dag har også sin fortælletekniske overskrift, som fx synsvinkelbrug, persontegning, fortæller, komposition, sproglige og stilistiske særtræk. De teoretiske begreber gennemgås og præsenteres i artikler i kursets kompendium, mens analysen af de litterære tekster foregår dels i dialogform, dels gennem eksperimenter med teksterne selv, fx ved at arbejde med ændringer af synsvinkelskift og med komposition. Det vil være en fordel, hvis deltagerne medbringer en bærbar computer, men kurset kan godt gennemføres uden. En tekstsamling sælges fra Folkeuniversitetets ekspedition fra en uge før holdstart. Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sted: City Campus Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) FORELÆSNINGER Thomas Manns praktiske humanisme i romanen Josef og hans brødre Hold 1134: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved chefkonsulent, ph.d., mag.art. Henrik Stampe Lund, Københavns Universitet VINTERKURSER Sted: Nørre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Litterært værksted Hold 5339: man-fredag 10.15-14.45 (20/1-24/1-2014) Tysk tekstlæsning: Männer- und Frauenschicksale Hold 5379: 10 fredage 12.15-14 (6/9-11/11) Ved cand.phil., dramaturg Birgitte Hesselaa Ved lektor, cand.mag. Bitten Vecht Aufgrund von Texten aus verschiedenen literarischen Perioden beschäftigt sich der Kurs mit Existenzbedingungen und Ereignissen, die das Leben der geschilderten Personen entscheidend beeinflussen. 90 Wo die älteren Texte teils von einer fin-de-siècle-Stimmung geprägt sind, teils einen psychoanalytischen Blickwinkel haben, sind die neueren eher von gesellschaftlichen/politischen Entwicklungen definiert. Zweck des Kurses ist es, die Lebensbedingungen der geschilderten Männer und Frauen in einen gesellschaftlichen und literarischen Rahmen zu setzen und dadurch sowohl das Allgemeine als das Zeitbedingte zu betrachten, nicht zuletzt die sprachlichen Ausdrucksformen der benutzten Texte. Die Texte, die gelesen werden, sind u.a. von den Autoren Arthur Schnitzler, Hermann Hesse, Bertolt Brecht, Angelika Mechtel und Bernhard Schlink. L itte r atu r o g s p r o g Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at blive klogere på, hvordan litterære tekster er bygget op, og hvorfor de kan påvirke os så stærkt. Samtidig eksperimenterer vi med den mere traditionelle form for litterær analyse ved at lade teksterne indgå i et kreativt værksted. Hver dag har en hovedtekst og flere undertekster, som belyser eller står i kontrast til hovedteksten. Alle tekster Thomas Manns firbinds-roman, hovedværket Josef og hans brødre, er ikke karrig med at udmale en praktisk humanisme gennem Jakobs og Josefs grublerier, der i romanen omtales som ’gudsbekymring’ og deres forskellige opbygningsprojekter hos henholdsvis den kyniske Laban og i det overtroiske og dekadente egyptiske samfund. Forelæsningernes centrum er de fire romaner om Josef og hans brødre og udredningen af det tilsyneladende paradoks, at det er indadvendte og drømmende gemytter som faderen Jakob og særligt sønnen Josef, som lykkes med deres imponerende landbrugs- og samfunds-reformprojekter. Hvad tænker Jakob og Josef? Hvad gør de i praksis? Centrale stikord er: Evnen til at mildne strenge gamle sæder og gøre dem frugtbare i en ny tid, viljen til at agere som mægler mellem modstående hensyn, muligheden for at præstere en omsorgsfuld, bekymret forudseenhed og ikke mindst overskuddet til at se tilværelsen i et humoristisk lys. 1. Borgerlig humanisme hos den tidlige Thomas Mann 2. Humanismens kilder i det religiøse verdensbillede: Dialogen mellem det religiøse og det humane 3. Humanisme i den verdslige verden: Det humane sindelag 4.Humanisme og udøvelse af god dømmekraft: Mennesket som forvalter af modstående hensyn 5. Kampen med det inhumane i Trolddomsbjerget og Doktor Faustus 4.Fru Thomas Mann. Om Katia Mann (1883-1980) 5. Hitlers veninde. Om Winifred Wagner (1897-1980) Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 1. Mænds venskab igennem tiden frem til Shakespeare 2. ”My Better Angel” – venskab i Shakespeares sonetter 3. ”Is it your dear friend that is thus in trouble?” – Merchant of Venice/ Købmanden i Venedig 4.”My willing love/ (…)/ Set forth in your pursuit.” Twelfth Night/ Helligtrekongersaften 5. ”…and I will wear him / In my heart’s core, ay, in my heart of heart…” Hamlet Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Kultiverede kvinder bag store mænd Hold 1135: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Den europæiske kulturhistorie er i hovedsagen en lang fortælling om såkaldte store mænds beundringsværdige bedrifter, mens kulturlivets kvinder i reglen er blevet henvist til en lidet flatterende plads som hovedstrømningernes bifigurer eller endog reduceret til rene og skære halehæng til disse mere eller mindre geniale mænd. Forelæsningerne kaster lys over fem forskellige kultiverede kvinder, som ganske vist alle sammen har opnået en vis berømmelse, men det har netop først som sidst været takket være de mænd, som de for altid synes uløseligt forbundet med, og i hvis skygge de i høj grad har (frem)stået. Det drejer sig om kvinder, som hver på sin måde har spillet betydningsfulde roller i den tysksprogede kulturs brogede historie. 1. Goethes muse og mæcen? Om Anna Amalia (1739-1807) 2. Nietzsche, Rilke, Freud. Om Lou Andreas-Salomé (1861-1937) 3. Mandebedåreren. Om Alma Mahler-Werfel (1879-1937) sonetter bliver uddelt på engelsk. Litteratur: William Shakespeare, Samlede Shakespeare, oversat af Edvard Lembcke og/eller William Shakespeare: The Complete Works (Oxford Shakespeare), Stanley Wells et al. (2005). Det ædle venskab hos Shakespeare Hold 1136: 5 tirsdage 17.15-19 (10/9-8/10) Ved ekstern lektor, cand.mag. Søs Haugaard, Københavns Universitet Virkelig store digtere værdsættes især for den måde, hvorpå det kendte og nære kan genkendes i den ophøjede kunst. Den romantiske kærlighed og livets forgængelighed er typisk de mest uopslidelige temaer, men også venskabet har fundet udtryk i verdenslitteraturen. Og ikke mindst Shakespeare er venskabets digter. I Shakespeares samtid regnedes venskabet som ædlere og dybere end selve kærligheden. I både komedier og tragedier støder vi på venskabsbånd, der trues af svigt, jalousi eller misforståelser, og i Shakespeares sonetter præsenteres vi for venskabets umådelige betydning og indbyggede drama. Her besynges digterens ven i toner, der minder den moderne læser om, at manden som følelsesfuldt og sårbart væsen kendes mindst lige så godt i renæssancen som i moderne tid. Skuespillene kan læses på dansk eller engelsk, og de behandlede Ting og sager i den victorianske litteratur Hold 1137: 5 onsdage 17.15-19 (11/9-9/10) Ved PhD, cand.mag. Maria Damkjær, King’s College London Det er ikke bare 1800-tallets britiske romaner som er fulde af ting – side efter side af nips, hæklede dækkeservietter, støv, skidt, billig bomuld og dyr chokolade. Victorianerne selv levede også i en verden med flere og flere ting, i takt med at produktion og velstand steg. De kunne være masseproducerede eller stykvis, hjemmestrikkede eller koloniale, dyre eller billige. Vi ser på det seneste årtis interesse for litteratur og objekter (blandt andet ‘Thing Theory’) og introducerer nogle af de mange taktile ting, som optræder i romaner, reklamer og kogebøger i midten af det nittende århundrede. 1. Gamle breve, brændt til aske: Elizabeth Gaskells Cranford 2. Te, reklamer og det ugentlige nummer: Føljetonromanen som forbrugsgode 3. Fadebure, sylteglas, kogebøger og det britiske imperium: Mrs Beetons Book of Household Management L itte r atu r o g s p r o g 91 4.Uhyggelige indiske ting: Spøgelsesparaplyen og Wilkie Collins’ The Moonstone 5. Tjenestefolk og materialitet: Sod, slid og dårlige bøger Sted: Nørre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) grundlaget for romanens struktur, og i dette forløb vil vi karakterisere romanens stil, genre og tematik og klarlægge de religiøse og filosofiske idéer, der er formative for værket. Forelæsningerne bliver således også en indgang til Tolstojs livssyn. Teksteksempler udleveres og gennemgås på holdet. 1.Introduktion 2. Det dobbelte spor i Anna Karenina 3. Drøm, søvn og opvågnen 4.Familien og livets mening 5.Anna Karenina som udtryk for Tolstojs livssyn Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Etik og kristendom i litteraturen Hold 1139: 5 mandage 17.15-19 (21/10-18/11) Ved ph.d. Kasper Støvring, SDU En guidet tur gennem Tolstojs roman Anna Karenina Hold 1138: 5 mandage 17.15-19 (9/9-7/10) Ved cand.mag. Lise Lotte Larsen Klassikeren Anna Karenina fortæller i en fængende og brillant realisme om kærlighed og lidenskab i de øverste kredse i zartidens Rusland, oplagt materiale for filmatiseringen, der havde premiere tidligere i 2013. Dens forfatter, den russiske greve L.N. Tolstoj, havde selv en mening om, hvordan man kunne læse Anna Karenina. Han så romanen som en labyrint af sammenkædede idéer, som kun giver mening inden for de sammenhænge, der udgør romanen. Han advarede derfor mod det forfladigende i at lede efter enkeltstående idéer i romanen og anbefalede i stedet at gå på jagt efter grundlaget for forbindelserne mellem idéerne. Forelæsningerne præsenterer en læsning, der lægger sig op ad Tolstojs anbefaling. Vi vil spore aspekter af 92 L itte r atu r o g s p r o g Store dele af den danske og europæiske litteratur øser af en kristen inspiration. Det ser man bl.a. hos Villy Sørensen, Ole Wivel, Ole Sarvig, Søren Ulrik Thomsen og den engelske digter T.S. Eliot. Den samme litteratur tager også livtag med dybe etiske problemer. Det kan være eksistentielle spørgsmål om skyld og ansvar, døden, angsten og kærligheden. Nogle af de temaer, myter og fortællinger, der digtes om, er bl.a. påske- og pinsebegivenhederne, syndefaldsmyten og tidsforståelsen (den eskatologiske forventning). Et af spørgsmålene, vi vil diskutere, er: Hvordan kan man udfolde en kristen digtning i en sekulariseret tidsalder? Hvad er forholdet mellem kristendom og modernisme? Vi diskuterer de mange aspekter af etik og kristendom hos udvalgte forfattere og nærlæser passager fra deres værker. 1. T.S. Eliot 2. Ole Wivel og Martin A. Hansen 3. Ole Sarvig og Thorkild Bjørnvig 4.Villy Sørensen 5. Søren Ulrik Thomsen Sted: City Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Karen Blixen og Afrika Hold 1140: 5 mandage 14.15-16 (9/9-7/10) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen I Skygger paa Græsset beskriver Karen Blixen sin hushovmester i Afrika, Farah, som både den ”fuldendte Gentleman” og ”i Hjertet et vildt Dyr”. Det er en interessant sammenstilling af vildskaben og det dybt kultiverede. Karen Blixen ser Farah som en repræsentant for to elementer i afrikansk kultur, og vi skal indkredse, hvorledes hun generelt anskuer forholdet mellem vildskab og kultur i Afrika. Det fører over i en diskussion af hendes radikale og stadig aktuelle syn på relationerne mellem Afrika og Vesteuropa. Karen Blixen bruger imidlertid også sine fortællinger om vesteuropæernes optræden i Afrika som et billede på europæisk forvaltning af egne oprindelige (”afrikanske”) værdier. Forelæsningerne holder samtidig fokus på, hvorledes temaerne i Karen Blixens bøger om Afrika relaterer sig til det øvrige forfatterskab. 1. Karen Blixens liv i Afrika, herunder om Breve fra Afrika 2.Den afrikanske Farm, kapitel I og II 3. Den afrikanske Farm, kapitel III, IV og V 4.Skygger paa Græsset, ”Farah” og ”Barua a Soldani” 5.Skygger paa Græsset, ”Den store Gestus” og ”Ekko fra Højene” Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) SPROGVIDENSKAB GRUNDKURSER Sprogets elementer og struktur Hold 4078: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Ved cand.mag. Aase Ida Malver og seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb Kurset giver en orientering om sprogets byggeklodser, lyd og ord, samt det sproglige system, de indgår i. I fonetikken undersøges dannelsen og opfattelsen af sproglydene, mens fonologien beskriver deres funktion som betydningsbærende enheder. Grammatikken analyserer ordene i deres bestanddele og undersøger deres dannelse, bøjning og kombination med andre ord til og med sætningsniveau. Forskellige ordbøger og internetsider om dansk sprog præsenteres. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION GRUNDKURSER mæssige formidling, der indarbejder godt greb om de mundtlige virkemidler. Kurset er funderet i den retoriske teori og argumentationslære, som formidles på en moderne måde med eksempler fra politik, medierne og kulturlivet. Vi kommer til at studere nogle af vores tids fremmeste talere og indøve øre for, hvad der virker i talersituationen og hvorfor. Tekster udleveres på holdet. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Skriftlig retorik Hold 4133: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Ved BA Marianne Eilenberger Hvad er en god tekst og hvordan skaber man den? Hvilke kvaliteter skal den have og hvorfor? Retorikken betragter skrivning som et håndværk med metoder og redskaber, alle kan lære. Vi vil bruge retoriske begreber til at skabe den bedst mulige tekst. Vi vil også se på, hvordan afsender, modtager, budskab og genre påvirker teksten, og hvordan vi bedst får vores budskab ud til vores modtagere. Vi vil beskæftige os med argumentation, tekstens mundtlighed og sproglige og stilistiske virkemidler. Hvordan producerer man en overbevisende tekst med et levende sprog? Vi undersøger også, hvordan man kan forbedre en tekst ved hjælp af den respons, man får, og hvordan man overvinder skriveblokeringer. Sted: City Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Mundtlig retorik Hold 4132: 10 tirsdage 17.15-19 (3/9-12/11) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Mundtlig retorik handler om mere end bare at holde et godt foredrag. Mundtlig retorik er en overbevisningslære, der tager udgangspunkt i troværdig situationstilpasset argumentation. På kurset kommer vi til at arbejde med den retoriske teori bag at vinde tilhørernes tillid og den hensigts- EMNEKURSER Ti store taler Hold 5367: 10 tirsdage 19.15-21 (10/9-19/11) Ved cand.mag. Thora Bruun Den, der har ordet i sin magt, styrer verden. Igen og igen har store taler ændret slagets gang, vundet genklang og givet gåsehud i deres samtid. Men hvorfor har netop disse taler fået så stor gennemslagskraft? Hver undervisningsgang tager afsæt i en stor tale, og udover at høre eller læse talen, vil kurset give indsigt i talens overbevisende elementer, såsom argumentation, stil og opbygning, men også i konteksten for talen, både i forhold til publikum og det aktuelle samfund. Talerens troværdighed vil også være genstand for analyse og diskussion. Enkelte taler går længere tilbage, så som Sokrates’ forsvarstale, men ellers vil talerne primært være fra det 20. og 21. århundrede, heriblandt Kennedys ”Ich bin ein Berliner”, Barack Obamas vindertale “Yes, we can change” og Jens Stoltenbergs tale efter tragedien på Utøya. En tekstsamling med talerne udleveres på holdet. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FORELÆSNINGER Valgkampsretorik Hold 1141: 5 onsdage 17.15-19 (23/10-20/11) Ved cand.mag. Mette Bengtsson, Københavns Universitet; cand.mag. Marie Kruse; cand.mag. Eva Ziegler; cand.scient.pol. Anders Kopp Jensen; cand.mag. Andreas Gylling Æbelø; cand.mag. Mads Tanghøje. Tilrettelægger: Mette Bengtsson Den 19. november er der kommunalvalg. Landet over skal danskerne i stemmeboksen og sætte kryds ved det parti eller den politiker, som de mener er bedst til at træffe beslutninger om nære emner som hjemmepleje, børnepasning og integration. Forelæsningerne sætter fokus på den retorik, der kendetegner valgkampen. Hver forelæsning tager udgangspunkt i en teoretisk vinkel, der eksemplificeres med aktuelle emner fra den igangværende valgkamp og følges op med en afsluttende diskussion. Forelæserne er uddannede fra retorik og statskundskab og har erfaring inden for politik som blandt andet kommunikationskonsulenter, rådgivere, pressechef og kommunikationschef. Alle forelæsere har erfaring med valgkampe i praksis. Så kom med ind i maskinrummet og få kritiske L itte r atu r o g s p r o g 93 analyser og vurderinger af den igangværende valgkamp fra professionelle kommunikationsfolk. 1. Ethos vs. persona: Hellere statsmand end bykonge (MK) 2. Værdierne bag retorikken (MT) 3. Hvad former den kommunalpolitiske argumentation? (EZ, AKJ) 4.Framing: Effekt og etik (MB) 5. Negativ kampagne: Hvordan og hvor meget? (AGÆ) Sted: Frederiksberg Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN GRUNDMODUL Dansk design og kunsthåndværk i det 20. og 21. århundrede Hold 4073: 10 fredage 12.15-14 (6/9-15/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Gennem de sidste 100 år har dansk design været med til at give både de private og de offentlige rum en særlig identitet. Genstandene omkring os er blevet formgivet af en række originale danske designere i dialog med den internationale stiludvikling. Møbler, lamper, service og grafisk design har fået form og betydning gennem deres spredning i det danske samfund. Omkring år 1900 er avantgarden inden for dansk design præget af art nouveau, men historismens lån af stilelementer præger længe udviklingen til trods for, at funktionalismen begynder sin kritiske og innovative udvikling i 1920’rne. I midten af århundredet udvikler det danske design sine kerneværdier i et både enkelt og elegant formsprog samt en social forpligtelse. Kurset giver et overblik over dansk design og analyserer og perspektiverer i forhold til den internationale udvikling. Besøg på Designmuseum Danmark indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 94 L itte r atu r o g s p r o g / a r kitektu r o g d esi g n Europæisk arkitekturhistorie: Antikken til 1400 Hold 4074: 10 torsdage 14.15-16 (5/9-14/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro, DIS og cand.mag. Christina Videbech Europæisk arkitekturs forudsætninger var den græske og romerske bygningskunst. Akropolis med Parthenon i Athen satte normen for den klassiske græske søjlearkitektur mens Pantheon i Rom og romernes termer viser, hvordan der blev arbejdet med rummets arkitektur og det nye materiale beton. Med Konstantins østromerske rige som politisk idégrundlag spillede karolingerne en afgørende rolle for 700- og 800-tallets arkitektur. Den samlende kraft blev Karl den Store med opførelsen af rigskapellet i Archen, hvor udsmykningen viser arven fra senantikken. Det gamle østromerske rige, Byzans, udviklede en antikinspireret arkitektur med kupler. Kurset behandler endvidere romansk arkitektur, hvis vigtigste træk var kvaderarkitektur med kilestensbue og tøndehvælv. Som afslutning på middelalderens bygningskultur kom gotikkens gennembrud omkring 1140 med koret i St. Denis, der senere udviklede sig til den internationale gotik med store katedralbyggerier. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) EMNEKURSUS Barcelona i fokus Hold 5214: 10 onsdage 12.15-14 (4/9-13/11) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Barcelona bliver fra slutningen af det 19. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede centrum for Cataloniens industrialisering og et dynamisk center for fantasifuld moderne kunst og arkitektur. Den art nouveau-inspirerede arkitekt Antoni Gaudi skabte en række fantastiske værker: La Sagrada Familia, flere beboelsesejendomme og den visionære Park Güell. Til disse bygninger udformede han originale møbler og indretninger. Også modernismen kom til at markere byens moderne puls med Mies van der Rohes banebrydende Barcelona-pavillon og -stol, tegnet til Verdensudstillingen i 1929. De tre originale billedkunstnere Picasso, Miro og Dali er også knyttet til byen. Picassos blå periode med symbolistiske motiver og hans mesterværk Guernica er skabt i tilknytning til Spanien. Dali og Miro er begge forbundet med surrealismen, og deres billeder giver nye fortolkninger på det moderne menneskes liv. Deres fantasifulde kunst er forbundet med den catalonske tradition. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Kirkearkitektur fra middelalder til historicisme Hold 5215: 5 torsdage 17.15-19 (5/9-3/10) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen Den danske kirkearkitektur har oplevet to perioder med byggeboom, et stort i middelalderen og et mindre i historicismen. Hvordan så de første danske kirker ud? I dag kender vi ikke meget til de allerførste kirker, trækirkerne, men størstedelen af de stenkirker, som blev bygget i middelalderen, står og bliver brugt endnu. Hvad skete der med kirkearkitekturen efter reformationen? De kirker, som kom til derefter er præget af de nye lutherske idéer og renæssancens ændrede verdenssyn. Pietisme, andre bevægelser og nye trosretninger får indflydelse på kirkebyggeriet fra barokkens tidsalder og frem. Historicismens kirker er som deres samtid meget komplekse og stræber på samme tid både bagud og fremad i deres udtryk. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Design i fremtiden Hold 5216: 5 tirsdage 17.15-19 (22/10-19/11) Ved cand.mag. Tina Bech Nørregaard og industriel designer Søren Berg Er design en ven eller fjende på menneskehedens udviklingsrejse? Design er inde i et voldsomt paradigmeskift, hvor moral og samfund indgår, mod tidligere tiders konformitet og status. Det teknologiske potentiale vokser, og det giver produktudviklere enorme tekniske muligheder, men stiller dem også over for store etiske valg I dette kursus laver vi et tværsnit ned i det nyeste inden for designverden og ser, hvor vi er nu og hvordan det ser ud i nær fremtid. Vi skal fx se på forunderligt design og designteori med fokus på designhistorie, hvad design kan, fra idé til produkt, immaterielt design og digitalt design. Derudover ser vi på genbrug og bæredygtighed. Sundhed er et begreb, som fylder mere, og vi undersøger briller af fiskeskæl og ser møbler af svampe. Design anrettes, fortæres og lever kun i erindringen, og vi ser på design af måltider til anvendelse af fødevarer som emballage, fra Catwalk til Sidewalk. Mode, tekstiler og design, hvor længe lever det, hvor bliver det af, og kan fashion genopfindes? Et besøg på Dansk Design Center indgår. Sted: Søndre Campus Pris: 440 kr. Ismerne i nyere arkitektur Hold 5217: 10 torsdage 17.15-19 (5/9-14/11) Ved arkitekt MAA Flemming Skude I årene efter Robert Venturi med debatbogen Complexity and contradiction in Architecture (1966) problematiserede den herskende modernismes praksis og relevans, oplevede bygningskunsten en bemærkelsesværdig opsplitning i stærkt forskellige udtryksformer. Og selvom arkitekter generelt hader at blive sat i bås, blev det i perioden 1966-2013 muligt at identificere en halv snes forskellige stilarter ud fra ideologiske og formmæssige karakteristika. Kurset belyser ti divergerende arkitektur-ismer fra den såkaldte postmodernisme og frem til den aktuelle pragmatisme. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Europæisk møbelkultur i kontekst: Fra Versailles til det lille hus på landet (1600-1900) Hold 5218: 10 mandage 14.15-16 (2/9-11/11) Ved mag.art. Anne-Sophie Fischer-Hansen Da Solkongen i 1663 påbegyndte de store udbygninger af Versailles, åbnede han samtidig et værksted med kunstnere og håndværkere, ansat til at udarbejde de møbler, der skulle pryde Versailles’ gemakker. Møbelsnedkeren Charles Boulle designede pragtfulde skabe med intarsia dekorationer udskåret i ibenholt og messing. Hermed var der i Frankrig grundlagt en tradition for, at et møbel kunne fremstå som et kunstværk. Interessen for møbler spredtes over Holland til England, hvor 1700-tallets møbelsnedkere Chippendale og Hepplewhite fremstillede møbler af mahogni til de mange nybyggede villaer. I 1800-tallets England designede A.W. Pugin møbler i gotisk stil, som kunne ses på Verdensudstillingen i 1851. Victorianerne tog gotikken til sig, og møblerede deres huse i stil med ”Downtown Abbey”. Parallelt hermed fremkom William Morris’ Arts and Craft-bevægelse, med en mere kunstnerisk fortolkning af gotikkens bolig og møbler, fx Morris’ eget hus ”Red House”. a r kitektu r o g d esi g n 95 FORELÆSNINGER Ny nordisk arkitektur i samspil med landskabet Hold 1142: 5 mandage 19.15-21 (21/10-18/11) Ved lektor, arkitekt MAA Karin Skousbøll Selv om bevægelsen var historisk orienteret, banede den gennem udformninger og principper vej for det 20. århundredes moderne design. Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Romersk bygnings- og ingeniørkunst Hold 5211: 10 mandage 17.15-19 (9/9-18/11) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro, DIS; cand.mag. Christina Videbech Overalt i romerriget kan vi se resultater af romernes virke, og de adskilte sig fra de øvrige oldtidskulturer ved de mange bevarede byggerier. De byggede deres rige omkring byer med en enestående infrastruktur med veje og en omfattende vandforsyning med akvædukter. De bevarede bygninger, veje og akvædukter er i dag den bedste kilde til forståelsen af de metoder, der blev brugt af de romerske ingeniører og arkitekter. De er alle ukendte med enkelte undtagelser som arkitekten Apollodorus fra Damaskus fra kejser Hadrians tid (117-138 e.Kr.), og ikke mindst ingeniøren Vitruv, der med 96 a r kitektu r o g d esi g n sit værk om arkitekturen i ti bind, der blev skrevet omkring 25 f.Kr., satte sit præg på arkitekturen i 2.000 år. Endelig skrev Frontin en manual om Roms vandforsyning. Vi kan i dag se med undren på, hvordan det var muligt at opføre så kolossale bygninger som Colosseum og Pantheon i Rom, der står den dag i dag uden brug af moderne hjælpemidler. De gjorde det med hvælvkonstruktioner og simpel støbeteknik. Sted: Søndre Campus Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Udover korset i nationalflagene har de fem nordiske lande såvel demokratiske velfærdsstater som det tempererede klima og dagslys til fælles. Inspireret blandt andet af de nordiske arkitekturteoretikere Christian Norberg-Schulz’ betragtninger om genius loci (stedets ånd) og Juhani Pallasmaas’ fænomenologi har forelæseren gennemrejst Skandinavien sammen med arkitekturfotograf Ereita Attali for at opleve og forstå den nyeste udvikling inden for arkitektur. Naturen er ikke blot ikon for det skønne, men selve basis for de nordiske livsbetingelser. Følgelig er konteksten i Norden det naturlige udgangspunkt for arkitekturen og det tredimensionelle rum. 1. Introduktion til den nye nordiske arkitektur og fokus på Sverige 2. Ny nordisk arkitektur med fokus på Finland 3. Ny nordisk arkitektur med fokus på Norge 4.Ny nordisk arkitektur med fokus på Island 5. Ny nordisk arkitektur med fokus på Danmark og afrunding Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Kunst- og arkitekturperler i det nordøstlige Spanien Hold 1143: 5 torsdage 19.15-21 (24/10-21/11) Ved arkitekt MAA Hans Laurens; cand.phil. Inger Houbak; cand.scient. Carsten Cramon Det nordøstlige Spanien har været en smeltedigel for flere af de største billedkunstnere og arkitekter. Ikke mindst har Bilbao og Barcelona skabt et enestående ikonisk udtryk gennem kunsten og arkitekturen. Nordspanien rummer de rene, enkle bygningskroppe ved siden af det gotiskes overdådige fantasifulde vildskab delvist inspireret af muslimsk kunst. I Catalonien opleves denne store spændvidde i Barcelona, hvor byens arkitekter, især Josep Puig og Antoni Gaudis huse var med til at skabe tidens stil. Arkitekterne, canadieren Frank Gerhy og spanieren Santiago Cala trava, fortsætter med deres dristige konstruktioner og skulpturelle former en tradition i arkitekturen, der handler om at bygge til grænsen for det teknisk mulige. Men Barcelonas vigtigste arkitekt er uden sammenligning Gaudi, der anvender naturens fraktalt varierede og krumme former frem for enkle, menneskeskabte former fra den eukli diske geometri. Formerne er sammensat af geometrisk bestemte dobbeltkrumme flader, der får styrke gennem form. Yderligere oplys ninger om en rejse til Barcelona i 2014 kan læses på www.cc5.dk. 1. Cisterciensernes arkitektur i Catalonien i en europæisk sammenhæng (HL) 2. Barcelona som arkitekturby (HL) 3. Picasso, Miro og Dali i Catalonien (IH) 4.Frank Gehry og Santiago Calatrava fra Bilbao over Rioja til Barcelona (IH) 5. Antoni Gaudis fraktale og retlinede krumme bygningselementer i matematisk belysning (CC) Sted: Søndre Campus Pris: 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) a r kitektu r o g d esi g n 97 98 Vinterkurser IDÉHISTORIE Thomas Manns roman Buddenbrooks. En families forfald Hold 5271: man-fredag 10.15-14.45 (6/1-10/1) Læs mere på side 42 Fra Guds skabning til Guds skaber? Den moderne religionskritiks historie Hold 5272: man-fredag 10.15-14.45 (13/1-17/1) Læs mere på side 42 Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet Hold 5273: man-fredag 10.15-14.45 (13/1-17/1) Læs mere på side 42 International og dansk samtidskunst Hold 5321: man-fredag 10.15-14.45 (13/1-17/1-2014) Læs mere på side 60 Hvad skal jeg sige, når jeg ser? Farven, formen og myten Hold 5322: man-fredag 10.15-14.45 (6/1-10/1-2014) Læs mere på side 60 Se på verdenskunst i København Hold 5323: man-fredag 10.15-14.45 (13/1-17/1-2014) Læs mere på side 61 KULTURHISTORIE Kongeriget Aragonien og grevskabet Catalonien Hold 5265: man-fredag 10.15-14.45 (6/1-10/1-2014) Læs mere på side 81 LITTERATURVIDENSKAB Litterært værksted Hold 5339: man-fredag 10.15-14.45 (20/1-24/1-2014) Læs mere på side 90 ”Himlen alene for sorgen er kvit”: Barokkens modsætningsfulde tidsalder Hold 5274: man-fredag 10.15-14.45 (20/1-24/1) Læs mere på side 44 KUNSTHISTORIE Perspektiv, farvelære og det gyldne snit Hold 5320: man-fredag 10.15-14.45 (6/1-10/1-2014) Læs mere på side 60 V inte r ku r se r 99 Kurser på fremmedsprog PSYKOLOGI FYSIK Italiensk tekstlæsning Mindfulness and Meditation Hold 5362: 5 torsdage 17.15-19 (12/9-10/10) Læs mere på side 28 Nyt fra Niels Bohr International Academy (på engelsk) Hold 1091: 5 mandage 17.15-19 (28/10-25/11) Læs mere på side 31 La questione meridionale da Carlo Levi ai nostri giorni Hold 5376: 10 torsdage 10.15-12 (12/9-21/11) KUNSTHISTORIE Engelsk tekstlæsning Art et Eglise: Des relations tumultueuses Hold 5309: 10 torsdage 14.15-16 (12/9-21/11) Læs mere på side 58 Henry James and the Art of Fiction Hold 5377: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Læs mere på side 89 ASTRONOMI Introduction to Astronomy Hold 4076: 10 torsdage 17.15-19 (12/9-21/11) Læs mere på side 29 Læs mere på side 89 Fransk tekstlæsning Thérèse Desqueyroux: un roman de Francois Mauriac Hold 5378: 10 onsdage 17.15-19 (4/9-13/11) Læs mere på side 90 Tysk tekstlæsning Männer- und Frauenschicksale Hold 5379: 10 fredage 12.15-14 (6/9-11/11) Læs mere på side 90 100 K u r se r p å f r e m m e d s p r o g 101 FOLKEUNIVERSITETSKOMITÉER PÅ SJÆLLAND Folkeuniversitetet i Egedal Undervisningen foregår i Stenløse og Ølstykke Formand: Elsa Wandahl Skovkrogen 12 3660 Stenløse Tlf.: 47 17 05 17 Mail: [email protected] Folkeuniversitetet i Frederikssund Formand: Knud Andersen Kongensgade 21 3550 Slangerup Tlf.: 47 31 04 33 / 29 87 04 33 Mail: [email protected] www.fufsund.dk Folkeuniversitetet i Hillerød Undervisningen foregår i Hillerød og Allerød Formand: Ulla Rald Nellikevej 12 3450 Allerød Tlf.: 48 14 10 60 E-mail: [email protected] www.fuhill.dk Folkeuniversitetet i Sorø Undervisningen foregår i Sorø Formand: Helge Torm Munkevænget 2, 2. th. 4180 Sorø Tlf.: 29 93 18 91 Mail: [email protected] Vestegnens Folkeuniversitetet Undervisningen foregår i Vestegnens kommuner Formand: Lone Albrechtsen Egegårdsstien 8, 2. 2610 Rødovre Tlf.: 30 32 54 00 Mail: [email protected] 102 EGEDAL 12/9 Eksistentialisme: Forfatteren Albert Camus’ Faldet Hold 8883: 1 torsdag kl. 19.30-21.15 Ved institutleder, ph.d. Jørn Boisen Sted: Ølstykke Bibliotek, Østervej 1 A, 3650 Ølstykke Pris: 40 kr. 29/10 Naturen i Nordsjælland: Hvor kommer den fra? Hold 8884: 1 tirsdag kl. 19.30-21.15 Ved cand.scient. Flemming Rune Sted: Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse Pris: 65 kr. 14/11 Dubai: Her mødes forskellene Hold 8885: 1 torsdag kl. 19.30-21.15 Ved cand.mag. Kim Sundbøll Sted: Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse Pris: 65 kr. FREDERIKSSUND 8/9 Adelig musikkultur i 1700-tallets Danmark Hold 8889: 1 søndag, kl. 15-17 Ved seniorforsker, cand.mag., dr.phil. Jens Henrik Koudal Sted: Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30 A, 4050 Skibby (Riddersalen) Pris: 80 kr. 11/9 10/10 Filosofiske spørgsmål til menneskets eksistens – en læsekreds om Kierkegaard med udgangspunkt i værkerne Enten – Eller og Frygt og Bæven Hold 8869: 7 onsdage (11/9, 02/10, 09/10, 16/10, 30/10, 13/11, 27/11) kl. 19.30-21.30 Ved adjunkt, ph.d. Esther Oluffa Pedersen Sted: Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund Pris: 475 kr. Om komponisten Giuseppe Verdi og hans opera Falstaff Hold 8861: 1 torsdag kl. 19.30-21.30 Ved forfatter, cand.pæd. Mogens Wenzel Andreassen Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 12/9 Dagbogsforfatteren Søren Kierkegaard Hold 8868: 1 torsdag kl. 19.30-21.30 Ved konsulent, mag.art. Frantz Leander Hansen Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 18/9 J.F. Willumsens sene værker Hold 8867: 1 onsdag kl. 20-22 Ved ph.d-stip., cand.mag. Anne Gregersen Sted: J.F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 26/9 Café Dolly Hold 8866: 1 torsdag kl. 19.30-21.30 Ved professor, cand.mag. Claus Carstensen Sted: J.F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 24/10 Jægerspris på vrangen i 1700-tallet. De gamle retsprotokoller fra Jægerspris Gods Hold 8865: 1 torsdag kl. 19.30-21.30 Ved mag.art. Carsten Hess Sted: Rejsestalden, Hovedgaden 29A, 3630 Jægerspris Pris: 80 kr. 31/10 Vejr og vejrforudsigelse Hold 8870: 1 torsdag kl. 19.30-21.30 Ved meteorolog Jesper Theilgaard Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 4/11 Nanoelektronik: Fra ’kunstige atomer’ til fremtidens computere Hold 8860: 1 mandag kl. 19.30-21.30 Ved cand.scient., ph.d.-stud. Morten Kjærsgaard Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 11/11 Om Nordskoven Hold 8864: 1 mandag kl. 19.30-21.30 Ved direktør og skovridder, forstkandidat Nils Sættem Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. F O L K E U N I V E R S I T E T S K OM I T É E R PÅ S J Æ L L A N D 103 21/11 Christian 10. Mennesket og monarken Hold 8863: 1 torsdag kl. 19.30-21.30 Ved kgl. ordenshistoriograf, professor, dr.phil. Knud J.V. Jespersen Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 28/11 Grønlands geologi, mineralforekomster og efterforskningsaktiviteter Hold 8857: 1 torsdag kl. 19:30-21.30 Ved seniorforsker, geolog, ph.d. Bo Møller Stensgaard Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 02/12 Thomas Mann – og Danmark Hold 8862: 1 mandag kl. 19.30-21.30 Ved professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard, CBS Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 09/12 Grønlands mineralressourcer og deres mulige bidrag til den globale råstofefterspørgsel Hold 8859: 1 mandag kl. 19.30-21.30 Ved seniorrådgiver, ph.d. Per Kalvig Sted: Kulturhuset Elværket, Ved kirken 6, 3600 Frederikssund Pris: 80 kr. 104 F O L K E U N I V E R S I T E T S K OM I T É E R PÅ S J Æ L L A N D HILLERØD 05/10 Ansigtets magt, magtens ansigt. Om portrætkunst og magtiscenesættelse Hold 8887: 1 tirsdag kl. 19-20.45 Ved fhv. forskningschef, mag.art. Steffen Heiberg Sted: Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød Pris: 90 kr. Flere kalkmalerier i Nordsjælland, Birkerød, Kongens Lyngby, Gørløse og Nørre Herlev Hold 8871: 1 lørdag kl. 9.30-15.45 Ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen, Københavns Universitet Sted: P-pladsen ved Hillerød Station, Carlsbergvej, 3400 Hillerød Tur i egne/fælles biler, kontakt Ulla Rald, hvis I savner plads. Pris: 290 kr. 29/9 6/10 Danske politiske portrætter fra Christian IV til Anders Fogh Rasmussen: Omvisning på Frederiksborg Slot Hold 8888: 1 søndag kl. 11-12.45 Ved fhv. forskningschef, mag.art. Steffen Heiberg Sted: Frederiksborg Slot Pris: 80 kr., entre til museet ikke inkluderet Cistercienserne i Esrum Hold 8879: 1 søndag kl. 14.00-15.45 Ved professor, dr.phil. Brian Patrick McGuire Sted: Esrum Kloster, Klostergade 11, 3230 Esrum Pris: 95 kr. 30/9 Ny kunst i kirkerne: Introduktion til samtidskunst i danske kirker Hold 8872: 1 torsdag, kl. 19.15-21.00 Ved museumsinspektør, ph.d. Lene Bøgh Rønberg Sted: Præstevang kirke, Tamsborgvej 2, 3400 Hillerød Pris: 90 kr. 24/9 Puccinis 12 operaer: Et overblik Hold 8856: 5 mandage (30/9, 14/10, 28/10, 11/11, 25/11), kl. 12.30-14.30 Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Sted: Café Slotsbio, Frederiksværksgade 11 C, 3400 Hillerød Pris: 400 kr. 30/9 Konstantinopel: Det antikke Istanbul Hold 8876: 1 mandag, kl. 12.30-14.15 Ved mag.art. Ulla Rald Sted: Slotsbio, biografsalen, Frederiksværksgade 11C, 3400 Hillerød Pris: 85 kr. 10/10 20/10 Skik og brug ved kongens bord Hold 8880: 1 søndag kl. 14-15.45 Ved cand.mag., ph.d. Barbara Zalewski Sted: Esrum Kloster, Klostergade 11, 3230 Esrum Pris: 95 kr. 22/10 03/11 Vikingernes verden og i vikingernes spor mod syd og øst Ved ph.d., mag.art. Iben Skibsted Klæsøe Hold 8875: 2 onsdage (22/10, 29/10) kl. 17.15-19.00 Sted: Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød Pris: 180 kr. Tempelridderne: Munke i rustning Hold 8881: 1 søndag kl. 14-15.45 Ved cand.mag., ph.d. Janus Møller Jensen Sted: Esrum Kloster, Klostergade 11, 3230 Esrum Pris: 80 kr. 24/10 Omvisning på Nationalmuseets nye særudstilling: ”Viking” med skibet Ægir i centrum Hold 8886: 1 onsdag kl.14-15.45 Ved mag.art., ph.d. Iben Skibsted Klæsøe Sted: Nationalmuseet, Frederiks holms Kanal 12, 1220 København K Pris: 80 kr., entré ikke inkluderet Ny kunst i kirkerne: Nyere udsmykninger i danske kirker. Nybrud, debat og kunstnernes egne fortællinger Hold 8873: 1 torsdag kl. 19.15-21 Ved mag.art. Anna Louise Manly Sted: Præstevang kirke, Tamsborgvej 2, 3400 Hillerød Pris: 90 kr. 28/10 Goethes Faust Hold 8878: 1 mandag kl. 19-20.45 Ved professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard, CBS Sted: Frederiksborg Gymnasium, Calsbergvej 15, 3400 Hillerød Pris: 90 kr. 6/11 25/11 Efesos: Et kulturcentrum. Fra Artemis til Paulus og Jomfru Maria Hold 8877: 1 mandag kl. 12.30-14.15 Ved mag.art. Ulla Rald Sted: Slotsbio, Frederiksværksgade 11C, 3400 Hillerød Pris: 85 kr. SORØ 28/8 Den moderne romans rejse ind i menneskets indre Hold 8892: 4 onsdage (28/8, 4/9, 11/9 og 18/9) kl. 15.15-17 Ved mag.art. Frantz Leander Hansen Sted: Værkerne, Frederiksvej 27, 4180 Sorø Pris: 320 kr. 11/9 Renæssancens verden: Historie, religion og politik Hold 8893: 4 onsdage (11/9, 18/9, 2/10 og 9/10) kl. 19.30-21.15 Ved fhv. lektor, cand.theol. Henning Nørhøj Sted: Sorø Sognegård, Munkevænget 22, 4180 Sorø Pris: 320 kr. 31/10 Ny kunst i kirkerne: Motivernes forvandling i mødet mellem kirkens tradition og nutidens kunstnere Hold 8874: 1 torsdag kl. 19.15-21 Ved cand.theol., mag.art. Birgitte Bech Sted: Præstevang kirke, Tamsborgvej 2, 3400 Hillerød Pris: 90 kr. F O L K E U N I V E R S I T E T S K OM I T É E R PÅ S J Æ L L A N D 105 106 TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset fremgangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kursusstart: 1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Du modtager en ordrebekræftelse via e-mail kort tid efter, at du har gennemført tilmeldingen. 2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 24. juni til 2. august, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, så tilmelder de dig via hjemmesiden. 3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant, med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din betaling. Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog kan forekomme. Fortrydelse af tilmelding 1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet indenfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen. 2. Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end 14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom). 3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende og kan ikke afmeldes. 4.Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke. Forbehold for ændringer Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser derfor ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lektioner ud over én dobbelttime. Priser Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager udgangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 88 kr. og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr. Enhedspriserne er beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstilskuddet og et gennemsnitligt deltagerantal. Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afholdes på museer. Bonus og rabat Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen, hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med Forbrugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler fuld pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af Forbrugsforeningen efter foreningens almindelige regler herom. Alle kurser er omfattet af denne ordning. På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med tilmeldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i parentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i parentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset. Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumentere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hænde senest to hverdage efter, betalingen har fundet sted. Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og modtaget rabat, er du allerede registreret i systemet. Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke samtidig opnå aldersrabat. Program for foråret 2014 Vi starter tilmeldingen mandag d. 16. december 2013 kl. 10. Programmet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et par dage før. I december og januar udsendes det trykte katalog til tidligere deltagere. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster. T I L M E L D I N G T I L F OR E L Æ S N I N G E R OG K U R S E R 107 Find vej Campusområder ved Københavns Universitet 108 City Campus Det Juridiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Teologiske Fakultet Nørre Campus Det Farmaceutiske Fakultet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Frederiksberg Campus Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Copenhagen Business School Søndre Campus Det Humanistiske Fakultet Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) F in d vej Københavns Universitet, Amager Søndre Campus Ny KUA Kort over ny KUA K øbenhavns U nive r sitet , A m a g e r 109 Det Informationsvidenskabelige Akademi Søndre Campus Folkeuniversitetet i København Københavns Universitet Njalsgade 136, bygning 27, 3. sal DK-2300 København S Telefon 3532 8710 Telefax 3532 8709 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.fukbh.dk Åbningstider Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16. 110 Det I nf o r m ati o nsvi d enskabeli g e A ka d e m i Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Birketinget 6 2300 København S Kantinen på IVA er åbent for morgenkaffe fra kl. 8-10 og for frokost fra kl. 11.30-13. © Folkeuniversitetet i København, 2013 Grafisk design, tilrettelæggelse og produktion: Synergi A/S, Marinebuen 11, 4700 Næstved www.synergi1.dk Hagelund, Lise Side 3 – Bente Hagelund Haupt, Ole Side 69 – Ludvig Holberg, Det Kongelige Teater, København Fotos til omslag: Alvin Ailey, tegnet af Claus Seidel Hoopen, Pieter ten Side 42 – Kerstin Ekman, 2010 Fotos i kataloget: Alle fotos fra www.canstockphotos.com bortset fra: Nationalmuseet Side 55 – Gundestrupkedlen Arbejdermuseet og ABA Side 79 – Den danske fagbevægelses ledere modtages i Washington i efteråret 1949. I baggrunden er Danmark sat i fokus. Paul Hoffman, Marshallhjælpens øverste chef, trykker Eiler Jensen på næven. De øvrige er, fra venstre, Clinton Golden, Christian Larsen, Peder Knudsen (Skotøjsarbejderne), Dirk Nak (Tobaksarbejderne), Kai Lindberg (DsF), Hoffman, Jørgen Paldam (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), Eiler Jensen (DsF), Bert Jewell og Carl P. Jensen (DsF). Rønne, Martin Mydtskov Side 68 – Gamle Scene, Det Kongelige Teater, København Dauggaard, Michael Side 16 – Eva Smith Seidel, Claus Side 19 – Alvin Ailey, tegnet af Claus Seidel Videbech, Christina Side 70 – Vue fra Athens Akropolis Side 96 – Græsk teater Werner, Erik Side 19 – Lone Hertz Folkeuniversitetets billedarkiv Side 48 – Nicolas Poussin, Bakkanal, ca. 1630 Side 48 – Judith Leyster, The Last Drop, ca. 1639 Side 52 – Leonardo da Vinci, Bebudelsen, ca. 1472 Side 54 – Anna Ancher, Interiør med klematis, 1913 Side 56 – Helene Schjerfbeck, Selvportræt, 1939 Side 57 – Botticelli, Madonna, Magnificat, 1484 Side 59 – Wassily Kandinsky, Malerens vindue, 1925 Side 61 – Elisabeth Louise Vigée Le Brun, Louise, Dronning af Preussen, 1801 111 Folkeuniversitetets styrelse Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Lektor, ph.d. Benedikte Brincker Copenhagen Business School Lektor, ph.d. Gerd Christensen Det Humanistiske Fakultet Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen Programrådsformand Det Humanistiske Fakultet Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen Danmarks Tekniske Universitet Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor, dr.theol. Steffen Kjeldgaard-Pedersen Det Teologiske Fakultet Professor, dr.jur. Henning Koch Det Juridiske Fakultet School Director, Ulf Madsen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann Nivaagaards Malerisamling Folkeuniversitetets Programråd Historie, forhistorisk arkæologi Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen, formand Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Jura Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Center for Retskulturelle Studier Sprog; engelsk, germansk og romansk Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Antikken Lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Kunsthistorie Lektor, mag.art. Søren Kaspersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen Copenhagen Business School Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier Arkitektur og design Arkitekt MAA Flemming Skude Litteraturvidenskab Professor, mag.art. Martin Zerlang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Astronomi Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Fysik Professor Poul Henrik Damgaard Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Geologi Professor, dr.scient. Henrik Breuning-Madsen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geografi og Geologi Historie, Fjernøsten Professor, ph.d. Jørgen Delman Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Idéhistorie Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Systematisk Teologi 112 F o lkeunive r sitetets st y r else Musikvidenskab Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Sundhedsvidenskab Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Statskundskab Lektor, ph.d. Uffe Jakobsen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Naturvidenskab Ekstern lektor Henning Haack Statens Naturhistoriske Museum Teatervidenskab Lektor, dr.phil. Bent Holm Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Psykologi Professor, dr.phil. Mariane Hedegaard Københavns Universitet Institut for Psykologi Teknologi Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen Danmarks Tekniske Universitet Institut for Fysik Retorik og kommunikation Professor, mag.art. Christian Kock Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik Teologi og religion Lektor, lic.theol. Joakim Garff Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Søren Kierkegaard Forskningscentret Sprog; dansk / nordisk Professor, dr.phil. Jan Rosiek Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Tysk Adjunkt Anna Lena Sandberg Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Økonomi Professor, dr.polit. Niels Kærgård Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Fødevareøkonomisk Institut Noter N o te r 113 114 N o te r
© Copyright 2024