1. No category

1.PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Beskrivelse af praktiksted
Bekendtgørelsens tekst § 14: ”Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende:
1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.
2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse
af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til
uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen”.
Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter:
1.
2.
3.
4.
5.
Praktikstedsbeskrivelse – Beskrivelse af praktikstedet
Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for første praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for anden praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for tredje praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse – Liniefag og specialisering
Beskrivelse af praktiksted
1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.
Institutionens navn:
SCR
Fjordskolen Lysholm
SFO
Adresse:
Hyrdehøj 5, 4000 Roskilde
Tlf.:
46317313/ 46317310
E-mailadresse:
[email protected]
[email protected]
Hjemmesideadresse:
www.lysholm.fjord-skolen.dk
Åbningstider:
Hverdage: 8.00-16.30
Skolens ferier: 8:00-16.30
SFO personalet har timer i skolen fra 8.00, 1-2
gange om ugen.
Institutionsleder:
Helle Nielsen, SFO leder
Fysiske rammer, ude og inde:
Faciliteter (herunder faciliteter i
SFO deler klasse- og faglokaler med skolen. Vi
har sanserum, tumlesal og svømmehal på stedet.
Vi bor tæt på skov, stadion og indkøbscenter.
1
lokalområdet)
Antal børn/unge/:
I skoleåret 2012/13 er der 46 børn tilmeldt i
SFO’en.
Børnene/de unge er inddelt i indskolingstrin (2
grupper) mellemtrin (2 grupper) samt udskoling
(2 grupper)
Grupperne matcher skolens klassedannelse.
Aldersgruppe:
6-18 år
Beskrivelse af målgruppen:
Hjemmeboende børn med generelle og
specifikke indlæringsvanskeligheder. Evt. med
diagnoser indenfor autismespektrum. Alle
børn/unge er udviklet svarende til ca. halv
levealder.
Indsatsområder/ aktuelle projekter:









Arbejdsmetoder:
Beskrivelse af institutionens foretrukne
pædagogiske metoder og begrundelser
herfor




.
Tværprofessionelt samarbejde:
Faggrupper som institutionen
samarbejder med.




Marte Meo forløb.
Minspeak
Lysholms kompetence profil.
Implementering af fokus planer,
målfastsættelse og evaluering
Aktionslæringsforløb vedr. autisme,
Teacch
Læseprojekt.
Et sprogstimulerings miljø
Pædagogernes ansvars- og
kompetenceområder i undervisningen.
Tovholderområder.
Forældresamarbejde.
Marte Meo.
Anerkendende relationer, anerkendende
konflikthåndtering, KAT kasse.
TEACCH, PECS og andre metoder i
forhold til struktureret, visualiseret
pædagogik.
Boardmaker, og piktogrammer, Tegn til
tale, Minspeak, alternative
kommunikationshjælpemidler.
Trin for Trin, venskabsserier.
LP Model.
Netværksmøder (Karlstadmodellen)
Undervisningsplan og status i
samarbejde mellem kontaktlærer og
kontaktpædagog.
Vi har et tæt samarbejde med lærere,
medhjælpere, fysioterapeuter, talepædagog,
psykolog, synskonsulent og med
aflastningsinstitutioner. Endvidere er der særligt
brobygningsforløb i forhold til nye
skolestartere, hvor der etableres særligt
samarbejde mellem afleverende børnehave,
forældre og skole/SFO.
2
Personalegruppens sammensætning:
Pædagoger, pædagog medhjælpere,
pædagogstuderende i praktik,
løntilskudsmedarbejder (pædagogmedhjælper) .
2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Første praktikperiode
Tema: Den pædagogiske relation
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige praksis
b) indgå i og udvikle betydende relationer
færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder”
Uddannelsesplan første praktikperiode
3
Centrale kundskabs- og
færdighedsområder
(CKF)
Institutionens praktikstedsbeskrivelse for den studerende i
praktik, samt den studerendes læringsmål, er de to primære
redskaber, som vi forventer den studerende arbejde efter.
Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne
for at opnå de faglige kompetencemål?
Hvordan ser det ud i praksis?
(Gerne eksempler)
For mange studerende vil SFO’en være det første sted hvor de
”møder” et menneske med handicap. Den første tid i vores
institution kan være meget overvældende men også spændende.
Vi forventer at den studerende i løbet af sin praktik vil kunne
”opdage” og se barnet bag handicappet.
a)Samspil og relationer
mellem deltagerne i den
pædagogiske proces
Den studerende vil i løbet af sin praktik i SFO’en opnå de
faglige kompetencemål, ved at indgå i institutionens daglige
pædagogiske arbejde med børn/unge og gennem samarbejde
med personale gruppen.
b)Samspilprocessers
betydning for den enkeltes
livskvalitet og udvikling,
herunder egen indflydelse
på og betydning for
relationen
Afhængig af hvilken gruppe den studerende er i praktik i, vil
hun/han lære om forskellige områder som en special institution
rummer. For eksempel kan den studerende lære om forskellige
kommunikations former som, ”Tegn til Tale”, brug af tale
maskiner, piktogrammer eller konkreter.
I grupper, hvor der er børn med diagnoser indenfor autisme
spektrum, vil den studerende arbejde efter TEACCH- inspireret
pædagogik.
c)Kommunikation, samspil
og konflikter i relationen
d)Magt og etik i relationer
Den studerendes praktikvejleder samt kolleger fra gruppen, vil
støtte og guide den studerende til at reflektere over den
pædagogiske praksis i institutionen, over hendes/hans egen rolle
i relation til børnene og gruppens kolleger og over hans/hendes
syn på børn/unge med generelle og/eller specifikke
indlæringsvanskeligheder.
Den studerende vil også deltage i supervisionsformer i den
gruppe hun/han tilhører. I supervisionen vil forskellige
pædagogiske problemstillinger blive taget op, og denne vil give
den studerende mulighed for at få indsigt bl.a. i problemløsning
og konflikt håndtering.
Fælles for alle grupper er, at den studerende forventes at kunne
følge og handle efter vores værdigrundlag samt skolens og
SFO’ens etiske retningslinjer for personalets samvær med
eleverne. Den studerende skal for eksempel i en spise situation
med et barn reflektere og tage stilling til om barnet har brug for
ro til at spise eller om barnet kan lide at der er snak og samvær
omkring spisningen. I alle situationer hvor børnene er til stede
vil den studerende for eksempel øve sig i og huske at vi ikke
taler hen over hovedet på barnet, men at vi inddrager barnet så
det ikke bliver en snak voksne imellem.
Den studerende har på konference timer med sin
praktikvejleder, mulighed for at reflektere over den magt
relation, der opstår i den pædagogiske praksis og som i vores
institution kan forekomme mellem pædagog og en person med
fysisk og/eller psykisk udviklingshæmning. Desuden vil den
studerende lære at reflektere i forhold til
magtanvendelsesbegrebet. For eksempel: Hvornår griber vi
4
ind?, Hvad er tilladt ifølge Folkeskoleloven? Hvordan udfylder
man skemaer? Hvilke overvejelser og andre handlemuligheder
kan personalet inddrage i lignende episoder?
Hvad kan en studerende
lære på praktikstedet?
Som studerende har du mulighed for at få indsigt i og viden om
de mange områder en specialinstitution rummer. Ud fra
interesse og gruppetilhørsforhold m.m. kan der f.eks. tilbydes
indsigt i et begrænset omfang i forhold til f.eks.:





Syndromer og små handicapgrupper (Rett, Downs,
Angelmann, SMS)
Autismespektrum; infantil autisme, atypisk autisme,
autistiske træk.
Kommunikation: Tegn til Tale, Boardmaker,
Pictoselector, piktogrammer, Minspeak
Cerebral parese, spasticitet.
Hjerneskader
Desuden kan du i løbet af din praktik lære om:










Styrkelse af sociale relationer børnene imellem.
Trin for Trin, venskabserie,sociale historier, KAT
kasse.
Marte Meo som pædagogisk redskab. Vi forventer at
den studerende bliver filmet og deltager i Marte Meo
forløb.
PECS og TEACCH.
Forskellige kommunikations former, herunder også
alternativt støttet kommunikation.
Sprog- og begrebsarbejde (Karlstad, læsepakker)
Anerkendende konflikthåndtering (low arousal)
Halliwick inspireret svømning
Diverse PC baserede programmer, f.eks.
Boardmaker, Pictoselector Skoleintra o.lign.
Tæt tværfagligt samarbejde lærer/pædagog med
fælles ansvar for udarbejdelse af elevens individuelle
undervisningsplan.
Forskellige supervisions- og rådgivningsformer er centrale på
Lysholm. Vi har supervision i skole/SFO teams med psykolog,
konsulent, Marte Meo konsulent m.v.
Hvordan?
(uddyb ovenstående spørgsmål)
Ved den studerendes praktik i institutionen, ved at læse i
børnenes journaler og i relevant litteratur og ved konference
timer med praktikvejleder. Desuden ved deltagelse i forskellige
mødeformer, kurser og temaer.
5
Teammøder skole/SFO og i SFO grupperne er centrale i forhold
til drøftelse og sparring af ovenstående.
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
Formødet.
Inden praktikstart er det vigtigt at finde en dato, hvor din
kommende praktikvejleder og praktikkoordinator kan gå fra ca.1
Rammer for forbesøg,
time. Ved formødet vises den studerende rundt i huset og
introduktionsforløb, udarbejdelse
præsenteres for personalet. Målet med formødet er bl.a. at den
af læringsmål, vejledning,
studerende og din praktikvejleder får talt om:
supervision og evaluering,
vedligeholdelse af
 Den studerendes forventninger til og foreløbige mål for
praktikdokument, skriftlighed og
praktikken og i forhold til liniefag.
refleksion
 Hvad den studerende har arbejdet med på seminariet og i
hans/hendes evt. tidligere praktikker,
institutionserfaring, mv.
 Vejlederens og institutionens forventninger til den
studerende (herunder aktiv deltagelse i svømning, Marte
Meo forløb , det pædagogiske forløb,mv.)


Hvad Fjordskolen, Lysholm SFO kan tilbyde
studerende.
Eventuelle oplysninger, der har betydning for
praktikken, f.eks. ferieønsker m.m.
Efter formødet besluttes det endelige gruppetilhørsforhold, hvis
der er mere end en studerende i praktik.
Du får udleveret følgende (primært som elektronisk
samlemappe på skoleintra):

Værdigrundlag. Se hjemmesiden www. Lysholm.fjordskolen.dk





Etiske retningslinier, diverse informationer (sygdom,
medicin, magtanvendelse etc.)
Information om arbejdsmiljø på Lysholm.
Mødetider/arbejdsplan/timesedler.
Datoer for aftenmøder, forældremøder, kurser m.m.
Nøgler, password til medarbejder PC og skoleintra.
Konferencetimer:
I SFO tilstræber vi, at der holdes 1-2 konferencetimer hver uge.
Nogle konferencetimer vil være erstattet med undervisning fra
de forskellige samarbejdsparter f.eks. fysioterapeut,
talepædagog m.m.
Konferencetimerne vil foregå i et vist samarbejde med den
anden studerende, der starter samme dato, samt dennes vejleder.
Konferencetimerne kan eventuelt foregå med begge hhv. den
ene vejleder efter nærmere aftale og kan have præg af
studietimer, hvor diverse temaer drøftes og diskuteres.
Den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden til
konferencetimerne i samarbejde med vejlederen. Den
6
studerende har endvidere ansvar for at skrive referat, som
underskrives af begge.
På SFO rådsmøderne har den/de studerende et fast punkt, hvor
de fortæller om praktikperioden, f.eks. arbejdet med læringsmål,
pædagogisk forløb, opstart og evaluering m.m.
For at skaffe overblik over dit praktik forløb skal du lave en
kalender, hvor du skriver møder, aktiviteter, datoer for dit
pædagogiske forløb, studiedage, m.m. ind.
Vedligeholdelsen af praktikdokumentet (studiejournal) og
læringsmål er et fast punkt og omdrejningspunktet i
vejledningen.
I løbet af praktikperioden, forventes det, at du planlægger,
udfører og evaluerer et pædagogisk forløb i den gruppe, du er
tilknyttet.
I opstarten og ved afslutningen af din praktik beder vi dig
beskrive dine førstehåndsindtryk, samt evaluere praktikken.
I opstarten skal du endvidere lave en kort introduktion af dig
selv til forældrene i den gruppe du er tilknyttet (evt. via
forældreintra)
Anbefaling af faglitteratur





Træning af medarbejdere i håndtering af
problemskabende adfærd. Andrew Mc Donell.
Ser man det. Marte Meo Metoden. Jytte Birk Sørensen.
Relationer, anerkendelse og underkendelse. Grethe
Kragh-Müller.
Voksnes definitionsmagt og børnenes selvoplevelse.
Berit Bae.
LP Model- Læringsmiljø og Pædagogiske Analyse.
Thomas Nordahl.
Din praktikvejleder vil løbende komme med forslag om
litteratur som er relevant i forhold til den gruppe børn du er i
praktik hos.
Det er vigtigt at du læser om småbørnspædagogik, det 0-3 årige
barns udvikling.
Institutionslederens og
praktikvejlederens
opgaver i forhold til
praktikuddannelsen
(herunder organisering af
vejledningstimer og samarbejde
med uddannelsesinstitutionen)
I SFO´en er mange af pædagogerne praktikvejledere og vi
skiftes til at have studerende.
SFO har p.t. tre vejledere, der har PD modul i vejledning. SFO
arbejder med en praktikkoordinator, der i et samarbejde mellem
ledelse, vejledere og studerende, planlægger og koordinerer det
væsentligste for praktikforløbet.
Du får tilknyttet to praktikvejledere som vil følge dig i hele
praktikken og have konferencetimer med dig. Desuden
opfordres du til at "bruge" alle ansatte i huset, så du får gavn af
7
vores forskellige ressourcer, erfaring og viden.
Din vejleder vil i samarbejde med dig søge at skabe "rum" for
læring. Lederen af SFO vil efter aftale deltage i 1-2
konferencetimer, hvor emnet vil være den overordnede struktur
i forhold til Roskilde Kommune, Fjordskolen, SFO m.m.
Vi mener at vores rolle som vejleder, er at;







Være støttende/anerkendende og opfordre/motivere.
Udarbejde målformulering i samarbejde med dig og
støtte dig i at arbejde konstruktivt med målene.
Bidrage med viden og erfaring.
Give forslag til relevant litteratur og diskutere denne
med dig.
Reflektere over din pædagogiske praksis og give
alternative handleforslag. Omdrejningspunktet er den
studerendes praktikdokument.
Bidrage til en åben dialog om pædagogiske overvejelser
og problemstillinger.
Stille krav og være positivt ”undrende” i forhold til
læringsmål.
3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Anden praktikperiode
Tema: Den pædagogiske institution
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser
c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis”
Uddannelsesplan anden praktikperiode
8
Vi er en SFO for hjemmeboende børn med generelle og /eller
Centrale kundskabs- og
færdighedsområder (CKF) specifikke indlæringsvanskeligheder, samt evt. med diagnoser
Hvordan kan og skal den
studerende arbejde med CKFérne
for at opnå de faglige
kompetencemål?
Hvordan ser det ud i praksis?
(Gerne eksempler)
a)Pædagogisk praksis som
samfundsmæssig institution
og offentligt anliggende
b)Institutionel omsorg,
opdragelse og udvikling
inden for autismespektrum.
Lysholm SFO er et fritidstilbud, hvori vi skaber et trivsels- og
udviklingsstøttende miljø for gruppen og den enkelte.
SFO er et tilbud, hvor vi har fokus på:
- Varetagelse af den enkeltes behov for omsorg, stimulation,
samspilsrelationer, oplevelser og aktiviteter. En af aktiviteterne
kan f. eks være rollespil for at styrke relationerne mellem
grupperne og inklusion til fællesskabet. En anden aktivitet kan
være at styrke barnets mulighed for at foretage valg.
- Opbygge og vedligeholde den enkeltes kommunikative
færdigheder m. individuelle kommunikationsmidler f.eks.
boardmaker, tegn til tale, piktogrammer, talemaskiner.
- Alle børn i SFO er tilknyttet en kontaktpædagog, der bl.a. er
ansvarlig for samarbejde med forældre, kontaktlærer m. m
Kontaktpædagogen udarbejder i samarbejde med kontaktlærer
og sit team, en individuel handleplan for det enkelte barn,
udarbejder statusoplæg og deltager i alle relevante møder
såsom konferencer, statusmøder, netværksmøder o lign.
Som studerende vil du deltage og indgå i tilrettelæggelsen og
evalueringen af ovennævnte pædagogiske processer.
c)Institutionaliseringens
betydning for brugere og
udøvere af pædagogisk
praksis i lyset af de
kulturelle og
samfundsmæssige vilkår
d)Praktikstedets
Organisation, kultur og
ledelse
Det pædagogiske grundarbejde tager udgangspunkt i vores
værdigrundlag. Vi prioriterer en anerkendende og god stemning
blandt børn og personale i et trygt og forudsigeligt miljø.
Børnene/ de unge skal have mulighed for en aktiv fritid, hvor
der er fokus på barnets behov for fysisk aktivitet og for at få
opfyldt hverdagens praktiske behov.
Som arbejdsredskab har vi Marte Meo forløb, supervision,
Studie 3 i forhold til magtanvendelser og forældrekontakt via
kontaktbøger, forældreintra eller via netværksmøder m.v.
Der arbejdes med udgangspunkt i Folkeskoleloven, SFO´ens og
Fjordskolens værdigrundlag, mål- og indholdsbeskrivelse for
SFO, samt Roskilde kommunes overordnede mål.
Vi forventer at du som studerende undervejs gør dig
overvejelser og reflekterer over hvordan det er at være
handicappet i en institution med meget ”ekspertviden”? Hvad
giver fritidstilbuddet handicappede børn? Normalitetsbegreb i
forhold til specialskolen, handicappede børns vilkår i Danmark
m.v.
Lederen af SFO`en vil, efter aftale, vejlede i den overordnende
organisation og struktur i forhold til Roskilde Kommune og
Fjordskolen. SFO´en har forskellige traditioner og
kulturarrangementer. Vi har årligt forskellige arrangementer
som efterårsfest og julecafé. Ud fra børnenes formåen inddrager
vi børnene, f. eks har børnene optrådt med trommespil, Kim
9
Larsen projekt og nissespil.
e)Internt og eksternt
samarbejde
Du vil indgå i samarbejdsfelter med forældre, skolelærere,
fysioterapeuter, psykolog, talepædagog, sagsbehandlere i
kommunen, samt pædagogkollegaer. Du kan f. eks deltage i et
talepædagogisk forløb og du vil have faste timer i skolen i den
gruppe du er tilknyttet.
f)Magt og etik i den
institutionelle ramme
Det forventes at du løbende reflekterer åbent over magt og etik
i samværet med det enkelte barn/unge og bevidstgør dig i
forhold til den særlige magt relation, man kommer i, specielt i
forholdet til mennesker med et massivt hjælpebehov.
F. eks når et barn gør skade på sig selv og andre.
I samværet og kommunikationen med børnene på en
specialskole vil der være situationer, hvor etikken sættes i spil:
Hvordan involveres et barn/den unge uden talesprog i en
samtale?
Hvordan stilles der spørgsmål og hvordan svarer barnet/den
unge?
Hvordan giver man barnet/den unge mulighed for at vælge til
og fra i samværssituationer?
Hvordan arbejdes der pædagogisk med at barnet/den unge får
mulighed for selvbestemmelse og indgår som ligeværdige?
Hvad kan en studerende
lære på praktikstedet?
Som studerende har du mulighed for at få indsigt i og viden om
de mange områder en specialinstitution rummer. Ud fra
interesse og gruppetilhørsforhold m.m. kan der f.eks. tilbydes
indsigt i et begrænset omfang i forhold til f.eks.:





Syndromer og små handicapgrupper (Rett, Downs,
Angelmann, SMS)
Autismespektrum; infantil autisme, atypisk autisme,
autistiske træk.
Forskellige kommunikationsformer: Tegn til Tale,
Boardmaker / piktogrammer, Minspeak.
Cerebral parese, spasticitet.
Hjerneskader
Desuden kan du i løbet af din praktik lære om:
10







Hvordan?
(Uddyb ovenstående spørgsmål)
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
Rammer for forbesøg,
introduktionsforløb, udarbejdelse
af læringsmål, vejledning,
supervision og evaluering,
vedligeholdelse af
praktikdokument, skriftlighed og
refleksion
Marte Meo som pædagogisk redskab. Vi forventer
at du bliver filmet og deltager i et Marte Meo forløb.
Styrkelse af sociale relationer børnene imellem.
Halliwick inspireret svømning
Diverse PC baserede programmer, f.eks.
Boardmaker, Skoleintra m.v.
Forholdemåder ved magtanvendelser.
Udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner,
samt arbejde med mål og status for det enkelte barn
i samarbejde med kontaktlærer.
LP Model. (Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse)
Ved at indgå i den daglige pædagogiske praksis. Gennem
vejledningstimer, refleksion sammen med kollegaer og den
løbende erfaring og viden du tilegner dig undervejs.
Forskellige supervisions- og rådgivningsformer er centrale på
Lysholm. Vi har supervision i skole/SFO teams med psykolog,
konsulent, Marte Meo konsulent m.v.
Inden opstart vil den studerende blive indkaldt til en
ansættelsessamtale, hvor vejleder, praktikkoordinator og SFO
leder deltager.
Ansættelsessamtalen vil bl.a. have til formål at afstemme
forventninger og afdække kompetenceområder hos den
studerende i 2. praktikperiode. Endvidere vil der være en
drøftelse af hvilke mål den studerende kan arbejde med i den
pågældende gruppe.
Den studerende tilbydes et introforløb, så det sikres at den
nødvendige oplæring finder sted og at den rette hjælp og
vejledning gives i forhold til at være ansat. Introforløbet
planlægges af vejleder sammen med den øvrige SFO gruppe.
Til vejledningstimerne forventes det at den studerende
udarbejder en dagsorden i samarbejde med vejlederen. Vi
forventer at den studerende har forberedt sig. Vedligeholdelsen
af praktikdokumentet og læringsmål er et fast punkt og
omdrejningspunktet i vejledningen. Vejleder
og/eller den studerende tager referat som underskrives af begge
deltagere.
Vejledningen kan aftales som studietimer (fællesvejledning),
hvor den studerende sammen med andre studerende på stedet,
vejledere og medarbejdere, drøfter relevante temaer.
Den studerende forbereder på et tidspunkt i praktikperioden et
debatoplæg til SFO rådsmøde sammen med sin vejleder.
Oplægget skal relateres til den studerendes iagttagelser og
refleksioner i den tilknyttede gruppe, eller til et pædagogisk
forløb.
Den studerende udarbejder i praktikperioden et pædagogisk
forløb efter aftale med vejleder.
Den studerende deltager i supervisionsforløb og narrativt forløb
med psykolog/konsulent samt i Marte Meo forløb i SFO
11
gruppen.
I opstarten og ved afslutningen af din praktik beder vi dig
beskrive dine førstehåndsindtryk, samt evaluere praktikken.
Anbefaling af faglitteratur
Træning af medarbejdere i håndteringen af problemskabende
adfærd. Andrew Mc Donell.
-Ser man det. Marte Meo Metoden. Jytte Birk Sørensen.
Relationer, anerkendelse og underkendelse. Grethe KraghMüller.
-Voksnes definitionsmagt og børnenes selvoplevelse. Berit Bae.
LP Model- Læringsmiljø og Pædagogiske Analyse. Thomas
Nordahl.
Huset har et bibliotek med forskellige fagbøger, tidsskrifter og
film der vedrører syndromer, tegn til tale og den pædagogiske
praksis.
Institutionslederens og
praktikvejlederens
opgaver i forhold til
praktikuddannelsen
(herunder organisering af
vejledningstimer og samarbejde
med uddannelsesinstitutionen)
SFO lederen vejleder efter aftale omkring institutionens
organisering/struktur og overordnede forhold.
Vejlederen deltager i praktikmålsmødet samt i
evalueringsmødet med seminariet. Vejlederen laver udtalelsen
til uddannelsesstedet mht. til indstilling til godkendelse eller
ikke godkendelse.
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Tredje praktikperiode.
Tema: Den pædagogiske profession
Faglige kompetencemål
”Målet er at den studerende kan
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske
profession
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget
for pædagogisk virksomhed generelt
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af
(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og
udvikling”
Uddannelsesplan tredje praktikperiode
Centrale kundskabsog
færdighedsområder
Den studerende vil indgå i et team hvor pædagoger og lærere arbejder
efter den individuelle undervisningsplan. I den individuelle
12
(CKF)
Hvordan kan og skal den
studerende arbejde med
CKFérne for at opnå de
faglige kompetencemål?
Hvordan ser det ud i
praksis?
(Gerne eksempler)
a)Professionens
arbejdsområder og
opgavefelt
b)Pædagogiske handleformer og pædagogiske
metoder
c)Professionens
vidensformer, faglige
kernebegreber og
terminologi, herunder
det videnskabelige
grundlag og
videnskabelige metoder
d)Sammenhængen
mellem den
samfundsmæssige
moderniseringsproces
og professionens
historiske og kulturelle
udvikling
undervisningsplan er målene og status for disse, beskrevet for det
enkelte barn.
De metoder og pædagogiske redskaber som den studerende skal
anvende, afhænger af den studerendes gruppeplacering i
praktikperioden. Metoder og pædagogiske redskaber kan f.eks være
TEACHH inspireret autisme pædagogik, Tegn til Tale, Boardmaker,
brug af konkreter, Marte Meo etc.
Den studerende vil få mulighed for at få viden om autisme, sprogligt
svagt funderede børn, børn med CP eller lignende.
Ud fra målene i den individuelle undervisningsplan vil den studerende
i samarbejde med vejleder og teamet, planlægge og udføre et
pædagogisk forløb for en mindre gruppe børn.
Den studerende skal reflektere og forholde sig kritisk i forhold til
pædagogens rolle i arbejdet med børn med generelle
indlæringsvanskeligheder i et skole-SFO miljø. Hvad er pædagogens
rolle i fritidssituationer, i undervisningssituationer og i det tværfaglige
samarbejde med lærer, talepædagog, fysioterapeut m.v.?
Den studerende skal forholde sig til pædagogens rolle i samarbejdet
med forældre som kan befinde sig i forskellige stadier i en krise proces
i forhold til at få et barn med et handicap. Den daglige kontakt med
forældre foregår primært gennem barnets kontaktbog, og/eller via
forældreintra. Desuden afholdes der netværksmøder, konferencer og
status i forbindelse med den individuelle undervisningsplan m.v. Den
studerende deltager i de møder, der skønnes relevante.
Specialskolens og SFO´s placering og betydning i samfundet bl.a. set i
forhold til Folkeskoleloven som SFO hører under.
Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme
elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og
udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige
e)Professionsbevidsthed udvikling.
og -identitet
f)Den pædagogiske
professions faglige
bidrag til løsning af
tværprofessionelle
opgaver
Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse,
virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst
til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund
for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og
bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets
samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og
folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på
åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Endvidere tages der udgangspunkt i Roskilde Kommunes overordnede
politiske mål i forhold til skole-, handicap- og børnepolitik, samt
13
gældende mål- og indholdsbeskrivelse for SFO.
Skolebestyrelsen har formelt ansvaret for tilrettelæggelsen af SFO´ens
virke.
Hvad kan en
studerende lære på
praktikstedet?
I løbet af praktikken kan den studerende møde;







Børn med generelle indlæringsvanskeligheder.
Børn med multiple funktions nedsættelser.
Syndromer og små handicapgrupper (Rett, Downs,
Angelmann, SMS, kromosomafvigelser)
Autismespektrum; infantil autisme, atypisk autisme, autistiske
træk.
Kommunikation: Tegn til Tale, Boardmaker / piktogrammer,
Minspeak,Sprog- og begrebsstøttende arbejde.
Cerebral parese, spasticitet.
Hjerneskader
Desuden kan du i løbet af din praktik lære om:











Hvordan?
(Uddyb ovenstående
spørgsmål)
Hvordan støtte den
studerendes læring på
praktikstedet?
Rammer for forbesøg,
introduktionsforløb,
udarbejdelse af læringsmål,
vejledning, supervision og
evaluering, vedligeholdelse
af praktikdokument,
skriftlighed og refleksion
Tværfagligt samarbejde.
Den individuelle undervisningsplan.
Marte Meo som pædagogisk redskab.
Forskellige kommunikations former, herunder også alternativt
støttet kommunikation.
Styrkelse af sociale relationer børnene imellem.
Halliwick inspireret svømning
Diverse PC baserede programmer, f.eks. Boardmaker,
Skoleintra, Forældreintra o.lign.
Social stories, trin for trin, KAT kasse, PECS, struktureret,
visualiseret pædagogik
Karlstad og netværksmodel
LP (lærings og pædagogisk analyse)
Magtanvendelse, Studie III – anerkendende konflikthåndtering.
I det daglige pædagogiske arbejde i SFO og i skole, er den studerende
en aktiv del af teamet og er medansvarlig for den pædagogiske praksis
i børnegruppen.
Vejlederen skaber rum til refleksion og til at den studerende i praktik
også har mulighed for at være studerende.
Vi forventer at den studerende bliver filmet og deltager i et Marte Meo
forløb.
Formødet.
Inden praktikstart er det vigtigt at finde en dato, hvor din kommende
praktikvejleder kan gå fra ca.1 time sammen med praktikkoordinator.
Ved formødet vises den studerende rundt i huset og præsenteres for
personalet. Målet med formødet er bl.a. at den studerende og din
praktikvejleder får talt om:



Den studerendes forventninger til og foreløbige mål for
praktikken.
Ønsker til specialisering og muligheder herfor i grupperne.
Hvad den studerende har arbejdet med på seminariet og i
14




hans/hendes tidligere praktikker, institutionserfaring.
Vejlederens forventninger til den studerende.
Hvad Fjordskolen, Lysholmafdelingens SFO kan tilbyde
studerende.
Eventuelle oplysninger, der har betydning for praktikken (ferie,
omsorgsdage m.m.)
Der tages foto af dig til vores SFO og skole tavle.
Efter formødet besluttes det endelige gruppetilhørsforhold, hvis der er
flere studerende i praktik.
I forbindelse med opstarten får du udleveret følgende (primært i
samlemappe på intra):






Værdigrundlag. Se hjemmesiden www.lysholm.fjord-skolen.dk
Etiske retningslinjer, diverse informationer (sygdom, medicin,
magtanvendelse etc.)
Mødetider/arbejdsplan.
Diverse vedr. arbejdsmiljø.
Datoer for aftenmøder, forældremøder m.m.
Nøgler, password til medarbejder PC og skoleintra.
Konferencetimer:
I SFO vil vi tilstræbe at der holdes 1-2 konferencetimer hver uge.
Nogle konferencetimer vil være erstattet med undervisning fra de
forskellige samarbejdsparter f.eks. fysioterapeut, talepædagog m.m.
Konferencetimerne vil evt. foregå i et vist samarbejde med den anden
studerende, der starter samme dato, samt dennes vejleder.
Konferencetimerne kan eventuelt foregå med begge hhv. den ene
vejleder efter nærmere aftale og kan have præg af studietimer, hvor
diverse temaer drøftes og diskuteres. I denne forbindelse vil andre
pædagoger i SFO indgå.
Den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden og referat
til konferencetimerne i samarbejde med vejlederen.
For at skaffe overblik over dit praktik forløb skal du lave en kalender,
hvori du skriver møder, aktiviteter, datoer for dit pædagogiske forløb,
studiedage, med mere.
Du og dine vejledere laver i opstarten endvidere en plan for
praktikken, så vi sikrer os at du når dine mål m.m.
I opstarten og ved afslutningen af dit praktikforløb bliver du bedt om
at beskrive dine førstehåndsindtryk, samt evaluere dit forløb, så vi
kan optimere praktikken for de kommende studerende bedst muligt.
I opstarten skal du endvidere lave en lille skrivelse om dig selv, til
forældrene i den gruppe du er i praktik i.
På SFO rådsmøder planlægger den/de studerende oplæg sammen med
vejlederne. Dette kan være drøftelser og debat om forskellige forhold
15
du møder i din praktik, arbejdet med dine mål, dit pædagogiske forløb
m.m.
Vedligeholdelsen af praktikdokumentet og læringsmål er et fast punkt
og omdrejningspunktet i vejledningen.
Anbefaling af
faglitteratur





Træning af medarbejdere i håndteringen af problemskabende
adfærd. Andrew Mc Donell.
Ser man det. Marte Meo Metoden. Jytte Birk Sørensen.
Relationer, anerkendelse og underkendelse. Grethe KraghMüller.
Voksnes definitionsmagt og børnenes selvoplevelse. Berit Bae.
LP Model- Læringsmiljø og Pædagogiske Analyse. Thomas
Nordahl.
Din praktikvejleder vil løbende komme med forslag om litteratur som
er relevant i forhold til den gruppe børn du er i praktik hos.
 Det er vigtigt at du læser om småbørnspædagogik, det 0-3 årige
barns udvikling.
Institutionslederens og
praktikvejlederens
opgaver i forhold til
praktikuddannelsen
(herunder organisering af
vejledningstimer og
samarbejde med
uddannelsesinstitutionen)
I SFO´en er mange af pædagogerne praktikvejledere og vi skiftes til at
have studerende.
Du får tilknyttet to praktikvejledere som vil følge dig i hele praktikken
og have konferencetimer med dig. Desuden opfordres du til at "bruge"
alle ansatte i huset så du får gavn af vores forskellige ressourcer,
erfaring og viden.
Dine vejledere vil i samarbejde med dig, søge at skabe "rum" for
læring. Lederen af SFO vil efter aftale deltage i 1-2 konferencetimer,
hvor emnet vil være den overordnede struktur og organisation i forhold
til Roskilde Kommune, Fjordskolen, SFO m.m.
Vi mener at vores rolle som vejledere er:







At være støttende/anerkendende og opfordre/motivere.
Udarbejde målformulering i samarbejde med dig og støtte dig i
at arbejde konstruktivt med målene.
Bidrage med viden og erfaring.
Give forslag til relevant litteratur og diskutere denne med dig.
Reflektere over din pædagogiske praksis og give alternative
handleforslag.
Bidrage til en åben dialog om pædagogiske overvejelser og
problemstillinger.
Stille krav og forholde os positivt undrende i forhold til din
målformulering.
16
Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det
tværprofessionelle element.
Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering.
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:
Linjefag og specialisering
Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen
§ 9, stk. 2:
”Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med
uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen.
Linjefaget indgår som en del af specialiseringen.”
Der er tre linjefag: a)Sundhed, krop og bevægelse, b)Udtryk, musik og drama,
c)Værksted, natur og teknik)
De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første
praktikperiode
I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de
studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder:
 Børn og unge
 Mennesker med nedsat funktionsevne
 Mennesker med sociale problemer
Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i
Bekendtgørelsen § 10:
”Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget
Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester.
Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder,
som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen”.
Det tværprofessionelle element
Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen§ 5, stk. 2 : ”Den studerende skal gennem
teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder
17
opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre
professioner i løsning af konkrete opgaver”
I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det
tværprofessionelle element altså ”indbygges” i praktikstedets uddannelsesplan
og den studerendes læringsmål.
Specialiseringsmuligheder
MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Hvordan kan den studerende arbejde på
praktikstedet med dette felt?
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation Den studerende skal lære barnet at kende, at se
til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser barnet bag handicappet. Anerkendelse,
professionel omsorg.
I vores institution udarbejder pædagoger
individuelle undervisnings planer. Lærer og
pædagog tager udgangspunkt i det enkelte barns
udvikling og dets kompetencer og potentialer.
Ud fra dette sættes kort- og langsigtede mål og
de forskellige evalueringsformer beskrives. Den
studerende skal støtte barnet i at arbejde efter de
mål der er defineret i undervisningsplanen. I
samarbejde med teamet evaluerer den
studerende disse mål og planlægger
pædagogiske aktiviteter for at støtte barnet i at
opnå målene.
Den studerende skal deltage i revisitation
og/eller status møder, samt evt. netværksmøder.
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til
kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår
Funktionsnedsættelse og livsmuligheder
Inklusion og eksklusion
I vejledningen skal den studerende reflektere
over de forskellige pædagogiske
redskaber/metoder og hvordan/hvorfor disse
anvendes i den gruppe den studerende er en del
af.
Den studerende skal reflektere i forhold til barnet
med en varig funktionsnedsættelse og dets
muligheder, samt behov for at være en del af et
fællesskab. Refleksionerne skal endvidere tage
udgangspunkt i at SFO er et fritidstilbud og
SFO’ens værdier og den individuelle
undervisningsplan medfører at børnene støttes i at
opnå deres potentialer.
Vi har mulighed for at planlægge aktiviteter på
tværs af SFO grupper. Her kan den studerende
støtte børnenes sociale kompetencer, skabe rum
til at børnene selv kan danne venskaber og leg.
Drøftelser i forhold til inklusion/eksklusion i en
special SFO/ skole vil indgå i hverdagen. Temaer
som normalitetsbegreb, den rummelige folkeskole
m.m. er centrale.
18
Omsorg, magt og relationsdannelse
I det daglige arbejde med gruppens børn vil den
studerende skabe en relation til børnegruppen.
Den studerende skal lære at være opmærksom
på hendes/hans egen rolle og grænser i denne
relation. Hvad indebærer denne relation i
arbejdet med børn/unge med nedsat funktions
evne? Hvor meget medbestemmelse kan der
gives og hvordan kan vi som professionelle
arbejde med at disse børn og unge får reelle valg
og oplever demokrati.
Den studerende skal lære low arousal approach i
konflikt situationer og anvende den.
I SFO anvendes magtanvendelsesskemaer og de
konkrete situationer drøftes med henblik på
forebyggelse og refleksion.
Samarbejde med brugere, pårørende og
professionelle
Der er dagligt et tæt samarbejde med andre
faggrupper; lærere, talepædagog, fysioterapeut,
ergoterapeut, skolepsykolog, konsulenter m.m.
Endvidere tæt samarbejde med forældre via
kontaktbog, forældreintra, netværksmøder m.m.
Mange børn er i fast aflastning eller bor på
døgninstitution og følgelig er der et tæt
samarbejde med disse.
Næsten alle børn transporteres i bus og
chaufførerne er en vigtig del af børnenes liv.
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen
Den studerende skal være aktiv i det
pædagogiske arbejde med børnene. Den
studerende skal aktivt bidrage med ideer til
aktiviteter på gruppe møder og i det daglige
arbejde.
Brugerinddragelse og rettigheder
Der arbejdes pædagogisk med børnesamtaler
f.eks. i unge gruppen, hvor emner som
seksualitet, ungdomsliv, venner m.m. drøftes.
Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen, herunder centrale
handicappolitiske målsætninger
Folkeskolelovens formålsparagraf er SFO en del
af.
FN´s børnekonvention.
Roskilde Kommunes politiske mål i forhold til
skole-, børne- og handicappolitik.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO.
Salamanca erklæringen.
19
Kompensationsmuligheder
Kommunikative processer og alternative
kommunikationsprocesser
Andre specialiseringsmuligheder
De fleste familier får hjælp til nødvendige
merudgifter, aflastning,
kommunikationshjælpemidler og andre former
for særlig støtte via Serviceloven m.m.
Flere børn får fast fysioterapi.
Alternativt støttet kommunikation.
Netværksarbejde (F.eks. Karlstadmodellen)
Marte Meo analyser.
Sprog- og begrebsstøttende arbejde med
talepædagog som supervisor (sprogscreening)
Vi har på Lysholm udarbejdet en seksualpolitik,
der bl.a. indeholder seksualundervisning og
vejledning i forhold til pubertet, hygiejne,
kærester m.m. I forbindelse til det arbejdes i
udskolingen med ”ungegruppe”, hvor
forskellige emner drøftes.
Endvidere er der fokus på Elevråd og
forældrenetværk. Der er blevet nedsat et
forældreråd, der skal være omdrejningspunkt for
mangeartede problemstillinger i forhold til det
at have et handicappet barn.
Forældreintra er implementeret og der arbejdes
med dokumentation af SFO´ens hverdag og det
pædagogiske arbejde via nyhedsbreve og
billeder.
Pædagogerne arbejder med ansvars- og
funktionsområder i undervisningen. Der
arbejdes med tovholdergrupper, der fordyber sig
i bl.a. sprog- og begrebsarbejde, social træning,
kommunikation (fx PECS), leg, bevægelse,
svømning og sansearbejde, ungegrupper, Marte
Meo.
Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7):
”Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for
professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling.
Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt
supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og
videnskabelse.
Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og
refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen
udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen
undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.
Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere
perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes
opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession.
Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige
omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at
placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.”
Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder:
”a)Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske
praksis
20
b)Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis
c)Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.
d)Etik, værdier og menneskesyn
e)Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og
udvikling af pædagogisk praksis”
På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og
2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)
Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den
enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme
praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende
21
22