Kære løber til Thy Trail Marathon 2012

Thy Trail Marathon 2012 - Informationsbrev
Kære løber – Velkommen til Thy Trail Marathon 2012!
Vi er glade for at kunne byde velkommen til den første udgave af Danmarks Barskeste Marathon og
motionsløb, som foregår i Danmarks vildmark, National Park Thy!
Vi vil endnu engang understrege, at det er med streg under barsk! Det betyder, at ruten stiller store krav til
din fysiske form, din påklædning og din forberedelse inden løbet. I timerne inden løbet kan du stadig nå
det sidste! Vi anbefaler, at du følger vejrudsigten nøje og planlægger din påklædning ud fra denne. Der er
stor forskel på, hvor vindretningen kommer fra i forhold til, hvor koldt det vil være. Vi løber primært fra syd
til nord.
Vi er overvældet over den fine opbakning til løbet, som overstiger alle vores forventninger. Vi glæder os til
at vise jer et af vores lands fineste områder på en årstid, hvor det sjældent er besøgt! Vi havde håbet på
150 løbere – og troet på 100 løbere – så vi er meget positivt overraskede over, at 400 løbere har valgt at
komme til Thy en februar dag, hvor vejret jo kan byde på lidt af hvert! –Og JO, der findes dårligt vejr i Thy
eller rettere rigtig påklædning til barsk vejr!
Vi er ydmyge over for opgaven og vil gøre vores allerbedste for, at du får en uforglemmelig løbeoplevelse i
Thy!
Vi har samlet en række praktisk information nedenfor. Læs det venligst igennem, så vi alle er bedst muligt
forberedt.
Sikkerhed:
Du skal medbringe hue, handsker og vindtæt/afvisende jakke og lange løbebukser/tights. Er der under -3
grader på dagen skal der medbringes en tyndtrøje udover svedundertrøje.
Da der mellem depoterne kan være temmelig øde, er man forpligtet til at hjælpe, hvis man ser en løber i
problemer. Er der ikke tale om en decideret nødsituation giver man besked ved næste depot omkring
hændelsen og depotpersonalet vil sørge for hjælp.
Er der tale om en nødsituation gives passende førstehjælp og der sørges for at tilkalde hjælp via nærmeste
depot eller anden civilisation! (Evt. mobiltelefon, hvis der er signal og der er en telefon til rådighed). Vores
nødtelefon er 61751912.
Vi har læge, sikkerhedsfirma og transport tilknyttet løbet, som kan rykke ud i terrænet med specialkøretøj.
Vi har en fejebakke, som løber bagerst på maraton distancen. Han vil være udstyret med en ekstra varm
trøje, energi m.m. Du kan kende ham på det store smil og kække kommentarer! Og bare rolig han overhaler
dig ikke!
Bliver du nødsaget til at udgå, så gå om muligt til nærmeste depot, som vil have et varmt tæppe og sørge
for dig. Kan du ikke selv komme til et depot, så bed en anden løber give besked omkring din placering, så vil
vi forsøge at hente dig. (Da det er meget bøvlet at hente folk ud fra ruten er det kun i nødstilfælde, at man
skal bede om at blive hentet).
Thy Trail Marathon 2012 - Informationsbrev
Udgår du uden om depot eller anden officials f.eks. ved at blaffe – så kontakt HURTIGST MULIGT
løbsledelsen, så vi ikke begynder at lede efter dig. Løbelederens tlf.nr. er 61693046.
Nummer og chip udlevering:
Nummerudlevering sker i Klitmøller fra kl. 8.00 søndag morgen ved Hummerhuset. Se kort!
Chip placeres på skoen i snørrebåndet. Løber du i sko uden snørrebånd (f.eks. Salomon sko) anbefaler vi en
kombi af små strips og piberensere til at fæstne chippen sikkert!
Taber du chippen skal denne erstattes med 350 kr.
Bustransport til start:
Deltagerne transporteres i busser til startstedet. Løberne skal holde sig klar 1 time før start. Busafgang vil
blive annonceret højt og tydeligt. Busserne kører fra Hummerhuset/målområdet. Det er dit ansvar at du
kommer med en bus til start.
Som løber skal du forvente at skulle forlade bussen 10 min. før start. Det er derfor ikke nødvendigt, at
medbringe ekstra overtrækstøj og vi har ikke mulighed for at hjælpe med at transportere ekstra overtøj
tilbage til Klitmøller.
Toiletbesøg inden start gøres i Klitmøller og der vil være enkelte toiletter og toiletvogn ved de forskellige
startområder.
Ruten:
Ruten er en absolut lækkerbidsken – og har egentlig bare ligget og ventet på Thy Trail Marathon! Men
den er hård og med det sandsynligvis våde og tunge underlag vi får – ekstra hård og barsk!
Alle vil ret tidligt på deres rute møde våde passager, (det ser ud til at Frk. Tø vinder denne gang), så forvent
at få våde og kolde tæer – får det får du, men de bliver med garanti varme igen!
Ruten går på grusvej, i hjulspor, over klitter på små stier, gennem plantage, og på stranden. Der bliver 1400
meter på asfalt for marathon (1200 m for de øvrige distancer).
Du skal selvfølgelig løbe i et par sko du kender og har løbet til. Vi anbefaler terrænsko med let
støddæmpning, med mindre du er vant med at løbe i minimalistiske sko uden dæmpning.
Ruten vil være tydeligt markeret med afmærkningsbånd de steder, hvor der skal drejes fra. Der vil også
være markering med jævne mellemrum på lange lige stræk, hvor der ikke er tvivl om, at man skal følge
stiens naturlige forløb. (Min. hvert 350 m.)
På strandstræk vil der kun være markering, hvor man skal forlade stranden. Denne markering vil være
meget tydelig og ekstra markeret med gule flag!
Der skal løbes på stier og veje (med mindre andet er tydeligt markeret) og af hensyn til naturen er det ikke
tilladt at skære hjørner hist og her, og måske lukke for fremtidige tilladelser til Thy Trail Marathon.
Den gammel redningsvej følges primært med afstikkere.
Thy Trail Marathon 2012 - Informationsbrev
Til de der ønsker det udleveres der oversigtskort over ruten, som man kan medbringe. Det er dog ikke
nødvendigt, da ruten som sagt er afmærket.
Vær opmærksom på at 21 km og 11 km støder til marathonruten.
Depoter:
Vis hensyn ved depoterne. Der er mange løbere – og alle skal have – så lad vær at mos på! Overhal på
stierne og ikke i depoterne 
For marathonløberne er der mulighed for at få bragt en pose med personlig forplejning og andet ud til
depotet ved Stenbjerg Landingsplads, som er halvvejs på ruten og Bøgsted Rende efter 31 km. Den
personlige forplejning må fylde en bærepose og vil blive stillet op, så man let kan se sin egen. Man sørger
selv for bærepose og for at finde den.
Bæreposen afleveres i Klitmøller inden busafgang!
Se hjemmesiden for depotplacering og indholdet på de forskellige depoter.
Målområdet:
Se her kort over Klitmøller og målområdet:
Opløbet går på stranden mod Klitmøller. Du er først i mål, når du passere målmåtten, som registrerer din
tid. Herefter følger du officials, som vil sørge for at hjælpe med at tage din chip af skoen. Får vi ikke
chippen, skal den erstattes med 350 kr.
Bad og omklædningsfaciliteterne er begrænsede i målområdet med 3 baderum. Vi har derfor også lånt
Klitmøller IF badefaciliteter kun 1,8 km. fra målområdet. Der vil ikke være tid til det store ”Welnæs” bad
med 400 deltager. Så skyld sveden og sandet af kroppen og kom i Æ´ Redningshus til forplejning bagefter!
I Æ´ Redningshus serverer vi tomatsuppe og kagebord til jer alle. Vi forventer, at nogle tager deres kaffe og
kage med i Hummerhuset for at se de sidste løbere komme i mål. Vi håber på en hyggelig stemning og en
god afslutning i de to små huse.
Se link via hjemmeside for kort og parkering i målområdet. ( http://thyrace.dk/tm/?q=node/2 )
Præmieoverrækkelse og udtrækning af lodtrækningspræmier sker kl. 14.45 i Hummerhuset. Løbere skal
være til stede eller stadig være på ruten for at kunne få lodtrækningspræmier.
Vi håber alle rutevindere vil blive i målområdet til præmieoverrækkelsen.
Finisher-T-shirt!
Når du har gennemført løbet, har du mulighed for at købe en souvenir. I samarbejde med Loebeshop.dk
sælger vi finisher-t-shirt med logo og distance til 170 kr. Du kan prøve trøjen, bestille og betale kontant i
målområdet eller via loebeshop.dk. Så sender vi T-shirten til dig og du kan derefter flashe dig selv og din
Thy Trail Marathon 2012 - Informationsbrev
præstation! Det er en absolut limited edition – blot for de få rå! Udgår du, så må du smutte i HM og se,
hvad du kan få!
Evaluering:
Da vi primært har erfaring med at arrangere adventurerace og orineteringskonkurrencer vil vi gerne have
feedback. Vi beder dig, derfor efter løbet udfylde et spørgeskema, som vi sender ud. Som tak for hjælpen
og på gensyn trækker vi lod om en gratis start til Thy Trail Marathon 2013!
Husk; Hvis der er noget du er utilfreds med, så fortæl det til os. Og alt det der var megafedt og anderledes
ved dette løb – det spreder du blandt dine løbevenner!
Vi ses den 26. feb. 2012.
Sponsorer:
Tusind tak til vores sponsorer! De støtter os, jer og gør Thy Trail Marathon lige den tand federe! Så støt
dem næste gang du skal handle grej, købe ind eller booke et sommerhus i Thy til Thy Trail Marathon
2013. –Den sidste weekend i februar 2013!
På vegne af Thy Klatre- og Friluftsklub
Flemming Søvndal Nielsen og Simon M. Grimstrup