1. No category

Rejsby EuroPost
Juni 2013 · 18. årgang · Nr. 76
Kære elevhold 2013-14
Dybt vand
Det at være på efterskole, er en
oplevelse uden lige. Et helt specielt år, som man vil huske resten
af livet. Oplevelser og muligheder,
som man slet ikke kan forestille sig
- før man har oplevet det. Uanset
hvor meget man prøver, er det umuligt, at forberede sig ”100%“ på
den oplevelse der venter én forude.
Og du ved ikke, hvad der venter
derude. Der er så mange ting, der
vil komme bag på dig. Men uanset
hvad der sker, vil det være et år, du
aldrig glemmer eller fortryder - hvis
du altså spørger os. Det, at starte på
efterskole, vil forandre dit liv for altid,
forhåbentlig til den gode side. Der er
så mange nye indtryk, nye mennesker,
nye omgivelser. Du er ude på dybt
vand, men du må endelig ikke glemme, at det er alle dine nye kammerater
også. Heldigvis finder man hurtigt fodfæste igen. Inden du får set dig om, er du
en del af det store fællesskab, der er på
en efterskole. Nye venskaber på kryds og
tværs af klasser og køn.
Forhåbentlig vil du få en masse uforglemmelige oplevelser, som du kan tage med
videre i bagagen. Det kan vi i hvert fald.
Men selvom det føles, som om vi startede
i går (som nok var den bedste dag nogensinde) lakker vores år nu mod enden.
Slutningen er noget, som alle har frygtet
og ikke har villet snakke om på noget
tidspunkt, men vi må desværre se det i
øjnene. Selvom vi nærmest aldrig troede,
denne dag ville komme, så gør den det
altså. Om du vil det eller ej. Derfor, har
vi nu forberedt os på vores egen slutning.
Det kan ikke undgås, at det bliver utroligt
hårdt, men vi må huske på, at det ikke er
et: ”Farvel”, men et: ”Vi ses.” Nu er det
vores tur til at flyve fra reden, så andre
kan komme til. Det bliver hårdt, men livet
går videre. Vi tager herfra med oplevelser af alle slags. Godt rustet til fremtiden.
Mulighederne venter på os derude, så det
gælder bare om at gribe dem, mens vi har
chancen.
Samtidig vil vi lige give nogle gode råd
med, her fra REE.
Op- og nedture
Inden længe starter du her på REE. Og tro
os, det er lige om lidt, og inden du når at
se dig om! Når du starter her, vil året være
omme – lige pludseligt. Vi taler af egne
erfaringer. Vi troede aldrig, at ét enkelt år
kunne gå så hurtigt og ende med, at betyde så meget. Men det gjorde det. Den
dag vi trådte ind på skolen - som var vores
nye hjem - og vinkede farvel til vores forældre, havde vi aldrig i den vildeste fantasi
regnet med, hvad der rent faktisk ventede
os. Der har både været op- og nedture,
men det hele har styrket os. Både individuelt, men også som en enhed. Den dag
du træder ind på skolen, så husk at nyde
dette helt specielle år i dit liv. Du tager
af sted som én person, men kommer hjem
som en helt anden.
•Bliv så meget som muligt i weekenderne.
Det er der, der sker mest, og du får nogle
oplevelser, som du kun har mulighed for at
få denne ene gang. Det er trods alt ”kun”
et år, det drejer sig om.
•Nyd året. Det er omme, før du aner det.
•Lad være med at være genert i starten
af året. Alle er lige så nervøse som dig,
og har det på samme måde.
Så spring ud i det og grib chancen.
•Snak med så mange som muligt.
Vær åben! Husk, at ingen kender dig, så
du bestemmer selv, hvordan du vil have, at
folk skal opfatte dig.
•Drop at være på værelset. Ud og vær
sammen med folk. Du har kun dette år, til
at lære folk at kende.
•Det er nærmest umuligt at have en hemmelighed her på stedet. Selv lærerene skal
nok finde ud af det. De elsker at sladre!
•Hold dig gode venner med lærerne.
Især med Lisbeth, hvis hun tjekker rengøring på dit værelse! Og husk, du
ALTID kan snakke med dem, hvis du
har brug for det. De er der for din
skyld, og for at hjælpe eller lytte.
•Sørg for at have mad på værelset.
Hvis du ikke kan lide frokosten, er
nudler og kiks svaret på dit problem!
(Pizzamanden er også en god
nødløsning. Men lad vær med at
tage det over på skolen. Det kan
lugtes på lang afstand, og så må
vi faktisk heller ikke have det
på skolen.)
Glæd dig!
Venlig hilsen
roomierne Nanna Saxtorff
og Josefine Ullehus i nr. 25
(10.A, 10.B)
En lille hilsen til de nye REE’er
Hytte 54 t.h. – tanker fra året der gik
Her er en lille hilsen fra hytte 54 t.h., vi
hedder David og Kasper. Vi har nu gået
et år på efterskolen, vi har været venner
næsten lige siden starten, det har dog
også noget at gøre med, at vi både er
i samme kontaktgruppe, klasse og også
har boet sammen. Dette har betydet, at
vi er meget tætte og vi har fået en masse
minder fra bl.a. vores rejser, hvor vi også
har tilbragt meget tid sammen, men også
bare om aftenerne på værelset. Jeg synes
selv, vi er et godt eksempel på, hvor gode
venner man egentligt kan nå at få på så
kort tid. Nu er det ikke fordi, det skal lyde
som om, vi ikke har andre end hinanden,
for det har vi i den grad. Vores år har budt
på mange nye og spændende venskaber
samt masser af oplevelser, som forhåbentligt aldrig ryger i glemmebogen. Vi ved,
at alle andre der går på efterskolen, har
samme oplevelse som os.
At starte på en efterskole er noget helt
specielt. Det er utroligt spændende, om
man har prøvet det før eller ej, men du
skal huske, at alle har det på samme
måde som dig, også selvom det ikke er
lige tydeligt hos alle, men det er bare vigtigt, at du prøver at være positiv og få
det bedste ud af oplevelsen. Og så er der
nogle simple ting, der er gode at overholde, hvis man vil have et godt år.
Vær åben
Vær åben over for at møde nye mennesker, især i starten af året. Lad være med
at være indelukket, og lad være med at
dømme folk for hurtigt. En person du ikke
har brudt dig om de første par dage, kan
meget hurtigt ende som en af dine bedste
venner. I starten er det også meget vigtigt,
at du træder ud fra værelset, selvom du
føler, der ikke er nogen, du kan snakke
med, men det bliver ikke bedre af at
sidde på værelset og tænke over det. Så
kom ud og snak, det er så vigtigt. Det er
godt at prøve, at flytte sine egne grænser.
Prøv også stadig at være åben over for at
2
Kasper Brinck Mair og David Krogh Christensen
møde nye mennesker længere inde i skoleforløbet. Der er ikke noget galt i, at have
nogle rigtig gode venner du bruger meget
tid med, men prøv stadig at være åben
over for at møde nye. Man kan sagtens
få gode venner sidst på året, selvom man
indtil da næsten ikke har tænkt over dem.
Bliv i weekenderne
Vi opfordrer dig til at blive i så mange
weekender som muligt, selvom det kan
være svært. Bliv især i starten, det er der,
hvor nogle af de stærkeste bånd bliver lavet. Det kan måske virke uoverskueligt at
blive så meget, men sidst på året, vil du
kun fortryde, at du ikke blev mere.
Følg med i timerne
Dette lyder nok lidt kedeligt, men dit år
på denne efterskole har også meget med
undervisningen at gøre. Det du lærer her,
kan ikke sammenlignes med noget, du lærer i folkeskolen. Så vær aktiv i undervis-
ningen og vær forberedt på, at du bliver
meget klogere dette år.
Værdsæt lærerne
Lad være med at dømme lærerne og lad
være med bare at stemple dem ”som nogle irriterende voksne, der bare giver lektier
for”. Lærerne på Rejsby Efterskole er sindssyg flinke, så værdsæt dem, også selvom
det er dem, der sender jer tidligt i seng
hver aften og tjekker jeres rengøring.
Stop brok
Det kan godt være det er lidt irriterende at
skulle gøre rent, stå tidligt op eller noget
helt tredje, men det nytter ikke at brokke
sig over det. For hvis du brokker dig over
noget, smitter det hurtigt en masse andre.
Prøv nu bare at være positiv, det er jo ikke
for ingenting at reglerne er der.
Vigtigst af alt: Vær positiv. Du går kun på
REE en gang, så det er om at nyde det!
David og Kasper, Hytte 54 t.h.
Set fra forstanderens stol ...
Brian Olsgaard Bastiansen
Nu nærmer afslutningen sig og vi skal
sige farvel til elevholdet 2012/13. Vi har
haft et ganske særligt år sammen, hvor
rejser, udvekslinger, dramauge og EUprojektuge blandt mange andre ting, har
været med til at skabe indhold og udvide
horisonten hos den enkelte. At vi desuden
havnede i en lockout, hvor eleverne virke-
Hello all!
I’m Matt and I will be
joining you next year as
part of the European Voluntary Service. I grew
up in South East London
and I currently work as
an Examinations Administrator for the UniMatt Danaher
versity of London. I am
looking forward to the big changes that
Ahoj!
Olga Neprasova
This expression is a
very common colloquial greeting in the
Czech Republic not
just an old-fashioned
signal name in sailing. Therefore you
already know where my train heading
lig måtte rykke sammen og få hverdagen
til at fungere ved ihærdig og opmærksom
indsats, gjorde blot sammenholdet stærkere og det var her, det egentlig stod sin
prøve. Det var vigtigt for os at opretholde
undervisningen, hvilket også lykkedes. At
vi samtidigt fik gennemført udvekslingsrejserne gjorde, at elevholdet fik det optimale ud af en speciel situation.
Vore udvekslinger fylder en stor del af skoleåret og med yderligere to rejser, har vi
besøg i seks uger og er selv ude at rejse
i tre. Det betyder, at indsigten i andre kulturer og unge menneskers situation øges
betragteligt gennem et ophold her på efterskolen. Det at opleve sig selv i et perspektiv, der gennem året udvides og nuanceres, udvikler og skaber forståelse for
individet i forhold til fællesskabet. Et fællesskab, der både ses i det snævre, nemlig
hos værelseskammeraten, kontaktgruppen
og efterskolen samt i det brede perspektiv, hvor det er forholdet og kendskabet
til det europæiske og internationale som
udvides. Alt dette kan vi lave samtidig
med, at eleverne fagligt rykker sig. Igen i
år har vore elever opnået særdeles gode
resultater i de afsluttende prøver, så dermed beviser vi igen, at både det sociale,
bevidstheden om Europa, rejser og faglig
udvikling sagtens kan gå hånd i hånd i et
efterskoleophold, så længe dygtige medarbejdere og motiverede elever arbejder
målrettet på, at det skal lykkes.
Vi glæder os allerede nu til den 7. august,
hvor vi tager imod næste elevhold med
forventningsfulde og ambitiøse unge mennesker og deres familier.
Som afslutning skal lyde en tak til hele personalet, elever og familier for at være med
til at skabe et fantastisk år.
coming to your school will bring, most notable the move from London to Rejsby, quite
a population difference! My studies have
been in Politics and International Relations
and I recently completed my Master’s Degree in European Union Politics. I know from
experience that the EU can inspire lively debate and I hope some of my knowledge will
help us in our discussions during our time in
Rejsby. At home in the UK I also enjoy playing badminton regularly and I hope to continue playing in DK so if anyone ever wants
a game, just ask!
I must apologise for this article not being in
Danish. However, although I have been visiting Denmark all my life, neither my family
nor myself have ever been able to successfully tackle the Danish language. I hope,
while I am helping you with your English
language skills, you will also try to help me
learn some Danish as well. I look forward
to meeting you all and I am certain we will
have a great year!
See you in August,
Matt
to Rejsby is coming from. Olga is waving
from it!
The last year I finished my university studies majoring in Art and English to become
a secondary school teacher. During my
studies I spent my Erasmus stay in Denmark (Viborg) studying animation and that
is the reason I have decided to take my
European Voluntary Service in Denmark.
To put it simply I enjoy Danish lifestyle
and culture. Education system contributes
to it dramatically hence I want to have a
first hand experience with you in Rejsby.
In my suitcase among all things you can find
a camera, paints, badminton racket and hiking boots.
I have a passion for observing and creating various art pieces reflecting the world
around and that is one thing I am really looking forward to sharing and exploring with
you. Finding a mutual (not just art) language
during an awesome year, which is ahead of
us and we will remember it for the entire life!
Hej, hej Olga
Med ønsket om en god sommer.
Brian Olsgaard Bastiansen
Forstander
3
Et farvel fra Hanne, Malene, Carla og Corinna
fremtid. Jeg er blevet 60 år og går på
efterløn efter 19 år på Rejsby Europæiske Efterskole.
Jeg vil gerne her takke tidligere og nuværende elever samt tidligere og nuværende kolleger, for hver dag som gav
ny inspiration, udfordring og glæde.
Så det nogle gange lidt tungt, sort eller besværligt ud, var der altid hjælp
at hente hos elever og kolleger, så jeg
hver morgen, med glæde og mod på
dagen, cyklede på arbejde.
Det er med tårer i øjnene, at jeg nu siger
farvel til Rejsby for denne gang – til alle
kolleger og elever. Det har været fantastisk nemt at starte på REE, da både
kolleger, ledelsen, det øvrige personale
og alle eleverne har været utrolig søde
og imødekommende. Det er helt sikkert
nogle mennesker, jeg kommer til at savne! Men nu venter nye udfordringer, der
skal være med til at fortsætte den udvikling, jeg har været igennem det seneste
år. Jeg takker for muligheden for at få
lov at arbejde på REE i hele skoleåret
12-13. Jeg håber, eleverne har nydt det
ligeså meget som jeg (selvom det kan
være svært ☺).
Så er der allerede gået et år. Vi kom til
Rejsby sammen med eleverne i august
2012. Nu, næsten 11 måneder senere,
skal vi, ligesom dem, sige farvel til Rejsby.
Men vi skal også sige farvel til Danmark.
Dette mærkelige land med masser af hakkebøf og kartofler, hvor man hejser dannebrogsflaget så tit som muligt og spiser
aftensmad klokken 17.30. Men vi blev
vant til alle de mærkelige ting (bortset fra
vinden, som stadig er pisse irriterende!)
og har også haft en masse sjove og dejlige oplevelser. Vi mødte mange skønne
mennesker her i Danmark, og derfor vil vi
ikke kun sige farvel - men også TAK.
Tak til alle, som har åbnet deres hjem for
os og som frivilligt har tilbragt deres fritid
med os!
Tak til bestyrelsen, fordi det jo er deres
skyld, at vi er her. Vi synes den Europæiske Volontør Tjeneste er en dejlig idé og
håber, at I forsætter med at have volontører på Rejsby!
En stor tak til Alex, vores mentor, som altid
har forsøgt at få tid til os, selvom han altid
har travlt!
Tak til alle lærere, som troede på os og
skaffede plads for os i deres undervisning. Vi ved godt, at det til tider ikke var
så nemt, men nu er I klar til næste år ☺
En super stor tak til vores kære Ingrid! Det
var simpelthen en fornøjelse at bo sammen med dig og have vores egen lille familie på Skovbrynet 3.
Og til sidst en stor tak til jer elever, som
var åbne over for os, vores kultur og sprog
og som har altid har haft et smil eller et
kram til os!! Det gjorde det nemmere, at
være langt væk fra vores hjem.
TAK for et dejlig år, Rejsby!
De bedste hilsner fra Malene
Carla og Corinna
Mange tusinde tak til alle, for måden I
har været på, jeg vil komme til at savne
det, men en trøst: døren står altid åben
og kaffen er klar på skolen, så man altid kan kikke ind - og så mødes vi jo
igen til gammel elevdag.
Nu nærmer ferien sig, og vi siger farvel
til hinanden. Eleverne tager hver til sit
og til det valg, de har truffet for deres
Hanne Autzen
sit voksenliv. Det har været et år, der på
mange måder har været helt gennemført
lækkert, men der har også været mange
bump og udfordringer på vejen. Det er
alle nogle udfordringer, der har lært mig
en masse om mig selv og gjort mig stærkere. Ligesom eleverne er blevet mere
modne og har udviklet sig igennem skoleåret, har også jeg udviklet mig.
Så er et år ved at være gået og sikke et
år. Det har været mit første år på REE,
og også mit første år som læreruddannet og dermed rigtig voksen. Jeg kunne
ikke forestille mig et bedre sted at starte
4
Turen går til München
Tanker inden afrejse
Da vi i starten af året fik at vide, at vi
skulle til München, herskede der en del
skuffelse. Flere fra klassen havde allerede
stiftet rigeligt bekendtskab med Tyskland
og havde konkluderet, at der ikke er de
store forskelle fra Danmark. Det lød måske heller ikke så eksotisk som Frankrig
eller Italien, men med tiden begyndte vi
at affinde os med det og endte med at
glæde os rigtig meget til rejsen.
Kulturchok
Det var først da vi stod i München, at det
gik op for mig, at vi var havnet i en af
Europas største metropoler, og så begyndte festen ellers. Vi tog metro, sporvogn,
bus eller tog rundt til seværdigheder, gågader og parker. Specielt Olympia Park
har brændt sig fast på min nethinde, da
parken ikke kun er yderst naturskøn, men
også har BMW Welt ved en af indgange-
ne. En af dagene tog vi på en ekskursion
til et slot, men det mest bemærkelsesværdige ved turen var nok at køre op gennem bjergene og se den alsidighed der
er i Bayern.
Som ugen skred frem i München, blev vejret også bedre. De sidste par dage var vi
oppe omkring de 20 grader, hvilket betød at udendørsaktiviteterne bliver meget
sjovere. Vores udvekslingspartnere var
rigtig søde og gode til at aftale, at vi tog
flere ud sammen eller arrangerede en tur i
ZOO eller en grillaften i et kolonihavehus.
At skulle vænne sig til en fremmed families
normer, regler og vaner er rigtig anstrengende, på trods af at de er gæstfrie. Min
værtsfamilie var fra Kroatien, hvilket også
afspejlede sig i deres livsstil. Der var altid
nye familiemedlemmer og det var svært
at huske navnene på søskende, onkler og
kusiner.
Vi fik kultur ind fra alle sider, og selv dem
Turen går til Portugal
På tredje rejse tog vi i 9.b til Portugal. Vi
glædede os meget til at komme ned og
møde vores værtsfamilier og udvekslingspartnere. Vi fløj tirsdag morgen fra Hamburg-Lübeck til Porto, som er Portugals andenstørste by. Da vi ankom til lufthavnen i
Porto, kom nogle af eleverne og lærerne
fra den portugisiske klasse, for at hente
os. De havde lavet velkomstskilte, hvor
de bl.a. havde skrevet ”Velkommen” - på
dansk. Vi blev derefter kørt hen til skolen,
som lå lidt uden for Porto, i en mindre by,
som hedder Maia. Her mødte vi hele klassen og vi snakkede for første gang med
vores udvekslingspartnere. Der var også
stillet portugisisk mad frem, som eleverne
selv havde haft med hjemmefra. Efter nogle aktiviteter, for at bryde isen, og en rundtur på skolen, var det tid til at tage hjem til
vores værtsfamilier for første gang.
Nogle boede to og to, mens andre boede alene med deres udvekslingspartner.
Da vores portugisiske udvekslingspartnere
skulle i skole hver dag, tog vi som klasse ud
og oplevede Portugal. En af dagene skulle
vi også opleve, hvordan portugisisk skole-
gang foregår. Det var meget anderledes i
forhold til, hvordan det er her i Danmark.
I den ene klasse, hvor der var elever, som
var gået om igen og igen, var der ingen
ro. De larmede rigtig meget og havde ingen respekt for deres lærer. Det var virkelig
en oplevelse at se, hvordan elever fra et
andet land går i skole. Vi havde også en
time, hvor vi lærte nogle ord på portugisisk. Portugisisk brugte vi i det hele taget
meget tid på at lære. Vi prøvede også at
lære portugiserne lidt dansk, og der blev
grinet rigtig meget, når begge parter forsøgte at snakke det modsatte sprog.
Med vores klasse, 9.b, var vi bl.a. ude at
surfe. Det var en stor oplevelse for mange,
da de fleste aldrig havde prøvet det før.
Nogle opnåede endda at komme op at
stå på surfbrættet, selvom vi kun var i vandet i en times tid. Vi så også en portvinskælder, hvor vi så, hvordan de forskellige
portvine blev opbevaret. Vi fik også lov til
at smage en tår af portvinen, nogen syntes dog bedre om det end andre. Det var
en meget interessant rundvisning, hvor vi
fik forklaret, hvordan portvinen blev lavet
som har været i Tyskland op til flere gange, fik det oplevet på en ny måde.
Minder
Vores tur har på mange måder været lærerig. Vi fik mulighed for at komme ned og
opleve vores europæiske medborgere og
se forskelligheden på tæt hold. Det afspejlede sig især i skolesystemet, som vi alle
var dybt rystede over. Turen har i den grad
styrket vores sammenhold som klasse og givet større forståelse for hinanden. Det gør
det bare 100 gange sværere at skulle forlade stedet her ved enden af denne måned.
Ellen Abildgaard
og opbevaret. Specielt fordi portvin oprindeligt er fra Porto og derfor er en lokal
specialitet.
Estádio do Dragão er F.C. Portos fodboldstadium, og her var vi også. Vi fik en
rundvisning og fik lov til at komme op at
sidde på VIP pladserne. Der var desværre
ikke mulighed for at tage billeder derinde,
men vi fik i stedet taget et billede som vi
betalte for.
Efter vi havde været på ture, mødtes vi altid på skolen igen med vores udvekslingspartnere. Herfra tog vi med dem hjem.
Der var meget forskel på, hvor meget
engelsk vores partnere og deres familier
kunne, men ens for dem alle var, at de tog
rigtigt godt imod os. Vi fik prøvet en masse
forskelligt portugisisk mad og oplevede en
ny kultur helt tæt på, bl.a. fordi vi, ud over
at overnatte hos dem, også var sammen
med dem en hel weekend. Her mødtes vi
lidt på kryds og tværs, da der var flere
af portugiserne, der havde arrangeret at
mødes i løbet af weekenden. Der var også
flere af os, som prøvede den lokale specialitet francesinha, som er kød, toastbrød
ost, kød, ost, sovs og mere ost og kød. Det
er helt sikkert noget, man skal prøve, hvis
man kommer til Porto eller området omkring.
Tidligt tirsdag morgen skulle vi mødes i
lufthavnen. Nogen sagde farvel til deres
værtfamilier aftenen inden og andre tog
med ud i lufthavnen for at sige farvel. Men
det var heldigvis et ’på gensyn’ til vores
udvekslingspartnere, da de to uger senere
kom til Danmark, for at opleve den
danske kultur.
Michelle O. Hansen og
Louise Mathiasen
5
Turen går til Holland
Vi var alle spændte, da vi på tredje rejse
skulle til Holland. Vores forventninger var
høje efter et besøg af dem tidligere på
året. Vores udvekslingspartnere boede
med os på vores værelser på skolen og
var derefter med os hjemme i weekenden. Vi rejste med bus fra Rejsby tidligt
om morgenen med kurs mod Hamborg. I
Hamborg steg vi på toget og kørte resten
af turen i tog, indtil vi var i Vuht. Da vi
ankom på Vuht Station, blev vi hentet af
vores udvekslingspartnere og deres familier. Jeg skulle bo hjemme ved en pige og
hendes familie. Der boede jeg sammen
med en veninde. Da vi om aftenen kom
hjem til vores værtsfamilie, var vi meget
trætte efter den lange rejse. De tog godt
i mod os og sørgede for, at vi fik noget
godt at spise. Den hollandske mad er ikke
som den danske, hvilket vi også fandt ud
af. De spiser friture og chokolade både til
morgen-, middags- og aftensmad.
Anden dag var vi på tur til Den Bosch,
som er en by der har været hjemsted for
en stor kunstner fra 1400-tallet, Jheronimus Bosch. Den Bosch siges at være Hollands mest gæstfrie by, den er kendt for
dens store ny-renoverede kirke, gotiske
Sankt Johanneskatedralen. I vores fritid
var vi sammen med vores værtsfamilier og
mest af alt vores udvekslingspartnere. Det
var hyggeligt om eftermiddagene med vores nye hollandske venner, og ikke mindst
var det spændende at opleve hollandsk
kultur helt tæt på.
Tredje dag sejlede vi alle i kano og fjerde
dag besøgte vi deres skole og fik indblik i
deres hverdag med timer, pauser og fritid.
Det var en ny og stor skole.
Femte dag var vi i Amsterdam. Der skulle vi på et stort videnskabsmuseum som
hedder Nemo. Derefter fik vi fritid til at
shoppe og til selv at bestemme, hvad vi
nu ville se.
Sjette dag var vi i Rotterdam, hvor der
foregik et kæmpe maratonløb. Der var
flere tusinde deltagere samt helikoptere i
Turen går til Dijon
(OBS: dette skal læses med sørgeligt baggrundsmusik)
6
Nu sidder vi her igen, alene, lukket inde,
med intet at tage sig til. Sådan er det, at
være på en fransk skole om aftenen, noget som Kristian Beier og jeg kender alt
for godt til. Computerne er optaget af
hårdtarbejdende franskmænd og internetkoden gemt væk i en fransk lærers hukommelse. Derfor bruges tiden på 7-kabale,
chokolade og artikel til Europosten. Nu
skal det ikke lyde som om, at de franske
elever er onde ved os, og at vi er udstødt
fra det omkringliggende samfund, men
grundet det faktum, at alle franskmændene læser til prøve, er vi overladt til os selv.
Det franske skolesystem har overrasket os
på en positiv måde, og vores fordomme
er blevet skudt til jorden. Før vi kom til Dijon, havde vi dannet os et billede af en
skole, hvor lærerne var strengere end Karsten Friis ☺ og hvor alt skulle overholdes
til punkt og prikke. Vi er dog blevet mødt
af lærere, der både er engagerede og
venlige. Der er dog stadig visse ting, som
adskiller sig fra den ”danske måde” at undervise på. Lærerne kan til tider, hvis man
ikke kan svare på spørgsmålene, virke
både irriterede og opgivende. En mentalitet der gør, at man som elev bliver alt andet end motiveret, og lysten til at svare på
spørgsmål forsvinder. Man forestiller sig
måske også et skolesystem, hvor eleverne
siger hr. og fru og hvor man bliver straffet,
hvis man larmer i timen eller har glemt at
lave sine lektier. Det var dog lige præcis
det modsatte, der mødte os, noget som
luften. Gaderne var afspærrede, og nogle
steder var det svært at komme rundt. Vi
var først på et museum for moderne kunst,
derefter fik vi lov til at gå rundt på egen
hånd.
Syvende dag var vores sidste dag, inden
vi skulle tidligt op næste dag med tog tilbage mod Danmark. Først var vi til nogle
præsentationer af skolens udvekslingsprogram og de forskellige lande, som deltog. Efter det havde vi nogle timer som
vi tilbragte med vores hollandske venner,
inden vi igen skulle tilbage på skolen. Der
havde de gjort klar med afslutningsmiddag til alle. Aftenen og morgenen efter
gik med at sige farvel til vores værtsfamilie og resten af de hollandske elever. Det
var trist at skulle hjem, men vi gjorde det
med en succesoplevelse i bagagen.
Louise Sand
undrede mig meget, for eleverne havde,
for at sige det mildt, ingen respekt for lærerne. Det kan jo selvfølgelig også være
en af grundene til, at lærerne virkede irriterede. Eleverne tyggede tyggegummi,
sad og rullede cigaretter og snakkede
højlydt med hinanden, noget som adskiller sig meget fra Danmark. Eleverne var
dog både gæstfrie og venlige, og de gjorde alt for, at vi skulle have et godt ophold,
noget som jeg var utroligt glad for. Denne
tur har lært os meget, og det bliver en oplevelse vi aldrig kommer til at glemme.
Turen går til Italien
D. 9. april skulle vi med 10.B, Karsten og
vores praktikant Jens til det smukke Rivoli,
Italien. Vejret var rigtig dejligt, da vi ankom i Bergamos lufthavn, og vi var alle
spændte på, hvordan vores italienere var.
Vi skulle køre 2 timer for at komme ind til
en holdeplads, hvor vores italienere stod
og ventede på os. Både på turen fra lufthavnen og inde i byen, var der masser af
larm fra fodboldfans, da Juventus, samme
aften, skulle spille kamp mod Bayern München.
Da vi ankom på holdepladsen, skulle vi
hentes af vores familier, der kørte os hjem
til dem selv. I vores tilfælde, blev vi budt
hjerteligt velkommen, og vi fik dejlig italiensk mad med det samme. Det var lidt
mærkeligt, at blive så godt behandlet, og
at familien var så gæstfri. Karsten og italienerenes klasselærer, havde dog gjort os
opmærksomme på, at italienerne er meget gæstfrie og glade for at have en gæst
fra et andet land.
I løbet af vores tid dernede har vi oplevet
meget italiensk kultur. Vi har blandt andet
været på masser af museer, med både
nyere og ældre kunst. Noget af det, der
var mest interessant, var Cinema-museet
i Torino, hvor man oppe fra tårnet, kun-
ne se hele byen. Det var fantastisk. Om
aftenen tog vi som regel hjem og spiste
aftensmad med familien, eller tog ud med
nogle af vores partnere og deres venner.
Alt i alt har aftnerne været hyggelige på
deres egen måde, da vi aldrig lavede det
samme med vores familier.
Efter en spændende weekend sammen
med de italienske partnere, tog vi af sted
til Porto-Fino ved Genoa, for at gå en
lang og dejlig tur langs middelhavskysten.
Det var en rigtig lækker tur, da vejret på
bedste vis, viste sig at være med os. Vi
havde mulighed for at sole os, købe en is,
eller hvad man nu følte for, hvor vi derefter kørte til den store by Genova, hvor vi
spadserede rundt med vores partnere og
Turen går til Frankrig
Vores klasse var så heldige, at vi skulle til
Sydfrankrig, til byen Sète, hvor vi havde
fået at vide, at der ville blive 20-25 grader. Vi skulle flyve som de allerførste om
morgenen, hvilket var virkelig tidligt. Vi
stod op ved 4-tiden, hvor alle var totalt
smadrede.
Inderst inde var vi jo nok lidt nervøse for,
hvad vi ville opleve i Sète, og hvordan ens
værtsfamilie var, de spørgsmål stillede vi
os selv alt for mange gange, og vi kunne
overhovedet ikke forestille os, at skulle bo
hos en fremmed familie i en uge.
Vi mødte alle sammen op med et kogende
hoved og svedende hænder, da vejret var
alt for godt, da vi ankom. Vi havde alle
store trøjer på, mens vejret var til t-shirt og
shorts.
Lige fra vi stod af toget i Frankrig, kunne
vi bare mærke, man var ankommet til et
andet land. Der var palmer og solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi blev mødt
med et banner og en velkomst på deres
skole i Sète. Efter velkomsten blev jeg
sendt hjem til min værtsfamilie, hvor jeg
blev budt hjertelig velkommen. Da jeg
gik ind af døren, blev jeg et medlem af
deres familie. Man blev budt ind i deres
hverdag, deres livstil og deres tankegang.
Familierne tog virkelig godt i mod os, og
tog sig af os, som om vi var deres. Gæstfriheden var noget af en overraskelse, men
en virkelig dejlig oplevelse.
Hver morgen blev vi mødt af mange blikke
og stor imødekommenhed, for vi var jo
trods alt de allerførste udvekslinger på deres skole. Men det var lidt svært at vænne
sig til al den opmærksomhed.
De følgende dage bød på spændende
eventyr med vores franske partnere og
vores klasse. Vi besøgte forskellige seværdigheder omkring Sète. Vi var så heldige
at skolen lå lige ned til stranden, så der
var perfekt mulighed for at få noget sol.
Ugen bød på solskin og skyfri himmel hele
ugen.
venner for at udforske byen. På nogle af
turene, var det desværre kun os fra 10.B
der skulle deltage, mens italienerne skulle
passe deres skole. Vi mødtes dog hver
dag i skolen, hvor de gik til time, og hvor
vi deltog i det, der nu var planlagt for os.
Så var det italienernes tur til at komme og
besøge os i Danmark. Vi var glade for
at skulle se dem igen efter en rigtig god
tur til Italien. Vi lavede mange sjove ting,
som f.eks. en tur til Legoland, lagkageløb,
herudover skulle vi også danse folkedans
med dem, det har også været noget af en
god oplevelse. Efter weekendmødet tog vi
vores partnere med hjem, viste dem hvordan vi lever i lille Danmark og besøgte
nogle af de turistattraktioner, vi har her.
Det har været en god udvekling og vi føler
helt klart, at vi har lært noget af turene.
Katharina og Asta 10.B
I weekenden skulle vi være sammen med
vores franskmænd og deres familie. De fleste af franskmændene boede heldigvis tæt
på hinanden, så vi lavede meget af det
samme i weekenden.
Den sidste aften arrangerede franskmændene en afskedsfest for os, hvor de havde
musik og købt masser af slik. Det var en
rigtig god måde at sige farvel til dem på.
Næste dag tog vi afsted, hvor vi først kom
hjem sent om aftenen. Det var dejligt at se
de andre igen, men vi kom helt klart til at
savne det gode vejr og Frankrig.
Rejsen til Sète var helt klart den bedste tur.
Vi mødte den franske kultur, deres måde
at tænke på, vejret var godt og klassesammenholdet blev ydermere forstærket. Det
er helt klart en oplevelse, vi aldrig glemmer.
Nikita Hansen
7
Thorkild Dahl
Thorkild Dahl, Korrespondent Tv2 News
Der er mange oplevelser i et lang journalistisk liv, men alligevel er Rejsby noget særligt for mig
Det er en usædvanlig velkomst. Til Rejsby
Europæiske Efterskole. Skolens eget flag
vajer ved siden af EU-flaget.
Sådan er det egentlig i mange europæiske lande. En tysk kansler eller fransk præsident vil aldrig optræde uden nationalflaget og EU-flaget i baggrunden.
Det tør en dansk statsminister eller udenrigsminister ikke. Dertil er EU for omstridt
i Danmark.
På døren ind til foredragssalen får man
et indtryk af interessen for Europa og EU.
Det er ikke ligegyldige emner. Eleverne
skal tilmed skrive en omfattende og indholdstung opgave.
Rejsby ligger ikke ved et stort europæisk
vejkryds, men på hovedvej 11 og med et
trinbræt på jernbanen fra Tønder til Esbjerg.
Lidt langt ude på landet og i det ellers meget dansksindede Sønderjylland.
Og danskhed betyder meget her på egnen. I 1975 dækkede jeg som journalist,
på daværende avis, Vestkysten, 55 års
jubilæet for genforeningen i Broager Forsamlingshus. Med de originale plakater
fra valget dengang. Danskheden og en
tung EU-skepsis lå som en dyne i lokalet.
Sådan er det ikke i Rejsby.
Inden for dørene er der europæisk uge.
Og meget engagerede unge.
EUROen
EU’s forenede stater
Hvad gør EU for klimaet
EU og medierne
EU og forbeholdene
Grækernes forhold til EU
Listen er meget længere. Jeg har nu i flere
år mødt de unge og mødt både interessen
og engagementet for at få noget at vide
om EU og den europæiske debat. Samfundsfag er obligatorisk. Sprog indtager
naturligvis en stor rolle.
Selv har jeg dækket flere end 80 EUtopmøder for Ritzaus Bureau, Berlingske
Tidende og TV2. Dertil et hav af andre
internationale møder.
Paver, præsidenter som Clinton og Bush.
Siddet og drukket en kop kaffe med den
franske præsident Jacques Chirac – dog
før han blev præsident.
Mødt Boris Jeltsin flere gange, mødt Helmut Schmidt, Gerhard Schröder, Helmut
Kohl og Angela Merkel.
Og alle de nordiske præsidenter og statsministre gennem mange år.
Jeg havde fornøjelsen af breaking news
ved udvidelsesforhandlingerne i december 2002 i Bella Center, hvor den svenske statsminister Göran Persson kom ud
fra mødet og kiggede på mig, som han
kendte. Så fik jeg det første live-interview
om udvidelsen af EU med 10 nye lande.
Det er mange oplevelser i et lang journalistisk liv, men alligevel er Rejsby noget
særligt for mig. For her vendes opgaven.
Nu er det ikke mig, der spørger, men mig
der bliver spurgt. Spørgsmålene kommer
paletten rundt. For og imod EU og udviklingen.
En fremragende måde at få indtryk af
unge menneskers prioriteter fagligt, og
deres syn på en fremtid i Europa. En fremtid de kan være med til at forme.
Engagement er forudsætningen for indflydelse. Og engagement har eleverne på
Rejsby Europæiske Efterskole.
Selvfølgelig ved jeg, at en efterskole med
rejser på programmet lyder ekstra tillokkende på unge. Også selvom det bl.a. er
til Bruxelles og de mange kontorer.
Rejsby Europæiske Efterskole vil dog mere
end bare sende eleverne på rejse. Eleverne skal klædes på til det som her i det
sønderjyske ses som en vigtig del af den
enkelte elevs almendannende personlige
udvikling og deltagelse i samfundsdebatten
Jeg kommer igen – også for formiddagskaffen og de lune hjemmebagte boller i
kantinen.
Thorkild Dahl
8
Thorkild Dahl i samtale med elever
Folkemødet 2013 på Bornholm
Boot-camp REE
Martin D. Petersen
For mig personligt har det politiske folkemøde på Bornholm været en kæmpe oplevelse, jeg kan se tilbage på. I løbet af blot
2-3 dage har jeg mødt nogle af de mest
magtfulde mennesker, der er i Danmark
og endda givet hånd med et par stykker.
Man får en god fornemmelse af storhed,
når man møder markante personligheder,
der har bemærket sig inden for dansk politik og medier.
At få chancen for at ytre mine holdninger
ved debatter om alt, og også at kunne fortælle lidt om min efterskole til ”de høje” i
samfundet, gav mig en følelse af, at være
en vigtig brik i samfundet.
Disse kendte personligheder inkluderer
politikere som Løkke, Pia, Corydon, Thu-
lesen, Barfoed, Bertel, Naser Khader og
mange flere. Når man egentlig tænker
over det, så bør vi danskere være stolte
over, at vi har sådan en enestående sjælden chance, for at kunne møde de folkevalgte politikere. Også Folkemødet i sig
selv er utrolig unikt.
Jeg kan personligt sige, at jeg føler mig
heldig og taknemlig for at have fået chancen for at møde nogle af mine politiske
idoler, og så ser jeg det også som en fin
pause fra eksamen. Udover Folkemødet
fik jeg også tid til at gense ”Solskinsøen”,
som nok de fleste af os husker tilbage på
fra 6. klasse.
Jeg kan med glæde se tilbage på Folkemødet 2013 og sige, at jeg deltog og
mødte nogle af mine yndlingspolitikere.
Juraj Hanke
Jeg havde ikke de store forventninger forud for turen til Bornholm, mest af alt fordi
jeg var optaget af de mundtlige prøver.
Jeg må dog sige, at jeg blev positivt overrasket.
Stemningen på folkemødet var fantastisk,
vejret var godt og der var rig mulighed
for at lære om alt fra kommunaløkonomi,
verdensborgerskab og mediernes rolle i
samfundet.
Vi tog ind til Allinge, hvor det hele foregik,
fredag formiddag. Vi nåede at være med i
en del debatter, der bl.a. handlede om frivilligt arbejde og Ungdommens Røde Kors.
Om lørdagen var det vores tur til at fortælle om vores EU-projektuge. Selvom der
kun kom omkring 20 lyttere, var det alligevel en lærerig oplevelse. Udfordringen lå
i at sætte tilhørerne ind i et emne, som de
kun har basal - eller slet ingen - indsigt i.
Den efterfølgende debat vedrørende verdensborgerskab, indeholdt mange interessante synspunkter og jeg blev i hvert fald
klogere på, hvad det vil sige at være en
verdensborger.
Senere på dagen var vi til en debat omkring kommunaløkonomi, vi snakkede
med en del politikere og tidligere REE
elever.
Alt i alt var folkemødet på Bornholm en
succes og en oplevelse, jeg mener er vigtig at gøre, hvis man interesserer sig for
politik.
Caroline Richelsen Schulz
Vi kørte med Carla og Corinna til Bornholm, torsdag efter eksamen, hvor vi
skulle deltage i det årlige folkemøde.
Juraj, Martin og jeg var de tre elever
fra skolen, som skulle deltage, og vores
opgave var at præsentere vores EUprojektopgave. Vi var sammen med to
andre efterskoler, hvor vi skulle høre på
en debat om at være verdensborger.
Fredag morgen tog vi ind til folkemødet
i Allinge. Vi gik lidt rundt på pladsen
og hørte nogle spændende debatter,
som omhandlede sundhed, mediernes
opførsel og talemåder. Vi var også inde
at høre en debat vedrørende landbrug
og fødevarer, om grøn energi i fremtiden
og om økologi. Ved debatten blev jeg
spurgt, om jeg troede på det, debattørerne lovede om fremtiden. Jeg vidste ikke
rigtigt, hvad jeg skulle svare, andet end
at håbe på, at de holder, hvad de lover.
Lørdag skulle vi selv til debatten om det
at være verdensborger. Der var ikke så
mange mennesker, da vi skulle snakke,
men man kan jo altid glæde sig over
dem, der er der. Senere var vi til en debat ved Politiken, der omhandlede økonomien i kommunerne. Debattørerne var
Christian Thulesen Dahl, Erik Nielsen,
Lars Barfoed og Bjarne Corydon. De var
meget skarpe og tilskuerne var delt op
i aktive og passive. Vi var om aftenen
inde i et telt, hvor blå blok sang mod rød
blok. Det var virkelig sjovt, og man så
politikerne på en helt anden måde.
9
Ny elev på REE 2013/14
Mit navn er Peter Cats-Abildgaard, jeg er
15 år gammel og kommer fra Bredballe i
Vejle. Til daglig træner jeg i et fittnesscenter, og ellers er jeg sammen med mine
venner og min kæreste. Jeg er næsten altid sammen med nogen, og jeg overnatter
også sammen med dem, lige så snart jeg
kan komme til det. Jeg er meget interesseret i biler. Jeg synes nærmest ikke, at
der er noget bedre i verden end Aston
Martin. Jeg forguder det mærke, og jeg
er også overbevist om, at jeg selv får en
Aston Martin en dag, det er i hvert fald et
af mine mål i livet.
Hvorfor på efterskole?
Jeg har valgt at tage på efterskole i 10.
klasse, fordi jeg havde brug for et år, hvor
man kunne få en masse nye venner, og så
ville jeg også gerne bare væk fra det velkendte og ud og prøve noget nyt. Jeg følte
heller ikke lige, at jeg allerede orkede at
skulle på gymnasiet. Jeg har en storebror,
der gik på Rejsby, og han var rigtig godt
tilfreds og synes, at det helt klart var et
af de fedeste år. Jeg kan også huske, når
han kom hjem i weekenderne og fortalte
om alt det sjove, de havde lavet på efter-
skolen, og hvor meget han bare glædede
sig til at komme tilbage, når weekenden
sluttede. Det var også ham, der anbefalede mig denne efterskole og fik mig til at
overveje, om jeg ville gå på den. En af
mine bedste venner, Jakob Fuglsang Kjær,
går også på Rejsby i år, og jeg har også
hørt fra ham, at han har haft det rigtig
fedt, at han har fået en masse nye venner
og at han er ked af, at året allerede snart
er slut.
Afsavn
Jeg glæder mig rigtig meget til at starte
efter sommerferien. Den skole jeg går på
nu, er ikke ret god, lærerne er dårlige og
vi laver ikke ret meget. Da vores skole lige
er blevet renoveret, er der heller ingen
penge til udflugter, rejser eller noget, så
jeg er virkelig spændt på at komme ud på
en efterskole, hvor man kommer på rejse
med vennerne, have lærere som man kan
snakke godt sammen med og bare, i det
hele taget, at have lyst til at stå op, fordi
man ved, at man er på en god skole. Samtidig har jeg dog også nogle bekymringer, omkring det, at skulle på efterskole.
Kommer jeg til at miste kontakten til mine
Peter Cats-Abildgaard 10.b
andre venner, kan jeg stadigvæk have
en kæreste, når jeg ikke kommer til at se
hende hver dag, der kommer jo nok til at
gå flere uger, før vi ses.
Mødet med nye venner
NY-elevdag satte rigtig mange tanker i
gang hos mig. Jeg synes, at det var sjovt
og fedt at se alle de mennesker, som man
skal tilbringe det næste år sammen med
og få en masse gode oplevelser med. Jeg
havde regnet med, at jeg ville være lidt
nervøs for at møde alle dem, jeg skulle gå
i klasse med, men da først vi var der, så
var det egentlig bare sjovt, og de virkede
alle sammen rigtig flinke. Vi snakkede ikke
rigtig sammen, så selvfølgelig er det svært
at få et rigtigt indtryk af personerne, men
der var ingen der virkede sure, afvisende
eller nedladende og det synes jeg var fantastisk at opleve, at alle var så åbne omkring det, at skulle møde nye mennesker.
Jeg glæder mig også meget til at få vores
Rejsby-jakker.
Jeg forventer, at jeg kommer til at få rigtig
mange nye venner og en masse oplevelser. Jeg håber på et virkeligt godt år, hvor
alle tager godt imod hinanden, hvor alle
er imødekommende og hvor alle er glade
og indstillet på at få et sjovt år.
Vi ses
Peter Cats-Abildgaard
10.b Peter Cats-Abildgaard i rød Polo - 2. række
10
Hvor blev de af?
Af Majken Weirsøe Mogensen
elev i skoleåret 1998-1999
Efterskole - og nye døre blev åbnet!
Det hele startede med at min skoleinspektør i folkeskolen, en dag bad mig komme
over på sit kontor. Han fortalte, at hans datter, der var et år ældre end jeg, gik på efterskole i Rejsby – han spurgte, om det ikke
var noget for mig. Jeg var lettet, for jeg
ville noget mere og andet. Hurtigt fik jeg
talt med mine forældre, og det blev besluttet, at jeg skulle starte på REE i 9. klasse i
skoleåret 1998-1999. At efterskolen havde
en international profil var kun et stort plus,
da det opfyldte mine interesseområder til
fulde.
Mødet med nye venner
Således blev efterskolen starten på noget nyt og godt for mig. 108 nye venner,
spændende rejser til bl.a. Ungarn, Tjekkoslovakiet og Holland. Ekskursioner i lokalområdet, Ribe by og spændende naturoplevelser ved det helt unikke Vadehav.
Jeg havde valgfag som fransk, spansk og
kor og om aftenen hyggede jeg med smykkefremstillings-nørklerier. Den obligatoriske
undervisning i EU-samfundsfag gør, at jeg
i dag som voksen har indsigt i, hvordan
EU er stykket sammen, dette synes for mig
vigtigt, når vi bor i et land, der er medlem
af EU, men jeg fornemmer også, at det er
et område, de fleste langt fra har styr på.
Foredrag og en rejse til Uganda
Jeg husker også tydeligt de ugentlige kulturaftener med spændende foredragsholdere. En aften kom en afrikansk kvinde,
Justine Kityo Gad, og fortalte om “Livsglæde på trods af fattigdom i Uganda”.
Det blev starten på planlægningen af en
Min dejlige familie
spændende besøgs-rejse til Uganda i januar 1999 sammen med en delegation
fra organisationen “Watoto”. Vi deltog fra
REE, 3 piger og vores skønne klasse- og
dansklærer Susan. En fantastisk rejse der
bød på besøg på skoler med forældreløse
børn, et AIDS forskningscenter, naturoplevelser, besøg på den danske ambassade
-her et cocktailparty og fundraising-dinner,
og privatbesøg hos Justines familie.
Forinden havde vi søgt om sponsorater og
gaver, vi kunne have med på rejsen. Vores
bagage var fyldt med skoletasker, legoklodser, sæbe og farveblyanter. Formålet
med rejsen var, for mit vedkommende, måske senere, at blive sendt ud med en nødhjælpsorganisation. Tilbage på efterskolen
fik vi afholdt foredrag på skoler i lokalområdet og hos diverse foreninger og medvirkede i en radioudsendelse og en række
avisartikler.
Når jeg tænker tilbage på planlægningen
af rejsen, var der en kæmpe tillid og opbakning fra efterskolens side ift. at støtte
os i vores planer om at rejse ud - på den
måde blev der for mit vedkommende indirekte, udviklet en sund tillid til, at ting var
mulige, og at jeg blev bakket op i at følge
mine drømme og tro på mig selv.
Farvel til vennerne
En sommerdag i juni var det slut. Jeg husker det fortsat som en af de hårdeste
dage i mit liv; at skulle sige farvel til efterskolelivet med alle vennerne dør om dør
og ikke mindst personalet på skolen. Men
venskaberne, minderne, oplevelserne og
erfaringerne hænger heldigvis ved ☺
Ny start
Jeg startede på HHX International Linje
i Ribe, da jeg havde en plan om, at jeg
skulle uddanne mig inden for sprog og
handel. Efter et år valgte jeg at tage orlov fra studiet, da jeg gik og bøvlede med
bivirkninger af den malaria-medicin, vi
havde fået i forbindelse med vores tur til
Uganda. Orloven fra studiet brugte jeg på
et højskoleophold i Vester Vedsted ikke så
langt fra efterskolen. Ligesom på efterskolen blev jeg forelsket i det sociale liv og de
mange spændende valgfag – her uden de
obligatoriske skolefag. Her fik jeg mange
nye venner, hvor de fleste kom fra København. Selvom jeg havde fået studiebolig i
Ribe, besluttede jeg at droppe handelsskolen og flytte til hovedstaden. I København
gennemførte jeg HF på VUC.
Jordemoder på fødegangen
Min interesse for sprog trådte lidt i baggrunden, og en barndomsdrøm om at blive
jordemoder og hjælpe andre og måske
rejse ud i verden begyndte
at vokse.
Jeg var klar over,
at det ikke var en
nem uddannelse at
komme ind på, så der
skulle arbejdes benhårdt på at kvalificere
mig til optagelse. Jeg startede med at arbejde i en børnehave, senere som handicaphjælper og jeg tog supplerende fag på
aftenskole. Da der var få pladser, måtte
jeg gøre noget anderledes for at skille mig
ud. Derfor tog jeg kontakt til den øverste
fødselslæge på Rigshospitalet og ansøgte
om at blive frivillig på fødegangen på Rigshospitalet. Efter vedholdenhed lykkedes
det, og jeg gik i nogen tid ulønnet til hånde
på de forskellige afdelinger, der havde relation til graviditet, fødsel og barsel.
Drømmejobbet
Dette betød, at jeg i første forsøg blev optaget på mit drømmestudie jordemoderuddannelsen i København – jeg var jublende
lykkelig.
Samtidig mødte jeg mit livs kærlighed og
under studietiden blev det til bryllup og 2
skønne unger. Jeg blev uddannet i januar
2011 og har siden arbejdet i en kombinationsstilling som fødegangs- og forskningsjordemoder hhv. på fødegangen i Odense
og Svendborg Sygehus.
Jeg er nu 30 år, bosat i det hyggelige
Svendborg og jeg elsker mit arbejds- og
familieliv. Jeg mener, jeg ubetinget har det
bedste job i verden, et job hvor jeg hjælper små nye liv til verden og støtter kvinder
og familier. Jeg arbejder for at udvikle mit
fag og har en ambition om på sigt at læse
videre og få en kandidatoverbygning og
måske rejse ud i verden med mit fag.
Efterskolen har bestemt været med til at
præge, hvem jeg er i dag. At være social
og rumme mennesker fra forskellige samfundslag og andre kulturer – er nogle af
de vigtigste evner at besidde i mit job som
jordemoder - dette mener jeg bestemt er en
evne, jeg allerede begyndte at tillære mig
gennem mit efterskoleophold.
Nyd jeres efterskoleophold, det er en enestående mulighed for at starte et nyt kapitel
i jeres liv. I lærer jer selv at kende og kommer til at indgå i fantastiske fællesskaber.
Tro på jer selv og vær nysgerrig på mennesker og livet i det hele taget.
11
Uge 32
7. august
9. – 11. august
Ankomstdag. Skoleåret 2013-2014’s elevhold starter klokken 14.30 med velkomst i hallen.
Herefter venter der de nye elever en uge med mange forskellige sociale aktiviteter.
Bliveweekend
Uge 33
15. august
16. august
Kulturel aften: Søren Lynge fra Ungdomsproblemer—om at være en god kammerat.
Foredrag og forældreeftermiddag kl. 13:00 til 15:00
med foredrag ved Karin Torp, der fortæller om kunsten at være efterskoleforælder. Mere information senere.
35 34
22. august Kulturel aften: Moustache Me Nice – Elektronisk pop
29. august
Kulturel aften: Gert Rune – Ironman med ét ben
36
5. september Kulturel aften
Uge 37
12. september 13. september Kulturel aften
Trivselssamtaler fra 13.00—18.00.
Kontaktlærerne inviterer forældrene til en samtale om forløbet af den første periode.
Uge 38
16. september 20. september
21. september Forlænget weekend.
Eleverne bliver på skolen og tager dagen efter på skoleårets første rejse som går til Bruxelles, hvor der venter
eleverne et program fyldt med kulturelle, samfundsmæssige og sociale indslag. Se information på hjemmesiden senere.
Afgang til året første rejsedestination: Bruxelles.
Uge 39
25. september 27. september 29. september Hjemkomst om formiddagen til fælles morgenmad.
Forlænget weekend til søndag den 29. september kl. 11.00 for at deltage på Efterskolernes Dag.
Efterskolernes Dag. Efterskolen holder åbent hus for alle interesserede. Der vil være rundvisning på skolen
samt mulighed for at snakke med skolens lærere og elever om, hvad det vil sige at være elev på REE.
40
2. oktober Besøg fra Prato
Uge 41
8. oktober
10. oktober
10. oktober
11. oktober
Uddannelsesmesse i Tønder
U1. Skoleårets første uddannelsesdag, hvor skolens vejledere præsenterer elevholdet for årets vejledningsaktiviteter - 10. klasserne får deres ønsker om brobygning på plads.
Om eftermiddagen et arrangement af Rasmus Schiellerup: ”Foredraget er en ny og lidt anderledes måde at tænke
uddannelse- og karrierevejledning og fungerer som et motiverende indspark, der fokuserer på, hvordan man
udnytter sit eget potentiale og hvordan man bliver i stand til at træffe de ”rigtige” valg i livet.”
Kulturel aften: Nicolai Bangsgaard – med cykel rundt i Afrika.
Digeløbet. Digeløbet er en pendant til folkeskolens årlige motionsløb, og eleverne skal ud på en løbetur i det
landskab, der karakteriserer vores område.
42
Aktivitetskalender
Uge 42
Efterårsferie. Hjemrejse mulig fra fredag den 11. oktober kl. 15.05.
Ankomst søndag den 20. oktober fra kl. 16.00 og senest kl. 21.00.
Bestyrelsen:
Formand:
Hans Henrik Phillip
Horsbølvej 16, Rejsby
6780 Skærbæk
Tlf. 74 75 36 70
Næstformand:
Jens Germann
Sønderager 5, Frifelt
6780 Skærbæk
Tlf. 74 75 32 87
[email protected]
[email protected]
Mie Møller, Rejsby
Niels Peter Brodersen, Rejsby
Lars Jensen, Rejsby
Karin Clausen, Rejsby
Kirsten Schultz, Ribe
Redaktion: Susan Wiener Jørgensen, [email protected]
Berit Søndergaard Larsen, [email protected]
Forstander: Brian O. Bastiansen
Rejsby Europæiske Efterskole · Kogsvej 3 · 6780 Skærbæk
Tlf. 74 75 36 22 · Fax 74 75 30 04
www.rejsby-efterskole.dk · [email protected]