Læs mere i sognebladets februar 2014 udgave side 44

taleand
25. Udgave
April 2012
Konkurrence
Ta’ et godt billede
og send til
Brydebladet, og se
om dit billede
kommer på
forsiden i August.
Spejderne 2012
Everybody’s Talking
Redaktionen består af:
Redaktør:
Kasserer/distribution:
Majbritt Mærsk
Lis Blaabjerg
Skolevej 18, Brøns
Tingvej 26, Brøns
Mobil: 61 70 48 32
Tlf.: 74 75 30 10
Udgiver: 12-mandsforeningen i Brøns Sogn
Indlæg til Brydebladet sendes på
e-mail: [email protected]
Indlæg sendes på ovennævnte mailadresse, og ej i maskinskrevet
form.
Brydebladet udkommer
næste gang i August 2012
DEADLINE
fredag d. 29. juni 2012 (pga. ferie)
2
Brydebladets indhold
Konkurrence – Ta’ et billede .................................................................................................. 3
Vedlagt info om den kommende generalforsamling i Støtteforeningen for friskolen. ........... 4
............................................................................................ 6
Kirketider i Brøns og Vodder .................................................................................................. 7
Rekord igen i år til gymnastikopvisningen… ........................................................................... 8
Feriehuset Brøns .................................................................................................................. 11
Brøns Fjernvarme – NYT ...................................................................................................... 12
Løbeklubben ........................................................................................................................ 14
HVAD ET GAMMELT BILLEDE KAN FORTÆLLE ...................................................................... 17
Spejderne............................................................................................................................. 22
Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer! ................................................... 25
Hvem skal have årets buket 2012?....................................................................................... 25
Billeder fra Fastelavn 2012 på Brøns Rejsby Skole ............................................................... 26
Aktivitetskalender ................................................................................................................ 28
Konkurrence – Ta’ et billede
Ta’ et godt billede og send til [email protected].
Find kameraet og tag et lokalt billede. Det bedste billede kommer på
forsiden af brydebladet. Det kan være af en sjov ting i haven, aktivitet
på sportspladsen, en lokal seværdighed, solnedgang, smuk himmel, en
begivenhed eller lige hvad der fanger dit øje.
Håber på at se mange billeder, og skriv gerne lidt tekst også.
Vinderen findes til brydebladet i August måned 
HUSK at byens NYHEDSMAIL stadig er åben for tilmeldinger.
Modtager du ikke nyheder fra Brøns – kan du tilmelde dig, ved at sende en mail
til [email protected] og bede om at få nyhedsmail.
3
Vedlagt info om den kommende generalforsamling i
Støtteforeningen for friskolen.
Hej Alle
Flere af bestyrelsens medlemmer ønsker ikke genvalg og derfor sender jeg
denne opfordring ud til Jer.
Husk at tale med naboen om det og sig det til genboen, de voksne børn og
bedsteforældrene… Det er vigtigt for skolen at støtteforeningen kan fortsætte.
Det er dem vi kan takke for at vi i Brøns fortsat har en Friskole. En friskole der nu
igen har over 70 børn og med en, end dog meget, sund økonomi!
Støtteforeningens arbejde var for 2 år siden akut og nødvendig – fremadrettet
bliver foreningens arbejde ikke mindre vigtigt, selvom det fremadrettet bliver
tale om en støtteforening for en velkonsolideret og økonomisk SUND skole.
Er du selv eller din nabo interesseret i byens fortsatte udvikling, bør du overveje
om du vil stille op.
Uanset om du ønsker at stille op eller ej, bør du overveje at vise din opbakning
til skolen og støtteforeningen ved at møde op til generalforsamlingen.
Personligt mener jeg, at vi skal være glade for
at vi ikke bor i en af de landsbyer der sidste år
blev ramt af en skolelukning fra kommunal
hånd. Vi var heldige at vi blev ramt af
sparekniven for mange år siden – det har givet
Brøns et forspring og reel selvbestemmelse.
Vi vælger selv om vi vil have en skole og hvad
vi vil have af fritidstilbud til vores børn. Mange
andre steder er de ikke så heldige.
4
Men for at holde fast i den positive udvikling og den selvbestemmelse er vi nød
til at stå sammen – så mød op og vis opbakningen til støtteforeningen.
Med venlig hilsen Karin, Nyhedsmailservice Brøns
5
Dansk mesterskab til B
DM i dart d. 25.-26. marts blev
den helt store weekend for
Brøns dart. Vi fik vores første
danske mester. Wendy Martin
vandt damedouble sammen
med Henriette Honore fra
Esbjerg dartklub. I finalen
vandt de over Mette Funck og
Christina Buchwald, begge to
landsholdspillere, efter en
spændende kamp.
I herre double vandt Morten
Petersen bronze sammen med Dennis Lindskjold, fra Nordborg. I
kvartfinalen vandt de over to landsholdspillere, men måtte se sig slået i
semifinalen af de senere danske mestre.
Herre oldboys havde
deltagelse af Karsten
Lund. Han kom i kvart
finalen, efter en god
indsats. I Herre single
havde vi fem spillere
med, Gert Gjøg, Jimmi
Nielse, Morten
Petersen, Karsten
Lund og Allan Olesen.
Gert, Jimmi og Morten
kom ikke videre fra
puljerne.
6
Allan tabte sin første cupkamp. Karsten spillede sig i ottendedelsfinalen
men tabte til Søren Berentsen fra Ringsted. I kampen for inden havde
han vundet over landsholdsspilleren Frede Johansen fra Horsens. I dame
single var Wendy også med, men hun kom ikke ud af puljen. Hun havde
ikke kunnet sove hele natten efter hun blev dansk mester .
Karsten Lund
Kirketider i Brøns og Vodder
Brøns
Vodder
1. april, Palmesøndag
kl. 9.00
kl. 10.30
5. april, Skærtorsdag
kl. 10.30
kl. 19.30
6. april, Langfredag
kl. 9.00
kl. 10.30
8. april, Påskedag
kl. 10.30
kl. 9.00
9. april, 2. påskedag
kl. 9.00
kl. 10.30
15. april, 1.s.e. påske
kl. 10.30
kl. 9.00
22. april, 2.s.e.påske
kl. 9.00
kl. 10.30
29. april, 3.s.e.påske
Ingen
kl. 10.30 (Konfirmation)
4. maj, St. Bededag
kl. 10.30 (Konfirmation) Ingen
6. maj, 4.s.e. påske
(Guldkonfirmation)
kl. 9.00
kl. 10.30
7
Rekord igen i år til gymnastikopvisningen…
18. marts 2012 kunne BUIF igen sætte rekord ved antal besøgende til
årets gymnastikopvisning – hele 128 betalende gæster. Derudover kom
børn under 12år, vores egne ca. 40 gymnaster, trænere og
hjælpetrænere samt 40 gymnaster fra Ribe IF. Så en hurtig
sammenregning fortæller, at BUIF holdte opvisning hvor mere end 200
var deltagende på den ene eller anden måde. Det var en overvældende
fornøjelse, salen emmede af spænding og aktivitet og forgangen duftede
af kaffe og kage fra de mange kagebagere. Frygten for at der ikke var
kage nok, meldte sig da også lynhurtig og der blev i en vældig fart hentet
roulader i Skærbæk.
Efter fælles indmarch, hvor Tim Sørensen førte an med fanen, blev gulvet
fuld af spillopper. Meget passende startede de med sangen tusindben, for
selvom der måske kun var ca.14 gymnaster i alderen 3-5år på gulvet,
syntes de at fylde hele gulvet. Nogle fulgte godt med i sangen og de
velindøvede trin, andre havde krudt i rumpetten eller travlt med at finde
mor eller far blandt de mange publikummer. Spillopperne blev trænet af
Louise Mehlsen, og med hjælp fra Betina Jensen, Tim Sørensen, AneKerstine Ludvigsen og Clara Rebsdorf.
8
Derefter kunne vores seje power kids vælte salen med hulahop ringe,
solbriller og spring i lange baner. De sluttede opvisningen af med et
grease nummer, som virkelig viste, at de var en flok unger fuld af power.
Holdet blev trænet af Carola Kramer og Malene Arnum. Hjælpetræner
Kamilla Knudsen, kunne desværre ikke være med til opvisningen.
Til slut indtog vores
springhold salen. Nogle
ihærdige og dygtige unge
mennesker der både viste
rytme og spring. Et hold
med fart og spring over
teltet, der kunne sætte et
sus gennem publikum. Rytmedelen blev ledet af Lea Neuberg og Spring
af en yderst kompetent Rune Jørgensen og hjælpetræner Michael
Schildt.
Tilslut blev salen fyldt til bristepunktet af 40 springgymnaster fra Ribe IF.
Det var gymnaster der med smidighed og talent, viste vores egne
gymnaster og publikum, kroppens kunnen og formåen. Der var sus i
salen, store bifald og ja til tider stemning og lyde som ved byfester der
afsluttes med fyrværkeri.
Alt imens vores gymnaster havde travlt med at vise publikum deres talent,
havde en flok energiske frivillige travlt med at forberede det store
kaffebord. Så efter opvisningen kunne BUIF ellers byde på det helt store
9
sønderjyske kaffebord. Der var hjemmebagt i store mængder – lige fra
drømmekage, chokoladekage, lagkager m.m.
Gymnaster og trænere kan nu se tilbage på en veloverstået sæson og
gymnastikopvisningen, forældre og bedsteforældre er en opvisning rigere
og gymnastikforeningen kan holde ferie til den nye sæson 2012/2013
som starter medio september.
Tak til trænere og hjælpetrænere for denne sæson, uden jer var det ikke
muligt at holde gymnastikken i gang. Jeg håber på, at I fortsætter til
endnu en sæson.
Gymnastikopvisningen
blev også afslutningen
for mig som
gymnastikudvalgsform
and i Brøns UIF. Det
var en succes at slutte
af med endnu en
rekord for antal besøgende, og jeg ønsker foreningen og ikke mindst
10
Betty Boonstra held og lykke i det videre arbejde i foreningen. Jeg har
haft 6 gode og lærerige år i BUIF, som har budt på udfordringer, smil,
instruktøruddannelse og et hav af skønne gymnaster. Jeg har fået mig en
erfaring og grundviden omkring foreningsarbejde, som jeg helt sikkert vil
komme til at bruge i den forening jeg melder mig ind i på Fyn.
Kærlig hilsen fra
Lene Frisk Jensen
Feriehuset Brøns
Så er der kommet rigtig godt gang i byggeriet, på Tingvej 39 B. Lokalplan
og byggetilladelse er endelig kommet i hus. På en lang og sej vej.
Nu mangler kommunen blot at få styr på kloakforholdene. Her er der
åbenbart lang vej. Og jeg ved at vi er flere som er blevet godt snydt.
Der er blevet gravet på begge mine to grunde. Dette uden nogen
tilladelse og erstatning. Derfor vil jeg gerne i kontakt med andre, som
også har problemer. Jeg syntes, at hvis vi står sammen. Bliver vi måske
hørt.
I er alle meget velkomne til at kikke forbi. Skulle nogle have lyst til at give
en hånd med, siger jeg ja tak til dette.
Hvis I har gamle senge - madrasser, men i pæn stand. Som blot står og
fylder, kan jeg god bruge dem.
Plantegning over bygningen kan I se på www.feriehuset-brøns.dk
Billeder kommer lidt senere.
Alice Lauridsen
Tlf.: 28136806
11
Brøns Fjernvarme – NYT
”Stigende energipriser. Prisen på fjernvarme skyder i vejret.”
Denne overskrift var at læse i Jyske Vestkysten den 19. marts 2012.
Statistik og sammenligning bør dog altid tages med et vist forbehold.
Huspriser/grundafgifter – Transport/Arbejde/løn –
Skoler/børneinstitutioner – Ældre/syge – benzin-/varmepriser -æbler/pærer. - Sammenligninger er altid i spil og altid interessante.
I Brøns har fjernvarmepris ofte været til debat og vurdering – og er det
også NU.
Uanset det samfundsmæssige aspekt i - at CO² udledning samt andre
drivhusgasser udledes i større omfang fra private skorstene - er det
penge, der afgør, om man vælger den ene eller andre varmekilde – i
mindre grad princip og miljøbevidsthed.
Naturgas-produceret Fjernvarme har absolut vist sig som den mindst
forurenende energikilde til opvarmning - gennem en lang årrække.- Og
billigere end olie og el.
Andre energikilder er nu på vej ind på markedet, og disse kan vise sig
meget interessante at undersøge og evt. at indføre for Brøns Fjernvarme.
Det er så igen investering – afskrivningsperiode - forsyningssikkerhed og i
særdeleshed PRISEN for opvarmning for den enkelte boligejer - der afgør
- hvad der er bedst.
Energiforlig er lige på trapperne i skrivende stund - og det afventes - før
nye investeringsprojekter kan langtidsvurderes.
Bestyrelsen for Brøns Kraftvarme har vendt og drejet de kommende
muligheder rigtig meget - men mangler forsvarligt grundlag for en mere
langsigtet løsning - og som en generalforsamling dog også skal godkende
forinden.
12
Som alternativ for gas er der vurderet på:
En rørledning fra Skærbæk Fjernvarme - (som opstarter et stort flisfyret
varmeværk).
Eget flisfyret Kraftvarmeværk (Forbrugerområde for lille – kræver stort
lager)
Træpille-fyret Kraftvarmeværk (kan omstilles i løbet af ½ år – kan
kombineres med gas)
Biogas fra landbrug (Indtil videre kun Rosenquist øst for Frifelt –
forsynings sikkerhed afhængig af husdyrbrug.
Dybdejordvarme (Tønder Fjernvarme er i gang – en dyr løsning - kræver
tilstrækkelig høj temperatur i undergrund)
Solcelleanlæg ( Kræver et meget stort areal + kombineret af anden
energikilde om vinteren)
Før der kan tages stilling til nye beregninger af hver af de nævnte
muligheder - og måske kombinationer - vil der dog gå endnu et stykke tid.
Derfor har bestyrelsen - efter megen overvejelse– indgået en ny
gaskøbskontrakt med Dong - så varmepriser på det grundlag vil være
næsten uændrede de næste 2 år frem.
Verdensmarkedet er nervøst - uroligheder i Mellemøsten/Syrien kan være
årsagen.
Benzin- olie - og gaspris er dog steget så meget, at der sker en forhøjelse
af varmeprisen for kommende varmeår.
Fra 1. april 2012 – 31. marts 2013 bliver prisen:
840 kr.
incl. moms - pr. Mwh forbrug
10.000 kr. – incl. moms - i fast afgift
13
Sidst i hver marts måned aflæses varmeforbrug hos brugerne, og en
slutopgørelse fra det forgangne år indregnes i april kvartals a’conto - som
skal betales i maj.
Som noget nyt har Energitilsynet pålagt os - at faste afgifter fra 1. april
2013 skal beregnes ud fra m² beboelse.
Velkommen til generalforsamlingen i september.
Bestyrelsen for Brøns Kraftvarmeværk.
Løbeklubben
Der er nu gået mere end et halvt år, siden opstarten af vores løbeklub.
De forskellige hold har på dette tidspunkt gennemført deres DGI
løbeprogrammer.
På nuværende tidspunkt har klubbens medlemmer derfor, hver især, sat
sig nye mål for deres fremtidige løbekarriere. Der er dem der satser på, at
løbe en ½ eller en hel maraton, andre ønsker at løbe længere og
hurtigere og så er der dem der siger ”vi fortsætter med de km. som vi
løber nu”. HER ER PLADS TIL ALLE.
Flere har været ude, at løbe deres første motionsløb.
6 af klubbens medlemmer har således deltaget i, og
gennemført Motorvejsløbet på 10 kilometeren i
forbindelse med åbningen af den nye
motorvejsstrækning Kliplev-Sønderborg.
Vi deltager i øvrigt i de forskellige løb i området. (Skærbæk, Rømø,
Tønder osv.)
Søndag d.13. maj kl. 10.00 er der løb med start fra friskolen. Der er
gå/løberute på ca. 6km og en 12 km løberute. Det er de ruter vi vil bruge
til motionsløbet i forbindelse med den årlige sportsfest.
ALLE ER VELKOMNE TIL AT DELTAGE – OGSÅ IKKE-MEDLEMMER.
Der er mulighed for at indtage en pølse mv. efter løbet.
14
Klubben har igen haft et antal løbere på Løbetrænerkursus. Vi råder
derfor over et anseeligt antal trænere og hjælpetrænere. Det betyder, at
vi kan tilbyde trænerassistance til alle hold.
Der starter nyt begynderhold op ca. 1. maj. Flere har givet udtryk for at
ville deltage.
Yderligere oplysning kan fås ved Torben Kraft tlf. 30115317 eller e-mail
[email protected]
Vi er på facebook. Prøv at søge under Brøns Løbeklub.
Onsdag d. 2. maj kl. 19.30 kommer Anna Hamann i klubhuset, hvor
hun fortæller og demonstrerer den nye hjertestarter, der hænger hos
Brøns Maskinforretning. ALLE ER VELKOMNE.
HUSK!! Løb er ikke kun konkurrence, men er også socialt samvær med
andre glade mennesker.
Mvh. Peter Kraft
15
16
HVAD ET GAMMELT BILLEDE KAN FORTÆLLE
AF WILBUR FREUDENDAHL
Billedet viser en del af Hovedvejen og Damvej, som der så ud i 1960.
Nr. 1 Her er jeg selv født, mine forældre var Agathe og Jeppe
Freudendahl, min far startede med autoreparation i 1930 i den flade
bygning. Den syner ikke af meget på billedet, der var dog 2 porte ud mod
Hovedvejen, i den ene var der smøregrav og der var desuden både butik
og lager. Nogle af de gamle Brønsere kendte den gang ikke begrebet
mekaniker, de kaldte min far æ amerikaner (amerikaneren), han var dog
kun fra Rejsby.
Der var kun ca. 20 biler i Brøns i 1930, nogle af de større gårdejere havde
bil. De havde bil i brugsen, i kroen, i møllen, hos pastor Malling og
kreaturhandler Gerhard Hansen. Min far solgte Esso benzin og en liter
kostede i 1930 kun 23 ører. Før anden verdenskrig lavede han kun biler,
men under krigen blev næsten alle biler klodset op på grund af
benzinmangel, derfor begyndte han at lave cykler. Dette fortsatte han
med efter krigen selv om der kom gang i bilerne igen. Han satsede dog
mere og mere på cyklerne og bilreparationen trådte lidt i baggrunden.
Cyklerne var den gang ret dyre i forhold til nu, ved min konfirmation i
1953 kostede en cykel med gear og håndbremse næsten 200,00 kr. Til
sammenligning fik en håndværkersvend ca. 3,50 kr. i timen og en
daglejer ved landbruget fik ca. 25,00 kr. om dagen. Det vil sige at man
den gang skulle arbejde omkring en uge for at tjene til en cykel, som nu
kan købes tilsvarende for ca. 2 dages løn. Min far fik forhandling af
Diesella knallerter i 1949. De første var bare en motor som blev sat på en
almindelig cykel på bagagebærerens plads. Senere kom der modeller
som mere lignede små motorcykler. Jeg havde selv en som jeg kørte på
til Ribe i det meste af min læretid fra 1954-58. I 1972 fik jeg en magen til
som min far havde solgt fra ny i 1954 til Maja Møller, der var
husbestyrerinde hos Erik Holm i Havervad. Den har jeg endnu og den er
restaureret og køreklar.
17
Ved værkstedet kan man lige ane en Folkevogn, den lejede min far ud
uden fører, det var ret almindelig den gang, da mange private endnu ikke
havde bil, det kostede 35 ører per km. plus benzin. Man skulle være
heldig hvis man kunne få sådan en VW boble til at køre mere end 12-13
km. på literen. Men da familien Bierbaum med Finns far ved rattet engang
lejede den til zoologisk have i Hamborg kørte den næsten 15 km. på
literen. Min far var meget imponeret og roste Bierbaum for god kørsel. I
1963 købte min far grunden hvor en nedbrændt gård havde ligget (Nr.9).
Træerne blev ryddet og min far og jeg byggede det nuværende værksted
med benzintanken, det var færdig i 1965. Min far passede butik, regnskab
og benzinsalg, der var ikke selvbetjening den gang. Jeg passede
værkstedet og vi drev det sammen til 1971, da døde min far pludselig.
Jeg byggede så beboelsen ved siden af som selvbyg, det var et træhus,
men det kan man ikke se mere.
Kort efter rev jeg det gamle værksted fra 1930 ned. Herefter fortsatte jeg
med fremmed hjælp i det nye værksted til 1977, da blev Kurt Juul den nye
ejer. Min mor blev boende i sit hus til 1994, da købte Kurt Juul det også.
Nr. 2 og 3 tilhørte Søren Bennetsen der handlede med korn foderstof og
trælast, lagerbygningen er nu Brøns ingeniørfirma. Søren havde kun én
arm, han var invalid fra første verdenskrig. I sine velmagtsdage havde
han enorme kræfter i armen. Jeg har set ham løfte en tung kornsæk op
på en vogn, ved at tage fat i toppen og lægge et knæ under. Det havde
mange mænd endda med den fulde førlighed svært ved. Han havde tillige
en filial af det der den gang hed Tønder landmandsbank.
Søren fik bil i 1939, en ny Opel Olympia, den fik han dog ikke meget
glæde af i første omgang. For da krigen kom blev benzinen rationeret og
bilen blev klodset op. Da den skulle i gang igen efter krigen havde han en
smule benzin som han havde gemt, det ville bilen dog ikke starte på. Min
far måtte derfor over for at få gang i bilen med frisk benzin og et
nyopladet batteri. Fordi Søren kun havde en arm var gearstangen fjernet
og der var lavet en bøjle som han kunne stikke foden ind i, når han
18
skiftede gear. Det krævede en del øvelse, men det kunne Søren. Der var
dog et hul øverst i bøjlen som gearstangen kunne sættes i, når andre
skulle køre i bilen. Senere fik han en bil med automatgear, det var en stor
lettelse.
Søren Bennetsen solgte forretningen til Herman Gade i 1960, Søren og
hustruen Clara byggede huset på hjørnet af Damvej og Hovedvejen. Her
fortsatte han med sin bankvirksomhed i nogle år. I huset bor nu Henning
Schmidt.
Nr. 4 tilhørte Andrea Warming, hun var svigermor til gårdejer Peter
Rasmussen hvis gård lå bag træerne nr. 9. Den brændte i 1959, det var
meget tragisk. Sønnen Andre på 14 år brændte inde, det samme gjorde
alle dyrene undtagen hønsene de var i nr. 11. Peter Rasmussen og
hustruen Tinne flyttede hen til hendes mor i nr. 4 og de byggede stalden
nr. 5, som nu er Karstoft´s tømrerværksted. I nr. 4 bor nu Søren Karstoft.
Nr. 6 er vandværket det blev bygget i 1930´erne og blev koblet sammen
med Skærbæk vandværk for en del år siden.
Nr. 7. er den store gård der lå hvor skolens hal nu ligger. Ejeren den gang
var Godtfred Evald, hans 2 sønner Peter og Aage ejede den til sidst. Han
og hustruen Marie byggede huset i enden af gårdens have ved
mindestenen. Her boede sidst den yngste søn Bent der døde i
begyndelsen af året. Gården var bygget omkring 1860 som højskole og
fungerede i nogle få år som sådan, derefter blev den drevet med
landbrug. Selv om det ikke lyder af meget nu om stunder, var den i
mange år en af de største gårde i byen, med ca. 70 hektar jord,
20-25 køer og 60-70 svin. Jorden til gården lå noget spredt, de marker
der lå nærmest var æ towt (toften) lige nord for gården og en mark ved
det røde hus ved vindmøllerne. Ellers lå de hovedsagelig ude i engene,
ved Vangsbovej, V. Åbøllingvej og i Kærmark. Den gang var markerne
meget mindre, bare fra skolen og ud til vindmøllehuset var der 4-5 marker
på hver side af vejen, nu er der kun en på hver side. Fra byen langs med
19
hovedvejen og ud til V. Åbøllingvej var der 6-7 marker på hver side.
Nr. 8 tilhørte Gerhardt Hansen, der var en af sognets rigeste. Han var i en
del år den største skatteyder, dette kunne alle få indsigt i den gang det
hed Brøns kommune. Han var kreaturhandler og handlede på hele
vesteregnen. Han var samtidig en stor jordbesidder, der havde flere
marker bl.a. ude i engene og en del af den jord der blev til
husmandsbrugene i Kærmark var Gerhard Hansens.
Han fik bil allerede i tyverne, han var en rastløs person og blev aldrig en
god chauffør. Han startede næsten altid så sten og grus sprøjtede bagud
fra hjulene. Når vi havde givet ham benzin skulle vi derfor ikke stå bag
ved bilen når han kørte igen. En gang da min mor gav ham benzin
begyndte han at køre inden hun var færdig med at tanke. Hun råbte højt,
det hørte han heldigvis og stoppede, men benzinslangen blev hevet
noget længere.
Der var den gang noget der hed slidbanedæk, man kunne få en ny
gummibane lagt på nedslidte dæk. De første var ikke alle lige gode, men
kunne fint holde til almindelig fornuftig kørsel. De kunne dog ikke holde til
Gerhardt, han kom en gang ind på værkstedet til min far og klagede over
at der var noget der larmede bag i bilen. Det var en af slidbanerne der var
gået løs og bankede mod inderskærmen.
En gang skulle han besøge en landmand i Normsted (min svoger Jørgen
Lund). Da kørte han imod mælkespandene som stod ved indkørselen klar
til afhentning af mælkevognen. De fik rejst dem op og da Gerhardt skulle
af sted igen sagde Jørgen: Nu må du ikke køre på mælkespandene, men
hvad gjorde Gerhardt, han bakkede lige ud i dem.
Selv om han havde mange penge var han ikke nærig hvad angik
velgørende formål. Han købte sammen med gårdejer Erik Holm i
Havervad grunden lige efter præstegården den skænkede de til Brøns
sparekasse. Der blev så opført en ny sparekasse med bestyrerbolig i
1964. I 1990 blev sparekassen dog lukket og lagt sammen med
20
sparekassen Sønderjylland i Skærbæk, (nu Sydbank), i bygningen i
Brøns er der nu konfirmandstue.
Gerhardt Hansen var den første i Brøns der fik fjernsyn i 1952. Mine
forældre var venner med Gerhardt og hans hustru Lone, så vi var nogle
gange derovre at se fjernsyn, det syntes jeg var enormt spændende. I
huset bor nu malermester Gerda Sørensen.
Et lille sidespring
Før i tiden havde folk såkaldt vintergæst hvert år efter nytår. Ingen havde
fjernsyn og der var ikke så mange fritidsaktiviteter og tilbud som der er
nu. Mine forældre var i bylaw (bydelag) med naboerne og en hel del
venner så det strakte sig over mange aftener hvor de enten havde gæster
eller selv var ude. I langt de fleste hjem var der 2 stuer, æ dawlestu og æ
køenstu (dagligstuen og den kønne stue). En del kaldte stuerne for æ
dawledøens og æ køendøens. Æ kønstu blev som regel kun brugt når
der var gæster, mændene spillede kort i æ dawlestu og damerne var i æ
kønstu. Når kortspillet stoppede inden det store sønderjyske kaffebord og
mændene skulle ud i et naturligt ærinde, foregik det på gårdene altid i
stalden. Da de så samtidig skulle snakke og se på dyrene, kunne man
tydelig lugte hvor de havde været når de kom ind igen.
Nr. 10. Her boede Margrethe og Carl Lund (Calle) han var med i sin
svoger Andreas Prinds´s Automobilforretning, først som værkfører og
sidst som lagerchef. De fik sønnen Louis, som nu er Toyotaforhandler. I
huset bor nu Per Schmidt.
Nr. 12 er stuehuset hvor autoforhandler Andreas Prinds boede, selve
forretningen er ikke med på billedet. Prinds begyndte i 1947 som
mekaniker i kørestalden på Brøns kro, her fik han hurtig forhandling af
den lille Lloyd bil. Kørestalden blev dog for trang og utidssvarende, derfor
byggede han den nye forretning midt i halvtredserne og fik forhandling af
forskellige bilmærker, inden han endte med Toyota. Stedet ejes nu af
Brøns Caravan v/ Willy Hansen.
Wilbur Freudendahl
21
Spejderne
Så er foråret på vej og vi har spejderkalenderen godt fyldt op med
arrangementer.
Vi afholder DIGERENS d. 24/4 kl. 18 ved Rejsby sluse. Alle er
velkommen, vi byder på lidt til ganen, som tak for hjælpen.
Der afholdes traditionen tro LOPPEMARKED d. 13/5 i rejsestalden på
Brøns kro. Der vil igen i år være mulighed for at købe middagsmaden.
Se endvidere annonce i avisen.
Og selvfølgelig har vi også i år SKT. HANS i parken d. 23/6
med levende musik og aktiviteter m.m
Se endvidere annonce i avisen.
Ellers har vi siden sidst afholdt Nytårsparole i Vodder kirke.
Der har været Spejderfest på Brøns Rejsby Friskole, hvor vi startede med
fællesspisning, underholdning og generalforsamling.
Nyvalgt til grupperådet er Joan Stork.
22
Og vi har været til mini messe i Frifelt, hvor vi lavede forskellige ting med
børnene.
På
nuværende tidspunkt arbejder spejderne med at gøre sig klar til DM i
spejder. Det foregår i Terp d. 28-29. april, vi sender 4 drenge og en leder
afsted, og håber det bedste for dem. Det kræver at de kan deres
spejderfærdigheder til fingerspidserne.
Bæverne arbejder med at tage et mærke, som kræver at de kommer en
del rundt om det emnet handler om.
Ulvene er i gang med at tage basis mærket, hvor de skal prøve nogle
færdigheder af, som det kræver, når de rykker op som spejder.
Alle har været i gang med at tjene penge til årets lejrtur, som går til
Holstebro fra d. 21-29/7. Der vil være godt 30.000 spejder fra hele
landet, det bliver noget af en oplevelse.
De har tjent penge på et julemarked og et vintermarked mm.
Og det har været en dejlig opbakning, alle har ydet en god indsats.
Normalt når der afholdes landslejr er det kun spejderne og op efter der
har deltaget. Men i år har vi valgt at alle enheder skal afsted.
23
Bæver og ulvene skal være der i 3 dage, spejderne og klanen skal være
der i en uge.
Vi skal i år igen være sammen med Visby gruppen, det var vi også på
sidste Korpslejr. Og det var rigtig hyggelig, for de fik nogle nye venner at
dele oplevelsen med. Så det ser vi frem til med stor spænding.
N.B. Har du/I nogle ting og sager som i vil af med til loppemarked.
Så ring til Per på 23931507 eller Connie på 30681393, så sørger vi for at
afhente det.
Vi sælger
Præmiesp
il 2012-13
fra 1. april.
Hilsen
Spejderne
24
Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer!
Arne Kristensen Entreprenør
Brdr. Karstoft I/S
Brøns Caravan
Brøns Ingeniør Firma APS
Brøns Jagt og Fiskeri
Brøns Kro
Brøns Maskinforretning
Brøns Maskinstation ApS
Gårdbutikken
Henning Dransfelt's V.V.S.
Malerrullen
SAF – Land og Fritid
Palle Sørensen
Skærbæk Sparekasse
Sydbank
Skærbæk Møbler og Tæpper
SuperBrugsen, Skærbæk
Bygma – Skærbæk
Toyota Ribe
1 + 2 + 3 v/ Kurt Juul –
mekaniker
Stjerne Sign v/ Jørgen Pommer
Frifelt El A/S
Q-tjek - energirigtig rådgivning
Hvem skal have årets buket 2012?
Siden 2004 har 12-mandsforeningen hvert år uddelt en "Årets buket" ved
byfesten i august - til en person der har gjort en særlig indsats.
Du kan være med til at afgøre, hvem der skal have
"Årets buket" 2012.
Send dit forslag - senest 25. april - til Else Degn Hansen i kuvert i
postkassen - Skolevej 13 eller pr. mail [email protected]
”Årets buketmodtagere” gennem årene:
2004: Sonja Pedersen, Søndernæs
2005: Karsten Jensen, Tingvej
2006: Peter Kraft, Galgevang
2007: Margit Kjær, Kærmark
2008: Claus Brodersen, Hovedvejen
2009: Mie Schmidt og Nikolaj Rebsdorf, Vangsbo
2010: Henning Knudsen, Sandemandsvej
2011: Ulla Arnum, Hovedvejen
2012: Hvem mener du?
25
Billeder fra Fastelavn 2012 på Brøns Rejsby Skole
26
Everybodys talking gæstede foreningshuset på Brøns Rejsby Friskole
og afholdt en super god koncert for en proppet sal.
”Tak til Everybody's Talking for en super koncert. Og tak til alle Jer der
kom. Fantastisk at der kom så mange :-)”
Se billeder fra koncerten:
Se flere på facebook-gruppen ”Foreningshuset i Brøns”
27
Aktivitetskalender
April:
1. – og frem. Spejderne sælger præmiespil 2012-13
12. Generalforsamling Brøns Rejsby Friskole kl. 19.00
24. Brøns Rejsby Friskoles Støtteforening afholder 2. ordinære
generalforsamling kl. 19.30 på skolen.
24. Digerens kl. 18 ved Rejsby sluse
25. Forslag til ”Årets buket 2012”
28.-29. DM i spejder i Terp
Maj:
1. Opstart af nyt løbehold i løbeklubben – Alle er velkomne.
2. Demonstration af Hjertestarter i klubhuset kl. 19.30 for alle
4. St. Bededag. Konfirmation i Brøns Kirke kl. 10.30
13. Gå/løberute fra friskolen kl. 10.00 (Afholdes af løbeklubben)
13. Loppemarked i Rejsestalden på Brøns Kro.(Spejderne)
Juni:
23. Skt. Hans i Parken med levende musik og aktviviteter
29. DEADLINE til Brydebladet – ALLE er velkomne til at sende et indslag.
HUSK at se www.brydebladet.dk, og se kirketider inde i
bladet.
Vi ses til august 
28