Carlsberg byen
beton Nummer 4 november 2014 Tema: Carlsberg byen Masser af byggeprojekter på vej 8 Station med sildeben Kompleks beton ved Carlsberg 16 Beton på teatret Urpremiere i Aalborg side 4 32 Hvad beton også kan Domicil viser muligheder Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN ÷ 30% CO2 emission Høj sulfatbestandighed CEM I 42,5 N Ekstra lavt alkaliindhold Lav varmeudvikling Grønnere LAVALKALI Aalborg Portland A/S SULFATBESTANDIG cement Rørdalsvej 44 Postboks 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af Nu kan 9100beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT Telefon +45 98 16 77 77 ent fra Aalborg Portland produceres BESTANDIG cem Telefax +45 98 10 11 86 30 % lavere CO emission til gavn og leveres nu med 2 [email protected] og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægs www.aalborgportland.com projekter. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg Portland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA). Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO2emission... • kystsikring • broer • tunneller • trafikanlæg • fundamenter Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk En by det er svært at skulle vente på beton Nr. 4 | nov. 2014 | 31. årgang Magasinet Beton ser i dette nummer nærmere på Carlsberg Byen, der nu begynder at skyde op på de 33 hektar, der indtil 2008 var hjemsted for et af verdens største og mest berømte bryggerier. Det skyldes ikke redaktionens glæde ved godt øl – men derimod, at beton- og byggebranchen får travlt på Valby Bakke i de kommende år. Carlsberg Byens byggeplaner er rykket frem, så der i løbet af de næste 10-15 år skal opføre 5060 bygninger, heriblandt ni tårnhuse med højder på op til 120 meter. Hertil kommer en række underjordiske parkeringsanlæg med samlet plads til ikke mindre end 4.500 biler. Det er, hvad der skal til, når området skal omfatte 3.000 ny boliger samt erhverv, kultur og detailhandel. Samlet set er Carlsberg Byen et meget, meget stort projekt. Det illustreres måske bedst af, at Carlsberg Byen er opdelt i 20 byggefelter. NCC vandt entreprisen på byggefelt 8, som var det første, der blev udbudt – en opgave til 1,3 milliarder kroner og i parentes bemærket NCC’s største byggeprojekt i Danmark nogen sinde. Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton Bag Carlsberg Byen står sværvægterne Carlsberg, Realdania, PFA, Topdanmark og PenSam, og naturligvis handler det om forretning og forrentning af pensionsselskabernes penge. Men projektpartnerne fortjener også ros for at sætte gang i et så stort og spændende byudviklingsprojekt til gavn for såvel kommende beboere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner – samt alle de københavnere som turister, der hver eneste dag får muligheden for at nyde kombinationen af moderne arkitektur og byplanlægning kombineret med de fantastiske, bevaringsværdige eller fredede bygninger, der vil give Carlsberg Byen dens særkende. Det er svært at skulle vente på det færdige resultat. Jan Broch Niels en | Reda k tør Indhold: En by d et er svært at sku l l e ve n t e på t em a : E n kom p l et by sk y d e r f r e m m i dt i Kø be n h avn t em a : Kom p l ekst p roj e k t at o p fø r e n y stat i on t em a : På op dagel se i Car l sbe rg s gam l e beton t em a : F ra kol dt ø l t i l ko l dt van d Me nnes k es k æb ne r stø bt sam m e n m e d beto n Beto ndag m ed s pæ n d e n d e p roj e k t e r f r a O d e n s e Nyd frokost en på e n beto n bak k e n æ r van d et Beto n t il h av m øl l e f u n dam e n t e r k an få co meback Ins pirat ion fra u d e n l an d sk e by ru m Ny fa b riks b eton k l ar e r 1 5 g r ad e r s f ro st Se b etonku nst på van d r etur e n Bygning få r a lt u d af beto n Et v is it kort for b eto n æ st et i k Hjæl p t il t il sta n d svu r d e r i n g på t e l e fo n e n Fængs l end e b eton i H o l l an d n y t f ra : Fa b riks beto n g ru p p e n n y t f ra : B etonel e m e n t- fo r e n i n g e n n y t f ra : T EKNOLOGISK INST I T U T n y t f ra : A a l b org Po rt l an d n y t f ra : Da ns k B eto n fo r e n i n g 3 4 8 12 14 16 20 23 24 25 27 28 30 32 34 35 36 38 42 44 48 DANSK BETONFORENING Redaktion: Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) [email protected] Tlf. 57 80 78 69 Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1015 København K Anette Berrig, [email protected] Tlf. 72 16 01 91 Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen [email protected] Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Jan Broch Nielsen Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN 1903-1025 www.danskbeton.dk November 2014 • 3 Tema | Carlsberg byen En komplet by skyder frem midt i København Carlsberg Byen er mere end en række store byggeprojekter. Med 3.000 boliger, butikker, erhvervsvirksomheder, uddannelse, kunst og kultur er der tale om en spændende bydel, der vil blive brugt at titusindvis af mennesker hver dag. 4 • B e to n Tema: Carlsberg Byen Midt i København skal der i de næste 10-15 år opføres 50-60 bygninger med højder på op til 120 meter samt et antal underjordiske parkeringsanlæg. Vi ser nærmere på Carlsberg Byen, hvor der skal bruges masser af beton. Visualisering af UCC’s kommende campus. Illustration: Luxigon. ntreprenør- og betonbranchen får masser at lave i Carlsberg Byen i de kommende år. Udbygningsplanerne er rykket frem, så den ny bydel skal stå færdig om 10-15 år – og ikke som oprindelig planlagt om 15-20 år. Det oplyser adm. direktør Jens Nyhus fra udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, der som projektudvikler og bygherre forestår opførelsen af det, der bedst kan beskrives som en komplet, mindre by midt i København. Carlsberg Byen får både boliger, erhverv, uddannelsesinstitutioner, detailhandel og kulturinstitutioner. Kort sagt en by med alle byens elementer og forventet omkring 5.000 indbyggere. Samtidig er det planen at tiltrække så mange mennesker som muligt hver dag til butik- ker, virksomheder og kultur, så der er liv døgnet rundt. Baggrunden for de fremrykkede planer er, at halvdelen af Carlsberg Byen skal være beboelse, og at der derfor er brug for beboere til cirka 3.000 nye boliger. »Vi har valgt at fremrykke vores planer på grund af konjunkturerne, som ser gunstige ud for at tiltrække beboere i de kommende år«, siger Jens Nyhus. Fortsætter på side 6 November 2014 • 5 Tema | Carlsberg byen Fortsat fra side 5 90 procent af boligerne er planlagt som ejerboliger, 10 procent som alment byggeri og ungdomsboliger. Grund på 33 hektar Carlsberg Byen skyder frem på et grundareal på cirka 330.000 kvadratmeter, der tidligere har været forholdsvis lukket land for københavnerne. Carlsberg Bryggeriet var på linje med fx Frihavnen en afgiftsfri zone omkranset af en mur. Øllet blev først afgiftsbelagt, når det passerede bryggeriets porte. I dag er ølproduktionen – på nær Husbryggeriet Jacobsen – flyttet til Fredericia, og der er fri adgang til området, som rummer en smuk gammel have samt en del bevaringsværdige og fredede bygninger, der vil danne en spændende kontrast til nybyggeriet. I alt skal der opføres cirka 600.000 etagekvadratmeter byggeri i Carlsberg Byen. Arbejdet sker i 20 byggeafsnit, efterhånden som godkendte lokalplantillæg giver ret til at bygge. Overordnet følger Carlsberg Byen en masterplan, der er udarbejdet af arkitektfirmaet Entasis, som vandt en international arkitektkonkurrence om byudviklingen i 2006. Men herudover er der frie tøjler for arkitekterne. Carlsberg Byen har ingen designmanual for byggeprojekterne. »Der skal opføres 50-60 bygninger, som vil blive tegnet af mange forskellige arkitekter. Vi ønsker forskellighed i bygningernes udtryk. Til gengæld har vi høje kvalitetskrav til arkitektur, bygninger og bæredygtighed. Man kan godt sige, at vi ønsker en kvalitet, der matcher brygger Jacobsens høje kvalitetskrav til øllet«, siger Jens Nyhus. Hovedparten af nybygningerne skal være på 5-6 etager, men hertil kommer ni tårnhuse på mellem 50 og 120 meter. For betonbranchen er det også interessant, at der skal opføres en række parkeringskældre i op til tre etager. I alt får Carlsberg Byen parkering til 4.500 biler, næsten alle under jorden. Byggeri i gang Et af tårnhusene er det 100 meter høje Bohrs Tårn, der er under opførelse i Carlsberg Byens byggeafsnit 8, som også omfatter professionshøjskolen UCC’s nye Stjerneporten var hovedindgangen til det oprindelige bryggeri, Gamle Carlsberg. Carlsberg Byen har ingen designmanual, og en række arkitekter skal tegne de mange nybygninger. Kvaliteten er imidlertid vigtig for projektselskabet, som vil videreføre J. C. Jacobsens kvalitetsholdninger i byggeriet. Opførelsen af UCC’s ny campus er i fuld gang. 6 • B e to n Campus Carlsberg. På grunden lå tidligere tapperiet Ny Tap. Bohrs Tårn får 10.000 kvadrater bolig i form af ejerlejligheder med størrelser fra 112 kvadratmeter til 165 kvadratmeter. Lejlighederne er placeret fra 8. etage og opefter, og de vil være klar til indflytning i begyndelsen af 2017. Adm. direktør Jens Nyhus fra udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S oplyser, at planerne er rykket frem, så Carlsberg Byen skal stå færdig om 10-15 år. Sådan bliver Carlsberg Byen. På kortet er indtegnet de 20 byggeafsnit og de ni tårnhuse med deres højder. Desuden er de ny gadenavne vist. I alt skal der opføres 5060 bygninger og en række underjordiske parkeringsanlæg. UCC’s Campus Carlsberg bliver på syv etager og mere end 55.000 kvadratmeter. Det skal danne den daglige ramme om over 10.000 studerende og 800 medarbejdere. UCC uddanner bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Byggefelt 8 omfatter i alt 82.000 etagekvadratmeter. Entreprenøren er NCC Construction Danmark, som vandt opgaven til en samlet pris på 1,3 milliarder kroner – hvilket gør det til NCC’s største byggeprojekt i Danmark nogen sinde. Boligbeton skal levere 7.500 tons søjler og bjælker, 68.000 kvadratmeter huldæk, 10.000 kvadratmeter ribbedæk og 24.000 kvadratmeter vægge. Lige ved siden af Campus Carlsberg er Aarsleff Rail ved at opføre Carlsberg Station, der bliver den 4.-5. største S-togsstation i København og skal erstatte den nærliggende Enghave Station. Forskerboliger og Europaskole Tæt på byggefelt 8 er et nyt byggeri sat i gang. Carlsberg Byen opfører her 22 forskerboliger for Carlsbergfondet. De nye forskerboliger støder op til den historiske J.C. Jacobsens Have. Byggeriet forventes at stå færdig medio 2016. Desuden har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune nu godkendt opførelsen af Danmarks første Europaskole i Carlsberg Byen. Skolen bliver på ca. 14.000 kvadratmeter. Den får plads til 900 elever og skal afhjælpe behovet for internationale skolepladser i København. Carlsberg Byens næste udbud bliver området nord for ny Carlsbergvej, hvor der primært skal bygges boliger. Udbuddet forventes i første kvartal af 2015. Carlsberg Byen P/S ejes af: Carlsberg (25%), Realdania (25%), PFA (20%), Topdanmark (15%) og PenSam (15%). jbn November 2014 • 7 Tema | Carlsberg byen Komplekst projekt at opføre ny station En ny S-togsstation er på vej ved Carlsberg Byen. Carlsberg Station får flotte søjler og dæk med sildebensmønster. Landskabsarkitekt efterlyser flere en ny Carlsberg Station er på flere måde en udfordring for entreprenøren Aarsleff Rail A/S. Dels skal betonarbejdet udføres med københavnske S-tog susende forbi i en afstand af blot et par meter. Dels har Gottlieb Paludan Architects A/S foreskrevet søjler og bjælker med kompliceret geometri og hertil et raffineret sildebensmønster på alle betonoverflader. I forvejen er jernbaneopgaver som udgangspunkt udfordrende på grund af 8 • B e to n Det kræver et meget stort fokus på sikkerhed at udføre betonkonstruktioner med S-tog i drift få meter fra understøtninger og forme. I forgrunden midt i billedet ses fundamenterne for fire søjler til det mindre betondæk. Når søjlerne og den inderste del af dækket er støbt, forlægges sporet til højre side af søjlerækken, før den sidste udkragning støbes. Betonvæggen mod højre er støbt af NCC. Sådan bliver stationens tværsnit. Spor 4 til højre for søjlerne er midt i støbearbejdet forlagt fra den tidligere placering umiddelbart til højre for spor 3. Søjler og bjælker har en kompleks geometri og et bræddemønster, der kræver stor præcision. Betonarbejderne består primært af to udkragede betondæk hen over spor og perron. Tegningsmaterialet er udarbejdet af projektets totalrådgiver Grontmij A/S med underrådgiverne Atkins A/S og Gottlieb Paludan Architects A/S. store sikkerhedskrav, stramme tidsplaner og begrænsede pladsforhold. »Alt det har vi i forbindelse med Carlsbergs Station, og hertil kommer så de store krav til betonens finish. Det er en meget kompleks opgave«, fortæller senior projektleder Peter Klindt Thygesen fra Aarsleff Rail. Spor skal forlægges Umiddelbart lyder opgaven måske ligetil: At støbe to udkragede brodæk understøttet af søjler i den ene side og af Carlsberg Byens nybyggeri i den anden. Dækkene er både adgangsområde fra Tapperitorvet i Carlsberg Byen og tag over spor og perroner. Men det bliver hurtigt komplekst, fordi togdriften skal opretholdes på nær enkelte weekendlukninger. Fx skal søjler og langsgående bjælker støbes i løbet af en weekend, hvor alt skal klappe første gang. Herefter støbes dækket mellem søjler og bygning – hvorefter det udgående togspor forlægges fra den ’udvendige’ side af søjlerne til den indvendige. Næste opgave er så at etablere en perron på området, hvor sporet lå før – så perronen ligger mellem det ind- og udgående spor – og at støbe den udkragede del af dækket, så den ny perron også kommer under tag. »Det betyder, at formbygning og stilladsarbejde hele tiden sker med såvel tog som strømførende køreledninger tæt på medarbejderne. Vi gør derfor rigtig meget ud af sikkerheden. I Aarsleff Rail Fortsætter på side 10 November 2014 • 9 Tema | Carlsberg byen Visualisering af den kommende Carlsberg Station foran det 100 meter høje Bohrs Tårn og UCC’s uddannelsesbygninger. Illustration: Luxigon. Fortsat fra side 9 har vi vores egen afdeling for jernbanesikkerhed, lige som vi også selv leverer elarbejde. Det gør det nemmere at koordinere opgaverne til gavn for både sikkerheden og bygherren«, fastslår Peter Klindt Thygesen, som oplyser, at det samlede projekt har en pris på cirka 62 mio. kroner. Brædder med halv bredde Det særlige mønster på de sekskantede søjler, bjælker og dæk opnås ved hjælp af flækkede forskallingsbrædder med bredden 60 mm. Mønstret skal understrege forskellen mellem Carlsberg Byens betonelementer og stationens in-situ beton. 10 • B e t o n »Mønstret skal hele tiden passe sammen, selv om søjler og bjælker har en kompleks geometri. Formene er virkelig præcisionsarbejde. Desuden har den ru overflade den fordel, at graffitimalere ikke finder den så attraktiv«, siger Peter Klindt Thygesen, som forventer, at både søjler, bjælker og dæk støbes med SCC. På grund af de begrænsede pladsforhold er alle støbeforme til søjlerne fremstillet og prøvesamlet på en plads i Tølløse. Hver af de fire meter høje forme samles af 14 delforme. Alle installationer til lys og rejsekortstandere føres op gennem søjlerne og videre gennem indstøbte rør i dækket, så dækoverfladen kan blive så perfekt som muligt. Første støbning i oktober Efter planen fandt de første støbninger sted midt i oktober. Udkragningerne støbes i 2015, og stationen tages i brug i 2016. Carlsberg Station er placeret vest for Vester Fælledvej et par hundrede meter fra den nuværende Enghave Station, som nedlægges. Den nye station skal derfor fremover både betjene de gamle beboelseskvarterer ved Sønder Boulevard, Enghavevej og Carlsberg Byen. I takt med at Carlsberg Byen udvikler sig, forventer DSB, at Carlsberg Station bliver en af Danmarks travleste stationer med omkring 24.000 rejsende om dagen. jbn Produktivitets-forbedrende produkter til betonelement industrien DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter • Kraftigt plastificerende – lavt forbrug • Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke • Effektiv produktion af selvkompakterende beton VISCOSTAR - Stabiliserende produkter • Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton • Effektiv fjernelse af bleeding • Højeffektive – lavt forbrug VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton • • • • Forbedret kompaktering Forbedrede overflader og styrker Mindre støj og slitage Modvirker kalkudfældninger MAPEFORM Formolier • • • • • • Perfekt slipevne Overflader uden defekter Modvirker opbygning i formudstyr Stor rækkeevne – lavt forbrug Miljøvenlig mineralolie baserede Biologisk nedbrydelige emulsioner Tema | Carlsberg byen Kraftcentralen var centrum for de generatorer, der i 1926 forsynede bryggeriets cirka 4.500 lamper og cirka 500 elektriske motorer. Taget over dette rum er en solid, flad betonkonstruktion, der bl.a. bærer et pumpehus, en stor vandbeholder af beton og en monteringskran. Maskinrummet måler 35 meter i kvadrat og har lofthøjde på 14 meter. Også denne bygning er fredet nyklassicisme, tegnet af Carl Harild og opført i 1923. Bygningen har udvendige bærende mure af murværk og etageadskillelser og søjler af beton. Dog er to stærkt belastede søjler fra gulv til loft i hallen af granit. I fem meters højde over maskinhallens gulv er der langs ydervæggene anbragt et omløbende galleri, hvorfra besøgende kan betragte maskinerne uden at være i vejen for personalet. Facaden mod Pasteursvej er inddelt i pilastre af støbt, pudset beton. På opdagelse i Carlsbergs gamle beton Carlsberg Byen er ikke alene de kommende års store byggeplads i København. De 33 hektar er også et område med en række fredede og bevaringsværdige bygninger, der fortæller bryggeriets lange historie. Nogle af disse bygninger rummer historiske betonkonstruktioner, som i dag stadig fremstår imponerende. 12 • B e t o n Tap E fik først sit nuværende navn i 1980’erne, da den tidligere mineralvandsfabrik blev flyttet ud, og der blev etableret en tappekolonne for eksportøl. Bygningen er konstrueret til meget store belastninger med gennemgående søjler, der smalner ind på de højere etager. Grundstenen blev lagt i 1922, og bygningen udvidet til tre etager i 1927. Arkitekterne er Carl Harrild og Sven Eske Kristensen. Bygningen, der er fredet, huser i dag Dansehallerne, som er et nationalt kompetencecenter for dans som kunstart og bl.a. præsenterer national og international dans og koreografi på scenerne Store Carl og Lille Carl. Hertil kommer Cafe Elefanten. Bryggeriet var selvforsynende med energi. Her i kedelhuset er der i tidens løb blevet fyret med forskellige energiformer så som kul, tørv, olie og naturgas til produktion af damp og elektricitet. Kedelhuset er nyklassicistisk og har bærende buer af jernbeton med udfyldningsmurværk. Tagkonstruktionen er også jernbeton. Kedelhuset er tegnet af arkitekten Carl Harrild og opført i 1926. Bygningen er fredet. CONCRETE CONNECTIONS Deltabjælken – byggeriets foretrukne kompositbjælke Deltabjælken • • • • • Langebjælkespændmedlavttværsnit Godpladstilinstallationerovernedhængtloft BrandklasseREI60&REI120udenbrandisolering Effektivesamlingsdetaljer Kortleveringstid www.peikko.dk N o v e m b e r 2 0 1 4 • 13 Tema | Carlsberg byen Hver af de to tanke af firkanttunnelelementer er 65 meter lang. 4.000 kubikmeter buffertanke i gammel lagerkælder sikrer fjernkøling med mindre miljøbelastning i Carlsberg Byen o store lagertanke af beton på hver 2.000 kubikmeter er grundlaget for, at hele Carlsberg Byen kan få fjernkøling til fx aircondition på en bæredygtig måde. Tankene er 65 meter lange og har hver et tværsnit på 5,5 gange 6 meter. De er opbygget af tunnelelementer fra Perstrup Beton Industri, oplyser senior projektleder Jens Peter Truelsen fra Frederiksberg Fjernkøling, der skal levere svale sommereftermiddage til såvel boliger som virksomheder i det store byudviklingsprojekt. Tankene er placeret i en eksisterende øllagerkælder, som elementerne blev hejst ned i oven fra. Skal holde til vejtrafik »Betonelementerne blev blandt andet valgt, fordi de er designet til vejtrafik, og der skal køre tung trafik på vejen over tankene. Det eksisterende loft ville ikke kunne holde og skulle derfor alligevel brydes ned«, forklarer Jens Peter Truelsen. 14 • B e t o n Det centrale fjernkølingsanlæg skal på sigt skal forsyne hele Carlsberg Byen med køling via fire kilometer dobbeltstrenget rør – helt som et fjernvarmeanlæg leverer varme. Fjernkøling erstatter derfor traditionel, decentral køling med et samlet set mindre energiforbrug til følge. Anlægget vil således ifølge en rapport fra Rambøll reducere miljøbelastningen med op til 23 procent i forhold til traditionel køling. eksisterende bygninger også skal kunne tilkobles. Anlægget udbygges trinvist for at følge med byudviklingen i området og forventes af skulle levere omkring 14 MW, når bykvarteret er fuldt udbygget om 10-15 år. jbn Beton styrker bæredygtighed De store betontanke spiller en væsentlig rolle for bæredygtigheden, fordi de virker som buffertanke. Vandet i dem kan køles ned ved hjælp af varmepumper, når der fx er overskud af el på nettet fra vindmøller. Eller om natten, når el er billigere, og udeluften er køligst. I første omgang vil alt nybyggeri i Carlsberg Byen blive tilkoblet det nye anlæg. Efter planen kommer den første bruger på systemet i 2016. På sigt skal de Vejen over tankene skal holde til tung trafik. Derfor var tunnelelementerne en god løsning. LAD OS BYGGE VERDEN SAMMEN Master Builders Solutions giver dig helt nye muligheder for at skabe sammenhængende byggeløsninger. Ud over en stærk palet af innovative produkter får du adgang til hele BASF’s verden af viden og erfaring – på tværs af både faglige specialer og geografiske grænser. Uanset hvilken byggeudfordring du står over for, er der derfor mange gode grunde til at tage fat i vores erfarne salgsteam. Vi har produkterne. Vi har løsningerne. Og vi har svarene på selv de mest udfordrende spørgsmål – lige ved hånden. Ring til os på tlf. 74 66 15 11 eller læs mere på www.master-builders-solutions.basf.dk Kunst Menneskeskæbner støbt sammen med beton Om et par uger, den 20. november 2014, er der urpremiere på forestillingen Beton på Aalborg Teater. Magasinet Beton har mødt forfatteren Thomas Markmann (M) og instruktøren Nicolei Faber (F), der har arbejdet tæt sammen om stykket, til en samtale om stykket, beton og teater. Hvad handler forestillingen Beton om? Stykket handler om forskellige menneskeskæbner, der i bund og grund er knyttet sammen af materialet beton. Helt grundlæggende er Beton et projekt, jeg barslede med for nogle år siden. Jeg havde læst Jakob Mathiassens bog ’Historier fra skurvognen’, og det gik op for mig, at der ikke er mange historier om den slags mennesker på teatret. Bogen et bevis på, at der også er drama i den verden, indkapslet i små fortællinger, med fantastiske menneskeskæbner, dilemmaer og paradokser, der er lige så interessante som alt mulig andet. Det sker bare i et miljø, der er fremmed for kunstens verden. M: Vi er meget interesserede i, hvordan alting udvikler sig ekstremt hurtigt. Fra forretningsmanden, der åbnede en cementfabrik for 125 år siden og tænkte, at cement er fremtiden, men som mødte en enorm skepsis. Til i dag hvor der beton over alt, og fabrikken sælger cement til hele verden. Vi er også meget interesserede i de mennesker, der arbejder F: Instruktør Nicolei Faber (tv) og forfatter Thomas Markmann har arbejdet tæt sammen om forestillingen Beton. Nicolei Faber er født i 1982, og han er uddannet instruktør fra Statens Scenekunst Skole i 2014 og skuespiller fra GITIS Scandinavia i 2004. Thomas Markmann er født i 1971. Han er uddannet fra Dramatiker Uddannelsen i Århus i 2010 og fra Dramatiker Væksthus 2007. Thomas Markmann har markeret sig som en af de nye vigtige stemmer i dansk dramatik og har blandt andet modtaget den prestigefyldte Reumert Talentpris. Foto: Lars Horn, Baghuset. 16 • B e t o n med beton. Hvordan deres vilkår har ændret sig gennem tiderne. Jeg er blandt andet inspireret af min farfar, der arbejdede på et cementstøberi, en lille fabrik i Astrup. Vi researchede faktisk derude. Der står nu to unge, polske arbejdere, der laver det, han lavede engang, og som bor i hans gamle hus lige op til fabrikken. De kom, da der var mangel på arbejdskraft, og så er de blevet der. Det viser, hvordan alting forskyder sig. Er historien historisk korrekt? Nej, stykket handler om menneskene. Vi fortæller aldrig, hvor vi er henne i verden. Vi har selvfølgelig inspiration fra vores research, men stykket er skrevet som en række små historier, hvor inspirationen er skrevet ind i fiktion, og hvor vi har skruet op for dramaet. M: Det er vigtigt at understrege, selv om vi har en cementfabrik, et cementstøberi og et lille gult hus ved siden af, så er det hverken historisk eller geografisk korrekt. Vi nævner ikke Aalborg i stykket. Vores udgangspunkt er et materiale, og vi beskriver den påvirkning, som materialets udvikling har på mennesker, menneskestrømme og varestrømme. Cementfabrikken importerer noget specielt ler fra Marokko og sender cementen tilbage. Polske arbejdere kommer til Danmark, og danske arbejdere tager til Norge. Det handler meget om vare- og menneskestrømme på kryds og tværs. I nævner ofte jeres research. Hvad lærte I? Jeg har lært meget om beton. Min oprindelige opfattelse var, at beton virkede enormt menneskabt, kedeligt og effektivt – men det er jo natur; sand, vand, kridt og ler. Beton er et meget naturligt materiale. Det var noget af det første, vi talte om. Ud over de skæbnefortællinger, der driver historien frem, vil vi også gerne give publikum et blik på materialet. Hvor stort og grundlæggende det er for hele vores eksistens, samfund og kultur. F: Man kan fundere over, hvordan verden ville se ud uden beton. Den ville nok være noget mindre. Og så har beton en historisk dimension, som går helt tilbage til oldtiden. Vores research har være ret omfattende. Aalborg Portland, et cementstøberi, byggepladser og en byvandring med en arkitekt. M: F: Jeg er blevet meget klogere på produktionen – og på, hvor meget der er beton. Bygninger, fliser, havnefronten. Jeg havde ingen idé om, hvor meget beton der findes. Heller ikke om, hvor fleksibelt et materiale det er, eller hvor æstetisk det kan være. F: I har også været ude i skurvognen? Ja, og vi mærkede sjakfornemmelsen. Det er som små familier. Lærlingen, den lille benjamin, sættes kærligt og håndfast på plads. Og bajsen forhandler akkorden. Arbejderne er mere bundet til sjakket end til firmaet og lever lidt en sigøjnertilværelse. Sjakkene kan opsuge mennesker, der ikke lige kan passe ind i forskellige uddannelser. Det er med i vores fortælling om en aldrende betonarbejder, der ikke helt kan følge med, men hvor sjakket prøver at finde plads til ham og dækker lidt over ham. M: Vi mødte et specielt folkefærd. De kommer alle mulige steder fra, men finder friheden i sjakket. Når et byggeri er færdigt, er de fri til at tage et andet sted hen. Der sker noget smukt, som jeg ikke helt kunne finde ud af. Mennesker fandt deres frihed der. F: Er Beton et politisk stykke? Det er et superinteressant spørgsmål, for hvad er politisk teater? For mig er politisk teater, når man har en særlig politisk holdning, som man prøver at presse igennem. Det synes jeg ikke, vi gør. Vi er mere antropologiske. Selvfølgelig har vi historien om en ung polsk arbejder, der kommer op via et vikarbureau. Han kommer til skade, og så viser det sig, at de ikke har nogen arbejdsskadeforsikring i vikarbureauet. Man kan jo godt sige, at det er politisk at sætte den historie på scenen. Men dels sker det sammen med en række andre historier, dels er historien reel, det er jo sket. Og vi står ikke frem og siger, at vi har løsningen. Fortsætter på side 18 F: N o v e m b e r 2 0 1 4 • 17 Ved den første læseprøve på Beton fortalte Nicolei Faber om sin farfar, der har bygget det gule hus ved siden af Astrup Cementstøberi, da han arbejdede på fabrikken. Nicolei Faber debuterer som instruktør med uropsætningen af Thomas Markmans Beton på Aalborg Teater. Foto: Lars Horn, Baghuset. Kunst Foto: Lars Horn, Baghuset. Fortsat fra side 17 Vi stiller nogle spørgsmål, men vi folder ikke en politisk filoM: sofi ud. Der bliver givet udtryk for nogle holdninger i stykket, ind i mellem i form af politiske statements, men det er ikke sådan, at forestillingen handler om dem. Jeg synes, der er flere interessante udsagn, som man godt kunne have lavet politisk teater over, men som egentlig bare får lov til at stå som spørgsmål. Fx hele ideen om, at vi så gerne vil leve af ideer herhjemme, grønne og økologiske ideer, vi skal være et videnland. Konkretiseringen af disse ideer, den industrielle, beskidte og forurenende del af det, den vil vi så udlicitere til andre, så vi kan sidde med rene hænder og sige, puha hvor I sviner derovre. Kan I ikke lade være med det. Det er også vigtigt at se, hvordan vilkårene bag arbejderne ændrer sig i stedet for at pege fingre af polakker, der arbejder i Danmark. Vi ved ikke, hvad de får i løn på cementstøberiet. Men det er interessant, at de som mennesker vil præcist det samme som min farfar ville, nemlig tjene penge til at bygge et hus til deres familie. Det er svært at svare på, om vi skal have den bevægelighed. Men vi konstaterer, at den er der, og så er det interessant at se, hvad den gør ved mennesker og menneskers vilkår. F: Til slut – hvad er godt teater? For mig er det en udefinerbar følelse af, at jeg er blevet flyttet. Det handler ikke om ny, revolutionerende indsigt. Men jeg vil gerne bevæges, mærke noget både i maven og i hovedet. M: Jeg synes, at teater skal sætte spørgsmålstegn ved det at være menneske. Det kan man gøre på alle mulige niveauer, det behøver ikke være intellektuelt. Hvem er jeg, hvad skal jeg, hvad vil det sige at være menneske i den tid, jeg er i nu? Nogle klassikere kan gøre det uafhængigt af tid, men med Beton prøver vi at gøre det lige nu. Der er noget med det her at bygge større og større. Hvor lang tid kan det blive ved, når vi skruer tempoet op hele tiden? Hvor længe kan det holde? Det kunne jo godt være en metafor for vores eget liv… jbn F: 18 • B e t o n Beton på Aalborg Teater Forestillingen Beton er ny, dansk dramatik om at bygge op og rive ned. Beton spiller den 20/11 til den 20/12 på Aalborg Teater, Lille Scene. Forfatter: Thomas Markmann Instruktør: Nicolei Faber Forestillingssponsor: Aalborg Portland. Se mere på aalborgteater.dk. ÅRETS BETON-BEGIVENHED Bæredygtig Beton Konferencen 2015 Inspirerende key notes Fremtidens bæredygtige løsninger Faglig networking 10. marts 2015 Tivoli Hotel & Congress Center Uddeling af betonens fineste priser Bæredygtig Beton Prisen Betonelement-Prisen Beton Prisen In-situ Prisen Det fulde program er lige på trapperne Følg med på vores Facebook- og LinkedIn-side Early Bird-rabat Tilmeld dig før 31. dec. Early Bird-pris 850 kr. ekskl. moms Normalpris fra 1. jan: 995 kr. ekskl. moms Tilmeld dig på danskbeton.dk For en bæredygtig fremtid Betonviden Betondag med spændende projekter fra Odense Med cirka 180 deltagere var Dansk Betondag velbesøgt. Med 180 deltagere og 26 udstillere var der stor opbakning til Dansk Betondag 2014 20 • B e t o n et var en tilfreds Jørgen Schou, formand for Dansk Betonforening, der åbnede Dansk Betondag 2014 i Odense den 17. september. Deltagerantallet var tæt på rekord, og 26 virksomheder havde valgt at udstille deres produkter og kompetencer i forbindelse med konferencen. »De mange stande giver liv til Betondagen, og måske er der nye opfindelser og ideer, I kan få glæde af«, sagde Jørgen Schou. I sagens natur var projekter fra Odense i fokus. Peter Rothmann Boas, der er intern bygherrerådgiver i Odense Kommune, gennemgik et stort udviklingsprojekt i det centrale Odense. Projektet skal omskabe Thomas B. Thriges Gade fra trafikeret vej til mangfoldigt byområde. Det samlede område, der omdannes fra vej til by, er cirka 700 meter langt. Der skal opføres cirka 53.000 kvadratmeter byggeri med boliger, erhverv og butikker. Odenses kommende letbane får to stop i den ny bydel. Odins Bro er en del af baggrunden for at realisere den ny bymidte i Odense. Broen over Odense Kanal samler en ringvej, så færre biler skal ind i bymidten. Odins Bro er Europas største svingbro, hvor to stålfag kan svinge til side for skibsfarten. På begge sider af kanalen ledes trafikken af betonbroer med søjler og dragere. »Undersiden af broen er med synlige bjælker og dragere, så vi kan opdage og Fortsætter på side 22 Bjælker og dragere er nemt tilgængelige på undersiden af Odins Bro, så eventuelle skader på dæklaget hurtigt kan opdages og repareres. Med 29 udstillere var der meget at se på i pauserne. Projektet hviler bogstavelig talt på beton, idet de kommende bygninger skal opføres på fundamenter oven på to store, underjordiske parkeringsanlæg. Parkeringskældrene omkranses af cirka 3.000 sekantpæle. Dækket af betonelementer bæres desuden af betonsøjler og –bjælker i et net med en søjleafstand på 8,1 meter, som både passer til kommende elementbyggeri og giver passende plads til bilerne. Chefkonsulent Claus V. Nielsen fra Rambøll holdt et indlæg om betons E-modul, hvor han blandt andet konkluderede, at formlen i Eurocode 2 tilsyneladende fører til en overvurdering af E-modulet – og dermed til for høje stivheder. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 21 Byinventar med højvandssikring – eller omvendt Betonviden Til klimasikring af Lemvig Havn har arkitektvirksomheden Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma udviklet et modulsystem af betonelementer til højvandsbeskyttelse af bynære områder. Elementerne samles til en 1,4 meter høj betonmur – som i magsvejr kan bruges til rekreation og byliv med specialdesignede siddepladser og relieffer udført af Lemvigs skoleelever. Derfor kalder virksomheden systemet for et ’højvandsmøbel’, der på Lemvig Havn fungerer som en 400 meter lang rumdeler; et bymøbel som med bugtninger og vinkling opdeler havnepladsens store arealer i mindre byrum. Dermed er Lemvig Havn igen blevet et aktiv for byen i form af rekreative aktiviteter og erhverv. Der er brede passager gennem betonmuren. Men specialudviklede skydeporte kan hurtigt lukkes, når stormflod truer. Så bliver højvandsmøblet til en ubrudt mur, der i Lemvig viste sin værdi den 6. december 2013, da stormen Bodil førte til stormflod flere steder. På Dansk Betondag fortalte arkitekt Dan B. Hasløv fra Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma om højvandsmøblet, der nu er sat i produktion, så det også kan anvendes andre steder, hvor høj vandstand truer. Betonelementerne til Lemvig Havn måler 400 x 1.400 x 2.980 mm. Elementerne har udsparinger til sammenkobling i begge ender. Oranje Beton, COWI, Lemvig Maskin- og Køleteknik og Woodpro har bidraget til udviklingsarbejdet. Fortsat fra side 21 reparere eventuelle skader på dæklaget i tide – før armeringen når at tage skade«, fortalte projektleder Stig Haumann Langsager fra Odense Kommune. Endelig fortalte Anna Maria Indrio, der er partner i arkitektvirksomheden C. F. Møller, om Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet – og ikke mindst om den markante facadeløsning, der på to sider afskærmer bygningen, som er et glashus. Afskærmningen sker med facadeplader med et boblende hulmønster. Pladerne er støbt i lys CRC, som er en højstyrkebeton. jbn n o te r : Anvisning om granskning Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har med økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Byggeskadefonden udarbejdet en SBi-anvisning om ekstern granskning af byggeprojekter. Ekstern granskning er udført af en person, der hverken direkte eller indirekte har deltaget i projekteringen. Det hjælper bygherrer og projekterende til bedre og billigere byggeri ved at forebygge fejl, mangler og andre uhensigtsmæssigheder. Anvisningen henvender sig direkte til granskeren med relevante råd, tjeklister og eksempler. 22 • B e t o n Elementer fra syd til nord i Jylland Contiga Tinglev skal levere huldæk, betonvægge, bjælker, søjler og trapper til Alfa Lavals ny domicil på 5.800 kvadratmeter i Aalborg. Bygningen opføres som lavenergihus med anvendelse af solceller og solafskærmning for reduktion af energiforbrug. Der er i udviklingen af byggeriet fokuseret på anvendelse af materialer af høj kvalitet og lave vedligeholdelsesomkostninger. Bygningen forventes at stå klar i juni 2015 Byrum Nyd frokosten på en betonbakke nær vandet Sprøjtestøbte betonbakker pryder nyt byrum i Københavns Nordhavn akker eller picnicsten af beton pryder nu Göteborg Plads, som ligger i Københavns ny bydel Nordhavn. Klar til frokost, kaffe eller leg på kajen ved de to gamle cementsiloer, der er blevet til Portland Towers. Bakkerne er støbt af sortpigmenteret beton med tilslag af sort granit. De er designet af arkitektvirksomheden thing-brandt landskab og fremstillet af Playscapes for entreprenørfirmaet Barslund A/S. Betonbakkerne er støbt af sprøjtebeton over en form af EPS (flamingo), der er fremstillet hos Odico. Formen blev limet på et støbt fundament på den endelige placering. Derefter fulgte armeringsarbejde, hvorefter betonen blev sprøjtet på i en tykkelse på 10-15 cm. Til sidst blev betonen slebet til en glat overflade og overfladebehandlet. Bakkerne er omgivet af to gange to meter kostede betonfliser med en tykkelse på 16 centimeter fra Aarhus Cementvarefabrik. Nogle fliser leveres med jernramme, andre uden. Vægten er cirka 1.500 kg. Egentlig skulle fliserne have været af et tysk fabrikat, men det lykkedes den danske virksomheden at vinde ordren, idet arkitekten bedre kunne lide den danske finish og brugen af en jernramme uden samlinger. Aarhus Cementvarefabrik leverer også tilpasningsstykker og vandrender. jbn Den største picnicsten er lidt over to meter høj og har et grundareal på 50 kvadratmeter. Det ny byrum ligger lige op til Portland Towers, som er to tidligere cementsiloer. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 23 Fundamentet sænkes ned på havbunden via ballastering med vand. Forinden er havbunden forberedt, så fundamentet er selvnivellerende. Illustration: Seatower. Bæredygtighed Beton til havmøllefundamenter kan få comeback Nyt norsk koncept bliver nu taget i brug i Frankrig. MT Højgaard deltager i konsortiet bag. eton til havmøllefundamenter står måske over for en renæssance. Til en fransk havmøllepark ca. 17 km fra den franske by Fécamp ved Normandiets kyst skal MT Højgaard producere og installere et fundament til en metrologimast i samarbejde med den norske virksomhed Seatower og franske Eiffage TP. Fundamentet er en hybridkonstruktion af beton og stål. Konceptet hedder Cranefree og er udviklet af Seatower, der har erfaringer fra offshore-installationer. MT Højgaard har projekteret de store gravitationsfundamenter, som adskiller sig væsentligt fra tidligere betonfundamenter ved blandt andet at være velegnede til større havdybder. »I en periode har monopiles, stålrør der rammes ned i havbunden, været dominerende som fundament for havmøller. Men det ny koncept har en række fordele«, siger afdelingsleder Stig Skytte Rasmussen fra MT Højgaard. I første omgang har det norsk-dansk-franske konsortium vundet opgaven på det ene fundament, men planen er at byde på fundamenter til den komplette vindmøllepark. Billigere løsning Fundamenterne består af en skalkonstruktion af beton, hvorpå der er boltet et stålskaft. Derfor kan konstruktionen fremstilles på land og bugseres ud på plads med 2-3 slæbebåde. Det er billigere end at chartre et specialiseret installationsskib til monopiles. Samtidig er kravene til vejrforhold og bølgehøjder ikke så restriktive. 24 • B e t o n På den rette placering fyldes fundamentet med vand som en sænkekasse. På bunden fungerer det på grund af sin fysiske størrelse og masse som et gravitationsfundament. Samlet kan det reducere installationsomkostningerne væsentligt, hvilket har meget store betydning for havvindmøllers rentabilitet. Betondelen af fundamentet omfatter en 750 mm tyk bundplade, der er 23 meter i diameter. Pladen har et 750 mm stålskørt, der som en spunsvæg trænger ned i havbunden og bidrager til den sideværts stabilitet. Fundamentes betonvægge er 350 mm og støbt med klatreforskalling. Indvendigt deler betonskot fundamentet op i en række kamre, så det er muligt at trimme det flydende fundament ved at pumpe vand ind. Betonkonstruktionen er forspændt i lodret retning. Over 1.400 ton beton Fundamentet til metrologimasten sænkes efter planen ned på havbunden samtidig med, at dette blad udkommer. Det er noget mindre end de kommende møllefundamenter. »Det første fundament er 23 meter i diameter og har en vægt på cirka 1.400 ton. De egentlige møllefundamenter vil få en vægt på over 5.000 ton«, siger Stig Skytte Rasmussen. Den anvendte beton er forholdsvis sædvanlig: 40-50 MPa trykstyrke og lavalkali, moderat sulfatbestandig cement. Til skottene bruges en 40-44 MPa beton, og visse steder anvendes letbeton af hensyn til tyngdepunktet. Designlevetiden for vindmøllefundamenter er med typisk 20 år kort i forhold til andre betonkonstruktioner. jbn Foto: Lars Schmidt Byrum Inspiration fra udenlandske byrum Be Concrete 20.-25. April 2015 Messecenter Paris-Nord Villep i n t e I n t e r n a t i o n al M e s s e f o r M a s k i n e r o g Te k n i k t i l Bygge- og Anlægssektoren w w w. i n t e r m a t c o n s t r u c t i o n . c o m BLOG an event by #intermatparis Promosalons Danmark Tlf.: 33 93 62 66 E-mail: [email protected] Byens Gulv 2015 omfatter 16 indlæg fra ud- og indland plus en omfattende virksomhedsudstilling På konferencen Byens Rum i januar 2015 bliver der rig lejlighed til at få inspiration fra byrum i udlandet. En af hovedtalerne er Benedetta Tagliabue fra Miralle/ Tagliabue-EMBT, der arbejder med landskabsdesign, byrum og planlægning i det meste af Europa med udgangspunkt i en italiensk-spansk tradition. Tættest på Danmark har tegnestuen designet byrum i Hamborgs Hafencity. Hertil kommer Ruwan Aluvihare fra Planlægningsafdelingen i Amsterdam, som fortæller om den aktuelle designstrategi for byens gader og stræder, hvoraf en del disse år renoveres og omlægges i bestræbelserne på at sikre byrum af høj kvalitet. Bram Breedveld fra den hollandske tegnestue LANDLAB fortæller om tegnestuens arbejdsmetode, der bl.a. indbefatter hyppig inddragelse af kunstnere og grafiske designere i projekternes tidlige faser. I alt omfatter konferencen 16 indlæg. Formålet er at samle alle med interesse for byens liv, funktion og materialer for i fællesskab at bryde rutinen og åbne mulighed for innovative løsninger. Byens Gulv arrangeres af Dansk Beton Belægningsgruppen og Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, Danske Anlægsgartnere og Dansk Landskabsarkitektforening. Byens Gulv finder sted den 28. januar 2015 i Nyborg. Se mere om program, sted og tilmelding til konferencen på ign.ku.dk/byens-gulv eller ved at scanne koden. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 25 n o te r : Elementer fra Fårup til DNU Bæredygtige medarbejdere Entreprenøren NCC Construction uddanner nu hele 21 medarbejdere i DGNB-certificering. DGNB (Deusche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er et system, der bruges til at bæredygtighedscertificere bygninger, og uddannelsen af NCC’s medarbejdere sker for at fremme NCC’s bæredygtige løsninger. DGNB omfatter målsætning og evaluering på 40 kriterier, der fordeler sig inden for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, samt teknisk og procesmæssig kvalitet. Alle disse kriterier evalueres, når Danish Green Building Council bedømmer, hvorvidt et byggeri kan stemples som bæredygtigt i forhold til DGNB. Fårup Betonindustri skal levere og montere 18.000 kvadratmeter vægge og 2.000 meter søjler til de kommende sygehusbygninger i Skejby nord for Aarhus. Opgaven omfatter elementer til DNU’s akutmodtagelse og hovedneurocenter. Elementerne leveres til projektets hovedentreprenør på råhus og lukning, Poul Pedersen A/S. Ny elementpuds DS Elcobyg har sammen med Marlon Tørmørtel A/S udviklet en ny vandafvisende og farveægte elementpuds ved navn Marlon Elementpuds KC-7H. Det er et cementbaseret tørmørtel-produkt, hvor der kun skal tilsættes vand. Produktet er sammensat af vægtdoseret hydratkalk, cement, ovntørret kvartssand under én mm med en kontrolleret kornkurve og additiver, der giver mørtlen klæbe- og vandafvisende egenskaber. beton beton beton n o t e b Nummer 1 Februar 2014 Nummer 4 November 2013 Num mer Aug Tema: er for konstruktiv 6 Tema: Resultater af tre er tekt t arki er rund tænk e skyder op runde 20 armering fugtmåling hvordan års innovation Flere metoder i spil 28 side 4 30 år som rådgiver Betonmand elsker jobbet Læs om gode 16 22 26 studieByggeri i aalBorg Højt og stort ved Læ Mange fordele med fiBre nnelse l udda side 4 Byggerfysisi ketiram mer for læring n m are natu Bes tomobetons formb 16 2013 Beton med st ålfiBre Læs om nye muli ghed ykke deSt n SVen ik Beto un for ktion i Aarhus Megafedt at Montere Montør elsker jobbet Limfjorden con ed fa r a: Tem 3 u st 34 Beton ude og inde s i Randbøl Gennemført betonhu 8 side Vind rne letå møl inge ton betonr af Be e samles af e tårn ter høj 200 me 34 stru tisk kon Fantas hus Se tidligere numre af Magasinet Beton på www.danskbeton.dk. 26 • B e t o n BETONTEKNIK Ny fabriksbeton klarer 15 graders frost DK Beton lancerer nu en ny vinterbeton, som gør det muligt at støbe ved lave temperaturer Tiden nærmer sig varm gløgg, brune kager, levende lys – og vinterstøbninger med alt, hvad de kræver. Det sidste vil DK Beton nu gøre noget ved med DK Frost, som er en ny funktionsbeton, der kan anvendes ved temperaturer helt ned til minus 15 grader. Dermed kan entreprenøren fortsætte arbejdet i perioder, hvor kulden ellers ville sætte det i stå, og spare udgiften til vinterforanstaltninger. Hemmeligheden i DK Frost er et nyt betonadditiv, som BASF A/S har udviklet i samarbejde med DK Beton. »Additivet aktiverer cementen i betonen og sørger for, at vandet ikke fryser. Samtidig sikrer additivet, at åbningstiden på betonen er så lang, at entreprenøren har den samme tid som normalt til at lægge betonen ud, hvorefter betonen udvikler sin styrke lige så hurtigt som under varmere forhold«, siger konsulent Michael Christensen fra DK Beton. »Konceptet omkring vinterbetoner er helt nyt i Danmark. Inspirationen kommer fra Norge og Sverige, hvor man i de senere år har haft fokus på at støbe beton under vinterforhold«, fortsætter han. BASF A/S har udført en række laboratorieforsøg med recepter fra DK Beton, hvor betonerne blev udsat for forskellige frostpåvirkninger. Sidste vinter blev betonen desuden testet på udvalgte byggepladser, og der blev indsamlet data for at sammenligne laboratorieforsøgene med fx en fugebeton udstøbt på byggeplads i København. »Vi havde hele tiden fokus på den ultimative udfordring: At udvikle en fugebeton, der udvikler styrke og holdbarhed, selv om den udstøbes i et få cm tykt lag i en elementfuge under afkølede forhold. Det lykkedes at finde løsninger, så betonen ikke fryser og bliver ødelagt«, siger Michael Christensen. Det har taget cirka halvandet år at udvikle den ny beton, som produceres i fem forskellige typer tilpasset den udendørs temperatur.jbn Ny beton gør vintervejr til støbevejr. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 27 Kunst Se betonkunst Kongeåstien følger Danmarks grænse fra 1864 til 1920. n vandretur ad den nationale vandrerute Kongeåstien tværs over Jylland vil i området omkring Vejen også føre til et møde med betonkunst. Som led i Vejen Kunstmuseums projekt Egnsbeton 2014 har fire billedhuggere udført betonværker, der nu står mellem Foldingbro og Tobøl. Kongeåstien er et tværkommunalt projekt med deltagelse af Kolding, Vejen og Esbjerg Kommuner om en sammenhængende sti fra Kongeåens udspring i øst ved Hejlsminde til dens udløb i Vadehavet i vest. Stien følger den danske grænse mod syd i perioden 1864 til genforeningen i 1920. Hele stien er færdig i 2015. Egnsbeton er et skulpturprojekt med udspring i Vejen Kunstmuseum. Det handler om betonskulpturer skabt til en bestemt egn og sted. Den første fase i Egnsbeton blev gennemført i 2013, hvor billedhuggeren Esben Klemann udførte 14 betonværker med udgangspunkt i lokal inspiration. Egnsbeton 2014 får støtte fra K. Hansen Transport Vejen, Brørup Landboforenings Fond, Nordea-fonden og Trekantområdet. Kongeåstien er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.jbn Beton til blomster Sophus Ejler Jepsen har – ud over at bidrage til Egnsbeton 2014 – også formgivet blomsterkummer af beton til Vejen Midtby. Den første er opstillet foran Rådhuset. Trædesten af beton Morten Modin har bidraget med trædesten af farvet beton, som gør det muligt at krydse et sumpet område tørskoet og erstatter gangplanker. Værket er inspireret at træstykker, som man kunne finde dem i skoven. GPS: 55.411662, 8.876166. 28 • B e t o n på vandreturen En bænk til pausen Eva Steen Christensens værk er en lav betonbænk, der tilbyder afslapning på vandre- eller kanoturen. Ellipseformen er en hilsen til månens bane. Månes faser er aftegnet i siddefladen som relief. Formene til værket er fremstillet hos Odico. GPS: 55.411613, 8.876230. Siddeskulptur med udsigt Karin Lorentzen har skabt en siddeskulptur af organisk bugtende betonskaller, der bliver mindre i højden og slutter med en fritstående udkigspost med et flot vue ud over Kongeåen. Formarbejde: Odico. GPS: 55.440899, 9.001009. Trappen alle skal bruge Sophus Ejler Jepsen har bygget en trappe, hvor betonen passer sig ind mellem vildtvoksende tjørn, hyld og pil. Trappen bliver brugskunst, idet alle, der passerer dette sted på Kongeåstien, kun kan komme videre ved at bruge den. GPS: 55.408591, 8.920341. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 29 arkitektur F r em r a g ende bet o na r kitektu r : Bygning får alt ud af beton Den arkitektonisk udfordring var stor, da Zaha Hadid Architects fik til opgave at tegne en tilbygning til Ordrupgaard i Charlottenlund, nord for København. For hvordan tegner man en moderne tilbygning til et kunstmuseum i et næsten 100 år gammelt og fornemt herskabshjem med tilhørende park. Løsningen blev en betonbygning med krumninger og buer. Og med skarpe hjørner, udkragede fundamenter, snævre forhold, niveauspring, skrånende gulve og store spring i vægtykkelsen. Buekonstruktionerne er støbt med sort selvkompakterende beton, der blev presset op i formene nede fra. I alt blev der anvendt 2.000 kubikmeter pladsstøbt beton og 180 ton armering. Ordrupgaard er museum for fransk impressionisme og dansk guldalder. Tilbygningen til Ordrupgaard modtog i 2006 In-Situ Prijbn sen fra Dansk Beton Fabriksbetongruppen. 30 • B e t o n Museumsfakta Bygherre: Ordrupgaard v/Kulturministeriet A r kitekt: Zaha Hadid Architects E ntr ep ren ø r: E. Pihl & Søn A/S A r eal : 1.150 kvadratmeter Opført: 2005 Video om Ordrupgaard Se video om tilbygningen til Ordrupgaard og interview med museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark ved at scanne koden. Videoen findes også på www.danskbeton.dk. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 31 arkitektur Et visitkort for betonæstetik CPT A/S i Faaborg bruger sit ny hovedkvarter til at vise nyskabende beton og spændende arkitektoniske virkemidler Når virksomheden alligevel skal bygge nyt, kan man lige så godt benytte lejligheden til at vise, hvad beton også kan, når det gælder spændende æstetik. Det er baggrunden for et nyt domicil for CPT A/S, der forhandler maskinudrustning til produktion af fabriksbeton, betonelementer og betonvarer. Faaborg-virksomheden har derfor valgt at illustrere en række af teknologier, der kan give betonelementer et spændende udtryk. Resultatet er et elementbyggeri, der vil være en omvej værd for mange betoninteresserede. »Samtidig viser vi også, at det er muligt at bruge de forskellige muligheder til en forholdsvis lille bygning på 520 etagekvadratmeter«, siger adm. direktør Hans Kristoffersen fra CPT, Hvid og tæt overflade Allerede på afstand lyser bygningen hvidt op. Facadeelementerne er støbt med hvid cement, og der er titaniumdioxid i betonen for at opnå en meget hvid og tæt overflade. Samtidig skal titaniumdioxiden virke selvrensende og modvirke begroninger på overfladen, så betonen bliver ved med at fremstå kridhvid. 32 • B e t o n Det næste indtryk er ’spindelvævs’-elementer, der fremhæver bygningens østlige hjørner. Elementerne er bærende med rustfri armering og støbt som unikabeton i polystyrenforme. Mønstret er udformet af Randers Arkitekten, som har stået for bygningens arkitektur. På facaden mod vejen har bygningen et stiliseret kort over Skandinavien, som udgør CPT’s marked. Om dagen en mørk stregtegning på den hvide facade; om natten lige omvendt, idet der er indstøbt LED-lys i omridset af Danmark, Norge, Sverige og Finland. Indvendigt har bygningen en trappe med ’svævetrin’ af højstyrkebeton og et kunstværk, der er udført ved hjælp af Graphic Concrete på et otte ton tungt betonelement. Værket er skabt af den lokale billedkunstner Karsten Auerbach, som har kroppens sprog og bevægelser som sit hovedmotiv. »Ideen med kunstværket er at gengive nogle af virksomhedens bærende værdier: De tre store, lette og dynamiske dansere udgør i sig selv en kontrast til de fleste menneskers forestillinger om beton som noget tungt og firkantet. Det mørke rektangel i bunden er fundamentet: øn- sket om at være solid og til at stole på, og de fire små figurer i fundamentet viser to par som danser sammen - en metafor på virksomhedens relationer kunder og partnere imellem«, forklarer Hans Kristoffersen. En del af motivet findes også som Graphic Concrete på facaden af en lille materielbygning. Slebet betonskilt Endelig er CPT’s skilt ved indkørslen også af beton. Det er et tre gange 1,3 meter stort betonelement, der først er slebet på forsiden til et terrazzo-lig- nende look. Derefter er virksomhedens navn og logo fræset ud i betonen og udstøbt med sort beton, hvorefter hele overfladen er slebet igen. Bygningen er opført så enkelt som muligt. Vindues- og dørpartier går således fra gulv til loft for at undgå betonelementer med udsparinger. Bygningen har jordvarme og solceller – og er et plusenergihus efter 2020-energikravene. CPT A/S blev etableret i 2002 af Hans Kristoffersen og hans svenske partner svenske Jan-Åke Victor. Den ny bygning blev taget i brug i foråret 2014. jbn N o v e m b e r 2 0 1 4 • 33 Betonviden Hjælp til tilstandsvurdering på telefonen Teknologisk Institut har udgivet en nyttig håndbog på fire forskellige medier Hvilke skader ser man typisk på undersiden af en betonbro, hvad skyldes netrevner på et facadeelement, hvad kan man finde ud af om betonens tilstand med et hammerslag, hvad kendetegner et sulfatangreb? Disse spørgsmål og mange flere kan man få svar på i en ny håndbog om tilstandsvurderinger med titlen Betonkonstruktioners tilstand. Håndbogen er udgivet af Betoncentret på Teknologisk Institut. Håndbogen er primært en opslagsbog med viden om tilstandsundersøgelse, typiske skader på forskellige konstruktionstyper, nedbrydningsmekanismer og undersøgelsesmetoder. »Bogen er primært et værktøj for nye eller mindre rutinerede tilsynspersoner fx hos de rådgivende ingeniører, og den kan også bruges i forbindelse med kur- ser og uddannelse. Vi vil gerne hjælpe det mindre trænede øje ved gennemførelse af tilstandsundersøgelser og eftersyn«, siger teamleder Henrik Erndahl Sørensen fra Betoncentret på Teknologisk Institut. Håndbogen findes i fire udgaver: • Til iPhone og iPad i Apples App Store • Som bladreversion på internettet • Som en webside til smartphones • Som trykt publikation. De tre første udgaver er gratis. Papirudgaven kan købes for 300 kr. plus moms hos Betoncentret. Se nærmere på www.teknologisk.dk eller ved at scanne koden. jbn Temadag om renovering og reparation Interesseret i tilstandsundersøgelse og betonreparation? Så er der mulighed for at få den nyeste viden på temadagen ’Betonreparation og –Renovering 2015’, som finder sted tirsdag d. 3. februar 2015 på Hotel Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding. Dagens emner omfatter orientering om aktuelle renoveringsopgaver (Aalborg Øst, 10 mia. DKK projekt), holdbarhedsaspekter (13 betonsygdomme), vejledninger for tilstandsundersøgelser og udførelse, antigraffiti løsninger, katodisk beskyttelse, højstyrke fiberbeton som vandtætning ved brodækrenovering, vandafvisende imprægnering og chlorider (målemetoder og kritiske grænseværdier). To af indlæggene holdes af forskere fra det svenske Cement och Betonginstitut. Arrangørerne forventer, at programmet vil tiltrække bygherrer, projekterende, udførende og leverandører. Ved de foregående reparations- og renoveringsdage 2008, 2010 og 2012 var henholdsvis 128, 125 og 144 tilmeldte deltagere. Tilmelding og yderligere oplysninger på www.dansk betonforening.dk eller ved at scanne koden. 34 • B e t o n BETONTEKNIK Hovedparten af fængslet opføres af 667 præfabrikerede betonmoduler. Fængslende beton i Holland I Holland opfører Rijksvastgoedbedrijf, som er statens byggeselskab, nu et fængsel af ikke mindre end 667 præfabrikerede betonmoduler. Fængslet opføres i Zaanstad. Byggeriet blev påbegyndt i maj 2014, og medio 2016 er fængslet klar til at huse godt 1.000 indsatte. Betoncellerne leveres af elementfabrikken Haitsma Beton, som sender mellem 20 og 30 modulceller til byggepladsen om ugen. De 667 elementmoduler omfatter 607 dobbeltceller, 36 isolationsceller, 8 handicapceller og 16 rum til opmagasinering. Modulerne leveres med elinstallationer, sprinkler, gulvvarme, vindueskarme og alarm. jbn n o te r : Mere beton i Jelling Vejle Kommune fortsætter realiseringen af den markante betonpalisade omkring Monumentområdet i Jelling. I begyndelsen af august 2014 blev der således opsat to betonstolper i Smededammen. I området mellem Jelling Kro og markerne er læhegnet ryddet, og inden for Monumentområdet er asfaltresterne fra Tørringvej taget op. Derefter er betonflisemarkeringen blevet forlænget med betonstolper. Medio september 2014 startede anlægsarbejdet med palisadekrydsninger af Herningvej, Vestergade og Mølvangvej. Jorton ombygger sygehus Jorton har vundet beton- og murerentreprisen i forbindelse med, at Svendborg Sygehus ombygges til specialsygehus. Ombygningen skal foregå, så sygehusets over 1.700 medarbejdere kan varetage deres daglige opgaver, og så patienterne forbliver så uforstyrrede som muligt. Hovedopgaven er etableringen af et atrium på ca. 800 kvadratmeter, der får karakter af et offentligt torv i midten af det eksisterende, hesteskoformede byggeri. Atriet etableres i to niveauer med en underetage, der indeholder interne funktioner, og en øvre etage med offentlige funktioner som fx venteområde med kiosk. Region Syddanmark er bygherre. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 35 Betonkvalitet Betonen holdes under tryk under pumpningen. Det modvirker separation, så det altid er kvalitetsbeton, der støbes med. Det gælder også ved støbning af fx fløjvægge og endevederlag til broer, hvor pumpeslangen kan føres helt ned til betonoverfladen i formen således, at betonen ikke udsættes for frit fald og dermed risiko for separation. Arbejdsmiljø Betonpumper leverer betonen der, hvor den skal bruges. Betonpumpning i fortsat vækst Økonomiske og tekniske fordele ved pumpning af beton får flere og flere entreprenører til at vælge denne form for udlægning Betonpumpning er i fortsat vækst i takt med, at flere og flere i entreprenørbranchen bliver opmærksomme på både økonomiske og tekniske fordele. Det oplyser pumpechef Niels Anker fra HC Pumps & Trucks, der transporterer færdigbeton med roterbiler overalt i Danmark. Udlægningen af betonen sker enten direkte fra bilen med sliske eller transportbånd – eller ved hjælp af betonpumper, der findes i forskellige størrelser. »I dag bliver næsten halvdelen af den beton, vi leverer, udlagt med pumpe, og andelen er stadigt voksende, siger Niels Anker. Overordnet set er der fire gode grunde til at pumpe beton: Logistiske fordele, betonkvalitet, arbejdsmiljø og økonomi. 36 • B e t o n Logistik Betonen leveres der, hvor den skal bruges – selv om betonbilen ikke kan komme til. De største betonpumper herhjemme har en fordelermast, der kan række over 50 meter – og som eventuelt kan forlænges med rør og slanger, så det er muligt at opnå pumpeafstande på 100 m eller mere. Ved brug af specialpumper kan beton pumpes op til en kilometer. Betonen kan pumpes op over forhindringer og bygninger, ned i dybe byggegruber ved støbning af bundplader, hen over udgravninger eller ind i bygninger gennem fx en port. Desuden kan pumpen løfte betonen over hundrede meter i vejret ved støbninger i højhuse. Alternativet til pumpning er ofte transport af betonen på trillebør fra roterbil til støbestedet eller udlægning af betonen ved brug af bånd. Begge dele kan være hårdt arbejde, fordi betonen herved skal flyttes mere manuelt. Økonomi Udlægning med betonpumpe er op til dobbelt så hurtigt som andre former for udlægning. Derfor kan entreprenøren spare både tid og penge. »Selvfølgelig er der også en startomkostning ved at få en betonpumpe ud. Men som tommelfingerregler gælder, at pumpning er den billigste løsning, hvis der skal støbes mere end 30-35 kubikmeter beton, siger Niels Anker, som samtidig anbefaler, at man overvejer betonpumpning tidligt i projektet. Dels fordi det er væsentligt for økonomien at støbe så meget som mulig, når betonpumpen er på pladsen. Dels fordi betonpumper er store og tunge køretøjer, der stiller større pladskrav end fx roterbiler. Dans ke b eton b roer Lette og krumme betonbroer Djurslandsmotorvejen er et udstillingsvindue for elegante, in-situ-støbte betonbroer cept for broerne, så man ikke risikerede at få meget Fordelerringen ved Lystrup omfatter to krumme betonbroer og en stibro over Djurslandsmoforskellige brodesigns på torvejen. Tæt herved breder vandspejlet sig fra strækningen. Strækninden naturgenoprettede fjordbund. gen er meget bynær, og der var derfor behov for rigtig mange tværgående forbindelser - de overførte broer står så tæt, at man som trafikant oplever dem i en hurtig sammenhæng«, oplyser landskabsarkitekt maa, mdl Ejnar Overlund Hansen fra Møller & Grønborg. Brodesignet skaber et stærkt familieskab broerne imellem. Stibroerne på strækningen En køretur ad Djurslandmotorvejen fik et særligt formsprog med let buede mellem Motorvejskryds Aarhus Nord og forløb over motorvejen og med lodret Løgten giver mulighed for et grundigt orienterede rækværker. studie af elegante og lette in-situ-støbte Særlig opmærksomhed fortjener betonbroer. Ikke mindre end 29 vej-, tilslutningsanlægget ved Lystrup, der er sti- og faunabroer blev opført i forbinudformet som en fordelerring på grund delse med projektet med det daværenaf store trafiktal. De to vejbroer over de Århus Amt og senere Vejdirektoratet motorvejen er krumme og følger cirkelsom bygherre. formen. Midt gennem cirklen er en stiDen største del af motorvejen - 14 passage ført over motorvejen - og altså kilometer mellem Skødstrup og Lisunder ringen i nord og syd, så den lette bjerg - åbnede i 2008. I efteråret 2010 og tunge trafik er trafiksikkert adskilt. fik motorvejen tilslutning til det øvrige motorvejsnet. Arkitektvirksomheden Møller & Grønborg var været rådgiver for begge bygherrer om både linjeføring, terrænudformning, brodesign og beplantning. Projektet blev opdelt i en række entrepriser, der blev udført af forskellige entreprenører. Broerne er Fordelerringens to vejbroer opført af Jorton A/S, MT er lette og elegante in-situ Højgaard A/S og Arkil A/S. konstruktioner, der følger »Af den grund anbefaanlæggets cirkelform. lede vi tidligt, at der skulle udarbejdes et designkon- Klar til vinterstøbning Vinteren nærmer sig. Husk du kan få Fabriksbetongruppens anbefalinger for vinterstøbning af beton ved at scanne koden her: – eller ved at klikke ind på: www.fabriksbetongruppen.dk/ teknik+og+design/ vinterstøbning. Fabriksbetongruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S Frejlev Cementstøberi A/S Gammelrand Beton A/S A/S Ikast Betonvarefabrik IBF Beton Nordvestjylland A/S K. G. Beton A/S NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S Skagen Cementstøberi A/S Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Unicon A/S VK Beton og Byggemarked A/S Wewers Belægningssten A/S Dansk Beton Fabriksbetongruppen, Nørre Voldgade 106,, 1358 København K, Tlf. 72 16 01 91 [email protected] www.fabriksbetongruppen.dk Fabriksbetongruppen N o v e m b e r 2 0 1 4 • 37 Nyt bestyrelsesmedlem brænder for effektivisering af produktionen »Elementproduktion i dag er efter min mening for håndværkspræget«, siger adm. direktør Karsten Rewitz fra Contiga Tinglev A/S. Miniportræt af Betonelement-Foreningens ny bestyrelsesmedlem, adm. direktør Karsten Rewitz fra Contiga Tinglev A/S 38 • B e t o n Betonelementbranchen har et stort potentiale for større indtjening, men det forudsætter en effektivisering, optimering og styring, som det sker i andre brancher. Det fastslår Betonelement-Foreningens ny bestyrelsesmedlem, adm. direktør Karsten Rewitz fra Contiga Tinglev A/S, der fremstiller elementer til alle former for byggeri – primært dog huldæk og elementer til råhusbyggeri. »Elementproduktion i dag er efter min mening for håndværkspræget. For meget bliver gjort forfra ved hver produktion. Vi kan effektivisere og modernisere hele forløbet fra tilbud til produktion ved optimering af samtlige administrative processer. Fx ved konsekvent at genanvende information i form af tegninger og designgrundlag fra projektets rådgivere og bruge moderne IT-værktøjer mere og bedre end i dag«, siger Karsten Rewitz, som er uddannet revisor, 50 år og har stået i spidsen for Contiga Tinglev siden marts 2012. Tidligere har Karsten Rewitz bl.a. været adm. direktør for Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH og økonomichef for Egernsund Tegl samt økonomidirektør for Lindab A/S. »Jeg har en baggrund inden for både byggeri og produktion – og dermed en industriel tilgang til at optimere tingene i en mellemstor virksomhed som Contiga Tinglev. Jeg er overbevist om, at der er mange muligheder endnu, selv om jeg indimellem også hører, at ’det ikke kan lade sig gøre i vores branche’«, fortsætter Karsten Rewitz, som peger på, at elementbranchen også har store muligheder på områder, hvor der hidtil er blevet støbt på stedet. »Den opgave løftes bedst på brancheniveau. Det er en af mine bevæggrunde til at arbejde aktivt i BEF. Vi kan ikke erstatte alt, og det vil heller ikke være det rigtige for kunderne. Men der er stadig et stort potentiale for at flytte processer fra byggepladsen og ind på fabrikkens kontrollerede forhold«, fortæller Karsten Rewitz. Betonelementer har i de seneste år haft fremgang og erobret en væsentligt større markedsandel. Karsten Rewitz forventer ikke, at stigningen vil fortsætte i samme tempo fremover – men forventer en konsolidering og måske en mindre stigning i de kommende år. Bruger krisen som afsæt til udvikling Ambercons ny adm. direktør, Martin Bloch, ser også en krise som et startskud til udvikling og er klar til at tage udfordringen op Skal man blandt alt det dårlige pege på en enkelt god ting ved finanskrisen, må det være, at kriser kan være med til at fremprovokere nytænkning og innovation. Det gælder også i betonelementbranchen, mener Martin Bloch, der tiltrådte som adm. direktør for Ambercon i august 2014. Krisen har fået mange virksomheder til at tænke mere innovativt, at finde nye muligheder og udvikle nye produkter. For Ambercon sker indsatsen ad flere spor. Virksomheden arbejder på at blive mere omkostningseffektiv - samtidig med, at eksporten er vokset, og det ny byggesystem, Connovate, efter nogle års udvikling for alvor er klar til markedet. »Effektiviteten udvikler vi blandt andet ved at sætte fokus på vores processer frem for de enkelte funktioner. Vi skal selv være mere produktive, og vi skal være med til at øge produktiviteten i byggebranchen ved både at styrke de interne processer og samspillet med vores kunder«, fastslår Martin Bloch. Samtidig har Ambercon satset meget på eksport af primært facadeelementer til Sydsverige, hvor virksomheden er konkurrencedygtig trods den forholdsvis lange transport. Og endelig er Connovate ved at slå an på markedet. Ambercon er netop nu i gang med at producere og levere lette, slanke energirenoveringspaneler i højstyrkebeton, som via et simpelt skinnesystem monteres direkte på eksisterende facader. Martin Bloch er 39 år og uddannet som civilingeniør og HD i Organisation og Ledelse, og han er langt fra ny i betonverdenen. Siden 2008 har Martin Bloch været ansat i Unicon A/S, senest som regionsdirektør. Martin Bloch har været medlem af Dansk Betons bestyrelse, hvorfra han også kender til elementbranchen. »Tidligere har jeg desuden arbejdet som projektleder i entreprenørbranchen, så jeg har også erfaring som betonelement-kunde«, tilføjer han. Årene siden krisens indtog i 2008 har været turbulente for betonelementbran- chen med store fald i aktivitet, salgspriser og indtjening. Ambercon har været særligt hårdt ramt, idet virksomheden foretog en af branchens største investeringer i nyt produktionsapparat, netop som krisen indtraf i 2008. Martin Bloch glæder sig derfor over, at elementbranchen nu mærker en stigende efterspørgsel på betonelementer. Ordrebøgerne er tykkere, end de har været længe. »Så forhåbentlig kan vi få den medvind, som skal være med til at sikre, at Ambercon, såvel som de øvrige virksomheder i branchen, kan realisere en stabil positiv indtjening i årerne fremover«, siger Martin Bloch, og tilføjer, at Ambercons produktionsfaciliteter i Støvring er topmoderne, med en høj grad af automatisering, og at virksomhedens produktsortiment er attraktivt og dækker langt de fleste kunders behov. Ambercons adm. direktør, Martin Bloch, er 39 år og uddannet som civilingeniør og HD i Organisation og Ledelse. Martin Bloch kommer fra en stilling som regionsdirektør i Unicon. Betonelement-Foreningen N o v e m b e r 2 0 1 4 • 39 Aktivitet fra morgenstunden. Allerede kl. 10.30 på montagedagen blev det fjerde af ni OT-elementer løftet på plads. Bemærk de udragende spændliner. Brodæk monteret på én arbejdsdag Den første bro på Banedanmarks højhastighedsbane mellem København og Ringsted illustrerer tydeligt fordelene ved elementbroer På bare én arbejdsdag monterede et anlægssjak fra Per Aarsleff A/S tirsdag den 30. september 2014 et komplet brodæk på en ny bro, der skal føre højhastighedstog over Kildebrøndevej ved Greve, syd for København. Broen er en del af den kommende jernbane mellem København og Ringsted, og den er den første af seks broer med dæk af OT-elementer på strækningen. »Vi har valgt at bruge betonelementer, fordi det forkorter byggetiden væsentligt, kræver mindre mandskab og gør os mindre afhængige af vejrliget. Den første elementbro i projektet illustrerer tydeligt fordelene. Det vil sandsynligvis gå endnu nemmere næste gang«, siger projektleder Esben Misfeldt fra Aarsleff 40 • B e t o n Brodækket over Kildebrøndevej blev udført af ni OT-elementer, som blev støbt hos Ambercon. Elementerne er oplagt på klodser og en mørtelpude på de to vederlagsvægge, der blev støbt i sidste halvdel af september. Kombinationen af 13 meter spænd, konstruktionshøjden og belastningen fra højhastighedstog med op til 250 km/h har gjort det nødvendigt at støbe bjælkerne sammen med væggene i stedet for at vælge en frit oplagt konstruktion. Udfordringen ved konstruktionsprincippet er sammenstøbningerne, fordi belastningen fra togpassager skaber spændingsvariationer i armeringen. OT-elementerne har derfor 90 cm udragende spændliner, som bliver støbt ind i den kantbjælke, der forbinder dækelementer og vederlagsvægge. Det er en løsning, der ikke er set tidligere, og som giver broen de 120 års levetid Banedanmark forlanger. Næste fase er at støbe en betonplade på OT-elementerne. Oven på denne placeres en fugtisolering, som beskyttes med en overbeton. Herefter er broen klar til ballast, sveller og skinner. Præfabrikerede kantbjælker fungerer som forskalling ved støbning af betonpladen Endelig færdiggøres broen med fløjvæggene i form af armerede jordvægge, hvor tynde, lodrette betonelementer med lange, vandrette fladjern stabiliserer konstruktionen. Kurser i elementfugning styrker byggeriet Skal fugepersonale have ’kørekort’ til opgaven? Det mener Krogs A/S, som derfor afholder kurser sammen med AMU Center Nordjylland. Stabiliteten af elementbyggeri afhænger i høj grad af sammen- og understøbning af elementerne – men alligevel kan denne vigtige opgave i princippet udføres af hvem som helst. Det er baggrunden for, at Kroghs A/S i Fjerritslev sammen med AMU Center Nordjylland løbende afholder kurser i elementfugning. Krogs A/S er blandt andet leverandør af cementbaserede tørmørtler og tørbetoner til byggebranchen. »Der er stort behov for, at fugemandskab bliver undervist i veludført sammenstøbning. Det er faktisk en så vigtig opgave, at der burde kræves ’kørekort’ i form af en uddannelse. Det kræver viden om materialer, udførelse og standarder at sikre, at understøbning og sammenfugning af betonelementer er veludført«, siger salgskonsulent Erling Johansen fra Kroghs A/S. På kurset får deltagere en teoretisk undervisning om beton, tørmørtler, fugeteknikker, rengøring og vedligehold af mørtelpumper. Hertil kommer praktiske øvelser i lodret sammenstøbning og understøbning med flydemørtel samt gennemgang og rengøring af pumpe i praksis. AMU-kurserne er rettet mod støbemandskab, formænd og projektledere. Kroghs A/S har også afholdt kurser sammen med pumpefirmaet J. Glad A/S i Trige. Mon ikke de fleste vil medgive, at sammenfugning og understøbning i dette tilfælde ikke er veludført? Det omfatter kurset •Lettere betonteknologi. •Materialelære - hvilke produkter opfylder kravene til opgaven. •Forståelse for hvordan stabilitet i elementbyggeri opnås ved korrekt sammenstøbning. •Hvad skal understøbning og lodrette sammenstøbninger optage af lyd, trykstyrke, brand, forskydningskræfter m.m. •Hvordan skal understøbning og fugearbejde udføres optimalt. •Fordele og ulemper ved de forskellige måder at udføre arbejdet på. •Værktøjslære. Hvordan fungerer en mørtelpumpe og vedligeholdelse af pumpen. •Praktiske øvelser i forme der simulerer elementsamlinger. Adskillelse af forme dagen efter så arbejdet kan vurderes. •Gennemgang og debat af uheldige resultater vist på billeder og video fra det virkelige liv. Nyt om værktøjer på www.bef.dk Beregningsprogrammet for skivebygningers hovedstabilitet er nu opdateret efter Eurocodes og NA for EC2. Robusthedsbulletinen er opdateret til 3. udgave. Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen Postboks 2125 | 1015 København K Telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk Ambercon A/S, Støvring Ambercon A/S, Rødekro A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton A/S Confac A/S Contiga Tinglev A/S Dalton Dan-Element A/S DS Elcobyg EXPAN, Brørup EXPAN, Søndersø Fårup Betonindustri A/S Gandrup Element Give Elementfabrik A/S Guldborgsund Elementfabrik A/S Leth Beton A/S Niss Sørensen & Søn a-s Perstrup Beton Industri A/S PL Beton A/S Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S RC Betonvarer A/S Spæncom A/S, Hedehusene Spæncom A/S, Kolding Spæncom A/S, Aalborg Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S ØSB A/S Samarbejdspartnere og interessemedlemmer Aalborg Portland A/S BASF Construction Chemicals Denmark A/S Convi Aps Dansand A/S Ecoratio Fosroc A/S Gottfred Petersen A/S Graphic Concrete HALFEN GmbH HauCon A/S Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S Mapei Denmark A/S Peikko Danmark Pretec Danmark A/S Saint-Gobain Weber A/S Sika Danmark A/S StruSoft DK VBM Laboratoriet A/S Betonelement-Foreningen N o v e m b e r 2 0 1 4 • 41 Klimasikring med permeable betonbelægninger I tæt befæstede bymiljøer er håndtering af skybrudsregn en kæmpe udfordring. Et netop afsluttet dokumentationsprojekt har taget første skridt henimod at sikre, at kommuner og forsyningsselskaber i fremtiden vil have permeable betonbelægninger som en fast bestanddel af deres klimatilpasningsværktøjskasse. Anvendelsen af permeable betonbelægninger er endnu ikke slået igennem i større skala hos kommuner og forsyningsselskaber. Dette skyldes primært en række uafklarede spørgsmål og det faktum, at langtidserfaringerne endnu ikke er til stede. Der er begrænset viden omkring egenskaber såsom infiltrationsevne, forsinkelsesevne, rensningseffektivitet (i tilfælde af direkte nedsivning) samt holdbarhed og driftsudgifter. Med et netop afsluttet projekt, ledet af Teknologisk Institut og delvist finansieret af Miljøstyrelsens Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) er der taget hul på en systematisk gennemgang og dokumentation som bl.a. skal besvare disse spørgsmål. På Svanemøllens parkeringsplads på Østerbro i København, er der etableret et 150 m2 stort testfelt med permeable befæstelser. Befæstelse er betegnelsen for det samlede system, bestående af en permeabel belægning samt et permeabelt bærelag. Testfeltet er inddelt i seks mindre felter, hver med forskellig type af belægning og bærelagsopbygning for at kunne dokumentere betydningen af materialevalg. Igennem det seneste 1½ år er der udført en lang række undersøgelser på felterne. bortdræne ca. 300 mm/time. Noget som de fleste kan relatere til, er det kraftige skybrud som druknede det meste af Danmark den 2. juli 2011. Her var den højest registrerede nedbør på 135 mm (døgnnedbør), med en maksimal intensitet på 3,1 mm pr. minut målt over en periode på 10 minutter. Dette betyder, at selv hvor intensiteten af et skybrud af tilsvarende karakter er på sit højeste, vil belægningerne være i stand til at bortdræne vandet hvor det falder (50 mm/10 min vs 31 mm/10 min). Figur 2: Opbygning med drænstabil. Figur 1: Testfelt med permeable befæstelser.. Tager presset af afløbssystemerne Det første som undersøgelserne afslørede, var bl.a. at infiltrationsevnen var høj. Betonbelægningerne var efter 1 års drift i stand til at 1 ••BBEeTtOoNn 42 Det er en udbredt misforståelse, at det ikke er muligt at lede al overfladevand til afløbssystemerne uden at deres kapacitet overskrides. Det er muligt, det skal blot ske i et tempo, hvor afløbssystemerne kan følge med, og det er netop her de permeable befæstelser kommer ind i billedet. Befæstelserne fungerer som forsinkelsesbassiner og skaber derved en væsentlig aflastning af afløbssystemerne, ved at holde på vandet indtil der igen er kapacitet i afløbsledningerne. Målinger på felterne viste, at de permeable befæstelser skaber en forskydning af det tidspunkt, hvor den højeste nedbørsintensitet er målt, og til højeste udløbshastighed er registreret i udløbet fra befæstelserne, på op imod 4 timer. Det kunne samtidig konstateres, at befæstelserne var i stand til at reducere hastigheden hvormed overfladevand ledes til kloak (peakflow) med op til 85 %. Befæstelserne renser vandet Permeable befæstelser har en evne til at tilbageholde (filtrere) en del af de miljøfremmede stoffer, som findes i det vand som ledes igennem dem. Der er i forbindelse med projektet udtaget vandprøver af det udledte vand, som efterfølgende er blevet analyseret for indhold af bl.a. bly, cadmium, kobber og zink samt kulbrinter og PAH-forbindelser. Resultaterne er blevet sammenlignet med tidligere undersøgelser af indholdet af miljøfremmede stoffer i vejvand. Som reference er anvendt resultater fra en lignende analyse fra Ørestads Boulevard, hvor koncentrationerne af miljøfremmede stoffer er målt i afløbet på en parkeringsplads med en miljøbelastning tilsvarende den på Svanemøllehallen. Der blev ikke fundet hverken kulbrinter eller PAH-forbindelser i de analyserede prøver, hvilket indikerer, at de permeable befæstelser har en endog meget god evne til at tilbageholde miljøfremmede organiske stoffer. Ligeledes ift. de uorganiske stoffer, var analyseresultaterne meget positive. Sammenlignet med referencen var de permeable befæstelser i stand til at reducere udledningen af tungmetaller med op til 90 %. Analyseresultaterne er opnået på baggrund af tre separate målinger foretaget i perioden juni 2013 til februar 2014. Det statistiske grundlag er derfor beskedent, men resultaterne indikerer, at de permeable befæstelser rent faktisk renser vandet. Ingen tegn på reduceret holdbarhed eller sætninger Der har været spekuleret i, om de permeable befæstelser var særligt udsatte for sætningsskader sammenlignet med traditionelle impermeable befæstelser. Det er alment kendt, at traditionelle bærelagsmaterialer skal holdes tørre, og at disse mister bæreevne ved vandindtrængning. Materialerne, der anvendes til de permeable befæstelser, er dog sammensat til at kunne holde til dette. Samtlige felter er blevet gennemgået, og her 1½ år efter etablering er der ikke konstateret sætninger af betydning, på trods af at der har været ledt meget vand igennem befæstelserne. Det er ligeledes velkendt, at vand i beton og frost er en dårlig kombination, men det har ikke været muligt at konstatere frostskader i perioden. Rapporten på vej Teknologisk Institut har udarbejdet en rapport, der beskriver etableringen af testfelterne, sammenfatter de mange måleresultater samt vurderer perspektiverne. Rapporten vil inden længe blive offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside under MUDP i kategorien Vand og Klimatilpasning. Information Figur 3: Betoncentret.. RUNDT OM I BETONCENTRET DEN 18. NOVEMBER KL. 15-17.30 Betoncentret på Teknologisk Institut åbner dørene og inviterer alle med interesse for beton til en spændende eftermiddag, hvor I kan få indblik i, hvad der rør sig i Betoncentret lige nu. Der vil være fremvisning af fysiske prøveemner, som demonstrerer forskellig ny teknologi, herunder mockup med brobelægninger i højstyrkebeton, tv-skærme i beton, mock-up med indstøbte støbefejl til kalibrering af måleudstyr, mock-up til simulering af input data til hærdesimuleringer og meget andet. Deltagerne får et eksemplar af håndbøgerne fra Stålfiberkonsortiet og en udgave af den nye håndbog om tilstandsvurderinger af betonkonstruktioner. Arrangementet er gratis, og afsluttes med en forfriskning med mulighed for at snakke med Betoncentrets medarbejdere. For yderligere oplysninger kontakt venligst Tilmelding foregår på www.ida.dk under arrangementer eller alternativt pr. e-mail til [email protected]. Faglig leder Thomas Pilegaard Madsen, Telefon: 72 20 21 64, e-mail: [email protected] Vel mødt. Teknologisk Institut, Beton Telefon 72 20 22 27 www.teknologisk.dk NN oO vV eE mM bB eE r R2 2 00 1 41 4••432 Hvordan måles separation i beton? Figur 1 – Udvalgte metoder til bestemmelse af separation. 1. Sigtning 2. Separationssøjle Introduktion Selvkompakterende beton (SCC) er meget udbredt i Danmark. Vi er sikkert det land i verden, der bruger denne betontype mest. Det kan der være mange forklaringer på. En af dem er måske, at betonfabrikkerne i Danmark er dygtige til at styre produktionen, så der opnås en høj grad af ensartethed. Det sker dog fra tid til anden, at de letflydende betoner separerer. I sådanne tilfælde bliver graden af separation normalt karakteriseret med ord: ”Den er på kanten til separation”, ”den skiller lidt ad”, ”den bundfælder” osv. Det er altså en personlig visuel vurdering, der bliver brugt. På Aalborg Portlands udviklingslaboratorium er en sådan vurdering ikke tilstrækkelig. Et problem er, at vi ikke kan sammenligne vurderinger fra forskellige personer. Der er behov for en målemetode, der kan give præcise værdier for forskellige grader af separation. Denne artikel giver en introduktion til forskellige separationsmålemetoder og beskriver, hvordan vi hos Aalborg Portland har valgt at gå videre med en af metoderne. Metoder Det er ikke fordi, der ikke findes metoder til karakterisering af separation. Der er bare aldrig nogen af dem, som virkelig har vundet indpas i Danmark. Det skyldes sikkert, at det mange gange er tilstrækkeligt med en grov vurdering: Er betonen OK eller er den helt separeret? Det kan dog være værdifuldt, at kunne måle mere præcist, om en type sand, tilsætningsstof eller cement giver mindre separation end en anden. Det kan være, at man i nogle tilfælde vælger det billigste delmateriale, men at det samlet set i virkeligheden er for dyrt. Hos Aalborg Portland vil vi gerne kunne rådgive vore kunder mere præcist om disse forhold. Derfor har vi undersøgt metoder til bestemmelse af separation nærmere. En række udvalgte metoder til bestemmelse af separation er illustreret i figur 1. Separation bestemmes ud fra hvor meget materiale, der passerer en 5 mm sigte, når betonen ligger på den i 2 min. Referencemetode iht. EN 206 (DS/EN 12350-11) 3. Penetration Separation bestemmes ud fra nedsynkning af nål målt direkte i sætmålskegle (ASTM C1712) 5. Afstand til sten Afstanden til de 10 øverste sten danner grundlag for beregning af separation i gennemsavet 15/30 cylinder (ikke standardiseret metode) Beton fyldes i søjle, der kan deles i 3. Separation bestemmes ud fra forskel i mængde af tilslag efter udvaskning af beton fra top og bund på 4,75 mm sigte (ASTM C1610) 4. Visuel vurdering Visuel stabilitetsindex angiver ramme for fire klasser af separation bestemt af udseende af beton efter måling af flydemål (ASTM C1611) 6. Vægtforskel Forskellen i vægt mellem top og bund af 15/30 cylinder målt på specialvægt danner grundlag for beregning af separation (ikke standardiseret metode) Lasse Frølich engsig | Betonteknolog | Aalborg Quality Centre | [email protected] 44 • B e t o n Som det ses, referer den europæiske betonstandard DS/EN 206 faktisk til en metode, som kaldes separationsprøvning ved sigtning. Det er dog yderst sjældent, man hører denne metode anvendt. Der er ingen tvivl om, at alle metoderne kan adskille en god sund sammenhængende SCC fra én, der er meget separeret. Det kan man dog også gøre visuelt uden at måle noget. Der er altså brug for en metode, som er mere fintfølende end det blotte øje. Erfaringsmæssigt er det også vigtigt, at metoden giver resultater, der er til at forholde sig til. Det kan måske være et af problemerne med metoden i EN 206. Status På Aalborg Portlands udviklingslaboratorium har vi valgt at arbejde videre med separationssøjlemetoden. Vi har fremstillet udstyret til metoden og har foretaget initiale tests. Valget faldt på denne metode, da betonen udsættes for noget der ligner virkeligheden og fordi resultatet er til at forstå – man snakker jo normalt om, hvor mange sten der er tilbage i toppen, når betonen separerer, og det er præcis det, som man måler her. Desuden kan forsøget udføres rimeligt hurtigt, så der er mulighed for at lave en prøvning på en korrigeret beton umiddelbart efter (man skal ikke vente på at betonen hærdner, som i nogle af metoderne). Selve prøvningen er illustreret i figur 2. Som en indledende øvelse er der udført en række sammenlignende forsøg mellem forskellige separationsmålemetoder. Forsøgene viser, at separationssøjlemetoden kan bestemme separation væsentligt mere præcist end metode 4, 5 og 6 fra figur 1. Resultatet af et forsøg med separationssøjlen angives som den procentvice forskel mellem vægt af tilslag i top og bund. Separation under 15 % foreskrives typisk i USA. Vores målinger viser, at en typisk god gulvbeton med flydemål 550 ligger på ca. 5 %, mens en typisk letflydende elementbeton med flydemål 650 mm ligger på knap 10 %. I de indledende forsøg er det observeret, at nogle betoner klarer sig rimeligt med metoden, men at den mindste smule rystelser får betonen til separere. I praksis vil næsten alt beton udsættes for en eller anden grad af dynamisk påvirkning. Derfor vil der i den kommende tid arbejdes på at modificere metoden med introduktion af en form for standardiseret bevægelse (let rystelse, vuggen eller slag). Desuden er det planen at lave kobling mellem, hvordan betonen ser ud visuelt (billeder og video) og hvilke værdier, der opnås med metoden. Der vil slutteligt blive lavet nogle sammenlignende forsøg med referencemetoden i EN 206. Figur 2 – Fremgangsmåde for prøvning med separationssøjle. 1 2 3 4 1: Beton fyldes i 660 mm høj søjle, der kan deles i tre sektioner. På midterstykket er der monteret en aftagelig bakke til opsamling af beton fra topstykket. Betonen står i 15 min efter fyldning. 2: Topstykket er fjernet og beton er flyttet til sigte, hvor udvaskning er i gang 3: Tilslag fra top beton efter udvaskning klar til vejning. 4: Midterstykket fjernet og bund beton til udvaskning er tilbage. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 45 Hvornår er det tid til at glitte? – Fra fuldskala til laboratorieskala Introduktion En vigtig faktor for elementproducenterne, er det der i daglig tale kendes som ”glittetidspunktet” – tidspunktet hvor elementerne kan slutglittes og elementet dermed kan gøres færdigt. Hvornår, eller rettere hvor sent på dagen, overfladerne kan glittes, kan være en af de udfordringer produktionen står med i det daglige, for at få planlagt en optimal produktionscyklus og hverdag. De traditionelle og forhåndenværende metoder der anvendes til kontrol og vurdering af cementens egenskaber, giver desværre ikke det fulde billede med hensyn til at kunne bestemme ”et glittetidspunkt”. På Aalborg Portlands udviklingslaboratorium har vi derfor arbejdet med, at udvikle en metode, der bedre kan simulere og koble virkeligheden hos en elementproducent til en prøvningsmetode i laboratoriet. Figur 1. Visuel demonstration af nedskaleringen fra en betonblanding hos en elementproducent til en mørteltest i laboratorieskala på Aalborg Portlands udviklingslaboratorium. Glittetiden måles på et Vicat apparat. Thuan Thai Tran | Research Project Manager | Aalborg Quality Centre | [email protected] 46 • B e t o n Metode På Aalborg Portlands udviklingslaboratorium er det lykkedes os, at nedskalere en fuldskala betonproduktion hos en elementproducent til en få-hundrede-grams blanding i laboratoriet. Metoden giver et mål for slutglittetiden. Mørtlen består af cement, en udvalgt fraktion af tilslagskornstørrelse, vand og superplast. Deres indbyrdes forhold er tilpasset en typisk recept for en elementbeton, dvs. lavt vand/ cement forhold. Mængden af superplast justeres til et konstant startflydemål. Glittetiden estimeres som den tid, det tager for mørtlen at udvikle styrke nok til at Vicat nålen har en nedsynkning på 20 mm. Den estimerede slutglittetid er ikke et eksakt tal, men kan anvendes til at, vurdere forskellige parametres indflydelse på glittetiden. Figur 2. (Venstre) Nedsynkning af Vicat nål i en mørtel som funktion af tid. Glittetiden estimeres som den tid der er ved en nedsynkning på 20 mm. (Højre) En sammenligning af resultater fra mørteltesten med fuldskala test af Aalborg Portlands Basis Cement (BAC); numrene fra 1 til 6 er arbitrære. Perspektiv Den udviklede metode til estimering af slutglittetid vil kunne anvendes i vores kontinuerlige og løbende arbejde med at optimere produktkvaliteten samt give en forbedret kunderådgivning. N o v e m b e r 2 0 1 4 • 47 DANSK BETONFORENING Gå-hjem møder Heldagsarrangementer 11. november 2014 // 15.00-17.00 Tirsdag den 18. november 2014 // 10:00-15:00 Virksomhedsbesøg på Fibertex Nonwovens Workshop om Durability Design Concept Svendborgvej 16, Aalborg Øst Sted: Teknologisk Institut, Gregersensvej, Taastrup 18. november 2014 // 15.00-17.30 Tirsdag den 3. februar 2015 Rundt om Betoncenteret - Virksomhedsbesøg Temadag – Betonreparation & -renovering 2015 Teknologisk Institut, Gregersensvej, Taastrup Sted: Hotel Scandic Kolding 26. november 2014 // 15.00-18.00 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Dagens emner vil omfatte orientering om aktuelle renoveringsopgaver (Aalborg Øst, 10 mia DKK projekt), holdbarhedsaspekter (13 betonsygdomme), vejledninger for tilstandsundersøgelser og udførelse, antigrafitti løsninger, katodisk beskyttelse, højstyrke fiberbeton som vandtætning ved brodækrenovering, vandafvisende imprægnering og chlorider (målemetoder og kritiske grænseværdier). To af indlæggene holdes af forskere fra det svenske Cement- och Betonginstitut. 19. februar 2015 // 15:30-17:30 Mandag den 18. til onsdag den 20. maj 2015 Klimatilpassede betonløsninger Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 28. januar 2015 // 15.00-18.00 Korrosion i betonkonstruktioner Isokorb® Kuldebrobrydere – Virksomhedsbesøg HauCon A/S, Lægårdsvej 19, Lystrup 11. marts 2015 // 15.00-17.00 Medlemsmøde – Emne kommer senere fib Symposium “Concrete - Innovation and Design” Sted: Tivoli Hotel og Kongres Center Meget mere om dette symposium, som Dansk Betonforening i 2015 er vært for, kan ses på www.fibcopenhagen2015.dk Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 11. marts 2015 // 17.00-18.00 Dansk Betonforenings Generalforsamling Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk. Mødetilmelding Dansk Betonforening Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA. Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA. dk, klik på”ny bruger” og følg anvisningerne. Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01. Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Læs mere på www.danskbetonforening.dk.
© Copyright 2024