UNI Vejledning OF1 Glittet betongulv Version 6 December 2010 Udseende og egenskaber Plan, tæt, slidstærk og modstandsdygtig overflade. Mange muligheder for personligt præg af det færdige udseende ved brug af diverse overfladebelægninger. Rengøringsvenlig og robust med et minimum af vedligehold. [2] Overholder kravene til glittet overflade BO 50, jf. [1]. Tolerance på planhed, jævnt stigende/jævnt faldende: ±5 mm målt på 3 m retskede. Lokale planhedsafvigelser maks. 1 mm. Hvorfor vælge OF1 – glittet betongulv Denne løsning vælges, når: der er høje krav til gulvets planhed (f. eks. højlagre) gulvet efterfølgende skal påføres en overfladebehandling med f.eks. epoxy- eller polyurethan-maling gulvoverfladen efterfølgende skal støvbindes, f.eks. fluatering Hvilke betontyper er velegnede? Der er 2 typer, der er velegnede: − Den ene type er gulvbetonerne G1, G2 & G3, der alle er rene cementbetoner, dvs. ikke tilsat puzzolaner. Disse typer leveres i sætmålsintervallet 40-200 mm, Dmaks 16 mm eller 32 mm. − Den anden type er almindelige, passive sætmålsbetoner, typisk fra trykstyrkeklasse C16/20. Disse leveres i sætmålsintervallet 40-200 mm, Dmaks 16 mm eller 32 mm. − I specielle tilfælde anvendes Slidlagsbetoner, sætmålsinterval 0-120 mm, Dmaks 8 mm. UNI Vejledning OF1 side 1 af 4 Aktuel type, miljø- og trykstyrkeklasse fastlægges ud fra valgt udførelsesmetode (afhængig af givne, fysiske forhold) samt forventede belastninger i brugsstadiet. Til indendørs gulve med let belastning anbefales: − Gulvbeton G1 (A-sten), trykstyrkeklasse C25/30 − Gulvbeton G1 (M-sten), trykstyrkeklasse C25/30, dog kun hvor der kan accepteres mindre stærke sten i overfladen. − Sætmålsbeton, trykstyrkeklasse C16/20, C20/25 eller C25/30. Til indendørs gulve med middel belastning anbefales: − Gulvbeton G2 (E-sten), trykstyrkeklasse C30/37 − Sætmålsbeton, trykstyrkeklasse C30/37 Til indendørs gulve med tung belastning anbefales: − Gulvbeton G3 (E-sten), trykstyrkeklasse C35/45 − Sætmålsbeton, trykstyrkeklasse C35/45 Til udendørs belægninger anbefales: − Sætmålsbeton, trykstyrkeklasse C35/45 (aggressiv) eller trykstyrkeklasse C40/50. Gode råd til entreprenøren For at sikre en optimal støbning og kvalitet af et færdigt betongulv, er der forskellige punkter, der er af særdeles stor betydning, når betontypen er valgt. Før støbning − Ved støbning under vinterforhold (lufttemperatur mindre end +5 oC) bør underlaget tildækkes/beskyttes så tidligt, at underlaget opnår en temperatur, der sikrer, at støbning mod frossent underlag ikke kan forekomme. − Hvor der er støbeskel, skal disse være rene og vandmættede, men overfladetørre, inden støbning af ny beton. − Hvor arealet kræver en feltopdeling, bør denne udføres efter de principper, der er angivet i [3] og [4]. Største sidelængde for uarmerede gulve er 5-6 m, for armerede gulve noget mere. Feltopdeling kan opnås ved udstøbning i baner, med efterfølgende skæring af fuger. Opdelingen kan også opnås med opstilling af aluminiumsprofiler, som afgrænser feltet både på langs og tværs. Der bør ikke anvendes rustfrit stål, da dette er vanskeligt at slibe sammen med gulvet. − Ét-lags betongulv foretrækkes; derved undgås problemer med manglende vedhæftning lagene imellem. Til gengæld kræver opbygningen af underlaget under betonen nøje overvejelser. Specielt for uarmerede gulve er det yderst vigtigt, at der ikke er for stor friktion mellem underlag og beton. Der bør derfor - hvor underlaget er singels eller stabilgrus – udlægges et sandlag og eventuelt en folie, der sikrer, at betonen kan svinde ”frit”. − Hvor det ikke er muligt at udføre betonen som en ét-lags beton, f.eks. hvor der skal udføres et betonlag på en eksisterende betonplade, bør vedhæftningen til underlaget (betonlaget) overvejes nøje: a) Mindste lagtykkelse af top- eller slidlag er normalt 30 mm. Da største stenstørrelse ikke bør overstige 1/3 af lagtykkelsen, kan der her maksimalt anvendes 8 mm sten. UNI Vejledning OF1 side 2 af 4 b) Fuld vedhæftning til betonunderlaget udføres kun med lagtykkelser af toplaget på under 50 mm. Er lagtykkelsen større, vil der kunne optræde så store spændinger, at det ikke er muligt på sigt at opnå tilstrækkelig vedhæftning. For at opnå fuld vedhæftning til den underliggende beton, skal der foretages en svumning – vådt i vådt – med en blanding af cement, vand og betonklæber, jf. leverandørens anvisning for den pågældende klæber. c) Hvor lagtykkelsen af toplaget er større end 50 mm, bør det udføres som et flydende gulv med armering. Derved sikres, at toplaget kan svinde ”frit”, på samme måde som en ét-lags beton. − Det er vigtigt at etablere randisolering (f.eks. polystyrenplader), så betonen ikke hæfter på de omgivende konstruktionsdele, vægge, søjler m.m. – herunder også omkring afløb m.m., så der ikke opstår revner som følge af kærvvirkning. Efter støbning − Når betonen er udstøbt og evt. vibreret, skal betonen beskyttes mod skadelige påvirkninger i hærdeperioden. − Der etableres udtørringsbeskyttelse af alle frie overflader så tidligt som muligt, f.eks. ved tildækning med plast/presenning eller ved påsprøjtning af curingmembran, der forhindrer vandfordampning fra betonoverfladen. Seneste tidspunkt for etablering af udtørringsbeskyttelse for de forskellige betontyper fremgår af [5]. − Brug ikke påsprøjtning af voksbaseret curingmembran, såfremt overfladen efterfølgende skal malebehandles eller støvbindes. − Ved støbning under vinterforhold (lufttemperatur mindre end +5 oC) bør det sikres, at frysning af betonen ikke indtræder, før denne gennem hærdning har opnået en frostsikker tilstand. − Når betonen er pudseklar, fjernes udtørringsbeskyttelsen (plastik, presenning etc.) og betonen pudses. Er der anvendt curing som udtørringsbeskyttelse, skal det sikres, at denne må glittes ned i betonoverfladen. − Kantbearbejdning kan påbegyndes, når gulvet kan bære en mand med ”betonsko”. Der pudses/glittes 30-50 cm frit fra væg eller kant. − Pudsningen af betongulvet kan påbegyndes, når man kan stå på betonen uden at afsætte mere end 1-2 mm trykspor i overfladen. Der bør følges et mønster, hvor der i fase 1 køres parallelt med støbefronten, så langt betonen kan bære. Herefter køres der i fase 2 vinkelret på støbefronten og i fase 3 diagonalt i forhold til støbefronten. Generelt skal pudsemaskinen have vinkel med støbefronten på 20-30 grader, således at pudsemaskinens to plader delvis overlapper hinanden i fremkørselsretningen. Denne fremgangsmåde skulle sikre minimal lunkedannelse. Såfremt det nogle steder kniber med at ”lukke” overfladen, pudses der efter. − Undgå at lukke en lunke ved at slæbe mørtel sammen fra tilstødende områder – det kan give anledning til luftansamlinger under betonoverfladen og dermed stor risiko for efterfølgende afskalninger af overfladen. − Glitning udføres med glittemaskine påmonteret vinger. Sørg for, at vingerne er indstillet korrekt og ikke for stejlt. Fra pudsning er afsluttet, og til glitning kan påbegyndes, går der normalt 3-5 timer ved normale temperaturforhold. Overfladen skal være plan, inden glitningen påbegyndes, og lunker skal være rettet op, jævnfør ovenstående. − Efter pudsning og glitning etableres der straks udtørringsbeskyttelse igen. Mindste varighed af udtørringsbeskyttelse fremgår af [5]. UNI Vejledning OF1 side 3 af 4 − Hvor der skal skæres fuger (kontraktionsfuger), skal dette udføres så hurtigt som muligt efter pudsning for at undgå revner, normalt dagen efter. Fugerne er revneanvisere. Hvis fugerne er skåret for sent, står krydsende skæringer skarpt, hvorimod disse er ”uldne”, hvis der er skåret rettidigt. − De skårne fuger skal have en dybde på en fjerdedel til en tredjedel af gulvets tykkelse. − Gulvets feltstørrelse er afhængig af belastningen, armeringsprocenten, eventuel anvendelse af stålfibre, betonstyrken og underlagets beskaffenhed, jf. [3] og [4]. − Eventuel malebehandling og støvbinding udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Vær særlig opmærksom på leverandørens eventuelle krav til underlagets (betongulvet) beskaffenhed forud for malebehandling/støvbinding. Disse krav er ofte koncentreret om 2 forhold: Den frie fugt/relative fugtighed i betonoverfladen skal være på et vist minimum, og overfladestyrken skal mindst være 0,5 MPa. Kontakt Er der behov for yderligere oplysninger eller rådgivning i forbindelse med aktuelle gulvprojekter, er Unicons konsulenttjeneste naturligvis til Deres rådighed. Referencer [1] [2] [3] [4] [5] BPS Publikation B203: ”Basisbeskrivelse – beton”, September 2001. Unicon vejledning om ”Drift & Vedligehold af betonoverflader”, Maj 2010. Beton-Teknik 6/17/1994: Gulvkonstruktioner af beton. Tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994:2006: Gulvkonstruktioner af selvkompakterende beton. DS/EN 13670, "Udførelse af betonkonstruktioner" med tilhørende dansk applikationsstandard DSF 2427:2010, "Beton udførelse - Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark". UNI Vejledning OF1 side 4 af 4