VELKOMMEN TIL 2015

UGE 2* 2015 * U G E B R E V E T:
DEBAT OM TRANSPORT, LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I ÖRESUNDSREGIONEN
NytårsVisioner:
VELKOMMEN TIL 2015
Vi har passeret årsskiftet og det er tid til nytårsudtalelser
fra politikere, erhvervs- og organisationsfolk.
Chefredaktør Knud Meldgaard interviewer
Direktør Michael Svane, DI Transport
Vi vil naturligvis ikke stå tilbage for de store drenge og
piger i klassen og byder derfor, de næste 5 – 6 uger, på
NytårsVisioner fra personer med indsigt og indflydelse på
specielt transport, logistik og infrastruktur i
Øresundsregionen og resten af Europa.
Vi lægger ud med direktør Michael Svane fra DI
Transport og i næste uge er det direktør Gitte Lillelund
Bech fra Danske Havne, der redegør for sine første ”100
dage” og lidt af handlingsplanen for 2015.
Så håber vi på kommunikationsdirektør Ajs Dam fra
Femern A/S, dernæst kommunikationsdirektør Henrik
Peter Jørgensen fra CPH og så skulle vi gerne slutte i Uge 6
med den nye adm. direktør for DSB, Flemming Jensen, der
så gerne skulle sidde solidt i højsædet i Taastrup og
dermed kunne fortælle lidt om sine visioner for den
hæderkronede etat.
Men, som sagt, vi lægger ud med Michael Svane.
Hvad er nogle af de væsentligste begivenheder, der står på din
agenda i 2015?
- Der er to ting. Det ene er folketingsvalget, hvor vi må
forudse et gamechance, altså et ønske fra Blå Blok om en
anden prioritering af hvordan vi f.eks. bruger vore penge
på infrastrukturen. Blå blok har meldt ud, at vejene står
for tur, når de kommer til magten.
Det er det ene. Den anden store beslutning i 2015 bliver
en, forhåbentlig, vedtaget anlægslov på Femern, der jo er
det største infrastrukturprojekt ”i mands minde”, svarer
direktøren.
Foto: Tao Lytzen / Banedanmark
Det er dog den almindelige opfattelse, blandt eksperterne, at der, når vi har fået tyskerne på plads, kan
”skrives med blæk” i foråret, så spaden kan stikkes i jorden til september 2015.
Men det kunne lyde, Michael Svane, som om nogen kunne komme i vejen med en slæde. Er det muligt?
- Ja, hvis et folketingsvalg ikke er afklaret, så kan der blive tale om en vis forsinkelse, fordi, når der kommer et
folketingsvalg, så falder lovforslaget bort og skal genfremsættes af en ny regering, men det er, i det store billede,
en detalje og jeg ser med glæde frem til et enigt Folketing, der bakker op om anlægsloven, siger direktøren
videre.
Men en tunnel alene gør det ikke. At skabe en europæisk, velfungerende transportkorridor ned gennem
Europa kræver også ændringer, udbygninger, signalsystemer og meget andet, for at Danmark kan få det fulde
udbytte af forbindelsen – og Togfonden er bare en del af den problematik, der endnu ikke er faldet helt i hak.
En tunnel alene gør det ikke
Illustration: Femern A/S
Er der grund til at være nervøs?
- Det er klart det er bekymrende, når man har lagt finansieringen på en bestemt udvikling af oliepriserne, så kan
man jo komme i problemer. Det er ikke det samme som at sige, at de partier, der står bag Togfonden, ikke vil
finde den nødvendige finansiering. Vi i DI, er stærke tilhængere af Togfonden, incl. Timemodellen og
elektrificeringen af vores banenet, understreger Michael Svane og tilføjer: - at toget er rygraden i den kollektive
trafik og der skal gennemføres et kvalitetsløft af karat af vores jernbanenet – og samtidig huske på, at
Togfonden, i sig selv, jo ikke indeholder ét eneste ”futtog”
Direktøren redegør også for den uheldige omstændighed, at ”smertensbarnet”, IC4-togene, er stærkt
medvirkende til, at vi ikke har en sammenhængende politisk plan på jernbaneområdet. En plan der må anses
for at være særdeles nødvendig når, ikke hvis, vi skal implementere det danske jernbanenet i det europæiske
jernbanenet.
Undskyld, Michael Svane, men det har jeg hørt dig sige nu de seneste tre år, mangler vi planlægning og visioner?
- Jo, det er jeg, grundlæggende, enig i. Vi har jo, fra DI´s side, en vision om den grænseoverskridende
infrastruktur, vi har, både når vi taler vejforbindelser og anden infrastruktur, luftfart, mm., et behov for at
tænke på tværs af landegrænser og jeg har, sammen med nordiske kolleger, skrevet til de nordiske
transportministre om behovet for en strategi, der går på tværs af landegrænser, hvilket ikke mindst
erhvervslivet har behov for, fortsætter Michael Svane.
Stor respekt
Direktøren udtrykker sin store respekt for politikerne, der jo primært arbejder i nationale interesser, men det er
tvingende nødvendigt, at det politiske system indser, at vi, som medlem af EU og som en åben handelsnation
med en åben økonomi også tænker i europæiske interesser, hvor Danmark gunstigt kan opfylde sin rolle som
bindeleddet mellem Skandinavien og resten af Europa.
Jo, må også denne redaktør erkende, vi har talt længe om dette og man tør vel udtrykke et stille håb om, at
2015 bliver året, hvor vi begynder at handle, fremfor kun at tale – uanset udfaldet af den igangværende
valgkamp.
- Men det betyder, at vi skal have en transportpolitisk vision, der ikke kun handler om vækst, men en vision,
der sikrer, at Danmark har den bedst mulige internationale tilgængelighed, både mod nord og syd, tilføjer
direktøren.
Kritikerne af et sådan projekt taler om et Danmark, der bare bliver et ”gennemkørselsland”. Er det korrekt opfattet?
- Man kan sige, at hvis der ikke er nogen gennemstrømning, så er der heller ikke nogen aktivitet, så jeg syntes,
helt grundlæggende, at det er nødvendigt, ikke kun for danske politikere, men også erhvervsorganisationerne,
at have et perspektiv og en vision, der rækker længere end til nabohækken. Vi kan se danske virksomheder i
stigende grad opsøger fjernere grænser: Sydamerika, Afrika, Asien, osv., og vi kan kun få del i den udvikling,
hvis vi bevidst satser på at have en infrastruktur og tilgængelighed lige ud over den lokale plovfure, pointerer
Michael Svane videre.
CPH konkurrerer med bl.a. lufthavne som Hamburg og Amsterdam
Foto: CPH
Luftfarten
Som også Michael Svane gentagne gange, både her i Ugebrevet og andre steder, har pointeret, så er transport et
sammenhængende begreb og nødvendigheden af en direkte sammenhæng og et snævert samarbejde mellem de
forskelige transportformer er derfor en forudsætning for en fremtidig udvikling på transportmarkedet.
Lad mig derfor slutte med luftfarten, Michael Svane. Vi har begge for nylig hørt kommunikationsdirektør Henrik Peter
Jørgensen, CPH, tale om det nødvendige samarbejde mellem CPH og resten Europa, men også om samarbejdet mellem de
enkelte transportformer. Hvor er CPH, der i 2014 passerede 25 mio. pax, henne i 2015 – og fremover?
-Forhåbentlig har man lagt en million passagerer, eller flere, på. Man skal huske, at det der kendetegner en
region er internationale trafikknudepunkter, der, i vores tilfælde skal omfatte både Sydsverige og
Nordtyskland, kombineret med transportkorridorer, som understøtter både passager- og godstransport, så vi
ikke taber i kampen med de andre regioner.
Vi konkurrerer jo med lufthavne som Hamburg og Amsterdam og her har man en befolkningsmasse, som er
større end vores, hvilket betyder, at vi skal bruge vores infrastruktur til at koble et større optageområde til vores
lufthavn.
Tilsvarende kan man se Billund Lufthavn som et trafikknudepunkt i det jyske og ved at bruge infrastrukturen
til at binde det hele sammen, hvilket er vejen frem, kan vi skabe en region så tilpas stærk, at den er attraktiv for
udenlandske virksomheder og dermed kan konkurrere med andre regioner i eller uden for Europa, slutter
Michael Svane.
Optimisme
Der har, i hele dette interview, været en behersket optimisme hos direktøren. En optimisme, der også hersker i
andre erhvervsorganisationer og erhvervslivet generelt og skal man yderligere fremhæve en positiv udvikling i
transportsektoren må man fokusere på det faktum, at alle har indset nødvendig af at nok er tog, ”gummihjul”,
fly og skibe i mange tilfælde konkurrenter, men i konkurrencen med de store spillere, på de internationale
markeder, der har branchen indset, at samarbejdet er vejen frem. At vi ser helhedsorienteret på
transportsystemet og at mobilitet og tilgængelighed er helt afgørende for vort erhvervsliv, ”uanset om det er
med tog, fly, skib, ”gummihjul” eller varmluftballon”, som Michael Svane ynder at udtrykke det.
På gensyn i næste uge til interview med direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne
REDAKTIONEN ØNSKER ET GODT, PRODUKTIVT NYT ÅR FOR HELE TRANSPORTBRANCHEN
TØF Konferencer i Januar
HVORDAN SIKRER INFRASTRUKTUREN DET REGIONALE
DANMARK FORDEL AF BYERNES VÆKST?
Hør politisk debat om, hvordan vi skaber rammer for vækst også uden for storbyerne:
Carsten Hansen, S, Minister for By, Bolig og Landdistrikter * Carl Holst, V, næstformand for Danske Regioner
og John Brædder, G, borgmester, Guldborgsund * Morten Kabell, EL, teknik- og miljøborgmester, København
Kristian Pihl Lorentzen, V, MF og trafikordfører
Hør oplæg om bl.a.:
"Urbanisering i Danmark - årsager og konsekvenser" v. Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker, Danmarks Statistik
”Betyder infrastruktur faktisk noget for virksomhederne?” v. Palle Damborg, direktør, Jysk Display
"Moderne produktion, urbanitet og mobilitet som vækstdrivere" v. Jens Lundsgaard, direktør,
Erhvervsministeriet
Konferencen finder sted den 19. januar fra 9 til 17 i København. Læs mere på: www.toef.dk
LOGISTICS INFRASTRUCTURE IN THE
FEHMARNBELT REGION
– Challenges & Opportunities
Programme January 29th 2015
10:45-11:05
Light snack and welcome * Introduction of Participants *
Outline of the day
Lars Wewstädt, BeltLogistics Partner Representative,
Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH
11:05-11:35
“The new port development plan 2030 of the Hanseatic town of Lübeck” by Michael Siemensen, Lübeck Port
Authority
11:35-12:05
“Femern Belt Fixed Link – Impact on Baltic turntable function of Lübeck” by N.N., Lübecker Hafen-Gesellschaft
mbH (to be confirmed)
12.05-12:30
Lunch and networking break
12:30-13:00
“Future developments in the port of Køge and Scandinavian Transport Center” by Thomas Elm Kampmann,
Managing Director Port of Køge and STC
13:00-13:45
Group discussion on the issue of future challenges and opportunities in the context of logistics infrastructure in
the Fehmarnbelt-Region
13:45-14:00
Summary of the Day and Outlook to further BeltLogistics activities 2015
The BeltLogistics seminar will take place in the conference room of
the Scandlines ferry “FS Schleswig-Holstein” on its route between
Puttgarden (Germany) and Rødby (Denmark).
Info: www.toef.dk
TØF Konference i Februar:
LOGISTIK- OG GODSKONFERENCEN 2015
Transportøkonomisk Forening inviterer til Logistik- og Godskonferencen 2015
med fokus på E-handel, nye markeder, logistiktrends samt paneldebat d. 4.
februar på Børsen.
TEMA: Dette års Logistik- og Godskonference sætter fokus på, hvordan ehandelen forandrer logistik- og distributionsmarkedet samt, hvad
virksomhederne kan gøre for at tilpasse sig og skabe nye forretningsmuligheder.
Konferencen giver også indsigt i det tyrkiske logistikmarked samt, hvordan
finansieringsmulighedern er for transporterhvervet.
Afslutningsvis præsenteres de internationale trends indenfor logistik, hvad
logistik- og godstransporten betyder for Danmarks økonomi, samt en
afsluttende politisk paneldebat.
Speakers:
Direktør Annette Falberg, Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) * Chef for Logistics og eCommerce
Carsten Dalbo Pedersen, PostNord Danmark * Prof. Dr. Rod Franklin, Kühne Logistics University
Country Manager Casper Damgaard, EDI Soft * Logistikchef Christian Munch, Neptun Transport
Senior Konsulent Ole Kveiborg, COWI * Forretningsdirektør Rune Møller, Jyske Bank
Partner Rune Hugo N. Pedersen, TrunkBird (tidl. Bringrs)
Velkomst og moderatorer:
Formand Michael Svane, Transportøkonomisk Forening * Underdirektør Ove Holm, DTL
Innovationsdirektør Poul Bruun, ITD * Adm. direktør Martin Aabak, Danske Speditører
Program:
Tirsdag d. 3. februar kl.19:30 - Get-Together Dinner
Onsdag d. 4. februar kl.8:30 – 17:00 - Konference
8:30-9:00 Kaffe, croissant og registrering
Velkomst ved Micahel Svane, Formand for Transportøkonomisk Forening (TØF) og Direktør i DI Transport
9:00 - 11:00 E-Handel
• Moderator Martin Aabak, Adm. direktør hos Danske speditører
• Hvad er forbrugernes købsadfærd og krav til e-handel nu og i fremtiden? Ved Annette Falberg Adm. direktør
i Foreningen for Dansk Internet Handel (FDHI)
• Erfaringer med e-handel og forventninger til fremtidige trends, Ved Carsten Dalbo Pedersen, Chef for
Logistics og eCommerci i PostNord Danmark.
• Nye IT løsningers indvirkning på transport- og logistikmarkedet Ved Casper Damgaard, Country Manager
hos EDI Soft
11:00 - 11:30 Pause
11:30 - 13:00 Eksport, nye markeder og investeringer i transport
• Moderator Poul Bruun, Innovationsdirektør hos ITD
• Hvilke muligheder og udfordringer er der ved at operere på det hastigt voksende tyrkiske marked? Ved
Christian Munch, Logistikchef hos Neptun Transport
• Bud på kompatibilitet mellem den etablerede logistik- og godsbranche og de nye spillere, rundet af
deleøkonomi, bæredygtighed og digitale løsninger Ved Rune Hugo N. Pedersen medstifter af og partner i
TrunkBird (tidl. Bringrs)
• Hvad er finanserinsmulighederne for transportbranchen? Ved Rune Møller, Forretningsdirektør i Jyske Bank
13:00 - 14:00 Frokost
14:00 – 16:00
Trends inden for logistik- og sektorens økonomiske betydning.
Logistik- og godstransporten er afgørende for samfundsøkonomien, herunder
forbrugerene, eksporten samt produktionsvirksomhederne.
Men øget sourcing fra andre lande, den hastige globalisering samt øget E-handel og nye
IT løsninger medfører store ændringer i sektoren.
Er der brug for, at man udarbejder en ny national strategi for logistik- og godstransport,
så vi kan ruste Danmark bedre til fremtiden?
• Moderator Ove Holm, Underdirektør, DTL
• Hvad betyder godstransporten for dansk økonomi?
Ved Ole Kveiborg, Senior Konsulent hos COWI
• The physical internet and self-optimizing logistics. What are the future trends? Ved Prof. Dr. Rod Franklin,
Kühne Logistics University
• Paneldebat med politikere. Er der behov for at skabe en national strategi for Logistik- og Godstransport? Og
hvis ja, hvad skal den fokusere på?
16:00 - 17:00 Networking, vin og snacks
Du kan hente program og få flere oplysninger på: www.toef.dk
Nytårsreception 13. januar 2015 kl. 14:30 - 17:15
KONFERENCE OM FEMERNFORBINDELSEN
Femern A/S orienterer om økonomi og trafik
Ingeniørforeningen og Femern A/S inviterer til konference om perspektiverne ved byggeriet af en fast
forbindelse mellem Danmark og Tyskland
Den 18 kilometer lange Femern Bælt sænketunnel mellem Danmark og Tyskland vil blive Danmarkshistoriens
største anlægsprojekt. Når den står færdig, så betyder forbindelsen ikke alene en kraftigt styrket infrastruktur,
men også en enorm teknologiudvikling, ny viden og mange nye jobs.
Foreløbigt program:
14.30 Velkomst og indlæg ved Frida Frost, formand for IDA * 14.50 Planforudsætninger og status for Femern Bælt
projektet ved Claus F. Baunkjær, administrerende direktør i Femern A/S * 15.10 Sådan bygges sænketunnelen under
Femern Bælt. Hvad får det af betydning for os ingeniører? ved teknisk direktør Steen Lykke, Femern A/S * 15.40 Pause
15.55 Trafikalt og finansielt grundlag for Femern Bælt forbindelsen ved Anne Martens, chefanalytiker i Femern A/S
16.25 Spørgerunde og paneldebat * 17.15 Slut
Mere info og tilmelding på: www.femern.dk
Transportmesser i 2015:
19. - 22. MARTS 2015 i MCH MESSECENTER HERNING
Transport 2015 er Skandinaviens største indendørs transportmesse. Messen byder på udstillere inden for
lastbiler, opbygninger, trailere, kraner, renovation, tilbehør, serviceydelser og meget mere.
Læs mere på: www.transport-messen.dk
TRANSPORTMESSA I OSLO 18. – 20. JUNI 2015
Messen på Gardermeoen flyttes, opgraderes og udvides i år. Tilmelding senest 1. marts
Læs mere på. www.transportmessa.no
COMTRANS 2015 I MOSKVA 8. 12. SEPTEMBER 2015
Læs mere på: www.comtrans.auto-fairs.com
OMNIBUS I DENNE UGE BL.A. (SE VEDHÆFTEDE)
Ny særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum:
FORVANDLINGER
HUGO RASMUSSEN FÅR LEO MATHISEN PRISEN
ÖRESUNDSMAGASINET
TURNER & ELIASSON PÅ TATE BRITAIN
Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr. 32 29 46 18
Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer
[email protected] * +45 2251 8833
Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard