Nr. 1 - 2012

AARBY SOGNEBLAD
FOREDRAG OG SOGNEUDFLUGT I ÅRBY
Side 1
.......................
DYNAMISK NATUR SOM
INSPIRATION
Side 2
....................... Familie og samfund
Side 3
.......................
FREDEIKSBERGLEJEREN
....................... Side 6
Asnæs borger- og
Side 7
kulturforening
....
nyt fra
forsamlingshuset
Side 8
.......................
årets konfirmander
Side 9
.......................
Årby skole
....................... Side 10
Kornyt
....................... Side 11
Kirkelige handlinger og
arrangementer
Side 11
.......................
....................... Side 16
Gudstjenesteliste
Nr. 1 · 2012
April
Foredrag og
Sogneudflugt i Årby!
–­ vi prøver kræfter med to klassiske
traditioner i kirkens liv.
Vi er i Årby kirkes aktivitetsudvalg meget glade
for at kunne præsentere to spændende nye tiltag,
først et foredrag, som vi inviterer til d. 15. maj om
vores egen kære kirke, ved sognets tidligere præst
Leif Aage la cour Jensen, og så en sogneudflugt d.
2. juni til Andelslandsbyen Nyvang.
Sogneudflugten er for alle som har tid og lyst til
at bruge en dag i hyggeligt lag, og som I kan læse
længere inde i bladet, skal vi se et spændende museum om noget af det mest danske nemlig andelsbevægelsen.
Så sæt kryds i kalenderen d. 15. maj om aftenen til
en spændende og lærerig aften om den kirke, der
knejser på sit højdedrag og pynter horisonten her i
Årby, og den 2. juni hvor en hel dag med godt selskab, hyggelige stop med frokost, og senere kaffe og kage.
2
DYNAMISK
NATUR SOM
Inspiration
i sognegården
Vi glæder os meget til at nyde billedkunstner
Hans Werners flotte billeder, når de snart
kommer til at pryde sognegården. Det sker
når den dygtige kunstner Hans Werner udstiller sine malerier i Årby sognegård fra
april til august 2012.
Olie- og acrylmaleri er Hans Werners udtryksform, der kommer til udtryk i abstrakte og ekspressionistiske malerier med naturens signaler som udgangspunkt.
Hans Werner er uddannet på Statens Tegnelærerskole, Danmarke Lærerhøjskole billedfagslinie, Langelands og Holbæks kunsthøjskoler, samt Århus Kunstakademi.
1/4 -1/8
2012
Og har haft dygtige lærere som Niels Frank
og Gerda Svane, og er i dag medlem af kunstnergruppen Sienna.
Det er i mødet med naturen inspirationen
og energien findes til arbejdet med farver
og former foran lærredet. Der skal gengive
den energi og kraft man fyldes af når man
bevæger sig i og lader sig bevæge af naturen.
Den naturalistiske gengivelse af naturen er
ikke på spil men afløst af lysten til at formidle det sansede som billedsignaler.
Så stop op og nyd billederne, når jeres vej
går forbi Årby sognegård i den næste tid.
3
NYT FRA FAMILIE OG SAMFUND
Familie og samfund
I skrivende stund er de sidste brikker ved
at falde på plads til det nye program.Vi
håber på,at vi igen i år har ramt om ikke
plet,så dog fundet på forskellige tiltag,som
alsidighed,oplysning og fornøjelser, til rigtig mange mennesker,til vores store trofaste medlemsskare og også gerne til nye af
slagsen.
Vinteren har været lang,men ikke streng i år
synes jeg. Sidst på året 2011 skal to rigtig
gode arrangementer omtales den 16. november afholdes i samarbejde med Rødekors
butikken i Ubby, en fin mannequinopvisningpå Aarby skole,vi var over 70 deltagere ialt. Nydt blev det store arbejde,frivillige
fra Ubby og omegn havde lagt i indsamling,
sammensætning og præsentation af meget
pænt,menbrugt tøj-fodtøj-smykker og tasker. Amerikansk lotteri blev afviklet og aftenen sluttede med salg af de fremviste ting.
Indtægten til Røde kors arbejdet udgjorde et
fint beløb, nemlig 4.000 kr.
Det andet arrangement var i Aarby sognegård den 13. december lucia dag med Aarby kirkes børnekor under ledelse af organist
Edith Køhl. De sang så dejligt og opførte det
smukkeste luciaoptog man kan tænke sig.
Sognepræst Helga T. J.fortalte levende og
interessant om præsteuddannelsen, om at
have prøvet at være ung præst i København,
og om lykken at blive ansat som sognepræst
på landet, i et ønskejob.
Julefrokost hører også til denne aften+sang
og godt humør, fuldt hus og lejlighed til megen snak og lejlighed til at ønske hinanden
god jul blev også efterkommet.
I januar måned havde vi besøg af sygeplejeske Susanne Duus, Asnæs Skovvej,som
holdt et bragende godt foredrag, om den
barske verden,med få hjælpemidler at arbejde i verdens nordligste beboede område
nord for Thule i ”Knud Rasmussens land”
Susanne Duus har arbejdet som sygeplejeske i Grønland i en hel del omgange,de første år mere fast ansættelse end vikariaterne
senere. Susanne D. har en adopteret en grønlansk dreng,så kontakt og relationer til grønlænderne ”deroppe”er tæt.
45 mennesker er tilmeldt besøget på gartneriet Spiren Skælskør den 29 februar 2012.
Torsdag den 8. marts 2012. afholder vi vores generalforsamling i Aarby sognegård
hvortil alle er velkommen, efter generalforsamlingen kommer Sue Jensen ”Øens Oste”
og fortæller om sin virksomhed og uddeler
smagsprøver.
Det nye program/kredsprogram udkommer
først i april måned og de 4 forårsmøder i
Aarby forsamlingshus afholdes i ugerne
15-18.
På gensyn, velkommen,
evt.spørgsmål til:
Marianne Mortensen 59504553
4
SOGNETS OLDTID
Af Jens Nielsen
BRONZEALDERHØJE
Fortsat fra forrige nummer.
Bronzealderen medførte nye gravskikke i
Danmark. Det omfattende højbyggeri, der
dengang fandt sted, ses i realiteten i dag
kun som en svag afglans af de oprindelige forhold.
På landsplan er der endnu hen ved 15.000
bronzealderhøje bevaret. Men med det kendskab, vi har til registrerede sløjfede høje, når
vi op på 50-60.000, og der har uden tvivl været flere, der er sløjfet før systematiske registreringer fandt sted. Det er beregnet, at der
i de perioder, hvor højbyggeriet var mest intenst, blev anlagt noget i nærheden af 100
høje om året i Danmark. De var dog af forskellig størrelse. Nogle af de yngste er ganske små, men almindeligvis er højden på højene mellem 2 og 7 meter, og tværmålet kan
være op til 40 meter. Til de største har medgået kolossale mængder materiale. Mere end
3.000 kubikmeter til en enkelt høj. Grundige undersøgelser af sådanne høje har tydeligt vist, at de er omhyggeligt bygget op af
græstørv. Det betyder, at mere end 7 hektar land er blevet skrællet for græstørv blot
til opførelsen af en enkelt af de største høje.
Søger man på internettet på skelhoej.natmus.dk, er der spændende oplysninger at
hente om udgravningen for nogle år siden
af en stor bronzealderhøj ved navn Skelhøj.
Den ligger ved Tobøl nord for Kongeåen og
ikke langt fra Ribe.
Det er yderst sjældent, at en fredet bronzealderhøj bliver frigivet til udgravning. Når
det endelig sker, bliver alle mulige relevante
discipliner inden for naturvidenskab og an-
det involveret, for at få afsløret så mange af
højens hemmeligheder og oplysninger som
overhovedet muligt.
Selv om en hel del af bronzealderens høje
gennem tiderne er blevet temmelig deformerede af røvergravninger, hårdhændet
pløjning i højfoden og nedslidning af større
græssende dyr, får man indtrykket af, at deres udformning som udgangspunkt har været utrolig regelmæssig og velproportioneret. Heldige undersøgelser under gunstige
forhold har vist, at der før opførelsen af selve græstørvshøjen kunne være bygget skabeloner, der angav højens kommende facon
og størrelse. Fra centrum blev der placeret
radiære rækker af pæle med fletværk imellem, som angav den form, højen skulle have.
Sådanne høje kan således være bygget op i
sektioner, nærmest som stykkerne i en lagkage. Alt har således fra starten været veldisponeret og nøje tilrettelagt.
Hvis vi vender blikket mod Aarby Sogn, viser det sig, at bronzealderen har markeret sig
ret stærkt hvad angår gravhøje. Ifølge arkivalske studier og supplerende rekognosceringer har vi alene i de to skove på Asnæs
kendskab til 100 høje, der med stor sandsynlighed alle er fra bronzealderen. Der er
udgravet 14 af dem, som alle har vist sig at
være fra yngre bronzealder.
I løbet af de 1.200 år, bronzealderen varede,
skete der visse forandringer i gravskikken,
og naturligvis også på andre områder. Fra
den ældre bronzealder kender vi især de berømte og utroligt velbevarede egekistegrave, hvor Egtvedpigens grav vel er den bedst
kendte. Som kiste blev anvendt en stor egetræstræstamme, der blev kløvet og udhulet,
således at den ene stammehalvdel udgjorde
kistens underdel, medens den anden halvdel
fungerede som låg. Kisten blev støttet i et
5
Videnskabernes Selskabs kort fra 1771.
leje af en solid stenpakning før selve højen
blev bygget over kisten. Selve skikken med
at anvende stammekister blev dog så småt
taget i brug allerede i slutningen af stenalderen. Selv i vor tid, hvor elektroniske kommunikationsformer sætter os i stand til at meddele os til hele Verden på få sekunder, opstår
nye skikke som bekendt ikke fra dag til dag.
Hen imod slutningen af ældre bronzealder
begyndte en ny skik så småt at vinde indpas.
Man begynder at brænde nogle af de døde på
et ligbål. Det var en ny skik, der gradvis tog
til, og i yngre bronzealder blev alle de døde
kremeret. Knoglerne fra de brændte lig fylder af gode grunde ikke særlig meget, hvilket efterhånden overflødiggjorde de store
egekister. De ældste bronzealderkremeringer blev dog fortsat lagt i store egekister,
men som tiden gik, blev kisterne gjort mindre og til sidste afløst af en slags æsker af keramik. Den mest udbredte form for beholder
for de afdødes jordiske rester blev dog gennem yngre bronzealder gravurnen, der ofte
var placeret i et lille kammer bygget af flade stenfliser, hvor der lige netop var plads
til urnen. Urnerne
kendes i tusindtal,
og de kan være
af meget forskellig udformning.
Et par ret specielle
kartyper, såkaldte
husurner og ansigtsurner, synes
udelukkende at
op­træde i forbindelse med gravlæggelser. Der er
næppe tvivl om,
at husurnerne har
været inspireret
af bronzealderens
boliger. Hvad ideen bag urnerne med stiliserede ansigter har
været, er det nok vanskeligere at gennemskue. Husurner og ansigtsurner er sjældne,
mens de øvrige gravurner, som kendes i meget stort antal, består af lerkar af vidt forskellig udformning. Disse gravurner svarer
til den variation af lerkar, som de også kendes fra de samtidige bopladser. Det er åbenbart, at det i de fleste tilfælde er ganske almindelige beholdere fra husholdningen, der
blev anvendt som begravelsesurner.
Højene er i sin tid bygget op over den første begravelse, der er foretaget på stedet. I
løbet af især yngre bronzealder er der ofte
foretaget nedsætninger af urner, således at
der sagtens kan være mere end en snes urner i den samme høj. De fleste af disse sekundære urnebegravelser er gravet ned i højens sydlige halvdel. I forbindelse med disse senere begravelser er højene ofte blevet
bygget større og større. Der er også adskillige eksempler på, at jordfylden over jættestuer fra stenalderen er anvendt i bronzealderen til urnebegravelser.
6
Frederiksberglejren på Asnæs 1918 til 1968
Asnæslejren som den også kaldes, er givet
ungdom fra Frederiksberg sogn. Beliggenheden er enestående et betagende stykke natur. Skov lige ud til den åbne strand.
Den aften i 1916, da to unge mænd fra
K.F.U.M. Frederiksberg sogn kom til Kalundborg, var der noget betagende og eventyrligt over byen med den gamle femtårnede kirke, som den lå der i efterårets klare månelys.
Og eventyret holdt sig, da de den næste dag
kørte ud og opdagede halvøen Asnæs. Aldrig har skovens farver flammet så festligt
som netop den dag, og aldrig har kaprifolierne duftet så dejligt. To år efter lå der et kønt
og stilfærdigt træhus i Forskoven ved den
stenede Sønderstrand. Det var Asnæslejren,
skænket til K.F.U.K. og K.F.U.M. af forstående og hjælpsomme mennesker i 1918.
I oktober måned 1916 begyndte to mænd
nemlig Uttental og Klenow, der var de drivende kræfter bag foreningen Frederiksberg Sogns KFUM, at søge efter en passende grund til den kommende sommerlejr. De satte sig omkring et bord og studerede et sjællandskort. Det mest passende
sted var Asnæs. Der var både skov og strand
og afstanden fra København var passende.
En weekend i oktober 1916 to Uttental og
Klenow med toget til Kalundborg, og næste
dag tog vi til Asnæs på Cykle. På en mark ved
Mineslund så vi en flok gæs, der blev vogtet
af en dreng med en kæp. De kørte gennem
Forskoven og Vesterskov helt ud til spidsen,
og på hjemvejen fandt de det ideelle sted for
vor lejr. Fyrreskrænten, der jo dog ikke blev
det endelige – årsagen var den, at netop Fyrreskrænten var et yndet udflugtssted for kalundborggenserne.
Nu måtte de i forbindelse med grevskabet.
Uttental havde fra sin tid som huslærer på
et gods i Jylland visse forbindelser i adelige
kredse. De måtte bruges, og de blev forsøgt
– med et absolut nej som resultat! Klenow
var på det tidspunkt ansat i Middelfart, og
der fik han en dag et brevkort fra Uttental.
Der stod bare: ”Alligevel Asnæs, glædeligt hurra”! Det havde vist sig, at stiftprovst
Hoffmeyer, daværende sognepræst ved Frederiksberg kirke, havde en direkte kontakt
til Lerchenborg, og da han spurgte, svarede
greven: ”Jeg har netop sagt nej til nogle andre, og så kan jeg ikke så godt sige ja til Dem”
Til alt held for foreningen blev det opklaret,
at det var de samme mennesker, man talte
7
kost med masser af rejer. Mens vi var i frokoststemningen blev også det juridiske ordnet – betingelser blev aftalt og lejrens plads
blev fastslået.
om, og så blev tilladelsen givet…! Men hvor
på Asnæs skulle lejren ligge?
I påsken 1918 indlogerede Uttental og
Klenow sig på KFUMs hotel i Kalundborg.
Vi blev inviteret til frokost hos grev Lerche
på Lerchenborg. Det var en meget fin fro-
”Ved en overmåde glædelig velvilje fra lensgreve Lerche-Lerchenborg har vi fået lov til
at rejse en lejr på Asnæs på et ganske dejligt sted – i skovkanten lige ud til den åbne
strand. Man bli’r næsten solbrændt af at tænke på, hvor storartet vi kan få det der.”
Der hvor lejren skulle ligge, havde der oprindelig været en planteskole, men den var
mislykkedes. Lige dengang da grunden blev
anvist, havde man netop pløjet jorden op for
at dyrke kartofler der. Deres første arbejde
var derfor at vende alle græstørvene, så de
fik det lodne opad.
Søndag den 28. juli bliver en mærkedag for
foreningen. På den dag bliver lejren indviet.
Asnæs borger- og kulturforening
Fredag den 20. januar 2012 blev Asnæs borger- og kulturforening dannet på en stiftende generalforsamling, hvor omkring 30 personer deltog. Ifølge vedtægterne er foreningens formål:
”At udvikle og medvirke til udvikling af attraktive levevilkår for nuværende og kommende borgere på Asnæs og omegn”, og
”At forestå etablering af højhastigheds internetforbindelser, samt at etablere og drive
borger internetportal for borgere og andre
interesserede på Asnæs og omegn.”
Der er nedsat en bestyrelse bestående af Formand Eirik Vinsand, Næstformand Tommy
Brun, Sekretær Jes Jessen, Christian Lerche-Lerchenborg , Klaus Falk og suppleant
Dorthe Viemose.
Der er i nogle måneder blevet arbejdet med
at indhente tilbud og søge fondsmidler til
etablering af et fibernet og en borger intranetportal på Asnæs. Projektet bærer navnet ASNET og fra Udvikling Nordvest har
foreningen fået tilsagn om støtte til projektet, som i forhold til tilbud fra SEAS-NVE
skulle kunne bringe os et godt stykke på vej.
Formålet med projektet er udover et velfungerende fibernet også at medvirke til samarbejde mellem borgere og virksomheder samt
gøre det attraktivt for tilflyttere at bosætte
sig og for at unge efter endt uddannelse bosætter sig i området.
Dorthe Viemose
8
NYT FRA AARBY FORSAMLINGSHUS
Forår i Årby forsamlingshus
Så er vi ved at sige farvel til vinteren og byde
velkommen til foråret. Det bliver skønt med
nogle flere lyse timer og komme ud igen.
Hen over vinteren har vi haft travlt i forsamlingshuset. Vi har haft den herligste julefrokost. Sikken med gæster og sikken noget musik. Der var bare gang i dansegulvet
hele aftenen. Vi har haft nogle meget flotte
besøgte bankospil hele vinteren. Der kom
så mange til vores 2 julebankospil, at vi desværre måtte sende nogle hjem igen. Der var
simpelthen ikke plads til flere. Det har jeg
aldrig oplevet før! Så har vi har haft mange beboere til vores fællesspisninger og 27.
marts afholder vi den sidste i denne sæson.
Så holder vi fri indtil september. Selvfølgelig kommer vi tilbage igen, for det er der
heldigvis mange som ikke vil undvære. Så
har vi lige haft vinsmagning med italienske
vine og italienske lækkerier til. Det var simpelthen så hyggeligt. Jo flere vine som kom
på bordet jo mere gik snakken, så klokken
var mange før den sidste gæst var gået. Det
blev en aften med stor succes.
I forsamlingshuset har vi lavet en flot brochure som fortæller hvad vi har at tilbyde i
år. Fælles for alle arrangementer er, at I
allerede nu kan ringe til Malene Frandsen på tlfnr: 59 50 00 66. Husk at ringe
efter klokken 17.
Lørdag den 13.oktober skal vi have ”vild
med dans” aften. I medbringer selv jeres
mad. Vi sælger drikkelsen til meget rimelige priser. Vi dækker bord med service og
serverer kaffe. Pris pr. person 100 kroner.
Alle som har hørt om Jens Munkholm ved, at
her er musik i topklasse og det er ham vi har
fornøjelsen af den aften. Så elsker I at danse,
så ring til Malene og sig hvor mange I kom-
mer. Så sørger vi for et bord til jer den aften.
Fredag den 2. november skal vi have ølsmagning. Her kommer Skovgaard Vine fra
Slagelse igen og præsenterer en række forskellige øl. Bliver det lige så stor en succes
som med deres vin, bliver det en herlig aften. Det tør jeg godt garantere. Pris og antal
oplyses senere på vores hjemmeside.
Lørdag den 1. december er det igen blevet tid til julefrokost.
Jeg håber på, at I har fået lyst til at komme
og besøge os i forsamlingshuset. Nu har I i
hvert fald fået muligheden for at reservere
datoerne i god tid. Jeg synes I skal benytte jer
af det, for vi har det sjovt og hvem kan ikke
trænge til det indimellem spørger jeg bare?
I øvrigt kan I altid gå ind på vores hjemmeside www.aarbyforsamlingshus.dk Her kan
I se de nævnte datoer og meget mere. Står
I og skal holde en fest og godt kunne tænke jer, at komme op til os, så gå ind på kalenderne og se om vi har plads til netop din
fest. Her står der også priser – ja alt hvad I
skal bruge af information. Som alle kan se,
er vi et forsamlinghus som er meget aktivt.
Tilbudene er mange. Tilbage er nu at håbe,
at I vil gøre brug af de mange tilbud vi har
til jer. Så nu hvor I har læst mit indlæg har
jeg kun en ting tilbage at sige til jer; få fat
i familien/naboer og venner og sig til dem,
at NU skal vi have taget os sammen og bestilt billetter til arrangementerne i Årby forsamlingshus.
Vi glæder os til at se jer.
Mange forårshilsner fra
Charlotte Svendsen
Formand f/Årby forsamlingshus
9
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
Forårets store konfirmationsdag 22. april:
20 konfirmander er i overkanten af hvad vores landsbykirke kan klare, så i år er konfirmationen delt i to så der er én tidlig konfirmation kl. 9.30 og en senere kl. 11.30. Det
bliver en stor dag, med himmelhøjt til loftet
Årets konfirmander
22. april 2012 kl. 9.30
Alexander Nautrup Hansen
Emile Christine Dalgaard Pedersen
Jesper Korsager Høj Hansen
Julie Kaster Jørgensen
Mikkel Fly Fangel
Nicklas Heilskov Olsen
Patrick Winther
Sarah Mia-Marie Guldhammer
Signe Strandlund
Theis Walsø Jepsen
Årets konfirmander
22. april kl. 11.30
Andreas Magnus Vetter
David Due Larsen
Emma Thestrup Suhr
Julie Therese Maak Hertz
Julie Mørum Rydstrøm
Lærke Astrid Lehmann Rasmussen
Michell Vesturheygg Hornemann
Simon Hass Nilsson
Sofie Amalie Tranberg Nielsen
Sofie Bangsted Pedersen
og masser af glade ansigter. Og vi vil fra kirkens side gøre vores ypperste for at få dagen
til at køre på skinner og hjælpe med at finde pladser til alle, der kommer for at nyde
de unge menneskers store øjeblik.
10
NYT FRA AARBY SKOLE
Årby SFO bliver certificeret IDRÆTS SFO
En SFO der vægter idræt, leg og bevægelse
I Årby SFO har vi valgt at gå i samarbejde med Rørby SFO om at blive Idræts SFO.
Dette foregår over 2 år og i samarbejde
med DGI.
Grundtanken med en IDRÆTS SFO er at
skabe rammer og indhold, der fremmer de
fysiske aktiviteter i børnenes SFO tid, altså
at få så mange nye ideer til bevægelsesfremmende aktiviteter som muligt, samt opbygge en pædagogik der øger den daglige bevægelse.
Vi ønsker hermed at børnene i vores SFO
oplever mangfoldighed i bevægelsesaktiviteterne, at børnene på eget initiativ igangsætter bevægelses aktiviteter og at vi udnytter de kompetencer og muligheder, som personale, forældre og de lokale idrætsforeninger besidder. Sport, leg og bevægelse skal
blive en naturlig del af børnenes hverdag,
så dette formentlig med tiden vil give dem
lyst og mod til at dyrke sport ude i idrætsforeningerne.
I Uddannelsen indgår 5 moduler som vi som
samlet personalegruppe vil deltage i.
1.
2.
3.
4.
5.
Finde et fælles sprog
Udarbejde en bevægelsespolitik
Få fælles kropserfaringer
Begrundet valg af aktiviteter
Konkret planlægning af aktiviteter
Det er vigtigt, at vores børn får nogle sunde fritidsinteresser. Det er vigtigt for børn,
at de tidligt får indbygget de gode vaner, så
de kan føre dem videre i deres ungdoms- og
voksenliv, og det vil vi på Årby skole og SFO
gerne være med til at skabe et grundlag for.
Mange steder i landet er man allerede gået
i gang og flere SFOer kan allerede fortælle
om en kæmpe succes.
Vi glæder os til arbejdet, så Årby SFO i
fremtiden vil blive en vaskeægte certificeret idræts SFO.
Venlig hilsen
Søren Kæstel
Skoleleder
11
KORNYT
Koret bliver hele tiden bedre!
I forbindelse med kirken er vi så heldige at
have Aarby Kirkes Korskole og Børne- og
Undgomskor, og de fortæller:
Vi øver hver onsdag i Sognegården. Vi mødes først og fremmest for at synge sammen og have et fornøjeligt samvær. Samtidig øver vi os i hørelære, i at skelne intervaller og eftersynge små melodiforløb,
alt sammen færdigheder der styrker indlæringsevnen og forbedrer intonation og renhed. Vi lærer noder og rytmer at kende, og
alle timer starter med stemmeopvarmning.
Ligesom alle sportsfolk varmer musklerne
op før en præstation, starter vi også sangundervisningen med at varme stemmebåndene op både i dybden og i højden. Det er altid spændende, hvor højt vi kan komme op
og samtidig holde tonen ren. Det høje C er
det eftertragtede mål, som flere og flere efterhånden kan klare.
Som næste skridt synger vi kanons, som
er den første øvelse frem mod flerstemmig
sang. At lytte efter hinanden og udvikle sin
sangstemme og sangevne er rigtig fornøjeligt, især når man mærker, at stemmen og
evnerne vokser. Og jo mere man synger, jo
mere vil stemmen vokse i styrke og sikkerhed. Derfor giver det altid godt humør og
selvtillid at synge sammen, og vi har et rigtig godt kammeratskab i koret.
Pt. øver vi korsatser til påskens begivenheder til Palmesøndag, skærtorsdag og påskedag, hvor vi deltager i gudstjenesten. Har
du lyst til at synge med, optager vi nye kormedlemmer igen efter sommerferien.
Du er velkommen til at høre mere hos korleder Edith Køhl Hansen. Mobil 40112587.
Fællesgudstjeneste med forudgående
morgenvandring
2. påskedag d. 9. april kl. 10 i Vor Frue kirke
Påskens budskab om opstandelsen er forbundet med solopgangen. For de morgenfriske er der mulighed for at deltage i en vandring, mens solen stiger op på himlen.
Kl. 7.15 mødes vi ved Vor Frue Kirke og kører til Asnæsskoven. Der er også mulighed
for at møde os derude ved skovløberhuset kl.
7.30. Vi er tilbage til en kop kaffe i Vor Frue
Kirke ca. 9.30, så er humøret til morgenfrisk
morgenvandring, så kom og vær med.
Kl. 10 er der fællesgudstjeneste, hvor vi her
i Årby, Tømmerup, Nyvang, Raklev og Vor
Frue kirker er medvirkende. Temaet vil være
troens vandring, den enkeltes vandring mod
en tro på opstandelsen. Alle er naturligvis
velkomne til selv at vælge morgenvandringen enten til eller fra, man kan således sagtens komme direkte til gudstjenesten kl. 10
uden at deltage i morgenvandringen kl. 7.15.
Velkommen og Vel mødt!
12
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
Konfirmationer d. 22. april kl. 9.30 og 11.30
Så er tiden kommet til at de ikke mindre
end 20 smukke unge mennesker fra Årby
skal konfirmeres her i deres sognekirke –
Årby kirke.
Og i år er konfirmanderne fra Årby skole fordelt på to konfirmationer, sådan at endnu flere fra den enkelte konfirmands familie kan
opleve konfirmandernes rungende ja, når de
bekræfter deres dåb foran en fuld kirke fyldt
til randen med kærlige blikke.
ber at alt vil fungere upåklageligt på dagen
og at vi forhåbentligt får fuld sol på blå himmel til at skinne på de knitrende kjoler og de
nye skosnuder.
Jeg kan kun sige, at vi i Årby kirke glæder
os meget til begge konfirmationer og vi hå-
Foredrag: Aarby kirkes historie
HISTORIEN OM AARBY KIRKE
Aarby Kirke i historien
Leif Jensen
Leif Jensen
Aftenens foredragsholder er vores tidligere præst Leif Jensen. I det seneste år som
præst ved kirken skrev Leif Jensen en bog
om Aarby Kirke. Han skriver selv om aftenens foredrag:
Bogen vil denne
aften kunne købes for kr. 50,–
pr. stk.
Historien om Aarby Kirke – Aarby Kirke i historien
Tirsdag den 15. maj 2012 kl. 19.00 til 21.30
er der foredrag i sognegården. Emnet er
simpelthen ”Aarby Kirkes Historie”.
Aarby 2010
”Aarby Kirkes udvikling fra en beskeden romansk kampestensbygning med plankeloft
og uden de senere tilføjelser og tilbygninger
som hvælv, tårn mm til en anseelig rummelig
senmiddelalderlig Maria-kirke med tydelige aftryk fra den tids raffinerede byggestil.”
vi jo netop kan få syn for sagn, og opnå en
større indsigt i, hvorfor vores kirke ser ud
som den gør, og hvad den har været igennem i de 800 år den har været rammen om
Aarby sogn. Bogen vil denne aften kunne
købes for 50 kr. pr. stk.
Aftenen vil starte i sognegården, og vi vil under foredraget bevæge os over i kirken, hvor
Der vil være kaffe/te med brød til, som vi
kan skylle den spændende historie ned med.
13
KIRKELIGE ARRANGEMENTER
Familiegudstjeneste
Pinsedag d. 27. maj kl. 10.00. Vi skal synge
fødselsdagssang for kirken og spise lagkage.
Pinsedag er kirkens fødselsdag, og det skal
fejres med maner. Vi fejrer at Helligånden
kom til de 11 disciple da de var allermest alene og gav dem mod og kræfter til at bygge
den kristne kirke vi er en del af i dag.
Det fejrer vi med en festlig fødselsdagsgudstjeneste, hvor vi hører historien og synger for
kirken, for Gud og for Helligånden.
Bagefter er der lagkage, kaffe, saftevand og
fødselsdagsboller, så det bliver en rigtig fød-
selsdag for det gamle hus, der er vores kirke
her i Årby, men som også er hele den verdensomspændende kristne kirke i alle dens
forskellige former.
Så kom og vær med alle som har lyst til at
fejre kirkens fødselsdag pinsedag.
Sogneudflugt
Lørdag den 2. juni 2012 Arrangerer Årby
Kirkes Menighedsråd en sogneudflugt for
alle interesserede til Andelslandsbyen Nyvang. Vi tager af sted fra Sognegården, Årbygade 41, 4400 Kalundborg kl. 10. og er
hjemme igen kl. 17. Frokost og eftermiddagskaffe/te indgår i arrangementet. Deltagelse koster 50 kr.
Andelslandsbyen Nyvang ligger ca. 5 km
syd for Holbæk. Andelslandsbyen er et museum over Andelsbevægelsen og dens historie. Museet, som er et frilandsmuseum illustrerer perioden fra ca. 1870 til 1950, hvor
andelsbevægelsen spillede en væsentlig rolle for landbrug – forretninger – brugsforeningen osv. Tanken bag ved Andelsbevæ-
14
gelsen er ganske enkel, at flere slutter sig
sammen om en opgave, den enkelte ikke
kan løse alene. Sammen skaffer man startkapital – senere er man fælles om at dele
overskud eller tab. Man kan også løse større opgaver og sikre en bedre og mere ensartet kvalitet – eller gennem storindkøb få en
bedre pris og et større udvalg. Andelstanken
slog igennem overalt i Danmark (og blev
eksporteret til Rusland inden revolutionen
i 1917) og gav mange nye muligheder. Det
betød ikke mindst, at der kom nye arbejdspladser til landsbyerne.Vi håber, at få en god
tur med rundvisning på det store areal, hvor
vi både kan se Søstrup Andelsmejeri, Andelslandsbyens Slagter, Bager og Brugs og
en hel masse andet (Zonestationen, Sandby
forsamlingshus, Landpolitistationen Radio/
cykelforretning osv.) For Dem der har levet
en del af perioden kan det blive et gensyn og
for dem hvor perioden er historie, et indblik
i tiden (gamle dage før mobiltelefonen). Vi
vil gøre vores for en oplevelsesrig og glad
dag, hvor vi får snakket sammen også om
vores egen historie. I kan se mere på www.
andelslandsbyen.dk
Gangbesværede sørger vi for, så meld Jer
bare. Har I spørgsmål eller betænkeligheder
så ring endelig til et af nedenstående telefon
numre: Tilmelding senest den 15. maj 2012
kan ske til: Graver Lis Hansen 59504283
Kirkesanger: Karsten Jørgensen på e-mail:
[email protected]
Eller send et brev til Aarby Kirke Aarbygade 41 4400 Kalundborg.
Udendørs sensommergudstjeneste
Søndag d. 19. august kl. 10.00.
Vi gentager med spænding sidste års succes, med en udendørs gudstjeneste i den danske sensommeridyl, med åben have og stort kagebord i præstegårdshaven efterfølgende.
Vi starter i kirken hvor vi samles om en morgensalme, herefter bevæger vi os på en rejse igennem guds skaberværk, som munder ud
i en fejring af vores andet sakramente en nadver under Guds åbne
himmel. Vi slutter som sagt af med læskende saftevand til børnene,
god kaffe til de voksne og masser af kage til alle i præstegårdshaven.
På forhånd: velkommen og vel mødt.
15
KIRKELIGE HANDLINGER siden sidst
Døbte:
22. januar 26. februar
25. marts Maria Dahl Vølund
Yasmin Boll
Milla Boll Gøttsche
Vielser:
Ingen
Begravelser og bisættelser:
15. december Palle Møller Jensen
29. december Alice Kirsten Niemann
6. januar Keld Frimann Jensen
11. februar Ella Frederiksen
29. februar Søren Elmer Pauli Nielsen
1. marts Ruth Nielsen
MEDDELELSER
KOMMENDE
MENIGHEDSRÅDSMØDER
I dette blads gyldighedsperiode (1. april til
31. august) holder menighedsrådet møde på
følgende datoer og tidspunkter.
17. april kl. 19, 29. maj kl. 16, 12. juni kl. 19
og 14. august kl. 19
Møderne er offentlige og åbne og begynder
almindeligvis kl. 19.
KIRKEN ER ÅBEN
Husk at kirken står åben for besøgende i
dagtimerne, på alle hverdage fra kl. 9.00 til
17.00. Brug gerne kirken som et fristed fra
hverdagens jag. Her kan man lade sindet op,
af rummets ophøjede ro.
KIRKEBIL
Efter flere undersøgelser har vi menighedsrådet fundet, at bestilling
af kirkebil skal ske telefonisk til præsten Hel-
ga Tidemann Jensen, senest fredag kl. 12.
Her skal man oplyse navn og adresse, så vil
der komme en vogn, fra taxa, søndag morgen og samle en op. Husk at oplys antal personer. Mit telefonnummer er 59504105. Tøv
ikke med at ringe, alle som ønsker at komme i kirke, skal have muligheden.
De bedste hilsner
Helga T. Jensen, sognepræst i Årby.
Lørdagsdåb
Det er muligt at vælge at holde barnedåb om
lørdagen på bestemte datoer.
Det er i perioden april til september på datoerne: lørdag d. 5. maj, lørdag d. 30. juni
og lørdag d. 4. august. Alle tre datoer kl. 11.
Vi har valgt datoerne, så de så vidt muligt
ligger 1. lørdag i en måned, der vil kun blive holdt gudstjeneste, hvis der er ønsket barnedåb på dagen.
GUDSTJENESTER
APRIL:
Søndag d. 1. april kl. 10.00
Palmesøndag
Torsdag d. 5. april kl. 10.00
Skærtorsdag
Fredag d. 6. april kl. 10.00
langfredag
Søndag d. 8. april kl. 10.00
påskedag
Mandag d. 9. april kl. 10.00
2. påskedag
- fællesgudstjeneste i Vor Frue kirke med morgenvandring se omtalen inde i bladet.
Søndag d. 15. april kl. 9.00
Anden præst
Søndag d. 22. april kl. 9.30
Konfirmation
Søndag d. 22. april kl. 11.30
Konfirmation
Søndag d. 29. april kl. 10.00
MAJ:
Fredag d. 4. maj kl. 10
Storbededag
Søndag d. 6. maj kl. 10.00
Søndag d. 13. maj kl. 9.00
Anden præst
Torsdag d. 17. maj kl. 10.00
Kristi himmelfart
Søndag d. 20. maj kl. 14.00
Afslutningsgudstjeneste for juniorkonfir.
Søndag d. 27. maj kl. 10.00
Familiegudstjeneste pinsedag
Mandag d. 28. maj kl. 10.30
fællesgudstjeneste på Amfiscenen,
Amfi Vestsjælland Bregninge
JUNI:
Søndag d. 3. juni Søndag d. 10. juni Søndag d. 17. juni Søndag d. 24. juni kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 10.00
JULI:
Søndag d. 1. juli Søndag d. 8. juli EWA
Søndag d. 15. juli EWA
Søndag d. 22. juli EWA
Søndag d. 29. juli kl. 9.00
kl. 9.00
kl. 9.00
kl. 9.00
kl. 10.00
AUGUST:
Søndag d. 5. august Søndag d. 12. august Søndag d. 19. august
Udendørs sensommergudstjeneste
Søndag d. 26. august kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 10.00
Ved gudstsjenester, hvor ikke andet er
angivet = Helga Tidemann Jensen
EWA = Ernest Walter Andersen
Præsten træffes ikke fra 13. april–17.april, 11. maj–14. maj, samt 30. juni– 23. juli på grund af fridage
ADRESSELISTE:
Sognepræst: Helga Tidemann Jensen.
Tlf. 59 50 41 05.
Træffes bedst mellem kl. 11.30-13.00.
Mandag: fridag.
Graver: Lis Hansen.
Træffes på tlf. 59 50 42 83.
Mandag: fridag.
Kirkeværge: Erland Bruun
Lykkebakken 1, 4400 Kalundborg
Formand for menighedsrådet:
Kirsten Thurø Johansen
Bastrupvej 36. Tlf. 59 50 43 03
REDAKTION OG ILLUSTRATIONER:
Benthe Olesen, sekretær i menighedsrådet, tlf:
59504708 og Helga Tidemann Jensen, sognepræst, tlf: 59504105
Husk Aarby Sogns hjemmeside www.aarbykirke.dk