Kommunalvalgene 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense ◦ ◦ ◦ ◦ ◦ ◦ ◦ ◦ ◦ Amts- og kommunalvalg Partier: lokale partiorganisationer og medlemmer Amtspolitik: embedsmænd, politikere, borgere Danskernes holdning til demokrati Danskernes holdning til EU Danskernes holdning til globalisering Medier og politik Danskernes syn på public service nyheder Journalistik og kommunikation i danske regioner Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus Kommunalpolitik er vigtigt! Hvorfor byrådsmedlem? ”At spise middag med et byrådsmedlem er tegn på, at du kommer i dårligt selskab og du kan måske komme til at udvise dårlig adfærd, hvis du ikke er forsigtig. At drømme at du bliver valgt til byrådsmedlem betyder, at du vil komme til at opleve den yderste fattigdom, medmindre du er forsigtig. Uddrag af Edwin Raphael (1992). Drømmetydning. Dine drømme fra A-Å. På dansk ved Gitte og Norman Shine, København: Sesam. Kommunalpolitikere? Vicekriminalkommisær Carl Mørcks beskrivelse af sine venner: ”…De spurgte aldrig til noget, hvis han var tavs, det var blandt andet det, han så godt kunne lide ved dem. Når der rumsterede en sag i hans hjerne, så ville det være lettere at opstøve en kompetent lokalpolitiker end at få kontakt med ham, det vidste de alle sammen…..” Kandidattallet Antal kandidater pr. post Stor vilje til opstilling Hvorfor kandidat?          Påvirke i særlige sager Arbejde for partiet Gøre noget for lokalområdet Repræsentere særlig gruppe Samfundspligt Samarbejde/sociale forbindelser Gøre det bedre end siddende pol. Samle stemmer til listen Føre mig videre i politik 93 % 87 % 82 % 78 % 73 % 69 % 59 % 48 % 15 % De kommunalpolitiske baner Parti Geografi Sektor Ikke for karrieren – eller pengene! Borgeligt ombud, men… Kandidater - hvad ønsker partierne? Alle dele af kommunen Kendte navne Unge Forskellige erhverv Ligelig kønsfordeling Ledende stillinger 42 % 33 % 28 % 24 % 18 % 10 % Kandidater Befolkning Kvinder: Kandidater Politikere 51 31 32 - 18-34 år 29 11 6 - 35-64 år 52 82 90 - 65 år og derover 19 7 4 - I alt 100 100 100 - Gennemsnit 46 år 49 år 50 år Dansk statsborger 94,6 99,0 99,8 Alder: Karrieretrappen Borgmestre: 7 - Kvinder fravælges af de øvrige politikere - Partimedlemmerne udpeger mænd som spidskandidater Valgte politikere: 32 pct. Partierne placere kvinder Vælgerne foretrækker Kvinder fører sig ikke så langt nede på listen mænd meget frem som mænd Kandidater: 31 pct. Partierne prioriterer ikke Medlemmerne presser ikke Kvinder er ikke så aktive kvindelige kandidater højt kvinder til opstilling partimedlemmer som mænd Partimedlemmer: 33 pct. Partierne er historisk Partierne arbejder ikke fokuseret Kvinder fravælger partier til skabt som mandeklubber med rekruttering af kvinder fordel for skolebestyrelser o.lign. Vælgere: 51 pct. Mænd dør før kvinder Ligestilling?  14 pct. kvinder i den centraladministrative elite  15 pct. kvinder i domstolseliten  9 pct. i organisationseliten (17 pct. vs 2. pct)  1 (en) pct. i erhvervseliten  13 pct. i medieeliten  8 pct. i videnskabseliten  Cirka 20 pct. i kultureliten  Vejnavne  215 vejnavne i Århus med mandenavne – 5 med kvindenavne  5 pct. kvinder i den kriminelle elite  32 pct. i kommunalbestyrelserne – hurra……..eller ?  39 pct. i Folketinget Uddannelse  Kommunalpolitikere uddannet som resten af befolkningen – tæt på afspejling – i modsætning til Folketinget: Udenlandske statsborgere og indvandrere Vælgere Kandidater Valgte 1997 3,4 0,6 0,2 2001 4,0 0,7 0,3 2005 4,5 0,9 0,4 2009 5,4 1,0 0,2 - Dansk 90,3 95,9 96,7 - Indvandrer 7,4 3,5 3,1 - Efterkommer 2,3 0,4 0,2 Udenlandske statsborgere: Indvandrere og efterkommere 2009 Hvad skal politikere repræsenterer?  Ydre karakteristika? ◦ Køn, alder, statsborgerskab…  Private valg? ◦ uddannelse, indkomst, seksuel orientering, , ejerbolig, bilejer… Geografi?  Partier?  Holdninger?  Hvorfor forskellene i valgdeltagelse? 3 måneders brevstemmer Det skal være lettere at stemme? Valgdeltagelse og alder Alle blev væk! Er øget valgdeltagelse mere demokratisk? Den forlængede brevstemmeperiode giver valg i blinde  Har man ikke ret til at være passiv?  Er det en fordel at uinteresserede, uvidende stemmer?  Dem der ikke stemmer har andet partivalg, end dem som stemmer:  ◦ De røde unge i 68 generationene ◦ Schlüters grønne 80’er generation ◦ 0’ernes radikale ungdom Fra en anelse rød…. ….Til blå Uddannelse og valgdeltagelse Hvorfor kun 65,8 pct.?  Fald på 4 procentpoint ◦ ◦ ◦ ◦ 1,7 pct. fald i sammenlagte kommuner Større fald for mænd end kvinder Stort fald hos nydanskere Fald for ALLE aldersgrupper, mens for de unge, men endnu større for 40-49 årige! ◦ En række grupper stemmer lige så lidt eller mindre end de unge:  Arbejdsløse, sygedagpenge, kontanthjælp 65,8 pct. eller…? Kommunalvalg 1981 1993 2005 2009 Før valgkampen 70 57 60 61 Tidligere end en måned før Tidligere i valgkampen 19 19 13 10 I den sidste måned før valget I de sidste dage før valget 11 13 19 16 I den sidste uge før valget . . 11 8 12 På selve valgdagen I alt 100 100 100 100 I alt Personer  Personlige stemmer:  Folketingsvalg 40-50 pct.  Kommunalvalg: 75 pct. Personorientering ? Metoderne?  Indisk valgkamp 1997 Plakater  Pjecer  Annoncer  Vælgermøder  Lokalradio  Internet  SD’s styrke 1918-2005 Stauning Hedtoft H.C. Hansen Kampmann Krag Jørgensen Auken Nyrop Lykketoft Thorning-Schmidt Fire gange P Personer Politik Valgresultat Penge Partisoldater Borgernes brug af medier  Nationalt  TV  Aviser  Radio  Regioner/amter  TV2’s regioner  Lokale aviser og distriktsblade  Landsdækkende aviser og TV  Regionale aviser  DR’s regionalradio  Kommunalt – vil det ændres på grund af reformen?  Aviser  TV  Radio Vigtigt eller meget vigtigt medie for borgerne - 2009  Lokale aviser  Regional/lokal TV  Samtaler med andre borgere  Regionale aviser  Lokale ugeaviser  Landsdækkende TV  Regional/lokal radio  Landsdækkende aviser  Landsdækkende radio  Pjecer fra kommunen  Internettet 75 % 69 % 65 % 62 % 60 % 53 % 51 % 39 % 33 % 28 % 27 % Internettet ”Alle” borgere bruger det  Alle partier bruger det  Mange kandidater bruger det  Bruger alle det? Net- og anden reklame Virksomheder og sociale medier? Bruger alle politikere det? Pct. Egen hjemmeside eller Facebook 66 SMS 13 BLOG 12 Youtube/Flickr 8 Twitter 7 Nyhedsbreve/RRS på hjemmeside 5 Internettet ”Alle” borgere bruger det  Alle partier bruger det  Mange kandidater bruger de  Men det virker formentlig ikke!  Aktiv eller passiv brug af internettet  Bruger alle politikere det? Pct. Egen hjemmeside eller Facebook 66 SMS 13 BLOG 12 Youtube/Flickr 8 Twitter 7 Nyhedsbreve/RRS på hjemmeside 5 Hvad gør kandidaterne ellers? Procent Gadearrangement 88 Læserbreve i lokalvis 71 Udsende målrettet tryksag 59 Reklame i lokalavis 58 Vælgermøde, panel eller lign. 55 Valgplakater 54 Stemme dørklokker 25 Lokalradio/regional-tv 23 Fokusgruppe/meningsmåling 8 Reklamespots i lokalradio 5 Hvor mange penge har kandidaterne at gøre godt med? 2009 - kommunalvalg 2011- folketingsvalg 0 kr. 22 1-9.999 kr. 58 23 0-4.999 kr. 10.000-19.999 kr. 11 22 5000-19.999 kr. 20.000-29.999 kr. 4 Over 30.000 kr. 5 20 20.000-49.999 kr. 100 18 50.000-99.999 kr. 17 Over 100.000 kr. I alt 100 I alt Hvor mange penge har de?  Kandidaterne i gennemsnit: ◦ 2009:  12.439 kr. Partiforeningerne i gennemsnit: ◦ 1993: ◦ 2009: 31.970 kr. 64.438 kr. ◦ I alt cirka 24. mio. kr. på landsplan Hvor meget valgkamp for en tier? Lokale budget Kr. pr. gyldig stemme på partiet Socialdemokraterne 6.240.000 7,3 Det Konservative Folkeparti 4.720.000 12,6 Socialistisk Folkeparti 3.872.000 8,3 Venstre 3.350.000 2,4 Radikale Venstre 2.460.000 45,3 Lokallister 1.690.000 5,0 Dansk Folkeparti 1.280.000 10,9 680.000 19,7 24.290.000 8,7 Enhedslisten I alt Kandidatens hjælpere Antal frivillige Pct. 0 31 1 13 2 10 3 8 4-5 16 6-9 9 10-19 9 20-199 4 I alt 100 Kandidatens kampagne Politisk spin: drejebøger, spindoktor, iscenesættelse - teater 1955: Fire år efter tv kom til Danmark! Virker kampagnerne?  Ja, de lokale partiforeningers kampagner virker Flere penge Flere aktiviteter = bedre resultat Flere aktivister  Ja, kandidaternes kampagner virker Hvad flytter personlige stemmer internt? Spidskandidat 34,4 pct. 1000 valgplakater 12,2 pct. Nr. 2 på listen 7,0 pct. Første kvinde 4,5 pct. Twitter 3,6 pct. Nr. 3 på listen 2,4 pct. Facebook 1,8 pct. Vælgermøder 0,6 pct. Første unge ÷ 4,3 pct. Antal kandidater ÷ 0,2 pct. Hjemmeside ÷ 0,1 pct. Der kan ikke påvises effekt af SMS, blog, Youtube/Flickr, målrettede tryksager, at stemme dørklokker, gadearrangementer, lokalradioreklamer, annoncer i lokalavise ekstern rådgiver, genopstiller, at være kvinde. Virker kampagnerne?  Ja – de lokale partiorganisationers kampagner virker  Ja – kandidaternes kampagner virker ◦ Men placering på listen vigtigere…  Vil professionelle kampagner være bedre…?  Professionalisme er for dyrt til kommunalpolitik Fire gange P x 98 Personer Politik Valgresultat Penge Partisoldater Landspolitisk effekt National politik Lokal politik Den landspolitisk effekt slår igennem med halv kraft: fremgang på 3 procent nationalt giver 1,5 procent lokalt Udviklingen landspolitisk siden kommunalvalget i 2009 Lokallister  Dårligste valg nogensinde i 2005  Fra 7,5 til 6,7 pct.  Fra 436 til 160 valgte  Udfordres af øget krav til ◦ Organisering ◦ Penge ◦ Politisk indhold  Mange nye lister i 2009 ◦ Men færre kommuner fra 97 til 87 ◦ Fra 6,7 til 4,4 pct. ◦ Fra 160 til 109 valgte  Mange nye lister i 2013  men igen med ringe udsigt til succes Per Madsen Borgmester Ishøj 1974-2000 1989: 75 procent af de socialdemokratiske stemmer og mere end 50 procent af samtlige stemmer i kommunen 1993: ”kun” 42 % - Brixtofte: 38 % - Hilmar Sølund 37 % Borgmestereffekt  Større synlighed til personen og partiet  Symbolik – vælge den kendte  Viden og information –vælge det kendte  Politiske resultater – ny kurs  men kan man det mere end én gang?  Partiets organisation og aktivitet  Medlemmer  Økonomiske sponsorere  Indsats – meget at tabe Borgmestereffekt  Ingen generel borgmestereffekt  Nogen udnytter posten optimalt og får stor gevinst  Andre får ingen eller direkte negativ effekt  Derimod en borgmesterskifteeffekt Emnerne    ? Ikke kommunalreform og de nye kommuner! Ikke harmoniseringerne:  Skat, takster, hjemmehjælp, arbejdsgange … ?  De store kommunale opgaveområder:  Skole, ældre, børnepasning…    Arbejdsløshed Alle de gode hensigter, visioner osv. Personerne - præsidenterne Emner som det er vigtigt, at politikerne gør noget ved 1993 og 1997? Hvad handlede valgkampen om 2005 og 2009? Der er kun ét emne!! Præsidentvalgene Spillet er blevet mere mudret  Absolut flertal – et parti har flertal ◦ 2001 ◦ 2005 ◦ 2009 34 pct. 27 pct. 10 pct. Noget som kan være vigtigere end valget At vinde konstitueringen !!  Hvem forhandler?  Med hvem?  Hvornår?  Om hvad? – hvilke udvalgsformænd?? I den nye Hjørring Kommune blev valgets store vinder Hirtshals' borgmester, Knud Størup, med 5.978 personlige stemmer. Hans Lokallisten blev kommunens største parti, men borgmesterposten gik til valgets taber, socialdemokraten Finn Olesen, der fik 1.641 personlige stemmer, men konstituerede sig med V, K og R. Det går hurtigt – og drypvist Mere end halvdelen de to første dage efter valget Hvem bliver borgmester?  5, 6, 14 og 19 ”Vi er midt i valgperioden. Om knap to år - den 19. november 2013 – er der kommunalvalg igen. Som optakt til valget opfordrer Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL alle kommunalbestyrelser til at udarbejde et kodeks for god konstitueringsskik. Efter sidste valg var der i medierne en del negativ omtale af konstitueringsforløbet i nogle kommuner.” Tak for opmærksomheden ……og lidt litteratur om kommunalvalg  Jørgen Elklit og Ulrik Kjær (red.) (2013). KV09. Analyser af kommunalvalget 2009, Syddansk Universitetsforlag.  Roger Buch og Jørgen Elklit (red.) (2007). Nye kommunalvalg?, Odense: Syddansk Universitetsforlag  Elklit, Jørgen & Mogens N. Pedersen (red.) (2006). Kampen om den nye kommune, Odense: Odense Universitetsforlag.  Buch, Roger (2001). Kommunalvalgene i perspektiv, Odense: Odense Universitetsforlag.  Elklit, Jørgen og Roger Buch Jensen (red.) (1997). Kommunalvalg, Odense: Odense Universitetsforlag.  Elklit Jørgen og Mogens N. Pedersen (red.) (1995) Kampen om kommunen. Ni fortællinger om kommunalvalget i 1993, Odense: Odense Universitetsforlag. IT’S THE ECONOMY, STUPID Clintons succesfulde kampagne imod Bush i 1992:  Change vs. more of the same  The economy, stupid  Don't forget health care IKKE KUN KOMMUNER … 20. februar 2008 TIDENS LØSEN  Fødevarekontrollen  32 kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, to statslige kødkontroldistrikter og dele af Fiskeridirektoratet sammenlægges til 11 fødevareregioner 1. Januar 2000+ senere yderligere sammenlægning  Told- og skat  I 1999 selskabsligning flyttes fra kommuner til stat (20%)  Nov. 2005 staten overtager også ligning af lønmodtagere  Domstolsreform  Fra 84 til 24 – 1. Januar 2007  Politikredsreform  Fra 54 til 12 – 1. Januar 2007  Videregående uddannelse  Fra 12 universitet og 13 sektorforskningsinstitutioner til 8 universiteter  Udbetaling Danmark Centraliseringen internt i regioner og kommuner (skoler, biblioteker, rådhuse….) …………………….    Skifteretterne ?????? IT’S THE ECONOMY STUPID  Change vs. more of the same ….  The economy, stupid  Don't forget health care 30 Økonomien uforandret eller dårligere (regioner) (kommuner) Ældre vs. børn indtil 2048 SKÅL