17. august 2015 Side 1 af 4 Valgøkonomi 2015 - 2019 1. Resume Erfaringsmæssigt har det været afholdt gennemsnitligt et valg om året. Ud fra denne forudsætning forventes valgopgaven i årene 2015 – 2019 samlet 1 set at koste 4,9 mio. kr. om året i gennemsnit. Det forventede forbrug vil betyde et årligt underskud på valgkontoen på gennemsnitligt ca. 0,9 mio. kr. Et ”standardvalg” vil resultere i et underskud på ca. 1,0 mio. kr. En del af årsagen til dette er, at den forudsatte besparelse ved færre valgborde ikke effektueres. En anden årsag er befolkningstilvæksten der betyder øgede valgudgifter. Antallet af valgborde vil kunne reduceres ved brug af digitale valglister. Dette vil dog forventeligt medføre en netto-merudgift. Befolkningstilvæksten betyder også, at der til hvert valg – alt andet lige – afgives flere stemmer. Da tilskud til politiske partier er bestemt ud fra partiernes stemmetal til kommunalvalget, betyder dette også, at denne konto udhules. Det anslås, at udhulingen fra 2018 vil udgøre ca. 0,1 mio. kr. Den samlede årlige manko er dermed 1,1 mio. kr.. 2. Forventede udgifter 2015 - 2019 Erfaringsmæssigt har det været afholdt gennemsnitligt et valg om året. I indeværende år, samt den kommende fire-årige budgetperiode, er der afholdt folketingsvalg i 2015. Der foreligger en politisk aftale om en folkeafstemning senest med udgangen af 1. kvartal 2016. Der er kommunalvalg i 2017, Europaparlamentsvalg i 2019, og Folketingsvalg senest i 2019. For overskuelighedens skyld Placeres det kommende folketingsvalg i 2018. I tabel 1 nedenfor er opgjort de forventede udgifter til hvert af de nævnte valg. Det skal bemærkes, at der er tale om skøn. Tabel 1: Budgetterede valgudgifter 2014 – 2017 (1.000 kr. p/l 2014) 2015 Personaleudgifter Ekstra udgifter til valg på søndage Ekstra udgifter til valg på søndage - dutregulering Diæter til valgstyrere og tilforordnede Trykning af stemmesedler Udsendelse af valgkort Udskrivning af valgbøger og valglister Valgopgørelsessystem (KMD) Arkiveringsudgifter Porto og fragt 1 FV 2016 Afstemning 942.629 942.629 935.550 100.000 1.068.7 79 166.667 115.811 935.550 50.000 1.109.21 7 166.667 57.489 16.000 16.000 2017 2018 2019 KV 1.535.3 26 FV EP 942.629 935.550 100.000 1.138.2 92 300.000 115.811 942.629 942.629 942.629 935.550 100.000 1.199.6 19 300.000 100.892 16.000 16.000 943.650 125.000 1.220.7 60 166.667 147.473 70.000 16.000 Eksklusiv eventuelle udgifter i forbindelse med søndagsvalg KULTUR OG BORGERSERVICE Center for Økonomi og Personale Aarhus Kommune Center for Økonomi og Personale Vestergade 55, Postboks 619 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 42 39 E-mail: [email protected] Direkte e-mail: [email protected] www.aarhus.dk Sag: 15/019069-1 Sagsbehandler: Anders Hovmark Tjenestekørsel og taxa Transport af valgmateriel Lokaleleje Håndværkerregninger Kontorartikler og skilte Fortæring Leje af service m.v. Annoncer Andre varekøb Andre tjenesteydelser It-anskaffelser Nyt valgsted Dokk1 Flere brevafstemningssteder I alt 65.000 65.000 60.000 80.000 90.000 500.000 25.000 15.000 5.000 65.000 90.000 65.000 65.000 60.000 80.000 90.000 500.000 25.000 15.000 5.000 65.000 90.000 100.000 4.505.4 36 100.000 4.437.55 1 65.000 160.000 60.000 80.000 90.000 700.000 25.000 15.000 5.000 65.000 90.000 50.000 100.000 5.729.8 75 65.000 65.000 60.000 80.000 90.000 500.000 25.000 15.000 5.000 65.000 90.000 50.000 100.000 4.758.2 82 65.000 65.000 60.000 80.000 90.000 500.000 25.000 15.000 5.000 65.000 90.000 50.000 100.000 4.804.6 89 Kommunalvalget er dyrere end folketingsvalget primært på grund af et større personaleforbrug. En række af udgifterne i forbindelse med et valg er afhængigt af befolkningstallet. Det gælder i særdeleshed udsendelsen af valgkort. Diæter er ligeledes delvist afhængigt af befolkningstallet. 3. Forventede udgifter i forhold til de afsatte midler Et gennemsnitsvalg i den pågældende periode koster ca. 5,0 mio. kr.23 Den årlige ramme til valg udgør ca. 4,0 mio. kr. Den årlige manko på valgkontoen i den beskrevne periode udgør således 1,0 mio. kr. I tabel 2 vises, hvordan det årlige resultat på valgkontoen vil være, med forudsætningerne i tabel 1. Tabel 2: Budgetteret resultat i forhold til rammen Ultimo 2014 Ramme Budget Resultat Akk. Opsparing 2.587.775 2015 2016 FV Afstemning 3.982.373 3.982.373 4.715.436 4.437.551 -733.063 -455.178 2017 KV 3.982.373 5.729.875 1.747.502 1.854.712 1.399.534 -347.968 2018 EP 3.982.373 4.758.282 2019 FV 3.982.373 4.804.689 -775.909 1.123.877 -822.316 1.946.194 Som det fremgår, vil hvert enkelt valg give underskud – i gennemsnit et un4 derskud på ca. 0,9 mio. kr. 2 Et vægtet gennemsnit af den forventede udgift til et EP-valg på en søndag (uden samtidig folkeafstemning), en folkeafstemning, et kommunalvalg, og lidt mere end et folketingsvalg hvert fjerde år. 3 Der er i budgettet for EP-valget ikke indregnet merudgifter som følge af at valget normalt afholdes en søndag. Dette idet det tidligere har udløst en DUT-regulering. 17. august 2015 Side 2 af 4 En af årsagerne til underskuddet er, at valgbestyrelsen – givet erfaringerne fra kommunalvalget i 2013 – ikke udmønter den forudsatte besparelse på antallet af valgborde. Den ikke-udmøntede besparelse udgør 0,3 mio. kr. pr. år. En anden årsag til mankoen på valgkontoen er befolkningsudviklingen. En lang række af udgifterne ved et valg er enten direkte eller indirekte afhængig af antallet af vælgere. Eksempelvis skal alle vælgere have et valgkort – et forøget vælgerantal, vil således give en forøget portoudgift. 5.000 ekstra vælgere koster ca. 50.000 kr. Med den nuværende befolkningstilvækst forøges valgudgifterne med knap 50.000 kr. årligt i gennemsnit. Det skønnes at beflkningsudviklingen siden 2009 har udhulet kontoen med 0,2 mio. kr. årligt. Yderligere forværres valgkontoens økonomi på grund af manglende fremskrivning. Dertil kommer, at valgbestyrelsen har besluttet at Dokk1 fra 2017 ibrugtages som valgsted. Dette vil betyde, at antallet af valgsteder øges til 46. Ibrugtagningen skal ses i lyset af, at de valgsteder, hvor beboerne i Aarhus Ø i dag stemmer, efterhånden er blevet meget store. Merudgiften ved det ekstra valgsted vurderes til at være mellem 30.000 og 50.000 kr. idet der vil være merudgifter til valgstyrere, teknisk personale og logistik m.v. på valgstedet. Udgifter til tilforordnede og lignende vil fragå de afgivende valgsteder. Ligeledes har valgbestyrelsen besluttet at annullere en besparelse på 140.000 kr. på antallet af brevafstemningssteder, idet der fra 2013 og frem kun var afsat ressourcer til ét brevstemmested. Der skal gøres opmærksom på, at en forøgelse af antallet af brevstemmesteder vil udgøre en serviceforøgelse, samt at en gennemsnitlig brevstemme er væsentligt dyrere end en gennemsnitlig ”almindelig” stemme. 17. august 2015 Side 3 af 4 Tabel 3: Forklaring på gennemsnitlige merudgifter på ca 1,0 mio. kr. (1.000 kr.) Der er regnet med effekten af et ”typisk” valg. Valgborde Befolkningsudvikling 2009 - 2015 (skøn) Befolkningsudvikling fremadrettet Nyt valgsted Flere brevafstemningssteder Arkiveringsudgifter Ingen fremskrivning af valgkontoen I alt 4 2015 300 240 20 0 100 220 170 1050 2016 300 240 90 0 100 10 170 910 2017 300 240 130 50 100 10 170 1000 2018 300 240 170 50 100 10 170 1040 Årsagen til den lille afvigelse i forhold til et ”typisk” valg, er, at i den konkrete periode indgår kommunalvalg med for lille vægt i forhold til at de forekommer hver 4. år. 2019 300 240 200 50 100 10 170 1070 4. Digitale valglister Digitale valglister vil kunne gøre, at antallet af valgborde, og dermed behovet for tilforordnede vil kunne reduceres. Pt. findes et produkt med digitale valglister fra KMD. De samlede udgifter ved at indføre digitale valglister på samtlige valgsteder, samt elektronisk brevstemmeprotokol skønnes at udgøre ca. 0,8 mio. kr. i løbende driftsudgifter for hvert enkelt valg. Hertil kommer en engangsinvestering på ca. 0,2 mio. kr. i scannere. Den skønnede besparelse udgør ca. 0,35 mio. kr.5 Samlet set er der således ikke en nettobesparelse ved at indføre digitale valglister. Det der imidlertid taler for at indføre digitale valglister er for det første, at kø-problemerne vil kunne forventes reduceret, hvilket vil udgøre en serviceforøgelse. For det andet har der ved de seneste valg vist sig problemer med at stille det tilstrækkelige antal tilforordnede.6 Dette problem vil også nedbringes ved at indføre digitale valglister, da der vil være behov for færre tilforordnede. 5. Tilskud til politiske partier I lighed med, at valgkontoen udhules som følge af befolkningstilvæksten, udhules også kontoen til tilskud til politiske partier. Udgiften på denne konto bestemmes bestemmes af en takst fastsat af staten, samt antallet af partiernes stemmer ved kommunalvalget. Med stigende befolkningstal vil antallet af stemmer alt andet lige stige, og dermed også udgiften. Ud fra befolkningsprognosen, samt et gennemsnit af valgdeltagelsen ved de fire seneste kommunalvalg, anslås det, at mankoen på kontoen fra 2018 vil udgøre 0,1 mio. kr. 5 Der skal også indkøbes PC’ere til opgaven. Det forudsættes, at der til valget vil kunne anvendes PC’ere som alligevel skulle have været indkøbt til andre opgaver i Aarhus Kommune. 6 Det er i øjeblikket i første række de politiske partiers opgave, at stille det tilstrækkelige antal tilforordnede. I det omfang de politiske partier ikke kan stille tilstrækkeligt antal, er det kommunens opgave at rekruttere ”frivillige”. I sidste instans kan det blive nødvendigt, at sende kommunalt ansatte ud som tilforordnede, hvilket vil medføre en betragtelig merudgift. 17. august 2015 Side 4 af 4