Nyhedsbrev nr. 7 2014 - Omsorgstandpleje.org

Nyhedsbrev
FOR BORGERE, PÅRØRENDE OG PLEJEPERSONALE
Om omsorgstandpleje og tandpleje for seniorer
Nr. 7
December 2014
Side 1 af 2
Få nyhedsbrevet
direkte på mail
Klik her eller skriv en mail til
[email protected]
Afmeld dig her.
✗
NYHED
SBREV
MODELFOTO
Hvordan børster jeg tænder på borgere med demens?
BREVKASSEN: SPØRG JOHAN
»Kære Johan
Til daglig arbejder jeg på et
demensafsnit og kan her møde
udfordringer i forbindelse med den
daglige tandbørstning. Jeg guider,
bruger spejling og piktogrammer, men
oplever, at det ikke altid lykkes med
disse metoder. Derfor vil jeg høre, om I
skulle have kendskab til yderligere
modeller, som jeg/vi kan gøre brug af.
Mvh Grethe, SSA.«
Kære Grethe
Tak for dit spørgsmål.
Det kan være rigtigt vanskeligt at børste
tænder på demensprægede borgere.
Et par af de værktøjer, du bruger (fx
spejling) virker på nogle borgere, mens
andre kræver andre metoder.
Syng en sang: Nogle steder har man
haft held til at få borgeren til at
samarbejde om tandpleje, når man (fast
hver gang) sang en sang, der relaterede
til situationen, fx »Du skal børste dine
tænder, hver gang du vasker hænder
…«.
Massér kinden: Andre steder har man
haft held til at få nogle af de demente,
der er sværest at nå, til at samarbejde
ved forinden forsigtigt i et stykke tid at
massere kinder/mundregion.
Elektrisk tandbørste: Nogle gange kan
man få lov til at anvende en elektrisk
tandbørste (der jo er meget god at
bruge i disse situationer) ved forinden at
køre børstehovedet på borgerens
håndryg, så han/hun kan vænne sig til
lyden og roterende bevægelser.
Spørg Johan om tandpleje for ældre borgere. Du får
svar direkte fra Johan og samtidig lægges spørgsmål og
svar ud på vores brevkasse.
Klik her og
få et svar!
Her er et par generelle råd
• Sørg for at skabe tryghed, ved fx at
borgeren kender den person, der skal
yde mundpleje.
• Forklar langsomt og tydeligt (vis og
fortæl) i detaljer. Sørg for at borgeren
ved, hvad der skal ske. Man kan hurtigt
komme til at være for hurtig i sin tilgang
til opgaven.
• Find det rette tidspunkt på dagen.
Ofte er borgeren meget træt ved
sengetid og formår derfor ikke at
samarbejde så godt på dette tidspunkt.
• Tandbørstningen skal være så
skånsom som muligt. (Se hvordan i
vores nyhedsbrev nr. 5, som du finder
på www.omsorgstandpleje.org)
Mvh
Johan, Tandplejer.
Hvis borgeren ikke er visiteret til
omsorgstandplejen, læs mere på
seniortandpleje.org
Stil et spørgsmål eller se vores brevkasse ved at sende en mail
til [email protected] eller ved at klikke her.
© 2014 Tandplejeinformation OPP – Et Offentlig-Privat Partnerskab imellem Viborg Kommunale Tandpleje, Københavns Kommune Voksentandplejen og HjemmeTandlægen I/S
Send os gerne dine forslag, bidrag eller kommentarer:
Tandplejeinformationen Aps • Solrød Center 70, 1. • 2680 Solrød Strand
[email protected]
Nyhedsbrev
FOR BORGERE, PÅRØRENDE OG PLEJEPERSONALE
Om omsorgstandpleje og tandpleje for seniorer
Du skal have
ekstra fokus på
mundplejen hos
borgeren med
dysfagi.
Nr. 7
Vær opmærksom
på fejlsynkning
FEJLSYNKNING/SYNKEBESVÆR - OGSÅ
KALDET DYSFAGI I FAGSPROG FOREKOMMER HYPPIGT BLANDT BEBOERE
PÅ PLEJECENTRE OG PLEJEHJEM. DET KAN
VÆRE EN FØLGEVIRKNING AF
SYGDOMME SOM ALZHEIMERS
DEMENS, PARKINSONS OG MULTIPEL
SKLEROSE OG KAN OGSÅ
FOREKOMME HOS BORGERE, DER
HAR HAFT HJERNEBLØDNINGER
ELLER HOVED-HALSKRÆFT.
Risiko for lungebetændelse
Borgere, der har lidelser, der giver
dysfagi, er tit svære at børste tænder
på. Det kan være fordi de har svært ved
at samarbejde om tandbørstningen. De
har derfor ofte dårlig mundhygiejne. Når
Kom den dårlige ånde til livs
Børst tænder dagligt langs
tandkødsranden.
Gode råd til mundpleje af borgere
med dysfagi/fejlsynkning
1. Sørg for at borgeren sidder/ligger så
tilbageløb af mundindhold minimeres.
Det er bedst, hvis borgeren er siddende,
eller ligger på siden.
2. Brug en tandbørste med et lille
børstehoved så du nemt kan børste
langs tandkødsranden og så ubehaget
for borgeren minimeres. Desuden er det
nemmere at børste med et lille børstehoved, hvis borgeren har vanskeligt ved
at åbne munden helt op.
3. Brug evt. duraphat-tandpasta med
højt fluerindhold. Borgere med dysfagi
har øget risiko for få huller i tænderne.
4. Brug et fingerbeskytter, til at sætte
imellem borgerens tandrækker i modsat
side af, hvor du skal børste. Så kan
borgeren slappe af i munden og du kan
se, hvor du børster.
5. Fortæl altid borgeren, hvad du gør.
Det letter arbejdet og borgeren føler sig
ikke »overfaldet«.
Rengør dagligt proteser grundligt.
Brug tandtråd, tandstikker eller
mellemrumsbørster i tandmellemrummene.
Brug lindrende midler mod
mundtørhed.
DÅRLIG ÅNDE ER NOGET MANGE ÆLDRE
BORGERE LIDER AF. I LANGT DE FLESTE
Tyg sukkerfrit tyggegummi eller
spis pastiller. Dette stimulerer
spytdannelsen.
TILFÆLDE SKYLDES DET AT MUNDHYGIEJNEN
Spis jævnligt små måltider og
drik hyppigt vand, så mundtørhed
undgås.
BORGERE, DU PLEJER, LUGTER UD AF
Gør personer med dårlig ånde
opmærksomme på problemet,
selv om det kan være grænseoverskridende.
Når mundhygiejnen er dårlig, opstår der
ildelugtende svovlforbindelser fra de
forrådnelsesbakterier, der sidder langs
tandkødsranden, i tandmellemrummene
eller på tungen. Det samme er tilfældet,
hvis borgeren har ubehandlede huller i
tænderne eller parodontose (med dybe
tandkødslommer), eller hvis borgeren har
en protese, der ikke bliver renset dagligt.
Få råd fra brevkassen på
omsorgtandpleje.org, hvis du
plejer en borger med dårlige
ånde, eller selv lider af tilstanden.
Side 2 af 2
en borger får maden eller spyttet i den
gale hals på grund af deres fejlsynkning,
ender mundhulebakterier i lungerne i
stedet for i mavesækken. Dette kan
resultere i lungebetændelse – nogle
gange med dødelig udgang.
Dårlig ånde er ofte lig med dårlig mundhygiejne
Børst tungens overside grundigt
med en blød tandbørste eller
brug en tungeskraber.
December 2014
IKKE ER GOD NOK. DU SKAL DERFOR VÆRE
MEGET OPMÆRKSOM, HVIS DEN ÆLDRE
MUNDEN.
PRINT ELLER Omsorgstandpleje.orgs nyhedbrev kan nemt deles med dine
DEL PÅ MAIL kollegaer. Print det ud og hæng det op eller del det på mail.
Andre årsager til dårlig ånde
Hvidløgsånde: Dårlig ånde kan komme,
hvis man spiser mad med stærk lugt. Du
kender fx den karakteristiske
»hvidløgsånde« eller »kaffeånde«.
Denne type dårlig ånde er som regel
forbigående.
Medicin: Den mundtørhed som bl.a.
medicinindtag kan medføre, kan også
give dårlig ånde. Vores spyt er med til at
skylde bakterier ud, og hvis vi ikke har
nok spyt, får vi nemt dårlig ånde. Det er
især medicin mod depression, der kan
give tør mund.
Beskadigede spytkirtler: Hvis
spytkirtlerne er beskadigede som følge af
fx strålebehandling, kan der også opstå
problemer med mundtørhed, og det kan i
sidste ende forårsage dårlig ånde.
Infektioner: Infektioner i næse og bihuler,
og sygdomme i luftveje og/eller
sygdomme i mave-tarmkanal kan også
være årsag til dårlig ånde.
Diabetes: Borgere med diabetes kan også
få dårlig ånde. Ofte vil ånden lugte lidt af
acetone (»ketonånde«).
© 2014 Tandplejeinformation OPP – Et Offentlig-Privat Partnerskab imellem Viborg Kommunale Tandpleje, Københavns Kommune Voksentandplejen og HjemmeTandlægen I/S