SE MERE - Tandlæge Grethe Winkler

Tandpleje
Omkring tandpleje kan du her
læse mere om:
- Ældretandpleje
- Børsteteknik
- Børstekader
- Caries/huller
- Den sunde tand
- Graviditet
- Mælketænder
- Paradentose
- Tandhalse
Ældretandpleje
Hyppigeste
Der sker mange ændringer i kroppen,
når man bliver ældre. Det gælder også
mund og tænder, hvor de hyppigste
gener er følgende:
Plak
Plak er bakteriebelægninger, som
sidder på tænder og tandkød. Det kan
give tandkødsbetændelse, caries eller
betændelse under en eventuel protese.
Daglig tandbørstning, brug af
tandstikkere,-tråd eller
mellemrumsbørster samt massage af
tandkødet er den bedste måde at
reducere plak på.
Tør mund (xerostomi)
Spytproduktionen bliver ofte nedsat,
når man bliver ældre eller får forskellige
former for medicin.
Det kan give forskellige slags ubehag i
munden, for eksempel caries,
problemer med tandkødet, dårlig
fasthold af proteser, talevanskelighed,
synkebesvær eller hyppige
svampeinfektioner. I de fleste tilfælde
kan man ikke behandle mundtørhed,
men kun lempe symptomerne. Men det
vigtigste er en meget grundig
tandbørstning samt brug af
tandstikkere eller tandtråd dagligt.
En grundig rengøring af eventuelle
proteser på alle flader er også meget
vigtig.
Protese
Mange ældre får erstattet egne tænder
med en protese. Selvom der gøres et
stort stykke arbejde for at tilpasse
protesen nøjagtigt til munden, kan der
forekomme lidt ømhed.
Den forsvinder normalt i løbet af et par
dage. Hvis ikke, bør man kontakte sin
tandlæge eller tandtekniker.
I begyndelsen vil man desuden føle lidt
besvær med at tale. Det går som regel
hurtigt over, men man kan hurtigt
forbedre tale evnen ved at læse højt for
sig selv.
Omsorgstandpleje
Ifølge Lov om Tandpleje skal
kommunerne tilbyde
omsorgstandpleje. Det vil sige:
1. Regelmæssig undersøgelse af
tænder og/eller proteser.
2. Forebyggelse af tandsygdomme og
lidelser i munden.
3. Behandlinger af symptomer og
sygdomme i tænder og mund.
Tandpineordningen Slagelse Æblehaven 2 4200 Slagelse
Tlf: 29 60 01 11
Formålet med omsorgstandplejen er at
sikre en god tygge evne, undgå
smertefulde tilstande og dermed
fremme den enkeltes samlede sundhed
og trivsel.
Hvem er med?
Omsorgstandpleje er et tilbud til
personer, der kun vanskeligt kan
udnytte de eksisterende tilbud om
tandpleje.
Det kan være på grund af nedsat
førlighed eller vidtgående fysisk eller
psykisk handicap.
Omsorgstandplejen retter sig primært
mod plejehjemsbeboere og andre, der
kan sidestilles hermed.
Det er kommunen, der - ofte gennem
et samarbejde mellem den kommunale
hjemmepleje og tandpleje - beslutter,
hvem der skal have tilbuddet.
Hvordan foregår det ?
Man kan vælge at omsorgstandplejen
foretages af praktiserende tandlæge/
Klinisk tandtekniker, som kommunen
har indgået aftale med.
Undersøgelse og behandling kan enten
foregå i eget hjem, plejehjem/
ældrecenter eller på tandklinik.
Børsteteknik
En slidt tandbørste kan ikke
rense dine tænder ordentligt.
Det anbefales at du skifter
tandbørste hver 3. måned
Tandbørstning
Hvad gør tandbørstningen?
At børste tænder er den mest effektive
måde at fjerne plak og snavs fra
tænderne. Snavs på og mellem
tænderne spiller en hovedrolle i
mundsygdomme som tandsvækkelse
og sygdom i gummerne.
Tandemaljen er forholdsvis tynd og hvis
man i flere år børster tænder energisk
med en hård børste kan man risikere at
slide dele af emaljen væk og dermed
gøre tænderne varme/kulde følsomme. Hvis man børster for hårdt
kan man desuden skade gummerne.
Hvordan børster man korrekt?
Den følgende tandbørsteteknik er
den tandlægerne normalt
rekommanderer. Hvis du vil være
sikker på hvordan netop dine
tænder skal børstes, skal du spørge
din tandlæge.
Den bedste måde at fjerne al snavset
på i det daglige er ved at børste
tændernes forside, bagside, tyggeflade
og en eller anden form for ”mellem
tænderne” børstning.
Syntetiske børster er bedre end
naturbørster, fordi de naturlige hår har
en tendens til at rumme mundens
bakterier og være mere porøse.
Vær sikker på at størrelsen på børsten
er rigtig. Generelt er en lille børste
bedre end en stor.
Placer børsten med en 45 graders
vinkel til tænderne. Lad kanten af
børstens hår glide op under kanten
af gummerne.
Ryk børsten frem og tilbage, op og
ned, så al snavs, der kunne sidde
under gummerne, bliver fjernet.
Giv dig god tid til at børste tænder. En
effektiv tandbørstning bør tage mellem
to og tre minutter. Hvis du børster dine
tænder for effektivt og for hårdt, tvinger
du tandkødet til at trække sig tilbage
og blotte tandrødderne. Det kan også
slide emaljen ned. Begge tilstande kan
føre til at gøre tænderne følsomme for
isninger.
Vær sikker på både at børste på
ydersiden, bagsiden og tyggefladen
af tænderne
For at imødekomme plakskader skal du
børste mindst to gang om dagen –
morgen og aften. Om morgenen kan du
ikke nøjes med at børste før
morgenmaden. Børst dine tænder efter
maden også – så formindsker du
risikoen for at få huller.
Hvilken type børste skal jeg bruge?
Selvom man måske godt kunne tro det
modsatte, så er en blød børste lige så
effektiv (og mindre skadelig) end en
hård børste.
Du behøver kun at bruge tandpasta på
størrelse med en ært. Den bedste
tandpasta skal indeholde fluor. Skift din
tandbørste ud når hårene begynder at
sprede sig.
Tandpineordningen Slagelse Æblehaven 2 4200 Slagelse
Tlf: 29 60 01 11
På fortændernes bagside i over- og
undermund skal du børste op og
ned, vertikalt, gentagne gange med
den forreste del af børsten hen over
både tændernes overflade og på
gummerne.
Hvis du slutter af med også at
børste tungen let får du frisket din
ånde op. Snavs og bakterier kan
samle sig på din tunge og være
årsag til dårlig ånde.
Børsteskader
&
Den sunde tand
Børsteskader
Den sunde tand
Hvad er børsteskader
og hvordan opstår de?
I løbet af de sidste år er interessen for
skånsom mundhygiejne øget. Ved
mange patienter ses tandbørsteskader
ofte på både tandkød og tænder. Dette
er særligt almindeligt hos ældre som
har fået en tilbagetrækning af
tandkødet med delvis blotlæggelse af
roden som følge.
Tænderne sidder fast i knogle og uden
på knoglen ligger tandkødet, som er
lyserødt og svagt nubret i overfladen.
Det sunde tandkød sidder helt stramt
om tanden.
Rodoverfladen er sammenlignet med
tandkronen noget blødere, og
tandbørsteskader opstår derfor let.
Tandpastafabrikanterne har også
noteret problemet.
Hvordan undgåes børsteskader!
I de senere år er tandpasta med lav
slibeeffekt derfor blevet introduceret på
markedet. En gruppe af patienter som
er særligt følsomme for børsteskader i
slimhinden er de som lider af forskellige
sygdomme i mundslimhinden samt dem
med lav spytsekretion.
Nærmest tandens krone bukker
tandkødet rundt og fastgør tanden på
knoglen, hvorved der er dannet en
lomme, som kaldes tandkødslommen
eller pochen. Den sunde lomme er
2-3mm dyb.
Spørg klinikassistenterne
For at forhindre tandsygdomme skal
man dagligt børste tænderne helt rene
og bruge tandtråd og/eller
tandstikkere. Klinikassistenterne er
utroligt gode til at vejlede om dette.
Tandplejepersonalet er blevet
opmærksomme på problemet og
anbefaler patienterne at bruge
skånsomme mundhygiejnemidler.
Den sunde tand...
Den sunde tand
Tandpineordningen Slagelse Æblehaven 2 4200 Slagelse
Tlf: 29 60 01 11
Beskyttelse og vedligeholdelse
En af de bedste måder at beskytte
og vedligeholde dine tænder resten
af livet, er regelmæssige besøg på
klinikken, typisk hver 3.-6.måned.
På klinikken arbejder vi med en
såkaldt hygiejnebehandling, hvor
klinikassistenterne efter behov vil
vise dig, hvordan du får holdt dine
tænder så rene som muligt.
Hvis du af en eller anden grund har
problemer med at holde dine
tænder helt rene, kan vi også tilbyde
hyppigere afpudsninger for at
forebygge, at der kommer huller
eller problemer med tandkødet.
Medens ansvaret for at overholde
de regelmæssige behandlinger er
dit, er ansvaret for at tilbyde dig et
kontinuerligt behandlingsprogram
vores.
Graviditet...
...og tandbehandling
Vær ekstra omhyggelig med
tandhygiejnen
For tænder og tandkød gælder det,
som før du blev gravid, at tænderne
skal holdes rene med tandbørste og
fluortandpasta. Mange skal også bruge
tandtråd. Hvis du har morgenkvalme, så
børst kun tænderne let om morgenen
og gør mere ud af det om aftenen.
Pas ekstra meget på den søde tand
Hvis du under graviditeten får en dille
med at spise slik, skal du være ekstra
opmærksom på at holde tænderne
rene. Undersøg, om du kan erstatte
slikket med sukkerfrit slik.
Det er også bakterier, der giver
tandkødsbetændelse og blødende
tandkød. Under graviditeten reagerer
tandkødet ofte meget kraftigt og
kommer let til at bløde. Det skyldes de
naturlige ændringer i hormonbalancen.
Det er vigtigt, at du passer dine
regelmæssige besøg hos tandlægen,
og at du fortæller tandlægen, du er
gravid. Sammen med tandlægen kan
du beslutte, om du kan vente med
eventuelle større behandlinger til efter
fødslen. Opstår der et akut problem,
behøver du ikke være nervøs for, at
behandlingen skader dig eller barnet.
Er du i tvivl, kan du altid spørge
tandlægen.
Vær ikke bange for
sølvfyldninger(amalgam)
Måske er du nervøs for dine gamle
sølvfyldninger, men den mængde
kviksølv, du kan få fra dem, er ikke
større end den mængde kviksølv, du
får ved at spise fisk en gang om ugen.
Og fisk hver uge er, hvad
Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Måske behov for ekstra
tandlægebesøg
Ofte vil det være fornuftigt med et
ekstra besøg hos tandlægen under
graviditeten, hvis du er en af dem, der
danner meget tandsten eller har
blødende tandkød.
Tandpineordningen Slagelse Æblehaven 2 4200 Slagelse
Tlf: 29 60 01 11
Udskiftning af amalgam/sølvplomber
Der er iøvrigt heller ingen risiko for
fosterskade ved at få fjernet en
amalgamfyldning. Der frigøres en netop
målelig mængde kviksølvdamp ved
ilægning og fjernelse af
amalgamfyldninger, men det er slet ikke
at sammenligne med den mængde
kviksølv, man får ved indtagelse af
f.eks. fiskeprodukter. Vi anbefaler dog
ikke gravide at skifte til nye plomber
under graviditeten, - medmindre
amalgam/sølvplomben er revnet,
flækket , - eller er faldet ud.
Plastfyldninger
Hos os benytter vi kun plastfyldninger,
da plast kan limes direkte til emaljen,
hvorved man undgår at tænderne får
invaliderende revner. Plasten kan også
reparere revnede og knækkede tænder.
Plast foretrækkes af mange, da
fyldningerne er "usynlige".
Mælketænder
Mælketænder
Når tænderne kommer frem
Dannelsen af mælketænderne starter
allerede i 7. fosteruge. I 4. fostermåned
er mineraliseringen af tandkronerne på
fortænderne og mælkekindtanden godt
i gang.
Ved fødslen er en stor del af
mælkefortænderne og ca. 1/3 af
tandkronerne på kindtænderne dannet.
Den eneste blivende tand, som er
begyndt at mineralisere, er seksårskindtanden, hvis tyggehøje netop er
dannet ved fødslen. De fleste børn får
deres første tand, når de er omkring 1/2
år, dvs. i 5-7 måneders alderen.
Problemer ved frembrud
Når der er en tand på vej, vil barnet
have meget glæde af en bide-ring. Hvis
der optræder ømhed i forbindelse med
tandfrembrud, må man trøste og pusle
lidt mere med barnet. Er dette ikke nok,
bør man henvende sig til tandlægen
eller sin læge. Slå ikke tegn på sygdom
hen som "ondt for tænder". Feber over
38 grader i mere end et døgn skyldes
aldrig tandfrembrud. Rådfør dig derfor
med din læge, hvis barnet får høj feber.
Under frembruddet græder små børn
ofte på grund af irritation i kæberne. En
del af den uro og irritation, der opstår,
kan bedres med en bidering eller ved
at børste børnene på gummen, der
hvor det føles hårdt og er lidt hvidt. Der
skal anvendes en blød
børnetandbørste.
På frembrudstidspunktet kan der hos
enkelte børn være så meget uro og
ømhed, at barnet bliver utilpas og kan
få let forhøjet feber.
Tandpineordningen Slagelse Æblehaven 2 4200 Slagelse
Tlf: 29 60 01 11
Ved frembrud kan der ind i mellem ses
en lille blålig hævelse over tanden.
Dette er en såkaldt eruptionscyste, som
kan indeholde en smule blodtilblandet
væske. Når der prikkes hul på denne
cyste, vil tanden bryde frem normalt.
Barnet får i almindelighed 20
mælketænder.
Af og til ser man, at børn kan mangle
de to midterste fortænder i
underkæben og ind i mellem kan der
være en eller to tænder for mange.
Ligeledes kan der være en afvigelse i
adskillelsen mellem tænder, således at
to tandkroner, og af og til også
rødderne, kan være sammenvokset
Mælketænder
Når barnet bliver 2 1/2 år, er samtlige
20 mælketænder normalt frembrudte.
Mælketænderne fungerer nu frem til ca.
5-7 års alderen, hvor de begynder at
falde ud, idet de blivende tænder er på
vej frem. Samtidig med at de blivende
fortænder er på vej frem, ser man
frembrud af den første store kindtand,
seksårs-tanden. En gang imellem er der
mælketænder, som ikke falder ud, fordi
de ikke er blevet resorberet af den
blivende tand.
Såfremt man tager et røntgenbillede
hos tandlægen, kan man konstatere, at
den blivende tand enten er forblevet
oppe i kæben, fordi den ligger skævt
eller at tanden ikke er anlagt. Disse ting
vil normalt blive kontrolleret
omhyggeligt i den kommunale tandpleje
og man vil foreslå forskellige former for
behandling til at løse problemet.
Tandbørstning
Tandbørstning begynder samtidig med,
at den første tand bryder frem. Det er
vigtigt at grundlægge gode
tandbørstevaner så tidligt som muligt.
Mælketænderne skal være sunde, så
barnet kan tygge sin mad ordentligt, og
dermed vokse op på en varieret kost.
Desuden holder mælketænderne
pladsen for de blivende tænder. De
sidste mælketænder tabes først i 11-års
alderen.
Søde sager
Undgå at give dit barn smag for det
søde. det vil gavne barnet resten af
livet. Det er unødvendigt at drysse
sukker på barnets mad. Sukker er årsag
til huller i tænderne, og det ødelægger
barnets appetit. Dyp aldrig sutten i
sukker. Giv aldrig juice, søde safter,
drikkeyogurt eller mælk i en sutteflaske,
når barnet ligger og hygger sig med
den. Det eneste, der må være i flasken,
er vand. Sukkersut og hyggeflaske med
andet end vand kan i løbet af kort tid
ødelægge alle mælketænderne.
Narresut
Mange børn anvender narresut, da den
giver tryghed og stimulerer såvel
sutterefleksen som musklerne og
kæbens udvikling. Det er bedst at
barnet anvender en gummisut i stedet
for at barnet starter på at sutte på
tommelfinger. Det er betydeligt lettere
at få et barn til at stoppe med sutning
på en gummisut end på
tommelfingeren. En del børn får
modelleret tændernes og kæbens
stilling af gummisutten, hvorfor det er
vigtigt at man køber en sut, som er
rigtigt udformet. De såkaldte suttebid
kan sidde ved fortænderne eller i den
ene af siderne, afhængig af hvor barnet
har sutten placeret. Der er ingen grund
til at nægte barnet at bruge sut.
Såfremt barnet ophører med sutning i
3-års alderen, vil de dannede suttebid i
reglen rette sig op af sig selv. Tal med
tandlægen om problemet, hvis I har
vanskeligt ved at få barnet vænnet fra
at bruge sut. Såfremt man anvender
sut til at trøste barnet, så undgå at
dyppe sutten i sukker eller honning.
Dette vil være yderst skadeligt for
barnets tænder, idet der vil udvikle sig
huller i tænderne. Hvis barnet bruger
sutteflaske, skal man ligeledes undgå
sukkerholdige væsker og juice, da det
ætser barnets tænder.
Indfør omhyggelig og konsekvent
tandbørstning på barnet. Barnet skal
have hjælp til tandbørstning og det er
forældrenes pligt at sørge for dette.
Undgå slik og søde sager og forsøg at
styre børnenes slikforbrug ved evt. at
lave bestemte sliktidspunkter. Man skal
også være meget opmærksom på kiks
og kager samt tørrede frugter, rosiner,
figner og andet såkaldt “sundt slik”.
Sørg for at børn får frugt og grønsager
som mellemmåltider.
Tandpineordningen Slagelse Æblehaven 2 4200 Slagelse
Tlf: 29 60 01 11
Nogle børn har store mellemrum
mellem tænderne og dette kan skyldes
et kort læbebånd, ligesom nogle børn
har et meget kort tungebånd, som kan
genere deres tale. Få tandlægen til at
kontrollere dette, såfremt I mener
barnet har et problem. Problemet kan
løses ved en ganske lille operation.
Kommunal tandpleje
Inden barnet fylder 3 år vil det
formentlig blive indkaldt til kommunens
tandpleje. Det er meget vigtigt, at
barnet får en god begyndelse og gode
tandplejevaner samt undgår senere
tandlægeskræk.
Lad tandlægen vise forældrene,
hvordan man børster tænder på
børnene og hvilke tandbørster, der er
mest velegnede.
Brug kun en lille smule tandpasta og
børst tænderne systematisk fra side til
side, først indersiden, derefter
ydersiden og til sidst tyggefladen fra
den ene side til den anden og hele
vejen rundt. Lad tandbørstningen være
det sidste inden sengetid og husk at
tandbørsten skal skiftes med jævne
mellemrum, dvs. at tandbørsten skal
skiftes ca. hver 3. måned.
Hvorfor er seksårstanden så vigtig?
Når seksårstanden begynder at blive
synlig i mundhulen, skal man huske på,
at den skal holde resten af livet. Det er
utrolig vigtigt at komme helt ind bagtil i
munden og holde seksårstanden ren. I
starten når seksårstanden ikke helt op i
højde med de andre tænder, hvorfor det
er vigtigt at anskaffe sig en speciel
tandbørste til at børste seksårstanden.
En såkaldt solotandbørste kan købes
på apoteket eller hos de fleste
supermarkeder.
Tandhalse
Tandhalse
Blottede tandhalse
Afhængig af din alder og dine
børstevaner, er du måske en af de
mange, som har følsomme tandhalse.
Emaljen er det yderste lag, som normalt
beskytter mod kulde og børstning.
Problemet begynder, når tandroden
blottes. Først skrubber du tandkødet
”opad” og i værste fald fortsætter
mishandlingen, så der børstes ”riller”.
Disse er svære at holde rene og kræver
yderligere børstning, hvorved en ond
cirkel er startet.
Hvad kan du gøre
1. ændre dine børstevaner (få råd af en
af klinikassistenterne) - skift til en
blødere børste - skift tandpasta
2. få tandhalsene lakeret (flere typer
forefindes)
3. få lagt en plastfyldning i de dybeste
furer for at beskytte mod fremtidigt slid
4. i værste fald er rodbehandling
nødvendigt for at fjerne smerten i
tanden
5. kroning af tanden kan blive
nødvendig
Tandpineordningen Slagelse Æblehaven 2 4200 Slagelse
Tlf: 29 60 01 11
Isninger
Mange mennesker kender de
kortvarige, skarpe og jagende smerter
eller isninger i tænder i forbindelse med
indtagelse af kolde og varme drikke.
Ofte ses smerterne også i forbindelse
med sure drikke, ved tandbørstning og
ved indånding af kold luft.
Mange patienter føler en voldsom
smerte og opsøger tandlægen, der ofte
vil tage et røntgenbillede for at
udelukke, at det drejer sig om huller i
tænderne, dårlige fyldninger eller en
kortvarig overbelastning af tanden, evt.
et lille brud i emaljen, som meget vel
kan minde om smerterne fra de
følsomme tandhalse.