dysfagi - synkebesvær

DYSFAGI - SYN
af Gitte Kaas, tandplejer,
Afdeling for Regional Specialtandpleje,
Regionshospitalet Viborg,
Region Midtjylland
10
TANDPLEJEREN JUNI 2014
YNKEBESVÆR
Mundhygiejne hos patienter med neurologiske skader/sygdomme er ofte forbundet med særlige udfordringer som følge af nedsat evne til at samarbejde
og risiko for fejlsynkning. I denne artikel gennemgås metoder og hjælpemidler, der med fordel kan benyttes, hvis der er risiko for dysfagsi.
I januar 2014 modtog Dansk Tandplejerforening en mail
fra ergoterapeut Katje Bjerrum ved Klinik for tidlig neurorehabilitering, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
med følgende ordlyd:
Forekomst af dysfagi
Dysfagi oversættes bedst som synkebesvær.
Dysfagi kan ses i forbindelse med neurologiske lidelser som f.eks. muskelsvind, dissemineret sclerose, ALS, erhvervede hjerneskader
(hjerneblødning, blodprop, traume), Parkinsons sygdom, Alzheimer og hoved-halskræft.
"Jeg har på et tidspunkt set en folder fra Dansk Tandplejerforening om mundhygiejne ved sygdom med titlen:
Dine tænder skal passes - også under sygdom. Jeg arbejder på en afdeling med hjerneskadede patienter, som
Patienter med neurologiske problemstillinikke selv kan varetage mundplejen. Det giver ofte store
ger kan pga. nedsat fysisk og/eller psykisk
problemer med fejlfunktionsevne, udover
synkning, hvorfor de
synke-spiseproblemer,
Patienter med dysfagi kan
ikke må skylle mund.
have problemer med at
Flere af patienterne have problemer med gentagende samarbejde ved tandkan ikke samarbejde
børstning. En del har
lungebetændelser (...)
i forhold til at skylle
dystoni (ufrivillige
munden eller børbevægelser), muskelste tænder. Det er meget forskelligt, om vi kan børste
hypo- eller hypertoni (slap eller spændt
på bagsiden af tænderne og tungen. Jeg vil høre, om
muskulatur).
I også har noget materiale, som er relevant i denne sammenhæng. Jeg er bekendt med Oral motorik/
Der kan være store variationer i graden af
Castillio Morales. Her i huset bruger vi primært Facial
dysfagi. Nogle patienter er så ramte, at føOral Tract Therapy (FOTT). Vi er en lille arbejdsgruppe,
deindtagelsen kun kan ske via sonde, mens
andre kan spise fortygget, blendet eller flyder beskæftiger sig med, hvilke produkter vi bruger og
dende mad.
fortsat skal benytte os af, og hvordan vi får større fokus
på mundpleje hos vores patienter. I øvrigt en meget fin og
informativ hjemmeside, I har."
At synke sker både spontant og viljestyret.
Med spontan synkning menes den synkDansk Tandplejerforenings redaktion har efterfølgende
ning, der sker, når vi i vågen eller sovende
henvendt sig til tandplejer Gitte Kaas, der er tandplejer i
tilstand synker spyttet. Det sker stort set
Afdeling for Regional Specialtandpleje i Region Midtjyluden, vi tænker over det. Den viljestyrede
land, og bedt hende besvare henvendelsen fra ergoterapeut
synkning er den proces, der primært sker,
Katje Bjerrum, hvilket er baggrunden for denne artikel,
når vi spiser og drikker.
som, vi håber, at flere faggrupper kan have gavn af.
JUNI 2014 TANDPLEJEREN
››
11
Tabel 1. Synke-spisefunktionen inddeles i flere faser
Fase 1, 2 og 3 er de faser, vi skal være opmærksomme på i forbindelse
med mundpleje
1. Præ-oral fase
2. Oral fase
3. Faryngal fase
4. Øsofageal
fase
Syn og duft. Forståelse af aktivitet der
skal foregå, at føre
mad og drikke til
munden.
Det, der foregår,
inden maden kommer i munden.
Bearbejdning af
emne (mad, væske). Bolusformation og bolustransport. (Bolusen er
en blanding af de
faste fødevarepartikler - reduceret i
størrelse - og spyt.)
Det, der foregår, i
munden. Spyttet
transporteres dorsalt i mundhulen.
Synkeprocessen.
Bolustransport
og beskyttelse af
luftvejene.
Det, der foregår i
svælget, hvor der
lukkes for luftrøret og åbnes for
spiserøret.
Bolustransport til
maven.
3. Foryngeale fase
(bolusformation,
beskyttelse af luftveje)
1. Præ-oral
fase
Spyttet/maden
transporteres via
spiserøret videre
ned i mavesækken
(ingen betydning
i forbindelse med
mundpleje).
4. Øsofageale fase
(bolustransport
til maven)
Synke-spisefunktionens faser
Fase 1, 2 og 3 i tabel 1 er de faser, vi skal være opmærksomme på i forbindelse med mundpleje. I fase 3 sendes
normalt besked fra hjerne (spontan/reflektorisk handling) om, hvornår der henholdsvis skal åbnes for spiserøret og lukkes for luftrøret. Denne funktion fungerer
ofte ikke sufficient hos patienter med dysfagi, og der kan
i denne fase forekomme fejlsynkning (aspiration), hvilket
kan medføre vejrtrækningsproblemer, lungebetændelser
og i værste fald kvælning. Visheden om disse risici, kan
få patienten til at afvise eksempelvis tandbørstning og
skylning af mund, da der vil være risiko for fejlsynkning
af vand.
•Risiko for fejlsynkning af spyt og tandpasta.
•Helt eller delvis nedsat evne til at samarbejde.
•Ingen selvrensning af tandsættet via tyggefunktion/fødeemner, hvilket betyder, at maden ophober
sig i munden.
•Nedsat tungefunktion (motorisk/sensorisk), patienten kan ikke selv rense mundhule/omslagsfold.
•Indtagelse af højcariogene fødeemner, ernæringsdrikke, fortykningmidler.
•Nedsat spytsekretion som følge af medicinindtagelse.
•Helt eller delvis afhængig af andre til varetagelse af
mundpleje.
Patienter med dysfagi kan have problemer med gentagende lungebetændelser, som oftest skyldes fejlsynkning, hvor dele af maden eller mundhulebakterierne
kommer ned i lungerne. Begge dele kan forårsage lungebetændelse.
Anbefalinger til varetagelse af mundplejen
Når sundhedsfagligt plejepersonale eller pårørende skal
varetage mundplejen på en patient/pårørende vil jeg give
følgende anbefalinger:
Problematikker ved daglig mundhygiejne
Patienter med dysfagi kan have behov for hjælp til at varetage den daglige mundhygiejne. Flere problematikker
kan gøre sig gældende i forhold til dette:
12
2. Orale fase
(bolusformation,
bolustransport)
TANDPLEJEREN JUNI 2014
•Patienten lejres på en måde, der hæmmer tilbageløb af
spyttet, dvs. siddende i stol, oprejst med god fodstøtte
eller kørestol (kørestolen skal være i oprejst stilling).
Hos meget dårlige patienter kan en lejring på siden
være ideel.
For at hæmme cariesprogression hos patienter, der peroralt indtager fast og/eller flydende fødeemner, herunder
ernæringsdrikke, kan der med fordel anvendes Duraphattandpasta.®
•Anvend en tandbørste med et godt greb, et lille
børstehoved, bløde og tætsiddende børstehår eller en
elektrisk tandbørste med et lille børstehoved. Viberationerne fra den elektriske tandbørste kan hos nogle
patienter virke stimulerende på muskulaturen. Man
skal dog være opmærksom på, at samme viberationer
ikke tolereres af alle.
•Får patienten ernæringsdrikke eller andre drikke
eller fødeemner peroralt, bør der anvendes Duraphattandpasta® (receptpligtigt), som har et meget
højt fluorindhold. Undersøgelser viser, at bare det at
applicere Duraphattandpasta i mundhulen nedsætter
cariesfrekvensen betydeligt. Får patienten ikke mad
peroralt anvendes en lavtskummende mild tandpasta, hovedsageligt af hensyn til patientens velvære i
form af frisk mund, fx Zendiums tandpasta.
•Vis patienten tandbørsten og fortæl hvad du gør: "Du
skal have børstet tænder, nu tager jeg tandbørsten,
kommer tandpasta på (...) Det kan også lette forståelsen, hvis patienten selv har en tandbørste i hånden,
medens hjælperen børster patientens tænder.
•Mange patienter med dysfagi har vanskeligheder
med at holde munden åben. Der findes forskellige
remedier til at hjælpe patienten med dette, eksempelvis har Proxident lavet Oral Bite Support, som
minder om et fingerbøl i hård plast, der sættes på
pegefingeren og placeres mellem patientens tænder
i sideregionen i modsatte side af, hvor der skal børstes.
•Bideklodsen Markel Mouth Prope er i modsætning til
Oral Bite Support lavet af et blødt gummimateriale,
den fås i forskellige størrelser.
››
Proxidents Oral Bite Support minder om et fingerbøl i hård plast, der sættes på pegefingeren og placeres mellem
patientens tænder i modsatte side af, hvor der skal børstes.
JUNI 2014 TANDPLEJEREN
13
Har du patienter med
tørre og sarte slimhinder?
Årsagen kan være, at spytdannelsen er formindsket eller
måske helt ophørt.
Spyttet indeholder en række bestanddele, der indgår i
mundens immunforsvar over for sygdomme. De fleste opdager
først, hvor vigtigt spyt er, når spytproduktionen reduceres eller
helt forsvinder.
zendium Saliva Fugtgels plejende egenskaber er baseret på
mælkeproteiner (råmælk) fra økologiske køer. Denne allerførste
komælk indeholder sammenlignelige bestanddele som
spyttets, herunder lysozym og lactoferrin og det er disse
unikke egenskaber, der afhjælper symptomer på mundtørhed.
zendium Saliva Fugtgel
• anvendes ved problemer med tørre og følsomme slimhinder
• danner en beskyttende hinde
• stimulerer mundens spytproduktion
• supplerer og understøtter spyttets naturlige egenskaber
• smager mildt af mint
• indeholder fluorid
OBS. Patienter, der er behandlet med strålebehandling
i hoved-halsregionen eller med kemoterapi, kan
have bivirkninger i mundhulen. Empiriske erfaringer
viser god effekt af zendium Saliva Gel.
Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk
Tekniske spørgsmål kan rettes til tlf.: 7027 7784, kl. 9-13
Email: [email protected]
Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dental grossist.
Bideklodsen Markel Mouth Prope er lavet af et blødt gummimateriale og fås i forskellige størrelser.
•Af sikkerhedsmæssige hensyn skal begge hjælpemidler have monteret en snor (tandtråd er velegnet),
som sikrer, at man hurtigt kan få dem ud af munden.
Oral Bite Support skal have boret hul i skjoldet for at
kunne montere en snor. Markel Mouth Prop har et
præfabrikeret hul til formålet.
•Det kan være svært at holde kinder og læber til side
samtidig med, at tænderne børstes. Derfor kan en
mundvinkelholder - f.eks. Spandex læbe- og kindholder fra f.eks. Plandent være meget anvendelig.
•Omslagsfolden kan renses med en gaze- eller skumgummiswab dyppet i vand. (Ergoterapeut Katje Bjerrum gør opmærksom på, at skumgummiswabs kan
indeholde en del vand, hvis de ikke presses for vand,
før de føres ind i munden. Skulle patienten komme
til at bide i den, og hjælperen komme til at trække i
››
Mundvinkelholder til at holde kinder og læber til side.
JUNI 2014 TANDPLEJEREN
15
KØ
BD
EN
PÅ
D
IT D
ENT
AL-
DEP
OT!
Lider dine patienter af tandkødsbetændelse?
Skift tandpasta i en periode og se en klar forbedring!
GUM® Paroex 0,06 CHX tandpasta er den første antiseptiske
tandpasta for langvarig brug!
Klinisk bevist effekt mod tandkødsbetændelse.*
1,2
Baseline
1
6 veckor
I et nyligt gennemført studie* lod man en gruppe patienter med gingivit børste
tænderne med GUM® Paroex® 0,06% tandpasta med 1450 ppm fluor i 6
uger og sammenlignede dem med en gruppe patienter som havde anvendt
en almindelig tandpasta (1450 ppm fluor).
0,7
RESULTAT:
Effekt: Efter seks uger var der en signifikant reduktion i gingivit (31%)
0,5 hos patienter der havde børstet med GUM® Paroex® tandpasta (1450
ppm), mens man ingen forskel kunne se hos de patienter som havde
0,2 børstet med den almindelige tandpasta(1450 ppm).
Bivirkninger: Ingen patienter i grupperne rapporterede at der var nogle
bivirkninger i form af misfarvninger og smags oplevelser.
GUM® Paroex® tandpasta
alm. fluortandpasta
* ”Klorhexidin i lav dosis - et effektivt supplement til den daglige mundhygiejne?” doc. Per Ramberg, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs universitet; Publ. i TandhygienistTidningen nr. 4.13
GUM® Paroex® 0,06% CHX TANDPASTA
indeholder både klorhexidin, CPC og Fluor (1450 ppm). Den har
klinisk bevist dobbeltvirkende antibakteriel effekt og kan anvendes dagligt og igennem længere tid af dem som behøver en mere
effektiv tandpasta.
Patienterne bør børste tænderne med GUM® Paroex® 0,06% CHX
Tandpasta morgen og aften, ligesom med en almindelig tandpasta.
For patienter, som har brug for
mere end en almindelig tandpasta!
Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 | Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.SunstarGUM.dk
swabsen, er der endvidere risiko for, at skumgummiet
går i stykker.)
•Anvend tandpastamængde svarende til en ært. Anlæg tandbørsten med en skrå vinkel mod tandkødet
og børst tænderne med små gnubbebevægelser. Hvis
der anvendes elektrisk tandbørste, skal den anlægges
med samme vinkel og flyttes en tand ad gangen. Gå
systematisk til værks. Hold hyppige pauser, så patienten får mulighed for at trække vejret og synke. Af
hensyn til fluoreffekten fra tandpastaen bør patienten
ikke skylle munden.
•
Følg tandplejerens/tandlægens individuelle anvisninger i forhold til anvendelse af hjælpemidler til
rengøring af tandmellemrummene. Der kan være tale
om tråd, stikker eller interdentalbørster.
•Har patienten problemer med sejt spyt/slim i munden, kan der med fordel anvendes danskvand på
swaps (svamp eller gage). Man skal dog være opmærksom på, at patienten kan bide den over og i værste
fald fejlsynke den. I stedet kan anvendes gaze eller
engangsvaskeklude viklet om pegefingeren og fugtet
i vand eller danskvand.
•Der kan være indikation for anvendelse af klorhexidinpræparater i kortere perioder. Klorhexidin fås
i flere forskellige former, f.eks. mundskyllevæsker,
tandpasta og géler (f.eks. Curasept® og Corsodyl®).
Anvendelse af klorhexidin er en kemisk genvej til
bakteriebekæmpelse, der kun bør anvendes i særlige
tilfælde og altid i samråd med tandplejer/tandlæge.
Anvendes klorhexidin i mere end 14 dage, er der risiko
for påvirkning af mundhulens normale bakterieflora,
som er en del af kroppens immunforsvar.
Hyposali
Medicinering i forbindelse med neurologiske lidelser kan
- enten på grund af specifikke præparater eller polyfarmaci (brug af flere medikamenter på samme tid) - medføre
hyposali. Der findes mange forskellige spyterstattende
og/eller stimulerende midler, som kan købes både som
sugetablet, vingummi, væske- og geleform.
Ergoterapeut Katje Bjerrum beretter, at geleformen kan
være svær at anvende til meget hjerneskadede patienter,
da den har tendens til at trævle. Har patienten tørre læber,
kan der med fordel anvendes en næse-læbesalve (f.eks.
Labidan®) eller en fed creme (f.eks. Decubal®). Hvis patienten får ilt, må der ikke anvendes olieholdige cremer
pga. brandfare.
Mundplejens betydning
Mundpleje er en del af den basale pleje. At have en ren
mund har ikke blot betydning for bevarelse af tandsættet. Mundens sundhed kan også påvirke en lang række
Omslagsfolden kan renses med en gaze- eller skumgummiswab dyppet i vand eller danskvand.
systemiske sygdomme som f.eks. diabetes. Derudover
har mundhygiejne også betydning for den enkeltes
velbefindende, værdighed og i allerhøjeste grad for det
sociale liv. At have ren mund skal prioriteres på lige fod
med anden kropshygiejne og pleje. Tandbørstning skal
ske med respekt og forståelse for den enkeltes integritet.
Patientens skal inddrages i opgaven i det omfang, det
kan lade sig gøre.
Hvis patienten har vanskeligheder med at benytte de
almindelige tandplejetilbud, har patienten krav på at
modtage omsorgs- eller specialtandpleje. Den offentlige
tandpleje i patientens bopælskommunen kan være behjælpelig vedr. henvisning.
Tak for sparring til ergoterapeut Annette Kjærsgaard, forskningsansvarlig
ved Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt, som også har skrevet
bogen: Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes
konceptet. Kan købes på http://munksgaard.dk.
JUNI 2014 TANDPLEJEREN
17