DYSFAGI - SYN af Gitte Kaas, tandplejer, Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midtjylland 10 TANDPLEJEREN JUNI 2014 YNKEBESVÆR Mundhygiejne hos patienter med neurologiske skader/sygdomme er ofte forbundet med særlige udfordringer som følge af nedsat evne til at samarbejde og risiko for fejlsynkning. I denne artikel gennemgås metoder og hjælpemidler, der med fordel kan benyttes, hvis der er risiko for dysfagsi. I januar 2014 modtog Dansk Tandplejerforening en mail fra ergoterapeut Katje Bjerrum ved Klinik for tidlig neurorehabilitering, Regionshospitalet Hammel Neurocenter med følgende ordlyd: Forekomst af dysfagi Dysfagi oversættes bedst som synkebesvær. Dysfagi kan ses i forbindelse med neurologiske lidelser som f.eks. muskelsvind, dissemineret sclerose, ALS, erhvervede hjerneskader (hjerneblødning, blodprop, traume), Parkinsons sygdom, Alzheimer og hoved-halskræft. "Jeg har på et tidspunkt set en folder fra Dansk Tandplejerforening om mundhygiejne ved sygdom med titlen: Dine tænder skal passes - også under sygdom. Jeg arbejder på en afdeling med hjerneskadede patienter, som Patienter med neurologiske problemstillinikke selv kan varetage mundplejen. Det giver ofte store ger kan pga. nedsat fysisk og/eller psykisk problemer med fejlfunktionsevne, udover synkning, hvorfor de synke-spiseproblemer, Patienter med dysfagi kan ikke må skylle mund. have problemer med at Flere af patienterne have problemer med gentagende samarbejde ved tandkan ikke samarbejde børstning. En del har lungebetændelser (...) i forhold til at skylle dystoni (ufrivillige munden eller børbevægelser), muskelste tænder. Det er meget forskelligt, om vi kan børste hypo- eller hypertoni (slap eller spændt på bagsiden af tænderne og tungen. Jeg vil høre, om muskulatur). I også har noget materiale, som er relevant i denne sammenhæng. Jeg er bekendt med Oral motorik/ Der kan være store variationer i graden af Castillio Morales. Her i huset bruger vi primært Facial dysfagi. Nogle patienter er så ramte, at føOral Tract Therapy (FOTT). Vi er en lille arbejdsgruppe, deindtagelsen kun kan ske via sonde, mens andre kan spise fortygget, blendet eller flyder beskæftiger sig med, hvilke produkter vi bruger og dende mad. fortsat skal benytte os af, og hvordan vi får større fokus på mundpleje hos vores patienter. I øvrigt en meget fin og informativ hjemmeside, I har." At synke sker både spontant og viljestyret. Med spontan synkning menes den synkDansk Tandplejerforenings redaktion har efterfølgende ning, der sker, når vi i vågen eller sovende henvendt sig til tandplejer Gitte Kaas, der er tandplejer i tilstand synker spyttet. Det sker stort set Afdeling for Regional Specialtandpleje i Region Midtjyluden, vi tænker over det. Den viljestyrede land, og bedt hende besvare henvendelsen fra ergoterapeut synkning er den proces, der primært sker, Katje Bjerrum, hvilket er baggrunden for denne artikel, når vi spiser og drikker. som, vi håber, at flere faggrupper kan have gavn af. JUNI 2014 TANDPLEJEREN ›› 11 Tabel 1. Synke-spisefunktionen inddeles i flere faser Fase 1, 2 og 3 er de faser, vi skal være opmærksomme på i forbindelse med mundpleje 1. Præ-oral fase 2. Oral fase 3. Faryngal fase 4. Øsofageal fase Syn og duft. Forståelse af aktivitet der skal foregå, at føre mad og drikke til munden. Det, der foregår, inden maden kommer i munden. Bearbejdning af emne (mad, væske). Bolusformation og bolustransport. (Bolusen er en blanding af de faste fødevarepartikler - reduceret i størrelse - og spyt.) Det, der foregår, i munden. Spyttet transporteres dorsalt i mundhulen. Synkeprocessen. Bolustransport og beskyttelse af luftvejene. Det, der foregår i svælget, hvor der lukkes for luftrøret og åbnes for spiserøret. Bolustransport til maven. 3. Foryngeale fase (bolusformation, beskyttelse af luftveje) 1. Præ-oral fase Spyttet/maden transporteres via spiserøret videre ned i mavesækken (ingen betydning i forbindelse med mundpleje). 4. Øsofageale fase (bolustransport til maven) Synke-spisefunktionens faser Fase 1, 2 og 3 i tabel 1 er de faser, vi skal være opmærksomme på i forbindelse med mundpleje. I fase 3 sendes normalt besked fra hjerne (spontan/reflektorisk handling) om, hvornår der henholdsvis skal åbnes for spiserøret og lukkes for luftrøret. Denne funktion fungerer ofte ikke sufficient hos patienter med dysfagi, og der kan i denne fase forekomme fejlsynkning (aspiration), hvilket kan medføre vejrtrækningsproblemer, lungebetændelser og i værste fald kvælning. Visheden om disse risici, kan få patienten til at afvise eksempelvis tandbørstning og skylning af mund, da der vil være risiko for fejlsynkning af vand. •Risiko for fejlsynkning af spyt og tandpasta. •Helt eller delvis nedsat evne til at samarbejde. •Ingen selvrensning af tandsættet via tyggefunktion/fødeemner, hvilket betyder, at maden ophober sig i munden. •Nedsat tungefunktion (motorisk/sensorisk), patienten kan ikke selv rense mundhule/omslagsfold. •Indtagelse af højcariogene fødeemner, ernæringsdrikke, fortykningmidler. •Nedsat spytsekretion som følge af medicinindtagelse. •Helt eller delvis afhængig af andre til varetagelse af mundpleje. Patienter med dysfagi kan have problemer med gentagende lungebetændelser, som oftest skyldes fejlsynkning, hvor dele af maden eller mundhulebakterierne kommer ned i lungerne. Begge dele kan forårsage lungebetændelse. Anbefalinger til varetagelse af mundplejen Når sundhedsfagligt plejepersonale eller pårørende skal varetage mundplejen på en patient/pårørende vil jeg give følgende anbefalinger: Problematikker ved daglig mundhygiejne Patienter med dysfagi kan have behov for hjælp til at varetage den daglige mundhygiejne. Flere problematikker kan gøre sig gældende i forhold til dette: 12 2. Orale fase (bolusformation, bolustransport) TANDPLEJEREN JUNI 2014 •Patienten lejres på en måde, der hæmmer tilbageløb af spyttet, dvs. siddende i stol, oprejst med god fodstøtte eller kørestol (kørestolen skal være i oprejst stilling). Hos meget dårlige patienter kan en lejring på siden være ideel. For at hæmme cariesprogression hos patienter, der peroralt indtager fast og/eller flydende fødeemner, herunder ernæringsdrikke, kan der med fordel anvendes Duraphattandpasta.® •Anvend en tandbørste med et godt greb, et lille børstehoved, bløde og tætsiddende børstehår eller en elektrisk tandbørste med et lille børstehoved. Viberationerne fra den elektriske tandbørste kan hos nogle patienter virke stimulerende på muskulaturen. Man skal dog være opmærksom på, at samme viberationer ikke tolereres af alle. •Får patienten ernæringsdrikke eller andre drikke eller fødeemner peroralt, bør der anvendes Duraphattandpasta® (receptpligtigt), som har et meget højt fluorindhold. Undersøgelser viser, at bare det at applicere Duraphattandpasta i mundhulen nedsætter cariesfrekvensen betydeligt. Får patienten ikke mad peroralt anvendes en lavtskummende mild tandpasta, hovedsageligt af hensyn til patientens velvære i form af frisk mund, fx Zendiums tandpasta. •Vis patienten tandbørsten og fortæl hvad du gør: "Du skal have børstet tænder, nu tager jeg tandbørsten, kommer tandpasta på (...) Det kan også lette forståelsen, hvis patienten selv har en tandbørste i hånden, medens hjælperen børster patientens tænder. •Mange patienter med dysfagi har vanskeligheder med at holde munden åben. Der findes forskellige remedier til at hjælpe patienten med dette, eksempelvis har Proxident lavet Oral Bite Support, som minder om et fingerbøl i hård plast, der sættes på pegefingeren og placeres mellem patientens tænder i sideregionen i modsatte side af, hvor der skal børstes. •Bideklodsen Markel Mouth Prope er i modsætning til Oral Bite Support lavet af et blødt gummimateriale, den fås i forskellige størrelser. ›› Proxidents Oral Bite Support minder om et fingerbøl i hård plast, der sættes på pegefingeren og placeres mellem patientens tænder i modsatte side af, hvor der skal børstes. JUNI 2014 TANDPLEJEREN 13 Har du patienter med tørre og sarte slimhinder? Årsagen kan være, at spytdannelsen er formindsket eller måske helt ophørt. Spyttet indeholder en række bestanddele, der indgår i mundens immunforsvar over for sygdomme. De fleste opdager først, hvor vigtigt spyt er, når spytproduktionen reduceres eller helt forsvinder. zendium Saliva Fugtgels plejende egenskaber er baseret på mælkeproteiner (råmælk) fra økologiske køer. Denne allerførste komælk indeholder sammenlignelige bestanddele som spyttets, herunder lysozym og lactoferrin og det er disse unikke egenskaber, der afhjælper symptomer på mundtørhed. zendium Saliva Fugtgel • anvendes ved problemer med tørre og følsomme slimhinder • danner en beskyttende hinde • stimulerer mundens spytproduktion • supplerer og understøtter spyttets naturlige egenskaber • smager mildt af mint • indeholder fluorid OBS. Patienter, der er behandlet med strålebehandling i hoved-halsregionen eller med kemoterapi, kan have bivirkninger i mundhulen. Empiriske erfaringer viser god effekt af zendium Saliva Gel. Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål kan rettes til tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: [email protected] Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via din dental grossist. Bideklodsen Markel Mouth Prope er lavet af et blødt gummimateriale og fås i forskellige størrelser. •Af sikkerhedsmæssige hensyn skal begge hjælpemidler have monteret en snor (tandtråd er velegnet), som sikrer, at man hurtigt kan få dem ud af munden. Oral Bite Support skal have boret hul i skjoldet for at kunne montere en snor. Markel Mouth Prop har et præfabrikeret hul til formålet. •Det kan være svært at holde kinder og læber til side samtidig med, at tænderne børstes. Derfor kan en mundvinkelholder - f.eks. Spandex læbe- og kindholder fra f.eks. Plandent være meget anvendelig. •Omslagsfolden kan renses med en gaze- eller skumgummiswab dyppet i vand. (Ergoterapeut Katje Bjerrum gør opmærksom på, at skumgummiswabs kan indeholde en del vand, hvis de ikke presses for vand, før de føres ind i munden. Skulle patienten komme til at bide i den, og hjælperen komme til at trække i ›› Mundvinkelholder til at holde kinder og læber til side. JUNI 2014 TANDPLEJEREN 15 KØ BD EN PÅ D IT D ENT AL- DEP OT! Lider dine patienter af tandkødsbetændelse? Skift tandpasta i en periode og se en klar forbedring! GUM® Paroex 0,06 CHX tandpasta er den første antiseptiske tandpasta for langvarig brug! Klinisk bevist effekt mod tandkødsbetændelse.* 1,2 Baseline 1 6 veckor I et nyligt gennemført studie* lod man en gruppe patienter med gingivit børste tænderne med GUM® Paroex® 0,06% tandpasta med 1450 ppm fluor i 6 uger og sammenlignede dem med en gruppe patienter som havde anvendt en almindelig tandpasta (1450 ppm fluor). 0,7 RESULTAT: Effekt: Efter seks uger var der en signifikant reduktion i gingivit (31%) 0,5 hos patienter der havde børstet med GUM® Paroex® tandpasta (1450 ppm), mens man ingen forskel kunne se hos de patienter som havde 0,2 børstet med den almindelige tandpasta(1450 ppm). Bivirkninger: Ingen patienter i grupperne rapporterede at der var nogle bivirkninger i form af misfarvninger og smags oplevelser. GUM® Paroex® tandpasta alm. fluortandpasta * ”Klorhexidin i lav dosis - et effektivt supplement til den daglige mundhygiejne?” doc. Per Ramberg, Sahlgrenska Akademin, Göteborgs universitet; Publ. i TandhygienistTidningen nr. 4.13 GUM® Paroex® 0,06% CHX TANDPASTA indeholder både klorhexidin, CPC og Fluor (1450 ppm). Den har klinisk bevist dobbeltvirkende antibakteriel effekt og kan anvendes dagligt og igennem længere tid af dem som behøver en mere effektiv tandpasta. Patienterne bør børste tænderne med GUM® Paroex® 0,06% CHX Tandpasta morgen og aften, ligesom med en almindelig tandpasta. For patienter, som har brug for mere end en almindelig tandpasta! Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 | Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.SunstarGUM.dk swabsen, er der endvidere risiko for, at skumgummiet går i stykker.) •Anvend tandpastamængde svarende til en ært. Anlæg tandbørsten med en skrå vinkel mod tandkødet og børst tænderne med små gnubbebevægelser. Hvis der anvendes elektrisk tandbørste, skal den anlægges med samme vinkel og flyttes en tand ad gangen. Gå systematisk til værks. Hold hyppige pauser, så patienten får mulighed for at trække vejret og synke. Af hensyn til fluoreffekten fra tandpastaen bør patienten ikke skylle munden. • Følg tandplejerens/tandlægens individuelle anvisninger i forhold til anvendelse af hjælpemidler til rengøring af tandmellemrummene. Der kan være tale om tråd, stikker eller interdentalbørster. •Har patienten problemer med sejt spyt/slim i munden, kan der med fordel anvendes danskvand på swaps (svamp eller gage). Man skal dog være opmærksom på, at patienten kan bide den over og i værste fald fejlsynke den. I stedet kan anvendes gaze eller engangsvaskeklude viklet om pegefingeren og fugtet i vand eller danskvand. •Der kan være indikation for anvendelse af klorhexidinpræparater i kortere perioder. Klorhexidin fås i flere forskellige former, f.eks. mundskyllevæsker, tandpasta og géler (f.eks. Curasept® og Corsodyl®). Anvendelse af klorhexidin er en kemisk genvej til bakteriebekæmpelse, der kun bør anvendes i særlige tilfælde og altid i samråd med tandplejer/tandlæge. Anvendes klorhexidin i mere end 14 dage, er der risiko for påvirkning af mundhulens normale bakterieflora, som er en del af kroppens immunforsvar. Hyposali Medicinering i forbindelse med neurologiske lidelser kan - enten på grund af specifikke præparater eller polyfarmaci (brug af flere medikamenter på samme tid) - medføre hyposali. Der findes mange forskellige spyterstattende og/eller stimulerende midler, som kan købes både som sugetablet, vingummi, væske- og geleform. Ergoterapeut Katje Bjerrum beretter, at geleformen kan være svær at anvende til meget hjerneskadede patienter, da den har tendens til at trævle. Har patienten tørre læber, kan der med fordel anvendes en næse-læbesalve (f.eks. Labidan®) eller en fed creme (f.eks. Decubal®). Hvis patienten får ilt, må der ikke anvendes olieholdige cremer pga. brandfare. Mundplejens betydning Mundpleje er en del af den basale pleje. At have en ren mund har ikke blot betydning for bevarelse af tandsættet. Mundens sundhed kan også påvirke en lang række Omslagsfolden kan renses med en gaze- eller skumgummiswab dyppet i vand eller danskvand. systemiske sygdomme som f.eks. diabetes. Derudover har mundhygiejne også betydning for den enkeltes velbefindende, værdighed og i allerhøjeste grad for det sociale liv. At have ren mund skal prioriteres på lige fod med anden kropshygiejne og pleje. Tandbørstning skal ske med respekt og forståelse for den enkeltes integritet. Patientens skal inddrages i opgaven i det omfang, det kan lade sig gøre. Hvis patienten har vanskeligheder med at benytte de almindelige tandplejetilbud, har patienten krav på at modtage omsorgs- eller specialtandpleje. Den offentlige tandpleje i patientens bopælskommunen kan være behjælpelig vedr. henvisning. Tak for sparring til ergoterapeut Annette Kjærsgaard, forskningsansvarlig ved Hammel Neurocenter, Hospitalsenhed Midt, som også har skrevet bogen: Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes konceptet. Kan købes på http://munksgaard.dk. JUNI 2014 TANDPLEJEREN 17
© Copyright 2024