Begynderkursus 2015 - Ringe og Omegns Biavlerforening
* Ringe & Omegns Biavlerforening Foreningens hjemmeside: www.ringe-og-omegns-biavlerforening.dk Kursus i praktisk biavl Kursusstedet er foreningens skolebigård, Sdr. Højrupvejen 104, Søllinge, 5750 Ringe Pris 45o kr. inkl. Kaffe / the Medlemskab af Ringe & Omegns Biavlerforening koster 85 kr. Kan betales på net-bank - her bruges kort art 01 giro 7 03 40 24 Foreningen har ved bankoverførsel reg. nr. 1551 konto nr. 7 03 40 24 (alt arbejde for foreningen er uden vederlag for alle, så alle indtægter medgår til klubhusets og foreningens drift) Man tilmelder sig kursus i praktisk biavl ved at indbetale gebyret på foreningens konto og give Aksel Scheby besked – eller bare møder op 1. kursusdag, hvis man er lidt i tvivl. [email protected] / 2010 7534 Formålet med undervisningen er at få kendskab til biernes samfund og praktisk arbejde i bigården og derved blive i stand til at håndtere egne bifamilier på en rationel måde, således at man får det bedste udbytte af honning og ikke arbejder mere med bierne end der er grunde til. Undervisningen er med udgangspunkt i materialet til begynderundervisning udgivet af Danmarks Biavlerforening kapitlerne 1 – 12 / disk 1 og 2, hvor året i bigården følges. Dette begyndermateriale følges der op på i undervisningen både teoretisk og praktisk med et righoldigt billedmateriale, eksempler og praktisk arbejde i foreningens skolebigård, hvor vi følger bigården fra udvintring til indvintring. Undervisningsmaterialet fra Danmarks Biavlerforening baserer sig på biavl i opstablingsstader, fordi stadetypen er den mest fremherskende. Princippet i opstablingsdrift er enkelt og rationelt, men foretrækker man i egen biavl at bruge trugstader, tilpasser man nemt driftsformen /tankegangen til denne stadetype. Det praktiske arbejde omfatter biavl både i opstablingsstader* og i trugstader*. *Note: Opstablingsstader kan i Danmark købes til de fleste anvendte rammemål, men ikke alle rammemål er velegnede til opstablingsdrift. Norsk mål foretrækkes af de fleste danske storbiavlere, fordi magasinet kvadratisk, rammen er passende lav og med et fornuftigt tavleareal. Langstroth er det mest anvendte rammemål i verden og kendes kun i opstablingsdrift. Trugstader findes i Danmark som standardstader og vandrestader. Et standardtrugstade har 18 rammer i truget og magasiner med 8 rammer, som oftest er med målene 12 X 10 eller Lav Normal, men det er muligt at købe trugstader til rammer i Norsk mål. Vandrestader har 11 – 13 rammer i truget og magasiner med 6 rammer. Vandrestadet blev udviklet for at lette arbejdet og øge indtjeningen ved bestøvningsopgaver. Stadet sættes i frugt og bær tidligt i foråret og efter frugtblomstringen deles bifamilien i to stader og det ene stade gives en ny og importeret befrugtet dronning før ny udstationering i vårraps, hvid- og rødkløver, purløg m.m.. Ved indvintringen slås familierne ofte sammen igen 2 og 2. Vandrestader og magasintypen er helt fortrængt af opstablingsstader og er ikke længere i almindelig handel. Trugstade i standard til 18 rammer Opstablingsstade Eigil Holm Lærebog i biavl - autoriseret af Danmarks Biavlerforening Undervisningen begynder kl. 19 og slutter senest kl. 21.30. Kaffepause ca. 20.15 På biavl.dk og youtupe.com/biavl kan ses småfilm om de fleste emner i biavl. Kold byg på en meget enkel og rationel bund Facebookgruppen Ringe & Omegns Biavlerforening er åben for foreningens medlemmer m.fl. Køb af bifamilier: Få gode råd i din biavlerforening før du køber bier. Overvintrede bifamilier eller aflæggerfamilier fra sæsonen kan ofte købes til en fornuftig pris i skolebigården - kontrollerede for sygdomme og med unge dronninger avlet efter sværmtræge og yderige bifamilier. Danmarks biavlerforening har en god ordbog vedr. biavl på hjemmesiden http://www.biavl.dk/biavl/kom-igang/722-ordbog.html Torsdag 5. 03. 2015 kl. 19 (solopgang 6.45 solnedgang 18. 18 dagslængde 11. 33 min) Udgangspunkt for undervisningen vises biernes by (30 min), så vi har klarhed over bisamfundet. -biernes biologi, orden, formering - årevingede insekter ca. 150 000 arter, heraf ca. 280 arter af bier I Danmark - biavl i almindelighed og evt. lidt praktisk arbejde inden sæsonen Guttation På græs strå og jordbærblad Eksempler på årevingede insekterer - ca..150 000 arter med og uden vinger, haraf ca. 5000 i Danmark. Ca. 280 arter af bier i Danmark. Kitinskjold Arbejderceller og dronningeceller Dronningeceller er nedadhængende Droneceller er 5,2 til 5,6 mm 5,2 – 5,6 mm 5,8 mm eller større Arbejder bi Dronning omgivet af arbejderbier Drone og arbejderbier Biens anatomi og liv: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bier-%E2%80%93-mest-honningbier Biens anatomi som video: http://www.moesbi.dk/index.php/videoer-om-bier/biens-anatomi Kitin (polysaccharid / sukkerstof), indgår i det ydre skelet hos leddyr, fx insekter og krebsdyr, og i cellevæggen hos bakterier og svampe. Kitin er meget modstandsdygtigt og svært nedbrydeligt. Torsdag 19. 03. 2015 kl. 19 (solopgang 6.27 solnedgang 18.32 dagslængde 12.t5 min) Biavl for begyndere disk 1: Årets gang i bigården 1 – 5 video - udvintring af bierne – ryd op i staderne og ny dækplast i trugstader, skift af bunde nu eller senere - evt. fodring så der er 8 – 10 kg. til forårsudviklingen - døde familier - vildbyg oven på tavlerne / gitteret efter vinteren - placering af en bigård, flora, læ, antal stader - om farver på bistader - krav til bifamilier ved anskaffelse (se note bageres i undervisningsprogrammet) - skadegørere i overvintringstiden - skadegørere i biavlssæsonen - praktisk arbejde med at tråde og sætte voks i rammer Ekskrem enter i seen døde af sult God foder tavle Nosema Ringe B Ove Olesen Sdr. Højrup bigårde placeret lyst og fri for træk. Mobil bigård i Sloveninen. nosema sporer Nordfyns B. . Dødsårsag ? Vinter nedfald Bendt Johansen Erik Johansen Efterladte tavler kan findes mølædte om foråret – store og lille voksmøl. Erik Johansen er tidligere fmd. for Ringe & Omegns Biavlerforening. Han kiggede til bier ved dag og ved nat Og lod dem aldrig i fred. Han kiggede om dit, han kiggede om dat Om alt han skulle vide besked. Han kiggede i solskin og han kiggede i regn Han kiggede i lyst og han kiggede i nød Han kiggede familien død. C.C. Henriksen i TBF 1957 Arbejder man roligt og ikke ændrer tavlestrukturen i ynglelejet, kan man udmærket kigge ofte til bierne og have fornøjelse af det, uden at forstyrre bierne væsentligt eller ødelægge udbyttet af honning. Man kan uden skade plukke og ændre tavlestrukturen i honningmagasinet. Torsdag 26. 03. 2015 kl. 19 (solopgang 6.09 solnedgang 18.46 dagslængde 12.t37 min ) Årets gang i bigården 6 – 9 video - rengøring / skift af bunde i foreningens opstablingsstader / trugstader i det omfang der er behov for det - Varroa tavle – biavl med eller uden brug af varroa tavle? - forskellige rammemål og rammemålets praktiske betydning - tråd af forskellig tykkelse og krav til et loddeapparat / spore - betydningen af tykkelsen af vokspladen og forskellige prægninger 4.9 mm, 5.1 mm og 5,43 mm celleprægning er i alm. handel - er det overhovedet er nødvendigt med en celleprægning? - praktisk arbejdet med at tråde og sætte voks i rammerne fortsættes og evt. andet 0,5 mm tråd Stramme op eller ny tråd i rammen 12 x 10 Norsk mål Langstroth lavnormal Bæreliste/ tavleareal 356 mm / 802 cm2 396 mm / 830 cm2 480 mm / 868 cm2 396 mm / 698 cm2 Et magasin med 10 rammer fyldt med honning vejer 25 -. 30 kg. Torsdag 9. 04. 2015 kl. 19 (solopgang 6.33 solnedgang 20.14 dagslængde 13.t 41min – korrigeret for sommertid) Årets gang i bigården 9 – 12 video og 1. udvidelse af bistadet - dronefamilier - bierne gives første udvidelse ved at sætte et magasin over ellerunder vinterlejet - man kan gøre begge dele – fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder - bifamiliens udvikling og kan man fremme udviklingen – f.eks. afskærmning med avispapir - praktisk arbejde med at tråde, sætte voks i rammer, rense gitre eller andet Hurra - det er forår vokskæl Bierne topper i antal ca. 10. juni i antal og bier fra æg lagt senere end Sct. Hans når ikke at udvikles til trækbier i honningtiden. Torsdag 30. 04. 2015 kl. 19 (solopgang 5.42 solnedgang 20.56 dagslængde 15.t 14min) Bierne ses nøje igennem for tegn på sygdomme før udvidelse med honningmagasin(er) - nøje gennemsyn for tegn på sygdomme inden honningmagasiner påsættes - forebyggelse af sygdomme, sundhedsattester ved flytning / bisygdomsinspektører - 3. og evt. 4. magasin sættes oven på og et gitter placeres mellem kasse 2 og 3 Opstablingsdriftens ide er at rammerne bliver i de respektive magasiner og at der kun arbejdes m ed hele magasiner. Men hvis der er nødvendigt for at give dronningen plads til æglægning, så sværmning ikke provokeres, trækkes honningtavler op over gitteret, når 1. honningmagasin sættes på. - hvordan vurderes, hvor mange honningmagasiner, der skal sætte på? - forskellige typer af gitre - biavl uden brug af gitre - praktisk arbejde med at sætte magasiner på bifamilierne Varroa mide Tropiaelaps mide Varroamider på bi Varroamider på larver Stade bille Kalkyngel Ondartet bipest Europæisk bipest Sækyngel Spring aldrig over et grundigt forårssyn i april – gøres i lunt vejr og når der er udløbende yngel. Anders Blæsild. Torsdag 21. 05. 2015 kl. 19 (solopgang 5.01 solnedgang 21.35 dagslængde 16.t 34 min) Sværme og sværmtilstand i bifamilien - hvorfor vil bierne sværme og hvad betyder det for biavleren? - hvordan ses at familien er i sværmtilstand? - hvordan håndteres en bifamilie i sværmtilstand mest rationelt? - hvordan vurderes familiens behov for mere plads i yngelreden, hvordan giver man mere plads? - muligheder for sværmhindrende indgreb i bifamilien - det forklares, hvorfor vi kun meget lidt ser efter svæmfeber i bifamilierne i løbet af sæsonen - hvordan huser man en sværm? - hvor længe varer biernes sværmtid? - vingeklipning - praktisk arbejde med påsætning af mere magasinplads efter vurdering af behov for det. Sværm celler Bierne sværmer Bisværme Indfangning af bisværm Husning af en bisværm Torsdag 4. 06. 2015 kl. 19 (solopgang 4.46 solnedgang 21.56 dagslængde 17.07 min) Forårs honningen tages fra - tager forårs honningen fra og helst uden brug af røg - nye tavler sættes i magasinerne, men skal det være jomfru- eller kunsttavler? - skrælning og slyngning vises og prøves, men størstedelen af honningen slynges andet steds - sorte tavler slynget for honning sorteres fra til omsmeltning med hård hånd a.h.t. sygdomme - honningbehandling – hvor meget skal man røre og hvornår er honningen klar til at tappes - honningens vandindhold og gæring – højst 20 % vand i blomsterhonning og 23 % i lynghonning Hvad gør jeg nu? Honningen tages fra, kontrolleres for vandindhold, sis , røres og pottes – evt. bru g af pode honning. Torsdag 25. 06. 2015 kl. 19 (solopgang 4.39 solnedgang 22.08 dagslængde 17.29 min) Vi laver en ny bifamilie og gør klar til indvintring ved at flytte gitteret ned oven på nederste magasin - vi danner aflæggere (nye bifamilier) både med celle, med jomfrudronning og parrede dronninger - dette tidspunkt er absolut bedste til dannelse af nye aflæggerfamilier, fordi det nu kan gøres uden tab af honning - dronningen rystes ned i nederste magasin og gitteret flyttes til oven på nederste kasse, som er det nye vinterleje. Bierne bygger nu evt. dronningeceller over gitteret og det forklares, at det ikke er sværmceller og at cellerne aldrig kan udløse en sværm, men kan have andre konsekvenser, hvis de ikke fjernes efter 46 dage eller en klækket dronning fjernes. (dette er den eneste gang, hvor vi evt. ser efter dronningeceller i bifamilierne overhovedet) - brug af aflæggere som parringssamfund - gele` Royal - store og små jomfrudronninger – vurdering af en jomfrudronning? - hvor ofte bør man skifte dronninger i produktionsfamilier og hvornår gøres det bedst? - lovpligtig synsattest ved flytning af bifamilier. Nødceller, Sværmceller, dronning klækkes i rugemaskine, aflægger med brug af celle årets farve: ● 0/5 o1/6 ●2/7 ● 3 /8 jomfrudronning, parret og mærket droning, mærkefarver og tilsætningsbure. ●4/9 , pollentavle, moden yngeltavle, dronemoder æg og -yngel Danmarks Biavlerforening: Ny bifamilie på en nem måde: http://www.youtube.com/watch?v=FRjTd193LX4 Torsdag d. 9. 07. 2015 kl.19 (solopgang 4.51 solnedgang 22.01 dagslængde 17.10 min) Skolebigården besøger Bendt Johansen, Lundsager 4, 5540 Ullerslev - egen fremstillig af etiketter - smeltning af gamle yngeltavler, vildbyg og dronevoks - fremstilling af ny kunsttavler - om det vigtige i at skifte dronninger i produktionsfamilier og hvornår gøres det bedst Torsdag 23. 07. 2015 kl. 19 (solopgang 5.11 solnedgang 21.43 dagslængde 16.32 min) Sommerhonningen tages fra og der ses til om aflæggerne er i orden - tager sommerhonningen fra både med og uden brug af bitømmer og lader honningen slynge i Ullerslev, hvor tavlerne skrælles med maskine og honningen slynges i en stor radialslynge. Man gerne må komme og kigge - der fodres 1. gang med en halv pakke apifonda - fodertyper og hvor længe tager bierne imod foder - hvornår sluttertrækket og hvornår er bedste tidspunkt til at tage den sidste honning fra? Apifonda skal være beskyttet mod udtørring med plastfolie Drivfodring / nødfodring om foråret altid kun med fast foder , foderplade, fodring med flydende apiinvert, fodring med sukkeropløsning, og slutfodring med fast foder dirkete på rammerne lige over yngellejet. torsdag 30. 07. 2014 kl.1 9 (solopgang 5.19 solnedgang 21.34 dagslængde 16.15 min) Første varroabehandling af bifamilierne - Myresyrebehandling – der anvendes fri myresyre, men andre metoder omtales - betydningen af antal tavler i vinterlejet / varmbyg eller koldbyg i vinterlejet? - dronninger skiftes når vi har dem – betingelserne for indføring af ny dronning og bedste tidspunkt - kursisterne opfordredes til at deltage i kursus i avl af egne dronninger næste sæson, fordi det er så simpelt og nemt at avle egne dronninger og at man derved forbedre bifamilierne og mindsker arbejdet med bierne meget betydeligt og begrænser sværmning) Behandling med fri myresyre, Nassenheider fordamper, Kræmerplader og fratagning af droneyngel – indskudsbakke med nedfald Torsdag 13. 08. 2015 kl. 19 (solopgang 5.49 solnedgang 21.02 dagslængde 13.5t 13 min) Bierne fodres færdig - bierne fodres færdig – at pakke bierne behøves ikke før efter oxalsyrebehandlingen i december / januar? - hvor meget foder skal en bifamilie have? - hvor mange tavler bør en bifamilie overvintre på? - hvor anbringer naturligt foderet i vinterlejet? - kan man uden skade lade overskydende foder sidde over vinterlejet til næste forår? - opbevaring af jomfrutavler og hvor mange skal man overhovedet gemme til næste sæson - hvor meget ny voks producerer en bifamilie pr. sæson og kan man øge udbyttet af voks uden at det koster Honningudbytte? - egnede materialer til vinterpakningen og placering af pakkematerialet - dronninger 2 år eller ældre skiftes i august / september Kun i trugstader anvendes pakkematerialer Torsdag d. 27. 08 2015 kl. 19 (solopgang 6.16 solnedgang 20.28 dagslængde 14.t 12 min) Smeltning og prægning af voks - besøg hos en storbiavler, som smelter og præger egen voks og kaffen i huset i Søllinge bagefter. (kan besøget hos storbiavleren ikke gennemføres vises smeltning, støbning og prægning af voks i skolebigården). - om det vigtige i at få skiftet biernes voks i ud for at begrænse sygdomme Solvokssmeltere, smeltning i vand i gasgruekedel, smeltning i magasin med damp fra gasgruekedel, blokvoks, støbning af tavler, støbte tavler, valsede tavler, smeltning med damp fra en vanddyldt og opvarmet olietønde – olietøndet opvarmes med en ukrudtsbrænder. Søndag d. 6. december kl. 9.30 (solopgang 8.49 solnedgang 16.00 dagslængde 7.10min - normaltid) Varroabehandling med oxalsyre - familierne behandles med oxalsyre og det forklares, hvordan syren fordeler sig i en bifamilie, hvordan den virker på miderne og hvorfor behandlingen bedst foregår i koldt vejr, gerne let frost. (du kan gratis få oxalsyre med hjem fra Skolebigården til dine egne bier) - har man trugstader, skal man huske at rense flyvesprækkerne i løbet af januar måned - evaluering af kursusforløbet sammenmed kursisterne Nyeste forskningsresultater omkring Varroa ses her: www.varroa.dk midenedfald ved Oxalsyrebehandling i skolebigården nov. 2014 Oxalsyre 3 - 5 ml. pr. tavlegade, når bierne i koldt vejr sidder i vinterklynge. Oxalsyre kan købes kemisk ren hos Matas. - oxalsyrefordamper Husk: Altid hælde syre i vandet ved fortynding af en syre ----- O ----Noter: I forbindelse med andre møder i skolebigården, kigges der til bierne som en del af kursus i praktisk biavl. I løbet af sæsonen vises husning af en sværm, hvis lejlighed byder sig. Brug af røg bør begrænses, især når man tager honning fra, fordi røgen får bierne til at søge ind i cellerne og derfor er vanskelige at børste af. Stadekort føres løbende sæsonen igennem – det lidt tykke bølgepap fra foderkassen er velegnet og giver skriveunderlag i sig selv. Stadekortet er vigtigt, når det skal afgøres om dronningen skal udskiftes / eller blive som god dronegiver. Inden man som kursist anskaffer bifamilier, bør man forhøre sig i biavlerforeningen, fordi det slet ikke er ligegyldigt, hvad man køber – forskellen mellem at få gode eller dårlige bifamilier er som dag og nat. - Og det er lovpligtigt, at der følge en sundhedsattest med, som sælger altid skal bekoste. At kunne avle egne dronninger er vigtigt, fordi man derved nemt begrænser sværmning og får betydeligt bedre udbytte af honning – så tag et kursus i avl af egne dronninger, når du har arbejdet med bierne en sæson eller to. Biernes foder er sukker opløst i vand eller inverteret sukker: Invertering: Fodres bierne med alm. sukker opløst i vand, udskiller bierne enzymer, som spalter sukker i glukose og fruktose. Foretages samme proces industrielt, siges sukker at blive inverteret og slutproduktet er invertsukker, som kan købes flydende eller på fast form ved inddampning. Foreningens honninghøst kan købes af kursister eller andre – pris 28 kr./kg. Spanden tilhører foreningen eller betales med 50. kr. Anskaffelse af bier Dårlige og gode bifamilier – forskellen er som dag og nat Erhvervsbiavler Kurt Holbæk skriver om forskellen på gode og dårlige bifamilier: I 1976 blev Merete og jeg gift og det var egentlig gennem Meretes familie jeg kom i gang medbiavlen. Både hendes far og farfar var biavlere. Allerede året efter brylluppet slog min svigerfar til: ”Kan du godt lide bier” spurgte han, ”joeh, det kan jeg da godt” var mit svar, da jeg altid har interesseret mig for naturen – også bier og blomster. Det blev starten, idet svigerfar allerede dagen efter kom med et trugstade på taget af sin Folkevogn. I bilens bagagerum befandt sig en bisværm. Året efter havde jeg otte bifamilier som alle var sværme indfanget på telefonpæle i området omkring Fuglebjerg. Vi havde købt et nedlagt landbrug og jeg havde arbejde på en lokal maskinstation, men jeg begyndte så småt at pusle med tankenom at blive erhvervsbiavler. Alle otte bifamilier havde overvintret fint i trugstaderne og da det blev juli havde jeg høstet lidt honning fra dem. Dengang var der ikke ret meget vinter raps, men derimod var der hen ved 220.000 ha vårraps i Danmark – så på det tidspunkt havde jeg endnu hovedtrækket til gode. Men vi skulle jo have ferie, så den 1. juli drog vi af sted til Frankrig. Svigerfar skulle passe bierne, mens vi var på ferie. Da vi efter tre uger kom hjem igen, var det til synet af 21 bifamilier i magasin kasser, som var placeret over hele haven. Da jeg nu alligevel næsten var blevet opstablingsbiavler, så var det let at tage beslutningen: Jeg ville drive opstablingsbiavl i NM. Valget har jeg aldrig fortrudt! Men sommerferie har vi aldrig holdt siden – tænk på følgerne: 1.600 bi familier? Dronningeavlen blev for alvor startet i 1985, blandt andet fordi jeg fik nogle buckfast dronninger fra USA. Sammenlignet med mine ”telefonpælebier” var det som dag og nat. Siden 2000 har jeg drevet biavl med omkring 400 bifamilier. Mine vintertab har aldrig været på over 10 % og mange år har jeg ikke mistet en eneste bifamilie. Indavlsproblemer med bipest til følge har jeg heller aldrig haft. Da buckfast bien blev for indavlet begyndte jeg at krydse med Carnica. I dag har jeg tre parringsstationer, hvor jeg krydser og holder mine avlsdronninger ved lige. Da biavlere landet over begyndte at miste bifamilier på grund af varroa, virus og indavl, gik jeg fri – måske nok fordi varroamiden aldrig har fået lov til at tage styringen i min biavl. ! INGEN SVÆRMKONTROL - Jeg laver ingen sværmkontrol og alligevel har jeg kun maksimalt 10 sværme om året ud af 400 familier. Den lave sværm frekvens skyldes flere årsager: Først og fremmest gode dronninger, som er meget sværmtræge. Men også driftsform, vejret og trækforholdene har stor betydning for succes. NOTE: Intet er for nybegynderen i biavl mere ærgerligt end at erhverve sig ”telefonpælebier” og se honninghøsten sværme væk tidligt på sommeren. Det er afgørende at sørge for gode dronninger i bifamilierne og det er det, som Kurt Holbæk gør klart for alle, når han fortæller, hvordan hans begyndelse var i biavl. Ikke meget er mere lønsomt i biavl end at sørge gode dronninger, som giver yderige, sværm træge og tavlefaste bier i bifamilierne. Nybegynderen bør forhøre sig i sin biavlerforening ved anskaffelse af bifamilier. Eksempel på en enkel og rationel opstablingsdrift DRIFTSPLAN Dronning og erhvervsbiavler og månedens skribent i 2014. Anders Blæsild Ryvejen 36 www.fredeligebier.dk 8362 Hørning mobil nr. 2152 6294 Da jeg er dronningeavler, kan jeg ikke benytte at forstærke mine bifamilier. De må vise deres potentiale selv, for at der kan udvælges nye avlsdronninger. Det betyder at mine bier udvikles ret individuelt og at driften ikke bliver lige så rationel, som en honningproduktion bør være. Jeg driver min biavl på to rammemål. Yngeltavler er altid norsk mål (NM) og magasiner er på lavnormal(LN). Dette er for at udnytte norsk måls noget større tavle til yngellejet, hvilket også giver en bedre overvintring, når der kun anvendes ét vintermagasin. Lavnormal-magasiner anvendes som honningmagasiner, da de ikke vejer så meget. Et fyldt magasin i LN er ca. 8 kg lettere end et i NM. Jeg bruger jomfrutavler i mine honningmagasiner da udelukkende brug af kunsttavler over et dronninggitter vil give sværmproblemer. Det tager dage før bierne tager kunsttavler i brug, når de skal igennem et gitter, hvorimod de tager jomfrutavler i brug i løbet af nogle få timer. Se nedenstående note vedr. illustration nr. 5. om at tage af honning fra Forklaring til tegningen: 1. Bier står om vinteren på ét magasin NM med ni tavler plus fodertaske. 2. Når magasin nr. 1 er fyldt med bier, påsættes magasin nr. 2 med kunsttavler NM. 3. Efter 1-2 uger byttes magasin nr. 1 og nr. 2 om, for at sikre at pollen, som ofte lagres i nederste magasin, sidder i magasin nr. 2, som er det nye vinterleje. Når trækket er forestående lægges dronninggitter på og de påsættes 2-3 magasiner LN. 4. I første uge af juli flyttes dronninggitter ned mellem magasin nr. 1 og 2. Dronningen med ned i magasin nr. 2 5. Når LN magasinerne er taget hjem til slyngning, står bierne nu igen med magasin nr. 1 og 2 - Note Dog er der nu kun honning i magasin nr. 1. I første uge af august bliver der sat et tomt magasin mellem magasin nr. 1 og 2, hvori der fodres og der lægges bitømmerplade under magasin nr. 1. Bierne er igen nede på ét magasin, dog bliver det tomme magasin siddende til fodring og varroabehandling. Det tomme magasin kan evt. sættes under magasin nr.2 efter endt fodring Note: Mange biavlere lægger gitteret ned på nederste magasin i slutningen af juni, således at al yngel er løbet ud af yngelcellerne, når honningtrækket ophører ca. 20. juli og hjemtager al honningen på dette tidspunkt. Bierne gives samtidig eller i løbet af nogle dage, når de er faldet til ro 1/2 pakke fast foder (7,5kg.) og dernæst en hel pakke fast foder (15 kg.) omkring 20. august og er dermed fodret færdig. Honningtrækket er forbi, når bierne bærer mindre honning ind i stadet, end bifamilien fortærer. ----00000---- God honning sætter Fløde, når den er rørt lige præcis nok. Overjæger, sergent fra 3. årskrigen og gartner, fynske A C Andersen, født i Skydebjerg ved Årup, stiftede d. 5. juli 1866 Danmarks Biavlerforening. A C Andersens grav er på Nyborg Kirkegård lige over for alleen ind til byporten. Stenen er rejst af Danmarks Biavlerforening i1966. Foto nov. 2012
© Copyright 2024