Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 14. april 2011 nr. 27 Emnerne: Eftersyn af familien Dronemoder Dronningeløs Sammenlægninger Udvidelse Eftersyn af familien Den sværeste udgave at håndtere er, hvis yngellejet kun består af droneceller. Du kender dem på de stærkt hvælvede cellelåg. Se næste afsnit: "Dronemoder". Bistyrken En bifamilie skal have en vis styrke for at kunne udvikle sig godt. To-tre rammer med bier og et par "håndflader" yngel her midt i april vil ikke kunne udvikle sig til en familie med overskud af honning. H vis du ikke har været i dine bifamilier endnu, er det på tide at gøre det. Der er i hvert fald tre vigtige ting at se efter: 1) Er der en fungerende dronning? 2) Er bifamilien stærk nok til at klare sig? 3) Har familien foder nok til at overleve indtil der er nektar at hente? Dronningen Testen er simpel: Kig efter æg! Og dernæst kig efter, om der er pæne flader med forseglet arbejderyngel. Altså den forsegling med de flade låg. Det er nok den mest almindelige årsag til at miste en bifamilie i løbet af en vinter, at dronningen af en eller anden grund ikke fungerer. Det er selvfølgelig ærgerligt, men er der bier i kassen, kan de sagtens bruges til noget fornuftigt. Nemlig at styrke en anden bifamilie. Det er de indirekte tegn, du skal kigge efter: Hvis der hverken er æg, larver eller forseglet yngel, er der heller ingen dronning. Jeg havde selv en familie sidste år, hvor der kun var forseglet yngel, men hverken æg eller larver. Til gengæld fandt jeg en flot dronningecelle på en af tavlerne. Og i skolebigården havde en af familierne ingen yngel overhovedet. I begge tilfælde er konklusionen klar: Ingen fungerende dronning. Så lille et yngelleje på hver tavle er ikke bæredygtigt! Erfaringen viser, at den rigtige løsning er at lægge sådan en familie sammen med en anden. Men det er en af de beslutninger, der er meget svære at tage som biavler! Især når familien sidder på de 4-5 tavler, der er det absolutte minimum, er det svært at være konsekvent og tænke i produktion ;-) Dermed har jeg nok også sagt, at for jer med få kasser, som mest tænker i honning til eget forbrug plus gaver, så er der jo ikke noget forgjort i at lade en lille familie være og følge med i dens udvikling – og lære af det! Men: Det er umuligt at få en dronetavle til at fungere i en alt for lille familie. Og dermed løber du en vis risiko for at få for meget varroa. Så hold særligt øje med den, f.eks. ved at sætte indskud i nogle gange i sæsonens løb (det vender vi tilbage til!). Foder Der er stadig ingen særlige nektarkilder, som kan erstatte vinterfoderet i tavlerne. Nektarkilder, der batter noget, kommer nok først fra slutningen af påsken eller måske endda lidt længere fremme afhængig af vejret. Derfor er det vigtigt stadig at checke, om bierne har de 4-5 kilo foder, som kan holde dem i live, indtil mælkebøtte og frugttræer osv. giver nektar af betydning. Du kan faktisk skelne mellem de to muligheder ved at se på æglægningen: Dronemoderen lægger stadig æg som en normal dronning – eet i hver celle. En æglæggende arbejder lægger næsten altid flere æg i hver celle og som regel ret planløst placeret, skævt i bunden af cellen eller sågar op ad cellens sider. Sådan et yngelleje kan man ikke bruge til noget, og familien skal hurtigst muligt nedlægges. Læg mærke til de puklede cellelåg og alle hullerne Skal du fodre, er det letteste at lægge 1-2 kg foderdej ovenpå rammerne med yngellejet. Men har du grejet (de smalle fodertasker), kan du godt fodre med 50 % sukkeropløsning nu, hvor varmen er begyndt at komme. Husk at fjerne det, når du er sikker på, at trækket er godt igang. Det vender vi også tilbage til i næste nyhedsbrev: Hvornår man kan tillade sig at fjerne det meste af det tiloversblevne vinterfoder, så det ikke ender som "honning"! Dronemor H vis yngellejet kun består af de stærkt hvælvede droneceller, skal man gribe ind. Her går der enten en gold dronning eller hvis det er en "gammel skade" måske en æglæggende arbejder. Find om muligt dronningen og tag livet af hende. Men pas på! Hvis du ikke kan finde den golde dronning, bør du for en sikkerheds skyld ikke slå sådan en familie sammen med en anden. Er det en æglæggende arbejder, som er ansvarlig for droneyngelen, er hun umulig at finde. Men hun må ikke følge med over i en anden bifamilie. Du risikerer, at hun vinder kampen med det andet stades dronning! Du gør det, at du venter til en god lun dag og så ryster alle bierne af ude i bigården, foran de andre stader. Når bierne skal tigge sig ind i de andre stader, sorteres både dronemor og æglæggende arbejder fra af vagtbierne. Det er et brutalt, men nødvendigt indgreb! Alternativet er at risikere at miste den modtagende families dronning. Dronningeløs F inder du slet ikke noget yngel ved det første gennemsyn, er familien næsten sikkert dronningeløs. Man kan næsten altid mærke på uroen i stadet, at de mangler en dronning. Tit vil de sidde og ventilere kraftigt oppe ved rammernes bærelister, når man har åbnet stadet. Du kan roligt slå sådan en familie sammen med en anden. Og gerne så snart som muligt, inden bierne begynder at finde på egne løsninger som æglæggende arbejder eller andet grimt! Sammenlægninger A t slå to bifamilier sammen er meget enkelt på denne årstid. Eneste ufravigelige regel er, at to dronninger ikke må kunne få kontakt. Mangler den ene familie en dronning, sættes familierne uden videre ned i en enkelt kasse. Mange steder vil du se råd om avispapir mellem de to "stammer". Det er slet ikke nødvendigt her i april. Jørn Bisgård har en tommelfingerregel om, at det går godt, så længe familierne ikke er gået igang med at klække droner for alvor. Ved du fra dine optegnelser, at den ene dronning er af tvivlsom værdi, tager du livet af hende og gør derpå som ovenfor. Er der to dronninger, og vil du gerne beholde begge to, lægger du et dronningegitter imellem og stiller den ene familie ovenpå den anden. Du får nu i en periode to æglæggende dronninger i samme familie og dermed en større yngelsætning. Vi vender tilbage til, hvad der derpå skal ske i starten af maj. Trugstadet To-dronninge familien er ikke let at lave i et trugstade, fordi man sjældent har tilstrækkeligt isolerede kasser at stille ovenpå. Men en almindelig sammenlægning – en dronningeløs familie plus en familie med fungerende dronning – er til at finde ud af: Find frem til første yngeltavle i den familie, som skal være modtager. Er der tavler med yngelceller i den anden familie, sætter man dem bare ned bagved modtagerens yngeltavler. Med bier og det hele, og direkte ned i stadet! Resten af bierne, fra de øvrige tavler i det nedlagte stade, fejes ned ovenpå tavlerne. Hvis der mangler fodertavler i det modtagende stade, kan du bruge en fra det nedlagte. Udvidelse D e stærke af vores familier kan hurtigt få brug for et magasin (trugstader: se sene- re!!). Husk, at en tavle fyldt med forseglet yngel på begge sider giver mere end to tavler bier, når den klækker. Derfor: Når du ser familien igennem, så notér dig, hvor meget yngel der er. Så har du lidt ide om, hvilke familier du særligt skal holde øje med. Men: Her tidligt på foråret er det også vigtigt, at familierne fylder tavlerne rigtig godt, før man begynder at give familien ekstra plads. Sværmning skal man ikke være så nervøs for, før lidt henne i maj. Vent altså til familien fylder op på alle ti tavler. Næste skridt bliver beskrevet i et kommende nyhedsbrev. Men jeg kan godt røbe den enkle metode: Sæt en kasse med 10 kunsttavler ovenpå - Sådan! Trugstadebiavleren har det til gengæld lettere her i foråret. Man fylder bare truget op en tavle eller to ad gangen og kan undervejs følge med i, hvor hurtigt bierne tager dem i brug. Men husk, at det er kunsttavler, man sætter til, og at man altid sætter den/de nye tavler op ad den bagerste yngeltavle. Aldrig skille yngellejet ad på denne årstid! Den slags hører kun hjemme som sværmhindring i maj-juni. Redaktion: Peter Bartholdy, tlf.: 60 61 05 73